9.000 nye støttemedlemmer

Transkript

1 ÅRSrapport ET TILLÆG til MAGASINET FRA Scleroseforeningen JUNI-juli 2010 Hjælp til speget lovgivning Frivillige på skolebænken nye støttemedlemmer Øget pres på socialrådgiverne

2 Ledelsesberetning Forskning, patientstøtte, information. Det er de tre nøgleord for Scleroseforeningen. De tre pinde i vores formålsparagraf. Og de tre hovedområder, der var omdrejningspunktet for foreningens virke i Foreningens valgte ledelse lægger retningslinjerne for, hvordan vi skal arbejde med de tre områder i fokus. Heldigvis har der heller ikke i 2009 været tvivl om kursen. De tre indsatsområder hænger uløseligt sammen: Uden forskning ingen fremskridt i behandling og patientstøtte, og uden information og kendskab ingen opbakning og penge til forskning og patientstøtte. Vi oplevede i 2009 en overvældende interesse for forskningen blandt medlemmer og pårørende, og foreningen har et stort ansvar for at støtte forskningen økonomisk, men også holde medlemmerne godt orienteret om de mange ting, der sker på området. I 2009 tog foreningen for eksempel fat på problematikken om de kognitive problemer, som sclerose ofte medfører. Her er et klart behov for information og dialog. Det viste tilstrømningen til temamøderne om emnet. Med de mange nye resultater af forskningen er der også stort behov for at informere sagligt om tingene. Desværre er det ikke nok, at sclerosens gåde bliver løst i avisens overskrift, når der ikke er dækning i virkeligheden. Det åbenbare behov for mere omfattende formidling af, hvad der sker i scleroseforskningen, betød, at foreningen i 2009 tog skridt til at engagere en videnskabsjournalist, der mere kontinuerligt skal formidle information om scleroseforskningen. Her som i de andre opgaver, foreningen varetager, skal medlemmerne altid kunne stole på, at deres forening er seriøs og ordentlig. Både når det gælder informationen, og også når det drejer sig om samarbejde med f.eks. medicinalvirksomheder. Her strammede vi i 2009 op på retningslinjerne. Ingen skal kunne sige, at vi på nogen måde er afhængige af medicinalindustrien. Vi vil kendes på at arbejde og handle ordentligt på medlemmernes vegne. Vi tør tale etik og moral. Foreningens værdier udtrykt i ordene åbenhed, samspil, håb, kvalitet og handling er ikke blot pæne ord. Det er virkelighed i vores arbejde. På den baggrund var 2009 året, hvor det blev helt åbenbart, at vi skal indstille os på en hårdere fight på vegne af vores medlemmer. Ved siden af en dagsorden med finanskrise og med en hidtil ukendt grådighed og skandaler inden for finanssektoren og erhvervslivet, begyndte et helt tydeligt angreb på hjælpen til de svage i vores samfund. Økonomisk pressede kommuner glemte alt om vedtagne politikker på området og om intentionerne bag de sociale love. For mange kommuner drejede budgetlægningen sig nu om, hvor meget der kunne skæres i hjælpen til borgeren med sclerose. Derfor var der også fuld opbakning i foreningens hovedbestyrelse til at øge ressourcerne til patientstøtte i form af socialrådgivning. Presset på rådgivningen er vokset markant. Udpegningen af foreningens nye administrerende direktør, som har stor erfaring og kompetencer inden for det kommunale og socialpolitiske område, blev også et klart signal om, at kampen for mennesker med sclerose er i fokus. Vi har stor tiltro til, at vi kan finde opbakning i samfundet til denne kamp. Scleroseforeningen fik således 9000 nye støttemedlemmer i 2009, som alle svarede ja til at give et månedligt bidrag til foreningens arbejde. Det giver grundlag for optimisme