Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Nr.. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 898. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Sindssygeasylernes Virksomhed 899. (Hospices d'aliénés.) 3. Den norske Rigstelegraf 899 og iste Kvartal 900. (Telégraphes du Royaume.) 4. Civil Retspleie 897 og 898. (Justice civile.) 5. Norges Skibsfart 899. (Navigation) 6. Folkemængdens Bevægelse 896. (Mouvement de la population.) 7. Strafarbeidsanstalter (Maisons centrales pénitentiaires.) 8. Folkemængdens Bevægelse 897. (Mouvement de la population.) 9. Norges kommunale Finantser 896. (Finances des communes.) 0. Rek ruteringsst atist ik 900 (Recrutement.). Norges Handel 900. (Commerce). Distriktsfængsler 899. (Prisons départementales) 3. Norges Sparebanker 900. ICaisses d'épargne.) 4. Kriminalstatistik 895, 896 og 897. (Justice criminelle.) 5. Norges postvæsen 900. (Statistique, postale.) 6. Fattigstatistik 895. (Assistance publique) 7. Folkemængdens Bevægelse 898. (Mouvement de la population) 8. Skiftevæsenet 896, 897 og 898. (Successions, faillites et biens pupillaires.) 9. Norges almindelige Brandforsikrings Indretning for Bygninger 898 og 899. (L'institution générale des assurances des &laments contre l'incendie.) 0. Skolestatistik 898. (Instruction publique.). Norges Fiskerier 900. (Grandes pêches maritimes.). De offentlige Jernbaner 900/0. (Chemins de fer publics.) 3. Private Aktiebanker 900. (Banques privées par actions.) 4. Veterinærvæsenet og kjødkontrollen 899. (Service vétérinaire et inspection de la viande.) Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet følgende værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I, II, III, IV. Christiania 876, 88, 887, 89. International Skibsfartsstatistik. Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania 887. Tabeller vedkommende Skibslartsbevregelsen og Handelsflaaderne Kristiania 897. Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet: Tyvende Aargang, 900. Kristiania 900. (Annuaire statistique de la Norvége) Meddelelser fra Det statistiske Centralburean. Senest udkommet : Attende Bind, 900 Kristiania 90. (Journal du Bureau Central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 3 Januar 893. Kristiania 893. Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v Juni 889. Kristiania 889. Do. for Tidsrummet Juli 8893 December 89, for Tidsrummet Januar 893 December 894, for Tidsrummet Januar December 897 og for Tidsrummet Januar 8983 December 900, trykte som Tillæg til Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, Niende Bind, Tolvte Bind, Femtende Bind og Attende Bind. Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennævnte Fortegnelser. Samtlige Værker er at erholde tilkjøbs hos H. As & C o., Kristiania. 8 December 90.

3 NORGS OFFICILL STATISTIK Fjerde række nr. BRTNING OM VTRI NÆRVÆSNT OG KJODKONTROLLN NORG FOR ÅRT 899 UDGIVN AF DIRKTORN FOR DT CIVIL VTRINÆR VÆSN (Compte rendu du service va4inaire et del' inspection dela viande en Norvège en 899, publié par le Directeur dn service vétérinaire civil.) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS II. ASCHHOUG & CO. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS SØNNR, A/s 90

4 For?trene se Norges officielle statistik, Tredie række nr. 37, 53, 8, 97, 8, 48, 70, 99, 34 og 34.

5 Pendant l'annee 899 a été signale des cas de charbon (390 cas), de charbon symptomatique (30 cas), de fièvre catarrhale (98 cas), de gastromycose ovine (8 cas), de peste porcine (60 cas), de rouget (856 cas), de gourme (70 cas). Le virus charbonneux a été transfere 8 fois aux hommes sans causer la mort en aucun cas. Comme tous les ans les véterinaires ont rapporte des cas d'infection par la tricophytie et par la vaccine à l'homme. Une épizootie locale de charbon se manifesta pendant les mois juillet août dans le département de Bratsberg. Les recherches publiques chez le bétail par la tuberculine ont été continuées pendant l'annee de 900 comme auparavant. Le résultat pour l'année de 899 fut publie dans le compterendu précédent. n 900 il a éte examine 07 troupeaux avec 5 53 animaux, dont respectivement 368 D : 7,75 O/ 770 D : 5,0 Vo ont été trouvés infectes. Les tableaux pages 03 donnent les renseignements detailles. Le budget du service vétérinaire pour le terme l er juillet 899 au 3 mars 900 monta A 0 49,70 couronnes. Le nombre des vétérinaires diplômes en Norvège du i er janvier 900 était de 48 dont 6 n'exerçaient pas la pratique. L'inspection de la viande a eté en 899 organisé dans 4 villes.

6

7 Indholdsfortegnelse. o in in a i r e.) Résumé en français Page. Veterinærvæsenet i 899. (Da service vétérinaire en 899.) A. Almindelig oversigt (Vue générale).. nkelte sygdomme amtsvis (Maladies par départements). B. O in de enkelte sygdom ni e (Sur les maladies différentes) 4. Miltbrand (Charbon) Ondartet katarrhalfeber (Fièvre catarrhale maligne dn bétail) Raslesyge (Charbon symptomati(ue) Bråsot (Gastromycose du mouton) Rodsyge og knuderosen (Rouget du pore) Svinepest (Peste porcine) 8. Tuberkulose (Tuberculose)... 9 Offentlige undersøgelser i 900 (Tuberculinations publiques _900).. 0 Forekomst hos de forskjellige racer (La tuberculose chez les différentes races) Forekomst i de forskjellige aldre (La tuberculose par âge) O. Kværke (Gourme) Lungesyge hos hesten (Typhus du cheval) _ 5. Kalvningsfeber (Fièvre vitulaire) 5 3. Forskjellige sygdomme (Maladies diverses) 6 C.Bevilgnin g er i budgetterminen (Budget du service vétérinaire) 5

8 VI D. Tabeller (Tableaux statistiques) 7 Tabel V. De vigtigste husdyr sygdomme i Norge i 899, artsvis ordnede (Releve des divers cas de maladies des animaux domestiques, par espèces, en Norvège en 899) 8 VI XXV. Anmeldte husdyrsygdomme i de forskjellige amter (Cas de maladies signales, par departements) 34 XXVI. Antal autoriserede dyrlæger i Norge den iste januar 900 (Nombre de vétérinaires diplômes au l er janvier 900) 38 Page. IT d fe rsel o g ind fe rsel af husdyr (Importation et exportation des animaux) 39 lijodkontrollen i S99. (L'inspection de la viande en 899.) A.Almindelige bemerkning er (Observations générales) 4 Tabel A. Antal undersøgte kjødkroppe (Nombre de bêtes de boucherie contrôlées) 44 B. Antal lavstemplede og konfiskerede kjodkroppe (Tableaux des viandes éstampillées de deuxième classe ou saisies) 45 C. Sygdomme og feil ved lavstempling eller konfiskation af kjødet (Maladies et vices des viandes estampillees de deuxième classe ou saisies) 46 B. De enkelte byer (Les villes spéciales). A alesund. 50. Arendal 5 3. Bergen Drammen Fredrikshald Fredriksstad Hamar Haugesund 7 0.Horten Kongsberg 77. Kragerø. 8. Kristiania Kristiansan a Kristiansund Larvik Moss Sarpsborg 04

9 VII 8. Skien Stavanger Trondhj em 7. Tromso.. 0. Tønsberg0 Page III. Offentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Bestemmelser, udgåede i 899 (Dispositions faites en 899) AngAende husdyrindførsel fra Sverige (Sur l'importation de la Suède), nr.. den kommunale kjodkontrol (Sur l'inspection de la viande), nr., 3, S. forandringer i lov af 4de juli 894 (Loi du 4 juillet 894, changement), nr. 4. tuberkulinundersøgelse (Sur les tuberculinations publiques), nr. 5. lungesyge (Sur la pneumonie infectieuse du cheval), nr. 6. svinepest (Sur la peste porcine), nr. 7. mejeriernes behandling af melk (Sur le maniement du lait dans les laiteries), nr. 9. nedslagtning af tuberkuløst kvæg (Sur l'abattage des bêtes tuberculeuses), nr. 0. B. Gjældende love og bestem meiser (Lois et rég)ements en vigueur). Bilag I (Appendice Lov af 4de juli 894 om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme (Loi du 4,juillet 894 concernant les mesures tl prendre contre les maladies des animaux domestiques) 30 ( Lov om kommunale slagtehuse ete. (Loi sur les abattoirs municipaux et sur l'inspection de la viande) 40 3 ( 3) Kjødkontrolregler (Réglementation pour l'inspection de la viande) 4 4 ( 4) Nugjaeldende (Iste juli 90) regler for indførsel af husdyr (De l'importation des animaux) 47 5 ( 5) Nugjaeldende (iste juli 90) regler for udførsel af husdyr (De l'exportation des animaux) 50 6 ( 6) Schema for ansøgning om tuberkulinundersogelser (Formulaire de demandes de tuberculination) 5 7 ( 7) indberetningsschema for tuberkulinundersogelse (Formulaire des rapports de tuberculination) 54 8 ( 8) Anvisning til tuberkulinundersogelser (Instruction pour la tuberculination).. 55

10 VIII Bilag 9 (Appendice 9) Indberetningsschema nr. til amtmændene om smitsomme sygdomme (Rapport devant être adresse au préfet, sur les cas de maladie contagieuse) 57 lo (0) Indberetningsschema nr. til veterinærdirektøren (Rapports devant être adressés au Directeur) 58 i i ( ) Uddrag af skyds og kostloven (xtrait de la loi sur les frais de voyage) 59 ( ) Regningsschemaer (Formulaire de notes) 6 Page

11 II Om veterinærvæsenet i 899. A. Almindelig oversigt. Hedge de i henhold til lov af 4de juli fra dyrlægerne sendte årsberetninger er der i 899 behandlet 39 sygdomstilfælde hos hesten, tilfælde hos koen, 979 hos faret, 55 hos geden, 4859 hos svin, 34 hos hunden, 67 hos katten, 97 hos fjerkræ og forskjellige andre dyr, tilsammen tilfælde. Antallet af de af dyrlægerne indberettede tilfælde stiller sig de senere år således : I Af ondartede smitsomme husdyrsygdomme er anmeldt tilfælde af in i t bran d, raslesyge, ondartet katarrhalfeber, brasot, svinepest og rodsyg e, hvorimod intet tilfælde er forekommet af kvægpest, hundegalskab, snive, mund og klovsyge, ondartet lungesyge eller af kopper og skab hos fåret. Som egentlig farsot har ingen af de nævnte sygdomme optrådt, om end miltbrand vandt en mere end vanlig, lokal udbredelse i enkelte herreder af Bratsberg amt (se miltbrand). Omstående tabel viser enkelte smitsomme sygdommes forekomst i de forskjellige amter

12 Tabel I. nkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter. (Relevé des diverses maladies par départements). Amter (D épartements). (.t ' Kristiania Akershus Smiilenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger o Sondre Bergenhus. Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Ialt I 70 8

13 3 Om overførelse af smitsomme husdyrsygdomme til mennesker er der indberettet i nogle tilfælde. Der meddeles således om 8 tilfælde af miltbrand, opstfiet efter afhudning eller assistance under slagtning af miltbrandssyge dyr. Rin gor in er ikke sjelden overført til kvægrogtere og. budeier. Det samme indberettes også om ko pp er hos kjør. t andet h u d udsl et hos kjø r, hvis natur endnu ikke kjendes, blev overført til mennesker, og viste sig tildels ondartet (side 7). Offentlige bestemmelser vedrørende det civile veterinærvæsen, kjodkontrollen samt import og eksport m. v., udfærdigede i 899, vil findes behandlede i særskilte afsnit. Forøvrig henvises til efterstående tabeller.

14 B. Om de enkelte sygdomme.. Miltbrand. Af miltbrand er anmeldt 390 tilfælde ; antallet af de anmeldte tilfælde stiller sig i de sidste år således I 894 anmeldt 4 tilfælde.» » » » Sygdommen er forekommet i alle amter undtagen Kristians, Romsdals Tromso amter. De fleste tilfælde indtraf i Bratsberg amt med 99 tilfælde, dernæst i Sondre Bergenhus med 73, Lister og Mandals amt med 55, Akershus med 3 (se tabel I). Som for anført forekom der usædvanlig mange tilfælde i Bratsberg amt. Sygdommen tog sin begyndelse i midten af juli maned og varede til ud i septelpher. Den 0de juli konstateredes sygdommen på garden Svenum i Sannik e dal e n hos en hest ; på samme sted døde senere et svin. Nu optrådte enkeltvise tilfælde på en del gårde inden et mindre område i Sannikedalen. Indtil den de juli var endnu intet miltbrandstilfælde anmeldt fra de tilstødende herreder ; men den de juli dukker sygdommen pludselig op i B a in e, hvor den efter dette tidspunkt optræder med flere dødsfald i døgnet i Mo og Rorholtgreenden. fter den 4de juli anmeldes miltbrandstilfælde slag i slag over hele den vestlige del af Bamle herred med spredte tilfælde her og der. I de sidste dage af juli viser sygdommen sig i Kr a ger o by og i Sk a to inde i Hellefjorden med flere dødsfald, hvorimod sygdommen på dette tidspunkt er i tilbagegang i Sannikedalens herred, hvor kun tilfælde indtraf efter de juli. I Bamle griber imidlertid sygdommen om sig med flere dødsfald i døgnet. Sygdommens bekjæmpelse havde hidindtil væsentlig været ledet af amtsdyrlæge Olse n, Illefos, men arbeidet blev snart uoverkommeligt for denne, hvorfor amtmanden for en tid konstituerede dyrlæge i Skien, Wib or g, til at ivaretage det offentliges interesser og at assistere ved bekjeempelse af miltbrandssygdommen. Wiborg tog efter anmodning bopæl på Feseth i Bamle,

15 5 Indtil den 7de august var i Bamle herred 43 dyr, (35 kjør og 8 heste) anmeldt at være døde af miltbrand. Hertil kommer 0 dyr, som havde vist sig syge, men som senere frisknede til, 6 kjør på samme gird. Sygdommen forekom på 3 forskjellige garde og husmandspladse og særlig optrådte den i det skovbelte, som strækker sig fra Farsjø i Sannikedalen i vest til henimod Frierfjorden i ost ; beltet er ca. / mil bredt (dr. Frieh). De første tilfælde optrådte i den vestlige ende af beltet ved Farsjovandet i Sannikedalen. I den sidste halvdel af august måned blev dødsfaldene i Bamle mindre hyppige og tilslut forekom kun enkelte tilfælde hist og her henimod slutningen af august måned. I de tilstødende herreder var miltbranden allerede ophørt. Men endnu den Ste og ide september optrådte sygdommen i Bamle, således at denne lokale farsot varede i ca. 8 uger (fra 0de juli 7de september). I disse 3 måneder indberettedes om 83 dødsfald af miltbrand i 6 besætninger i Bratsberg amt. Ifølge de indsendte beretninger har sygdommen optrådt i Bratsberg amt med følgende tilfælde i mai september 899. Hos koen. I mai: tilfælde i Bo, i Solum. iuni: i Gjerpen, i Kviteseid. juli: 7 i Bamle, 3 i Skato, i Solum, 7 i Sannikedal. august: 7 i Sohim, i Sannikedal, 5 i Drangedal, 5 i Bamle. september: i Solum, i Hjartdal. Hos hesten.. j uli: 6 tilfælde i Sannikedal, 4 i Bamle, i Kragero. august: i Drangedal, i skato, 4 i Bamle, i Solum, i Kilebygden. september: i Bamle. I juli: i Sannikedal. Svin. F å r. juli: i Sannikedal, i Kilebygden. Sygdomsbilledet hos dyrene varierede ; undertiden syntes dyrene at do rent apoplektisk uden merkbar foregående sygdom, oftere indtrådte døden efter et kortvarigt ildebefindende ; i enkelte tilroelde begyndte sygdommen med lokale hævelser pa hovedet, låret, juret eller andetsteds, og i sådanne tilfælde kom dyrene sig oftere. Det anføres, at sygdommen optrådte væsentlig på havnegangene ; hos de kvægeiere, som efterkom dyrlægernes anmodning om at holde sine dyr inde

16 6 fjøs og stald og fodre dem inde, viste sygdommen sig sjelden eller aldrig, medens den vedblev at optræde hos dyrene ude på havnegangene. n kvægeier mistede således 7 kijor af miltbrand i løbet af en uges tid; eieren vilde ikke sætte dyrene ind på sit nybyggede fjøs, for ikke at få dette inficeret. Tilslut byggede manden en hytte ude på havnegangen og anbragte dyrene i denne, idet der bragtes foder ud til dem og fra mi af ophørte sygdommen i denne besætning. Af de i året anmeldte 390 tilfælde af miltbrand optrådte: Hos hesten. 6 tilfælde.» koen 99» fåret 9» svinet....» hunden 5» katten. 3. Ondartet katarrhalfeber. Af ondartet katarrhalfeber er anmeldt 98 tilfælde, hvoraf 96 dyr er døde eller slagtede. De fleste tilfælde indtraf i Kristians og Søndre Trondhjems amter (55 tilfælde i hvert amt), dernæst kommer Hedemarkens og Stavanger amter med henholdsvis 34 og 30 tilfælde Sygdommen er anmeldt fra alle amter undtagen Finmarken. Amtsdyrlæge Borg, Soler, anforer, at sygdommen optrådte mere end almindelig ofte i årets lob og mindst 80 0/0 af de angrebne (lode. De dyr, som overstod sygdommen, kom sig ofte kun delvis, idet de måtte slagtes på grund af blindhed eller de angrebes påny efter et halvt eller helt års forløb, og da indtrådte døden konstant. Også fra andre steder meddeles om ondartet optræden af sygdommen, således meddeler amtsdyrlæge Pedersen, Gjøvik, at den vanlig endte med døden efter et par dages sygdom, eller dyret måtte slagtes. Den holder sig til enkelte trakter, hvor den dukker op af og til, således i Rendalen og en enkelt grænd i Vardal (Pedersen). Amtsdyrlæge Kragerud, Tønsberg, behandlede en angreben ko med Argenturn, colloidale; der indsproitedes 00 gram /0 vandig oplosning i vena jugu Allerede dagen efter forsvandt fordunklingen af hornhinden og de øvrige sygdomssymptomer, og koen blev frisk efter denne ene sprøjtning. Jo dkalium anvendt på samme måde som ved kalvningsfeber, blev også iår forsøgt af amtsdyrlæge Morseth, Stjordalen, i tilfælde. I det ene tilfælde helbrededes dyret, i det andet blev dette mod dyrlægens råd snart dræbt. Aintsdyrlæge Vold, Selbu, meddeler, at han hos to af ondartet katarrhalfeber angrebne dyr fandt disse ligesom omgivet af et helt panser med enkelte suppurerende revner i huden på halsen ; sygdommen var da langt fremskreden.

17 7 SA voldsom afskalning har amtsdyrlæge Vold aldrig seet ; slige tilfælde skal ikke være usædvanlige i distriktet, men kommer sjelden under dyrlægebehandling. 3. Raslesyge. Af raslesyge er anmeldt fra 5 forskjellige amter 30 tilfælde (se tabel Fra Nordre Bergenhus amt er de fleste tilfælde anmeldt og amtsdyrlæge Mossige (Sogndal) anfører, at han længe har haft den mistanke, at sygdommen havde en ikke liden udbredelse der i Sogn. Sygdommen anmeldes kun sjelden til dyrlægen, idet den som regel kun angriber et dyr ad gangen. Den k tides af almuen for «styggesygen», på grund af det stygge morke udseende, kiodet får hos de angrebne dyr, eller ogsa kaldes den << snaresyge» eller «brådauen» på grund af sygdommens hurtige forløb. Mossige troede for, at sygdommen især forekom i Ytre Sogn, men antager denne nu, at den forekommer ligesit hyppig i mange bygder i Indre Sogn. 4. Brasot. Bråsot er anmeldt fra Stavanger amt og nordover til og med Tromso amt (dog ikke fra Nordre Trondhjems amt) med ialt 8 tilfælde. De fleste tilfælde er anmeldt fra Sondre Bergenhus med 77 tilfælde (se tabel Flere amtsdyrlæger indberetter, at sygdommen synes at være i tilbagegang på Vestlandet. Til sammenligning hidsættes de anmeldte antal bråsottilfælde i de sidste år. T tilfælde Men de tilfælde af sygdommen, som anmeldes, antages at være kun en forholdsvis liden del af de i virkeligheden forekommende. Fra enkelte distrikter, hvor sygdommen er almindelig, siges den endog slet ikke at blive anmeldt. Amtsdyrlæge O. J. Loken (Hitteren, Fillan og Freien) meddeler, at sygdommen der optræder hele "aret, dog mest om hosten. Amtsdyrlæge Leknes, Ferde, meddeler : «For forste gang her i amtet bar jeg iår indført vaccination mod britsot bos fåret. Der er i 899 med den Nielsenske bråsotvaccine podet 50 dyr ; det er jo kun. en liden begyndelse i forhold til distriktets store fårebestand, som og til denne fåresmitsots store udbredelse, men i dette tilfælde som ellers var det til en vis grad rimeligt, at befolkningen foreløbig indtog en afventende holdning, og først vilde prove og se resultatet af disse moderne podninger, inden der skredes til massevaccinationer.

18 8 Af de 50 vaccinerede dyr er intet efter podningen dad af bråsot, hvilket vel maa betegnes soul et smukt resultat; kort efter vaccinationen fremkom i nogle få tilfælde nogen hævelse på indpodningsstedet; hævelsen tabte sig imidlertid i løbet af et par dage ; i ét tilfælde indtrådte forbigående halthed ; iovrigt forefaldt hverken lokale eller vedvarende almene funktionsforstyrrelser. PA de steder, hvor jeg iår har udført bråsotvaccinationer, har det været almindeligt, at fra 5 til 80 procent af ungfårene har strøget med af denne sygdom ; itr har der derimod på disse gårde ikke indtruffet noget bråsottilfcelde efter vaccinationens udførelse; det synes således, at man i denne vaccine har et middel til bråsottens bekjæmpelse, som er anbefalelsesværdigt til forsag, men hvis sande værd det dog må were overladt fremtidige undersøgelser at give en mere begrundet mening on» 5. Rodsyge og knuderosen. Nogen merkbar indskrænkning af forekomsten af rodsygetilftelde synes ikke at kunne konstateres, om der end er anmeldt endel færre tilfælde af sygdommen i dette år end de nærmest foregående. Der anmeldtes således i: Der kan nok iagttages nogen tilbagegang af sygdommen p`ti enkelte steder, medens den IA andre hold synes at were i tiltagende. Således beretter amtsdyrlæge Odegt'trd (Honefos), at den akute rodsygeform har begyndt at vise sig der i distriktet, hvor den ikke er seet på 0 ar. Fra distrikterne omkring Holmestrand meddeles noget lignende. Amtsdyrlæge Flesvik, Lillehammer, meddeler, at sygdommen bliver mere og mere almindelig; på grund af de dårlige svinehuse er en betryggende desinfektion vanskelig at udfore. Sygdommen er anmeldt fra alle amter; de fleste tilfælde indtraf i Hedemarkens og Kristians amter med 07 tilfælde i hvert; dernæst kommer Sondre og Nordre Trondhjems amter med henholdsvis 9 og 90 tilfælder osv. (se tabel Forholdet mellem knuderosen og akut rodsyge stiller sig shledes Rødsyge. Knuderosen. Kristiania Akershus Smålenene Buskerud. 4 30

19 9 Rodsyge. Knuderosen. Jarlsberg og Larvik 58 4 Hedemarken Kristians Bratsberg 3 Nedenes. Lister og Mandal 8 4 Stavanger. 8 Sondre Bergenhus. 0 5 Bergen.. Nordre Bergenhus. 6 Romsdals. 4 0 Sondra Trondhjem 3 60 Nordre Trondhjem Nordland. 83 Tromso Svinepest. I Kristiania og omegn optrådte svinepest også dette k I Kristiania by er anmeldt 45 tilfælde af akut svinepest og fra Akershus amt 0 tilfælde af akut og 9 tilfælde af kronisk svinedifteritis. Også fra Iledemarkens amt er anmeldt 5 tilfælde. 8. Tuberkulose. fter at de offentlige tuberkulinundersøgelser i de to sidste ir havde været i aftagende, er de nu atter i tiltagende. Resultatet af de i Aret 900 foretagne offentlige tuberkulinpodninger hidsættes :

20 0 Tabel Resultat af de offentlige kvægtuberkulinundersøgelser, foretagne i aret 900. (Complerendu sur le résultat des recherches faites chez le bétail, par la tuberculine, pendant l'année 900). Deraf (dont) A iii t (Département). ts rs4 tr.) cr 308 A kerhus 3.6' Srnalenene lledemarken Kristians Buskerud 7 5. I Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes., Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdals Sondre 69 Trondlijem Nordre 86 Trondhjem Nordland Tromso Finmarken

21 : ';;' 4.) 0..ii C.. Ct ;.. cr C; =.),,4,4 ''' tip Ft) =,I riiii,. r.i, t: r* ',,, cv +D N.,...,,.., cs,)..i..., tgr rc ;* N 074 %, M,,,..0 ''. ; q,,) L\/ a.).z.4 f:,,...q. m ( a) 4: ci) tir,..., ".'.4. c, Z (I) 0 ci) 'V.) rz... 4,) 0 4 'z), r I r. CC 4,..* : 4) 4? Nt ai) c/3 0 0) 4Z c), c) =,t = mi ç) cl.), ; c,: '''' N., t:d co,.., ct. a),,.. ' r,... bc,,%), z;,.,,,,,,z,,,, ac,. i'l.,,,,,7,, )b :.,,.,,,,.,,., ad P.4 \ e),: c) 0., ci, obi,..,,,,, q.) g ct. p7 RA i,; ;.. 4) c.. Q r.. C4 c '. Li),...,.,, 7 73 ''z3 o4,.4 P4.,i, P.,_ C..) at co, g r._ C. ca cv ''' ") p. () %) 4 e5,; <, ',.).,.., a, c...) ca, rt ca pi s$ 0...w t cn '4 ZS 4,) c> t (4.(xnalna.taqn.4,9d) asou npoq ul.40 d.(xnamo.taqn luop) sectuyaaciul. yeaaa.(saitr,tuvxd xnvia luv sap ammon) olosjaptin pluy. (xnalna..ta (IN. 40 (I ) asiaimpaqui, 43d.(xnalnd.tarti 4uop) asoravaqul JVJOG.(saufputvxa xnvat luv sap atqvuo Lv). p alosaapun tu4ruy (xnalnataqn. 40 cr) asefinniacin4. lod.(xnazna.taqn pop) astaimpaqul Jun ci,.0?upavxd xnvut luv sap amuloy) Jg P alosaapun muy.(xnaind.taqn.7.0c) asepinpaqul. 40d.(xnalndaaqn, luop) osairovacitil yuaaa.(smutvxa xnvut tub. sap a.tquton) ST aposnpun may...., xnapia.,taqn4.40 cle) a sounpoctul 40d *(xndlnajdqn. luop) osoputiocitil jvjaa.(s?u?,utvxa xnvut luv sap aavuos) Spa alosaapun Tupay. tz.. 4 c: ) cc c, Ptii ii i't.iii.... e> a vz a 4:,, z:.. i z,l*c) c\i o rl rig,4 xii " c ct u... m4=c7,'.! gill Icll I Iglg... kit, ct.. e, at) (zi c,ct vi.t,:zteft,:cr,, i tzts d; (4,:,.4 c.,,...;.; kr: Cli; 44:;c44.447;.f. i u: eti,; t I.r. 4 4: 4t Vt ; Vt,,!, g r, '_',' tcc', t;,:i 'A!..`,T, cl (.`,' 7 I I c4 iṯc.' 'Co 'Az 7: co I r4..4 C.,Z r, r4 CYZ Ce0 ',CZ...,!6 " Cq ri t,.: = v.: I I I I itt tz cz,; al c; tql 4Y: IL* II ii ' IIII" C cn i nill. ''' c''' ; j L.":,r..? '''. " ' 4, '' u:' '' cr ti 7z cp QP 4. d d 444 cli4i'l '''' ''' ''''' iiri i 4=N% iez,,, Fo'F. <a 7, 4 4 I I 7z I cq... ti vol c::, cç ci cz,.44 c.::) ck,...i c) c>,.( c:,,,. cz) e?. cl * '4 Ii: '4'a d ''; 4 ci: ',.:, d" *4 4 c; c' " vz " Ck CS, '7 VZ I 8 c. kn. 4Yt,,rz, 4 vz (x), i c : _tz aq 0.., t cq aq 4z cx) Lo cq 4,.4 cyz t /4 c.,,s cyz t,... va 4),r, 0., co ci c>,ii cl> 4t Ot O.., U0... c::::, Vt r, CO Cq CO GO I 0", vt CC, I CJO CO Ot, (:, CO,,, OT CO I r, 7Z CD.,, ri ri ri 'ev CA (.7 œ ct a).c... 4 g u) rt b) "' rt t bt gid k), rt 7, ti ;t4 43): fr., o w,4 4,' a.) 74 5_ pp be pq L. ct rct a). 4.w L4 o. g zzizz

22 W..(xnd7idadqn osoimpactul.40c I ct &ri 4 :II XII,didAdqn4 4uop) 8 sopwag al yudog I ' ll (Sd IlitaVXd X979'Ut 0 t47) sap d.tpttolv) asp 04.WfasJapun. play A. (xnavidadvil. 0d) osoftnpactul.04:.(xnalndadqn luop) asoin3voqn Jima(' 'III I q: 9I I i I I I rri Ce: N.4(.4( = X X I = X.4 (C). * C. (,., 4 a,": [t.ṭ, r...4 kej c t cl co e.c, clez ts cq I 4.c, t. r yl ;.4 Q0 C) (spututvxd xnvut " *sdp a.tquox) asp o4'ilosioptin.(xnd7idadqn4 asomaacm..qod Cq ut ',II CY C, CD CT CTO t C) r C,cq I cq t C, N C\I CT, OT,CT X C*, CC r. c Ck tf: "Hq er) C> Cz Ck C> sq ke;.4,4 ; 4 C; Z.) e; G; 00 ktt C.) irini Nt op.0 tr,,:;,. PN* p.i 4.),,,I., NI,.(amdlndadqn.i luop) asomvact al.}3.0 I, NI CD cq cq krz o r. C., CC r..,. C.0 ;...i et r O C S.' r. '. co ti),, Nzi,., cc z.", =,.., ii Q..),...3,= Nz..4..., a4,..,..., cc q.) e. hz J. r., Zt b."..., O.) S.'.,,,.. 4.) G, ;,,..., r,, c c. cd coi ',.., % '.7..,.), an R:4 rt. i,.,... c.),...,,... pl., cl), t '(8??(7) rd XltPla (7) Sdp daqutog) asp aplosaaputi muy,. (xnalndadqm. 0d) osain3pacint lad.(xndind,tagall 4uop) I. asopintracim yuiaa r= *(8dUttflVXd xnvut Sdp a.tquton) asp alos.lopurt tu4unt. (xnaznataqq..,9( ) asoravacial 4.0c. (xndindadqn, luop) asopupaqu4 Arag C". C% Cq OT C) OT IT I Cq OT C) Cq Cq. k,z f,t i CO GO r." r. 00 c q r, c, C, Cf" CD 000 ======,;(..:=.44o cicie! IIIII I IIIIII Cq.7Z C.S.) Cq r, CrZ,V r, 00 cot C) OC r. Cq C r, r i c:, <Dotc),4 o=o cooc>,...toczvzo ct " i " c (S?U'IlltVXd X9U4 0 sap drquto.at) J.gp olfilosiopun teltuv CI 00 ut Cq LfT CD 00 TI OT I CZ C) C9 C) r..t I r, r, cd r, r, r, r, Cq I., UZ.Z OT C) I r PI zaf) r' ri ctl a) 0,., C. ),4 rg. gi.... ;:l M gl w 'd tf),_ b. bk "rt Clt ; W ''' 47' rd 't cl) ct g d,,4 ct ''' C'',. bp g),? ct rt ro ts '' (4 PI c, a) cd ;,,9_,rg c,,,, g g p, (),.. Pi ;, r'c g... g Ft' x t'..,,, a).4, p._ rn ;;;.4 a) a) ce, 5..,,, c)? 0,y9,T, r, _ri,"" woctrt...),,,,,=.4...le,,,,...pih pli,,f7d,,,,,4,..,i)cd,,, o 0;.,.., cf) 0 W Pq Z '4' FZ. P4 g o6 Z rr; i 44

23 3 Der er i aret, 900 undersøgt 07 besætninger, hvoraf 368 viste sig at være smittet af tuberkulose, c : 7.75 Vo. Det undersøgte antal dyr var 5 53, bvoraf 779 eller 5.0 /0 var tuberkulose. Sammenstilles resultatet af de offentlige tuberkulinundersogelser siden disses begyndelse i 895, stiller dette sig således: 4 o C) ;It cl) r. o Pl Q) St o 74 i 895 og i Det anføres, at det ikke er sjelden at eiere af besætninger, hvori der frygtes at forekomme tuberkulose, ikke vil lade sine besætninger undersøge. Andre er imod brændemerkningen af kjørene. Der hores også almindelig den udtalelse, at der liden nytte er i disse undersøgelser, sålænge undersøgte og ikke undersøgte besætninger kan slippes på samme havnegang og der fremholdes ønskeligheden af tvungen undersøgelse af kvægbesætningerne for alle. Meieribedriften har givet tuberkulinundersogelserne en rask opgang i enkelte distrikter. n amtsdyrlæge meddeler således, at han for oieblikket har fein meierisamlag, hvis dyr skal tuberkulinprøves, foruden undersøgelser hos endel private gårdbrugere, og han har beregnet, at han vil behove henved tre år, for han får de pågjældende dyr undersøgte. Amtsdyrlæge Rodum, Stenkjær, meddeler, at i en besætning reagerede en kalv, mens den øvrige besætning var fri. På gården var straks i forveien to mennesker døde af tæring og den pågjældende kalv fik jevnlig den melk, som blev stående tilbage efter at disse tuberkulose mennesker havde nydt. Tuberkulosen havde hos kalven sit sæde i bugindvoldene. 9. Kværke. Kværke har i 899 havt en ganske stor udbredelse. Skjøndt det kun er et mindretal af tilfældene, som kommer under dyrkegebehandling, er der dog ialt

24 4 indberettet om 70 behandlede tilfælde. Antallet af indberettede tilfælde af kværke i de sidste år stiller sig således : I tilfælde Det er ikke så få heste, særlig ungheste, der hvert år dræbes af demie sygdom. Især viser den sig ondartet, når der udvikles metastaser eller smitteknuder og bylder i de indvendige organef. På en fjeldhavnegang i Gudbrandsdalen fandtes ikke mindre end 6 kværkekadavere (Flesvik). I flere tilfælde viste sygdommen sig kun som let katarrh, hvorved smitteudbredelse så meget lettere fandt sted. De fleste tilfælde er anmeldt fra Kristians amt, nemlig 403 tilfælde (se tabel I). Af metastaserende tilfælde nævner Bruland et, hvor mesenterialglandlerne abscederede, og et andet, hvor der ved venstre hoftegren dannedes en barnehovedstor absces, der prominerede ind i bækkenhulen og klemte endetarmen sammen. heste fik kværkeabscesser i rygmarvskanalen i halsafdelingen ; dyrene blev lamme og halsen Valet sterkt til siden (Flesvik). I det heletaget er i årets lob af dyrlægerne iagttaget 6 dødsfald og 4 nedslagtninger af heste på grund af kværke, hvilket giver en dødelighed af 4.4 Vo. Mere almindelig udbredt berettes kværken at have været i Fedrikshalddistriktet, Nordre Odalen, Land, Søndre Gudbrandsdalen, Kristiansund, Trondhjem og Bodo, men sygdommen synes at have haft noget forskjellig karakter og ondartethed ph de forskjellige steder. Amtdyrlege Sandstad, Støren, meddeler, at sygdommen ikke har vist sig der i distriktet i årene Det berettes, at fra Hardanger fortes kværken med heste til Skien og fra Ostlandet blev den også ihr fort til Sognskanten med handelsheste. Sygdommen udbreder sig langs skydsruterne og med hestehandlernes heste. Sygdommen breder sig også blandt unghestene på fjeldhavnegangene og blandt remonterne på exercerpladsene. Amtsdyrlæge Garseg, Hiterdal, meddeler følgende: «PA to gårde i Tinus østbygd indtraf blandt fårene en i alle fald for mig for ukjend, men vistnok smitsom sygdom, der viste sig som pleuro pueumoni. Sygdommen, der i alle tilfælde endte dødelig, var sikkerlig overfort til fårene fra heste, der var angrebne af kvearkeagtig strengel. Den eue besætning bestod af 9 får, hvoraf 8 blev angrebne af sygdommen og døde, den anden besætning bestod af 6 stykker, heraf angrebes og døde 3. På begge gårde havde fårene stået i hestestalden, hvor tillige heste, angrebne af kvaarkeagtig strengel, stod, og farene havde tildels været fodret

25 5 med foderrester fra de strengelsyge heste. Ovennævnte sygdom hos fårene var af kort varighed fra 3 til r) dage og endte under symptomer på åndenød. På samme sted blev det mig tillige fortalt, at der for et par Ar siden på flere steder i bygden var døde får, som havde stået på stalde, hvor heste stod syge af ar e s a), a: strengel. De får, som dengang var syge og døde, har sikkerlig, efter hvad der blev forklaret, ogsaa været angrebne af samme sygdom, som kom til min undersøgelse, idet, som det blev mig forklaret, lungerne skulde vise sig at were fastvoxne til brystvæggene, naar de (lode dyr åbnedes., 0. Lungesyge hos hesten. Lungesyge hos hesten har også dette år ligesom foregående Ar havt ikke liden udbredelse. Der er i alt indberettet 87 tilfælde (foregående år 884). Det overveiende antal tilfælde indtraf i Kristiania (65), idet sygdommen her i den første halvdel af året optrådte meget hyppig, hvorefter den aftog udover sommeren og hosten. Fra Kristiania spredte lungesygen sig med fra byen hjemvendende heste til distrikterne omkring Kristiania. Fra Akershus er således indberettet om 07 tilfælde. Sygdommen siges ogsa at have bredt sig med hjemvendende tjenesteheste. I idsvold optrådte foruden lungesyge også en meget smitsom influenzaartet hestesygdom, der viste sig tillige at were ondartet, idet flere dyr døde. Den begyndte de første dage af juli måned og i lobet af en måneds tid kom heste under amtsdyrlæge Hjeldes behandling. Sygdommen fik særlig stor udbredelse på vestre side af Vormen, men optrådte også på ostsiden.. Kalvningsfeber. Af kalvningsfeber er behandlet 398 tilfælde, hvoraf 4 dyr er dræbte og 80 døde, hvilket giver en tabsprocent af 4.6. De fleste tilfælde af kalvningsfeber her i landet behandles nu efter den Sehmidtske metode, med jodkaliuminfusioner i jurkjertlerne, hvormed tabsprocenten ved denne sygdom er gået ganske betydelig ned. Ved at gjennemgaa:dyrkegernes indberetninger og sammenstille resultatet fra dem, der har angivet bestemte tal, findes, at af 385 med jodkalium behandlede tilfælde er slagtede og 4 døde, altsaa kun 9.5 0/0. De fleste af de senere slagtede eller døde dyr anføres at have fået eftersygdomme (pneumoni, lamheder), enkelte siges at være kommen forsent under behandling og er døde umiddelbart eller kort tid efter indsproitningen. I enkelte tilfælde er iagttaget forgiftningstilfælde efter jodbehandlingen, nemlig diarhoe, snue, depression, dårlig hjertevirksomhed ; men disse tilfælde er sjeldne og sædvanligvis af lidet alvorlig art. Undertiden angives kronisk jurkatarrh at følge efter behandlingen. De fleste dyrlæger udtaler sin tilfredshed med behandlingen ; kun ganske enkelte erklærer ingen nytte at have seet af injektionerne.

