-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for karet 884. (Rapports consulaires.). Den norske Statstelegraf 884. (Statistique des télégraphes de l'état.). Norges Sparebanker 884. (Statistique des caisses d'épargne.) 4. Norges Handel 884. (Tableaux du commerce.) 5. Skiftevæsenet 88. (Tableaux des successions et faillites.) 6. Kriminalstatistiske Tabeller 88. (Statistique de la justice criminelle.) 7. Norges Postvæsen 884. (Statistique postale.) 8. Strafarbeidsanstalter (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 9. Sindssygeasylernes Virksomhed 884. (Statistique des hospices d'aliénés.) 0. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 88. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Norges Fiskerier 884. (Grandes pêches maritimes.). Folkemængdens Bevægelse 88. (Mouvement de la population.). Norges Skibsfart 884. (Tableaux de la navigation.) 4. De offentlige Jernbaner 884/85. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 5. Rekruteringsstatistik 884. (Statistique du recrutement.) 6. Fattigstatistik 88 og 88. (Statistique de l'assistance publique.) 7. Uddrag af Aarsberetniuger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 885. (Rapports consulaires.) 8. Norges Handel 885. (Tableaux du commerce.) 9. Den norske Statstelegraf 885. (Statistique des télégraphes de l' Etat.) 0. Norges Sparebanker 885. (Statistique des caisses d'épargne.). Rekruteringsstatistik 885. (Statistique du recrutement.). Skiftevæsenet 88. (Tableaux des successions et faillites.). Norges almindelige BrandforsikringsIndretning for Bygninger (Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.) 4. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 88. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 5. Strafarbeidsaustalter 884/85. (Rapport sur les établissements penitentiaires.) 6. Norges Postvæsen 885. (Statistique postale.) 7. Skolestatistik 88. (Statistique de l'instruction publique.) 8. Sindssygeasylernes Virksomhed 885. (Statistique des hospices d'aliénés.) 9. Norges Fiskerier 885. (Grandes pêches maritimes.) 0. Folkemængdens Bevægelse 884. (Mouvement de la population.). Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 884. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Kriminalstatistiske Tabeller 88. (Statistique de la justice criminelle.). De offentlige Jernbaner 885/86. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 4. Norges Skibsfart 885. (Tableaux de la navigation.) 5. Skiftevæsenet 884. (Tableaux des successions et faillites.) 6. Norges kommunale Finantsér 88, 88 og 88. (Finances des communes.) 7. Skolestatistik 88. (Statistique de l'instruction publique.) 8. Den norske Statskasses Finantser 878/79884/85. (Finances de l'état.) 9. Krimivalstatistiske Tabeller 884. (Statistique de la justice criminelle.) 40. Norges Bergværksdrift ( Statistique des mines et usines de 88 à 885.) 4. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for karet 886. (Rapports consulaires.) 4. Strafarbeidsanstalter 885/86. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 4. Norges Handel 886. (Tableaux du commerce.) Fortsættelse se 's die Side. 7

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 80. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I AARET 887. (Statistique de la navigation de Norvéqe pendant l'année 887) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. A SCHEHOUG & C O. 888.

4 TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Indledning Side. a) Den norske Handelsflaade: Tabel. Handelsflaaden ved Aarets Udgang a. Dampfartøier og Seilfartoier underet b. Dampfartoier og Seilfartoier særskilt c. Dampfartoier og Seilfartoier over 50 Ton Dampfartoier og Seilfartoier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig have været sysselsatte 0 e. Dampfartøier, inddelte efter deres Størrelse 'med Oplysning om Anvendelse, Tonnage, nominel Hestekraft og Bemanding f. Seilfartoier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage og Bemanding. Handelsflaadens Tilgang og Afgang i Aarets Lob 4 a. Dampfartøier 4 b. Dampfartoier over 50 Ton 4 C. Seilfartoier 6 d. Seilfartoier over 50 Ton 8. Antal og Drægtighed af de i Aarets Lob i Norge eller i Udlandet for norsk Regning nybyggede Fartøjer 0 4. Oplysninger om de i Aarets Lob anmeldte Tab af Skibe b) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet: 5. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Fartoiers Nationalitet 7 6. Oversigt over Skibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 8 7. De forskjellige Nationers Deltagelse i Skibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 0 8. Skibsfarten paa de enkelte norske Toldsteder 6 a. Oversigt over den samlede ind og udga,aende Skibsfart 6 b. Skibsfarten paa de enkelte udenrigske Steder: I. Antallet af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartoier 8 II. Antallet af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartoier 4 III. Tonsdraagtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer 46 IV. Tonsdrægtigheden af de med Ladning afgaa,ede Fartøjer 50 c. Skibsfarten under hvert enkelt Flag: I. Antallet af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartoier 5 II. Antallet af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartøjer 54 III. Tonsdrægtigheden af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartoier IV. Tonsdraagtigheden af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartoier 58 V. Tonsdrægtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer 60 VI. Tonsdrægtigheden af de med Ladning afgaaede Fartoier 6 VII. Tonsdrægtigheden af de i Ballast ankomne og afgaa,ede Fartøjer 64 d, Skibsfarten under norsk og under fremmed Flag pan, de vigtigste udenrigske Steder I. Tonsdrægtigheden at de med Ladning ankomne Fartøjer 66 II. Tonsdrægtigheden af de med Ladning afgaaaede Fartoier... 70

