Den kompetente IKT- pædagog i Århus Amt Fra kvalifikationer til kompetencer

Transkript

1 Den kompetente IKT- pædagog i Århus Amt Fra kvalifikationer til kompetencer Evaluering af pilotprojektet Kompetenceudvikling af socialpædagoger som videnshavere og formidlere indenfor leg og kommunikation med IKT som hjælpemiddel Danmarks Pædagogiske Universitet Lektor Anne Marie Zwergius & Lektor Hanne Sørensen I

2 Udarbejdet april 2002 af Souschef og lektor Hanne Sørensen Lektor Anne Marie Zwergius Cand. scient. soc. Cand. mag. i medievidenskab og kunsthistorie. Danmarks Pædagogiske Universitet Engtoften Viby J. foråret 2002 indgår afdelingen i Jysk Center for Videregående Uddannelser. og flytter pr til Rudolfgårdsvej 1, 8260 Viby J. Tlf Projektkoordinator : Stedfortræder Gunnar Dalgaard, Institutionen Solbo Dybdalsvej Silkeborg. Tlf mail: GDA.extern.ag@aaa.dk II

3 Resume: Rapporten er en evaluering af IKT-kompetenceprojektet for pædagoger ansat på Århus Amts institutioner for børn og unge med handicap. Projektets mål har været at udvikle pædagogernes kompetencer inden for leg og kommunikation med IKT som hjælpemiddel. Baggrunden for projektet er stigende samfundsmæssige forventninger til institutionerne om en tidssvarende udvikling af det pædagogiske arbejde med inddragelse af IKT. Personalet tilbydes i projektet færdigheder og faglige kompetencer i anvendelse af IKT, såvel teknisk som pædagogisk. Desuden er den grundlæggende ide, at deltagerne løbende skal formidle viden og færdigheder til deres kollegaer. Evalueringen bygger på skriftligt materiale udarbejdet af projektets styregruppe, af deltagere, kollegaer, ledere og af amtets MED-udvalg, et gruppeinterview og deltagelse i en workshop marts Alle projektets succeskriterier er opfyldt. Alle deltagerne og deres institutioner har fået nye kompetencer indenfor IKT området, men da udgangspunktet var forskelligt fra deltager til deltager, vil det opnåede kompetenceniveau tilsvarende variere fra institution til institution. Projekts ledelse og organisering er i høj grad medvirkende til, at succeskriterierne er blevet opfyldt. Evalueringen peger på et højt fagligt niveau, en god vekselvirkning mellem teori og praksis og mellem fælles undervisning og de individuelle hjemmeopgaver. Kursets organisering har fungeret som socialt og fagligt fundament for deltagerne i hele kursusperioden. Det gælder ikke mindst dannelsen af netværksgrupper og den elektroniske konference, som har været bindeled og kontaktforum i perioderne mellem den fælles undervisning. III

4 Indledning 1 Kompetenceudvikling 1 Leg og kommunikation 2 Mål med projektet 3 Det overordnede mål 3 Projektets mål 3 Beskrivelse af projektet 4 Målgruppe og krav til deltagere 4 Succeskriterier 4 Økonomi 4 Projektets organisering 5 Tidsplan 5 Projektledelse 6 Evalueringens data 6 Analyse i forhold til succeskriterier 7 Konklusion 14 Konklusion i forhold til succeskriterier 14 Konklusion i forhold til metodeudvikling 18 Litteraturliste Bilag IV

5 Indledning Dette er en evaluering af et IKT-kompetenceudviklingsprojekt under Århus Amt. Evalueringen er henvendt til styregruppen, deltagerne og disses institutioner og til amtets udviklingsafdeling. Forhåbentlig kan rapporten også bruges som inspiration til lignende projekter. Projektets målgruppe har været pædagoger ansat på amtets institutioner for børn og unge med handicap, og drejer sig om udvikling af pædagogernes kompetencer inden for leg og kommunikation med IKT som hjælpemiddel. Baggrunden for projektet er stigende samfundsmæssige forventninger til institutionerne om en tidssvarende udvikling af det pædagogiske arbejde med inddragelse af IKT. I de enkelte institutioner møder personalet både krav og forventninger fra børn, unge og deres forældre om anvendelse af IKT i det socialpædagogiske arbejde. Projektet tilbyder personalet færdigheder og faglige kompetencer i anvendelse af IKT, såvel teknisk som pædagogisk. Repræsentanter fra styregruppen kontaktede omkring årsskiftet 2001/02 Danmarks Pædagogiske Universitet med henblik på at udarbejde projektevalueringen. Aftalen indebærer, at vi både evaluerer projektets succeskriterier i forhold til deltagerne, kollegaerne og institutionslederne og evaluerer projektets organisering/metode med henblik på fremtidige projekter. Vi inddrager ikke børn og unge fra de deltagende institutioner, da evalueringens fokus er kompetenceudviklingen blandt det pædagogiske personale. Kompetenceudvikling Begrebet kompetenceudvikling skal ses i forbindelse med den igangværende diskussion af begreber som livslang læring, læring på jobbet og den lærende organisation. For det første afspejler diskussionen, at man lærer hele livet, og at såvel enkeltpersoner som organisationer skal udvikle sig og lære for ikke at gå i stå. For det andet afspejler betegnelsen læring en ændring i opfattelsen af, hvad undervisning er, og hvordan man lærer. Hvor man tidligere talte om undervisning som overførsel af viden og havde fokus på lærerens aktiviteter, taler man nu om den studerendes aktive læring og viden som noget, der skabes mellem mennesker. I informationsteknologiens barndom var der mange, ofte overdrevne forestillinger om alle de herligheder, som teknologien af sig selv ville medføre både fra politisk og pædagogisk side. De fleste, der har arbejdet med IKT, vil have erfaret, at goderne langt fra kommer af sig selv. 1

6 Teknologien giver ganske vist nye muligheder, men betyder også mange frustrationer over teknik, der ikke vil makke ret, øget tidsforbrug og en mere stresset hverdag. I evalueringen tager vi udgangspunkt i, at deltagerne kan inddeles i fire trin i forhold til IKT: Ikke bruger, Begynder, Øvet og Kompetent bruger. Leg og kommunikation Når man arbejder med børn og unge med handicap, kan det være vanskeligt at skelne mellem leg og læring. Børnenes hverdag er ofte struktureret omkring mange forskellige aktiviteter, der både rummer trænings-, lærings- og legemuligheder. Netop derfor er den faglige bevidsthed om leg og legens betydning for handicappede børn og unge meget vigtig. Bogen Legens land (Vejstrup Madsen, 1999) omtaler problemet med den generelle opfattelse af leg som næsten synonym med rolle- og fantasileg, hvor sproget spiller en stor rolle. Det betyder, at aktiviteter med og blandt børn med handicap og uden verbalt sprog ofte falder udenfor de gængse legekategorier. Bogen refererer i den forbindelse til Andersen og Kampmann: tilbøjeligheden til at teorier om leg fremhæver enkelte sider af legen frem for andre og dermed medvirker til at rette opmærksomheden bort fra dens mangfoldighed. Andersen forstår legen som et komplekst fænomen, der tjener talrige formål, blandt andet identitetsdannende, socialiserende, kognitive, sproglige og magtmæssige. De lægger... selv op til en forståelse af børns leg som et kulturelt fænomen, hvor børnenes handlinger skal ses som intentionelle og autonome i sig selv, uden at legen dog skal forstås som eksisterende uafhængigt af den voksnes verden. (ibid s.30). Leg for børn og unge med handicap er nært knyttet til de omgivelser, barnet og den unge indgår i, den holdning og konkrete tilgang, de voksne på institutionen besidder, og selvfølgelig det enkelte barns kompetencer og adgang til at indgå i samvær med andre børn, unge og voksne. I det socialpædagogiske arbejde med leg og kommunikation indgår der en diskussion af, hvilket børnesyn, der skal arbejdes med i den enkelte institution og i forhold til de enkelte børn. Man har i de senere år talt om det nye børnesyn, som markerer et skift fra den traditionelle udviklingspsykologi til en mere sociologisk og antropologisk opfattelse af børn som aktører. Dette aktørperspektiv er vigtigt, men også mere kompliceret, når det handler om børn og unge med handicap. At betragte børn og unge uden et alderssvarende verbalsprog som kompetente aktører kræver en høj grad af opmærksomhed og bevidsthed fra pædagogernes side. Her kan IKT-kompetencer være med til at vise nye veje. 2

7 Mål med projektet Det overordnede mål IKT-kompetenceudviklingsprojektet indgår i en gruppe af forskellige projekter, støttet af Århus Amts Fælles-Medudvalg som en del af et større Kompetenceudviklingsprojekt i Århus Amt. Det fælles mål for hele Kompetenceudviklingsprojektet er:... at sikre overensstemmelse mellem mål og kvalifikationer. Når de to begrebet mødes, opstår kompetenceudvikling. Et andet væsentligt mål med projektet er at sikre, at de enkelte projekter bliver pløjet ned i daglig drift, således at kompetenceudviklingen slå rødder og breder sig. 1 Leder af uddannelsesafdelingen Annemette Digmann (1999) skriver i artiklen Kompetenceudvikling hvad kan Uddannelsesafdelingen byde på? : Kompetencer betyder oprindeligt overensstemmelse og drejer sig om hvor anvendelig den enkeltes viden og kunnen er i en bestemt sammenhæng om kvalifikationerne kan overføres til brug for opgaveløsningen. Projektets mål Målet for det konkrete projekt er: - At udvikle den socialpædagogiske kompetence i forhold til leg og kommunikation med IKT som hjælpemiddel på Århus Amts handicapinstitutioner for børn og unge. - At opbygge en metode og tradition for læring og udvikling i egen organisation. - At styrke og videreudvikle handicapinstitutionernes samarbejde, samt udnytte institutionernes organisatoriske samhørighed med henblik på en fælles kompetenceudvikling. (Projektbeskrivelsen) Beskrivelse af projektet Målgruppe og krav til deltagerne. Målgruppen for projektet er pædagoger ansat ved dag- og døgninstitutioner under Århus Amt Børn og Unges Handicapafdeling. Følgende institutioner deltog: Birkebakken ( døgn), Møllebækken ( døgn), Fenrishus (døgn og spec.bhv.), Holberghus ( døgn), Stensagergården (døgn), Regnbuen (ungdomsklub), Solbo ( døgn og spec.bhv.), Regnbuen (spec. bhv.), Skovbo ( spec.bhv.) Djurslandsskolen (SFO), Vesterbakkeskolen (SFO), Dybkær Specialskole (SFO) og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital. Kursusdeltagerne var 26 medarbejdere fra ovennævnte 13 institutioner. Inden kursusstart blev der stillet en række krav. Deltagerne skulle have færdigheder, der svarer til pc-kørekortets tre 3

8 grundlæggende moduler. De skulle være indstillet på at formidle kursets indhold til kollegaer i institutionen og på at bruge en del fritid til forberedelse og træning. Institutionerne skulle forpligte sig til at støtte kursusdeltagerne med kursustid og tid til hjemmeopgaver og formidling. Samtlige pædagogiske medarbejdere på afdelingen indgik som modtagere af deltagernes formidling af viden fra kurset. Hver deltager skulle medbringe en PC til kursusdagene. Her skulle institutionerne være indstillet på, at kurset kunne kræve nyt hard og software, afhængigt af institutionens nuværende udstyr. I projektbeskrivelsen forudsættes det, at hver institution tilmelder mindst to deltagere, som kan sikre den optimale implementering, fastholdelse og udvikling af IKT- kompetencer (Projektbeskrivelsen). Succeskriterier I projektbeskrivelsen blev der opstillet en række succeskriterier. De bliver behandlet i analyseafsnittet. Økonomi Kurset har kostet kr. pr deltager. Hertil kommer institutionens frikøb af medarbejderen, køb af vikar, muligvis anskaffelse af nødvendigt hard- og software. Kollegaernes deltagelse i formidlingen er ikke indregnet, idet dette betragtes som relevant undervisning. Som en slags indirekte økonomisk tilskud kan det nævnes, at det store programudbud på kurset skyldes en lang afprøvningstid fra forhandlerside. Projektets organisering Kurset var tilrettelagt med skift mellem undervisningsdage, hjemmeopgaver og faglig vejledning/ diskussion på en elektronisk konference. Det er tilstræbt, at der blev taget hensyn til de praktiske og tekniske vanskeligheder, som computerarbejdet rummer, dvs. tid til konkret afprøvning af teknikken og mulighed for at vurdere indholdet af diverse programmer. Samtidig skulle kursusorganiseringen tage størst muligt hensyn til institutionernes arbejdsliv, til deltagernes indlæringshastighed/ kapacitet og sikre en kontinuerlig faglig udvikling, så de pædagogiske dimensioner i IKT-arbejdet løbende blev vurderet og justeret. Tidsplanen: start foråret slut august 2002 Undervisning fælles en introduktionsdag Individuelle aktiviteter en md. til pc-kørekort på de tre grundlæggende trin. 1 Fra Århus Amts MEDhjemmeside om kompetenceudvikling: 4

