Glostrup Konkretiseringsplan Inddeling og prioritering af KTP-omra der

Transkript

1 PROJEKT Glostrup Konkretiseringsplan PROJEKTNUMMER PROJEKTLEDER Lars Juul Hansen UDFÆRDIGET AF Rikke Hedegaard Jeppesen DATO Glostrup Konkretiseringsplan Inddeling og prioritering af KTP-omra der

2 Indhold 1. Forord 3 2. Topografisk overblik og oplæg til KTP områdeinddeling Baggrundanalyse Topografiske forhold i Glostrup Kommune Tre afstrømningsoplande Historisk byudvikling i forhold til topografi Topografisk oplæg til inddeling i KTP områder 7 3. Inddeling af Glostrup i KTP områder med fokus på hydraulik Datagrundlag Udløbspunkter Ejby Hvissinge Glostrup Midt Hydraulisk oplæg til KTP-inddeling Byplaner og politikker i Glostrup Kommune Eksisterende planer og politikker for Glostrup Kommune Overordnede politikker og strategier Glostrup Kommune boligpolitik Rammen om det gode liv Glostrup Kommune Øvrige forhold Ejby Sommerby Glostrup Kommune Regionale projekter Letbanen Glostrup Kommune Lokalplaner i høring Glostrup Kommune Fremtidige strategiske projekter Glostrup Kommune, samlet oversigt over politikker og byplaner Samlet oplæg til KTP-områder Glostrup Kommune inddelt i 6 KTP-områder Oplæg til opdeling af Glostrup Kommune i KTP-områder Prioriteringsmatrice 24 2 (24)

3 1. Forord På Miljø- og Teknikudvalgets møde 15. november 2016 blev det besluttet at igangsætte udarbejdelse af konkretiseringsplaner for klimatilpasningen i Glostrup Kommune. Afvejning af klimatilpasningsmetoder Konkretiseringsplanlægningen vil bestå i at fastlægge og vurdere fordele ved forskellige måder at gennemføre klimatilpasning. De traditionelle kloaktekniske tiltag som større kloakker og bassiner vil blive afvejet samfundsøkonomisk i sammenhæng med andre tiltag. Vil det eksempelvis bedst kunne svare sig at udbygge det separatkloakerede spildevandssystem? Eller er den mest fordelagtige vej frem, at separere vejvand og aflede dette til grønne områder? Med konkretiseringsplanerne vil der blive undersøgt og fremlagt konkrete forslag til beslutninger på disse områder. Skabelse af synergier Konkretiseringsplanerne sigter både mod at undgå fejlinvesteringer, og også mod et resultat, hvor klimatilpasning og byens udvikling kan gå hånd i hånd. Konkretiseringsplanerne vil indeholde illustrerede idekataloger hvor muligheder og udfordringer i byens kvarterer vil blive belyst og løsningerne beskrevet. De enkelte løsninger vil blive vurderet ud fra forskellige parametre som teknisk funktion, økonomi, rekreativ brug/bykvalitet, arealforbrug, synergi med andre anlægsområder etc. Konkretiseringsplanerne er kommunale planer, der skal sikre samspil og synergier mellem den eksisterende kommunale planlægning og drift samt GFs klimatilpasningsindsats. Konkretiseringsplanernes indsatsområder vil grundet den høje grad af tværfaglighed ligge ud over en traditionel spildevandsplan. Placeringen af planerne i det kommunale planhieraki er ikke fuldstændigt afklaret, men undersøges i sammenhæng med selve udarbejdelsen af planerne. KTP-områder inddelt efter tre hovedkriterier Denne rapport er en forløber for konkretiseringsplanerne i Glostrup Kommune. Rapportens formål er, at inddele Glostrup Kommune i mindre områder, hvori den konkrete klimatilpasning kan planlægges (KTP-områder). KTP-områderne er fastlagt, så de underbygger og støtter udviklingen og implementeringen af de mange enkeltstående projekter i forbindelse med klimatilpasning og skybrudssikring. Inddelingen i KTP-områder gennemføres primært ved at se på de topografiske forhold, da vandets strømningsveje vil udgøre en vigtig forudsætning for den terrænnære skybrudssikring. Ligeledes ses på de hydrauliske forhold, der rummer begrænsninger og randbetingelser i afledning af vand i en hverdagsregn. De på nuværende tidspunkt, offentliggjorte strategier og politikker for byens udvikling er medtaget i dette notat. Ligeledes er medtaget kendte byudviklingsprojekter såvel som klimaprojekter i regi af Glostrup Forsyning. I vedlagte bilag 1 er der redegjort for de første tanker vedr. de synergier, der kan ligge i de enkelte forhold mht. at implementere forsinkelse og transport anlæg af overfladevand. 3 (24)

