Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på" - om skriftlig dansk på stx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på" - om skriftlig dansk på stx"

Transkript

1 Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på" - om skriftlig dansk på stx Udvidet udgave af en artikel fra Dansk Noter 2, 2012 Af: Nicolai Rekve Eriksen Kim Toft Hansen formulere det således: Det skønne viser sig ved en genremæssig enhed, en stræben efter den gode sammenhængende klassiske fortælling. Det lyder jo meget smukt, men det tror jeg aldrig selv jeg havde tænkt på. Havde du? Jeg kan sagtens følge hans tankegang, for der er da ikke noget her i verden der er mere træls end at læse en minimalistisk tekst af Helle Helle som har flere tomme pladser og huller end den ost jeg spiser til morgenmad At arbejde med skriftlighed i gymnasiet kan på en og samme tid være en berigende, underholdende og dybt frustrerende oplevelse både for elever, lærere og censorer. Skriften er en meget central del af den maske, vi iklæder os i mødet med vores omverden, hvad enten vi udfolder den på Facebook, i en jobansøgning, i en dansk stil eller i en artikel om skriftlighed. Netop derfor er skriften så fascinerende: gennem tegn, ord og sætninger kan vi både fortolke verden og invitere verden til at fortolke os. En af vore vigtigste roller som dansklærere er at gøre eleverne bevidste om sprogets magt og lære dem at beherske de voldsomme kræfter, de slipper løs, hver gang de sætter sig til tastaturet eller klikker løs på deres smartphones. Dette aspekt ved lærergerningen rummer kimen til både berigelse og frustration. Det er det, der gør, at mødet med danske stile den ene dag giver gåsehud og en boblende fornemmelse i maven, og den anden dag afføder en ubændig trang til at isolere sig en med en flaske Merlot og en bunke jobannoncer. Undertegnede har her ved tærsklen til sommerferien haft fornøjelsen af at nærlæse og votere 300 eksamensstile; sidste år blev det til mere end 250 af slagsen samt små 100 censorevalueringer 1. Ud over at give fornyet tørst på både livet som dansklærer og god rødvin, har det givet et overblik over de mest udbredte problemer ved de skriftlige besvarelser. I det følgende vil der blive slået ned på disse problemer og givet konkrete forslag til, hvordan man i den daglige undervisning kan tage livtag med dem. 1 Det udmøntede sig i Skriftlig dansk 2011, stx. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen. Råd og vink, skrevet sammen med fagkonsulent Susan Mose. Nærværende artikel er kommet til verden før eksamensterminen 2012, og den vil derfor tage sit umiddelbare udgangspunkt i censorevalueringerne fra Publikationen kan bl.a. findes på fagkonsulentens side på EMU. Fra ultimo august vil censorevalueringerne for 2012 være tilgængelige sammesteds. 1

2 Brug Vejledning for lærere og censorer også i undervisningen Et par måneder før eleverne i 2011 ivrigt kastede sig over litterære artikler om J.P. Jacobsen, essays om krimiens popularitet og kronikker om Rune Lykkebergs betragtninger over X Factor, udkom en revideret udgave af Skriftlig dansk på stx vejledning for lærere og censorer 2. Vejledningen giver dels en definition af de centrale parametre som genre, formidling, faglighed, fokus og kommunikationssituation, dels en gennemgang af de standardformuleringer, man møder i de enkelte opgavetyper. Hvad forventer vi præcis af en redegørelse? Hvad vil det sige at karakterisere? Hvilke aspekter kan man belyse i sin karakteristik? Hvordan inddrager man en tekst i et essay? Hvad er en genremæssig perspektivering? En del af sidste års studenterstile og censorernes evalueringer har vist, at disse spørgsmål endnu ikke er fuldt afklarede. Det er mit ydmyge håb, at denne artikel vil give vejledningen en lidt bredere læsekreds og dermed bidrage til at få skabt større klarhed om, hvad der forventes af eleverne, når de skriver stil til eksamen, og hvilke ting, vi kan og bør fokusere på, når vi uddanner dem til skrivende væsner. For at konkretisere, hvad vi bør forvente og hvad vi ikke bør forvente af de danske stile, er der i tillæg til vejledningen et omfattende eksempelmateriale, der tager udgangspunkt i besvarelser fra studentereksamen i skriftlig dansk tirsdag den 25. maj Der er gengivet tre autentiske besvarelser (vurderet til hhv. 02, 7 og 12) til hver af de fem opgaver samt en oversigt med kommentarer i stikordsform og en samlet begrundelse for karaktererne. Ophøj eleverne til censorer Det er oplagt at lade eleverne møde disse meget forskellige besvarelser, når man arbejder med genrerne. En måde at gøre det på er at fjerne karakteren og lade 1/3 af klassen læse stilen til 02, 1/3 læse stilen til 7 og en 1/3 læse stilen til 12. Det er vigtigt, at eleverne kender opgaveformuleringen, men der kan være en pædagogisk pointe i ikke at have ladet dem læse tekstforlægget. De skal herefter enkeltvis nærlæse stilene med særlig fokus på fire ting: 1) Fanger og fastholder stilen mig? 2) Tager stilen hensyn til, at jeg ikke kender tekstmaterialet og emnet? Dvs.: undgår den at blive indforstået? Er der passende med tekstnedslag og citater? 3) Er stilen fokuseret og logisk opbygget? 4) Indeholder stilen grammatiske fejl eller stavefejl, der forstyrrer min forståelse? Efter endt læsning skal eleverne parvis drøfte stilen og i fællesskab finde en passende karakter. Som ved den virkelige verdens censurmøde bliver de pålagt at nå til enighed, først med deres medcensor, dernæst med den øvrige tredjedel af klassen, der har voteret den samme stil. Som afslutning på seancen samler klassen i plenum op og formulerer i stikord de væsentligste styrker og svagheder ved de enkelte besvarelser. Og til allersidst afslører læreren, hvilken karakter stilen blev bedømt til i den virkelige verden. Ved på den måde for en stund at ophøje eleverne til censorer og lade dem smage lærermagtens sødme, bevidstgør man dem om en række af de ting, som ofte volder dem selv problemer: vigtigheden af et fængende og fokuseret anslag, den klare og læserbevidste formidling, indre sammenhæng, dokumentation og en stærk afrunding. Ved at lade eleverne formulere svagheder og styrker hos de ukendte stileskribenter tvinger vi dem samtidig til at reflektere over sig selv og over, 2 Skriftlig dansk på stx vejledning for lærere og censorer er skrevet af undertegnede og Susan Mose og kan ligeledes findes på fagkonsulentens side på EMU. 2

3 hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde kommunikerer gennem skriften. Desuden giver det dem en klar fornemmelse af, hvor vigtigt det er, at man i kommunikationssituationen er bevidst om genrens betydning for vores valg af fokus og sprogtone. Kronikken en bestseller Den mest populære genre hos de vordende studenter i 2011 var kronikken. Det kan der være flere grunde til. Den mest oplagte grund er, at kronikken med sin treleddede struktur redegørelse, karakteristik, diskussion kan synes lettere tilgængelig end den litterære artikel, der kræver en forudgående nærlæsning og analytiske kompetencer, og essayet med dets krav om fagligt funderede refleksioner, der forventes udfoldet i en både kreativ og stringent sprogdragt og form. Vejledningen giver denne genremæssige afgrænsning af kronikken: Kronikken har som det centrale et emne eller en tekstlæsningsform knyttet til danskfagligt kernestof. Til opgaven hører en eller flere tekster eller billeder. Eleven skal redegøre for synspunkterne, evt. sammenholde synspunkter og karakterisere argumentationsformen i tekstmaterialet. I vurderingen indgår, om eleven i forlængelse af den stillede opgave kan slå ned på centrale og karakteristiske træk og kan redegøre præcist og sammenhængende. Kronikken skal desuden indeholde en diskussion. Diskussionen skal først og fremmest være en neutral og argumenteret afvejning af emnet eller problemstillingen, men bør også være personlig i den forstand, at eleven vælger synspunkter, som ikke er repræsenterede i materialet, og som derfor kan være elevens egne. Kravet er alene, at der argumenteres, og at der argumenteres overbevisende og på et fagligt grundlag ( ). Ikke alle emner lægger op til en dansk-faglig diskussion, den faglige vinkel skal derfor afstemmes efter emnet og det valgte fokus. I vurderingen skal indgå en vægtning af, i hvor høj grad dette lykkes, og i hvor høj grad diskussionen formår at overbevise. Desuden vurderes det, om eleven kan inddrage vedkommende stof eller eksempler i diskussionen. Som det fremgår, vil kronikken altid indeholde et krav om redegørelse, karakteristik af argumentationsformen og diskussion af tekstens eller teksternes synspunkter. Men hvad er det præcis, der ligger i disse tre krav? Og hvad er det, der volder eleverne problemer? Redegørelse, karakteristik, diskussion At redegøre vil sige at formidle tekstindholdet på en klar, præcis og koncentreret måde og tage hensyn til, at læseren hverken har forudgående kendskab til teksten eller emnet. Den gode redegørelse skal altså hæve sig over tekstmaterialet og bør slå ned på de mest centrale pointer først. Et gennemgående problem ved mange kronikker er, at redegørelserne i for høj grad refererer tekstindholdet og i for ringe grad hæver sig over tekstforlæggene. Det er ikke meningen, at redegørelsens struktur slavisk skal følge strukturen i forlægget, og at redegørelsen på den måde blot bliver en fortættet, kronologisk gengivelse af indholdet. At karakterisere vil sige at slå ned på særegne træk. Når opgaven kræver en karakteristik af argumentationsformen, stiller den en forventning om, at eleven kan gennemskue og formidle hvilke aspekter ved tekstmaterialet, der er centrale i forhold til de synspunkter, det tilvejebringer og forfægter. Karakteristikkens funktion er altså at formidle tekstens/teksternes særlige sproglige, 3

4 stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn. For at kunne gennemskue disse kendetegn er det nødvendigt, at eleverne i den daglige undervisning er blevet gjort bevidste om, at sagprosatekster, debatterende tekster, kronikker o.l. ligesom skønlitterære tekster taler med deres egne stemmer. For at kunne give en fyldestgørende karakteristik, skal eleverne altså være blevet trænet i at identificere teksternes stemmer. Det kan indbefatte: - appelformer: patos, etos, logos - argumentation: påstand, belæg, hjemmel (evt. styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse) - argumentationstyper, f.eks.: mængde-, ekspert-, deskriptions-, erfarings- og skræmmeargument - brug af eksempler - ironi - sarkasme - humor - ordspil - bevidst brug af parataktiske eller hypotaktiske sætningsstrukturer eller skift mellem disse - brug af farvede, forstærkende eller indignerede adjektiver - retoriske spørgsmål - intertekstualitet - iøjnefaldende brug af tegn - høj stil (højt lixtal og mange fremmedord/tekniske begreber/fagterminologi) - lav stil (lavere lixtal, brug af jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk) - brug af troper og figurer - diskurs Studenterstilene i 2011 blotlagde igen to centrale problemer med karakteristikkerne: 1) de er for ensidigt fokuseret på at lede efter appelformer ( der gøres brug af patos og logos, men også lidt etos ) og dechifrere påstande, belæg og hjemler, 2) karakteristikkerne står for isolerede i deres kroniksammenhænge, m.a.o.: de enkelte iagttagelser bruges ikke til noget, men fremstår som pligtskyldige forsøg på at besvare opgaven fremfor at indgå i et målrettet forsøg på at trænge til bunds i teksterne og deres måde at være tekster på. Derved betragter man form og indhold som adskilte størrelser fremfor at belyse den intime og interessante sammenhæng mellem form og indhold, som vi altid vil finde i den gode tekst. Diskussionen bør udspringe naturligt af redegørelsen og karakteristikken og i en personlig, men sober, saglig og gerne faglig tone, anskue problemstillingen fra flere sider. Der er tre grundlæggende problemer ved kronikdiskussionerne: 1) de er ofte for snakkende og uden (faglig) substans og dybde, 2) de savner engagement, 3) de er for løsrevet fra deres sammenhæng og skriver sig væk fra både redegørelsen og karakteristikken. Øvelse 1: Den glødende diskussion, fra panel til papir Et vigtigt mål for arbejdet med kronikskrivning er at få eleverne til at skrive med vinkel og engagement. Øvelsen i bilag 1 sigter på at gøre eleverne bevidste om vigtigheden af dels at kunne 4

5 hæve sig over stoffet, slå ned på det centrale og sortere oplysningerne, dels at kunne formidle et stof til en udenforstående læser. Essayet, den kætterske form 3 Så det er altså på en måde den evindelige kamp mellem godt og ondt vi bliver bidt af. Her bliver jeg desværre nødt til at være lidt på tværs. Mange andre bøger spiler også på konflikten mellem godt og ondt, så hvorfor skulle det være et hovedelement i krimiens popularitet? er du ikke enig eller er det bare mig? Den skal jeg i hvert fald lige have en kop kaffe til at tygge på Essaystile er ofte dem, der skiller vandene mest ved censormødet, og som også i dagligdagen kan volde os størst kvaler at kommentere og vurdere. Det udspringer med stor sandsynlighed af, at essayet også i den virkelige verden er en genre med vide rammer og mange forskellige udtryk. I vejledningen finder vi denne definition af essayet: Essayet tager ligesom kronikken udgangspunkt i et emne, og der hører til opgaven en eller flere tekster eller billeder. Essayet har et danskfagligt udgangspunkt, men eleven sætter i høj grad selv dagsordenen. Det materiale, som nævnes i opgaven, skal præsenteres og behandles ud fra det, der er fokus i essayet, men der er ingen krav om f.eks. udtømmende analyse eller nærlæsning af centrale tekstpassager. Til gengæld betyder de overordnede krav til emnebehandlingen, at eleven ikke kun implicit kan inddrage tekstmaterialet til opgaven. Det skal altså være klart for læseren hvor og hvornår, der tages udgangspunkt i tekstmaterialet, det inddrages eller der perspektiveres til det. Der er for eleven væsentlige frihedsgrader mht. hvordan tekstmaterialet inddrages, men det skal ikke gøres skjult, hentydet eller implicit. I overvejelserne over og undersøgelserne af emnet kan eleven overskride de snævre danskfaglige grænser. I vurderingen indgår, om eleven fokuserer på og udvælger centrale dele af materialet, om eleven selv tilføjer interessante og vedkommende overvejelser eller undersøgelser, og om fremstillingen har en klar linje og fokus. Essayet peger ikke frem mod en egentlig konklusion, men må have en afrunding, gerne med mere åbne overvejelser og pointer. Essayet giver i højere grad end den litterære artikel og kronikken eleverne frihed til både i sprog og form at udfolde sig kreativt. Denne frihed kan for nogle, navnlig de lidt svagere elever, være vanskelig at forvalte, og ofte udarter deres essays til en art fristile, hvor der køres på frihjul og skrives løs uden nævneværdige hensyn til hverken strukturen eller læseren. Det er et problem censorer igen og igen har anholdt i deres evalueringer, og det er indlysende, at vi på dette punkt står overfor en udfordring i skriveundervisningen. Hvorfor er essayet så svært for mange elever? Og hvad er det for nogle problemer, vi konkret bør slå ned på? Et kirurgisk snit gennem sidste års essays og censorkommentarer afslører fire 3 Jf. Adornos rammende karakteristik: Essayet er en kættersk form, der formår at bryde ud af begrebernes vold (Theodor W. Adorno: Der Essay als Form (1958), Noten zur Literatur I. Suhrkamp). 5

6 gennemgående børnesygdomme: 1) Misforståelse af genren; det reflekterende og undersøgende fortrænges af det refererende, redegørende og/eller diskuterende. 2) Der er for få og for uelegante bevægelser fra det konkrete til det abstrakte og tilbage igen. 3) Der er ikke nok progression. 4) Der er for lidt faglig substans. Øvelse 2 og 3: Fra konkret til abstrakt (og tilbage igen) I Vejledningen såvel som i Råd og vink 2011 kan der læses mere om essaygenren og findes forslag til, hvordan man kan gribe undervisningen i essayskrivning an. Øvelse 2 og 3 er velegnede på et tidligt tidspunkt i processen. De har til formål at styrke elevernes evne til at skrive konkret og abstrakt og ikke mindst: at kunne bevæge sig fra det konkrete, sansende, registrerende niveau til det abstrakte, reflekterende niveau. Den første øvelse er en præ-genre der opererer med en nærmest skabelonagtig struktur iagttagelse retorisk spørgsmål refleksion ; i den næste øvelse udvides bevægelsen til fra konkret til abstrakt og tilbage igen og øvelsen vokser dermed ind i en form, der tydeligere imiterer essayet. men nu skal jeg også passe på med ikke at overfortolke - den litterære artikel Jacobsen har gjort brug af en kombineret fortæller, da han springer meget i handlingen. Altså har vi en hoppefortæller. Hvis vi skal lave en perspektivering til perioden og J.P. Jacobsens tid, så kan jeg nævne, at den dygtige forfatter virkelig har gjort sig et gennembrud i perioden. Han har anvendt æstetikken til at beskrive kvinden, pigen og omgivelserne i eventyret, hvilket giver teksten liv og dyd. Jacobsen har sine karakteristikker helt i orden, hvilket kan sammenlignes med ham selv. Han var personen som kendte sig selv rigtig godt og grundigt. Han kendte sit temperament Der blev skrevet mange velfunderede og modne litterære artikler ved eksamenen i Der blev imidlertid også budt på flere interessante og stærkt alternative læsninger af især J.P. Jacobsens To Verdener. Nogle af dem, bl.a. dem der anskuede novellen som en vampyrhistorie eller et kunsteventyr med en lykkelig slutning, var af så alternativ art, at de forbrød sig mod kravet om præcision i faglighed og tekstforståelse i en grad, så det fik (store) konsekvenser for den endelige karakter. Men hvor god genre- og formidlingsbevidsthed afspejlede studenterstilene? Lad os tage udgangspunkt i vejledningens definition af den litterære artikel: Den litterære artikel har som sit centrale indhold en analyse og fortolkning af en eller flere tekster. Forventningen er her, at eleven er i stand til at arbejde metodisk med materialet og fremstille klart og sammenhængende, så læseren kan følge bevægelser fra konkrete iagttagelser til mere abstrakte synteser og fortolkninger. Forventningen er ligeledes, at eleven er i stand til at benytte centrale analysebegreber, så analysen bliver præcis og fagligt funderet. ( ) I den litterære artikel indgår som oftest en perspektivering, hvor viden fra fagets kernestof skal inddrages. Opgaveformuleringen indeholder da et eksplicit krav om perspektivering; denne er som hovedregel retningsbestemt, ( ). Det er centralt, at eleverne lader perspektiveringen - uanset 6

7 hvordan de griber den an - udspringe direkte af deres litterære analyse. Ufordøjede litteraturhistoriske brokker tæller f.eks. ikke positivt. Det skal altså indgå i vurderingen, hvorvidt eleven er i stand til at inddrage viden og stof, som kan åbne og perspektivere analysen og fortolkningen om der er sammenhæng i tankegangen og fremstillingen. En afgørende forudsætning for den gode besvarelse er, at eleven, inden for de rammer opgaveformuleringen afstikker, har valgt en vinkel på teksterne, der motiverer og styrer den samlede fremstilling. En læsning af de sidste tre års censorevalueringer åbenbarer, at vi står overfor fire udfordringer i arbejdet med den litterære artikel: 1) Analyserne er for ufokuserede. 2) Analyserne går ikke tæt nok på teksterne. 3) Læsningerne hæver sig ikke nok over tekstmaterialet; der bliver brugt for få danskfaglige begreber. 4) Perspektiveringerne er for påklistrede og synes i højere grad at udspringe af Litteraturens veje og Fra runer til graffiti end af de forudgående tekstanalyser. Spørgsmålet er, hvordan vi i arbejdet med skriftlighed tager livtag med så omfattende problemer som vinkling, faglighed, dokumentation og perspektivering. En oplagt løsning er, at gøre skrivning til en naturlig del af den fælles tekstgennemgang. Man kan fx indlede et modul om Martin A. Hansens Agerhønen med at bede eleverne enkeltvis at formulere tre centrale analytiske pointer og udpege de citater, der underbygger disse pointer. Derved tvinges de til at være tekstnære, til at dokumentere, til at hæve sig over teksten ( hvad er det centrale? ) og til selv at formulere og formidle deres analyse. Om man herefter vil lade eleverne udveksle deres iagttagelser i smågrupper eller samle de forskellige pointer på tavlen er en pædagogisk smagssag. På samme måde kan man i slutningen af modulet indlægge ca. 15 minutter, hvor man giver eleverne til opgave at sammenskrive de væsentligste pointer fra gennemgangen og med udgangspunkt heri lave en perspektivering. Her er det afgørende, at vi i lighed med de autentiske opgaveformuleringer retningsbestemmer perspektiveringen og dermed betoner vigtigheden af det vinklede udblik. Det kan man gøre ved at afrunde tekstgennemgangen med en fælles drøftelse af, hvilke større sammenhænge, det ville være meningsfuldt at betragte teksten i. Agerhønen ville fx kunne anskues litteraturhistorisk, genremæssigt, religiøst eller samtidshistorisk. Tilsvarende kunne man afrunde tekstgennemgangen ved at lade klassen bruge minutter på at skrive en indledning til en litterær artikel: Nu ved vi alt om Agerhønen. Denne viden skal formidles videre til en udenforstående, alment-kulturelt interesseret læser, men først skal vi lige have fanget læseren og have etableret en fælles forståelsesramme. Skriv en indledning, der 1) gør læseren interesseret i at læse videre, 2) præsenterer teksten (forfatter, titel, udgivelsesår), 3) peger ind i selve analysen og fortolkningen. Som hjemmeopgave eller skriveøvelse i klassen, hvis man har meget overskydende tid kan man i forlængelse af indledningsopgaven eller som alternativ til perspektiveringsøvelsen ovenfor bede eleverne skrive en perspektiverende afrunding, hvor de 1) samler det centrale op (overblik), 2) peger tilbage til analysen (vinkling), 3) peger ud af teksten (perspektiv), 4) peger tilbage til indledningen (sammenhæng). Det, vi opnår ved at destillere enkeltdele af tekstlæsningen (og den litterære artikel) og integrere skrivningen i undervisningen, er dels, at vi træner en række delkompetencer, dels at vi nedbryder grænsen mellem tavleforståelse og forståelse i skrift. En behagelig sidegevinst ved vekselbevægelsen mellem fællesforståelse og individuel skrivning er, at vi slipper for arketypiske 7

8 formuleringer som Det er bare så let, når du står foran os og stiller spørgsmålene. Når jeg sidder alene kan jeg bare slet ikke finde ud af det. Øvelse 4: At tænke journalistisk i den litterære artikel Det er altså centralt, at vi fastholder vinklingen, selv når vi lader eleverne arbejde med deløvelser: Det, man skriver, skal altid bevæge sig naturligt frem mod det næste i teksten og/eller tydeligt udspringe af det foregående. Øvelse 4 kan bruges både i det daglige arbejde med skønlitterære tekster og i forbindelse med den litterære artikel; den har til formål at styrke elevernes fokus på den vinklede analyse. Eleverne noterer deres analytiske pointer (typisk 4-6) i stikord og strukturerer dem. Opgaven er nu at formulere en dækkende, journalistisk overskrift til hvert af de analytiske hovedafsnit. Når skemaet er udfyldt, skal eleverne isolere deres overskrifter, eller mellemrubrikkerne, og tage stilling til, om de er så klare og sammenhængende, at en udenforstående læser alene ud fra dem ville kunne få en dækkende fornemmelse af den litterære artikels overordnede faglige vinkel og struktur. Her er det oplagt at lade eleverne arbejde i par og læse hinandens mellemrubrikker med grundige, kritiske og konstruktive briller. Denne øvelse har især fokus på vinkling, men betoner også både faglighed og formidlingsbevidsthed. Tre rituelle punktnedslag: Værktøj til før-skrivefasen Der er sket meget, siden jeg som 1.g er for mere end 20 år siden fik min første dansk stil for: Der ønskes en analyse, fortolkning og perspektivering af K. Rifbjerg: Film. Forbilledlig koncentreret stod formuleringen der med maskinskrift i al sin spritduplikerede vælde. Duperede af den klokkeklare form turde ingen stille spørgsmål som Hvem skriver vi til?, Hvilken sammenhæng skal vores stil tænkes ind i?, Er der noget særligt vi skal fokusere på i vores analyse og fortolkning og perspektivering? og hvad er en perspektivering i det hele taget?. Det gjorde heller ikke det store, for stilen levede sit eget isolerede liv, og kun ved tilfældighedernes mellemkomst kunne der ved sjældne lejligheder være sammenfald mellem stileemnerne og det, vi arbejdede med i dansktimerne. Måske er det sat en smule på spidsen, måske er tingene blevet forvredet lidt i min erindring og måske har andre dansklærere haft en helt anden og mere fokuseret tilgang til skriveundervisningen i gymnasiet. Uanset hvad er der i de senere år sket et væsentligt og meget gavnligt skred i vores opfattelse af skriften i undervisningen. Jeg har under indflydelse af dette skred, eller paradigmeskifte, hvis vi skal tage de store ord i brug, slået ned på en række af de problemer, de skriftlige censorer år efter år har påpeget i deres evalueringer, og givet forslag til fokuspunkter og redskaber i arbejdet med de tre genrer. Et hovedbudskab er, at skriveprocessen og arbejdet med genre- og formidlingsbevidst tekstproduktion skal være en synlig og integreret del af danskundervisningen. På side er der gengivet tre værktøjer, der kan bruges i forbindelse med stileskrivning i den daglige undervisning. De udleveres sammen med opgaven eller opgavehæftet, og eleverne får som lektie at nærlæse opgaver og tekstmateriale grundigt, vælge hvilken opgave, de vil skrive samt udfylde det skema, der passer til den valgte opgaves genre. I timen bliver de sat i grupper sammen med de andre, der har valgt samme opgave, og de kan nu på baggrund af de udfyldte skemaer udveksle ideer, iagttagelser, analytiske pointer og væsentlige tekstpassager. Målet er at fremelske en 8

9 bevidsthed om den faglige tilgang til emnet og tekstmaterialet, der skal anlægges i stilene samt selvfølgelig at give eleverne ideer både til indhold og struktur. Skemaerne og idérunderne er en fast, rituel bestanddel i arbejdet med stile indtil ca. midten af 3g. Herefter skal eleverne lære at gå til de skriftlige opgaver på egen hånd, men anbefales fortsat at støtte sig til skemaet i før-skrivefasen. SLUT:) Om årets eksamensstile har været berusende at læse af den ene eller den anden grund vil komme til at fremgå af Skriftlig dansk Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen. Råd og vink. Vi overlader det sidste ord til en af sidste års håbefulde studenter, der fik denne interessante tolkning ud af To Verdener: Genren er et eventyr og mere præcist et kunsteventyr.jeg mener, at det er et kunsteventyr fordi der først og fremmest er en kendt forfatter nemlig J.P. Jacobsen. Sproget er meget farvet og litterært, hvilket beyder, at der er blevet anvendt mange adjektiver og verber til at beskrive hele essensen og sammenhængen i eventyret (...) Jeg synes at To Verdener er et rigtigt smukt og meningsfuldt eventyr fordi man kan lære ikke at misunde andre. Kvinden har sit største ønske at kunne ro, men får den idé at "stjæle" evnen fra en anden. I det øjeblik hun gør, så besvimer hun selv. Jeg vil sige, at det er ren karma. Jeg synes at der i teksten er mange træk, som minder om budhismen, men nu skal jeg også passe på med ikke at overfortolke eventyret. Til sidst vil jeg nævne at eventyret bliver sluttet med et digt, som er eventyrets hele budskab. Det er meget sørgeligt, men betydningsfuldt. SLUT:) 9

10 Øvelse 1: Kronik - diskussionen 1. Fra talt ord til skrift Klassen læser som optakt en kortere tekst om et emne, der kan sætte sindene i kog. På baggrund af en kort fælles drøftelse af teksten og emnet udpeger læreren 2-3 elever med forskellige holdninger samt en ordstyrer. Disse sætter sig foran klassen som et diskussionspanel og får nu 10 minutter til at diskutere emnet. Det er tilladt for de øvrige elever at blande sig, hvis de har noget på hjerte. Resten af klassen får til opgave at notere alle de pointer, de når at fange i farten. Når tiden er inde samles de noterede synspunkter og pointer på tavlen eller i et fælles dokument. Eleverne får nu denne skriftlige hjemmeopgave: - Udvælg de 5 vigtigste synspunkter i debatten og strukturer dem; rækkefølgen behøver ikke være den samme som i debatten - Sammenskriv nu på højst én side de fem synspunkter fra diskussionen, så en udenforstående uden problemer ville kunne forstå dem. Sproget skal være sammenhængende og gennemarbejdet. Du kan skamløst bruge disse formuleringer: Et centralt synspunkt blev fremført af I modsætning hertil Dette blev modsagt af En helt anden synsvinkel på emnet blev formuleret af I forlængelse af dette synspunkt På den ene side på den anden side X satte spørgsmålstegn ved denne argumentation Varier endelig standardformuleringerne og find gerne selv på flere beslægtede vendinger. 1. Fra skrift til skrift Opgaven er næsten den samme som ovenfor, nu er det blot synspunkterne i to korte tekster du skal skrive sammen i en diskussion - Læs de to tekster og understreg de vigtigste synspunkter. Teksterne er fra BT den 25. september 2011 og er skrevet af hhv. Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen i forbindelse med Christianias 40 års fødselsdag - Sammenskriv synspunkterne til en diskussion (som ovenfor) forestil dig at du spiller de to politikere op mod hinanden - Skriv din egen holdning til Christiania ind i diskussionen. Det er forbudt at skrive jeg synes, jeg mener, personligt er jeg af den opfattelse og beslægtede vendinger. Brug i stedet formuleringer som 10

11 Spørgsmålet er om Mellem disse to klare holdninger til Christiania gemmer der sig måske en helt tredje mulighed Kunne man ikke anlægge en helt anderledes synsvinkel på debatten? Lad os forestille os, at Og hvem af disse to furier har så ret? Bemærk, at det retoriske spørgsmål fungerer godt som overgang mellem den objektive og den subjektive del af diskussionen. Pia Kjærsgaard: 11

12 Johanne Schmidt-Nielsen: 12

13 Øvelse 2: Essay - fra konkret til abstrakt: Det retoriske spørgsmål som porten mellem iagttagelse og refleksion Opgave: - Læs Mit liv før fedmegabet og notér, hvornår Kathrine Stampe Andersen skriver konkret, og hvornår hun skriver abstrakt - Skriv selv en tekst på ca. ½ side, hvor du lader en konkret beskrivelse vokse ind i ét retorisk spørgsmål. Emnet bestemmer du helt selv. Tænk på det retoriske spørgsmål som den port, der forbinder iagttagelse og refleksion - Byt med din sidemand. Læs hans eller hendes tekst grundigt, og formuler herefter på ½ side de refleksioner, du synes den konkrete beskrivelse og det retoriske spørgsmål lægger op til. Det er vigtigt, at I ikke snakker sammen - Byt herefter tilbage igen, læs hinandens forslag og drøft, hvor tæt de ligger på jeres egne tanker om emnet. Kathrine Stampe Andersen: Mit liv før fedmegabet (Berl. Tidende ) Sidste år var det én strandet, stor hval i Vejle. I år har pressen så kastet sig over millioner af strandede hvaler, nemlig danskerne. Vi er alt for store og tykke ifølge de kloge hoveder. Således lærte Politiken mig et nyt ord forleden, som jeg ikke kendte før:»fedme-gabet«. Og ordet»fedmegabet«er ikke den bevægelse, som min over- og underlæbe laver, når jeg læser Politikens ledere, men derimod forskellen mellem de kommuner, der har borgere, der er tykke og tynde. Og det vokser. Fedme-gabet, altså. Men det stopper ikke med Politiken. I Aftenshowet på DR1 (ja, jeg ser det, bevares) skal jeg lære at lave banansmoothie, så jeg slanker mig. Men i Go MorgenDanmark på TV2 (ja, jeg ser også det) kan jeg så forstå, at banansmoothie er en farlig kaloriebombe. I Berlingske punker Chris McDonald mig for, at det står slemt til med min viljestyrke, fordi jeg ikke fiser rundt om Søerne i et par kondisko. På Facebook bliver jeg forfulgt af Socialistisk Folkeparti, der vil forbyde mig at gå på McDonalds. Godt nok har partiets siamesiske tvilling, Socialdemokraterne, efterfølgende været ude og sige, at McDonalds godt må have lov at være der (tak for det), men at man gennem»øget dialog«skal få burgerkæden til at tilbyde sunde fødevarer i stedet for junkfood. Vender jeg blikket mod den siddende regering, står det ikke bedre fat, for den mener, at vi danskere er så usunde og uansvarlige, at vi skal sættes under administration af en Forebyggelseskommission, der skal diktere, hvad det sunde liv indbefatter for hver enkelt af os. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg overhovedet har klaret mit eget liv, før jeg kendte ordet»fedme-gabet«, vidste hvem Chris McDonald var, og kunne opskriften på banansmoothie! Hvordan i alverden er det overhovedet lykkedes mig at blive 32 år, være 1,72 meter høj og veje 66 kg (okay, 68 kg, but who s counting?) uden at Sundhedsstyrelsen, Bertel Haarder og Benny Engelbrecht har holdt mig i hånden hele vejen og bekæmpet alt det onde (altså kalorier) for mig? På sin vis er det jo meget belejligt, at hele sundhedsdynastiet er kommet for at redde mig nu. For så er jeg fri for at redde mig selv. Omvendt kunne det også være, at de med fordel kunne bruge deres krudt på at ordne noget andet, fx Europas økonomi? Så skal jeg nok ordne mig selv. 13

14 Men problemet er, at vi har skabt et samfund, hvor vi er fedtet så økonomisk ind i hinanden, at intet længere er for intimt og privat til at blive politiseret i den offentlige debat, ej heller vores vægt og helbred. Hvis den ene er for tyk, skal den anden betale for behandlingen, og derfor begynder de tynde at overvåge de tykke, så de undgår at skulle punge mere og mere ud. Heraf følger så en syg mentalitet og debat, hvor alle overvåger alle i sundhedens navn. Måske vi snart skulle til at fedte os lidt mere ud af hinanden og lade folk være tykke og tynde for egen regning og på eget ansvar? Så kan vi være sammen om rare ting igen, frem for at gå op i, hvor stort»fedme-gabet«mellem os er. 14

15 Øvelse 3: Essay fra konkret til abstrakt og tilbage igen Øvelsen tager udgangspunkt i denne opgave: Skriv et essay om eventyrets funktion i det moderne samfund. Dit essay skal tage udgangspunkt i de to billeder. Overvej, hvorfor interessen for det eventyrlige er så stor i dag Brian: Gerftræf 08 (fra Brians offentlige webgalleri) Plakat for Ringenes Herre 15

16 Trin 1: Forståelse, overblik og begreber Som udgangspunkt skal vi have åbnet stoffet og emnet og etablere en forståelse: 1) Hvad er hovedemnet? 2) Hvad ved vi om emnet? Hvad siger teksten om emnet? 3) På hvilke (dansk)faglige måder kunne vi gå til emnet - lav en begrebs- og navneoversigt Trin 2: Hvorfor?Vores viden og undren skal disponeres Næste skridt er at tænke vores viden ind i en essaymæssig sammenhæng: Hvilke aspekter ved dette emne vækker min nysgerrighed og undren? Vi skal nu lade vores viden og indsigt udkrystallisere sig i et Hvorfor?. Stil så mange Hvorfor -spørgsmål I kan komme på. Lav på baggrund af trin 1 og opgavematerialet hver især en disposition, vær sikker på at disse ting er på plads: 1) Har jeg husket at inddrage alt opgavematerialet? 2) Besvarer jeg opgaven? 3) Er alle essayets enkeltdele logisk forbundne? Er der noget, der stritter? 4) Er der afsnit, hvor jeg risikerer at blive for indforstået? 5) Bevæger essayet sig mellem konkret og abstrakt? 6) Er jeg sikker på at essayet er danskfagligt nok her kan du støtte dig op ad vores oversigt over de danskfaglige begreber Trin 3: Jeres undren bliver til skrift Essayets drivkraft er undren, og undren vil altid udspringe af noget konkret: En oplevelse, en erfaring, en aktuel begivenhed eller lignende. I skal nu hver især anlægge en vinkel på emnet, dvs. vælge et Hvorfor?, og på denne baggrund skrive noget konkret på ca. ½ side om eventyret, det kan fx være en personlig oplevelse med et eventyr, en bog eller film, en konkret scene fra en film eller tekst I har et nærmest ubegrænset råderum. Det eneste krav er, at I gennem et levende og personligt sprog fanger læserens interesse og fører ham eller hende ind i eventyrets univers. Når I er færdige, udveksler I jeres konkrete tekster med sidemanden og giver feedback ud fra spørgsmålene: Blev jeg så fanget af teksten, at jeg brænder efter at læse videre? Hvorfor/hvorfor ikke? Og vigtigere endnu: Hvor tror jeg, den konkrete beskrivelse vil føre mig hen? Hvilke overordnede spørgsmål om emnet lægger den op til? Trin 4: Fra konkret til abstrakt Næste skridt er at skrive videre på teksten og lade det konkrete vokse ind i mere abstrakte refleksioner, hvor 1) tekstmaterialet og dets hovedpointe(r) på en naturlig måde bliver præsenteret, og 2) mindst et af de danskfaglige begreber fra begrebsoversigten bliver brugt. Her skal I hæve jer over emnet og stoffet og lade det konkrete anslag manifestere sig i nogle mere overordnede (abstrakte) betragtninger og overvejelser. I og jeres læser skal i fællesskab, og med det konkrete anslag som springbræt, bringes frem til nogle mere overordnede, abstrakte spørgsmål og vinkler på emnet til en fælles undren. 16

17 Trin 5: Feedback hænger tingene sammen? Nu skal I igen udveksle tekster og give hinanden feedback, denne gang med fokus på spørgsmålene: Formår essayet at fastholde grebet i mig? Falder præsentationen af tekstmaterialet naturligt ind i sammenhængen? Forløber bevægelsen fra konkret til abstrakt glidende og naturligt nok? Jo mere umærkelig bevægelsen er, des bedre. Idealet skal være ikke at give læseren fornemmelsen af, at afsnittet kunne have været indledt med ordene Og nu til noget helt andet. Trin 6: Tilbage til det konkrete I skal nu på en naturlig måde bevæge jer tilbage til det konkrete niveau. Det kan enten være ved at vende tilbage til det indledende anslag eller inddrage noget nyt, konkret stof, der kaster lys på essayets overordnede spørgsmål fra en anden vinkel. I skal her bestræbe jer på 1) at vise at det foregående afsnits mere abstrakte refleksioner har bragt jer videre at I har bevæget jer fra undren til undren på et højere niveau og 2) pege på selve refleksionsprocessen og refleksionernes (og essayets) tilblivelse. Afleveringsopgave: Skriv det hele sammen til en sammenhængende essaytekst. Gør meget gerne brug af troper og figurer (men overdriv ikke) og lad jer gerne inspirere af de essayister, vi har arbejdet med i timerne. Læs kritisk korrektur og aflever først, når I er helt tilfredse. Lad evt. jeres forældre, en kammerat eller lignende læse essayet før I afleverer. 17

18 Øvelse 4: Litterær artikel - den vinklede analyse (tomt skema) - Lav en oversigt over hvilke ting, analysen skal komme ind på; hvert emne får et selvstændigt afsnit. Sammenfat det i ét emneord - Lav en koncentreret, avisagtig rubrik der sammenfatter det væsentlige - Skriv i stikord, hvilke analytiske ting afsnittet vil berøre Emneord Koncentreret, avisagtig mellemrubrik Vi skal i det flg. se på 18

19 Eksempel på udfyldt skema m. udgangspunkt i analyse af Tarek Omar: Før vi alle selvdestruerer Emneord Indledning Fortæller Komposition Koncentreret, avisagtig mellemrubrik MuhameDANEREN en konfrontation med det splittede individ i et splittet samfund En rejse ind i jegfortællerens bevidsthed Fra klarhed til sammenbrud Sproget Er jeg ikke overbevist? tvivlen sniger sig ind i sproget Tema At være splittet mellem kulturer og mellem sig selv Afrunding Den universelle splittelse det fælles medmenneskelige ansvar Vi skal i det flg. se på - den åbne slutning og læserens aktive rolle i læseprocessen - den centrale tematik i både Før vi alle selvdestruerer og i novellesamlingen som helhed => at være spaltet mellem to kulturer - at vi som læsere er vidner til et mentalt sammenbrud (kort) - Handlingsrammen kort - Fortællertypen => 1.person (jeg) - Den direkte adgang til fortællerens bevidsthed - Den hyppige brug af pronominet jeg => indikerer at jegets bevidsthed/tilstand er mere central end handlingen - Fortællerposition: medsyn => læseren er i øjenhøjde med fortællerens udvikling - Indre >< ydre udvikling - Ydre: Scenisk - Ydre: Lineær komposition med flash-backs underbygges med citater, der udbygger den korte præsentation af handlingsrammen - Indre: udvikling hos jeg ; citater, der viser bevægelsen sikkerhed => tvivl => sammenbrud (underbygges med eksempler, der peger på paradokserne i teksten) - Nedslag på passager, hvor sproget afspejler udviklingen hos jeg-fortælleren - Betoning af sammenhængen mellem fortællerforhold, komposition, udvikling og sprog - Splittelse på to niveauer: - Splittelsen mellem at være muslim (tolket som radikal fundamentalist => terrorist) og dansker - Det paradoksale i, at jeg-fortælleren vil tilintetgøre den verden, der har formet ham som individ og som han gradvist finder ud af, at han føler sig hjemme i => - Jeg >< omverden, muslimsk >< dansk kultur er i virkeligheden en indre splittelse: jeg >< jeg! - Splittelsen som litterært tema - Splittelsen som et fælles anliggende med tilbageblik til indledningen - Det fælles ansvar om den tomme plads; med tilbageblik til indledningen 19

20 Værktøj til kronikken: 3 gange pro et contra, 3 gange karakteristik-nedslag Find tre synspunkter i teksten (pro), opstil dem hierarkisk (dvs. det vigtigste først) Kan bruges i både redegørelsen og diskussionen Formulér modsynspunkter (contra) Kan bruges i diskussionen Find tre ting i teksten, der er karakteristiske for argumentationsformen (se evt. listen nedenfor) Sæt danskfaglige begreber på dine nedslag 20

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Skriftlig dansk på stx

Skriftlig dansk på stx Publiceret maj 2011 Skriftlig dansk på stx - vejledning for lærere og censorer Første prøvetermin maj 2013 Forord...2 1. Hvilke kompetencer måler den danske stil?...4 Genre og kommunikationssituation...4

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Råd og vink 2014 STX

Råd og vink 2014 STX Råd og vink 2014 STX INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Sammenfatning og vigtigste udmeldinger... 4 Opgaveformuleringer... 6 22.05.2014 (ordinær)... 6 28.05.2014 (ordinær)... 7 22.05.2014 (it-forsøg)...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Råd og vink. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen

Skriftlig dansk 2015 STX. Råd og vink. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen Skriftlig dansk 2015 STX Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen Råd og vink INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Sammenfatning og vigtigste udmeldinger... 4 Opgaveformuleringer... 6 22.05.2015 (Ordinær)...

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier

Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier - ved opgavekommissionen og fagkonsulent Lars Holst Madsen, januar 2012 Indhold 1. Formål 2. Den skriftlige prøve i Dansk A, hhx 3.

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27 4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber Ena Ørum Mogensen Elever med Aspergerssyndrom har ofte dårlig skrivemotorik svært ved at udtrykke sig skriftligt tendens til at forlade et

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Skriftlig dansk 2011 STX. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen Råd og vink. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet

Skriftlig dansk 2011 STX. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen Råd og vink. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Skriftlig dansk 2011 STX Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen Råd og vink Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet INDHOLD Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 18.05.2011 (ordinær)...

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

MODUL 7 MODULOPGAVE 3

MODUL 7 MODULOPGAVE 3 MODUL 7 MODULOPGAVE 3 Materialer Din oparbejdede viden fra argumentationsforløbet Stilesæt fra sommereksamen 2008: Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt. Uddrag af artikel i Weekendavisen 7. september

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx

Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx August 2013 Kære danskkolleger Jeg vil starte det nye skoleår med at se et par måneder tilbage i tiden, nemlig til den skriftlige prøve i dansk A, som er hovedemnet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter Sprogdag Høje-Taastrup Gymnasium 7. februar 2013 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter stilladsering v/

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Skriftlig dansk 2008. Studentereksamen ny ordning. Den skriftlige eksamens forløb. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser

Skriftlig dansk 2008. Studentereksamen ny ordning. Den skriftlige eksamens forløb. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Skriftlig dansk 2008 Studentereksamen ny ordning Den skriftlige eksamens forløb Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indhold FORORD 3 PRØVEMATERIALE 4 Tekster 4 Opgaver 4 KARAKTERSTATISTIK

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere