Budget Årsberetning Budgetoverslag i overblik

Transkript

1 Budget Årsberetning Budgetoverslag i overblik

2 Økonomisk beretning Forudsætninger for udarbejdelsen af budget Aftalen mellem KL og Regeringen Den 12. juni 2010 indgik KL og Regeringen aftale om kommunernes økonomi for. Hovedpunkter: Udgangspunktet for aftalen var kommunernes budgetter for Af aftalen fremgår at serviceudgifterne under måtte udgøre 232,8 mia. kr. under forudsætning af indtægter fra den centrale refu sions ordning på 1,8 mia. kr. Hertil yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. På overførselsområdet blev der aftalt et udgiftsniveau på 52,3 mia. kr., og at kommunernes ud gif ter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. skulle udgøre 11,0 mia. kr. Med aftalen om kommunernes økonomi for blev der skabt finansiering til et anlægsniveau på 15 mia. kr. eksklusiv ældreboliger. Skønnet for pris- og lønudviklingen i kommunerne fra for de samlede udgifter inkl. overførsler blev opgjort til 1,0 pct. For serviceudgifterne (ekskl. overførsler) blev PL-skønnet opgjort til 0,8 pct., og for anlægsudgifterne til 1,8 pct. Der blev endvidere forudsat en satsreguleringsprocent for på 1,9 pct. Det realiserede PL fra 2010 til er pr. ultimo februar 2012 opgjort til 1,1 procent inkl. overførsler og for serviceudgifterne 0,9 pct. Befolkningsprognose Samlet set blev der i Silkeborg Kommune skønnet en befolkningsvækst på 0,4 pct. fra Den realiserede vækst blev på knap 0,5 pct Målsætninger Byrådets overordnede politiske mål gældende for budgetåret var: Bæredygtig økonomi, da det er fundamentet for fremtidens Silkeborg Kommune og grundlag for kommunens fortsatte opgaveløsning og udvikling. Tage hånd om de mest sårbare, da det er en kerneopgave for kommunen at understøtte dem, der ikke kan mestre eget liv. Attraktiv kommune, hvor bosætning, erhvervsudvikling og uddannelsesmiljøer skaber grundlag for vækst, dynamik og innovation for fæl lesskabet. Bæredygtig miljø- og klimaindsats, hvor der tages et kommunalt og lokalt ansvar i bestræbelserne på at opnå fremtidssikrede løsninger. Fagligt bæredygtige miljøer, da det skaber grundlag for faglig ekspertise og høj kvalitet, bedre ressourceudnyttelse, mere innovation og større sammenhæng. Finansielle målsætninger Byrådet havde en målsætning om, at der årligt nettoafdrages 50 mio. kr. på gælden, samt at kassebeholdningen på sigt konsolideres til et niveau på 250 mio. kr. Anvendt regnskabspraksis Generelt Silkeborg Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabspraksissen for fysiske aktiver er fastsat i bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper. Fra 2010 er kommunens regnskabsaflæggelse korri geret i henhold til Økonomi- og Indenrigs ministeriet ændrede krav til regnskabsaflæggelsen. -regnskabet indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel eller pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Der er ikke ændret på den anvendte regnskabspraksis i i forhold til det foregående år. Det indebærer bl.a., at beslutningen fra 2010 om ikke at udarbejde et omkostningsbaseret driftsregnskab, resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse er videreført i regnskab. 2

3 Økonomisk beretning Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabs år, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Moms Som hovedregel indregnes indtægter og udgifter/ omkostninger eksklusiv moms. Der sondres mellem to former for moms: Registreret moms, dvs. moms, der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed. Købsmoms, dvs. kommunens øvrige momsudgifter, som refunderes via momsrefusionsordningen. Materielle og immaterielle anlægsaktiver I balancen er generelt indregnet alle materielle og immaterielle anlægsaktiver, hvor kostprisen svarer til eller overstiger kr. og levetiden er over 1 år. Ikke operative og infrastrukturelle aktiver er ikke indregnet. Leasing af materielle anlægsaktiver, hvor Silke borg Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), er optaget i balancen indregnet til kostpris. Finansielle anlægsaktiver/ gældsforpligtelser Langfristede tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Ud fra et væsentlighedsprincip er tilgodehavenderne nedskrevet til imødegåelse af forventet tab. Langfristet gæld til realkreditinstitutioner m.v. er optaget med restgælden pr. 31. december i regnskabsåret. Gæld i udenlandsk valuta er reguleret til kursen ultimo regnskabsåret. Finansielt leasede anlægsaktiver er indregnet under langfristet gæld med den kapitaliserede værdi af de fremtidige ydelser. Andre gældsforpligtelser er opgjort til nominel værdi. Omsætningsaktiver Grunde og bygninger til videresalg er optaget til kostprisen. Varebeholdninger er indregnet, såfremt værdien overstiger 1 mio.kr., eller der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til kursværdien pr. 31. december i regnskabsåret. For ikke-noterede værdipapirer er indregningen foretaget efter den indre værdis metode. Andre kortfristede tilgodehavender er opgjort til nominel værdi. Afskrivninger - afskrivningsperioder Aktiver, som forventes anvendt i mere end ét år, og hvor kostprisen er lig med eller større end kr., indregnes generelt i balancen og afskrives lineært over aktivets levetid. Afskrivningerne er baseret på følgende autoriserede levetidsintervaller Bygninger år. Tekniske anlæg og driftsmateriel år. Inventar, IT-udstyr m.v år. Immaterielle anlægsaktiver... max. 10 år. Hensatte forpligtelser I balancen er indregnet hensættelse til forpligtelser, hvor: Det er sandsynliggjort, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer. Der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Den enkelte forpligtelse overstiger kr. 3

