Mål for byroller i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Mål for byroller i Jammerbugt Kommune Samspil mellem byer Byer skal udvikles i samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes Byer må ikke alene orientere sig i én retning (f.eks. mod et tidligere kommunecenter), men skal forstå at gå i dialog med byer og nabokommuner i alle retninger for at udnytte andres ressourcer Større byer må ikke opsluge tilstødende landsbyer Udviklingen i bosætningen må ikke spredes og føre til nye bebyggelser eller medføre større udvidelser af landsbyer Den enkelte by skal synliggøre byens egen identitet og særpræg (f.eks. stationsby) udvikles og styrkes ved at eksisterende værdier og særlige kvaliteter understøttes omdannes og fortættes i respekt for dens historie og bynære landskab, forskønnes gennem fokus på facader, bebyggelsens ydre fremtræden og indretning af byrum, værne om bebyggelsens placering i forhold til det omgivende landskab og sikre indblik til kulturspor sikre arealer, hvor folk kan være sammen om leg, afslapning, idræt og kultur og fortættes ved at sanere nedslidte områder og bygge nye moderne bomiljøer op (omdanne bygningstomter til nye boliger) Ingstrup V. Hjermitslev Blokhus Hune Saltum Sdr. Saltum Pandrup Moseby Kaas Kaas Hede Vust Thorupstrand V. Thorup Klim Fjerritslev Slettestrand Tranum Hjortdal Bratbjerg Ny Skovsgaard Kollerup Brovst Øster Svenstrup Skovsgaard Skræm Bonderup Gøttrup Husby Trekroner Korsholm Skerping Haverslev Bejstrup Torslev Attrup Aabybro Birkelse Arentsminde Halvrimmen Gjøl Hammershøy Østerby Biersted lokalbyer landsbyer hovedbyer Nørhalne Manstrup 130 Byroller Helhedsplan 2010 Udkast

2 Mål for hovedbyerne er: Byggemuligheder svarer til 4 års forbrug Prioritering af byudviklingsretninger og byggemodninger skal ske på grundlag af en vurdering af udviklingen i byen som helhed herunder vejbetjening og forsyning med offentlig service Udbud af nye byggegrunde sikres ved, at rammerne indeholder udlæg og at der byggemodnes arealer til en bred vifte af byfunktioner Udbuddet af byggegrunde drives primært af private investorer, sekundært af kommunale projekter De private investeringer i nye boliger og erhverv skal følges af offentlige investeringer i service og infrastruktur Byens samlede service og arbejdspladser bidrager til udvikling af arbejdspladser, bostedsattraktivitet og offentlig- og privat serviceforsyning Den offentlige service understøttes ved at lokalisere gode og moderne servicetilbud Erhvervsudviklingen understøttes for at sikre dynamik og innovationskraft Hovedbyen betjenes med kollektiv trafik Afgrænses med detailhandelsmidte Centerområder fortættes og saneres for at op nå en højere bebyggelsesgrad Hovedbyer er i byzone og anvendes til dét, de er planlagt til. Hovedbyerne er: Hovedby Borgere Boliger Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Mål for lokalbyer er: Boligbyggemuligheder på 8-12 boliger Udbud af nye byggegrunde til boliger udbydes primært af private investorer, sekundært støttet med kommunale projekter Alene lokalt orienteret erhverv og iværksætteri lokaliseres i lokalbyer Den offentlige service dækker det basale behov i lokalbyen eller i et netværk af lokalbyer og landsbyer Lokalbyer er overvejende i byzone Lokalbyerne er: Lokalby Borgere Boliger Arentsminde Bejstrup Biersted Birkelse Blokhus Bonderup Gjøl Gøttrup Halvrimmen Hammershøy Haverslev Hjortdal Hune Ingstrup Kaas Klim Moseby Nørhalne Saltum Skovsgaard Slettestrand Thorupstrand Tranum V. Hjermitslev V. Thorup Mål for landsbyer er: En landsbyafgrænsning giver byggemulighed for 3-8 boliger Bosætning er det primære og anden udvikling skal afpasses de lokale behov og kvaliteter, Detailhandlen omfatter enkelte butikker, campingpladser, gårdbutikker Offentlig service kan ikke forventes udbygget yderligere Byernes mødesteder, forsamlingshuse, idrætsplads mv. skal opretholdes og videreudvikles Landsbyer er i landzone Landsbyerne er: Landsby Borgere Boliger Attrup Bratbjerg Husby Kaas Hede Kollerup Korsholm Manstrup Ny Skovsgaard Ryaa Sdr. Saltum Skerping Skræm Torslev Trekroner Vust Ø. Svenstrup Østerby Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 131

3 Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven Udlæg af et nyt bymønster skal basere sig på strategiske overvejelser i fht. en afbalanceret regional udvikling, fremtidige samarbejdsmuligheder og netværksdannelse mellem byer. Det kan ske ved at definere de enkelte byers roller og beskrive udviklingsstrategier, jf. Landsplanredegørelse 2006 Citat fra statslige interesser i kommuneplanlægningen, 2009 Det første og måske sidste bymønster for Jammerbugten Jammerbugt Kommune har overvejende overtaget det kendte bymønster fra regionplan 2005 og alene foretaget mindre justeringer for at alle sammenlignelige byer optræder i samme rolle i Helhedsplan09. Fastlåste bystrukturer med fastlåste kategorier for byers udvikling hører fortidens planlægningstraditioner til, og Jammerbugt Kommune har som mål i løbet af nogle år at anvende en mere kulturstyret byrolle-politik for de enkelte byers udviklingsmuligheder og potentialer. De beskrevne byroller skal ses som udgangspunkt for fortsat dialog i de kommende år om udviklingsmuligheder på tværs af politikområder, og målet er at udviklingsplaner for byer eller netværk af byer skal kunne konretisere byrollerne nærmere i de kommende år, jf. nedenstående skitse. Snitflader til andre politikområder Natur og miljø Plan og byg Landdistrikt By og egnsbeskrivelser for hvert lokalsamfund Byernes egne visioner og mål Private enkeltprojekter Områdefornyelse Formulere nye byroller i dialog med lokalsamfund 132 Byroller Helhedsplan 2010 Udkast