26 6 3. Forskjellige sygdomme. Mundsyge blandt ordonnanceeskadronens remonter på Kontraskjæret i Kristiania optrådte de første dage af november ; i det hele angrebes 47 heste, hvoraf nogle få på skoleeskadronens og kavalleriets rideskoles stalde. Hvor sygdommen kom fra, kan ikke siges. Næsten bare remonter angrebes og disse var komne fra Sverige og ngland. I førstningen var tilfældene heftigst med mange sår over hele mundslimhinden og da havde dyrene lidt feber A dage. Tilfældene blev mildere med tiden og tilsidst ganske milde. 3 heste, som havde gjennemgået sygdommen ganske let og var næsten bra fik et stærkt nyt udbrud igjen. Afsondring forslgtes straks, men da mange angrebes, blev smitten for ordonnanceeskadronens remonters vedkommende overført med forsæt for at få stalden gjennemsygnet i en fart. Ved skoleeskadronen og kavalleriets rideskole blev de angrebne straks afsondrede og sygdommen var omtrent ophørt til jul (Mykleby). Koppelignende udslet hos får optrådte i en besætning Hemnæs; udslettet viste sig som vædskeholdige blærer på juret, indsiden af lårene og de svagt behårede steder ; undertiden skal lignende blærer være iagttaget om mulen hos lammene. Sygdommen helbrededes let ved behandling fter sygdommens symptomer og ringe udbredelse var der dog ingen grund til at antage sygdommen for virkelige ftirekopper. t lignende udslet hos gjeter iagttoges i 5 tilfælde i Balsfjordens herred af statsdyrlæge Smitsom hestesygdom med katarrhalske symptomer optrådte udover sommeren meget udbredt i Stavanger by, på Jæderen og i Dalene tildels også i fjordene, hidført med markedsheste fra Bergen. Sygdommen var så smitsom, at den angreb næsten samtlige heste i Stavanger by i løbet af meget kort tid; kun i enkelte tilfælde endte sygdommen dødelig (Jessen). Smitsom lungebetændelse hos gjeter optrådte i april måned i en større besætning i FlOen aneks til Aurland. 0 dyr (lode. fter foretagen afsondring af de syge dyr og rensning og desinfektion af gjetestien stansede sygdommen. Næsten især om våren forekommer slige epizootier og er det næsten altid gjeter, der er indkjobt andetstedsfra, som får sygdommen (Mossige). Smitsom oienbetændelse (konjunktivet og keratit) optrådte i december måned i et par fårebesætninger i Lyster. Fårene kunde være så sterkt angrebne, at de blev helt blinde; ca. GO dyr angrebes, men de fleste dyr kom sig helt. Også på andre steder i distriktet skal sygdommen have optrådt. Den almindelige behandlingsmåde, som af fåreeierne anvendes mod denne og andre øiensygdomme, er at klippe dyrene for «nagel», o: endel af blinkhinden afklippes (Mossige):

27 7 4, n øiensygdom, der synes at were af smitsom karakter, optræder blandt fårene i sommermånederne, medens de går på græsgangen. Samme sygdom er også iagttaget hos kvæget. Sygdommen begynder med lysskyhed og flod fra einene, som feint er vandagtig, senere purulent. Konjuktiva er svullen og livlig red, senere bliver den edematøs opsvulmet, så den hænger som en tyk, rød fold udover øjet. På senelinden sees stærkt fyldte, parallelt lebende, forgrenede kar. Hornhinden bliver mat, skyet. Undertiden kan sygdommen gå tilbage fra dette stadium og helbredelse indtræde. I de fleste tilfælde derimod griber sygdommen videre om sig. Der kan da enten dannes uleerationer på hornhinden, så der fremkommer sterre eller mindre sår. Væsken i forreste eienkammer flyder ud, og regnbuehinden falder frem gjennem såret, så der dannes et staphylom. Det hyppigste er dog, at der dannes phlyetvener, under epitelet, fyldte med pus. Disse phlyetæner forekommer dels på senehinden lige ved hornhindens rand eller også på denne selv. Ved phlyetwnernes bristning fremkommer der sår, som på senehinden heler let, medens det på hornhinden altid har tendens til at brede sig. I omfanget af såret er hornhinden uklar, og der sees fine kar, som går hen til såret og omkranser det. Conjunctiva holder sig hele tiden stærkt rod og svullen. øiet tiltager jevnt i størrelse, så næsten halve eiewblet tilslut hænger udenfor øielmlen. Når bindehudsbetændelsen har antaget en kronisk karakter synes dagslyset ikke at genere dyret. Hvis dyret ikke tages under behandling i betimelig tid, saa er sygdommen vanskelig at helbrede, og mange tilfælde må siges at være inkurable.. (GrOhoit, Kristiansund). Smi tso mt hududslet hos kjør har også dette år ifølge amtsdyrlæge Leknes, Førde, optrådt med de samme symptomer som i beretningen for 896 anført, dels i Kinn herred, dels ude på øerne, dels i de ydre fjorddistrikter. Sygdommen begynder som et pustuløstvesieuløst hududslet, som ender med en bortdøen af huden, idet sygdommen gar i dybden, undertiden lige ned i muskulaturen. Brandige kopper er en næsten konstant komplikation. Leknes behandlede iå'r ea. 00 tilfælde, hvoraf kun et dyr døde, saledes at det har været vanskelig at skaffe præparater til undersøgelse. Sygdommen har i flere tilfælde angrebet mennesker og i et tilfælde været forbundet med svære lidelser. B o tryomyk om i lungen hos en ko iagttoges af amtsdyrlæge Kragerwl, Tonsberg, tilfældet lignede meget tuberkulose med hoste og afmagring. Begge lunger var i to trediedeles udstrækning forvandlet til et botryomykom. Sniv elign en de tilfæld e hos en hest iagttoges af amtsdyrlæge Kragerud, der anfører folgende: «t ganske eiendommeligt sygdomstilfælde er forekommet hos en hest. Sygdommen havde endel lighed med snive, men ved en neiere undersøgelse på laboratoriet i Kristiania viste det sig, at det ikke var denne sygdom. Hesten var bedækket over hele legemet med en masse runde, tildels radvis stillede knuder af størrelse som en hasselnød til en valued. Fra begge næsebor kom et serøst gråligt flod og indvendig fra kunde

28 8 sees små runde sår på begge sider af næseskillevæggen. Hesten havde god ædelyst, men ingen feber og almenbefindendet syntes uforstyrret. Ved obduktionen fandtes flere små, meget uregelmæssige, tildels runde sår i slimhinden paa begge sider af næseskillevæggen, ligesom denne var noget betændt; alle legemets lymfekjertler var opsvulmet. Forovrigt fandtes der ingen andre anatomiske forandringer. fter eierens opgivende havde hesten havt sygdommen i 3 aar. Der kom først nogle små knuder under huden, disse tiltog lidt efter lidt i antal og størrelse og for ca. et aar siden begyndte der at flyde lidt fra næsen. I de sidste 3 måneder tiltog både knuderne under huden og flodet fra næsen betydelig. Sygdommen har antagelig været en eiendommelig lymfadenitis.. Om blodurin (rausot) hos kvæg henvises til et foredrag af amtsdyrlæge Kragerud (Tønsberg), indtaget i «Norsk Veterinærtidsskrift» 90, side 6. Struma hos heste er en nokså almindelig sygdom i Fåberg, beretter amtsdyrlæge Flesvik, der har behandlet tilfælde med tinctura jodi med godt resultat. Honsedifterit iagttoges i 06 tilfælde i 4 besætninger med 4 dodsfald af amtsdyrlæge Jessen, Stavanger. Kramper eller faldesyge hos små grise iagttoges ikke sjelden af amtsdyrlæge Morseth (Stjørdalen). Denne anfører: Her i distriktet forekommer ikke så sjelden kr amp e eller faldesyge hos unge grise. Dyrene ser gjerne ret godt ud, er livlige og vil gjerne vede, men såsnart de har begyndt dermed, falder de om, skriger, har stærke krampetrækninger over hele kroppen og er sig da ikke bevist. De bliver liggende i nogle minuter, hvorefter de reiser sig, men er da svært medtaget og slappe med pustende Andedræt og slingrende bevægelser. fter nogen pause får de igjen sit normale udseende og vil da gjerne have mad igjen. Anfaldene kan være mange om dagen, især hvis de forstyrres eller mades for hyppig. Det er grise mellem 6 og 8 uger som særlig angribes, undertiden kan de være noget ældre og undertiden er ikke kramperne så typisk, men kan ytre sig ved planløse slingrende bevægelser alene. Hele grisekuldet kan undertiden være angrebet. Jeg har ikke kunnet bringe det på det rene, hvad som er skyld i denne sygdom, men har efter omstændighederne tænkt mig muligheden af, at den enten skyldes fodringen eller slægtskabsforhold. Antagelig er det dog fodringen, som spiller en rolle; jeg tror nemlig man går over fra melk til ganske simple fødemidler for hurtig og for tidlig. Sygdommen optræder nemlig helst på steder, hvor man ikke har råd til den for unge dyr uundværlige melk. Ikke svært mange dør af lidelsen ialdfald ikke når behandling indledes men dyrene sættes adskillig tilbage i vækst og bliver utrivelige. nkelte får som komplikation endetarmskrængning og bliver da yderligere reduceret i udviklingen; disse tilfælde ender ogsaa gjerne med døden. Jeg tilråder ro, lidt mad og da kun fersk melk og anvender desuden bromkalium og tinet. valerian. i maden samt desuden åreladning. Ilesustatet er ganske bra.. Nymphomani hos koen forekommer temmelig hyppigt og behandles tildels ved ovariotomi, dels ved manipulation. Den sidstnævnte behandlingsmåde

29 9 vil neppe være at anbefale hos andre end særlig udmærkede avlsdyr, især under forhold, hvor hver enkelt behandling oftest vil nødvendiggjøre en særskilt reise til patienten. Ved operation derimod har man positivt resultat straks og med hensyn til faren for dyrets liv, vil man i reglen ikke have stort at befrygte, når man har aseptikken i erindring. Jeg har nu ialt udbodet 550 kjør uden noget dødsfald som følge af operationen. Resultatet den forøgede melkemængde eller forlængede lactationsperiode står hos det enkelte dyr efter min erfaring så temmelig direkte i forhold til det tidspunkt efter kalvningen på hvilket operationen foretages. Fysiologisk interesse kan det måske have, at det synes som om kjonsdriften fuldstændig ophører nogen tid ca. A 3 uger efter operationen. Den eiendommelige fedtafleiring i kjødet, der karakteriseres ved betegnelsen «marmoreret», viser sig også ofte at fremkomme hos vore kjør, ligesom hos de udenlandske racer ved fedning efter udbodningen (Furuholmen). Hugormbi d. n ko blev bidt i tungen af en hugorm; tungen svulmede stærkt op, blev blåsort og koen (lode efter timers forløb (Kragerud). Brud af læn den ho s en he s t. Om morgenen fandtes en dag i stalden en hest siddende på bagparten som en hund; den kunde ikke reise sig. Den åd og havde et livligt udseende. Baglemmerne, endetarmen og blæren var fuldstændig lamme. Ved slagtningen viste der sig brud mellem iste og den lændehvirvel. Hesten var kommen under den bom, der adskilte de to spiltoug, og bruddet indtraadte, idet den skulde reise sig (Groholt, Lesje). K o d eb ensbr u d, helbredelse. Amtsdyrlæge Clausen (Rissen) meddeler følgende:,<to tilfælde af brud af kodebenet hos hesten er behandlet. Ved undersøgelse af det ene viste det sig, at der var et stærkt knust brud. Udvendig var koden at fole på, SOM en pose fyldt med små skarpe isstykker, eller lignende stene. Jeg beordrede hesten dræbt og sikrede mig foden, som jeg tænkte sendt til veterinærlaboratoriet. Men dagen efter kom manden igjen og bad mig om at reise med ham hjem for at behandle hesten, der havde da hos eieren, efter at jeg dagen forud var reist hjem, været en kvaksalver, som havde rådet ham til at behandle hesten, og nu vilde han forsøge. Først nægtede jeg at reise, og sagde, at det vilde være til ingen nytte, men efter at han havde bedt mig om det, reiste jeg med ham, og behandlede hesten med gibsbandage og hængesaele. Ca. 5 uger efter kom eieren og meddelte mig, at han havde taget bandagen af. Foden var da bleven stiv og hesten kunde støtte såpas på den, at den kunde flytte den friske fod. Nu forleden horte jeg af en af naboerne, at det gik bra med hesten. Nævnte hest var 3 aar. Bruddet opstod paa den måde, at hesten gik nedad bakke med læs, midt i veien var der en stor sten, som stod endel op. Denne sten har hesten rammet med hoven og kodens forflade, idet den flyttede foden frem. ieren oplyste, at han kjørte i skridt, men læsset var n.oksaa tungt. Den anden hest kom sig også efter behandling. Det var i host inde i Rissen, jeg fik oplyst pr. brev, at hesten kunde gå, men haltede endel, og så var koden bleven overordentlig tyk. Om det brud var knust, kan jeg ikke udtale bestemt, men jeg havde en stærk mistanke om det. Foden var nemlig meget tyk da jeg var der..

30 0 Rachiti s. Rachitis hos svin er meget almindelig sygdom, meddeler amtsdyrlæge Clausen (Rissen); når dyrene kommer under behandling i den forste uge er det en meget taknemmelig sygdom at behandle med tran og fosfor. Kommer imidlertid dyrene under behandling efter længere tids sygdom, er resultatet tvivlsomt. Kvaksalver i. Amtsdyrlæge Morseth er tilbøielig til at antage, at den ved landbrugsskolerne meddelte hoist elementære undervisning i husdyrsygdomme befordrer, at agronomer gir sig af med et for landbefolkningen skadeligt kvaksalveri; han nærer derfor tvil om, hvorvidt sådan undervisning overhovedet bor meddeles ved landbrugsskolerne eller om den maske drives feilagtig. Amtsdyrlæge Clausen (Rissen) beretter folgende: tn kvaksalver i distriktet drev en hel del pa med at behandle knuderosen og rodsyge. n mand oplyste, at kvaksalveren behandlede hundredevis af svin, som havde flækfeber. Vedkommende kvaksalver anmeldte jeg da til fogden i Fosen for overtrædelse af husdyrlovens 5. Kvaksalveren slap med en advarsel, idet amtmanden gik ud fra, at ovennævnte lovs indhold er lidet kjendt ude blandt folket. Tillige bestemte amtmanden, at loven skulde bekjendgjores ved opslag pa to steder i Rissen og to steder i Stadsbygden, samt oplæses fra kirkebakken i begge bygderne. Dersom der sa senere er nogen, der overtrwder loven, enten ved at undlade at anmelde de forekomne smitsomme sygdomme, eller ved at behandle sådanne, vilde de blive at anmelde. Denne bestemmelse er meget grei og tydelig og burde praktiseres i alle andre distrikter paa samme måde, thi derved kunde man sikkert få indskrænket de hyppige forekomne rodsyge tilfælde endel.. Dyrplager i. n dyrplagerisag afgjordes ved forhorsret p idfos hovedgård. Det dreiede sig om heste, der fandtes at være mishandlede ved arbeidskjørsel fra idsfos værk til jernbanestationen. Dyrene var udsultede og havde åbne brudsar under seletoiet. ieren idømtes 0 dages fængsel på vand og brod samt en mulkt på 30 kroner (Furuholmen). «n mand blev dømt ved meddomsretten i Rissen sidste host for dyrplageri. Han havde.delvis» kastreret en anden mands hund. Denne hund var en meget god elghund. Kastrationen havde han udført paa folgende måde : Den ene testikkel var skåren midt over, så at den halve samt bitestiklen sad igjen. Herunder havde han ikke gjort noget for at stanse blødningen. Ved den anden havde han bortskåret testiklen, men bitestiklen sad igjen; på denne sædstreng havde han påsat en primitiv klemme. Jeg blev hentet nogle dage efter for at behandle hunden ; den var da meget ddrlig. Jeg anbefalte eieren, at han skulde anmelde det til fogden, og få dem, som havde udført det, tiltalt for dyrplageri. I den anledning skrev jeg en erklæring, som blev medsendt anmeldelsen. Sagen gik til lagmandsretten og skulde være fore ved sidste thing, men dagen før sagen skulde fore, kom der en anden mand op til statsadvokaten og meldte sig selv som medskyldig i dyrplageriet. Jeg var indstævnt som sagkyndig både ved meddomsretten og til lagmandsthinget.» (Causen).

31

32

33 3 PA, en gård i Ringsaker døde alle katte stykker i lobet af året. Såsnart nye katte anskaffedes, (lode disse under de samme symptomer som de foregående, nemlig opkastning og afmagring. ieren havde kjobt endel ro t t e gi f t hos en apotheker i Kristiania. Udenpå æsken stod bl. a. «Dræber kun gnavere». Med rotterne døde imidlertid også katterne (Darre). fter fodring med h a v ar er e t, salt by g iagttog Jessen forgiftning hos en hest, der i længere tid havde erholdt sådant foder. F or giftning m ed pa d der ok (quisetum). Amtsdyrlæge Østby, Bjugn, meddeler følgende: På nogle gårde, Maustad, i Afjorden forekom nogle eiendommelige sygdomstilfælde hos heste, antagelig forårsaget ved optagelse af et eller andet giftstof. 4 heste havde gået sarii.m.en i en fælles udmark i nogle uger. n dag bemerkede man, at en af disse ikke vilde æde og havde en usikker gang; den toges derfor hjem, hvor den døde efter 8 dages sygdom, n anden 3 år gammel hest, lagde man mærke til, havde samme symptomer; og da man frygtede smitsom sygdom, blev tilfældene anmeldt. Ved undersøgelse af den hest, der sidst var bleven syg, fandtes en temperatur på 40,s, puls 7 og et normalt åndedræt. xkrementerne var løse. Ædelysten var næsten ophørt. Hesten så ganske livlig og opmærksom ud, men vilde gjerne ligge. Den reiste sig dog forholdsvis let op, men ved bevægelse bemærkedes, at bagparten var slap og dinglende. Også denne hest døde efter halvanden uges sygdom. Jeg lod foretage opgravning og obduktion af den hest, der først var død, men kunde herved ikke opdage noget, der kunde tyde på nogen smitsom sygdom og heller ikke nogen patalogiskanatomisk forandring af organerne, der kunde give nogen veiledning til afgjørelse af sygdomsårsagen. Jeg undersøgte så udmarken, hvor hestene havde gået sammen, ligesom indmarken, for den mulighed, at der kunde voxe giftige planter. Jeg fandt på disse steder også, at der voxede en ganske betydelig mængde padderokker, både quiseturn arvense og quisetum palustre. Man fortalte, at hestene gjerne ad disse planter ; da det jo er påvist, at enkelte equisetumarter har givet anledning til sådanne sygdomstilfcelder med særlig svækkelse i bagparten hos de angrebne dyr, er der meget, der taler for, at de har været den egentlige årsag til det her beskrevne tilfælde. n tredje hest af dem, der havde gået i samme udmark, blev i oktober syg under lignende symptomer. Den havde ingen feber, men slapheden i bagparten var også her fremtrædende Den kom sig dog siden. Dyrlæge Lund, Trondhj em, anfører følgende om forgiftning efter arsenikvask: På en gård i nærheden af byen blev hele besætningen, dyr, forgiftet ved vaskning med arsenikopløsning. Tilfældet hændte i juni måned, da her var meget varmt. Ved min ankomst ca. timer efter vaskningen var dyr døde og flere slemt medtagne, dog lykkedes det at redde de øvrige. Ved at se recepten, foreskrevet af en dyrlæge, som tilfældigvis havde været på gården i besøg, samt undersøge på apotheket, kunde der dog ikke påvises nogen feiltagelse, ligesom der også med opblandingen med vand og vaskningen blev fremgået på korrekt måde, sâ jeg er ' af den formening, at den stærke varme i forbindelse med, at dyrene var meget finhudede, var årsag til forgiftningen.

34 4 n apotheker havde expederet en recept pa' arsenikvaskoplosning efter veterinærpharmakopoen af 880 og derved forårsaget dyrs clod (en okse og en ko). Apothekeren betalte dyrene (Nokleby). Om en forgiftning efter gjæret og muggen graks (torskeleveraffald) beretter amtsdyrlæge Marunt (Frosten) følgende: Den 3clje april blev jeg anmodet om at tilse en besætning i nabodistriktet, Leksviken. Man formodede, at det var en ondartet sygdom, da samtlige 3 dyr var mer og mindre syge, var død og 3 var så darlige, at man ventede deres død hvert øjeblik. Ved min ankomst var de endnu ulve, men ikke stort mere heller. De lå på siden med udstrakt hode og ben, fuldstændig bevistløse; øjnene var i påfaldende grad indsunkne, kolde på hornene, ryggen og benene, af og til svage krampetrækninger, vom og tarmbevægelse ikke mærkbar, temperaturen mellem 36 og 37 grader, hurtig og Ilden puls. Ved undersøgelse pr. rectum fandtes, hos den mest angrebne ko, gjødning af en eiendommelig tør, seig konsistens, mørkebrun af farve, indhyllet i et netverk af seige tørre snaudsiggul farvede hinder. Gjødningen lugtede af harsk tran. Hos de andre to mest angrebne kjør fandtes ingen gjødning. Samtlige de andre dyr havde i mere og mindre grad tabt ædelysten og vombevaegelsen var forholdsvis undertrykt. Ungdyrene og de golde kjør var mindst angrebne, hvilket sidste vil forståes af følgende. ieren havde nemlig for ca. 8 dage siden kjøbt tønder graks, der var ham anbefalet som kraftfoder. Budeien blev pålagt ikke at bruge mer end en liden halv bøtte til hele besætningen gange om dagen. Hun sa imidlertid, at kjørene snart begyndte at melke mere, og følgelig tænkte hun, det ikke kunde skade at øge graksrationen vistnok til det dobbelte for derved at drive melkeproduktionen endnu hoiere op. De øvrige ikke melkende dyr fik fortsat den af eieren bestemte ration. Denne øgede store ration i forbindelse med, at kjørene ikke var tilvandt graks og endelig og vistnok ikke mindst, at graksen var bedærvet den var gjæret og iblandet mug var utvilsomt årsag tit sygommen. Der blev snarest mulig iverksat kur med slimede indhyllende midler såvel pr. rectum som pr. os. Nat til den 4de og den 4de om eftermiddagen døde atter to dyr. De øvrige, hvoriblandt en meget angrebet, kom sig. Den først døde ko var nedgravet, de to sidste havde jeg anledning til at se, efterat de var åbnede og indvoldene udtagne. Det oplystes, at der ved åbningen fandtes endel gul væske i bughulen. Vomindholdet var fast af konsistens og lugtede af graks ; tyndtarmen var sæde for en katarrhalsk betændelse; slimhinden på større partier afstødt; indholdet var sparsomt, tyndtflydende. Kjødet så pent ud, blodet koaguleret. I det hele taget må det siges, at der ved obduktionen var merkelig lidet at finde i forhold til den voldsomt forlobende sygdom. Graks er affaldet efter darnpsmeltet torskelever, og er i den senere tid i Frosten og Strinden meget anvendt som kraftfoder. Kjørene er meget begjærlige efter graksen og den står over alle mig bekjendte kraftfoderstoffe, hvad angår at øge melke. produktionen. Allerede efter få dages fodring med graks udtaler samtlige, der liar brugt den, at der kan merkes betydelig øgning i melkemoengden. Når den bruges med made og er frisk, giver den ikke melken afsmag, ei heller forarsager den nogen forstyrrelse i almenbefindendet hos koen.

35 5 C. Bevilgninger til veterinærvæsenet i budgetterminen fra iste juli 8993te mars 900. ) Amtsdyrlægers aflønning.. ) Til aflønning af en amtsdyrlæge for Finmarkens amt 3) Til det veterinærpathologiske laboratorium: a) ordinært kr 5 400,00 b) ekstraordinært. Anskaffelse af centrifuge, bakteriemelle, samt indlæg af elektrisk dynamo.» 000,00 Indredning af kjælderrum.» 900,00 Bevilget. Medgået. Kr. Kr , ,io 500, , ,07 4) Til kursus for dyrlæger 00,00 00,00 5)» tuberkulinundersøgelser af kvægbesætlinger 000,00 807,00 6) Som bidrag til eiere af kvægbesætninger til dækkelse af tab ved nedslagtninger ,00 44,73 7) Til statsdyrlægen i Bergen _ kr. 500,00» Tromso» 5,00 65,00 50,00 8)» reisestipendier ,00 9)» skyds og kostudgifter 4 000, ,47 0)» forskjellige og tilfældige udgifter 00, ,4 ) «Norsk veterinærtidsskrift».. 300,00 300,00 ) karantænestationen «Ytre Voulen» 300,00 47,70 3)» trykning af veterinærberetning. 00,00 805,39 Tilsammen 99 65, ,70

36

37 Tabeller.

38 8 Tabel Y. De vigtigste husdyrsygdomme i (Relevé des divers cas de maladies des animaux Hest Ko (spéce chevaline) (spéce bovine) Får (spéce ovine) Sygdomme (Maladies) 74) <L) rc un 4J) a n tl z, an un 4.) n iltbrand (Anthrax) 6 Raslesyge (miltbrandsemfysem) («Rauschbrand). (Anthrax emphysematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) 7 Bitsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) 87 Influenza (Influenza) 6 Smitsom klovsyge hos fåret (Paronychia contagiosa ovis) Svinepest (akut) (Pneumo ente ritis contagiosa suis)..... Kronisk svinedifteritis (Diphthero enteritis chronica suis) Rødsyge (,, Rothlauf») (Morbus rube r) Knuderosen(rythemanodosum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Neldefeber (Urticaria) 98 Brandfeber (Morbus maculosus) 0 Kværke (Adenitis contagiosa equi) 70 Tuberkulose (Tuberculosis).. Strålesopsygdom (Actinomyco sis) 9 Stedstrengsforhærdelseogbringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 74 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Overføres I I 0 I

39 , 9 Norge i 899, artsvis ordnede. domestiques, par espèces, en Norvège, en 899). Ged Svin (sp?ce caprine) (spéce porcine)..??, 64 %' ; Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ. (Volailles) Andre dyr ux (Aninztz divers) u ",)\ o Fizs'4.' rt 4,?u a ô 4, m,7, u, "%"' t :, a.)",,...,..,...,,,,, T., ct 5', '''' tt ro.',0 0:) T.) F+c/j\''' 4), z,,) a.)7,',;,, a) ;)',,,_., ''9,!',,,, r Lj :.c.,`,', 4i t_, :.o.' :t r 7`, '', ",',," 43,,.,,, Z ii 3 '',t., c ' t: 0 c,. kit a,'?, d'' 0 a,,,,,_, 'd'i ma ci ',c.4 cd s,... rtj, rc, t rc,:t... rd,.... ; + P,,, rcj..._, cu,,.,...,...,,',..._., rt:t *. ;...,.,., rc,,t, rc,..., _ 5 _ 5 _ _.. _ 7 7 _ ) Abe.

40 30 Tab el y. (Forts.) (Continuation) Norge. Hest (spèce chevaline) Ko Far (spèce bovine) (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) ;74 (..) s ' s 4.) 7.; $.4 C 68 Overført 0 (transport) Stivkrampe (Tetanus) Difterit (Diphtheritis) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) 9 Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) 83il 0 3 Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis) Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé). (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis) Forgiftninger ) (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helyninthiasis). 9 Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) 39 Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse(koller) (Fatuitas) 9 7 Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoqlobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (czema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) 0 96 Skurv (Favus) Overføres I ] ) Høns. ) Kviksølv, arsenik, fosfor, stryknin, lysol, bly, blyhvidt, rottegift, kromsurt monje, bedærvet foder, maling, bomuldsfrokager, mugsop, salt.

41 3 Ged (spéce caprine) Svin (spèce porcine) Iiund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Adnivinezaux rs) 0,,.. (L),,,, ',.7 ti ' to.4.,,,, 7,,.. 73 ',t, a* b..,.b c,' ci.,,:,' e.< :,' b Z" _0 e,.., b,c,!" :i,i),.., '''' o rcl ;.. 0 Z.:', 'SD :4;:t rd ;, 0.,`",,0 ;',' a. ) I.z), S b.0!c ;.. z r,, e, ct,.._, ick,', :, c3, '4, o ',z,,...,,,;,. 43 cd,, e 4),,,,,, c,, r. ;4' ''' '4) ;r: ti; "t "Z '..S3 '' 48 'ti I ' ' tt: 3 77J ' ' '. 5,I:),, b.0 ) ``) c, _..... _.. ) _...!' rd tt i O _.. _.. _..... _ kali, parafin, kalkvand, potetgraes, livolfske piller, sop, eqvisetnm, slangebid, raaddent kj fad

42 3 Tal el Y. (Forts.) (Continuation.) Norge. Hest (spèce chevaline) Ko Far (spèce bovine) (spèce ovine) sygdomme cu (Maladies). c>(.). 5., e ; 7.7*P '..8 4.', cu < cl) %,,i,,,,.; c, :.'. ai 7,' a,, ct.,0 () rci ts) Overført (transport) Skab ) (Scabies) 0 Lus (Pediculince) 638 Uregelmæssige fodsier (Partus irreg Wares) 8 Misfostre (Monstra) 4 Børvrtengning ( Inversio uteri) Børdreining ( Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) 5 Kastning (Abortus) 6 Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis) Borbetændelse og septichæmisk ka vningsfeb er (Febris puerperali s. Septichcemia plcerp.) J urbetcendelse ( Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) 03 Klaphingstoperationer (Operahones ob kryptorchismum).. 66 Kastrationer Castrationes).. 57 Kræft ( Carcinoma et Sarcoma) 4 Hov og klovlidelser(vitia ungvis) 80 Øielidelser ( Vitia oculorum).. 99 Led og slimsceklidelser (Articulitis et bursitis) 09 Kirurg. tilf. (stir, kontusioner, abces etc.) (Vulnera, contusiones, abcessus etc.) 353 Lunge orm (Pneumonia verminosa) Cerebrospinal meningitis (Meningitis cerebro spinalis)... Godartet beskelersyge (xan thema genitalium benignitm). 3 Andre sygdomme (Vitia aha) ii _ Ialt (total) I Acarus, dermatophagus. Æsel.

43 a 33 Ged (spèce caprine) Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) (.) v 44 ca.),c," `. a) 4, G r4e' g ) ;, C rui T' a.) ^ _

44 34 Tabel VI. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques dans Hest sj5ce chevaline) Ko (spèce bovine) Far (spèce ovine) s y g cl o in in e (Maladies) C.), " C.) :) a.) ne 74 ) 'L) ne 4` Z.; iltbrand (Anthrax) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pletiropneumonia con tagiosa equi) Svinepest (akut. (Pneumo enteritis contayiosa suis) IZodsvge («iothlaufh) (Morbus rober) ;.osen (Lymphangitis. _rysipelas) Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Swdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Aso coccus) Ilvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canttnt) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina Ovine') Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosapustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigesti on, 'nave og tarmkatarrh, (liarrhé) (Gastritis, Diarrhoea) Kolik, forstoppelse (Colica, Obstruetio) 65 4 ' Overføres ) Yvertuberkulose.

45 35 i Kristiania by i 899. ville de Kris tiania, signalés en 899. KatFjerkræ Ged Svin Hund (Chats) (sfice caprine) (spéce porcine) (Chiens) ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a,,,n 4.), '' a e c5' Ti 7:3,,, 4) 4; C,..., o, 9,

46 36 Tab el VI. (Forts.). (Continuation). Kristiania. Hest Ko Får (sp?ce chevaline) (spèce bovine) (sléce ovine) sygdomme (Maladies) 7 c \ti < ) s its (.) o v 7.)4 L) na 4 a Zi cis,`, 4 Overført (transport) i 86 3 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acut a et dy senteria)... Trommesyge ( Ty mpanitis)... Forgiftninger') (Intoxication es) Indvodsorme ) ( Helminthiasis) 9 Akut bjernebetamdelse ( Mening itis acut a) K;onisk hjernebetændelse (Koller) (Faticitas) 3 Blodurin Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) 7 5 Benskjorhed (slikkesyge) (Osteo ntalacia) Sveksot (Rachitis) udud slet (czema) 7 Ringorm ( Tricophyton tonsurans) S kab 3) ( Scabies) Lus (Pedicztlince) 7 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Bor vrengning (Inversio uteri) Børdreining ( Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retevtio placent ce) Kastning ( Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) ( clampsia puerperalis).. Børbetændelse Metritis) Jurbetvendelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) 48 Klaphingstoperationer ( Operationes ob kryptorchismum).. 0 Kastrationer (Castrationes) ' 4 Overføres I ) Salt. ) Strongylus, Tænia. Aearus, Dermatophagus.

47 37 Ged (spèce caprine) a), '''i:i ' ''.,' Svin (spèce porcine) ) >,, Hund (Chiens) Kat (Chats).',,' ci ^, ''6' ',:: ),...,, 73..., :;,, 7.).',', 7'u, ' a),,,;', 4 ts,,, cz.,, 4, 9 `, a)..._,,,,i,:t '`) ''',:J, n,,,,, c.: ",...`' ) ', a) 0. t.'_ Tc 'T,' ''',.. 5 ''. t,a,.' at,c...,,,, _.,,,,,..._. 9 a) a ct..,, nf,,,,,,.z n,., c _,. t,''' ro,',.,' cs.:,,, ':t,..." Fjerkræ (Volailles) ''''c3) '', a.,'"an 7J ' ts ',, br 4.. 4,9 :4,,4,.4 `;' Andre dyr (Aninzaux divers) rici,' ' ',`',) cl... 0,` rd,' n ô,z,z _ 8 3 _ 45 _ _ 86 _... 6 _

48 38 Tabel VI. (Forts.) (Continuation.) Kristiania. Hest Ko Får (spèce chevaline) (spèce bovine) (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) CL) t 7) g cl) (;)., cu o verfort (travsport) Knell (Careivoma et Sarcoma). ov og klovlidelser ( Vitia t 0 0 )ielidelser ( Vitia oculorunt).. 30 Led og slimsxklidelser (Artic?(7iti ct bursiti) 43 Kirurg tilf. (sår, kontusioner, abees etc.) (Vulnera, contusiones, abcessus etc ) 88 Andre sygdomme (Vitia alia) Talt (total) I I 494 4

49 39 Ged (sléce caprine) Svin (spéce porcine Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) CL) a).) ".) a FtJ a.) co 4. '7 r'"j c 7!) rzs '7)4 0 "

50 40 Tabel TH. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques liest (sp"ce chevaline) Ko (sp)ce ovi /le) Får (spéce ovine) Sygdomme (Maladies) et 0 " ca J P;;; ' C P \`') r7., Miltbrand (Anthrax)..... Ondartet ødem (Oedema mali g lom?) Ondartet katarrha Heber (Febris ca la rrh(l is )da/igiut) Lungesyge (tyfus hos liesten (Pleu) opneumonia eontagiosa e(jui) Svinepest (akut) (Pneumo enteritis contagiosa suis).... Kronisk svinedifteritis (Diphthero enteritis chronica suis) Rodsyge («Rothau6) (Morbus 'U ber) Kiln dero sen (rythenta nodosum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Neldefeher ( Urticaria) Brandfeber (Morbus maeulosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom(Actinomycosis) Sxdstrengsforhxrdelse og bringesynister (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica cesium) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ouina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis emtagiosa pusfulosa equi) , Overføres _0 44 3

51 4 Akershus amt i 899. dans le département d' Akershus en 899). Ged (spéce calrine Svin spéce porcine Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 3'7" 734 z 40 r.c c a.) "C c C t' e C.) cd () 5 c

52 4 Tabel TM (Forts.) (Continuation). Akershus. Hest Ko Far (spèce chevaline) (spèce bovine) (sièce ovine) Sygdomme (Maladies) <., I To' a) : len CO 4, s 0 len z' ev Overfort (transport) ii ttveiskatarili og strengel (Koript, Pharyngitis et Bronchitis) 7 Lunge og brystbindebetæridelse (Pneumonia et Pleuritis)... 8 Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhè) ( Gastritis. Diarì/o) 3 Kolik, forstoppelse (Colica. Ob q ructio) 93 Akut diarrhe og blodgang aithuë a aci(t(' et dysenteria). Trommesyge Ty mpanitis)... Forgiftninger (Intoxicationes) VO ldsorme (Helminthiasis) Akut hjernebetalidelse (Meniny it i s acute) Kronisk hjernebetændelse (kol ler) (Fatuitas) 3 Blodiiiiii (If(emoglobinuria. moglobinaemia) Benskjorhed (slikkesyge) ( Osteo malacia) Sveksot (Rachitis) llududslet (czema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) 33 Uregelmæssige fødsler (Parties irregulares) 4 Misfostre (Monstra).... orvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent ce) Overføres I ) Bly, blyhvidt, salt. ) Strongylus, Tænia.

53 43 Ged (,Véce caprine) Svin (spèce _porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a) A. rti ct rzj s ;ti kl a) Z; er.; s tz 7 4) a.) a.),( s ;; d <, 4,) 7.) () d b.!) 4> (),t

54 44 Tab el VII. (Forts.) (Continuation), Akershus. Hest (spèce chevaline) Ko Far (spèce bovine) (spéce ovine) Sygdomme (Maladies). 5 e '7> e " a) 4 cs) ci 7)4 z C av c ;, '7 = rti o 0 verf (transport) I I Kastning (A bortus) Kai vo i ogsfeber (melkefeber) (cla)uipsia pueiperalis)... Borbetændelse (Metritis....uretamdese (Mastitis)... Forfangenh ed (Hordeatio. Kri thi(tsis) 8 Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismunt).. 5 Kastrationer (Castrationes) Knell (Carcinoma et Sarcoma) hov og klovlidelser Vitia ungvis) 36 Oielidelser (Vitia oculorum).. 4 Led og slimkeklidelser (Aracolitis et bursitis) 97 Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, abees ete.) (Vulnera contusiones, abeessus etc.)... 5 Traumatisk perikardit (Pericarditis tr(l onatica) Andre sygdomme (Vitia aha) Ialt (total) I I 5

55 45 ^ Ged (spéce caprine) Svin (spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chais) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) e ct.). ca tt it m tt 74 ) a) Z; d cu a (.) Qrs F re" a nzs r'i V e'" Tule ` ) d o

56 46 Tabel De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spéce chevaline) Ko Far (s fice bovine) (spèce ovine) sygdomme (Maladies). n 7> 6 %t CLS c; v a) 4 rz3 7:3 j% iltbrand (Anthrax) Ondattet ødem (Oedema malignnm; Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis aligna) Lungesyge (tyfus) hos hest en Plenropneumonia contagiosa NO) Influenza (Influenza Rodsyge (,,Rothlauf») (Morbus rub er) Knuderosen (rythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) 44 Neldefeber (Urticaria) randfeber (Morbus ma eulosus) K varke (A (ieniti s contagiosa NO)... 7 Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom (A ctinomycosis) Sxdstrengsforhærdelse og bringesvulsi er (Fibromy coma. A scoco ecus) 6 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) 5 Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, pharyngitis et bronchitis) 8 Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhè) (Gastritis. Diarrhoe.) Overføres I

57 47 i Smålenenes amt i 899. dans le Wpartement de Smålenene en 899), KatFjerkræ Ged Svin Hund (Chats) (sfice ca rine (spéce orcine) (Chiens) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) g 7J ts) rci 7; a.) ;. au c 34 ct b.() a) 4; 0 Tul cs :7;

58 48 Tabel TIM (Forts.) (Continuation). Smilenene. Hest (spéce chevaline) Ko Får (sy5éce bovine) (sfice ovine) sygdomme (3faladies) CL, () 7; cu re k.,. ts) TC, t;:o 0 cs el al Overføtt (transport) I Kolik, forstoppelse (Col/ca, Obst)'uctio) 34 Akut diarrhé og blodgang (Di ( rrhoea acuta et dysenteric'). 4 Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger '; (Intoxicationes) indvoldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebetændelse (Meninqitis acute) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Heemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge)(osteomalacia) Sveksot (Rachitis) dudslet (czema) 57 Ringorm(Tricophytontonsurans) Lus (Peciicu/ince) Uregelmæssige fødsler (Farms in. egiclares) Misfostre (Monstra) Borvramgning (Inversio uteri) Bordreining (Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta?) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis)... 3 Forfangenhed afordeatio. Krithiasis) 9 Klaphingstoperationer (Operahones ob kryptorchismum) il i Overføres I I Råddent kjød, mønje.

59 49 Ged (spéce caprine) Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat ((hats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) ) 7,.t..,b,,, ct, ),0 4,:,) 5 bi,. t,,. rd ii,:t 4,,,3 '' o '.ts,,.,.._ u cd `..., (),(z Po ;.. u S... a z,..._ v, u,. 5 z bi).,4,0 4 :,, ro a).,, 5.z.., b, ro 4,.; ca,,.'',, 0,z _. a ô ro,.. ",...,., al,_, ai Pics,.4:,..., a),;,a),(.,, 5./,, Po z s z; r'd 4, zi i. il) rt:7j l''' s '., 7,; o, 8,t o,,,,,,z 'i, 5 o `', a.), '0..., t t; rd ro i i 3 _ 5 5 _ _ _

60 50 Tabel VIII. (Forts.) (Continuation). Smalenene. Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) c'p). un a n '5 ', 4 ty) "(r) un c.) C an (;) b.() 4) n rdi Overført (transport) I Kastrationer (Castrationes).. 39 Svulster (Tumores) 0 fov og klovlidelser( V/tja ungvis) 38 Oielidelser ( Vitja oculorum). 3 Led og slimsveklidelser (Articulitis et bursitis) 3 Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, abees etc.) (Vulnera, contusiones, abeessus etc.) 98 Andre sygdomme ( Vitja al/a) Ialt (total) I

61 5 Ged (spéce caprine Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers), ssf, ';' 4z 74) ' stṇ' b0 its 7 ) g.) &; 5 t% t, ca II., I,

62 5 Tabel IX. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de in des animaux domestiques Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) sygdomme,7:7 r$a) s Tu' un.) a n c4 Miltbrand (Anthrax) Ondartet ødem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (PleuropneHmonia ( ontagiosa equi) Rødsyge («Rothlauf») (Morbus rober) Knuderosen (rythema nodoslon) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Neldefeber ( Ur ticaria) Kv{erke (Adenitis t;ontagiosa epi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Sædsti engsforha3rdelse og bringesvulster (Fibromgcoma. Asco coccus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et ()Lina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetpendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indige stion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) Overføres

63 53 i Buskerud amt i 899. dans le département de Busk erud en 899). Ged (spèce caprine Svin (spèce porsine Hund _ (Chiens) Kat ((hats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux a'ivers) cl j, 4,. ' k",..., ^ ,,,,,_,.. ), A c ) `?,..0 4, cs,... P*.tt a,`,',,..._., e 4,,z., 4 'C, 7;,,,. ).,,, a, Sz,.;',_(_,,,,?c lz.`'.' 4 G' d,..._.,,..._. a \ cu,, ` ;*),>) 7;.,. *` M'I'' a ':;. ) '' :r5, R 'ṯ' d a. ) f.'' ','..,.,,,.;7', CS)(' 4,'., a) rt,..., s, rd i::, G 7., a, 4.,,z,...;...,,,.,,,,.3 Z, "C,',..'y ' '.. '''' tn r, tx,,t,, 7.; 8 z,...) ''' 4,c,. : ) '',,, a ) 7)' o,,. 3 o.,, o...) cu...:. ' o,...) ' ctc% P,'C' a ( ct._',,_.'nj '.,.\::)., :3,...,..,... rc Pd,a... d' Z... _ 4 C) 30 i _ i _.. _.. 8 i _.. i _ 3 _.. i _ 5. i 4

64 54 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Buskerud. Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) CL),;;;', + 0 rt:s (ig o cis '5 74) rzs ;, *, Overført (travsport) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (T)jmpanitis)... Forgiftninger ) (Intoxication es) Indvoldsorme ) (Helminthiasis) Dreiesyge (H)jdrocephalus hy(latideus) A kut hjernebetwndelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) Osteomalacia) Sveksot (Rachitis).. Hududslet (czema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvnengning (nversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).... Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce)..... Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis). Borbetændelse (Metritis)... Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithi asis) Klaphingstoperationer (Operahones ob kryptorchismum) Overføres ) Kogsalt, arsenik, stryknin, lysol, eqvisitum. ) Spolorm.

65 55 Ged (spéce caprine Svin (spéce porsine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) (.) P:aa' tt 73 r. ) a) co 4 cu r'n sa) 4z), b", ;. r) 9' m czt :., ) $, z.;

66 56 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Iluskerud. Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Far (spèce ovine) sygdomtne zct " :3? 0 s, kn, CL) '"C "Z$ ct?, CS) Overført (transport) 505 il Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) hov og klovlidelser Vitia unquis) 0e] ide.lser ( Vitia oculorum). Led og slimsleklidelser (Articulitis et bursitis) K irurg. kontusioner, abces etc.) Vulnera, contnsiones, abcessus etc.) Andre sygdomme ( Vitia aha) Ialt (total

67 57 Ged (spèce caprine) Svin sp?ce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) rtd 0 0 a '7) cd R Z). G ). Tu" z ets 7') z z; R :t V 4 a 7 z ctl,c o p o :0' P z;

68 58 Tab el X. De vigtigste busdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spéce chevaline) Ko (spéce bovine) Får (spéce ovine) sygdomme (Maladies) e 7, 4, ro m t4 cu m 5 t% as cu cu e () Ce 5 z : 4 0 *Z4 c) 4 Q i\i ilthrafl(t (Anthrax) Ondartet katarrbalfeber (Febris catarrhalis maligna) Influenza (influenza) Rødsyge (K, Rotblauf») (Morbus ru ber) Knuderosen (rythema nodosum) Zosen (Lympliangitis. rysipelas) Oj Neldefeber Urticaria) 4 Kværke (Adenitis contagiosa equi) 43 Tuberkulose (Tuberculosis)... StrMesopsygdom (Actinomycosis) Sfedstrengsforhxrdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Asco coccus) Ihalpesyge (Febris eatarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et )vina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) 89 Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. 4 Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Dial. rhoë) Kolik, forstoppelse (Colica Obstructio) 63 Akut diarrbé og blodgang (Diarrhoe*a acuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis)... 8 il il Overføres I

69 59 Jarlsberg og Larviks amt i 899. dans le département de Jarlsberg el L arvik en 899). Ged (spéce caprine) Svin spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a.) ( (L) u 7, a) () sz c d ;t 0 r'd Z> r'd a),.+z) a) 4 ; o 5 3

70 60 Tabel X. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Larvik. Hest (spèce chevaline) Ko Far (spéce bovine) (spèce ovine) sygdo in in e (Åhiladies) Tu' rq +Zt??, I.=4 c; Overført (transpo)t) Forgiftninger ) (Intoxicationes) dvol (Isorme ) (Helminthiasis) I )re iesyge (Hydrocephalus hy (lati;letts) A kit t j ern ebe amd el se (He gitis acuta) Kronisk h) ernebetrendelse (koller) (Fatuitas) Modal in ( mmoglobinuri a. Hcemoglobinaemia) 3enskjørhed (Slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksof (Rachitis) Iludndslet (czema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partits irregulares) Ilorvrængning (Inrersio /uteri) 3ørdreining (Torsio uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (clampsia puerperalis).. 30rbetændelse (Metritis).. Jurbetcendelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes) Overføres I ') Sop, stryknin, slangebid. ) spolorm.

71 6 Ged (ssléce caprine) Svin (.s:fice porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) ci, a I> :7,, <L),.)./"... a...^. cl.) r", 0 < ),., :',.',4, ' '',::, t), , '., 7' 7,...", ) Z, e" 7') P., ; '',. t ) '',.". '',. " 4) o Z t 7 4) ' ' ) '4 4, ',.,,,,,,..,, 4_ t ), `;;, ', iz,., _., c, ),,t,, 5 b.,,,,,, (D '",, a ;', CT.5 'b,, _,... :tzt e,.. q.,,0,z',, L ',..; 0,, J IN' 'z..,,0 4:; re ', z..., : z,',nt ca m a, '. S').' r; So d l, a, c3,,c:t.; ' mz ;C:; 'z 'T', rc:,..z P.8...,...,_, ''..., _, ''Ci.3 '..._, i _ 5 i 4 i

72 6 Ta bo X. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Larvik. Hest (sléce chevaline) Ko (sfice bovine) Får (spéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7) ) ) Z nu a Cs nu e r, i 'd g 40 a) 4 a Oun Overført (transport) Kræft (Carcinoma et Sarcoma) hov og klovlidelser Vitia ung cis) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimszeklidelser (Arti colitis et bursitis Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, abces ete.) Vulvera contusiones, abcessus etc' Andre sygdomme (Vi/in aha) ; Ialt (total)

73 63 Ged (spéce calrine) Svin (sibéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr G4ninzaux divers) a), (i.,,, a.),; ' ;r:s,..," i tcs ' ', '', 'ti '',, '' ''.,, rizs,,..., tx,,_ Q,., 7) 't,, CO Tij,. 7, ''. o'. c ' ci ) 4: 00!L) ' ') cu '`,' 5 t%!,) eu ',', 5 ',. ad, rct ;,.. '',,,c) *,, rt t', 0 ','', ro.,, rt ;. z t.; Z4' d.._., ti, ts,z, cd ar., ti) c? cts,..,.., t).. i az, cs,, ki a,,o cl,.., r0,z,,,,, '''' tt,.._., rtil 7i`,, rri... e `,,.., b,,.,`,' '.. ' n '",,: rc i; '),, _

74 64 Tabel xi. De vigtigste htisdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spèce chevaline) Ko (spece bovine) Far (spéce ovine) sygdomme (Ma /a dies) ) s. R t,ṉr,( () ne infiltl)rand (A nthrax) Ondartet ødem (Oedema maliglimn) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia confagiosa eg ui) Influenza (Influenza) Svinepest (akut) (Pneumo enteritis contagiosa suis) Rodsyge («Rothlauf») (Morbus ru ber) Knuderosen(rythenia no(losum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Neldefeber Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kv xrke (A(lenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom(Actinomycosis) Sredstrengsrorliferdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Asco coccus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canunt) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et 0 vina) Altindsyge hos hesten (Stoinatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskaiarrh og strengel (Kor yza, Pharyngitis et Bronchitis) Overføres

75 65 i Hedemarkens amt i 899. dans le département de Hed e mark en 899). Ged (spéce caprine Svin (spéce porsine Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers).),,0 cs n,s a) 4 ci 7,4 c,:fê5 c ^ 'ZS,

76 66 Tabel XI. (Forts.) (Continuation) Hedemarken. Hest (spèce chevaline) Ko Får (spèce bovine) (spèce ovine) sygdomme (Maladies) rt7j CI) cs ne J 7') 5zcti ne** ' CU ts) rcj 7,4 5 Overfort (transport) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... 6 Fordoielsessygdomme (indigestion, in og tarmkatarrh, (liarrhé) (Gastritis. Diarrho6 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoéa acuta et dysenteria) 8 4 Trommesyge (Tympanitis)... 3 Forgiftninger I) (Intoxicationes) Indvoldsorme ) (Helminthiasis) 50 Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetwndelse (Koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hm moylobinaemia) 8 Benskjørhed (slikkesyge) (Ostcomalacia) Sveksot (Rachitis) liududslet (czema) 86 Ringorm (Tricophyton tonsltrans) 3 Skurv (Rims) Skab 3) (Scabies) 9 Lus (Pedieulince) 77 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) 3ørvrtengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri) Overføres I I 3 I ) Kogsalt. fosfor, kviksølv, parafin, kalkvand, potetesgroes, Wolfske piller. ) spolorm.

