NOTAT FORORD 1 INDLEDNING 2 BESKIVELSE AF DET NYE KAP 4 B I JORDFORURENINGSLOVEN OG DEN NYE 35 C I MILJØBESKYTTELSESLOVEN. 1.

Transkript

1 NOTAT Projekt : IED vejledning Kundenavn : Miljøstyrelsen Emne : 3. udkast til vejledning Til : Helle Okholm og Ole Kiilerich Fra : Pernille Palstrøm og Thomas H. Larsen Projektleder : Pernille Palstrøm Kvalitetssikring : Ole Frimodt Revisionsnr. : 3 Godkendt af : Ole Frimodt Udgivet : November november 2012 FORORD Overskifter med blå tekst udarbejdes af Miljøstyrelsen. 1 INDLEDNING 1.1 Formål Formålet med denne vejledning? 1.2 Brug af Vejledningen 2 BESKIVELSE AF DET NYE KAP 4 B I JORDFORURENINGSLOVEN OG DEN NYE 35 C I MILJØBESKYTTELSESLOVEN 2.1 Udarbejdelse af basistilstandsrapport Hvilke virksomheder skal udarbejde basistilstandsrapport +45 info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: FRI

2 2.1.1 Hvad skal basistilstandstllsandsrapporten dække Basistilstandsrapporten skal dække virksomhedens areal, som er det område, miljøgodkendelsen dækker. Dette skal forstås som det areal, hvor den påtænkte aktivitet, der involverer relevante farlige stoffer, skal placeres, og som godkendelsen af aktiviteten derfor vedrører. Arealet vil fremgå af ansøgningen om godkendelse. Inden for dette areal skal jord- og grundvandsmålinger udføres ved hvert sted, hvor oplysninger om tidligere brug indikerer, at der med en vis sandsynlighed har været anvendt de samme relevante stoffer, som virksomheden påtænker at anvende fremover, jf. godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 6, pkt Ophørsforanstaltninger Når der foreligger basistilstandsrapport Når der ikke foreligger basistilstandsrapport 3 OVERORDNET SAGSFORLØB 2/48

3 I det det overordnede skitseret i et Under de enkelte opstillet et flowdiagram for delelementer af følgende er sagsforløb flowdiagram. kapitler er der detaljeret de enkelte sagsforløbet. 3/48

4 Figur 3.1: Flowdiagram - overordnet sagsforløb 4/48

5 4 FARLIGE RELEVANTE STOFFER Udgangspunktet for at vurdere om der skal udarbejdes basistilstandsrapport er, om der anvendes farlige stoffer som anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Listen udvides løbende og findes på denne internetadresse: Dernæst skal det vurderes, om der er tale om stoffer, som er relevante i jord- og grundvandssammenhæng, se lovbemærkninger side 42. Det er kun de stoffer, der hidrører fra aktiviteter omfattet af IE-direktivet, der skal medtages i denne vurdering. I den følgende figur er der opstillet et flowdiagram, der viser proceduren for vurdering af, om et givent stof er et farligt relevant stof. Stoffet, der anvendes, fremstilles eller frigives, opfylder artikel 3 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger Nej Ja De fysiske forhold og produktionsgangen på virksomheden medfører, at stoffet kan komme i kontakt med jord og/eller grundvand. Stoffet er desuden til stede i en mængde, der ikke er negligeabel i jord- og grundvandssammenhæng Ja Nej Der skal ikke udarbejdes basistilstandsrapport Vurdering af hvilke medier (jord/vand/luft), der skal foretages analyser i. Figur 4.1: Flowdiagram - vurdering af farlige relevante stoffer 5/48

6 Vurderingen af om der skal udarbejdes en basistilstandsrapport eller ej, skal være indeholdt i ansøgningen om Miljøgodkendelse, jf. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt 37 og 38. I det følgende er der vist eksempler på vurderinger af, om et farligt stoffer er relevant og om derfor skal udarbejdes basistilstandsrapport. Eksempel 4.1: Butan På en virksomhed anvendes butan i gasform som er et farligt stof. På virksomheden opbevares butan i overjordiske tanke og al rørføring er ligeledes overjordisk. I hele det område hvor der anvendes butan, er der befæstede arealer. Tilsynsmyndigheden vurderer i det konkrete tilfælde, at butan, ikke vil udgøre en risiko for jord- og grundvand da butan vil fordampe, inden det kan komme i kontakt med jord og grundvand, og konklusionen er derfor, at der ikke skal udarbejdes basistilstandsrapport af hensyn til dette stof. Eksempel 4.2: Svovlsyre På en virksomhed anvendes store mængder svovlsyre, som er et farligt stof, sammen med øvrige komponenter, der ikke er på EU s liste over harmoniserede klassificeringer. Svovlsyren opbevares i overjordiske tanke i kar, som kan indeholde hele tankens mængde. I produktionen foregår al intern transport af syre indendørs og overjordisk dvs. alle produktionsanlæg og rørføringer er overjordiske. Der forekommer ikke processpildevand fra produktionen. Hvis der i forbindelse med opbevaring eller brug af svovlsyren skulle opstå en lækage i systemet, kan dette observeres visuelt. I dette tilfælde vurderes det, at der ikke er mulighed for at svovlsyre vil komme i kontakt med jord og grundvand. Derfor skal der ikke udarbejdes basistilstandsrapport på baggrund af virksomhedens brug af svovlsyre.. Eksempel 4.3: Svovlsyre På en virksomhed anvendes bl.a. store mængder svovlsyre i produktionen. Fra virksomheden udledes syreholdigt spildevand til syreneutraliseringsbrønd inden det udledes til kloakken. Virksomheden ligger tæt på et beskyttet vandløb. Geologien i området består hovedsageligt af sand, med en lav bufferkapacitet. En forurening med svovlsyre vil sænke ph i jordmiljøet og medvirke til mobilisering af f.eks. tungmetaller. Dette kan resultere i, at der strømmer vand med et forhøjet tungmetalindhold til det beskyttede vandløb, med deraf følgende skade på det akvatiske miljø. Der håndteres store mængder af svovlsyre samt udledes syreholdigt spildevand til jord med en lav bufferkapacitet som i forbindelse med rørbrud og dermed et langsomt udslip af syre til jord og grundvand. I dette tilfælde skal der pga. svolvsyren udarbejdes basistilstandsrapporten. 4.1 Valg af medie til prøveudtagning I dette afsnit er det beskrevet, hvordan det bestemmes hvilke medier (jord, vand eller luft) et givent stof vil spredes i, når det introduceres i jord og grundvand. 6/48

7 I forbindelse med undersøgelser af stoffer, er der mulighed for, at stoffet kan optræde i flere forskellige medier på samme tid afhængig af stoffets fysisk kemiske egenskaber. Stofferne kan således forekomme på følgende form i jord og grundvandsmiljøet: I stoffets rene eller oprindelige form (væske eller fast form). Opløst i porevand/grundvand. Opløst i poreluften. Opløst i jorden, dvs. sorberet til enten den mineralske eller organiske fraktion. Mediet der udtages prøver i bør i størst muligt omfang leve op følgende: Stofferne skal være til stede i tilstrækkelig mængde i mediet i forhold til de analytiske detektionsgrænser. Der bør ikke være væsentlige interferenser af andre stoffer ved analyse af mediet. Mediet bør i størst muligt omfang afspejle den samlede mængde i jorden, dvs. repræsentere indholdet af samtlige faser/former. Vurderingen af hvilke medier, der skal prøvetages i, kan for nogle stoffer foretages i fugacitets-modulet i Miljøstyrelsens værktøj JAGG. Hvis stoffet ikke findes i stofdatabasen i JAGG kan data findes på f.eks. Fugacitetsberegninger er nærmere beskrevet i /1/. Herudover er der i bilag 1 opstillet nogle tommelfingerregler for hvilke medier, der normalt vil være mest fordelagtigt at undersøge ud fra et givent stofs fysisk kemiske egenskaber. Ud over dette skal de analytiske muligheder selvfølgelig tages med i overvejelserne, idet der kan være udfordringer for specifikke kombinationer af stof og medie. 7/48

8 Eksempel 4.4. Fordelingen af vinylchlorid, pyren og phenol Ved hjælp af Miljøstyrelsens værktøj JAGG er herunder foretaget en beregning af, i hvilket medie tre forskellige organiske stoffer primært findes. Endvidere er foretaget en beregning af de tre stoffernes maksimale koncentration. Beregningerne er foretaget med umættet ler som jordtype, dvs. at jorden både indeholder luft (poreluft) og porevand i jorden i kombination med et lavt kulstofindhold. Tabel 4.1: Fysisk/kemiske egenskaber for pyren, vinylchlorid og phenol Stof Pyren Vinylchlorid Phenol Molvægt (g/mol) 202,3 62,5 94,1 Damptryk (Pa ved 25 C) 0, ,7 Vandopløselighed (mg/l) 0, Maksimal koncentration inden fri fase (mg/kg TS) 5, /48

9 1 % Pyren 99 % Vinylchlorid 48 % 51 % 3% Phenol 97 % Figur 4.2: Fordeling af pyren, vinylchlorid og phenol i jord, vand og luft Som det ses af eksempel 4.4 er der stor forskel på, i hvilken form stoffet primært findes, hvornår jordens maksimale opløselighed nås, og derfor hvornår stoffet forekommer som fri fase. Af eksempel 4.4 med pyren ses, at både vandopløselighed og damptryk er meget begrænset hvilket gør, at det er bedre at udtage jordprøver fremfor poreluftprøver, hvis det potentielle indhold i jorden skal vurderes. 9/48

10 Det bliver yderligere kompliceret med vinylchlorid i eksempel 4.4. Det ses, at stoffet er ekstremt flygtigt, og at ca. halvdelen vil være opløst i poreluften under en ligevægtsbetragtning. Afhængig af en række forhold i jorden vil der ses en stor variation i poreluftforureningen, da luft som medie er det mest dynamiske i systemet. Det betyder, at det er yderst sjældent, at en antagelse om ligevægt vil være opfyldt. Stoffets store flygtighed betyder også, at det vil være teknisk vanskeligt at udtage jordprøver uden der mistes stof under prøvetagning og håndtering. For vinylchlorid vil poreluft- og vandprøver være de medier, der skal undersøges i. Phenol (eksempel 4.4) er et organisk stof, der samtidig er en svag syre, hvilket betyder, at ph har en indflydelse på vandopløseligheden og dermed stoffets evne til at sidde i jorden. Beregningen er foretaget for neutral ph. Som det fremgår af figuren, er andelen i jordens poreluft forsvindende lille så længe den maksimale opløselighed ikke er overskredet. Dette betyder, at det må forventes, at phenol ikke kan måles i poreluften med mindre, der er meget store mængder tilstede. Stoffet vil også relativt hurtigt blive vasket ud af jorden på grund af den lille affinitet for at sidde i jordens organiske og mineralske dele og dermed vil det optimale medie til måling af phenol og stoffer med lignende egenskaber være vandfasen. Eksempel 4.5: Fordeling af tetrachlormethan Tetrachlormethan har følgende fysisk/kemiske egenskaber: Figur 4.3: Fysisk/kemiske egenskaber for tetrachlormethan Molvægt (g/mol) Damptryk (Pa ved 25 C) Vandopløselighed (mg/l) 153, I følge tabel 2 i bilag 1 vil det være relevant at undersøge for tetrachlormethan i vandprøver. 10/48

11 5 BASISTILSTANDSRAPPORT I det følgende flowdiagram er sagsforløbet vedr. basistilstandsrapporten vist: Der anvendes, fremstilles eller frigives farlige relevante stoffer Driftsherren udarbejder oplæg til basistilstandsrapport. (Enten som del af ansøgning eller efterfølgende) (kap 5.2) Tilsynsmyndigheden godkender oplæg De fysiske undersøgelser udføres Miljøgodkendelse udstedes Figur 5.1: Flowdiagram - basistilstandsrapport 5.1 Formål med basistilstandsrapporten Formålet med udarbejdelsen af basistilstandsrapporten er at fastlægge forureningssituationen ved den/de potentielle forureningskilde(r) inden den godkendte aktivitet påbegyndes eller i forbindelse med en revurdering. 11/48

12 5.2 Tekniske krav til undersøgelsen I forhold til prøvetagning i forbindelse med undersøgelserne udføres boringer og jordprøvetagning samt kemiske analyser efter de generelle retningslinjer i: Vejledning nr. 6 og 7 (1998) om oprydning på forurenede lokaliteter /1/ og Vejledning nr. 13 (1999) om prøvetagning og analyse af jord /2/ Etablering af filtersatte boringer og udtagning af grundvandsprøver udføres efter de generelle retningslinjer i: Vejledning nr. 6 og 7 (1998) om oprydning på forurenede lokaliteter /1/ Information om udtagning af poreluftprøver er beskrevet i det tidligere Fyns Amts poreluftmanual /3/ eller nyere. I forbindelse med udførelsen af undersøgelsen bør der være fokus på at prøvetagningsstederne afproppes, så der ikke er mulighed for, at der kan ske spredning af forurening i jord og grundvand gennem de tidligere prøvetagningssteder Oplæg til undersøgelse Driftsherren skal sammen med ansøgningen fremsende en redegørelse for, om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Hvis virksomheden mener, at de er, skal ansøgningen desuden indeholde et forslag til et undersøgelsesprogram for jord og grundvand., som skal ligge til grund for basistilstandsrapporten. Redegørelsen skal indeholde: Historiske oplysninger om aktiviteterne på arealet Resultater fra tidligere undersøgelser såfremt de findes Konceptuel model for forureningsspredning Oplysninger om fremtidig anvendelse, som der søges godkendelse til Punkterne og indholdet af undersøgelsesprogram er nærmere beskrevet i de følgende afsnit Historiske oplysninger om aktiviteterne på arealet Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de tidligere og nuværende aktiviteter på det areal, hvor der fremover vil kunne ske en forurening med farlige stoffer (jf. kapitel 4). De tidligere aktiviteter skal kun medtages i det omfang, de er kendte for driftsherren og hvis de samme farlige relevante skal anvendes fremadrettet. Det kan dreje sig om oplysninger om, hvilke kemiske stoffer der er håndteret, mængden af stoffer, processer og affaldshåndtering. 12/48

13 5.2.3 Resultater fra tidligere undersøgelser Hvis der tidligere er udført undersøgelser på arealet skal resultaterne af disse medtages i basistilstandsrapporten og afrapporteringen af disse kan evt. erstatte basistilstandsrapporten. De tidligere resultater kan erstatte nye målinger, hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at omfanget af undersøgelsen afspejler basistilstandsniveauet. I den forbindelse skal det sikres, at der er analyseret for alle de kemiske stoffer, som vil blive brugt, fremstillet eller frigivet i forbindelse med den aktuelle aktivitet og i de relevante medier (jord/grundvand/poreluft). Herudover skal undersøgelsen kunne rekonstrueres Konceptuel forståelsesmodel for forureningsspredningen For at kunne fastlægge omfanget af undersøgelsen af basistilstanden er det nødvendigt at vide hvordan en evt. forurening vil spredes. Redegørelsen skal derfor indeholde oplysninger om: Hvilke stoffer der vil blive brugt, fremstillet eller frigivet i den ansøgte aktivitet Placering af potentielle forureningskilder og potentielle fladekilder Geologi og hydrogeologi Forventet spredningsmønster af stofferne i jord, vand og/ eller poreluft. Ovennævnte bør indtegnes på en tegning, som illustrerer kilderne og den forventede spredning (kaldet konceptuel forståelsesmodel ). Oplysninger om geologi og hydrogeologi kan findes i GEUS jupiterdatabase på eller i tidligere undersøgelsesrapporter Oplysninger om den fremtidige anvendelse, der søges om godkendelse til Oplysningerne vil i høj grad være de samme oplysninger, som opgives ved ansøgning om Miljøgodkendelse i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. I forbindelse med basistilstandsrapporten skal der redegøres for de stoffer, der skal anvendes, fremstilles eller vil blive frigivet ved de ansøgte aktiviteter og som kan forurene jord og grundvand. Det skal beskrives, hvordan stofferne skal anvendes, opbevares og håndteres [?? samt hvordan evt. affaldsprodukter bortskaffes fra virksomheden] Undersøgelselsesprogram Undersøgelsen fastlægges, så den dækker de arealer, som kan blive forurenet med de farlige stoffer, som vil blive anvendt, fremstillet og frigivet i forbindelse med aktiviteten. 13/48

14 Ud fra stoffernes fysiske og kemiske egenskaber, skal det vurderes i hvilket medie, prøverne skal udtages. Der skal som minimum udtages og analyseres 3 prøver pr. medie for hver potentiel punkt- eller fladebelastnings kilde for at kunne lave en statistisk beregning over om der er sket en væsentlig forurening ved driftsophør. Eksempelvis kan der for vandprøver udtages 3 prøver fra samme boring med et interval på 1 måned, som et mål for basistilstanden. Der kan godt udtages prøver i forskellige dybder eller medier i samme punkt i det horisontale plan. En potentiel punktkilde defineres som en kilde med afgrænset udstrækning, hvor der er risiko for, at der kan ske forurening af jord og grundvand. En punktkilde kan være et gulvafløb, nedgravede tanke, kloakledninger mv. Ved større punktkilder, som f.eks. kloaktraceer eller større tanke kan det være nødvendigt at udføre flere prøvetagningspunkter pr. punktkilde. Ved rørføringer kan der evt. udføres tvinspektion forud for placeringen af prøvetagningspunkterne. I godkendelsesbekendtgørelsen er der for nogle listevirksomheder angivet typiske steder, hvor der er risiko for jord- og grundvandsforureninger. Disse kan bruges som vejledning, når det skal besluttes, hvilke punktkilder, der skal undersøges. En potentiel fladebelastningskilde defineres som en kilde, hvor der er risiko for, at der kan ske en mere diffus forurening af jord og grundvand i et større område Jordprøver overfladeprøver Overfladeprøver kan udtages enten som blandprøver eller som enkeltprøver. Blandprøver kan med fordel udtages, hvis der forventes en fladebelastning og vil give et sikrere mål for gennemsnitskoncentration. Der kan blandes både over en overflade og over dybden. Der udtages 3-5 nedstik som sammenblandes til en prøve. Heraf udtages en delprøve til kemisk analyse. Blandprøver kan ikke anvendes, hvis der skal undersøges for flygtige stoffer. Enkeltprøver udtages som en steds- og dybdespecifik prøve, analogt til jordprøver udtaget fra boringer (se afsnit ) Jordprøver - boringer Boringer hvorfra der skal udtages jordprøver udføres som udgangspunkt 1 meter dybere end den dybde, hvor det forventes at finde forurening. På den måde opnås en vis chance for at kunne afgrænse forureningen i dybden. Hvis de anvendte stoffer er flygtige og kan detekteres på en photoionisationsdetektor (PID), kan der udtages jordprøver til PID-måling og herefter udvælges 1-2 jordprøver pr. boring til kemisk analyse. Såfremt der ikke kan anvendes indikationsmålinger, som PID, skal der udføres kemiske analyser pr. halve eller hele meter. Hvis punktkilden eksempelvis er en kloakledningen, kan det udelades at analysere jordprøver fra terræn og ned til den dybde kloakledningen er placeret. 14/48

15 Under borearbejdet foretages der en geologisk bedømmelse af de gennemborede lag. Hvis der bores i kraftigt forurenede områder, bør boringerne udføres som forede boringer, så risikoen for at sprede forureningen vertikalt minimeres Grundvandsprøver Boringer udføres til førstkommende vandførende aflejringer. Typisk findes der magasiner med grundvand eller lommer af grundvand indenfor de øverste ca. 10 meter, men der kan forekomme regionale forskelle. På baggrund af den konceptuelle forståelsesmodel kan det estimeres, hvor mange filtersatte boringer, der er behov for. Formålet med de filtersatte boringer er at kunne udtage vandprøver til kemisk analyse og eventuelt kunne bestemme grundvandets strømningsretning. Sidstnævnte bestemmes ved pejling af grundvandets placering i minimum 3 boringer filtersat i samme magasin. Eventuelle eksisterende filtersatte boringer på ejendommen eller i nærområdet kan benyttes til at bestemme grundvandets strømningsretning. Det vil ikke altid være nødvendigt at bestemme strømningsretningen, så det vil ikke i alle tilfælde være nødvendigt med 3 filtersatte boringer. Filtersatte boringer udført i forbindelse med basistilstandsrapporten kan eventuelt også anvendes som overvågningsboringer i forbindelse med grundvandsovervågningen, hvert 5. år Poreluftprøver Hvis det anvendte kemikalie er meget flygtigt kan der udtages poreluftprøver. Poreluftprøverne udtages på kulrør eller andre absorbtionsrør typisk ved brug af vakuumpumper med flowmåler. Efterfølgende udføres der kemisk analyse af rørene. Der kan også udføres poreluftmålinger, der analyseres direkte i felten på et feltlaboratorium. Der kan forekomme stor tidslig og rumlig variation i de målte poreluftkoncentrationer, så det er nødvendigt at medtage denne usikkerhed, dels når det besluttes hvor mange poreluftmålinger, der skal udføres og dels i tolkningen af resultaterne. Eksempel 5.1: Omfang af undersøgelse Der skal etableres et nyt anlæg til opbevaring af nye råvarer og omhældning af det chlorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE). Bygningen er en ældre bygning, som genanvendes fra en tidligere produktion på virksomheden. På figur 5.2 er vist en plantegning over de nye aktiviteter: 15/48