4 Oversigter Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 1) Omsætningsaktiver i alt 2) Likvide beholdninger ,9 Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtelser 3) Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld 4) Kortfristet formue/gæld 5) Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (1.000 kr.) 4,0 0,4 1,6 2,5 Langfristet gæld pr. indbygger (1.000 kr.) 6,8 7,4 9,0 8,9 Udskrivningsprocent 25,5 25,5 25,5 25,5 Grundskyldspromille 25,56 25,56 25,56 28,26 Indbyggertal (ultimo) Aktier og andelsbeviser m.v. er definitorisk flyttet fra omsætningsaktiver til finansielle anlægsaktiver (langfristede tilgodehavender), jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner. 2. Omfatter primært forpligtelser omkring tjenestemandspensioner og arbejdsskader, hvor fornyede aktuarberegninger ultimo har medført øgede hensættelser. 3. Fra 2010 er det gjort frivilligt at medtage feriepengeforpligtelserne. Silkeborg Kommune har valgt at fortsætte med at opgøre og registrere feriepengeforpligtelserne. 4. Tallene er eksklusive feriepengeforpligtelser. Den store stigning i 2009 skyldes primært et underskud på det skattefinansierede område på 238 mio. kr. og deraf et kasseforbrug på 196 mio. kr. mens faldet i nettogælden i primært skyldes et overskud på det skattefinansierede område på 149 mio. kr. og deraf en styrkelse af kassen med 124 mio. kr. 4

5 Oversigter Regnskabsopgørelse Regnskabsopgørelsen viser kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede prin cip per. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af det faktiske regn skabsårs resultat sammenholdt med det budgetterede og forrige års resultat. Note Regnskab 2010 mio. kr. Budget mio. kr. Regnskab mio.kr. Det skattefinansierede område Indtægter 1 Skatter 3.527, , ,0 2 Tilskud og udligning 993, , ,3 Indtægter i alt 4.521, , ,3 3 Driftsudgifter Økonomiudvalget -350,5-439,9-358,7 Vej- og Trafikudvalget -124,5-107,1-103,1 Kultur- og Fritidsudvalget -151,3-144,3-142,9 Børne- og Ungeudvalget , , ,7 Socialudvalget -994,9-995, ,3 Arbejdsmarkedsudvalget -241,8-299,6-354,9 Ældre- og Sundhedsudvalget -865,4-848,5-822,7 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -8,6-8,7-8,1 Driftsudgifter i alt , , ,4 4 Renter -13,8-15,4-19,5 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 243,7 234,4 323,4 5 Anlægsudgifter Økonomiudvalget -17,7-34,5-36,8 Vej- og Trafikudvalget -28,7-20,0-30,1 Kultur- og Fritidsudvalget -26,3-7,1-22,2 Børne- og Ungeudvalget -99,6-49,8-81,4 Socialudvalget -8,9-15,5-12,0 Arbejdsmarkedsudvalget -2,3 0,0 0,0 Ældre- og Sundhedsudvalget -62,6-34,3-16,3 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -1,8-1,2-8,7 Anlægsudgifter i alt -247,9-162,4-207,5 6 Jordforsyning Salg af jord 48,4 30,0 38,1 Køb af jord -12,3-30,0-0,4 Byggemodning -37,1-22,0-4,5 Jordforsyning i alt -1,0-22,0 33,2 Resultat af det skattefinansierede område -5,2 50,0 149,1 5

6 Oversigter Finansieringsoversigt Formålet med finansieringsoversigten er at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat, opgjort efter udgiftsbaserede principper, sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. låneoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret. Note Regnskab 2010 mio. kr. Budget mio. kr. Regnskab mio.kr. Tilgang af likvide aktiver Resultat i alt, se regnskabsopgørelsen -5,2 50,0 149,1 7 Optagne lån (langfristet gæld) 372,1 51,2 496,9 Tilgang af likvide aktiver i alt 366,9 101,2 646,0 Anvendelse af likvide aktiver 7 Afdrag på lån (langfristet gæld) -264,7-90,5-492,0 Ændring af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender 94,7 10,7-33,3 Anvendelse af likvide aktiver i alt -170,0-79,8-525,3 Kursreguleringer på værdipapirbeholdninger 1,0 3,5 11 Ændring af likvider, jf. balancen 197,9 21,4 124,2 6