4 2. Topografisk overblik og oplæg til KTP områdeinddeling 2.1 Baggrundanalyse Analysen sigter på en inddeling af KTP områder i Glostrup Kommune alene på baggrund af områdets topografi Topografiske forhold i Glostrup Kommune Indledningsvis er skabt et overblik over topografien på baggrund af højdekurver. Her ses det, at Glostrup Kommune overordnet set består af et højt fladt midterparti ved Hvissinge med fald mod nord og syd. Den nordlige del afvander mod Harrestrup Å. Den østlige del afvander mod Fæstningskanalen. Den vestlige del afvander mod vest og Bækrenden Tre afstrømningsoplande Glostrup Kommune er delt i tre afstrømningsoplande, der afvander mod vest (Albertslund Kommune), nord (Albertslund, Ballerup, Herlev og Rødovre) og mod syd (Brøndby). Ved store skybrudshændelser >100mm ses det, at den centrale del af Glostrup by ligger i sit eget skybrudsopland, og at der også i Vestskoven optræder egne oplande, som på grund af Frederikssundmotorvejens udgravning ikke kan afvande mod nord. Ved skybrud vil vandet her danne midlertidige søer på grund af begrænset afstrømning. For begge oplandskort ses det, at den nordlige bygrænse ved Hvissinge danner en naturlig skillelinje. Desuden, at Ejby-området, nord for Frederikssundmotorvejen ved regnhændelser vil afvande mod nord. Figur 1 : Kortudsnit visende højdekurver, i midten med afstrømningsoplande og til højre oplande ved 100mm regn. 4 (24)

5 Det ses af nedenstående kort over oversvømmelser på terræn >20cm ved en 100 års hændelse, at de oversvømmede områder fordeler sig langs Harrestrup Å, i Vestskoven, i den østlige del af Hvissinge og i den centrale del af Glostrup. Figur 2 : Kortudsnit fra Scalgo Live visende oversvømmelser på terræn ved en 100mm hændelse, alene for oversvømmede områder dybere end 20 cm vand på terræn. 5 (24)

6 2.1.3 Historisk byudvikling i forhold til topografi De høje målebordsblade, de ældste, viser landsbyerne Ejby og Hvissinge liggende på mindre toppunkter i terrænet, og stationsbyen Glostrup ved jernbanen. Nordøst for Ejby ligger Ejby Mose. På de nyeste målebordsblade ses det, at stationsbyen historisk er fremvokset i en helt anden takt end de to øvrige byer. Ved Roskildevej falder terrænet mere markant mod syd til den nu tørlagte og opfyldte Glosemosen. Såvel Hovedvejen som jernbanen spærrer for afvanding nord for vejen hhv. øst og vest for byen. Figur 3 : Til venstre høje målebordsblade, i midten lave målebordsblade og til højre nyt orthofoto. I analysen er anvendt data fra: Kortforsyningen: Høje og lave målebordsblade, højdekurver, kommunegrænse, orthofoto Scalgo Live: strømningsveje, oversvømmelsesudbredelser 6 (24)

7 2.2 Topografisk oplæg til inddeling i KTP områder Ud fra ovenstående analyser synes det naturligt at inddele kommunen i 7 topografiske områder, hvert område håndtere regnvand på overfladen ud til kommune grænsen. De topografisk forslåede KTP områder fordeler sig med: 1) Ejby Vest, afvander mod Harrestrup Å, mod syd afgrænset af Frederikssundmotorvejen. 2) Ejby Øst, adskiller sig fra Ejby vest ved en højderyg, der løber i skillelinjen. Afvander mod Harrestrup Å, mod syd afgrænset af Frederikssundmotorvejen. 3) Hvissinge Vest, Ligger på Glostrups midterste højdepunkt og indeholder desuden Vestskoven mod nord. Afvander mod vest og nord. 4) Hvissinge Øst, ligger på Glostrups midterste højderyg og adskiller sig fra område 3 ved at afvande mod øst til Fæstningskanalen. 5) Bækrenden, yderste vestlige punkt som afvander mod Bækrenden. 6) Glostrup Midtby, udgør det laveste område i Glostrup Kommune, med høj tæt bebyggelse og afvander oprindeligt mod syd til Brøndby Kommune. 7) Dalvangen, Ligeledes lavtliggende men med åben lav bebyggelsesstruktur. Afvander naturligt mod syd Figur 4: Oplæg til KTP-områder ud fra de topografiske forhold 7 (24)

8 3. Inddeling af Glostrup i KTP områder med fokus på hydraulik Metoden til inddeling af Glostrup i kloakoplande har været at kortlægge udløbspunkter og begrænsninger i oplandet, dernæst undersøge strømningsvejene under jorden og endelig sammenholde resultatet heraf med de relevante hydrauliske rapporter og igangværende klimaprojekter i Glostrup. 3.1 Datagrundlag I analysen er anvendt den hydrauliske model for Glostrup Syd og spildevandsplanen til at kortlægge udløbspunkter. 3.2 Udløbspunkter Glostrup inddeles i 3 byområder Ejby mod nord, Hvissinge i midten og Glostrup midt længst mod syd Ejby Området Ejby er separatkloakeret og afleder til Bymoserenden og Ejby Mose, som begge er tilløb til Harrestrup Å. Harrestrup Å Harrestrup Å spiller en vigtig rolle i skybrudssikringen af de tilstødende kommuner, hvor Glostrup er en del af det tværkommunale samarbejde om at sikre Harrestrup Å som en skybrudsvej for hele oplandet. Glostrup Forsyning skal i forbindelse med projektet bl.a. etablere bassinvolumen i oplandet for at sikre afledningsmulighed til Harrestrup Å for alle kommuner og stille grønne arealer langs åen til rådighed for opmagasinering af skybrudsvand Harrestrup Å projektet blev igangsat efter skybruddet i 2011 hvor særligt København blev ramt af store oversvømmelser. Siden 2012 har der været oprettet et formelt samarbejde mellem de 10 kommuner og 5 forsyningsselskaber som har afledning til åen. Der er blevet udarbejdet op til flere komplekse modeller over vandføringen i åen og oversvømmelser i tilfælde af ekstreme regnhændelser. I 2016 blev arbejdet med en samlet kapacitetsplan (herunder rækkefølgeplan) for åen afsluttet. Planen sigter mod en skybrudssikring af hele vandløbet inden for en periode på 30 år. I 2017 og 2018 skal planen kvalificeres og tiden skal bruges på at modne 10 udvalgte projekter således at der fra 2019 kan udføres egentlige anlægsarbejder. Flere centrale projekter er lokaliseret i Glostrup Kommunes nordlige ende og vil derfor blive belyst og konkretiseret som følge af samarbejdsprojektet. Hydraulisk synergi med Harrestrup Å Ejby foreslås som et samlet KTP område for at skabe sammenhæng med det samarbejde, der er indgået omkring Harrestrup Å. Hydraulisk understøttes dette, da hele oplandet er separatkloakeret og afleder til samme recipient. 8 (24)

9 # # # # # # Hvissinge Hvissinge er delt i en nordlig og en sydlig del, hvor den nordlige er separat kloakeret og afleder til Fæstningskanalen. Separat kloakerede områder i kobling til Fæstningskanalen Hydraulisk er de to dele ikke forbundet, så den nordlige del af Hvissinge kan være sit eget KTP område. Den fælleskloakerede del af Hvissinge kan indgå som et samlet KTP område med den nordlige del, da afledning af fællesvand i dag sker mod Fæstningskanalen og der kan være mulighed for eventuel afkobling af vejvand i oplandet, som kan ledes til Fæstningskanalen. #0 #0 #0 #0 #0 #0 Figur 5: Oplæg til KTP-områder ud fra de hydrauliske oplande, bemærk at en del af Hvissinge mangler grøn markering, men altså er sammenhængede selv om en del er uden grøn markering 9 (24)

