Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland
|
|
- Tove Frida Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland
2 2 Indholdsfortegnelse: Baggrund for projektet Side 3 - Baggrund for valg af målgruppe Side 3 - Forundersøgelser Side 4 o Resultater af litteraturstudie Side 4 o Resultater fra fokusgruppeinterview Side 4 Valg af indsats Side 5 - Helbredstjek Side 6 Indhold i projekt Sund-Mand Side 6 - Stratificering Side 7 - Målgruppe Side 7 - Kommunale opfølgende tilbud Side 7 - Formidling af tilbud Side 8 Evaluering Side 8 Økonomi Side 9
3 3 Baggrund for projektet Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune blev i maj 2011 enige om, at lave et projekt om egenomsorg i forbindelse med etableringen af Ringkøbing Sundhedshus. Sundhedsstyrelsen definerer egenomsorg som: At udøve egenomsorg betyder, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. Egenomsorg kan bl.a. ske ved at inddrage patienten eller borgeren i beslutninger om den sundheds- og socialfaglige indsats. Egenomsorg handler således om at inddrage patienten eller borgeren i indsatsen og få ham/hende til at tage medansvar for egen sundhed. For at opnå mest mulig sundhed for pengene er det nødvendigt at udforske og udvikle egenomsorgen. Med et afsæt i et fælles økonomisk fundament, ønsker Region Midtjylland og Ringkøbing- Skjern Kommune sammen at sætte fokus på sundhed og styrkelse af egenomsorgen hos borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Baggrund for valg af målgruppe Ringkøbing-Skjern Kommune har ca borgere. Af Sundhedsprofilen Hvordan har du det 2010 fremgår det, at 7 % af den voksne befolkning i Ringkøbing-Skjern Kommune har diabetes (Type 1 og 2) svarende til borgere. Dette er en stigning på 3% fra Andelen af borgere med diabetes er signifikant større end i hele befolkningen i Region Midtjylland. I Ringkøbing-Skjern Kommune er 39 % af befolkningen (14.000) moderat overvægtige, hvilket er en stigning på 2 % siden Ligeledes er andelen af svært overvægtige steget fra 14 til 17 % (6.200). Overvægt kan medføre forøget risiko for en række kroniske sygdomme. Bl.a. diabetes. Endvidere ønsker 19 % af den del af befolkningen, der er moderat overvægtige i høj grad at tabe sig, og 53 % af svært overvægtige ønsker i høj grad at tabe sig. Graden af overvægt har bl.a. en sammenhæng til kost og motion. I Ringkøbing-Skjern Kommune vil 57 % af befolkningen gerne være mere fysisk aktiv. I dag dyrker 46 % af befolkningen idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden, svarende til at befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune 4,1 dage om ugen er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Der har været et politisk ønske i Ringkøbing-Skjern Kommune om at fokusere på mænds sundhed. Mænd lever kortere og mere usundt end kvinder. Samtidig er det en udfordring, at rekruttere mænd til traditionelle livsstilsinterventioner. Målgruppen for dette projekt er mænd i alderen år. Indsatsen skal fokusere på at rekruttere og understøtte mænd, der har behov for at ændre livsstil, men som ikke helt kan motivere sig selv. Hvilket tilbud skal der til for at hjælpe dem i gang med at leve sundere og yde bedre egenomsorg? Forundersøgelser - Litteraturstudie og Fokusgruppeinterview. For at kvalificere og sikre at projektets indhold målrettes behovet og efterspørgslen, blev det tidligt i projektfasen besluttet at udarbejde et litteraturstudie og afholde et fokusgruppeinterview med mænd i den erhvervsaktive alder.
