3. BEGREBSAFKLARING...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROJEKT DESIGN FIGUR ARGUMENTATION FOR PROJEKTETS STRUKTUR BEGREBSAFKLARING SOCIAL AFVIGELSE STOFMISBRUGER FIXERUM PLACERING OG NOT IN MY BACKYARD (NIMBY) STIGMATISERING ELITISME STIGMATISERING AGENDA SETTING OVERSKUDSVESTERBROER HISTORISK OG POLITISK BAGGRUND TEORIAFSNIT AXEL HONNETH Kritik af Honneth ERVING GOFFMAN FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM HONNETH OG GOFFMAN Forskelle Ligheder MICHEL FOUCAULT Kritik af Foucault POLITISK BESLUTNINGSTEORI METODE VALG AF METODE DISKUSSION AF METODEVALG VALG AF TEORI ETISKE OG MORALSKE OVERVEJELSER UNDERSØGELSESDESIGN UDVÆLGELSESKRITERIUM ANVENDELSEN AF FORSKNINGSINTERVIEW AFGRÆNSNING REDEGØRELSE DEN NUVÆRENDE SITUATION MED HENSYN TIL STOFMILJØET PÅ VESTERBRO NUVÆRENDE BEHANDLINGSTILBUD FOR STOFMISBRUGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE DOKUMENTEREDE FORDELE OG ULEMPER NARKOTIKALOVGIVNINGEN I DANMARK NARKOTIKALOVGIVNINGEN INTERNATIONALT DISKUTERENDE ANALYSE DEL I OVERSKUDSVESTERBROERE STOFMISBRUGERNES FRIRUM

2 9. 3 STOFMISBRUGERNES RESSOURCER OG SITUATION PÅ VESTERBRO PLACERING & NOT IN MY BACKYARD DISKUTERENDE ANALYSE DEL II ANERKENDELSE OG STOFMISBRUGERE FOUCAULT & NORMALISERINGSPROCESSEN DELKONKLUSION PÅ ANALYSE DEL II DISKUTERENDE ANALYSE DEL III DEN POLITISKE BESLUTNINGSPROCES OG DENS BETYDNING FOR OPRETTELSEN AF FIXERUM DEN POLITISKE PROCES VED ETABLERING AF FIXERUM DEN POLITISKE PROCES VED PLACERING AF FIXERUM DELKONKLUSION AF DISKUTERENDE ANALYSE DEL III KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1 5 2

3 1. Introduktion 1. 1 Motivation Interessen for projektets problemstilling udspringer af et ønske om, at opnå en større samfundsfaglig forståelse for udsatte samfundsgrupper, såsom stofmisbrugere, samt hvordan samfundet løser de menneskelige og politiske problematikker, der kan være forbundet med disse grupper. Vi gik ind til dette projekt med en undren omkring, hvilke muligheder og udfordringer, der findes for de hårdest belastede stofmisbrugere på Vesterbro. Vi har på forhånd tilegnet os en viden omkring stofmiljøet og den dertil følgende politiske debat, på baggrund af mediernes omtale samt oplysning om etablering af fixerum i Danmark. Dette afspejler ligeledes vores interesse indenfor det sociale og samfundsmæssige aspekt af problematikken. Vi har valgt at beskæftige os med etableringen af fixerum på Vesterbro, da det er et aktuelt og debatteret emne og dermed samfundsmæssigt relevant. Ligeledes har vi en interesse i, at belyse og forstå denne problematik ved anvendelse af kvalitative undersøgelser, hvor vi kommer tæt på virkeligheden af de berørte stofmisbrugere, eksperter, beboere og frivillige indsatsorganisationer. Vi mener, at projektets udarbejdelse gennem kvalitativ forskning, tilføjer et levende billede af, hvordan problematikken omkring stofmiljøet på Vesterbro ser ud i dag. Denne undersøgelsesmetode, har dermed været en vigtig og motivationsgivende faktor for projektet. 3

4 1. 2 Problemfelt Danmark er placeret som nummer fem på listen over 27 EU lande, hvor flest mennesker dør af narkotikarelaterede årsager. Disse tal er fra EU s årlige narkotikarapport, og viser samtidig, at i året 2010 døde 273 misbrugere af deres narkotikaforbrug, hvilket betyder fem personer om ugen (Sundhedsstyrelsen, 2011). Trods flere kommunale og politiske indsatser, er dødstallet i Danmark ikke faldet nævneværdigt de sidste 20 år (Politi, 2010). Problemet er at de indsatser der hidtil er blevet gennemført i København, ikke har fungeret hensigtsmæssigt i forhold til at nedsætte antallet af stofmisbrugere. Det er på baggrund af disse resultater, at debatten om fixerum for alvor er taget til. Fixerum kan defineres som professionelt overvågede sundhedsrum, hvor stofmisbrugere kan indtage narkotika i trygge og hygiejniske omgivelser (Hedrich, 2004). Formålene med etableringen af disse fixerum, findes både på kort og på lang sigt. Helt overordnet har de til formål, at sikre et mere hygiejnisk og risikofrit stofindtagelsesmiljø. Dette skal dermed føre til mindre dødelighed blandt misbrugerne, og samtidig stabilisere de berørtes sundhed (Hedrich, 2004). Der findes på nuværende tidspunkt flere fixerum i andre EU-lande som eksempelvis Tyskland, Holland og Schweiz. Oprettelsen af disse har medført en drastisk reduktion af narkotikarelaterede dødsfald i landene. Der er dog stadig mulighed for stigning i salget af narkotika i de omkringliggende områder, samt en øget gadeuorden. Debatten om etablering af fixerum, har centreret sig om det dilemma, der eksisterer ved at gøre stofindtagelse delvist lovligt. Vi finder det yderligere interessant at fokusere på andre væsentlige aspekter ved debatten, som eksempelvis anerkendelse af stofmisbrugere samt placeringen af fixerum. På baggrund af dette, har vi valgt at beskæftige os med et af de mest udsatte område i Danmark, Vestebro, hvor der befinder sig misbrugere dagligt (Sundhedsstyrelsen, 2010). Lokalbefolkningen på Vesterbro har desuden deltaget aktivt i debatten om etablering af fixerum, og i særdeleshed i 4

5 forbindelse med diskussionen af det generelle problem vedrørende det udbredte stofmisbrugsmiljø på gadeplan. Vi har i udarbejdelsen af vores projekt arbejdet tværfagligt med emnet, og har valgt at fokusere på den sociologiske samt politologiske vinkel i etableringen af fixerum. 5

