Et tilbageblik erne.

Transkript

1 Et tilbageblik erne. Helsinge Borgerforening tog i 1961 initiativ til at afholde et orienterende møde om et eventuelt fjernvarmeanlæg i Helsinge. På et offentlig møde 9. maj på Helsinge Hotel mødte ca. 90 grundejere. 82 stemte for at der blev nedsat et arbejdsudvalg og følgende valgtes: Fuldmægtig G.H.Staun. Malermester Børge Askly. Arkitekt Robert Svendsen. Blikkenslagermester Svend Mortensen. Ejendomshandler Chr. Grønkjær. E. Rasmussen, Fredericia, bistod med teknisk rådgivning og senere udførelse. Den første bestyrelse. Den 30. oktober 1961 blev der holdt stiftende generalforsamling i Helsinge Fjernvarmeselskab. 28 af de ca. 30 forbrugere gik ind for oprettelse af selskabet. Som medlemmer af bestyrelsen valgtes: Ejendomshandler Chr. Grønkær. Malermester Børge Askly. Blikkenslagermester Svend Mortensen. Købmand Helge Brixtofte. Samt Pantefoged Sv. Gregersen. (udpeget af sognerådet) Til suppleanter valgtes: Tømrermester Carl Nielsen. Tømrermester Aksel Petersen. Købmand Helge Brixtofte blev valgt til formand. Den 6. september 1962 blev det vedtaget at købe grund på Rundinsvej for kr Den 22 september 1962 blev det vedtaget at det skulle koste 700 kr. at blive tilsluttet. Den 15. november 1962 kl. 15 blev anlægget indviet. Der blev skænket et glas vin, en pilsner og uddelt cigarer. Leif Henriksen blev ansat som varmemester med en månedsløn på 750 kr. Prøvetid på 6 måneder. Den 11. februar 1963 var der tilsluttet 40 forbrugere Ved generalforsamlingen den 27. september 1963 blev det oplyst, at der var tegnet kontrakt med 213 forbrugere, men endnu kun tilsluttet 125. Oliepriser i Olien kostede sidst i 1963 så meget som 157 kr. pr. ton med fradrag af en rabat på 49 kr. eller netto 108 kr. pr. ton. I slutningen af 1963 og i begyndelsen af 1964, var der problemer hos en del forbrugere med at få tilstrækkelig varme, trods en fremløbstemperatur på grader fra varmeværket. Regnskabet balancerede med ,50 kr. ved udgangen af varmeåret 1963/64. I blev det nødvendigt at foretage en tilbygning til varmecentralen. Herunder også at anskaffe en ny kedel. Af protokollen for bestyrelsens møde i marts 1966 fremgår, at det vedtoges at søge den mindste kedel, der nu er taget op, solgt. Den averteres i Berlingske Tidende og Gartnertidende. Prisforlangende kr., men kan måske indbringe kr. Sidst i 60 erne foretog E. Rasmussen de nødvendige reparationer på ledningsnettet fra 1962 til 1963, uden beregning for Helsinge Fjernvarme. Udvidelse af forsyningsområdet. maj 1967 blev det besluttet, at udvide forsyningsområdet set i forhold til kommunens opførelse af plejehjem, udstykning af præstegårdsjorden, Boagergård og skole-

2 udvidelse. Udvidelsen blev anslået til ca. 2,3 mio. kr. Grundejerforeningen Helsinge Vest rettede i 1969 henvendelse til bestyrelsen for at få en drøftelse om fjernvarmelevering prisudvikling m.m. Der var forslag om at lade kommunen overtage fjernvarmeværket. Blev dog nedstemt på generalforsamlingen i september erne. Der blev i 1970 brugt en del kræfter på, at få mellemværendet med E. Rasmussen bragt ud af verden. Firma E. Rasmussen havde i 1979 overdraget sin fjernvarmeafdeling til firma Bruun & Sørensen. De ønskede derfor at afvikle arbejdspladserne i Helsinge. Gæld på veksler. august 1970 blev det oplyst, at fjernvarmeselskabets gæld til E. Rasmussen udgjorde kr., heraf kr. på en veksel til forfald medio september. Der var stillet forslag om, at gælden blev nedskrevet til 1,3 mio. kr., som forrentes med 8 % p.a. og afdrages med kr. i 1972 og derefter med kr. i de efterfølgende 6 år. Forslaget blev efter afstemning vedtaget. Allerede i 1971 havde bestyrelsen drøftelser med Dansk Data Service om edbbehandling af varmebidrag og regnskab. Det blev besluttet at overgå til edbbehandling. Gennem første halvdel af 70 erne blev en del af værkets gæld finansieret ved veksler. Også veksler garanteret af bestyrelsens medlemmer. Det var ingen holdbar situation. En væsentlig faktor for den dårlige økonomiske situation var en afkortning af betalingsfristen på olie fra 90 til 30 dage samt en meget stor stigning af prisen på olie og el. Forskudsbetaling. I 1974 forudbetalte Helsinge Kommune et beløb svarende til et halvt års forbrug på de kommunale ejendomme. Denne håndsrækning medførte, at der ikke skulle opkræves en ekstra måneds varmebidrag i december måned samt, at der kunne ske en nedsættelse af a conto beløbene fra januar måned med 10 %. Ved generalforsamlingen i september 1974 blev købmand Helge Brixtofte hidtidig formand ikke genvalgt. I 1977 blev et større renoveringsarbejde af ledningsnettet sat i gang. Arbejdet omfattede ca 20 % af ledningsnettet og havde en værdi på ca.3,2 mio. kr. Thermofotografering af ledningsnettet blev første gang taget i anvendelse i Forslag fra Helsinge Vest. En række forslag fra Grundejerforeningen Helsinge Vest blev behandlet på en ekstraordinær generalforsamling i november Herunder bl.a. et forslag om at optage forhandlinger med Helsinge Kommune om at overtage fjernvarmeselskabet. Bestyrelsen havde forslag om optagelse af lån på 3 mio. kr. til fortsat renovering af ledningsnettet. Alle forslag blev vedtaget. Bestyrelsen træder tilbage. Umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling besluttede den samlede bestyrelse at træde tilbage, da man fandt dette rigtigst set i forhold til den mistillid der var fremført på generalforsamlingen. Året 1979 sluttede derfor med en ny ekstraordinær generalforsamling i december, hvor en ny bestyrelse blev valgt.

3 1980 erne. maj 1980 godkendte de tilstedeværende, at den hidtidige afregningsform blev ændret. Ændret afregningsform. Hidtil havde den variable afgift været fastsat efter forbruget af m3 fjernvarmevand og den faste afgift været fastsat på baggrund af m2 hedeflade (radiatoroverfladen). Bestyrelsen fik mandat til at arbejde videre med indførelse af kaloriemålere, hvorefter den enkelte forbruger kun betaler for netop sit forbrug, og den faste afgift beregnes på baggrund af m3 opvarmet rumfang. Dette er fortsat gældende. For at forbedre driftsøkonomien blev fremløbstemperaturen sænket væsentligt. Helsinge Fjernvarme var nok et af de første værker, der gjorde dette. Efterfølgende har en del værker meldt ud om, at de kørte som lavtemperaturværk. Der var fortsat problemer med kvaliteten af det arbejde edb-servicebureauet udførte. Det blev besluttet at skifte edb-bureau. 80 erne blev det årti, hvor en væsentlig del af hovedledningerne, samt en del stikledninger blev renoveret for at forbedre værkets driftsøkonomi. Investeringerne blev finansieret ved lån, og det lykkedes langt hen at få en væsentlig bedre driftsøkonomi, bl.a. på grund af mindre ledningstab. Renoveringsplan. Renoveringerne blev foretaget ud fra Renoveringsplan for fjernvarmeforsyningen, som COWI-Consult havde været rådgiver på. Efter overgang til afregning efter MWhtimemålere og rumfang blev taksten pr. 5. oktober 1981 fastsat således: 443,31 kr. pr. MWh 12,28 kr. pr. m3 rumfang. Ordet varmeplan begyndte at dukke op ved årtiets begyndelse. I 1982 overtog værket selv arbejdet med forbrugerregnskab m.m. I 1982 havde Helsinge Kommune tilkendegivet, at der ikke kunne forventes at være flertal i byrådet for en overtagelse af Helsinge Fjernvarme. På generalforsamlingen i september 1982 kom følgende ændrede forslag til afstemning: Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen inden næste ordinære generalforsamling at søge udarbejdet en oversigt over konsekvenserne ved selskabets opløsning. Dette forslag blev vedtaget med 52 stemmer for, 1 imod og 17 som hverken stemte for eller imod. Udskiftning af kedler blev foretaget i 1983/84. På generalforsamlingen i september 1983, blev redegjort for konsekvenserne af en nedlæggelse af Helsinge Fjernvarme. Det væsentligste var, at den enkelte forbruger hæfter for en andel af de kommunegaranterede lån. Redegørelsen blev i øvrigt indgående drøftet og enstemmigt godkendt. Første behandling af vedtægtsændringer blev foretaget. Ved den vejledende afstemning blev ændringerne vedtaget med stort flertal. På den ekstraordinære generalforsamling i november måned blev ændringerne enstemmigt godkendt. Kongensgaveblokkene tilsluttes. Renoveringsplanen blev overhalet, da Kongensgaveblokkene med 192 boliger blev tilsluttet i Der var tale om 6 blokke fordelt på 2 ejerforeninger. Den ene forening var den udfarende kraft i tilslutningen til fjernvarme. Det var en markant forøgelse af antallet af forbrugere og til gensidig økonomisk gevinst for såvel de

4 nye som for de gamle forbrugere. Forbrugsmønsteret i de enkelte blokke viste sig at være meget forskelligt i de første år. Undersøgelser om andre brændsler: Flis, Halm, Slopolie, Fiskeolie, Solenergi og sågar nordiske bræddehytter. Alle muligheder blev gennemgået i disse år for at finde det mest økonomisk egnede. Åbent hus blev for første gang holdt lørdag den 2. juni Ca. 200 interesserede besøgte varmecentralen. Arbejdet med etablering af fjernvarme til Birkely blev begyndt i Haragergård kom med på strengen i De første tanker om decentrale kraftvarmeværker var fremme i Dog med et langt tidsperspektiv. Varmeværket på Rundinsvej blev i 1988 bygget om til fyring med naturgas erne. De første drøftelser om levering af varme fra kraft-varmeværket i Hillerød blev ført i Afkølingsproblematik. I 1990 blev det besluttet at indføre en rabat ved afkøling over 35 o C og et tilsvarende tillæg ved afkøling under 25 o C. Denne beslutning havde også baggrund i et ønske om en forbedring af driftsøkonomien, som netop kunne blive bedre, når returvandet havde en lav temperatur. I 1991 var der kontakt mellem Helsinge Fjernvarme og IFV-Energi om tilslutning til kraft-varmeværket i Hillerød. maj 1991 blev det godkendt, at bestyrelsen kunne arbejde videre med en aftale med IFV-Energi om levering af varme fra det decentrale kraft-varmeværk i Hillerød. I slutningen af 1991 oplyser IFV-Energi, at Energistyrelsen har givet afslag på levering af varme fra Hillerød. En samfundsøkonomisk beregning havde vist, at det ikke ville være rentabelt. I slutningen af 1992 meddelte Energistyrelsen, at Helsinge Fjernvarme inden udgangen af 1996 skal være tilsluttet et decentralt naturgasfyret kraft-varmeværk i Helsinge. Baggrunden herfor var en landsdækkende varmeplan, der stort set opdelte landet i perioder for konvertering / opførelse af kraft-varmeanlæg med forskellige brændselstyper, som f.eks. halm, flis og naturgas. Lokalt kraft-varmeværk. Bestyrelsen besluttede derfor selv at arbejde videre med tanken om et lokalt kraftvarmeværk. Det blev ved et møde med Helsinge Kommunes økonomiudvalg fastslået, at kommunen ønskede et nyt kraft-varmeværk placeret ved rensningsanlægget på Skovgårdsvej og, at kommunen sandsynligvis ville være interesseret i at overtage den nuværende grund m.m. på Rundinsvej. Resultatet blev, at grunden på Skovgårdsvej blev købt af Helsinge Fjernvarme til vurderingsprisen, og at grunden på Rundinsvej blev solgt til Helsinge Kommune for ejendomsvurderingen, men da skorstenen skulle fjernes for Helsinge Fjernvarmes regning blev der ikke meget ud af det. Endelig beslutning om en kommunegaranti til kraft-varmeværket ville der først blive taget stilling til, når der forelå et projektforslag. Cowi-Consult blev anmodet om at udarbejde et projektforslag for et forbrugerejet kraft-varmeværk. Område 2. For Område 2 den vestlige del af Helsinge mellem det nuværende forsyningsområde, Kildevejen og Vestergade - blev der foretaget beregninger for at finde ud af,

5 om området skulle forsynes med naturgas eller med kraftvarme. Beregningerne såvel samfundsøkonomisk som driftsøkonomisk - faldt ud til fordel for kraftvarme. Økonomien i kraftvarmeprojektet kunne i øvrigt forbedres ved en udvidelse af forsyningsområdet med område 2, ligesom en beslutning fra Helsinge Kommune om tilslutningspligt udløste et statstilskud til nyt transmissionsnet. Skitseprojekt for kraft-varmeværket blev udarbejdet i begyndelsen af Projektet blev lavet af arkitekt Karl Henning Sørensen. Vedtægtsændringer og bemyndigelse til at arbejde med kraftvarmeværk. februar 1993 blev de nødvendige vedtægtsændringer gennemgået ved en første behandling. De blev endeligt vedtaget i marts måned. Hele problematikken med etablering af kraft-varmeværk blev gennemgået i februar måned. Formanden begrundede bestyrelsens indstilling: Helsinge Fjernvarme gennemfører Kraft-varmeprojektet og står for den fremtidige drift; dog bemyndiges bestyrelsen til at indgå aftale med det selskab, der kan levere kraft-varme på bedst mulige vilkår. Resultatet af afstemningen blev 58 ja og 1 blank, hvorefter forslaget var vedtaget. Samarbejde med Helsinge Vandværk. I 1993 blev der etableret et samarbejde med Helsinge Vandværk. Fra dette år har Helsinge Fjernvarme varetaget den daglige administration for vandværket. Et samarbejde der fortsat eksisterer til stor tilfredshed for begge værker. Planlægning, udbud og licitation af kraftvarmeværk fortsatte gennem hele Licitation blev foretaget som fagentrepriser, hvor maskinentreprisen som den største blev vundet af BWSC. Det første spadestik blev taget den 20. april 1994 og indvielse fandt sted den 22. februar 1995, altså en forholdsvis kort etableringsfase. Produktionstal. Om den mulige produktion kan fortælles: Gasmotorerne som er Ulstein-Bergen motorer - kan levere 7,6 MW varme og producere 6,12 MW el. Kedlerne, der er et supplement til gasmotorerne, kan levere 12 MW varme. Akkumuleringtanken rummer ca m3 varmt vand. Det svarer til ca. 70 MWh varme, der ligeledes svarer til ca. 7 timers varmeforbrug på en kold vinterdag. Hvad kostede det? Af nøgletal for byggeriet kan nævnes: Grund og bygninger har kostet ca. 16,5 mio. kr. Motorer og kedler har kostet ca. 27 mio. kr. Transmissionsledningen fra kraftvarmeværket via Nørretoftevej, Bymosevej, Lærkevej, Landagervej til brønden på Rundinsvej har kostet ca. 6,5 mio. kr. Der er simpelthen tale om den største enkelt investering der er foretaget i værkets historie. Succes med tilslutninger. Samtidig med etableringen af værket blev der også foretaget en større tilslutning af nye forbrugere, idet 169 af ca. 185 mulige i Område 2 blev tilsluttet ledningsanlægget. Da det også var besluttet at give et godt tilbud til andre mulige forbrugere langs hovedledningerne blev resultatet heraf, at i 125 meldte sig under fanerne. Det vil altså sige, at der med et slag kom 294 nye forbrugere til. Det blev altså en succes, en dyr succes, idet det blev til væsentligt flere forbrugere

6 end der i bestyrelsen var drømt om. Det var dog dejligt med interessen, og alle de nye forbrugere var velkomne. Denne succes kostede værket - sammen med et mindre tilskud til etablering af nyt net den nette sum af ca. 11 mio. kr. I forbindelse med svigt af forudsætningerne af: Merinvestering på ca. 11 mio. kr. Prisstigninger på køb af gas Prisfald på den el, der skulle sælges måtte bestyrelsen erkende, at de udmeldte priser på såvel den variable som den faste afgift ikke kunne holde. De udmeldte priser ekskl. moms. Variabel kr.300,80 pr.mwh og fast afgift på kr.5 pr m3 blev hævet til henholdsvis kr. 345 og kr. 7. I juni 1995 var der en eksplosion i krumtaphuset på motor 1. Heldigvis medførte det ikke andet en materiel skade. Fejlen blev udbedret og der har ikke siden været lignende problemer. Igennem årene har der været problemer i større eller mindre grad med støj og lugt. I det væsentlige er der blevet meget bedre styr på det. PBS en betalingsmulighed. Fra 1996 blev der mulighed for at betale de månedlige regninger via PBS. En mulighed ca. 58 % af forbrugerne hurtigt tilsluttede sig. Med virkning fra 1997 blev det nødvendigt at foretage et væsentlig stigning af afgifterne. En stigning som blev nødvendig på grund af et underskud af størrelsesordenen 2 mio. kr. i 1996 forårsaget af driftsstop, høj gaspris, manglende el-salg og dårligere virkningsgrad på motorerne end forudsat. Hvidbogen. På grund af forespørgelser, usikkerhed, læserbreve, debat i øvrigt udarbejdede bestyrelsen februar 1997 en såkaldt Hvidbog, som blev udsendt til alle forbrugere. I Hvidbogen blev der redegjort for hele forløbet af kraft-varme projektet m.m. med gode og dårlige erfaringer. På generalforsamlingen i marts 1997 blev Hvidbogen anvendt som baggrundsmateriale for bestyrelsens beretning og for forhandlingerne i øvrigt. Problematikken blev indgående drøftet positive og negative sider blev trukket frem. Slutresultatet blev dog en positiv stemning for at fortsætte arbejdet med at forbedre indsatsen på såvel den økonomiske som tekniske side. Der har været, og kan fortsat opstå, tekniske problemer i en vis grad. Det kan hertil siges, at leverandørerne og vi selv er blevet bedre til at opnå en optimal drift. Det vil altid være muligt at forbedre indsatsen. Økonomisk stabilitet. I slutningen af 90 erne blev de økonomiske vilkår for værket ændret i positiv retning. Der blev opnået en stabilitet i driften som gav nogle gode virkningsgrader, ledningstabet har været for nedadgående og regnskaberne har givet overskud. Overskud som generalforsamlingerne har besluttet at fordele over en årrække, så der er en økonomisk buffer som kan bruges til finansiering af investeringer, samt hjælpe med at holde prisudviklingen i skak erne. Som nævnt i slutningen af 90 erne går selskabet ind i et nyt århundrede med en god og sund økonomi. Det giver selvfølgelig en ballast som er god og rar at have, såfremt der opstår uforudsete situationer. Som andre lignende selskaber er Helsinge Fjernvarme fra 2000 indgået blandt erhvervsdrivende selskaber forstået på den måde, at der nu også skal udarbejdes et skatteregnskab, og altså også tænkes an-

7 derledes end hidtil, hvor det alene har været den selskabsøkonomiske tanke der har været i højsæde. Som det umiddelbart ser ud, vil der dog gå nogle år inden selskabet forventes at skulle betale skat. Der vil fortsat i de kommende år vise sig udfordringer, der skal tages stilling til. Det forventes at der bliver stillet større og større miljømæssige krav. Det kan betyde at der skal foretages ændringer i motorerne renovering opgradering eller sågar udskiftning. Måske bliver det nødvendigt at bygge en yderligere akkumuleringtank, for at sikre leverancen i et større antal timer ved eventuelle nedbrud, eller ved reparation af den nuværende tank. Ledningsnettet skal hele tiden tjekkes. Dårlige ledninger skal udskiftes. Brønde skal forbedres så det er forsvarligt at arbejde i dem. Driftsassistent Claus Adamsen. Bogholder Jens Larsen. Kontorassistent Lotte Sørensen. Regnskabsassistent Annie Forsberg. Alle fem arbejder for at fremme værkets og dermed også forbrugernes ønsker bedst muligt, for at opnå et godt teknisk og økonomisk resultat. Den nuværende bestyrelse består af: Erik Rahbek, valgt 13. december Jørgen T. Skovsende, valgt 28. september Ole Juul Jensen, valgt 28. september Henrik Brevadt, kommunens repræsentant fra 1. januar Kaj Bang, indtrådt 20. august Personale. Det har kun kunnet lade sig gøre, at få så gode resultater såvel teknisk som økonomisk fordi Helsinge Fjernvarme har haft og har personale, der sætter en ære i at yde en indsats for arbejdspladsen. Der skal her nævnes 3 personer, nemlig: Otto Rørbye, driftsleder. Svend Aage Andersen, driftsassistent. Randi Sundberg, bogholder. der alle tre har haft Helsinge Fjernvarme som arbejdsplads i en længere årrække og har været og stadig er kendte blandt en stor del af forbrugerne Det nuværende personale på kraftvarmeværket består af: Driftsleder Leif Jakobsen. Driftsassistent Jørgen Pedersen.