77 Kat (Chats) Ged (spèce caprine Svin spèce porcine) Hund (Chiens) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) e rs'a' s at ` (:`, 7)( (.) ",; s rz'5.) s ft,', rt:! 74) z Dermatocoptes,

78 68 Tabel XI. (Forts.) (Continuation.) Hedemarken. Hest Ko (spèce chevaline) (spèce bovine.) Far (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) I o () 7.) n 764 t..s) 74) Overført (transport) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta,) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis)... Borbetændelse (Metritis)....Turbettendelse (Mastitis;... Forfangenhed (Hordcatio. Kri thiasis) 7 Kastrationer (Castrationes). 47 Kræft (Carcinoma et Sarcoma) hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) 8 Oielidelser (Vitia oculorum) 35 Led og slimsveklidelser (Articulitis et bursitis) 87 Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, abees etc.) (Vulnera, contusiones, abcessus etc.) 50 Andre sygdomme (Vitia atlet) ;5 0 0 Ialt (total) I

79 69 Ged (spéce caprine Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers).) d) ci cg :48 rt:j d) rt. S ,

80 70 Tithe' xile De vigtigste littsdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spèce chevaline) Ko Far (spèce bovine) (spèce ovine) Sygdomme (aladies). 5 S Raslesyge iltbrandsemfysem, Rausehbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrh,alis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) 6 IZodsyge («Rothlauf) (Morbus ruber) Knuderosen (rythema nod. sum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) 7 Neldefeber (Urticaria) 5 Brandfeber (Aforbus maculosus) 5 Kværke (Adenitis contagiosa equi) 403 Tuberkulose (Tuberculosis).. Strålesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforhoerd else og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 3 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum). Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et 0 r in a) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) 5 Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bron hitis) 445 Lunge og brysthindebetwndelse (Pneumonia et Pleuritis) il 6 7 Overføres I I

81 7 i Kristians amt i 899. dans le département de Kristian en 899). Ged (spèce caprine Svin spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) ),) u ct / 4. ;;,,c ; ' 0 e, a....' a, , ce, Q.: '.,3 "; ' 8 '''' r,....,,,,,,.. 0..), 4 tsa,,, r...;:, 7') ''' P'' i;'., c...,,, u 4 I ci,.., (0 ";',, a Z ci.) 5., :::,L,... Pt ^, 7,, fl?,,`;' ' c/z, rc :44 P.o C,, S 8 a C,I' ", ct.: ) rcs s z,,,,, ().::.) 'c)n bk., o z.,4 4> a),,, (i),,,p; rcs., 7,,'., ",:o = Ft ts) ô tv, o ' ef, s:'.' `..') rci ro i i... _ 7 i

82 7 Tabel XLI. (Forts ) (Continuation Kristians. Hest (s.pece chevaline) Ko Far (spèce bovine) (sléce ovine) Sygdomnie (Maladies).$ z cf. <.) rsn un, an 7., :3},3 Ft,S rz' an rz; 47)' 't4 cs c.) un Fe 4 Overfort (transport) 89 I Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, dial rile) (Gastritis, Dior ).hc)e) 08 Kolik, forstoppelse (Col/ca. Obstructio) 38 Akut diarrhè og blodgang (Diarrhoëa acuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger i) (Intoxicationes) dvol(lsorme ) (Helminthiasis) 49 Dreiesvge (Hydrocephalus Ii ticle Kronisk hjernebetuendelse (Koller) (Fahcitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) ;enskjorhed (Slikkesyge) (Osteomolocia) Sveksot (Rachitis) flududslet (czema) 56 Ringorm( Tricophyton tonsurons) Skurv (Favus) Skab (Scabies) 7 Lus (Pediculinm) 0 uregelmæssige fødsler (Partus il irregulares) Børvrvengning (Inversio uteri) 3 Bordreining (Torsi uteri).. 9 Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) 70 Kastning (Abortus) 50 Kalvningsfeber (Melkefeber) (clampsia puerperalis) G Overføres I I Arsenik, kogsalt, rottegift. ) Ascaris megalocephala.

83 73 (spece a,, ;47i 'N',' _3 Z, ) ct '' Ged caprine),..) 4_,,?, ca,,,,. ''' 4',,', a), r i Z '' a '','',..,.., Svin ( spe t e porcine) rt:,..:.,), '', z. C `, d ' ' Hund (C h i en s).4., 4,,, <,.., rc,<,'' 7) " 0. ''' c' d "'. ' cu.... rcs.., 7) P Kat (Chats),.., 7, cu, cl) (ç' a' (),...''C't '. ^Z ci..._., st' a ' i r TJ :3 ''' e,i'. t... '.., 7z..._... tt ' C i a,ô: rc:j,,,,, '9 ç'. % :.8 ' ''''' &i'' rc).?? ''' S,'', Fjerkræ (Volailles).4..., a),,,, c '' Tu', k ^b "'''') e L',&).., ") a t... rc,';', tvo '' o l',,, ' 'U,, Z'' ' ''' 4Z', rcs,..._, Andre dyr (44 n i in au x div ers), ) i,, ^z ''', 7 d,ib.''' d ' `'' '.. a it:i bn, 4),... 3 G _, _

84 74 Tabel. (Forts.) (Continuation). Kristians. Hest (s, èce chevaline) Ko Far (spèce bovine) (spéce ovine) sygdomme (Maladies) ) 9d) 74) 5 r% " c ne, 4",)av rzs 596 O verført (transport) Pørbefrendelse (Metritis)... Jurbetvendelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Kri thiasis) Klapningstopel ationer (Operationes ob kryptorchis)flum).. Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hoy og Klovlidelser (Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimseklidelser (Araculitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, abees etc.) (Vulnera, contusiones, abcessus etc.) Lungeorm (Pneumonia verminosum) Andre sygdomme (Vitia aha) Ialt (total)

85 , 75 Ged (spéce caprine) Svin (s.fice _porcine) Hund (Chiens) a),,. Kat (Chats) cu. 49, () ;.s 'C.,' ' '':i '±6 ' ''' t '48'c,S) i, e",:),,,,:),,..._,, "7 '' 7, ",,u 7j...,,,,o a) 4 (), tva c) c) ''?' z (;) ro 4_ 4 ro i.... =,..0 r"48 4Z' a) 4.ci ;....,,4 c. z. ' rup ztzt 0 I: ;" =9,.': '..., () '' Fjerkræ (Volailles) a..),,, 4,: l'n' 4,,b40.c..., v ro a o 0 ta, 45 t,..' :3 C., 0 4. ) '''' `' a '' cd.. ki a,, ca ` ' a,,, c, P,C't a ci '.C 4,,,; Andre dyr (Animaux divers), o za., a T., 7; o, *C4,(.,j0,',' _;, ' _i_ i _ 3 _ Æsel.

86 76 Tab el XIII. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (sléce chevaline) Ko (spéce bovine) Får (spèce ovine) sygdomme (Maladies) a),,,d Ft 5.8 no r vo ^z \ I iltbrand (Anthrax) Raslesyge, andsemfy sem, Hauschbrand») (Anthrax em y sem at osus) Ondartet ødem (Oedema malign/um) On el artet katarrhalfeber Febris cat arrh alis malign a) influenza (Influema) Rod s vge (4.Rothlauf,) (Morbus )'ui)er) Knuderosen (ryth em a n 0(0 sum) losen (Lymphangitis. rysipelas) Neldefeber ( Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contayiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Sti a esopsygdom(a ctinomycosis Swdstrengsforbverdelse ogbringes vulster (Fibromycoma. Asea coccus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis cpizootica canu)fl) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccin a et 0 vina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ry za, Pharyngitis et Bronchilis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis) O verføres ) Smittede af en hest, lidende af strengel.

87 77 i Bratsberg amt i 899. dans le département de Brat sb er g en 899.) Ged (spéce caprine) Svin (spéce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) C.) ct.) a 7, rt 3) 7; a) e;, cl) 7) z 7r z, a 4`Z es,zt cll a.) c;,,) :r 74) ct '7') 5 z 3 3 Ii

88 78 Tab el XIII. (Forts.) (Continuation) Bratsberg. Hest Ko Får (spèce chevaline) (spèce bovine) (spèce ovine) sygdom in e (ilfaladies) ^cs a rt:j 5.. s Overfort (transport) 94 3 I G 4 Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, (Tian hé) ( Gastritis, Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (DiarrhoCa acuta et dysewteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebettendelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (kol 9 ler) (Fatuitas) Blodurin (Heemoglobinuria. Heemoglobinaemia) 33 Sveksot (Rachitis) fududslet (czema) 9 9 Ringorm (Tricophy ton tonsurans) Lus (Pediculinee) 6 Uregelmæssige fødsler (Farms irregulares) 3 Rorvramgning (Inversio /uteri) Pordreining (Torsi uteri).. Tilbagetoldt efterbyrd (Retentio placentee) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis)... Borbetændelse (Metritis) Jurbet pendelse (Mastitis) orfa n get) h e d (Hordeatio. thiasis) I I Overføres I

89 79 Ged (spèce caprine Svin spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) () rt a) g 4: r g 't c(,) a) rzj ts) r" ) r e 7)." t a.) a u c ".7) , ( 4 75

90 80 Tabel XIII. (Forts.) (Continuation) Bratsberg. Hest Ko (spèce chevaline) (spèce bovine) Får (spèce ovine) sygdomme (fa7aclies) Tu' 5 z rd I cu rd 5 ct, c(?., titi a.) 734 () ti ci titi 437 Kastrationer (Castrationes) flov og klovlidelser (Vitia Ingvis) Oielidelser (Vitia oculormw.. 7 Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sar, koutuabees etc.) (Vub(ra, contusiones, abcessus etc.) Andre sygdomme (Vitia ' Ialt (total) I

91 I 8 Ged Svin (spéce caprine) (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) d.,,, 0.) :j (i),, ', F4 6' '', r :.. 5 L 'l a. a.:. ;., ' ''',,, T. Ai,,, ;$. i 4..>,, :;",.. A, "Z.;.,...,...,,., "J.), R** 0 4' ;,,, '''.' t) 4: flo r,.. 0_, '.,',:, '''' cu Z,' '.0 at.' o.,,;, 4 0 `') b,do...,,, z ',.; A.I. : Z. ' é.. :., Nc. cs, 45 ''' r '.8 ', rçl '' rzs tt...: t3.,,a Fjerkræ (Volailles) ().,.7. r Andre dyr (Animaux divers) a) j,. a), rd.4,4 rd '' a t", a rzs o 4),, rd... 0" _, (3..), gi),,,. c '.,. ).* 7:.s I _ i,', Z ' 'C'.;. 0, *i.' rci?,±,...,.. _ 6 4 8

92 8 Tabel my. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques MM. Hest (spèce chevaline) Ko (s.fice bovine) Får (spéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7') 8 ts) 7:6 5 rcj Miltbrand (Anthrax) asl esyge, miltbrandsemfysem Rausehbrand») (Anthrax em physematosus) Ondartet ødem (Oedema maligpunt). On dartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) llødsyge (.Rothlauf») (Morbus ru bei') Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Neldefeber ( Urticaria) 3 Kværke (Adenitis contagiosa equi) 0 Tuberkulose (Tuberu/cosis). Stedstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Kopper ( Variola, Vaccina et viva) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) 6 Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) 3 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Lutterstald (Diabetes inspidus) G li Overføres I 09 5 I

93 83 i Nedenes amt i 899. dans le département de Ne den es en 899). KatFjerkræ Ged Svin Hund (Chats) (spéce caprine) (spéce porcine) (Chiens) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 7":s 76) g.) g cu 4: 5 z c." 0 tt 4) 74, 44 ii G ') il 3 47 GIliiil ) Abe. Militer lungetuberkulose.

94 84 Tab el XIV. (Forts.) (Continuation). Nedenes. Hest Ko (spèce chevaline) (spèce bovine) Får (spèce ovine) sygdomme (Maladies) a.) 4) () z, 4' nu rzi to cd = nu '"C o ca nu $.4 ct) r'0 r'64 Overfoit (transport) 99 5 I 04 3 In(Ivoldsorme') (Helininthiasis) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria moglobinaemia) Benskjørhel (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Ilududslet (czema) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Bormenuning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (R,ctentio placent(e) Kastning (Abortus).. Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis).... Børbetændelse og septichmnisk kalvningsfeber (Febris puerperalis. Septichtemia puerp.). Jurbetændelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Ialt (total) I ) Tænia morginata hos hunden. `) Besætninger.

95 85 Ged (spéce caprine Svin (spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) _ Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) rd '4: rt:i '' a,t3 G.),. a),, a),,, a), a),. "0 ": *, bq Z ')' ', t, 4.,,..., ) t "Z 8 0, 7') 0 ', 5 k.,0 (),,,, ' u '' 5 ZD Zik,t 'u. a 0. `,:,"C 'D a) c',' () 0 7,` 5 ::0' ;',, r Li... 0 ", ;,3 :8 : i c s',' tt s,.', ct \._ 0 t ), ) 5 *.'.,. r:, +.", '" CS *,.. 0 '''',!?.,. ' ) a t ts). ca, ),?, cs) ô' cd._, t s t,, ctl_.., r,o' ca..,...,zt ;,,,, 7., rrc,i,.. P.,Z, rt.t., t rd..., t., rid tt..._, ^d t P' P... 0 _... rd t..., '' f 47 6 _ _.. 8 _.. 0 4j., _,, I _

96 86 a b el X v. De vigtigste husdyrsygdomme i (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Far (spèce ovine) sygdomme (Maladies). o ca rrc3 P rt:; 7 ne rt) c r,4g 7') ne () r0 rc Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem («?auschbrancl») (Anthrax enlphy sematosus) Ondartet Mena (Oedema malig n) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis?naligna) Rodsvge ((RothlaufD) (Morbus rub' er) Knuderosen (rythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. rysipe las) Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus ntaculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Strhlesopsygclom (Actinomycosis) Smdstrengsforhverdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et ()viva) Luftveiskatarrh og strengel (lioryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthinclebetoendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordedelsessygd.omme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) il Overføres

97 87 Lister og Mandais amt i 899. dans le département de Lister et Mandal en 899). Ged (spéce caprine) Svin (spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) r" o cu z,t t, rti +? s II 4.) "Z> o to 7:3 4.) 4: rcr, ct3 o 5b o o Q o,

98 88 Tab el XV. (Forts.) (Continuation). Lister og Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (siske ovine) Sygdomme (Maladies) r4a' g cd 7S ts) rci 7r) CS ne ts rzs, 7,4 ne 4,) Overført (transport) Akut diarrbé og blodgang arrhaa acuta et dysenteria). 3 Trominesyge (Tympanitis)... Forgi ftninger ) (Intoxicationes) I ndvoldsorme ) (Heiminthiasis). Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcernoy/obinuria. Hæmoglobinaemia) enskjørhed (slikkesyge) (Osteo malacia) Sveksot (Rachitis). Hududslet (czema) 3 Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) 3 Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) 3orvnengning (Inversio uteri) 3ørdreining (Torsio /uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis) Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) 6 Kastrationer Castrationes) Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) 44 Oielidelser ( Vitia oculorum) Led og slimsæklidelser (Aram litis et bursitis) 47 6 Overføres I ) Salt. ) Bændelorm, spolorm.

99 89 Mandal. Ged Svin Hund (spéce caprine) (spéce porcine) (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 4": a; '64 a.) 4., ; 0 4 rri z " rzi I I a).'4 8 tt ri ) 4 s CT; a r4e' ct I

100 90 Tabel Xi. (Fats.) (Continuation). Lister og Hest Ko (siéce chevaline) (spèce bovine) Får (spéce ovine) Sygdomme (Maladies) 4) )4'..0) FCJ 7: rti) no st; rci 0 Cid no.) G, e) no G Overfort (transport) Kirurg. tilf. (sår kontusioner., abees etc.) (Vulnera, contusiones, abcessus etc.) Andre sygdomme ( Vitia alia) Ialt (total)

101 9 Mandal. Ged (spèce caprine Svin spèce _porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 4.) 7) 764 z 4(}3 t;,) ^c. a) 4., a Z., 5 (L) au rz) 7)4 5 a eta' t.9 73 c.d

102 9 Tabel XVI.De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest Ko (spèce chevaline) (spèce bovine) Far (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) 43 7.) z cd a) **?' k o 'Zt 45 rci Miltbrand (Anthrax) 7 Bråsot (Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) odsyge (grotlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (rythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Kværke (Adenitis con tagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Sxdstrengsforhverdelse og bringe svulster (Fibromycoma. Aseococcus) 7 Hvalpesyge (Febris catarrhalis cpizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Difteiit (Diphtheritis) Kopper ( Vuriola, Vaceina et Ovina). Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bron chilis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigo slim), mave og tarmkat arrh, diarrho (Gastritis, diarrhoë) 88 Kolik, forstoppelse (Colica, obstructio 5 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoëaacuta et dysenteria) li O verføres I 4 3 I

103 93 i Stavanger amt i 899. dans le département de Stavanger en 899). Ged (spéce calrine).;.i ',:.., ' Ç Svin (spéce.porsine) Hund (Chiens). Kat (Chats) a. a a ;). ;4, )), 75 *,.4e? ',,' a...,,. c) 4,,:l.) i:; rsn ;,,t fli ::.?, c.).4' ''' cu ', R, z.) tt s,., 4n, '' ;.,,n Z,`,' 7:3 ;4..,_,..'" s o cd,..., n o cid,,; tt 0 'o s...,..,,..,,., rzi :',.. ' 73 b.0 7i.,, 7) Z ' 8..., ci ro..., t!,_..., ro, _ Fjerkræ (Volailles) cu ' '''e' ',`,' s,.,, rcs a), i 75, tm.:. r)", c, '' Z Z,', cd,, 4,,,J0 ti, Z Andre dyr (Animaux divers) rci.::! cl?,,,,,, G 75 Z' 't0 ', ' 7; tx,,, o,,, Z <:", c7s \. 4,,C 't; i i _ 8,.. 5 8') 8.. _.. i i _ ) Hons.

104 94 Tabel XVI. (Forts.) (Continuation). Stayanger. Hest Ko (spèce chevaline) (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomme ((Vida di es) Tut Z!, * Cd a co ';,) ne s cu sit rd4 Overfart (transport) I 4 3 I Trommesyg3 (Tympanitis).. Forgiftninger l) (Intoxicationes) In d voids o rm e ) (Helmintkiosis) Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acute) Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemio)... Benskjorhed (Slikkesyge) (Osteomolacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (czema) Ringorm (Tricophyton tonsuvans) Lus (Pedic?tlince) Uregelmuessige fødsler (Partus irregulares) Barvrængning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent ce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis).Turbetændelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser (Vitia 7 tngvis) Oielidelser (Vitia Morton) Overføres I ) Kromsurt kali, mugsop. ) Spolorm, bendelorm,

105 ' 95 Ged (spèce caprine Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Andiimaux vers) a), 4, c., r. '. r `, ' 9,:,' :,a,,3,.!.) 7, 4, rcs :, eg,,. 7 a),,, 47 '' \l' a). 4 ) k. Z.,) 7) Z,, 8 5 ci, '' ',,' z,,,.', n.'.,, 'ci :: c',.:' ca ai,z a' c d \. '%,I, 4) ''' ''.0' Z.4 ;,..., rtj t3.....,,"cl s i:,,z rcl..." <).., 7. ), 4 Z., '?'', ça... ',,,:',3' ai,:t Z u.,,.. rri t3,.,t :,s, rrj ''..,..., 0 9 c, ' '', d) :i rcs a,z b4, o ' ) '' D ' : ', fdi "J 74.) g '.9 c /., d) '7,; a t tx.., o () ''' ici.... _.... _ _.. _.. _.. _.. _.... _

106 96 Tabel XVI. (Forts.) (Continuation). Stavanger. Hest (spéc e chevaline) Ko (spéce bovine) Far (spéce ovine) sygdomme (Maladies) É) g, c), r r`l) rcs ;", ci),53 Overført (Transport) I Led og slimsceklidelser (Ara (ttlitis et bursitis) 5 Kirurg. tilf. (stir, kontusioner, abees etc.) (Vulnera, contasiones abcessus etc.) 39 Cerebrospinal meningitis (meningitis Cerebro spinalis)... Godartet beskelersyge (xanthema genitalium benignum). 3 Smitsom katarrhalsk hestesygdom ( Catarrhus epizootiens) 7 Andre sygdomme (V/tja aha) Ialt (total) J

107 07 Ged (spéce caprine) Svin Hund (s.fice porcine) (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) 74 cu 7ND 74, c"s 5 rri a) 7,' cv 7,` rd,rd '' 0 f7,`, 0 7,j () 7,. 7,:: cll 7, 'CI ;,,t '48' ",, 75 0 '' "cil 0.) tz), 5 'cf,,, :ii 5 r.,, cy '. ),, ":8 g '4' 39 0 I

108 98 Tabel XVII.De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomm e (Maladies) 7. z rc; () : 43 t 0 7] s ) 4`," u $),0 Ft c 7: Miltbrand (Anthrax) Rosen (Lymphangitis. ry sipelas) Neldefeber (Uyticaria) Kvoerke (Adenitis contagiosa ecrui) S{edstrengsforhuerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Dift erit (Diphtheritis) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Trommesyge (T)jmpanitis).. Forgiftninger l) (Intoxicationes) lndvoldsorme) (Helminthiasis) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Hududslet (czema) Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Betentio placentce) Kalvningsfeber (melkefeber) (clam_psia puerperalis)... Jurbetændelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) o 3 0 verfores I Saltforgiftning. ) Bremselarver,

109 I ' 99 i Stavanger by i 899. dans la ville de Stavanger en 899). Ged (spéce caprine) Svin (spéce _porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr G4ninzaux diveis) ' < 6 't,..' ct... cu., (L) (',.c..' '<, e;; () c7'' ' ci li' '. a z...0, a.) z:',. cz,.., cu ''' '6:, 4, t r` )sc a z, 0 ''._ 74,., ' t..,9 as..._.,,,,. ZS ',',), : '' '',... 9, :8 4, ; t, () tï ) r 4. ' 0, leit' t,, n o,,,...z,,,j,,,,.:,,) at..._. v 7: t a o...,,,, 7. ii FtZi '.,' ''.L *, tu ; rci e Ô rci '..' bi), o, e',,.,li,4 '0,.') 6 ',) 4,') rt ts),,7 ;...,, tn, o,..., Ct ',...,,...,.... _ i ,... "..., ' '' _ * ' '.. *.. "..... _ i _ ).. _ i. 0 i Taenia Coeunrus, Hons

110 00 Tab el XVII. (Forts.) (Continuation.) Stayanger by. Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomme (Malad/es) S' :nt a) Cis s z Q '' 'c; (Z, rzs Overfort (transport) Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hoy og klovlidelser ( Vitia unyvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsxklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sur, koutusioner, Aces etc.) ( Vulnera contusiones, abcessus etc.)... Smitsom hestesygdom med katarrhalske symptomer (Catarrh,us epizoticus) Andre sygdomme (Vitia alia) Ialt (total)

111 , 0 Ged (spéce caprine)... Svin (spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) 4,... Fjerkræ (Volailles) a, '',, a.) /"...", (),.., (.),',..., 7:, ''' 4,., ; : \i'3 rc 'l ''.,3' ro,:," ',4,, 74u,%3 73 :'' Ill ": 7.) o, a),...,,.... c k,. 0 e, ;' ``) ' e ':',...., S ) '' e'` 5 cu ',, b c'^ Z., 4 +4 ', rd.4`'. '' :.0' Z rc ''''' 0 * Z;' :8 *.' r" ') 0..i:?,r5 4 '' rt) '' 0 ''' e Cti \." ii c''..." ts) 'Ô cd.., *4 ' cl s...c. :.% r'.8 '',4..7,,, PI:J :',,,' Lu,, ^. rt:j ;,,,,..._., tt a 4: rcj..._. +'' ''' ^:,...c:i...,s):'?:d,., I'd ;:.._.., &C 4..,J flj.._...,..._. e,'. '7 tt,..._, r. 4,.., s R ;, eci... Andre dyr (Animaux divers) () '' 4', "cs,,,, Z)' _ 0 _ i I ) b,0 C' ' _.. i _. _.... _ rt s ô rci ;,, b4,,, () (...) R,',L4...

112 0 Tabel XVIII.De vigtigste busdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest Ko (spèce chevaline) (spèce bovine) Far (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) rci cu 4: r'd un C o un no r"c 7) ai 7:) Miltbrand (Anthrax) rtiot (Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrimlfeber (Febris catarrhalis maligna) Rodsyge (dlothlauf,,) (Mois ruber) Knuderosen (rythema nodo sum) Neldefeber (Urtiearia) Kværke (Adenitis contogiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom (A ctinomycosis) Sædsti engsforbærdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Ascococcus) Iivalpesyge (Febris catarrhalis epizootica (canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et )vina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetaendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (Indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger ) (Intoxicationes) G 6, il Overføres I ) Kviksølv, Arsenik.

113 03 Sondre Bergenhus amt i 899. dans le département de Søndre Ber genhus en 899). Ged (spèce caprine) Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) c7. It' rci st 7.,, 46" 5.4, ec) d ^.0 a) 4., 5 rzs n 5 0 `, = N tst tv),,3 rti

114 04 Tabel XVIII. (Forts.). (Continuation). Sondre Hest Ko Får (spèce chevaline) (spèce bovine) (spèce ovine) Sygdomme (Malaa'ics).) 4: Y Ô cu P a) 4. O verført (transport) I 37 In voldsorme (Helminthiasis) 0 Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) K;onisk hjernebeteendelse (kol ler) (Fatuitas) 3 Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (czema) Ringorm (Tricophytontonsurans) Lus (Pediculince) 46 Uregehmessige fødsler (Pallas irregulares) Borvnengning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) 6 Kastning (Abortus) 50 Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis) Borbetændelse (Metritis) Jurbetamdelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) 9 Kastrationer (Castrationes).... I 46 Godartet katarrhalfeber (Febris 6 catarrhalis benignum) 5 Andre sygdomme (Vitia aha) Ialt ((otal) I Spolorm, bændelorm.

115 05 Bergothus. Ged (sp?ce caprine) Svin (spèce porsine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 'a.'ä. 7) (, Q) () ", a,i; n r,..4.,) r ''!' rici ts 'd a... ''',:' ' Z' Tul S b z ''''' c,4'.', 4.) '..,` 4, ai ''' '' rci...,...,, cu `) 'cl "' is..._. F'd ', :.'., 7" ) '''''' ct,(3, ''''. :8 ''' 'i t', rcs 't,' ') '''' r,,j Q ô..._., rd, "?, '8 tt g 4 '''' cd,, '' r) '' ki.,:s ti a '.,..." 'I),r, :,' I. ': i ;,', 43 : 7>) r. Z,t ra ti bi) Z rd ti tan.: 8Z 0, 7.) (. z '''''' al.), 0, =,''' m,.`..). ' 'I)`?. :0' rd' t rt:i Z I _.. _.. _

116 06 Tabel XIX.De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (s/4ce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) a.) C.) n cd ne*4' ek n Tu' ct rcs c ek Mi thrall d (Anthrax) Brasot (Gastromyeosis ovis).. Kværke (Adenitis co ntagiosa equi) hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica eanum) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bron (hitis) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) ( Gastritis, Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Hududslet (czema) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentas) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia Fuerperalis).. Jurbetcendelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, abees etc.) (Vulnera, contusiones, abcessus etc Ialt (total

117 07 Bergens by i 899. dans la ville de Bergen en 899J Ged (slèce caprine Svin s:fie? porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) () ro Zi m' t4,(l)a ',I F.0 0 cti ct 3 4 t i. 36 4

118 08 Tabel XX.vigtigste hustlyrsygdontme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spéce chevaline) Ko (spèce bovine) Far (spéce ovine) sygdommc (Maladies).) t. r,'6 z ).; rci au c no a u Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem Rau sch brand, ) (Anthrax empysematosu9) B rasot (Gastromycosis ovis). Ond artet katarrh al feber (Febris (atarrhalis maligna) Smitsom klovsyge hos fåret (Paronghcia contagiosa ovis). Knuderosen (rythemanodosum) _Rosen (Lympliangitis. rysipelas) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Sædstrengsforlmrdelseog bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis cpizootica canum) Stivkrampe (Tetavus) Kopper (Vayiola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetwndelse (Pneumonia et.pleuritis)... Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé). (Gastritis. Diarrhoe) 8 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Overføres I 58 9 I I 7

119 09 i Nordre liergenhus amt i 899. dans le département de Nordre Bergenhus en 899). Ged (spèce caprine) Svin (spèce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers),.., l,..,.., C ' v. \_,.. 3 _.0 4.., ti tj cu.: rcs, sô ''' ''' c)..,.:,.,'. cg = 9 Ca:_., ', /"% 4.,) :.' cp 7z d sk',i,..,, ''J t,, t.'" s''. r. Z.;,:..% ', ', ',......,,,,,,, v r cu. z. `,. d..`").. IL,) (.,' gm,,,, '6',, 7 ) cs '''' CI Z ":' e''',,,,..),... '," cd '?,,P, :.! gn zt ki m.,4 ^,.. r",::; '\t '6) :'.> sz 'CI '''. ' CD, 7. 5,,' cl, ) ' s C',,, o <),0 :,:t 7:5 *.t V, c, ( Q, 7:,..., a..) `"), $4, _ fi i. 3 _.. _ _..,

120 0 Tabel XX. (Forts.). (Continuation). Nordre Hest (spèce chevaline) Ko (st ce bovine) Far (spéce ovine) sygdomm (Va/ad/es). 0.),,,, r Tu" '' '' '':)' if, rt"z c' ''' L" 'S',...._ '' '":' _, a..), 7,' '" c' ''....,. '') `;'', 5 4:', t Pc.,,, ',, a),.,, i,,, `.' r$,,.) '.' z ' :.C' 4 ri, '). a,,._, t ',,:,,.., n....., Overført (t ransport) (3 9 7 Trommesyge (Tympan tis).. Forgiftninger ) (Intoxi 3 ationes). 4 Indvoldsorme ) (Helminthiasis) 64 Akut hjernebetændelse (Menin gitis (Icuta) Blodurin (Hcemoglobin? ria. licemoglobinaemia) e) (Osteo. I l Benskjorhed (slikkesyg malacia) Sveksot (Rachitis). Ilududslet (zeema) Ringorm (Tricophyton t Skab ( Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler irregulares) 5 57 I >nsurans) _ 55 _ 53 _ 597 (Partus 5 _... Misfostre (Monstra) Tilbageholdt efterbyrd (Ret entio placentce) _.. _ 0 _ Kastning (A bortus) 8 Kalvningsfeber (mel efeber) (clampsia puerpera is) llorbetamdelse (Metriti s) Jurbetændelse (Mastit 's) Forfangenhed Hordea!io. _Krii thiasis) Klaphingstoperationer ( Operamum).. 8 tiones ob kryptorehis Kastrationer (Castrati nes)... 9 Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hoy og klovlidelse r ( Vitia ungvis)... 6 Oielidelser (Vitia ocul )rum).. 3 _ 60 _ Led og slimsæklidelse r (Articulitis et bursitis) _.. _ )verfores Fosfor, stryknin. ) Ascaris megalocephala, Tænia cucumerina.

121 Bergenhus. Ged (spéce caprine) Svin (spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Aniniaux divers) co Ft,..), ci..) zt ct,_',, e., 4) ", e 4..', ''D >, k..), 44.., k3) e '7' c ) Ft, Tu z *,,i c, rt,.. T, t' S',' '''' cu `;' `) '`,5 :44::. 0,,','cl 4,' rti 4'4,,.. i rtl,., ts,',., ca <,5 4,z,....'5 N ' ". 'S rici'z'..._., Z e rz)n 4),k3 Ft..., 6 ',' "5'4, `:t, r'z':i)' '''',. 0 ô,' ca '') '_...' QZ 48 4`,' `ci:i)' 4 : fir'' s e;... d),, 4...,..,.. "cti z t,'''' ca... ( ) "ji r e '' s ô re,,,,,,..., tcr +9,4,o ' 3! q),.,..,...,,, 4 _.. _ 0 _ rc: ",,,, *,.. ` 4) '7,; iti o '',, rci.,.....),... to4.t rizi.. "'

122 Tabel XX. (Forts.). (Continuation). Nordre Hest (spéee chevaline) Ko (sis?ce bovine) Får (spéce ovine) sygdo ni m e (ill al a di es) Q Tui Y, yt Overført (transport) Kirurg. til fælde (sar,kontusioner, abees etc. ( Vulnera, contusiones, abcessus etc.) Cerebro spinal meningitis (Meningitis cerebro spinalis)... Andre sygdomme ( Vitia aha) Ialt (total

123 3 Bergenims. Ged Svin Hund Kat Fjerkræ (sp?ce caprine) (spèce porcine) (Chiens) (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers), cu ',' I a 7i; a `,,', () ",` rd,,. ici `',, bn, 7.) 7.)... v C). 4 ', 8, o z sl, R t! cz, rt z.....,' a R tt cd,.,,,d..., ',.'c sil l cd,.,,c.4::: Pti 7:,.., R t± rc5,..., t '''' rt.,, ' rt ';',± 3 loi 40 3 e

124 4 Tab el xm. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Far (spèce ovine) sygdom iii e (Maladies) 4,?) a 4 a.) 4 Fic: Tu" t 7') c (..) t Brasot (G astromycosis ovis).. Ondartet katarrbalfeber (Febris catarrh alis malig 9a) Rodsyge (arothlauf,) (Morbus rub er) Rosen (4 mphang itis. rysipelas) Neldefeber (Urticaria).... Brandfeber Morbus maculo sus) Kværsil (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. StrAlesopsygdom(Actinomycosis) Sledstrengs forhxrdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Aseo COCCUS) Hvalpesyge Febris cat arrhalis epizootica carom) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et vina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (in digestion, mave og tarnikatarrb, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica Ob struetio) Akut diarrbé og blodgang (Diarrhoea acuta et dy sent eria) Trommesyge ( Tympan: itis)... Forgiftninger ) (Intoxicationes) Overføres I Kviksølvsalve.

125 5 i Romsdals amt i 899. dans le d4artement de Romsdal en 899). Ged (spèce caprine) Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) Z' e3 a) 4,', ecs 74, e3 ss. s a) 7; '4 7)4 4 cis cu tn, P.. ;;?,.

126 Tabel XXI. (Forts.) (Continuation.) Romsdal. Hest Ko (spèce chevaline) (spèce bovine) Får (spèce ovine) sygdomme (Lrlatii es) ci) zc t) Z?: i:szt. 64 ra.) 4.4 R 7i (I) s 7u4 cu ne 4:) n Overført (transport Indvoldsorme l) (Helminthiasis) Dreiesyge (Hydrocephalus hydet ideus) luodurin (Hcemoglobinuria Hoenio globinaemia) Sveksot (Rachitis) fludndslet (czema) Itingorm (7 ri coph y to n to (SU rans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partusirregulares) Bordreining (Torsi uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent ce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (elampsia piterperalis).. Børbetændelse (Metritis).. Jurbetvendelse (Mastitis).... Klaphingstoperationer ( Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer ((Jastrationes)... Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og Slimsæklidelser (Aramlitis et bursitis). Kirurg. tilf. (sår, contusioner, abces etc.) ( Vulnera, contusiones, abcessus etc.) Andre sygdomme (Vitia aha) Ialt (total) I loi ) Spolorm, bændelorm

127 7 Ged (spèce caprine) Svin (spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) e;'.. cu,,...,., t...,.!!"3 r ti 7)." 4' /,).'..,,..., (4,...,,_, 7.') '',. 73 ' ,' 7)', Fd.. % r i?, i ' 4 re,.b, B :;..Q,..,,,!i_.),,;),.) if,. T.g ', C 73 :,., '' 4 t c9,, ;.,,_ rt D a 4,,,,. 5. b,,0.,,,., ci),):,,,, 4,,,,.,,,,,,..., tt a c. ''' Z,,,9..,.. c3,..., 0) ''',0 +,,,..., re b'4 :_,,J cl \',,,,, rt l''' a '..) Z), s'' ' ro,,,. 9 _. _ 6 _... 3 _ I _., _ : 3 9 5

128 8 Tabel XXII. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas des naladies des animaux domestiques Hest (spece chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) sygdomme (Maladies) cu 4.) PcnN rd 4 ne d :c rci ts) rc; Miltbrand (Anthrax) Ondartet øderi (Oedema ma/ ig num ) BrAsot (Gastromycosis ovis). Ondart et katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Rødsyge (arothlauf.) (Morbus ruber) Knuderosen (rythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tubexkulose (Tuberculosis)... Strålesopsygdom (A ctinornycosis) Swdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Ascoco ccus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovitta) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetwndelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (In (Tigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis, Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Overføres

129 9 i Sondre Trondhjems mitt i 899. dans le département de Sondre Trondhjent en 899). Ged (spèce caprine Svin (space porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers).cs,.,,...,.., rg, 0, rg:,,.,.. a) 7) '' 7)4 L' 7) o ' 7)4 rk', cz,z... g t s,o, c...,... e, :t so c,3,... ai so, ct,... so d..., gm d,..3, 4)4, '' 7.) 0),7, rcl _, _ '''..... _ 4.. i 9 i _

130 0 Tabel X XII. (Forts.). (Continuation). Sondre Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spéce ovine) Sygdomme (Maladies) v.4'3 Tu 5 csr4.3' ne rci v.(z; ) ;, c, ne.. ç?, 4 PCi Overfort (transport) Akut diarrh6 og blodgang (Diarrhoea acuta dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger l ) (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis). Dreiesyge (Hydrocephalus hydati(leus) Akut hjernebetændelse (Menin (jitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. 7noglobinaemia) I3enskjørhed (slikkesyge) (Osteo malacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (czema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Skurv ( Favus) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (clampsia pueliperalis)... Børbetændelse (Metritis) Jurbetamdelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithias Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismurn) l o Overføres ) Arsenik, bly, bomuldsfrokagemel, eqvisitum. ) Spolorm, bændelorm.

131 Trondhjem. Ged (spèce caprine _ rt,:5,',, 7.54 b g ',';') ct..._. Svin spèce pals/ne) ;T' J ',\,;) Hund (Chiens)... Kat (Chats) 4_,,cn rd NZ! 8 tt,. Fjerkræ (Volailles) a.) P ). rzi 4, a rcl,., tk...4 o, Andre dyr (Animau v divers) a) rri 4,..., 0.),, a rc:j Z' b4 o, rd ''.,' rl'i '' 7.) '' 8 al li c''', ) `' ro V ';') (I.> '' I n V '''''' i '''' V c` V `" ) S t,, ( ), ;`',, Z' c,,,l) r.?'.,,,,`),...,..,',.;,4 e a o,,,,...,,, a o et..., p,d,zt a c cl,..: _.', tt s o,t,..., ra 4,4 ct...,0 t,;,' ;I NZ,,: '.4...ti '' rd.z..._..., r._,.,.., tzt..., R,, R,. rt's Z 4".' Z _ 4 _ _

132 Tabel XXII. (Forts.). (Continuation).Søndre Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Far (spèce ovine) Sygdomme (Maladies). (u 74) 5 ZiN cu 4z), 7:3 s rtzl Tu4 izo & rci 0,) 7") a) s tc Overfart (transport) t 8 Kastrationer (Castrat iones)... <iæ ft (Carcinoma et Sarcoma) hov og klovlidelser Vitia ung vis) Oielidelser Vitia oculorum). Led og slimswklidelser (Aracolitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sar, kontusioner, abees etc.) ( Vulnera, contusiones, abcesus etc.).. Andre sygdomme (Vitia aha) Ialt (total)

133 3 Troudhjem. KatFjerkræ Ged Svin Hund (Chats) (spèce caprine) (spèce porcine) (Chiens) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) (.) b.0 ci 7 ) a) rci G c:' a) ""CS rci 74) (.) S4 zzt ts) rci r" c (I) 7 4) c I I

134 4 'rabel De vigtigste busdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (s6ece chevaline) Ko (spèce bovine) Får (sléce ovine) Sygdomme (Maladies) rct.) ;,, 4's 5 czs,0 V 0 (),7), Miltbrand (inthrad) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis )align0 Lungesyge (tyfus) hos hesten (Plcuropneumonia contagiosa equi) Ilødsyge (trothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen(rythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. rysipelas) Neldefeber ( Urticaria) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom(Actinomycosis) Svedstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizotica eanum) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovbia) Mundsyge hos hesten (Stoma titis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetsendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica, Obsructio) i il8 I Overføres I

135 5 i Nordre Trondhjems amt i 899. dans le département de No rdre Trondhjem en 899). Ged (spèce caprine) Svin spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) () b:./ a) a) 4. 7') a) rc) Q) ') <..) 7') a) 4: cd a) :7 ts) 73 ' z

136 6 Tabel XXIII. (Forts.). (Continuation). Nordre. Hest (spèce chevaline) Ko (spéce bovine) Får (spéce ovine) sygdom in e (A /a la a' ies) rt3' cu c ) 4: ro 0 ts) cd,48 'd 43' a) 4 ro ne (3) (s) r'd 0 verfoit (transport) Akut diarrhé og blodgang. (Diarrhoea acuta et (lysenteria). rfrommesyge. (Tyinpanitis).. Forgiftninger l) (Intoxication es) ndvoldsorme. (Helminthiasis) A kut hj ernebetændel se. (Meningitis (Icuta) Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. H(cmoglobinaemia) Ilenskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot. (Rachitis) Hududslet (czema) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Farts irregulares) llormengning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Rastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (clampsia puerperalis)... Borbetændelse (Metritis) Jurbetendelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer ( Opera Hones ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Krteft, (Carcinoma et Sarcoma) liov og Klovlidelser ( Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) ' Overføres (transport) ) Stryknin, bedærvet foder, bomuldsfromel (9 kalve (lode).

137 7 Trondhjem. Ged (spéce caprine Svin spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (4nimaux divers) (L) T.) ',Z 4; a) z; 7.3 a) 4 ss. ' cl.) 4 s L.', cd rt:i (,?, 4 fa 3 r 7)4 Z C.) ca f0 r' ! 3

138 8 Tabel XXIII. (Forts.). (Continuation). Nordre Hest (spèce chevaline) Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdo m In e (/a7adies) o a) rcj ts). 77) Overfort (transport) ,0( og slimsceklidelser (Artieulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sax, kontusioner, abees ete.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc) Andre sygdomme (Via(' alla) Ialt (total)

139 9 Trondhjem. Ged (spére caprine Svin spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a) ( ) u C' P 7 ) 7) g a.) ct rci ts,) C9 6) ô' $.4 34 rz:s rc:j t:t 7) z

140 30 Tabel XXIV. De vigtigste intsdyrsygdomme (Cas des maladies des animaux domestiques Hest (spèce chevaline Ko (spèce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) )'!), rsn cl) c, no ts) 7 ') iltbrand (Anthrax) Ondartet ødem (Oedema malignum) Bråsot (Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Rodsyge («liothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (rythema nodosum) Neldefeber Urticaria) Kværke (Aden itis contagiosa equi) Stralesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforinerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Kopper (Variola, vaccina et ()rota) Luftvei skatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis er Bronchitis) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis, Diarrhoea) Kolik, forstoppelse, (Colica, Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria).. Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger (Intoxicationes). Indvoldsorme ) (Relminthiasis) Blodurin (Ikenwglobinuria, Hcemoglobinaemia) , ,00 Overfores i) Kviksolv, maling. ) Asearider.