10 # # # Glostrup Midt Den sydlige del af Glostrup har to udledningspunkter. Kobling til Bækrenden udgør sit eget hydrauliske opland Den vestlige del, som er separatkloakeret afleder til Bækrenden sammen med en del af Albertslund, hvor den resterende del som overvejende er fælleskloakeret afleder mod syd til Spildevandscenter Avedøre. #0 #0 #0 #0 #0 #0 Figur 6: Oplæg til KTP-områder ud fra de hydrauliske oplande Den vestlige del af Glostrup er ikke hydraulisk forbundet med den resterende del af Glostrup. Der er afledning til Bækrenden, hvor Glostrup Forsyning og Glostrup Kommune indgår i et samarbejde med Albertslund Kommune og HOFOR for at sikre afledningen igennem Bækrenden enten ved at øge kapaciteten af denne eller etablere forsinkelse i oplandet. Det foreslås, at den vestlige del af Glostrup bliver et KTP område, da der skal gøres en samlet indsats i oplandet for at sikre afledning i recipienten. Det eksisterende samarbejde i området sigter på at lave en kapacitetsplan for Bækrenden i løbet af Hydrauliske analyser af området har pågået de seneste 2 år. De indledende 10 (24)

11 analyser peger på et behov for dels at tilbageholde mere vand i oplandet til Bækrenden og dels at sikre større vandføring frem til Store Vejle Å så regnvand hurtigere kan blive ledt væk fra byen. Større vandføring skal blandt andet sikres ved at øge underføringerne under Roskildevej, Sydvestevej og jernbanen. Øget tilbageholdelse skal blandt andet ske ved udvidelse af eksisterende bassiner hvoraf nogle er beliggende i Albertslund og andre i Glostrup. Hele den fælleskloakerede del af Glostrup afleder ned mod SCA og bygværket på Gyvelvej. Jernbanens hydrauliske begrænsninger kan løses gennem Tranestiprojektet Jernbanen skærer igennem oplandet og afledningen krydser jernbanen via 6 underføringer. De 6 underføringer vurderes at kunne udgøre en begrænsning, da en udvidelse eller etablering af ny underføring vil stille skærpede krav til anlægsarbejdet og kan betyde øgede omkostninger. Den hydrauliske begrænsning, der kan ligge i at krydse jernbanen med underføringer giver anledning til at inddele med et KTP område syd for banen. Dette er i tråd med det tværkommunale Tranestiprojekt, hvor der arbejdes på at klimatilpasse området syd for banen, samt en del af Brøndby op til en 10 års hændelse, hvor en forudsætning for projektet er, at de nuværende begrænsninger i jernbaneunderføringerne bibeholdes. Tranestiprojektet Tranestiprojektet er et samarbejde på tværs af kommunegrænsen mellem Glostrup Forsyning, HOFOR (Brøndby Forsyning) og Biofos. De nuværende samarbejdspartnere sigter mod at inddrage Glostrup og Brøndby kommuner i samarbejdet i løbet af Hydrauliske analyser af området har pågået de seneste 2 år. Projektet går ud på at klimatilpasse den tætte by i Søndervangsvej og Østbro kvarteret. Efter indledende analyser af 12 forskellige scenarier er parterne enige om at pege på en løsning med separering (i første omgang vejseparering) og bortledning af regnvand mod syd til Rosenåen. Dette vil klimasikre området og sikre kapaciteten i Biofos store transportledning samt reducere behovet for udbygning af renseanlægget på Avedøre. Inddeling af områder nord for banen Med udgangspunkt i de 6 underføringer kan den fælleskloakerede del af Glostrup inddeles i 6 områder nord for banen. I systemet er der dog en del interne overløb, som betyder at de 6 områder er hydraulisk forbundne og derved påvirker hinanden. Ud fra de interne overløb samles oplandene i 3 større KTP områder nord for banen. 11 (24)

