Konkurrenceevnepakken

Transkript

1 Konkurrenceevnepakken Vækst med vilje Regeringen

2 Konkurrenceevnepakken

3 Konkurrenceevnepakken Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Vognmagergade København K Tlf.: schultz@schultz.dk Publikationen kan også hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Tlf.: Oplag: Pris: 50,00 kr. inkl. moms ISBN: Design og produktion: Patrik Gustavsson, MindLab Foto og illustration: Karl Wigh Alice Jakobsen Trykt i Danmark, januar 2002 af Datagraf Auning AS

4

5

6 Indhold Forord...5 Nye veje på erhvervsområdet...7 Indholdet af konkurrenceevnepakken...9 Regeringens vækststrategi Konkurrenceevnepakken Konkurrenceevnepakken sætter ind på fire hovedområder Omkostningslettelser og strukturtilpasninger Administrative lettelser Iværksættere og generationsskifte Produktivitet og fornyelse Forslagene i konkurrenceevnepakken Konkurrenceevnepakken indeholder 32 konkrete forslag Omkostningslettelser og strukturtilpasninger Administrative lettelser Iværksættere og generationsskifte Produktivitet og fornyelse Konkurrenceevnepakkens virkning på de offentlige finanser

7 4

8 Forord Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, og der skal sættes en stopper for stigninger i skatter og afgifter, der belaster erhvervslivet. Regeringen vil føre en politik, der forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og skaber grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Vækst i erhvervslivet er grundlaget for, at vi kan forbedre sygehusområdet og hjælpen til de svageste. Vækst er grundlaget for, at det stigende antal ældre og gamle kan få et bedre liv. Og vækst er grundlaget for, at vi kan skabe nye arbejdspladser. Som en del af finanslovsforslaget for 2002 har regeringen afsat en halv milliard kroner til 32 forslag, der forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne. Denne konkurrenceevnepakke indeholder forslag, der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet. Konkurrenceevnepakken er det første led i en større vækststrategi - Vækst med vilje, der systematisk skal forbedre betingelserne for at drive virksomhed i Danmark. Regeringen vil sætte fokus på, hvad der fører til vækst, og hvor vi kan gøre det bedre. Vækststrategien vil samtidig være rammen for en række nye politiske satsninger - fra en ny handlingsplan for»flere iværksættere«til administrative lettelser for erhvervslivet og liberalisering af energimarkedet. Regeringen vil endvidere fra 2004 reducere skatten på arbejdsindkomst, forudsat at det fornødne råderum er tilvejebragt. Målet er et samfund præget af fornyelse, vækst og velfærd. Vi må give danske virksomheder den størst mulige frihed til at udvikle sig, vokse og erobre eksportmarkederne. Det kan kun lykkes, hvis vi har viljen til vækst. Regeringen 5

9 6

10 Nye veje på erhvervsområdet 7

11 Regeringen har en målsætning om, at danske virksomheder skal være blandt de mest konkurrencedygtige i verden. Der er derfor behov for nye målrettede initiativer. Initiativer, der gavner det private erhvervsliv, og som øger velstanden og velfærden i det danske samfund. De private virksomheder skaber produktion og sikrer beskæftigelse for knap 2/3 af den samlede arbejdsstyrke. Indtægterne fra produktion og service sikrer samtidig mulighed for køb af varer og ydelser fra udlandet. Erhvervslivets udvikling og konkurrenceevne har direkte betydning for de mange mennesker, der arbejder i den private sektor. Det at have et meningsfyldt arbejde og tjene til livets ophold er et vigtigt element i tilværelsen. Den enkelte medarbejders hverdag på arbejdspladsen - fx jobindhold, udviklingsmuligheder og arbejdsmiljø - er afhængig af virksomhedens vækstbetingelser og rammevilkår. Det gælder uanset, om man er butiksassistent, maskinarbejder eller IT-konsulent. Finansieringen af fremtidens velfærdsydelser forudsætter, at den private produktion bliver stadigt større. Det kræver et konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret erhvervsliv. Vækst i produktion og beskæftigelse er afgørende for, at vi kan styrke kvaliteten på de danske sygehuse og tage hånd om de dårligst stillede i samfundet. Vækst er grundlaget for, at det stigende antal ældre og gamle kan få en god service i dagligdagen. Det er regeringens mål, at det skal være mere attraktivt at drive virksomhed og mere fordelagtigt for den enkelte medarbejder at gå på arbejde og yde en ekstra indsats. Det er både til gavn for den enkelte medarbejder og virksomhed - og for samfundet som helhed. Derfor er der behov for et kursskifte i den økonomiske politik over for erhvervslivet. Vi skal væk fra rammer, der hæmmer virkelysten, dynamikken og initiativet. I stedet vil regeringen skabe rammer, der styrker virksomhedernes og medarbejdernes udfoldelse og virkelyst. Det skal kort sagt være lettere at drive virksomhed i Danmark, og der skal skabes flere og bedre job. Det kræver markante politiske initiativer i de kommende år at skabe grundlaget for, at Danmark fremover kan være et attraktivt erhvervsland. Der er behov for en ekstra indsats for at forbedre forholdene for både iværksættere og etablerede virksomheder. Det er nu, at vi skal lægge grunden til morgendagens velstand. Først kom regeringens skattestop. Skattestoppet er garantien for, at erhvervslivet ikke bliver belastet af nye skatter. Med det nye finanslovsforslag slår regeringen en streg over den ekstraregning på godt 1,6 milliarder kroner, som ellers var udskrevet. Nu præsenterer regeringen en konkurrenceevnepakke som en del af finanslovsforslaget. Konkurrenceevnepakken indeholder forslag, der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet. Illustrationen giver en oversigt over elementerne i regeringens oplæg til en konkurrenceevnepakke. 8

