Midtvejsevaluering af:

Transkript

1 Midtvejsevaluering af: Modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske kvinder & AmarZone et modelprojekt for idræt og integration blandt indvandrerpiger 13. september 2006 Udarbejdet af: Majbrit Kronborg Mouridsen Faglig ansvarlig: Laila Ottesen 1

2 MOTION OG SUNDHED - KUN FOR KVINDER OG AMA ZONE PROJEKTET KUN FOR PIGER - Er to sideløbende modelprojekter, der henvender sig især til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Projekterne hører til i Holmbladsgadekvarteret på Amager i København og det er Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade (FFIH) og Folkesundhed København (FSK) der står bag projektet. I projektet for kvinder tilbydes der bl.a. undervisning i Gymnastik og Sund Mad og i Afrikansk Dans. Derudover har der været afholdt foredrag omkring type 2 diabetes og betydningen af sund levevis. Og der organiseres jævnligt madlavningstilbud, hvor kvinder kan lære at lave fedtfattig, sund og velsmagende mad og hvor kvindernes egne ønsker og idéer inddrages. Det er Folkesundhed København, der står for at udvikle kostdelen, mens DIF og FFIH står for motionsdelen. I pigeprojektet, som FFIH og DIF står bag, tilbydes der idrætsundervisning efter skoletid. Pigerne fra klasse kan gå til boldspil og dans. Undervisningen foregår om eftermiddagen på de lokale skoler, som pigerne kender og det er unge kvindelige idrætsinstruktører, der står for undervisningen. I projektet er der desuden et betydningsfuldt samarbejde med lærerne på skolerne og andre børn- og unge netværk i lokalområdet. Baggrunden for Motion og Sundhedsprojektet er en efterspørgsel fra kvinder og praktiserende læger i området. Mange kvinder på Amager, har efterlyst motionsaktiviteter, hvor kun kvinder deltager. Samtidig er det velkendt, at mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, er overvægtige og ville have gavn af kostvejledning og af at bevæge sig mere. De er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme som fx sukkersyge og hjerte-kar sygdomme sygdomme som ses i større grad blandt etniske minoritetsgrupper. I motionsundervisningen lægges der vægt på, at det skal være sjovt at bevæge sig og at man samtidig kan have det hyggeligt sammen og lære andre kvinder at kende. I kostundervisningen, som er tilrettelagt af Folkesundhed København, arbejdes der bl.a. udfra kvindernes madkultur og madvaner. Formålet med Motion og Sundhedsprojektet er at give deltagerne viden og forståelse for sammenhængen mellem kost, motion og kropsligt velvære med henblik på at fremme sunde 2

3 levevaner og vægttab, og dermed forebygge livsstilssygdomme, som fx type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Målet er bl.a. at de igangsatte aktiviteter for kvinderne og pigerne forankres i foreninger og i andre organisationsformer, der knyttes sammen med eksisterende netværk i området. Modelprojektet vil indsamle viden og erfaringer om hvordan man laver en forebyggende indsats på sundhedsområdet overfor et større lokalområde med etniske kvinder som målgruppe. Der vil efter projektperiodens afslutning foreligge undervisningsmateriale, kursusforløb og erfaringsopsamling, der kan buges til inspiration og igangsætning af lignende initiativer andre steder i Danmark. For yderligere information kontakt projektkoordinator: Anne Kristine van der Zaag tlf: Eller klik ind på hjemmesiden: 3

4 Opbygning af evaluering Evalueringens to hovedområder Erfaringsopsamling Effekt på målgruppen Erfaringsopsamling. Der tages udgangspunkt i en erfaringsopsamling indenfor 3 hovedkategorier: struktur, indhold og metoder. Da projekterne er modelprojekter, er det afgørende for en evaluering af projekterne, at erfaringerne bliver opsamlet, så disse kan anvendes i det videre forløb og i lignende projekttiltag. Erfaringsopsamling Struktur: tidspunkt, varighed, sted, betaling, forandring af tilbudene Indhold: forandring, tilpasning, målgruppens behov og interesser Metoder: inddragelse og kontakt til målgruppen, rekruttering, forankring Projektets effekt på målgruppen. I denne del vil projektets effekt blive vurderet ud fra målgruppens svar. Disse vil blive sammenlignet med projektets opsatte succeskriterier. Opsamling og udviklingsmuligheder. Erfaringsopsamlingen og vurderingen af effekten på målgruppen vil danne baggrund for en afsluttende opsamling af projektet og samtidig kigge frem mod mulige udviklingsmuligheder. Deltagerne vil blive inddraget gennem spørgsmål, som skal igangsætte en diskussion af projektets videre forløb og forskellige udviklingsmuligheder indenfor projektets struktur, indhold og metoder samt eventuelle ændringer af projektets formål og succeskriterier. 4

5 Midtvejsevalueringen baggrundsmateriale December 2005: - 2 forskellige gruppeinterview med kvinder, som går til gymnastik. Foretages af projektkoordinator og evaluator. I alt deltager 21 kvinder. - Individuelle interviews med kvinder, som går til kostundervisning. Foretages af Folkesundhed København. 4 kvinder interviewes. - Gruppeinterview med kidsvolley piger foretages af projektkoordinator. 15 piger deltager. Marts 2006: - Rundringning til 20 piger, som ikke længere kommer til dans. Foretaget af projektkoordinatoren for at finde ud af, hvorfor pigerne ikke kommer længere. April 2006: - Gruppeinterview med piger, som går til dans. Projektkoordinatoren stiller spørgsmål og evaluatoren er med til at observere og skrive svar ned. 3 piger deltager. - Individuelle interviews med kvinder, som går til afrikansk dans. Projektkoordinatoren og evaluatoren interviewer samtidig hver deres kvinde. Der er afsat et kvarter til hver kvinde. Der interviews i alt 5 kvinder. - Gruppeinterview foretages af projektkoordinatoren med kidsvolley pigerne. 2 piger deltager. - Individuelle interviews med kvinder, som går til gymnastik. Projektkoordinatoren og evaluatoren interviewer samtidig hver deres kvinde. Der er afsat et kvarter til hver kvinde. Der interviews i alt 5 kvinder. Juni 2006: - Gruppeinterview foretages af projektkoordinatoren med piger, som går til kreativ dans. 4 piger interviewes pr. gang. I alt 8 piger. - Statusnotat fra projektkoordinatoren. Andet: - Deltagerlister for de forskellige hold, hvor man afkrydses, når man kommer. - Referater fra forskellige møder med involverede partnere, bl.a. styregruppemøder, instruktørmøder og møder med evaluatoren. - Evalueringspapirer og anden dokumentation fra Folkesundhed København. - Projektbeskrivelse og folderne om projekts aktiviteter. Evalueringens metode Interview har været den primære forskningsmetode i kontakten med målgruppen. Denne metode er at foretrække for at undgå misforståelser og fejlrapportering. Spørgeskemaer er fravalgt, da sproget er en barriere for mange. Nogle ville ikke kunne læse eller skrive på dansk og andre vil misforstå spørgsmålene. Herudover er spørgsmålene omkring sundhed og motion et område, hvor der er tendens til, at folk ikke svarer i overensstemmelse med virkeligheden, men svarer det som de regner med er det rigtige svar ud fra normer om sundhed og motion. Dette kan også ske i interviews, men så er der mulighed for at spørge ind til svarene og få dem uddybes og herigennem gennemskue, hvordan den interviewede i virkeligheden handler. 5