4 Kommunen som arbejdsplads Om området De ansatte er den vigtigste ressource i Jammerbugt Kommune som arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at Jammerbugt Kommune er i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere. Jammerbugt Kommune skal være et attraktivt arbejdssted. For at nå dette må alle kommunens arbejdspladser bygge på en fælles kultur, en fælles holdning til samspil mellem ledelse og medarbejdere og dermed nogle fælles værdier. Disse værdier skal tage udgangspunkt i og understøtte den overordnede vision for Jammerbugt Kommune og de tilknyttede målsætninger og medvirke til, at alle medarbejdere får en helhedsopfattelse af Jammerbugt Kommune. Af målsætningerne for Jammerbugt Kommune fremgår bl.a.: at vi vil fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere og ledere samt udnytte ressourcerne på tværs af den kommunale organisation for at sikre en høj faglighed og økonomisk bæredygtighed og den fornødne udviklingskraft til nye initiativer. Vi vil føre en personale- og ledelsespolitik, der bygger på tillid og kompetence til den enkelte medarbejder og med fokus på initiativ, forandringsevne, udvikling og resultater til gavn for borgerne. Lovgrundlag Arbejdsmiljøloven Ligestillingsloven Vedtagne politikker Personalepolitik Ligestillingspolitik Kommunikationspolitik Arbejdsmiljøpolitik Lønpolitik Rygepolitik Sikkerheds- og sundhedspolitik og indsatsplan for Nedsatte råd mm. HovedMED MED udvalg Ligestillingspolitik Om området Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 133

5 Formål Jammerbugt Kommunes personalepolitik har overordnet til formål: at skabe forudsætningerne for en velfungerende organisation med optimale forhold for ansatte at tiltrække, fastholde og udvikle ansatte, så sammensætningen af menneskelige ressourcer til enhver tid er optimal for at indfri kommunens mål Værdier Personalepolitikken i Jammerbugt Kommune bygger på følgende værdier: ansvarlighed for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved trivsel, tillid, ligeværdighed og gensidig respekt respekt for mennesker, deres holdninger og deres forskellighed åbenhed, ærlighed og loyalitet i det daglige virke både i forhold til trufne beslutninger, kolleger, borgere og sig selv fleksibilitet og samarbejde for at nå de fastsatte mål professionelt, kompetent, ansvarligt arbejde Vision Kommunen som arbejdsplads Jammerbugt Kommune er en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække, udvikle og fastholde velkvalificerede medarbejdere og ledere. Sundhed og trivsel Jammerbugt Kommunes arbejdspladser er præget af trivsel og lavt sygefravær. Mål Organisationens sigte Det er kommunalbestyrelsens mål at den administrative organisation løbende justeres, så den bedst muligt lever op til visionen om optimal service på alle fire opgaveområder (myndighedsopgaver, borgerservice, intern service og styring samt betjening af det politiske niveau). Kommunen som arbejdsplads Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre kommunen som en attraktiv arbejdsplads. En attraktiv arbejdsplads bygges op om fælles værdier, klare mål for arbejdet og den størst mulige delegation af kompetence. Indenfor denne ramme gælder særligt at ansvar og kompetence hænger sammen at den enkelte medarbejder/medarbejdergruppe inddrages i planlægningen og tilrettelæggelsen af de enkelte opgaveløsninger at den konkrete opgaveløsning i vid udstrækning overlades til den enkelte medarbejder/medarbejdergruppe at medarbejderne inddrages i beslutningsprocesserne bl.a. gennem MED-organisationen Det er også kommunalbestyrelsens mål at understøtte en åben, ligeværdig og loyal kommunikation på og mellem alle niveauer. Herunder også at arbejde for at der gives en konsekvent og passende gensidig information mellem leder og medarbejdere at alle aktivt søger relevante informationer og videregiver disse til kollegaer Det er endvidere et mål at sikre velkvalificerede ledere. Herunder at den enkelte leder arbejder synligt med realisering af arbejdspladsens målsætning og skaber grundlag for en fælles målopfattelse, optimisme og energi på arbejdspladsen er forpligtet til at indgå i fagligt og/ eller tværfagligt ledernetværk skaber mulighed for, at både leder og medarbejdere kan udvikle sig i arbejdet og gennem uddannelse Endelig er det et mål at tiltrække, udvikle og fastholde velkvalificerede medarbejdere, herunder at ledige jobs besættes med den bedst kvalificerede til jobbet uanset køn, alder, social eller etnisk herkomst at der stilles relevante og realistiske krav til medarbejdere på alle niveauer at der følges op på disse krav, og der gives feedback til den enkelte medarbejder at lønpolitikken er synlig og anvendes som et ledelsesværktøj at den enkelte medarbejder er villig til at tilegne sig viden og færdigheder, der giver grundlag for udvikling personligt og arbejdsmæssigt at der gennemføres udviklingssamtaler på alle niveauer og at den enkelte medarbejder kan se betydningen af og helheden i sit arbejde Sundhed og trivsel Det er kommunalbestyrelsens mål at der i samspil mellem leder og medarbejdere - skabes et godt, sund og sikkert arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads at der tilbydes en sundhedsordning for alle ansatte med sammenhæng til kommunens overordnede sundhedspolitik og sundhedsfremmeaktiviteter at der skabes en god omgangstone og humor, som medvirker til at øge trivslen 134 Kommunen som arbejdsplads Helhedsplan 2010 Udkast

6 Målenes betydning for arealanvendelsen Målene har betydning for medarbejdernes fysiske omgivelser, deres rammer og arbejdsmiljøet. Agenda 21 Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være tværgående koordinering af indsatser, der er tilpasset den enkelte medarbejder og de fysiske rammer. Handlingsplan Trivselsundersøgelse Ligestillingsredegørelse Lederevaluering Årlig personaleredegørelse Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven 11a nr. 2 med beliggenhed af områder til blandede byformål 11b nr. 4, 5, 6 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til byfornyelse i eksistreende bysamfund eller byomdannelsesområder samt trafikbetjening Snitflader til politikområder Administrativ organisation Politisk organisation Kommunale ejendomme Om området Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 135

7 Tal og fakta Kommunen som arbejdsplads Som et led i at tiltrække og fastholde velkvalificerede medarbejdere og ledere tilbyder Jammerbugt Kommune, som det seneste initiativ på området såvel en sundhedsordning som en aftale om medarbejderbredbånd til alle fastansatte i kommunen. Der arbejdes desuden med lederevaluering og trivselsundersøgelser. Personale i Jammerbugt Kommune I 2009 udgør personaleforbruget i Jammerbugt Kommune fuldtidsstillinger jf. tabel Ansættelseskategorier Nov Nov Nov Antal ansatte (månedslønnede) Fuldtidsansatte (månedslønnede) Tabel 20.1 Antal ansatte og fuldtidsansatte, Hvis ikke andet er anført, er stillinger opgjort i fuldtidsstillinger, og omfatter månedslønnet personale, eksklusiv ekstraordinært ansatte, vikarer og elever. Kilde: FLD, Lokale løndata I forhold til 2008 har der været en stigning på 26 månedslønnede ansatte (ekskl. de angivne grupper i boksen) svarende til en stigning i antal fuldtidsstillinger på 32. I figuren herunder er illustreret, hvordan det samlede personaleforbrug fordeler sig på hovedkontoområderne. 311,6 46,3 12,7 34,0 52,6 K0 Byudvikling- og Miljøforanstaltninger K1 Forsyningsvirksomheder K2 Transport- og Infrastruktur 791,0 K3 Undervisning- og Kultur K4 Sundhedsområdet 1.125,5 68,4 K5 Socialeopgaver- og Beskæftigelse K6 Fællesudgifter- og administration K8 Øvrige Figur 20.2 Personaleforbruget fordelt på forvaltningsområder, 2009 Langt hovedparten af de ansatte i kommunen er kvinder. Af i alt månedslønnede er de kvinder og 507 mænd. Opgjort i fuldtidsstillinger er der af i alt 2.442,1 månedslønnede 1.960,4 kvinder og 481,7 mænd. Af tabel 20.3 ses det, at der for kvinder har været en stigning i antal fuldtidsstillinger i perioden på 21,2 og for mændene en stigning på ,7. Udover det udvalgte månedslønnede personale var der i Jammerbugt Kommune i 2009 ansat 71,7 elever (fuldtidsstillinger) hovedsageligt indenfor sosu-området og elever ansat på voksenløn. Der har været en stigning fra 136 og K1 Forsyningsvirksomheder og Infrastruktur og Kultur Kommunen som arbejdsplads Helhedsplan 2010 Udkast