6 Tabel 9. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Seilfartøiers Nationalitet 0. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Dampfartøiers Nationalitet. Oversigt over Seilskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder. Oversigt over Dampskibsfarten mellem Norge og de for skjellige udenrigske Steder. De forskjellige Nationers Deltagelse i Dampskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder Seilskibsfarten mellem Udlandet og de enkelte norske Toldsteder Dampskibsfarten mellem Udlandet og de enkelte norske Toldsteder.., Detaillerede Oplysninger om Dampskibsfarten mellem Norge og Udlandet 9 a. De ved samtlige norske Anløbssteder i de forskjellige Dampskibsruter oplossede Varemængder, udtrykt i den bestuvede Tonsdrægtighed 9 b. De ved samtlige norske Anløbssteder i de forskjellige Dampskibsruter indladede Varemængder, udtrykt i den bestuvede Tonsdrægtighed 94 c. Mellem de vigtigste norske Toldsteder og udenrigske Steder særskilt for hvert Flag 96 d. De i regelmæssig Dampskibsfart udførte Reiser mellem Norge og Udlandet Antallet af de ved hvert Toldsted i hver Maaned af Aaret fra og til Udlandet expederede Fartøjer, Hovedsummerne for hvert Toldsted sammenlignet med Opgaverne i Tabel 8 a 6 8. Antallet og Drægtigheden af de ved de norske Toldsteder fra og til Nordishavet (Jan Mayen, Spitsbergen, Davisstrcedet m. expederede Fartøier 0 e) Den udenrigske Skibsfart under norsk Flag: 9. ' Oversigt over den samlede udenrigske Skibsfart under norsk Flag... a. Ankomne norske Fartøjer b. Afgaaede norske Fartøjer 6 0. Oversigt over den samlede udenrigske Dampskibsfart under norsk Flag 0 a. Ankomne norske Dampfartøier 0 b. Afgaaede norske Dampfartøier. Beregnet Bruttofragt af noiske Fartoier ved den udenrigske Skibsfart 4 a. Ankomne Fartøier 4 b. Afgaaede Fartoier 8 e. Opgave over Bruttofragten særskilt for den norake Fart og Fragtfarten 4 d) Anhang:. Antallet af rømte og hjemkomne Søfolk i Aarene , fordelte paa de enkelte Indrulleringskredse 48. Søfolk romte fra norske Fartøjer i Aaret 887, fordelte efter Romningsstedet De romte og hjemkomne Søfolks Aldersforhold ifølge Opgaver fra Kristiania, Drammens og Kristiansands Indrulleringsdistrikter for de rømtes og fra Kristiania og Kristiansands Distrikter for de hjemkomnes Vedkommende 5 Side

7 Table des matières. Introduction Pages. a) Marine marchande: Tableau. Effectif de la marine marchande h la tin de l'année a. Navires à vapeur et h voiles réunis b. Navires h vapeur et h 'voiles séparément C. Navires à, vapeur et h voiles andessus de 50 tonneaux d. Navires h vapeur et h voiles, classes d'après leur emploi 0 e. Navires h vapeur, classes par catégories de tonnage et d'après l'emploi f. Navires à voiles, classes par catégories de tonnage et d'après l'emploi. Accroissements et extinctions de la marine marchande pendant l'année 4. a. Navires h vapeur 4 b. Navires à vapeur audessus de 50 tonneaux 4 C. Navires h voiles 6 d. Navires h voiles audessus de 50 tonneaux 8. Construction de navires pendant l'année 0 4. Naufrages et échouements b) Mouvement de la navigation entre la Norvége et l'étranger: 5. Résumé par pavillon 7 6. Résumé par pays de provenance et de destination 8 7. Navigation par pays et par pavillon 0 8. Mouvement des douanes 6 a. Résume 6 b. Navigation par pays : I. Nombre des entrées des navires chargés et sur lest 8 II. Nombre des sorties des navires charges et sur lest 4 III. Tonnage des entrées des navires charges 46 IV. Tonnage des sorties des navires charges 50 C.Navigation par pavillon : I. Nombre des entrées des navires charges et sur lest 5 II. Nombre des sorties des navires chargés et sur lest 54 III. Tonnage des entrées des navires charges et sur lest 56 IV. Tonnage des sorties des navires charges et sur lest 58 V. Tonnage des entrées des navires chargés 60 VI. Tonnage des sorties des navires chargés 6 VII. Tonnage des entrées et des sorties des navires sur lest 64 d. Navigation par pays et par pavillon : I. Tonnage des entrées des navires chargés 66 II. Tonnage des sorties des navires charges Résumé de la navigation à voiles, par pavillon Résumé de la navigation h vapeur, par pavillon 75. Résumé de la navigation h voiles, par pays de provenance et de destination 76. Résumé de la navigation h vapeur, par pays de provenance et de destination 78. Navigation à vapeur par pays et par pavillon Résumé de la navigation à voiles Résumé de la navigation à, vapeur 90

8 Pages. Tableau 6. Données détaillées sur la navigation h vapeur 9 a. Tonnage des marchandises débarquées dans les ports norvégiens, par pays de provenance 9 b. Tonnage des marchandises embarquées dans les ports norvégiens, par pays de destination 94 c. Mouvement entre les principaux ports norvégiens et étrangers, par pavillon 96 d. Navigation h vapeur régulière entre la Norvége et l'étranger Mouvement des douanes par mois (appendice au table 8 a) 6 8. Expéditions dans les mers arctiques 0 e) Mouvement de la navigation norvégienne h l'étranger: 9. Résumé du mouvement de la navigation norvégienne à l'étranger.... a. Entrées des navires norvégiens b. Sorties des navires norvégiens 6 0. Résumé du mouvement de la navigation h vapeur norvégienne h l'étranger 0 a. Entrées des navires h vapeur norvégiens 0 b. Sorties des navires h vapeur norvégiens. Produit brut de la navigation norvégienne h l'étranger 4 a. Navires entrés 4 b. Navires sortis 8 C. Produit brut avec distinction de la navigation entre la Norvége et l'étranger et entre deux pays étrangers 4 d) Appendice:. Nombre des marins qui ont déserté ou retourné pendant les années , par districts 48. Marins déserteurs en 887, par pays et ports oit la désertion a eu fiel" Marins déserteurs (districts de Christiania, de Drammen et de Christiansand) et déserteurs retournés (districts de Christiania et de Christiansand), par âge 5

9 Indledning. Den norske Handelsflaade havde ved Udgangen af 887 følgende Størrelse: Antal. Drægtighed i Ton. Sejlskibe Dampskibe Tilsammen Da Handelsflaaden den te December 886 talte 7444 Fartøier med en Drægtighed af Ton, er den altsaa i 887 formindsket med 75 Far Wier og Ton. Paa Seilskibene, der i Antal er gaaet ned fra 694 til 6755 og i Drægtighed fra til Ton, falder der altsaa en Formindskelse af 87 Fartøjer og 9 6 Ton. Dampskibenes Antal er gaaet op fra 50 til 54 og deres Drægtighed fra 5 til 794 Ton, altsaa en Forøgelse af Fartøjer og 8659 Ton. Sammenlignes Opgaverne over Handelsflaaden ved Udgangen af 887 med de tilsvarende Tal for 878, viser der sig folgende Resultater: Seilskibe. Dampskibe. Tilsammen. Fartoier. Fartøjer. Fartoier. Decbr. 878 : : Seilskibene ere altsaa i Lobet af disse 9 Aar blevne formindskede med 87 Fartøjer og 9 7 Ton, Dampskibene derimod forøgede med 08 Fartøjer og 70 0 Ton.

10 II I det hele viser der sig for nævnte Tidsrum en Formindskelse af 979 Far Wier og 7 Ton, hvilken Formindskelse dog mere end opveies af, at Fartøiernes Effektivitet er steget paa Grund af den forøgede Dampskibstonnage. I Aarene øgedes denne gjennemsnitlig med 779 Ton pr. Aar..[ A arene var Tilvæxten i Dampskibstonnagen kun 00 Ton aarlig, men i Aarene 8787 derimod 89 Ton. Handelsflaadens Tilgang og Afgang i Aarene 886 og 887 sees af nedenstaaende Opgave : a) Sejlskibe Antal. Ton. Antal. Ton. Tilgang : Ved Nybygning her i Landet «Indkjob fra Udlandet Tilgang ialt Afgang : Ved Salg til Udlandet Forlis ( Ophugning Afgang ialt '44 Altsaa NettoAfgang b) Dampskibe. Tilgang: Ved Nybygning her i Landet «Indkjøb fra Udlandet Tilgang ialt Afgang : Ved Salg til Udlandet Staten Forlis Afgang ialt 0 4 Altsaa NettoTilgang NettoAfgang 640 Angaaende Aarsagen til den forovrigt uvæsentlige Uoverensstemmelse mellem den efter Tilgangs og Afgangsopgaverne samt den efter Skibsfortegnelserne direkte beregnede Forandring i Henseende til Handelsflaaden, henvises til de i tidligere Aargange givne Forklaringer. Tilgangen af Seilfartoier ved Nybygning her i Landet var i de sidste fem Aar: Fartøier, dr. 757 Ton,