7 Oversigter Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis primo og ultimo regnskabsåret. Ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Note Aktiver Anlægsaktiver Primo mio. kr. Ultimo mio.kr. Materielle anlægsaktiver Grunde 833,2 845,2 Bygninger 2.125, ,8 Tekniske anlæg 49,5 52,7 Inventar 13,4 12,7 Anlæg under udførelse 127,1 220,5 I alt 3.148, ,9 Immaterielle anlægsaktiver 6,2 3,4 Finansielle anlægsaktiver 8 Langfristede tilgodehavender 4.195, ,2 I alt 4.195, ,2 Anlægsaktiver i alt 7.349, ,5 Omsætningsaktiver 6 Fysiske anlæg til salg (jordforsyning) 149,5 152,7 9 Kortfristede tilgodehavender -116,3-132,3 10 Værdipapirer 81,1 78,5 11 Likvide beholdninger -30,3 93,9 I alt 84,0 192,8 Aktiver i alt 7.433, ,3 Passiver 12 Egenkapital Modpost for selvejende institutioners aktiver -22,2-21,6 Modpost for skattefinansierede aktiver , ,3 Balancekonto , ,4 I alt , ,3 13 Hensatte forpligtelser -946, ,5 7 Langfristede gældsforpligtelser -789,7-796,3 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -7,4-10,2 14 Kortfristede gældsforpligtelser -672,3-580,0 Passiver i alt , ,3 7

8 Oversigter Anlægsoversigt Formålet med anlægsoversigten er bl.a. at kunne aflæse bevægelserne i de materielle aktivers bogførte værdi og dermed hvilke beløb kommunen har investeret i de forskelle former for anlægsaktiver Grunde mio. kr. Bygninger mio.kr Tekniske anlæg m.v. mio.kr. Inventar m.v. mio.kr. Aktiver under udførelse mio.kr. Immaterielle aktiver mio.kr. I alt mio.kr. Det skattefinansierede område Kostpris pr , ,7 105,8 40,8 127,1 9, ,6 Tilgang 15,0 8,0 11,5 2,9 132,7 0,1 170,2 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Overført 0,0 39,3 0,0 0,0-39,3 0,0 0,0 Kostpris pr , ,0 117,3 43,7 220,5 9, ,8 Ned- og afskrivninger 1. januar 0,0-471,4-56,3-27,4 0,0-2,8-557,9 Årets afskrivninger 0,0-84,9-8,3-3,6 0,0-2,9-99,7 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ned- og afskrivninger ,0-556,3-64,6-31,0 0,0-5,7-657,6 Regnskabsmæssig værdi , ,0 52,7 12,7 220,5 3, ,2 Afskrives over år 8-30 år 3-10 år max 10 år De selvejende institutioners andel af den samlede regnskabsmæssige værdi på 3.220,2 mio. kr. udgør 21,6 mio. kr. Samlet ejendomsværdi for Silkeborg Kommunes ejendomme pr ,1 Ejendomsværdien er udtrukket fra ejendomsstamregistret pr. 6. februar Ved færdiggørelsen af årsberetningen var den senest kendte offentlige ejendomsvurdering vurderingen pr. 1. oktober 2010 Finansielt leasede aktiver udgør: Kostpris pr. 31. december 8,2 Regnskabsmæssig værdi (leasinggæld) pr. 31. december 5,2 8

9 1. Skatter Det er for valgt at benytte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på mio. kr. Udskrivningsprocenten er 25,5. En udskrivningsprocent højere end 24,83 og højere end i 2007 har betydet, at kommunen har medfinansieret 8,0 mio. kr. vedrørende det skrå skatteloft. Grundskylden for er beregnet med en grundskyldspromille på 28,26. Provenuet fra produktionsjord er beregnet med den maksimalt tilladte promille på 7,2. Mio.kr Regnskab Budget Regnskab 2010 Indkomstskatter 3.157, , ,0 Selskabsskatter 84,2 64,7 64,7 Ejendomsskatter 278,8 348,4 352,8 Andre Skatter 7,1 4,5 6,5 I alt 3.527, , ,0 Merindtægten vedrørende indkomstskatter, skyldes af afregningen vedrørende det skrå skatteloft blev 3 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Merindtægten vedrørende ejendomsskatter skyldes merindtægt vedrørende dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb og mindre tilbagebetaling end budgetteret af ejendomsskat som følge af nedsættelse af fradrag for forbedringer Merindtægten vedrørende andre skatter skyldes en ikke-budgetteret indtægt på 2 mio. kr. vedrørende andel af bruttoskat efter forskerordningen for

10 2. Tilskud og udligning Hensigten med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er, at forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov imellem kommunerne i princippet ikke skal påvirke udskrivningsprocentens størrelse i modsætning til forskelle i kommunernes serviceniveau. Mio. kr. Regnskab 2010 Budget Regnskab Kommunal udligning 617,6 651,0 651,0 Statstilskud til kommuner 285,4 341,8 341,8 Efterregulering af tidligere tilskudsår 3,2 3,2 23,1 Udligning af selskabsskat 7,5 3,7 3,7 Udligning, udlændinge -26,3-26,5-26,5 Bidrag til regionen: - Grundbidrag, sundhedsvæsenet -107,0-108,1-108,1 - Udviklingsbidrag -10,7-10,8-10,8 Tilskud fra kvalitetsfonden 64,3 32,1 32,1 Beskæftigelsestilskud 133,3 170,1 238,1 Beskæftigelsestilskud, efterreguleringer 0,0 0,0-24,7 Tilskud vedr. frokostordninger, daginst. 6,4 0,0 0,0 Det særlige ældretilskud 22,1 22,3 22,3 Tilbagebetaling af købsmomsrefusion -2,1-2,0-2,7 I alt 993, , ,3 Midtvejsreguleringer og lovændringer har samlet set betydet merindtægter på i alt 62,2 mio. kr. fordelt således: Finansieringsomlægning af udgifter på beskæftigelsesområdet har medført øgede indtægter vedrørende kommunal udligning på 63,2 mio. kr. samt bidrag til overgangsordning på 5,9 mio. kr. Finansieringsomlægningen har endvidere medført et øget beskæftigelsestilskud på 68 mio. kr. Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for har reduceret indtægterne med på 38,9 mio. og den endelig opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2010 har reduceret indtægterne med yderligere på 24,2 mio. kr. 10

11 3. Driftsudgifter Driftsudgifterne omfatter den del af kommunens driftsvirksomhed, som finansieres ved udskrivning af skatter, ved tilskud og refusioner fra staten samt ved diverse driftsindtægter eksempelvis forældrebetaling på daginstitutionsområdet. Udgiften er anført netto dvs. efter fradrag af såvel driftsindtægter som refusioner. I forhold til det oprindelige budget på 4,325 mia. kr., udviser regnskabet et netto mindreforbrug på totalt 22,1 mio. kr. svarende til 0,5 pct. Specifikation af netto mindreforbruget på udvalg og bevillinger (mio. kr.): Økonomiudvalget, mindreforbrug, ,2 - Bevilling 12 Kommunale ejendomme,...-3,7 - Bevilling 13 Brand og Redning, ,2 - Bevilling 14 Centralfunktioner,...-26,4 - Bevilling 15 Fælles formål,... 1,6 - Bevilling 16 Tværgående aktiviteter, ,7 - Bevilling 18 Rengøring,... 0,3 Vej- og Trafikudvalget, mindreforbrug,... -4,0 - Bevilling 24 Kollektiv trafik,... -6,3 - Bevilling 25 Veje,.... 5,5 - Bevilling 28 Entreprenøropgaver,... -3,2 Kultur- og Fritidsudvalget, mindreforbrug,... -1,4 - Bevilling 34 Kultur og Fritid,...-1,4 Børne- og Ungeudvalget, mindreforbrug, ,8 - Bevilling 41 Skoler, ,9 - Bevilling 43 Børn og Familie, ,8 - Bevilling 45 Handicap - børn,... -1,0 - Bevilling 48 Handicap - børneinstitutioner,... 0,1 - Bevilling 49 Familie - institutioner,... -0,2 Socialudvalget, merforbrug,... 89,5 - Bevilling 51 Social service,... 7,0 - Bevilling 55 Handicap,... 23,7 - Bevilling 56 Sociale overførsler,... 54,0 - Bevilling 58 Handicap - vokseninstitutioner,... 4,4 - Bevilling 59 Social service institutioner,... 0,4 Arbejdsmarkedsudvalget, merforbrug,... 55,3 - Bevilling 61 Arbejdsmarked - service,... -2,5 - Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler,... 57,6 - Bevilling 69 Arbejdsmarked institutioner... 0,2 Ældre- og Sundhedsudvalget, mindreforbrug, ,8 - Bevilling 71 Sundhedsområdet,... -4,2 - Bevilling 73 Ældreområdet, ,3 - Bevilling 78 Fritvalgsområdet,... -4,4 Plan- og Miljøudvalget mindreforbrug,... -0,6 - Bevilling 81 Natur og Miljø, ,6 Der henvises til bemærkninger i regnskabssagen for yderligere regnskabsforklaringer til de enkelte bevillingsområder. 11

