TJEKLISTE TIL IT-PROJEKTER OG PROGRAMMER VERSION 1.0
|
|
- Carl Mathiasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TJEKLISTE TIL IT-PROJEKTER OG PROGRAMMER VERSION 1.0 Denne tjekliste er udarbejdet på baggrund af de erfaringer IT-projektrådet har fra arbejdet med risikovurderinger. Tjeklisten skal ikke ses som en endelig liste, men som en samling af punkter der ofte er relevante at medtage i store it-projekter og programmer og kan bidrage til projekternes succes.
2 Læsevejledning Denne tjekliste er opdelt ud fra de fem vurderingsemner, som IT-projektrådet gennemgår ved risikovurderinger af it-projekter og programmer. De fem vurderingsemner er; Forretningsmæssige forhold, Governance, Projektets tilrettelæggelse, Markedsafdækning og teknisk løsning samt Slutbruger og slutprodukt. Indholdet i tjeklisten er baseret på IT-projektrådets erfaringer med, hvilke risici der ofte ses i de digitaliseringsprojekter, der risikovurderes. De forskellige emner og underkategorier skal ikke ses som adskilte, men som et forsøg på at opdele de komplekse dele der alle supplerer hinanden i et itprojekt eller program. Tjeklisten kan anvendes som en måde at sikre, at projektet kommer godt rundt om de emner, der erfaringsmæssigt er vigtige for projektet at få afklaret. Tjeklisten kan anvendes på forskellige tidspunkter i projektet, men ved afslutningen af analysefasen, bør projektet kunne besvare mange af punkterne i tjeklisten og have forholdt sig til centrale områder som: Business casen og gevinstpotentialer Organisering og projektmodel Implementeringsovervejelser og tilrettelæggelse Kendskab til markedet Teknologiske overvejelser og potentielle tekniske løsninger Slutprodukt ved overgang til drift og når løsningen tages i brug. Side 1 af 12
3 Indhold Forretningsmæssige forhold... 3 Formål og scope... 3 Gevinster og succeskriterier... 4 Business case... 4 Procesafdækning... 4 Governance... 5 Projekt-/programstyring... 5 Interessenthåndtering... 5 Koordinering og afhængigheder... 6 Styregruppe... 6 Leverandørstyring... 6 Projektets tilrettelæggelse... 7 Projekt- og ledelsesdokumenter... 7 Tidsplan... 7 Risikostyring... 8 Ressourcer og kompetencer... 8 Implementeringsstrategi... 8 Erfaringsudveksling... 8 Markedsafdækning og teknisk løsning... 9 Markedsafdækning... 9 Teknisk løsning... 9 Tekniske krav Mobility Slutbruger og slutprodukt Test Slutprodukt Slutbruger Side 2 af 12
4 Forretningsmæssige forhold Forretningsmæssige forhold dækker over projektets succeskriterier, formål, business casen og procesafdækningen og er det område, hvor IT-projektrådet identificerer flest risici og giver flest anbefalinger. Fokus på projektets forretningsmæssige formål og succeskriterier giver projektet et solidt fundament til at planlægge leverancer og til at tydeliggøre og kommunikere projektet overfor omverdenen. I forbindelse med projekternes business case anbefaler IT-projektrådet ofte, at projekterne løbende opdaterer business casen og at denne anvendes aktivt i styringen af projektet. Ligeledes anbefales mange projekter at nedskrive forudsætningerne for beregningerne i business casen. I forbindelse med procesafdækning ser IT-projektrådet ofte at der mangler klarlægning af nuværende og fremtidige processer, hvilket kan resultere i, at man anskaffer en løsning som ikke er optimal, eller at organisationen ikke er parat til at anvende løsningen. Formål og scope Er den overordnede strategi 1 for projektet/programmet kendt og passer den med den overordnede strategi for forvaltningen? Er der en klar beskrivelse af projektets/programmets formål og den forretningsmæssige begrundelse 2 for projektet/programmet? Er der sammenhæng mellem formål, scope og løsningen/slutproduktet? Er valgene for scopet af projektet/programmet begrundet (fx hvilke forretningsområder berøres og hvilke berøres ikke af projektet?). Er projektets leverancer beskrevet og prioriteret? Er det kortlagt og tydeligt beskrevet, hvilke forandringer projektet medfører? 