8 2008 til 2009 på 55,5 svarende til 25,6 fuldtidsansatte. Konto-områder Kvinder Mænd K 0 4,6 22,9 23,3 28,9 26,0 23,0 Byudvikling- og Miljøforanstaltninger K 1 3,1 3,0 2,0 28,9 31,0 32,0 Forsyningsvirksomheder K 2 2,9 6,0 5,6 43,1 43,3 47,0 Transport- og Infrastruktur K 3 579,5 580,4 574,6 214,5 217,4 216,4 Undervisning- og Kultur K 4 49,8 58,8 64,4 3,0 4,0 4,0 Sundhedsområdet K5 Socialeopgaver , , ,4 60,6 63,0 64,1 og Beskæftigelse K6 Fællesudgifter- 227,1 214,7 221,7 90,2 82,3 89,9 og administration K8 Øvrige 3,2 6,1 7,4 3,0 4,0 5,3 I alt 1.947, , ,4 472,2 471,0 481,7 Tabel 20.3 Personale opdelt på kontoområder og køn, Der var endvidere i ,2 vikaransatte (fuldtidsstillinger) svarende til en stigning på 34,3 % i forhold til Væksten i vikaransættelser findes primært inden for lærerområdet. Figur 20.4 viser aldersfordelingen for ansatte i 2008 og Det ses, at langt størstedelen af ansatte er 40 år og derover, nærmere bestemt 70 %. Gennemsnitsalderen er 45,8 år. Figur 20.4 Udvikling i aldersfordeling, Om området Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 137

9 I tabel 20.5 er der foretaget en mere detailleret opdeling på aldersgrupper og køn. Køn < 30 år år år år > 59 år Kvinder % af alle kvinder % af alle ansatte 7,4% 22,5% 29,3% 33,9% 6,9% 6,0% 18,3% 23,8% 27,6% 5,6% Mænd Jammerbugt 2009 Jammerbugt 2008 % af alle mænd % af alle ansatte % af alle ansatte % af alle ansatte Tabel 20.5 Køns- og aldersfordeling 9,5% 19,1% 23,3% 36,7% 9,5% 1,8% 3,6% 4,4% 6,9% 1,8% ,9% 22,2% 28,0% 34,4% 7,6% ,3% 21,7% 28,5% 35,1% 7,4% Det ses, at de ansatte i aldersgruppen på 50 år og derover udgør 42% af hele arbejdsstyrken og aldersgruppen på 60 år og derover udgør 7,6%. Det betyder, at kommunen kan forudse en ikke ubetydelig personaleafgang grundet alder indenfor de kommende år. Med en mulighed for at trække sig tilbage fra 60 års alderen er der dermed ansatte af den samlede arbejdsstyrke, der ved værste scenarie forlader kommunen indenfor de næste 5-10 år. Endvidere er 205 ansatte eller 7,6% af alle ansatte, der i princippet kan forlade kommunen nu for at gå på efterløn. I figur 20.6 er de ansattes gennemsnitsalder opgjort på kontområder og køn. Tabel 20.6 Gennemsnitsalder på hovedkonto, Kommunen som arbejdsplads Helhedsplan 2010 Udkast

10 I tabel 20.7 er der fokuseret på de faggrupper, hvor andelen af ansatte er 60 år og derover. Overenskomstområde Ansatte på 60 år og derover Andel af faggruppen 2009 Andel af faggruppen 2008 SOSU-personale 38 6,2% 7,2% Kontor- og It-personale 31 13,4% 12,0% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 29 6,5% 7,9% Rengøringsassistenter 22 18,0% 15,1% Dagplejere 14 8,4% 8,2% Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv 7 6,9% 6,9% Syge- og sundhedsplejersker 7 9,7% 5,2% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 6 2,7% 1,1% Pædagogmedhj. og pædagog. assistenter 6 4,7% 5,2% Jammerbugt Kommune 205 7,6% 7,3% Tabel 20.7 Største faggrupper med ansatte på 60 år og derover, Det ses, at der specielt for faggrupperne Kontor- og it-personale samt Rengøringsassistenter er et markant stort antal ansatte, der er 60 år og derover. For rengøringsassistenternes vedkommende næsten hver femte ansat. Der kan derfor Indenfor de nærmeste år påregnes en stor udskiftning indenfor disse personalegrupper. Personaleforbrug fordelt på ansatte på særlige vilkår mm. Jammerbugt Kommune har et mål om at være en rummelig og social ansvarlig kommune. Et middel til at indfri dette ønske er at sikre, at kommunen som arbejdsgiver også tager hånd om at ansætte personale med nedsat arbejdsevne. Der var i ,6 ansatte på særlige vilkår (opgjort i fuldtidsstillinger) jf. tabel I 2008 udgjorde disse stillinger 7,2 % af alle fuldtidsstillinger. I 2009 steg andelen til 8,6 %. Der er i alt tale om en stigning i antal ansatte på særlige vilkår på 22,1 % mellem 2008 og Om området Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 139