6 1. 3 Problemformulering Hvilke udfordringer og muligheder er der forbundet med etablering af et fixerum på Vesterbro, med hensyn til følgende faktorer: anerkendelse, placering og den politiske beslutningsproces? Problemformuleringen vil besvares ved hjælp af følgende arbejdsspørgsmål; Redegørende afsnit Hvordan ser den nuværende situation ud med hensyn til stofmiljøet på Vesterbro, samt øvrige erfaringer fra andre EU-lande vedrørende etableringen af fixerum? Diskuterende analyse Hvilke hovedpunkter kan der udledes fra de fire forskningsinterview i forhold til placering samt stofmisbrugeres situation på Vesterbro? Hvordan kan man forstå stofmisbrugeres livssituation som sociale afvigere, samt deres forhold til den øvrige lokalbefolkning? Hvordan har den politiske beslutningsproces set ud, og hvilken betydning har denne haft for etablering og placering af et fixerum? 6

7 2. Projekt Design 2. 1 Figur 7

8 Problemformulering: Hvilke udfordringer og muligheder er der forbundet med fixerum på Vesterbro, med hensyn til følgende faktorer: social afvigelse, placering samt den politiske beslutningsproces? Oprettelsen af fixerum Relation Anerkendelse, agendasetting Hvordan vil oprettelsen af et fixerum påvirke stofmisbrugens situation? Hvem beslutter hvad der skal på dagsordenen og hvor fixerum skal placeres? Axel Honneths anerkendelsesteori Kritik af anerkendelsesteori Holdningsanalyse til Agendasetting: fixerum generelt elitisme vs. pluralisme Delkonklusion Delkonklusion: Hvem bestemmer? Hvilken sammenhæng er der mellem stofmisbrugernes ressourcer/anerkendelse og er deres indflydelse på dagsordenen? Vil fixerum ændre dette? Konklusion Perspektivering: Den juridiske gråzone ved at oprette et fixerum: herunder politiets rolle 8

9 2. 2 Argumentation for projektets struktur Projektets tværfaglige fokus ligger indenfor sociologi og politologi. Disse to felter mener vi er mest relevante at fokusere på, for at kunne besvare vores overordnede problemformulering. Et sociologisk fokus giver mulighed for at undersøge de samfundsmæssige forhold, såsom forholdet mellem individ og samfund, samt identitetsskabelse. Dette gøres i projektet, ved at undersøge stofmisbrugernes rolle i samfundet, samt hvordan oprettelsen af et fixerum vil påvirke dette. Et politologisk perspektiv er ligeledes essentielt at benytte, da dette fokus giver mulighed for, at undersøge magtens placering i samfundet, politiske processer samt de retslige aspekter. Et eksempel på dette er opgavens undersøgelse af den politiske beslutningsproces i forbindelse med placeringen af et fixerum. I afsnittet historisk og politisk baggrund vil vi give et kort oprids af den politiske beslutningsproces angående etableringen af et fixerum. Denne beskrivelse vil spænde fra introduktionen af fænomenet, ved etableringen af det første fixerum i Schweiz, i år 1986, til og med det gennemførte lovforslag om oprettelsen af et fixerum i Danmark, i år Dette afsnit er essentielt at udforme, da det er med til at give en tidsmæssig dimension i projektet. I forsøget på at besvare den overordnede problemformulering, er dette afsnit ligeledes relevant, da det bruges som baggrundsmateriale for den videre analyse. I redegørelsen skitseres Danmarks nuværende situation, i henhold til stofmiljøet, hidtidige behandlingsmuligheder, samt de retslige forhold. Dette afsnit bruges ligeledes som baggrundsmateriale for den videre analyse. Af strukturmæssige årsager, er den diskuterende analyse opdelt i tre dele. Første del af analysen indeholder hovedpointerne fra vores fire kvalitative forskningsinterviews. Disse hovedpointer vil derfra fungere som det empiriske genstandsfelt, som resten af analysen vil tage udgangspunkt i. 9

10 Anden del af analysen er baseret på et sociologisk perspektiv, der tager udgangspunkt i forholdet mellem individ og samfund, i henhold til social afvigelse. Afsnittet vil indeholde en analyse samt diskussion af, hvorvidt etableringen af et fixerum vil betyde anerkendelse eller stigmatiseringen af stofmisbrugerne på Vesterbro. I dette sammenhæng vil Honneths anerkendelsesteori blive benyttet, samt Goffmans stigma begreb som ydereligere belæg for denne opfattelse. Som modpol til deres opfattelse vil vi tage udgangspunkt i modsigende udtagelser fra interviews, og deraf inddrage Foucaults normaliseringens som diskussionselement til empirien. Tredje del af analysen vil tage udgangspunkt i et politologisk perspektiv, i den forstand, at vi vil undersøge hvilke aktører i samfundet der sætter den politiske dagsorden, samt hvem der besidder magten i beslutningsprocessen, i henhold til et fixerums placering. Dette afsnit vil fungere som en diskuterende analyse, hvor hovedpointer fra vores interviews samt teoretisk viden, omhandlende et samfunds policy-processer, vil fungere som empirisk genstandsfelt. For at sammensætte og dermed fuldende den diskuterende analyse, vil vi derefter fortage en sammenfatning af afsnittet. Dette vil ske med udgangspunkt i undersøgelsens tidligere konklusioner omhandlende stofmisbrugernes manglende anerkendelse fra samfundet, samt en vurdering af deres indflydelse i en beslutningsproces på baggrund af denne manglende anerkendelse. Ud fra det beskrevne forløb af undersøgelsen, er det muligt at konkludere at en tilfredsstillende udførelse af dette vil medvirke et fuldendt svar på vores overordnede problemformulering. Dette er muligt da vi gennem en forforståelse for emnet samt dybdegående diskuterende analyse, vil kunne svare på hvilke udfordringer og muligheder, der er forbundet med fixerum på Vesterbro, i henhold til følgende faktorer; anerkendelse, placering og den politiske beslutningsproces. 10

11 3. Begrebsafklaring 3. 1 Social Afvigelse Social afvigelse kan defineres som værende brud på normer, standarder eller regler, der kendes og gælder i sociale netværk, som eksempelvis samfundet. Samfundets normalitet er afgørende for definitionen for en social afviger, da normer kan variere mellem forskellige sociale konstruktioner (Andersen, Brante, Korsnes, 2007). I dette projekt benyttes begrebet social afvigelse i forbindelse med henholdsvis stigmatisering og anerkendelse af stofmisbrugere, og udgør en central del i vores videre teoretiske analyse Stofmisbruger Begrebet stofmisbrug er vanskeligt at definere, da der findes adskillelige grader af det. En stofmisbruger kan dog siges at være en person der er afhængig af et kemisk stof i et sådant omfang, at denne afhængighed kan lede til psykiske og fysiske lidelser, ødelagte personlige relationer, samt nedsat evne til at fungere socialt og økonomisk. Stofmisbrug kan helt overordnet siges at være til skade for både individ og samfund (Sundhed.dk, 2009). I dette projekt beskæftiger vi os alene med de hårdest belastede stofmisbrugere på Vesterbro, altså injektionsmisbrugere Fixerum Som tidligere nævnt, kan fixerum defineres som professionelt overvågede sundhedsrum, hvor stofmisbrugere kan indtage narkotika i trygge og hygiejniske omgivelser (Hedrich, 2004). Disse fixerum har tilknyttet uddannet sundhedspersonale, med det formål at overvåge og tilse brugerne, samtidig med, at de er i stand til at vejlede og rådgive i forbindelse med eventuel ønsket behandling. I første omgang har fixerum til formål at sikre et mere hygiejnisk, trygt og risikofrit stofindtagelsesmiljø. Dette skal dermed føre til mindre dødelighed blandt misbrugerne, og samtidig stabilisere de berørtes sundhed (Hedrich, 2004). 11

12 3. 4 Placering og Not in my backyard (NIMBY) Anvendelsen af begrebet placering i denne opgave, handler om den fysiske placering af et fixerum på Vesterbro. I denne forbindelse diskuteres fordele og ulemper ved denne placering, i forhold til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for både stofmisbrugere og lokalsamfund. Vi blev introduceret til begrebet Not in my backyard (NIMBY) gennem det kvalitative interview med en præst i Mariakirken. Begrebet i dette projekt anvendes til, at beskrive en modstand imod placeringen af uønskede objekter i ens lokalområde (Merriam Webster Encyclopedia, 2012). Med dette menes, at man eksempelvis kan være for etableringen af fixerum, så længe det ikke befinder sig på ens eget gadehjørne, hvilket efterfølgende kan have indflydelse på ens holdning til oprettelsen af fixerum. I forhold til placeringen af et fixerum, har vi udledt denne definition af begrebet, ved hjælp af adskillelige kvalitative interviews med både lokalbefolkning og ekspertpersoner på området Stigmatisering Begrebet stigmatisering anvendes i forbindelse med diskussionen om social afvigelse, og hermed hvilken betydning et fixerum vil have for stofmisbrugerne på Vesterbro. Stigmatisering betyder en kategorisering af mennesker, og handler om, hvordan den sociale interaktion mellem mennesker kan betyde, at de derfor kan opfattes som sociale afvigere, og betragtes som miskrediterede og mindre værd end andre (Goffman, 2009) Elitisme The belief in, or practice of, rule by an elite; the theory that political power is concentrated in the hands of the few (Heywood, 2007:449). Elitisme handler om, at den politiske magt ligger hos en minoritet, enten i form af en elite eller en specifik samfundsklasse. Demokratiet kan her siges at miste sin betydning, i den forstand at elitisme betyder at magten altid ligger i hænderne på samfundets elite. Nogle teoretikere ser elitisme som værende ønskværdigt i et 12

13 samfund, og andre ser det som noget uundgåeligt (Heywood, 2007:83). Begrebet benyttes i samspil med pluralisme, i forbindelse med en diskussion omkring hvem der i realiteten har magten, når der skal træffes politiske beslutninger, omhandlende etableringen af et fixerum Stigmatisering A belief in, or commitment to, diversity or multiplicity; or the theory that power in modern societies is widely and evenly distributed (Heywood, 2007: 455). Pluralisme betyder helt overordnet troen på det gode ved forskellighed og mangfoldighed i et politisk system og samfund. Det handler om eksistensen af politisk konkurrence, og er en teori der bygger på, at politisk magt er jævnt fordelt i samfundets lag, og er modsat elitisme, ikke er koncentreret til en elite (Heywood, 2007:82) Agenda Setting The ability to structure policy debate by controlling which issues are discussed or establishing a priority against them (Heywood, 2007:447). Agenda-setting betyder at der findes modstridende og konkurrenceprægede politiske processer, omhandlende evnen til at påvirke disse processer i en given retning. Denne påvirkning vil typisk være fra medier og forskellige former for interesseorganisationer eller grupper (Heywood, 2007:431). Begrebet benyttes i projektet til at belyse hvorledes udvalgte interessegrupper eller andre processer, har formået at påvirke den politiske beslutningsproces omkring etableringen af fixerum Overskudsvesterbroer Vi har i projektet valgt at operere med begrebet overskudsvesterbroer, i forbindelse med væsentligheden af diskussionen omkring placeringen af et fixerum. Vi blev introduceret til begrebet ud fra det kvalitative interview med en lokalebeboer på Vesterbro. Hun definerer begrebet som en person eller familie der er bosat på Vesterbro, eventuelt har små børn, og som ønsker at alt skal gå 13

14 efter deres families præferencer. De vil ikke se på nogen form for elendighed, og ønsker ikke at det skal være i deres nærhed. Helt overordnet har disse overskudsvesterbroere groft sagt ikke overskud til at rumme dem der har det dårligt, selvom de måske selv har alt hvad de skal bruge (09:49-10:26, Interview med Lene). 14

15 4. Historisk og politisk baggrund Det første fixerum åbnede i 1986 i Schweiz, da man efter en diskussion i politisk regi, konkluderede at etableringen af et fixerum ikke overtrådte den nationale schweiziske narkotikalovgivning, så længe at faciliteterne havde ordentlige hygiejniske forhold (Hedrich, 2004). Ligeledes skulle der udbydes lægelig overvågning og sørges for, at der ikke opstod salg af narkotika indenfor rummene. Den schweiziske regering besluttede derfor, at afprøve oprettelsen af et fixerum. Da der ikke fandtes nogle konkrete regler omkring dette, konkluderede regeringen, at staten ville bevare friheden til at træffe deres egne politiske valg vedrørende emnet. Dermed var de ikke forpligtet af konventionen, til at retsforfølge og straffe stofmisbrugere, der indtog narkotika i fixerummene (Hedrich, 2004). Schweiz havde i fixerum fordelt I landet. Efter at den schweiziske regering besluttede at oprette fixerummene, fulgte adskillige andre lande med, blandt andet Tyskland, Holland og Spanien. I dag findes der 94 fixerum fordelt på 63 byer verden over (Foreningen Fixerum, 2011). I Danmark startede debatten om fixerum allerede i 1970 erne (Jørgensen, 2011). I 1976 stod husmødrene på Vesterbro frem, og krævede kanylefri barndom på Skydebaneparken. Det var ud fra denne protest, at debatten om fixerum, begyndte at sprede sig i landet. Efter byfornyelsen i starten af 1990erne, hvor de gamle bygninger blev revet ned og der blev iværksat en større renovering af bydelen, medførte dette at der flyttede en ny befolkningsgruppe til Vesterbro. Denne bestod i høj grad af børnefamilier, hvilket gjorde at indsatsen mod stofmisbrug yderligere tog til (Olsen, 2010). I oktober 2001 rettede Københavns Kommune dog henvendelse til den daværende regering, med et ønske om, at måtte etablere et stofindtagelsesrum, og dermed mulighed for skabe et retsligt grundlag for dette (Folketinget, 2012a). Der blev senere rettet henvendelser til regeringen både i 2004, 2005, 2009 og