med hensyn til økonomien fremover. I betragtning af at foreningen selv skal skaffe 90 procent af de samlede indtægter på omkring 45 mio. kroner er befolkningens opbakning livsvigtig for os. Penge fra arv og fonde er en betydelig del af vores indtægter, men med dalende renteindtægter og faldende huspriser kan det blive svært at opretholde det flotte niveau fra 2009-regnskabet. Her satte arveindtægterne på næsten 20 mio. kr. en fin rekord og var med til at sikre et overskud på 2,5 mio. kr. Forudsætningen for at opretholde den store opbakning til foreningens arbejde er, at danskerne har et positivt kendskab til Scleroseforeningen. I 2008 var 25- øre indsamlingen med til at højne det positive kendskab. I 2009 var det ScleroseTour, som gav omfattende og positiv medieomtale. En af foreningens energiske frivillige kørte fra Skagen til København i kørestol og satte med turen fokus på tilgængeligheden. Sådan skal information og patientstøtte gå op i en højere enhed, og det positive kendskab skal igen skaffe penge til forskning var for Scleroseforeningen et år med masser af udfordringer, men også et år med mange positive forhold såvel når det gælder forskning, behandling som økonomi. Det var også et travlt år for foreningens mange frivillige. Der blev slidt og slæbt for den gode sag. Alle bidrager til fællesskabet, og foreningen når ud i alle hjørner af landet. Uden det store frivillige arbejde ville vi ikke have en aktiv og synlig forening. Tak til de aktive medlemmer, til vore gode støttemedlemmer og til fonde og legater, som i fællesskab har skabt mulighed for, at vi igen i 2009 kunne hjælpe mennesker med sclerose. Christian L. Bardenfleth Formand Mette Bryde Lind Adm. direktør 14

3 9000 nye støttemedlemmer Scleroseforeningen samarbejdede i 2009 med fundraisingfirmaet Finnbjoern Consult, og det gav pote nye støttemedlemmer blev resultatet af samarbejdet. Godaften, jeg ringer på vegne af Scleroseforeningen. Jeg ringer, fordi Scleroseforeningen har brug for støtte. Kender du noget til vores arbejde? Jeg kender ikke så meget til sclerose, men jeg ved, at der er en masse forskning i gang dog uden at nogen har ramt kernen. Jeg har læst, at det mest rammer kvinder i min egen aldersgruppe Vi arbejder for at forbedre vilkårene for de danskere med sclerose og deres familier. Sygdommen slår jo helt tilfældigt ned og er indtil videre uhelbredelig. Ja, det er en meget skræmmende sygdom. Det er skræmmende, at det rammer så pludseligt og uforudsigeligt. Da jeg var barn, havde min mor en masse plader med den verdensberømte cellist Jacqueline du Pré. Hun udgav mange plader og holdt koncerter over alt, men pludselig hørte man ikke mere til hende. Det viste sig at være på grund af sclerose. Foto: Søren Østerlund Dorte Vestergaard-Poulsen, koncertsanger Et stort problem er den usikkerhed, som mange kastes ud i. Både på grund af sygdommens karakter, men også fordi nogle kommuner svigter i forhold til hjælp og økonomisk støtte. Det er her, Scleroseforeningen gør et kæmpe stykke arbejde. Foreningen giver mulighed for hjælp fra psykologer og socialrådgivere. Desuden har vi behandlingstilbud på vores to sclerosecentre og så støtter vi selvfølgelig forskningen. Det er vigtigt med en bred folkelig forankring, og derfor har vi brug for din hjælp. Kunne du tænke dig at støtte Scleroseforeningen med et fast beløb hver måned? Ja, det vil jeg gerne, for det er en forfærdelig sygdom. Fantastisk. Tusind tak for din hjælp. Frivillige på skolebænken De frivillige i lokalafdelingerne udfører et uvurderligt stykke arbejde. De arrangerer aktiviteter