16 Figur 5.2: Oversigt over potentielle kilder set fra oven Som det fremgår af figuren er der følgende potentielle forureningskilder: Oplag af TCE Omhældning af TCE Afløb Olieudskiller Kloaksystem På nedenstående figur er der vist en konceptuel forståelsesmodel, hvor den lokale geologi og de potentielle kilder er indtegnet. 16/48

17 Figur 5.3: Konceptuel forståelsesmodel Ud fra oplysninger om TCE s fysiske/kemiske egenskaber og den lokale geologi kan den forventede spredning af en evt. TCE-forurening beskrives. En evt. forurening med TCE vil typisk først spredes som fri fase og derefter på dampform i poreluften i den umættede zone. Der kan forventes en ophobning af TCE i poreluften under bygningen. Afhængig af forureningens størrelse kan forureningen spredes i jorden som fri fase gennem sprækker i moræneleret i den umættede zone. Hvis forureningen når den mættede zone som fri fase, vil der ske en langsom opløsning i grundvandet og den videre transport vil ske både som fri fase og i opløst form. På baggrund af den konceptuelle forståelsesmodel bliver omfanget af undersøgelse fastlagt til følgende: 5 poreluftmålinger til analyse for chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf 3 forede boringer, hvor der udtages jordprøver til PID målinger for hver halve meter 2 forede filtersatte boringer, hvor der udtages jordprøver til PID målinger for hver halve meter. 17/48

18 For hver boring udvælges 1-2 jordprøver pr. boring til kemisk analyse for chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter For de 2 filtersatte boringer udtages vandprøver til kemisk analyse for chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf Prøveantallet er valgt, så der er en passende arealmæssig dækning af de potentielle forureningskilder. Placeringen af prøvetagningspunkter er vist på nedenstående figur: Figur 5.4: Placering af prøvetagningspunkter - basistilstandsrapport 5.3 Krav til analysemetode og detektionsgrænse Alle analyser skal som udgangspunkt udføres som akkrediterede analyser på et miljølaboratorium. Detektionsgrænsen skal som udgangspunkt være 1/10 af kvalitetskriteriet, hvis der er opstillet et sådant. Hvis det ikke er muligt at få udført akkrediterede analyser, kan analyserne efter aftale med tilsynsmyndighed udføres ikke akkrediteret eller af virksomheden selv. 18/48

19 6 OVERVÅGNING AF JORD OG GRUNDVAND I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår vedr overvågning af jord og grundvand for alle virksomheder, der anvender, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. I nedenstående figur 6.1 er princippet i overvågningen vist: Miljøgodkendelse Overvågning af grundvand (min. hvert 5. år) Overvågning af jord (min. hvert 10. år) Figur 6.1: Flowdiagram - overvågning Som udgangspunkt skal overvågningen af grundvand udføres som minimum hver t 5.år og af jorden som minimum hvert 10. år. Formålet med overvågningen er, at en evt. forurening opdages på et tidligt tidspunkt, og der dermed kan udføres afhjælpende foranstaltninger, inden forureningen spredes. 19/48

20 Hyppigheden af overvågningen kan ændres, baseret på en systematisk vurdering af risikoen for forurening. Der kan være tilfælde, hvor en hyppigere overvågning er påkrævet, fx ved en underjordisk forsyningsledning med olie under højt tryk, der giver risiko for et stort forureningsudslip, hvis der opstår en lækage. Omvendt kan kan der være relevante, farlige stoffer, der kun langsomt vil kunne sprede sig til grundvandet, og hvor hyppigheden for overvågning af grundvandet derfor kan nedsættes til fx hvert 10. år. 6.1 Overvågning af grundvand Overvågningen af grundvand kan ske ved udtagning af vandprøver fra de filtersatte boringer etableret i forbindelse med undersøgelserne, som har ligget til grund for basistilstandsrapporten. Herudover kan det være nødvendigt med en eller flere boringer nedstrøms aktiviteten, hvis der i mellemtiden er sket en grundvandsforurening. Vandprøverne analyseres for de samme stoffer, som indgik i basistilstandsrapporten. 6.2 Overvågning af jord I forbindelse med overvågningen af jord udvælges et eller flere prøvetagningspunkter fra basistilstandsrapporten. Der udvælges de punkter, hvor det vurderes, at der er størst sandsynlighed for, at der findes forurening i jorden. Der udtages som minimum 3 prøver til analyse. Jordprøverne analyseres for de samme stoffer, som der blev analyseret for ved basistilstandsrapporten. 20/48

21 7 OPHØRSFORANSTALTNINGER 7.1 Vurdering Driftsherren skal i forbindelse med aktiviteternes ophør foretage en vurdering af forureningstilstanden i jord og grundvand uanset om der er udarbejdet en basistilstandsrapport eller ej ved aktiviteternes opstart eller ved en revurdering Basistilstandsrapport er udarbejdet I nedenstående figur er vist et flowdiagram for sagsgangen ved driftsophør i situationen, hvor der tidligere er udarbejdet en basistilstandsrapport: 21/48

22 Driftsophør Driftsherren indsender oplæg til vurdering (kap 7) Tilsynsmyndighed udsteder påbud om omfang af vurdering Gentagelse af basistilstandsrapporten m. evt. nye kilder udføres Vurdering viser væsentlig forurening Vurdering viser ikke væsentlig forurening Driftsherren indsender oplæg til fjernelse af forurening udover basistilstanden (kap 8) Miljømyndigheden udsteder påbud om hvilke foranstaltninger, der skal udføres Miljømyndigheden vurderer, at påbuddet er opfyldt Miljømyndigheden vurderer, at der fortsat er risiko for menneskers sundhed og miljøet Driftsherren indsender oplæg til foranstaltninger, der eliminerer risikoen (kap 9) Sagen afsluttes Figur 7.1: Flow diagram ophørsforanstaltninger, når der er udført basistilstandsrapport 22/48