16 I forlængelse af den politiske og samfundsmæssige debat begyndte iværksætteren Michael Lodberg Olsen sit arbejde, for at få indført fixerum og opnå bedre forhold for stofmisbrugerne i Danmark. Han betegnes ofte som den mest fremtrædende forkæmper for netop stofmisbrugernes rettigheder og sundhed (Jørgensen, 2011). Det er blandt andet ham, der i dag står i spidsen for det mobile fixerum, fixelancen, der siden den 12. september 2011, har haft til opgave, at fungere som midlertidigt fixerum på Vesterbro (Fixerums hjemmeside, 2011). I marts 2009 blev der for første gang fremsat et forslag til folketingsbeslutning, om etablering af fixerum, som et led i den skadesreducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet. Dette forslag blev blandt andet fremsat, som en reaktion på de positive udenlandske erfaringer med fixerum, og havde til hensigt at fungere som et forsøg, der gennem øget indsats ville fremme dialog og forandringsstrategier i tilknytning til stofmisbrugerne (Folketinget, 2009a). Beslutningsforslaget blev dog hurtigt nedstemt, da den daværende VKO-regering så dette, som at smide håndklædet i ringen, i forhold til behandling af stofmisbrugere. Ligeledes mente de, at selve oprettelsen ville være et udtryk for en glidebane i retning af en legaliseringspolitik (Folketinget, 2009b). På trods af, at en stor del af Vesterbros borgere de sidste 35 år har ønsket en forbedring af stofmisbrugssituationen, samtidig med at adskillige beslutningsforslag på området er blevet fremsat, bliver fixerum først en realitet i Dette skyldes først og fremmest de politiske uenigheder, samt at blandt andet FN s narkotikakonventioner strider imod oprettelsen af et fixerum (Jørgensen, 2011). De politiske uenigheder har blandt andet centreret sig omkring de juridiske reglementer omkring indtagelse af narkotika. Dog udgav Foreningen Fixerum i 2011, en rapport hvori det bliver fremlagt, at den juridiske status i mange år har været genstand for tvivl, misforståelser og debat (Foreningen Fixerum, 2011). I 16

17 rapporten blev det fremlagt, at efter dansk ret, er det ikke ulovligt at etablere et sundhedsrum til lovovertrædere, ved eksempelvis at give stofmisbrugere adgang til et fixerum (Foreningen Fixerum, 2011). De argumenterer for, at særligt udsatte lovovertrædere bør have adgang til særlige sundhedstilbud, der er målrettet efter deres behov (Foreningen Fixerum, 2011). I forhold til problematikken i oprettelsen af fixerum, set i sammenhæng med FN s narkotikakonventioner, har FN s egne jurister slået fast, at der juridisk set ikke er nogen forskel på sprøjteudlevering og fixerum, som har været en del af den danske narkotikaindsats siden 1980 erne (Gadejuristen, 2011). Trods mange års debat, blev det i april 2012 fremlagt af regeringen og støttepartiet enhedslisten, at kommunerne selv får bestemmelsesret over oprettelsen af fixerum. Københavns kommune har herefter udtalt, at de har konkrete planer om at etablere fixerum (Berth, 2012b). Nu hvor fixerums status er fastlagt, er spørgsmålet om placeringen af selve rummet, blevet centrum i debatten. Af en artikel i Vesterbro Bladet fremgår det, at placeringen enten skal finde sted på Halmtorvet nummer 15 eller 17, eller i Mændenes Hjem. Flere højreorienterede politikere mener, at fixerummet bør lokaliseres lang væk fra beboelse, og derfor foretrækker de placeringen på Halmtorvet (Berth, 2012b). Ulempen ved at placere fixerummet på Halmtorvet er, at det er tidsmæssigt krævende, og derfor vil rummet først være oprettet i maj 2014 (Berth, 2012a). Derfor er det blevet besluttet, at fixerummet skal oprettes i Mændenes Hjem i august 2013 af et flertal i socialudvalget. S, SF, Enhedslisten og Radikale stemte for, mens DF ikke var til stede, og V og K stemte imod (Berth, 2012a). Dog vil der i mellemtiden blive oprettet et midlertidigt fixerum i Sundhedsrummet på Halmtorvet nummer 9D i oktober Det permanente fixerum vil indeholde stationer, hvor brugerne kan indtage deres medbragte stoffer. Det midlertidige rum vil derimod indeholde 4-7 stationer (Berth, 2012a). 17

18 5. Teoriafsnit Der vil i følgende kapitel forekomme en introduktion af Axel Honneths anerkendelsesteori, samt Michel Foucaults samfundsanalyse, og herunder begrebet normaliseringsproces, som senere anvendes i den sociologiske analyse. Det er essentielt at beskrive de væsentligste begreber og konklusioner inden for teorierne, for på et senere tidspunkt i projektet, at kunne arbejde videre med dem, på et analyserende og vurderende niveau. Yderligere vil vi kort redegøre for Erwin Goffmans stigma begreb, for at kunne støtte op omkring Honneths anerkendelsesteori, og samtidig opridse forskelle og ligheder ved de to teoretikere. I forbindelse med den politologiske del af analysen og diskussion, er det væsentligt at inddrage og forklare policy processer, for bedst at forstå beslutningsprocessen bag oprettelsen af fixerum. Disse vil endvidere blive introduceret kort Axel Honneth Axel Honneth (f. 1949) arbejder inden for rammerne af socialfilosofien, og vurderes at have videreudviklet Frankfurterskolens kritiske teori. Han er mest kendt for hans anerkendelsesteori, der går ud på at individet ikke kan opnå en personlig identitet uden anerkendelse (Willig, 2009:12). Honneth fremsætter med sin teori idéen om det gode liv, der sætter betingelserne for individers selvrealisering. Honneths anerkendelsesteori er bygget op omkring tre forskellige anerkendelsessfærer; privatsfæren, som eksempelvis familie og venner, den retslige sfære, som udtrykker de universielle rettigheder man har i samfundet, samt den solidariske sfære, der dækker over fællesskaber samt relationer til grupper både kulturelt og samfundsmæssigt. Ifølge Honneth må individer 18