12 Indholdet af konkurrenceevnepakken Regeringen vil: - lempe momskredittiderne - dæmpe stigninger i elpriserne - tilbyde en frivillig tonnageskatteordning for rederierne - lempe reglerne for skattefrit udbytte fra datterselskaber til moderselskaber - ophæve grænsen for kontant betaling ved omstrukturering - lempe kapitalafkastordningen for aktier og anparter - klargøre reglerne for CFC-beskatning - øge eksportkonkurrenceevnen for fødevarevirksomheder - lempe omkostningerne for små og mellemstore fødevarevirksomheder. Omkostningslettelser og strukturtilpasninger Regeringen vil: - lette den skriftlige arbejdspladsvurdering for mindre virksomheder - afskaffe krav om sikkerhedsorganisation for mindre virksomheder - udskyde den planlagte udvidelse af krav om BST-tilslutning - gøre regler om tilbudsgivning smidigere - udarbejde digitale løsninger til administrative lettelser - afsætte midler til datafrikøb m.v. - forbedre konsekvensvurderingerne af forslag til nye love og regler - udskyde kravet om kønsopdelt lønstatistik - forenkle ordningen med betaling af ATP- og SP-bidrag af sygedagpengene - afskaffe ordningen med offentlige repræsentanter i bestyrelser for finansielle virksomheder. Administrative lettelser Regeringen vil: - forbedre henstandsordningen for goodwill i forbindelse med generationsskifte - udvide muligheden for, at nære medarbejdere kan indgå i et generationsskifte - lette brugen af aktier, aktieoptioner og tegningsretter som aflønning - modernisere etableringskontoordningen - ophæve tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab - hæve successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver. Iværksættere og generationsskifte Regeringen vil: - gøre det mere attraktivt for private virksomheder at investere i forskning og udvikling - afskaffe efterbeskatning af nøglemedarbejdere - tilbyde mindre virksomheder hjælp til at udnytte deres eksportpotentiale - udvikle regionale erhvervsstrategier - forny rammerne for turismeerhvervet via en turismepolitisk handlingsplan - øge konkurrenceevnen og produktiviteten i byggeriet - undersøge muligheden for indførelse og registrering af virksomhedspant. Produktivitet og fornyelse 9

13 Regeringens vækststrategi Konkurrenceevnepakken er det første led i en samlet vækststrategi - Vækst med vilje. En samlet strategi, der område for område skal forbedre betingelserne for at drive virksomhed i Danmark. En samlet strategi, der markerer et kursskifte i den økonomiske politik, hvor ambitionen er at skabe nogle af verdens bedste rammer for erhvervslivet. I den hidtidige politik på erhvervsområdet har der været mange initiativer, der har haft karakter af nålestik og ikke har taget fat om de egentlige problemer. Regeringen har en mere ambitiøs dagsorden, hvor det handler om at se på de afgørende vilkår for dansk erhvervsliv og gennemføre strukturreformer på de områder, hvor det er nødvendigt. Regeringen vil sætte ind på en bred vifte af områder for at sikre de bedst mulige rammer for dansk erhvervsliv. På lidt længere sigt skal skatten på arbejdsindkomst ned. Men inden da vil regeringen se nærmere på udvalgte skatter og afgifter for at finde forbedringer, der gavner erhvervslivet. Det administrative besvær skal reduceres markant. Overflødige love og regler skal fjernes, og nye love og regler skal vurderes systematisk for, hvordan de påvirker erhvervslivet. Men heller ikke det er nok. Virksomhederne er også afhængige af at have kvalificerede medarbejdere, en velfungerende fysisk og elektronisk infrastruktur, samarbejde med forskningsverdenen samt en sund konkurrence på et marked, der er reguleret af enkle og gennemskuelige love og regler. Regeringen vil bl.a. fremlægge en plan for, hvordan flere kommer i arbejde, så danske virksomheder får adgang til det nødvendige udbud af arbejdskraft. På uddannelsesområdet vil regeringen styrke naturvidenskab og matematik i uddannelsessystemet og styrke kvaliteten og det faglige niveau i folkeskolen. Samtidig vil regeringen fjerne en række eksisterende hindringer for udbredelsen og udnyttelsen af den ny informationsteknologi og fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder på bl.a. IT-området. Regeringen vil også gennemføre en modernisering af infrastrukturen og en liberalisering af en række forsyningsvirksomheder. Regeringen har det grundsyn, at private virksomheder er bedre til at udpege fremtidens produkter og vækstområder end offentlige myndigheder. Regeringen ser det som sin opgave at skabe de bedst mulige rammer for både virksomhedernes og medarbejdernes udfoldelse og virkelyst. Herefter er det den enkeltes opgave at udnytte mulighederne for at skabe størst mulig vækst og gode arbejdspladser. 10

14 En god økonomi- og erhvervspolitik spiller på mange tangenter. Det er regeringens ambition at føre en langt mere sammenhængende og koordineret politik, end det tidligere har været tilfældet. Det handler om at sammentænke de forskellige politikområder, der har betydning for erhvervslivets vækstmuligheder og konkurrenceevne. Der er skabt grundlag for et styrket fokus på erhvervslivets vilkår ved at samle en række erhvervsrelaterede områder i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der bl.a. dækker økonomi-, erhvervs-, energi-, konkurrenceog by- og boligpolitik. I løbet af foråret 2002 fremlægger regeringen en vækststrategi, der bl.a. indeholder en analyse af, hvor Danmark står på de områder, der har betydning for væksten. Som led i udviklingen af en vækstorienteret og fremadrettet politik vil regeringen sætte fokus på, hvad der fører til vækst, hvor vi kan gøre det bedre, og hvad vi kan lære af andre lande. Vækststrategien vil være rammen for en række nye politiske satsninger - fra en ny handlingsplan for»flere iværksættere«til at lette erhvervslivets administrative byrder, fjerne hindringer for udnyttelse af informationsteknologi og liberalisere energimarkedet. Det følgende afsnit sætter fokus på konkurrenceevnepakkens formål og indhold. Afslutningsvis beskrives de enkelte initiativer mere detaljeret. 11