for mennesker med sclerose og deres pårørende. De laver PR og informationsarbejde, indsamlingsaktiviteter som Rap om Kap og de blander sig i lokale handicap-politiske spørgsmål. De er med til at skabe synlighed og er uundværlige. Scleroseforeningen afholdt i 2009 de første basiskurser for frivillige. Kurserne skal klæde de frivillige bedre på til deres opgaver i lokalafdelingerne, og undervisningen er derfor opdelt i forskellige fagområder, for eksempel lokalpolitisk arbejde og pr/info. Scleroseforeningen er taknemmelig for hver eneste frivillige hånd, der hjælper foreningen med at skabe et bedre liv for mennesker med sclerose. Tak til alle, der støttede Scleroseforeningen i 2009 Bidrag fra private personer, virksomheder og fonde udgør 90 procent af Scleroseforeningens indtægter og er derfor afgørende for, at foreningen fortsat kan arbejde med at forbedre forholdene for mennesker med sclerose og deres pårørende. Vi er taknemmelige for hver eneste bidrag, vi har modtaget i Også en stor tak til alle de frivillige, der har ydet en stor indsats. 15

4 Finanskrise påvirker arveindtægter Scleroseforeningen er taknemmelig for, at mange stadig vælger at testamentere hele eller dele af deres formue til foreningen. I 2009 var antallet af arvesager stort set uændret. Arveindtægterne er sammen med de faste bidrag fra private bidragsydere foreningens største indtægtskilde. Finanskrisen kan dog mærkes i foreningens arvesager, idet fast ejendom og værdipapirer er faldet i værdi. Pårørendeaftener blev til selvhjælpsgrupper Pårørendeaftener var et nyt tiltag fra foreningens psykologer i Her kunne de pårørende møde andre i samme situation, og det var så populært, at mange pårørende rundt om i landet stadig mødes som selvhjælpsgrupper. Derfor fortsætter pårørendeaftener i 2010, så endnu flere får muligheden for at være med. Advodan fortsætter samarbejdet med Scleroseforeningen Scleroseforeningen fortsatte i 2009 med at holde informationsmøder rundt om i landet i samarbejde med Advodan, hvor man kunne blive klogere på reglerne angående arv og testamente. Advodan tilbyder desuden foreningens medlemmer 600 kroner i rabat, hvis de får lavet deres testamente hos Advodan. Nyhedsbrev og donation til Attak Scleroseforeningens ungdomsdel Attak fik i 2009 deres eget nyhedsbrev, hvor blandt andet emner som net-dating og uddannelse som ung med sclerose blev behandlet. Attak var desuden så heldig at få en stor donation fra Dæhnfeldt Fonden, der gjorde det muligt at sende fire unge på tur med skibet Lord Nelson, mens andre fik opfyldt en livsdrøm og sprang i faldskærm. Fra Skagen til København i kørestol ScleroseTour 2009 satte fokus på tilgængelighed. Jens Holst, der har sclerose og er medlem af foreningens hovedbestyrelse, kørte i kørestol fra Skagen til København, og det gav massiv medieomtale i 137 medier fra Ugebladet Næstved over Ekstra Bladet til Go Morgen Danmark. Turens fokus på tilgængelighed kom ikke kun foreningens egne medlemmer, men alle med handicap til gavn. Stor succes med kognitive møder Scleroseforeningen afholdt i 2009 de første kognitive møder, hvor deltagere med sclerose og deres pårørende fik mulighed for at blive klogere på de kognitive vanskeligheder, sclerose kan medføre. Hvert møde tiltrak deltagere og var så stor en succes, at møderne fortsatte i Tak til fonde og legater Tak til de mange private fonde og legater, som har valgt at støtte Scleroseforeningens arbejde med større eller mindre beløb, og dermed gjort en forskel inden for forskning, patientstøtte og information. Tak for værdifuld opbakning.