11 III Fartøjer, dr. 8 Ton, Indkjobet af Seilfartøier fra Udlandet var i 887, sammenlignet med de senere Aar, forholdsvis betydeligt og mere end det dobbelte af Indkjøbet i 886. Gjennemsnitsdrægtigheden var 66 Ton mod 54 Ton i 886 og 66 i 885. Det indenlandske Dampskibsbyggeri, der i 884 var paa sit høieste Punkt, har i 887 været meget ubetydeligt. Ved Landets Værksteder er der nemlig i de sidste fein Aar bygget folgende Antal maalte Dampskibe: 88.. Dampskibe, dr Ton, Gjennemsnitsdrægtigheden var ringe, nemlig 0 Ton mod Ton i 886, 4 Ton i 885, 80 Ton i 884 og 6 Ton i 88. De største af de i 887 byggede Dampskibe var et, der byggedes i Arendal, dr. 4 Ton (af Træ), samt et, dr. 06 Ton, bygget i Bergen (Jern eller Staal). Indkjobet af Dampskibe fra Udlandet, der i de senere Aar har været Aftagende, steg i 887 til 5, dr. 799 Ton, hvilket næst 88 er den største i noget enkelt Aar indkjobte Skibsfarten mellem No rge og Udlandet beskjæftigede i 887 regnet efter Antallet af Skibsexpeditioner 469 Fartoier med en samlet Drægtighed af 7 84 Ton for Indgaaende og 477 Fartoier, dr Ton, for Udgaaende. Heraf havde de med Ladning ankomne eller afgaaede Fartøler folgende Drægtighed: Ankomne. Afgaaede. Seilskibe Ton 0 0 Ton Dampskibe Tilsammen Ton Ton. Den med Varer bestuvede Drægtighed af Dampfartoierne udgjorde ifølge Tabel 0 for Indgaaencle 505 og for Udgaaende Ton. Gaar man

12 IV ud fra, at samtlige som ladte opførte Seilfartøier lave indehavt fuld Ladning hvilket ogsaa i det store taget neppe fjerner sig meget fra det virkelige Forhold skulde altsaa den bestuvede Del af Drægtigheden have udgjort Ton for Indgaaende og Ton for lidgaaende. flovedtrækkene af denne Skibsfart for de sidste 0 Aar vil sees af nedenstaaende Tabel, 'der viser Bestuvningen (angivet i Tusinder af Ton) af de i Arene wed Ladning incl og udgaaede Fartøjer. Bestuvning af ladte Faroler angivet i Tusinder af Ton. Aar. Indgaaede. Udgaaede., Seil. Damp. Tilsammen. Seil. Damp. Tilsammen Det vil af disse Tal sees, at der for den indgaaende Skibsfarts Vedkommende i 886 indtraadte en Stands i den raske Fremgang, hvori Skibsfarten paa Norge liar befundet sig i de senere Aar. De ladte Fartøiers Bestuvning var nemlig noget mindre end i 885; dog er denne Nedgang, der har fortsat sig i 887, ikke af den Betydning, at den bringer de to sidste Aar under 884 og foregaaende Aar. For den udgaaende Skibsfarts Vedkommende er Bestuvningen derimod noget større end i 885 og 886 uden dog at naa op til Tallene i 88 og 884. Sidstnævnte Aar er imidlertid mindre skikket til Sammenligning, da Bestuvningen i samme var af et usædvanligt Omfang, væsentlig paa Grund af Isudførselens exceptionelle Høide. Sammenholder man dernæst Seilfarten med Dampfarten, vil det sees, at medens Tonnagen af de ladte Seilfartoier i de sidste

13 Aar har været i Tilbagegang, idet den efter i længere Tid at have dreiet sig om Ton for Indgaaende og à Ton for Udgaaende i 887 er gaaet ned til henholdsvis og Ton, er derimod Bestuvningen af indgaaede Dampskibe gaaet op fra 9 00 Ton i 877 til Ton i 887 og Bestuvningen af udgaaede Dampskibe fra til Ton. Regnet efter Bestuvningen skulde i sidstnævnte Aar 57.9 Procent, altsaa over Halvdelen, af de indførte og 5. Procent af de udførte Varer være besorget af Dampskibe. De tilsvarende Forholdstal for det foregaaende Aar var 56.7 og.5 'Procent. Af den samlede med Ladning ind og udgaaende Drægtighed, Seil og Damp underet, faldt 4 68 Ton eller 6.5 Pct. paa norske og 40 Ton eller 6.5 Pct. paa fremmede Fartøjer (Tabel 5). Medens der i denne Henseende ikke er nogen særdeles væsentlig Forskjel mellem den indgaaende og den udgaaende Skibsfart, idet norske Skibe af hin besergede 58.0 og af denne 67. Pct. fremmede Skibe henholdsvis 4.0 og.8 Pct., stiller derimod Forholdet sig helt forskjelligt, naar man sammenligner Seilskibsfarten med Dampskibsfarten. Regnet procentvis udgjorde nemlig paa den ene Side det norske og paa den anden Side de fremmede Flags Andel. I Seilskibsfarten. I Dampskibsfarten. Overhovedet.,..,,MIONEMM 0,, Norske. Fremmede. Norske. Frëmmede. Norske. Fremmede Pct. 7.8 Pct Pct Pct Pct. 9. Pct Man ser heraf, at i det sidste Aar 4/5 af Seilskibsfarten og saavidt over Halvparten af Dampskibsfarten er bleven besorget af norske Skibe. Af Tabellen fremgaar derhos, at Transporten baade med Seilskibe og Dampskibe i det hele taget mere og mere er gaaet over paa norske Fartøier. For Dampskibsfartens Vedkommende har denne Udvikling fortsat sig gjennem et længere Tidsrum ; i 870 blev saaledes f. Ex. 68 Pct. af Transporten besorget af fremmede Skibe mod 6.9 Pct. i 877 og 49. Pct. i 887. Forsaavidt Seilskibsfarten angaar, var derimod Forholdet i en tidligere Periode anderledes; i Aarene