11 Ansættelseskategori Beskyttet stilling 0,0 0,5 0,5 Tjm. Flexjob 1,0 1,0 1,0 Ansatte i henhold til servicelov 30,5 6,5 5,6 Jobtræning, max timeløn 64,4 64,8 82,2 Flexjob 85,4 93,2 115,5 Skånejob 1,9 2,5 1,8 Servicejob 5,4 4,0 4,0 Jammerbugt Kommune 188,6 172,5 210,6 % af antal fuldtidsstillinger 7,8% 7,2% 8,6% % ændring fra ,1 % Tabel 20.8 Ansatte på særlige vilkår, Den gennemsnitlige medarbejder Sådan ser den gennemsnitlige medarbejder ud i Jammerbugt Kommune Den gennemsnitlige kvindelige ansat er 45,6 år Overenskomstansat Ansat på Konto 5, Socialeopgaver- og Beskæftigelse Ansat i faggruppen Social- og sundhedspersonale Har en beskæftigelsesgrad på 33,1 timer pr. uge Har en løn på kr. Haft en lønudvikling fra 2008 til 2009 på 5,83 % Haft en lønstigning på kr. Har en ekstern personaleomsætningsgrad på12,1 % Af hendes aldersgruppe vil 19,1 % af dem have forladt kommunen i Den gennemsnitlige mandlige ansat er 46,9 år Overenskomstansat Ansat på Konto 3, Undervisning- og Kultur Ansat i faggruppen Lærere m.fl. i folkeskole og specialundervisning Har en beskæftigelsesgrad på 35,2 timer pr. uge Har en løn på kr. Haft en lønudvikling fra 2008 til 2009 på 5,16 % Haft en lønstigning på kr. Har en ekstern personaleomsætningsgrad på 13,2 % Af hans aldersgruppe vil 39,7 % af dem have forladt kommunen i Kommunen som arbejdsplads Helhedsplan 2010 Udkast

12 Agenda 21 og klima 141

13 Agenda 21 og klima I juni 2007 blev Jammerbugt kommunes strategi for Agenda 21 fremlagt sammen med den planstrategi, der går forud for denne Helhedsplan. I strategi for Agenda 21 er der 5 temaer, der opindeligt er udstukket i planloven, og Jammerbugt Kommunes opgave har været at konkretisere dem. Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på at tænke bæredygtighed ind i alle sektorer. Det handler således ikke kun om natur og miljø, men også om sundhed og kulturelle og sociale aktiviteter. Der er dermed et naturligt overlap mellem Agenda 21 strategien og mange af de visioner og mål vi har opstillet for de enkelte politikområder. Dette gælder i særdeleshed politikområder som natur og miljø, landdistrikstudvikling, sundhed, kultur og fritid, plan og byg mm. I dette afsnit er fokus særligt rettet mod vores samlede og tværgående indsats med blik på de 5 temaer. De enkelte temaer er nærmere uddybet i nedenstående bokse. Klima Jammerbugt Kommune vil i løbet af arbejde for at blive klimakommune. Der vil blive udarbejdet en klimapolitik og CO 2 regnskab, hvor der vil blive gjort brug af den nye CO 2 beregner, der er udviklet i samarbejde mellem KL, Dansk Industri og en række kommuner i Danmark. Denne indsats ses som en naturlig måde at følge op på målsætningerne i agenda 21 strategien, og i det følgende skelnes ikke mellem indsatsen vedr. klima og indsatsen til opfølgning på agenda 21 strategien. Jammerbugt Kommune underskrev den 9. oktober 2009 klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen forpligter kommunen sig til at nedbringe CO 2 -udslippet med 2% pr. år i perioden 2009 til Forpligtelsen gælder i første omgang kun egen virksomhed, men det kan senere udvides til at omfatte hele kommunen. Som klimakommune skal Jammerbugt Kommune: Udarbejde en opgørelse over den nuværende CO 2 -udledning, hvilket danner grundlag for at følge CO 2 -reduktionerne år for år. Udarbejde en klimaplan, der beskriver hvordan vi vil nå CO 2 -målet, samt hvilke områder, der skal fokuseres på. Gennemføre denne plan og offentliggøre en opgørelse en gang om året, hvor resultaterne af CO 2 -reduktionen kan ses. Offentliggøre vores igangværende projekter en gang årligt Forpligtelsen til at nedbringe CO 2 udslippet med 2% om året forventes at kunne opfyldes ved at indføre praktisk miljøledelse på kommunens institutioner, driftsenheder og administrative enheder. Praktisk miljøledelse går ud på at arbejde systematisk med klima og miljø, hvor der er fokus på ressource-, miljø- og klimamæssige forbedringer i det daglige arbejde. Sideløbende skal der på den enkelte arbejdsplads ske en videns og en holdningsbearbejdning som er starten på en vedvarende proces. 142 Agenda 21 og klima Helhedsplan 2010 Udkast

14 Mål for mindskelse af miljøbelastningen er at vi har fokus på at reducere energiforbruget at anvendelsen af alternative energiformer øges at sikre rent drikkevand til vore borgere at vi prioriterer sikring af grundvandsressourcer Det betyder at vi vil arbejde med at synliggøre energiforbruget i de største kommunale bygninger at borgerne opfordres til energi- og ressourcebesparelser at andelen af elproduktion fra vindenergi fortsat skal være stor at flisfyrede fjernvarmeværker skal udnyttes som den primære varmekilde i de byer, som de har mulighed for at forsyne at vi er positive overfor opsætning af solfangere i områder, hvor æstetiske hensyn til bymiljø eller kulturmiljøer ikke er prioriteret højere at sikre indvindingsoplande til drikkevand og at sikre professionelt drevne vandværker ved eksempelvis at støtte processer med sammenlægning af vandværker. Mål for bæredygtig byudvikling er at boligområder sikres som områder med ro og fred med et minimum af miljøpåvirkning fra omgivelserne i form af støj og forurening at der er en klar grænse mellem land og by at sikre levende byer og landsbyer, hvor bymiljøernes kvalitet er i fokus at sikre liv og arbejdspladser i landdistriktet at flere aktivt bruger naturen, så vi hæver det generelle sundhedsniveau i befolkningen at det nære bymiljø gøres grønnere ved at sikre flere grønne korridorer og stiforbindelser at de bynære lysåbne naturarealer eller bynære skove bliver gjort tilgængelige Det betyder at vi vil arbejde med at forurenende virksomheder placeres i hovedbyernes erhvervsområder, hvor der er bufferzoner uden støjfølsom anvendelse at sanere nedslidte bydele fremfor altid at udvide byerne at byerne forskønnes og fornys i de centrale dele at udarbejde en plan for et finmasket stinet i byer, som kan sikre gode muligheder for sikkert at bevæge sig rundt til fods og på cykel at etablere flere stier i alle byer og landsbyer at etablere flere stier, der kan forbinde naturområder med byerne at udnytte muligheder i landdistriktspolitikken og andre centrale puljer til at sikre lokale arbejdspladser og liv i landområderne at bæredygtigheden af større projekter analyseres på langt sigt for at undgå fejlinvesteringer at på langt sigt at samle kulturtilbud, offentlig service, sundhedstilbud, fritidstilbud mv. i fremtidige kulturhuse, hvor lokale ressourcer anvendes på en ny og fremtidssikret måde De fem agenda 21-temaer Mindskelse af miljøbelastningen Bæredygtig byudvikling Biologisk mangfoldighed Borgerinddragelse Samspil og koordinering Målsætningerne er fra planstrategi og strategi for agenda 21 vedtaget i

15 Mål for biologisk mangfoldighed er at vi vil øge vidensniveauet om biologisk mangfoldighed - både internt i kommunen, blandt vore samarbejdspartnere og i befolkningen at vi er bevidste om vore internationale forpligtigelser i store beskyttede og fredede områder at vi i dialog med omverdnen søger at øge den biologiske mangfoldighed i vor kommune at vi vil bevare og prioritere enestående natur- og landskabsområder at blå og grønne korridorer sikrer at både vilde dyr og planter kan sprede sig i landskabet Vårkobjælden Målsætningerne er fra planstrategi og strategi for agenda 21 vedtaget i 2007 Det betyder, at vi vil arbejde med at gøre befolkningen bevidst om den biologiske mangfoldighed ved at synliggøre flere naturområder og øge mulighederne for at besøge lokaliteterne i dagligdagen at indgå forpligtende grønne partnerskaber med f.eks. skovdistrikterne, Danmarks Naturfredningsforening, landboforeningerne, læplantningslaug og andre grønne aktører. at revidere fredninger, hvis vi kan opnå en væsentlig gevinst i den biologiske mangfoldighed at revidere regionplantemaet økologiske forbindelser og vurdere de hidtidige udlæg og udpege nye blå og grønne korridorer i et nyt naturnetværk at private lodsejere informeres og opfordres til at understøtte blå og grønne korridorer med naturplaner, læhegn, vildtplantninger mv. at vurdere hvor nye skove kan placeres og arbejde for en ændring af hidtidige beplantede arealer i retning mod flere egnstypiske arter at vi har fokus på at skabe variation og flere lysåbne arealer i sammenhængede naturområder at vi vil samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjorden at undersøge mulighederne for på sigt at kunne gennemføre naturgenopretning af både små vandløb og større samlede vådområder 144 Agenda 21 og klima Helhedsplan 2010 Udkast

16 Mål for borgerinddragelse er at dialog med omverdnen, vore borgere og samarbejdspartnere prioriteres højt at vi prioriterer dialogmøder ved formulering af politikker og nye større projekter at vi også gerne vil i dialog med de grupper, der typisk ikke deltager i offentlige møder at dialogen sker så lokalt og så tæt på borgeren som muligt under hensyn til helheden Det betyder, at vi vil arbejde med at implementere kommunens borger- og brugerinddragelsespolitik at afholde dialogmøder med inviterede organisationer, foreninger og nøglepersoner eller gennem åbne borgermøder at anvende de elektroniske medier som internettet, sms eller elektroniske spørgeskemaundersøgelser at prioritere indsatser i børnehøjde inden for natur- og miljøformidling, idet vi derved når en bred målgruppe set over et langt perspektiv at gennemføre natur- og kulturformidling på stedet så lokalt og tæt på lokaliteten som muligt at muligheder for at etablere netværk af stier og friluftsbaser sker med lokal forankring i dialog med borgergrupper, lokale interesseforeninger og lokale erhvervsdrivende at dialog sker i respekt for de demokratiske spilleregler Mål for samspil og koordinering er at vi arbejder på tværs af sektorer, udvalg og forvaltninger, hvor det er muligt at vi er åbne for indgåelse af partnerskaber med omverdnen Det betyder, at vi vil arbejde med at indføre helhedsplanlægning med løbende revision af indsatser på tværs af faggrænser at overordnede visioner konkretiseres i planlægning og i procedurer for den daglige administration at skabe netværk mellem offentlige og private med henblik på at finde bæredygtige løsninger, der også er realistiske at gennemføre at skabe rummelighed på kommunens arbejdspladser at sætte fokus på borgerens medansvar for fællesskabet at vi ikke kan løfte alt men i dialog med omverden kan vi rigtig meget. På de næste sider er opgjort, hvilke Agenda 21 tiltag Jammerbugt Kommune har sat i søen siden 2007 og hvilke fremtidige tiltag, der er i støbeskeen. I oversigten er angivet, hvor tiltaget hører hjemme i organisationen (politikområde), og hvilke mål det støtter op omkring. Som det fremgår af oversigten er der allerede sket en hel del indenfor området i forbindelse med de forskellige politikområder. Det er endvidere hensigten her til efteråret at koordinere den samlede indsats og give området endnu et forsvarligt skub fremad. Således bliver der ansat en person i Teknik og Miljøforvaltningen med den ene opgave at koordinere og implementere tiltag i forhold til Agenda 21 strategien. Fokus er i den næstkommende 4 års periode særligt på kommunens egne virksomheder og institutioner i form af den interne miljøledelse. De enkelte fremtidige tiltag er angivet i den sidste tabel. 145

17 Hidtidige agenda 21 tiltag i Politikområde Målrelevans Planlægning af vindmølleområder lokalplan v. Saltum Enge lokalplan ved Drøstrup udlæg af nye vindmølleområder i helhedsplan09 Sikring af indvindingsoplande: skovrejsning v. Aabybro udlæg af nyt skovrejsningsområde ved Brovst fordobling af skovrejsningsområder i helhedsplan09 Udvidelse af ledningsnet og forsyningsområde for kollektive varmeforsyninger (Fjerritslev og Aabybro Varmeværker) Samarbejde mellem vandværker afholdelse af fælles møder kortlægning af ledninger Natur og Miljø Natur og Miljø Natur og Miljø Forsyning Natur og miljø Mindskelse af miljøbelastningen Mindskelse af miljøbelastningen Mindskelse af miljøbelastningen Mindskelse af miljøbelastningen Energimærkning af bygninger Kommunale ejendomme Mindskelse af miljøbelastningen Udviklingsplan skolerenoveringer (energitabsberegninger mv.) Miljøledelse i institutioner med gennemgang af adfærd i de kommunale institutioner (flyttet fra fremtidige akt. til hidtidige) Jammerbugt Kommune indgår aftale med Naturfredningsforeningen om at blive klimakommune (Borgmestererklæring) Undervisning Kommunale ejendomme Dagtilbud Undervisning og fritidstilbud Alle politikområder Mindskelse af miljøbelastningen Mindskelse af miljøbelastning Borgerinddragelse Mindskelse af miljøbelastning CO2 regnskab for 2008 og 2009 Alle politikområder Mindskelse af miljøbelastning Teaterforestilling om klima og naturvejledning i skoleregi (Nordatlantisk inspiration) Udpegning af nye skovrejsningsområder ved Halrimmen, Arentsminde, Skerping, Klim og Saltum til etablering af nye bynære skov Tilskud til sanering af nedslidte huse i landområder Der er ansat en medarbejder med den primære opgave at begrænse antallet af dårligt vedligeholdte eller faldefærdige huse i landsbyerne eller på landet Indsamling af ønsker til ny stiplan samt kortlægning af nye ridestier Sti ved Biersted som grønt partnerskab og LAG projekt Grønt partnerskab om stisystem i Jammerbugt Golfklub, tre km sti, indvies i april 2009 Uddeling af landdistriktsmidler landdistriktsrunder afholdt tre gange pr. år Revision af rammer til forskellige byfunktioner ud fra principperne i planstrategi og strategi for agenda 21 Natur og Miljø Undervisning og fritid Natur og Miljø Landdistriktsudvikling Plan og byg Natur og miljø Infrastruktur Sundhed Infrastruktur Landdistriktsudvikling Natur og Miljø Infrastruktur Landdistriktsudvikling Plan og byg Mindskelse af miljøbelastningen Biologisk mangfoldighed Bæredygtig byudvikling Biologisk mangfoldighed Bæredygtig byudvikling Bæredygtig byudvikling Bæredygtig byudvikling Bæredygtig byudvikling Bæredygtig byudvikling Bæredygtig byudvikling Udlæg af nye erhvervsområder ved Aabybro Plan og byg Bæredygtig byudvikling Energirigtig byggeri krav i lokalplaner for nye sommerhuse krav ved nye offentlige byggerier Idéoplæg om samling af VUC, Nordbo, ungdomsboliger, 10. Klasses center Plan og byg Kom. Ejd. Bæredygtig byudvikling Bæredygtig byudvikling Planlægning for etablering af sundhedshus og behandlerhus i Brovst Sundhed Bæredygtig byudvikling Samspil og koordinering Samarbejde med Aalborg Universitet om at undersøge Nols Sø s miljøtilstand Natur og miljø Biologisk mangfoldighed Borgerinddragelse Samspil og koordinering Naturpleje ved Grønnestrand, Klim Bjerg og Husby Hole Natur og miljø Biologisk mangfoldighed 146 Agenda 21 og klima Helhedsplan 2010 Udkast