6 Aktivitetstilbud, mødedeltagelse og betaling i projektet Modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske kvinder Efterår 2005: Gymnastik og sund mad: 2 hold. Mandag kl og onsdag kl på AOF sprogcenter. Hver gang laves der gymnastik en time. Herefter undervisning i sund mad i et klasselokale i en time. En gang hver måned bliver deltagerne og laver sund mad til henholdsvis kl og Mandag og onsdag: 8-10 deltagere på motionsdelen og 6-8 deltagere på kostdelen Samlet set er der 50 kvinder, som har tilmeldt sig. Svømning: 2 hold for nybegyndere eller vandskræk henholdsvis onsdag kl i Sundby svømmehal og fredag kl i Frankrigsgade svømmehal. 8 deltagere tilmeldt holdet i Sundby bad, ca. 3-4 deltagere møder op pr. gang. 5 deltagere tilmeldt holdet i Frankrigsgade, ca. 2-3 deltagere møder op pr. gang. Betaling: 20 kr. pr. gang betales til instruktøren. Forår 2006: Gymnastik og sund mad: 2 hold. Onsdag kl og fredag kl på AOF sprogcenter. Kostundervisning og gymnastikundervisning foregår i en samlet pakke i gymnastiksalen. 16 kvinder tilmeldt onsdagsholdet. Den samlede deltagelsesprocent for de 16 kvinder er på 40 %. 16 kvinder tilmeldt fredagsholdet. Den samlede deltagelsesprocent for de 16 kvinder er på 32 %. Svømning: Onsdag kl for nybegyndere eller vandskræk i Sundby svømmehal. 8 er tilmeldt, men 2 deltagere møder op hver gang. I maj lukkes holdet pga. manglende tilslutning. Afrikansk dans: Mandag kl på AOF sprogcenter. 9 kvinder har tilmeldt sig holdet. Ca. 6 møder op hver gang. Den samlede deltagelsesprocent for alle 9 kvinder ligger på 51 %. 5 af deltagerne har været meget stabile og haft en samlet deltagelsesprocent på 79 %. De sidste 4 har haft en samlet deltagelsesprocent på 17 %. Den lave mødepligt for disse 4 kvinder skyldes at 2 af deltagerne først er startet i den sidste måned af forløbet. Samtidig er der en kvinde, som kun var der den første gang. 2 af kvinderne har været der samtlige 16 gange altså en deltagelsesprocent på 100 %. Betaling for svømning, gymnastik og sund mad, og afrikansk dans: 300 kr. for at deltage på et hold, 450 kr. for at deltage på 2 hold og 600 kr. for at deltage på 3 hold. Betales kontant den første mødegang eller på girokort. Walk & talk: Juni juli. Et nyt tilbud når der er pause i gymnastiksæsonen. 6-7 deltagere pr. gang i juni og juli måned. 6

7 Madværksted: 4 gange i løbet af foråret har der været madværksted med forskellige temaer. Børnefødselsdage d. 21. februar: 5 deltagere. Afholdes i Servicebutikken på Holmbladsgade. Slankemad d. 8. marts: 30 deltagere (22 etniske og 8 ældre danske kvinder fra Peder Lykkes Centret). Afholdes hos Partnerskabet på Remisevej. Fisk til hele familien d. 25. marts: 20 voksne og 2 børn deltager (8 danske kvinder og 12 etniske kvinder). Afholdes i Dalslandsgades boligblokke Mad fra mange lande d. 8. maj: 19 deltagere (blanding af etniske kvinder og danske kvinder). Afholdes på Peder Lykke Centret I alt antal voksne deltagere på madværkstederne i foråret: 74 Foredrag: Et foredrag om diabetes og hjertekarsygdomme er afholdt d. 4. marts i Kvarterhuset. 40 kvinder havde tilmeldt sig. 25 mødte frem heraf 10 danske kvinder og 15 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Betaling: pr. gang. Aktivitetstilbud, udviklingen af disse og deltagelsesantal i projektet AmarZone et modelprojekt for idræt og integration blandt indvandrerpiger Efterår 2004: Gratis tilbud. Dans (funk): klasse (14 deltagere) Dans (funk): klasse Kidsvolley: klasse (12 deltagere) Svømning: klasse (ingen) Forår 2005: 20 kr. pr. gang for dans og 10 kr. pr. gang for kidsvolley Dans (funk): klasse Dans (funk): klasse Kidsvolley: klasse Efterår 2005: 20 kr. pr. gang for dans og 10 kr. pr. gang for kidsvolley Dans (funk): klasse Dans (funk): klasse Ved opstart kommer de omkring 15 piger. Af forskellige årsager er der før efterårsferien kun 4-5 stykker, som kommer regelmæssigt. Kidsvolley: klasse (ændres til klasse). 5 piger fra starten. I november kommer 10 mere pga. en indsats fra idrætslæreren på Østrigsgade skole. Men mange dukkede ikke op efter jul igen. Forår 2006: 300 kr. for dans og 150 kr. for kidsvolley. Betales kontant eller på girokort. Dans (funk): klasse. 4 deltagere Dans (funk): klasse. 2 deltagere derfor lukket 2 uger efter juleferien. Kidsvolley: klasse. 7 deltagere. Kreativ dans (prøveforløb på 4 mdr.): Piger fra specialklassen fra Østrigsgade skole. Har deltaget 2 gange om ugen i kreativ dans fra 27. marts 15. juni. 9 deltagere fra klasse. 7

