Evidens for at styrke- og kredsløbstræning i et træningspas, er en fordel i opnåelse af udholdenhed - et systematisk review

Transkript

1 Evidens for at styrke- og kredsløbstræning i et træningspas, er en fordel i opnåelse af udholdenhed - et systematisk review Evidence of concurrent strengths and endurance training, is an advantage in endurance achievement - a systematic review Bachelorprojekt juni 2012 Udarbejdet af: Tine Rasch Hansen, FA09VY Metodevejleder: Jacob Callesen Fysioterapeut, adjunkt, Cand. Scient. San Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Århus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov om ophavsret af

2 Resumé Dette systematisk review undersøger, hvilken evidens der findes for, at styrke- og kredsløbstræning i samme træningspas øger den aerob kapacitet, i forhold til at adskille træningsformerne. Dette holdes op mod den nuværende anbefaling, om at der bør gå minimum 8 timer mellem træningsformerne. Formål Formålet er, på baggrund af evidensbaseret materiale, at kunne anbefale fysioterapeuten, hvorledes kredsløbs- og styrketræning bør indgå i et effektivt træningsprogram, rettet mod rådgivning og træningsoptimering i udholdenhedssport. Metode Der er søgt efter studier fra i fem databaser. På baggrund af kriterier for primær- og sekundær litteraturudvælgelse, fremkom3 studier. Disse gennemgik en metodisk kvalitetsvurdering via PEDro-scale og Sundhedsstyrelsens chekliste 2. Resultat 1 RCT-studie, og 2 kontrollerede ikke-randomiserede studier blev valgt til dataanalysen. 1 studie finder signifikant øgede effekt på aerobe parametre, ved kombinationen af styrke efter kredsløbstræning i et træningspas. 1 studie fandt signifikant stigning i VO 2 max ved træning af styrke før kredsløbstræning. 1 studie fandt at rækkefølgende ikke var afgørende for effekten på VO 2 max. Konklusion Det kan konkluderes, at intervention og rækkefølgen af sammensat styrke- og kredsløbstræning, har betydning for effekt på aerob kapacitet, hos raske, middel til veltrænede personer. Studier som sammenligner effekt på aerob kapacitet, ved at adskille træningsformerne over dage, med styrke- og kredsløbstræning i et træningspas, blev ikke fundet ved litteratursøgningen. Yderligere forskning på området, vil derfor 2

3 være nødvendig, for at kunne afdække, om det giver øget effekt på aerobe kapacitet, at sammensætte træningsformene, frem for at adskille disse over dage. Antal ord: 231 Abstract This systematic review investigates the evidence of combining strength and endurance in one training session can increase aerobe endurance, compared with separate training sessions. Purpose The purpose of this review is to recommend the physiotherapist how strength and endurance training is concluded in an effective training program, when optimizing and aerobe training programme in endurance sports. Method Trials from were search on five databases. On behalf of primary and secondary literature selection, 1 Randomized Controlled Trails and 2 Controlled Non-randomized Trials were selected. They went through a methodical quality check based on PEDro-scale and Sundhedsstyrelsens Checklist 2. Results 1 trail found significant effect on the aerobe parameters in concurrent strength after endurance training. 1 trail found significant effect on VO 2 max in the upper sit combination (concurrent endurance after strength). The last trails saw no difference in the VO 2 maxregardless in which order the strength and endurance training were combined. Conclusion In conclusion the intervention and order in how the concurrent strength and endurance training has significant effect on aerobe capacity, concerning healthy, trained and well-trained people. 3

4 Trails which compares the effect of aerobe capacity in concurrent strength and endurance training, with training strength and endurance over separate days was not found in this review. Further research is necessary in order to determine whether concurrent training provides aerobe capacity advantages, compared with separate endurance and strength training. Words: 233 4

5 Indholdsfortegnelse Baggrund 7 Formål med projektet 9 Problemformulering 10 Teori baggrund 11 Opnåelse af øget styrke 11 Fibertyper 13 Opnåelse af udholdenhed 14 Udholdenhedstræning og fysiologiske adaptationer 15 Mitokondrie biogeneses 17 Fordele og ulemper ved styrketræning i udholdenhedssport 18 Metode 20 Studiedesign 20 Overordnet søgestrategi 20 Pilotsøgning 20 Valg af søgeord 21 Valg af databaser 21 Udarbejdelse af søgestrategi 22 Udvælgelseskriterier for primær litteratur 23 Inklusionskriterier: 23 Eksklusionskriterier: 24 Udvælgelseskriterier for sekundær litteratur 24 Kvalitetsvurdering af artikler udtaget til analyse 27 Etiske overvejelser 27 Resultater 28 Inkluderede studier 28 Studier valgt til databehandling 28 Resultater for studiet af M Chtara et al (2004) 29 Vurdering af M Chtara et al (2004) 32 Formål 32 Randomisering 32 Deltagere 32 Blinding 33 Metode 33 Kvalitetsvurdering 33 Resultater for studie af Collins MA & Snow TK (1993) 34 Vurdering af Collins MA & Snow TK (1993) 36 Formål 36 Randomisering 36 Deltagere 36 Blinding 37 Metode 37 Kvalitetsvurdering 37 Resultater af Gravelle, B. L. & Blessing D. L. (2000) 38 Vurdering af Gravelle, B. L. & Blessing D. L. (2000) 40 Formål 40 5

6 Randomisering 40 Deltagere 40 Blinding 40 Metode 41 Kvalitetsvurdering 41 Sammenfatning af resultater 42 Diskussion 45 Diskussion af resultater 45 Træningsrækkefølgens indflydelse på aerob udholdenhed 46 Interventionens betydning for resultaterne 48 Trænede kontra utrænede 49 Anvendelse i klinisk praksis? 50 Diskussion af metode 52 Studiedesign 52 Valg af søgeord 52 Valg af databaser 53 Litteratursøgningen 53 Valg af in- og eksklusionskriterier 54 Kvalitetsvurdering af artiklerne 54 Konklusion 55 Perspektivering 56 Litteraturliste 58 Bilagsliste 61 6