15 12

16 Konkurrenceevnepakken 13

17 Internationale analyser fra bl.a. World Economic Forum og Institute for Management Development peger på, at Danmarks konkurrenceevne ikke vil blive forbedret, med mindre der sættes ind med en særlig indsats. Derfor er der brug for nye målrettede initiativer, hvis Danmark skal op blandt de mest konkurrencedygtige lande i verden. En god konkurrenceevne forudsætter gode makroøkonomiske rammer. Gode rammer giver virksomhederne den sikkerhed, der skal til for at foretage langsigtede investeringer. Men i takt med at alle lande i OECD fører en næsten identisk makroøkonomisk politik, er det på et andet niveau, at konkurrencefordele skal findes. Det drejer sig om at styrke virksomhedernes rammevilkår og muligheder for at udvikle sig. Det betyder, at Danmarks konkurrenceevne i stigende grad afhænger af, at virksomhederne har lave politisk bestemte omkostninger, har den rette arbejdskraft til rådighed, ikke udsættes for unødvendige administrative byrder og har gode rammer for at forny sig. Endvidere skal der være gode muligheder for, at nye iværksættere kan komme i gang og skabe nye dynamiske og innovative virksomheder. Regeringen har i arbejdet med konkurrenceevnepakken indhentet bidrag fra erhvervslivets organisationer, der har den direkte kontakt til virksomhederne ude i landet. Dialogen med erhvervslivets organisationer har været med til at sikre, at den første runde af initiativer hjælper danske virksomheder bedst muligt på vej. Det er ikke alle ønsker fra erhvervslivet, som kan imødekommes i første omgang. Det har været nødvendigt at prioritere. Konkurrenceevnepakken sætter ind på fire områder, der alle har betydning for en bred vifte af danske virksomheder. Regeringens konkurrenceevnepakke vil styrke dansk erhvervsliv ved at: - lette de politisk bestemte omkostninger - mindske virksomhedernes administrative besvær - styrke iværksætternes økonomiske råderum - understøtte produktivitet og fornyelse i danske virksomheder. Regeringen har afsat en halv milliard kroner til de 32 initiativer i konkurrenceevnepakken, der skal være med til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne her og nu. Samlet set forventes pakken på lidt længere sigt at føre til omkostningslettelser for virksomhederne på mellem mio. kr. Hertil kommer den indirekte effekt på dansk erhvervsliv som følge af lettelsen af erhvervslivets administrative byrder. 14

18 Men konkurrenceevnepakken er kun et første indledende skridt. På længere sigt er det nødvendigt med grundlæggende reformer inden for fx iværksætterområdet, arbejdsmarked, skat og forskning. Mange erhvervsorganisationer har peget på, at der er behov for handling på disse områder. Her er der imidlertid brug for mere dialog med erhvervslivet. I de kommende år vil regeringen således udvikle en række initiativer, der inden for rammerne af den overordnede vækststrategi - Vækst med vilje bygger videre på de indledende tiltag, der lanceres i regeringens konkurrenceevnepakke. Omkostningslettelser og strukturtilpasninger Gennem de senere år har finanslovene næsten hvert år betydet en ekstra regning til erhvervslivet på mere end en mia. kr. Det er slut nu. Først kom skattestoppet. Nu kommer regeringens konkurrenceevnepakke. Regeringen vil i konkurrenceevnepakken gennemføre målrettede lettelser af virksomhedernes omkostninger. Målrettede fordi der sættes ind på områder, hvor erhvervslivet har ønsket det. Det drejer sig om de stramme kredittider for mindre virksomheder, energi og beskatningen af datterselskaber. Herudover vil regeringen gennemføre en række mindre regelændringer af mere teknisk betonet karakter på skatteområdet. Samlet set er der tale om lettelser for mere end 200 mio. kr., som kommer langt størstedelen af dansk erhvervsliv til gode. Særligt de små og mellemstore virksomheder vil opleve lettelser nu og her. Hertil kommer en række ændringer på energiområdet, som forventes at bidrage med yderligere mio. kr. På lidt længere sigt er målsætningen at nedsætte skat på arbejdskraft. Inden da vil regeringen tage fat på bl.a. en modernisering af afskrivningsregler for IT, modernisering af ATP og øget liberalisering af energimarkederne. Til sammen skal det over de kommende år give virksomhederne mærkbare forbedringer, der kan aflæses på væksten og beskæftigelsen i erhvervslivet. Regeringen vil: - lempe momskredittiderne - dæmpe stigninger i elpriserne - tilbyde en frivillig tonnageskatteordning for rederierne - lempe reglerne for skattefrit udbytte fra datterselskaber til moderselskaber - ophæve grænsen for kontant betaling ved omstrukturering - lempe kapitalafkastordningen for aktier og anparter - tydeliggøre reglerne for CFC-beskatning - øge eksportkonkurrenceevnen for fødevarevirksomheder - lempe omkostningerne for små og mellemstore fødevarevirksomheder. 15

19 Administrative lettelser Det er blevet for besværligt at drive virksomhed i Danmark. Virksomhederne bruger for meget tid og for mange ressourcer på indberetninger, opgørelser og statistikker. Tid, som virksomhederne i stedet skal bruge på at drive forretning, øge produktiviteten og erobre markedsandele. Derfor letter regeringen nu virksomhederne ved at afskaffe flere love og regler og forenkle indberetningskravene til offentlige myndigheder. Samlet set er der tale om en betydelig lettelse. Selvom det er yderst usikkert at sætte tal på, forventes de samlede lettelser at være på mere end fem millioner timer på samfundsplan. Op mod virksomheder bliver umiddelbart berørt af lettelserne. Og flere lettelser er på vej. Regeringen vil i samarbejde med erhvervslivet se nærmere på, hvordan love og regler påvirker virksomhederne økonomisk og administrativt med det formål at muliggøre flere mærkbare lettelser. Regeringen vil: - lette den skriftlige arbejdspladsvurdering for mindre virksomheder - afskaffe krav om sikkerhedsorganisation for mindre virksomheder - udskyde den planlagte udvidelse af krav om BST-tilslutning - gøre regler om tilbudsgivning smidigere - udarbejde digitale løsninger til administrative lettelser - afsætte midler til datafrikøb m.v. - forbedre konsekvensvurderingerne af forslag til nye love og regler - udskyde kravet om kønsopdelt lønstatistik - forenkle ordningen med betaling af ATP- og SP-bidrag af sygedagpengene - afskaffe ordningen med offentlige repræsentanter i bestyrelser for finansielle virksomheder. 16

20 Iværksættere og generationsskifte Innovative og dynamiske virksomheder er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan være internationalt konkurrencedygtigt. Og iværksætterkulturen er en vigtig kilde til innovation og dynamik i erhvervsudviklingen. Gennem kommercialisering af nye brancher og udfordring af etablerede virksomheder skaber iværksættere meget af den innovation og dynamik, der er kimen til vækst. Omstilling og forandring i dansk erhvervsliv handler også om at give nye generationer mulighed for at komme til. Nye ansigter, nye idéer. Gode vilkår for generationsskifte sikrer, at velfungerende virksomheder kan leve videre uden unødvendige økonomiske omkostninger. Forbedringer af vilkårene for iværksættere og generationsskifte er vigtige elementer i regeringens politik. Initiativerne retter sig primært mod at fremme ejeres og ansattes økonomiske råderum i den svære startfase for nye virksomheder. Og at sikre at frister for indbetalinger til det offentlige i forbindelse med generationsskifte ikke er med til at knække virksomheder, der ellers er velfungerende. Samlet set er der tale om økonomiske lettelser op imod 100 mio. kr. om året. Regeringen vil derfor: - forbedre henstandsordningen for goodwill i forbindelse med generationsskifte - udvide muligheden for, at nære medarbejdere kan indgå i et generationsskifte - lette brugen af aktier, aktieoptioner og tegningsretter som aflønning - modernisere etableringskontoordningen - ophæve tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab - hæve successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver. 17