19 hermed opnå anerkendelse indenfor alle tre sfærer, for at blive fuldt individueret. Disse tre anerkendelsessfærer adskiller sig fra hinanden, ved at de hver især følges af tre former for forhold til sig selv; selvtillid opnås gennem privatsfæren, selvrespekt gennem den retslige sfære, hvor selvværdsættelse opnås gennem den solidariske sfære. Disse tre former for selvforhold forudsætter anerkendelse, og er dermed essentielle i forbindelse med udvikling og opretholdelsen af den personlige identitet. Den første form for anerkendelse hænger i høj grad sammen med et menneskes primærrelationer, forstået som dets forhold til andre mennesker. Dette kærlighedsforhold mellem subjekter er væsentligt, da det udgør en gensidig afhængighed af følelsesmæssig støtte, hvor individet kan opnå fortrolighed med egne værdier, ved at se dem modtaget og anerkendt af et andet menneske (Heidegren, 2010:34). Den retslige sfære omfatter opnåelsen af selvrespekt, hvilket betyder, at man er anerkendt af andre, som et handledygtigt og respekteret individ. I dag betyder det at være anerkendt som retssubjekt, at man udgør et fuldgyldigt medlem af samfundet, på lige fod med alle andre(heidegren, 2010:35), og dermed kan disse rettigheder siges at være universelle (Willig, 2009:16). Anerkendelsen opnås gennem de lovmæssigheder, der omfatter de positive rettigheder som subjektet har adgang til, som eksempelvis velfærdstatens goder. På baggrund af dette kan individet realisere sin autonomi og opnå selvrespekt. Selvværdsættelsen opnås gennem fællesskaber og relationer til grupper, hvor individet føler, at det via deltagelse og positivt engagement bidrager til samfundet. Derigennem indgår individet i samfundets solidaritet, og opnår en følelse af at være en del af et hele. Herigennem anerkendes individet samtidig for dets unikke egenskaber og kvaliteter. Det kan derfor udledes at anerkendelsen gennem den solidariske sfære både er emotionel og fornuftsbaseret, da den både skal fungere regulerende mellem individer, men samtidig skabe et emotionelt bånd af samhørighed og identifikation. Endvidere kan det udledes at kærlighed udelukkende er en emotionel form for anerkendelse, hvorimod rettighederne udelukkende er fornuftbaseret (Willig, 2009:17). 19

20 Ifølge Honneth udgør de tre sfærer tilsammen ikke kun en forudsætning for et fuldt individueret menneske, men også for et fuldt integreret samfund. De universelle rettigheder er ligeledes forudsætning for, at alle ses som ligeværdige. Opnås denne anerkendelse ikke, mister individet det positive forhold til sig selv, hvilket er grundlæggende for dets personlige udvikling, og samt for samfundets udvikling (Willig, 2009:17). Anerkendelsesteorien indeholder endnu et væsentligt element, nemlig de modstandsparter der findes, i forhold til de tre anerkendelsessfære. Her menes de forskellige former for krænkelser som individet oplever, hvis det ikke opnår anerkendelse indenfor en af de tre sfære. Herunder kan man skelne mellem ringeagt, forstået som en aktiv handling af foragt, og ikke-anerkendelsen som er en passiv handling af ligegyldighed eller ignorering af et individ eller en kategoriseret gruppe, eksempelvis sociale afvigere Kritik af Honneth Honneths anerkendelsesteori er blevet kritiseret af adskillige ekspertpersoner. For det første er teorien blevet kritiseret for ikke at være uddybende nok i forhold til begrebet anerkendelse. Med dette menes, hvorvidt der kan være tale om grader af anerkendelse, eller om al form for anerkendelse eller mangel på samme, har samme betydning. Dette er især væsentlig i forhold til debatten om fixerum og stofmisbrugere. Yderligere har adskillelige teoretikere selv videreudviklet anerkendelsesteoriens indhold samt begreber, i et forsøg på at kunne fylde nogle af det huller som kan siges at præges Honneths teori (Jensen, 2006) Erving Goffman Erving Goffman var fransk-canadisk sociolog i perioden 1950 til Hans arbejde indenfor sociologien kan siges at være tidsløs, i den forstand, at den 20

21 forholder sig til det mest grundlæggende og uforanderlige i mennesker og samfund (Jacobsen, Kristiansen, 2009:10). Vi vil inddrage Goffmans stigmabegreb, til at forstå sammenhængen mellem samfundets normaliseringsprocesser og misbrugerens måde at opfatte sig selv på, i forhold til stigmatisering og anerkendelse. Et stigma kan siges at være en egenskab, der er dybt miskrediterende (Jacobsen, Kristiansen, 2009:20), og er et udtryk for en overensstemmelse mellem individets tilsyneladende og faktiske sociale identitet (Jacobsen, Kristiansen, 2009:20). Goffman søger med sin teori, at forstå hvordan stigmatisering opstår, og derved belyse de processer der producerer en stigmatiseret person. Goffman analyserer hvordan stigmatiserede individer håndterer sig selv og sin stigma i social interaktion med såkaldte normale individer, og derefter hvorledes den håndtering har indflydelse på den stigmatiseredes selvoplevelse (Jacobsen, Kristiansen, 2009:19). Goffman skelner i hans arbejde mellem tre grundlæggende former for stigma. For det første findes de kropslige vederstyggeligheder, som er et udtryk for kropslige misdannelser eller andre fysiske anormaliteter. Dernæst findes de karaktermæssige fejl som udgør viljemangel, overdrevne lidenskaber, uhæderlighed og lignende, og endelig findes de tribale eller slægtsbetingede stigma såsom race, religion eller andre nationale tilhørsforhold (Jacobsen, Kristiansen, 2009). De tre typer af stigma bunder alle i den samme sociologiske tankegang, hvor de stigmatiserede tiltrækker sig opmærksomhed fra deres omgivelser, som dernæst fører til social afvigelse samt mangel på anerkendelse af eventuelle andre positive træk og egenskaber Forskelle og ligheder mellem Honneth og Goffman Der findes visse klare forskelle og ligheder på Honneth og Goffmans teorier, som de benyttes i dette projekt. Nogle eksempler på disse er følgende; 21