141 Tabel XXVII. Amt (Departement) ' j Januar. Februar. Marts. : ';ì:; jij:; i i :.9;u : bo;!i? i I : i I; ; I j ;: I Pr I::. ' i: Tabel over anmeldte smitsomme husdyrsygdomme i 899, månedsvis. " : :;ì: (Tableau des maladies des animaux dowestiques signalées e 899, par mois). ; I } Jun, ;i; L I; :; ' : t*)b*) b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b tb t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b s b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b t b Kristiania 8 Akershus _ i i i 4 ii 7 ' Smálenene _4_ Buskerud ii i i _ ,3 3 9,, 0 I 98 3 JarbergogLarvik..II _77]_J96_3I] Hedemarken 6 6 i I i i i7 Kristians i i _ I t G i i I 5 I 3. i is 3 Bratsberg l3 _ O4_437o3 83 llii ii edezies i I i _,S 3 _ _ 3 3 o 6 7 i i 4 3 ListerogMandal 43 i66 j _ 65 _ Stavanger G 5 i i i i 3 3 _ SøndreBergenhus l 64 i ij Bergen i i i i, 33 NordreBergenhns _ _ 3] _ J 3lI] 3lI8Jl Romsdal Ii 3 _ _ SøndreTrondhjem... i i 3 3 _ o o i i4 4 NordreTrondbjem... i i 8 i i i I i io O8 _ lI I 330 Nordland i i i i _ i i Tromso 43 3 _ 33 3 Fiuniarken I q : "'' i. ;!! i ;!z:. Ang;s ;:; ; c:: SePte:ber.!; I; ; Oktober. ; s : Ii i. 0v6 J I. Dece:bc;. 4 :. Ialt (total) lb lo ø) t anmeldte tilfælde (ca8 signalés), b = smittede besætninger (étables infectée8).

142 3 i Nordlands amt i 899. dans le département de Nordland en 899). Ged (spéce caprine) Svin (spéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (.Aninzaux divers) 0 ''.,..),. ( 7; ) 7, tu,. tu...,; to, s,., ts) z, riż *43 t. 4 h 45 ;4ij ', ''.4'' 4cI,,,...,., tj) ',%3..' \,,' r'l' ',', t, r I tt i 0 ' '',I 7) '` c.).t,> 54 cu ' ` ' 7'N C) c'' CD z. tsf ZD'. 4 t'..,,,* :,, zt 5 t". zi "' c' \;. cd s 5 c3 * ', 9 ct... ',,0 Z,, d "'" ) rts) : t) 7' c` ) :c Z',:s s''' _0,....,...,'',,3 a,.; c Q, a ô: '3',, '''' 4.) a t',?... _ _.... ; _ 64 G 5 4 i

143 3 Tabel XXIV. (Forts.). (Continuation). Nordland. A Hest (spèce chevaline) Ko (spéce bovine) Får (spèce ovine) Sygdomme (Maladies) 4, 7') cu G K, r't o cu (. cu "t C.) r. a) `, rn nu cu nu Overfart (transport) 45 3 Benskjarhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis)... iirffindslet (czema) 7 Lus (Pediculince) 4 Uregelmwssige fødsler (Paytus irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent ce) Kalvningsfeber (melkefeber) (clampsia puerperalis)... Jurbetendelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. thiasis). Kastrationer (Castrationes).. 65 Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsxklidelser (Araculitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sir, kontusioner, abees ete.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) 8 Andre sygdomme (Vitia aha) ialt (total) I

144 .. 33 Ged (spèce caprine) c.) P,., 7; 9 cl,.,;, 9,,. i', '4;,; ed TG tt,d"', 73,,,, '' a,,,..., Svin (spèce porsine) cue, 7; z,,; as...,,... ''''' :C:, r'ci.),' r 4,., c 3,,,.., 0..),, r't' l `,';, Tut, c ', ct,_, Hund (Chiens).., :5 cur.', ai t' ;.. '' rz,,.3,.(6) 'i, a 'ô.._., ci.),, 4i `,:ls' 7).q,`,.,,,,,3 c d, :.?, Kat (Chats),..., (")) :5,,,, e e Z=; rt tt,' ) ''', ts) :O',,, Fjerkræ (Volailles) cu / rt'd 'z., a, z.,...0 c t, 0 rci,,, a rci,, b4.4.!, " 0 4),.,,, rz ' +, rti Z, Andre dyr (Animaux ' a'ivers) cu,>, FT:5 ','', 75.,0 'o c t Q :, 64 G5 4 i, 3 _ ro.4. a o, :3's t, 4.3 "

145 34 Tabel XXV. De vigtigste husdsrsygdomme (Vas de maladies des animaux domestiques Hest (spéce chevaline) Ko Får (spèce bovine) (sléce ovine) Sygdomme (Maladies) 74) R ) () 4:48 ^c no eg R a) n o rj BrtIsot (Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Rodsyge (orothlauf») (Morbus ruter) Knuderosen (rythema nodosum) Kvuerke(Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose ( Tuberculosis)... Studstrengsforhuerdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Ascococcus) hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canton) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bron Aitis).... Lunge og brysthindebetendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhè) (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger ') (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Benskjorhed (Slikkesyge) (Osteomalacia) Hududslet (czema) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Overføres I 88 6 I Kviksølv,

146 35 i Tromso amt i 899. dans le département de Tromso en 899) Ged (sp?ce calrine Svin (srne porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dy r (Animaux divers) CI) :77, r+6' an ",.&kt d., rw a n 0.) 7.3. *.; rw a n rtj CL) '<T) Z,

147 36 Tabel XXV. (Forts.). (Continuation). Tromso. Hest (spèce chevaline) Ko Får (spèce bovine) (spèce ovine) sygdomme ala a' less') (). 4: z 373 Overfort (transport) 88 5 llordreining (Torsio uteri)... Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber') (clampsia puerperalis).. Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenbed (Horaeatio. Krithiasis) 3 Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum). 5 Kastrationer (Castrationes) Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) 5 Oielidelser ( Vitia oculorum). 4 Led og slimsxklidelser (Articulitis et bursitis) 8 Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, abees etc.) (Vulnera, contu siones, abcessus etc Ialt (total)

148 37 ns, Ged (spèce caprine) Svin (spèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) rd') cl) 4 CS) ) L4 sa',o e o ee ro a) 4 rci ts () cié) a) a) 4z; =z c3 li rit')

149 38 Tabel XXVI. Antal autoriserede dyrlæger i Norge den iste januar 909. (Nombre de vétérinaires diplomés au "', janvier 900). Amt (Départements). Deraf (dont) Autoriserede dyrlæger privat ikke (Vétérinaires amtsdyrlæger praktiserende praktiserende diplomés). (délégués). (exerçants (non non délégués).' exerçants). Kristiania Akershus Smålenene Buskerud Jarlsberg og Larvik Hedemarken Kristians Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondbjem Nordland Tromso Uopgi vet bowel (domicile non nommé) ' i Riget (le royaume)

150 39. Udforsel og indforsel af husdyr.. Udførsel. Ifølge «Norges handel i året 899» (Norges officielle statistik) er der i 899 udført af: hest e: til Sverige stkr. Danmark. 58 Tyskland 3 Belgien Storbritannien og Irland Ialt 64 stkr. Hor nk v mg: til Sverige. 7 stkr. 7 stkr. F å r : til Sverige 35 stkr. Rusland (havne ved Nordishavet).. Udførslen fordeler sig med hensyn til toldstederne således Ialt 36 stkr. Heste. Hornkvæg. Får. Fredrikshald Moss Kristiania 8 Kongsvinger. 457 Larvik... 9 Arendal Kristiansand. Bergen Trondhjem Overføres 50

151 Heste. Hornkvæg.Får. Overfort 50 Røros. 59 Levanger 7 Namsos Vardo. 40 Ialt Indforsel. For indførsel af husdyr her til landet i sin almindeligh ed gjalder frenideles de i plakat af 6te juni 894 fastsatte bestemmelser med enkelte senere ændringer, konferer forrige årsberetning side 36. Hvad husdyrindførslen fra S v erige angar, er der ved plakat af 3de januar 899 fastsat nærmere bestemmelser vedrørende denne indførsel. i denne plakat bestemmes bl. a., at indførslen skal finde sted over Kris tiania eller Fr edr ikshal d, saint at kvæg, som agtes solgt som livdyr her i riget, skal importstedet opstaldes i 48 timer i de dertil indredede kommunale fjøs, for at underkastes tub erkulinpr ø v e. Angående plakatens ordlyd henvises til afsnittet om offentlige bestemmelser. Ifølge tabeller over Norges handel i året 899 (Norges officielle statistik) er der i 899 indført : heste: fra Sverige pr. jernbane 46 stkr. landværts ellers 58 søværts 4 Danmark. 377 Island 0 Tyskland. 7 Storbritannien og Irland 86 Ialt 936 stkr. or nk væg: fra Sverige pr. jernbane. 0 4 stkr. landværts ellers. 965 søværts.. 48 Rusland (havne ved Nordishavet) 7 Ialt stkr. få I.: fra Sverige pr. jernbane 637 stkr. landværts ellers 5 søværts Island Rusland (havne ved Nordishavet). 33 Tyskland Ialt 39 stkr.

152 4 s vin: fra Sverige landværts. stkr. soværts Danmark 3 Tyskland 8 Storbritannien og Irland 3 Ialt 46 stkr. Til Fr ed riksh a d og Kristiania toldsteder er heraf indlort: Fredrikshald. Kristiania. Heste ornkypeg Får Svin og resten til Sarpsborg, Fredrikstad, Moss, Kongsvinger, Horten, Tønsberg, Larvik, Kragero, Arendal, Kristiansand, Stavanger, Haugesund, Bergen, Trondhjem, Roros, Namsos og Vardo. henhold til plakaterne af 3de november 895 og 7do februar 897 er der i Fredrikshald og Kristiania undersøgt med tuberkulin folgende antal svensk importkvæg (livdyr): Kristiania.. 504, hvoraf 85 tuberkulose. Fredrikshald

153 IL Om kjedkontrollen i 899. T året 899 har kommunal kjødkontrol været organiseret i folgende byer : Âlesun d, Arendal, Bergen (med en bistation i «Muren»), D r a m m e n, Fr edrik s h al d (med en bistation i Tistedalen), Fr edri k sta d, ostre og. vestre, Hamar, Haugesund, Horten, Kongsberg, Kragerø, Kristiania, Kristiansand, Kristiansund (hvor der tillige findes offentlig slagtehus), Larvik, Moss, Porsgrund, Sandefj ord, Sarpsborg, Skien, Stavanger, Trondhjem, Tromso og Tønsberg, ialt 4 steder mod 3 det foregående år, idet kommunal kjodkontrol fra 7de november 898 etableredes i Sarpsb or g, hvor dyrlæge H. Holmsen ansattes soin kontrollør fra 5de samme måned Som det vil fremgå af de specielle beretninger, har kontrollen i alt væsentlig virket som foregående år. Ved kronprinsregentens resolution af 5de januar 899 blev der givet approbation indtil videre på den af Bergens kommunestyre under de november 898 fattede beslutning angående oprettelse af en bikontrolstation i «Muren», forsåvidt angår den tid, hvori stationen skulde være åben, samt på taksternes størrelse. Bistationen skal herefter være åben til samme tider som hovedkontrolstationen, ligesom taksterne for undersøgelse og stempling af kjød bistationen indtil videre skulde sættes således: for hest, hornkvæg og svin 5 ore pr. stk. gjødkalv 5» spedkalv, får og buk 0 Som kontrollør ved denne bistation ansattes amtsdyrlæge i Våge.0klestad. Ved kongelig resolution af Ode september 899 blev taksterne for benyttelse af de slagtehusene i Kristiansund tilhørende staldrum ændrede således som i foregående årsberetning side I 38 nævnt.

154 43 Ligesom foregaende ar besørges kontrollen i byerne Porsgrund, Sandefjord og Tromso ikke af dyrlæger. Fra iste januar 900 ansattes dog i Porsgrund som kjødkontrollør dyrlæge Ju/srud. Ved bikontrollen i Tistedalen ved Fredrikshald virker ligeledes ikke veterinærkyndig mand, nemlig politifunktionær J. O. riksen. n samlet oversigt over, hvad der i det forløbne ar har passeret landets forskjellige kontrolstationer, vil findes i tabel A. Tabel B viser, hvad der ved de forskjellige stationer er stemplet med anden klasses stempel samt konfiskeret. I tabel C findes anført de væsentligste feil og sygdomme, som har betinget kjødet stemplet med uden klasse eller dets beslaglæggelse.

155 44 Tabel A. Antal af slagt som i 899 er undersøgt ved kontrolstationerne. 07o»ilwe de viandes de boucherie examinl's aux bureaux de contrôle en 89.9). C.) By. cs) N 0 PC Ci) lesun(t A renda 3e rgen ) ran) in en Fredrikshald Fredrikstad, 0. Fredrikstad, V. am ar Taugesund. Horten Kongsberg Kragerø. Kristiania Kristiansand Kristiansund Larvik Moss Porsgrund San defj ord Sarpsborg Skien Stavanger Trondbjem Tromso Tønsberg / '/ / / 99/ 408 / /4' 87 3/, 459 / / / 743 / 506 / / /, 556 / 77 /4! 65 / / 745 /4 /050V /4 98 / 6 /4 87 / Ialt (Total) / 703 / /4 330/ / 4 38 / / /9 360 / / /4 50'/s la9 / I / / 675 / / 374 3/ / / / / / 938 /4 370 / / /4 08 / /86 /, / / / / 4 / 5005 / / / / / / / '/ / 06 / / / 6897 /4 3375V /4 694 / /4 755 / /4

156 45 Tabel lb Antal af slagt, der er stemplet den klasse eller konfiskeret året 899. (Viandes»carguées avec estampille de Ilne classe ou saisies, en 899). By I Stemplet den kl. arme classe) 3 ct I) Konfiskeret (saisies) 73 'CS Vægt i kg. (Kilogrammes) al Ålesund. 7 / /5 3 /4 996 Arendal. 8 / / 05 Bergen ,5 Drammen. Fredrikshald ) ) Fr stad, /4 4 3 /4 '/.l Fr.stad, v.. '/ 96/ /4 8 / 646 Hamar.. 4 3/4 3 / 5 39 Haugesund / 48 i'4 V/ 4 3'/ 9 36 Horten.. Kongsberg 4( / /4 9 / / Kragerø... Kristiania.. 34 / / 48 6/ 3 30 / Kristiansand ) / Kristiansund Si 7 339,7 Larvik.... Moss /4 353 / 8 3/4 89 / 6 64 / 0 /4 54 / / 4 /4 / 0/5 4 5 / 4 9 3/4 9 / uopgivet 3978,5 Porsgrund Sandefjord Sarpsborg. 4 /4 53/4 3 3/4 43/ Skien Stavanger ,9 Trondhj em. 9 8 / / 6 / Tromso.. Tønsberg / Ialt (Total) / /4 958 / 39 / 464 /5 / 00 / 3'/ 4554,35 ) Alle spædkalve. ) Gjeder. Uopgivet vegt. 0

157 4.. CC: oct s= o p, (09.,cvd ua) sia0 (.9ua) _0 (npvd to) spkiacr (.0 pt d ) PIT (d4.,g9ct 0) S IA cf (adypd) floh (an tvd ud) stmoof 46, rf I r o (.ia:qua) PH (a).tvc( ud) x s!atag ;:t) (JdNud) Holl (d:4.tvd ua) Q,4 o spipa (.au a) 40 (d?..vd ua) ostainj x (..td/ ma) ltah (anavd ud) slato( (.td!.ptd) ''0 dvcr ua) SIAIOG CID (.agild) 40 co co C.C) co co CO Co,c) (a..tvd ua) STA JOG Oa d/ TO) Hall, 4 0, Q co "CZ 0 ts co :,, LO L: 75..,, 0) 0),,,. co..", X. :4.,:t :_.., rs t). :_, rr.i9' 4s.',", /.... t co `'.,.q 4'i..')' z 0., _cl a.) o o c.,..., Q?., m,,,,..,,..o,';, rt 4:,,,)...,,.. c,, c:,.) (z, z 8,., 4it 4") g'.,;'' _ t...,,.,,...).,...).,..._..,,...,......, r.c),,,,,....,c.4).4) X,s., CI) c.,, 0) s. 'rl RI m r. '',,,, rg ;, PI (.b T'i '4,D,.,) d F,, Pti o. ;4..,, c..,..., zt t, ;4 co,.w ' ;.,,ba T.' 't tz ' '.),,& o Z,. 4 x r. Fi),4 i..w.`4z `..) PI ''t PI PI co oce, '..+ a) <3.) IP4 fp., RA gl PP o ;.

158 ,. T., Z3 '`.x Ị,,, ;.)..F_, tḷ',v W X 'g Pi 0 W s; P 0 ;LI 8...",. u c, i ;.,.. 7),ci,.., 4 '4Z) ''''., CL) ''''' A..Z,..., C3 '..dpc4 (anavd ud) SIATaa (JaNitd) 40 (d7./vd ud) S! A la G (.sa.tyltd). 0 (dm.tvd ud) sia pa Gia/Ptd) 4I0. (d4.0dcrud) SIATOG, Vd//i.ta) Ill, I I _ 47,. i r I i ItZ `,t4, c,,...4,,.,.. to, i,, I e "II ri r,...., i, i,, i. i ii..# C,. i. rf. # rf i t,...0 C 4 0 r4.._. cr,,,, C3 ' ',4 C,Z t,t,,i 0 ri I c r aq. 4, ri CI I I ri...4 rl s t _,..,,,) c, PZ..).' r'';' k..i a) c cr c t 7.."4 4, C cl,,.'i,..),.., C..) Z '' a) rts cq `,,..C).. :"D ;,,, g...,.4, z c,s ", t. w A.,4,,,:_, 7a',,f, 0,..,(9 r.''' ' 4, zg cð Cll Iv, (d9.a Ud) statag (o.qua) 0IT d!,.tvd ua) s!ai 0 (. (adnu()) 4 0 (nlavet lta) siat9 a (td.t.itta) 49 (d.bpvcr Ud) sirn tog (ad?,,o) 40 (d://avd Ud) siataa (.idnud) till 4 (azpvct to). stato (I (ap mud) I t, i # e cq t r.,, i i, i i,, i. vz cl. i,,,.4,. G, Gq. :,,, r i i i cc' _,, c ;,, I. 0 I G., ri,,,.,,,, an I w t ri,. c..: C,Z o t,.4 t # cq ri C, #.I 0.z f cc..._... c:i ez co, cf.z..,.., CZ VZ CYZ.,... GO 0 ri..,..., r..., ""' i r i i., i, i i.. 'CI::,.,,. V.Z, cfz,,. c,d,,,, i,4 a:... e.,0 Cc' e, i.., P a.> c:, re L Cf),,, z,... z,\ ''' ' :.),t,' 4i P ) ' Ci '.) ''.,,,) I.,,..,,..,,...),..., 't ;.,,No ed '', c, ''),.., cc 3...,..) r= e. H,, x ;.=', 7)4 't +8 cc g; 4 44 c...z,.., l't,,z.,,,,,, (4...' t.,,.,..., ;..., zzt,..z.. c4. :,,,,,, z k4.._..,..., 0,) p (i) 0,) co,, ci,4. r. ' o.;.. (.),..;), a.) rt, rt cn ;...,, r= '',., er, 0.,,, x ci co I`pi '4' '"' `) 'cr). rl ;, t +4 rz,?:, ia, Ç.'.),'" m +"' Z '4'.,.t. ;_,, i ti ":, :'..),, ".., o.),i',,., *..45 ca 4' t4 *.;..C4,^ a). pl c7,,,,:,,, P" "'"; c4 o 4.' W,...;,..`,,, v, P."',...) A..i,.._..,... cp,,.., ri iptl' cd k Ce W.., ; 4,...,,,,_, q) a ) c f). z.., x *t rc c,, ; ;z Zi...,,,'" ct,,z,, ',..) rz:, z.3 6 ''' J cf,. CD C3 z.4

159 ,, c.,,),.., ciz.),,,,...,...,,.._, 4... a).w,,.., B" 48 ç",, (a!l.tvot ua),,, i siniaa oca +.'.', C) (daua) i i I I '". h,..i VZ, 40H i, dl..tvel., i ud).... V V pl :.,, ;.. siataa w 4.4._. (.(!j ud).. i,i., t. 4 9 H 7,. t g,.._....,,...,,..,, t C 4:: '' (ail.lvd ua) s IAia a (ad:qua) uall (alavd tia) S!Apa (aanua) lih " i, i ri Cr,,, " CO.,...,...,. :. t t aq I i 4 4.,. cyz.,,, c.,. (x) cq x.cz cl.,. V Cq.t, v.. C.., i, I, i cyz cq cq v. c\i,:ti cq.. c4 cq.. cq I I I,,. ciz '.),., l'. a). r.n ct PI.., rt N...D cu cp 4. w ',,,' 4 Cl,...) ', ij 0 ct.4_, 0 g (anavd ud) slkloa (.d.il l/ d) liall (dp..0)( ltd) ' S IA G (...!lud)..., lion,_, (d,tvd. ud)i SIA fal'," O ::'..,, p. ct tz3...,_, CD x...,, o pc4, z.,., cn z:3 (i) IZ p.,.) ç) (adlitd) 4Ig IT (an.,tv d ud) SA9 a (ad.d) 4 [H (a/t.4vd ltd) siata Cf (a n 4ud) 4TaH (nlavd ua) S IATO ( (J94U9) IIH,., i J I I. I I I,...,,..,.,, ri. i i V,. ri C,,, I.. ri i. ',Vi V i i ri i i i i v, , cq I e i..,.,,,,,,,,,_,,.,ti..,., ri. cf, D. m vz... di c.c> cc.. ii V V,cZ CeZ CYZ, i i, V V I.,. _cz ri ez ri il il i, i i I,,;).. cyz cq. 0T v. I i V T4 t i t I N V I V i,ti. o c,) * 0 a) a) ; 4. r,,..., y) FiS a) ) o 0) a). cc r t3 'co 0 ;,.,..., a), q, q) a)..._..,, c) c,) xl' rz: t:,) i `',43' *) a),_._.,... 0 o a) t,'":, , c'). a) a) g 74 Z:i Z3,..' I.. g. c...,,,..., c4) 'd ct 4,.., be ''s,, 't tt ', 4.,,..." a) C' a) $ r.,,, t t. r/) 0,,, a),.., L.4 cl),, ci a) 0, 0,,) rt 4.,, t.,.p. x a) :,.., cv `' 0, ;7,...4 r= C, 4, IX. C,.W o.4,. ca o I ca cl) t rf, rt '' o a) m rc:s»".i'.' '') 7:i ''''' et ti r ci:'s Ç4 r....,.t.5.., o a) Z Z Z O g g ci) cn cl cf) cc

160 ț Q,,,, ; c/d c#o,,... a) a, g,,c' ;:: 0 ';',, g. ca,., (dlavet ud) s TA lag 4.4 o (digud) PH z 'e,, ;.. cp,.4 (94.,todua) s IATaa (..tanud) Rail 49,,, m c.,.4 =,,, cq aq,t,i G, _... i cq, 4, I en 00 =,, (dipvc/ ud),_,,,, CD 4 S IATNT C3,,,t, X " fl Va.blitd). C) OC 00 C:7, I CN UZ,..., IH,,.., 4, "6 "",,, p,..., pez, '' (94.tvd ud) STATOG i çadntid) 4TH., x, icz CC CO cq..., C\ IrZ LO,.. CY.Z crz,, CeZ ri,,z,.) cr.. c.), Lr". "4,,, CO 74 pl.'. tt g a,) e.'3, 0.) cq,c.., 0,t ''' x,, aa) +, (II slapci, vdud) 9 (d9.cvd ud) spqaa r,,,, o c ca..i, 4I,,... '.,, z3 *.4 t CI) gl,,, e, zt ''' a.4_,. cl),..,,, c..) (dg.tvc(?la) (.tagud) nail I (d tpvct ud) S' TA f a a (4940) 4. (a.mi Ud) slataa (.,capud) I0 (d!?iltvcirud) s IA PG (.,,,ima) 0. (4,)cl ud) spilaa, (.anua) noil i,..e,.,, s) CO. ço...,_ cr.',,.., cq.,,... 6 Cl 0 (:::. CrZ Cq vz..:ti.c., Co G, i i Co. CO c.rz cq G.,,_7.c., Clt. c,,.0. VZ ri CO a.,,,.,+ i', ts _co,) Q. c.&, ist:, O.) 0 x.`4.,.,, c.) s'., c)...,..,,,,..),.,,,. 4.,.,.t b 0.).,,, t,,,,...,0...,.., 0.,:t,:i., 0 o,n 44.3 ';..:,S)4, ;, '8 j pi ) "C' ''' ç) cr...,.., T., ct F4 Fi Pi.,

161 . 50. Aalesund. Kontrollens bestyrer, dyrlæge O. Saxkjcer, bar indsendt folgende tabellariske oversigt over kjodkontrollens virksomhed i årets lob : Tabel I. (A alesund). Tilført stationen. Måned. Heste Okser kalve j od I Svin kalve Får Ialt skr otter Januar Februur Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December 3 8 lo 6 R / 30 / / / 33 /, 36/ 3/ 4 37, / 65 3/ / / / / / / 36 3/ / / / 70 3/ / h/ Tilsammen s/4 Tabel II. (Aalesund). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Måned, e a> Stemplet den klasse. ', a) 73 "T't,D,.,..,,g CD, 8 a W P4 W P, C.7 '; ' 4"i t ), x,. 0 Konfiskeret. '7 a ril,, P P., W ',,t,.,., '8, C...,. *, 7.i a rg s,. '''t 4, 4'4 ti:' Tanuar 9 80 Februar 9 Vlarts 3 6 April 8 gal Juni V4 96 Tuli /4 9 August V september 8 /5 4 Dktober /4 /4 November 8 i 90 December 5 Tilsammen 7 / /5 3 /4 995

162 ;.4 oct fli STA TO a Iall 5 i it ii i it I I ii lit i r bjd o z o 474 o c.") 44 a) rc, o r o be c'd ; oct 74 ci,g a)..., rt C a), 4 a) a) = o W 4 CI) cf,... 0., a). S A.0 (I II I SIA9(" 0 sia 0 ( 40 c s IA La (I ;.4 oct e ri i.4 LC g e a) re a) c\i.,, 4= ct,3,' P., 7) c, r P SATO(' 40 SIAI C[ lill stata (I Hail si A iou liall IirIiir...,.. IC. r ri r i 4 i ti i i i LO i. lll lllllllllllll i i i lllll i i ri i i i i i i,. C i : iiii.,...iiiii,. cn,,, cqii, i i Cc, rf,..4 ir4 i,.. r _.,.., cr a) stato a 4.0 I P ap.. lllllll,n..... ct a. CD e r0 I... d.) a).. rd,m 4). ;4 cd tt 0,, g r. ;..O.F oct a) *F a) T.. n,,. a.). a) a) ;. a),3 rt. x g..,..., WD a),w C o a) Cf, el, e a,,...+ I. tip 4.) be rd a),, a)... cd rd rd 0. rd.., cl.) pl <V,,,, ci) CI) rn 9.4 +D C) Ct Ct 4: a) 4 x rt ;, C) RI := ;,. 0..4'.,, rt 4., ;(3') rc a; a) a) 0 rc, pc F. 0c.,. pa e,4 '.' 8 0_, to a) x 0,, c.) rd 0 e ;., e ;,, co a) ct cd c d,)..;+ cd $., re. 0. 'ihccpqgghpq i 9 X Pr74 d

163 5. Arendal. Kontrolloren, amtsdyrlæge geberg, anfører, at kjødtilførselen har været større end i 898, hvilket tilskrives den storre arbeidsrørelse og storre kjobeevne hos arbeiderstanden, ligesom priserne bar været Mere. Fra Danmark blev til kjodkontrollen fremfort et miltbrandsslagt, men forøvrigt er intet tilfælde af særlig interesse forekommet. Miltbrandskadaveret blev brændt og kontrolstationen desinficeret. I den arstid, da Fredrikshavnsba,dene kun anlober Kristiansand, fremkommer, anføres der, det danske kjød ofte i en sørgelig skidden tilstand. Tuberkulose er ikke påvist hos hjemmeslagtede norske dyr. Forøvrigt er forholdene ved kontrolstationen som foreetende?tr.

164 53 Tabel IV. (Arendal). Tilfort stationen: Mån ed. Heste Okser Spæd og gjodkalve Svin Får Ialt skrotter Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December 3 34/ / 0 / /4 5 / 06 / 7 76 / '/ 7 43 / / 40 / / V / / / Tilsammen 0 8 3/4 330 / / Tabel V. (Arendal). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Måned. Stemplet den kl. rj R act Konfiskeret. e cn g 073 * tip,8 b.0 r4 Januar / 6 Februar Marts April / 3 / Mai 3 3 Juni I/ Juli August 3 September Oktober 4 November December Tilsammen 8 V '/ 0 05 *) Heri iberegnet kasserede organer.

165 ii 4 ce S P. TO a /.4 54 Its* i 4i t iv, bl) r4 4, C.f) 4, a) b.a ct CI? $.4 cct t4. ; 4 Ct p a) ;`. CI),. U,4: g o g,,t c, +, a) P., a) 4. CL., g I, C Cl.) r4 Ct CD Cf.,, 0 4., Cn C.) oct z., ', a) 4 ct (), rw C SIATOsa WIT.,...4 S A0 a nail S!A Pa i g q To IT STATaa H stataa IIoIl s IA To a lioh sisfa sa. liall S tik Ia (I nail...,,,0, i e i i...{ ' i I s i, i ci 44. i t it g g t a g I i. x, tti 4., c) cq g x c) cq.,.. C). C\ aq CrZ GO a., Z SIA TOG 4. aq iiiii g (/) Ct C.. H rk 4, g a). a) 4, 4 '0 CD rc. o,z c et w t. P.,. g,4c i' x Ct CD cf, 0 ci,.. bc,, r. b.0 rt O :) () 7. pi a) rc,." 0 rf, Cn 't4)0 ;.!* r7: r. l ' O ;I P R a) p: O) r4 cs a3,, rt d be 0 a) Oi.,, ct a) o ;, ct,, 4 Pq,.& ii x P 4, :4 PA i

166 55 3. Bergen. Kontrollens bestyrer kommunedyrlege I. Nielsen, anfører i sin indberetning følgende : gkjodtilforselen har i år været noget mindre end det foregående år, nemlig skrotter imod i 898. Dette skyldes særlig en mindre tilførsel af svin og far, hvorimod storfæ er indfort i storre antal Den beregnede kjodvegt udgjør kg., hvad der efter et indbyggerantal af vil udgjore ca kg. pr. individ, såfremt man gar ud fra, at det hele kjodkvanturn forbruges i byen. Da imidlertid endel kjød udføres til landdistrikterne, bliver kjodforbruget en del mindre. Tabel VII viser det tilførte antal skrotter, tabel VIII viser de kjødmængder, som er stemplede den klasse og konfiskerede. Det betydelige antal okseskrotter, som er negtet stempling, skyldes tinter, der også her er forefundet i et stort antal tilfælde. Ialt er der fundet tinter hos 0 kreaturer, altså hos ca. 0.9 /0 af det undersøgte antal okser. Men af disse blev kun 68 nedsaltet, resten var entintede eller indeholdt tinterne i degenereret tilstand og blev stemplet Der er f3retaget 47 besigtninger af kjodudsalg med tilhørende slagteværksteder. Uagtet gjennemgaende forbedringer, lader dog stellet på mange steder meget tilbage at ønske, hvad en renlig tilberednings og forhandlingsmåde af varerne angar. Forholdene i slagterierne er værre end nogensinde. t større slagteri er nedlagt og pladsen nu langt fra tilstrækkelig til, at den inden byen faldende slagtning kan ske ph en forsvarlig og i hygienisk benseende tilfredsstiller,de måde. n komite er nedsat for at forberede oprettelsen af et offentligt slagtehus, og som tomt er foreløbig udset Småmøllen.

167 56 Tab el VII. (Bergen). I Måne d. Heste Januar 4 Februar 5 Marts 8 April 9 Mai 5 Juni 4 Juli.. 4 August 5 September. 3 Oktober 8 November. 45/ December. 9 Okser Tilfort stationen : Spæd kalve Oj ødkalve Svin 575 / t/ / /4 53 / / / 88 3/4 0 3/ 4 53 /, /4 736 / 4 / 043/ / 4 68 / / 75 3/ / / / / 79 3/ /4 Får Bukke / / 335 3/4 4 6P/ / / 98 Antal skrotter ialt 3388 / 383 3/ 3987 / 350 /4 908 / / /4 473 / 807 3/4 545 / Tilsammen I 79 / / :4 44 3/4 393 / Tabel VIII. (Bergen). Stemplet med den kl. og konfiskeret. Stemplet den kl. Konfiskeret. Måned. cl, i _p cl rtz cl PLIle k3 Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November 4 5 December 5 9 Tilsammen o 608.o 793.o o o o

168 ,. cp ;,, co o0 I i,, fr, g P x ca ', ' Cn, 0 57 STAT U a y..., t,,,., i,,,,,,,, lioll s!aloa I9H STAu l[ 9 II SIA:Lag I [a II i i,,.,, i,.., i, i c,,...,..,,, i (Nc,., i i i i,..,,,, i,. LO C.0,..4 al It ' Cr, _ i 4 t i i i t i I Cf'D v.4 t,.,0,i I I i C i,...,, co... Cq += w() si AI a (I ; ot s!a ta a i,, iiiiiii c.., _... 4) ;T 4 4Tall i,... i i i Cq t iiii I ti I i.4 CM,,:, STATOG Cq I it i i i i t ill ilt G9 r..4 iw... M +[ ill 4 I r I i I..CD.,}4 i i I, t i eii t i i r4 r i C9 e,,,:,, C 4, pl', '..4. r.4 Ct., I 0H statocf, i i i. I. I,i I t I t i, i c\i =i c e, i i c9 ot pg 4a C). W C Cf,... (..), 4) SIAIOG _("Z i i i i,...i i t llail i i CT, C\ I i CO ri.,cz. ClZ i o'. cn statoa 0II.. i,,, r{ o,..0 g C w P r 4. a> 7: 0 a/ ts. +D 7.),, e. pz,,,t ;.,,..,4 ct t. Pi ''.0 ri ra rt:'. P CI). cl) es rs4 c 0. p.....s:/ o UD. W tk, cz) C CC,: t Ḋ4 ' D '7" " 4b k 7.," CL) 4' 4.' CD p bi) 4 r0...ț4 ;':)., '4 Tjo,,J ct 4 a r4 be a,4;;,..., ci.) bp ;.., 4., G, c),.4,,,,, r'4 UD 4 '0 r., ''''',.,,r, P P / ct, ''. 74 CD, cl) y) F, 4:,, co r.:, *,,,, o tp.p 4 ct r, 4 r,.., cl),...) PI, 4 cd p cn "Ci a),., o, r0. ri r;.,,4 0 Ct ',, Cit 'M F, C., ct P4 := ta rc p= A Z x gl 0 g, al i I çapi g PA Z i': PI

169 58 4, Drammen. Kontrolløren, dyrlæge lvestad, anfører: okjodkontrollen har også i 899 været drevet på samme sted og under samme vilkår som foregående år. Uagtet tilførselen i sidste hir var 798 skrotter større end forrige år, holdt dog kjødprisen sig hele året igjennem usædvanlig hoi, ja nåede endog i sommermånederne over kr. 8,00 pr. 6 kg Kjødet har været af jevn god kvalitet og behandlingen fra slagternes side upåklagelig, kun står jo noget tilbage at ønske med hensyn til rensligheden af transportmidlerne. 4.F aedrikshald. Kommunedyrlæge, C. A. Nielsen, indberetter om kjodkontrollen folgende: Kjød og flesktilførselen til kontrolstationen her, som i de 34 Fir efter kontrollens igangsættelse var ganske stor, i forhold til stedets indbyggerantal (ea. 000 kroppe årlig) er efterhånden gået ned ; ifjor kontrolleredes 6 75 skrotter. krsagen til denne betydelige nedgang er vistnok flere, og den væsentligste beror vel på, at masseslagtning og masseimport af kjød fra Sverige aftog ved ophævelsen af importforbudet af levende dyr, tildels også på, at kjødkontrolloven ændredes derhen, at kjød og flesk, som sendes herfra, eller transiteres herever, ikke behøver at kontrolleres og stemples her; tndelig turde det være, at de hoie hidtil vistnok ukjendte priser på fedevarer har bidraget til, at forbruget af varerne er bleven mindre. Hvad kvaliteten af de til kontrollen førte varer angår kan bemærkes, at kjod eller flesk af den beskaffenhed, at det må konfiskeres, er sjeldnere nu, end i de forste år, kontrol pågik; heller ikke kjød, der betinger anden klasses stempel, tilføres så ofte, som i tidligere aar. Denne forandring til det bedre, skyldes vist for en del den meget gode sundhedstilstand blandt husdyrene i de egne, både her hjemme og i Sverige, hvorfra slagtedyrene fåes. Den såkaldte nodslagtning, det er nedslagtning af syge kreaturer, lidende af en eller anden sygdom, og som ofte dræbes under dødskampen har sjelden fundet sted. Den tid af dagen, da kontrollen pågar, er i sommerhalvåret fra kl. 6 tirsdage og fredage, og fra kl. 7 de øvrige dage, og i vinterhalvåret fra 7 i to og fra 8 i fire dage. Kontrollor og en håndlanger er de samme som før. Som tidligere berettet haves en bistation i forstaden, Tistedalen med en politifunktionær som kontrollør. Denne har i tilfælde, hvor han måtte finde afgjørelsen vanskelig, at tilkalde byens kontrollør for at rådføre sig med ham.

170 , 59 Tab el X. (Drammen). Tilfort stationen. Måne d. IHeste Okser Spæd og gjodkalve Svin Får Ialt skrotter Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Tilsammen Tab el XI. (Drammen). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Måned. Januar Februar Marts April Mai Juni. Juli. August. September Oktober November December Tilsammen +' Ci " Stemplet a),.. c se i) 0 ' ' i P rt er,,,i. kl. Konfiskeret a * '' x.c 4' ċ c> Tit g.= 98 4,, cn c't rt.c..:t' Z.7' x,.., oct..+ 4, tr) bit: rt7o 0 8 i 69.o 3 i l 78, k

171 AI i Ct STATga IIall 60 I.. x S A. TO (I 40,L,,,, ;, a. SIA 0(... I..7.',. ;= Iall o, CD, 0.4., a) s!apia 0H stata a tgli s..k pa lllll III i ,,,...,..,.0. llll..., ii i,, cq aq. C., i i,. ', cq 4F) H,, slalog i g n ail, r^ r, = W 7 SIA0( a a 4. r4' rl 7.7: /Ioll Gl 00 CeJ C'D C::,.t 7:3 c) 4. X 9):, StAi r)( Rail 4 4 4, aq c.c) rti c:r,....,. cio c.,,..oc r, ''' r,.4. Cr. C., S!AP(I a ill liali,.4 I e s I C i " {... Z CO _ CZ rn I cu cl) 0 g. pg cl.) ',$ y) bt cv br 49 tt cn c:::, P.4 =., 4.r g t s I ) '7 t. 4 P g rd. g rn cd * r... g. PI,. 4 P. ;.4 ct to ;4 cd eln pl, : cd P.. C.) 4 4c.. pg rl 7, gz A.,., r.c: : 5 F=,.,.8 cl) cd a),, ct 0 cd 4 *7J o ;.i rc! Pi '.' W l P4 ''''' P W A o c'.5

172 i 6 Tabel XIII. (Fredriksbald). Tilfort stationen. Måned. Heste Okser Spædkalve Gjødkalve Svin Får Ialt skrot ter Januar 4 Februar 5 Marts April Mai. Juni Juli August September 5 Oktober 4 November 8 / December 0i/ 6 /4 7 / / 87 / 7 / 75 3/, 09 / / / / / / / / 4 43 / / / 53 / /4 77Vi 844 Tilsammen / / /4 Tabel XIV. (Fredriksbald). Januar. Februar Marts. April. Mai. Juni Juli. August]. m ed. Stemplet med. kl. og konfiskeret. 4. x c:) Stemplet med den kl.., 74d,._ 0 x, Cil I.., C, g T.,..z, Cb _ /, a,., 0 ct.,._ 4' CD Konfiskeret.,, r, \ rc,,'4',.. ct R w P, rg cb '..*.7.7, ,_, j, / i 8 Septemb( 3r / Oktober November Deeembe r.... i Tilsammen I ' bia "i, r.4 r

173 ,4 ri) S TO 40 siatou 40 SATO G ItaH 6 co CO CO CO CAC CO ri co ce *) q= o bo o a) e SA j9 P SIAIga I et. CO /4 co o CO ri co co co C*, )0 CO 4 "co co tee cori co 49 g co 8 u 4,.) x 0 g, Ci).4.,;.., F4 C., be Ci) CD Cr, rj....p7 C, r)i a) r.4 CI) Ci) 7") rt a) p4 CD,..,. Q.) pl.,4 0,7., i O. ().. x F 0 cts...w R P., R i.. i.... ' PI 9 a) 4. <.) cl) 4.;>.+,...,. ca, o '. ca 'Z ' e c d 4, 5 a) P., ct, PI r= T) w c.) 4i (I) P i 44 W ''t (.. W 4 44 o rt

174 Tabel XVI. (Tistedalen). 63 Fortegnelse over dyr fremfert til kontrol ved bistationen i Tistedalen i året 899. ) Stemplet iste klasse. Mâne (I Storfæ Gjød Svin kalv Spædkalv Får Taft skrotter Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December 4V4 4 / 6 / 4 4 3/4 3 / / 3 /4 5/4 9 (44 8 3/4 / /4 8 / / / 3 / / 0 / '/ 3 / 35 9 /4 8 /4 5 / /4 56 3/4 68 / 6 /4 Tilsammen 58 3/4 39 / /4 Tabel XVII. (Tistedalen). Stemplet den klasse. Måned Storfæ Gjød Svin kalv Spædkalv Får Ialt skrotter Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Kasseret Tilsammen /4 ) Som kontrollor fungerede en politifunktionær.

175 64 6. Fredrikstad. Kontrolloren i vestre Fr e drik sta d, Dyrlæge H. Ruud, indberetter folgende: «Kontrollen er i dette år udfort som de foregående år ved undertegnede og samme assistent, ligesom lokalerne med udstyr er det samme, kun er der nu indlagt elektrisk lys. Kontrollørens og assistentens lønninger er ligeledes som for. Af det kontrollerede kjød benyttes intet til hermetiske fabriker eller til export. Med hensyn til tilforslens af eller tiltagen kan oplyses, at tilførselen tiltog i året med 44 4 krop, idet den var for 898 ialt 8 8 3/i krop og i Melkefeberslagt er gået ned til det halve ; tuberkulosetilfældene er tiltaget, ligeså rachitis lies svin, medens spædkalvens behandling er betydelig forbedret og det konfiskeredes vægt mindre end foregående år,» Kjodkontrolloren i østre Fr edriksta d, dyrlæge J. Hvattum, indberetter: «Tidligere udførtes kontrollen hersteds af en slagter. n af kjodbasarerne ved torvet er indrettet til kontrollokale og består kun af et enkelt rum, hvilket ma siges at være mindre tilfredsstillende, idet nemlig samme rum, som benyttes under kontrolleringen, samtidig må tjene til opbevaringssted for kasseret kjød, indtil dette kan bringes til brændovnen osv. Assistent haves ikke. Kontroltiden er: Sommerhalvåret torvdage fra kl. 79, andre dage 7 /8 /, Vinterhalvåret do.»» 7/ _9/,»» 89. Af tabellen sees, at over halvparten af spædkalvene er stemplet med eden klasse uden at herfor er anført grund og skal jeg derfor bemerke, at den væsentligste årsag har været fortidlig slagtning efter fodselen i forbindelse med dårlig behandling såvel under slagtningen som ved ombringelsen af kjødet. I den senere tid er det dog blevet bedre hermed. Om sommeren har tilgangen på storfæ været noget storre, hvilket skyldes leverance til militært brug. Af det ved kontrollen stemplede storfæ blir omtrent alt slagtet her i byen. Direkte fra producenterne eller ved mellemmænd landslagtere føres kjødet som regel til vestre Fredrikstad kontrolstation. Som kommunedyrlæge fores tilsyn med slagterier, polsemagerier, melkeudsalg osv.