5 Presset vokser på socialrådgiverne Socialrådgiverne i Scleroseforeningen løber stærkt. Og i 2009 løb de endnu stærkere end sædvanligt. Ifølge ledende socialrådgiver Bente Röttig voksede presset på socialrådgiverne på grund af følger efter kommunalreformen og kommunernes stramme økonomi, der har skabt store problemer for foreningens medlemmer med sclerose. Socialrådgiverne må i højere grad end tidligere forberede og gå med til møder med kommunale sagsbehandlere for at skabe et ordentligt grundlag for sagsbehandlingen. Scleroseforeningens socialrådgivere analyserede situationen i 2009 og kunne konstatere, at der er behov for flere rådgivertimer for at kunne følge med. Det resulterede i forhøjet bevilling til socialrådgivningen på budgettet for Vigtig afgørelse i Ankestyrelsen Socialrådgiverne i Scleroseforeningen gjorde i 2009 livet en lille smule nemmere for medlemmer med kognitive vanskeligheder. Rådgiverne kæmpede en indædt kamp for at få anerkendt kognitive problemer som handicap på lige fod med fysisk handicap i forhold til 100 i serviceloven, som siger, at mennesker med handicap skal have dækket de merudgifter, de har som følge af handicap. Rådgiverne fik Ankestyrelsen til at behandle en principiel ankesag og fik medhold. Ledende socialrådgiver Bente Röttig kalder det en vigtig afgørelse, som har betydning for mange af foreningens medlemmer med sclerose. Hjælp til speget lovgivning Det er rigtig godt, at Scleroseforeningen har socialrådgivere, man kan bede om hjælp. Man skal bare tage kontakt, ellers er man på herrens mark, når man forsøger at gennemskue paragrafferne. Sådan siger Marianne Henriksen. Da Marianne og hendes mand, Tom, henvendte sig til foreningens socialrådgivere i 2009 for at få hjælp, fik de ikke det, de havde bedt om, men noget endnu bedre. Egentlig havde familien ansøgt deres kommune om dækning af merudgifter som følge af Mariannes sygdom. Da de fik afslag, blev Scleroseforeningens socialrådgiver involveret, og familiens samlede situation blev gennemgået. Marianne og Tom har en autistisk søn, og da Marianne lider af udtalt sclerosetræthed, har Tom nok at se til ved siden af sit fuldtidsarbejde. Derfor opfordrede socialrådgiveren Marianne til at søge om en ledsageordning. Nu skal Tom ikke køre mig alle steder hen mere. Han kan være sammen med vores søn, mens jeg tager på loppemarked med veninderne. Det kunne ikke lade sig gøre før, og det er en kæmpe lettelse for os begge to. Men det havde vi slet ikke tænkt på. Lovgivningen er Foto: Søren Østerlund meget speget, men med socialrådgiverens hjælp fandt vi ud af, hvad vi skulle søge om, fortæller Marianne. Socialrådgiveren indkaldte til møde med kommunen, og alle gik glade og lettede derfra. Marianne og Tom fik ikke dækket udgifter til færdigretter og havemand, som de troede var merudgifter. Til gengæld fik de dækket driftsomkostninger til handicapbilen og fik den ledsageordning, som Marianne er blevet så glad for. Mit humør er blevet meget bedre. Det føles som om, jeg har slæbt rundt på en stor sten, der nu er væk. Vi følte os så magtesløse, før vi fik hjælp. Det virkede også som om, de blev glade på kommunen, men det er sikkert også en lettelse for dem, at det hele er gået i orden. Og økonomisk endte det med at blive det samme. Jeg kan kun opfordre andre til at bede foreningens socialrådgivere om hjælp, siger Marianne og smiler kærligt til Tom. Sagen er et fint eksempel på, at man i fællesskab med medlem og kommune kan finde en løsning, som er til glæde for alle parter, uden at det hver gang skal ende med sager i klagesystemet, siger Scleroseforeningens ledende socialrådgiver Bente Röttig. 17