23 Hvis der er udarbejdet en basistilstandsrapport, skal der som udgangspunkt udføres en undersøgelse af de samme punktkilder og stoffer, som i basistilstandsrapporten. Prøverne skal som udgangspunkt udtages på de samme steder og analyseres med samme analysemetode, som tidligere. Herudover kan det være nødvendigt at udføre undersøgelser, hvis der siden basistilstandsrapportens udarbejdelse er fremkommet oplysninger om nye potentielle punktkilder. Eksempelvis på en virksomhed har været i drift i 15 år. I forbindelse med udarbejdelsen af basistilstandsrapporten blev det vurderet, at der ikke skulle udtages jordprøver ved et gulvafløb, da gulvafløbet var udført som en ny type helstøbt og kemikalieresistent afløb. I løbet af det seneste år har det vist sig fra andre virksomheder, at der kan ske jordforurening fra denne type afløb. Afløbet medtages som ny punktkilde i oplægget til vurdering Basistilstandsrapport er ikke udarbejdet Nedenfor er sagsforløbet ved driftsophør vist, i situationen hvor der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport. 23/48

24 Figur 7.2: Flowdiagram, ophørsforanstaltninger, når der ikke er udført basistilstandsraport 24/48

25 Driftsophør Driftsherren indsender oplæg til vurdering (kap 7) Tilsynsmyndighed udsteder påbud om omfang af vurdering Vurdering viser væsentlig forurening Vurdering viser ikke væsentlig forurening Driftsherren indsender oplæg til foranstaltninger til at eliminere risiko for mennesker sundhed og miljøet Miljømyndigheden udsteder påbud om hvilke foranstaltninger, der skal udføres Miljømyndigheden vurderer, at påbuddet er opfyldt Miljømyndigheden vurderer, at der fortsat er risiko for menneskers sundhed og miljøet Sagen afsluttes Figur 7.3: Flowdiagram - ophørsforanstalninger, når der ikke er udført basistilstandsrapport 25/48

26 Hvis der ved driften ikke er anvendt relevante farlige stoffer skal vurderingen bestå i, at de historiske oplysninger viser, at der ikke er anvendt stoffer, der kan give anledning til jord- og grundvandsforurening. Hvis der i driftsperioden er fremkommet oplysninger, om punktkilder eller relevante stoffer, som ikke var kendt på godkendelsestidspunktet, skal disse kilder/stoffer undersøges med udtagelse af prøver Oplæg til vurdering af forureningstilstand Indholdet i oplægget vil variere alt afhængig om der er udført en basistilstandsrapport eller ej. Hvis der tidligere er udført en basistilstandsrapport skal oplægget indeholde en redegørelse, et forslag til undersøgelsesprogram og et forslag til metode for vurdering af, om der er sket en væsentlig forværring af forureningstilstanden af jord og grundvand i driftsperioden. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af følgende: Punktkilder undersøgt ved basistilstandsrapporten Evt. nye punktkilder/relevante stoffer Resultater fra evt. undersøgelser udført i driftsperioden Resultater fra evt. overvågning af jord og grundvand. Opdatering af konceptuel forståelsesmodel, hvis der er fremkommet nye oplysninger siden basistilstandsrapporten Det vil i forbindelse med aktiviteternes ophør være nødvendigt at vurdere, om en evt. tidligere påvist forurening kan være spredt fra den punktkilde der oprindeligt blev undersøgt ved basistilstandsrapporten eller være omdannet til andre komponenter. Hvis der ikke tidligere er udført en basistilstandsrapport og der er anvendt relevante farlige stoffer, skal oplægget indeholde en redegørelse og en vurdering af, om der er behov for at foretage fysiske undersøgelser. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af følgende : Historiske oplysninger om arealets aktiviteter Resultater fra evt. tidligere udførte undersøgelser Oplysninger om evt. forureningskilder Konceptuel forståelsesmodel for eventuel forureningsspredning Forslag til evt. omfang af undersøgelser Vurdering af forureningstilstanden Som beskrevet tidligere skal der ved driftsophør foretages en vurdering af om forureningssituationen er væsentligt forværret i forhold til basistilstandsrapporten. Dette rejser spørgsmålet: Hvordan afgøres det om der er sket en væsentligt udvikling over en tidsperiode. Typisk besvares spørgsmålet ved en statistisk 26/48

27 Sandsynlighed tilgang. Ved en sådan tilgang vælges en sikkerhedsgrad i forhold til beslutningen på baggrund af en opstillet hypotese. De typiske fordelinger som forureningsdata (koncentrationer i jord/vand/luft) følger er enten normale eller lognormale. Eksempler på normalfordelingen og lognormalfordelingen er vist på Figur 7.4, med middelværdi 100 og spredningen Sandsynlighedsfunktion f(x) norm f(x) log norm X Figur 7.4:Sandsynlighedsfunktion for normalfordeling og log normalfordeling med forventningsværdi 100 og spredning 100. Af Figur 7.4 ses, at normalfordelingen kan antage negative værdier, hvorimod log normalfordelingen kun kan antage positive værdier. I princippet skulle der forud for de statistiske beregninger foretages en test af, hvordan de tilgængelige data er fordelte. I praksis vil dataantallet dog ofte være så sparsomt, at dette ikke vil være muligt med en særlig stor grad af sikkerhed. Erfaringen fra bl.a. /11,12/ viser, at mange miljødata er log normalfordelte, hvilket derfor foreslås anvendt i de tilfælde, hvor det, på grund af for få data, ikke er muligt at bestemme det aktuelle datasæts fordelingsfunktion. I det følgende er der beskrevet en metode til at vurdere om der er sket en væsentlig forværring af forureningstilstanden under tidsperioden for en driftsaktivitet. Ved basistilstandsrapporten er der udført en række fysiske målinger som skal sammenlignes med målinger udført ved driftsophør. Det vurderes, at hvis slutkoncentrationen er 50 % højere end startkoncentrationen, så er der tale om en 27/48

28 væsentlig forurening. For at kunne bestemme dette med en høj grad af sikkerhed, så skal der udføres en række statistiske beregninger, som er beskrevet nedenfor og vist i de 2 efterfølgende eksempler. Beskrives ovenstående afsnit matematisk svarer det til, at vi ønsker at teste hypotesen om Y <= 1,5 X mod alternativet Y > 1,5 X. Hvor Y er målinger ved driftsophør og X er målinger udført ved basistilstandsrapporten. Ved enhver beslutning baseret på observationer er der mulighed for at træffe en beslutning, der grundlæggende er korrekt eller forkert, afhængig af hvad der bagvedliggende er sandheden, fuldstændig som i en retssag, hvor en dommer skal evaluere skyldsspørgsmålet skyldig/ikke skyldig. Dette formuleres statistisk typisk med en såkaldt nulhypotese (i dette tilfælde Y <= 1,5 X) og et alternativ. Selve beslutningen kan opstilles i det følgende skema: Tabel 7.1: Mulige beslutningsveje Beslutning truffet på baggrund af data Det sande forhold Y <= 1,5 X er sand Y <= 1,5 X er ikke sand Ideen om at Y <= k X forkastes ikke Korrekt beslutning (1-α) Type II fejl /falsk negativ (frikende skyldig) Ideen om at Y <= k X forkastes Type 1 fejl /falsk positiv (dømme en uskyldig) (α) Korrekt beslutning Konfidensniveauet (α) svarer således til den maksimale sandsynlighed for at forkaste nulhypotesen når den er sand (at begå type 1 fejl). Et 5 % niveau svarer eksempelvis til, at vi i 5 % af tilfældene forkaster ideen om at Y <= 1,5 X selvom dette er sandt, eller at vi i gennemsnit i 95 % af tilfældene vil træffe en korrekt beslutning. Det er valgt, at det er rimeligt, at der i gennemsnit 95 % af tilfældene træffes en korrekt beslutning. Udregninger kan med fordel udføres i excel eller et andet regneprogram. I det følgende er angivet to eksempler på hvordan testen udføres i praksis. Eksemplerne er beregnet på baggrund af tilfældigt generede tal i lognormalfordelingen med givne forventningsværdier og spredning. 28/48