4 4 Litteraturstudiet fokuserede på den nyeste videnskabelige litteratur om sundhedsinterventioner rettet mod erhvervsaktive mænd i risiko for at udvikle type 2 diabetes. 1 Fokusgruppeinterviewet blev foretaget som semistruktureret interview med fokus på, hvad målgruppen (ressourcestærke mænd) forstår ved sundhed og hvad der motiverer dem til at leve sundt. Resultater af litteraturstudie Litteraturstudiet blev udarbejdet af KORA i foråret Undersøgelsesspørgsmålet i forbindelse med litteraturstudiet var: Hvilke interventioner med god effekt for erhvervsaktive mænd beskrives i den videnskabelige litteratur? Det overordnede formål med litteraturstudiet var at skabe et anvendeligt overblik over den nyeste forskning omkring sundhedsinterventioner mod diabetes og overvægt med særlig fokus på erhvervsaktive mænd. Konklusion på studiet viste, at der mangler viden om effekten af interventioner for mænd. Der findes ikke evidens for, at interventioner rettet specifikt mod mænd har bedre effekt for mænd, end interventioner rettet mod hele befolkningen. Selvhjælps-manualer, video og andet informationsmateriale synes at være brugbare når det omhandler rygestop. I forhold til kostændringer og fysisk aktivitet ved man også at kombinationen mellem kostvejledning og kolesterolmåling, reducere effektivt fedtindtaget for mænd. Der ligger følgende anbefalinger fra studiet: Målinger af kolesterol i kombination med ændring af ernæring og motion ser ud til at virke godt for mænd, adfærdsændringsværktøjer i forhold til diabetes og vægttab og ligeledes internetbaserede vægttabsinterventioner som indeholder adfærdsændringsværktøjer ser også ud til at være oplagt for mænd. Arbejdspladsinterventioner, hvor både fysisk aktivitet, ernæring og miljø indgår samtidig har større effekt end interventioner, hvor blot en eller to interventioner anvendes. Konkrete, nedskrevne sundhedsmål i en virksomheds sundhedspolitik med opfølgning vil muligvis kunne vise effekt. På kort sigt ved man at følgende virker: Arbejdsplads sundhedsinterventioner med fokus på forbedring af mænds ernæring har en mindre, men ret sikker effekt på kort sigt. Arbejdsplads sundhedsinterventioner med fokus på forbedring af mænds fysiske aktivitet har en mindre, men ret sikker effekt på kort sigt. Resultater fra fokusgruppe interview Fokusgruppe interviewet blev afholdt i maj 2013, ud af 14 tilfældigt udvalgte erhvervsaktive mænd blev 7 mænd mellem 38 og 60 år interviewet. Interviewet blev afholdt af udviklingskonsulenter fra Det nære Sundhedsvæsen i Region Midtjylland og Sundhedscenter Vest Ringkøbing-Skjern Kommune. Hovedemnerne og analyserne i interviewet fremgår i nedenstående: 1 Sund mand - litteraturstudiet
5 5 Det sunde liv; Handler om at nyde livet, komme ud i frisk luft, få et glas vin, føle sig godt tilpas og få afklaret ting som stresser en. At få afladet, det vil sige at have fokus på den mentale sundhed. Der var enighed om, at man selv har et ansvar for egen sundhed, men at det offentlige har et overordnet ansvar med henblik på struktur, information m.m. Motivation til ændring af sundhedsadfærd; Flere mænd øver sig hjemme i at ændre adfærd med henblik på kosten, motivation til at ændre adfærd på motionsområdet ligger for flere i, at de bliver kendt med at de er i risikogruppe for evt. livsstilssygdomme, det der virker er at de får pistolen for panden fra lægen. Opbakning hjemmefra ex. ægtefælle betyder rigtig meget i forhold til fastholdelse af ny adfærd. Kost og motionsvaner; Kosten siges der ikke så meget om alle forsøger at leve sundere via kosten. Generelt er der enighed om at motion skal man motiveres til at lave med et skjult formål ex. vandretur med fortælling, storbyferie, hvor man går meget, geocaching m.m. Alkoholvaner Alkohol synes ikke at være et problem blandt informanterne, de holder sig indenfor SST anbefalinger, men er dog enige om at alkohol bliver brugt i sociale sammenhænge og der drikke mere alkohol i weekenden end til hverdag. Hvordan skal et tilbud til mænd se ud? Der skal være et formål med motion, det skal være socialt relateret. Tilbud til mænd, skal etableres i samarbejde med eksisterende foreninger det skal ikke være kommunale tilbud (kommunens opgave er at støtte foreningslivet). Motionstilbud er godt, hvis det appellerer til samme målgruppe eksempelvis overvægtige mænd, at man ligner hinanden i gruppen. Der bliver foreslået kommunale arrangementer som fælles cykelture, vandreture og tilbud, som henvender sig til børn, der kan tage deres fædre med. Markedsføringen skal fokuseres der, hvor mændene færdes, lokalaviser, genbrugspladsen, maskinhandleren, tømmerhandleren, bilforhandlerne m.m. Madlavningskurser er en god ting generelt skal kurser hedde noget med på den fede måde eller andet med en skæv vinkel. Valg af indsats På baggrund af ovenstående undersøgelser er det besluttet, at sætte fokus på motivationen for livsstilsændringer hos de 40 til 50-årige mænd i Ringkøbing Skjern Kommune samt arbejde videre med at udvikle tilbud specielt til målgruppen med særligt fokus på samarbejde med foreninger. De fleste mænd mellem 40 og 50 år er i fuld gang på arbejdsmarkedet og andre i fuld gang med et karriere forløb, derfor kan fokus på egen sundhed være et uopmærksomt område. Derudover ved vi også, at mænd, ligesom kvinder i alderen mellem år har risiko for en form for overgangsalder, som kan medføre ændring af stemningsleje, nedsat energi og træthed og risiko for eksempelvis hjertesygdomme. Fokusgruppeinterviewet fortæller, at de mænd, der ikke selv kan finde motivationen til at leve sundt giver udtryk for, at de har brug for en pistol for panden. Det betyder, hvis de får bevis for, at de er i risiko for at udvikle kroniske sygdomme vil de selv tage fat og ændre deres livsstil.