6 Forskning koster millioner Hvorfor er det lige, at det er så dyrt at forske? Er det bare fede lønninger til læger, der render rundt i kitler og ser vigtige ud? Ja, svarer professor Per Soelberg Sørensen med et glimt i øjet. Det er det også. Når vi går i gang med et forskningsprojekt og skal ansætte en Ph.d., så skal vedkommende have koner om året. Så skal vi betale Ph.d. afgift til universitetet på kroner. Og så er vi ikke engang startet endnu, siger Per Soelberg. Men spøg til side. Per Soelberg Sørensen er til daglig leder af Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, og han var i 2009 også formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg. Udvalget er ansvarlig for at fordele de penge, Scleroseforeningen indsamler til scleroseforskningen. Og der er hårdt brug for pengene. Per Soelberg Sørensen forklarer, at forsøg, der involverer patienter, koster mange millioner kroner. Et forskningsprojekt gennemgår altid flere faser, hvor alle tal og resultater skal gennemtjekkes og kontrolleres grundigt, før det overhovedet kan afprøves på mennesker. Og så skal det igen afprøves og gennemtjekkes og sammenlignes med kendte produkter flere gange. Men det er ikke kun lønninger, patenter og tilladelser, der koster mange penge. De maskiner og reagenser (kemiske eller naturlige stoffer), forskerne bruger, er også dyre. For eksempel koster en maskine, der kan måle et bestemt lysspektrum og genkende forskellige molekyler ikke mindre end 2 millioner kroner. Hver gang et forsøg afsluttes, rejser det ifølge Per Soelberg Sørensen endnu flere spørgsmål. Forskerne bevarer blod på tanden ved hele tiden at konkurrere om, hvem der kommer først med en ny opdagelse. Og så selvfølgelig hjælpe mennesker med sclerose over hele verden. 10 millioner til forskningen Scleroseforeningen støttede i 2009 over 20 forskningsprojekter med rundt regnet 10 millioner kroner. Hver for sig bidrager de til at komme løsningen på sclerosens gåde lidt nærmere. Blandt andet gik pengene fra 25-ørekampagnen til forskning i behandling af progressiv sclerose, og byttepengeindsamlingen gik til forskning i kvinder og sclerose. Desuden fik Scleroseregistret en million kroner. Data fra registret bruges til forskning. Projekt Behandlerteam Kan læger arbejde sammen med alternative behandlere for at forbedre behandlingsresultaterne for mennesker med sclerose? Det forsøger Projekt Behandlerteam at finde ud af, og 2009 gik med at få gennemgået og sorteret det store og komplekse datamateriale, der er kommet ud af de sidste tre års forskning. Resultatet af det store arbejde vil blive offentliggjort i efteråret ænder rundt regnet rappede om kap i danske byer i Ni lokalafdelinger arrangerede Rap om Kap til fordel for Scleroseforeningen. Netrådgivningen Netrådgivningen slog i 2009 endnu en gang rekorden med 1647 spørgsmål til panelet af eksperter. De fleste spørgsmål var til socialrådgiverne og lægerne, men ifølge brevkassens redaktør er spørgsmålene til forskerne eksploderet. Unge mennesker med sclerose vil vide alt om den nyeste forskning og holder redaktøren travlt beskæftiget. Rådgivningen har 22 tilknyttede eksperter, der svarer på spørgsmål om alt mellem himmel og jord i forbindelse med sclerose. Kurser til mennesker med sclerose To psykologer fra Scleroseforeningen gav i 2009 børnefamilier mulighed for at komme på kursus og lære mere om, hvordan man får familien til at hænge sammen, når far eller mor har sclerose. Psykologerne lavede også et gruppeforløb for teenagere og nydiagnosticerede, så de fik mulighed for at lære mere om sclerose. Desuden afholdt foreningen blandt andet kurser om kropsbevidsthed, forældrerollen med sclerose og kurser for pårørende. 18