18 Hidtidige agenda 21 tiltag i Politikområde Målrelevans Opblomstring af alger i Ulvedybet, miljøovervågning Natur og miljø Biologisk mangfoldighed Handleplan for bekæmpelse af bjørneklo Kompetenceløft blandt markpersonale hos Vej & Park for øget miljøhensyn ved pleje af naturområder og færdselsarealer Infrastruktur Kommunale ejd. Infrastruktur Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Investeringer i materiel for bedre naturpleje, glatførebekæmpelse mv. Infrastruktur Biologisk mangfoldighed Udpegning af nye potentielle vådområder Natur og miljø Biologisk mangfoldighed Samarbejde med nabokommuner om Limfjorden Deltagelse i Limfjordsrådet LAG - fiskeriprogram i Nordjylland Natur og miljø Biologisk mangfoldighed Samspil og koordinering Naturture arrangeres i samarbejde med natur-foreninger og skovdistrikt Natur og miljø Biologisk mangfoldighed Bæredygtig byudvikling Implementering af borgerinddragelsespolitik Helhedsplan 2009 s borgermøder Landdistriktsudvalget deltaget Borgermøder ved politikformulering f.eks. sundhedspolitik, turistpolitik, kultur- og fritidspolitik, skolepolitik Ungdomshøring: Superdøgn og Ungdomsskole-høring på Tranum Strand Egns- og bybeskrivelser for hvert planområde Landdistriktsspolitik Afholdelse af 24 udviklingsværksteder Dialog med Landdistriktsudvalg om nye landdistriktsansøgninger Dialogmøder i samarbejde med DN, Landbrugets organisationer og Vesthimmerlands Kommune Alle politikområder Plan og byg Landdistriktsudvikling Landdistriktsudvikling Borgerinddragelse Samspil og koordinering Borgerinddragelse Samspil og koordinering Borgerinddragelse Jammerbugt et godt sted at bo børnekonkurrence Alle politikområder Borgerinddragelse Brugertilfredshedsundersøgelser Socialpsykiatrien Brugere af dagtilbud Projekt Ung og forældre Indkøbspolitik Grønne produkter i hjemmeplejen Biler - energiøkonomiske Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Alle politikormåder Borgerinddragelse Samspil og koordinering Mindskelse af miljøbelastningen Udarbejdelse og implementering af aftalestyring Alle politikområder Samspil og koordinering Udarbejdelse af sundhedspolitik Konkretisering af indsatser, udpegning af tovholdere mv. Formulering af sund kostpolitik Udarbejdelse og implementering af Helhedsplan09 herunder åbenhed om mål og prioriteringer for alle poltikområder Sundhed Dagtilbud Alle politikområder Samspil og koordinering Samspil og koordinering Borgerinddragelse 147

19 Fremtidige agenda 21 tiltag, Politikområde Målrelevans Miljøledelse på driftsenheder Mere omfattende klima- og miljøvurdering af større planer og projekter Klimapolitik Nedbringelse af CO 2 ved produktion/frembringelse af varme på varmeværker i Jammerbugt Kommune Forebyggelse af problemer med vandstandsstigning Forsyning Infrastruktur og beredskab Alle politikområder, Særligt plan og byg Natur og miljø Kommunale ejendomme Forsyning Natur og miljø Plan og byg Natur og miljø Forsyning Infrastruktur og beredskab Mindskelse af miljøbelastning Borgerinddragelse Mindskelse af miljøbelastning Mindskelse af miløbelastning Mindskelse af miljøbelastning Mindskelse af miljøbelastning Bæredygtigt og klimavenligt byggeri Plan og byg Mindskelse af miljøbelastning Workshop om praktisk miljøledelse i de administrative enheder Plan og byg Natur og Miljø Infrastruktur Forsyning Mindskelse af miljøbelastning Samspil og koordinering Uddannelse af nøglemedarbejder mv. Alle politikområder Mindskelse af miljøbelastning Borgerinddragelse Anlæggelse af nye cykelstier og vandreruter Anlæggelse af vandrestier i området Lien, Fosdalen og Sandmosen (opfølgning på revideret fredning) Infrastruktur Natur og miljø Natur og miljø Infrastruktur Bæredygtig byudvikling Bæredygtig byudvikling Skabelon til grønt regnskab og CO 2 barometer Alle politikområder Samspil og koordinering Sund og klimavenlig kostpolitik Sundhed Dagtilbud Voksen og handicap Samspil og koordinering Grøn og klimavenlig indkøbspolitik Alle politikområder Samspil og koordinering 148 Agenda 21 og klima Helhedsplan 2010 Udkast

20 Handlingsplan På de næste sider ses en opsamling på de opstillede aktiviteter og handlinger, som Jammerbugt Kommune vil iværksætte i løbet af planperioden for at nå de opstillede visioner og mål. Handlingsplanen vil blive ajourført og revideret i forbindelse med det årlige budget. 149