1 Overordnet set kan en strategi betegnes som fastsættelsen af virksomhedens langsigtede mål. Alt det virksomheden ønsker at blive, og de mål virksomheden ønsker at nå. Det er forskellige fra forvaltning til forvaltning om der arbejdes med strategier, visioner eller politikker og om de udarbejdes på forvaltnings-, enheds- eller afdelingsniveau. 2 Den forretningsmæssige begrundelse for projektet tydeliggør projektets værdi for forretningen, og hvordan projektets gennemførelse understøtter myndighedens strategiske mål, politikker og/eller vision. Side 3 af 12
5 Gevinster og succeskriterier Er projektets/programmets succeskriterier tydelige (succeskriterier bør være konkrete, realiserbare, målbare og relateret til formålsbeskrivelsen)? Er der udarbejdet en gevinstrealiseringsplan (bør minimum indeholde; gevinster, gevinstejere, relaterede handlinger og succeskriterier)? Er gevinsterne nedbrudt og kvantificeret i tilstrækkelig grad (fx kan gevinsterne nedbrydes på enkeltstående aktiviteter og leverancer)? Er det tydeligt beskrevet, hvor og hvornår gevinsterne hentes? Er der indlagt plan for løbende at følge op på, hvorvidt gevinsterne og succeskriterierne er indfriet/opnået? Business case Er projektets/programmets finansieringsgrundlag beskrevet? Er budgettet og regnskabet gennemsigtigt med fremadrettede indtægter og udgifter, samt forudsætningerne herfor? Er udgifterne nedbrudt til håndgribelige aktiviteter og leverancer? Er der afsat tilstrækkelige midler til implementerings- og forandringsfasen samt drift? Er der aftale med styregruppe om aktiv anvendelse af business casen samt løbende opdatering heraf? Procesafdækning Er ændringerne mellem nuværende og fremtidige arbejdsgange klarlagt (fx ved hjælp af as-is og to-be beskrivelser)? Er der sikret mandat til at vedtage/indføre nye processer/arbejdsgange (særligt vigtigt ved processer som vedrører flere afdelinger/forvaltninger)? Er håndtering og organisering af nye arbejdsgange beskrevet? Side 4 af 12
6 Governance Governance indebærer den overordnede styring og organisering i og af projektet/programmet. Det drejer sig om rolle- og ansvarsfordeling både i projektgruppen og i styregruppen. Ligeledes indebærer det interessenthåndteringen og herunder også koordinering og afhængigheder til andre projekter og forretningsmæssige forhold. Når det drejer sig om projektorganiseringen, ses det ofte, at udviklingsprojekter eller store implementeringsopgaver blandes sammen med den daglige driftsstyring. En sådan organisering kan virke hensigtsmæssig, da de driftsansvarlige ofte besidder den største viden om dagligdagen, men det kan også øge risikoen for, at projektet eller implementeringen nedprioriteres i forhold til driftsopgaver, hvormed projektets gevinster kan blive svære at indfri. Leverandørstyringen er også en del af governance. Projektet bør her kigge på, om leverandørstyringen er forankret på så højt et niveau, at beslutningsgangen ikke bliver for lang, da det kan være med til at forsinke projektet/programmet. Hvis der arbejdes agilt og eller udvikles i samarbejde med leverandøren, bliver evnen til hurtig beslutningstagen endnu vigtigere. Projekt-/programstyring Er der en tydelig defineret projekt-/programstyring (ved programmer er det vigtigt med klare snitflader mellem programstyregruppe og projektstyregrupper, herunder hvilken styregruppe der har mandat til hvad)? Er der en projektorganisation med tilknyttede og dedikerede ressourcer? Er roller og ansvar i projektorganisationen defineret (også i forhold til snitflader mellem den projektejede forvaltning og eventuelle eksterne samarbejdspartnere)? Interessenthåndtering Er interessentanalysen gennemarbejdet (er projektejer, projektgruppe mv. inddraget i udarbejdelsen af analysen), og indeholder den en plan for håndtering af interessenter? Er der tydelige kommandoveje og eventuelle kanalstrategier til de definerede målgrupper? Side 5 af 12