176 , 65 Tabel XVIII. (Vestre Freciriksstad). Tilfort stationen Mån ed. Ialt skrotter Spæd Heste Okser kalve Gjød svin kalve Får Januar Februar Marts April ) Mai ) juni Juli... August September Oktober November December /4 40 /4i /4 8 /4 96 3/4 7/ /4 9 4 /4 7 4 /4 9 35/ 4 48 /4 34 /4 47 /4 30 /4 40 / / 397 / / 6 5 / / 4 3/4 37 / / 6 3/4 5 / 55 / /4 66 3/4 54 / / '/4 0 3/ V, 34 / / 4 0 /4 48 / / /4 59 /4 773'/4 8 3/4 73 3/ / / /4 037 / / Tilsammen / / / / 0066 Tabel XIX. (Fredriksstad). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Mån ed..4_, T) Stemplet den klasse rli ct 4 P U',,,',!. 0 '''' Z pi.,,', w,4,, ',,.., c6 a.) c4 0 Konfiskeret et, t gli (J»LI Ft, rt c:.c. 3 pl.'' W,.,, ^ b'e :::., ',D Januar 3 6 / 4 0 / 3 _ /4 _ 50 Februar 3 8 / 4/4 /4 60 Marts ) 3 6/4 34 / 4 4 April 5 /4 5 /4 Mai 5) [ Juni 3 54/ /4 Juli 6) / 4 August 7), 93/4 40 September 8) 7 96 V 00 Oktober ) /4698/ 4 November 0). 4 6 /4, 3 /4 40 December ")... 93/4 44 /, I. Tilsammen i /, 96 /, /4 3 /4, 8 /4 646 ) storfæ, spædkalv afvist som defekt. ) /4 spædkalv afvist som defekt. 3) storfæ afvist som defekt 4) kg. storfæ kasseret: Rygbrud. 5 kg. hest kasseret: Slet behandling. 0 kg. svin kasseres: Sprængt. 6) i svinehode den klasse: Tuberkulose. 0 kg. storfæ kasseret: Kontusion. 7) 0 kg. storfæ kasseret: Tuberkulose. 8) 0 kg. hest kasseret: Benbrud. 5 kg. spcedkalv kasseret: Benbrud. 9) svinehoder den klasse Tuberkulose. 0) kg. 'svin kasseret: Blodsprængt. ). 3 svinehoder den klasse : Tuberkulose.

177 a) r Ẉ 0 F...:3 g ri P. X. a),,,_. r 7,,,, <) x..4 0, V)! S T A Taa IH SINTaa nail 66 ilitiltittlitlitati, t t II t i i is II t I i i...lilitii s[a taa / Ti SIATOCI 4FH SIA pa. I eti I,. cq i I s I,4(70,... VI.:.,, co I 4: o rcs ; C4 4.) ft cq...i. 44' 44 0.), Cn orli, = r, > C CD 4 ed. a: ) Ck C) _, CL) = 4Iall stai,g i t IIIII i 'III t 'It II i 7aII STAI9a I PIT sraiaa 4 I a II S I A Ia CI ' 40 SIATOG 9I ii...,,cocrz. I I y, I LCZ en ri... No,r a ;., a 0 o, a a t Cq r VZ VZ....Z..._, C4 C I I I F I,.4 I I I I r. Cq CO CI,.4 i cfz crz,... vi itia,t,..ilit. {,, eta er ri et.,..., ie.. co CA..., Gs. cc r i r:: CI.; Ct Cf., r,, "' C.) r=..bl)g 44, No.. g F4 ;.4 a) a) pi,0 R a). rt bp..,o.. 78 g c:),.. a) a) :.4 0 PPI a) x op.p,,,, 4 4,, Z 4.4.),5 4, 4 0,..., w a) a) (D..t rcz (/) a rt,., rg AM.a.) tio,.,o.,..., a) u) A 43 (,),, be tr.4 ;.., a),..., ce P., 4,0 ' ;., a) o a) P''' a) a) r.,, a).0. a) a...,., rtx 4 i, 7W,, P" g o r r4 bld 4... CtC.,Za3 4: () k...,... a.) 7.: a),w 74 at a) k at F.,,,.., PI 0 p0. ' ;.4 t ti". W Rs (z4 gimzt4

178 67 Tabel XXI. (Ostre Fredriksstad). Tilfort stationen. Spædkalve Gjodkalve Heste Okser Svin Får Ialt Skrot ter. Januar Februar Marts. April Mai Juni Juli August September Oktober November December /4 / 4 6 3/4 4 / / / / /4 55/4 90 /4 43 /4 90 / /4 74V4 55/4 70 / / 3 /4 3 6 /4 8 /4 5 / i 3/ /4 69 / / /4 / /4 8 3/ /4 44 3/ /4 39 /4 55V4 33 3/4 9 /4 Tilsammen I /4 83 /4 / /4 836 Tabel XXII. (Østre Fredrikstad). Stemplet med den kl. og konfiskeret. Stemulet den kl. Konfiskeret. Måned. 4, W Q z () 0, C) rc4t,t4 '''' g C) r"c't Fg,C 0 C.. 0. CI) " i,, `" PT"'.4, ċi.) 0 (,).. C Ct: 4 PC 88 r4 at,l4 0 ") 0,, X,,P4 '',g Januar /4 36 / Februar 3/4 i 5 Marts 48 /4 /4 4 April 77/4 i /4 Mai 6/4 Juni 34/4 0 Juli 53/4 August September /4 /4 /4 5 Oktober /4 0 November /4 /4 35 December /4 /4 / 4 36 Tilsammen 7 /4 499 /4 4 3/4 /

179 a) 'a.') x,..0 g c o 73 x a) c, a) x,._, x,z STAT CI Ia H liali si k Tala liall s IA la 4CI Tall s IA I. Ila I f t t I. I I I I,i,, i i i. i i, ri 68, i, i r4, I I I i I, i, c,,.4 m..,, al 0 S I A,0 sa, i ' r,, 4, i, i ;,,,.' s A I C[ T 7I0H,, rw 0 a) rc:. cl 4.. w a) P. w s a TAIT lia li _ stalo irj 7 tall I i ;,, ',., i i " ' I c.c. i i4 i,,.. r...,,, " i. i,, 4, i i i i ',,, r4 ' I. i.: ',, i i i i,,, I I.. I Z4 a) x (i) x,...: C.) IAI0( i i i i i i., i i ' ', r,, r4 I,.4 I I, I., ri i i i i i r I t i. +, tf, C.) = SIAtaa a t. ' I 4 i i I I i i 4 4 i, i.... ''.... pi <.) cd w :; 4 4 f= Q 74. C/) CZ a),, a) x.,, rt tif) a) p., 7) S: 0 w a),' bij.. r/ n 0 Ct 0 c5,. Z. Pl r 4' a) ri/ W rei,4 Pt. a) h0,,,... s'd t x Z:.4 4, 4..,. 't, Z,,,,, Fl.,4 ali Si 4: 4, Cll. 0 t4 X tl,) 7, O 4: Q 0 k,j ' X pc a) d rn ci), ;4 r a) rt C cd cl).,, '.e4 CP a) a) G Z 4 g 4 P4 P:

180 69 7. Hamar. Kontrolløren, dyrlæge Lange, anfører, at lokalet er det samme som tidligere og holdes åbent fra kl. 7V tit / formiddag alle sognedage. Personalet er også det samme. Kontrollorens lon er kr. 000,00 og assistentens løn er kr. 400,00. Byens vægt er fremdeles opsat på kontrollokalet og betjenes af dens personale. Indtægten af vægten går op til ca. kr. 550,00. Det tilførte kjød bedres fremdeles med hensyn til kvalitet og behandling. Rigtig simpel vare forekommer meget sjelden. Det har også øget i kvantitativ henseende, grundet byens forholdsvis stærke vækst og de bedre tider. Også dette ar er kjodleveraneen til Terningmoen foregået herfra, men ikke til Jørstadmoen. Ikke sa lidet kjød går ud over landdistrikterne til sanatorier o.. Til Kristiania går også endel, navnlig svin og heste. Fra Toten er kommet endel slagtede kreaturer, men sågodtsom ikke noget fra Gudbrandsdalen og Østerdalen. Derimod kommer der ikke så få levende kreaturer fra de kanter, som slagtes dels i byen og dels i omegnen og torvføres i Hamar. 0jodkalve er meget sjeldne og spædkalvene er ikke videre store, men dog er det meget sjeldent at se dem så usle, som man kan se dem f. eks. i Kristiania. Som regel slagtes de også pent. Gjennemsnitsvegten kan antages at være: For okse 3040 kgr. hest ea. 40 svin 6070 far 56 Spædkalv 4 Priserne har det forløbne år været meget e, gjennemgående storre end i 898.

181 70 Tabel XXIV. (Hamar). Tilført stationen : Måned. Heste Okser Spædkalve Gjodkalve svin Får Ialt skrotter Januar 8/ 3 / 3 4 Februar 3 3 / 43 6 / Marts 3 6'/4 9 3 April 3 4V4 59 / 3 Mai /4 4 / 9/ Juni /4 0 6 Juli 3/4 9 /4 30 / 6 August. 5 / 7 4 September /4 4 3 Oktober 70 9 November 8 0 3/4 3W/4 December 9 70 / /4 30 3/4 90 / / / 7 9 / /4 54 / 6 3/4 38 / 66 / / / /4 9 / /4 58 / /4 55 / 8303/4 7 / 36 / /4 457 / 573 /4 Tilsammen I 99V / 4 / 06 Tab el XXV. (Hamar). Stemplet med. kl. og konfiskeret. M å n ed..4. cf, 0.., Stemplet den klasse. cd.. c.) 'cd 'c't,..,.g r, r7..,' ṙ= 7,.: 0., P4 Q *'''' W W C.:). V, C.),: Konfiskeret I 7,,,,,... r )" ' '.? 4 W,.., 8 7' '''' &, : 4' b.:0.4 bq 8 i.> Januar Februar. Marts. April. Mai. Juni. Juli. August September Oktober November December _ /4 _ / '/4 _ 3 6 _ Tilsammen I 43/4 3 /4 5 39

182 :: 0.) =.., a.),. x,= c) z ; r:,,,. x ci:) r,,..., 4 U) C i SIAT0a * Tiall SIA [Oa 4 'tall s! A la of Ilan. SA TGa i I m : i vi i it iiii i. 74 r. I ri IIIIIIIII Cq l.4 I t III 4 t. CO Cq CYZ t ICNI t it,it i t t t CYZ, SIA.0Cr C CI) Z P.. OCt Tali STA TOG I r.4 t C t a I I..4 I I. rnṫ...;,... g., CI') S!A:0 a I t t t t I t a t t tt t t. t 4 PH,, ) ri I Ci*J I r4 I I C, 3 ri I C`I,CZ C't GN Q CL) Fri CI./..) i., (.),:i 7:4 a.) w C., cl.) W r... o spia a I to II spito (I A P H.t Illo t. tolic,c\ r,.... cq. i,,..,.., vz,4,, "rti.. T, r, Ckl T., l'i i T, (7) cq t p,.4, ri) I.) S!AI0( Ia IT. i6,, i.,, (L) PI ca x ri T., 4 Q co Z cl.)., 0') VID co.. e.:,, P rt,, s4 F, oct. i:3 tz prz "G ẓ a).a.,,, a),,,!x,, :c ) bid 0,9,0 ' o. rt =,. ;4 Ô CL) Z CI.) 4., 'f:.i 4 :4 V) tli) r'. r. Pi Cd rt P" Cd CI.) a).. CS ct.4 r4 Pi PA cr.... K.4 ii cl) C.") rq f;4

183 7 8. Haugesund. Den kontrollerende dyrlæge H. Haugen indberetter bl. a.: (Kjødkontrollens lokaler er de samme som de foregående år. Noget tilfælde af særlig interesse er ikke patruffet ved kontrollen i årets Leverikter fandtes i svære mængder og næsten i liver eneste kolever. Kjødtilforselen har tiltaget noget, dog ikke i nogen hoi grad Slagtet er gjennemgående magert, hvad der er en nødvendig folge af den knappe fodring, som her er almindelig. Behandlingen af kjødet har bedret sig betydelig og er nu upåklagelig. Udførsel af ferskt kjød reducerer sig til en ubetydelighed. Med hensyn til klassifieation og konfiskation henvises til vedlagte tabel. Til den på tabellen opførte vægt i kilogram at konfiskeret kjød bliver at addere vægten af kasserede syge indre organer, ialt kg. 833, altså kg. 36 kg. 833 = kg fter en gjennemsnitsvegt af 80 kg. for hest, 0 for okse, 80 for svin, 6 for far og for kalve, bliver totalforbrug et af kjød og flesk kg. fter en antagen folkemængde af indbyggere skulde forbruget pr. individ således blive 7,36 kg. kjod og,89 kg. flesk.» 9. Horten. Den kortrollerende dyrlæge R. Davidsen indberetter bl. a.: «Kontrolstationen ligger til Torvgaden på den astre side af Torvet. Personalet består af kontrolløren, der oppebær en ärlig gage af kr. 600 og en assistent med en årlig gage af kr. 00. ftersyn af polsemagerier og slagterier foregär i regelen hver 4de dag og hos alle kjødhandlere hver maned; af slagterier er her 3 stkr., af pelsemagerier er der 4 stkr. ; tillige pahviler det kontrolløren at have tilsyn med fisketilførslen. Tilgangen pa kjød har i 899 været omtrent som i 898; fra Sverige er tilforselen aftaget, ligeledes fra Danmark. I 899 havde en slagter på Moss kjodleverancen til marinen, ca kg. ; dette kjød er stemplet på Moss, altså ikke protokolleret hersteds i 899. Af sygdomme, som her er påtruffet, kan anføres miltbrand, tuberkulose, melkefeber, nyrebetændelse, bughindebetændelse og benbrud. For benbrud og magerhed har 8 okser erholdt den klasse, ligeledes er 30 spædkalve tildelt Hen klasse fordi de har været for spæde.»

184 73 Tabel XXVII. (Haugesund). Tilfort stationen. Måned. Heste Okser Spædkalve Gj odkalve Svin Får Ialt skrotter, Januar 09 / 0 / 8 36 Februar / /4 Marts / April / i Mai Juni / Juli / / / August September Oktober /4 68 / November / 935 3/4 December / Tilsammen / / 8406 / Tabel XXVIII. (Haugesund). Stemplet med. kl. ob konfiskeret. kn e d.,,,,,, eu Stemplet med. kl. Konfiskeret. c) cr,,s,..w d r. P Y) rc7d r.4.0,..,z Ç. w oct 44 4, a.) Z cp cf,, a..w rt R P., Y) 7. i'.::, Pr", ` C) r,,..,.r. ;, CD al 4' t'l,m.4. tif) ' Januar 8 i Februa r Marts. 60 i 4 April I 48 Mai. 3 7 i Juni. Juli. August i 9 / / September i 44 Oktober / Novem ber Decerril)er.. 3 /3 67 Tilsammen I /4 6 3/4 3 7, 36

185 W+ g. c>" x 4., o ta4, c., r..4 CD cit STATOG TH stn.pa '0 sliviau 0 II9 o CD,.. CD 4_, SIAPCI Ull a ST A la a 74 mi.m...,..i.,. a e allei rile t i s e crz t i. VZ. i. I, NCI..Zi i C,..z i t 00 7 r ri.... ; i CZ) tyz CZ I I4 t,. s i 4 CO qp. S IATO (I,..., e ri v ,,t PL.' PH ' i t Cz Ce:, 4 i ri CO ri C. Cr.,..e.. SIA.Iga s e..4 U PH ll ll e c, e e eel Cq g C., r, Gq F. P, 0..., CL 7.7: 0, X. C.) SA TOG /P H S TAIa a /PH e e r t t t it e e I I I I i C,l C\I lll n'd rri CrZ CYZ CO CYZ I, ' r C9I.4.+, x a., = simaa IIaLT.... i l t s se e sre,c, ll :a PI. ct a) 4: a, a) cv ti),iti M,: Q.. F F at a. :.. : a) CD r..4.. O. r:= CV H,.. a rn a) a) rca ;, a? *r:s bet.,.. rg 9 t.,.) 7: ) s... PI. o al L, w s, PI 4, ag 4, 4t, JD rti r rt 4,i 4,CI) 4, CI) CL) ;., 0 C/) CL) F,?, Wto Ct 0 4 4,.,, rt:s 5 44 x 0 Q., rn o gi a., ;, o 4 p ; rt PI s., r sz 4, i4 83 o x cz o a) s., ;..4 o 4.,.4,..., ti 74t Z g at c.,:,,, w a.) c)cd 4.," rå.) i..,c: a) c.) 'C't cd W cl Z 4; W 4 < i4 g < W,'''

186 75 Tabel XXX. (Horten). Måned. Januar Februar Marts. April.. Mai. Juni. Juli August.. September Oktober November December Tilført stationen. Spæd Heste Okser kalve /4 94 / / /4 7 / 69 / 6 / /4 79'/ I 53 / Gjodkalve Svin Får Ialt skrotter / / 4 5 3/4 89 3/ / / 3 3 / 55 7 / / / / / / / / / Tilsammen I 87 3/4 459 / Tabel XXXI. (Horten). Stemplet med. kl. og konfiskeret. M i ed.. ''' CID, CD Stemplet. kl. ct,.4 R P., cn ca rg Fa o., ct <4.pr, > co.+ '''t PT.q.4.., cn (3) Z a) x g 0 Konfiskeret. Tt Ta',,... g rt rt.".' Rs::=., c cr),, w c.., 't r, t't,4. 4. te R Januar. Februar. Marts April. Mai Juni Juli August. September Oktober November December _ / V /4 3 ( / 6( V., St / /4 3/4 5 3/4 ( / 4 3 / / ( Tilsammen 30 73/ /4 75(

187 C:) Ct CD cd ;.4 cr,f, () staia CI stata IH siaiaa lia sinia 4I0 76 co s IA La ( or.t PH S T A. TO bi) CS CI) 0,73 5: O IH a) sup(' IH O asi ri CY co o PH co o SIAIO TIT

188 77 0. Kongsberg. Den kontrollerende dyrlæge A. Loken indberetter bl. a. Kjodkontrollen er i 899 delvis bestyret af dansk dyrlæge Larsen (som den ansatte dyrlæge Sundby's vikar) og i sidste halvår af undertegnede (ansat fra 0de august). Den ambulatoriske kontrol spiller her især om hesten, i modsætning til kontrollen i andre byer, en væsentlig rolle, da en storre del af befolkningen holder kjør og slagter disse til husbrug ; dyrlægen må til enhver tid og med en frist af 3 timer mode op overalt inden byens greendser uden godtgjørelse, og endskjønt nogle bydele vistnok er undtagne fra kontroltvang, sa bliver alligevel de distancer, der må tilbagelægges, meningsløst store; det hænder således ofte, at man for at kontrollere ca. 0 stk. storfæ eller andet slagt må gå optil 7 kilometer en i længden uholdbar ordning der nødvendiggjør en omordning, hvorved kan undtages de ikke bymæssig bebyggede dele fra kontroltvang.

189 78 Tabel XXXII'. (Kongsberg). Tilført stationen. Måned. Heste Okser Spædkalve Gjod kalve Svin Får Talt skrotter Januar 39 / /4 Februar. 74 / / 3 Marts / /4 6 April 5 53 / / Mai 86 /4 3 0 Juni / Juli '/ 6 / August September 7 33 '/ /4 05 Oktober / 3 3/4 84 November V December 9 0 /4 96 / 03 / 5 Tilsammen /4 769 / / 680 Tab el XXXII'. (Kongsberg). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Måned. +D A3 Stemplet den klasse CL) g ri "Z; Te. I 0.,...;, 4, CI) 0:4) 'T' t i w Konfiskeret 7,4 0 ri." c4 :::" te id Januar 4 / 4 49 Februar 4 66 / 60 Marts 39 0 April Mai 3 44 Juni '/ Juli 4 i 0 August September '/ i 04 / Oktober / November December 3./ 9 3 / 44 Tilsammen 46 / / 58 9V 5 965

190 4...: <Id iiiiiiiiii ; CDC) s!..ivia a, l it'', i, ii i g I> e4= ' 'clt cqiiiiiii cr., W 49 '= 0 W ;.., o ct çir4 x,i, Ci? g C) SIAI9( I II ii iiiiiiiiii, i i i i i liall sia tag Hall slniaa liall r.i, 79.,.. N 4,.4.4 4,.44,444,.4,iiiiii ii t lief t..,..._. v.., cn <.) p., 0 ct sialaia lial siaiaa, ii,.. i. i s ii.,. i 40H iiii cit c.,, i i i i ez, c,c) (;) t N N CO kl) o,, staiacr ii,,,iiii,,,..., r.. / ra II I i i II t I I I ii II I I I I I CO I C) Cd I PI a) rt a) s!ariag 4 4. CZ: t i tilt' Ili.44 i 4 OC),C4 jr,.. LC vz CO cn crz P Hall C, al a SAIOG a) C) liall _,..., aq i i i i. cez,i, vi. i.. N,.,,LCZ VZ. xej 4 T4 `II p CD S IAI0a Mall.... erf. Pi Q? as CI) phras,, rg. cl). *..i (s) P, 4) Pc"'.c rl.. F., w * P, 4 wi) bt,. ce,. 0 cd rui 0.,g, 4, f.,,, '.... Pi pci bi). : ) ;., d a) ;+ o t3,)g3. a) ),"7.) 4,a). ;. cd,...,..., cd i. rt a). a, a).. tvo, rm... w P.. ;:l cf,.+d t4.. 8 ra ) bb g CI) (:) 0,) Cn Cf),, rc rt:.4 79J r.i '8 P4, A a) =I r4 IV 5D ;':' ) ;4 4 ),..., r..., 8. rcå.,:g, 404, Ta, :f,,, 4. 7:4 F' ct,...' r>v,,t rp ci' rg t) bk P, F. 0.:. 4, ct C. ri '4 4Z o rx Q pl cd.n P TS 4 Cl?' m.ċrg 'a k 4 Cn ' o :44) 4) ;4 Ct 0 4' G ct al 4: r.4 e e g It?. cå 8 P4 cn A Pq I i I Z W W, çt, g P4 A' Z PA 4t A ;Li

191 80 Tab el XXXVI. (Kongsberg). låned. Kontrolleret ved stationen. Kontrolleret udenfor stationen. Storfte Hest Svin Kalv Får Storke Hest Svin Kalv Får Jan Feb Lar... 8/ 5/ nar... 6 / / Mart s / 3 5s/ /4 8/ Apri.... /4 5 / 6 4V4 4 6 Mai Juni '/ / Juli V, 37 39i / 3 Aug ist I Sept ember / 4 9/ Okt ober /4 6 / Nov.mber... 9 / / Dee icaber / / / 5.. Sum 673/ / / 796'/ 5 68V 5 8

192 8. Kragerø. Kjodkontrolloren, dyrlæge Manstad, meddeler folgende : Med hensyn til tilgang af kjød har denne i 899 været noget større end næst foregående år, men de slagtede okser har ofte været magre og af mindre vægt end tidligere. Tilførslen fra Danmark var meget liden, ligeledes fra Kristiania. Det tilførte kjød behandles dels mindre pent under slagtningen og dels bruges urenslige presenninger til indpakning af kjødet, hvilket foranlediger stempling med den klasse og tildels afvisning. Afvisning af urensligt behandlet kjød tror jeg virker bedre til at fremme en bedre behandling af kjødet end stempling med den klasse, thi enkelte slagtere kjober vist gjerne den klasses kjød, men om det blir solgt igjen som eden klasses kjød betvivles.. den nærmeste omegn af byen tilkaldes jeg som regel, når dyr blir slagtet og der enten for slagtningen var sygdom tilstede hos dyret eller også efter slagtningen findes sygelige tilstande i dyrenes indre; sådanne slagt blir da som regel benyttede på stedet eller nedgravede konfiskerede uden at komme med i opgaven for kontrolstationen. Spor af tuberkulose iagttoges af og til, men kan ikke siges at forekomme ret ofte. Udover hosten og vintereren var hyppig slagtene meget magre og tildels angrebne af benskjørhed. Kontrolstationen er fremdeles på torvet, hvor byen har frit lokale i legatbasaren. Dette lokale er meget rummeligt, lyst og har særdeles heldig beliggenhed midt i byen, men det er meget fugtigt, så alt blir muggent der på kort tid ligesom instrumenter rustner meget snart, dette vel også af den grund, at ingen ordentlig ovn haves i lokalet. Der er en parafinovn, men den kan jeg ikke benytte, da den frembringer en fordærvet luft i lokalet. I vinter har det således været ret slemt, på grund af den forholdvis lange vinter.

193 8 Tabel XXXVII. (Kragerø). Tilfort stationen. Måned. Heste Okser Spædkalve Gjød kalve Svin Får Ialt skrotter Januar Februar Marts April Mai. Juni Juli August September Oktober November December / / 8 / / 64 / 5 3 / / Tilsammen / 569 / / Tab el XXXVIII. (Kragero). Stemplet med. kl. og konfiskeret, med. cp Stemplet den klasse (i"' n,.. 0 ca, rc? Œ) Tit rs rtz o c...g ;. 't 'c'a ta) `)..ba.. r,: wptioe3 w Konfiskeret j z rzz ''' ece tstmpti Z _..x.,..o b, ' Januar 6 '') 6 / Februar 9/ 3 Marts April. 5 *) 4 Mai 6 9 Juni. 3 *) 3 / Juli. 3 5 / August 0 36 Septembe '5) 74 Oktober 4/4 5 4 November *) 37 December *) 34 / Tilsammen 6 / 6 / / 450 *) Delvis konfiskeret.

194 4.: a) ;..., ck)..% y) Cg g o W ;. 4.4 D M a) '7 c' o () CD S I A TO a tall SIA pa. a H. SIApa liall S IA fag TaH i tt 83 i,..z i tt lll i i lllll. i i i crz i i l,, ko llllll cca ICZIICYZI...,. ii,,,,,,,,,,,,, i r4 CO...s. to slapa, Cn C., z s... o ct 4a sistag I,..,,, lllll,,,,,,,, cg..,,,,,,,,,,, Iall statacr..._ r4 g 7: (f) Ta II, cqi cq 0 a) 't cq, CD y. Pi C.) a) ri ct...4 S!Ala a WH SIATaa li it Y, Y t t y Ct Z.. i Y v.., c\i cq ri tc, i xa crz,t c.,,lo r r,. 4N e e r r i az C\ (..) 40H i ci.., io,.4,t4crj..., Cq, sita u) 0.) Z,,,,,,,,,,,, 4I0H.. D o Ø ca v) li a) 0 rai, ci,) ri C4 Z, 0., b0 rn. cd. 0.i..4 Z "l,.. = SI Q. cd ;.4 (J) 4., a) cd r., a) tm 4:I 0 cd rcs 0 p9 a). a) y) : o 0 0 cd pa.., C/) pl _4, rtz "P P 0 '''' PC) A )i ND 4) ND C) P./ ca b)0 a) cn.. ii.., ,,t. ri rr 0 P P O "i4 t''' T., CI) rn Fe., CC i". k a) ria CI) cd 4. CI).W lir. i 4, O 7., r0 r ).,. rt t:4) rt:$."' r4 PI 4) 0 0 Z P 7. cp o 0 I., cd 0 cdii 0 F.4 0, T.., t=4 4 (4 4 ZPOm 44 WPOP4 P4

195 84. Kristiania. Kontrollens bestyrer, dyrlæge A. Lo, indberetter bl. a. : Jeg har hvert år i min beretning pegt på, hvor slet ferskt kjød bliver behandlet såvel under transporten hid til byen som under forhandlingen på byens torve. Det er uheldigt, at kjodet under transporten bliver udsat for mange omlastninger. Pakningen tilseles, rives istykker o. s. v. og kommer dertil nedbør, eller bliver varerne lagt på fugtige steder, sa vil solen gnides af på kjødet. Uheldig er også den måde, hvorpå', kjødet forhandles her i byen. Som bekjendt foregår omtrent al handel af kjod i hel vægt på åbent torv udsat for veir og vind, og især på oksekjod har smuds af forskjellig slags særdeles let for at hefte sig. Af den grund er der også enkelte steder i udlandet forbudt at handle med fersk kjød på åbent torv. Trods de for ferskt kjød uheldige handelsforhold kan det dog ikke nægtes, at både tilførsel og efterspørgsel efter forste klasses kjød er steget. I den forste tid jeg havde med kontrollen af næringsmidler at gjøre her i byen, var det folk mest om at gjøre at få billigt kjød; man var i almindelighed ikke så noie med kvaliteten. Der var en påfaldende liden prisforskjel på fint kjød og magert, simpelt kjød. Nu derimod er dette forhold ikke så lidet forandret, og prisen og den større efterspørgsel efter godt kjød viser, at idetmindste endel af publikum både kan og vil betale, når de får det, de ønsker. Der er dog neppe håb om nogen stor forandring til det bedre, for man får indfart en anden forhandlingsmåde. For det går ind i folks bevidsthed, at ferskt kjød må behandles på en anden og bedre måde end nu, og for man får kommunalt slagtehus og torvhaller med bekvemt indrettede lokaler, hvor der på grund af konkurancen vil blive en kappestrid om at frembyde godt behandlede varer, er der intet hab om at få kjodhandelen i et gjænge, som er en stor by værdigt. Den sygdom, der har givet mest anledning til forringelse i klasse eller til kassation, og som har tiltrukket sig størst opmærksomhed, på grund af den periodiske forekomst i stor mængde, er tinter i oksekjød. Som det af forrige årsberetning sees, forekom der endel tilfælde i 898 og da lige for jul, nemlig 8 stkr., der fik eden klasse og stkr., der kasseredes. Iår fortsatte dette forhold sig over nytår, således at der ialt blev stemplet 58 stkr. med den klasse og 30 stkr. blev kasseret, altså ialt 88 tilfælde af oksetinter. Tinterne forekom som forrige år hos okser, kijobt i drifter, der har gået på fjeldbeiter og siden hosten har stået på braanderifjos eller til fedning på storre fjøs udenfor byen. Denne tintesot forårsagede ganske betydelige tab for eierne, og det er beklageligt, at der ikke her, i lighed med, hvad der finder sted i Tyskland, er adgang til enten at koge det tintede kjekl eller at lade det hænge i kjølerum i ca. 4 C. i 3 uger, hvorved tinten der, og kjødet kan overlades konsumenten. Af andre sygdomme er det som sedvanlig tub er k ulose n, som hyppigst

196 85 giver anledning til forringelse i klasse og til kassation. Af listerne sees, at det største antal tilfælde af tuberberkulose forekommer blandt det byslagtede kjød. Grunden dertil er, at der hertil byen fores et større antal slagtedyr fra Sverige, disse er da ofte udmelkede, ældre kjør eller andre udsatte dyr, hos hvilke tuberkulosen forekommer hyppigst. Tuberkulosen er forøvrig nokså udbredt blandt vort eget slagtekvæg, til og med blandt driftekveget, hvoraf enkelte kan være i høieste grad befængte. Tuberkulosen blandt de såkaldte fjøskuer er stærkt aftaget; det forekommer jo af og til, at et tuberkulinundersøgt dyr ved slagtning viser sig at være tuberkuløst, men da kan det som regel konstateres, at det er længere tid siden det blev undersøgt, og at tuberkulosen er forholdsvis frisk. Indførselen af svenskt slagtekjød er betydelig aftaget såvel i antal som i størrelse af hvert enkelt slagt. I 898 indførtes 033 okser, 69 / hest, / svin, 86 får og kalve; indførtes / okse, 80 / hest, / svin, 5 0 får og kalve, som man ser, en betydelig nedgang over hele linjen. Grunden hertil må vel være, at priserne i Sverige har været større, og kanske også forbruget. Med hensyn til sygdomme blandt det svenske slagt henvises til tabellerne. Danskernes tilførsel hid har steget i samme grad som svenskernes har aftaget. I 898 indførtes okser, heste, 430 / svin, 366 får og 53 kalve, iår indførtes / okse, 6 heste, 768 / svin, 535 får og 04 kalve, altså en betydelig stigning. Kvaliteten af kjødet har været så som så, et ganske betragteligt antal slagt er stemplet med eden klasse eller kasseret, tiltrods for, at hvert slagt er undersøgt af dyrlæge før afsendelsen. Det er hovedsagelig tuberkulose og afmagring i hoi grad, der giver anledning til forringelse i klasse og kassation. Hos de kasserede er tuberkulosen hyppigst generel og forholdsvis hyppig findes tuberkulose i bensystemet. Adskillige slagt er gjort defekte, idet såvel serøse hinder som glandler er fjernet. Hyppig bruges at sende halve slagt, d. v. s. forparten er skåret fra bagparten lige bag mellemgulvet, så intet af brysthinden hænger ved sidstnævnte. Uden undtagelse har disse bagparter ved noiagtig undersøgelse vist sig at være tuberkuløse i bensystem eller lymfekjertler, uden at der er noget at se på peritoneum. Det ligger derfor nær at antage, at forparten er fjernet, fordi der har været tuberkler på pleura. Jeg nævner specielt dette her, fordi lignende sjelden eller aldrig finder sted med kjød, indført fra vort eget land eller Sverige. Af okseslagt kommer der ved siden af den betydelige mængde af simpel kvalitet også meget fint og fedt kjød, og er der udsigt til en forbedring i den retning. Det ferske flesk som kommer hid fra Danmark er når undtages det som fra de forskellige andelsslagterier indføres af Kristiania svineslagteri af yderlig tarvelig kvalitet. Det er store og magre, bløde grisepurker, råner og rachitiske griser, der omtrent bare er hode og lemmer. Af tabellerne vil sees, at der er en i forhold til antallet af slagt ganske betydelig del af danske varer, som stemples med den klasse og kasseres.

197 86 Til sammenligning hidsættes tilførselen af okse og svineslagt fra de forskjellige lande og antallet af uden klasses stempling og kasseret kjød: N o r s k t: Ialt kontrolleret okse svin. Deraf stemplet den kl. 660» 64» Kasseret /» 8/» S4 v e n s k t: Ialt kontrolleret » /» Deraf stemplet den kl. 8/» 7» Kasseret 0/»» D a n s k t: Ialt kontrolleret /» 768V» Deraf stemplet den kl. 75» 87/» Kasseret.. 88» 39/» Det sees heraf, at den største kassation og eden klasses stempling falder pa Danmark, tiltrods for, at man der har noksa strenge udforselsbestemmelser. Nar der gåes ml fra en gjennemsnitsvegt af for okse 0 kg., hest 00 kg., svin 60 kg., får 7 kg. og kalv 0 kg, bliver vegten af kjod af forskjellig slags fordelt pr. individ her i byen, der i dette ar havde 6 43 indbyggere : Okse kg. idethele, eller kg. 7,6 pr. individ. Hest »»»»,54»» Svin »»»» 6,86»» Far. 767S D»»» 3,30»» Kalv »»»» 4,6»» Tilsammen »» 43,67» Forbruget af kjod pr. individ er altså noget storre ihr end i I 898, da det var 40,88. Der kontrolleredes i slagteri idethele 4 gange. For denne kontrol betaler rekvirenten kr. 0,50 pr. storfæ, hest eller svin og kr. 0,0 for far, gjed eller kalv, samt kr.,00 for hvert besøg.

198 87 Tabel XL. (Kiistiania). Tilført stationen.,... Måned. Heste Okser Spæd kalve Gjodkalve Svin Får Ialt skrotter Januar Februar 45 Marts 79/ April 6 Mai. 56 Juni 65/ Juli 69 August 9 September 6 Oktober 5 November 338/ December h/ / / 598 / 5783 / / 930 / 707 / 044 / / 58 / 889 / 67 / / 0590 / 4437 / 4638 / / / 803 / 948 Tilsammen 743 / Tabel XLI. (Kristiania). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Stemplet. kl. Konfiskeret Måned. Q c() o rcå ;.d ct p.4 Cf) o ct P=4 Januar 4 Februar 0 Marts 7 April 8 Mai 8 Juni 8 Juli August 0/ September 9 Oktober 53 November 40 December. 6 3 / 00 / 54 / 07 / / / / 7 / / 0 47 / / 76 / / 0 / 9 6 / '/ 9 / / / 8 / 8 / 6 / 6 / 9 6 / / 0 3 / Tilsammen 34 / / 486'/

199 4>..) 7, 0, 44 0 I4 C siaiaef liall SP:0( 4aII 88 CO icẕ i, L...,. i C)r. I I I i t 00 cq 4 cy, cq,, I I I I I I I I I I I I I I I I I I cot Ti., Tt, CO. t., i CI t C*0 4Cr.). CY., ri k cog\i 0 0 I. ti5 V SAT[ x c, C e z), i o i co i i, i i C) \,., o r, i i r c, t. gt, t r i C Gq..,.I COri vox e...,.4 t r. C.0 C'eZ CL) W C.) (J) c;.; PrT4 SIAIO(J PH sia Lag Tall sl.mac{ PH i I t t t lllllllllll sq V Cl II..._., ,+,.74,4 i 4 L.,, o i, i m t i 4,, cq, i ri ey.z T4,..., r, r4 4 C'rZ ri CO 0...,..,t,,, i.,, ii,.., i c, ivz,,,t, coc,,,_ :\, i i r...,...,,..,,,,,, ci C),,, CO, 03 c,, CO,, STAIaa :74 Z CD I IgH, sq aq CI CV. 4 tz) la,7..,, La,H.,,... tit), CO C,. CN Cq CC I. Cq ri ri CO C::, I 0 Cl,CZ k0 C) vi g CL) r"c GN () _.., SIATOCI lllllllllllllllllll it..,, ' < 7=. <.) 4, CC 3" car), 4 Ia II SIAI0( COr4 CO0 t C. trz GO t i t COI 4) 000 CO C4 CO CO )0 : r4 GA al CI.., al CI ' 0 00 r". (: Tall,4 r4,.., el;. t. ci ctz vi 4 i Go i, COri (7, i i co m Lcz en ci, c.:,,,..,,, i,e,,. o,,z i,, t,, CO,,t c.,,cz spiio(i + Cf, C., = 4 la II Il.., c.,,...ivaq,,,, CO ic,..,,,,,,,,or,cio ri Cq ri CO ri Cl,4,t4 CO Cl g CO Cl..). llllllllllll ll. : 0.) 0 rg... Cd CL; p4. i. Pi * F.:4. p=.) Pi. 0 ci) p, rc, ;(:i t,. 7:).4 7., ). ct.) 0,, a) P 0.) e a). 0P.4 a) a) +,,, a) ti3 0 Cl _,. Cll.' cl),..,k rt9 ra t t ; 0.. Tc) a). tt. a) 4, w r. f _ = It4 +a m.+:or, *r c.. z) a) '.4 : a) g li () 00 PI Cl il) r=, 0 't,..,.r. x.., gz., c, x 4_,,.., rg l ci) 4' ' rcs y),, 7: T.:,..) 0 as ct,,) ca i,,, 4) cd t'. PLiWW4ZZZA4 P4 g 4 I i

200 AIUN JIt 7AS 89 CD ird t". CO t CO N r4 ri r4 4 CO Tti C) t VZ C", c. CS) ri ri O VZ (Z ri LO I. C, VZ r4 c c ri ri _ Isan ri ri ri ri VZ C., 00 ri s 30 A. M CA Cl CI N CN 00 C,,ti i C> C., C C0..4 ICZ 7, co C, C, 0 CO C.C) C, GNI 00 CO GNI CM CC) 00 C) C::) : C\I e0 LC) C,,.. I CC) 0', ri Cg C,Z CZ) t.. L. C) 00 (7, C) CA 00 CO CC) N 0 VZ CT, VZ C) CZ.4 CO CO C.0 00 "ell.n. VZ,C) C, C) CO (X) VZ VZ " VZ CO! VZ ri I N rii VZ N r. r4 i r4vz VI Cr, t.c, 00 j 00 ' ri I. r4 00 C\ Lo ri C\ ri VD N CA VZ 7, VZ cs) N LILA S CA CA C".4 ri ItZ C7, N (X) 4 "tti Cr) N CC) C\,4 /4 N ktz co VZ ri C, CO C.C;) N co CO GO CO ri.."... N VZ CZ CI, CO VZ CC).. `zil C) r4 VZ CID r4 C) CO N "TM N r N VD C) CD.. ICZ CO 'cji VZ N I, CT, r I ko.. CO Cq CYZ C, C CO r..0 CY, CC, CO VZ ci C, co ` VZ CO e.c)00 CC> CT, VZ N ci c l CYZ C, r4 r.i ri ri Ci CC I". CO VZ VZ 0 ri ri N CO CI 0 N C> c VJ C., Cf.) " cl 0 co r cc, co cy,,t ri el) C7,. CNI C`A N CA IIIAS C,VZ CYZ VZ..74 tc) Xr"Z CO CO CYZ c c a, CC) C VZ... a) CO C Cq CO ri C, VZ Pall VD C, C:::, Cn C cy, c.,,, c, ri C) co,. VD VZ tc) er). 0 CZ C> ri 4 4 N VA VD C, C4 _ CA ri..z.' 0 CYZ C.r, t'.. GNI CrZ '.G..Ż C,Z.,t,. L CO C) CNI.t... CO C:) C7,,}.t... XCZ,., CNI V:, C.).t..,C' Cr, 0. CYD CZ) CYZ r.4, ri ri ri r.4 Nli cq C> t cc VZ o w VZ xrz 00,P VD CT, VZ tr.> VD aq to.4 :4;) 7FI CC) C7, VZ cci 0 /I Cq N N CI cci. 0.,4 ;4 7_, CD cl) (i) ;4 r= /4 FC,,, f.4 CZ Cd t/ t4.r.. 0, Fi ri 0 _i_, 0 co 0) g ea T. $ o cs 4) cl 4, ct 0 '',,,, rw o () 44., ).., cn 0 Z A

201 90 Tab el XLIV. (Kristiania). Vegten af kasseret kjod. Maned. a.) cr CI) 0 ct bo,4 C; br) Januar Februar Marts April Mai Juni : Juli August September Oktober November December Tilsammen

202 9 Tabel XLY. (Kristiania.) De væsentligste årsager til den kl. stempling paa Kr.ania kjodkontrolstation 899. Stemplet den kl. Sygdomine. Norsk Svensk Dansk I Afmagring, kakeksi 50 / Bedærvet, ringegrad 49 Benbrud 0 Borvrtengning. / Blodninger, kontusioner Defekt,ufuldstvendig attest 4 kzem Fordrivning. 5 Fordoielseslidelser, diarrhoë.. 8/ Fodselstrang. 3 / lkterus Knuderosen. Ledbetændelse 7 V Melanose.. Melke (kalvnings feber Nyrebetændelse. Nødslagtet... Peritonitis, lokal 4/ Pleuritis, lokal. Perikarditis.. 5 Pyelonephritis. Råne Rachitis Sarkomer, kræft Tilsmudset, rottegnavet Tinter 7 58 Trommesyge.. 5 Tuberkulose, byslagtet 99 Tuberkulose, landsslagtet 6 Vattersot.. Andre lidelser. 5/ ; oct c Q) / 4 0 / 7 5 '/ / 9 08 / 0 / / 3 / /5 7 / 3 0 / / 30 9 / / / / 0 3 / / / / 3 5?. 8 / y 4 4 ;;4 Tilsammen 660 / ; /7'/ / 6 0

203 9 Tab el XLVI. (Kristiania). De væsentligste årsager til kassation paa Kr.ania kjodkontrolstation 899. Norsk Svensk Dansk Syg lomme. a) 4 0 4, g,.,. 7x '' c"' t 4, w a) 4 o P pl "' x ;.., '''' 4, 7t w (.) 4 o 4:,. = Pi ' cp ;4 oct A fmagrim,;., kakeksi Bedærvet Benbrud tilsølet.. 6 / 3 / Blodpis Blødning( r,kontusion. V, Børbetæn [lase, Bor... vrængning. Fordøiels diarrho ë Forstopp Ase, tromme Navleven Nyrebet Nodslagt Kastekal Perikarditis, traumat. 5 Peritonit s 6 3 Pleuritis Pyelonep britis Rachitis 5 / 4 7 Septikæ ii 8 Svinepest _ Tinter 30 Tuberkul ose,byslagtet Tuberkul slagtet Vattersot ssygdomme, 3 _ / _ syge / Fødselstr mg.... / Ikterus 7 3 Knudero en.... Kræft, sarkomer.. _ _... _... _ Ledbetæ delse... / Melanose _ Melkefeber 9/ (kalvnings) ebetendelse ,ndelse _ r, umoden ose, lands. 7/ 5 / Andre li Leiser Tilsammen,, 4 / / V 3

204 93 3. Kristiansand. Den kontrollerende dyrlæge, C. Judi, adorer: PA stationen er ansat en kontroller med loll kr. 500, samt en assistent med kr.,50 pr. dag. Tilgangen på kjod har været større i år end forrige år og kvaliteten bliver bedre om end det gar småt. At kjødets kvalitet ikke går mere fremad, skyldes især den omstændighed, at byens indvånere heller vil have magert end fedt kjød, og ikke vil betale i forhold til kjødets godhed. Slagtevegten er for okser 0 kg., hest 80, svin 76, får, gjed 3, gjødkalv 3 og spædkalv 3 kg. Af det slagtede går omtrent 5/6 til brug i byen og Vo sendes udenbys. Af de slagtede kalve er /5 gjødkalve og resten spædkalve. Den af sundhedskommisionen opgivne folkemængde er for Fra Danmark er indført 98 storfæ, 7 svin, 6 kalve. 3

205 94 Tabel XLVII. (Kristiansand S.)... M n e d. Tilfort stationen. Heste Okser Kalve Gjed Svin Får Ialt skrotter Januar / Februar 45 / / Marts April / / Mai 89 / / Si 960 Juni Juli / August September Oktober 9/ V November December / 76 Tilsammen / / Tabel XLVIL (Kristiansand S.). Stemplet med den kl. og konfiskeret. Stemplet den kl. Konfiskeret. Måne d. P.t4 r?..4,4 oct.4 0,4 ; eba Januar 0 0 Februar 5 Marts 3 April Mai 33 Juni 0 Juli 5 99 August 3 58 September Oktober 5 4. November 8 December Tilsammen / 6 99

206 o ct Ct bi) o o S IA IO G H stapg Holt SIAlaa C 95 t CeD C\ *.i 4 r4 o.4 (I) =. 4 C.) g ,S? r, *e.r ct oct 74 4,4.4 cr: rc o o rtz.0 spitaa c7) " llh 0 siatoa '7.4 a.4 o qtall SIATOG r LCD ri C). w a) r' 0k3 4. a) 4 p. cl) ed ww,, a.) be d) 4, 0 rci F. rt 0.) O 0. i.,,. (J,...4 4, O p0 rt ;.. C) a, a) 'CC) e,, a? 0 bia C'.r.:.' C'af) r''.4 w () 74.", ed tt rt ce $ 4,,.. P4 rcl m;, cu ct c.4 g (:4. R4 w PLI

207 96 4. Kristiansund. Den kontrollerende dyrlæge, J.. Gr Molt, meddeler: Kontrolstationens lokaler og hele ordning har været den samme som foregående år, dog er kontrollørens lønning forhøjet til kr. 000, idet det er ham pålagt at fore overopsynet med det kommunale slagtehus. Tilførselen af kjød har, ifølge tabellerne fra de foregående år, steget endel. Denne mertilførsel skyldes væsentlig eksporten til Bergen samt en i årets lob oprettet hermetisk fabrik. Leverancen til de på havnen liggende turist og ruteskibe er heller ikke så liden. Alt i alt fraføres byen ca. 350 storfækropper. Kjødets behandling har forbedret sig betydelig, undtagen for de fleste af kalveslagtenes vedkommende. Der er flere steder udover landet, hvor man lader kalvene hænge, indtil flere timer efter aflivningen, med indvoldene i. De kalvekroppe, som er behandlede på denne måde, bliver i almindelighed totalt kasseret, da kjødet er gjennemsyret af en modbydelig indvoldslugt. 0jodkalve har i årets lob ikke været tilført kontrollen. Kvaliteten af det fremførte kjød må gjennemgående siges at være god. Tuberkulose må antages at være en meget sjelden sygdom blandt kvæget her i fogderiet; thi det hører til sjeldenhederne at finde denne sygdom både på kontrollen og i slagtehuset. Hos svinet er der fundet nogle tilfælde af tuberkulose i de submaxillære glander. Leverikter og ekinokokker forekommer ikke sjeldent hos kvæget i lever og lunger, så at disse organer næsten altid må kasseres. ftersyn af byens kjedudsalg og polsemagerier foregår i regelen hver måned, men der har aldrig været noget særlig at bemerke. Det kommunale slagtehus blev taget i brug juli maned 898. Slagtehuset holdes åbent alle sognedage fra kl. 7 formiddag middag, og fra kl. 37 eftermiddag. Overopsynet og kontrolleringen udføres af dyrlægen. Denne har tillige at udfærdige regninger og indkassere afgiften, som indbetales til kæmneren for hver måned. Ved slagtehuset er ansat en opsynsmand, som har at foretage aflivningen af dyrene, der udføres ved hjælp af skydemaske, samt at udføre rengjøringen af si.agtehuset og fjøset. Slagtehuset inspiceres som regel gange daglig, og under eftermiddagsinspektionen oversees de på fjøset staaende dyr. Hvad sygdomme angår, er disse få, da jo syge dyr bliver nægtet nedslagtning. Afgiften for fjøset blev fra iste november 899 forandret således: Hest kr. 0,0, storfæ kr. 0,5, får, kalv og gjed kr. 0,0 pr. døgn. Forøvrig er afgiften uforandret. t eksemplar af slagtehusets reglement vedlægges.

208 97 Reglement for benyttelse af Kristiansunds offentlige slagtehus. (Vedtaget af kommunebestyrelsen i mode den "/.. 97 og 98).. fterat det kommunale slagtehus er erklæret åbnet, må al slagtning af storfæ, hest, rensdyr, får og gjeder inden Kristiansunds byes område kun foregå i det kommunale slagtehus.. Slagtehuset er åbent og den veterinære kontrol samt slagtningen foregår til de tider, som af magistrat og formandskab fastsættes. Bekjendtgjorelse herom sker ved opslag i slagtehuset og kjødkontrollokalet. 3. De, som vil have at benytte slagtehuset, har en gang for alle at gjøre skriftlig anmeldelse herom til kjødkontrolløren, der anviser dem foderrum. Hvis den, der har gjort sådan anmeldelse, ikke til stadighed benytter slagteriet, vil, når der i 4 dage ikke er foretaget nogen slagtnig for hans regning, hans foderrum være at betragte som ledigt, og ny anmeldelse må ske. Personer, der er bosiddende i andre kommuner, kan efter indgivet anmeldelse gives adgang til benyttelse af slagteriet, såfremt pladsen og øvrige forhold tillader det. 4. Adgang til slagtehus og staldrum have kun de personer, som have forretninger der. Berusede personer og børn under 5 år nægtes sådan adgang. De, der under arbeidet i slagtehuset gjor sig skyldig i fredsforstyrrende forhold, kan bortvises. Tobaksrøgning er forbudt såvel i slagtehuset som i staldrummet. Hunde må ikke medtages til noget af nævnte steder nhver, som benytter lokalerne, er foipligtet til at efterkomme de reglementariske bestemmelser, som til enhver tid måtte være trufne, og til med omhu at omgåes bygningerne og inventar. 5. Kjødkontrolløren kan forlange, at der for ethvert dyr eller for hver samling af dyr skal meddeles tilfredstillende oplysning om, når og hvor dyrene er indkj obte. 6. thvert dyr, soin indsættes i staldrummene, skal inden 4 timer være undersøgt af kjodkontrolløren og slagtning af dyret være foregået inden 8 dage. Forlængelse af denne tid kan tilståes af dyrlægen mod 0 ti øre i extrabetaling pr. døgn eller dele af døgn. 7. Alle dyr skal ved indførelse i slagtehuset have mulepose samt dække for øinene. Slagtningen (aflivningen) skal foretages af en fast ansat funktionær på betryggende måde efter kjødkontrollorens anvisning, hvilken funktionær tillige såvidt muligt under tilsyn af kjodkontrolloi en besørger rengjorelse af staldrummene og slagtehuset. Dyrene skal dræbes ved skydemaske; dog kan for minde dyr Svin, får, gjeder og kalve slagtemaske anvendes. Afhudning, partering og bortfjernelse af det slagtede dyr med hud og det brugelige af de indre organer af ethvert slags udføres af dyrets eier snarest og senest inden slagtetidens begyndelse den folgende dag. 8. Ved slagtningen må den størst mulige renlighed iagttages. Gjødsel og affald fjernes af tilsynsmanden snarest muligt. De forskjellige inventariesager og redskaber skal af den, der benytter samme, straks efter afbenyttelsen omhyggelig renses og bringes på sin plads. 9. Afgifterne for benyttelse af staldrum ere: For storfæ, hest og rensdyr pr. døgn eller dele af døgnet... 0 øre.. svin, kalv, får og gjeder Agifterne for benyttelse af slagtehuset ere: For storfæ, hest og rensdyr.... kr..50.» svin...».00.» kalv, får og gjeder..» 0.5.

209 98 For stempling af kjød i det kommunale slagtehus istedetfor på kontrolstationen betales: For storfæ, hest og rensdyr 0 øre.. får, kalv og gjeder 0 Disse afgifter erlægges på kjodkontrollokalet, senest 3 dage efter opgjør fra foregående uge. Skulde meningsforskjel opstå om opgjoret, må regningen alligevel indbetales med det pålydende beløb, indtil sagen efter nærmere undersøgelse er afgjort af magistraten. Betalingsmåden mod ugentlig opgjør bortfalder for enhver, der ikke regelmæssig, som ovenfor bestemt, indbetaler det for den forløbne uge skyldige beløb. Forsåvidt nogen ikke til rette tid måtte have erlagt skyldig afgift, har kjødkontrolleoren i tilfælde ret til af vedkommende at fordre forskudsbetaling for senere benyttelse af lokalerne, indtil det skyldige er betalt. Af personer, der ikke jevntig benytter lokalerne, vil kjødkontrolloren ligeledes have ret til at kræve forskudsbetaling. 0. Intet dyr må henstå uden at fodres i længere tid end de umiddelbart forud for slagtningen gående 6 timer.. Den på slagtehusets terræn faldende gjødsel samt de ved afhentning af slagtede dyr efterladte organer eller andre dele af slagtede dyr bliver kommunens eiendom.,. Det er forbudt at give slagtehusets personale drikkepenge. 3. Safremt eieren af melkegivende kjør ikke har ladet disse melke til en nærmere bestemt tid, sker melkningen ved slagtehusets personale og har eieren i så fald ingen ret til melken. 4. Kommunen overtager ingensomhelst garanti med hensyn til de i staldrummet værende eller i slagtehuset beroende levende eller døde dyr eller dele af disse, ei heller med hensyn til de gjenstande, som tilhører de slagtende. 5. Fodring af dyrene besørges af vedkommende eier. Tilsynsmanden har at fore tilsyn med, at dyrene får tilstrækkelig føde, og i påkommende tilfælde sørge for føde til dem mod refusion af dyrenes eier, hvilket besørges indkasseret af kjødkontrolløren. 6. Overtrædelse af disse vedtægter behandles efter lov om kommunale slagtehuse ni. v. af 7de juni Larvik. Den kontrollerende dyrlæge, H. Nielsen, har indsendt folgende tabellariske oversigt over kjodkontrollens virksomhed i 899. (S. 03).

210 99 Tabel L. (Kristiansund N.). Tilført stationen. Måned... I Heste Okser Spædkalve Gjødkalve Svin Får Ialt skrotter Januar 3 Februar. Marts. April Mai Juni August..... September Oktober 7 November 0 December 6 Tilsammen Tabel LI. (Kristiansund N.). Stemplet med den kl. og konfiskeret. Stemplet den kl. Konfiskeret Ailed.,... a) cc 0 7:a,4 Lu P, x 7 t',.. rt ts c...,.,..."' ;I 0., 4., a.) cn cil ict o.) w 4i ic) " r, e x, U ct ', i (... ^ P.4 x ; 4,. 5.'+. 4.J tt ea Januar. Februar Mars April Mai Juni. Juli August , , i_ 476, , ,5. 8 i 4 6 ' 58, ,5.. I ,o September ,3 Oktober ,5 Novembe ,8 Decembe , Tilsammen

211 .. CI) (i5 4 Gt P. 4 o, w CD ct, 0 Ki4 0.4 I 4) ci) 4.b 0 S IATO a 4 PH spliacr Ill SIAIOG 4iail sintaa 00 I IIIIIIIII IIIIIII, cr,, 44,,,,,, CeZ I I I t I I I I I I I I I I I I I i,,,,,,,,,...4 I I I I I I I I r... II il I t i i i ii.. i t o c) co ri r0 ciz la I I., r4 c,,,.., c,, r., I C \I C \I I Cq r4 I 4 4 Ig H,, I I i4 c\i cq P CL, CV ;4 Im 0=Tt SIAIOC{ iiii i s ill I s ii lih.,,, i t.,,,,., cr.,,,,,, s!ala a rt GN crzt. i I.. o i t 0 ct'd i cez I 40H aq 44cq c7, r.,^z,.0 44,* g rt G\ P cl) P 0 7,,,_, ci, ; c7s S I G lion STATOCr 40H at i, i.,,,, III, ci,, II i lllll XCZ i I i I i i i... Cq Cq CC t. Gq cs.) rr_. C.) 4D cn 4) C i 44 I t cez i I IIIII statag r4 co 00 I i I_CZ I, i I I 4 trz I I On. I V C) Half c\i cq cq cq,,...7).. CC a) cv s TA ra cf 4 I0H......, L_,, c,,,,,., cy,,,.,0, I CC r, ". F Q o _, 7.: a) g g ca. bo O ;, p4 4 a) o k C cc P. 4w ca g $4 O. F. a) a) rzz tk rz,.4 tk cl) <0 O O tr.4 CD x 'CI 4,Ẹ rg Z:43 :..4 x g,3 `44 x g.4, a) g' 48 ;, g a).44 o c.) P' rt x F9., t.,.. gz rg rt',. goi,. 0 oct i i c) bt 4sz,..,,4 ;.., (3) as t>, ca s,, Pq 4 P4 P4 P4 Q.4) C't r4 esh

212 0 Tabel Lili. (Kristiansund N.). Tilfort det kommunale slagtehu s. Slagtet i slagtehuset. Måned.I Heste 0.. Okser Spædkalve Gj ødkalve Svin Far Tait skrotter Januar Februar Marts April Mai Juni 4 5 Juli August Septeml, er Oktober November December Tilsammen Tabel LIV. (Kristiansund N.). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Stemplet. kl. Konfiskeret. Maned. 8 ci) sa CI) Ta"' 7:4 o:t 4.4 rt4 Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August. September Oktober. November December 8 3 / 48,5 84,5 Tilsammen 33

213 tco ;4 o ct (/) sliita(t WIT STAI9 (I 4P STApa slataa SIA TOG 0 0, 4, cd tg 0 cct P spviaci 49' c/ JIH S A '9 (I (i) Ilan 4, simaa a.) IOII C r 7'; 4

214 03 Tabel UT. (Larvik). Måned. 'ffort stationen. I Hest Storfæ Svin Får Kalv Ialt skrotter Januar Februar Marts. April Mai Juni Juli August September Oktober November December / 3 4 3/ 383/ 4530/ / / / 4 / 73 / / 447 / 657 / / '/ / / / 9 / 56 / / / / 569 / 57'/ 630 Tilsammen / 053 / / Tabel LVII. (Larvik). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Stemplet. kl. Konfiskeret. Måned. 0 c Januar Februar Marts April Mai Juni Juli. August September Oktober November December Tilsammen / / / / / 85 / / / '/ 64 / 54 / 89 / / 4 4 / / / 3/ 7 / 6/ 3 4 I 4 36./

215 04 6. Moss. Kontrolbestyrer C. Schmidt anfører folgende : I beretningsåret er kjø dkontr liens virksomhed fortsat uforandret under samme forhold, som de i beretning fra forrige år beskrevne ; det kan tilføjes, at et fuldstændig tjenligt mikroskop nu er anskaffet. Kjodtilgangen har udgjort 6 897V4 skrotter, hvilket andrager til et samlet kvantum af ca kg. Forøgelsen af tilforselen fra forrige år er altså kg. Kjødpriserne har i beretningsåret stillet sig gjennemsnitlig omtrent således: Hestekjød pr. kg. kr. 0,45 Spædkalvkijod pr. kg... kr. 0,5 0 Oksekjod»» 0,75 Flesk»» 0,83 Gjødkalvkjod» 0,90 Fårekjød»»,00 Tilførselen af udenbys slagtet kjod har udgjort ca kg.; altså en forøgelse af 33 0 kg. fra forrige år. Blandt påtrufne sygdomme af særlig inter esse skal nævnes: Tuberkulos e. Denne viser sig fremdeles særlig at være tilstede Rygge og Råde herreder af byens opland, men det kan vistnok med sikkerhed siges, at den er i aftagende. Rachitis hos svin er nokså meget udbredt. beretningsåret har været drevet: Polsemageri i 5 lokaler Kjodudsalg i 36 lokaler Slagterier 9» Restauranter 0» Kj ødf or br uget viser omtrent følgende forhold: In dv ån e rantallet i beretningsåret har udgjort ca , der har forbrugt ca kg. kjød, altså på det nærmeste 45 3/5 kg. pr. individ. Når undtages, at to udenbys personer er anmeldte og ilagte mulkt for salg at ustemplet kjød, er intet under kjødkontrollens udførelse forekommet, der har foranlediget ekstraordinære forfoininger. 7. Sarpsborg. Kjedkontrollens bestyrer, dyrlæge H. Holmsen, har indsendt folgende tabeller vedrørende kontrollens virksomhed i 899,

216 05 Tabel LYIII. (Moss). Tilfort stationen. Maned. Heste Okser Spædkalve Gjodkalve Svin Far I Skrotter Januar 3 77 / 85 / Feb mar 8 /4 86 Marts 8 7 April / Mai 5 8 / Juni 6 3 /4 49 3/4 07 / Juli 4 / August 0 0 3/4 65/ September /4 68 / Oktober 3 / /4 34 November / December 6 / / 05 /4 68 /4 58 / / /4 7 9 / / / / / / / / 4 49 / 806 / /4 Tilsammen 77 /4 65 / /4 30 / 6897 /4 Tabel LYIX. (Moss.) Stemplet med den kl. og konfiskeret. 'Ll ned. 4., x co ' i '..q Stemplet. kl. Konfiskeret n x f. 0 jc74..,t. R P, Gc 'c;',m rt 0, c.,_,.. '.4 ri r.., oct. 4, x cl) ) cn,. i : : ),, ct, g rt 8 PA rx,..., ct..., rt 0,,, ''.." W br5,', b L rx,, be Januar Februar Marts April. Mai. Juni. Juli. / 4 i 3 () 0 / 3 5 i i 3,5 4/4 / /4 '/ 3/4 0 /4 77 / ,5, August September Oktober 3 /4 3 / / /4 / Novemb.n /4 4 3,7. Decemb r Tilsammen 53/ 4 83/ //4 0 /5 5 / 9 3/ ,

217 4, a) ;4 Q),W ô ;4 oct T 0.. r.. W SIATOG Half staiaa qiall a) SIAIO (I. '4 0, rk (.) liall stliag 06...sissies tmileil,,,,,, e i,. N.,,,...,,,,,iii co tter fteseater4tto ecqtet c..,,....c,,,i, i,_r, i c., III /C IIICYZ 'II I, ilah, STAIOG.,ti 0,..4., liall sta.taa,...,,,,,,,..,4 PLI ltall,..4teseetatiallo tests',..4.,4, SIAIDG ttotaqsexczoseete II tees /... p, W' F. r:: CO = 4, eq,i P. Ww pw 0 4TH staiaa liall SIAjoa IH i, i,i, si i. aq. c),. it...t,,eiectzel ecqt see r le.,..., ii ci e t t t, i,,,...i r, i r, e teitr i see,4,4 r4 IC) c\i c.c) Gq.., v/ (I) S AT a (I 40..,...,,...,,. it r iiiiii. Tj Fi ce, cir).. Q ;.,.0..,.., up.,, 0,4 (:,.. b). a) d a) re: ;.., )7,' P., 0 47'.) '''' '4 :a) 4, pw 4, 0 s:i (4,.4J,I..:,nr7 ct,53,,,, 0 tv). t) 0%7, co. e.,..., 7.5 7,,_,,4,4 CZ gz (., S.4.4. () C. +, '8 tl) CZ 7 :8:4,? :7, '.) t,,! cç,.,' 4,, 4,z ' 't!. 7.' t, i:, r g 7., 5: ), TDI g _, *,.',4 S' c'd a* ''' _, ' ;7't rc, t H,._; p,, pa H H 4 zi 4 P4 i CD (!.) p:4,)

218 7) 7 P."g'bP bb r "C;; ''4 M C3 0 a. 0 CO M '4... F::40 C) tsk 03 CO i CI CI (x) aq ci 0, vz 07 VJ CO.0 CO N,.ti cr, ci 0 wr.:( C::, 0 CN Cr;:" ri cr,7,,,c,ri LeZ Cq CYZ ci crz ci 0 0 L0 0 co ci,, cro cr, x 00 (3 di 00 ri Gli CN ci N Cl co O,, CO.. cr) 0 r4 r;, ti r4 0,ti m ci ri 0 i i I. 0 Itt,L0 CC O CO C, CD Lrz cq CO CO,4 et N t. co 0 CD co ci ri ci..4 0 N00.4) ri : ri 03cq CO XCZ 0 0 CO CO x di,co CO CO LCJ co )O,4 ZI, (.0 ),,CZ 0 0 co ri CO CO 0 74 C., V ri co rz C> ell L ; ; i S tf.) tic LeZ ri (7 0 cd :::; a) 4. r,_, 4,,.., 4, a.3.4 TI IA S AII3. osio l Sg [I Ci tl)bb "4 '....,.....,, c.,...,,...,, co ci co,.c. irz.. cy,., o c 0, c) r co,t CO..,.,, a.,.,..4,.4 I 0 I (X) I Cél 0 Cq _. i i., VT 4.sii...mr ( C., L'D 0, I o 44 Ct 4 4 C/ o ;= o o Cn PI (I) M () ird C) no3l4.a.. '' A IV 3 Iii I i i I I i i i W,.., CO I 0 I i I i II ci ' 9 so I i MAS I I I I I i IC/4. V l SOH, r r.4 4. Cz crz (0 bf),ti `t N CO C.),,, '''f) CO / CO CO co,, co ral 4 ri N vi c0 00,i4 c,z ri 4, N CO N ri co C.. CT, t N CS, t'j ri 0.e CO t r. L0 CO G co cfz.rti M CO4, CO L0 c),ti co 4\ o b) co cd...w X. 0 Z, 4) 4, 4, r,,,,,..., Ct, o 'I 'V L.4 MAS AI U ). S3I0 Cti ri,yz CO VI., LO tr) L..'"J 0 0 ri ri rl,. ZO C.C, ',I.! CON C4 V...> CO 'f. CO :. N N ri ri,,, co t... ',.. LCD CO.. CeJ ri C7, ri. XCZ v 4.7) ell CO v. Col ri TA,Z, CO,,,,, co cli. 0 0", a, CO 0 4, VI CYZ CO lt N C LeZ CO.0 _.,,,,,.. co C7, 7 N...,. N 'di CI CYZ L0 Li' co,,.: LCJ 00,k N N..., CD t colcz. "Cl.Z CD CO * CO.0 c co tri, N CO... CD ri CV CO ''7.4 r co r.c... C9 0 ri CC C) co G. ;., co rri r. LO CT, co I sap'. cl....., oo cyz.,i.i.0...,,,,44, 44,,,.. 444, cv D... Gs...,.. ri,.c> crz.c d4,... Cat di C/ o CO 'a) pi o Pi O CO cn. H rrti s4 4 ;.,.,. a) CL) c) p a,,, '. CZ 4 CZ 0,n.. cp _04. 4) rii O r...,, a) 4,.....,.., o 4) (3.) 0 rc ;fli ;,.. pl : to p., 4) c..) cd a.) c,3p.i 4t o o r4,a) o0.),,, ai., ėl.' el i'''.' M 0..A

219 08 Tabel LXII. (Sarpsborg.) Tilført stationen. Heste Spæd Gjød Ialt Okser Svin Får kalve kalve skrotter 0 Januar 06 / 3 74 Februar / 99 / 49 / 9 3 Marts 3 h / 37 / April 8'// 30 / 6 83/ /4 Mai. / 9 / Juni 4 Juli '/ 0 /, August.. 76 /4 September 8 86 Oktober 70 / November /4 December / 3 / / '/. 63 3/ /4 46 / 36 / 4 / 36 / / 90 / 359 / / 9 43/ / 70 48/ Tilsammen 60 / 745 /4 739 /4t 567 / 568 / 453 3/4 Tab el LXIII. (Sarpsborg). Stemplet med. kl. og konfiskeret Stemplet den kl. Konfiskeret. Måned.?, W cl) Ct?u.!4 r + :Dj.cF tip Januar 5 Februar / /4 3/4 Marts April / 3 / Mai 3 Juni /4 Juli August Sep tember Oktober November December 3 Tilsammen 4 /3 5"/4 3 3/4 4 3/ / / 456

220 F4 oct 4. stå Iola It o II 09 i ii ii it i i II i ii i i, siniag,, PI t. ci).4 IIII 4Z 4.)4.) ;.4 0.),..., W CI,Zt 4 PI CD, (I) rs4 0 SIATO( Vail S TAIOC[ 4 tali till i it t i Ili Ili, i t t i i ii VI i r. r..,t r. "Itii,_ w0.) SIA tg,, i i liall r.4., 3 TAPG 4 I lllllllll., ir,. SIAI4a. o,,..., cq. coc 9,, +.., i..) P a) r... ri CZ g, =4..,, a, Cr., a).g 'Hall 4i II e tr,.488,. e t li o il CeD S ta 'Pa 7;: slapci. ei o,,,..,, co '4 i,i { t i coi,.., la,. ),C) r4 ced, wa., s!aiaa.i,, ".. ili Z I9H r.., P <I; cc 7, "a") 4, rt, rzi a) 0 a) r., a) rcl w e bt.....,,:: $:,.... (i., bd ci,... m (i., r=. ct. pcz r,.4 7). a),, 7:,D rcs r" 3 a) a.),..n. '0 a) tf3 P ''''..p 0 a) rd 7) bk. 0 cd. el) rt a) rcs 7) a) e..,.,. 0...,,., rg 4,., tk,= 4,.<., 0 c4.... rt (:) <ll a) 4, Ci)..' r.''' 4, i'd P.,,s <3, 4 cd P, a) 8 0 bf) 4.9 rt rc bc, ;) bk 4i4) 4, 4 PI P., ;4 z a) a) cd....p o r... to a) 7) 4,.4 r, a) p W a) 7) r0 0 ci) a) e, P, a) 7) 7) ','Y g'o,4 ;., 0,.. C., bk ''' '0 4 P P, k r4 pl 0 a) o) ca ace rcz a). cd cq a) 0,?, 0 cd 0 t'' 440A'4:ci cr/f:4t:oz4zwz 4 o

221 0 8. Skien. Kontolløren, dyrlæge N. TViborg, beretter folgende: De i beretningsåret i drift holdte slagterier var ialt 9 indenfor byen, har der ved 6 af disse tillige været pølsemagerier. Om lørdagen står endel slagtere på torvet med lose boder, hvorfra de sælger kjødet, disse slagter dyrene hos andre slagtere. Polsemagerierne og slagterierne bliver tilseet af og til. Kjødkontrollen er fremdeles på samme sted og kjødkontrolloren må tillige være stadsveier og er uden assistent. Da byen vokser hurtig er kjødkontrolloren stærkt optaget, så, der snart må anskaffes assistent. Af dansk kjød forbruges her vel 400 stkr. slagt om tiret, idet en af slagterne er dansk og har kun sådant kjød i butikken. Gjødkalve er dels kommet fra Kristiansand og dels fra Fredrikshald. n slagter får alt sit kjød fra Fredrikshald. 9. Stavanger. Kjodkontrollens bestyrer, dyrlæge J. Smith, indberetter følgende: I kjødkontrollens personale og lønningsforhold indtrådte fra august den forandring, at der antoges fast assistent med årlig loin af kr. 00,00. Da der ingen dyrlæge meldte sig til posten, antoges en yngre slagter. Han beskjeftiges væsentlig som stempler, men må arbeide på egen hånd, når det påkræves, og tilbageholder han da tvivlsomme varer, indtil nærmere bestemmelse kan træffes. Som foregående år er den væsentligste del byslagtet kjø d kontrolleret på slagtestederne, medens hovedmassen af landsslagtet kjød er bragt på kontrolstationen. Af den samlede mængde var: Hest Okse Spoedkalv Gj odkalv Svin Fhr Byslagtet Landsslagtet Dansk Tilsammen og heraf kontrolleredes: I Hest Okse Spædkalv Gjodkalv Svin Far. Udenfor stationen. PA stationen Tilsammen

222 Som nedenstående sammenstilling af de sidste 6 ars slagt viser, har slagtningen af storfæ tiltaget ganske betydelig de sidste ar. Grunden til øgningen er florist og fremst de hermetiske fabrikkers stigende behov, men dernæst har de sidste års gode og rumme forholde givet befolkningens bredere lag en større kjobeevne. Forsendelse af oksekjød til andre byer synes at være i aftagende. Indførselen fra Danmark har dette år været ubetydelig. Fårenes antal sprang forrige år op med 000, og dette år viser også nogen fremgang. Det er dog rimeligt, at denne forøgelse mere skyldes det stængte nglandsmarked end forøget produktion, og skal de nuværende gode melkepriser, forenet med øget krav på oksekjød, holde sig, er det endogså rimeligt, at fåreslagtenes antal vil blive indskrænket. Forsendelsen til Kristiania vil, som forrige år, dreie sig om kroppe. Trods den primitive forsendelsesmåde siges kjødet dette år at være kommet frem uden nævneværdig beskadigelse. Kalvenes tal holder sig nogenlunde jevnt fra år til andet, og desværre er der ikke tegn til, at misforholdet mellem spædkalve og gjødkalve vil rette sig. Det er bagvendt, at spædkalv betales op til 50 øre pr. kilo, når gjødkalv kun kan opnå 70, men spædkalvene er uundværlige for pølsefabrikanterne. Svinenes antal har trods særlig gode priser været i aftagende. Dels trykker det amerikanske flesk afsætningen, dels fores her endel røgede skinker ind fra andre steder, dels er svineholdet i byen aftaget ved nye sundhedsregler, og endelig har kornvarerne været i usedvanlig høj pris. Nedenfor opføres, hvad der er slagtet i byen de sidste 6 år: liest Okse Spoedkalv Gjodkalv Svin Får ca * ca ** Kjodpriserne har hele året været gode, og afsætningsforholdene gunstige. Distriktet står overordentlig gunstigt med hensyn til tub erk ulose blandt kvæget og svinene. Den kasserede tuberkuløse ko var solgt fra Voss til Karmoen, hvor den kun havde stået 6 måneder, og de kasserede svin indkom fra Voulen, hvor de i karantænetiden havde reageret for tuberkulinprøve. Af de opførte tilfælde af ok s et int er vides de 4 med sikkerhed at være komne fra Bergen; de øvrige stammmer væsentligst fra bystykkerne om Stavanger. Den kasserede krop indeholdt kun degenererede tinter, men var aldeles overlæsset med dem. I endel tilfælde, hvor kun enkelte uudviklede eller degenererede tinter * Heraf kontrolleredes i Stavanger 9 97 og i Kristiania ea ** Heraf kontrolleredes i Stavanger 45 6 og i Kristiania ea. 400.

223 kunne påvises ved nøiagtig undersøgelse, er kjødet givet iste klasses stempel. Sark o sp ori dier fandtes fra november i et betydelig antal fårekroppe fra de forskjelligste dele af distriktet. Som regel kan de kun påvises under bug og brysthinderne, samt i hudmusklerne, men i flere tilfælde findes de også i bovens muskler, og i enkelte endog i lårets faste muskler. Størrelsen var fra ganske små eksemplarer indtil sådanne på ca. cms. længde og flere millimeters tykkelse. Kun et par gange fandtes de forkalkede. I november og december fandtes de mindst 5 pct. af alle fårekroppe, men som regel små og i ringe antal. De fandtes kun på voksne far, og særlig kan anføres, at i et tilfælde, hvor sau og lam slagtedes samtidig, var sauen så oversået, at den måtte kasseres, medens der intet kunde findes på lammet. Sarkosporidierne unddrager sig meget let opmærksomheden, når de er små og forekommmer i ringe mængde, samt når kroppen er fed, hvilket oftest er tilfældet. De har sandsynligvis forekommet tidligere år, og unddraget sig opmærksomheden, men i sådan mængde og størrelse, som ir, har de dog ikke forekommet. Der er nemlig iår trods meget skarpt eftersyn kun fundet forkalkede sarkosporidier gange, og jeg har trods omhyggelig efterspørgsel kun fundet mænd, der har lagt mærke til dem for. Den ene, en fårehandler og slagter fra Guldalen i Kvindherred, vil have seet dem en gang for i mindre mængde, og den anden, en yngre slagter lier, siger at have bemerket dein for. nkeltvis er påtruffet fårekroppe, hvis indre og ydre overflade var ganske som oversået med grålighvide eller livide, kalkstænklignende, muragtige pletter. Ved undersøgelse på veterinærlaboratoriet erklæredes disse pletter at være fedtnekroser. Forovrig kan henvises til tidligere indberetninger. Kommunen har i slutningen af året erhvervet gamle slagterettigheder, og arbeidet for oprettelse af kommunalt slagtehus har været fortsat. pa anmodning af slagtehuskomiteen bevilgede byens formandskab midler til en ingeniers udsendelse til Kristiania, Danmark og Tyskland for at studere slagtehuses indretning. ingeniøren udarbejder nu tegning og overslag til kommunalt slagtehus og kvægtorv på byens eiendom Kjærringholmen, og det håbes, at sagen vil komme til kommunestyrets behandling til våren. Kommunens nuværende slagtehus har tidligere været bortforpagtet, men fra nytår blev ansat en bestyrer, så det hele, til alles tilfredshed, nu drives for kommunens regning. Bestyreren har til sig og medhjælper kr. 800, og forer da regnskab over alle indtægter og udgifter, hvorved et noget sikrere grundlag kan fås for overslag for det nye slagtehus.

224 3 Tabel LXV. (Skien). Tilfort stationen. Måned. Storfæ Hest Svin 6.j odkalv Spædkalv Får Ialt skrotter. Januar 5 50/ / Februar 35/ / Marts / /4 April... 7/ / Mai Juni Juli August September Oktober 90/ 6 49/ November / /4 December t/ Tilsammen / 764 / / Tabel LIC VI. (Skien). M Januar. Februar Marts April Mai. Juni Juli ned. Stemplet med den kl. og konfiskeret.,l, 4) B ' cc 4.,..4 CO Stemplet den kl. e,i.. u) ), 'ca(,. ro,s, *(.3 r"cå '. 'F6',8 u) çz, oft 4.4,!, ;_, o,' W ) 0. ṫ, æ Konfiskeret t, c4, , c? 'crf i _ / /4. 48,5 August / 67 September ,5 Oktober 0 Novembe L Decembe _ 3 _ 3 30 Tilsammen , rci e,,, '' c't' 4.4 bi).r. += bt '`.)

225 s, oct 4.4 s TATa a sta ia cf.r, O cc 0 IT 4 IPTI......,..,c..., crz,,0. r. sp pa 4..: G r4 a)., ct ±. a) Z, I P IT ',...,... 4 x sraiaa c:..) _ CL 4P 7t,.. Cq Cq cez T,,4 4., Sppa xcl) Ia.. a) sp pa C, r (..) /PIT.,i A.,..., ;.., RIAla (I 0,4 4., vz c.i,.. Hall. PI SIAlaa cc.: IH... ot,... C\ ( rt,s G 7';' sta0 CI c, '6".r.i r'd rz: 4I9H,. al t t it e t o I C C) at Q) ry,i siaiaa,. O P.,,,, ca rcs bn.4. C) CD ligh e e e VZ e e 'I... CL.4. rn SIAINT CL) Z I III C sia.to a i ely4 t t t, r U) 0, 0 ri... c c\i PC ai w ct iv 'o. g.,; v,=..4 o,5_i, ci.,. r x,..,.7.:4,,n,.4 rt :.)." ;r9 rt ' ig_ r d () 4 ts ' 0,W r0 a) rg 0 rg P r':p'ei4 4'5 t.') Cri). 74,3 L'I 7:3 pi,p Za0 4 ".=" :.., iw,,4!4 w. r=, 0.,,,.., ct. ci: x w pq A

226 , 5 Tabel LXVIII. (Stavanger). Tilfort stationen. M ti) n e d. fieste Okser Spædkalve (7j ødkalve Svin, Får Talt skrotter ' i Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Tilsammen Tabel LXIX. (Stavanger). Stemplet med den U. og konfiskeret. ned, +=ċ., a) cn,...4 C.) Stemplet den kl....t., ct, rcz 8 P, u 7a' b4 rt n, 0 W ;..4 oct ;:.,i, rȧ) :7 _, I.)., CD Konfiskeret (helt),.,..4 5 rzz 3 gl, æ 7al 44 r= a.,, 0,,,,..4 ;, w :.. 4I tio, bid r,,, bp"7 '.) 4 R p. 7:3 rc Januar Februar Marts. April. Mai. Juni Juli August September m Oktober Novembe,,, Deeembe , , i , i i 66m , 4 79m Tilsammen '

227 P Cl.) r A CD. : cf) g0 k./ Fi oct 0 P rn a) ;',,, rn.4 CD, Cf, Q., PT..4 FITAIOG Hall sia.ta a 7I0H SATO(' Hall S!Ala Oa 0H SA IU 4Iall 6 I I ii VD= I,...i i CzOiat,.. i i i i,.4 IN i ay r ri ri et L".. CO ',CH,, ri ri,4 UT,, r. Cg.... Cg.. r. I Ili I ir,...c.iiiiiiiiiiiaq,,..z CqIIIIIIC\, 4 cc.,0 4,V.,,. r I ICITIll (...\ I I I r, Cq t t.. r.... OT,, ri 4T 7 C.,,0 I,, "I Cq. k VZ. CO,4..,.4,i....c.z. i crd II....,...,. mimi...iciiiiiirii, t T4 itir.it I t t tt t ilt t t I t I t. C\ CA t... i t M It.Z VZ co,ti Cr, xo,4 ka ;.. ict spl pc[ liall.. r.. ci,...,t,,,t,.,....., cr, cc, t cr, i_cz ".. o,...,, i co r stataa,4.w Cq.. ȧ) P44 CD 4. CD x tl) 73 W, V),, 0 0H SIATaa.,ii i c D T iiiii, i.. r...tic\li N c,iiiiii,, I9H co ri ka 0'3 Cq SPitala 9 tti t t t 7.4 t t CZ) CYZ... I,t,I i t t C) t t i (,:, r G\I i Ci. t c., CO CO cn a) :0 Stitiaa WH iiiiiii iimvziiiixii..., ri CO o rci CD rt o c Ft ;_,, ct ci., r.,.3.,cu...,..,. f., bp rcl bi) ca,,... o tip 0 _ ca. 4. ii 4, 8 u, 4 r. r., ro.., a). tk,bl) e,., ;..,. ;,,, zz a) pi ;,( p Q P, _(,', '''' ' ;, bk ca rt 4 i9 a),, e c t, _,. a) PI. gl, a) 4 4"' rcz,, t,,i) tv) 7: * F'S cp,.., _, a) '4 bid rp bc,, 0e' 74 w zda.. e o +.. t4)... 6gm4, 7, l 0. '4 Fi '';.0 '.!?, 0 ; bl.,, PI g s+ fg co ci.) is4 w 4 '4 g a).,..,''' cz Pt 0.4 :,, w ci? ''.,.., PI a) a'"w cu c' ' rt... c)q.),,,,g o o 0 o c,.,,.p, a)t.4.00;. PI 4'.) ca r 4:,'' '..) 4.4 P. rg rt rt73 rt rt rci rc/ CD CUM 4Z ''''., PI m.p r7 c.) bt, bo WO bq bb ;. Ocl 4, r 7: o,0 74" r= O a$ P co ro ct. al p., /;,.., C,..., ;, M pm ca QC a.) HWa)tl.W,c4c.ocncncnx44,ImPTiwOcn4.r4 Pq Q ; I 03 co 4 ri

228 7 0. Trondhjent. Den kontrollerende dyrlæge, J.. Bang, meddeler: Kjodkontrolstationen er uforandret den samme som de foregående år, ligesom betjeningen og dens aflønning er uforandret undtagen for sjauerens vedkommende, som er bevilget kr. 50,00 i lonstillæg. Kontrolstationen holdtes åben fra begyndelsen af året til Iste juli fra kl. 7 / til 0Y hver formiddag. Fra iste juli til 8de august holdtes åbent fra 7 til 0 formiddag og fra 5 til 6 eftermiddagerne. ftermiddagstimerne blev i regelen lidet benyttet og ved disses ophør udstraktes formiddagstimerne fra 7 3/ til, hvilket viste sig tjenligere, særlig for kjød, som kommer med dampskib eller jernbane. Tilførselen til kjodkontrollen er i Ants lob tiltaget, til trods for den tiltagende storre udforsel til andre byer, såvel af levende slagtekvæg som i slagtet tilstand. Der er således tilført kjødkontrollen 6 / hest, 654 /4 ko, 3 / svin, 03 / får, 46 gjodkalve og 76 spædkalve mere end i foregående år. Tilforslen sker jevnest fra begge Trondhjemsamterne, men også fra Nordland og Tromso amter er tilforselen i tiltagende. Foruden nogle få tilfælde af tuberkulose, eklampsi, abnorme fodsier og fordoielseslidelser, har grunden for klassifikation og konfiskation ofte hidrørt fra ydre tilfoiede skader, men hyppigst har årsagen ligget i urenslig og mangelfuld behandling ved slagtning og transportmåden, hvorved kjødet ved fremkomsten til kontrollen er befundet mere eller mindre bedærvet. fter en antagen slagtevægt af 80 kg. pr. hest, 30 pr. ko, 90 pr. svin, 35 pr. gjodkalv, 6 pr. får og 5 pr. spædkalv skulde vægten af alt kjød, som i årets lob tilførtes kontrollen, belobe sig til kg. Selvfølgelig er endel ikke forbrugt i Trondhjems by; idet der er leveret kjød både til militærsamlinger og til skibsproviant, men den største del er dog forbrugt inden byen. De samlede udgifter ved kjodkontrollens drift har i årets lob udgjort kr ,9.

229 8 Tabel LXXI. (Trondhjem). Tilfort stationen. Ialt skrotter Spæd Gjod. MAned. Heste Okser ' Svin Får kalve kalve Januar Februar Marts April Mai Juni Juli. August September Oktober November. December / 59 3/ / / 0, 635 / / 649 3/ / / / / / V 789 / 89 / / / / /4 94V4 56/ 7 04 / 383/ / / / / /4 483/ /4 86 / / / /4 Tilsammen 37 /4 98 / 9997 / 675/4 36 / / /4 Tabel LXXII. (Trondhjem). Stemplet med den kl. og konfiskeret. Stemplet den kl. Konfiskeret. Måned. a) ci C cp '7,t4 CD ct rpi4 cic g 4, res I o, cr, cd. oct ID Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December 3 0 / 6 03/4 5 3/4 3/4 / ) 8V 7 / 5 3/ I / / 4 3 3/ / / /4 490.o ' 4 43/ i 9 / o V 3 7.o Tilsammen 9 8 / / o

230 .+... <.) C.) 4 x r4 0 act 44 0,, w CI) ''''' 4 STAIOG Hall S TA ia (T Io H SIA0( VPH a) 8IA.0Grk g C) 4 tail.._.,.. x CL) stniau WIT 9.,,,,,iiiiiiii, ci. i i i i i..,,,,,, r4,4 i F., i, r...,..,,,t.i 4. I vz cq Cl. i r.. r.. r. minimum I ri,, C,J r kcj ri,..4. a) rci al 4,,,,,i a.) Pi,, co t>,,. at W,..bti C) 6 IA Lag 4III s!mg (I 9 SIAtOa Will STAI0( qi04,..,,c),...,,,, ri,,4, i,, i i,,,, Cl ir{i i,j4,4,c\li Ir. i r4 ri V: "zt,. ClCZ.rti 74 la. ri Cl CO r4 ri ci i ri I4 U.Z.., x a.) SIA 'a a *., 0 O.> il l CI,..., C/). r. Q). x. :_..± Q., x 7til cr,. co rd w...4 Q).. w.,, rd ed,5cti, t... m. ; I a) ;. ',, a) a). rzl. et a) a). id c) ra e8 tua pm.,, a.) a) 'i, :.4, rc!,, ig. rlx ei). ig g c' w a) x a) Pc' n, 0 rn tl3 x PLi c.) a). pg rd ri g x c.) r'' CD.r, rd cn F, ()...,, ISt to.r..,,. tin, 0,,.,, d., g g,...4,... o O., a). g x 4 A wpc,.., 0.4. ro titx cl? C..) r0 0 ;., 0 cl 0 b() c, ed a) 0,4 cd ct St a) c) p, ;..,..ul o r,,, co W g g PC Prq.. aci P4 44 PA Z4

231 0. Tromso. Som kjødkontrollor har også dette år fungeret en ikke vetrinærkyndig mand, O. Østensen, der liar indsendt efterfolgende tabeller over kjodkontrollens virksomhed (se side ).. Tønsberg. Kontrollens bestyrer, amtsdyrlæge A. Kragenul, meddeler folgende: Kontrollen har været drevet uforandret som foregående år. Tilgangen på kjod har været meget større end foregående år, nemlig 54 skrotter mere end ifjor. Kjødet har gjennemgående været pent behandlet og af god kvalitet. Det kjød, der er tilfort langveisfra og som ofte er stemplet i andre byer, har grund af transporten som regel en smudsig farve og er mere eller mindre tilsølet. Der er forekommet tilfælde af generaliseret tuberkulose, med hel kassation; i de andre opførte tilfælde har sygdommen været lokal. Diarrhoë har ofte givet anledning til både den klasse og kassation af kalve. Denne sygdom forårsages væsentlig ved, at kalvene får for syrlig drikke og ved, at kalvebingerne ikke bliver ordentlig rensede, efterat en diarrhoësyg kalv har været i dem. Kjød af sådanne kalve går hurtig i forrådnelse. }Wend kontrollen begyndte her, hændte det gjentagende gange, at flere mennesker i selskaber og lignende sammenkomster blev syge efter at have spist kjød ; de fik diarrhoë, opkastning, hodepine etc.; jeg blev da anmodet om at undersøge kjødet og i de fleste tilfælde viste det sig, at kjødet stammede fra kalve, der havde havt diarrhoë. Jeg mener derfor, at man bor være streng i bedømmelsen af kalve, der har lidt af denne sygdom.

232 Tabel LXXIV. (Tromso). Tilfort stationen. Måned. Heste Okser Spæd kalve Gjodvin. kalve Får Ialt skrotter Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December 8 / / / 8 04 / 03 3/ / i/ 54 / / / / / /4 Tilsammen 6 3/ / /4 Tabel LXXV. (Tromso). Stemplet med. klasse og konfiskeret. A, n. e d...).,,ō Stemplet den kl. '... c3, rcs l8 sz, x ct..w '8 CF g x.., 0 ct P''' 4,,,, ' (cin) C.) Konfiskeret.,.. '8 gz, v), 4 ts *, (b.,c cl s..., 4 ' tx.,.., tk e.,, t> Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August Septem Oktober Novemb Decemb ' / er 6 0 / 94 3 / 8 9 a r r 3V 7 4 Tilsammen / 4

233 Tabel LXXYL (Tønsberg). Tilfort stationen. Måned. Heste Okser kalve j odkalve Svin Får skrotter Januar 6 98/ / Februar /, 43'/ 3 33 Marts '/ 5 435'/ April / 30 / Mai / / Juni / / Juli 5 / / August September 4 4 / / Oktober 6 8 / November 7/ 307 / December 4/ / Tilsammen 87 / / 86 / V Tabel LXXVII. (Tønsberg). Stemplet med. kl. og konfiskeret. Måned. 4., 7, 4) Stemplet den kl. CD ''' 4 CD,?; ed W '"C/ ti P, m. M t"c G 'c.f pl P.' CD,, f" r,,i 'l ri 4., 7,,_.., u P 4 (.) 7, Pg C) Konfiskeret. 74,W rt/,j c 'C't, W rc/ M *0,..i. '.4 "' W ''''!_i_l. W. ' tr, '''j d Januar Februar i Marts i April Mai Juni 4 3 _ 5 Juli August 6 69 September Oktober i November December 4 35 Tilsammen

234 4, a., ;i C., r. W,g g ci, Ct.) (.(... CI I Spk 'Oa SIAlaa P. 3...,..,.... t i i i t t irit t r an iii,,.,..,.., a\, t i t i i i I II ri r4 CYZ F, 0 ct T4 g 7' t> s TAIo ci 4I " StAta( JI rli t ii tir.tt ill Gq,, t i bl) CO, Ct.) si oct.t.i STAI0a. Iall sia9(, PH a., iiiiii..h. r, I 00 tid 4: a) JJ oct rtz$ 05' o rt, a.) 74' pi.) r0 4, 4, a) r, P, a) Ce PI,.., 't> X CO r, Ct, ri,... CD SIATOG 4TaIT ST A la a qp STAIN' 49,.4.D S!IVIO (I CC CL) 4,r.,...rt......tr... t i,, i t C^r Z i CYZ i.t.i t ri i iriitli C9ItiCZ o t tri I o t Cq.,rti C9 cl i.i i i i i i,4 x0 '..... r, 4 i i 4, NItI CYZ r. ri 4 r, cori I i "I CYZ lit i t tirit i ic tiii tits!z ri r4 C, r C, CrZ CYZ r C, r) g a) F. Ct T., r,,,, H ,._w ci), 'oa) ;, t) Pi a), a) ", 4 o. 7. 4,,...) 4 o..,, P.0,, ' W a) O rt.. bl) ;, ci, a) ca. R :t 40 "c9 bin '4, Si) cv bt bio, ;:i r cn 4 r5f) PI 4 M,,,, 7, ri.;,.... rz:: >.. 4. a) +. a) c.),.0 o a).,, ;..,,.., a) pl 0,, ''W,L,,,:i. CO 4 4 g Ifi CI) 0 r,. l'i) ;, = Cl.) ' W 0 a) o r' ;, F.,... R ct, g 4.. P. cd cdc.) c::,4. 7S) cl) 7d o,4 ca c rsa ci:, ck A g Z ;Li H 4 g P A PA C., 56.4

235 Offentlige bestemmelser vedrørende veterinærvæsenet og kjødkontrollen. A. Plakater, rundskrivelser m. T.. Kgl. plakat af 3de januar 899 angående indførsel af husdyr fra Sverige. I kraft af lov om smitsomme husdyrsygdomme af 4de juli bestemmes herved, at det ved plakat af 3die mai 898 ( jfr. plakater af 5de og 9de juli 898) udfærdigede absolute forbud mod indførsel af hornkvæg (storfæ), får og gjeder fra Sverige skal være ophævet for hele dette lands vedkommende, hvorfra det skal være tilladt at indføre nævnte husdyr paa følgende betingelser:. Indførselen skal finde sted pr. jernbane eller søværts direkte til Fredrikshald eller Kristiania eller ad nærmeste landevei til Præstebakke eller Kornsjø jernbanestation, hvorfra dyrene snarest muligt pr. jernbane føres videre til Fredrikshald.. Det skal ved en af autoriseret svensk dyrlæge eller politimyndighed udstedt attest godtgjøres, at dyrene kommer fra et distrikt, hvor der ikke for tiden optræder eller i de sidst forløbne 6 måneder har optrådt smitsom mund og klovesyge eller ondartet lungesyge, samt at dyrene ikke i de nærmest forudgående 6 måneder er indfort fra udlandet. 3. Dyrene skal være merkede eller i attesten således beskrevne, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres. 4. Dyrene skal ved ankomsten føres til de indhegnede, for sådant øiemed reserverede kvægtorve, hvor de bliver at underkaste undersøgelse af vedkommende kommunale dyrlæge. 5. Det kvæg, der agtes solgt som livdyr, skal opstaldes paa det kommunale fjøs i 48 timer, helligdage ikke iberegnet, og i denne tid undersøges med tuberkulin. 6. Det kvæg, der ved denne undersøgelse findes lidende af eller mistænkt for tuberkulose, merkes i huden med et indbrændt tydeligt T, og disse dyr skal, forsåvidt de ikke af importøren føres tilbage til Sverige, ikke afhændes uden til slagtning, der i så tilfælde skal finde sted inden 0 dage efter undersøgelsen.

236 5 7. Det kvæg, der indfores forat sælges til slagt, skal på samme vis merkes med et i huden indbrrendt tydeligt S. 8. De med «T» og ts» brtendemerkede dyr, skal, hvis de ikke føres tilbage til Sverige, ikke bortføres fra kvægtorvet, førend vedkommende eier af dyret skriftligt har forpligtet sig til at påse dyret slagtet inden 0 dage. 9. Kvæg, der ved undersøgelse findes fri for tuberkulose, skal på en iøinefaldende måde være merket med ordet sund» samt årstallet for den stedfundne undersøgelse. 0. Som erstatning for de med heromhandlede undersøgelse, merkning, opstaldning og fodring af dyrene samt anskaffelse af tuberkulin, instrumenter, fjøsets rensning og desinfektion m. v. forbundne omkostninger, skal vedkommende kommune were berettiget til at afkræve importøren en af kommunestyret fastsat og af departementet for det indre godkjendt afgift for hvert dyr.. Departementet for det indre bemyndiges til forøvrigt at fastsætte nærmere bestemmelser angående den her omhandlede imports ordning med hensyn til dyrenes undersøgelse og merkning samt attester og protokoller m. v.. Kgl. resol. af 3de januar 899 angående approbation på visse regler for kjodkontrollen i Bergen. 3. Kgl. resol. af 4de februar angående approbation på beslutning om lønsforhoielse for kjodkontrolloren i Ålesund. 4. Kgl. prp. om lov, indeholdende forandringer i 7, h, 4, b, og 5 i husdyrloven. 5. Rundskrivelse af 5de mars fra veterinærdirektøren til amtmændene angående tuberkulinundersøgelserne: Siden de på offentlig bekostning udførte tuberkulinundersøgelser af kvæg tog sin begyndelse i 895, bar der indtil udgangen af 898 været undersøgt ialt stk. kvæg i besætninger, altså blot henved 6,3 pet. af landets hele kvægbestand. Disse undersøgelser har desuden været meget ujevnt fordelt i de forskjellige distrikter af landet og deres antal synes i den senere tid at være i aftagende. Da dette forhold for en del antages at skyldes en vis mangel på interesse for sagens fremme hos dyrlægerne, uden hvis medvirkning disse undersøgelser ikke kan ske, tillader jeg mig at bede br. amtmanden henlede de i Deres embedsdistrikt bosatte dyrlægers opmerksomhed på, at tuberkulosens indskrænkning eller udryddelse fortiden overhovedet ikke kan muliggjøres uden en udstrakt anvendelse af tuberkulinundersøgelser. Til sagens fremme vilde det were hoist paakrævet og gavnligt, at dyrlægerne dels ved foredrag dels ved personlig påvirkning søgte at udbrede oplysning om nødvendigheden af og midlerne til tuberkulosens bekjrempelse såvel under hensyntagen til landbrugets økonomi som til den menneskelige sundhed. Jeg finder særlig at burde fremhæve folgende: Tuberkulinundersøgelse af kvæg er i en sagkyndig hånd et ganske ufarligt foretagende. 5

237 6 Tuberkulinet er et sågodtsom ufeilbart middel til at påvise tuberkulose hos dyr. Undersøgelsen bekostes helt af det offentlige. Også nyindkjøbte dyr vil kunne ventes undersøgt gratis, når der undersøges et passende antal på engang, eller når dyrene holdes isolerede, indtil de leilighedsvis eller sammen med den øvrige besætning kan underkastes tuberkulinprøve. I besætninger, hvor der er påvist tuberkulose, bør der foretages fornyet undersøgelse hvert år, indtil sygdommen er udryddet. Tuberkuløse dyr kan beholdes som livdyr, nar de ikke lider af tuberkulose i juret eller er angrebne i så hoi grad, at deres smittefare er åbenbar og deres nytte som livdyr er liden eller ingen. Tab ved nedslagtning af tuberkuløse dyr kan ventes erstattet med indtil halvdelen af tabet, når dette er af følelig økonomisk betydning for eieren. Sluttelig skal jeg gjøre opmerksom på, at den dyrlægerne tilståede godtgjørelse for undersøgelsernes udførelse, over hvis utilstrækkelighed der af dyrlægerne gjentagende er ført klage, for sidste budgettermin af departementet blev forhøiet således, at dette ikke længer kan antages at give grund til misnøie. På grund af sagens store vigtighed såvel i hygienisk som økonomisk henseende finder jeg at burde bede indtrængende henstillet til samtlige dyrlæger at ofre alt det arbeide paa denne sag, som deres øvrige forretninger tillader og som sagens vigtighed fortjener. 6..Rundskrivelse af 0de juni fra indredepartementet til amtmændene angående lungesyge blandt heste i Retlemarkens og Kristians amter. Da der i nogen tid i Redemarkens og Kristians amter har forekommet adskillige tilfælde af lungesyge blandt heste, og da denne sygdom delvis endnu optræder i disse distrikter, har departementet i henhold til husdyrlovens 5, jfr. 4, b, bestemt, at heste fra nævnte amter i indeværende sommer ikke må fores til fælles fjeldbeiter, medmindre der for vedkommende lensmand, i hvis distrikt hestene slippes, forevises attest fra dyrlæge om, at dyrene er friske og ikke kommer fra en stald, hvori lungesyge i lobet af de sidste G uger er forekommet. 7. Rundskrivelse af 0de juni fra indredepartementet angående kogning af grisefoder. Da der i den sidste tid i og i omegnen af Kristiania er indtruffet gjentagne udbrud af svinepest i forskjellige besætninger, og da smittestoffet må antages at skrive sig fra de skyller og affald, der erholdes fra forskjellige kjøkkener, hoteller, polsemagerier o.., har departementet i henhold til husdyrlovens 7 a bestemt, at der fra idag og indtil videre inden Kristiania b y, Aker og Follo fogderi samt Skedsmo og Nitedalens herr eder ikke må anvendes sådanne skyller eller dyriske affaldsprodukter til grisefoder, medmindre de i forveien er forsvarlig kogte. De kar, hvori skyllerne eller affaldet er bragte til eiendommen, må for hver gang omhyggelig skrubbes rene og vaskes med kogende sæbevand eller kogende lud og må ikke anvendes som fodringskar for besætningen. Overtrædelse af disse forskrifter vil ifølge husdyrlovens medføre, at eiere af besætninger, foruden at udsætte sig for straf efter husdyrlovens

238 7 bestemmelser i 8, tillige ingen erstatning erholder for de foranstaltninger, det offentlige i tilfælde måtte træffe til udryddelse eller forebyggelse af svinepest i besætningerne. 8. Kgl. resol. af 0de septbr. 899 angående approbation på beslutning om forandring i reglementet for slagtehuset i Kristiansund N. 9. Rundskrivelse af 5de juni 900 fra veterincerdirektøren angående melk. n væsentlig rolle med hensyn til tuberkulose sygdommens spredning spiller vistnok smitte gjennem melk, melkekar og affald fra fiellesmeierierne. Denne kjendsgjerning har derfor i enkelte lande bevirket istandbringelse af love og bestemmelser, sigtende til at forebygge denne smitte. Om der end også hos os med sikkerhed er påvist overførelse af tuberkelsmitte gjennena meierimelk til ungkvæg og svin, finder jeg dog af hensyn til syddommens forholdsvis ringere udbredelse i vort land og i overensstemmelse med de af landbrugsdirektøren givne oplysninger angående meieriforholdene ikke for tiden at burde søge udvirket lovbud eller bindende forskrifter i denne henseende, men skal indskrænke mig til at henlede opmerksomheden på, at melk fra fællesmeierier ofte kan frygtes at indeholde tuberkuløs smitte og henstille, at folgende forsigtighedregler til forebyggelse af smitte iagttages :. Melken fra gårdene bør, for den anvendes i meieriet, passere gjennem et pasteuriseringsapparat, hvor den med sikkerhed opvarmes til 85 Celsius i mindst 0 minutter.. De kar, hvori melken bringes til meierierne, bør, for de tilbageleveres, omhyggelig rengjøres, skylles med kogende vand og helst damprenses. 3. Meieriernes egne kar og apparater bør hver dag grundig rengjøres og om mulig damprenses eller skylles med koghedt vand ; særlig bør centrifugerne rengjøres og tørres godt. 4. Det slam og affald, der afsættes paa centrifugens vægge, må ikke benyttes, men afskrabes og brændes. 5. De i meieriet loeskjæftigede arbeidere må iagttage den største renlighed såvel med sine klæder som med sin person. Forøvrig henledes opmerksonaheden på bestemmelserne i 0 i lov af 8de mai 900 angående særlige foranstaltninger mod tuberkuløse sygdomme, hvorefter personer, der lider af tuberkulose med smitteførende afsondringer, kau forbydes at deltage i tilberedelsen af levnetsmidler, ligesom sundhedskommissionen kan forbyde, at melk afhændes fra steder, hvor sådanne personer deltager i røgt og stel af kjørene eller i melkens forhandling, når stung fare for smittes udbredelse gjennem melken kan antages at være forhånden. 0. Rundskrivelse af 6te juni 90 fra veterincerdirektoren angående bidrag til eiere af kvægbesætninger til dcekkelse af tab ved nedslagtning af tuberkuløst kvæg, samt om tuberkulinundersøgelse. Også for indeværende bndgettermin er der i lighed med foregående år af stortinget bevilget et beløb, der efter laiadbrugsdeparteinentets nærmere bestemmelse bliver at anvende som bidrag til eiere af kvægbesætninger til dækkelse af tab ved nedslagtning af tuberkuløst kvæg.

239 8 Bidraget er forudsat at kunne tilståes med indtil halvdelen af det ved nedslagtningen forårsagede tab samt kun at komme de kvoegeiere tilgode, der ønsker at nedslagte de dyr, der efter offentlig tuberkulinundersøgelse erklæres tuberkuløse eller mistænkte. Forsåvidt en kvægeier efter offentlig tuberkulin undersøgelse ønsker at nedslagte sine tuberkulose eller mistænkte dyr og til delvis dækkelse af det derved forvoldte tab agter at søge bidrag af statskassen, har han at underskrive en ansøgning, hvortil blanket erholdes ved henvendelse til vedkommende dyrlæge. Blanketten udfyldes forøvrigt af dyrlægen, der tillige besvarer de til ham rettede spørgsmål, der skal tjene til belysning af, hvorvidt nedslagtning må ansees ønskelig eller nødvendig. Derpå sender dyrlægen ansøgningen til lensmanden, der efter paaført besvarelse af det til ham stillede spørgsmål sender den til amtmanden til videre oversendelse hertil. Såfremt andragendet indvilges, har lensmanden ved sagens tilbagekomst til ham snarest muligt efter samråd med dyrlægen at beramme en dag til dyrenes vurdering og nedslagtning. Dyrene bliver af dyrlægen og en af lensmanden opnævnt taxationsmancl at ansætte til den værdi, som de antages at have som uangrebne af tuberkulose. Fra denne værdi trækkes værdien af huden og slagtet. De slagtede dyr skal undersøges af dyrlæge, og forsåvidt noget dyr findes angrebet af tuberklose i san hoi grad, at kjødet ansees utjenligt til menneskeføde, skal dyrlægen eller lensmanden påse det brændt eller nedgravet, ligesom de ved slagtningen forøvrigt fundne tuberkuløse dele af dyret snarest muligt må opbrændes eller forsvarlig nedgraves. Dyrlægen har snarest muligt at indsende en noiagtig beretning om den efter slagtningen foretagne undersøgelse til veterinærdirektøren, idet det påsees, at hvert dyr identificeres med vedkommende dyr på de for tuberkulinprøver anordnede skemaer. For sit arbeide med vurderingen og undersøgelsen m v. af de slagtede dyr er dyrlægen berettiget til foruden skyds og kostgodtgjørelse efter skydsloven at beregne kr.,00 og kr. 4,00 pr. døgn i henhold til husdyrlovens 3 og. Angående fremgangsmåden ved udførelse af tuberkulin undersogelser henvises til den af mig for udfærdigede og i veterinærårsberetningen indtagne anvisning til tuberkulinundersogelse af kvægbesætninger. Kun skal tilføies, at der er bragt i handelen særlig for tuberkulinundersøgelser konstruerede thermometre, som i væsentlig grad forkorter arbeidet med målingerne, idet temperaturen kan aflæses allerede efter I minuts forløb. Til veiledning ved bedømmelsen af udfaldet af tuberkulinprøverne meddeles følgende r proven rigtig iværksat og udført, vil der ved bedømmelse af, hvorvidt et dyr har reageret for tuberkulinpodningen eller ikke, bliver at tage hensyn til dyrets alder, dets temperatur for indsproliningen, forskjellen mellem begyndelsestemperaturen og den hoieste temperatur, tidspunktet for dette maximums indtræden i forhold til podningstidspunktet samt temperaturkurvens måde at stige og falde på på begge sider af hoidepunktet. Intet dyr bor podes, som ikke viser normal temperatur eller som har tydelig feber. Den øverste grænse for den normale legemsvarme hos voksent kvæg kan sættes til 39,5 C. og for kalve under 6 mâneder indtil 40 C., men den normale temperatur svinger ialmindelighed imellem 3839 hos kvæg over 6 måneder og 38,539,5 hos yngre dyr. Friske dyr kan podes, selv om de på grund af begyndende kalvningstegn har en noget forhøiet temperatur. r der

240 9 forøvrig noget særligt at bemærke ved noget dyr, bør dette antegnes på temperaturlisten. Ved en typisk reaktion vil temperaturen, oftest efter en ringe nedgang i de forste timer efter sprøjtningen, sædvanligvis efter 68 timers forløb begynde at stige ; stigningen viser sig oftest jevnt tiltagende gjennem flere timer indtil maximum nåes ved 35de time for derefter atter jevnt at falde ned til det normale, inden 4 timer er forløbet siden podningen. Stigningen til maximum er sædvanligvis noget kortvarigere end faldet ned til det normale. Maximumstemperaturen kan dog i enkelte tilfælde indtræffe nogle timer såvel før som efter det ovenfor anførte tidspunkt. I tvilsomme tilfælde bør målingen finde sted så hyppig som mulig, i tilfælde hver time; forovrig bar der altid måles hveranden time i den kritiske tid. Hvis temperaturen, som ovenfor anført, på en typisk måde fra det normale er steget til 40 C. og derover og temperaturen før podningen ikke har overskredet 39,5, må dyret ansees for at være tuberkuløst. Dyr, der viser maximumstemperatur mellem 39,5 og 40, må ansees for at have reageret, når forskjellen mellem begyndelses og maximumstemperatur er mindst ; er forskjellen i dette tilfælde mindre, kan der alligevel være grund til at erklære dyret 'mistænkt», særlig når besætningen tæller mange tuberkulose dyr og dyret er gammelt og magert. Temperaturstigninger, som ikke når op i 3 9,5, kan ikke betragtes som tuberkulinreaktion hos kvæg. Hvis dyrlægen finder bedømmelsen vanskelig eller tvilsom, bør han, førend han udtaler sig for besætningens eier, indhente min afgjorelse. Omsprøitninger af tvilsomt reagerende dyr kan foretages, naar der er forløbet mindst 3 måneder siden forrige podning, men dyret må i denne tid isoleres og behandles som tuberkuløst ; sådan omsprøitning vil dog ikke kunne foretages på offentlig bekostning uden efter særskilt tilladelse. Omsprøitning af sikkert reagerende dyr er ganske unødvendig og unyttig. Jeg benytter anledningen til at indskjærpe nødvendigheden af, at meddelelse om resultatet af all e tuberkulinundersøgelser hurtigst muligt indsendes på de dertil bestemte skemaer. Nærværende veiledning bedes tilstillet de i hr. amtmandens embedsdistrikt praktiserende dyrlæger og lensmænd.

241 Bi lag. B. Gjældende love og bestemmelser. Lov af 4de juli 894, cfr. lov af 6de mal 899 om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel. Om ondartede smitsomm e sygdomme.. Folgende smitsomme sygdomme blandt husdyrene skal være undergivne det offentliges særlige forsorg, nemlig : kvægpest; m i tb rand og dermed ligeartede sygdomme ; hundegalskab; snive; specifik mund og klovsyge; ondartet lungesyge og ondartet katarrhalfeber hos hornkvæget; kopper og skab hos fåret; svinepest og rodsyge hos svinet; Skulde nogen anden sygdom blandt husdyr antage en smitsom eller ondartet karakter eller storre udbredelse, eller skulde nogen af de her opregnede sygdomme optræde ondartet eller vinde udbredelse hos andre dyr end de nævnte, kan kongen udvide bestemmelserne i denne paragraf til også at omfatte disse sygdom me. Ligeledes kan kongen, nar dertil findes grund, bestemme, at en sygdom, der hidtil har været gjenstand for det offentliges indgriben efter denne paragraf, skal behandles som en mildere smitsom sygdom efter bestemmelserne i nedenstående kapitel 3.. r noget husdyr angrebet eller clod af en af de i omhandlede sygdomme, eller er der sandsynlighed for, at sa er tilfældet, skal enhver, der som eier eller pa, anden måde har i besiddelse s idant dyr, snarest muligt tilkalde en autoriseret dyrlæge eller derom gjøre anmeldelse, i byerne til politimesteren, ph landet til lensmanden, fra hvem meddelelse uopholdelig skal ske til en autoriseret dyrlæge. Dyret bliver, indtil dyrlæge kommer tilstede, såvidt omstændighederne tillader det, at holde afsondret eller indespærret.

242 Når kvægpest er udbrudt, skal enhver indenfor en af amtmanden nærmere bestemt afstand boende eier eller opsynsmand over drøvtyggende dyr uden ophold. anmelde ethvert tilfælde af indvortes sygdom, som matte indtræffe i hans besætning blandt de nævnte arter af dyr. 3. Den praktiserende dyrlæge, der modtager meddelelse om eller under sin praksis påtræffer et tilfælde af nogen af de i i omhandlede sygdomme, skal snarest muligt på stedet undersoge tilfældets beskaffenhed og træffe de foranstaltninger, som er fornødne til forebyggelse af smitte, såsom afsondring og indespærring af syge og mistænkte dyr, nedgravning eller tilintetgjørelse af døde dyr og smitteforende affald samt rensning og desinfektion. Privatpraktiserende dyrlæge er dog kun forpligtet til at foretage undersøgelse, når tvingende grunde skjønnes at være tilstede. Dyrlæge skal, når han har undersøgt et tilfælde af nogen af de i omhandlede sygdomme, snarest muligt til øvrigheden indgive beretning om det ved undersøgelsen fundne sygdomstilfælde, med oplysning om, hvad der er foretaget eller anordnet for at modarbeide sygdommen og hindre dens udbredelse. Privatpraktiserende dyrlæge, der efter modtagen anmeldelse afslår at foretage undersøgelse, skal snarest muligt oversende anmeldelse til øvrigheden. 4. Dyrets eier eller besidder er forpligtet til at efterkomme ethvert ham i henhold til denne lovs bestemmelse givet pålæg ; forsåvidt det ikke frivillig efterkommes, kan politiet lade det fornødne udfore for vedkommendes regning. Politiet er forøvrigt forpligtet til at yde fornoden bistand ved de i henhold til denne lov påbudte foranstaltningers gjennemforelse. 5. Amtmanden har, når han modtager underretning om noget tilfælde af de i nævnte sygdomme, at træffe de forfoininger, som efter omstændighederne må ansees påkrævede for at hindre sygdommens udbredelse ; finder han det fornødent, kan han lade den besætning, i hvilken sygdomstilfældet er forekommet, samt de besætninger, hvortil smitte kan antages overført, sætte under offentligt tilsyn, indtil sygdommen eller smittefaren er ophørt. 6. Sålange en besætning er under offentligt tilsyn, kan amtmanden a) påbyde eftersyn af vedkommende besætning ved dyrlæge, så ofte som omstændighederne kræver det; b) forbyde, at dyr og smitteførende gjenstande bortføres fra stedet, samt at uvedkommende tilstedes adgang; ved kvægpest kan han forbyde alt unødvendigt samkvem mellem smittede og smittefrie dele af distriktet; e) forbyde, at noget nyt dyr indføres i en besætning, i hvilken der er forekommet tilfælde af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, mund og klovsyge, snive eller svinepest; til fornoden kontrol hermed kan han lade optage fortegnelse over og mærke de til vedkommende besætning hørende dyr. Amtmanden kan derhos d) under særlige omstændigheder forbyde benyttelse af beiter og andre steder som kan formodes at were smittede;

243 3 e) under særlige omstændigheder pab3tde optagning og fornyelse af gulve, vægge og lignende i rum, hvor smittede dyr har stået, samt tilintetgjorelse af smittebefoengte gjenstande, såsom ho, halm, redskaber og lignende, f) for by eller herred, hvor eller i hvis nærhed hundegalskab forekommer, ved offentlig bekjendtgjørelse pabyde, at enhver hund skal enten holdes forsvarlig bunden eller indespærret eller være forsynet med mundkurv af nærmere angivet beskaffenhed, eller under særlige omstændigheder blot kunne fores pa offentlig vei eller gade i band af voksen person, selv om hunden er forsynet med mundkurv; g) når nogen farsot vinder større udbredelse, ved dyrlæge lade foretage almindelig undersøgelse af besætninger i den udstrækning, som matte findes nødvendig; h) pålægge vedkommende by eller herredskommune at rense og desinficere stalde og vandingssteder, som er til offentlig afbenyttelse. 7. Vedkommende regjeringsdepartement har at a) foreskrive de nærmere forholdsregler, der udkræves til forebyggelse af smitte, savel i sin almindelighed som ved de enkelte sygdomme, samt afgive bestemmelser for dyrlægernes forhold med hensyn til reiser, indberetninger m. v.; b) give forskrifter til forebyggelse af smitte blandt husdyr ved dyrskuer markeder og lignende samt ved transport af dyr inden landet; c) give bestemmelse angående benyttelse af produkter af syge dyr. Departementet kan derhos d) under særlige omstændigheder forbyde afholdelse af markeder eller storre dyresamlinger i distrikter, hvor farsot blandt husdyr er herskende, eller hvortil smitsom sygdom kan frygtes indfort; e) under særlige omstændigheder forbyde, at dyr fores fra en landsdel til en anden, eller gjøre adgangen dertil afhængig af sadanne forsigtighedsregler, som matte ansees fornødne for at hindre overførelse af smitte; f) ved udbrud af hundegalskab påbyde, at for storre eller mindre dele af landet alle hunde skal holdes forsvarlig lænkede, bære mundkurv eller fores i Mnd; g) ved udbrud af kvægpest påbyde afspærring af det af sygdommen angrebne distrikt; h) ved udbrud af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, mund og klovsyge og svinepest pabyde nedslagtning af hele besætninger, hvori sygdommen optræder. 8. Vaccination af besætning mod nogen smitsom sygdom ma ikke finde sted uden tilladelse af vedkommende regjeringsdepartement. Når det kan antages, at en farsot derved hurtigere vil kunne stanses, kan departementet pabyde vaccination af de for smitte udsatte besætninger samt fastsætte en godtgjørelse til dyrlægen for hvert podet dyr. 9. nhver dyreeier er pligtig til at lade ham tilhørende døde dyr og smitteforende gjenstande tilintetgjøre eller nedgrave. Til brug i sadant øiemecl

244 33 skal enhver kjobstadskommune anskaffe en af vedkommende regjeringsdepartement godkjendt indretning eller nedgravningsplads. Også ladesteder med særskilt kommunestyre såvelsom landkommuner med tæt bebyggelse kan af kongen pålægges den samme forpligtelse. Fornoden grund kan af kommunen efter tilladelse meddelt af kongen fordres afgivet mod erstatning, der i mangel af overenskomst bestemmes ved almindelig takstforretning. I kommuner, hvor sådan indretning eller nedgravningsplads enten ikke haves eller i tilfældet ikke kan benyttes, skal døde dyr og smitteforende gjenstande efter dyrlægens anordning tilintetgjøres eller nedgraves på eierens egen grund eller hvis dertil ikke er anledning på anden grund, hvor det med mindst ulempe for dens eier eller bruger kan foregå. r ved foranstaltningen nogen ulempe forårsaget grundens eier eller bruger, skal vedkommende kommune yde erstatning, hvis størrelse i mangel af overenskomst bestemmes ved skjøn afholdt efter de i lov om veivaesenet af 5de september 85 4 fastsatte regler. Kapitel. Om nedslagtning og erstatning. 0. Ved mistanke om kvægpest, kvægets ondartede lungesyge eller svinepest kan amtmanden påbyde nedslagtning af indtil tre dyr for ved obduktion af disse at erholde vished om sygdommens natur. De dyr, om hvilke det efter en dyrlæges erklæring må ansees for afgjort, at de er angrebne af en af de nævnte sygdomme, skal efter amtmandens foranstaltning dræbes, medmindre vedkommende regjeringsdepartement påbyder det modsatte. nhver hest, som efter dyrlæges erklæring er angreben af snive, skal dræbes. Dyr, angrebet af hundegalskab, skal dræbes ; hund eller kat, som er bidt af noget af hundegalskab lidende dyr, skal ligeledes dræbes.. ieren er, med de nedenfor nævnte begnendsninger, berettiget til at erholde érstatning for de dyr, som ved det offentliges foranstaltning dræbes på grund af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, snive, svinepest og mundog klovsyge. Dyr, der ved obduktion ikke viser spor af disse sygdomme, erstattes med det fulde belob, hvortil de på, nedenangivne måde er værdsatte. Dyr, der ved obduktion findes angrebne af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge eller mund og klovsyge, erstattes med to tre died eie, dyr, der ved obduktion findes angrebne af snive eller svinepest, med halv del en af det belob, hvortil de på den nedenfor nævnte måde er værdsatte. Dyr, der er døde som folge af tvungen vaccination, erstattes med deres fulde værdi.

245 34. Forsavidt eieren ved indførsel fra udlandet af smittede dyr, ved overtrædelse af givne forholdsregler eller på anden made selv har forskyldt skaden, erholder han ingen erstatning. Ret til erstatning for dyr, nedslagtede efter offentlig foranstaltning, er derhos betinget af, at de har opholdt sig mindst 6 måneder inden landets grænser, medmindre det kan godtgjøres, at de på en eieren uforskyldt måde er smittede efter at være indførte her til landet. rstatningskrav må fremsættes forinden nedslagtningen. rstatningsbelobet må i intet tilfælde overstige kr. 300,00 for halvdelen af et enkelt dyr, kr. 400,00 for to tredieparter og kr. 600,00 for det hele dyr. 3. De dyr, der blir at dræbe efter foranstående bestemmelser, skal, forsåvidt erstatningskrav derom fremsættes, værdsættes af en politiembedsmand (på landet af lensmanden) i forening med to af ham dertil opnævnte mænd. Dyrene ansættes til den værdi, de antages at have soin uangrebne af sygdommen, hvorfra trækkes værdien af det dræbte dyr, forsåvidt det helt eller delvis kan benyttes. Det dræbte dyr skal, såvidt fornødiges, obduceres af en af det offentlige antagen dyrlæge, som gjennem amtmanden skal tilstille vedkommende regjerings. departement en beskrivelse af obduktionsforretningen. ieren er berettiget til for egen regning at tilkalde en autoriseret dyrlæge for at were tilstede ved obduktionen og deltage i afgjørelsen af spørgsmålet, om dyret har været angrebet af den antagne sygdom. r der tvil eller meningsforskjellighed herom mellem dyrlægerne, afgjøres sagen af en af departementet opnævnt sagkyndig. Kapitel 3. Om mil dere smitsomme sygdomme. 4. Folgende sygdomme hos husdyrene henregnes til de mildere smitsomme, ligeoverfor hvilke efterstående regler kommer til anvendelse, nemlig: Lungesyge, influenza, kværke, strengel, mundsyge og be sk elersyge hos hesten, skab og kopper hos andre dyr end fåret, smitsom klovsyge hos fåret, ringorm hos alle husdyr, årsækmider hos hunden, febersygdomm e af smitsom karakter, tuberkulose. Med hensyn til disse sygdomme gjøres det eieren eller den, der på halls vegne fører tilsyn med dyrene, til pligt: a) at anmelde for en autoriseret dyrlæge eller for politimesteren eller lensmanden, når nogen af disse sygdomme måtte vise sig i hans besætning; b) ikke at lade dyr, der antages angrebne af nævnte sygdomme, føres på markeder, til dyrskuer, på fremmed beite eller i fremmede fjøs eller stalde;

246 35 dog skal det være tilladt fra eierens fjøs at sælge sådanne dyr til slagt eller at føre dem til handelsmarkedet til egen afsondret afdeling for at sælges til slagt medmindre departementet anderledes bestemmer for de enkelte sygdomme. Politimester eller lensmand, der har modtaget sådan meddelelse som i litr. a nævnt, har at indsende meddelelse til vedkommende dyrlæge. Finder dyrlægen, at sygdommens optræden er af foruroligende beskaffenhed, indsender han anmeldelsen til amtmanden. Finder amtmanden det nødvendigt for at hindre sygdommens videre udbredelse, kan han lade forholdene på stedet undersøge af dyrlæge og efter dennes forslag give forskrifter angående afsondrings og desinfektionsforanstaltninger. 5. Vedkommende departement kan give almindelige bestemmelser angående de nærmere foranstaltninger for hver enkelt af de i 4 nævnte sygdomme samt angående anvendelse og salg af kjød og melk fra syge dyr. Departementet kan derhos bestemme, at dyr, som i henhold til 4 litr. b er afhændet til slagt, og som senere antræffes levende hos ny besidder, skal inden en fastsat frist, i fornødent fald ved offentlig foranstaltning, kunne påbydes nedslagtede for besidderens regning. 6. Kongen kan bestemme, at andre sygdomme end de nævnte skal henføres under bestemmelserne i dette kapitel. Kapitel 4. Om indførsel og udførsel af dyr. 7. Kongen kan forbyde indforsel af dyr og smitteforende denstande fra fremmede lande eller landsdele, fra hvilke smitsom husdyrsygdom kan frygtes indført. Han kan anordne, at indforsel af dyr kun må finde sted over bestemte havne eller steder, påbyde, at indførte dyr skal undersøges af dyrlæge og hen stå i kvarantæne på vedkommende importørs bekostning, pålægge eieren af indforte dyr at udrede betaling for sundhedsundersøgelse efter en fastsat takst samt anordne, at dyr, der ved indførselen findes angrebne af smitsom sygdom, eller som har været udsat for smitte, nedslagtes uden erstatning. Han kan overhovedet foreskrive de nødvendige forholdsregler for at hindre indførsel af smitsom husdyrsygdom. 8. I særskilte tilfælde kan vedkommende departement tillade indførsel af enkelte dyr eller gjenstande fra lande, fra hvilke indførsel er forbudt. 9. Kongen kan med hensyn til u dfor s el af husdyr give sådanne forskrifter og træffe sådanne foranstaltninger, som måtte findes nødvendige for at forebygge, at der her fra landet udføres husdyr, der er mistænkte eller kan mistænkes for at lide af eller overføre smitsom sygdom, og at de herfra til udlandet afsendte dyr under transporten udsættes for sådanne sygdomme. Han kan anordne, at udforsel af husdyr kun ma finde sted fra visse bestemte steder i riget.

247 36 For undersøgelse af dyr bestemt til udførsel, såvel som for undersøgelse og desinfektion af vedkommende skib kan det pålægges henholdsvis afsenderne og skibets fører at udrede betaling efter takst. For de skibe, der benyttes til sådan udførsel, kan kongen give nærmere regler angående deres indredning og nødvendige forsyning med foder og drikkevand for dyrene, ligesom han overhovedet kan træffe anordninger for at sikre dyrenes forsvarlige behandling under reisen. 0. Kongen kan anordne, at jernbanevogne og fartøier, som benyttes til transport af dyr, tilligemed de dertil hørende indretninger og redskaber skal renses og desinficeres efter hver sådan benyttelse. Omkostningerne hermed udredes af den, for hvis regning jernbanen eller fartoiet drives. Kapitel 5. Om eftersyn ved markeder o... Amtmanden kan foranstalte, at der ved markeder og andre storre samlinger af husdyr inden amtet er dyrlæge tilstede for på det offentliges vegne at fore tilsyn med, at intet af de der fremstillede husdyr er angrebet af nogen smitsom sygdom. Amtmanden kan påbyde, at handyr, der frembydes til almindelig bedæk Ring, skal på eierens bekostning underkastes et sundhedseftersyn af autoriseret dyrlæge, som i tilfælde har at udstede attest for dyrets fuldkomne sundhed. Kapitel 6. Om omkostninger og dyres udredelse m. v.. Udgifter, som på grund af denne lovs forskrifter foranlediges ved smittede eller for smitte mistænkte dyrs røgt, afsondring og desinfektion, ved desinfektion af fjøs, sl ald, redskaber og deslige, ved døde dyrs nedgravning eller tilintetgjørelse, udredes af vedkommende dyrs eier. De med de syge dyrs kurbehandling forbundne omkostninger udredes ligeledes af dyrets eier, medmindre vedkommende amts, kjøbstads eller ladestedskommune den sidstnævnte, forsavidt den har eget kommunestyre måtte fatte særlige bestemmelser desangående for de enkelte smitsomme sygdomme. I tilfælde af uformuenhed hos eieren afholdes disse udgifter af vedkommende amts, kjobstads eller ladestedskommune, denne sidste, forsåvidt den har eget kommunestyre. rstatning til eierne af dyr, nedslagtede efter bestemmelserne i kapitel, og de udgifter, der foranlediges ved de i 3 omhandlede værdsættelsesforretfinger samt ved nedslagtninger, udredes, forsåvidt angår dyr, der ikke findes angrebne af nogen sygdom, for hvilken nedslagtning kan finde sted, eller forsåvidt angår dyr, døde som folge af tvungen vaccination, af statskassen, men for

248 37 savidt de findes angrebne af nogen sådan ovennævnt sygdom, med det halve af statskassen og med den anden halvdel af vedkommende amtskommunes, kjøbstads eller ladesteds kasse, den sidste kun, når ladestedet har særskilt kommunestyre. På samme måde som i sidstnævnte tilfælde og efter Adan værdsættelse som i 3 bestemt gives vedkommende eier erstatning, når det for at hindre smittes videre udbredelse måtte ansees nødvendigt at tilintetgjøre smittefarlige gjenstande som huse, husindredninger, foder, redskaber o. I. Alle andre udgifter ved foranstaltninger efter denne lovs bestemmelser udredes af vedkommende amtskommunes, kjøbstads eller ladesteds kasse, forsåvidt ikke noget andet er eller måtte blive fastsat. Dog falder omkostningerne ved afspærringsforanstaltninger ligeoverfor fremmede lande statskassen tillast, ligesom kongen for hvert enkelt tilfældes vedkommende kan bestemme, at udgifterne ved de i 7 omhandlede foranstaltninger skal udredes af statskassen. ndelig udredes den for tvungen vaccination fastsatte godtgjørelse til dyrlægen samt skydsgodtgjørelse for reiser i det offentliges tjeneste efter denne lov af statskassen. 3. For forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov tilkommer privatpraktiserende dyrlæge kr. 4,00 for hver forretning samt i tilfælde af reiser skyds og kostgodtgjørelse ; som 6n forretning regnes, hvad dyrlægen under én reise på en gang foretager på et enkelt sted. Dyrlæge, der er ansat i et amts tjeneste med fast løn af vedkommende amtskommune, tilkommer for forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov kr. 4,00 for hvert døgn, han dermed er sysselsat, samt i tilfælde af reiser skydsgodtgjørelse. For obduktion af en hest eller et stykke storfæ tilkommer dyrlægen derhos kr. 6,00, for obduktion af et dyr af mindre art kr. 3,00, dog således, at han for på én dag udførte obduktioner ikke kan oppebære over kr. 0,00. For kontorundersøgelse i det offentliges tjeneste tilkommer dyrlægen kr.,00, forsåvidt offentlig reise eller obduktion derved undgåes. Amtmanden kan, forsåvidt reise i samme anledning eller obduktion inden samme besætning uden nødvendighed er gjentaget uden ordre af øvrigheden, helt eller delvis negte udbetaling af forretningsgodtgjørelse, kostgodtgjørelse og obduktionshonorar, ligesom skydsgodtgjørelsen i samme tilfælde kan negtes. Dyrlægen tilkommer ikke nogen forretningsgodtgjørelse for vaccination af besætninger efter påbud af departementet eller for undersøgelse af indførte eller udførte dyr udenfor den for hvert podet eller undersøgt dyr fastsatte takst. Dyrlægen tilkommer heller ikke skyds og i tilfælde kostgodtgjørelse for reise til undersøgelse af import eller eksportdyr, medmindre reisen er foretaget efter særskilt rekvisition af det offentlige. For offentlige indberetninger, obduktionsbeskrivelser, attester, erklæringer og lignende tilkommer der dyrlægen ingen særskilt betaling. 4. De i henhold til denne lovs bestemmelser opnævnte vurderingsmænd tilkommer for de af dem udførte forretninger hver en godtgjørelse af kr.,00 pr. dag.