9 to dages internatundervisning 16.5 & 17.5 to dages internatundervisning 30.8 & to dages internatundervisning 8.11.& en kursusdag med fremlæggelser af hjemmeopgaver Konferencedag med faglige oplæg og demonstration af deltagernes hjemmeopgaver / projekter Til konferencen var der inviteret kollegaer og ledelse fra deltagernes institutioner, samt eksterne og interne samarbejdspartnere. Opfølgningsdag hjemmeopgave, formidling og deltagelse i den elektroniske konference. Faglig støtte i de mellemliggende mdr. ny hjemmeopgave, formidling + konferencedeltagelse / støtte og diskussioner i de mellemliggende mdr. ny hjemmeopgave, formidling + konferencedeltagelse / støtte og diskussioner i de mellemliggende 3 mdr. forberede konferencedag og workshops Opstilling af nye individuelle mål via den elektroniske konference. Projektledelse Kurset er blevet styret af en kursuskordinator og to hovedundervisere. 2 Kursuskoordinatoren har, udover at deltage i alle fælles undervisningsaktiviteter, taget vare på at formidle informationer til og fra deltagerne, svare på forespørgsler og realisere forslag og ideer undervejs i kurset. De to undervisere har udover undervisningen besvaret faglige spørgsmål på den elektroniske konference. Projektets styregruppe består af to personer udpeget af Århus Amts MED-udvalg og to personer fra projektledelsen. Evalueringens data Til evaluering af IKT-projektet har vi valgt at anvende allerede eksisterende materiale fra projektet suppleret med skriftlige evalueringsspørgsmål til deltagere, kollegaer og ledere fra de deltagende institutioner samt et gruppeinterview. Anvendt materiale : 2 Kursuskoordinator var afdelingsleder og stedfortræder Gunner Dalgaard, fra institutionen Solbo. De to hovedundervisere var Ole Wriedt fra Hjælpemiddelinstituttet i Århus og Michael Hjort-Peteresen, ansat på Kommunikationscenteret i Frederiksborg Amt. 5

10 Kontrakter udarbejdet mellem deltagere og afdelingsleder fra alle 26 deltagere april 01 Materiale om kompetenceudviklingsprojekterne og evaluering fra Århus Amt Spørgeskema om den enkelte afdelings kompetencer inden for IKT maj Der var besvaret 21 skemaer fra 13 institutioner, flere havde besvaret skemaet fælles fra samme afdeling. (bilag 1) Personlige mål, som 15 af deltagerne udarbejdede ved kursusstart. Deltagerne blev ved kursets slutning opfordret til at formulere nye personlige mål. 12 deltagere udarbejdede disse nye målformuleringer. Personerne fra første til anden runde er ikke helt identiske. Den elektroniske konference, som blev oprettet via Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside. Deltagelse i konferencen kræver godkendelse. Hjemmeopgaver, hvor den første var beskrivelse, mål, middel og metode ift. en konkret bruger/aktivitet. Anden opgave var en formidlingsopgave. Her har indlæggene form af formidlingspræsentationer til kolleger, i skrift eller med PowerPoint, udveksling om formidling i det daglige og eksempler på konkrete undervisningsforløb. Workshop deltagelse, hvor fire deltagere holdt oplæg om deres erfaringer med formidling. Alle deltagere fremviste deres arbejde, med mulighed for fælles inspiration, diskussion og afprøvning ved computerne. Deltagerne, kollegaer, ledere og andre gæster deltog i workshoppen. Gruppeinterview med deltagere og kollegaer, hvor 2 deltagere og 3 kollegaer blev interviewet af evaluatorerne. (bilag 2) Evalueringsspørgsmål ( bilag 3 og 4), hvor der er modtaget besvarelser fra 17 deltagere, 39 kollegaer og 12 ledere. Gentagelse af spørgeskema om den enkelte afdelings kompetencer inden for IKT april (bilag 1) Der er besvarelser fra 13 deltagere fordelt på 8 institutioner. Vi har valgt, at ændringerne fra maj 2001 til april 2002 ikke opgives i faktuelle tal eller procenter, idet grundlaget for såvel faktuelle tal som procentudregningen er ændret i den mellemliggende periode. Vi læser besvarelserne som tendenser i den udvikling, deltagerne og disses institutioner indgår i. Analyse i forhold til succeskriterier Som start på kursusforløbet udarbejdede deltagerne en kontrakt med deres leder om ansvar, beføjelser, arbejdsopgaver og vilkår. 6

11 Alle kontrakter nævner formidling til kolleger og igangsættelse af projekter med enkelte eller grupper af børn/unge. Derudover nævner en del deltagere formidling til forældre og orientering af eksterne samarbejdspartnere. Med hensyn til indkøb af udstyr, programmer etc. spænder kontrakterne fra, at deltagerne kan købe efter behov, efter aftale eller ud fra et konkret beløb ml og 8000 kr. De fleste institutioner nævner et beløb på ca kr. for to-tre deltagere. Projektbeskrivelsen nævner, at der vil være behov for at sætte ca. 5 timer af mellem de enkelte kursusdage til forberedelse og formidling. Også her er det meget forskelligt, hvor konkret institutionerne går til værks. Kontrakterne spænder fra, at deltagerne kan disponere over den nødvendige tid til en præcis timeangivelse, som i mange tilfælde skal evalueres løbende. Flere institutioner tager udgangspunkt i projektbeskrivelsens 5 timer ml. hver kursusgang, andre angiver fx. to timers vikardækning om ugen. Projektbeskrivelsen nævner en række effektmål eller succeskriterier på tre niveauer: deltagernes kompetence, børnenes kompetence og kollegernes/institutionens kompetence. I evalueringen har vi valgt fortrinsvis at beskæftige os med de første og de sidste kompetencer, idet børnenes kompetencer i denne sammenhæng er direkte afledt af pædagogernes kompetencer. Det ville også kræve en anden type data, fx observationer, som ligger ude for denne evaluerings rækkevidde. Det første succeskriterium for deltagerne er, at de får opdateret deres teoretiske viden om leg og kommunikation. I de første personlige målformuleringer er den teoretiske opdatering et element på linje med fortrolighed med computeren. De nyeste målformuleringer er meget konkrete ift. aktiviteter og programmer, og her bliver det teoretiske aspekt ikke nævnt. Det samme gælder evalueringsspørgsmålene, e-konferencen, kontrakter og formidlingsopgaver her er temaerne også meget konkrete. Men en del af deltagerne nævner, at de har formidlet kursets indhold generelt på personalemøder det fremgår dog ikke, om det indbefatter teorier om leg og kommunikation. Det andet succeskriterium er, at deltagerne får viden om og holdninger til IKT s muligheder som hjælpemiddel til leg og kommunikation. Her er deltagernes formuleringer mere eksplicitte. Deltagerne nævner især kendskab til spil og programmer (som fx. Boardmaker, Kig-og-lyt og Samtal2000), men også at bruge digitale 7