21 Produktivitet og fornyelse En højere produktivitet og øget fornyelse i danske virksomheder er på længere sigt en forudsætning for vækst. Kun gennem mere effektive måder at producere på og smartere måder at organisere arbejdet på kan vi skabe mere med de samme ressourcer. Med konkurrenceevnepakken ønsker regeringen at understøtte øget produktivitet og fornyelse i danske virksomheder for dermed at øge velstanden for alle i samfundet. Fremtidens vækst handler også om, at danske virksomheder bliver bedre til at eksportere varer og tjenester til udlandet. Grundlaget for at kunne eksportere til udlandet er, at danske produkter er konkurrencedygtige. Og at der er en høj grad af innovation i danske virksomheder, så produkter er tilpasset nye krav på verdensmarkedet. Det skal kunne betale sig at satse på forskning og udvikling og dermed tiltrække dygtige medarbejdere. Det skal være lettere for de små og mellemstore virksomheder at udnytte deres eksportpotentiale. Ligeledes iværksætter regeringen en række initiativer, som skal styrke samspillet mellem videninstitutioner og erhvervslivet og styrke den regionale erhvervsudvikling. Samtidig styrkes viften af tilbud, der gør Danmark til et attraktivt land at arbejde i og besøge. Det kommer både udenlandske videnarbejdere og turister til gode. Regeringen vil derfor: - gøre det mere attraktivt for private virksomheder at investere i forskning og udvikling - afskaffe efterbeskatning af nøglemedarbejdere - tilbyde mindre virksomheder hjælp til at udnytte deres eksportpotentiale - udvikle regionale erhvervsstrategier - forny rammerne for turisterhvervet via en turismepolitisk handlingsplan - øge konkurrenceevnen og produktiviteten i byggeriet - undersøge muligheden for indførelse og registrering af virksomhedspant. 18

22 Forslagene i konkurrenceevnepakken 19

23 Omkostningslettelser og strukturtilpasninger 1. Momskredittiderne lempes Inden for de senere år er kredittiderne for virksomhedernes afregning af moms og skatter systematisk blevet fremrykket. Det har belastet virksomhedernes likviditet og medført større administrative byrder for især de mindre virksomheder. Den udvikling skal vendes. Regeringen vil derfor slække på mindre virksomheders kredittider. Det vil konkret ske ved, at: - hæve omsætningsgrænsen fra 10 mio. kr. til 15 mio. kr. På den måde slipper ca små virksomheder for at afregne moms hver måned og kan nøjes med at indbetale kvartalsvis - hæve momsregistreringsgrænsen fra kr. til kr. På den måde slipper ca små virksomheder for de administrative omkostninger, der er forbundet med at udarbejde et momsregnskab. Virksomheder, der ønsker det, kan selvfølgelig fortsat lade sig momsregistrere - udskyde virksomheders momsangivelse i juli fra d. 25 juli til d. 10. august. Virksomhederne får herved større fleksibilitet og kan bedre tilrettelægge medarbejdernes sommerferie. 2. Stigningen i elpriserne dæmpes Regeringen vil bremse de politisk bestemte stigninger i elpriserne og sikre forbrugerne lavere priser. Omkostningerne i energiforsyningen skal reduceres ved at liberalisere el- og gasmarkedet og dermed forbedre mulighederne for konkurrence. Danmark skal fortsat opfylde sine internationale miljømålsætninger, men det skal ske på den mest omkostningseffektive måde. Indsatsen skal gøres mere international og tage hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne. På det korte sigt vil regeringen i 2002 lave en række justeringer, som samlet skal dæmpe den politisk bestemte udvikling i elpriserne. Regeringen vil derfor: - ophæve den tidligere regerings krav til kraftværksselskaberne om udbygning med yderligere tre havvindmølleparker. Hermed spares elforbrugerne for betydelige meromkostninger - begrænse elforbrugernes tvungne betaling til yderligere udbygning med vedvarende energi mest muligt. Herved reduceres erhvervslivets omkostninger i forhold til tidligere planer - lempe de administrative krav til decentral kraftvarme. Der iværksættes en undersøgelse af, hvordan afregningsreglerne kan ændres, så de decentrale værker i større omfang opererer på markedsvilkår uden negative virkninger for varmepriserne 20

24 - undersøge mulighederne for at reducere betalingen til netselskaberne gennem øget effektivisering - udjævne kraftværkernes betaling for sikring af forsyningssikkerheden over en længere periode. Det giver en umiddelbar lettelse i elprisen på omkring 1,5 øre/kwh. - gøre CO2-reguleringen af elsektoren mere fleksibel og internationalt orienteret. Reguleringen målrettes efter at opfylde vores internationale miljøforpligtelser på den mest omkostningseffektive måde. En del af disse initiativer berører områder, der er omfattet af politiske aftaler, og vil skulle drøftes med elreformpartierne. Samlet forventes de forskellige forslag at kunne medføre en væsentlig dæmpning af prisudviklingen på elmarkedet. På lidt længere sigt er det især en øget liberalisering af elmarkedet, der skal sikre erhvervslivet lave energipriser. 3. Tonnageskat Danmark skal fortsat være et attraktivt land at drive rederivirksomhed fra. Det forudsætter, at de skatteregler, vi tilbyder i Danmark, ikke afviger væsentligt fra de regler, der tilbydes i andre lande. Regeringen vil derfor indføre en tonnageskatteordning i Danmark. Formålet er for det første at forbedre danske rederiers konkurrencemæssige stilling. For det andet sikrer tonnageskatteordningen, at rederierne får frihed til at investere, når det er forretningsmæssigt gunstigt frem for som nu, hvor investeringerne er betinget af skattemæssige overvejelser. Tonnageskatteordningen fungerer som en slags vægtafgift, hvor opgørelsen af den skattepligtige indkomst sker med udgangspunkt i rederiets skibstonnage uafhængigt af det faktiske driftsresultatet. Der kan ikke foretages fradrag af nogen art i indkomsten, herunder fradrag for afskrivninger på aktiver omfattet af tonnageskatteordningen. Der er indført tonnageskatteordninger i Norge, Holland, Storbritannien og Tyskland. Der findes en lignende ordning i Grækenland og i visse lande uden for EU. Ordningen bliver frivillig og kan vælges som alternativ til den almindelige selskabsbeskatning. 4. Grænsen for skattefri datterselskabsudbytte nedsættes Det er vigtigt, at skattereglerne ikke hæmmer en hensigtsmæssig strukturtilpasning i erhvervslivet. Moderselskaber, der ejer 25 pct. eller mere i et andet selskab, er skattefri af udbytte herfra. Reglen bygger på et EU-direktiv, og de 25 pct. er en maksimumsats. 21

25 Man kan derfor i de enkelte medlemslande vælge at sætte grænsen lavere, men ikke højere. De fleste andre medlemslande har valgt en lavere grænse. Regeringen vil derfor lempe de danske regler for skattefrit udbytte fra datterselskab til moderselskab ved at sænke procentsatsen fra 25 pct. til 20 pct. fra og med Det vil forbedre mulighederne for danske selskaber for at indgå i samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber. 5. Kontant betaling ved omstrukturering Det er vigtigt, at virksomhederne kan tilpasse deres struktur uden skattemæssige hindringer. Det er derfor som udgangspunkt muligt at foretage omstruktureringer som fusioner, spaltninger og aktieombytninger, uden at det fører til beskatning. Det er dog et krav i de gældende regler, at kontant betaling for modtagelse af aktier i forbindelse med en sådan omstrukturering maksimalt må udgøre 10 pct. af værdien af de modtagne aktier. Denne grænse virker ikke velbegrundet. Regeringen vil derfor ophæve grænsen og dermed gøre reglerne for skattefri omstrukturering af danske selskaber mere enkle og mere fleksible. 6. Kapitalafkastordning for aktier og anparter lempes Der er i dag mulighed for, at medarbejdere kan købe aktier og anparter i den virksomhed, de arbejder i. Gennem en særlig skatteordning - kapitalafkastordningen - kan de fratrække eventuelle renteudgifter, hvis de låner til et sådan køb. Ordningen gælder imidlertid kun aktier m.m. i det selskab, hvor den pågældende arbejder. Dette giver en begrænsning, når det selskab, som medarbejderen arbejder i, ejes af et holdingselskab. Det er regeringens opfattelse, at skattereglerne ikke skal være styrende for, hvordan et selskab organiseres. Kapitalafkastordningen skal derfor ændres, så ordningen også kan anvendes af medarbejdere til køb af aktier i et holdingselskab, når medarbejderens arbejdsindsats ydes i datterselskabet. 7. Reglerne for CFC-beskatning tydeliggøres Udenlandske datterselskaber, som hovedsageligt har finansielle aktiver eller indtægter fra finansiel virksomhed, kan efter gældende regler blive underlagt en særlig CFC-beskatning (Controlled Foreign Company-beskatning). CFC-beskatning vil afhænge af, om beskatningen i det land, hvor datterselskabet har hjemme, er væsentligt lavere end beskatningen i Danmark. 22

26 CFC-beskatninger skal ses som et værn mod forsøg på at omgås dansk beskatning. I dag er det imidlertid et skøn fra myndighederne, som afgør, om beskatningen i udlandet er væsentligt lempeligere end i Danmark. Dette er ikke en tilfredsstillende retssikkerhed for danske moderselskaber. Regeringen vil derfor indføre nye objektive regler for, hvornår beskatningen i udlandet opfattes som væsentlig lempeligere end i Danmark. 8. Øge eksportkonkurrenceevnen for fødevarevirksomheder Pr. 1. januar 2001 blev der indført et gebyr på ansøgninger om eksportrestitution. Baggrunden herfor var et ønske om at eliminere et stort antal bagatelansøgninger. Mere end halvdelen af ansøgningerne repræsenterede knap to promille af det samlede restitutionsbeløb. Gebyret udgør 200 kr. pr. ansøgning - for mængdemæssigt små eksporter dog 100 kr. Virksomhederne i fødevaresektoren har fremført, at gebyret belaster deres indtjeningsevne, og at det har medført større administrative byrder for især de små og mellemstore virksomheder. Gebyret har således været stærk omdiskuteret i et typisk eksportorienteret erhverv. Regeringen vil derfor lette de fødevareeksporterende virksomheders byrder ved at afskaffe gebyret på ansøgning om eksportrestitution. Samtidig med gebyrets afskaffelse vil der imidlertid blive etableret en bagatelgrænse for ansøgninger om eksportrestitutioner med henblik på fortsat at motivere fødevarevirksomhederne til ikke at indgive ansøgninger om bagatelbeløb. 9. Lempe omkostningerne for små og mellemstore fødevarevirksomheder Kontroludgifterne pr. produceret enhed er relativt høje på mindre slagtehuse og lignende virksomheder. Dette skyldes bl.a., at fødevareregionernes kontrol på de store eksportgodkendte slagterier kan varetages af fast tilknyttet kontrolpersonale med arbejdssted på virksomheden, hvilket ikke er muligt på de mindre virksomheder. Regeringen vil derfor afsætte 10 mio. kr. i årene til reduktion af kontrolomkostninger på mindre slagtehuse m.v. med henblik på i højere grad at ligestille de mindre virksomheder i konkurrencen med de større virksomheder. 23

27 Administrative lettelser 10. APV-arbejdet for de mindre virksomheder gøres lettere I større virksomheder, hvor ledelsen ikke er i daglig berøring med alle medarbejdere, giver den skriftlige arbejdspladsvurdering (APV) god mening. Her kan APV en bruges som et konstruktivt ledelsesværktøj til at sikre et godt arbejdsmiljø. I mindre virksomheder er arbejdsforholdene som regel mere overskuelige og afstanden mellem ledelse og medarbejdere kortere. I mindre virksomheder opleves APV en derfor i højere grad som en administrativ byrde. Da kravet om skriftlig APV i 1997 blev udvidet til at omfattet alle virksomheder med ansatte, vurderede et testpanel, at det ville medføre betydelige administrative byrder for det samlede erhvervsliv. Regeringen prioriterer et godt arbejdsmiljø højt. Et dårligt arbejdsmiljø på den enkelte virksomhed kan - kombineret med den mangel på arbejdskraft, som generelt kan forudses på det danske arbejdsmarked - betyde, at virksomheden vil få vanskelig ved at skaffe arbejdskraft. Det er derfor i virksomhedernes egen interesse at kunne levere et godt arbejdsmiljø. Samtidig lægger regeringen stor vægt på at lette de administrative byrder for især de mindre virksomheder. Derfor er regeringen i øjeblikket i gang med at undersøge, om man uden at tilsidesætte de regler, som er fastsat i EU, kan begrænse kravet om skriftlig APV, så det kun kommer til at omfatte virksomheder med ti eller flere ansatte. Hvis det ikke er muligt, vil regeringen i stedet tage initiativ til, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdes brancherettede tjeklister. Tjeklisterne vil gøre det meget let og overskueligt for de mindre virksomheder at leve op til kravet og hjælpe dem til at få et hurtigt overblik over, hvilke problemer man i de enkelte brancher skal være opmærksom på. 11. Krav om sikkerhedsorganisation for mindre virksomheder ophæves Med stramningen af arbejdsmiljølovgivningens krav til formelle strukturer for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde i 1997 er især de mindre virksomheder blevet pålagt en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde. I mindre virksomheder er arbejdsmiljøet til at overskue, og sikkerhed er en del af den daglige dialog. For de mindre virksomheder er der også en stor økonomisk byrde forbundet med at afholde udgifterne til kurser m.v. for sikkerhedsrepræsentanter. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag, der ophæver de i 1997 vedtagne krav om oprettelse af en sikkerhedsorganisation for virksomheder med mellem fem og ti ansatte, medmindre virksomheden frembyder en særlig sikkerhedsrisiko. 24

28 Ved at hæve grænsen til virksomheder med 10 eller flere ansatte, vil mindre virksomheder blive friholdt fra kravet om at oprette en sikkerhedsorganisation og dermed blive lettet for en væsentlig administrativ byrde. 12. Udvidelsen af krav om BST-tilslutning udskydes Den tvungne bedriftssundhedstjenste-ordning (BST) påfører virksomhederne store økonomiske og administrative byrder. Særligt i de mindre virksomheder medfører ordningen en uforholdsmæssig stor belastning. Regeringen har derfor stoppet den planlagte udbygning af BST-ordningen, som blev besluttet sidste forår. Dermed bortfalder kravet om, at bl.a. handels- og servicevirksomheder, virksomheder inden for engros- og transportområdet, landbrug og finanssektoren skal tilslutte sig BST-ordningen inden 1/ Ved at stoppe udbygningen af BST bliver op imod handels- og servicevirksomheder friholdt og undgår at blive pålagt en væsentlig administrativ byrde. I alt forventes op imod 1,7 mio. fuldtidsansatte at blive berørt af lettelserne. Regeringen vil i stedet indbyde arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af, hvordan man kan effektivisere og prioritere arbejdsmiljøindsatsen, så der tages fat på de alvorligste problemer først. I den sammenhæng indgår også overvejelser om BST-ordningens fremtidige rolle. Det skal fx overvejes, hvordan man kan lette de administrative og økonomiske byrder for bl.a. handels- og servicevirksomheder og samtidig sikre, at virksomhederne fortsat får god og professionel rådgivning om arbejdsmiljøområdet. 13. Reglerne i tilbudsbekendtgørelsen bliver smidigere Tilbudsloven og den tilhørende bekendtgørelse har været gældende siden 1. september Selvom sigtet var at effektivisere og smidiggøre grundlaget for byggeriet i Danmark, kan det allerede nu konstateres, at det er muligt at forenkle reglerne og deres praktiske anvendelighed yderligere. Regeringen vil derfor ændre tilbudsbekendtgørelsen, så reglerne bliver mere enkle og smidige at håndtere for erhvervet. Ændringerne af bekendtgørelsen vil bl.a. betyde, at: - hovedentreprenøren får mulighed for at indhente underentreprisetilbud uafhængigt af, hvilken form hans egen hovedentreprise har - beløbsgrænserne for underhåndsbud forhøjes fra en mio. kr. til to mio. kr. - der maksimalt må indhentes fire underhåndsbud for samme arbejde. 25

29 14. IT-pulje til digitale løsninger, der skaber administrative lettelser IT er ét af de redskaber, der effektivt kan bruges til at nedbringe virksomhedernes byrder. Resultater fra forsøg med modelvirksomheder viser, at de administrative byrder er 25 pct. lavere i virksomheder, der bruger Internettet end i virksomheder, der ikke bruger nettet. En forskel, der tilsyneladende er voksende. Samtidig viser en undersøgelse, at virksomheder, der indberetter oplysninger elektronisk til det offentlige, sparer kr. og ca. fem minutter pr. indberetning. Regeringen afsætter derfor en pulje på 20 mio. kr. til udvikling af IT-løsninger, der letter virksomhedernes administrative byrder. Midlerne skal konkret bruges til at skabe digitale forvaltningsløsninger/nye services til den samlede erhvervsportal, der bliver etableret for dansk erhvervsliv. Ved udviklingen af de nye digitale løsninger på portalen skal der tages udgangspunkt i virksomhedernes behov. For eksempel skal alle de administrative opgaver, en virksomhed skal løse i en bestemt situation, let kunne løses samlet på én gang. Løsningerne skal også være med til at sikre en mere effektiv offentlig sektor, som ikke belaster virksomhederne med fx dobbeltindberetninger og lange sagsbehandlingstider. 15. Pulje til datafrikøb m.v. Den offentlige sektor producerer en lang række data, som har stor samfundsmæssig betydning. I en række tilfælde vil private virksomheder have mulighed for at udnytte og forædle disse data i deres produkter. Det gælder fx visse typer af geografiske data, der kan anvendes i kortprodukter og geografiske informationssystemer, der produceres af private virksomheder. Stat, amter og kommuner blev i foråret enige om betalingsprincipper for digital forvaltning for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af offentligt producerede data. Det følger af disse principper, at data, der er produceret i forbindelse med løsning af myndighedsopgaver, som udgangspunkt skal formidles til distributionsomkostningerne. Herfra er der dog to væsentlige undtagelser. For det første kan data prissættes særligt lavt eller eventuelt helt gratis, hvis der er samfundsøkonomiske gevinster forbundet med det. For det andet gælder princippet ikke, hvis Folketinget har bestemt, at der skal gælde en anden finansiering. I praksis opkræves der en højere betaling for en række offentligt producerede data end distributionsomkostningerne. Regeringen vil derfor afsætte 10 mio. kr. i årene til at sikre bedre adgang til udvalgte offentlige data. 26

30 16. Bedre vurdering af nye love og reglers administrative konsekvenser I folketingsåret 2000/2001 blev kun otte ud af ca. 200 lovforslag med konsekvenser for erhvervslivet vurderet i de såkaldte test- og fokuspaneler. Regeringen vil derfor afsætte 15 mio. kr. til at styrke brugen af test- og fokuspaneler samt testgrupper. Midlerne skal bl.a. bruges til at kompensere de virksomheder, der deltager i panelerne. Med den øgede brug af test- og fokuspaneler sikres det, at relevant erhvervslovgivning bliver grundig vurderet, så erhvervslivet ikke pålægges unødige byrder. Et testpanel består af 500 repræsentativt udvalgte virksomheder og er særligt egnet til vurdering af generel erhvervsregulering. Et fokuspanel består af berørte virksomheder og er velegnet til regulering, der fx kun vedrører en enkelt branche. En testgruppe består af udvalgte virksomheder, evt. eksperter og embedsmænd fra det ansvarlige ministerium. Testgrupper er velegnede til kompliceret regulering og til regulering, hvor der gennem en kvalitativ vurdering er mulighed for at opstille forbedringsforslag. Økonomi- og Erhvervsministeriets Center for Administrative Lettelser vælger i dag fra sag til sag den mest egnede metode til virksomhedsinddragelsen. 17. Kravet om kønsopdelt lønstatistik udskydes Det vil belaste virksomhederne administrativt, hvis de skal til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik. Da loven blev indført, vurderede et fokuspanel de administrative byrder til ca. 2 timer pr. lønstatistik for de virksomheder, som blev pålagt at udarbejde en opdelt statistik. Regeringen vil derfor udskyde lovens ikrafttræden og i stedet opfordre arbejdsmarkedets parter til at finde alternative veje til sikring af ligeløn. Regeringen vil opfordre organisationerne til at komme med konkrete forslag til, hvordan de i fællesskab kunne arbejde videre med ligelønsproblemet, herunder hvordan virksomhederne lettest kan udarbejde ligelønsstatistikker. Resultaterne af organisationernes overvejelser vil indgå i det videre arbejde for at skabe ligeløn. For de arbejdsgivere, der er tilmeldt LetLøn, jf. lov om indberetningssystem for oplysningen om løn m.v., er det også fundet rimeligt, at de først får lejlighed til at anvende LetLøn i en periode, inden der tages stilling til, om LetLøn også skal bruges til at udarbejde ligelønsstatistik. 27

31 18. Forenkling af ATP- og SP-ordningen Betaling af ATP og det Særlige Pensionsbidrag af sygedagpengene giver en del besvær for virksomhederne - især de små. Regeringen vil derfor forenkle ATP- og SP-ordningen. For ATP-ordningen skal det konkret ske ved at indføre en ordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler ATP af sygedagpengene på samme måde som ved udbetaling af løn, dvs. at der kun indbetales et normalt ATP-bidrag. På den måde bortfalder timetillægsbidraget, og arbejdsgiverne får derfor med ordningen både en administrativ og økonomisk lettelse. Desuden vil der med denne model opnås en ligestilling mellem lønmodtagere med og uden ret til løn under sygdom for så vidt angår ATP-opsparing. Antallet af lønmodtagere med løn under sygdom er igennem en årrække steget, så der i dag på de fleste overenskomstområder udbetales løn under sygdom. SP-ordningen skal forenkles ved at indføre en ordning, hvor offentlige arbejdsgivere får samme nemme adgang til indbetaling af SP-bidraget, som i dag gælder for private arbejdsgivere, dvs. at bidraget kan indbetales sammen med ATP-bidraget. 19. Offentlige repræsentanter i bestyrelser skal afskaffes Ordningen med offentlige repræsentanter i bestyrelsen for danske finansielle virksomheder har i takt med udviklingen hen imod større åbenhed og gennemsigtighed på markederne udlevet sit formål. Det kan ikke påvises, at den offentlige repræsentant har gjort en forskel, fx i form af øget ansvarlighed i bestyrelsen. Ordningen har heller ikke været et værn mod kriser og ringe driftsmæssige resultater i virksomheden. Realiteten har været, at repræsentanten skulle varetage bestyrelseshvervet på linje med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dvs. med samme rettigheder og pligter. Regeringen vil derfor afskaffe ordningen med offentlige repræsentanter i finansielle virksomheders bestyrelser. Det vil både bringe Danmark på linje med de øvrige europæiske lande og forenkle ledelsesreglerne for de finansielle virksomheder. Der er p.t. tale om 217 offentlige repræsentanter i alt, fordelt på bestyrelserne i livs- og pensionsselskaber, banker, sparekasser, andelskasser og realkreditinstitutter. Allerede udnævnte offentlige repræsentanter skal fratræde inden udgangen af 2003, og der vil ikke ske yderligere udnævnelser efter lovens fremsættelse. For medlemsvirksomheder med medarbejderrepræsentanter nedsættes minimumsstørrelsen for bestyrelsen til fire i stedet for de gældende fem medlemmer. Dette sker for at hindre, at afskaffelsen af den offentlige repræsentant alene bevirker, at der i visse situationer skal indsættes en ekstra medarbejderrepræsentant. 28

32 Iværksættere og generationsskifte 20. Henstandsordningen for goodwill skal forbedres Når en virksomhed sælges, opstår der en række skattemæssige spørgsmål. I visse tilfælde er reglerne for nidkære og skaber derfor unødvendig utilfredshed. Den eksisterende henstandsordning for skat af goodwill, når generationsskiftet finansieres ved løbende ydelser, er et eksempel herpå. Som udgangspunkt skal der betales skat ved salg af en virksomhed, hvis der er opbygget udskudte skatter i virksomheden. Ved salg kan det imidlertid aftales, at køber betaler en løbende ydelse til sælger. Sælger får således ikke umiddelbart penge mellem hænderne til at betale skatten med. Sælger kan derfor opnå rentefri henstand med betaling af goodwillskatten. Alle de første løbende ydelser, som sælger modtager fra køber, skal dog gå til afvikling af henstanden. Først når henstanden er fuldt ud afviklet, kan de efterfølgende løbende ydelser tilfalde sælger. Regeringen vil gøre ordningen mere fleksibel. Det skal ske ved, henstanden gradvist nedbringes i takt med, at sælger modtager løbende ydelser fra køber. Sælger vil således kunne beholde en del af de første ydelser, der modtages fra køber. 21. Mulighed for succession for nærtstående medarbejdere I visse tilfælde kan det være en lettelse, at køber af en virksomhed kan træde i sælgers skattemæssige sted og dermed også overtage sælgers skattemæssige forpligtigelser - såkaldt skattemæssig succession. Som reglerne er i dag, er denne mulighed forbeholdt den situation, hvor en virksomhedsejer ønsker at sælge virksomheden videre til et nærtstående familiemedlem. Det er imidlertid ikke givet, at nærtstående familiemedlemmer er de bedste til at drive virksomheden videre. I visse tilfælde er det en nærtstående medarbejder, som har et indgående kendskab til virksomheden, der vil være den naturlige arvtager. Regeringen vil derfor udvide denne mulighed til også at omfatte nære medarbejdere. Ved nære medarbejdere forstås personer, der gennem en vis periode forud for og på tidspunktet for overdragelsen er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. 22. Brug af aktier, aktieoptioner og tegningsretter som aflønning skal gøres lettere For små nystartede virksomheder vejer lønudgifterne tungt og kan være vanskelige at bære, fordi virksomhedens likviditet i opstartsfasen typisk er presset. Det kan i sådanne situationer være en løsning at aflønne medarbejderne med aktier eller aktieoptioner. Det kan samtidig motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats for virksomheden. Regeringen vil derfor forbedre de skattemæssige muligheder for at fremme udbredelse af aktier og aktieoptioner som aflønningsform. 29

33 I dag beskattes aktieoptioner og tegningsretter til aktier på det tidspunkt, hvor optionen eller tegningsretten udnyttes til køb af aktier. Aktier beskattes på tildelingstidspunktet. Det kan indebære, at nogle af aktierne må sælges med det samme for at kunne betale skatten. Regeringen vil udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges, så den ansatte får likviditet til at betale skatten. Beskatningen sker som aktieavance, og selskabet skal ikke have fradragsret. Selskabet skal have valgmulighed med hensyn til, om kun enkelte medarbejdere eller alle skal have tildelt aktieoptioner m.v. Der fastsættes en række betingelser med hensyn til den periode, hvor aktierne skal beholdes, og til hvor meget medarbejderen må modtage pr. år. Yderligere vil der ske en sanering og forenkling af de gældende regler. 23. Etableringskontoordningen skal moderniseres Skattesystemet skal ikke virke som en barriere, men derimod fremme mulighederne for opsparing til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, så flere lønmodtagere kan realisere drømmen om at blive selvstændige. Regeringen vil derfor udvide etableringskontoordningen. Det skal konkret ske ved at: - hæve grænsen for hvor stor en andel af lønnen, der kan opspares/indskydes på en etableringskonto med fradragsret fra 25 pct. til 40 pct. - hæve aldersgrænsen, så etableringskontoordningen kan anvendes, indtil kontohaveren fylder 65 år - give adgang til at indskyde midler på en etableringskonto, indtil fem år efter etablering er sket. Moderniseringen vil ikke alene styrke kapitalgrundlaget for de nye iværksættere i de første svære år. Den vil også tage højde for, at mange først har mod på at starte virksomhed i en sen alder, når de har opnået en solid viden inden for et givent forretningsområde. Meningen med efterbeskatning er ikke, at man skal straffes, fordi man har været nødt til at opgive drømmen om at etablere sig som selvstændig. Regeringen vil derfor også lempe efterbeskatningen af etableringskontomidler, der hæves uden efterfølgende etablering. Det skal ske ved, at tillægsprocenten nedsættes fra fem pct. til fire pct. i lyset af den lavere markedsrente og ved, at der tages højde for, at fradragsværdien af indskuddene kun er ca. 33 pct., når indskuddene er foretaget i 2002 og senere. Regeringen vil iværksætte et analysearbejde med henblik på at gøre det muligt at anvende etableringskontomidler til start af selvstændig erhvervsvirksomhed i selskabsform. 30

34 24. Tidsbegrænsning for fremførsel af underskud og tab skal ophæves Det er en svær proces at starte en ny virksomhed. Det kræver en stor indsats og belønningen er ofte ikke umiddelbart inden for rækkevidde. Nystartede virksomheder vil typisk køre med underskud i den første vanskelige opstartsperiode. Det gælder ikke mindst højteknologiske og forskningstunge virksomheder. Regeringen ønsker, at skattesystemet tager hensyn til denne situation. Har et selskab eller en skatteyder negativ skattepligtig indkomst i ét år, kan underskuddet efter gældende regler fremføres til modregning i de efterfølgende fem års skattepligtige indkomst. For visse nystartede virksomheder, eksempelvis inden for biotek, kan der gå meget længere, før der kommer overskud. Den tidsbegrænsede mulighed for at fremføre underskud kan således skabe problemer især for de nystartede virksomheder. Regeringen vil derfor ophæve tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab, der opstår fra og med indkomståret Successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver hæves Ved generationsskifte af en virksomhed er det væsentligt, at virksomhedens likviditet ikke belastes som følge af skat på sælgers avancer ved salget. Det kan opnås ved, at køber indtræder i sælgers skattemæssige stilling (succession). Som privatperson er det dog efter gældende regler ikke muligt at indtræde i den skattemæssige stilling i selskaber, hvis indtægt eller kapital i det væsentlige vedrører finansielle aktiver. Succession kan ikke ske, hvis mindst 25 pct. af selskabets indtægter eller kapital vedrører finansielle aktiver. Velkonsoliderede virksomheder vil imidlertid ofte have en pæn beholdning af finansielle aktiver. En så lav grænse som 25 pct. kan derfor vanskeliggøre videreførelsen af en ellers veldrevet og rentabel virksomhed. Regeringen vil derfor hæve grænsen fra 25 pct. til 50 pct., så det også er muligt at succedere ved overtagelse af virksomheder med en pæn beholdning af finansielle aktiver. 31