29 Eksempel 7.1 I forbindelse med en produktion, hvor der har været anvendt et zinksalt er ved basistilstandsrapporten udtaget 10 jordprøver til analyse og ved driftsophør er undersøgelsen gentaget. Data for Zn fra de to målerunder er angivet herunder i mg/kg TS. Først udregnes normallogaritmen (Ln) til start og slut koncentrationerne. Tabel 7.2: Zinkkoncentrationer før og efter drift Zn Start Zn Slut Ln (Zn start) Ln(slut) Ln (Zn slut)- Ln (Zn start) ,71 6,86 4, ,56 6,86 4, ,33 6,88 3, ,49 6,88 2, ,56 6,83 4, ,01 6,94 2, ,47 6,83 3, ,47 6,97 2, ,36 6,80 2, ,74 7,03 3,29 Når Ln(slut) Ln(start) er beregnet, kan gennemsnittet beregnes til 3,32 og spredningen til 0,75. I excel anvendes funktionerne MIDDEL og STDAFVS til at beregne gennemsnittet og spredningen. Hvis vi indledningsvist ønsker at teste om Y <=1,5 X bliver teststørrelsen G: Hvis vi ønsker at teste på et 5 % konfidensniveau er t(9) 95% = 1,83 <<12,29, svarende til at vi kan forkaste nulhypotesen (Zn slut<=1,5 Zn start) på et 5 % niveau. I dette tilfælde vil der være en væsentlig forurening ved driftsophør. T(antallet af prøver -1) 95% udregnes i excel ved funktionen T.INV(95%,antallet af prøver -1). Eksempel 7.2 I forbindelse med en produktion, hvor der er anvendt forskellige metalsalte er der udtaget 5 analyser for nikkel før og efter produktionens drift. Koncentrationerne er i enheden mg/kg TS og benævnt Ni start og Ni slut. Data er angivet i tabellen. Som det ses, er der i dette tilfælde allerede i forbindelse med basistilstandsundersøgelsen fundet indhold over jordkvalitetskriteriet på 30 mg/kg TS. Dette vil svare til en situation, hvor der findes en ældre forurening på virksomhedens areal. Tabel 7.3: Nikkelkoncentrationer før og efter drift 29/48

30 Ni start Ni Slut Ln (Ni slut)- Ln (Ni start) , , , , ,29 På baggrund af data kan forventningsværdien for differencen af de logaritmerede værdier beregnes til 1,47 og spredningen til 1,13. Hvis vi indledningsvist ønsker at teste om Y <1,5 X (svarende til at nikkelindholdet er dobbelt så stort ved ophør) bliver teststørrelsen G: Hvis vi ønsker at teste på et 5 % konfidensniveau er t(4) 95% = 2,13 < 2,12, svarende til at vi ikke kan forkaste nulhypotesen (Ni slut<=1,5 Ni start) på et 5 % niveau. I dette tilfælde vil der ikke være en væsentlig forurening ved driftsophør Tekniske krav til afgrænsning af forurening Såfremt vurderingen i afsnit 7.1.4viser, at forureningssituationen er væsentligt forværret, skal forureningen afgrænses for at kunne bestemme omfanget af den efterfølgende oprensning eller afværgeforanstaltninger. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at forureningen har en begrænset udbredelse og nemt kan fjernes, kan tilsynsmyndigheden beslutte, at det ikke er nødvendigt med en afgrænsende undersøgelse. Men ellers skal forureningen afgrænses både horisontalt og vertikalt og i samtlige relevante medier. Hvis der er mulighed for naturlig nedbrydning, bør der også undersøges for nedbrydningsprodukter, da disse kan være mere toksiske end de oprindelige forureningskomponenter. Antallet af prøvetagningspunkter og prøver vil afhænge af forureningskomponenternes egenskaber, forureningens arealmæssige omfang, arealets geologi og den valgte undersøgelsesmetode. Forureningen vil ofte spredes mere homogent i sand i forhold til moræneler. Dog kan der selv i sandede aflejringer træffes mere eller mindre permeable lag eller slirer, som kan komplicere forureningsspredningen. Der skal dog som minimum udføres ét prøvetagningspunkt på hver side af forureningen, for at afgrænse forureningen horisontalt i alle retninger, samt 30/48

31 minimum ét prøvetagningspunkt i kildeområdet til at afgrænse forureningen vertikalt. Ved større forureninger eller en mere kompleks geologi vil det være nødvendigt at udføre flere prøvetagningspunkter. Der bør altid udføres en konkret vurdering af antallet af prøvetagningspunkter på baggrund af sagens oplysninger. Hvis forureningen primært er en grundvandsforurening skal denne afgrænses indenfor virksomhedens areal. Placeringen af prøvetagningspunkter vil afhænge af tidspunktet for forureningen, grundvandet strømningsretning og hastighed samt de lokale geologiske forhold. Hvis det vælges at udføre filtersatte boringer, skal der i henhold til /1/ være minimum 1 boring i kildeområdet og minimum 3 boringer i fanen nedstrøms kildeområdet. Antallet af prøvetagningssteder til afgrænsning af en grundvandsforurening vil dog altid afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag. Det kan i visse tilfælde være fordelagtigt at afgrænse forureninger med semikvantitative metoder, så som MIP sonderinger. Der bør dog også foreligge kemiske analyser til at verificere resultaterne af de semikvantitative metoder. For forureningerne med oliekomponenter er i der /6/ beskrevet, hvordan disse forureninger kan afgrænses. Eksempel 7.3: Afgrænsning af forurening I eksemplet fra kapitel 5 vedr. basistilstandsrapporten er der udført undersøgelser i forbindelse med oplag og omhældning af TCE. Efter 15 år skal aktiviteten ophøre. Ved undersøgelsen i forbindelse med ophør er der udført en undersøgelse tilsvarende basistilstandsundersøgelsen. Ved den nye undersøgelser bliver der påvist forurening med TCE i jorden ved kloaksystemet, hvilket ikke var tilfældet da basistilstandsrapporten blev udarbejdet. På nedenstående figur er placeringen af prøvetagningspunkter ved basistilstandsrapporten og ophør vist: 31/48

32 Figur 7.5: Prøvetagningspunkter ved basistilstandsrapporten og ophør Tilsynsmyndighederne vurderer, at der er sket en væsentligt forværring af forureningssituationen og giver påbud om, at forureningen skal afgrænses. Jordforureningen afgrænses horisontalt og vertikalt ved udførelse af boringer, som vist på nedenstående figur. Herudover udtages der vandprøver af grundvandet. I dette tilfælde har forureningen fra kloaksystemet ikke været så kraftig, at forureningen er spredt til grundvandet. 32/48

33 Figur 7.6 : Afgrænsning af forurening set fra oven og i tværsnit 33/48

34 7.2 Ophørsforanstaltninger oprensning Hvis vurderingen udført i kapitel 7 viser, at der er sket en væsentlig forurening af jord- og grundvand i forhold til basistilstanden, eller hvis der opdages forurening på virksomheder, hvor der ikke er udarbejdet BTR, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om fjernelse af forureningen og genoprettelse af basisstilstanden. Såfremt hele forureningen grundet tekniske vanskeligheder ikke kan fjernes, skal rest(forureningen) afhjælpes på anden måde. Som udgangspunkt skal hele forureningen, der ligger udover basistilstanden fjernes. Driftsherren skal indsende et oplæg til, hvilke foranstaltninger der skal udføres for, at virksomhedens areal kan føres tilbage til basistilstanden Tekniske krav til omfanget af oplæg til oprensning Driftsherrens oplæg til oprensning skal indeholde oplysninger om følgende: Omfanget af oprensning (både areal og dybde) Oprensningsmetode Tidsperiode for oprensningen Evt. forventning vedr. udbredelse og styrke af restforurening Evt. metode til at afværge restforureningen Dokumentation for oprensningen De enkelte punkter er uddybet i de nedenstående afsnit Vurdering af omfanget af oprensningen og oprensningsmetoder For at kunne vurdere omfanget af oprensningen skal forureningen være afgrænset horisontalt og vertikalt se afsnit Området der skal oprenses, er det område, hvor koncentrationerne overskrider niveauet for basistilstandsrapporten. Det er som udgangspunkt kun kildeområdet, der skal oprenses. Der bør angives både et areal og en dybde af det volumen, der skal fjernes. Eksempel 7.4: vurdering af omfanget af oprensningen I eksempel 7.3 blev jordforureningen med TCE afgrænset horisontalt og vertikalt. Området der skal oprenses svarer til det skraverede område vist på nedenstående figur. 34/48

35 Figur 7.7: Oprensningsområde Området der skal oprenses har et areal på 50 m² og en dybde på 2 meter (2-4 meter under terræn). Det er beregnet, at der er en forureningsmasse på 20 kg. I praksis kan det oprensede volumen godt være større, da det f.eks. ved en graveløsning i dette tilfælde er nødvendigt at fjerne de 2 øverste meter rene jord Oprensningsmetoder Såfremt forureningen primært er spredt i jorden, vil en opgravning af forureningen ofte være den hurtigste måde at fjerne forureningen. Hvis forureningen primært er spredt i grundvandet eller poreluften, skal der anvendes andre metoder til at fjerne forureningen. Videncenter for jordforurening har udarbejdet et afværgekatalog, der beskriver hvilke metoder, der kan anvendes i forhold til forurening i forskellige medier og under forskellige geologiske forhold /5/. 35/48

36 En beslutningsmatrix fra Videncenter for jordforurenings afværgekatalog er vist i Figur 7.8 Figur 7.8: Beslutningsmatrix for afværgeløsningerne fra /5/. Nogle afværgemetoder har en lang oprensningstid. Det anbefales, at der vælges oprensningsmetoder med kortets mulige oprensningstid. Hvis det er en grundvandsforurening der skal oprenses, kan det være teknisk vanskeligt at finde metoder, der kan oprense forureningen indenfor en kort periode. Det kan derfor være nødvendigt at vælge oprensningsmetoder, der har en længere oprensningstid. Ved valg af oprensningsmetode, må der også tages hensyn til placeringen af forureningen f.eks. under en bygning. Dette forhold kan vanskeliggøre en oprensning og i nogle tilfælde må der efterlades restforurening, som derefter må fjernes med andre oprensningsmetoder. Hvis det planlægges at gennemføre en in-situ oprensning (fjernelse af forureningen fra jord og grundvand uden opgravning) bør tilsynsmyndigheden stille krav til dokumentation for metodens oprensningseffekt, og der bør inden oprensningens start være aftalt en oprensningsgrad og en tidsperiode. Herudover bør der være en beskrivelse af alternative oprensningsmetoder, hvis den planlagte in-situ oprensning ikke forløber som planlagt. I /7/ om in-situ oprensninger kan der findes yderligere information om, hvordan sagsforløbet bør forløbe. 36/48

37 Eksempel 7.5: valg af oprensningsmetode: Der er ved ophør af en virksomhed udført en undersøgelse svarende til undersøgelsen udført i basistilstandsrapporten. Der er ved undersøgelsen påvist koncentrationer 1000 gange højere end i basistilstandsrapporten. Forureningen er afgrænset i jord i et område på 50 m² i 1,5-5 meters dybde. Jordforureningen er spredt til grundvandet 6 m u.t. Grundvandsforureningen er ikke afgrænset inden for virksomhedens areal. Ved undersøgelsen i basistilstandsrapporten er udbredelsen af grundvandsforureningen ikke undersøgt. Da jordforureningen er forholdsvis terrænnær vælges opgravning, som oprensningsmetode. Denne metode vil med stor sikkerhed fjerne jordforureningen. Denne metode vil ikke fjerne forureningen i grundvandet, og forureningskomponenterne vil ikke blive nedbrudt naturligt på ejendommen. Koncentrationerne i grundvandet vil dog over tid minimeres, da kilden til grundvandsforureningen fjernes. Driftsherren foreslår, at der i udgravningen etableres et drænsystem, hvor der kan tilsættes bakterier eller andet, der kan stimulere/nedbryde grundvandsforureningen over en længere periode. Da virksomheden kun lukker en del af sine aktiviteter på ejendommen accepterer tilsynsmyndigheden, at oprensningsperioden overstiger 5 år Opstilling af relevante oprensningskriterier Som udgangspunkt er oprensningskriterierne det samme, som de målte koncentrationer ved basistilstandsrapporten. Oprensningskriteriet kan fastsættes som gennemsnittet af målingerne ved basistilstandsrapporten. Dette bør dog vurderes konkret i hver enkelt sag. Oprensningskriterierne bør opstilles for det eller de medier, som forureningen findes i. Eksempel 7.6: Opstilling af oprensningskriterier: Ved basistilstandsrapporten er der i 5 jordprøver påvist indhold af kobber på 600, 800, 2000, 1500 og 2500 mg/kg TS indenfor et jord volumen på 150 m³. Oprensningskriteriet fastsættes til gennemsnittet af de 5 målinger dvs mg/kg TS. 37/48

38 7.2.5 Lettere forurenet jord Dokumentation for oprensning Når oprensningen er afsluttet, skal det dokumenteres om forureningen er fjernet, eller om der evt. er efterladt en restforurening. Såfremt der efterlades restforurening, skal restforureningen afgrænses horisontalt og vertikalt, så det efterfølgende er muligt at udføre en risikovurdering. I forbindelse med afgrænsningen af restforureningen skal mængden og volumenet bestemmes. Alt efter den valgte oprensningsmetode skal der fastsættes krav til dokumentationsniveauet. Der henvises til de generelle retningslinjer, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger om oprydning på forurenede lokaliteter /1+2/ Afgravning Ved afgravning af jordforurening skal der som minimum udtages jordprøver af udgravningens bund og sider. Det nødvendige antal dokumentationsprøver vil afhænge af den konkrete sag, herunder de lokale geologiske forhold. Dokumentation af restforureninger ved afgravning af jordforureningerne er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om undersøgelse og oprydning af forurening fra villaolietanke /6/. I figur 7.8 er vist en principskitse for antal og placering af dokumentationsprøver ved afgravning. Figur 7.9: Principskitse for antal og placering af dokumentationsprøver ved afgravning. Fra /6/ In-situ oprensninger Såfremt forureningen er spredt primært i grundvand, poreluft eller er svært tilgængelig for afgravning kan der anvendes in-situ metoder. Dokumentation af in- 38/48

39 situ oprensninger afhænger af den valgte metode og vil ofte også indeholde en længerevarende overvågning. Anbefalinger til dokumentation og monitering for insitu løsningerne er bla. beskrevet i /1, 2 og 7/. Alternativt kan der udføres en undersøgelse svarende til basistilstandsrapporten for at dokumentere, at ejendommen er ført tilbage til basistilstanden. 7.3 Ophørsforanstaltninger Afværge Hvis der efter at en virksomhed har udført en oprensning af den forurening, som ligger ud over basistilstanden, fortsat findes forurening der stammer fra de godkendte aktiviteter og som udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed og miljøet, skal driftsherren foretage foranstaltninger overfor forureningen, så forureningen ikke længere udgør en risiko. Det samme gør sig gældende, hvis der ved ophør af aktiviteter på virksomheder, hvor der ikke er udført en basistilstandsrapport, findes en forurening, som udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed og miljø, som følge af aktiviteterne. Risikovurderingen skal som udgangspunkt ske efter principperne i Miljøstyrelsens vejledning nr /1/. Vejledningen /1/ er skrevet med henblik på at håndtere offentlige finansierede oprydninger, men risikovurderingsprincipperne vil være de samme, da formålet med afværgeforanstaltninger er, at forureningen ikke udgør en risiko. Den tekniske fremgangsmåde til at afværgeforureningen vil være det samme som beskrevet i kapitel Risikovurdering En forurening antages ifølge vejledningen /1/ at udgøre en risiko, hvis koncentrationerne efter risikoberegningerne overskrider de fastsatte kvalitetskriterier /8/. Der findes en række stoffer, hvor der ikke er fastsat kvalitetskriterier. Metoden for fastsættelse af kvalitetskriterier er beskrevet i /9/. Hvis der ikke er fastsat et kvalitetskriterium, må dette udarbejdes. Risikovurderingen skal som udgangspunkt udføres som en konservativ beregning, f.eks. i Miljøstyrelsens risikovurderingsværktøj JAGG. Det skal bemærkes, at des mere avancererede risikovurderinger der udføres i JAGG, des større krav er der til datagrundlaget. Regnes der f.eks. med biologisk nedbrydning, skal dette dokumenteres med feltmålinger. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at anvende andre mere komplicerede risikovurderingsprincipper, som f.eks. fluxberegninger til at beregne risikoen overfor grundvandet. Forudsætningen for at vælge de mere komplicerede risikovurderingsværktøjer er, at datagrundlaget er tilstrækkeligt og der er tale om 39/48

40 en anerkendt og veldokumenteret beregningsmodel. I kapitel 3 i /10/ er der beskrevet forskellige risikovurderingsmetoder i forhold til grundvandsforureninger. Risikovurdering skal ske i forhold til menneskers sundhed (jordkonktakt, indeklima og udeklima) samt miljøet (grundvandet og recipienter). I forhold til grundvandet skal kvalitetskriterierne som udgangspunkt være opfyldt umiddelbart under forureningskilden. Risikoen ved (rest)forureningen skal derfor som udgangspunkt kun udføres ved brug af JAGG modellens trin 1, hvis denne model anvendes. I forhold til risiko for menneskers sundhed skal vurderingen ske i forhold til arealets brug på ophørstidspunktet. Dog skal vurderingen også udføres i forhold til fremtidig brug, hvis der er givet tilladelse til ændret arealanvendelse. Ved beregningen af risiko ved jordkontakt, skal der tages højde for anvendelsesdybden. Anvendelsesdybden er den dybde, hvor forureningen under normal brug af arealet ikke vil udgøre en risiko. I /1/ er anvendelsesdybden fastsat til 1 m, i /6/ til 3 m og regionernes praksis er 0,5 meter. Det må derfor afhænge af en konkret vurdering af forureningskomponenterne samt den aktuelle og evt. fremtidige arealanvendelse. Jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet er fastsat i henhold til en følsom arealanvendelse. I forhold til risikovurdering i forhold til indeklima skal der tages hensyn til gulvopbygningen i bygningen. Dette kan beregnes i Miljøstyrelsens risikovurderingsværktøj JAGG. De opstillede afdampningskriterier er fastsat i henhold til en følsom arealanvendelse, så disse kriterier skal ikke anvendes, hvis arealanvendelsen er erhverv. [slettes:] Her er det Arbejdstilsynet, der fastsætter grænseværdier for indeklimaet Eksempler på risikovurderinger I /1/ er der givet en række detaljerede eksempler på risikovurdering i forhold til indeklima og grundvand. Eksemplerne er beskrevet i appendiks 5.4 og appendiks 5.7 i /1/. Eksempel 7.7: Tungmetalforurening På en virksomhed er der efter ophør påvist en forurening med nikkel, som væsentligt har forværret forureningssituationen på ejendommen. Der har ikke været udført en basistilstandsrapport ved aktiviteternes start. Det målte indhold overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium og afskæringskriterium er på 30 mg/kg TS. Forureningen er fundet i 0-2 meters dybde. Ejendommen anvendes i dag til produktion og skal fortsat anvendes til erhverv efter aktiviteternes ophør. Det vurderes, at forureningen med nikkel ikke vil udgøre en væsentlig risiko i forhold til mennesker sundhed. Der skal dermed ikke udføres afværgeforanstaltninger overfor nikkelforureningen. 40/48