8 Erfaringsopsamling af AmarZone et modelprojekt for idræt og integration blandt indvandrerpiger Engagement fra lærerne Det var en direkte henvendelse fra en lærergruppe fra Østrigsgade skoles sprogcenter, som startede dette modelprojekt for indvandrerpiger. Det viste sig nemlig at pigerne, som modtog støtte fra skolens sprogcenter var særlig inaktive og i risikogruppe for overvægt og sundhedsproblemer. Sønderbro skole og Sundpark skole blev også inddraget i introduktionsforløb og rekruttering til aktiviteterne. Idrætslærernes har i perioder ydet en ekstra indsats for at få piger til at komme til AmarZone-aktiviteterne, hvilket har betydet at flere piger er mødt op til aktiviteterne. Pigerne, som deltager, har også hørt om tilbudene fra veninder, nettet og lokalavisen. Pigernes syn på aktiviteterne Generelt er pigerne glade for at gå til aktiviteter kun for piger. De siger at så tør man mere og drenge er voldsomme. De kan godt lide, når der er mange piger på holdene, hvilket der kun har været i perioder. Pigerne har mange forslag til andre aktiviteter, som de gerne vil prøve. Der er stor lyst blandt pigerne til at lave fysisk aktivitet, så længe det er sjovt og man lærer noget. Ca. halvdelen af pigerne, som deltager er med anden etnisk baggrund end dansk. Over i foreningerne I 2004, hvor kidsvolley var for klasse var der god tilslutning og flere af pigerne begyndte i en volleyballklub efterfølgende, hvor de også var med til at vinde kampe. Da aldersklassen blev ændret i foråret 2005 til klasse, kom der ikke nok, derfor blev holdet åbnet for 4. klasser Drop outs På danseholdet for klasse blev 32 tilmeldte deltagere til 5 deltagere på under 3 måneder. På rekrutteringsdagen til dans i august 2005 var der 32 piger, som meldte sig til. Der kom imidlertid ca. 15 piger, dette antal faldt til 4-5 stykker inden efterårsferien. En rundringning af projektkoordinatoren i november 2005 giver nogle forskellige grunde til at pigerne er stoppet. Der har været nogle uoverensstemmelser mellem 2 pigegrupper, som resulterede i at en gruppe piger stoppede. Andre siger at de ikke har tid, går til noget andet eller at det ikke var noget for dem. Andre årsager til at der har været mange drop outs på alle holdene kan være overgangen fra gratis tilbud til betaling pr. gang og i 2006 kontingentbetaling. Den moderne zapperkultur er også en grund til at pigerne blot prøver tilbuddet. Igangsatte ISA-projekter på skolerne, som er let og billigt for børnene, er en anden rival til AmarZone. Hold nedlægges Der var ikke nok piger tilmeldt til svømning, som startede i efteråret Derfor kunne dette tilbud ikke gennemføres. Danseholdet for klasse startede ud som breakdance i 2004, men da der ikke var nok tilslutning, blev det ændret til Funk. I starten af 2006 var der kun 2 piger tilbage og derfor lukkede holdet 2 uger efter jul. Indhold Til dans trænes der en serie, som de piger, der har lyst, skal fremføre ved en opvisning. Dette virker som en motiverende faktor på de fleste af pigerne og på engagementet i træningen. 8

9 Kreativt bevægelseshold En idrætslærer, som har været med til kreativ dans i 2006 har lyst til at organisere et kreativt bevægelseshold i Østrigsgades skoles naturklub, hvor lærerne underviser frivilligt. Dette skulle tage udgangspunkt i det bedste fra kreativ dans forløbet og hvad pigerne har lyst til. Holdet er åbent for alle, men der er fokus på at rekruttere piger, som har brug for megen tryghed og en kendt lærer, netop den tunge målgruppe, som var tiltænkt at rekruttere fra starten af projektet. Effekt af: AmarZone et modelprojekt for idræt og integration blandt indvandrerpiger Formål: Gennem idræt at fremme lysten til en permanent aktiv livsstil og integration i foreningslivet. At deltagerne får en bedre trivsel i hverdagen Succeskriterier: 1. At pigerne udvikler en glæde for det aktive liv i skole og foreningssammenhæng 2. At pigerne tiltrækkes af idrættens sociale, fysiske og psykiske aspekter 3. At pigerne får nogle positive oplevelser gennem idræt 4. At pigerne bliver bedre integreret i det danske idræts- og kulturliv og fungerer som rollemodeller for deres medsøstre. 5. Igennem nye aktive vaner forbedre sundheden og forebygge fremtidige sundhedsproblemer. 6. Gennem både pigernes og kvindernes involvering nå hele familien og skabe nye vaner for at føre et mere aktivt og sundt liv. 7. At projektet forankres i lokalområdet og fortsætter efter endt projektperiode Hvad er pigernes mening om de forskellige aktiviteter? Dans: Sejt og sjovt at gå til funk. Fedt at man danser hver for sig men alligevel sammen i en gruppe. Nogle gange er det svært til dans, men der er god tid til at øve. Det er også godt at det er udfordrende, så man bliver nød til at øve sig. Det er sjovt at danse serier også godt med opvarmning og udstrækning, så man bliver smidig. Sjovt at prøve at lave en dans selv, men også pinligt at danse alene foran andre, da de skulle vise den. Det ville være bedre, hvis der var nogle flere på holdene. Kunne godt tænke sig at bruge sjippetorv eller et langt torv og bolde til at varme op med. Det bliver sjovere at se denne slags dans på fjernsynet (MTV, the Voice, Kanal 5), når man selv går til det. Kidsvolley: Kan bedst lide at spille kamp, stoppe bolden med forskellige kropsdele, kaste og gribe, lave backerslag, serve og lege fangeleg. Kunne godt tænke sig at det var mere hård træning. Kreativ dans: Meget spændende, det har været noget nyt. Det er ok. Det er hyggeligt. Det er en anderledes form en jeg er vant til, jeg synes ikke det er dans, det er faktisk bevægelsesagtigt kropsligt gymnastik. Det er sjovt men mærkelige øvelser. Øvelser hvor vi skal stole på hinanden, parvise øvelser, massage øvelser og afspænding er godt. Musikken gør det lettere kroppen danser selv. Føler sig dum og genert, når man skal vise noget alene foran de andre. Vil gerne lave hip-hop. Synes ikke rigtig der er gang i den. Hvorfor går pigerne til noget? Forældrene siger de skal gå til noget, hvor de bevæger sig. Man kan tabe sig. Man bliver frisk af at gå til noget, ellers er man sløv. Man får motion. Det er sjovt. Jeg keder mig derhjemme. Det er sjovt 9

10 at lære noget. For at være alene med mine venner uden min far og mor. Det er sjovt at jeg føler at jeg bliver bedre og bedre, når jeg går på holdet. Succeskriterierne kontra realiteterne Aktiviteterne har ikke fået fat på de piger, som de var tiltænkt. Derfor kan vi kun se på effekten hos de piger, som deltog. Indtil videre har effekten af aktiviteterne været koncentreret omkring succeskriterierne 1, 2, 3, og 5, som i et hvis omfang er opnået. Hvor vidt de deltagende piger fungerer som rollemodeller, er svært at afgøre. At pigerne dyrker motion er i sig selv med til at forbedre deres sundhed. Relation mellem kvinde- og pigeaktiviteter er ikke direkte blevet skabt endnu, ligesom forankringsprocessen også ligger og venter. Opsamling og udviklingsmuligheder De piger, som deltager i AmarZone aktiviteterne, er generelt glade for at deltage i aktiviteterne, dygtiggøre sig, have det sjovt og lave idræt kun for piger. Samtidig er rigtig mange piger også stoppet af forskellige grunde. Det er muligt at stoppe, fordi tilbudet på en måde har en løsere struktur end andre organiserede idrætsforeninger, bl.a. afspejles dette i at man fra begyndelsen betalte pr. gang. Hvor vidt strukturen har indflydelse på at pigerne stopper, er svært at afgøre. Det er et reelt problem at få nok piger til holdene og 2 hold er lukket pga. for lidt deltagere. Det giver også mindre energi og dynamik på holdene, når nogle piger stopper og dette får en sneboldseffekt. Der må gøres en større indsats for at undersøge, hvilke aktiviteter pigerne ude i skolerne har lyst til og hvad der skal til for at fastholde dem i en aktivitet. Man kan forestille sig at mange piger stiller op, fordi de hører om dette nye tilbud, men måske var det ikke lige den aktivitet, de selv havde valgt, hvis de selv kunne bestemme. Det har været en gennemgående tendens at når holdene har tilknyttet en dygtig og engageret instruktør, som også fungerer som vejleder og pædagog for børnene og har tilknytning til klubmiljøet og evt. skolerne, så kører holdende bedre. Det er problematisk, når instruktørerne kun gør det, som de er betalt for, for så oplever børnene ikke en så engageret underviser, der oprigtigt interesserer sig for dem, hvilket er meget afgørende for at få pigerne til at deltage. Instruktøren, som havde kidsvolley i efteråret 2004, fik flere piger over i foreningen, fordi han havde tilknytning hertil. Det har været en problemstilling at volleyball klubben på et tidspunkt lukkede for tilgang, da holdene var fyldt op. Stedet for aktiviteten har også betydning for, om pigerne kommer. Børn har en social base i det område, hvor de bor og går i skole. De er ikke så mobile, hvilket man bør tænke på, så aktiviteterne foregår i det område, hvor den pågældende målgruppe bevæger sig. Lærerne, som ser pigerne hver dag, har rig mulighed for at påvirke pigerne til at deltage i AmarZone. Blot ved at bringe positiv information om aktiviteterne ud til piger, kan dette være med til at få piger til at deltage i aktiviteterne. En mere målrettet rekrutteringsindsats på skolerne med en hovedansvarlig lærer, som har den fornødne tid og økonomi til dette job kunne styrke projektdeltagelsen. Der kunne også arrangeres fællesafgang eller laves følgesvendeordninger mellem pigerne, hvis nogle piger har svært ved at komme af sted. Den samme indsats kunne også gøres i fritidsklubberne, hvor pigerne ofte er i det tidsrum, hvor aktiviteterne foregår. Et tættere 10

11 samarbejde mellem forældre, lærere, pædagoger, projektkoordinator og idrætsinstruktører kunne være en mulig udbygning af projektet. Det var tænkt at pigeprojektet, som blev startet i FFIH skulle tiltrække pigernes mødre, men denne ide er imidlertid gået i glemmebogen. Kunne man forestille sig at genoptage denne ide om at skabe en sammenhæng mellem tilbudene for piger og tilbudene for kvinder/mødre, for at skabe helhed omkring motion og sundhed for familien Det bør genovervejes, hvilke behov, som findes i området på nuværende tidspunkt. Herudover bør der også tænkes igennem, om der skal gøres en indsats for den tunge gruppe piger fra specialklasserne, som projektet var tiltænkt fra starten. En ny struktur med tættere tilknytning til lærerne eller pædagogerne, ligesom det kreative bevægelseshold, kunne være en mulig løsning. Evalueringen Overvej at revidere succeskriterierne og gøre dem mere konkrete til næste evalueringsrunde. Måske mangler jeg den sidste færdige ansøgning for pigeprojektet. 11

12 Erfaringsopsamling af modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske kvinder Erfaringsopsamling på aktiviteternes struktur Sund mad og gymnastik i samme undervisning Stabiliteten i deltagelsen i kostundervisning i foråret 2005 var generelt meget lav. Mange kvinder forlod sprogcentret efter gymnastik, når de skulle over i et andet lokale og have kostundervisning af en anden underviser. På de dage, hvor der skulle laves mad i skolekøkkenet, var der endnu flere, som tog hjem, bl.a. fordi det var for mange timer på en hverdag at være væk fra hjemmet. Derudover lå det netop på et tidspunkt, hvor de skulle hjem og lave aftensmad til deres familie. Denne struktur for undervisning kunne altså ikke fastholde kvinderne af forskellige årsager. Strukturen blev ændret til forårssæsonen 2006, så undervisning om sund mad integreres i gymnastikundervisningen og alt sammen foregår i gymnastiksalen med de samme undervisere. Med denne struktur kan kvinderne ikke smutte efter gymnastik og på den måde får de både motion og viden om sund mad, som var projektets hensigt fra starten. Nogle kvinder har et ønske om kun at gå til en af delene, det kan ikke lade sig gøre med denne struktur. Madværksteder I stedet for at lave mad hver uge er der etableret et åbent tilbud om madlavning på de såkaldte madværksteder. Det sidste afholdte madværksted foregik på Peder Lykke Centret, som havde et meget velfungerende køkken, hvilket har vist sig at være afgørende for at få et vellykket arrangement. Deltagerne på madværkstederne var både kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og danske kvinder (ca. halv af hver), hvilket påvirker effekten af disse aktiviteter. Da det ikke er fast hver uge, kan det være mere overskueligt at deltage i madlavning på denne måde. Samtidig kan det afskære nogle fra at komme, fordi det foregår forskellige steder hver gang. Svømning kun for kvinder De to svømmehold måtte lukke pga. manglende deltagelse. Der er flere grunde til dette. Først og fremmest foregår svømningen i den offentlige åbningstid, hvilket afskærer mange af projektets tilsigtede målgruppe i at deltage, fordi der således også kan være mænd til stede. Svømning som aktivitet, syntes at have flere afbud end andre. Kvinderne kommer ikke, hvis de har menstruation, er lidt forkølede eller under Ramadan (hvis de sluger noget vand). Herudover kan det nogle gange kræve høj selvdisciplin at skulle tage sig sammen til at komme af sted, for at gå ud i det kolde vand. Betaling, rabatter og mødedeltagelse Betalingsmetoden blev ændret i 2006 af flere grunde. Det viste sig at være meget tidskrævende og upraktisk for instruktøren at samle penge ind hver gang, hvilket gik ud over den tid, som var til de egentlige aktiviteter. Det er en holdning blandt en del af kvinderne at man bør møde til tiden, da det er irriterende at bruge tiden fra gymnastik til betaling. Der er samtidig en forventning om at kvinderne vil komme mere regelmæssigt, hvis de allerede har betalt for en hel periode. Ligeledes er det en tilvænning til foreningskulturen, hvor man normalt betaler for en længere periode af gangen. Ideen med at give rabat ved deltagelse på flere hold, skulle også være en motivationsfaktor for at melde sig til flere hold. Der er 4 kvinder, som har tilmeldt sig alle 3 hold, som foregår i sprogcentret. Disse 4 kvinder har samlet en deltagelsesprocent på i 76 %. Ud fra afkrydsningsskemaerne kan man se at de kvinder, som har meldt sig til flere hold også er de kvinder, som er mest trofaste til at møde op. Afkrydsningsskemaerne viser også at der er en lille fast kerne af kvinder, som møder stabilt op, mens en stor gruppe kommer mere sporadisk. Kvindernes begrundelser for ikke at komme er sygdom i familien eller andre pligter derhjemme. 12

13 Det er evaluatorens umiddelbare holdning ud fra evalueringsrunderne at den nye struktur med betaling og rabatordninger er motiverende for de kvinder, som kommer regelmæssigt, mens andre kvinder ikke kommer mere af den grund. Det er andre praktiske årsager, som skyldes den manglende mødedeltagelse, som ses hos størstedelen af kvinderne. Denne sporadiske deltagelse kan også være demotiverende for underviserne og hermed påvirke stemningen i undervisningen. Et passende tidspunkt på dagen Det mest passende tidspunkt for undervisning er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilket også afspejler at gruppen af deltagende kvinder laver forskellige ting i løbet af dagen. Størstedelen af kvinder er enten under uddannelse eller hjemmegående. Kvinderne, som går på sprogcenteret, vil gerne begynde, når de er færdige i skolen. For at tilgodese forskellige behov er der nu oprettet hold både om formiddagen og eftermiddagen. Det har vist sig at fredag er en dårlig dag. Et trygt sted Rammerne for undervisningen er trygge og gode på sprogcenteret, da det foregår i en gymnastiksal, som er lukket for udefra kommende. Der er ikke mulighed for at se ind på kvinderne. Det er nødvendigt at tilgodese kvindernes behov for at dyrke motion kun med kvinder i et aflukket rum. Kvinderne beskriver også vigtigheden af denne struktur. Det er samtidig let for kvinderne, som går på sprogcentret at komme, fordi de alligevel er derhenne. Det er dog kun få af kvinderne, som går på sprogcenteret. Størstedelen af kvinderne kan kategoriseres som ressourcestærke kvinder. Sæson Et hold er delt i 2 sæsoner på et år. Er der ændringer bliver dette rettet til i brochuren løbende og distribueres. Mangler der kvinder til at udfylde holdene foretages yderligere rekruttering og reklame for projektet. Erfaringsopsamling på aktiviteternes indhold Tilpasning af undervisning i sund mad I starten var niveauet i kostundervisningen for højt. Gymnastikunderviserne, som kender kvindernes reaktionsmønstre godt overværede undervisningen og vurderede at kvinderne ikke forstod det, som blev sagt. Undervisningen indhold blev allerede ændret i starten af efterårssæsonen, så det kom til at passe bedre til kvindernes niveau. Der blev taget udgangspunkt i de 8 kostråd i stedet for mere komplicerede emner som f.eks. opbygningen af kulhydrat. Indholdet er ændret så det i højere grad er muligt at tage højde for kvindernes behov, spørgsmål og niveau. Hermed er indholdet i undervisningen i sund mad blevet mere fleksibelt, men der arbejdes ud fra en undervisningsmappe, hvor indholdet er grundigt overvejet i forhold til den pågældende målgruppe. Der lægges også mere vægt på en handlingsorienteret undervisning, som bl.a. at give kvinderne praktiske hjemmeopgaver hver uge, så de bliver bevidste om deres kost- og motionsvaner i hverdagen. På denne måde forsøges der at lægge fokus på trivsel og livsstil i stedet for at slanke sig. De kvinder, som deltog i kostundervisning i efteråret var glade for det og syntes at det hele var spændende og godt. De vil gerne lære mere om at lave sund mad, få nye ideer med grøntsager og fisk, opskrifter fra forskellige lande, og mere viden om hvad der er godt for kroppen. Madværksted og kulturmøde Madværkstederne giver mulighed for at tage et tema op, som kvinderne er interesseret i at lære mere om. Da det foregår separat fra den ugentlige kost- og motionsundervisning får det mere 13