22 Forskelle Først og fremmest kan der nævnes Honneth og Goffmans ontologier. Honneths ontologi omhandler idéen om det gode liv, det der bør være, altså det normative aspekt. Goffman har på den anden side større fokus på det deskriptive aspekt, altså det vi kan iagttage, og det som viser hvordan tingere er. De to teoretikere har yderligere to forskellige syn på individet. Honneth arbejder med de tre anerkendelsessfærer, der har betydning for et individs selvforhold og identitet, hvor det på samme vis kan krænkes. Det gælder her om, at blive anerkendt og accepteret af samfundet og opretholde sit positive selvforhold. Hos Goffman derimod, er individet afhængigt af hvordan andre opfatter det, og har dermed ikke på samme måde en indre kerne som i Honneths teori. Hos Goffman handler det om at skjule og lade som om hos den stigmatiserede, og handler med andre ord om, at acceptere sin skæbne selvom andre ikke gør det. Dette er i modsætning til Honneth, da der i hans teori vil opstå kampe om anerkendelse i dette tilfælde (Jensen, 2006:68) Ligheder En helt grundlæggende lighed mellem Honneth og Goffman, ligger i deres iagttagelser af situationer hvor der opstår krænkelser, og hvor sociale regler bliver brudt. Dermed mener begge teoretikere, at vi på bedst mulig vis kan forstå social interaktion. I forhold til krænkelser og stigmatisering mener begge teoretikere, at det første indtryk vi får af mennesker er centralt, da vi har forventninger til andre og dermed stiller krav til dem. Ligeledes mener de begge, at hvis vi opfatter at et individ ikke lever op til disse forventninger, eller hvis individet besidder kvaliteter som vi ikke bryder os om eller anerkender, nedvurderer vi personen, og anerkender dem ikke (Jensen, 2006:70). I dette projekt supplerer Honneth og Goffman hinanden godt, da vi ved at benytte elementer fra begge teoretikere, og anvende relevante begreber hos Goffman, kan understøtte elementer af Honneths anerkendelsesteori. Dette 22

23 gøres ved at begrebsliggøre sammenhænge, som ellers kan virke abstrakte hos Honneth (Jensen, 2006:72) Michel Foucault Michel Foucault beskæftigede sig i sit arbejde, blandt andet med sociale afvigere som eksempelvis sindssyge, homoseksuelle og kriminelle. Derudover centrerer en stor del af Foucaults publicerede arbejde sig omkring hans definition af magt (Heede, 1992:39). Foucaults forfatterskab favner bredt, men vi har valgt at anvende den del af hans arbejde, der beskæftiger sig med magt og individualisering. Helt præcist anvender vi hans begreb normaliseringsproces i projektet. Normaliseringsprocessen dækker over, hvordan visse individer kan blive objektiviseret af samfundsnormen. Med dette menes, hvordan disse subjekter kan blive genstand for en objektivisering, idet subjektet bliver tildelt en fastlåst titel eksempelvis defineret ud fra dets handlinger, seksualitet, sygdom eller holdninger (Heede, 1992:26). Et eksempel på denne proces kan findes i bogen Surveiller et punir (Overvågning og straf) fra Her fortæller Foucault en historie fra 1840 om en 13-årig dreng, der bliver dømt for løsgængeri, idet han ikke har fast bopæl, familietilhørsforhold eller andre identitetskendemærker (Heede, 1992:34). Samfundet mener, at dette udgør en fare for den sociale orden og beslutter derfor at omskole ham på forskellige institutioner, for at disciplinere og forbedre ham. I dette eksempel ser vi, hvordan et menneskeligt fænomen kommer igennem individualiseringsmaskineriet, og bliver struktureret og inkorporeret i samfundet. Den øvrige befolkning kan på den måde frigøre sig fra dem, og dermed kan samfundet se sig i modsætning til dem (Heede, 1992:36). Vi har altså valgt at anvende normaliseringsprocessen i henhold til projektets problemstilling, i det den kan bruges til at forstå hvordan lokalsamfundet på Vesterbro, ønsker at frigøre sig fra stofmisbrugerne ved at ekskludere dem. 23

24 Foucault er essentiel at anvende i projektets problemstilling, da hans normaliseringsproces giver et billede af, hvordan samfundet sætter normen for hvordan det enkelte individ bør agere Kritik af Foucault Kritikken af Foucault går blandt andet på hans beskrivelse af magtbegrebet, hvor han er meget inkonsistent. Det kan man blandt andet ses igennem hans forfatterskab, hvor magtbegrebet ændrer betydning i de forskellige udgivelser (Heede, 1992:37). At Foucault bliver kritiseret for sin inkonsistens, ville han muligvis se som et kompliment, da han ikke ønskede at blive sat i bås. Man kan endvidere argumentere for at Foucault var etnolog, da han inddrager sin egen kultur i hans værker. Foucault var homoseksuel, og derfor selv en del af en af de minoritetsgrupper, han mente samfundet stempler som afvigere. Det betyder, at han selv blev genstand for sin egen forskning, og derfor også blev farvet af det faktum, at han selv blev anset som afviger Politisk beslutningsteori Når en offentlig politik skabes, udformes den igennem en policy proces, som er den politiske proces. En policy proces kan siges at adskille hvordan fra hvad i en politik, altså hvordan politikken skabes, fremfor selve indholdet og konsekvenserne af politikken (Heywood, 2007:426). En policy proces kan beskrives, som en involvering i en række handlinger eller begivenheder, der er påbegyndt på baggrund af idéer til nye forslag, hvilket fører til videre debat og analyse af forslaget. Dernæst munder dette ud i en formel beslutning af hvordan politikken skal udspille sig, samt hvordan denne gennemføres i praksis. Den politiske proces kan deles op i fire stadier; initiering, formulering, gennemførelse og evaluering (Heywood, 2007:430). 24

25 Initiering handler om, hvordan et nyt forslag opstår, altså hvor selve idéen kommer fra. Denne del af processen er vigtig, da dette har indflydelse på al videre debat, diskussion og beslutningstagen om emnet (Heywood, 2007:430). Det er her, at man ved at definere problemer og omformulere dem til issues, kan sætte den politiske dagsorden, og derved også kan have indflydelse på, hvordan disse issues skal udspille sig (Heywood, 2007:430). Initiering kan være opstået alle steder i det politiske system. Når initiativet tages oppefra, også kaldet bottom down er det fra politiske ledere og regeringsorganer, hvor initiering består af, at mobilisere opbakning fra befolkningen til initiering af personlige visioner eller ideologiske prioriteringer fra et regerende parti. Det sker derimod sjældent, at politiske ledere er dem der skaber initieringen. Det er ofte akademikere og filosoffer der skaber kerneværdier og teorier, som derefter udvikles til specifikke politiske forslag af regeringen. (Heywood, 2007:431). Hvis initieringen derimod opstår nedefra, også kaldet bottom up, tales der om pres fra eksempelvis offentlige holdninger, massemedier, politiske partier, interessegrupper og tænketanke. Disse beskrives som signifikante i alle politiske systemer, da de begivenheder der finder sted i samfundet, såsom katastrofer, optøjer og strejker, har stor betydning for den politiske dagsorden (Heywood, 2007:431). Denne form for nedefra påvirkning, har størst betydning i samfund med demokratisk og pluralistisk styreform. Dette også grundet, at regeringen afhænger af stemmer fra befolkningen, og derfor må lytte til hvilke ønsker og bekymringer der findes her (Heywood, 2007:431). Formulering sker når et issue, opstået fra initiering, er kommet på den politiske dagsorden. Her består processen i, detaljeret at udarbejde og analysere issues, hvilket er nødvendigt for, systematisk at udvikle et politisk forslag. Dette led i processen er specielt vigtigt, da det er her det pågældende issue snævres ind til specifikke og detaljerede forslag, hvor nogle issues bortfiltreres og andre omarbejdes (Heywood, 2007:432). Issueet skal defineres og forudsiges, og der kan opstå udfordringer når et issue genfortolkes, da dem der står for formuleringen af politikken, kan forstå issueet 25

26 anderledes end det oprindeligt blev tænkt. Selvom offentligheden har indflydelse på udformningen, findes der ingen garanti for, at de ønskede målsætninger og prioriteringer er de samme som beslutningstagernes. Dernæst gennemgås og analyseres de muligheder der er, for at opnå det bedste resultat med politikken, og den foretrukne metode vælges. Herefter spiller andre faktorer ind, såsom det politiske standpunkt og de konsekvenser en sådan politik kan have for vælgerkredsen. Inden formuleringsprocessen begynder, opstår der nogle foregående beslutninger der skal træffes, for at nå til politikken; beslutningen om at der skal besluttes noget. Hvem skal inddrages i beslutningen om et issue, og ud fra hvilke kriterier besluttes der. Det skal først afgøres hvilke procedurer der skal bruges, og hvilke aktører der skal involveres i analysen og udarbejdelsen af politikken. (Heywood, 2007:432). Det kan være svært, at afgøre hvordan og hvorfor en beslutning tages, da det er forskelligt fra individer, grupper, organisationer og demokratiske strukturer. Disse er afgørende for interessen og sympatien for et bestemt issue, samt hvordan politikken diskuteres og udvikles. Der er opstillet følgende politiske modeller omhandlende beslutningstagen, som beskriver forskellige tilgange til processen (Heywood, 2007:426). - Den rationelle aktør model - Den inkrementelle model - Den bureaukratisk organisatorisk model - Garbage Can model - Trossystem modellen I projektets diskuterende analyse arbejdes der dog overvejende med Trossystem modellen og Garbage Can modellen, og dermed er det disse processer der vil blive forklaret. Trossystem modellen bygger på tro og ideologi og fremhæver i hvilken grad, adfærd er bygget op omkring ens egen opfattelse. Den måde man oplever og ser ting på, er begrænset af hvad ens værdier tillader at se og forstå. Dette sker 26

27 ubevidst, så selvom man mener at man forholder sig rationelt og upartisk, vil de sociale og politiske værdier, være et stærkt filter for hvad der er muligt og ønskeligt. Dette medfører, at nogle holdninger og forslag ikke værdsættes eller overvejes. Kenneth Boulding 1 mener, at dette filter især er vigtigt for beslutningstagere, da de ellers ville blive overvældet af information. Dette ses af nogle som et tegn på etnocentrisme 2 og nogle issues vil derfor aldrig blive overvejet af regeringen. Paul Sabatier 3 prøver på baggrund af denne model, at forklare hvordan ændringer af en politik opstår. Han mener, at en ændring af en politik i grove træk kan forstås ved en skiftende balance mellem kræfter i det politiske subsystem, som betyder at mennesker kan bidrage og influere en politik, såsom politikere, akademikere og interessegrupper. Dette kan skabe debat i de forskellige trossystemer, men forholder sig mere rationelt i længden (Heywood, 2007: ). Garbage Can Model er en af de beslutningsprocesser, som kaldes de anarkiske beslutningsmodeller. Denne model bygger på en grundlæggende antagelse om, at der er mangel på struktur i den nuværende politik, og der derfor skal findes en hurtig løsning på et bestemt problem. Der findes derfor et vist tidspres til at finde en løsning, og timing og tilfældighed er væsentlige faktorer. Dette tidspres betyder, at aktørerne rækker ned i en skraldespand af tidligere løsningsforslag, der tilfældigvis passer overens med deres interesser. Denne beslutningsteori resulterer overvejende i radikale og pludselige beslutninger (Den Store Danske, poltisk beslutningsteori, 2012). Gennemførelse sker efter at politikken er trådt i kraft. Dette gøres, for at sikre at politikken udføres efter hensigten. Det blev tidligere taget for givet, at administrationen bag politikken fuldførte denne opgave, men dette fungerede 1 Kenneth Boulding, , engelsk-amerikansk økonom og fredsforsker, er/kenneth_ewart_boulding 2 Tendensen til at bruge normer og værdier fra ens egen kultur som grundlag for at bedømme og forstå andres (Den store danske, etnocentrisme) 3 Paul Sabatier, , fransk liberal reformert teolog og historiker, rte_kirke/paul_sabatier?highlight=paul%20sabatier 27

28 ikke og dette stadie blev derefter et politisk anliggende. Efter dette er indført, er bottom up metoden i samfundet blevet mere fremtrædende, da det viste sig at dem der skulle udføre de nye politikker, såsom lærere og politiet, havde et bedre kendskab til, hvad der burde gøres, end regeringen som skaber politikkerne, da hensigten ikke stemte overens med det der skete i praksis. Den perfekte kontrol kan ikke siges at findes, da der findes adskillige faktorer, som medvirker til, at politikken ikke gennemføres korrekt. Dette kan eksempelvis være, at de der udfører politikken i praksis, er bange for at bruge deres viden omkring hvad der burde gøres og følge politikken, da de ellers kan risikere at blive fyret (Heywood, 2007: ). Evaluering er når man evaluerer og gennemgår politikken for at se, om den har den ønskede virkning. Derefter besluttes det om politikken skal vedligeholdes, laves om eller nedlægges. Her kan man gå tilbage til de tidligere stadier af processen, og muligvis se på andre forslag omkring udførelsen, hvis den skal justeres. Derudover kan det tages op til revision hvordan formuleringsproceduren fandt sted, og om der eventuelt var andre aktører, der burde været blevet involveret. Dog kan statsforvaltningen være tilbageholdende med at afsætte midler til en sådan evaluering, da det kræver meget papirarbejde, som sjældent fører til innovative ændringer af politikken. Denne proces bliver for det meste kun overholdt af lande med enighed om demokrati og bygger på langsigtede politikker. Denne proces er dog vigtig, da i tilfælde af at den ikke overholdes, kan ende ud i vilkårlig og selvhævdende adfærd fra staten. 28

29 6. Metode 6. 1 Valg af metode Vi har i projektet overvejende anvendt kvalitative undersøgelsesmetoder, i form af kvalitative forskningsinterview. Den generelle interviewform er inspireret af en fænomenologisk tilgang, der tager udgangspunkt i et ønske om at forstå sociale fænomener ud fra den interviewedes egne perspektiver, samt at skitsere verdenen, som den opleves af disse. Dette bunder dermed i at virkeligheden er den, menneskerne opfatter. Endvidere har vi valgt at operere med interviews, for at tilegne os en forhåndsviden om emnet, der skal undersøges. Gennem grundig forberedelse har vi opnået et nøje kendskab til forskellige interviewog analyseteknikker, hvilket har gjort os i stand til at beslutte hvilke der skal anvendes, for at opnå den påtænkte viden. Yderligere har vi har vi taget højde for de etiske og moralske aspekter, som er forbundet med at udforske menneskers private liv og lægge beskrivelser offentligt frem (Brinkmann, Kvale, 2009:80). Vi har ligeledes valgt den kvalitative forskningsmetode, for at kunne indsamle konkrete informationer, da vi med kvalitative interviews selv kan sammensætte og tilpasse vores indsamling af data, for derigennem at besvare vores overordnede problemstilling (Olsen, Pedersen, 2011:237). Vi har hovedsageligt benyttet os af kvalitativ forskning, da vi arbejder med et emne der er vanskeligt at måle og iagttage. Vi ønsker at undersøge det humane og menneskelige aspekt ved oprettelsen af fixerum, for de berørte af oprettelsen af fixerum, både lokalbeboere, lokale ekspertpersoner samt stofmisbrugere Diskussion af metodevalg Det er vigtigt for troværdigheden af vores undersøgelser og dermed projektets validitet, at argumentere for vores metodevalg. 29

30 I det vi benytter os af kvalitative interviews søger vi kvalitativ viden, udtrykt i dagligdagssprog. Formålet er dermed ikke kvantificering, men derimod sigter det mod at nuancere beskrivelser af den interviewedes livsverden. Kvalitative undersøgelser kan siges at have en præcision i beskrivelserne samt nøjagtighed i meningsfortolkning, der korresponderer med eksaktheden i kvantitative målinger (Brinkmann, Kvale, 2009:48). I forhold til videnskabelig hypotesetestning, kan intervieweren, ved brugen af ledende og sonderende spørgsmål, teste eventuelle hypoteser i sit interview. Disse ledende spørgsmål kan kritiseres for at skabe ledende virkninger på svarene, og det er dermed essentielt at intervieweren benytter disse ledende spørgsmål med henblik på at kontrollere, problematisere og fortolke den interviewedes svar på teoretisk vis (Brinkmann, Kvale, 2009:193). Ledende spørgsmål behøver dermed ikke nødvendigvis at reducere interviewets reliabilitet, men kan faktisk til tider øge den. Et forskningsinterview er personafhængigt i den forstand at svarene afhænger af samspillet og forholdet mellem interviewer og den interviewede. Frem for at forsøge at fjerne denne personafhængighed, kan den udnyttes til at betragte den interviewede som forskningsredskab, og dermed forsøge at udlede viden på denne måde, hvilket stiller store krav til intervieweren. Spørgsmålet omkring pålideligheden og troværdigheden ved disse forskningsinterviews kan igen kritiseres, da det kan siges at de ikke er repræsentative og dermed udeleder for ensidige svar. Man kan dog samtidig argumentere for, at muligheden for at udlede mere specifik viden omkring et emne er større ved kvalitativ forskning, da det gør det lettere for intervieweren at få en dybere indsigt i en problematik, ved at stille præcise og konkrete spørgsmål. I kvantitative spørgeskemaer eksempelvis, er den adspurgte tvunget til at acceptere forskerens dikotomi når svarmulighederne er begrænsede til ja eller nej, da det ikke giver mulighed for yderligere uddybelse (Brinkmann, Kvale, 2009:195). 30

31 Brugen af kvalitativ metode i form af kvalitative forskningsinterviews i netop dette projekt, er væsentligt for at opnå den viden vi søger. Vi er opmærksomme på eventuelle faldgruber ved vores valg af metode, men samtidig også på at kvalitativ forskning muliggør det menneskelige og personlige aspekt vi ønsker at opnå ved projektet, ved at interviewe både lokalbeboere, ekspertpersoner, samt en stofmisbruger Valg af teori Vi har i udarbejdelsen af projektet valgt at arbejde med forskellige teoretikere og deres relevante teorier og begreber. Vi har hovedsageligt arbejdet med Honneths anerkendelsesteori og Foucaults begreb normaliseringsproces. Vi har dog yderligere inddraget Goffmans stigmabegreb til at støtte op om Honneths anerkendelsesteori. Dette er gjort med henblik på, at udføre en videre analyse af stofmisbrugernes rolle i diskussionen om etableringen af fixerum. Vi har valgt at benytte Honneths anerkendelsesteori, da den beskriver det enkelte individs behov for anerkendelse, for at blive fuldt individueret, og samtidig føle sig som en del af samfundet som et hele. I forhold til etableringen af fixerum, benytter vi teorien for at belyse stofmisbrugernes muligheder og begrænsninger i forbindelse med fuld anerkendelse og selvrealisering, i alle tre sfærer. I forhold til anerkendelse inddrager vi i denne forbindelse Goffmans stigmabegreb, for at opnå et yderligere perspektiv på sammenhængen mellem individ og samfund og synet på sociale afvigere. Vi har blandt andet valgt at arbejde med Foucaults normaliseringsproces i samme forbindelse, da han beskæftigede med afvigere, og derfor er han relevant at anvende når vi beskæftiger os med stofmisbrugere. Normaliseringsprocessen dækker over hvordan visse individer kan blive objektiviseret af samfundsnormen. Det vil sige, hvordan disse subjekter kan blive genstand for en objektivisering, idet subjektet bliver tildelt en fastlåst titel, eksempelvis defineret ud fra dets handlinger, seksualitet, sygdom eller holdninger (Heede, 1992:26). Vi anvender normaliseringsprocessen til at forstå hvordan stofmisbrugeren bliver sat i bås af samfundet, for at samfundet kan se sig selv i modsætning til dem. Foucault er essentiel at anvende i projektets problemstilling, da hans normaliseringsproces giver 31