12 4. Renter Kommunen har i haft en nettorenteudgift på 19,5 mio. kr. Der var budgetteret med en nettorenteudgift på 15,4 mio. kr. Dvs. der er tale om en merudgift på 4,1 mio. kr., som væsentligst skyldes kurstab ved tvungen omlægning af to ældreboliglån samt indfrielse af lån vedr. Kejlstruplund. 5. Anlægsudgifter Anlægsudgifterne omfatter den almindelige kommunale anlægsvirksomhed, såsom investeringer i nye vejanlæg, større vedligeholdelsesarbejder på kommunale institutioner, opførelse/ombygning af skoler, daginstitutioner, ældreinstitutioner, m.m. Anlægsudgifterne (eksklusiv jordforsyning) beløber sig i til 207,5 mio.kr. mod budgetteret 162,4 mio.kr. Specifikation af anlægsudgifterne på hvert enkelt udvalg: Mio. kr. Økonomiudvalget ,8 - Ejendomssalg... 3,2 - Ejendomskøb... -7,4 - Ekstraordinær bygningsvedligeholdelse... -9,7 Øvrige anlægsprojekter: - Energimærkning....-1,5 - Nedrivning af ejendomme....-0,9 - Ombygning, Søvej ,9 - Ombygning af rådhuskomplekset i forbindelse med rådhusrokade...-7,2 - Projektering af ombygning af det gamle rådhus, Torvet 2A...-2,7 - Digitalisering, selvbetjening og dokumenthåndtering...-0,7 - IT-investeringer...-0,4 - Udrulning af acadre på institutioner....-0,4 - Klima- og Varmeplan...-0,2 Vej- og Trafikudvalget ,1 Særlig lånepulje: - P-ring...-5,3 - Bump, Saltenvej...-0,1 - Sti fra Virklund til Knudlund...-4,8 - Sti fra Voel til Resenbro...-6,8 - Stier Øster Bordingvej til Balle Husevej...-0,1 - Asfaltering af Kjellerup Banesti, Lemming Bro-Herningvej...-0,7 Øvrige anlægsprojekter - Trafiksikkerhedsplan...-0,5 - Fællesplads mellem Frisholm Skole og Them Hallerne...-0,9 - Godthåbsvejs forlængelse til Søvej...-4,7 - Mindre anlægsarbejder indenfor vejområdet...-2,9 - Indsats mod infrastrukturelle udfordringer...-2,0 - Projektering af ny busterminal, Drewsensvej...-0,8 - Undersøgelse vedr. veje (Resendalvej)...-0,5 12

13 Kultur- og Fritidsudvalget ,2 Særlig lånepulje: - Boldbaner, Buskelundskolen....-0,5 - Omklædningsfaciliteter (Almindsø, Hvinningdal, Skægkær, Kjellerup)...-3,1 - Atletikstadion...-3,4 - Renovering og vedligeholdelse....-0,7 - Ekstraordinær vedligeholdelse og mindre anlæg...-0,6 Øvrige anlægsprojekter: - Silkeborg Bibliotek nyt bogsorteringsanlæg....-2,9 - Hal i Virklund....-9,8 - Silkeborghallerne, udbygning af hal A....-0,8 - Legeredskaber til offentlige legepladser...-0,3 - Bænke, Indelukket...-0,1 Børne- og Ungeudvalget ,4 Særlige lånepuljer: - Kjellerup Skole, gang i forbindelse med toiletbygning....-0,2 - Sejs Skole, tagudskiftning 1. etape...-1,0 - Nørskovlund, renovering af lokaler tidligere anvendt til børnehave...-0,3 - Frisholm Skole, renovering af faglokaler...-0,2 - Thorning Skole nyt CTS-anlæg....-0,1 - Toiletrenovering på skolerne...-0,9 - Etablering og modernisering af heldagslegestuer...-0,6 - Børnehuset Ans, udvidelse...-8,6 - Udstyr til dagplejere....-0,1 - Modernisering af legepladser...-0,2 - Renovering og vedligeholdelse, skoler og daginstitutioner...-10,6 - Større vedligeholdelsesarbejder, skoler og daginstitutioner...-7,8 Øvrige anlægsprojekter: - Højmarkskolen, ny undervisningsbygning....-0,8 - Trådløst net på skolerne...-0,2 - Motoriserede barnevogne...-0,1 - Udbygning og modernisering af skoler...-19,2 - Udbygning og modernisering af daginstitutioner ,6 - Ny børnehave i Kragelund....-0,1 - Ny daginstitution i Sorring...-21,1 - Den selvejende institution Knaps Minde, salg af Oslovej ,4 Socialudvalget ,0 - Projektering m.v. vedr. Rusmiddelcenter...-0,2 - Psykiatrien Hus...-11,1 - Ombygning af loftet på Lysbro Uddannelsescenter...-0,4 - Bus....-0,2 - Projektering af Frydenslunds fremtidige anvendelse...-0,1 13