14 karakter af en event, hvor man, samtidig med at man lærer noget, har det hyggeligt og møder andre kvinder. Tilbuddet har desværre kun tiltrukket få at de kvinder, som kommer til de ugentlige tilbud, selvom der er gjort meget reklame for madværkstederne. Dette tilbud om at lære at lave sund mad har fået kulturmødet med som en ny dimension. Idet mange forskellige kulturer mødes omkring en fælles interesse, giver dette deltagerne indsigt i hinandens forskellighed, hvilket forhåbentlig er med til at nedbryde fordomme og i stedet skabe kontakt og forståelse for hinandens forskellige kulturer. Samtidig er det uforpligtende at komme, hvilket også har gjort at det er forskellige kvinder, som kommer fra gang til gang. Hermed er det svært at skabe en kontinuitet i undervisningen, da man hver gang er nødsaget til at begynde med de mest basale viden om kost og madlavning. Motionsdelens popularitet Mange af kvinderne prioriterede motionsdelen frem for undervisning i sund mad, hvilket var muligt med efterårets struktur. Nogle kvinder var ganske enkelt kun interesseret i at lave motion, mens tid, ændring af lokale, og indhold af kostundervisning også er vigtige grunde til at nogle kvinder kun ønskede at deltage i motionsdelen. Generelt ytrer kvinderne sig meget positivt om gymnastik og afrikansk dans. De syntes at alt, hvad de laver til gymnastik er godt og det er godt med variation. De syntes, det er godt at få trænet alle musklerne og at strække ud til sidst. Nogle af kvinderne bryder sig dog ikke så meget om boldspil og børnelege, mens andre syntes, det er sjovt. Det vigtigste for kvinderne er at blive sundere, stærkere, mere aktiv, få motion og strække ud. Kvinderne synes også at stemningen til motion er god, de snakker og griner sammen, og der bliver knyttet nogle nye bånd. Nogle kvinder er allerede veninder i forvejen og de bliver knyttet tættere sammen ved at gå til gymnastik sammen. Fysiologiske forsøg Da to studerende fra institut for idræt skulle lave nogle fysiologiske forsøg med de kvinder, som havde lyst, viste kvinderne en positiv interesse i at deltage. De to studerende, som lavede undersøgelserne deltog forinden i gymnastik med kvinderne og fik hermed et fysisk og menneskeligt forhold til kvinderne inden undersøgelserne gik i gang. Erfaringsopsamling af metoder benyttet i projektet Projektkoordinator nurser kvinderne Efter pauser som sommerferie, Ramadan og juleferie falder deltagelsesantallet kraftigt, fordi kvinderne glemmer at komme igen. Derfor har projektkoordinatoren ringet rundt til kvinderne for at minde dem om at komme igen, hvilket de oftest gerne vil. I dagligdagen lægger projektkoordinatoren også mange ressourcer i at nurse kvinderne dvs. at ringe til dem og tage ud på holdene og snakke med dem, hvis der sker noget nyt. Denne interesse for kvinderne fra koordinatorens side har vist sig at have stor betydning for at kvinderne kommer igen. Det har samtidig skabt en tillid mellem projektkoordinatoren og kvinderne, som har givet sig udslag i at mange af kvinderne besøger projektkoordinatoren for at få en snak og komme med forslag til nye aktiviteter. Der gives også løbende information om tilbudene i klasserne på sprogskolen for hele tiden at genrekruttere kvinder, som er faldet fra og give nye kvinder information om tilbuddet. 14

15 Underviserne skaber sammenhæng Der er kommet mere sammenhæng mellem kostdelen og motionsdelen i foråret, fordi de samme undervisere varetager begge dele, hvormed alle kvinder også deltager i begge dele. Dette gør også at underviserne kommer til at kende kvindernes bedre både deres fysiske grænser og deres viden om sundhed, hvilket ruster underviserne bedre til at lære kvinderne noget. Der er i højere grad kommet overensstemmelse mellem kvindernes interesser indenfor sundhed og det stof der undervises i ud fra undervisningsmappen, da kvindernes spørgsmål og hverdagsproblemer ofte bliver inddraget i det pågældende tema. Udvikling af aktivitetstilbud Det er generelt en positiv udvikling for projektet at 2 forskellige tilbud i efteråret 2005 er blevet udviklet til 6 forskellige slags tilbud i foråret Alle kvinder siger at de har lyst til at dyrke mere motion, de foreslår nye aktiviteter som styrketræning, aerobic og afrikansk dans. Denne udvikling skyldes dels at kvindernes har udvist interesse for at deltage i flere og andre tilbud. Herudover er det kun blevet en realitet pga. de styrende kræfter fra Folkesundhed København og FFIH. Deres engagement, evne til at se nye muligheder, prøve dem af og finde lokale samarbejdspartnere har været med til at virkeliggøre tilbudene. Et forankret svømmetilbud Med hjælp fra to af projektets styregruppemedlemmer, projektkoordinatoren Anne Kristine van der Zaag og konsulent Anne Birgitte Madsen fra DIF, er der blevet etableret en forening - Svømmeforeningen for kvinder på Amager, som i Frankrigsgade svømmehal har et tilbud om svømning kun for kvinder. Dette tilbud er således forankret i lokalområdet. Kvinder, som kontakter modelprojektets projektkoordinator ang. svømning, kan blive videresendt til denne forening, hvor kvinderne kan gå til svømning udenfor den offentlige åbningstid, hvilket er et krav for mange af målgruppens kvinder. Denne proces er en vigtig del af projektets arbejdsmetode - at hjælpe med at forankre tilbudene, så de kan køre succesfuldt og trygt videre efter projektets slutning. Rekruttering Det er forskellige kanaler, hvorigennem kvinderne har hørt om tilbuddet. Den vigtigste kilde er gennem venner, familie, naboer eller andre bekendte. Herudover gennem sprogcenteret, Internettet, lokalavisen og fra brochurer fundet hos lægen eller på biblioteket. Det tyder samtidig på at det hjælper at få tilbuddet fra en, man kender eller en kvinde, man kan associerer sig med. Derfor kunne det være en ide, at de kvinder, som allerede går til gymnastik, gør en ekstra indsats for at sprede rygtet og gøre reklame for tilbudene hos venner, bekendte og måske også på gaden. Herudover bør der trykkes plakater og brochurer, som er lavet specifikt til målgruppen, så de tiltrækkes af, hvad de ser. Folkesundhed København har lavet noget rekruttering i boligforeningerne. 15

16 Effekt af modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske kvinder Formål med projektet At give deltagerne viden og forståelse for sammenhængen mellem kost, motion og kropsligt velvære med henblik på at fremme sunde levevaner og vægttab, og dermed forebygge livsstilssygdomme, som fx type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt. Succeskriterier: 1. At kvinderne efter forløbet har fået mere viden om sunde mad- og måltidsvaner. 2. At kvinderne har fået en bedre kropsbevidsthed og forståelse af betydningen af at være fysisk aktiv. 3. At kvinderne er blevet mere fysisk aktive efter forløbet 4. At aktiviteterne forankres i lokalområdet og fortsætter efter end projektperiode Beskrivelse af kvindernes synspunkter og udsagn beskrives herunder og vil sammenlignes med succeskriterierne 1-3, som omhandler kvinderne. Det sidste succeskriterium vil ikke blive behandlet i denne midtvejsevaluering, da projektet ikke er nået til denne del endnu. Hvad synes kvinderne om motion og sundhedsprojektet? Fedt at få sved på panden gennem hårdt motion med høj intensitet. Det er sjovt og rart at lave gymnastik sammen med andre. Afrikansk dans er godt, fordi det er afvekslende fra gymnastik og man sveder. Godt at prøve lidt af hvert, få pulsen op og lege. Sjovt når der er mange. Alle bliver glade derfor kommer de. Nogle lege er for nemme og passer ikke til dem. Det er fedt at underviseren siger at man skal komme i gang, så fortsætter man. God relation mellem sund mad og motion. Kvinderne er generelt positive overfor at få motion og lære noget om sundhed samtidig, men flere ønsker længere tid til gymnastik. De fleste kvinder udtrykker at deres mænd og familier er positive overfor at de går til motion og sund mad. Hvad får kvinderne ud af at gå til motion og sundhed? Motion: Mere frisk, bedre tilpas, mindre træt, mere glad, mere aktiv, mindre smerter i kroppen, flere muskler, vægttab, mindre mave, lettere krop, mere smidig, det er lettere at bevæge sig. Tabt sig efter graviditet. Nu kan jeg svede. Mere glæde, da der grines meget. Mulighed for at tabe sig og dermed komme af med sin sukkersyge. Mere energi, frisk som en fisk. Har lyst til også at komme ud og lave noget efter aftensmaden, den lyst var der ikke inden starten på disse tilbud. Bliver strammet op. Har det bedre i hverdagen. Mindre forpustet. Fastere krop, benmuskler og mave. Mindre talje. Astma er næsten forsvundet efter starten på motion og sund mad. Det giver energi at få sved ud af kroppen. Det giver ideer til mine lektier. Min krop er forandret og har fået mere form. Nogle kvinder er stoppet pga. smerter i ben og knæ. Dette kan skyldes at de ikke bruger sko og derfor let får skinnebensbetændelse. Andre siger at de nogle gange har ondt i kroppen bagefter. Sund mad: Lært at kigge på varens indhold. Har lært hvad de 8 kostråd er. Bruger flere grøntsager og mindre fedt i maden. Lært at servere frugt og grøntsager på en ny måde og lade det stå fremme, så der også bliver spist mere af det. Spiser mere frugt og grønt i stedet for slik og kage. Fået viden om det gode og det dårlige fedt. Fået ideer til madlavning og viden om vitaminer. Køber mere groft brød og light produkter. Lært at anvende nye slags grøntsager. Bruger mindre sukker og mere frugt. Drikker ikke længere sodavand og juice. Min søn har lært at spise mere frugt til mellemmåltid. Begyndt at spise grøntsager om formiddagen. Spiser ikke så usundt længere. Fået mere struktur på måltiderne. Tænker på rådet om 6 grøntsager eller frugt om dagen. Mindre hvidt brød og mere 16

17 rugbrød. Vant til at spise mange grøntsager og fisk og har ikke hørt noget nyt og har ikke ændret noget, men synes det er interessant alligevel. Mange af kvinderne siger at de bruger disse kostråd og har lavet om på deres madvaner. Kvinderne har også ideer til udvikling af sundhedsundervisning, det er bl.a. at lære mere om mad til børn, dansk mad, mineraler og vitaminer, hvordan man forbrænder maden og viden om fordøjelsesfunktionen. En siger hun lærer mere om madlavning ved at være i køkkenet. Interessen for nye aktiviteter og emner til sund mad indikerer at kvinderne har en interesse her. Succeskriterierne kontra realiteterne Kvinderne, som har deltaget i undervisning i sund mad, har helt sikkert fået mere viden om sunde mad- og måltidsvaner, og idet mange af kvinderne har en motivation for at leve sundere, gør de også brug af den viden, som de lærer gennem undervisningen. I hvor høj grad kvinderne lever efter de sundhedsidealer, som de er blevet bevidste om, er svært at afgøre, men ifølge interviews har mange af kvinderne ændret deres kostvaner i en sundere retning. Den måde kvinderne beskriver, hvad de får ud af at dyrke motion, fortæller meget ærligt, hvordan de føler deres krop, hvilket indikerer at de har fået en bedre kropsbevidsthed. Ved netop at deltage med kroppen har de selv mærket betydningen af at blive mere aktiv og flere har fået lyst til at være mere aktive også udenfor de etablerede tilbud. Deltagelse i disse tilbud med motion og forandring af kost forebygger at kvinderne får livsstilssygdomme, og hjælper kvinderne til en sundere livsstil. Opsamling og udviklingsmuligheder Den diversitet som er hos målgruppen, hvad angår bl.a. sprogkundskaber, forståelse af mentaliteten i motion og sundhedsundervisning, interessen for at komme regelmæssigt, motivet for at komme og den fysiske kapacitet er meget forskellig fra kvinde til kvinde. En differentieret undervisning er svær at gennemføre, når der er så meget forskel blandt kvinderne. I motionsdelen prøver underviserne at tage højde for dette og tilfredsstille så mange som muligt ved at lave en meget varieret træning. Det er også altid tilladt at tage en pause under træningen. I sundhedsdelen kan der undervises efter laveste fællesnævner, hvilket ikke er udfordrende for nogle. Hvis niveauet derimod bliver udfordrende og spændende for den ressourcestærke gruppe af kvinderne, vil de mindre ressourcestærke ikke få noget ud af undervisningen. Man kunne eventuel lave en sundhedsoverbygning for de kvinder, som er interesseret i at lære mere. Der er generelt et højt frafald af kvinder. Mange kvinder siger at de gerne vil komme, men dukker ofte ikke op regelmæssigt alligevel. Instruktørerne og projektlederen har en opfattelse af, at kvinderne siger dette for at være høflige overfor instruktørerne og/eller projektkoordinatoren, men ikke fordi de egentlig selv har motivationen for at komme hver gang. For nogle kvinder er det også deres oprigtige intention at komme, men der kan komme andet i vejen med pligter og familie, som vægtes højere end at komme til den pågældende aktivitet. Der kunne gøres en indsats for at få kvinderne til at komme mere regelmæssigt, hvilket dog vil kræve nogle ressourcer fra projektkoordinator, instruktørerne og kvinderne selv. Først og fremmest kunne man lave en regel om at melde afbud. Der kunne også være belønninger eller konkurrencer af forskellig karakter ang. mødedeltagelse. Man kunne også have nogle aftaler om at følges af med en af de andre kvinder. Man kunne også forestille sig at hver kvinde sætter nogle mål, hun vil nå, som kan motivere den enkelte til at komme regelmæssigt. Det er efter evaluatorens synsvinkel vigtigt også at stille kvinderne nogle krav. Dette kunne gøres i forhold til deres egne mål for deltagelsen. En af 17

18 kvinderne siger at det er vigtigt at underviseren til gymnastik er hård, fordi indvandrerkvinder har brug for denne type for at lave noget. Kvinderne bør hjælpes til at finde deres egen motivation, så de en gang for alle finder ud af at de selv har muligheden for at ændre deres liv så behøver de måske ikke den hårde type underviser. Det handler således om en holdningsændring i forhold til motivationen for at give sig fuldt ud. Den energi, som kvinderne kunne få, ved at opleve deres egen handlekraft, kunne man også forestille sig at være overførbar til andre sider af deres liv. Projektkoordinatorens rolle som kontaktperson og bindeled mellem kvinderne og aktiviteterne er særdeles vigtigt for kvindernes deltagelse. De føler sig mere forpligtiget til at komme, når de har lovet hende eller instruktøren at komme. At møde op er første skridt for at dyrke motion og lære noget om sundhed. Det lader også til at motivationen blomstrer indefra, når de får en positiv oplevelse af at bruge kroppen, få ny brugbar viden omkring sundhed, være med i et fællesskab og opleve større velvære. Denne nursing er meget tidskrævende men også nødvendigt med den tungere målgruppe, som har brug for et telefonopkald, hvormed projektkoordinatoren viser dem at hun rent faktisk bekymrer sig om dem, tænker på dem og gerne vil have dem til at komme. At skabe en positiv og tryg læringsmiljø, hvor man får et godt grin er også en nødvendighed for at kvinderne kan udvikle sig. Kvinderne synes alle der er en rigtig god stemning, hvor alle kan lide hinanden, selvom de forskellige kulturelle grupper (f.eks. somalier og arabere) holder sammen i grupper. Alle er rigtig glade for at komme til aktiviteterne. Det tager tid at føle sig tryg i et fællesskab og skabe nye relationer. Mange af kvinderne har ikke været vant til at skulle forholde sig til andre end deres familie og har derfor heller ikke overvejet, hvad andre fællesskaber kan bibringe dem. Det er nødvendigt at have instruktører, som er villige til at give noget af dem selv. For at få det til at fungere optimalt, bør underviserne også være interesseret og engageret i kvinderne. Sund mad har en anden dimension nemlig økonomi som ikke er berørt. Det kunne være en ide at lave et madværksted eller foredrag om, hvor man køber gode råvarer til rimelige priser. Evalueringen Krævende at indsamle og beskrive projektet undervejs, derfor bør der være ressourcer til underviserne til disse opgaver registrering, rundringning, hverdagshistorierne m.m. På den måde er der mere kontrol undervejs og en bedre evaluering kan gennemføres. Underviserne vil også blive interviewet senere i evalueringsforløbet, for at kende deres motiver for deltagelse etc. Der er en fejlkilde ved interviews, hvor det var meget tydeligt at kvinderne siger det, de ved, de skal sige. Nogle gange lyder det for godt til at være sandt den måde, de fortæller at de spiser på og bevæger sig i familien. Alt det usunde holder de sig som en selvfølgelig fra. Der var også kvinder, som var ærlige om at de spiste usundt, men mængden de oplyser, kan de godt have pyntet på. Særligt det første halve år var præget af at det var mange forskellige kvinder, som deltog. Det er umuligt at gennemføre et progressivt undervisningsforløb og evaluere på projektets effekt på kvinderne, når de ikke deltog regelmæssigt i de pågældende aktiviteter. Med den ændrede og mere fleksible kostundervisning kan vurderingen af effekten ikke blive så specifik, som den var tiltænkt. Senere i forløbet kan der plukkes nogle af de kvinder, som er kommet regelmæssigt for at undersøge, hvilke gode cirkler, som er igangsat hos dem i deres hverdag, som følge af deltagelsen. Deltagelseskvotienten undersøges i forhold til andre lignende tilbud f.eks. fra motionslisten. 18