14 VI mellem 870 og 877 gik de fremmede Fartoiers Andel i demie Fart op fra 5 Pet. til 0. Pet., og det er først fra det sidstnævnte Aar af, at der er indtraadt en bestemt Tilbagegang. I Tabel 9 o. flg. er der gjort Rede for den s amle de uden rigs ke Skibsfart u n de r nor sk Flag og den derved indvundne Fragtfortjeneste. Efter de foreliggende Opgaver (kfr. Tabel, Side 6 og 7 Awn.) er der af norske Fartøjer ialt udfort Reiser, hvoraf 975 mellem Norge og Udlandet og 870 mellem fremmede Havne indbyrdes. Disse Reiser falde under folgende Hovedgrupper : Seilfartoier. Dampfartoier.. Antal Reiser. Antal Reiser. Ankomne til Norge fra Udlandet Ladte Ball Ankomne til Udlandet fra Norge Ladte Ball. 67 O Ankomne i Fragtfart Ladte Ball Summa Ladte Ball, Ialt I Lobet af 887 sysselsattes i udenrigsk Fart gjennemsnitlig 0 Dampskibe, dr Ton, og 47 Seilskibe, dr Ton. Gaar man nu ud fra, at Dampfartoi med Hensyn til Effektivitet veier op mod Seilfartoier et Forhold, som ved lignende Beregninger tidligere har været benyttet, men som maaske tor være noget for lavt ved Farten mellem Norge og de nærmest liggende Lande faar man ud, at der i 887 skulde til udenrigsk Fart have været til Disposition 4877 beregnede Fartøjer med en Drægtighed af Ton. Paa hvert beregnet Fartøj falder der altsaa gjennemsnitlig 5 Reiser, og da Drægtigheden af de med Ladning ankomne Fartoier var Ton, skulde hvert Fartøj overhovedet have havt.55 Ladning paa Kjolen. Udføres denne

15 VII Eeregning særskilt for Dampfartoierne, vil man finde, at hvert af disse gjennemsnitlig har udfort 7 à 8 Reiser og havt henved 8 Ladninger paa Kjolen. Den ved vor udenrigske Skibsfart optjente Brutto fr a g t er beregnet saaledes: Aar. For Sejlskibe. For Dampskibe. Tilsammen. Kr. Kr. Kr Efter dette skulde vore Fartøjer i 887 have opseilet henved Million Kr. mere end i det foregaaende Aar, men forovrigt staar Bruttofragten i 887 langt tilbage for den i de senere Aar almindelige. Sammenlignes Bruttofragten med den i udenrigsk Fart sysselsatte Tonnage, vil man finde, at der i 887 optjentes for hver Seilskibston 47 Kr. og for liver Dampskibston 6 Kr. mod henholdsvis 45 og 68 Kr. i 886, 49 Kr. og 66 Kr. i 885, 57 Kr. og 77 Kr. i 884, 64 Kr. og 8 Kr. i 88 og 67 Kr. og 08 Kr. i 88. Dampskibenes Indtægter have dog i Virkeligheden været noget storre, da der i den opgivne Bruttofragt ikke er medregnet den Fragt, der er opseilet i indenrigsk Fart af Fartoier, der sysselsættes i kombineret inden og udenrigsk Fart. Den i de sidste 5 Aar optjente Bruttofragt fordeler sig paa folgende Maade mellem den norske Fart D: Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, og Fragtfarten: Aar. Norsk Fart. Fragtfart. Seilskibe. Dampskibe. Tilsammen. Sejlskibe. Dampskibe. Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr

16 Til nærmere Oplysning om Hovedfelterne for den norske Skibsfart hidsætteg følgende Tabel, der viser den paa de forskjellige Lande optjente Bruttofragt saavel i 887 som for Sammenligningens Skyld ogsaa i 886 og 885. (Se næste Side.) Det vigtigste Felt for vor Handelsflaades Virksomhed har i de senere Aar været Farten mellem Nordamerika og Europa, navnlig England, dog har denne Fart i 886 og 887 ikke givet et saa stort Udbytte som i de nærmest foregaaende Aar. Ved Deltagelse i Exporten fra de Forenede Stater have norske Skibe i 887 optjent Kr. (mod 4.7 Mill. Kr. i 886, 5.5 Mill. Kr. i 885 og 8. Mill. Kr. i 884); lægges hertil det ved Skibsfarten fra de Britiske Besiddelser i Nordamerika optjente Beløb, Kr. (6.9 Mill. Kr. 886, 7.0 Mill. Kr. i 885 og 7. Mill. Kr. i 884), samt endvidere Kr. (. Mill. Kr. i 886,.7 Mill. Kr. i 885 og.6 Mill. Kr. i 884) som Udbytte af den indgaaende Skibsfart paa disse Lande, udkommer et samlet Belob i 887 af henved 6 Mill. Kr., i 886: 5 Mill. Kr., i 885: vel 6 Mill. Kr. og i 884 : 9 Mill. Kr.) eller omtrent en T redie del af den hele Bruttofragt. Ved Transport fra England optjentes 6 Mill. Kr., fra Norge / Mill. Kr. og fra Sverige omtrent 5 / Mill. Kr. Tages derimod Hensyn til de Lande, til hvilke Ladningerne fores hen, falder den største Bruttofragt paa Storbritannien og Irland med Kr., dernæst paa Sydamerika med 8 00 Kr., Frankrige med Kr., Norge med Kr., Tyskland med Kr., o. s. v. Sammenholdes disse Tal med de tilsvarende Tal for 885, vil det sees, at medens Bruttofragten paa Storbritannien og Irland, Frankrige, Norge og Tyskland er aftaget (for førstnævnte Land med.4 Mill.), er Bruttofragten paa Sydamerika steget med ikke mindre end / Mill. Kr. I det hele taget har i de senere Aar vor Skibsfart paa de længere Farvande tiltaget i langt stærkere Grad end Farten paa de europæiske Havne. Navnlig har foruden de Forenede Stater Sydamerika, Syd og Østasien samt Australien faaet en stor Betydning, og det samme gjælder ogsaa Centralamerika, Vestindien og Afrika. Den af norske Fartøjer for Ind og Udgaaende paa fremmede Verdensdele optjente Bruttofragt, der i 865 udgjorde omtrent 0 Mill., var i 887 steget til over 56 / Mill. Kr. I Forhold til den samlede Bruttofragt var det i 865 omtrent 0 Pct. og i 887 omtrent 6 Pet., der var opseilet paa de oversøiske Farvande.

17 IX Bruttofragt (udtrykt i Tusinder of Kr) optjent of norske Fartøer. Lande For For Indgaaende. Udgaaende. Tilsammen Storbritannien og Irland Norge Forenede Stater Sydamerika Frankrige Tyskland Britisk Nordamerika Sverige Rusland og Finland Syd og Østasien Vestindien, Mexiko og Centralamerika Spanien Afrika o Australien Holland o Italien og Østerrige o Belgien o Danmark.i o 8.8 Portugal o Tyrkiet, Rumænien, Grwkenland * i o o t , o o o Tilsammen oss *) *) Da disse Summer indbefatte snavel den for Indgaande som den for Udgaaende optjente Fragt og saaledes hvert Fragtbelob er regnet to Gange, blive de her opførte Belo]) netop det dobbelte af den samlede Bruttofragt,

18 Antallet af romte norske Søfolk og af de efter tidligere ttømninger hjemkomne Søfolk er af Indrulleringscheferne opgivet til: Romte Hjemkomne Efter de fra Konsulerne meddelte Opgaver over Søfol k, romte fra norske Fartoier, skulde derimod Antallet udgjøre: Det maa imidlertid bemærkes, at medens Indrulleringschefernes Opgaver kun indeholde en Del af det virkelige Antal af Romte, vise paa den anden Side Konsulernes Opgaver et for stort Antal, da der blandt de Rømte er opført stor Del Udlændinger og rimeligvis ogsaa endel tidligere rømte, men atter forhyrede norske Søfolk. Imidlertid er Tallet, selv om disse Fradrag tages i tilbørlig Betragtning, alligevel meget stort, om det end i de tre sidste Aar bar været betydeligt mindre end for. Af opsparede Hyrebeløb hjemsendtes i 887 gjennem de forenede Rigers Konsuler af 70 norske Sømænd tilsammen 0 8 Kroner (kfr. Meddelelser fra det statistiske Centralbureau, 6te Bind, No. ). I de 4 foregaaende Aar vare de tilsvarende Tal folgende: Antal Sømænd Kroner Siden denne Foranstaltnings Begyndelse i Mai 869 og indtil Udgangen af 88 er der af 8578 Sømænd hjemsendt ialt 84 Kroner. Kristiania den 9de December 888. A. N. }Caen

19 Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret 887. (Situation de la marine marchande A. la fin de l'année 887.)

20

21 Tabel I. Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. Dampfarteier og Seilfarteier underet. Handelsflaade 887.,,,,., Landsdele. I I 4 5 I 6 Samtlige Farteier.Fartøjer over 50 Ton. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. I. Riget Heraf Rigets Bygder... Byer Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Iergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken , III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhlem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken ' , ' IV. Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss og Tune Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle *

22 4 Han deldaade 887. Tabel I (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. ( Forts.) Dampfartøier og Seilfartøier underet. Landsdele. I 4 I 5 6 Samtlicre,,, Fartøjer. Fartøjer over 50 Ton., Antal. Tonnage* ;Bemanding* I Antal. Bemanding. IIT. Bygderne fogderivis. (Forts.). Nedre Telemarken Nedenes Mandal Lister Jæderen og Dalene Ryfylke Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss Sogn Solid og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmør Fosen Orkedal en Strinden og Selbu Stj or og Værdalen Inderoen Namdalen, Sondre Helgeland ' Nordre Salten Lofoten og Vesteraalen Senj en og Tromso Alten 6 Hammerfest 79 Tanen 8 Varanger i 8 V. De enkelte Byer. Fredrikshald Sarpsborg ' Fredrikstad Moss Son Hvitsten Drøbak Kristiania Drammen Holmsbn 7 7 Svelvik Holmestrand [Torten Aasgaardstrand ii Tønsberg Sandefjord Larvik Kragero

23 5 Handelsflaade 887. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. (Forts.) Dampfartgier og Seilfartoier underet. Landsdele. I 4 M * Samtlige Farteier. Fartøier over 50 Ton. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. V. De enkelte Byer. (Forts.). Langesund Stathelle Brevik Porsgrund Skien Osterrisor Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Ekersund Sandnes Stavanger Skudeneshavn Kopervik Haugesund Bergen Flore Aalesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjoer Namsos Mosjøen Bodø Tromso Hammerfest Vadsø Vardø s

24 6 Handelsflaade 887.,mirm morw" Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. b. Dampfartoier og Seilfartoier særkilt. 4 I 5 I6 Landsdele. Dampfartoier. Seilfartoier. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. I. Riget Heraf Rigets Bygder.. Byer I. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhj em Nordre Trondhj em Nordland Tromso Finmarken HI. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhj em Nordre Trondhj em Nordland Tromso Finmarken

25 7 Handelsflaade 887. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. b. (Forts.) Dampfartøier og Seilfartøier særskilt. Landsdele. Dampfarteier. 4 5 Seilfartøier. 6 Antal. I Bemanding. Antal. Bemanding. IV. De enkelte Byer i). Fredrikshald Fredrikstad Moss Drebak Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefjord Larvik Kragero Langesund Brevik Porsgrund Skien Østerriser Tvedestrand Arendal Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Egersund Sandnes Stavanger Haugesund Bergen Aalesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Bode Tromso Vadsø ) Her er alene opført de Byer, hvor Dampskibe ere hjemmehørende ; for de øvrige se Side 4 og 5.

26 8 Handelsflaade 887. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. C. Dampfartoier og Seilfartoier over 50 Ton. Landsdele Dampfartoier. Seilfartoier. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. I. Riget Heraf Rigets Bygder Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger sondre Bergenhus i Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem i Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken HI. Byerne amtsvis., Smaalenene Akershus Kristiania Ç Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken i

27 Tabel l (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. C. (Forts.) Dampfartoier og Seilfartøier over 50 Ton. Handelstlaade 887. Landsdele. Dampfartøier Seilfarteier. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. Iv. De enkelte Byer ) Fredrikshald Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø Brevik Porsgrund Skien Østerrisør Tvedestrand Arendal Kristiansand Mandal Farsund Egersund Sandnes Stavanger Haugesund Bergen Aalesund Molde Kristiansund Trondhjem Levauger. Stenkjeer Bodø Tromso Vadsø ) Sc Note Side 7.

28 Ilandelsflaade 887. =,../mowir ' 0 Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. d. Dampfartoier og Seilfartoier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig have været sysselsatte. Landsdele. J I. Damp fartoier. Indenrigsk Kystfart. Udenrigsk Fart. Antal. Antal. I Sæl, Hvalros, Hvalog Bottlenosefangst. Antal. I. Riget Heraf Rigets Bygder.. Byer II. Bygderne amtsvis. Smaaleuene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken

29 II Handelsflaade 887. Tabel I (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. d. (Forts.) Dampfarteier og Seilfarteier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig have været sysselsatte. Landsdele. I I I 4 5 II. Seilfarteier. Indenrigsk Kystfart samt indenrigske Fiskeexpeditioner. Antal. I Udenrigsk Fart. Antal. Sæl, Hvalros, Hvalog Bottlenosefangst. Antal. I. Riget Heraf Rigets Bygder.. Byer II. Bygderne amtsvis. Sm aalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken

30 Handelsflaade 887. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. e. Dampfartoier, inddelte efter deres størrelse med Oplysuing om Anvendelse, Tonnage, nominel Hestekraft og Bemanding. Fartoiernes li I. Riget. Bemanding. Ton Nominel Antal. Hestenage. kraft o I0. Rigets Bygder.. Rigets Byer. Antal. Antal. Bemanding. Bemanding. I. Dampfartoier overhovedet : 687 under 0 Ton , Tilsammen II. Dampfarto'er, beskjæftigede i indenrigsk Kystfart: under 0 Ton Tilsammen III. Dampta toier, under 0 Ton over 500 ) Tilsammen IV. Dampfartuier, beskjleftigede ved under 0 Ton Tilsammen ) Se ovenfor under I. beskjæftigede i inlenrigsk Fart: Sml, Hvalros, Hval og Bottlenosefangst:

31 8 Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. Handelsflaade 887. f. Seilfartoier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage og Bemanding. Fartøiern es I Antal. 4 5 I 6 7 I 8 I 9. Riget.. Rigets Bygder.. Rigets Byer. Bemanding. Beman Bemanding. Antal. ding. Antal. I. Seilfartoier overhovedet: under 0 Ton Tilsammen II. Seilfartoier, beskjæftigede i indenrigsk Kystfart samt ved indenrigske Fiskeexpeditioner: under 0 Ton Tilsammen * under 0 Ton O over 500 ) Tilsammen Ill. Seilfartoier, beskjfeftigede i udenrigsk Fart : Iv. Seilfartoie, besk æftigede ved Sæl, Hvalros, Hval og Bottlenosefangst : under 0 Ton Tilsammen ) Se ovenfor under L

32 Randelsilaade Tabel. Handelsflaadens Til. Landsdele. Nybyggede i Norge Nybyggede i Udlandet for norsk Regning. Tilgang. Ellers tilkjobte fra Udlandet. Ti lkj Ate eller overflyttede fra indenlandske Steder. Antal. Antal. Antal. Antal. i a. Dampfartoiei I. Riget Heraf Rigets Bygder Byer II. Bygderne amtsvis. Jarlsberg og Larvik. Nedenes Stavanger Nordre Bergenhus... Nordland III. De enkelte Byer. Fredrikstad Kristiania Drammen Sandefjord Porsgrund Arendal Lillesand Flekkefjord Sogndal Stavanger Haugesund Bergen Kristiansund Trondhjem Namsos Bode _ Riget Heraf Rigets Bygder Byer b. Dampfartoier A n m. Fredrikshala er desuden, dr. Ton, overgaaede til Indsofart.

33 g ang og Afgang i Aarets Leib. 5 Ilandelsflaade I I I Solgte til Udlandet. Antal. I Solgte eller overflyttede til indenlandske Steder. Afgang. Forliste. Ophuggede. Antal. ' I Antal. Antal. I Landsdele. overhovedet I. Riget. Heraf Rigets Bygder. Byer. II. Bygderne amtsvis. Jarlsberg og Larvik Nedenes. Stavanger. Nordre Bergenhus. Nordland III. De enkelte Byer. Fredrikstad. Kristiania. Drammen. Sandefjord. Porsgrund. Arendal. Lillesand. Flekkefjord. Sogndal. Stavanger. Haugesund. Bergen. Kristiansund. Trondhjem. Namsos. Bode. over 50 Ton Riget. Heraf Rigets Bygder. Byer.

34 Handelsflaade Tabel (Forts.). Handelsflaadens Landsdele Nybyggede i Norge Nybyggede i Udlandet for norsk Regning. Tilgang. Ellers tilkj Ate fra Udlandet. Tilkjøbte eller overflyttede fra indenlandske Steder. Antal. Antal. Antal. Antal. I. Riget Heraf Rigets Bygder Byer.. II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal... Stavanger Sondre Bergenhus.. Nordre Bergenhus... Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal... Stavanger Bergen Nordre Bergenhus... Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken IV. Enkelte Byer. Stavanger Drammen Arendal Tønsberg Kragere C. Seilfartøiei '

35 7 llandelsfiaade 887. ilgang og Afgang i Aarets Lob. 9 0I I I 4 J 5 6 Solgte til Udlandet. Solgte eller overflyttede til indenlandske Steder. Afgang. Forliste. Ophuggede. Antal. Antal. Antal. Antal. Landsdele. rerhovedet " I. Riget. Heraf Rigets Bygder. Byer. II. Bygderne amtsvis. aalenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhj em. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken. III. Byerne amtsvis. Sinaalenene. Akershus. Kristiania. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Bergen. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken. IV. Enkelte Byer. Stavanger. Drammen. Arendal. Tønsberg. Kragero.

36 Handelsflaade Tabel (Forts.). Handelsflaaden Landsdele. Nybyggede i Norge Nybyggede i Udlandet for norsk Regning. Tilgang. Ellers tilkjøbte fra Udlandet. Tilkjøbte eller overflyttede indenlandske Steder. Antal. Antal,.! Antal. Antal. Tonnag( I. Riget Heraf Rigets Bygder Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal... Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal... Stavanger Bergen Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhj em. Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken IV. Enkelte Byer. Stavanger Drammen Arendal Tønsberg Kragerø d. Seilfartøi( EJ

37 9 llandelsflaad.e 887. rilgang og Afgang i Aarets Leib. 9 I 0 I I Solgte til Udlandet. Solgte eller overflyttede til indenlandsk Steder. Afgang. Forliste. 4 5 I 6 Ophuggede. Antal, Antal. Tonnage, Antal, Antal.,ver 50 Ton Landsdele I. Riget. Heraf Rigets Bygder. Byer. II. Bygderne amtsvis. Smaalenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Søndre Bergenhus. Nordre Btrgenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken. III. Byerne amtsvis. Smaalenene. Akershus. Kristiania. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Bergen. Nordre Bergenhus. Romsdal. Søndre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken. IV. Enkelte Byer. Stavanger. Drammen. Arendal. Tønsberg. Kragerø. *

38 Ilandestlaade Tabel. Antal og Drægtighed af de i Aarets Lob i Norg( Landsdele. Under 0 Ton. I Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. a. Dampfartoier. Ryfylke Fogderi Arendal Grimstad Kristiansand Bergen Udlandet Tilsammen b. Seilfartoier. Rigets Bygder Byer Tilsammen Bygderne fogderivis. Aker og Follo Buskerud Nedenes Ryfylke Sondhordland Solid og Nordfjord &minor Romsdal Nordmor Stjor og Værdalen Sondre Helgeland 4 De enkelte Byer. Moss Porsgrund Arendal Kristiansand A alesund Kristiansund Trondhjem Stenkj ær Namsos Mosjøen. IMMill.0.iIIMMEIN A n m. De i Norge nybyggede Fartoier ere i denne Tabel ordnede efter sine Bygningssteder, ikke efter sine