14 Ældre- og Sundhedsudvalget ,3 Særlig lånepulje: - Velfærdsteknologiske hjælpemidler...-1,9 - Renovering og vedligeholdelse servicearealer...-1,6 - Større vedligeholdelsesarbejder servicearealer m.m....-0,9 Øvrige anlægsprojekter: - Kaldeanlæg på plejecentrene...-1,0 - Udvidelse Gødvad Plejecenter...-10,9 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget... -1,2 - Naturforvaltningsprojekter...-0,5 - Opmåling af vandløb...-0,7 6. Jordforsyning Omfatter bl.a. grunde som kommunen besidder med videresalg for øje. Udgifter (grundkøb og byggemodningsudgifter) og indtægter (salgsindtægter) registreres løbende og påvirker balancens omsætningsaktiver (grunde og bygninger bestemt for videresalg). Indregningen af et aktiv som omsætningsaktiv sker, når Byrådet beslutter at inddrage og forarbejde jord med senere salg for øje. Balancens saldo er således udtryk for kostprisen på beholdningen af grunde og bygninger, kommunen har til salg. Køb og salg af jord og bygninger, som ikke er bestemt for videresalg er medtaget under almindelige anlægsudgifter (note 5) og er i balancen indregnet under materielle anlægsaktiver. Ultimo regnskabsåret er der ca. 77 ha erhvervsareal samt 78 boliggrunde og 4 storparceller til salg. Fra Regnskab er vejanlæg flyttet fra funktion Jordforsyning til funktion Kommunale veje, jf. den autoriserede kontoplan, og indgår således ikke længere i definitionen af jordforsyning. Silkeborg Kommune har i haft en ekstraordinær indtægt på jordforsyning på 21,2 mio. kr. som følge af en række boligorganisationers frikøb af tilbagekøbsklausuler pålagt en række ejendomme, solgt af Silkeborg Kommune til boligbyggeri i perioden Deklarationen gav kommunen ret til at tilbagekøbe grunde og bygninger igen efter 99 år. Denne deklaration er med frikøbet af klausulerne ophævet. Aftalen giver totalt set Silkeborg Kommune en indtægt på 27,8 mio. kr., hvoraf 21,2 mio. kr. er afregnet i, mens Silkeborg Boligselskab afregner deres andel på 6,6 mio. kr. pr

15 7. Langfristet gæld Den langfristede gæld har udviklet sig således: Mio. kr. Langfristet gæld primo ,7 Låneoptagelse: - Ældreboliglån Gødvad Plejecenter...-54,7 - Ældreboliglån Kragelund Plejecenter...-2,9 - Ældreboliglån Karolinelund...-4,3 - Ældreboliglån Malmhøj (tvungen lånekonvertering) ,0 - Ældreboliglån Solgården (tvungen lånekonvertering)...-12,7 - Andre lån (inklusive låneomlægninger på 394,3 mio. kr.) ,3 Afdrag på lån: - Ældreboliglån (inklusive låneomlægninger på 22,7 mio. kr.)... 38,0 - Statens andel... 2,0 - Andre lån (inklusive låneomlægninger på 417,1 mio. kr.) ,0 Leasingforpligtelser: - Tilgang...-2,6 - Afdrag... 1,2 Indeksreguleringer...-1,3 Kursreguleringer (vedr. lån i fremmed valuta)....-1,0 Langfristet gæld ultimo ,3 Kommunens langfristede gæld ultimo udgør 796,3 mio. kr., hvoraf 41,1 mio. kr., svarende til 5,2 procent, er optaget i CHF. Der er indgået en fastforrentet SWAP-aftale med Kommunekredit på 187,9 mio. kr. med udløb i Den nominelle restgæld er på 187,9 mio. kr. med en markedsværdi på 190,1 mio. kr. ultimo. 15

16 8. Langfristede tilgodehavender De langfristede tilgodehavender har udviklet sig således (mio. kr.): Primo Ultimo Forskel Tilgodehavender hos grundejere 1,1 1,1 0 Udlån til beboerindskud 22,4 22,0-0,4 Indskud i Landsbyggefonden 221, ,4 Andre udlån og tilgodehavender 120,4 117,4-3,0 Deponerede beløb for lån m.v. 61,5 22,2-39,3 I alt 426,8 162,7-264,1 Nedskrivning af forventet tab på tilgodehavender: Der er i regnskabsåret hensat 2,7 mio. kr. vedrørende udlån til beboerindskud, hvoraf statens andel udgør 1,7 mio. kr. og 9,3 mio. kr. vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, hvoraf statens andel udgør 4,1 mio. kr., samt 0,2 mio. kr. vedr. billån. Nedskrivningerne er baseret på gennemsnittet af de reelle afskrivninger for årene I regnskabsår er refusioner vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp optaget på balancen (9.52) med 9,0 mio. kr. Regulering for forventet tab er beregnet med den gennemsnitlige refusionsprocent ultimo, svarende til 44,05. Indskud i Landsbyggefonden: Jf. gældende regnskabsprincipper er indskud i Landsbyggefonden indregnet med 0 i værdi ultimo regnskabsåret. I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende. Den nominelle værdi ultimo regnskabsår / primo regnskabsår 2012 er 222,7 mio. kr. Deponerede beløb for lån m.v. Beløbet vedrører garanti for lån stillet for Ferskvandscentret med 22,2 mio. kr.. Ændringen i deponerede beløb for lån i vedrører primært ophør af deponeringsforpligtelsen i forbindelse med kvalitetsfonden 16