6 6 Der er derfor i dette projekt valgt en model, hvor de årige mænd tilbydes et helbredstjek i Sundhedshuset (Ringkøbing). Hvis resultaterne af testen viser, at mændene er i risiko for at udvikle en kronisk sygdom bliver de bedt om at kontakte deres læge med henblik på en opfølgende samtale. Samtidig arbejdes der med at tilrettelægge kommunale tilbud til målgruppen, lave en målrettet kommunikation omkring kommunens tilbud, samt skabe samarbejde med relevante lokale foreninger. Helbredstjek Der er gjort erfaringer med anvendelse af helbredstjek i Tjek dit Helbred i Randers Kommune, som har rødder i Sundhedsprojekt Ebeltoft. Ebeltoft kommune gennemførte fra 1991 et projekt med forebyggende helbredssamtaler / undersøgelser for borgere i Ebeltoft kommune. Projektet omfattede årige borgere, som igennem helbredsundersøgelser i sundhedscenteret fik klarlagt om de var i risikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme så som KOL, diabetes og hjertekarsygdomme. Formålet var, at man så tidligt som muligt kunne påbegynde omlægning af livsstil eller initiere behandling og på den måde undgå at symptomerne udviklede sig. Økonomisk set kunne der være penge at spare, idet forebyggende indsatser ofte er billigere end behandling og en yderligere gevinst kunne være højere livskvalitet for borgerne. Indhold i projekt Sund-mand Alle mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune i alderen år inviteres af kommunen til en helbredsundersøgelse i Sundhedshuset i Ringkøbing. Mændene inviteres hvert 5. år, når de fylder hhv. 40, 45 og 50 år. Med invitationen udsendes link til udfyldelse af elektronisk spørgeskema inden undersøgelsen. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om selvvurderet helbred, mental sundhed samt kost, rygning, alkohol og motionsvaner. Helbredsundersøgelsen indeholder: - Højde - Vægt - Taljemål - Blodtryk - Fingerprik: o Kolesterol o Langtidsblodsukker - Spirometri - Kort konditest Borgeren får en resultatfolder med i hånden efter endt helbredstest. Resultaterne af deres helbredsundersøgelse står i denne folder. For dem, der viser sig at være risikanter (i risiko for at udvikle en kronisk sygdom) vil der stå, at de skal tage kontakt til egen læge for at få en tid til en opfølgende forebyggende helbredssamtale. Kommunen tilbyder opfølgende kurser ift. ex. rygestop, vægtstop/tab, motion osv. målrettet målgruppen med fokus på inddragelse af egne ressourcer og ændring af vaner.