249 38 Kapitel 7. Om autoriserede dyrlæger., 5. Husdyr, angrebne af ondartet smitsom sygdom, fareskab undtaget, ma ikke tages under behandling at andre end autoriserede dyrlæger. 6. nhver autoriseret praktiserende dyrlæge skal efter hvert års udløb inden en af departementet fastsat frist gjennem amtmanden afgive til det regjeringsdepartement, hvorunder det civile veterinærvæsen er henlagt, en efter nærmere bestemmelse affattet beretning om sin virksomhed som dyrlæge i det forløbne år. Udebliver indberetningen udover den fastsatte tid, kan amtmanden forelægge vedkommende dyrlæge en mulkt for hver uge, som oversiddes. Ligeså skal enhver autoriseret dyrlæge ved tilflytning til eller fraflytning fra et distrikt derom indsende meddelelse til departementet gjennem vedkommende amtmand. Kapitel 8. Om straffebestemmelser. 7. Overtrædelse eller undladelse af at efterkomme de i denne lov eller de i kraft af samme givne og offentliggjorte bestemmelser eller andre på behørig måde givne påbud bliver, såfremt forseelsen ikke efter den almindelige lovgivning er belagt med strengere straf, at straffe med boder eller fængsel. Sagerne blir at behandle på den for politisager foreskrevne måde. Dyr eller gjenstande, som forsøges indførte eller er indførte her til landet i strid med noget i henhold til 7 udfærdiget forbud eller anden ifølge denne paragraf given bestemmelse, eller som forsøges udførte i strid med nogen i henhold til 9 given forskrift, forbrydes til fordel for statskassen, forsåvidt de ikke bliver at tilintetgjøre. Hund, som antræffes ude med tilsidesættelse af noget i anledning af hundegalskab givet påbud, skal ved politiets foranstaltning optages og dræbes en ten straks eller inden en af politiet given frist, inden hvilken den kan indløses af eieren mod erlæggelse af opbevaringsomkostningerne. Ligeså kan ethvert dyr, som påtræffes ude med tilsidesættelse af nogen bestemmelse i denne lovs kapitel eller noget ifølge udfærdiget påbud, når det tindes angrebet af nogen der nævnt smitsom sygdom, ved politiets for anstaltning dræbes uden erstatning til eieren. 8. Privat praktiserende dyrlæger skal, når de under forretninger for det offentlige gjør sig skyldige i misligheder, som, begåede af dyrlæger med offentlig ansættelse, vilde være strafbare som forbrydelser i embede eller bestilling, straffes med boder eller fængsel.

250 39 Kapitel 9. Om lovens ikrafttræden in. v. 9. Denne lov træder i kraft den iste januar 895. Fra samme tid ophæves lov af 0de mai 88 angående foranstaltninger i anledning af ondartede smitsomme sygdomme blandt husdyrene, lov af 5de septbr. 85 angående foranstaltninger mod skabsyge blandt får og geder og de i henhold til sidstnævnte lov udfærdigede bestemmelser samt lov af 4de juni 890 angående forholdsregler mod udførsel af syge husdyr. De i medhold af nævnte lov af 0de mai 88, dens 4, sidste punktum givne bestemmelser og de i medhold af samme lovs 8 udfærdigede indførselsforbud samt de i nedhold af nævnte lov af 4de juni 890 udfærdigede bestemmelser bliver fremdeles indtil videre i kraft.

251 Bilag. Lov om kommunale slagtehuse, kjodkontrol ni. T. af 7de juni 89, jyfr. lov af 7ðe juli 895 og lov af 6te aug I kommuner, for hvilke der er indrettet slagtehus, hvis beliggenhed og plan er godkjendt af kongen, kan kommunestyret med kongens samtykke påbyde, at al slagtning af nærmere bestemte arter af husdyr, hvis kjød skal benyttes til menneskefode, skal foregå, i det kommunale slagtehus. På samme måde kan fastsættes, at al handel med nærmere bestemte arter af levende husdyr inden en kommune skal foregå under kontrol på dertil bestemt torv eller plads.. I enhver kjobstads eller ladestedskommune med over indbyggere skal alt inden kommunen slagtet eller til samme indført kjed, der skal benyttes til menneskeføde, undersøges af kommunal kjodkontroller, der såvidt muligt bor være eksamineret dyrlæge. r sådan undersøgelse foretaget i den kommune, hvorfra kjødet udføres, kan kongen bestemme, at den bortfalder i de kommuner, hvortil indforsel finder sted. fter andragende fra kommunestyret kan det af kongen bestemmes, at kjed af dyr, der slagtes inden dele af kommunen, som ikke er bymæssig bebyggede, og hvor kontrollens gjennemførelse på grund af deres afstand fra kontrolstationen vil falde uforholdsmæssig besværlig, kan fritages for undersøgelse af kommunal kjedkontrol, når kjedet, ifølge erklæring, afgiven af den, for hvem det slagtes, alene skal benyttes af denne og hans husstand. fter beslutning af kommunestyret og med kongens samtykke kan sådan kontrol påbydes også for kjøb og ladestedskommuner med ikke over indbyggere. Det samme dodder landkommuner, dog således, at i sådan kommune kun det kjød, der udbydes til salg inden kommunen, kan forlanges kontrolleret. 3. Kjed, som af kommunal kontroller findes tjenligt til menneskefode, skal stemples. Findes det utjenligt dertil, skal det ufortøvet beslaglægges og ikke tilbageleveres vedkommende, forinden det er gjort uskadeligt for den menneskelige sundhed eller ubrugbart som næringsmiddel. Hvis beslaglagt kjod, som ikke tilbagefordres, af vedkommende kommune blir udnyttet til teknisk brug istedetfor at tilintetgjøres, har eieren krav på en forholdsmæssig godtgjorelse. Den kommunale kjodkontrollers afgjorelse kan indankes for stedets sandhedskommission, hvis ordfører i tilfælde ufortovet skal gives fornoden underretning.

252 4. Når slagtetvang indføres efter, pligter vedkommende kommune at give erstatning for den værdiforringelse, som de for slagtebedrift inden kommunen lovlig opførte bygninger og indretninger måtte lide ved ikke længere at kunne benyttes efter sit øjemed, forsåvidt bedriften lovlig der bar været drevet og ved slagtetvangens indførelse endnu drives. rstatningen fastsættes i tilfælde ved lovligt skjøn, optaget for kommunens regning. Overskjøn ma forlanges inden 4 uger ; omkostningerne derved udredes efter de almindelige regler. rstatningskrav må i tilfælde være fremsat inden tre måneder efter slagtetvangens indførelse. 5. For benyttelse af slagtehus eller torv, bestemt til handel med levende husdyr, kan kommunestyret med kongens samtykke for mindst et år ad gangen fastsætte bestemte afgifter. Disse må dog ikke være kølere end fornødent til renter af den kapital, som er anvendt til vedkommende anlæg samt til dækkelse af driftsomkostningerne. Ønskes den i omhandlede undersøgelse udført i slagteri eller andetsteds udenfor kontrolstationen, skal dertil være adgang til sådanne tider og mod sådan godtgjørelse, som af kommunestyret med kongens approbation bestemmes. I kommuner, hvor offentligt slagtehus ikke er oprettet, skal vedkommende kommunestyre ansætte særskilt kontrollør på det sted, som slagterborgere eller kjødhandlere andrager om, på betingelse af, at disse refunderer kommunen de udgifter, som medgår til sådan kontrollørs aflønning. Lønnens størrelse bestemmes af kommunestyret med departementets approbation. I tvivlsomme tilfælde skal kjødet uden udgift for kommunen frembringes til den kommunale kontrolstation. 6. Nærmere forskrifter til gjennemforelse af denne lov kan gives af kongen eller den, han dertil bemyndiger. 7. Overtrædelser af de i denne lov eller med hjemmel givne forskrifter påtales af politiet og straffes med boder fra kr.,00 til kr. 000,00. (3

253 Bilag 3. Kjodkontrolregler, fastsatte Ned plakat af 5te november 895, plakat af Neu november 896, plakat af 3die og if 3de august 897, plakat af 0de oktober 900 og plakat af 6de oktober 90.. I enhver kommune, hvor der er indført kjødkontrol i henhold til lov af 7de juni 89, jfr. lov af 7de juli 895, skal alt ferskt, rat slagtekjod af storfæ (herunder indbefattet kalve), far, geder, heste og svin, der agtes afhændet som mènneskefode inden vedkommende kommune, undersøges af kommunal kjodkontrollør og i tilfælde stemples.. Forsavidt undersøgelse og stempling foretages i den dertil af vedkommende kommune indrettede kontrolstation, skal den udføres gratis ; hvis undersøgelsen og stemplingen derimod foretages udenfor den kommunale kontrolstation, kan der herfor afkræves en af kommunestyret fastsat godtgjørelse. 3. Dyr, slagtede i en kommune, hvor kontrol i henhold til ovennævnte love er indført, men bestemte til udførsel til udlandet eller til andre kommuner indenlands, skal være fritaget for undersøgelse og stempling i den kommune, hvorfra udførselen finder sted. Dog skal organer eller dele af sadanne dyr, der agtes forhandlede inden den kommune, hvori slagtningen er foregået, undersøges og stemples.::) 4. Neste, der slagtes i en kommune, hvor kontrol finder sted, for at benyttes til menneskefode, skal enten være undersøgte og merkede umiddelbart for slagtningen af en dyrlæge, soin udfærdiger sundhedsattest, eller synede af to troværdige mænd, der afgiver skriftlig erklæring om, at dyret ikke lider af nogen sygdom. Indføres hesteslagt udenbysfra, skal der pa samme vis medfolge sundhedsattest og merke fra dyrlæge eller to navngivne mænd, sundhedsattesten skal ved undersøgelsen af kjødet fremvises for kjodkontrolloren. Forsåvidt nogen af disse attester er udstedt af anden end dyrlæge, skal der medfølge attesten en bevidnelse fra vedkommende steds politi om, at manden er politiet bekjendt som troværdig. 5. Intet kjed skal undersøges og stemples, medmindre det, hvis det stammer fra hest, svin og hornkvæg (undtagen kalve) fremlægges i mindst en fjerdedels krop (for eller bagfjerding), og hvis det stammer fra kalv, får eller ged, fremlægges i mindst halve kroppe, delte efter længden. Med bagparter skal følge nyrerne i organisk sammenhæng. Forsavidt indførsel af lose tunger finder sted, skal disse vedheftes liver til sit slagt. på samme vis skal muligens medfølgende organer (net, lever, hjerteslag o..) tilhøre det slagt, hvormed de fremføres. Dog kan kommunestyre med approbation af vedkommende regjeringsdepartement fastsætte regler, ifølge hvilke stone dele af slagt eller flere organer Kfr. kgl. resol. af ide august 897.

254 43 end her nawnt kan kræves fremlagte for kontrolloren. Ved andersøgelse udenfor kontrolstation af kjød af dyr, slagtede inden vedkommende kommune skal samtlige dyrets organer være tilstede, og særskilt for hvert dyr fremvises for kontrolloren. e G. Ved undersøgelsen bestemmes, om kjødet er tjenligt til menneskefode. I tvivlsomme tilfælde kan kjedet under forsvarlig opbevaring tilbageholdes ved kontrolstationen. Ved undersøgelse udenfor stationen kan i sådanne tilfælde afgjørelsen udskydes indtil 4 timer, mellemliggende helligdag heri ikke medregnet. 7. nhver, der fremstiller kjed til undersøgelse, skal paa kontrollørens forlangende meddele, hvad der er ham bekjendt om slagtet, såsom eierens navn, hvorfra dyret er kommet, om dyret før slagtningen har været sygt o.. 8. På slagt, der fremføres til kontrol, ma ikke brystafdelingens storpulsåre være bortskaret, heller ikke itler og syge eller bedærvede partier. Heller ikke må brysthinden eller bughinden være bortskåret. 9. Kjød af hornkvæg, indført fra Danmark, skal ved fremvisningen til kontrol være ledsaget af attest fra dertil autoriseret dansk dyrlæge om, at det ikke er bedærvet og ikke hidrører fra dyr, der er sa afmagrede, at deres kjød ikke kan ansees egnet til menneskefode. Der skal tillige pa hver kvart eller halve krop være påheftet med ståltråd en seddel med påskrift «kjod, godtkjendt til udforsel», underskrevet af vedkommende autoriserede dyrlæge med navn, bopæl og datum. Ståltråden skal være forsynet med en plombe, på den ene side merket «K. K.», pa den anden «Danmark». 0. Slagtekjød, der findes tjenligt til menneskefode, skal stemples med det dertil bestemte stempel ; stempelmerkerne skal anbringes i så stort antal og pa sådanne steder, at der ved den i handel og vandel vanlige opdeling af slagtet findes mindst et merke pa hver del.. Pa kjød af slagtedyr, slagtet inden en kommune, hvor kontrol, er indfort, undersøgt i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhører det foreviste slagt, skal, når kjødet i enhver henseende findes sundt og ubetinget tjenligt til menneskeføde, anbringes stempelmerker i bl å far ve og oval form; sådanne stempler, hvis tverdiameter skal være 6 em., og hvis hoidediameter skal være 3.5 em., skal indeholde foruden kommunens navn (helt eller forkortet) tillige tegnene Kl. : forste klasse) B. : bykontrol), se hosstående tegning.

255 44 På kjød af slagtedyr, der enten er indført udenbysfra, eller slagtet inden byen, men fremfort til kontrol uden tilstedeværelse af dyrets samtlige organer, skal, n'år kjødet i enhver henseende antages sundt og ubetinget tjenlig. menneskefode, anbringes stempelmerke i bia far ve og t rekan t et form; sådanne triangulære stempler, hvis grundlinie skal være G on., og hvis sider skal være 5 em., skal, foruden vedkommende kommunes navn tillige indeholde tegnene I Kl. (o: forste klasse) L : landskontrol), se hosstående tegning. (Kommunens navn).. Pa kjod, der ved undersøgelse findes at lide af mangler i sanitær henseende (sasom abnormt lugtende eller slet behandlet kjed, kjed af afmagrede dyr, kjød af dyr, der kan sees at have lidt af sygdom), men hvor den tilstedeværende mangel ved omhyggelig tilberedning ikke antages at kunne betinge fare for den menneskelige sundhed, skal der, hvis kjødet hidrører fra dyr, undersøgte i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhorer det foreviste slagt, anbringes stempelmerker i sort far ve og rund for m, hvis diameter skal være 6 em. Stempelmerket skal afstemple foruden vedkommende kommunes navn tillige tegnene : den klasse) B (o bykontrol), se hosstående teaming.

256 45 kjødet derimod fremstilles til kontrol, uden at samtlige organer er tilstede, eller hvis det er indført udenbysfra, skal der, under samme betingelse som ovenfor i denne paragraf nævnt, anbringes merker i sort far v e og k a dratisk form; kvadratets sider skal være 5 cm., og merket skal afstemple, foruden vedkommende kommunes navn, tillige den klasse) L (ro landskontrol), se hosstaende tegning. ira KL (Kommunens navn). L. 3. Ved beslutning af kommunestyret, approberet af vedkommende regjeringsdepartement, kan det bestemmes, at kjød, stemplet med Neil klasses stempel, skal forhandles i egne lokaler, der betegnes som udsalgssteder for den klasses kjød. 4. Kjød, der findes at være utjenligt til menneskeføde, skal af kontrolløren ufortøvet beslaglægges. Kjød, der fremstilles til kontrol uden at tilfredsstille de i 4, 5, 8 og 9 nævnte fordringer, skal, forsåvidt det ikke soin utjenligt til menneskeføde beslaglægges, afvises fra kontrollen ; pa samme vis skal der forholdes, hvis oplysninger, der kræves afgivne i henhold til 7, negtes. 5. Beslaglagt kjød kan med nedenanførte begrænsning tilbageleveres vedkommende eier, efterat det iforveien af kontrolløren er gjort ubrugeligt til menneskeføde ved indsnit og ophugning samt overheldning af petroleum eller anden lignende væske. Forsavidt beslaglagt kjød ved gjennemkogning kan gjøres tjenligt til menneskeføde, kan det ligeledes tilbageleveres eieren, efterat gjennemkogning pa eierens bekostning og under kontrollørens opsyn har fundet sted. Dog skal, hvis der i nogen kommune findes indretning, tjenlig til teknisk udnyttelse af beslaglagt kjød, sådant kunne beholdes af kontrollen, safremt kjødet ikke af eieren tilbagefordres, mod udbetaling til ham af en godtgjørelse efter en almindelig takst, fastsat af kommunestyret. Kjød, som under transport eller behandling kan medføre fare for den menneskelige sundhed eller give anledning til udbredelse af ondartet smitsom husdyrsygdom, må ikke tilbageleveres, men skal af kontrollen forsvarligt opbevares, indtil det kan destrueres ved dampkogning, opbrænding eller nedgravning.

257 46 6. Den kommunale kontrolstation skal holdes åben for undersøgelse og stempling af kjød alle hverdage i så lang tid, som vedkommende kommunestyre bestemmer. 7. Ved enhver kontrolstation skal der føres en protokol over alt kjød, der fremføres til kontrol ved kontrolstationen, samt en anden protokol over alt kiwi, der undersøges udenfor kontrolstationen. I vedkommende protokol anføres rekvirentens navn, kjødets oprindelse (om det kommer fra indlandet eller udlandet og i tilfælde fra hvilket distrikt), undersøgelsens datum, kjødets art og størrelse samt undersøgelsens resultat. Der skal tillige ved stationen flares regnskab over de for undersøgelse udenfor stationen indbetalte afgifter. Stemples noget kjød med den klasse, skal grunden hertil kortelig anføres i den dertil i protokollen bestemte rubrik. pa samme made forholdes, hvis dele af fremstillet kjød bortskjtres og beslaglægges, selv om kjødet forøvrigt erholder iste klasses stempel. Forøvrigt skal der for beslaglagt kjod anføres kjødets vegt, dagen, når dyret er slagtet, de iagttagne sanitære mangler, beslaglæggelsens grund samt hvorledes der efter beslaglæggelsen er fremgået med kjødet. 8. Den af kontrolløren angaende kjødets stempling eller beslaglæggelse trufne afgjørelse kan af rekvirenten påankes til sundhedskommissionens afgjørelse. Rekvirenten skal da pa stedet protestere mod undersøgelsens resultat. Det pagjældende kjød, skal forsvarligt opbevares. Rekvirenten har ved skriftlig henvendelse til sundhedskommissionen at kræve dennes afgjorelse, hvilken bliver at afgive snarest muligt. Kontrolløren skal underrettes om tiden for sagens afgjørelse og har adgang til da at være tilstede og begrunde sin kontrolbestemmelse. 9. I bykommuner, hvor kjødkontrol overensstemmende med ovennævnte love er indført, ma kjød, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges eller, forstividt ikke den i lov af 7de juli 895 I,, den passus, bestemte fritagelse for undersøgelse er givet, overhovedet benyttes til menneskeføde, medmindre det af vedkommende bys kommunale kjødkontrollor er undersøgt og stemplet. I landkommuner, hvor kjødkontrol i henhold til nævnte love matte indføres, ma kjod, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges, medmindre det af vedkommende kommunes kontrollør er undersøgt og stemplet. Kjodvarers frembringelse på torv i torvtiden eller deres henlæggelse i udsalg for kjødvarer bliver at anse som falbydelse. 0. Overtrædelse af de i disse bestemmelser givne forskrifter bliver at patale af politiet og at straffe med boder fra 000 kroner (kfr, lov af 7de juni 89 7).

258 Bilag 4. Nugjaadende (iste Jun 90) bestemmelser angående indforsel af busdyr (Ur. plakat af 6te juni 894, 3de januar 899 og 3(Ie december 900). A. Heste kan indføres: ) fra Sverige på betingelse af, at der medbringes et for hvert enkelt dyr af politimyndighed bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret har opholdt sig i de sidstforlobne 6 måneder i Sverige, samt at det er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom. Skyds og trafikheste, der passerer grændsen for atter at vende tilbage til Sverige, rammes ikke af ovenstående forskrift. ) fra alle andre lande paa betingelse af: a. at der medfølger et for hvert enkelt dyr af vedkommende lands politimyndighed eller af norsk konsul bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom, samt b. at ethvert dyr ved ankomsten til norsk toldstation undersøges af autoriseret norsk dyrlæge og af ham erklæres sundt. B. Dr o v tyggere kan indføres fra Sverige på folgende betingelser : a.. Indførselen skal finde sted a) pr. jernbane eller so wefts direkte til Fredrikshald eller Kristiania eller ad nærmeste landevei til Præstebakke eller Kornsjø jernbanestation, hvorfra dyrene snarest muligt pr. jernbane fores videre til Fredriksbald ; ad Allingnioveien eller over Svinesund gjennem Bergs herred ad nærmeste vei direkte til Fredrikshald.. Det skal ved en af autoriseret svensk dyrlæge eller politimyndighed udstedt attest godtgjøres, at dyrene kommer fra et distrikt, hvor der ikke for tiden optræder eller i de sidst forløbne 6 måneder har optrådt smitsom mund og klovsyge eller ondartet lungesyge, samt at dyrene ikke i de nærmest forudgående 6 måneder er indfort fra udlandet. 3. Dyrene skal være merkede eller i attesten således beskrevne, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres. 4. Dyrene skal ved ankomsten fores til de indhegnede, for sådant øjemed reserverede kvægtorve, hvor de bliver at underkaste undersøgelse af vedkommende kommunale dyrlæge. 5. Det kvæg, der agtes solgt soin livdyr, skal opstaldes på det kommunale fjøs i 48 timer, helligdage ikke iberegnet, og i denne tid undersøges med tuberkulin.

259 48 6. Det kvæg, der ved denne undersøgelse findes lidende af eller mistænkt for tuberkulose, merkes i linden med et indbrændt tydeligt T, og disse dyr skal, forsåvidt de ikke af importøren føres tilbage til Sverige, ikke afhændes uden til slagtning, der i så tilfælde skal finde sted inden 0 dage efter undersøgelsen. 7. Det kvæg, der indføres for at Kelges til slagt, skal på samme vis merkes med et i huden indbrændt tydeligt S. 8. De med «T» eller «S» brændemerkede dyr, skal, hvis de ikke føres tilbage til Sverige, ikke bortføres fra kvægtorvet, førend vedkommende eier af dyret skriftlig har forpligtet sig til at påse dyret slagtet inden 0 dage. 9. Kvæg, der ved undersøgelse findes fri for tuberkulose, skal på en iøinefaldende made være merket med ordet «Sund» samt årstallet for den stedfundne undersøgelse. 0. Som erstatning for de med heromhandlede undersøgelse, merkning, opstaldning og fodring af dyrene samt anskaffelse af tuberkulin, instrumenter, fjosets rensning og desinfektion m. v. forbundne omkostninger, skal vedkommende kommune være berettiget til at afkræve importøren en af kommunestyret fastsat og af departementet for det indre godkjendt afgift for hvert dyr.. Departementet for det indre bemyndiges til forøvrigt at fastsætte nærmere bestemmelser angående den her omhandlede imports ordning med hensyn til dyrenes undersøgelse og merkning samt attester og protokoller in. v. b. Forøvrigt forbydes indførsel af drøvtyggere (o: storfæ, får, geder og andre drøvtyggende dyr) fra all e la nd e, med undtagelse af de russiske havne ved Nordishavet og det livide hav, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Rensdyrtrafikken til Norge rammes ikke af dette forbud. c. Hor nk v æg t or f f å r og geder forbydes indførte fra F i n m ar k e n til rigets øvrige distrikter. C. Svin forbydes indfort fra all e la n de med undtagelse af de under litr. B, b nævnte russiske havne, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Fra Finm ark en forbydes svin indført til rigets øvrige distrikter. D. Hunde forbydes indført fra alle land e med undtagelse af Sverige og Danmark, fra hvilke lande indførsel kan ske på betingelse af, at der medfølger et af vedkommende lands politimyndighed udfærdiget bevis, hvoraf fremgår, at vedkommende dyr har opholdt sig mindst i 6 måneder inden vedkommende land, og at det i henhold til en af autoriseret dyrlæge udstedt erklæring ikke antages at overføre smitsom sygdom. Hunde, der tilhører eierne af svenske renhjorder og i folge med disse passerer Finland på gjennemgang fra Sverige, rammes ikke af dette forbud.

260 49. RA dele af drovtyggere og af svin, såsom uberedede skind huder (tørrede og saltede huder og skind derunder ikke indbefatted e), utilvirkede, utilberedede og urensede liar og borster samt muler og klover skal være forbudt at indføre fra alle lande. Indførsel af usaltet eller utilberedet kjød og flesk samt usmeltet talg skal være forbudt fra Østerrige, Italien, Grækenland, Tyrkiet, fra Rusland med undtagelse af indførsel til Finmarken fra de ved Nordishavet og det livide hav beliggende havne, samt fra alle lande udenfor uropa. F. Indforsel af g r æ s, h o og halm til f our age forbydes fra alle lande undtagen fra Sverige samt til Finmarken fra de russiske havne ved Nordishavet og det hvide hav. G. Brugte f josr edskaber forbydes indfort fra alle lande, medmindre det godtgjøres, at de er sikkert desinficerede.

261 Bilag 5. Nugjaldende (isle juli 90) regler for udførsel af heste, hornlivaag, svill, får og geder fra Norge. ;.;. Heste, hornkvæg, svin, får og geder, som med skib agtes udførte til ndlandet, skal umiddelbart forinden indskibningen i vedkommende eksport fartoi på afsenderens bekostning undersøges af den dertil af vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge og må kun indskibes, saafremt det ved undersøgelsen befindes, at de ikke frembyder tegn til at lide af nogen smitsom sygdom, og der heller ikke er nogen grund til at formode, at do ved berørelse med smittede dyr eller på anden måde nylig kunde være smittede af siidan sygdom. Herom skal af dyrlægen afgives attest til afsenderen,. Irmiddelbart efterat dyrene er undersøgte og godkjendte, slippes de enten ombord eller ind i en særskilt indhegning, sitat berøring med de ikke undersøgte dyr undgåes. Samtidig forsynes hvert dyr med et merke, der betegner, at det er undersøgt og kan udføres. Dyrenes antal og kjøn, samt merkets art anføres i den sundhedsattest, som af dyrlægen udstedes. 3. Forsåvidt undersøgelse foretages umiddelbart før indskibning i lokalskib, der skal gå til eksportstedet, er ny undersøgelse ved ankomsten hertil unødvendig, såfremt enten dyrene i lokalskibet er holdt afsondrede fra andre ikke undersøgte dyr, eller samtlige ombordværende dyr er undersøgte fundne fri for sygdom, og dyrene fra skibet overføres enten direkte til eksportskibet eller til den i nævnte indhegning. 4. thvert skib, som agtes anvendt til udførsel som under nævnt, skal for hver reise på det forste sted, hvor det her i landet indtager dyr, undersøges af den dertil af vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge eller, forsåvidt ingen sådan der findes, af stedets politi. Finder den, der har anstillet undersøgelsen, grund til at anse skibet for smitte farligt, må dyr ikke indtages, forinden det er behørig desinficeret. Forsåvidt drøvtyggere eller svin agtes udfort, skal desinfektion af skibet i ethvert tilfælde finde sted, førend dyrene indskibes. For liver gang skibet er bleven undersøgt og godkjendt, skal attest herom afgives til skibets fører. Tinderseigelsen og desinfektionen sker på skibets bekostning.

262 5 5. For dyrs undersøgelse med merkning betaler afsenderen til dyrlægen for hver forretning : for hver hest indtil et antal af 0. kr..00» over dette antal hvert stykke kornkvæg over / år. 0.50» under Vs år 0.5 mindre dyr (svin, får, geder) for et antal af til og med 00 dyr. 0.5 pr. stk. de næste 00 dyr 0.» det overskydende antal Betalingen beregnes efter det samlede antal dyr, som samme eksportør rekvirerer undersegt pa en gang. For den i 4 omhandlede undersøgelse af skibet betaler skibets forer dyrlægen eller vedkommende politifunktionær kr Ligeså meget betales dem for at påse skibets desinfektion, forsavidt denne ikke kan finde sted samme dag som undersøgelsen. 6. Departementet for det indre bemyndiges til i tilfælde at give nærmere bestemmelser angående de her nævnte foranstaltningers gjennemforelse,

263 Bilag 6. Ansøgning om tuberkulinundersøgelse i offentlig bekostning. (Smlgn. bestemmelserne i husdyrloven af 4de juli 894, kap. 3 og kap. 8). Undertegnede ansøger herved om at erholde min kvægbesætning, bestående af okser voksent kvæg. og. ungdyr og kalve, tilsammen dyr undersøgt med tuberkulin på offentlig bekostning. TIndersøgelsen agtes udfort ved dyrlæge, som dertil har erklæret sig villig pa de af det offentlige fastsatte vilkår. fter foretagen undersøgelse forpligter jeg mig til :. snarest mulig at skil le d e tu b erk ulose s a m t d e for tuberkulose mi s tænkte dyr fra den sunde del af besætningen, enten ved at hensætte disse i et andet smittefrit rum, eller ved at lade opføre en tæt skillevæg mellem begge afdelinger efter behørig desinfektion af den afdeling af fjøset, der er bestemt for de sunde dyr, eller efter omstændighederne på anden for smitte betryggende måde at holde den syge og sunde afdeling skilt fra hinanden.. såvidt mulig. at hindre, at smitte overføres fra den syge til den sunde del af besætningen ved at anvende særskilte vandings og fodringskar idetheletaget særskilt stel for begge afdelinger, samt ikke at lade de angrebne og mistænkte dyr komme på fælles beite med de sunde dyr, 3. at lade det af tuberkulose smittede fjøs behørig desinficere, alt i tilfælde efter nærmere anordning af veterinæradministrationen 4. snarest mulig at lade slagte sådanne dyr, der efter dyrlægens nærmere undersøgelse findes lidende af jurtuberkulose eller almindelig udbredt tuberkulose med lungetæring eller afmagring og ikke at sælge eller til min hasstand benytte melk fra sådanne dyr uden i kogt tilstand. 5. ikke at sælge noget angrebet eller mistænkt dyr uden til slagt, samt ikke at sælge noget hjemmeslagtet tuberkuløst dyr, uden at (forsåvidt dertil er anledning) dyret af dyrlæge eller ved forevisning på kjødkontrolstation er fundet tjenligt til menneskefode, 6. at lade de til opdræt bestemte nyfødte kalve straks hensætte i et smittefrit rum og underkaste en tuberkulinprøve, for de indsættes blandt de sunde dyr, og ikke fodre dem med melk fra tuberkulose dyr uden i kogt tilstand (dog kan de nyfødte kalve i de første to døgn gives rå modermelk, når juret er sundt og moderen idethele taget kun i ringe grad er angreben af tuberkulose),

264 53 7. ikke at indsætte nyindkjobte dyr i den sunde del af besætningen, med mindre de ved forudgående tuberkulinprove er fundet fui for tuberkulose, 8. at lade de angrebne og mistærikte dyr forsyne med et blivende merke, forsåvidt sådant af veterinæradministrationen bestemmes. Besætningen er undersøgt med tuberkulin i året (Gårdens navn) (Herred) (Amt) (Datum) (Tydelig underskrift): Andragendet bekræftes og anbefales: (Den undersøgende dyrlwges underskrift) A n m. Andragendet in kun omfatte li e I e besætningen, ikke enkelte eller nyindkjobte dyr. Forsåvidt besætningen er undersøgt for med tuberkulin, må dette anføres. Til indredepartementet. A n ni. Denne ansøgning indsendes gjennem vedkommende amtmand in indredepartementet.

265 .soin)pacral..pux4stux qpians 54 I ' r. + ;..4Z +.4 CO. C.) bi) tl) CI) ua&tittuoads PUT. j r, c 7." rt asop Is0) 30.3 p *JaPlu I. 3 C.) O 4, 4, t't :± ' *Zi CI),... 0 cm' ',... CD 0 4, C/ ;. r= g ;LI (.). bo rc 0.) 0 F4,...) > CI) C.) act te 5 ps 4, tt :4 0 PI CC Ct CI, 0 4 ss...., r ț?i C g's :ri, () a..., Cfl bf.., tt X 0 =,... g r.g r0 r, ;.,, 4,... g C) r. c) 4. x ti) ;,,, 8,3 Za. o 4.) Cf r44 rr cl),': r. 75 bi.,,.= rt r., er g C... Z:,D x tk Q 0 e.) 0 'Q r0 g ;,,,,I.,, ;+

266 Bilag S. Anvisning ti I tilberlinlinundersogelse af bespotninger. Tuberkulinet forsendes i flasker i ufortyndet og steril tilstand. Det må opbevares pa et mørkt, kjøligt og tort sted, og holder sig da virksomt i meget lang tid. Til undersøgelse anvendes til et voksent dyr (hest, kvæg eller svin) 50 centigram (5 dråber eller 5/io kubikcentimeter), til ungdyr 3040 centigram (8 dråber eller 3/0 4/io kubikeentimeter), til kalve og nyfødte dyr 0 centigram (6 dråber eller /0 kubikcentimeter) efter dyrets størrelse og alder. Den for hvert dyr bestemte dosis tilblandes i det øjeblik, den skal benyttes, med rent og i forveien kogt vand i et rent, kogt vinglas. Bekvemmere er det dog, hvis man har en afdelt større injektionssproite, at blande den til vedkommende besætning bestemte mængde tuberkulin med det nødvendige kvantum vand pa engang pa en større flaske i et forhold af til 0 (0 Vo således, at der i en fortynding af 5 kubikcentimeter kommer 50 centigram tuberkulin. Af denne fortynding vil altså, når sproiten rummer 0 kein., 5 kein. være passende dosis for et stort voksent dyr, 4 kem. for et mindre voksent dyr, 3 kem. for et ungdyr og kem. for smådyrene. Fortyndingen holder sig dog ikke længe uden at dekomponeres, hvorfor den enten ma tillaves på brugsstedet eller også i hjemmet dage iforveien og isafald tilsættes karbolsyre. Førend indsproitning foretages må samtlige dyrs temperatur være malt, målingen foretages ved et n] aks i malt ermometer, der holdes godt inde i endetarmen i minuter, hvorefter thermometret trækkes langsomt udtemperaturen aflæses noiagtigt og noteres. Man ma were forsynet med thermometer for hvert 0 dyr, foruden nødvendig reserve. Til måling at 0 dyr iberegnet aflæsning, nedskrivning. af temperaturen, rengjøring af thermometret (det aftørres bedst med en klud dyppet i lysol, kreolin eller sublimatopløsning) samt dettes indoljning, medgår for en øvet mand ca. / time. Glem ikke at slå kviksølvsøllen ned mellem hver gang thermometret benyttes! fterat samtlige dyrs temperatur er malt, foretages indsproitningen af tuberkulinet. Den bør helst ske på halsen, etterat linden iforveien er afbarberet samt renvasket med et desinfektionsmiddel ( lysol, karbol eller kreolinopløsning, O/ Injektionssproiten, hvis stempel maa være af et materiale, der taler kogning, må iforveien være kogt. Man bor have mindst sproiter og 4 sproitespidser. Spidsen stikkes igjennem huden, hvorefter sprøiten sættes til spidsen og den nødvendige dose indsproites. Spidsen

267 56 rengjøres for hver gang ved at dyppes i ren koghed olie eller i et desinfektionsmiddel. Indsprøitningen bor foretages enten mellem 60 om aftenen eller 48 om morgenen. Dyrene ma under undersøgelsen være i ro paa tjoset. (37 timer efter indsproitningen påbegyndes temperaturmålingen igjen, og der fortsættes med denne hv er anden tim e. Dyr, der ved måling indtil den 3de time findes at have givet sikkert tegn på at være tuberkulose, behover ikke at males mere, medens dyr, der ikke har reageret eller hvis reaktion er tvivlsom, ma males indtil den 7de til 3de time efter indsproitningen. Dyrlægen ma enten selv foretage målingen eller lade denne foretage af mænd, som af ham er givet den til temperaturmalingen nødvendige anvisning og hvis malinger han isafald personlig må kontrollere. Det mfi påsees, at dyrene ikke vandes umiddelbart foran en maling. Brunstige dyr viser ofte en hoiere temperatur end normalt, dog vil den ikke af denne grund stige over 40. Undersøgelsens resultat anføres på det dertil bestemte skema og indsendes snarest muligt til veterinærdirektøren.

268 00 57 app olvaap ouctai5tru 5,' pop alcioup auctod.witu Ft pop rt a; (.) amoup 4=i ouctaiuu pop olciaup ouqiuu apop OltlauP ortcpar.`drue 4,,;' 0 )(T ac4 qxap CC cd g 4: to I, R 4:j 7 47_4" ''re 4. rd C) bp 7S4 rct O 7

269 Ililag 0. Skema no.. Indberetning fra undertegnede dyrlæge i amt til direktøren for det civile veterinærvæsen.. Sygdom:. hos hvilken art af husdyr 3. antal angrebne: 4. døde: 5. eller dræbte: 6. den angrebne besætnings størrelse: 7. gardens navn (i by eller ladested, gade og nr.): 8. herred (by): 9. hvorvidt dyret er clod pa havnegangen eller fjøset. 0. nar dyrlægens tilsyn har fundet sted:. hvorpå den stillede sygdomsdiagnose grunder sig? (her anføres i korthed såvel symptomer i levende live som de ved obduktionen fundne sygdomstegn:. hvorvidt mikroskopisk undersøgelse er foretaget? 3. hvorfra smitten antages at skrive sig: 4. kort angivelse af, hvad der er foretaget til forebyggelse af smittens udbredelse: den 9 Navn: Bopæl: Amn. For hver sygdom og for hvert slags husdyr benyttes et skema.

270 Bilag II. Uddrag af lov angående offentlige tjenestenmnds skyds og kostgodtgjørelse. Af denne lov hidsættes: e. Skydsgodtgjorelsen bliver at beregne efter folgende regulativ : Pr. kilometer. Pr. sjomil. Landskyds. Bådskyds. Tilsigelses station. Fast station. Tilsigelsesstation:. Fast station. s P4 Ore. Ore. Ore. Ore Ore. 6 Ore Hvor befordring alene kan ske på sadel, klev eller med ren, eller hvor den reisende alene kan komme frem tilfods, og hans toi m. v. må bæres, er vedkommende berettiget til, foruden den ham efter regulativet tilkommende godtgjorelse fra fast station, at erholde erstattet efter regning, hvad han har erlagt i nødvendige udgifter til befordring af sit toi samt for veiviser, hvor sådan er benyttet, og desuden, hvad han i befordring for sig selv har erlagt udover nævnte regulativsats. Ligeledes er forsåvidt angår befordring udenfor de almindelige skydsrater forovrigt, tillands eller tilvands, den reisende berettiget til erstatning for havte udgifter udover den ham tilkommende regulativsats fra fast station. Samme regel gjeelder også under reiser på de almindelige skydsruter, forsåvidt nødvendigt forretningsmæssigt ophold mellem stationer på samme kræver en tid udover den, hvori de skydsende er forpligtet til at vente. Forsåvidt i distrikter, hvor befordring alene kan ske ved ren, den reisende benytter egne ren, bliver den ham tilkommende skydsgodtgjorelse at bestemme af kongen. 9. Foruden den foran bestemte skydsgodtgjorelse, der også indbefatter tilsigelsespenge samt leie af bad og andre reiseredskaber, erholder samtlige tjenestemænd erstatning efter regning for nødvendigt udlæg til befordring. a. af medfort nødvendig bagage, hvilken godtgjørelse dog ikke må overstige den vedkommende tjenestemand tilkommende skydsgodtgjørelse for egen befordring.

271 60 b. af fornøden bagage mellem bopæl eller forretningssted og det sted, hvor skydsbefordringen begynder eller ender, C. af egen person ombord til og iland fra dampskib, samt udlæg af bom, bro, brygge og færgepenge og for soveplads i jernbanevogne, forsåvidt reisen er foregået om natten, og sådan plads er benyttet. Ved reise på jernbane eller med dampskib tilstftes ingen anden godtgjørelse for befordring end, 3, 4 og i nærværende paragraf bestemt. 3. Den mindste veilengde, som Ilia reises, nay godtgjørelse for skyds, såvel tillands som tilvands, skal kunne fordres, er 3 km. tea den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage. Skydsen godtgjøres kun for den virkelige veilængde, dog sct, at for de strækninger, hvor skydsbetaling erlægges efter en storre veihengde end den virkelige (se lov om skydsvaesenet af 4de juli ), tilkommer der tjenestemanden skydsgodtgjørelse efter denne forøgede veihangde. 5. Godtgjørelse for befordring med dampskib skal beregnes efter den afstand, hvorefter passagerbilletten betales. (Dyrlægen har kostgodtgjørelse efter 3die klasse, nemlig kr. 4.00). 8. På reiser med dampskib skal de til iste klasse hørende tjenestemænd være berettigede til at erholde i kostgodtgjørelse kr. 7.00, de til den klasse horende kr. 6.00, de til 3die klasse horende kr og de til 4de klasse hørende kr for hvert døgn, i hvilket reisen med dampskib har varet uafbrudt mindst 6 timer. Samme kostgodtgjørelse tilkommer der dem også under ophold i kjøbstad eller ladested på forretningsreiser, under hvilke de ma opholde sig i byen i mindst timer. Det samme gjælder for sammenhængende ophold på dampskib og i by i tilsammen mindst timer.. Den mindste veilængde, som såvel tillands som tilvands ma reises, nar kostgodtgjørelse skal kunne fordres, er 3 km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage.. Døgn efter denne lov regnes fra det klokkeslet, da reisen påbegyndes. Dele af et døgn pa 5 timer og derover regnes for helt doge; dele af et døgn paa mindre end 5 timer medregnes ikke. Dog tilkommer vedkommende kostgodtgjørelse, når den hele pa en reise tilbagelagte vellængde udgjør mindst 0 km., selv om dertil ikke er medgået 5 timer. 30. Regninger over skyds og kost godtgjørel se, som efter denne lov tilkommer nogen af det offentlige, skal, forså vidt ingen tidsbestemmelse på andet sted matte være givet, være indsendt til vedkommende myndighed i det seneste inden seks måneder etterat sagen eller forretningen er tilendebragt, da i mangel fordringen ikke godtgjøres af det offentlige.

272 Bilag. Skemaer til veiledning ved udfærdigelse af regninger for reiser i veterinærvæsenets anliggender. Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 Km. landskyds. Kun båd d 7 skyds. a Dato. Fra til (Herunder bliver længderne at opføre station for station). Sr.4 at' rô '77). ) Sr 0 ore. 37 ore. 40 øre..) CS a.) CC it Reisens øiemed. (Herunder bliver at an. fore grunden for hver foretagen reise og i gj entagelsestilfælde grunden til, at det har været anseet nødven digt at gjentage reisen). I henhold til foransthende beregning tilkommer der mig for reiser kvartal folgende godtgjørelse : For kilometer landskyds h 6 ore kr. 0 bådskyds h 37 à40 h jernbane h, 6 dampskib h 40 'fils. skydsgodtgjørelse. kr. Udlæg.... Tilsammen kr. hvilket beløb bedes mig anvist til udbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anførte veilengder er virkelig reiste; at reiserne er foretaget ad den vei og på den måde, hvorpå de med mindst udgift for det offentlige Runde ske ; at en til den beregnede forstærkede badskydsgodtgjørelse svarende skyds har været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade har kunnet udsættes, samt at der pit samme båd ikke har været befordret nogen anden til skydsgodtgjørelse berettiget; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodtgjørelse tilkommer mig, er udført på ovenanførte reiser ; at de opførte udlæg har fundet sted og været nødvendige; at reiserise er anseet nødvendige i det offentliges interesse for at virke til forebyggelse af smitsom husdyrsygdom og fh' den standset. den 9 (Amts )Dyrice,qe.

273 6 Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 i anledning af tuberkulinundersogelser. Km. landskyds. Km. bådskyds. Dato. Fra til (Herunder bliver veilmngderne at opføre station for station.) pi?). n rfc' ") (). rcf, cp pi o. rn; c3 CD 6 øre 0 ore. h 37 øre. 40 ore. I henhold til forans6,ende beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal folgende godtgjorelse : For kilometer landskyds à 6 øre... kr. h à 0 h a >> bådskyds A, 37 ) I. ) h 40 ) ) ) jernbane r à 6 h»» dampskib à 40 h» Tils. skydsgodtgjørelse kr. Udlæg.0. Tilsammen kr. hvilket belob bedes mig anvist til udbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anførte veilengder er virkelig reiste at reiserne er foretaget ad den vei og ph den måde, hvorpå de med mindst udgift for det offentlige kunde ske. at en til den beregnede forstærkede bådskydsgodtgjørelse svarende skyds har været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade har kunnet udsættes, samt at der på samme båd ikke har været befordret nogen anden til skydsgodtgjørelse berettiget; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodtgjørelse tilkommer mig, er ud fort på ovenanførte reiser; at de opførte udlæg har fundet sted og været nødvendige; at reiserne er udførte til foretagelse af offentlig tuberkulinundersøgelse eller til inspektion af de til forebyggelse af tuberkulose givne forskrifters gjennemførelse den 9 (Amts)Dyrlcege.

274 63 Regning over undertegnede tilkommende kostgodtgjarelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 Afreist Hj em komin en. Antal døgn. Godtgjørelse. Dato. Klokkeslet. Dato. Klokkesl et Kr. Ore. Reisens længde i kilometer. Tils. den (Arnts)Dyrlæge.)

275