7 Baggrund I forbindelse med forskellige former for rehabilitering, forebyggelse og i idrætsgrene, stilles der krav til at fysioterapeuten øger både styrke og aerob udholdenhed hos den enkelte patient. Derfor er styrke- og kredsløbstræning essentielle træningsformer i fysioterapeutens arbejde. Det kan dog være en udfordring at kombinere træningsformerne, fordi disse har forskellig fysiologisk virkning. Kredsløbstræning virker nedbrydende på muskulaturen, mens styrketræning stimulerer til hypertrofi (1). Ligeledes går der op til 8 timer efter et aerobt træningspas, inden muskulaturen har genvundet sin styrke, og dermed kan få størst mulig udbytte af styrketræningen (2). Grundet dette, kan det være en udfordring for fysioterapeuten, at finde den rette kombinationen af træningsformerne, i forbindelse med opbygning af et effektivt træningsprogram, og derfor adskilles disse træningsformer typisk i klinisk praksis. Forskere har siden 1980 undersøgt effekten af, at kombinere disse træningsformer, hvor Robert Hickson var den første, til at undersøge effekten af at kombinere styrke- og kredsløbstræning. Han nåede frem til, at en sammensætning af disse træningsformer ikke kompromitterede iltoptagelsen, men nedsatte effekten af styrketræningen (3). Flere efterfølgende studier (4-7) har både været uenige og enige i dette, og der er stadig en vis usikkerhed om, hvorledes disse træningsforme bør kombineres med henblik på at opnå størst effekt på både styrke og udholdenhed. For fysioterapeuten er det af afgørende betydning, at have et evidensbaseret grundlag for rådgivning og planlægning af træningen i klinisk praksis, og der er eftersigende omfattende evidens for, at tilføjelse af styrketræning i udholdenhedssport er effektivt, fordi det forbedre arbejdsøkonomien under bevægelse (1,8,9). En forbedret arbejdsøkonomi er årsag til et mindre energiforbrug i fx løb og cykling, og derved øges udholdenheden (1). Flere studier viser, at kombinationen af styrke- og kredsløbstræning, kan øge udholdenheden, sammenlignet med kredsløbstræning alene (9-11). 7

8 Tilføjelse af styrketræning i forbindelse med træningsoptimering af eliteudøveren og personer, som ønsker forbedret præstation i forbindelse med udholdenhedssport, vil derfor være et oplagt valg for fysioterapeuten. Dette stemmer overens med de nyeste anbefalinger fra Team Danmark, som går på, at udholdenhedsatleter med fordel kan træne tung (8-1RM) og eksplosiv styrketræning i forbindelse med kredsløbstræning (12). Disse anbefalinger er i tråd med den intervention, der er anvendt i studier som konkluderer, at der kan opnås øget maksimal styrke og Rate of force development (RFD), primært ved kun at øge de neurale adaptationer uden opnåelse af hypertrofi, igennem tung og eksplosiv styrketræning (7,13). Dette anbefales på baggrund af studier som viser, at denne form for træning resulterer i en forbedret løbe- og cykeløkonomi, fordi der bruges mindre energi og ilt til at udføre den givne disciplin, hvor kropsvægten skal flyttes mod tyngden, og derved øges udholdenheden (1). Anbefalingen at tung og eksplosiv styrketræning understøttes ligeledes i bogen; Anaerob og aerob træning, hvori udholdenheds idrætsudøvere anbefales at styrketræne med en intensitet, som primært øger de neurale tilpasninger, herunder få gentagelser og tunge belastning i området fra 1-8 RM. Der findes derfor god evidens for, hvilken form for styrketræning, fysioterapeuten bør tage i brug, for at sikre en solid effekt på udholdenhedsparametrene. Forskning i kombinationen af styrke- og kredsløbstræning deler typisk de 2 træningsformer op over dage. Det kunne være interessant at undersøge, om det til trods for de modsatrettede effekter på kroppen og udtrætning af muskulaturen, alligevel kunne lade sig gøre, at kombinere styrke- og kredsløbstræning samme træningspas og øge udholdenheden? I hvilken rækkefølge skal der i så fald trænes, for at opnå bedst effekt? Spørgsmålene stilles på baggrund af et nyligt studie, som viser, at der ved at styrketræne umiddelbart efter kredsløbstræning, kan opnås en øget oxidativ muskel kapacitet, i form af flere mitokondrier og oxidative enzymer, sammenlignet med at træne kredsløbstræning isoleret Wang, L (2011)(14). Mitokondrier betegnes som cellen kræftværk, som skaffer energi til muskelarbejdet ved en aerob omsætning fedt og kulhydrat. Derfor er disse essentielle i forbindelse med opnåelsen af aerob udholdenhed (15). 8

9 I stort set alle studier, som undersøger effekten af at kombinere træningsformerne, adskilles disse over dage. Det kunne derfor være interessant at undersøge effekten på aerob udholdenhed ved at sammensætte træningsformerne i et træningspas. Hvis det viser sig at være er en fordel, som gør at både styrke, arbejdsøkonomi og iltoptagelse øges sammenlignet med at træne kredsløbstræning isoleret, kan dette have stor betydning for hvordan fysioterapeuten rådgiver, og kan argumentere for sammensætning af træningsprogrammer fremadrettet. Wang, L (2011) fortæller dog ikke noget om, hvorvidt styrketræning før kredsløbstræning giver samme effekt på den oxidative kapacitet, hvilket kunne være interessant at undersøge. Med afsæt i dette studie, vil der blive søgt evidens for, hvorvidt der er lavet flere studier som bekræfter, at man med fordel kan styrke- og kredsløbstræne i et træningspas, og opnå forbedret udholdenhed. Dette vil blive holdt op imod effekten af nuværende anbefalinger, om at adskille kredsløbstræning og styrke med minimum 8 timer (2). Hvis der findes evidens for, at den aerobe kapacitet kan øges ved at samle træningsformene i et træningspas og derved spare tid, kan dette have afgørende betydning for hvorledes fysioterapeuten fremover rådgiver og sammensætter et træningsprogram, til personer der ønsker at øge præstationsniveauet i forbindelse med udholdenhedssport i klinisk praksis. Formål med projektet På baggrund af en systematiseret søgning efter evidens baseret materiale, samles viden om, hvorvidt der med fordel kan styrke- og kredsløbstrænes i samme træningspas, med henblik på opnåelse af øget aerob udholdenhed. Dette holdes op mod den nuværende anbefaling, om at der bør gå minimum 8 timer mellem træningsformerne, eller adskille dem over dage. Formålet med projektet er, på baggrund af evidensbaseret materiale, at kunne anbefale fysioterapeuten, hvorledes kredsløbs- og styrketræning bør indgå i et træningsprogram, rettet modtræningsoptimering i udholdenhedssport. 9

10 Problemformulering Undersøgelse af evidens for, om styrke- og kredsløbstræning i et træningspas, er en fordel for opnåelsen af aerob udholdenhed. Nøgleord Evidens: Videnskabelig bevisførelse gennem forskning og opsummering i reviews. Et træningspas: Der bør maksimalt gå 1 time imellem træningsformene uanset rækkefølgen af disse.dette stemmer overnes med metoden i studiet, som dette projektet tager afsæt i. (14) Styrketræning: Træning der via ændringer i det neuromuskulære system medfører øget muskelstyrke, og som involverer en belastning, så maksimalt 20 gentagelser kan gennemføres (16). Kredsløbstræning: Dynamisk arbejde med store muskelgrupper med en intensitet og varighed, der gør, at der opnås væsentlig belastning af respirations- og kredsløbsfunktion(16). Fordel: Giver effekt, på en række parametre, som er gunstige for de aerobe processer og dermed udholdenhedspræstationen. Udholdenhed: Evnen til at udføre arbejde over længere tid, ved udvikling af energi ved aerobe processer, som fx er en fordel i løb, cykling og langrend (17). 10