7 7 Stratificering risikanter/ikke risikanter Der opstilles en række kliniske kriterier for, hvornår en deltager i helbredsundersøgelsen vurderes at være risikant og dermed bedes bestille tid til en opfølgende samtale hos egen læge: Kliniske kriterier Sys BT > 140 eller Dia BT > 95 Hjertescore > 5% (beregnet som 60 år) HbA1c > 42 mmol/mol totalkolesterol > 6 mmol/l LDL-kolesterol > 6 mmol/l LFU under normal niveau Helbredssamtalen hos den praktiserende læge Helbredssamtalen defineres som en aftalt specifik forebyggelsesindsats, som gives til patienter, der, på baggrund af resultaterne af en helbredsundersøgelse på det kommunale sundhedscenter, vurderes at være i væsentlig risiko for at udvikle diabetes (forhøjet HbA1c) eller hjertekarsygdom (forhøjet blodtryk, total cholesterol, skæv lipidprofil, forhøjet samlet hjerte SCORE). Hvis en patient på baggrund af gennemført helbredsundersøgelse i det kommunale sundhedscenter vurderes i risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller diabetes bliver patienten bedt om at bestille en tid til en opfølgende samtale hos egen læge. Samtalen foregår i lægens konsultation og kan ikke gennemføres af klinikpersonale. Foruden lægens almindelige baggrundsviden om borgeren fra tidligere konsultationer, får lægen inden samtalen elektronisk tilsendt en kopi af resultaterne fra helbredsundersøgelsen. Med henblik på at identificere behov for forebyggende og behandlende indsatser skal samtalen tage udgangspunkt i Resultaterne fra helbredsundersøgelsen. Målgruppe Fordeling og antal mænd i alderskategorierne 40, 45 og 50 år i Ringkøbing-Skjern Kommune i Fødselsår Alder i 2014 Antal år år år 330 Antal i alt 1195 Hvis alle alderskategorierne inkluderes og deltagerprocenten ligger på 50%, vil der årligt skulle foretages ca. 600 helbredsundersøgelser i sundhedshuset. Et tal, der vil være faldende over årene, da årgangene bliver mindre. Kommunale opfølgende tilbud Udover helbredsundersøgelsen til mændene har kommunen en række opfølgningstilbud designet til målgruppen.
8 8 Den sundhedspædagogiske tilgang til tilbuddene vil lægge sig op ad lærings- og mestringsprincipperne, som har udgangspunkt i det aktive medborgerskab. Disse principper er i forvejen kendte og implementeret på Sundhedscenter Vest. Den afklarende samtale vil være omdrejningspunktet i det kommunale tilbud. Den afklarende samtale skal støtte mændene i at få klarhed over egne behov, og være med til at starte en udviklingsproces med henblik på ændring af adfærd. Derudover får fagpersonen også en viden om den enkelte mands behov under samtalen dette kan anvendes i støtte af adfærdsændring og den viden der indsamles kan ligeledes anvendes i planlægning af tilbud målrettet mænd eksempelvis i samarbejde med foreninger m.m. Få styr på rygestoppet: Efter en afklarende samtale med en rygestopinstruktør, planlægges i samarbejde, hvilket rygestopforløb der passer bedst til borgeren (manden). Få styr på vægten: Efter en afklarende samtale med en sundhedskonsulent afklares i samarbejde, hvilke aktiviteter borgeren skal have gang i som en del af et vægttabsforløb, det kan være et gruppeforløb eller et individuel tilpasset forløb med fokus på kost og motion. Få styr på motionsvanerne: Efter en afklarende samtale med en sundhedskonsulent får borgerne i samarbejde styr på egne fremtidige motionsvaner. Få styr på konditallet: I samarbejde med en fysioterapeut kan borgeren få målt sit kondital og planlægge fysisk aktivitet i fremtiden. Få styr på alkoholvanerne: Via samtaler med en forebyggelses konsulent på misbrugsområdet får borgeren vejledning til, hvordan man ændrer alkoholvaner. Derudover skal der fokus på kommunens samarbejde med foreningsområdet, som skal styrkes. I samarbejde skal der etableres tilbud målrettet mænd med særlig risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Ligeledes skal der planlægges kontinuerlige events i samarbejde med relevante aktører DGI, lokale foreninger, naturvejlederne m.fl. cykelløb/ture, vandreture, geocaching, som motiverer mænd til at deltage sammen med deres børn. Vi ved fra fokusgruppeinterviewet, at det er væsentlig at benævne aktiviteterne, så man får lyst til at deltage. Det vil sige et tilbud om fysisk aktivitet kan kaldes noget i retning af mandehørm eller lignende, som er med til at inspirerer til mænds deltagelse. Formidling af tilbud Flere af de tilbud, der blev efterspurgt i fokusgruppeinterviewet er tilbud kommunen allerede har, der er blot manglende kendskab i målgruppen til tilbuddene. Der er således behov for at arbejde med formidlingen af tilbuddene til målgruppen. Når mændene kommer ind i Sundhedshuset og får foretaget helbredsundersøgelsen er det en god mulighed for at annoncere, informere og fange deres opmærksomhed i forhold til de mange forskellige kommunale tilbud, der kunne være relevante for dem.
9 9 Evaluering Der udarbejdes en procesevaluering i forhold til udviklingen af helbredstjekket, rekruttering og deltagelse i projektet. Samt udviklingen og anvendelsen af de kommunale opfølgende tilbud. Derudover laves der en effektevaluering, der som basis indeholder data fra spørgeskemaerne samt testresultater fra deltagerne. Deltagerne i år 1 er testgruppe og deltagerne i år tre er kontrolgruppe. Deltagerne i år et vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema i år tre. På denne måde er det muligt at se, om der er sket en ændring efter deltagelse i projektet samtidig med, det er muligt at sammenligne deres resultater med resultaterne fra kontrolgruppens indledende spørgeskema. År 1 Testgruppe inviteres og undersøges År 2 drift År 3 Kontrolgruppe inviteres og undersøges Testgruppe udfylder opfølgende spørgeskema Økonomi Der er afsat 1,5 mio kr. til projektet over en treårig periode. Udgifter: Etablering af undersøgelseslokale Lønudgifter til personale, der foretager helbredsundersøgelserne og de opfølgende tilbud Måleudstyr ifm. helbredsundersøgelserne Administration Udover driftsbudgettet finansierer Nære Sundhedstilbud litteraturstudiet ( kr.), samt kr. til monitorering af projektet. Der skal søges yderligere midler til evalueringen af projektet.
31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereDelevaluering Projekt Sund Mand
R A P P O R T Delevaluering Projekt Sund Mand Udarbejdet af Sundhedscenter Vest August 2015 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereNyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.
Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereGodkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud
Punkt 12. Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud 2017-012717 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereVedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)
ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i
Læs mereFå sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.
Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,
Læs mereLigestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)
Ligestillingsudvalget d. 2. maj 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) 1 Det nationale forebyggelsesråd Forebyggelsestilbud til borgere med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereLiv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.
Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereUS mand. Sund Mand. Evalueringsrapport AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
US mand Sund Mand Evalueringsrapport 2017 2 Kolofon Titel Sund Mand Undertitel Evalueringsrapport 2017 Forfatter(e) Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman Afdeling Institut for Folkesundhed Udgiver Aarhus
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereStatusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet
Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet 1. Baggrund: Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de sidste 20 år. Sundhedsstyrelsen skriver i deres rapport om ulighed i sundhed, at der blandt personer
Læs meredårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle
Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereDit Liv Din Hverdag. Satspulje: Styrket Rekruttering til Kommunale Sundhedstilbud
Dit Liv Din Hverdag Satspulje: Styrket Rekruttering til Kommunale Sundhedstilbud 2017-2020 Stephan Klimt Hymøller, ergoterapeut stp10@esbjergkommune.dk Christina Mischorr-Boch, sygeplejerske, cand. scient.san.publ.
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereGør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereUdvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kl den 11. juni 2019
Perspektiver på projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) - Systematisk og målrettet opsporing og forebyggelse af livsstilssygdomme i primærsektoren Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereStatus på sundhedsområdet 2016
Status på sundhedsområdet 1. Patientrettet sundhed a) LEV LIVET med en kronisk sygdom/metabolisk syndrom b) Svær KOL rehabilitering c) Café Rend og Hop d) Kost og diætvejledning 2. Borgerrettet sundhed
Læs mereNotat om. Forebyggende helbredssamtaler/undersøgelser i Randers Kommune. 10. maj 2011
Notat om Forebyggende helbredssamtaler/undersøgelser i Randers Kommune 10. maj 2011 Baggrund... 3 Formål... 4 Indhold... 5 Målgruppe for projektet... 5 Forløb for borgeren... 5 Indholdet af spørgeskemaet...
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Lyngby-Taarbæk Kommune, de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune og Diabetesskolen
Læs mereKan velfærdsteknologi bruges til sundhedsfremme og forebyggelse?
Kan velfærdsteknologi bruges til sundhedsfremme og forebyggelse? Til hvilke borgere og til hvad skal kommunerne stille velfærdsteknologi til rådighed? Birgitte Holm Andersen, sundhedschef, Favrskov Kommune
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mere1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereMental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:
Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:
Læs mereLighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG
Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereR A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg
R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereKompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL
Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mere