7 Er der udarbejdet en kommunikationsplan med beskrivelse af kommunikationsform til både interne og eksterne interessenter? Koordinering og afhængigheder Er afhængigheder og snitflader til andre projekter eller programmer (intern og ekstern) afdækket? Koordineres der med projekter og opgaver, der har indflydelse på projektet/programmet? Styregruppe Er styregruppen forankret på det rette niveau i organisationen (ved store og/eller strategiske investeringer evt. i direktionen)? Er styregruppen sammensat af de rette personer og roller? Er roller og ansvar tydeligt defineret i styregruppen (fx ved at udfylde en styregruppeaftale) og udfylder medlemmerne rollerne? Er opdelingen mellem projektstyregruppe og programstyregruppe beskrevet, særligt i forhold til hvem der har hvilket beslutningsmandat? Er der fastsat hyppighed for faste styregruppemøder og eventuelt rammer for afholdelse af ekstraordinære styregruppemøder? Leverandørstyring Er der udarbejdet et setup for leverandørstyring (ved flerleverandørstrategi, er det vigtigt at være særlig opmærksom på ansvarsfordelingen)? Er leverandørstyringen og relationen forankret på det rette niveau i projekt-/programorganisationen? Er der klare og målbare krav til leverandør(erne)? Er der foretaget en afvejning af fordele og ulemper i forbindelse med ansvarsoverdragelse af vigtige opgaver til leverandør(er)? Er roller og ansvar afstemt med leverandør(erne)? Side 6 af 12
8 Projektets tilrettelæggelse Projektets tilrettelæggelse dækker over de gængse projektledelsesopgaver. Det vedrører selve projektdokumentationen, aktivitetsplanlægningen, estimering og tidsplan. Ligeledes dækker det over identificering og sikring af de rette kompetencer og ressourcer samt vidensdeling og erfaringsudveksling, internt som eksternt. Alle disse forhold anbefales at afspejle den valgte projektmetode (fx om der arbejdes ud fra en vandfaldsmodel eller om der arbejdes agilt). Implementeringsstrategien og forandringsledelsen er også en del af projektets tilrettelæggelse. Erfaringsmæssigt kræver store forandringer, at man helt fra start af projektet påbegynder forandringsledelsen og overvejer den rette implementeringsstrategi, hvis man vil sikre de bedste chancer for en succesfuld implementering. Projekt- og ledelsesdokumenter Er der aftale med projektejer og styregruppe om, hvilke projekt- og styringsdokumenter der arbejdes med i projektet/programmet og at disse holdes opdateret? (Fx: business case, økonomistyring, projektinitieringsdokument, slutproduktbeskrivelse, risikolog, styregruppeaftale osv.) Er der afstemt tolerancer i forhold til tid, økonomi og scope for projektlederen? Er der behov for separate styrings- og projektplaner for delprojekter i et program? Tidsplan Er der indsamlet nok data til at udarbejde en realistisk tidsplan (fx ved inddragelse af it-arkitekt, udbudsjurister, mobility teamet, slutbrugere, testmanager osv.)? Er tidsplanen nedbrudt på aktivitets- og leveranceniveau? Er der områder, hvor det ikke er muligt at nedbryde tidsplanen og hvor der anvendes skøn, og medfører det særlige risici? Er der indarbejdet buffere i perioder, hvor der erfaringsmæssig fremkommer forsinkelser (fx ved beslutningsfaser, integrationer, test, osv.)? Side 7 af 12
9 Hvad er tolerancerne i tidsplanen og holdes tidsplanen opdateret? Er projektets/programmets kritisk vej identificeret? Risikostyring Er der udarbejdet en risikostyringsstrategi samt løbende opfølgningen med styregruppe/projektejer på risikooversigten? Er risikovilligheden afstemt med styregruppe? Er der udarbejdet mitigeringsplan for alle risici? Ressourcer og kompetencer Er de kritiske kompetencer og ressourcer til projektgennemførsel identificeret (fx it-arkitekter, fagpersoner, it-sikkerhed osv.)? Er de nødvendige ressourcer og kompetencer til rådighed (forventningsafstem vedr. ressourcetræk- og behov med de forskellige enheder)? Er juridisk rådgivning inddraget tidligt i forløbet (særlig vigtigt ved udbud)? Implementeringsstrategi Er implementeringsstrategien indarbejdet fra start af projektet/programmet (kan udfoldes og nedbrydes løbende)? Er behovet for forandringsledelse klarlagt og drøftet i styregruppen/andre relevante fora? Er lokale forandringsagenter inddraget aktivt og tidligt i forløbet? Bakker ledelsen op om forandringsindsatsen og er de rigtige ledelsesniveauer inddraget? Er der afsat tid til evalueringer efter hver delimplementering? Er der defineret succeskriterier for implementeringen? Erfaringsudveksling Er det undersøgt om andre afdelinger i KK har gennemført lign. projekter/udbud som man kan drage erfaringerne fra? Er der hentet erfaringer fra øvrige kommuner og/eller virksomheder som har relevant viden? Side 8 af 12
10 Markedsafdækning og teknisk løsning Markedsafdækning og teknisk løsning relaterer sig til projektets/programmets løsning. Det vedrører kravene til løsningen, funktionelle såvel som nonfunktionelle, samt overvejelser vedrørende teknologivalg og mobile løsninger. Alt efter omfanget af løsningen er der flere overvejelser, som er vigtige at forholde sig til. I relation til markedsafdækningen, viser erfaringerne, at mange går i gang med dette, før de egentlig har taget stilling til, hvad deres behov er. En tidlig markedsafdækning kan være velegnet, når det handler om at hente inspiration fra andre, men er sjældent den bedste måde at få afdækket konkrete spørgsmål i forbindelse med den løsning, som udbydes. Man kan her overveje en fremgangsmåde med flere runder i markedsafdækningen. Flere og flere projekter i Københavns Kommune gør sig gode erfaringer med at offentliggøre udbudsmateriale i en ikke endelig version, så markedet får lov at kvalificere materialet, før man går i udbud. Markedsafdækning Er der udarbejdet et konkret formål med markedsafdækningen, herunder hvilke spørgsmål man ønsker afklaret? Er det undersøgt hvorvidt eksisterende systemer/løsninger i KK kan anvendes? Er der tænkt på implementering af demoversioner fra leverandørerne? Er der gjort overvejelser om at offentliggøre udbudsmateriale i v. 0.8 (der kan hentes erfaringer fra KOMBIT i denne forbindelse)? Er der hentet erfaringer/referencer fra kunder af eksisterende løsninger? Teknisk løsning Er der foretaget en behovsafdækning, der tydeliggør behovet for den tekniske løsning? Er løsningens sammenhæng og relationer til andre systemer beskrevet (fx i form af et samlet målbillede for arkitekturen)? Er der overvejelser om at lave særskilte pilotprojekter (gerne så tidligt som muligt)? Side 9 af 12
11 Kan løsningen implementeres i faser? Er opgaver relateret til konfigurering, integrationer, datakonvertering etc. tydeligt beskrevet? Er man særlig opmærksom på it-sikkerhed og persondataforordningen? Tekniske krav Er både funktionelle og non-funktionelle krav klarlagt? Er der gjort overvejelser i forbindelse med krav til bl.a.: Driftsmiljø, nyt hardware, internetforbindelse, integrationsbeskrivelser, datatyper, dataudveksling, oppetider, support, fall back plan, responstider, konfigurering? Er Kravbankens krav anvendt, hvor det giver mening? Er de tekniske krav realistiske i forhold til de løsninger som findes på markedet? Mobility Har forvaltningen en devicestrategi, hvis ja, er der så taget udgangspunkt i denne? Er der taget stilling til behovet for en mobil løsning? Er Mobility teamet i Koncern IT inddraget for rådgivning og videndeling? Side 10 af 12