17 9. Kortfristede tilgodehavender De kortfristede tilgodehavender har udviklet sig således (mio. kr.): Primo Ultimo Forskel Tilgodehavender hos staten 4,2-0,1-4,3 Tilgodehavender hos borgere 129,1 119,1-10,0 Andre tilgodehavender 0 0,1 0,1 Periodeforskydninger mellem 1,0 1,1 0,1 årene -250,7-252,2-1,5 Selvejende institutioner med Overenskomst 1,1 0,8-0,3 I alt -116,3-132,3-16,0 Periodeforskydninger mellem årene skal ses i sammenhæng med forskydninger i kortfristet gæld, hvor der er periodeforskydninger på 68,7 mio. kr. Regnskabsår har således netto udlånt 67,2 mio. kr. til regnskabsårene 2010 og 2012 i supplementsperioderne. 10. Værdipapirer Værdipapirbeholdningen har udviklet sig således (mio. kr.): Primo Ultimo Forskel Pantebreve 81,1 78,5-2,6 Aktier m.v , ,5 108,3 I alt 3.849, ,0 105,7 Pantebreve Der er kun sket mindre ændringer vedr. pantebreve i i form af diverse indfrielser, herunder pantebrev vedr. Landsbyggefonden på 1,4 mio. kr.. Aktier m.v. Noterede aktier opgøres efter kursværdien ultimo regnskabsåret. Silkeborg Kommune har ingen noterede aktier. For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser og lignende) er indregningen foretaget efter den indre værdis metode opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab. Ultimo regnskabsåret er den nominelle værdi 11,7 mio.kr. og den regulerede værdi 3.876,5 mio. kr. 17

18 Den store forskel skyldes primært to forhold. For det første en regulering af selskabet HMS Naturgas indre værdi med 58,2 mio. kr. på baggrund af en ændret værdiansættelse af fusionsselskabets datterselskaber, der fra Regnskab er indregnet i egenkapitalen til markedspris mod tidligere kostpris. For det andet, at Silkeborg Kraftvarmeværk fra Regnskab indgår i Silkeborg Forsynings egenkapital svarende til en regulering af selskabets indre værdi på 51,4 mio. kr. 11. Likvide beholdninger De likvide beholdninger har udviklet sig således (mio. kr.): Primo Ultimo Forskel Kontante beholdninger 0,3 0,2-0,1 Indskud i pengeinstitutter m.v. -63,5-53,2 10,3 Obligationsbeholdning, kursværdi 32,9 146,9 114,0 I alt -30,3 93,9 124,2 Forøgelsen af de likvide aktiver på 124,2 mio. kr. kan henføres til (mio. kr.): Overskud på det skattefinansierede område 149,1 Låneoptagelse (eksklusive lånekonverteringer) 72,6 Afdrag på lån (eksklusive lånekonverteringer) -67,7 Øvrige ændringer af tilgodehavender og gæld -33,3 Kursregulering af obligationsbeholdning m.v. -3,5 I alt 124,2 Forøgelsen kan delvist henføres til overskuddet på det skattefinansierede område, der bl.a. er resultatet af større indtægter på kommunale skatter og kommunal udligning (jf. note 1 og 2), et mindreforbrug på driften (jf. note 3) samt større indtægter på jordforsyning (jf. note 6). Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen har i været på 226,3 mio. kr. De likvide beholdninger indgår som en del af kommunens kortfristede formue/gæld. Den kort fristede formue/gæld udviser ultimo en nettogæld på 618,4 mio. kr., jf. noterne 9, 11 og

19 12. Egenkapital Egenkapitalen er forskellen mellem summen af kommunens aktiver/ejendele og kommunens passiver/gæld. Egenkapitalen er med andre ord den del af kommunens finansiering af aktiver/ ejendele, som ikke dækkes gennem gæld. Egenkapitalens størrelse er således en indikator for kommunens soliditet. Silkeborg Kommunes egenkapital ultimo er på ca. 4,8 mia. kr., og kan overordnet opsplittes i fysiske aktiver (grunde, bygninger, tekniske anlæg, inventar m.m.) med 3,4 mia. kr., og nettotilgodehavender på 1,4 mia. kr. Nettotilgodehavender fremkommer som summen af: Langfristede tilgodehavender (note 8) Kortfristede tilgodehavender (note 9) Værdipapirer (note 10) Likvide beholdninger (note 11) Hensatte forpligtelser (note 13) Langfristede gældsforpligtelser (note 7) Kortfristede gældsforpligtelser (note 14) Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita m.v. Egenkapitalen har i regnskabsår udviklet sig således: Mio. kr. Egenkapital ultimo ,8 Primosaldokorrektioner : - Indskud i Landsbyggefonden, jf. note 8-221,4 - Indregning af forventet tab på tilgodehavender -6,1 Egenkapital primo ,3 Bevægelser vedrørende: - Nettotilgang selvejende institutioners aktiver 0,5 - Nettotilgang materielle og immaterielle anlægsaktiver -69,1 - Tilgodehavender/gæld 315,5 Egenkapital ultimo (positiv) ,3 Kommunens egenkapital er således blevet forringet med 19,5 mio. kr. i regnskabsåret. Værdien af de fysiske aktiver (grunde, bygninger, maskiner, inventar m.m.) er steget med 69,1 mio. kr. Nyindkøb, nybyggeri, renoveringer og forbedringer af de fysiske aktiver, der er aktiveret på kommu nens status (kommunens produktionsapparat) overstiger således nedslidningen (afskrivningerne) med 69,1 mio. kr. i regnskabsåret. Samtidig har der været en nettoafgang på de selvejende institutioners aktiver på 0,5 mio. kr. Kommunens samlede nettotilgodehavende (tilgodehavender, gæld og forpligtelser) udviser et fald på 88,1 mio. kr. (bevægelserne i tilgodehavender/gæld i, herunder primosaldokorrektioner ). 19

20 Bevægelserne i nettotilgodehavenderne i dækker bl.a. over en forøgelse af kommunens forpligtelser i form af en stigning i tjenestemandsforpligtelserne på 335,4 mio. kr. (jf. note 13), en forøgelse af arbejdsskadeforpligtelserne på 15 mio. kr. (jf. note 13) samt optagelsen af en overtagelsesbegæring under andre forpligtelser på 35,4 mio. kr. (jf. note 13). Derudover er der bl.a. sket en regulering af vær di an sættelsen af aktieposterne i HMS Naturgas og Silkeborg Kraftvarmeværk på samlet 109,6 mio. kr. (jf. note 10). 13. Hensatte forpligtelser Omfatter ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner samt andre forpligtelser, der enkeltvis overstiger kr Forpligtelserne har udviklet sig således (mio. kr.): Ultimo 2010 Primo Ultimo Tjenestemandspensioner -824,4-824, ,5 Imødegåelse af eventuelle arbejdsskader -116,8-116,8-131,8 Bonusbetaling vedr. pilotjobcentre -3,4-3,4-1,2 Andre forpligtelser -1,6-1,6-36,0 I alt -946,2-946, ,5 Tjenestemandspensioner: Årets ændringer i forpligtelsen svarer til de erhvervsaktive tjenestemænds forøgelse af pensionsoptjening fratrukket årets udbetalinger til pensionerede tjenestemænd. Forpligtelsen på 1.125,5 mio. kr. er en nettoforpligtelse, idet Silkeborg Kommune herudover udbetaler og hensætter pensioner til tjenestemænd ansat ved Silkeborg Forsyning A/S, værdisat til 41,9 mio.kr. Udbetalinger opkræves efterfølgende. Kommunen har ultimo 362 pensionerede tjenestemænd eller efterladte til tjenestemænd. Hertil kommer 5 understøttelser, 5 børnepensioner, samt 64 opsatte pensioner. Ultimo er kommunen pensionsforpligtet til 158 aktive tjenestemænd (eksklusiv lærere), hvoraf 59 er over 60 år, samt yderligere 51 med ret til opsat pension og 15, der er overgået til staten, som der er en forholdsmæssig forpligtelse på. Der er 22 aktive tjenestemænd med genforsikring i Kommunernes Pensionsforsikring. Der er lavet en ny aktuarberegning af tjenestemandspensionsforpligtelser ultimo. Forpligtelsen er opskrevet med 385,4 mio. kr., på grundlag heraf. Den aktuelle aktuarberegning er bl.a. baseret på ændrede forudsætninger om stigende levealder samt anciennitets- og løntrinsstigninger. Arbejdsskader: Arbejdsskadeforpligtelserne er beregnet med udgangspunkt i aktuarberegning ultimo. Forpligtelsen på 131,8 mio. kr. svarer til de fremtidige udbetalingsforventninger på baggrund af de eksisterende arbejdsskader ultimo. Forpligtigelserne er i opskrevet med 15 mio. kr. Dette modsvares af, at der i er opsamlet 21,3 mio. kr. til imødegåelse af arbejdsskader. Et beløb, der tilfalder kassen. 20

21 Bonusbetaling vedr. pilotjobcentre Der er hensat forpligtelser til bonusbetaling vedr. pilotjobcentre i på 1,2 mio. kr. Andre forpligtelser Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtelser i balancen, der enkeltvis overstiger kr. Forpligtelsen på 36,0 mio. kr. dækker over en overtagelsesbegæring på maks. 35,4 mio. kr. samt istandsættelse ved fraflytning af lejemål på 0,6 mio. kr. 14. Kortfristede gældsforpligtelser De kortfristede gældsforpligtelser har udviklet sig således (mio. kr.): Primo Ultimo Forskel Byggelån, Gødvad Plejecenter -50,3 0 50,3 Gæld til staten -24,1-19,6 4,5 Andre kommuner og regioner 0-11,1-11,1 Skyldige feriepenge -389,0-381,0 8,0 Mellemregning mellem årene -228,2-159,5 68,7 Mellemregningskonto 20,5-8,1-28,6 Selvejende institutioner med overenskomst -1,2-0,7 0,5 I alt -672,3-580,0 92,3 Mellemregning mellem årene vedrører bl.a. leverandørbetalinger, hvor bogføringstidspunkt og udbetalingstidspunkt som supplementsposteringer falder i to forskellige år. Mellemregning mellem årene skal ses i sammenhæng med forskydninger i kortfristede tilgodehavender, hvor der er periodeforskydninger mellem årene på -1,5 mio. kr. (jf. note 9). 21

22 Layout og tryk: Økonomi