21 Handlingsplan Aktivitet eller investering Agenda21 Politik-område Tilbudsviften inden for dagtilbudsområdet 1 x x x x Moderniseringsplan for daginstitutioner 1 x x Implementering af skolepolitik 2 x x x Moderniseringsplan for skolernes bygningsmasse x 2 x x x Revision af sammenhængende børnepolitik 1,2,3,4 x x x x Campus Aabybro x 2 x x x x Ungepolitik for årige x 2,4 x x Helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling x 3, x Tilbudsviften for børn og familier med særlige behov 3 x x x Den regionale Kulturaftale 4 x x x Kultursamarbejde under Aalborgsamarbejdet (tilskud) 4 x Beskæftigelsesplan 5 x x x x x x x x x x x x Brugerundersøgelse Jobcenter 5 x Integrationspoltik 5 x x x Implementering af frivilligpolitik 6 x Strukturdebat for ældreområdet i fremtiden 7 x x Ombygning af Pandrup Plejecenter 7 x x Ombygning af Toftehøj 7 x x Sundhedshus x 8 x Implementering af sundhedsaftale 8 x Implementering af sundhedspolitik x 8 x Implementering af demenspolitik 7,8 x Vådområde (Ryaa, Pallidsvad, Haverslev mv.) x 9 x x x Handlingsplan for vandplaner x 9 x x x x Handlingsplan for naturplaner x 9 x x x x x OSD områder 9 x x x x x Gennemførelse af indsatser (vand- og naturpl.) x 9 x x x x x Naturkvalitetssystem 9 x x x x Jordbrugets fremtid - rosbuste arealer x 9 x x x Landskabskarakterkortlægning 9,17 x x Klimapolitik og energistrategiplan x 9,15,17 x x x Vandforsyningsplan x 9 x x Praktisk miljøledelse og CO 2 regnskaber x 1,2,8,9,17 x x Retningslinjer for placering og udformning af landbrugets driftsbyggeri 9, 17 x Off. asfaltveje - skadesregistrering 10 x x x x x x Broer serviceeftersyn og vedligehold 10 x Cykelstier handlingsplan for anlæg 10 x x x x Beredskabsplan - delpolitikker x 10 x x Stiplanlægning ruter, typer x 10,12,17 x x x x x x 150 Tværgående oversigter Helhedsplan 2010 Udkast

22 Aktivitet eller investering Agenda21 Politik-område Dialog med staten om VVM for omfartsvej ved Brovst 10 x x x Trafiksikkerhedsplan x 10 x Trafikplan med NT incl. flextur 10 x Affaldsplan x 11 x Kortlægge varmeforsyningsområder 11 x Spildevandsplan x 10,11 x x Tømningsordning x 11 x Revision af erhvervspolitik 12 x Kompetenceløft - virksomhedsrettet indsats 12 x x x Turistpolitik - evaluering 12 x Oplevelsesøkonomi - politik 12 x x Helårsturisme, læringsdestination 12 x x Egen identitet kultur ifht. samarbejdspartnere 12 x x Messedeltagelse profil udadtil 12 x x Trivselsundersøgelse 13 x x x x Lederevaluering og - uddannelse 13 x x x x x APV 13 x x x Personaleredegørelse 13 x x x x x x x x x x x x x Digitaliseringsstrategi 13 x x x Aftalestyring 14 Valg 14 x x x Evaluering - borgerinddragelsesmodel 14,18 x x x Servicestrategi 14,15 x x x Vedligeholdelsesplan kom. bygninger x 15 x x x Ligestillingsredegørelse 13 x x x x Udvendig vedligehold - energimærkning kom. ejd, energibesparende foranstaltninger x 15 x x x Udarbejdelse af lokalplaner 17 x x x x x x x x x x x x Boligpolitik behov for tæt-lav boligbyggeri x 6,17 x x Restrummelighed 17 x x Detailhandelsanalyse 17 x x Planstrategi 15,17 x x x x Hune udviklingsplan - helhedsplan 17 x Fremtidens sommerhsue x 12,17 x x x Helhedsorienteret og tværfagligsagsbehandling x 2,5,6 x x x Kondemnering af udtjente bebyggelser 6,17,18 x x x Områdefornyelse - forskønnelse af landsbyer x 18 x x x Evaluering af landdistriktspolitik 18 x Branding markedsføring 18 x x Udviklingsplan for lokalsamfund 18 x x 151

23 Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Tel Fax

24 ") * + % " $ "") $ "* $ "+ $ %, $ $ $ $ $ $ ($ ($ ($ ($ -. %& %& %& %& -.' %&' %&' %&' %&' -./ # 3,45,4+ ($ #") ($ #* ($ 0#%"1 ($ -. *2&0 #+ ($ "# $ %&' () &(* +&(,-.

25

26 Øland Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

27 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Øland Udgivet af Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej 43, 9440 Aabybro Udgivelsesdato Januar 2011 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere i Team Vand & Natur Jammberbugt Kommune Kort Kortene er gengivet med tilladelse fra Kort- og matrikelstyrelsen Foto Medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen, ISBN

28 Forord Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, fremlægger hermed forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som skal sikre, at vandværkerne i Indsatsområdet ved Øland fortsat kan levere godt drikkevand til deres forbruger i dag og i fremtiden uden brug af udvidet vandbehandling. Indsatsområdet ved Øland er i Nordjyllands Amts Regionplaner omtalt som OSD 15 (Område med Særlig Drikkevandsinteresse), og i udkast til statens Vandplan omtalt som OSD I det følgende vil området omtales som OSD Denne indsatsplan omfatter indvindingsoplandene til Hvolgaard Vandværk og Østerby Vandværk. Indsatsplanen er blevet til i samarbejde mellem Jammerbugt Kommune og følgegruppen bestående af: Peter L. Jensen, Hvolgaard Vandværk Bjarne Frost, Østerby Vandværk Peder Møller, Miljøcenter Aalborg Tina Rebsdorf Simonsen, Region Nordjylland Anne Birgitte Thing, Landbo Nord Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning: Lov nr. 935 af 24. september 2009 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) Lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) Lov nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om indsatsplaner Som baggrund for indsatsplanen har Nordjyllands Amt i perioden 2001 til 2006 gennemført en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen. Kortlægningen er suppleret med en registrering af arealanvendelsen og kortlægning af mulige forureningstrusler mod grundvandsressourcen. Forureningskortlægningens resultater er sammenfattede i en række rapporter: linie-, flade- og punktkilder, samt land- og skovbrugets forureningskilder. Forslaget har været forelagt Jammerbugt Kommunes Grundvandsråd til drøftelse den Forslag til indsatsplanen er i offentlig høring i perioden den den , hvor enhver er velkommen til at komme med bemærkninger og ændringsforslag. Jammerbugt Kommune skal have bemærkningerne senest den , hvorefter det vurderes om der skal foretages ændringer i indsatsplanen. Bemærkninger m.v. skal sendes til: Jammerbugt Kommune Att.: Plan og Miljø Toftevej Aabybro Planen er desuden udarbejdet på baggrund af: Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt (Landsplansdirektiv) Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2000 om zonering Forord Side 3

29 Side 4

30 Indhold Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Indledning Sådan er planen blevet til Det videre forløb Læsevejledning Præsentation af indsatsområdet Placering Størrelse Vandværker og kildepladser Grundvandsdannelse Hovedproblemstillinger...10 Handleplan Handlingsplaner Handlingsplan for Hvolgaard Vandværk Handlingsplan for Østerby Vandværk Retningslinier for planlægning og sagsbehandling...15 Redegørelse Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasinet Sårbare områder Vandværker og kildepladser Hvolgaard Vandværk Østerby Vandværk Arealanvendelse Arealanvendelse i indsatsområdet SFL -områder og MVJ aftaler Naturområder og arealfredninger Skovrejsning Værdifulde kulturmiljøer og særligt værdifuldt landskab Spildevand i det åbne land Landbrugets forureningskilder Landbrugsforhold generelt Østerby Vandværk - Landbrugsforhold i oplandet, generelt Hvolgaard Vandværk - Landbrugsforhold i oplandet, generelt Øvrige forureningskilder Forureningskilder - uden for indvindingsoplandene Østerby Vandværk Hvolgaard Vandværk...52 Indhold Side 5

31 9. Målsætninger og prioritering Målsætninger for grundvandsbeskyttelsen, generelt Målsætninger for indsatsområdet med hensyn til nitrat Prioritering af indsatsen overfor nitrat Prioritering af indsats i forhold til pesticider Prioritering af indsats overfor øvrige forureningskilder Administrative forhold Baggrund og lovgrundlag Procedure for udarbejdelse af indsatsplaner og høringer Retsvirkning...58 Side 6 Indhold

32 Resume Det er Jammerbugt Kommunes mål, at drikkevandsforsyningen i kommunen også i fremtiden kan baseres på grundvand af rigelig og god kvalitet. Målet skal sikres gennem en effektiv og forebyggende grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen er et af de vigtigste værktøjer til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning. Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for hvert af de områder, der er fastlagt i landsplandirektivet. Denne indsatsplan omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser nr (OSD 1477), herunder indvindingsoplande til Hvolgaard Vandværk og Østerby Vandværk. OSD 1477 er beliggende på Øland i den sydlige del af Jammerbugt Kommune og udgør et areal på ca. 567 ha. De to private almene vandværker har tilsammen tilladelse til at indvinde m³/år. De to indvindingsoplande udgør i alt 67 ha. Resultaterne af kortlægningen viser, at bakkeøen Øland udgøres af smeltevandssand. Der findes enkelte usammenhængende lerlag i området som ikke udgør en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandet. Under istidsaflejringerne findes kridt og kalk. Der dannes årligt ca m³ grundvand i indsatsområdet. Den ringe naturlige beskyttelse i indsatsområdet sammenholdt med en oxideret og svagt reduceret vandtype medfører, at hele området udpeges med stor sårbarhed i forhold til nitrat. Der er en relativ stor nitratudvaskning i dele af indvindingsoplandene. Trods dette, er der foreløbig ikke konstateret forhøjet nitratkoncentration i grundvandet i kildepladszonerne ved de to vandværker. Med henblik på at forebygge udvaskningen af nitrat fra rodzonen stilles der i indsatsplanen krav om, at der indenfor indsatsområdet ved etablering, udvidelse og omlægning af intensive husdyrbrug ikke må udvaskes mere end 50 mg nitrat/l fra rodzonen. Der er kortlagt nogle få punktkilder, som kan forurene grundvandet. Indsatsplanen beskriver indsatser som forebygger forureninger fra disse. Der skal i indsatsplanen arbejdes for, at brugen af miljøfremmede stoffer begrænses mest muligt og det skal sikres, at der ikke forefindes eller etableres nye punktkilder, der kan udgøre en trussel for drikkevandsforsyningen. Kildepladsen bør så vidt muligt friholdes for pesticider. En fremtidig bæredygtig indvinding i området skal sikres ved overvågning af grundvandskvaliteten, at ressourcen reserveres til drikkevandsformål og at der skal ske en hensigtsmæssig styring af indvindingen. De handlinger, der er beskrevet i denne indsatsplan, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Vandværkerne afholder udgifterne til gennemførelsen af de tiltag som vandværkerne ifølge indsatsplanen er ansvarlige for. Resume Side 7

33 Side 8

34 1. Indledning Regionplan 2005 (nu Landsplandirektiv) og de kommende Vand- og Naturplaner angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, mens indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden. Landsplansdirektivet erstattes af statens Vandplaner. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse angiver de indsatser, der skal iværksættes for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område. I indsatsplanen er den nødvendige indsats er beskrevet, og det er beskrevet hvem, der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. Aftaleparterne er her; Jammerbugt Kommunen, Region Nordjylland og vandværkerne i indsatsområdet. Indsatsplanen er grundlaget for de aftaler, som skal indgås, for at beskytte drikkevandsressourcen, samt for Kommunens administration på området. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Indsatsplanen har som udgangspunkt en planperiode på 4 år. Planen vil i planperioden blive revideret, hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og evt. billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningen for de valgte indsatser. Den nærværende indsatsplan dækker området ved Øland, som i Nordjyllands Amts Regionplaner er omtalt som OSD 15 (Område med Særlig Drikkevandsinteresse), og i udkast til statens Vandplan omtalt som OSD I det følgende vil området omtales som OSD Sådan er planen blevet til Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i OSD 1477 er udarbejdet i samarbejde med følgegruppen, som har drøftet kortlægningsresultaterne og de nødvendige tiltag. Følgegruppen består af repræsentanter fra Hvolgaard Vandværk, Østerby Vandværk, Jammerbugt Kommune (Teknik- og Miljø), Region Nordjylland, Miljøcenter Aalborg og Landbo Nord. Gruppens medlemmer har bidraget med vigtig information om indvindingsbehov, forureningskilder og lokalt kendskab til arealudnyttelsen Det videre forløb For at sikre indsatsplanens virkning, er der behov for løbende at: sikre, at de konkrete indsatser beskrevet i indsatsplanen, bliver gennemført vurdere om forudsætningerne, der ligger til grund for de konkrete indsatser, stadig er gældende evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne Til at foretage ovenstående vurderinger er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående at formændene for de to vandværker samt en repræsentant for Jammerbugt Kommune. Arbejdsgruppen mødes minimum en gang om året og efter 4 år tages planen op til revision. Jammerbugt Kommune er sekretær for gruppen. Indledning Side 9