11 Teori baggrund I dette afsnit beskrives de essentielle faktorer i forbindelse med opnåelse af styrke og deres påvirkning af kroppen. De grundlæggende kredsløbstræningsprincipper gennemgås, sammen med deres effekt på kroppen. Ligeledes beskrives årsagen til, at en øget biogenese i mitokondrierne er en vigtig faktor i opnåelsen af øget udholdenhed. Fordele og ulemper, ved at kombinere kredsløbstræning med styrketræning i forbindelse med udholdenhedssport uddybes. Opnåelse af øget styrke Styrketræning påvirker muskelceller, sener og ligamenter til at blive stærkere. Muskelcellen adaptere sig ved at danne flere kontraktile proteintråde (myosin og aktin), og derved vokser den enkelte muskelfiber, og der opstår hypertrofi. Dermed kan der dannes flere tværbroer og øget maksimal styrke. Ligeledes ændres pennationsvinklen, som er vinklen hvormed musklen tilhæfter, hvilket bidrager til øget kraftudvikling (16). Muskelvækst er afhængig af en balance imellem proteinsyntesen og proteinnedbrydningen. Flere faktorer styrer balancen imellem proteinsyntese og proteinnedbrydning. De væsentligste træningsfaktorer, der stimulerer til muskeltilvækst, er et mekanisk træk i muskulaturen, og metabolisk stress i muskelfibrene. Det mekaniske træk er afhængigt af træningsmodstanden, imens det metaboliske påvirkes af træningsvolumen og pauser. Et mekanisk træk samt metabolisk stress påvirker signalvejene i muskelcellen, og medvirker virker via lokale vækstfaktorer og hormoner til en øget proteinsyntese og muskelvækst(1). Musklens satellitceller (stamceller) påvirkes ligeledes af disse faktorer, hvilket resulterer i at cellerne vil trænge ind i muskelcellen og øge antallet af cellekerner. Da proteinsyntesen finder sted i cellekernerne, vil dette forbedre musklens evne til at danne protein til muskelopbygning (1). Træning med stor volumen (mange gentagelser af mange sæt), og medium til høj vægtbelastning (12-6 RM), og træning til muskeludtrætning, er metoder der 11

12 stimulerer til hypertrofi. Træning med tung belastning (8-1 RM) kan også medfører et hypertrofisk respons. Udtrætningen af muskulaturen/ træning til udmatning og nedsættelse af kraftudviklingen, kan opnås ved høj volumen, og korte pauser imellem sættene. Det anbefales at give den enkelte muskelgruppe 2-4 dages restitution, før den trænes igen, for at opnå bedst mulig styrkerespons(16). På denne måde kan styrketræningen målrettes, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkeltes mål. For udholdenhedsatleter vil det være en fordel, at opnå en stor maksimal styrke uden øget vægt, fordi vægten er af afgørende betydning i idræt, hvor man skal flytte sin egen vægt imod tyngden (12). Ud fra figur 1, kan man se i hvilket område, det vil være hensigtsmæssigt at træne med henblik på at opnå maksimal styrke. 1 RM = hvad der maksimalt kan løftes 1 gang. Figur 1. (16) 1 RM = 100% Svare til hvad man maximalt kan løfte 1 gang. Ifølge Thue Kvorning, sportsfysiolog og fysisktræner ved Team Danmark, bør udholdenhedssports udøvere træne med henblik på at opnå øget maksimal styrke og rate of force development (RFD), evnen til at udvikle en stor kraft på kort tid. 12

13 (18). Figur 2 giver et overblik over, hvorledes man kan sammensætte træningen, alt efter hvilken muskulær fysiologisk tilpasning, man ønsker at opnå. Maksimal styrke Eksplosiv styrke (RFD) Muskulær hypertrofi Muskulær Udholdenhed (MVC) RM Volumen Lav Lav (sæt 1-3 ) Høj ( sæt 1-4) Høj (sæt mange) Pauser 2-3 min. og 2 min. og derover Korte Korte derover/lang /lang Udførelse Fokus på øget hastighed i den koncentriske fase Mange øvelser til muskeludtrætning Mange øvelser til muskeludtrætning Figur 2. Team Danmark: Sports fysiolog Thue Kvorning (18) Fibertyper Type I fibre er de udholdende fibre med stor aerob arbejdskapacitet. De udvikler kraft langsomt, og har stor mitokondrie- og kapillærtæthed. Type IIA er de hurtige muskelfibre med stor anaerob arbejdskapacitet, og de kan udvikle stor kraft på kort tid, de skaber derved øget RFD. Der er en tendens til at type II fibrene er større en type I, og type II fibrene vokser også mest ved påvirkning af styrketræning. Type IIx er de hurtigste fibre. Ved styrketræning reduceres type IIx til fordel for øget antal type IIa fibre. Det er veldokumenteret i studier, at type IIa fibrene respondere godt på styrketræning. De vil derfor ofte hypertrofere mere end type I fibrene (1). Fibertype sammensætningen i den enkelte muskulatur er genetisk bestemt, men kan også påvirkes af måden hvorpå der trænes. Jo tungere man træner, jo flere muskelfibre rekrutteres neuralt. Dette gælder ligeledes, når man træner til udmattelse. Her vil man også involvere alle fibertyper under træningen(1). Se nedenstående figur 3, som beskriver fibertype karakteristika. 13

14 Forskelle Type I Type IIA Type IIX Hurtighed Langsom Hurtig Meget hurtig Udholdenhed Høj Middel Lav Kapillærer Mange Middel Få Mitokondrier Mange Middel Få Myoglobinindhold højt Middel Lavt Farve Rød Hvid (rosa) Hvid (lyserød) Figur 3. Fibertype karakteristika. Kilde: af cand. scient. Morten Zacho. Nervesystemet har afgørende betydning for muskelstyrken. Den øgede styrke i starten af styrketræningsperioden skyldes primært neurologiske tilpasninger. Det være sig både evnen til at rekruttere mange muskelfibre, og øget fyring / neuralt drive ud til de enkelte fibre. Der går ofte 2-3 mdr. med kontinuerlig styrketræning (2-3 gange ugentlig) inden, der opnås hypertrofi (1). Opnåelse af udholdenhed I udholdenhedssport trænes der med henblik på at kunne holde en høj intensiteten over lang tid. Evnen til at udvikle energi ved aerobe processer er af afgørende betydning for udholdenheden. En stor aerob kapacitet afhænger af en høj iltoptagelseshastighed (VO 2 max), høj laktat tærskel/ anaerob tærskel (AT), og en god arbejdsøkonomi (17). I udholdenhedssport er et højt kondital attraktivt, fordi dette udtrykker, hvor god en person er til at flytte sin egen kropsvægt mod tyngden over tid. Konditallet findes ved at dividere VO 2 max med kropsvægten. Her findes hvor mange ml ilt, en person er i stand til at optage, pr minut, pr kg kropsvægt. Forbedringer i VO 2 max er typisk afhængig af hjertets slagvolumen (17). Konditionen kan påvirkes på forskellige måder, og er afhængig af sportsgrenen og formålet. Overordnede formål med udholdenhedstræning er centralt at forbedre kredsløbets evne til at transportere ilt, sådan at størstedelen af energiforbruget sker ved aerobe processer. Målet er også perifert at træne musklerne, så de bliver i 14

15 stand til at udnytte den tilførte ilt og til at forbrændte fedt, så arbejdet kan udføres ved høj intensitet over lang tid. Fedt er langt mere energiholdigt end kulhydrat. Da kulhydrat depoterne er begrænsede, og hjerne og nervesystem udelukkende anvender kulhydrat som brændstof, er det en fordel at kunne udvikle en stor mængde energi ved fedt forbrænding. Ydermere forbedres kroppens evne til at restituere sig til næste træningspas (17). Udholdenhedstræning og fysiologiske adaptationer Man intensitetsstyrer typisk træningen efter puls. Man anvender om muligt både watt og puls, hvis der er tale om cykling. Træningen deles op i forskellige intensitetszoner, og antallet af zoner kan variere. Ofte kombineres intensiteten ud fra 3 zoner; restitution, moderat intensitet og høj intensitet. Restitution foregår omkring 65% af max pulsen og anvendes primært for at øge restitutionshastigheden/ genvinde normal fysisk niveau efter et hårdt træningspas, men også som en mentalt pusterum i forbindelse med hård træning (17). Moderat intensitet foregår ved ca. 80% af max pulsen og anvendes i forbindelse med forbedring, eller vedligeholdelse af musklerne evne til at arbejde over længere tid, samt kroppens evne til restitution. Træningspassene er typisk lange og pauserne korte. Når intensiteten ikke er så høj (80% af max), vil det være muligt at lave lange træningspas. Er man i god form, kan man med fordel vælge at træne kortere ture med høj intensitet (fx ca. 85% af max), og derved spare tid, og få nogenlunde sammen effekter ud af træningen på kortere tid (17). Høj intensitetstræning foregår ved 90% af max pulsen, og er træning som forbedrer og vedligeholder kroppens evne til at arbejde ved høj intensitet over længere tid. Man arbejder typisk med høj intensitet over kort tid i form af intervalarbejde, af fx 3 min ved 90% og 1 min pause x 5 sæt. Dette kan variere, men meningen er, at man holder arbejdet omkring 90% i hele perioden. Dette kan også trænes som distancetræning, hvor man holder en høj intensitet kontinuerligt over en varighed under 30 min (17). Ved tolerancetræning trænes musklernes evne til hurtigt og vedvarende at skaffe sig energi under hårdt arbejde, hvilket også kan anvendes i forbindelse med udholdenhedstræning, da dette i høj grad forbedre evnen til at arbejde hårdere ved 15

16 en højere intensitet over længere tid. Tolerancetræning foregår i korte intervaller med en intensitet omkring max pulsen, og pauserne bør minimum være så lange som intervallets varighed (17). Når der arbejdes aerobt trænes hjertemuskulaturen og bliver stærkere, hvilket bidrager til en øget slagvolumen. Hjertet bliver i stand til at pumpe mere blod ud i minuttet. Blodvolumen stiger, hvilket bidrager positivt til hjertets fyldningsgrad, og dermed øges slagvolumen også. Af samme årsag vil hvilepulsen falde. Dette betyder at submaksimale aktiviteter som fx trappegang føles mindre anstrengende, fordi transporten af ilt og næring ud til de arbejdende muskler forbedres (19). Af perifere effekter ved kredsløbstræning kan nævnes, en øget mængde og størrelse af mitokondrier, og en stigning i den oxidative enzym aktivitet. Dette gør, at man opnår en højere aerob kapacitet og forbrænder energi frem for at arbejde anaerob. Man minimerer derved det anaerobe arbejde (arbejde uden ilt), som producerer affaldsstoffet laktat. Man nedsætter udtrætning og laktat produktion ved submaksimalt arbejde, fordi kroppen bliver bedre til forbrænde fedt, og derved sparer man på kuldhydratlagrene, hvilket bidrager positivt til udholdenheden. Den anaerobe tærskel (AT) vil ved en høj aerob kapacitet hæves, og komme nærmere VO 2 max (17). AT er udtryk for den højeste arbejdsbelastning en person kan arbejde med, inden laktat produktionen overstiger laktat eliminationen (1). Når der trænes med høj intensitet, anvender kroppen primært energi fra kulhydrat. Der skal ikke så meget ilt til at forbrænde kulhydrat, og derfor går denne proces hurtigere end fedt fedtforbrændingen. Der udvikles en større mængde energi pr ml ilt der anvendes, sammenlignet med den mængde ilt anvendes ved fedtforbrænding. Ved arbejde med meget høj intensitet vil der opstå ilt underskud, og kroppen begynder af skaffe sig energi fra kulhydrat via anaerobe processer, og der vil ske spaltning af glucose (17). Ved en spaltning fremkommer affaldsstofferne laktat og kalium. Når disse stoffer ophobes i kroppen opstår der muskeltræthed. Et øget kalium niveau omkring, cellerne nedsætter nerveledningshastigheden, og derved nedsættes præstationsevnen. 16

17 Kredsløbstræning øger kroppens evne til at arbejde aerobt og derved skubbes grænsen for hvornår der arbejdes anaerobt(17). De aerobe processer bidrager med 10 gange så meget energi, som de anaerobe processer. Derfor er den aerobe kapacitet væsentlig i forhold til udholdenheden (20). Der sker også en stigning i glucosetransportørerne (GLUT4), som gør muskulaturen bedre til at optage glucose fra blodet. Ligeledes stiger insulinfølsomheden i cellens receptorer, hvilket også forbedrer glucose optaget i muskulaturen. Der opnås også øget kapillærtæthed. Type IIx fibrene ændres til type IIa fibre, som er mere udholdende. Alle disse effekter gør, at en aerobt trænet person bliver i stand til at skaffe energi ved aerobe processer, og derved arbejde over længere tid (17). Mitokondrie biogeneses Mitokondrie biogenese er betegnelsen for den proces, der sker i cellerne, når nye mitokondrier dannes. Mitokoncondrien er en vigtigt regulator af den metaboliske aktivitet i cellen, og betegnes som cellen kraftværk. Når der er ilt tilstede i cellen omsætter mitokondrierne pyrovat til acetyl Coenzym A, og krebscyklus igangsættes. Her nedbrydes acetyl Coenzym A langsom i elektrontransportskæden, og dannelsen af adenosin-tri-phosfat (ATP) finder sted. ATP er den form for brændstof, muskelcellerne anvender til muskel kontraktioner. Jo flere og større mitokondrier i cellerne, jo bedre er kroppen til at udvinde energi fra de aerobe processer, og derfor virker et højt antal mitokondrier fremmende for udholdenhed (19). Mitokondrie biogenese igangsættes i forbindelse med cellulær stress, som fx træning, men kan også aktiveres ved forskellig miljømæssig stimuli i cellen. I det studie som problemformuleringen tager afsæt i så man, at styrketræning umiddelbart efter kredsløbstræning forstærkede opnåelse af mitokondriel biogenese sammenlignet med at effekten, af mitokondriel biogenese ved isoleret kredsløbstræning. Dette tyder på, at man kan opnå en forbedring cellens den oxidative kapacitet ved en kombination af træningen (14). 17

18 Fordele og ulemper ved styrketræning i udholdenhedssport I følgende afsnit tydeliggøres hvilke fordele og ulemper, der teoretisk er forbundet med at tilføje styrketræning i udholdenhedssport. Ved kredsløbstræning øges antal, størrelse og effekt af mitokondrierne, samt mængden af oxidative enzymer. Der opstå ligeledes øget kapillærtæthed, som bidrager til forbedret diffusion af ilt, energi samt fjernelse af affaldsstoffer(21). Årsagen til at styrketræning bidrager negativt til opbygning af aerob kapacitet er bl.a., at styrketræning faciliterer vævet til hypertrofi, som er øget tykkelse og tværsnit af muskelfibre. Derved øges afstanden til kapillærerne og mitokondrie tætheden mindskes. Derved nedsættes diffusionsafstanden og udveksling imellem bl.a. O 2, CO 2 og glucose forringes, hvilket har en negativ påvirkning på aerobe processer og udholdenheden (1). Der findes studier, der peger i retning af, at tung styrketræning ikke er givtigt i forbindelse med udholdenhedstræning. I forsøg er der fundet frem til, at tung styrketræning (3-5 RM) med lang pause (4 min) reducerer kapillærtætheden. Trænes derimod med 9-11 RM eller helt op til RM og med korte pauser, er der i studier set øget kapillærtæthed, hvilket vil være at foretrække i udholdenhedssport (1). Undersøgelser har ligeledes vist, at tung styrketræning ikke øger antal og størrelsen af mitokondrierne, men nedsætter den oxidative enzym aktivitet, hvilket resulterer i nedsat mitokondrie koncentration. Trænes derimod med RM og korte pauser, er der set både øget antal af mitokondrier, hvilket bidrager positivt til udholdenheden (1) Ud fra flere studier tyder det alligevel på, at det typisk er styrken og ikke iltoptagelsen, som kompromitteres, hvis man vælger at kombinere styrke- med kredsløbstræning (3,4,22). Både iltoptagelse, laktattærskel og arbejdsøkonomi er afgørende faktorer i udholdenhedssport. Det er primært arbejdsøkonomien, man kan påvirke ved at supplere kredsløbstræningen med styrketræning (1). 18

19 En god arbejdsøkonomi betyder, at man bruger mindst mulig ilt pr kg kropsvægt. Arbejdsøkonomien kan fx forbedres ved at træne eksplosive hop med egen kropsvægt(1). Studier viser at også, at man i udholdenhedssport opnår forbedret arbejdsøkonomi og udholdenhedsmæssige fordele ved at træne eksplosiv og tung styrketræning, med få gentagelse af lange pauser, da denne form for træning har vist øget styrke uden opnåelsen af hypertrofi(7-9,23,24). Ud fra studier ser det ud til, at styrketræning har større effekt på arbejdsøkonomien hos løbere end cykelryttere. Dette kan skyldes, at man ved styrketræning øger musklernes mulighed for at oplagre energi i den eksentriske fase, som efterfølgende kan overføres og udnyttes i den koncentriske fase, og derved spares energi. Ved cykling har man ikke på sammen måde mulighed for at oplade eksentrisk energi i trådet, og derved får man ikke den samme forbedring i arbejdsøkonomien som ved løb (1). Studier viser også at maksimal styrke har afgørende betydning for hvor mange watt, der kan trædes i cykling (7). Man har langt fra afdækket præcist, hvad der ligger til grund for, at tung og eksplosiv styrketræning kan forbedre arbejdsøkonomien. Faktorer som neurale tilpasninger vil bidrage positivt til arbejdsøkonomien, fordi man bliver i stand til at aktivere flere motoriske enheder hurtigere, og med en højere frekvens. Dette giver ligeledes reduceret aktivering af antagonist muskulatur og derved opnås en forbedret koordinering(1). I forbindelse med styrke og kredsløbstræning omdannes type IIx fibre til type IIa fibre, som er mere udholdende fibre som indeholder flere mitokondrier samt oxidative enzymer, hvilket også vil bidrage positivt til iltoptagelsen og arbejdsøkonomien (1). I takt med at styrken øges, bruges mindre energi og ilt på den givne aktivitet, og derfor kan der arbejdes hårdere over længere tid. Ved at øge styrken, kan man ligeledes reducere muskelaktivering ved en given belastning, og dette tyder på, at det metabolske krav i bevægecyklus reduceres, hvilket vil bidrage positivt til arbejdsøkonomien. Det kan sammenlignes med at man får justeret motoren i bilen, så den kører hurtigere og længere på literen (1) 19

20 Metode Følgende afsnit indeholder en detaljeret beskrivelse af hvorledes materialet til dette systematiserede review er fremkommet. Studiedesign Studiet bygger på indsamling og vurdering af evidens baseret litteratur, som har til hensigt at besvare problemformuleringen. Litteraturen vil blive præsenteres i et systematisk review. Overordnet søgestrategi Litteratursøgning og søgestrategien er struktureret med udgangspunkt i metoden fra Andersen og Matzen 2007(25). Følgende overordnede punkter er inkluderet i søgestrategien og gennemgås efterfølgende: o Valg af relevante engelske søgeord og synonymer. o Valg af databaser. o Udarbejdelse af separat søgestrategi for hver af de valgte databaser. o Udvælgelses kriterier for primær litteratur. o Udvælgelses kriterier for sekundær litteratur. o Kvalitetsvurdering og udvælgelse af artikler med henblik på analyse og besvarelse af problemformulering. Pilotsøgning Forud for litteratursøgningen, valg af databaser og søgeord, er der foretaget en række pilotsøgninger på PubMed, Embase, Cinahl, The Cochrane Library og PEDro. Her blev lavet både fritekst- og emneords søgninger, for at få en viden om, hvilke søgeord der gav hits, som kunne relateres til problemstillingen, og hvor stor en mængde data, der eksisterede om emnet. Pilotsøgningen blev anvendt til at danne en række synonymer. Dette blev gjort for at opøve søgemetoden, og for at sikre at alt litteratur vedrørende emnet blev medtaget. 20

21 Pilotsøgningen dannede ligeledes grundlag for hvilken søgemetode, der skulle anvendes i databaserne, for at sikre at litteratursøgningens relevans i forhold til emnet. Valg af søgeord En række fritekst- og emneordssøgninger MeSH og Emtree; dannede grundlag for synonymer for; kredsløbstræning, styrketræning og kombination. Følgende søgeord blev valgt, med henblik på at sikre bredden i søgning: Styrketræning: Strength training, resistance training, training strength, weight lifting. Kredsløbstræning: Endurance, Psysical endurance, physical fitness, exercise tolerance. Kombineret: Combined, concurrent. Valg af databaser Inden litteratursøgningen startede, blev der læst om databasernes indhold og opbygning. Ligeledes blev personalet på Århus Statsbibliotek og fysioterapeut uddannelsen spurgt til råds, i forhold til anvendelse af relevante databaser (25). Da problemformuleringen var af medicinsk karakter, og kunne relateres til en intervention, var det relevant at søge litteratur i Medline, Embase, The Cochraine Library. Disse databaser er de væsentligste indenfor det sundhedsvidenskabelige område. Embase og Medline er de største primære medicinske databaser, og indeholder en omfattende mængde tidsskrifter indenfor sundhedsvidenskab, og er derfor et naturlig valg i søgningen. Da der stilles krav til, at alle artikler i disse databaser indeholder et engelsk abstract inden registrering, er det ikke alle artikler, der bliver medtaget i disse databaser, hvilket understregede nødvendigheden af at medtage andre baser i søgningen (25). I Cochraine Library findes der kun systematiske reviews og metaanalyser indenfor forebyggelse og behandling. Disse danner et vigtige og danner grundlag for 21

22 evidensbaseret praksis, teknologivurdering, referencerammer og kvalitetssikring. En søgning i denne database, var derfor også oplagt. (26). Databasen Cinahlsom er mere sygeplejerske orienteret, og indeholder også en grad af fysioterapi, blev også medtaget, for at sikre, så grundig en søgning som mulig. I Cinahl findes en række forskellige databaser. AMED databasen blev valgt, da dette er en medicinsk database, og derfor passede bedst til problemstillingen. Pedro blev medtaget, fordi det er en base med fysioterapeutiske relevante reviews (26). Udarbejdelse af søgestrategi Litteraturen er søgt i internationale databaser i perioden fra. 1. April 1. Maj Der blev først lavet en række fritekstsøgninger på både kredsløbstræning og styrketræning med tilhørende valg af synonymer, som resulterede i et meget omfattende antal hits. Der er anvendt emneordssøgninger i baser, hvor det var muligt, for at gøre søgningen mere specifik. Der blev i søgningen anvendt boolsk algebra, AND og OR (25). Først blev der søgt med OR, for at finde studier hvor både kredsløbstræning og styrketræning indgik, hvilket gav et meget stort antal referencer. Hermed blev bredden i søgningen sikret. For at gøre søgningen mere specifik, blev der efterfølgende anvendt AND. Ved denne søgning fremkom studier, som indeholdt både styrketræning og kredsløbstræning. Hermed blev fællesmængden af begreberne fundet, hvilket var essentielt i forhold til problemstillingen. Denne fællesmængde blev sammenholdt med combined og concurrent, fordi det var vigtig at finde studier, som sammensætte begge træningsformer. Trunkering (*) blev anvendt i sammenhæng med combine*, da der kunne være tale om forskellige endelser af dette ord, og søgningens bredde og grundighed, blev dermed sikret. Der blev taget stilling til publikationstypernes evidensniveau, samt hvilke typer som var væsentlige i forhold til problemformuleringen. RCT-studier måler effekt, og derfor blev disse prioriteret højt i forbindelse med søgning og udvælgelse sammen med metaanalysen (26). Publikationstyperne er opstillet efter prioriteret rækkefælge i nedenstående søgematrix. 22

23 Publikationstype Problemstilling Intervention Meta-analyse (systematiseret reviews) RCT Kontrolleret ikke -random. Limits: Publiceret fra Sprog; dansk, norsk, svensk, engelsk. Studier baseret på raske mennesker Figur 4. Søgematrix. Strengt training Resistance training, Training strength Weight lifting Endurance Endurance training Endurance exercise Psysical endurance Physical fitness Exercise tolerance Combine* Concurrent Søgematrixen dannede grundlag for en overordnet søgehistorik (Se bilag 1). Søgehistorikken blev anvendt som en skabelon i søgningen på de valgte databaser, for at gøre søgningen systematisk. Da databaserne varierede i opsætning vedrørende limits, emneord og boolsk algebra, var det ikke muligt at anvende hele den overordnede søgehistorik på alle baser. Derfor blev der med afsæt i søgehistorikken, lavet en separat søgestrategi for hver af de anvende databaser, samt en uddybelse af denne som findes i bilag 2-6. Udvælgelseskriterier for primær litteratur Der blev som det første søgt på studier hvor følgende kriterier var opfyldt. Inklusionskriterier: o Kredsløbstræning kombineret med styrketræning o Publiceret i o Tilgængelighed af hele artiklen o Engelsk, dansk, norsk og svensk litteratur o Raske personer 23

24 Eksklusionskriterier: o Kombination af styrke og kredsløbstræning anvendt som intervention i forbindelse med en specifik sygdom, da fokus i disse artikler er på deres indvirkning på sygdommen, og derved ikke kan relateres til problemformuleringen. o Studier hvor styrke- og kredsløbstræning er rettet modhjertemuskulaturen. Hjertemuskulatur har en speciel opbygning og en anden muskelfibertype sammensætning, som kun findes i hjertet, og det vurderes derfor, at der ikke er stor overførbarhed fra disse studier til træningsformerens indvirkning på den tværstribede skeletmuskulatur (19). o Studier der inkluderer tilførsel af anabole steroider, koffein eller hormoner. o Studier hvor kredsløbstræning er under 60% af VO 2 max, da denne intensitet ikke giver nogen mærkbar effekt på iltoptagelsen (17) Udvælgelseskriterier for sekundær litteratur Følgende inklusionskriterier blev opstillet med henblik på at finde studier, som kunne besvare problemformuleringen: o Studier hvor styrke og kredsløbstræning sammenkobles i et træningspas. Der må maksimum gå 1 time imellem træningsforme. Det er valgt på baggrund af metoden i studiet Wang, L (2011), som dette review tager afsæt i. o Studier som foretager pre- og post test af VO 2 max. Dette parameter blev valgt fordi iltoptagelsen er en indikation for aerob kapacitet (17), og en måling som skulle sikre et sammenligningsgrundlag i studierne. o Følgende studietyper blev inkluderet og prioritet således: 1. Meta-analyse 2. RCT-studier 3. Kontrolleret ikke-randomiseret studier I alt blev 923 studier fravalgt på baggrund af kriterier for primær litteratur udvælgelse. Efterfølgende bestod datamængden af 36 studier. Der blev i disse 24

25 studierforetaget en kædesøgning, som indebar gennemgang af referencelisterne. Kædesøgningen skulle sikre grundigheden i den forudgående litteratur, samt eventuelt øget omfanget af litteratur til sekundær litteratur gennemgang. Der blev af samme årsag ligeledes foretaget kædesøgning i litteratur herunder; bogen Styrketrening (1), hvor man fremstiller en oversigt over RCT-studier, som har undersøgt kombinationen af styrke- og kredsløbstræning. Kædesøgningen resulterede i udvælgelse af 16 studier og sammenlagt blev i alt 52 studier udvalgt til gennemgang af kriterier for primær litteratur gennemgang. 49 studer blev fravalgt på baggrund af in- og eksklusions kriterier for sekundær litteraturudvælgelse og søgningen endte med 3 studier. Der blev foretaget endnu en kædesøgning i disse studier, hvilket ikke øgede mængden af studier. Søgningen endte med metodisk kvalitetsvurdering af 1 RCT-studie og 2 kontrolleret ikkerandomiseret studier til. Ingen af disse studier blev frasorteret på baggrund kvalitetsvurderingen. Litteraturudvælgelsen er systematisk beskrevet i nedenstående flowdiagram. 25

26 Flowdiagram Embase n= 493 Pubmed n= 121 Cochrane n= 108 Pedro n= 204 Cinahl n= 33 Ekskluderet på baggrund af eksklusions- og inklusionskriterier for primær litteratur n= 923 Studier inkluderet til gennemlæsning n= 36 Kædesøgning n= 16 n= 607 Ekskluderet på baggrund af eksklusions- og inklusionskriterier for sekundær litteratur n= 49 Studier til Sekundær litteratur gennemlæsning n= 52 n= Ekskluderet på baggrund af metodisk kvalitet n= 0 Studier udvalgt til metodisk kvalitetsvurdering n= 3 Kædesøgning n= 0 Studier medtaget i review n= 3 26

27 Kvalitetsvurdering af artikler udtaget til analyse Til vurdering af studiernes metodiske kvalitet blev i første omgang anvendt PEDroscale (bilag 7). Denne skala er udarbejdet af fysioterapeuter og anvendes til kvalitetsvurdering af RCT-studier. Skalen blev også anvendt til de kontrollerede ikkerandomiserede studier, da disse har samme design og opbygning som RCT-studier. Skalaen rummer 11 kvalitets items. Item nr. 1 tæller ikke med i den endelige score, og derfor kan studierne maksimalt opnå 10 i sammenlagt score. Ydermere blev tjekliste 2 til randomiserede kontrollerede undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen anvendt (bilag 8). Denne liste indeholder 3 sektioner. Der er lagt mest fokus på sektion 1 og 2 i vurderingen af studierne. Via sektion 1 vurderes studiernes interne validitet, hvor en række væsentlige metodiske spørgsmål besvares, med en graduering af i hvor høj grad evalueringskriterierne er opfyldt. I sektion 2 vurderes den generelle metodologiske kvalitet, baseret på svarende i sektion 1. Disse svar gradueres i hvorvidt alle, eller de fleste kriterier er opfyldt: ++ Alle eller de fleste kriterier er opfyldt. + Nogle kriterier er opfyldt. Få eller ingen kriterier er opfyldt. Etiske overvejelser Dette review bygger på offentlig tilgængelig litteratur hentet på medicinske databaser. Der er ikke indhentet informationer eller data om enkeltpersoner, og derfor har det ikke været nødvendigt at kontakte datatilsynet. Videnskabsetisk komite er ej heller involveret, da der ikke er foretaget nogen former for intervention. Dette review er alene udarbejdet på baggrund andre studier. I studier medtaget fra MEDLINE, er der udstukket etiske og moralske retningslinjer for forfatterne. Ligeledes har testpersonerne underskrevet en testprotokol godkendt af etisk komite. Der er foretaget en kritisk vurdering af de medtagede studier, hvilket ikke har givet anledning til etiske dilemmaer. 27

28 Resultater Resultaterne af studierne bliver i dette afsnit præsenteret og vurderet. Det essentielle i studierne er medtaget. En uddybning af studiernes indehold, samt metodiske kvalitetsvurdering findes i bilag 9,10 og 11. Kvalitetsvurdering ud fra PEDro-scale ses separat i bilag 12. Til slut fremstilles resultater af alle studier skematisk, og et samlet resultat sammenfattes. Inkluderede studier Studierne er kvalitets scoret ud fra PEDro-scale og Sundhedsstyrelsens tjekliste 2. En samlet kvalitets scoring resulterede i valg af 3 studier til analyse. Heraf 1 RCTstudier og 2 kontrollerede ikke-randomiserede studier. 2 studier scorede middel til høj metodisk kvalitet. Et studie scorede lav til middel metodisk kvalitet. Uddybning af kvalitetsvurdering fremkommer under hvert studie i nedenstående afsnit. Studier valgt til databehandling Forfattere Titel Publiceret M Chtara, K Chamari, M Chaouachi, A Chaouachi, D Koubaa, Y Feki, G P Millet, M Amri Effects of intra-session concurrent endurance and strength training sequence on aerobic performance and capacity

29 Collins MA, Snow TK Are adaptations to combined endurance and strength training affected by the sequence of training? 1993 Gravelle, B. L & Blessing Daniel L. Physiological adaption in Women Concurrently Training for Strength and Endurance 2000 Resultater for studiet af M Chtara et al (2004) I dette kontrollerede ikke-randomiserede studie undersøges, om udholdenheden påvirkesved at kombinere kredsløbstræning med styrketræning i samme træningspas, men i forskellig rækkefølge (27). Deltagere Metode 48 idrætsstuderende mænd deltog i studier. Alle var aktive ca. 15 timer om ugen. Alder: Middelværdi = 21,4 år (SD = 1,3) VO 2 max/ kondital: Middelværdi = 50,60 ml/kg/min (SD= 4,24) Deltagerne blev opdelt i 5 homogene grupper, svarende til deres vvo 2 max. Maksimale iltoptagelseshastighed (VO 2 max). V = Velocity. vvo 2 max = fortæller noget om hvor hurtigt man løber ved VO 2 max. 4 grupper deltog i forskellige trænings sammensætninger i 12 uger med 2 træningspas om ugen. 29

30 Gruppe 1: n = 10 Kun løb kredsløbstræning (K) Gruppe 2: n = 9 Kun cirkeltræning, styrke (S) Gruppe 3: n = 10 Trænede K og S. ( S blev udført lige efter K / i samme træningspas) Gruppe 4: n = 10 Trænede S og K Gruppe 5: n = 9 Kontrolgruppe/ Ingen træning. Styrketræning bestod af cirkeltræning: Programmet var inddelt i 4 perioder over 3 uger: Træning af muskelkæder anvendt i forbindelse med løb. UE blev trænet ved forskellige hop. Der blev trænet med korte intervaller 30 sek. arbejde og 30 rest. Samt 40 sek. arbejde og 20 sek. rest. Opvarmning = 20 min. Længde af træningspas = 30 min Pausen imellem sæt = 2 min. Intensitet og progression blev individuelt bestemt. Løb bestod af: Løb af 5 intervaller. Hvert interval bestod af en periode af 100% af vvo 2 max med en efterfølgende periode med aktiv restitution ved 60% af vvo 2 max. Grupperne var igennem programmet 2 gange om ugen. Resultater Pre og post test blev udført. Efter 12 uger var alle parametre forbedret signifikant med undtagelse af max pulsen. Ingen ændringer var at spore i kontrolgruppen. Forbedringerne opgjort i % pr gruppe: 16% 14% 12% 10% 8% 6% Forbedring i 4 km løbetest 30

31 K + S gr. havde et signifikant højere resultat end øvrige grupper. 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Forbedring i vvo 2 max K + S K S + K S K + S gruppen havde en signifikant bedre resultat i vvo 2 max sammenlignet med øvrige grupper. 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Forbedring VO 2 max (l/min) K + S K S + K S 31

32 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Forbedring VO 2 max (ml/kg0,75/min) K + S K S + K S K + S gruppen viste signifikant forbedring i forhold til de øvrige grupper. Generelt havde K + S gruppen signifikant højere resultater på alle målte parametre, sammenlignet med øvrige grupper. Vurdering af M Chtara et al (2004) Formål Man måler hvilken effekt på iltoptagelse og udholdenheden kombinationen af styrke og kredsløbstræning har, i samme træningspas, men i forskellig rækkefølge. Dette sammenlignes med effekten af at styrketræne og kredsløbstræne isoleret. Randomisering Studiet er ikke randomiseret, da man vælger at fordele grupperne ud fra deres respektive vvo 2 max. Der ses ikke nogen stor forskel i denne parameter grupperne imellem, hvorfor dette ikke vurderes som værende bias for resultatet. Dog vil dette trækker validiteten ned, fordi man på forhånd inddeler grupperne efter et bestemt mål. Deltagere In- og eksklusionskriterier er ikke defineret. Til gengæld er der en nøje beskrivelse af fordeling af alder, vægt, højre, VO 2 max etc. i grupperne, og udgangspunktet i grupperne er derved tydelig gjort. 32

33 Alle testpersoner er mænd fra en idrætshøjskole, og havde stort set samme aktivitetsniveau. Blinding Deltagerne er blindet, men det fremgår ikke om behandlerne er blinded. En manglende blinding af behandlerne, vurderes til at kunne have effekt på udfaldet af resultaterne, og vil trække ned i validiteten. Metode Måleparametrene og metoden er velbeskrevet, og stemmer overens med, at studiet vurderer effekten af udholdenhed, hvilket giver studiet god validitet. Dette understøttes af, at deltagerne er meget ens og behandles ens. Forsøgsgrupperne var ligeledes ens bygget op. Det faktum at forsøgspersonerne individuelt skulle tage så mange gentagelser som muligt i styrkeøvelserne, vurderes til at kunne have nogen betydning for resultatet. Jo flere gentagelser jo højere effekt på puls, og jo større effekt på kredsløbet. Dette afhænger af den enkeltes fysiske formåen, men rummer også et mentalt element af, hvor meget den enkelte er i stand til at presse sig selv på dagen. Derved gennemgik forsøgspersonerne ikke helt den samme cirkeltræning, hvilket kan påvirke udfaldet af resultaterne. Kvalitetsvurdering Studiet scorer 6/10 på PEDro-scalaen. Den primære årsag til dette er, at studiet ikke er randomiseret og at effektmålingerne før og efter 12 uger ikke blev foretaget af en blinded tester. Ved gennemgang af Sundhedsstyrelsens tjekliste 2, opnår studiet en score på (+), hvilket svarer til middel til høj metodisk kvalitet. Dette betyder, at nogen af de metodiske kriterier er opfyldt, og dette vil sjældent ændre studiets konklusioner. Ud fra samlet vurdering, opnår studiet en middel validitet og metodisk kvalitet. 33

34 Årsagen er, at det vurderes som værende bias for resultatet, at forsøgspersonerne individuelt skulle tage så mange gentagelser som muligt i styrkeøvelserne. Da gruppen som styrketrænede før kredsløbstræning fik den samme behandling, vurderes dette dog ikke til at have afgørende indflydelse på, hvorvidt studiet resulterede i, at sammensætning af kredsløbstræning før styrketræning var mest effektivt, men det er en faktor, man kan tage i betragtning. Resultater for studie af Collins MA & Snow TK (1993) I dette kontrollerede ikke-randomiserede studie undersøges hvilken rækkefølge, der er mest effektiv; Styrketræning før kredsløbstræning eller omvendt. Der måles på både VO 2 max og styrke (Maksimal styrke/ MVC) i UE og OE (28). Se detaljeret præsentation og vurdering i bilag 10. Deltagere 23 kvinder og 11 mænd deltog Alle utrænede. 15 personer blev delt i 2 testgrupper. Hver gruppe bestod af 10 kvinder og 5 mænd. 3 kvinder og 1 mand blev valgt til kontrolgruppe. Personerne valgte selv, om de ville i kontrol gruppen eller testgruppen. Efterfølgende blev de tilfældigt fordelt i de 2 grupper. Gruppe 1) Styrke (S) før udholdenhed (K) År: Gennemsnit = 23,2 +/-5,4 år Gruppe 2) K før S År: Gennemsnit = 21,0 +/-3,0 år Gruppe 3) Kontrol Ingen træning År: Gennemsnit = 33,8 +/-11,3 år Man så ingen signifikant variation i VO 2 max eller styrke i grupperne ved interventionens start. 34