7 Aktivitet i Dronningens Ferieby Dronningens Ferieby holdt for 12. gang efterårsferie for 44 familier, hvor far eller mor har sclerose. Ferien blev en kæmpe succes, og alle var involveret i ugens tætpakkede program. Deltagerne var så begejstrede, at de den sidste dag arrangerede en overraskelse til personalet som tak for en god ferie. Som noget nyt lancerede feriebyen i 2010 aktivitetsuger i sommerferien for børn og voksne, og alle husene fik installeret trådløst internet. 527 henvendelser til psykologerne Ifølge ledende psykolog Bente Østerberg har psykologerne mærket en kraftig stigning i antallet af henvendelser de sidste 5 år. Bente Østerberg mener, det hænger sammen med foreningens øgede synlighed og hjemmesidens voksende antal besøgende. I 2009 fik psykologerne 527 henvendelser på landsplan. Hæder til scleroseforeningen Scleroseforeningen fik i 2009 to priser for sidste års kampagne Vi kommer langt for dine 25-ører, da årets Rambukpriser blev uddelt. Kampagnen blev lavet i samarbejde med bureauet Mediaedge:cia. Desuden vandt bureauet og Scleroseforeningen ved samme lejlighed den prestigefyldte Grand Prix-pris. Foreningens hjemmeside blev også hædret, da den vandt titlen som Site of the Year i kategorien Bedste Non-Profit Site i en konkurrence lavet af IT-firmaet Sitecore. Det legendariske los bagi Natasha Jacobsen, 28, er en af de brugere, som havde glæde af Sclerosecenter Haslev i Natasha havde gennem længere tid oplevet, at det gik ned ad bakke med balancen og finmotorikken i hænderne. Benene ville heller ikke længere lystre, så Natasha var afhængig af sin kørestol. Derfor fik hun en henvisning til Sclerosecenter Haslev, hvor hun opholdt sig i fire uger henover sommeren. På centret træner vi intensivt, og det er motiverende at have nogen at gøre det sammen med. Personalet er fagligt dygtige og kompetente, og de har mere erfaring med sclerosepatienter end almindelige fysioterapeuter, så de har flere og bedre bud på øvelser, som jeg kan tage med hjem og bruge i hverdagen, siger Natasha, som godt tør lægge hovedet på blokken for, at mange brugere også sætter meget pris på det sociale samvær med andre i samme båd. Før Natasha kom til genoptræning på Haslev, var det at luge ukrudt en by i Rusland. Nu går hun med fornøjelse i haven og kan gå kortere distancer. Har du nogen anelse om, hvor dejligt det er, at kunne gå igen efter at have siddet fast i en kørestol? Om det så bare er 100 meter? På Sclerosecentrene får vi mulighed for at lægge hverdagens problemer bag os og får det legendariske los bagi, der nogle gange skal til. Jeg får friheden tilbage hver gang, siger Natasha, som har været til genoptræning flere gange gennem årene, både i Ry og Haslev. I 2009 fik Sclerosecenter Ry nye træningsfaciliteter, der bedre kan tilpasses den enkelte. Medarbejdere fra PBS afholdt teambuildingsdag i Haslev, og det resulterede i vandbassin og blomsterhaver til sansehaven. Centrene er populære på grund af deres højspecialiserede, individuelle og målrettede behandling og rehabilitering af sclerosepatienter. I 2009 fik brugere glæde af Sclerosecentrene i Ry og Haslev. The Nielsen Company undersøger hvert år organisationers og foreningers image i offentligheden, det såkaldte Nielsen -image. I 2009 fik Scleroseforeningen en andenplads, kun overgået af Kræftens Bekæmpelse, blandt dem, der kender organisationerne. En stor tak til alle, frivillige som ansatte, for den flotte placering. Foto: Søren Østerlund 19

8 5 års hoved- og nøgletal Nettoresultat af indtægtsskabende virksomhed Resultat til anvendelse til Scleroseforeningens formål Årets anvendelse efter formålet Forskning Patienthjælp Information I alt Resultat, anvendes i efterfølgende år/ anvendt af resultat i tidligere år Egenkapital ultimo regnskabsåret ANVENDELSE EFTER FORMÅLET BELØB I TUSIND KR Forskning Patienthjælp Information Sikkerhedsfaktor (Egenkapital ultimo/årets udgifter) 1,29 1,30 1,54 1,27 1,15 Soliditetsgrad (Egenkapital ultimo i forhold til aktiver) 77% 78% 81% 80% 76% Medarbejdere, gennemsnitligt helårsansatte Heraf projektansatte Medlemmer, helårs kontingentbetalende Medlemmer, registrerede Bidragydere uden medlemskab Fordeling af årets udgifter Forskning 14,3% 27,1% 16,7% 16,4% 19,5% Patienthjælp 36,9% 34,0% 40,2% 36,1% 33,5% Information 14,0% 14,5% 17,8% 18,2% 18,8% Indtægtsskabende virksomhed 21,0% 10,8% 9,3% 14,2% 13,4% Forenings- og administrationsudgifter 13,8% 13,6% 16,0% 15,1% 14,8% Afskrivninger 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% FORDELING AF ÅRETS UDGIFTER ,3% 13,8% 36,9% Forskning Patienthjælp Information Indtægtsskabende virksomhed Forenings- og administrationsudgifter 21% 14% 20

9 Resultatopgørelse Note kr Indtægtsskabende virksomhed Indsamlede offentlige midler Indsamlede private midler Indtægter ved indtægtsskabende virksomhed i alt Udgifter ved indtægtsskabende virksomhed Resultat af indtægtsskabende virksomhed Øvrige indtægter 3 Resultat af udlejning af ejendomme m.v Finansielle indtægter Finansielle udgifter Nettoindtægter i alt Forenings- og fælles administrationsudgifter Resultat til anvendelse til Scleroseforeningens formål Anvendt til 5 Forskning Patienthjælp Information Anvendelse i alt Årets resultat Resultatdisponering Årets resultat I alt Overføres til/fra overført resultat Overføres til/fra kursreguleringsfond Disponeret i alt Balance 31. december Note kr AKTIVER 8 Grunde og bygninger Laboratorieudstyr til forskning, kontorinventar og EDB-udstyr 0 0 Materielle anlægsaktiver i alt Lån ydet til Dronningens Ferieby i Grenå Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Tilgodehavender, forudbetalinger og udlæg Værdipapirer, nom t.kr Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt PASSIVER Henlæggelser Kursreguleringsfond Overført resultat Egenkapital i alt Prioritetsgæld i ejendomme Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristet del af prioritetsgæld Leverandører af varer og tjenesteydelser m.v Klausulerede bidrag og arvebeløb til bestemte formål m.v Mellemregning med Sclerosecentrene i Danmark og Dronningens Ferieby i Grenå Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Eventualforpligtelser 14 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser m.v. 21

10 Noter Note kr Indtægter ved indtægtsskabende virksomhed Bruttoindt. Direkte udg. Resultat Resultat Offentlige midler Tips- og lottomidler Kommuner Offentlige midler i alt Private midler Medlemskontingenter Arvebeløb Bidrag Indsamlinger Salgsindtægter m.v Overført til Dronningens Ferieby i Grenå og Sclerosecentrene i Danmark Hensættelse af klausulerede bidrag og arvebeløb til bestemte formål, jf. note Private midler i alt Indtægter ved indtægtsskabende virksomhed i alt Tilskud fra Tips- og lottopuljen for 2009 på t.kr. er anvendt i overensstemmelse med foreningens formål og til arbejde på det sociale område i form af generel interessevaretagelse og konkret støtte. 2 Udgifter ved indtægtsskabende virksomhed Kampagneudgifter Personale beskæftiget med indsamlingsopgaver Udgifter ved indtægtsskabende virksomhed i alt Resultat af udlejning af ejendomme m.v. Huslejeindtægter og udgifter ved driften Øvrige andre indtægter Resultat af udlejning af ejendomme m.v. i alt Forenings- og fælles administrationsudgifter Abonnementer, annoncer og kontingenter m.v Diverse 1 1 EDB-udgifter Elektricitet Forsikringer Forvaltnings- og depotgebyrer Inventaranskaffelser, vedligeholdelse m.v Juridisk assistance Kontorartikler, tryksager m.v Kurser og efteruddannelse Kørsel, mødeudgifter og rejser Lønninger Mødeomkostninger i øvrigt Personaleomkostninger Porto og fragt Rengøring, vask og polering Revision og regnskabsassistance Revision foregående år Telefon Øvrig assistance I alt

11 Noter Note kr Forskning Forskningsprojekter m.v Scleroseregisteret Øvrige udgifter Overført fra tidligere hensættelser til bestemte formål, jf. note Hensættelse til forskning, modtaget ved 25-øre indsamlingen I alt Patienthjælp Direkte hjælp Anden hjælp m.v. 0 1 Ferieophold for patienter Socialkonsulentordning Psykologkonsulentordning Lægekonsultation Rådgivningspanel Konsulentbesøg, kurser m.v Tilskud til lokalafdelinger aktivitetspulje Tilskud til lokalafdelinger Forsikring af frivillige Tilskud til drift af scleroseklinik i Århus Bidrag til DH (De Samvirkende Invalideorganisationer) 0 0 Personale beskæftiget med rådgivning og frivilligt arbejde Udgifter vedrørende dansk og internationalt sam- og udviklingsarbejde Informatører, drift og kurser Mødeudgifter i øvrigt Formands og regionsmøder Bofællesskab, Skørping Dokumentation 2 14 ATTAK Udbetalt bidrag modtaget til lokalforening 25 0 Øvrige udgifter 4 11 Andel af administrationsomkostninger Overført fra tidligere hensættelser til bestemte formål, jf. note I alt Information Personale beskæftiget med informationsopgaver MagaSinet Andet informationsarbejde m.v Mødeudgifter Informatører Overført fra tidligere hensættelser til bestemte formål, jf. note I alt Grunde og bygninger Sclerosecentrene Mosedalvej i Valby Helberskov I alt 2009 I alt 2008 Kostpris ved årets begyndelse Årets tilgang Kostpris ved årets slutning Afskrivninger ved årets begyndelse Årets afskrivninger Afskrivninger ved årets slutning Regnskabsmæssig værdi Ejendomsværdi 1/

12 Noter Note kr Lån ydet til Dronningens Ferieby i Grenå Lånet er rente- og afdragsfrit indtil 1. september 2012 med vilkår som ansvarligt lån, der træder tilbage for alle kreditorer. 10 Egenkapital Ved årets Årets Ved årets begyndelse bevægelser slutning 2008 Henlæggelser til Forskning Patienthjælp Information Ejendommens vedligeholdelse I alt henlæggelser Kursreguleringsfond Overført resultat I alt egenkapital Prioritetsgæld Prioritetsgælden forfalder således: 0-1 år år Klausulerede bidrag og arvebeløb til bestemte formål m.v. Saldo ved årets begyndelse Hensættelse til forskning modtaget ved 25-øre indsamlingen Hensættelse af øvrige beløb modtaget i regnskabsåret til bestemte formål Overført fra tidligere hensættelser Til Forskning Til patienthjælp Til information 0-10 Saldo ved årets slutning Eventualforpligtelser Ingen. 14 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser m.v. Af likvide beholdninger er 1 t.kr. båndlagt til rentenydelse. Af værdipapirbeholdningen er nom. 222 t.kr. båndlagt til rentenydelse. Udover den anførte prioritetsgæld er i ejendommen matr.nr. 14 e Haslev tinglyst ejerpantebreve på i alt t.kr., der beror hos foreningen. I ejendommen matr.nr. 2 h Siim by, Dover er tinglyst ejerpantebrev på t.kr. til sikkerhed for lån. 15 Lønninger og vederlag m.v. Lønninger og vederlag m.v. fordeler sig således: Indsamling m.v Fælles forenings- og administrationsudgifter Forskning Patienthjælp Information I alt Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede