Forandringer i Rammedelen til Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringer i Rammedelen til Kommuneplan"

Transkript

1 Forandringer i Rammedelen til Kommuneplan I det følgende præsenteres de ændringer til Rammedelen i Kommuneplan som med forslaget foreslås ændret i forhold til den gældende Kommuneplan Dokumentet her omhandler således kun ændringer til Rammedelen og kun generelle ændringer i tekst til bindings- og bestemmelsestekster. Alle rammedelsændringer, der vedrører konkrete forhold i en bestemt geografi fremsøges med i -knappen i det digitale forandringskort. Præsentationen er organiseret i tabelform. I tabellens venstre kolonne angives typen af rammetekst. Der findes fem typer: Hovedanvendelse (HA) der altid kun indeholder en overskrift som angiver hovedanvendelsen af rammeområdet. Overskriften = en farve på kommuneplankortet. Rammeanvendelse () der indeholder beskrivelsen af de forskellige rammeanvendelser under den angivne hovedanvendelse. servationer () er punktmarkeringer på kommuneplankortet, der viser i hvilke rammeområder, der er reserveret plads til en bestemt funktion. I kommuneplanen angives både eksisterende og endnu ikke etablerede anlæg som reservationer. Den faste formulering i reservationer er: den faste formulering kan fraviges. Udvidede anvendelser (Ua) er punktmarkeringer på kommuneplankortet, der viser i hvilke rammeområder, der gives mulighed for en bestemt funktion. I kommuneplanen angives både eksisterende og endnu ikke etablerede anlæg som udvidede anvendelser. Den faste formulering i udvidede anvendelser er: I området kan der etableres den faste formulering kan fraviges. Kvalitetsbestemmelser (Kvb) er ikke kortmarkerede bestemmelser, der udbygger og detaljerer rammeanvendelsen. Der er ingen fast formulering. Bebyggelsesprocentbestemmelser (B%) er ikke kortmarkerede bestemmelser, der angiver bebyggelsesprocenten i rammeområdet. Højdebestemmelser (Høb) er ikke-kortmarkerede bestemmelser, der angiver bygningshøjden i rammeområdet. Bygningshøjden kan angives med etager eller meter eller med begge dele i kombination. ndinger () er kortmarkeringer, der afspejler overordnet planlægning, som går på tværs af flere rammeområder, typisk i form af linjer eller polygoner. Der er ingen fast formulering. I tabellens anden kolonne set fra venstre findes den gældende overskrift og tekst, mens den foreslåede ændring findes i den efterfølgende kolonne. De dele af rammedelen som ikke er forandret optræder ikke i tabellerne tabellerne indeholder således kun rammedelstekster som foreslås forandret. I de tilfælde hvor der tilføjes en helt ny rammedelstekst optræder den kun i forslagskolonnen. Når en rammetekst foreslås slettet står der ingenting i forslagskolonnen. I højrekolonnen angives begrundelsen for den foreslåede ændring. I forbindelse med revisionen er alle rammedelstekster gennemgået for stavefejl, trykfejl og lignende. Disse redaktionelle rettelser fremgår ikke af nedenstående tabeller, da disse rettelser ikke forandrer bindingens eller bestemmelsens betydning. Kommuneplanen er opdelt i arealanvendelser og sektoranvendelser. Denne opdeling følges også i de nedenstående tabeller, hvor den første tabel omhandler forandringer til arealanvendelserne, omhandler den anden tabel forandringer til sektoranvendelserne. I de tilfælde, hvor en rammetekst f.eks. flyttes fra et sektorkapitel til et arealanvendelseskapitel angives denne som slettet i sektorkapitlet og ny i arealanvendelseskapitlet. 1

2 Arealanvendelser Centerområde HA Bymidte Hovedcenter Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere boliger herunder ungdomsboliger samt butikker, liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, offentlige institutioner og Hovedcenter Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere boliger, butikker, showrooms, liberalt erhverv, serviceerhverv, mindre fremstillingserhverv, hoteller, Denne rammeanvendelse foreslås bibeholdt og anvendt som den eneste hovedcenterbetegnelse. I Kommuneplan var der fire hovedcenterbetegnelser. Der er følgelig sket en sammenskrivning af teksterne med følgende ændringer: lignende samt parkeringshuse. Herudover må der placeres erhverv som mindre fremstillings- og servicevirksomheder. Der restauranter, offentlige institutioner, kultur- og idrætsanlæg samt parkeringshuse og lignende. Den maksimale miljøklasse for - Udspecificeringen med ungdomsboliger fjernes, da udsagnet boliger også dækker ungdomsboliger. må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker virksomheder i området er klasse 3 (ifølge klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning). Der tillades varelevering i - Muligheden for kultur- og idrætsanlæg tilføjes for at understøtte ønsket om aktive byrum. med varelevering i aften- og natperioden tillades. Indenfor rammerne for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til m². Der aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er m². Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. - Muligheden for spillesteder erstattes af en binding, der anbefaler, hvor det planmæssigt vil være hensigtsmæssigt at placere spillesteder i Esbjerg. Øvrige placeringer kan kun ske efter en særskilt vurdering og sagsbehandling. skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Forslaget indebærer herudover, at størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker bortfalder samt at størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker hæves fra m 2 til m 2. Disse ændringer følger bestemmelserne i den nye planlov. Hovedcenter med boliger Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere boliger herunder ungdomsboliger samt butikker, liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, offentlige institutioner, kulturog Idrætsanlæg samt parkeringshuse m.m. Herudover må der placeres erhverv som mindre fremstillings- og servicevirksomheder. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Indenfor rammerne for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til m². Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Hovedcenter med erhverv Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere butikker, liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, spillesteder, offentlige institutioner og lignende. Der må herudover placeres boliger og erhverv i form af mindre fremstillings- og servicevirksomheder. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Inden for rammerne for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til m². Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. For at opnå en forenkling af rammedelens anvendelsesbestemmelser for bymidter foreslås det at fokusere hovedcenterbestemmelserne i en anvendelsestekst i stedet for i fire. For at opnå en forenkling af rammedelens anvendelsesbestemmelser for bymidter foreslås det at fokusere hovedcenterbestemmelserne i en anvendelsestekst i stedet for i fire. Hovedcenter med erhverv uden boliger Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere butikker, liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, og lignende. Herudover må der placeres erhverv som mindre fremstillings- og servicevirksomheder. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Inden for rammerne For at opnå en forenkling af rammedelens anvendelsesbestemmelser for bymidter foreslås det at fokusere hovedcenterbestemmelserne i en anvendelsestekst i stedet for i fire. 2

3 for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til m². Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. HA Hovedcenter med små butikker Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere boliger, herunder ungdomsboliger samt butikker, liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, spillesteder, offentlige institutioner og lignende. Der må herudover placeres erhverv i form af mindre fremstillings- og servicevirksomheder der kan passes ind i den gamle bydels specielle miljø. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3. Byrådet har fastlagt bymidtens maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de generelle rammer. Indenfor disse rammer kan der gives mulighed for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på op til 500 m². Havnecenter Anvendelsen fastlægges til havnecenter med mulighed for at etablere butikker, liberalt erhverv, hotel og kongresfaciliteter, offentlige institutioner, kultur- og idrætsanlæg samt parkeringshuse. Der kan gives mulighed for mindre miljøbelastende produktionsvirksomheder og erhverv som håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret højere end klasse 5. Kun når det er nødvendigt for en virksomheds forsvarlige drift kan der tillades boliger i området. Opfyldte arealer skal ligge i kote DNN +4,50 m eller derover. Inden for rammerne af butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til m 2. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Serviceområde Anvendelsen fastlægges til serviceerhverv, f.eks. kontorer, liberale erhverv, klinikker, lægehuse, kultur- og idrætsanlæg, ikke miljøbelastende fremstillingsvirksomhed inden for håndværk og byggefag, parkeringshuse, engroshandel og distribution. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 4. Kun når det er nødvendigt for en virksomheds forsvarlige drift, kan der gives tilladelse til en bolig i tilknytning til virksomheden. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR90 +4,5 m eller derover. Bydelscenter Bydelscenter Anvendelsen fastlægges til bydelscenter med mulighed for at etablere butikker, der betjener lokalområdet samt boliger, liberale erhverv, restaurationer og offentlige institutioner og anlæg. Herudover må der placeres mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Rammen til nybyggeri og omdannelse af butikker fremgår af tabel med Hovedcenter med små butikker Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere boliger, mindre butikker, liberalt erhverv, serviceerhverv, hoteller, restauranter, offentlige institutioner og lignende. Der må herudover placeres erhverv i form af mindre fremstillings- og servicevirksomheder der kan passes ind i den gamle bydels specielle miljø. Der må ikke indrettes engrosvirksomhed eller liberale erhverv i forhusenes stueetage. Forhusenes stueetage fastlægges primært til butikker. Den maksimale miljøklasse for virksomheder i området er klasse 3 (ifølge klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning). Byrådet har fastlagt bymidtens maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de generelle rammer. Inden for disse rammer kan der gives mulighed for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på op til 500 m². Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Havnecenter Anvendelsen fastlægges til havnecenter med mulighed for at etablere liberalt erhverv, restauranter, hotel og kongresfaciliteter, serviceerhverv, engroshandel og distribution, offentlige institutioner, kultur- og idrætsanlæg, butikker, showrooms, parkeringshuse samt mindre miljøbelastende fremstillingsvirksomhed inden for håndværk og byggefag. Den maksimale miljøklasse for virksomheder i området er klasse 5 (ifølge klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning). Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR90 +4,5 m eller derover. Inden for rammerne af butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til m 2. Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Serviceområde Anvendelsen fastlægges til serviceområde med mulighed for at etablere serviceerhverv, liberalt erhverv, restauranter, hotel og kongresfaciliteter, engroshandel og distribution, offentlige institutioner, kultur- og idrætsanlæg, parkeringshuse samt mindre miljøbelastende fremstillingsvirksomhed inden for håndværk og byggefag. Den maksimale miljøklasse for virksomheder i området er klasse 4 (ifølge klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning). Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR90 +4,5 m eller derover. Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Bydelscenter Anvendelsen fastlægges til bydelscenter med mulighed for at etablere butikker, der betjener bydelen samt boliger, liberale erhverv, showrooms, serviceerhverv, mindre fremstillingsvirksomheder, hoteller, restauranter, offentlige institutioner og anlæg og lignende. Den maksimale miljøklasse for virksomheder i området er klasse 3 (ifølge klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning). Der tillades varelevering i aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er m² og m² Anvendelsesteksten bliver med forslaget præciseret ligesom kvalitetsbestemmelsen om butikker i stueetage indarbejdes i arealanvendelsen for dermed at opnå en forenkling af rammedelen. Muligheden for spillesteder erstattes af en binding, der anbefaler, hvor det planmæssigt vil være hensigtsmæssigt at placere spillesteder i Esbjerg. Øvrige placeringer kan kun ske efter en særskilt vurdering og sagsbehandling. Havnecentret er en del af bymidten og skal som sådan ikke indeholde maskinfabrikker og levnedsmiddelfabrikker, hvorfor dette foreslås udeladt. Moderne teknologi har i øvrigt stort set erstattet behovet for at placere boliger i tilknytning til en virksomhed. Muligheden for at placere boliger i området foreslås af denne grund samt grundet den høje miljøklasse, der tillades i området, udeladt. Ændringen begrundes i et ønske om at redegøre mere klart for de anvendelsesmuligheder der foreligger i serviceområder. Forslaget indebærer, at størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker hæves fra m 2 til m 2. Det samme sker for udvalgsvarebutikkernes maksimale størrelser, der hæves fra m 2 til m 2. Den nye planlov giver mulighed for samme størrelse butikker i bydelscentre og i bymidter, men i Esbjerg Kommune prioriteres bylivet i bymidten højest, hvorfor der lægges en begrænsning for butiksstørrelserne i bydelscentrene. Herudover foreslås det, at lokalområde ændres til bydel, da det er lokalcentre der betjener lokalområder, ikke bydelscentre. 3

4 HA bydelscentre i hovedstrukturens redegørelse. Inden for disse rammer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til m 2. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Bydelscenter uden boliger Anvendelsen fastlægges til bydelscenter med mulighed for at etablere butikker, der betjener lokalområdet samt liberale erhverv og restaurationer. Herudover må der placeres mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Rammen til nybyggeri og omdannelse af butikker fremgår af tabel med bydelscentre i hovedstrukturens redegørelse. Inden for disse rammer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til m 2. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Lokalcenter Lokalcenter Anvendelsen fastlægges til lokalcenter med mulighed for at etablere butikker der betjener lokalområdet, specialbutikker eller mindre supermarkeder herunder discountbutikker, ikke miljøbelastende fremstillingsvirksomheder inden for håndværk og byggefag, engroshandel, distribution og kontorer samt boliger, liberale erhverv, offentlige institutioner og anlæg. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Rammen til nybyggeri og omdannelse af butikker fremgår af tabel med lokalcentre i hovedstrukturens redegørelse. Inden for disse rammer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til 500 m². Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. for udvalgsvarebutikker. Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafik betjening. Lokalcenter Anvendelsen fastlægges til lokalcenter med mulighed for at etablere butikker, der betjener lokalområdet, boliger, liberale erhverv, serviceerhverv, restauranter, engroshandel, distribution, offentlige institutioner og anlæg samt mindre miljøbelastende fremstillingsvirksomheder inden for håndværk og byggefag. Den maksimale miljøklasse for virksomheder i området er klasse 3 (ifølge klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning). Der tillades varelevering i aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er m² og m² for udvalgsvarebutikker. Der sikres mulighed for to dagligvarebutikker i lokalcentret. Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Rammeanvendelsen blev kun brugt i et enkelt centerområde. I forbindelse med revisionen af Esbjerg bys centerstruktur foreslås dette centerområde ændret til et erhvervsområde, hvilket også indebærer, at rammeanvendelsen aflyses. Forslaget indebærer at størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker hæves fra m 2 til m 2. Denne ændring følger den nye planlov. I Esbjerg Kommune foreslås det at fastholde en størrelsesbegrænsning på udvalgsvarebutikkerne i lokalcentrene denne hæves dog fra 500 m² til m². Forslaget sigter mod at prioritere udbygning med udvalgsvarebutikker i bymidten fremfor i lokalcentre. Anvendelsesbestemmelsen tilføjes en sikring af to dagligvarebutikker i området for hermed at understøtte hovedstrukturens retningslinje for lokalcentre. Herudover foreslås det at forenkle bestemmelsen ved at udelade rækken af eksempler på butikker ligesom det foreslås at tillade serviceerhverv i lokalcentre. HA Aflastningscenter Aflastningscenter Anvendelsen fastlægges til aflastningscenter med mulighed for at etablere butikker, liberale erhverv og offentlige institutioner og anlæg. Herudover må der placeres mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Inden for rammerne for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til m 2 Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Aflastningscenter for store udvalgsvarebutikker Anvendelsen fastlægges til aflastningscenter for store udvalgsvarebutikker med mulighed for at etablere store udvalgsvarebutikker, kontor og serviceerhverv. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Inden for rammerne for butiksarealer kan der gives mulighed for store udvalgsvarebutikker på over m 2. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Aflastningscenter Anvendelsen fastlægges til aflastningscenter med mulighed for at etablere butikker, showrooms, liberale erhverv, serviceerhverv, restauranter, mindre fremstillingsvirksomheder og offentlige institutioner og anlæg. Den maksimale miljøklasse for virksomheder i området er klasse 3 (ifølge klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning). Der tillades varelevering i aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er m². Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Med den nye planlov fjernes størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker ligesom størrelsen for dagligvarebutikker hæves en smule. Rammebestemmelserne udnytter således lovens muligheder fuldt ud. Med den nye planlov fjernes størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker og hermed også behovet for at angive områder med særskilte muligheder for store udvalgsvarebutikker. 4

5 Store udvalgsvarebutikker på mere end m 2 de etablerede udvalgsvarebutikker på henholdsvis m 2 og m 2 samt for to nye store udvalgsvarebutikker på henholdsvis m 2 og m 2. Støjbelastet vej I boligområder langs støjbelastede veje kan der gives tilladelse til dagligvarebutikker med tilknyttet tankstation. Der må ikke etableres erhverv der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3. Der kan etableres dagligvarebutikker på op til m 2 såfremt adgangen kan ske fra den støjbelastede vej. Ua Pladskrævende varer Rammen til nybyggeri og omdannelse af butikker fremgår af tabel over arealer til butikker med pladskrævende varegrupper i hovedstrukturens redegørelse. Indenfor denne ramme kan der gives mulighed for butikker, der alene forhandler pladskrævende varer: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler. Særligt pladskrævende varer Rammen til nybyggeri og omdannelse af butikker fremgår af tabel over arealer til butikker med pladskrævende varegrupper i hovedstrukturens redegørelse. Indenfor denne ramme kan der gives mulighed for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler samt ammunition og eksplosiver. Ua Marked I området kan der etableres marked og beslægtede aktiviteter. Ua Store udvalgsvarebutikker I området kan der etableres store udvalgsvarebutikker over m 2. Ua Kl. 4 ved støjbelastede veje I områder hvor der ikke er boliger, og som trafikbetjenes fra støjbelastede veje, kan der gives tilladelse til klasse 4 erhverv samt butikker der udelukkende forhandler pladskrævende varegrupper. Der skal gennem detailplanlægning sikres en hensigtsmæssig gruppering af erhvervene. B% B% max 300 for området Bebyggelsesprocenten fastsættes til max. 300 for området under et. Nye randhuse skal opføres som sluttet bebyggelse i skel. B% max 300 for området Bebyggelsesprocenten fastsættes til maksimalt 300 for området under et. B% B% max 350 for området Bebyggelsesprocenten fastsættes til maksimalt 350 for området under et. B% B% max 500 for området Bebyggelsesprocenten fastsættes til maksimalt 500 for området under et. Høb Max 5 etager/25 m Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til maksimalt 5 etager eller maksimalt 25 meter. Høb Max 5/10 etager Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 5 etager. I særlige enkeltområder langs Strandbygade og Havnegade samt Britanniakarréen ud mod Torvegade kan der opføres bebyggelse i max 10 etager. Ved byggeri på 5 etager og derover skal der udarbejdes konsekvensanalyse. Max 5/15 etager Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 5 etager. I særlige enkeltområder langs Strandbygade og Havnegade samt Britanniakarréen ud mod Torvegade kan der opføres bebyggelse i max 15 etager. Ved byggeri på 5 etager og derover skal der udarbejdes konsekvensanalyse. Max 10 etager/40 m Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til maksimalt 10 etager eller maksimalt 40 meter. Hensigtsmæssigheden ved højt byggeri vurderes ved lokalplanlægning. Ved byggeri på 5 etager og derover skal der udarbejdes konsekvensanalyse. Max 15 etager/50 m Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til maksimalt 15 etager eller maksimalt 50 meter. Hensigtsmæssigheden ved højt byggeri vurderes ved lokalplanlægning. Ved byggeri på 5 etager og derover skal der udarbejdes konsekvensanalyse. Med den nye planlov fjernes størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker og hermed også de særskilte muligheder for store udvalgsvarebutikker. servationen knyttes sammen med bindingen om vejstøj, hvorfor bestemmelsen slettes her og overflyttes til kapitlet om støj. I forbindelse med de muligheder for større butikker som gives i den nye planlov ændres butiksstørrelsen fra m 2 til m 2 Den nye planlov anfører en ny definition af gruppen af særlig pladskrævende varer. Den udvidede anvendelse flyttes her til fra kapitlet om Landsby og det åbne land. Med den nye planlov fjernes størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker og hermed også de særskilte muligheder for store udvalgsvarebutikker. Forslaget fjerner muligheden for store udvalgsvarebutikker i bymidten, i aflastningscentret og i et erhvervsområde syd for Kjersing Ringvej ( ). I forbindelse med revisionen af centerstrukturen bliver denne anvendelse overflødiggjort, hvorfor den sløjfes. Bestemmelsen om randbebyggelse håndteres bedre og mere præcist i lokalplanlægningen, hvorfor bestemmelsen fjernes her. Vision 2020 påviser et behov for at kunne bygge højere og tættere i Esbjergs bymidte. Bestemmelsen gælder for det samlede rammeområde. Vision 2020 påviser et behov for at kunne bygge højere og tættere i Esbjergs bymidte. Bestemmelsen gælder for det samlede rammeområde. Bestemmelsen supplerer den nuværende højdebestemmelse for maksimalt 5 etager med en stor maksimal højde for herved at muliggøre høje etager f.eks. til butiksformål. Bestemmelsen gøres, som med de øvrige bestemmelser i rammedelen, mere generel samtidig med at bestemmelsen tilføjes en stor maksimal højde for herved at muliggøre høje etager f.eks. til butiksformål. Bestemmelsen gøres, som med de øvrige bestemmelser i rammedelen, mere generel samtidig med at bestemmelsen tilføjes en stor maksimal højde for herved at muliggøre høje etager f.eks. til butiksformål. 5

6 KvB Butik i stueetage Der må ikke indrettes engrosvirksomhed eller liberale erhverv i forhusenes stueetage. Forhusenes stueetage fastlægges primært til butikker. Spillested I området kan der etableres spillested og diskoteker ud til henholdsvis Skolegade og Torvegade. Spillested I området skal spillesteder og beslægtede aktiviteter etableres ud mod Skolegade, Torvegade eller Torvet. Bestemmelsen indarbejdes i arealanvendelsen om Hovedcenter med små butikker i hovedstrukturens kapitel om centerområder. Herved samles de bestemmelser der måtte være for området ét sted i stedet for at stå to steder. Spillested optræder som en udvidet anvendelse i arealanvendelsesbestemmelserne for centerområder med forskellige typer af hovedcenter. Da der i højere grad er brug for nøjagtigt at få vist i hvilke specifikke områder, der tillades spillesteder end at have en mulighed for at reservere plads til disse erstattes bestemmelsen af en kortmarkeret binding. Boligområde HA Blandet boligområde Etage- og lave boliger med erhverv Anvendelsen fastlægges til etage- og lave boliger, som tæt-lave og åben-lave boliger. Der kan gives mulighed for institutioner, butikker, liberale erhverv samt mindre virksomheder som bogbinderier og elektroniske værksteder. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 2. Inden for rammerne for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til 500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Rammeanvendelsen var kun i brug i et enkelt rammeområde - i et endnu ubebygget udlagt boligareal ( ). For at opnå en forenkling af rammedelens anvendelsesbestemmelser foreslås det at dette boligområde i stedet udlægges med rammeanvendelsen Etage- og lave boliger. Dermed gøres anvendelsesteksten for Etage- og lave boliger med erhverv overflødig og kan slettes Erhvervsområder HA Erhvervsområde Kl. 3 til 5 erhverv med SPV Anvendelsen fastlægges til erhverv uden boliger og spænder fra ikke miljøbelastende fremstillingsvirksomheder inden for håndværk og byggefag, engroshandel, distribution og kontorer over levnedsmiddelfabrikker og autolakererier til erhverv i form af miljøbelastende produktionsvirksomheder, levnedsmiddelfabrikker og maskinfabrikker. Der kan herudover tillades særligt pladskrævende varegrupper i området. Der må Der arbejdes i Esbjerg Kommune med et generelt princip om, at særligt pladskrævende varegrupper placeres i områder til lettere erhverv. Men i visse tilfælde er der placeret områder til lettere erhverv på steder, hvor der ikke ønskes planlagt for særligt pladskrævende varegrupper. Der har derfor vist sig et behov for en specifik rammeanvendelse, der giver mulighed for både de erhvervsorienterede anvendelser og de særligt pladskrævende varegrupper. ikke, uanset miljøklasse, tillades virksomheder med udendørs støv- eller lugtfrembringende produktion eller oplag. Der må kun tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres fra klasse 3 til 5. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. HA Lettere erhverv Kl. 3 erhverv med boliger Anvendelsen fastlægges til erhverv med bolig, dvs. erhverv i form af ikke Miljøbelastende fremstillingsvirksomhed inden for håndværk og byggefag, engroshandel, distribution og kontorer. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3. Ved hver virksomhed kan der opføres en bolig, når den ikke skærper miljøkravene til omgivelserne. Der tillades støjende eller pladskrævende fritidsaktiviteter, der er naturligt henhørende i et erhvervsområde. Der skal sikres en hensigtsmæssig Rammeanvendelsen var kun i brug i ganske få rammeområder. For at opnå en forenkling af rammedelens anvendelsesbestemmelser foreslås det følgelig at disse erhvervsområder i stedet udlægges med rammeanvendelsen Kl. 3 erhverv med boliger og butikker. Dermed gøres anvendelsesteksten for Kl. 3 erhverv med boliger overflødig og kan slettes. 6

7 trafikbetjening af området. Kl. 3 erhverv med SPV Anvendelsen fastlægges til erhverv uden boliger, dvs. erhverv i form af ikke miljøbelastende fremstillingsvirksomhed inden for håndværk og byggefag, engroshandel, distribution og kontorer. Der kan tillades særligt pladskrævende varegrupper i området. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3. Der tillades støjende eller pladskrævende fritidsaktiviteter, der er naturligt henhørende i et erhvervsområde. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. HA Havneområde Ua Ua Lettere havneerhverv Anvendelsen fastlægges til lettere havneerhverv som mindre miljøbelastende havneerhverv uden boliger, i form af havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret mellem klasse 4 og 5. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR90 +4,50 m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Lystbådehavn Anvendelsen fastlægges til lystbådehavn og mindre miljøbelastende havneerhverv uden boliger, i form af havneorienteret håndværk, liberale erhverv, forretninger, kontorer, handel og service. Der kan placeres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret mellem klasse 1 og 3. Opfyldte arealer til bebyggelse og havneanlæg skal ligge i kote DVR90 +4,50 m eller derover, med undtagelse af anlæg til maritim anvendelse. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Risikoerhverv I området kan der etableres risikoerhverv, der, efter en VVMvurdering, ikke er til fare for andre erhvervsområder og boligområder. Planlægningszone for risikovirksomhed Indenfor planlægningszonen skal risikomyndighederne høres, hvis planlægningen ændres, eller der gives tilladelse til ændringer i planlægningszonen skal risikomyndighederne høres. Domicilbyggeri I området kan der etableres domicilbyggeri. Lettere havneerhverv Anvendelsen fastlægges til lettere havneerhverv som mindre miljøbelastende havneerhverv uden boliger, i form af havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service samt domicilbyggeri. Der kan placeres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret mellem klasse 4 og 5. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR90 +4,50 m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Lystbådehavn Anvendelsen fastlægges til lystbådehavn og mindre miljøbelastende havneerhverv uden boliger, i form af havneorienteret håndværk, liberale erhverv, forretninger, kontorer, handel og service samt domicilbyggeri. Der kan placeres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret mellem klasse 1 og 3. Opfyldte arealer til bebyggelse og havneanlæg skal ligge i kote DVR90 +4,50 m eller derover, med undtagelse af anlæg til maritim anvendelse. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Risikoerhverv risikoerhverv. Isolinje for risikoerhverv Områder til risikoerhverv sikres med en risiko-isolinje på 500 meter. Inden for risiko-isolinjen må der ikke planlægges for miljøfølsom anvendelse, og virksomhedernes belastning må tilsvarende ikke række uden for isolinjen. Planlægningszone for risikovirksomhed. Indenfor planlægningszonen skal risikomyndighederne høres, hvis planlægningen ændres, eller hvis der gives tilladelse til ændringer i planlægningszonen. Administrationszone for risikovirksomhed. Hvis der sker ændringer inden for administrationszonen, skal planmyndigheden foretage en forudgående høring af risikomyndighederne. Der arbejdes i Esbjerg Kommune med et generelt princip om, at særligt pladskrævende varegrupper placeres i områder til lettere erhverv. Men i visse tilfælde er der placeret områder til lettere erhverv på steder, hvor der ikke ønskes planlagt for særligt pladskrævende varegrupper. Der har derfor vist sig et behov for en specifik rammeanvendelse, der giver mulighed for både de erhvervsorienterede anvendelser og de særligt pladskrævende varegrupper. Anvendelsesbestemmelsen er tilføjet domicilbyggeri for at imødekomme de anvendelser, der finder sted i områder til lettere havneerhverv. Anvendelsesbestemmelsen er tilføjet domicilbyggeri for at imødekomme de anvendelser, der finder sted i områder til lettere havneerhverv. Der er behov for at sikre areal til risikovirksomhed. Anvendelsen ændres fra udvidet anvendelse til en reservation. Der fastlægges en risiko-isolinje på 500 m omkring områder til risikoerhverv. ndingen indføres for at sikre at risikoerhverv ikke begrænses af tilliggende områder med følsom anvendelse. Sproglig ændring. Lovgivning på området. Den udvidede anvendelse er indarbejdet i rammeanvendelsen og bortfalder følgelig. Område til tekniske anlæg HA Tekniske anlæg Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden Andre tekniske anlæg Anvendelsen fastlægges til andre tekniske anlæg over m 2 af tekniske anlæg. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. 7

8 som materielgård, motorsportsanlæg, street race bane, militært anlæg, skydebane, sportsanlæg, ridecenter, og lignende. Der kan opføres byggeri og anlæg, der er nødvendige for driften af de tekniske anlæg som områdets arealanvendelse tillader. Der må ikke etableres boliger i området. Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening. Forsyningsanlæg Anvendelsen fastlægges til forsyningsanlæg som vandværk, varmeværk, forbrændingsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, naturgasanlæg, biogasanlæg, solenergianlæg, højspændingsanlæg, transformeranlæg, kommunikationsanlæg, telemaster og lign. Områdets bebyggelse skal opføres på baggrund af en arkitektonisk helhedsplan. Der kan opføres bygninger og anlæg, der er nødvendige for driften af forsyningsanlæg. Der må ikke etableres boliger i området. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Deponeringsanlæg Anvendelsen fastlægges til deponeringsanlæg som affaldsanlæg, losseplads, genbrugsplads, fyldplads, renovations- og slamværk og lign. samt kontorer i tilknytning hertil. Der må kun opføres bygninger og anlæg, der er nødvendige for driften af affaldsanlæg. Der må ikke etableres boliger i området. Tidligere lossepladser skal opfyldes og tilplantes i etaper og anvendes til offentlige rekreative formål. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. nsningsanlæg Anvendelsen fastlægges til rensningsanlæg som spildevandsanlæg, overløbsbassin, nedsivningsanlæg, pumpestationer og lign. Nybygning må kun finde sted med direkte tilknytning til områdets faciliteter. En større bygningshøjde kan tillades for enkelte bygningsdele, som er nødvendige for anlæggets drift. Anlæg i tilknytning til rensning af spildevand kan etableres i miljøklasse 1-3. Der må ikke etableres boliger i området. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området.et.. Trafikanlæg Anvendelsen fastlægges til trafikanlæg til landbaseret trafik, som vej- og stianlæg, havneanlæg, jernbane og stationer, rangeranlæg, transportkorridor, godsbaneterminal, lufthavn, trafikcenter, parkeringsareal og lignende. Opholdsarealer for tekniske anlæg Der fastsættes bestemmelser for rimelige, velbeliggende og anvendelige opholdsarealer. Parkering fastlægges i overensstemmelse med kommunens parkeringsregulativer. Materielgård materielgård. VVM-anlæg Der er udarbejdet en miljørapport eller en VVM-redegørelse for et VVM-pligtigt projekt i området. Der må ikke tillades etableret eller ændret byggeri eller anlæg, der kan forhindre en realisering af det beskrevne projekt. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Ønske om en bestemmelse om opholdsarealer for tekniske anlæg. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Planloven er ændret, så VVM-redegørelser ikke længere er koblet direkte op på en kommuneplanændring. Der har tidligere været en unik VVM-bestemmelse for hvert VVM-projekt i rammerne. Disse udgår nu til fordel for en generel reservation, der gælder for alle VVM-pligtige projekter, for at lette administrationen af kommuneplanens rammedel. Offentligt område HA Offentlige områder Institutioner Institutioner I takt med at de offentlige institutioner vokser i størrelse og får 8

9 Anvendelsen fastlægges til institutioner af almennyttig karakter. Der må ikke gives tilladelse til at etablere boligbebyggelse, undtagen boliger i tilknytning til institutioner i området. Desuden skal der gives mulighed for offentlig trafikbetjening. Offentligt anlæg Anvendelsen fastlægges til offentlige anlæg som trafikanlæg, tekniske anlæg samt fritidsanlæg og lignende. Ved hvert anlæg kan der opføres en bolig, når den ikke skærper miljøkravene til omgivelserne. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Desuden skal der gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. Anvendelsen fastlægges til institutioner af almennyttig karakter. Der tillades serviceerhverv, caféfunktioner og mindre kioskudsalg, der knytter sig til disse institutioner. Der må ikke gives tilladelse til at etablere boligbebyggelse, undtagen boliger i tilknytning til institutioner i området. Området sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening. en bredere funktionsflade er der opstået et behov for at der på stedet også kan tilbydes den service som private virksomheder kan levere f.eks. i form af fysioterapi, massage, frisør, fitness eller lignende samt mindre café- og kioskvirksomhed. Ændringen skyldes et statsligt krav til kommuneplanlægningen om at tekniske anlæg, herunder fritidsanlæg, behandles som en særskilt arealanvendelse. Grønt område HA Naturnetværk Grønt Danmarkskort Med planlovsændringen af blev det et krav, at kommunerne skal udpege arealer til grønt danmarkskort. Det tidligere naturnetværk erstattes derfor af et grønt danmarkskort. Den geografiske udpegning er revideret på baggrund af de statslige kriterier. Naturnetværk Anvendelsen fastlægges til naturnetværk med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, så de landskabelige værdier, der tilsigtes beskyttet, forringes. Der stilles krav om afskærmende, slørende beplantning omkring landbrugsbygninger, tekniske anlæg m.v. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne. Grønt Danmarkskort Anvendelsen fastlægges til grønt danmarkskort med det sigte beskytte og udvikle levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter samt beskytte landskabelige og kulturhistoriske værdier. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, så de naturmæssige og landskabelige værdier forringes. Ny bebyggelse og anlæg skal søges placeret uden for det grønne danmarkskort. Er det ikke muligt, stilles der krav om afskærmende beplantning. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne. Rammeanvendelsen fastsættes til grønt danmarkskort. Grønt danmarkskort er sammensat af de fire bindinger særlig værdifuld natur, potentiel natur, økologisk forbindelse og potentiel økologisk forbindelse. Differentieringen af arealerne inden for grønt danmarkskort sker på bindingsniveau for at ensrette kommuneplanen med plansystem.dk. ndingerne definere, hvor godt området er beskyttet. ndingerne fremgår af kapitlet Natur. HA Grønt byområde Grønt rekreativt område I forbindelse med udpegning af arealer til grønt danmarkskort er navngivningen og kapitlet omkring de grønne strukturer lavet om. Der er i udpegningen af arealerne ikke, som tidligere, skelnet mellem by og landzone. Grønt rekreativt område samler de resterende grønne områder, der hovedsaligt er kendetegnet ved en mere intensiv rekreativ benyttelse. Grønne byområder Anvendelsen fastlægges til grønne byområde som park eller lignende. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Grønt rekreativt område Anvendelsen fastsættes til Grønt rekreativt område som park, grønning, øvrige grønne områder, golfbane og campingplads. Der kan opføres de til betjening af området nødvendige anlæg. Såsom parkeringspladser, shelters, bålhytter, MTB-baner, klubhuse, bad og toiletfaciliteter mm. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Kirkegård Anvendelsen fastlægges til kirkegård samt andre kirkelige relaterede aktiviteter, Såsom graverhus, parkerings- og materielplads mm. Bestemmelsen er en tilretning og sammenskrivning af bestemmelser for de enkelte elementer under kapitlet. I rammeanvendelsen indgår en beskrivelse af grønne rekreative områder, herunder parker, grønninger, øvrige grønne områder, golfbaner og campingpladser. Golfbaner og campingpladser er kortmarkeret som reservationer i sektorkapitlerne kultur og fritid og turisme. Kirkegårde er ændret fra at være en reservation til en rammeanvendelse. Alle kirkegårde er samlet under Grønt rekreativt område, hvor de tidligere har været placeret under flere forskellige Hovedanvendelser. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Rammedelsteksten er gjort mere specifik. Ua Park Den udvidede anvendelse for Park udgår. De få steder 9

10 I området kan der etableres park og beslægtede aktiviteter. Kolonihave Anvendelsen fastlægges til kolonihaveområde. Der må i området opføres kolonihavehuse til opbevaring af redskaber og eventuelt til dag- og natophold Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Idrætsanlæg Anvendelsen fastlægges til idrætsanlæg. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Golfbane Anvendelsen fastlægges til golfbane. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Campingplads Anvendelsen fastlægges til campingplads. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Feriecentre Anvendelsen fastlægges til feriecentre. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Kolonihaveområde Anvendelsen fastlægges til kolonihaveområde. Der må i området opføres kolonihavehuse til opbevaring af redskaber og eventuelt til dag- og natophold. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. anvendelsen blev brugt er enten ændret til reservationer til Park eller har fået andre anvendelser. Kolonihaverne er trukket ud som en særskilt rammeanvendelse idet de er angivet som en specifik anvendelse i PlanDK2. Overskriften er rettet. Alle overskrifter skal være i ental. Rammeanvendelsen er flyttet til kapitlet om tekniske anlæg, hvor den indgår i rammeanvendelsen Andre tekniske anlæg. Lovkrav. Idrætsanlæg optræder som reservation i Kultur og Fritidskapitlet. Rammeanvendelsen er lagt sammen med rammeanvendelsen om Grønt rekreativt område. Golfbane optræder som en reservation i Kultur og Fritidskapitlet Rammeanvendelsen er lagt sammen med rammeanvendelsen om grønt rekreativt område. Campingplads optræder som en reservation i Turismekapitlet. Rammeanvendelsen udgår. Feriecenter optræder som en reservation i turismekapitlet. Jordbrugsområde HA Jordbrugsområde Jordbrugsområde Jordbrugsområde Anvendelsen fastlægges til jordbrugsområde med det sigte at Jordbrugsområde Anvendelsen fastlægges til jordbrugsområde med det sigte at Med den nye planlov gives der vide rammer for at anvende overflødiggjorte bygninger i det åbne land til nye formål. fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. fremme erhverv som landbrug, skovbrug, gartneri og lignende. Overflødige bygninger kan bruges til andet formål såfremt det ikke kræver om- eller tilbygning. Særligt værdifulde landbrugsområder Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, må der ikke etableres anlæg og udpegninger, der er i strid med områdets udpegning. ndingen flyttes til sektorkapitlet Primær Erhverv. Værdifulde landbrugsområder Der skal sikres mulighed for drift af landbrug i de værdifulde landbrugsområder. Område til stort husdyrbrug Inden for de udpegede arealer til etablering af store husdyrbrug (husdyrproduktion på over 500 dyreenheder (DE)) vil der være særligt gode muligheder for at etablere og udvide husdyrproduktioner pga. større afstand til naboer og bebyggelse, infrastruktur, forsyningsforhold, nærhed til fælles biogasanlæg m.m. Skov Inden for skovområdet må der ikke tillades forhold i strid med Skovloven. Fredskov Inden for fredskoven må der ikke tillades forhold i strid med Skovloven og naturbeskyttelsesloven. Skovrejsning Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning. Skovrejsning uønsket Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede område, hvor ndingen udgår, da en del af arealerne overgår til særligt værdifulde landbrugsområder. ndingen flyttes til sektorkapitlet Primær Erhverv. ndingen flyttes til sektorkapitlet Primær Erhverv. ndingen flyttes til sektorkapitlet Primær Erhverv. ndingen flyttes til sektorkapitlet Primær Erhverv, og skifter navn til Skovrejsning ønsket. ndingen flyttes til sektorkapitlet Primær Erhverv. 10

11 skovtilplantning er uønsket, må der ikke plantes skov. Sommerhusområde Der er ingen ændringer i rammedelsbestemmelserne for sommerhusområder. Landsbyer og det åbne land HA Landsby Landsby Landsby Anvendelsen fastlægges til landsby, dvs. landsbybebyggelse, Landsby Anvendelsen fastlægges til landsby, det vil sige, Med den nye planlov gives der videre rammer for at udnytte overflødiggjorte bygninger til andre formål. landbrugsbebyggelse og lav boligbebyggelse. Der skal gives mulighed for institutioner, butikker, mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende med naturlig tilknytning til landsbyen. Nedlagte landbrugsejendomme kan anvendes til landbrugsturisme. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 2. Inden for hovedstrukturdelens ramme for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til 500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². landsbybebyggelse, landbrugsbebyggelse og lav boligbebyggelse. Der skal gives mulighed for institutioner, butikker, mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende med naturlig tilknytning til landsbyen. Overflødiggjorte bygninger kan anvendes til bolig eller erhverv, såfremt det ikke kræver væsentlig om- eller tilbygning. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 2. Inden for hovedstrukturdelens ramme for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til 500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². Ua Markedsplads I området kan der etableres markedsplads og beslægtede aktiviteter. Den udvidede anvendelse flyttes til kapitlet om Centerområde. Sammenhængende bebyggelse i det åbne land Hvis der inden for en afstand af 200 m ligger seks beboede huse, defineres dette som sammenhængende bebyggelse i åben land. Sammenhængende bebyggelse i det åbne land Hvis der inden for en afstand af 200 m ligger seks beboede huse, defineres dette som sammenhængende bebyggelse i det åbne land. Sproglig rettelse Sektoranvendelser Natur 3 Beskyttelse Generelt beskyttede naturtyper ( 3). F.eks. Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og/eller overdrev. Beskyttet natur 3 Tilstanden af et beskyttet naturområde må ikke ændres jf. naturbeskyttelseslovens 3. Naturområdets tilstand og ikke registreringen er afgørende for om et naturområde er beskyttet. 3 registreringen er kun vejledende i den forstand, at det er tilstanden af det enkelte naturområde, der er afgørende for om det er beskyttet. Et område kan således vokse inde og ud af 3 beskyttelsen. Natura 2000 Inden for de internationalt udpegede særlige naturbeskyttelsesområder må der ikke tillades etableret forhold, der kan skade det dyre- og planteliv, der søges sikret gennem EF-fuglebeskyttelsesdirektivet,Ramsarkonventionen eller EU Habitatdirektivet. (Natura 2000 områder) 3 Vandløb Tilstanden af et beskyttet vandløb må ikke ændres jf. naturbeskyttelseslovens 3. Natura 2000 Inden for de internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder må der ikke tillades etableret forhold, der kan skade det dyreog planteliv, der søges sikret gennem EFfuglebeskyttelsesdirektivet, Ramsarkonventionen eller EU Habitatdirektivet. Særligt værdifuld natur Det skal gennem planlægning og forvaltning sikres, at De 3 beskyttede vandløb fremgik ikke af kommuneplan fordi man afventede vandplanerne. Som led i udpegningen af det grønne danmarkskort er der blevet udpeget særligt værdifuld natur. Særligt værdifuld natur 11

Ændring Kommuneplan. Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde. s la. Oktober Vores fremtid i storkommunen

Ændring Kommuneplan. Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde. s la. Oktober Vores fremtid i storkommunen s la For g Ændring 2018.25 Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde Oktober 2018 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Forslag Plannavn Ændring 2018.25 Titel Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf Plan s oplæg af 11-01-2012 Ikke vedtaget side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den. at offentliggøre Forslag til Ændring 2011.34

Læs mere

Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej

Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej Forslag til Ændring 2011.23 i Kommuneplan 2010-2022 Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej December 2011 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2011.23 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Forslag til Ændring 2011.23

Læs mere

Daginstitution ved Gl. Vardevej 97

Daginstitution ved Gl. Vardevej 97 Ændring 2012.39 i Kommuneplan 2010-2022 Daginstitution ved Gl. Vardevej 97 December 2012 Esbjerg Kommune Ændring 2012.39 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Ændring 2012.39 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Ændring side 2 Kommuneplan

Ændring side 2 Kommuneplan Ændring 2014.20 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.20 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-03-2015 Forslag til Ændring 2014.20 i kommuneplan 2014-2026, Hjerting By, For et område på Havborgvej.

Læs mere

Kjersing, Erhvervsområdet Next Step City

Kjersing, Erhvervsområdet Next Step City Ændring 2012.47 i Kommuneplan 2010-2022 Kjersing, Erhvervsområdet Next Step City Februar 2013 Esbjerg Kommune Ændring 2012.47 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Ændring 2012.47 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Grimstrup By, Boligområde nord for skolen, Egedalvej. e d ta. August Vores fremtid i storkommunen

Ændring Kommuneplan. Grimstrup By, Boligområde nord for skolen, Egedalvej. e d ta. August Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2018.22 Grimstrup By, Boligområde nord for skolen, Egedalvej August 2019 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2018.22 Titel Grimstrup

Læs mere

Boligområde ved Gabelsvej, Bramming

Boligområde ved Gabelsvej, Bramming Forslag til Ændring 2012.41 i Kommuneplan 2010-2022 Boligområde ved Gabelsvej, Bramming Juli 2012 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2012.41 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Forslag til Ændring 2012.41 Baggrund

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Daginstitution ved Gl Vardevej 97

Daginstitution ved Gl Vardevej 97 i Kommuneplan 2010-2022 Daginstitution ved Gl Vardevej 97 Juli 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 18-06-2012 at offentliggøre i Kommuneplan 2010-2022, Daginstitution

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Mosevangen, Markusskolen, Esbjerg

Mosevangen, Markusskolen, Esbjerg Ændring 2016.59 Mosevangen, Markusskolen, Esbjerg Juni 2017 Ændring 2016.59 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2016.59 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-03-2017 Forslag til Ændring 2016.59

Læs mere

Ændring Bramming Vestby, Tømmerhandel med tilhørende byggemarked ved Vardevej. Maj 2014

Ændring Bramming Vestby, Tømmerhandel med tilhørende byggemarked ved Vardevej. Maj 2014 Bramming Vestby, Tømmerhandel med tilhørende byggemarked ved Vardevej Maj 2014 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 18-09-2013 Forslag til Ændring 2013.60 i kommuneplan

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Strandby, Boliger på en del af Tovværksområdet ved Grådybet. s la. Maj Vores fremtid i storkommunen

Ændring Kommuneplan. Strandby, Boliger på en del af Tovværksområdet ved Grådybet. s la. Maj Vores fremtid i storkommunen s la For g Ændring 2018.14 Strandby, Boliger på en del af Tovværksområdet ved Grådybet Maj 2018 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Forslag Plannavn Ændring 2018.14 Titel Strandby,

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Tjæreborg By, Boligområde nord for Hulvejen

Tjæreborg By, Boligområde nord for Hulvejen Ændring 2010.3 i Kommuneplan 2010-2022 Tjæreborg By, Boligområde nord for Hulvejen Juni 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.3 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.3 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Ændring side 2 Kommuneplan

Ændring side 2 Kommuneplan Ændring 2015.30 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2015.30 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 16-09-2015 Forslag til Ændring 2015.30 i kommuneplan 2014-2026, Ribe Øst, Udvidelse af jordbrugsområde.

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Ændring side 2 Kommuneplan

Ændring side 2 Kommuneplan Ændring 2015.28 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2015.28 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 23-06-2015 Forslag til Ændring 2015.28 i kommuneplan 2014-2026, Tarp By, Centerområde ved Tarp Byvej.

Læs mere

Ændring Guldager Landområde, Boliger vest for Sønderrisvej. September 2017

Ændring Guldager Landområde, Boliger vest for Sønderrisvej. September 2017 Ændring 2016.51 Guldager Landområde, Boliger vest for Sønderrisvej. September 2017 Ændring 2016.51 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2016.51 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 14-06-2017 Forslag

Læs mere

Erhvervsområde mellem Andrup og Motorvejen

Erhvervsområde mellem Andrup og Motorvejen Forslag til Ændring 2010.09 i Kommuneplan 2010-2022 Erhvervsområde mellem Andrup og Motorvejen Plan s oplæg af 02-05-2011 Ikke vedtaget Forslag til Ændring 2010.09 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Forslag

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Gjesing Nord, Plejecenter og boligområde ved Krebsestien. e d ta. Februar Vores fremtid i storkommunen

Ændring Kommuneplan. Gjesing Nord, Plejecenter og boligområde ved Krebsestien. e d ta. Februar Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2017.10 Gjesing Nord, Plejecenter og boligområde ved Krebsestien Februar 2019 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2017.10 Titel Gjesing

Læs mere

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg i Kommuneplan 2006-2018 Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg Marts 2009 Esbjerg Kommune side 2 Kommunelplan 2006-2018 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 29-10-2008 Forslag til Ændring

Læs mere

Dokumentation: Fælles datamodeller for PlanDK2+

Dokumentation: Fælles datamodeller for PlanDK2+ Dokumentation: Fælles datamodeller for PlanDK2+ ANVGEN Generel anvendelseskategori Kode Beskrivelse 11 Boligområde 21 Blandet bolig og erhverv 31 Erhvervsområde 51 Rekreativt område 61 Sommerhusområde

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde. e d ta. Marts Vores fremtid i storkommunen

Ændring Kommuneplan. Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde. e d ta. Marts Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2018.25 Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde Marts 2019 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2018.25 Titel Ribe Bykerne, Det Gamle Remiseområde

Læs mere

Plantagevej, Hjerting

Plantagevej, Hjerting Forslag til Ændring 2006.03 i Kommuneplan 2006-2018 Plantagevej, Hjerting Maj 2008 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2006.03 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 19-05-2008 at offentliggøre Forslag til

Læs mere

Hjerting By, For et område på Havborgvej

Hjerting By, For et område på Havborgvej Forslag til Ændring 2014.20 i Kommuneplan 2014-2026 Hjerting By, For et område på Havborgvej Plan s oplæg af 05-03-2015 Ikke vedtaget Forslag til Ændring 2014.20 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Hjerting Bydelscenter i Hjerting. e d ta. Maj Vores fremtid i storkommunen

Ændring Kommuneplan. Hjerting Bydelscenter i Hjerting. e d ta. Maj Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2017.11 Hjerting Bydelscenter i Hjerting Maj 2018 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2017.11 Titel Hjerting Bydelscenter i Hjerting

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Ophævelse af en del af lokalplan 116 Bramming, Lokalplan nr

Ophævelse af en del af lokalplan 116 Bramming, Lokalplan nr Ophævelse af en del af lokalplan 116 Bramming, Lokalplan nr. 21-040-0004. December 2015 Udarbejdet af Plan, Teknik & Miljø Tryk: Esbjerg Kommune Ophævelse af en del af lokalplan nr. 116 Indhold 1. Området

Læs mere

St Darum, Gl Darumvej 9

St Darum, Gl Darumvej 9 i Kommuneplan 2010-2022 St Darum, Gl Darumvej 9 November 2013 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 04-11-2013 at offentliggøre Forslag til Ændring 2013.55 i Kommuneplan

Læs mere

Gl. Sædding, Boliger, Fyrparken 3-7

Gl. Sædding, Boliger, Fyrparken 3-7 Gl. Sædding, Boliger, Fyrparken 3-7 Ændring 2014.19 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.19 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 09-10-2015 Forslag til Ændring 2014.19 i kommuneplan 2014-2026,

Læs mere

Ændring 2014.09. side 2 Kommuneplan 2014-2026

Ændring 2014.09. side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.09 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.09 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 28-05-2014 Forslag til Ændring 2014.09 i kommuneplan 2014-2026, Havnen nord for Molevej. Byrådet

Læs mere

Ændring e d ta. Jerne dagligvarebutik og boliger ved Niels Lambertsensvej. April Kommuneplan. Vores fremtid i storkommunen

Ændring e d ta. Jerne dagligvarebutik og boliger ved Niels Lambertsensvej. April Kommuneplan. Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2018.15 Jerne dagligvarebutik og boliger ved Niels Lambertsensvej April 2018 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2018.15 Titel Jerne

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 36 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 25. april 2016 Offentliggjort 2. maj 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 36 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

10E 1.11. Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E 1.11. Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25. Anvendelse generelt.

10E 1.11. Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E 1.11. Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25. Anvendelse generelt. 10E 1.11 Plannummer 10E 1.11 Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25 specifik Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Bebyggelsesprocent 50 Max. bygningshøjde 9,5 Forslag 2 / 395 10C 1.7 Plannummer 10C

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup Ændring 2007.9 i Kommuneplan 2006-2018 Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup Juni 2009 Esbjerg Kommune Ændring 2007.9 side 2 Kommunelplan 2006-2018 Ændring 2007.9 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

OPHÆVELSE. Forslag til ophævelse af lp nr Riberhus. Ribe bykerne. Plan nr

OPHÆVELSE. Forslag til ophævelse af lp nr Riberhus. Ribe bykerne. Plan nr OPHÆVELSE Forslag til ophævelse af lp nr. 01.09 Riberhus Ribe bykerne Plan nr. 40-010-0007 15. maj 2018 Ophævelse af lokalplan nr. 01.09 Riberhus Ophævelse af lokalplan nr. 01.09 Riberhus Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 7 - Blandet center og erhvervsområde ved Sprogøvej 2, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 109.3160-L04 for centerområde ved Sprogøvej,

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

PlanDK2 Den fælles datamodel

PlanDK2 Den fælles datamodel PlanDK2 Den fælles datamodel PlansystemDK Indhold ANVGEN: Generel anvendelseskategori... 1 ANVSPEC: Specifik anvendelseskategori... 2 ANVKONKRET: Konkret anvendelseskategori... 2 Objektklasser... 4 Objekttyper...

Læs mere

Plannavn

Plannavn 20-2009 Kladde Plannavn 20-2009 Baggrund og formål Haderslev Kommune fastlægger med dette tillæg de planmæssige rammer for etablering af et nyt lokalcenter i den sydlige del af Haderslev. Lokalcentret

Læs mere

Planordbog Kommuneplan for Holbæk Kommune

Planordbog Kommuneplan for Holbæk Kommune Planordbog 0-9 3-zoneinddelingen Tidligere opdeling af det åbne land i beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder. Denne udpegning er blevet erstattet af andre udpegninger værdifulde naturområder,

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse

Læs mere

Ændring e d ta. Vognsbøl, Boligområde ved Vognsbølparken i Esbjerg. Februar Kommuneplan. Vores fremtid i storkommunen

Ændring e d ta. Vognsbøl, Boligområde ved Vognsbølparken i Esbjerg. Februar Kommuneplan. Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2016.50 Vognsbøl, Boligområde ved Vognsbølparken i Esbjerg Februar 2018 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Ændring 2016.50 Ændring 2016.50 Status Vedtaget Plannavn Ændring

Læs mere

Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station

Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station Status: Udkast Offentliggørelse af forslag start: Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikraftrædelsesdato: Baggrund og formål Baggrund

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Ændring e d ta. Farup Kirkeby, Boligområde, Farup Kirkevej 33. Marts Kommuneplan. Vores fremtid i storkommunen

Ændring e d ta. Farup Kirkeby, Boligområde, Farup Kirkevej 33. Marts Kommuneplan. Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2017.73 Farup Kirkeby, Boligområde, Farup Kirkevej 33 Marts 2018 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2017.73 Titel Farup Kirkeby, Boligområde,

Læs mere

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den xx.xx.xxxx til den xx.xx.xxxx kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Strandby, Boliger på en del af Tovværksområdet ved Grådybet. e d ta. Maj Vores fremtid i storkommunen

Ændring Kommuneplan. Strandby, Boliger på en del af Tovværksområdet ved Grådybet. e d ta. Maj Vores fremtid i storkommunen V ge e d ta t Ændring 2018.14 Strandby, Boliger på en del af Tovværksområdet ved Grådybet Maj 2019 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2018.14 Titel Strandby,

Læs mere

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 for et bydelscenter i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 4. marts til 6. maj 2019. Februar

Læs mere

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan Tillæg 4 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 22. september 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 22. september 2014 vedtaget tillæg 4 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 9.014 for området ved Skovhusvej i Vester Hassing Aalborg Byråd godkendte den

Læs mere

Hjerting By, Boligområde ved Jagtvænget og Idræts Allé

Hjerting By, Boligområde ved Jagtvænget og Idræts Allé i Kommuneplan 2010-2022 Hjerting By, Boligområde ved Jagtvænget og Idræts Allé Juni 2013 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 20-03-2013 Forslag til Ændring

Læs mere

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 8. april 2015 Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper Aarhus Kommune planlægger at give mulighed for

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Tillæg 40 til Kommuneplan Tæt-lav boliger og erhverv ved Skovboulevarden 6, Stevnstrup

Tillæg 40 til Kommuneplan Tæt-lav boliger og erhverv ved Skovboulevarden 6, Stevnstrup Tillæg 40 til Kommuneplan 2017 - Tæt-lav boliger og erhverv ved Skovboulevarden 6, Stevnstrup Status: Forslag Offentliggørelse af forslag start: 27. august 2019 Høringsperiode start: 27. august 2019 Høringsperiode

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Boligområde ved Tarp Byvej 81

Boligområde ved Tarp Byvej 81 Ændring 2005.34 i Kommuneplan 2006-2018 Boligområde ved Tarp Byvej 81 Marts 2008 Esbjerg Kommune Ændring 2005.34 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 31-10-2007 Forslag til Ændring 2005.34 i Kommuneplan

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Esbjerg By, Indre By, Shoppingcenter Esbjerg Banegård

Esbjerg By, Indre By, Shoppingcenter Esbjerg Banegård i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Indre By, Shoppingcenter Esbjerg Banegård November 2010 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 15-11-2010 at offentliggøre Forslag

Læs mere

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Motorsportcenter Danmark, Esbjerg

Motorsportcenter Danmark, Esbjerg Ændring 2008.24 i Kommuneplan 2010-2022 Motorsportcenter Danmark, Esbjerg Marts 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2008.24 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2008.24 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Logbog: udførte ændring af rammer i gis modul Rammerne er opdelt i 4 byområder og 1 landområde: 1 Hundige Bydel

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 14 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26. januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Esbjerg Indre By, Cykelstibro over banen Exnersgade - Jernbanegade. e d ta. Juni 2019

Ændring Kommuneplan. Esbjerg Indre By, Cykelstibro over banen Exnersgade - Jernbanegade. e d ta. Juni 2019 V ge e d ta t Ændring 2017.08 Esbjerg Indre By, Cykelstibro over banen Exnersgade - Jernbanegade Juni 2019 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2017.08 Titel

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1. Kommuneplan FORSLAG 00 januar - 00 marts Sjællandsvej. - pladskrævende varegrupper

KOMMUNEPLANTILLÆG 1. Kommuneplan FORSLAG 00 januar - 00 marts Sjællandsvej. - pladskrævende varegrupper Glamsbjergvej KOMMUNEPLANTILLÆG 1 Sjællandsvej 1 - pladskrævende varegrupper Heimdalsvej Neksøvej Slagelsevej Sjællandsvej Petersbjerggår Ryslingevej Fynsvej Svendborgvej Ollerupvej Gl. Kongevej Fjordskrænten

Læs mere

Indre By, Esbjerg. Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet

Indre By, Esbjerg. Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet Lokalplan 01-010-0018 Indre By, Esbjerg Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet Oplæg af 10/9 2015 Byrådet udarbejder lokalplan for

Læs mere

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 30 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Ændring Kommuneplan. Bramming Midtby, Boliger på Rådhusgrunden, Skolegade, Sct. Knuds Allè. e d ta. August 2018

Ændring Kommuneplan. Bramming Midtby, Boliger på Rådhusgrunden, Skolegade, Sct. Knuds Allè. e d ta. August 2018 V ge e d ta t Ændring 2017.04 Bramming Midtby, Boliger på Rådhusgrunden, Skolegade, Sct. Knuds Allè August 2018 Kommuneplan Vores fremtid i storkommunen 2018-30 Status Vedtaget Plannavn Ændring 2017.04

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Gl Gjesing, Psykiatrisk hospital i Esbjerg

Gl Gjesing, Psykiatrisk hospital i Esbjerg i Kommuneplan 2010-2022 Gl Gjesing, Psykiatrisk hospital i Esbjerg Januar 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 16-01-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Sønderborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 9 til Sønderborg Kommuneplan 4.2-16 Kollegieboliger og parkeringshus på Nørre Havnegade i Sønderborg > Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg nr. 9 til Sønderborg Kommuneplan 2013-2025 Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at muliggøre

Læs mere

Centerområde Aastrupvej

Centerområde Aastrupvej 21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende

Læs mere