12 billeder som støtte til hukommelsen og indsigt i, hvordan computeren kan kompensere for handicap. I det hele taget generel viden og bevidsthed om, hvad der findes af udstyr, spil, programmer, ergonomiske og pædagogiske muligheder på området, som jo er lige så vigtig som det specifikke kendskab til konkrete programmer. Denne viden er blevet kombineret med en øget holdningsmæssig bevidsthed både blandt deltagerne og kollegaerne. Det gælder især i forhold til at se computeren som supplement til og ikke erstatning for andre pædagogiske aktiviteter, diskussioner vedr. brug og placering af computeren i dagligdagen og pædagogiske diskussioner med forældre om brug af computeren. Tredje succeskriterium er, at deltagerne får færdigheder i anvendelse af IKT som hjælpemiddel til leg og kommunikation. Her er deltagernes evalueringer både eksplicitte og detaljerede. Det ser ud til, at alle deltagere har lært at benytte det digitale kamera og elementær billedbehandling. Her må man formode, at det er på forskellige niveauer, da en del af deltagerne på forhånd var fortrolige med kamera og billedbehandling, mens andre aldrig havde prøvet det før. En af de store forandringer i følge spørgeskemaerne er medarbejdernes færdigheder i at arbejde med billeder på computeren. I april 2002 svarer samtlige, at en eller flere på afdelingen er istand til det, hvor der i maj 2001 var 2/3, der ikke kunne. Alle har lært at bruge en række spil og programmer. Nogle deltagere nævner, at det ikke bare gælder de enkelte programmer hver for sig, men også at få dem til at arbejde sammen. Mange nævner også færdigheder i at tilpasse programmer, computerarbejdsplads, mus, 0-1-kontakt, skærm osv. til den enkelte bruger. Af spørgeskemaet april 2002 fremgår det, at medarbejdernes tekniske færdigheder er blevet kraftigt udbygget. I maj 2001 var der 10 besvarelser, der tilkendegav, at ingen kunne lave simple individuelle tilpasninger. I april 2002 har alle institutioner en eller flere medarbejdere, der mestrer dette. Ligeledes er der sket et skift i medarbejdernes kompetence omkring ændringer i den anvendte software. Maj 2001 var der 16 deltagere, der ikke kunne dette, i april 2002 finder alle deltagerne, at der er mulighed for dette på deres institution. Udover de specifikke færdigheder har kurset også haft betydning for de mere generelle computerfærdigheder: at installere programmer, downloade materiale fra Internettet og at give sig i kast med den tekniske side af computeren. 8

13 De nye færdigheder bliver af mange deltagere konkretiseret gennem det at udarbejde individuelle kommunikationsbøger med fotos, lyd og tekst til børnene/de unge. Spørgeskemaerne viser her en stigning i, hvor mange børn der regelmæssigt får ændret i deres kommunikationsmateriale ændringer, der nu kan udarbejdes af en / flere medarbejdere på institutionen. På workshoppen nævner en af deltagerne i et oplæg, at de har fået større ballast i diskussioner med Amtets edb-afdeling i forbindelse med indretning af en ny institution. Her kunne de bl.a. stille krav om server og Internetforbindelse på stuerne. Mange af deltagerne udtrykker ønske og planer om at inddrage børnene mere direkte i fremtiden, fx. ved at de sidder mere ved computeren. Spørgeskemaerne fra 2002 viser allerede en tydelig stigning i børnene og de unges muligheder for at sidde ved en computer. Det fjerde succeskriterium er, at deltagerne bliver i stand til at vurdere, beslutte og iværksætte nye kommunikative tiltag i forhold til det enkelte barn. Her nævner deltagerne bl.a. færdigheder i at vurdere programmernes anvendelsesmuligheder ift. det enkelte barn og dets ressourcer, at kunne udarbejde individuelle kommunikationstavler- og bøger og andre IKT-produktioner, der giver brugeren større mulighed for at vælge, fx. aktiviteter. Individuelle tilretninger i programmerne bliver også nævnt. Spørgeskemaerne fra 2002 viser en tydelig tendens til, at barnets brug af computer i stigende grad indgår i vurderingen af barnets generelle funktionsniveau. Femte succeskriterium for deltagerne er, at de sættes i stand til at undervise, rådgive og vejlede kollegaer i informationsteknologiens anvendelsesmuligheder i forhold til leg og kommunikation for børn og unge med handicap. Formidlingsaspektet fylder meget i evalueringens data, både kvantitativt og kvalitativt. Formidlingsdelen har været et centralt aspekt af projektets idé, og det kommer til udtryk både i undervisningsplanlægningen og i deltagernes hjemmeopgaver, indlæg på e-konferencen og øvrige kommentarer. Flere af deltagerne fortæller, at formidlingsaspektet var meget fjernt ved kursusstart. Men mange har faktisk i formidlingsopgaverne en del didaktiske overvejelser vedr. niveauforskel, gruppestørrelser og nødvendigheden af manualer. Formidlingen har fortrinsvis handlet om det tekniske, men en enkelt institution nævner også holdningsmæssige diskussioner. I evalueringens data kommer forskellige erfaringer med formidlingsdelen til udtryk. 9

14 I størstedelen af institutionerne er formidlingen til kolleger i fuld gang. Formidlingen har haft forskellige former: Udarbejdelse af materiale til selv-instruktion: skriftlige manualer og PowerPointpræsentationer af fx. symbi-key og 0-1-kontakt, brug af digitalkamera, billedbehandling, hvad nu hvis-instruktioner og scanning Skemalagt undervisning for grupper af kolleger eller enkeltpersoner i fx. BoardMaker, digitalt billedarbejde og præsentation af programmer og spil Et 14-dages multimedieprojekt for børn og voksne Løbende undervisning/instruktion/hjælp i dagligdagen Information og løbende hjælp/formidling i dagligdagen På de øvrige institutioner har formidlingen til kolleger været vanskelig eller er kommet sent i gang af forskellige årsager. Man kan samle årsagerne i fire grupper: Tekniske problemer, som både kan være problemer med at få computer, Internetadgang og programmer til at virke og manglende udstyr/programmer fra starten Mangelfuldt beredskab, som både kan være manglende interesse og/eller computerkendskab fra kollegernes side og for lav prioritering generelt fra institutionens side, fx. i forhold til at afsætte tid til formidling At være eneste deltager fra institutionen Vilkår, som ikke har noget med IKT-projektet at gøre, som fx. ændrede arbejdsbetingelser for deltagerne undervejs i kursusforløbet i form af jobskifte, udskiftning af kolleger og ombygning/flytning af institution I evalueringsspørgsmålene er der delte meninger om, hvorvidt formidlingsdelen har fyldt for meget i kurset. De fleste nævner formidlingsaspektet som noget positivt: fx at deltagernes viden bliver afprivatiseret og at oplevelsen af, at deres viden breder sig som ringe i vandet. Fire af deltagerne nævner, at formidlingen har fyldt for meget, og at der hellere skulle have været mere tid til computeren og programkendskab. To deltagere nævner vanskeligheden ved at skulle formidle og gøre kolleger interesserede og samtidig selv være den, der lærer noget. 10

15 Det første succeskriterium for kollegaerne/institutionen er, at få kolleger med særlige kompetencer omkring leg, kommunikation og IKT. Både kollegaerne og lederne nævner, at de kan bruge deltagerne som konsulenter, hjælpere, undervisere både i alm. computerfærdigheder og mere specifikt i brugen af digital kamera, programmer og billedbehandling. To nævner vanskeligheden ved at udnytte deltagerenes viden, når der kun er én person af sted fra institutionen. Som en slags sidegevinst nævner kollegerne fra en af institutionerne, at deltagelsen i kurset betød, at der blev indkøbt og installeret computere og programmer på institutionen. Andet succeskriterium for kollegaerne/institutionen er, at hele personalegruppen får kompetence til anvendelse af IKT som hjælpemiddel til leg og kommunikation. Både kollegaerne og lederne fortæller, at institutionen har fået tilført ny viden på følgende områder: Større opmærksomhed på kommunikation generelt Ideer, skærpet interesse, lyst til at lære mere, inspiration, begreb om muligheder ift. målgruppen af børn og unge Indblik i/kendskab til forskellige relevante spil og programmer Introduktion til hvordan man laver div. bøger og spil til børn Generelle færdigheder omkring computeren som fx. tekstbehandling Brug af digitalkamera og billedbehandling, udarbejde overlæg, visuelle støttesystemer og piktogrammer Kollegernes udsagn spænder fra lidt vage formuleringer som kendskab til spil og indsigt i spil og programmer til meget specifikke færdigheder. På den måde afspejler kollegernes udsagn den samme niveauforskel som deltagernes målformuleringer ved kursusstart. En del nævner, at de er blevet introduceret til programmer og billedbehandling, men ikke er kommet i gang med at bruge det pga. mangel på tid eller rette vilkår. Mange nævner forventningen om at kunne deltage i undervisning på institutionen i nærmeste fremtid. Nogle nævner også ønsket om et nyt tilsvarende kursus. 11

16 Tredje succeskriterium for kollegaerne/institutionens kompetenceudvikling er at få etablerede netværksgrupper på tværs af institutionerne til fælles inspiration og fortsat udvikling. I projektbeskrivelsen er der angivet tre former for netværk: det lille netværk blandt deltagerne på institutionen, det tværinstitutionelle netværk ift. målgrupper og hele kursusholdet som det store netværk. De små netværksgrupper på institutionen Her siger deltagerne, at de bruger den lille netværksgruppe til: Hjælp til tekniske problemer, støtte i det daglige og evt. moralsk opbakning ved fx. manglende interesse fra kolleger Gensidig inspiration, udveksling af litteratur Fælles indkøb af software Netværksgrupper på tværs af institutioner: Her nævner deltagerne følgende fordele ved de tværinstitutionelle netværksgrupper: Mulighed for samarbejde mellem deltagere, som var alene på kursus Udveksling af erfaringer, oplysninger, problemstillinger omkring samme målgruppe af børn og unge Øget samarbejde mellem forskellige typer institutioner om fælles børn Det store netværk Det store netværk blandt alle deltagere i projektet har udover kursusdagene udfoldet sig på den elektroniske konference. Konferencen er delt op i tre netværksgrupper, et formidlingsforum og en digital opslagstavle. De fleste af deltagerne har sendt indlæg til konferencen, men antallet af indlæg pr. deltager varierer meget. Mange af deltagerne nævner, at de ikke selv har skrevet så mange indlæg, men har haft stor nytte af at læse de andres. Det kan man også se, når man sammenligner antallet af indlæg på konferencen med antallet af læsere til de enkelte indlæg. Deltagerne har brugt e-konferencen på forskellige niveauer: Til inspiration, hente ideer, værktøjer, få del i andres erfaringer Hente oplysninger og materiale, andre har lavet Problemløsning (med hjælp fra både medkursister og kursusledelse) Kontakt med de andre deltagere mellem kursusdagene Større kendskab til de andres institutioner 12

17 Indlæggene kan deles op i tre grupper: Tekniske spørgsmål, som bliver besvaret hurtigt af Ole Wriedt og/eller Michael Hjort Pedersen. Det kan både være problemer ift. at bruge konferencen: sende billeder som vedhæftet fil eller problemer med at åbne filer. Det kan også være tekniske problemer med programmer eller udstyr på institutionerne. Kursus-relateret materiale som fx. praktiske spørgsmål ang. kurset, som bliver besvaret hurtigt af Gunner Dalgaard. Det kan også være skriftlige oplæg til undervisningen, programmer til næste kursusgang, hjemmeopgaver og lign. Kollegial udveksling, som kan være konkret i form af hjemmelavede manualer til fx. Board- Maker og digitalkamera, som tilbydes til de andre deltagere og udveksling af oplysninger om programmer og specialudstyr, forhandlere, pris osv. Der sker også en mere uformel udveksling i form af hilsener, ros, moralsk og teknisk opbakning og gensidig inspiration ved at læse, hvad de andre deltagere arbejder med ift. konkrete brugere. Fordele ved e-konferencen er bl.a. udjævning af den geografiske afstand ml. deltagerne, gensidig hjælp og inspiration mellem kursusdagene og den minimale mængde papirpost. Ulemperne kan være, at det er svært at styre mængden af ideer og information og at der er en forpligtelse til at checke konferencen dagligt og til at svare. Konferencen fortsætter efter kurset, så længe der er behov. Det er dog uklart med hvilken ressourcemæssig prioritering. Konklusion Konklusion på succeskriterier Deltagere De to første succeskriterier for deltagerne er, at de får opdateret deres teoretiske viden om leg og kommunikation og viden om og holdninger til IKT s muligheder som hjælpemiddel til leg og kommunikation. Alle deltagere er blevet spurgt, hvilken ny faglig viden de har fået i løbet af kurset. Her er det tydeligt, at den teoretiske undervisning om leg og kommunikation ikke fylder så meget i deltagernes bevidsthed som det at arbejde konkret med programmer, spil og formidling. Det kan skyldes, at den teoretiske undervisning lå først i kursusforløbet, og at formidling og det specifikke arbejde med computerens muligheder i forhold til enkelte børn er blevet mere relevant end de brede pædagogiske overvejelser. Det kan også skyldes, at indholdet i undervisningen i leg og kommunikation til en vis grad er allerede kendt stof. 13

18 De holdningsmæssige diskussioner på institutionerne får heller ikke så megen opmærksomhed i evalueringens data. Dog er der enkelte institutioner, hvor disse diskussioner har været en stor del af formidlingen. Det ser ud som om, at det er de institutioner, som inden kursusstart var fortrolige med computeren, som har prioriteret disse diskussioner. Når det kommer til ny viden om IKT s muligheder som hjælpemiddel til leg og kommunikation er evalueringens data til gengæld meget enslydende og eksplicitte. Deltagerne nævner viden om konkrete spil og programmer, digitale billeder, ergonomi, billedog lydbehandling og tilpasning af udstyr/programmer. Udover den konkrete og specifikke viden nævner deltagerne også en øget bevidsthed om de tekniske og pædagogiske muligheder i at bruge IKT til børn og unge med handicap. Det tredje og fjerde succeskriterium for deltagerne er, at de får færdigheder i anvendelse af IKT som hjælpemiddel til leg og kommunikation og bliver i stand til at vurdere, beslutte og iværksætte nye kommunikative tiltag i forhold til det enkelte barn. Her fremgår det af evalueringens data, at alle deltagere har opnået færdigheder i at bruge en række spil og programmer. Det samme gælder brug af det digitale kamera og elementær billedbehandling. Mange af deltagerne nævner også færdigheder i at tilpasse programmer og udstyr til den enkelte bruger. Udover de brugerrelaterede færdigheder er det også tydeligt, at deltagerne har fået nye eller har udbygget allerede eksisterende generelle færdigheder i at anvende computeren til kommunikation: tekstbehandling, at installere programmer, bruge Internettet i det hele taget mere selvtillid og gå-påmod i forhold til håndtering af hard- og software. De nye færdigheder er hos mange af deltagerne blevet konkretiseret i arbejdet med individuelle kommunikationsbøger med fotos, lyd og tekst til børnene og de unge. I deltagernes mål for det fremtidige IKT-arbejde er der også mange konkrete planer om at udarbejde mere legeorienteret materiale som fx. elektroniske bøger, billedlotteri og puslespil til enkelte børn og unge. Deltagerne har også opnået færdigheder i at vurdere programmers tekniske og pædagogiske anvendelsesmuligheder. Det vil sige, at deltagerne ikke bare har opnået færdigheder i brugen af de konkrete programmer, men også har fået en fremadrettet kompetence til at vurdere kommende programtilbud og IKT-aktiviteter. Når deltagerne ikke har samme computer-baggrund i starten af kursusforløbet, vil det i sagens natur også være forskelligt, på hvilket niveau de har tilegnet sig nye færdigheder. For nogle har det været en sejr selv at opnå nye basale færdigheder at gå fra at være ikke bruger til 14

19 øvet, mens det for andre har givet mulighed for at udarbejde decideret undervisningsmateriale som fx. manualer til kolleger, altså en udvikling til kompetent bruger (se side 2). Men alle har opnået de nødvendige tekniske forudsætninger for at arbejde videre med leg og kommunikation ift. målgruppen blot på forskellige niveauer. Det kan også se ud til, at deltagerne i slutningen af kursusforløbet har fået større fokus på legeaspektet, hvor det i starten fortrinsvis var kommunikationsaspektet, der var i centrum for opgaverne. Det kan skyldes, at legebegrebet i forhold til børn og unge med handicap er et andet end det traditionelle legebegreb på normalområdet (se side 2), men også, at det kræver en vis teknisk kunnen at få øje på computerens muligheder i forhold til leg. Sidste succeskriterium for deltagerne er, at de sættes i stand til at undervise, rådgive og vejlede kollegaer i informationsteknologiens anvendelsesmuligheder i forhold til leg og kommunikation for børn og unge med handicap. Der er sket en løbende formidling på alle institutioner. Men på nogle institutioner har formidlingen har haft en mere elementær og sporadisk karakter, mens den på andre har haft karakter af decideret undervisning. I mange institutioner er formidlingen til kollegaer i fuld gang, mens det på andre institutioner har været mere vanskeligt. Forskellen i formidlingsniveau afspejler igen det forskellige udgangspunkt, som deltagerne havde ved kursusstart og også vigtigheden af, at der er et grundlæggende beredskab til stede på institutionen ved kursusstart. Det gælder det tekniske beredskab i form af udstyr og computerkendskab hos deltagere, også gerne hos kolleger. Men lige så vigtigt er en pædagogisk prioritering i form af at sende mindst to deltagere af sted på kursus og afsætte tid til deltagernes kompetenceudvikling og formidling. Det er forskelligt, hvordan deltagerne vurderer formidlingsaspektets omfang i kursusforløbet. Mange af deltagerne vurderer formidlingsdelen entydigt positivt, mens en lille gruppe nævner, at formidlingen har fyldt for meget. Udover ønsket om mere tid til computer- og programkendskab kan en årsag også være, at formidlingsopgaven for nogle deltagere har været ny og meget krævende. Det betyder, at formidlingen er kommet til at stå i skyggen af deres egen læreproces. På disse institutioner skal formidlingen til kolleger først til at gå i gang for alvor efter kursets afslutning. På alle institutioner er der planer om at fortsætte formidlingen til kolleger, både uformelt og i form af planlagt undervisning og udarbejdelse af brugermanualer. 15

20 Succeskriterier for kollegaer/institutioner Det første succeskriterium for kollegaerne/institutionen er at få kollegaer med særlige kompetencer omkring leg, kommunikation og IKT. Her nævner både kolleger og ledere, at de bruger deltagerne som konsulenter, hjælpere og undervisere både i almene computerfærdigheder og mere specifikt i brugen af digital kamera, programmer og billedbehandling. Andet succeskriterium for kollegaerne/institutionen er, at hele personalegruppen får kompetence til anvendelse af IKT som hjælpemiddel til leg og kommunikation. Både kollegaer og ledere nævner, at der er kommet ny faglig viden til hele personalegruppen - både i forhold til generelle computerfærdigheder og mere specifikt kendskab til spil, programmer, brug af digitalt kamera og billedbehandling. Også her er der en niveauforskel, hvor en del kolleger fortrinsvis har fået inspiration og lyst til selv at gå i gang, mens andre har lært at anvende programmer, digitalt kamera og billedbehandling. Den afsluttende workshop med deltagelse af kollegaer og ledere har givet både inspiration og konkret viden og har synliggjort deltagernes arbejdsindsats. Tredje succeskriterium for kollegaerne/institutionen er at få etablerede netværksgrupper på tværs af institutionerne til fælles inspiration og fortsat udvikling. Deltagerne har brugt den lille netværksgruppe til teknisk hjælp, pædagogisk støtte og gensidig inspiration i det daglige. Netværksgrupperne på tværs af institutioner er blevet brugt til udveksling af erfaringer, oplysninger og problemstillinger omkring samme målgruppe. Endvidere har grupperne betydet mulighed for samarbejde mellem de deltagere, som var alene på kursus. Endelig har det i enkelte tilfælde betydet øget samarbejde mellem forskellige typer institutioners fælles børn. Det store netværk blandt alle deltagere i projektet har udover kursusdagene udfoldet sig på den elektroniske konference i form af kontakt mellem deltagerne, problemløsning og udveksling af kursusrelateret materiale. Samlet har netværksopdelingen medvirket til at etablere, fastholde og udbygge de sociale og faglige kontakter. Det er tydeligt, at den sociale dimension i kurset er vigtig. Det betyder fx., at en elektronisk konference kan vedligeholde, supplere og kvalificere, men aldrig erstatte den personlige kontakt mellem deltagerne. 16

21 Sammenfattende konklusion ift. succeskriterier Alle projektets succeskriterier er opfyldt. Alle deltagere og deres institutioner har fået nye kompetencer indenfor IKT-området. Men da udgangspunktet var forskelligt fra deltager til deltager, vil det også være forskelligt, på hvilket IKT-niveau succeskriterierne er opfyldt. Det betyder også, at der er er sat en kompetenceudvikling i gang, som for nogle institutioners vedkommende først for alvor skal til at gå i gang, mens det for andre institutioner er et spørgsmål om udbygning af allerede eksisterende formidlings- og udviklingsaktiviteter. For at kompeteneceudviklingen skal fortsætte, er det nødvendigt med en form for opfølgning. Her kan e-konferencen være et element, men den skal suppleres med andre former for videreudvikling, hvor deltagerne kan vedligeholde det faglige og sociale fællesskab. Implementeringen skal fortsat tilføres energi, for at udviklingen på institutionerne kan fortsætte. Som nævnt tidligere har vi ikke beskæftiget os med de succeskriterier, som omhandlede børnene og de unges kompetencer. Men selvfølgelig har projektet haft betydning for børnene og de unge. Deltagerne nævner især de elektroniske kommunikationsbøgers betydning for en forbedret kommunikation med forældre, andre faggrupper og institutioner, der har med de samme børn at gøre. Børnenes/de unges introduktion til nye programmer og spil har også betydet, at de er blevet opdateret i legemuligheder med søskende og forældre. På den måde har de nye pædagogiske IKT-kompetencer givet børnene og de unge adgang til nye lege- og kommunikationsmuligheder. Konklusion i forhold til metodeudvikling Som nævnt i indledningen er der et udtalt behov for viden om IKT som pædagogisk redskab i forhold til børn og unge med handicap. Dette behov har en stor andel i projektets succes, men det er naturligvis kun en del af forklaringen. Det er i høj grad ideen bag, de synlige/konkrete succeskriterier og organiseringen af projektet, der har bidraget til succesen. Og som måske kan bruges som metode for kompetenceudviklingsprojekter i pædagogiske institutioner. Samtidig kan vi også på baggrund af evalueringens data pege på nogle områder, som man med fordel kunne lægge større vægt på i kommende projekter. Blandt deltagerne er der stor tilfredshed med projektets ledelse og organisering. Der er mange roser til både projektleder og de to hovedundervisere for højt fagligt niveau, god vekselvirkning mellem teori og praksis og et veltilrettelagt program. Det gælder ikke bare på kursusdagene, men lige så meget i de mellemliggende perioder, hvor de har stået til rådighed 17

22 med information og problemløsning. Det er et element, der også fremover skal prioriteres højt. Krav til deltagere og institutioner Der blev stillet krav om, at institutionen skulle stille en PC med netadgang, udstyr og relevante programmer til rådighed. Deltagerne skulle på forhånd have færdigheder svarende til pckørekortets tre grundlæggende moduler. Det var desuden en forudsætning, at hver institution tilmeldte mindst to deltagere. Det fremgår af evalueringen, at disse krav er opfyldt i varierende grad. Det ville være en fordel for kommende projekter, at disse krav bliver fastholdt og opfyldt fra starten. Blandt deltagerne er der desuden et udbredt ønske om at kunne arbejde videre med programmer og kamera hjemme og allerhelst, at der blev stillet en bærbar PC til rådighed i kursusforløbet. Undervisningens organisering En af ideerne i projektet er, at formidling til kolleger fra starten er tænkt ind som en integreret del af undervisningen og dermed ikke bare en forpligtelse, der påhviler deltagerne efter endt kursus. Det sikrer en kobling mellem indøvelse af praktisk, teknisk viden og den pædagogiske faglighed i hverdagen. Denne ide er efter vores mening også en stor del af projektets succes. Der er stor tilfredshed med internatdagene. Det giver tid til fordybelse og dermed mulighed for at blive grebet af det. Det samme gælder de mellemliggende perioder, hvor der har været tid til at afprøve programmer og lade den nye viden sprede sig i et passende tempo. For institutionerne har fraværet ikke været så mærkbart, og kursusdagene har givet ny inspiration og motivation til at arbejde videre på institutionerne. Hjemmeopgaverne har betydet, at deltagerne har skullet gøre sig overvejelser og kontinuerligt holde fast i kompetenceudviklingen på arbejdspladsen. Det har til gengæld givet et stort tidsforbrug, og for nogle af deltagerne har det været svært at nå at udarbejde opgaverne. Kontrakter og tidsforbrug Deltagerne formulerede ved kursusstart kontrakter med institutionerne om tidsforbrug, indkøb af udstyr og forpligtelse til formidling. De fleste institutioner har fulgt projektbeskrivelsens anbefaling til økonomisk ramme for indkøb af udstyr, mens det er meget forskelligt, hvilket timeforbrug der bliver angivet i kontrakterne. Det er udtalt i evalueringens data, at deltagerne finder projektbeskrivelsens tidsramme urealistisk, og at de har brugt meget mere fritid på projektet end forventet. På den anden side har kontrakten betydet, at projektet og dets implementering i dagligdagen er blevet italesat og konkretiseret både deltagerne imellem fra den enkelte institution og 18

23 mellem deltagerne og ledelsen. Den enkelte pædagogs engagement i IKT-området er via kontrakten blevet sat på dagsordenen og dermed gjort legalt. Betydningen af kontrakterne har måske været mere symbolsk end konkret, men det er et godt udgangspunkt for et kursusforløb. Et mere realistisk bud på timeforbrug fra projektledelsens side og måske en anbefaling af at sætte hele dage af fremfor spredte timer kan med fordel vægtes i et nyt projekt. Projektet har indfriet de mål, der blev sat inden start. Projektet har også dokumenteret, at med et gennemtænkt og veltilrettelagt kursustilbud er det muligt at opnå ny viden inden for IKTområdet, som hidtil har været præget af usikkerhed blandt mange socialpædagoger. En ny viden, som er konkret anvendelig, som rummer mange kreative udviklingsmuligheder og som ikke mindst har givet deltagerne ny faglig energi i deres arbejde med børn og unge med handicap. 19

24 Litt. liste: Vejstrup Madsen, Mette red.; I legens land. Systime Digmann, Annemette ; Kompetenceudvikling hvad kan uddannelsesafdelingen byde på? fra Aarhus Amts hjemmeside, Aarhus Amts hjemmeside : Michael Hjort Pedersen; Leg og kommunikationsfremmende teknologi - udviklingsmuligheder i forhold til børn med multiplefunktionsnedsættelser (VIKOM 2001) 20

25 Spørgsmål i forbindelse med evaluering af Kompetenceudvikling inden for leg og kommunikation med IKT som hjælpemiddel. Skemaet er en revideret udgave af det skema som du udfyldte i begyndelsen af projektet. Skemaet har til hensigt at give det aktuelle billede af de kompetencer inden for leg og kommunikation med IKT som hjælpemiddel, der nu er tilstede i din afdeling/institution. Du skal tage udgangspunkt i den afdeling / de afdelinger, hvor du har ansvaret for kompetenceudviklingen. NB: Spørgeskemaet afleveres udfyldt inden den Skemaet kan sendes pr. mail ( amz@dpu.dk eller hvs@dpu.dk) eller pr. post til Anne Marie Zwergius & Hanne Sørensen, D.P.U., Engtoften 18, 8260 Viby J. Råder din afdeling/institution over og anvender følgende hjælpemidler? (sæt x) Video Digitalkamera Talemaskine 0-1 kontakt symbikey andet - - Nævn de lege- og kommunikationsprogrammer din afdeling råder over og anvender: 1. Hvor mange børn med betydelige funktionsnedsættelser er der på afdelingen/institutionen? 2. Hvor mange computere, der benyttes af børnene, er der i dag på afdelingen/institutionen? 3. Hvor stor en procentdel af medarbejderne på afdelingen/institutionen benytter i dag computeren sammen med børnene? % 4a. Hvor stor en procentdel af medarbejderne på afdelingen/institutionen kan i dag lave simple individuelle tilpasninger, der kan foretages i Windows systemet, i forhold til børnenes betjening af computeren? % 4b. Hvor stor en procentdel af medarbejderne på afdelingen/institutionen kan i dag lave mere omfattende individuelle tilpasninger, der kræver ekstra specialudstyr, i forhold til børnenes betjening af computeren? % 5. Hvor stor en procentdel af medarbejderne kan i dag lave ændringer i den software der benyttes som pædagogiske værktøjer på afdelingen/institutionen? % 6. Hvor stor en procentdel af børnene på afdelingen/institutionen benytter jævnligt computere til leg/udvikling? % 21

26 7. Hvor stor en procentdel af børnene på afdelingen/institutionen benytter i dag computeren i forbindelse med kommunikation? % 8. Hvor stor en procentdel af børnene på afdelingen/institutionen får i dag kommunikationsmaterialer der er udarbejdet på computer (eksempelvis pegetavler udarbejdet i Boardmaker eller andet)? % 9. Hvor stor en procentdel af børnene nævnt i spsm. 8 får jævnligt (én gang om ugen eller mere) ændret på deres kommunikationstavler? % 10. Hvor stor en procentdel af medarbejderne kan fremstille disse kommunikationsmaterialer? % 11. Er de børn der benytter computere i dag dem med de største eller mindste funktionsnedsættelser? 12. Benyttes computeren i dag som et pædagogisk værktøj med et forudbestemt pædagogiske sigte? ja nej 13. Indgår børnenes brug af computeren i dag som et led i en bedømmelse af deres generelle funktionsniveau enten i beskrivelser eller i den daglige dialog kollegaerne imellem? ja nej 14. Hvor stor en procentdel af medarbejderne på institutionen vil i dag være i stand til at arbejde med lyd og billeder på computeren? % 15. Hvor stor en procentdel af børnene har i dag udstyr (talemaskiner, computere) hjemme, som benyttes til kommunikation og/eller leg/udvikling, og som er bevilliget af amt eller kommune. % 16. Hvis børnene har udstyr som beskrevet i spsm. 15 er det så muligt for institutionens medarbejdere at vejlede forældrene eller deltage i en diskussionen om valg af programmer, valg af betjeningsudstyr og form samt hvilke udviklingsområder det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med? ja nej 17. Angiv på en skala fra 0 til 10 hvor stor din afdeling/institutions aktuelle viden om kommunikation er. lille viden stor viden 18. Beskriv de kompetencer din afdeling/institution i dag har for at støtte børnene i deres muligheder inden for leg og kommunikation med IKT som hjælpemiddel: 22

27 Navn: Afdeling/institution Dato Antal børn Antal kollegaer 23

28 Til deltagerne i gruppeinterviewet. Århus den Kære Tak for dit tilsagn om at deltage i et fælles interview mandag den kl på Danmarks Pædagogiske Universitet, Engtoften 18 i Viby, kort vedlagt. Gruppeinterviewet er en del af evalueringen og vi har valgt at invitere både deltagere og ikkedeltagere. Formålet med interviewet er, at I diskuterer forskellige spørgsmål og oplevelser af Hvordan du/i i projektperioden har udviklet nye kompetencer indenfor leg og kommunikation på jeres institution? Hvilke muligheder og vanskeligheder har du/i oplevet i denne form for kompetenceudvikling? Andet som du/i har tænkt på / diskuteret undervejs i projektet. Vi vil stille en række spørgsmål og lytte til jeres diskussion. Vi vil optage interviewet på bånd, og vi forventer, at det varer ca. 1½ time. Efterfølgende vil vi anvende jeres udsagn som baggrund for at formulere en række spørgsmål til alle deltagende institutioner. Evt. vil enkelte udsagn fra interviewet blive anvendt i evalueringsrapporten. Tak, fordi du vil deltage. Venlig hilsen Anne Marie Zwergius & Hanne Sørensen. Anne Marie Zwergius, cand. mag. i Kunsthistorie og Medievidenskab. Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Tlf , mail amz@dpu.dk Hanne Sørensen, cand.scient. i Socialvidenskab. Lektor og souschef på Danmarks Pædagogiske Universitet. Tlf , mail hvs@dpu.dk 1) Navn. Deltager. Kollega Leder. 24