12 # # # Hvissinge Vandløb Udløb til Bækrenden /Albertslund Udløb til SCA Figur 7: Oplæg til KTP-områder ud fra de hydrauliske forhold Det vestligste af disse 3 områder omfatter et delområde, der allerede er separatkloakeret, samt Ringvejskrydset, som er et højt prioriteret område. I Ringvejskrydset er der oplevet oversvømmelser og der er udarbejdet flere hydrauliske analyser og rapporter med det formål at klimatilpasse området og reducere risikoen for oversvømmelse. Fokus på området vil kun stige pga. planerne for den nye letbane, som vil ændre på afstrømningsforholdene på overfladen, kravene til serviceniveau og sandsynligvis kræve flere ledningsomlægninger. 12 (24)

13 3.3 Hydraulisk oplæg til KTP-inddeling Hydraulikken, recipienterne og de igangværende projekter giver anledning til at inddele Glostrup i 7 KTP områder, som er: 1) Ejby 2) Hvissinge 3) Glostrup Midt 3 4) Glostrup Midt 2 5) Glostrup Midt 1 1 6) Glostrup Vest, Bækrenden 7) Område syd for banen Figur 8: Oplæg til KTP-områder ud fra de hydrauliske forhold 13 (24)

14 4. Byplaner og politikker i Glostrup Kommune Der er foretaget en overordnet screening af eksisterende strategier, planer og projekter der vil kunne influere på prioriteringen. I vedlagte bilag fremgår en overordnet beskrivelse af planerne og hvordan det vurderes, at de kan rumme potentialer for synergier med forsinkelse og transport af vand på overfladen. 4.1 Eksisterende planer og politikker for Glostrup Kommune Overordnede politikker og strategier - Udviklingsstrategi Forslag til Planstrategi Børne og unge politik - By og erhvervsudviklingspolitik - Boligpolitik Fremtidige kommunale projekter - Glostrup bymidte - Ejby Campus Regionale projekter - Letbanen Bækrenden, Harrestrup Å, Fæstningskanalen og Tranestien Lokalplaner i høring Øvrige forhold - Sommerbyen i Ejby Se Bilag 1, Oversigt over offentliggjorte strategier, planer og projekter i Glostrup Kommune Figur 9: Samlet kortoversigt over fremtidige projekter, planer og strategier som kan have relevant indflydelse på implementeringen af Glostrup Konkretiseringsplan. 14 (24)

15 4.2 Glostrup Kommune boligpolitik Rammen om det gode liv Der er foretaget en gennemgang af Glostrup Kommunes boligpolitik. Boligpolitikken er lidt forældet men naturligvis fortsat gældende. Der er blot flere områder, der nok skal omtales lidt mindre direkte som boligområder. Og andre områder, der er kommet til. Udover at lægge en række ønsker og strategier for bosætningsformer og udvikling af bygningsmassen, udpeger den også en række områder, hvor det kan være relevant at etablere projekter i forbindelse med skybrudsplanen Nye boliger - Omdannelse af eksisterende masse og opførelse af nye boliger i udpegede områder Byens rekreative rum - Sammenhængende stier og grønne områder Figur 10: Relevante områder som står nævnt i Glostrup Kommunes strategiske politik for boligområder (undtaget er kirkegården i Nordvang). 15 (24)

16 4.3 Glostrup Kommune Øvrige forhold Ejby Sommerby Sommerbyerne i Ejby er baseret på en ældre plan fra 1970 erne. Der er i dag meget store grønne arealer, som gennem ændringer af reglement kan omlægges eller krydsprogrammeres til at også at rumme tilbageholdelse af regnvand. Figur 11: Placering af området Ejby Sommerby(er) (kolonihaveområde). 16 (24)

17 4.4 Glostrup Kommune Regionale projekter Letbanen Der er foretaget en screening af Letbanens linjeføring og den eventuelle påvirkning dette kan have på KTP-områder og fremtidige projekter i Glostrup Kommune Udover at lægge en linje ind i Glostrup langs med eksisterende vej, skal der opføres en række stationsområder Glostrup Station - Grænseflade til andre projekter, afvanding og ejerskab Øvrige stationer Stationernes påvirkning af den omgivende vejgeometri kan afføde synergier til klimatilpasningen. Bl.a. kan redesignede vejanlæg i relation til stationerne rumme spærreflader, rabatter og parkering, der kan udformes og projekteres hensigtsmæssigt i forhold til transport og forsinkelse af regnvand. Figur 12: Placering af Letbane-tracé 17 (24)