12 Slutbruger og slutprodukt Slutbruger og slutprodukt vedrører inddragelse af slutbrugeren samt beskrivelsen af slutproduktet. Det indbefatter også test af løsningen. Projekterne/programmerne mangler ofte at afsætte tid og ressourcer til testforløb, hvormed risikoen for at gå i drift med en løsning der indeholder fejl er større, end hvis der løbende testes på slutproduktet. Vedrørende fokus på slutbrugeren, er det vigtigt i en offentlig kontekst at have for øje, at der kan være to eller flere grupper af slutbrugere, som fx borgere og sagsbehandlere. Disse to grupper af slutbrugere kræver forskellige tilgange, hvorfor det bliver endnu vigtigere at definere, hvordan de forskellige kategorier af slutbrugere inddrages. Test Er der udarbejdet en teststrategi og testplan(er), herunder inddragelse af testmanager? Er der afsat tid i tidsplanen samt ressourcer til testforløb? Er der planlagt pilottest og/eller gjort overvejelser om test i lukket miljø forud for implementering? Er det overvejet om der skal foretages brugervenlighedstest som en del af tilbudsevalueringen eller acceptkriterier? Er der beskrevet klare end-to-end godkendelseskriterier for test? Slutprodukt Er slutproduktet tydelig beskrevet? Er acceptkriterier for slutproduktet defineret? Er der forståelse for løsningens kritikalitet for forretningens arbejde? Er der sammenhæng mellem det definerede forretningsbehov og slutproduktet? Slutbruger Er slutbrugeren inddraget løbende i processen? Er de forskellige grupper af slutbrugere defineret? Er slutbrugernes serviceoplevelser medtaget i opfølgningen på projektet/programmet? Side 11 af 12
13 SPØRGSMÅL TIL TJEKLISTEN? Du er altid velkommen til at kontakte IT-projektrådets sekretariat. Mail: Telefon: / Side 12 af 12
Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd
Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER
ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.
Læs mereOrganisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereStatens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013
Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere
Læs mereMålbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs mereAktivt projektejerskab
Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Læs mereGuide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel
DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold
Læs mereIt-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter
It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter Danske IT-Advokaters konference Hvordan undgår man kuldsejlede it-projekter? v. Erik Andreasen, Statens It-råd, d. 30. maj 2018 2 It-projektrådets arbejde
Læs mereOm Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter
Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter August 2017 Erik Andreasen It-projektrådets arbejde - Vurdere risikoprofilen for statslige
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereDen fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Læs mereBUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013
1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs merePixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...
Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereIT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Opdateret 26/06-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte
Læs mereIT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte
Læs mereAnbefalingerne har givet anledning til en grunddig drøftelse og refleksion i såvel delprogrammets styregruppe og ledelsen for de enkelte projekter.
NOTAT Dato: 27. august 2013 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2012-3715 Sagsbeh.: KE/ALE Opfølgende notat på anbefalinger fra Statens IT-projektråd til Delprogram1 (GD1/Ejendomsdataprogrammet) samt it-projekterne
Læs mere(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)
BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen
Læs merePROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Læs merePROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...
Læs mereHandlingsplan for program 1: Monopolbrud
Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe
Læs merePræsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Læs mereFælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.
Læs mereMålbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Læs mere1. Årsberetning fra IT-projektrådets formand Introduktion til IT-projektrådet 4 IT-projektrådets struktur 4 Risikovurderinger som metode 5
Årsrapport 2017 Indhold 1. Årsberetning fra IT-projektrådets formand 3 2. Introduktion til IT-projektrådet 4 IT-projektrådets struktur 4 Risikovurderinger som metode 5 3. IT-projektrådets portefølje 6
Læs mereStatement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...
Læs mereProjektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Læs mere[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Læs mereImplementering af Medarbejdersystem
Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereVejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at
Læs merewww.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger
www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer
Læs mereOvervejelser ved valg af IT system
Overvejelser ved valg af IT system Teknologisk Institut v/: Tanya Sørensen, faglig leder Agenda Implementeringsproces og kravspecifikation Case Hvordan kommer vi videre? Implementeringsproces og kravspecifikation
Læs mereLANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL
Læs mereProjektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Læs mereProjektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereNår selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.
IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer
Læs mereRSD it-projektmodellen December 2013
RSD it-projektmodellen December 2013 RSD projektmodel version 1.0 1 18-12-2013 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Formål...3 1.2 Introduktion...3 1.2.1 Generelle overvejelser før etablering af et projekt...3
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereBilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling
Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereImplementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU
Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereProjektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereProjektledelse som karrierevej
Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereDGI - GEVINSTREALISERING
DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad
Læs mereGODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER
GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business
Læs mere3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne?
Projekt sammenhængende forløb fra 15 67 år Ansøgning om støtte til omstilling, innovation og kompetenceudvikling 1. Titel Projekt sammenhængende forløb fra 15-67 år Delprojekt: Analyse, udvikling, afprøvning
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs merePRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup
PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere
Læs mereErhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereProjektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg
Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale
Læs mereLedelse af digitalisering
Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereAAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
Læs mereINTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereAktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.
Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereLedelse og styregruppe
Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereOpsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen
Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen Intro Det digitale fundament er en metode til at se arbejde med de fagligheder der indgår i digitalisering,
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereProjektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet
Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus
Læs mereStatslige erfaringer med professionalisering af store it-projekter
Statslige erfaringer med professionalisering af store it-projekter Nutidens forvaltning Fremtidens arkiver 7. november 2012 Kristian Ring, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden 1. Professionalisering af it-projekter
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES IT-PROJEKTRÅD ÅRSRAPPORT 2018
KØBENHAVNS KOMMUNES IT-PROJEKTRÅD ÅRSRAPPORT 2018 2 // IT-projektrådets årsrapport 2018 Indhold Forord... 4 IT-projektrådets arbejde i 2018... 6 Status på Københavns Kommunes it-projekter... 10 Risici
Læs mereBEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.
BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereProjektorganisationens roller & ansvar
Projektorganisationens roller & ansvar September, 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold Emne Side Introduktion 3* Styregruppeformand 4 Gevinstejer (seniorbruger) 7
Læs mereSæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål
PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale
Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Der er udbudt følgende delaftaler: Delaftale 1: Digital forretningsstrategi Delaftale 2: It-strategi og governance Delaftale 3: It-konsulenter
Læs mereFAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud
FAGCHEFSEMINAR OKTOBER 2017 Gruppearbejde - Monopolbrud 11-10-2017 GRUPPEARBEJDE Formål og output: Sikre at fagcheferne får overblik over projektaktiviteterne herunder KOMBIT versus DIGIT (STS, SAPA, KY,
Læs mereGod programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Læs mereImplementeringsgruppen
EPJ-Styregruppen Implementeringsgruppen Formål: EPJ-Styregruppen skal varetage den overordnede styring af videreudviklingen af EPJ og af udrulningen af EPJ på alle hospitalerne i Region Midtjylland. EPJ-Styregruppenskal
Læs mereKoncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele
LEVERANCE 2.1 Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele Konceptet beskriver, hvordan koden forvaltes, og hvordan
Læs mere