18 4.5 Glostrup Kommune Lokalplaner i høring Der er i øjeblikket 3 lokalplaner i offentlig høring. Det drejer sig om: Børneinstitutionen Skovsletten - LAR kan være et obligatorisk element Boligområde Hvissinge Øst - Krav om forsinkelse kan udvides som emne. Lokalplanen muliggør dog lokal sikring til en 100 årsregnhændelse Dalvangsvej 56 - Krav om forsinkelse kan udvides som emne Planerne er alle udarbejdet med fokus på tilbageholdelse af regnvand og det vurderes ikke, at rumme nogen signifikant relevans for implementering af Konkretiseringsplanen. Figur 13: Placering af lokalplaner der aktuelt er i høring 18 (24)

19 4.6 Glostrup Kommune Fremtidige strategiske projekter Ejby Nyt erhvervsområde - Det er en mulighed at udarbejde en plan med et oplæg til etapeinddeling af udviklingen og dermed og så etapevis implementering af klimatilpasningsløsninger. - Der kan fra start indtænkes større strategier for områder til forsinkelse, og skybrudshåndtering Bymidten - Mange forskelligartede byrumsprojekter. - Ønske om implementering af mindre projekter, som kan skabe synlighed. - Velinddelt etapeplan Figur 14: Placering af fremtidige byudviklingsprojekter 19 (24)

20 4.7 Glostrup Kommune, samlet oversigt over politikker og byplaner Planernes afvendelse i KTP-inddelingen I dette notat anvendes politikker og strategier til at markere koncentrationen af politisk bevågenhed for byudviklingen. Da klimatilpasningen i høj grad skal bæres af den umiddelbare implementerbarhed, lægger de kommunale politikker og projekter et signifikant tyngdepunkt i prioriteringen af KTP-områder og, de i næste fase, heraf afledte delområder. Planerne er affødt af behovet for strategisk byudvikling, byfornyelse og demografisk vækst, og er derfor ikke nødvendigvis blevet til i klimatilpasningsøjemed. Planerne kan derfor ikke ligge direkte til grund for en egentlig KTP-inddeling, men sammen med hydrauliske og topografiske oplande, viser de et mønster for hvor implementerbarheden er størst. Derudover kan indholdet i planerne og deres interne tidsplaner give en klar indikation på behovet for prioritering og længere fremme i processen danne grundlag for en egentlig beslutningsplan i samarbejdet mellem Glostrup Kommune og Glostrup Forsyning Samlet geografisk udstrækning af politikker og byplaner De samlede områder i Glostrup Kommune der indeholder aktuelt offentliggjorte planer er herunder vist på kort. 1) Glostrup Syd Kortet viser en tydelig tyngde særligt i den sydlige del af Glostrup, hvor der foreligger detaljerede planer for udrulning af en større byfornyelse og byudvikling. 2) Ejby Desuden ses der en koncentration af planer og politiksk bevågenhed omkring Ejby. Herudover er 3) Hvissinge Hvissinge repræsenteret med spredte planområder samt den overordnede politik vedr. Glostrups grønne områder. Figur 14: Placering af fremtidige byudviklingsprojekter 20 (24)

21 5. Samlet oplæg til KTP-områder Figur 15: Topografiske, hydrauliske og strategiske forhold i Glostrup Kommune sammenholdt 5.1 Glostrup Kommune inddelt i 6 KTPområder KTP-områderne baserer sig på: Hydrologiske oplande, der baserer sig på de overordnede terrænfald og strømningsveje. Relevant i fht. Skybrudsplanlægning Hydrauliske oplande, der fortæller om det etablerede system, som skal udbygges og suppleres Politikker og projekter, som skal give momentum i til implementering. Figur 15: Topografiske, hydrauliske og strategiske forhold i Glostrup Kommune sammenholdt på et kort. 21 (24)

22 5.2 Oplæg til opdeling af Glostrup Kommune i KTP-områder På baggrund af topografiske og hydrauliske forhold samt vedtagne politikker og projekter, er det vurderet mest hensigtsmæssigt at Glostrup Kommune inddeles i nedenfor viste 6 KTP områder. Hvert område har en intern sammenhæng mellem de analyserede temaer og det vurderes derfor naturligt at arbejde videre med mere detaljerede konkretiseringsplaner inden for disse rammer. Eksempelvis er Ejby dækket af både topografiske, hydrauliske og planmæssige politikker og planer. Det i dette spændingsfelt at der opstår synergimuligheder og at fremadrettet planlægning kan sikre sammenhæng mellem opgavene. Omkring de grænser der inddeler hvert område, skal der i det videre arbejde være en særlig opmærksomhed på, at disse områder udgør en grænsezone, hvor det er nødvendigt, at vurdere vandets optimale flow og til hvilket KTP-opland det skal afvande. A På samme måde kan der vise sig at være kommunale projekter og planer som strækker sig på tværs af de optegnede grænser, og derfor også befinder sig i et grænseområde og derved kræver en ekstra vurdering for hvad der skal bearbejdes hvornår. Områderne er inddelt efter følgende kriterier: A: Ejby, hovedparten af det topografiske opland afvander til Harrestrup Å, desuden ligger området med to store homogene masser, Sommerbyen og det nye erhvervsområde. E D B C F B: Hvissinge og Velstskoven. Topografisk ligger området højt og har derfor færre problemer med Figur 16: Forslag til inddeling af KTP-områder. 22 (24)

23 oversvømmelser, tilsammen udgøres det af to topografiske oplande. De hydrauliske oplande opsamler regnvand i et samlet separat system som afvander til Fæstningskanalen. Planmæssiget er området sammensat af to homogene sammenhængende bymasser, boligområde og industri. C: Dalvangen, udgøres topografisk af et område der afvander mod vest og syd afskåret af banen. Det udgøres tilsammen af tre hydrauliske oplande og har grænseflade til projektet omkring Fæstningskanalen. Der er ingen aktuelle politikker og planer som gør en signifikant forskel for området i dag. D: Bymidten, Indgår topografisk i den del af Glostrup Kommune der har et naturligt fald mod banen. Hydraulisk består det af flere oplande, som alle er forbundet indbyrdes og leder vand under banen i i alt 6 underføringer på hele banens udstrækning i kommunen. Der er udarbejdet detaljerede planer for udviklingen af bymidten, og der foreligger forslag til etapeinddeling og implementering af byfornyelsesprojekter, med fokus på synlighed og synergier. E: Bækrenden, området hælder mod vest og afvander både hydraulisk og ved skybrud mod Bækrenden. Der foreligger boligpolitikker i området om fornyelse af den eksisterende boligmasse, som kan underbygge forsinkelse af regnvand. F: Syd for Banen, Tranestiprojektet. Området fortsætter hældningen mod Brøndby Kommune. Hydraulisk udgøres det også af sit eget opland. Der foreligger visioner og byudvikling i området, som går på tværs af kommunegrænsen ml. Brøndby og Glostrup. 23 (24)

24 6. Prioriteringsmatrice Matricen er et Excel-værktøj, Bilag 2 til indbyrdes prioritering af de 6 KTP områder i Glostrup Kommune, benævnt A-F. Udgangspunktet er Klimatilpasningsplan 2013s Prioriteringsskema, som består af 4 kolonner med hver sin vægtning. Til brug for den indbyrdes prioritering og belysning af synergier er tilføjet yderligere 4 kolonner, som alle vedrører realiserbarhed i forhold til klimatilpasning. Disse 4 kolonner har ingen vægtning, men i stedet en faglig scoring. Sweco har udfyldt matricens sidste 4 kolonner efter bedste evne, og fastholdt vægtningen fra klimatilpasningsplanen for de første 4 kolonner. Med de givne vægtninger og scoringer viser værktøjet, at område F (området syd for jernbanen) har højest prioritet ud fra betragtningerne om risiko, samfund, miljø, og realiserbarhed. Område B (Hvissinge) fremstår som lavest prioriteret i forhold til klimatilpasningsindsats. Yderligere forklaring af matricen fremgår af Excel-arket Bilag 2. Figur 17: Forslag til prioriteringsmatrice, se bilag (24)