Virksomhedsplan Hummeltofteskolen

Transkript

1 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen

2 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til 2. Hummeltofteskolens vision 3. Fokuspunkter fra fælles tværgående indsatsområder: 3.1 Overgange mellem tilbud Samarbejde om overgang til fritidsklubben Tryggehvile Samarbejde med børnehaverne 3.2 Rummelighed og inklusion Rummelighedspolitik 3.3 Børn med særlige forudsætninger eller behov Specialundervisning og dansk som andetsprog 3.4 Kompetenceudvikling Fælles koncept for systematisk kompetenceudvikling 4. Fokuspunkter for skoleområdet: 4.1 Etablering af fælles visioner og mål for SFO og indskolingen Vision og mål for fælles organisering Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og indskoling Lektiepolitik 4.2 Udviklingsarbejde om evalueringskultur med særlig fokus på elevplaner og undervisningsdifferentiering Evalueringssystemet med portfolio som ramme Elevplaner Undervisningsdifferentiering Fagteamsamarbejde 5. Egne indsatsområder 5.1 Forældreintra 5.2 Stresspolitik 2

3 1. Forord til 08 I virksomhedsplanen er det muligt at læse om de tiltag, Hummeltofteskolen har fokus på i skoleåret Virksomhedsplanen er tænkt som både et arbejdsredskab for skolebestyrelsen og skolens ledelse og et informerede materiale for forældre, forvaltningen, det politiske system og andre interesserede. Virksomhedsplanen er overordnet inddelt i tre hovedområder: 1. Fokuspunkter for tværgående indsatser, hvilket der er krav om, at alle institutioner arbejder med i Lyngby-Taarbæk Kommune 2. Fokuspunkter for skoleområdet, hvilket der er krav om, at alle skoler arbejder med i Lyngby- Taarbæk Kommune 3. Egne indsatsområder, som er specifikt udvalgt på Hummeltofteskolen Skolebestyrelsen laver løbende erfaringsopsamlinger på de forskellige indsatsområder og vil løbende orientere via Humlebladet og skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen foretager en evaluering af virksomhedsplanen i slutningen af Evalueringen vil indgå skolens evalueringskultur og blive brugt som grundlag for udarbejdelsen af data til kommunens kvalitetsrapport 08. Spørgsmål angående virksomhedsplanen kan rettes til skolens ledelse. Venlig hilsen Bente Kjøgx, skoleleder

4 2. Vision for skole og fritidsordning på Hummeltofteskolen Vi er lokalsamfundets skole, der forholder sig til omverdenens udfordringer og udfordrende til omverdenen. Hummeltofteskolen er et skabende fællesskab, der lægger vægt på udvikling af den enkeltes faglige og personlige kompetencer. Værdier: Vi understøtter nysgerrighed, undren, initiativ og engagement. Vi er åbne for hinanden og respekterer forskelligheder. Vi arbejder i trygge rammer, der giver mod til forandring. Vi vægter humor og et godt grin. Vi tager følelser og konflikter alvorligt. Vi er i åben dialog. Vi lægger vægt på egen og fælles ansvarlighed. Vi diskuterer til stadighed demokratisk dannelse og adfærd. Profil: Vi er nærværende og troværdige voksne. Vi er en fleksibel og lærende organisation. Vi er et udfordrende og forpligtende fællesskab. Vi arbejder målrettet med pædagogik, undervisning og læring. Vi giver udviklingsmuligheder for den enkelte, i skiftende samarbejdsgrupper og alene. Vi udnytter mulighederne i det grønne lokalområde. Læringssyn: Vi tager udgangspunkt i et alsidigt faglighedsbegreb, hvor der arbejdes med faglighed, tværfaglighed og kompetenceudvikling. Vi udvikler sammenhæng mellem målsætninger, handlinger og evalueringer. Vi anvender skiftende arbejdsformer og undervisningsdifferentiering. Vi aktiverer både den enkelte elev og fællesskabet. Vi understøtter en udvikling både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Vi fremmer æstetisk og kritisk sans. Vi værdsætter praktiske, kreative og musiske udtryksformer. Vi giver eleven indsigt, oplevelser og glæde. Fritidssyn: Vi skaber et inspirerende og omsorgsfuldt fritidsliv. Vi sikrer rummelighed, en respektfuld omgangstone og ansvarlighed. Vi møder barnet med respekt og anerkender dets følelser. Vi bruger det gode humør som basis for trivsel. Vi skaber genkendelighed og traditioner, som giver tryghed. Vi styrker børnenes samarbejde gennem dialog og krav. Vi understøtter barnets individuelle valg i den frie tid. Vi tilbyder en bred vifte af kreative tilbud og udviklende legemuligheder. Organisering: Vi arbejder i: Fleksible fysiske miljøer som ramme for læring og leg. Klasser, der skaber tryghed til at bevæge sig i skiftende faglige og sociale udfordringer. Årgange, der giver udfordringer og nye muligheder på tværs af klasserne. Selvstyrende team, der tilrettelægger undervisningens indhold og organisering, og sikrer videndeling. Fleksible skemaer, der understøtter undervisningen. Et ledelsesteam, der skaber rum og inspiration til at nå visionens mål. /Elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse på Hummeltofteskolen

5 Fokuspunkter fra fælles tværgående indsatsområder 3.1 Overgange mellem tilbud: Samarbejde om overgang til fritidsklubben Tryggehvile Er at skabe et mere formaliseret samarbejde med Tryggehvile om 3. klassernes overgang til klub. - Skoleleder og psykolog er ansvarlig for at orientere Tryggehviles ledelse om børn med særlige støttebehov og lave evt. ansøgninger om støtteforanstaltninger. - Ledelsen koordinerer et mødetidspunkt for mundtlig overlevering af børnene for primærpædagoger, lærere, afdelingsleder i SFO, psykolog samt personale fra Tryggehvile. - Der laves besøgsdage for 3. klasses børn på Tryggehvile i foråret. Børnene kommer på besøg en dag pr. klasse. 3. klasses teamet og pædagogerne evaluerer forløbet i slutningen af SFO-ledelsen samler erfaringer op. 3.1 Overgange mellem tilbud: Samarbejde med børnehaverne Er at udforme samarbejdet med børnehaverne som beskrevet i Lyngby-Taarbæk Kommunes retningslinier for arbejdet med overgange, nov Handleplan Der oprettes en arbejdsgruppe bestående af børnehaveklasselederne til at gennemarbejde LTK s retningslinier for overgange fra børnehave til skole. Ledelsen indkalder til fire distriktsmøder, hvor formålet er at skabe kendskab til hinandens arbejde, herunder arbejdet med portfolio, elev- og læringsplaner samt rummelighed. Både børn og voksne fra børnehaverne inviteres på to besøgsdage på skolen + sfo. Den første introduktionsdag fastlægges til foråret, den anden dag afholdes som majdagen for de børn, som skal gå på skolen. Det kommunale samtaleark indføres fra 08. Distriktsteamet evaluerer samarbejdet mellem skole og børnehaverne i slutningen af

6 Fokuspunkter fra fælles tværgående indsatsområder 3.2 Rummelighed og inklusion Rummelighedspolitik Målet Er at lave en rummelighedspolitik på baggrund af erfaringer og debatoplægget om rummelighed. Med udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra foråret 06 om at definere rummelighed foldes begrebet ud i forskellige af skolens fora: - På et weekendseminar i skolebestyrelsen i efteråret 07 - Kontaktforældregruppen - Pædagogisk aften for personalet varetaget af konsulent og psykolog Jens Andersen - Personalemøder i sfo - Udviklingsmøde for lærerne - Teamkoordinatorgruppen og videre i teamene - Specialundervisningsgruppen Skolebestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, som styrer udviklingsprocessen og den konkrete nedskrivning af rummelighedspolitikken. Arbejdet afsluttes inden udgangen af 07. Processen med at skabe en fælles forståelse for rummelighed evalueres mundtligt i alle fora i slutningen af Børn med særlige behov Specialundervisning og dansk som andetsprog Er at implementere skolens nyorganiserede og nyreviderede specialundervisningsplan og plan for dansk som andetsprog. Lærergruppen præsenteres på et udviklingsmøde i september for specialundervisningsplanen. Lærergruppen præsenteres på et udviklingsmøde i september for planen for dansk som andetsprog. Ledelsen lægger personaleinformation på Lærerintra og forældreinformation på Skoleporten i løbet af efteråret 07. Specialundervisningsteamet skal implementere specialundervisningsplanen. Specialundervisningsteamet evaluerer den nye specialundervisning på et specialundervisningsmøde i slutningen af skoleåret med henblik på efterjusteringer og behov for efteruddannelse. 6

7 Fokuspunkter fra fælles tværgående indsatsområder 3.3. Børn med særlige behov Inklusion af elever fra gruppeordningen i undervisningsdelen i distriktsklasserne på Hummeltofteskolen Er at få inkluderet elever fra gruppeordningen, der kan profitere af det, i dele af undervisningen i distriktsklasserne. Gruppeordningens personale laver et katalog over handlemuligheder på afdelingsmøder efterår Ledelsen samler kataloget. Inklusion er et tema på personalets teammøder, og ledelsen sikrer opfølgning på enkelte elever på de fælles konferencer. Ledelsen indkalder relevante samarbejdspartnere. Aftaler om formål, konkrete forløb, fag og tidsramme indgås mellem ledelse, psykolog, forældre og involverede lærere. Der foregår en løbende evaluering af inklusionsforløbet til skole/hjemsamtaler, ved elevsamtaler, i elevens logbog og i elevens individuelle undervisningsplaner. I laver ledelsen en overordnet evaluering af projektet via dialog med forældre, psykolog og de involverede lærere på baggrund af den løbende evaluering Børn med særlige behov Klubtilbud i gruppeordningens fritidsdel Er at etablere et kvalificeret klubtilbud på Hummeltofteskolen for de ældste børn i gruppeordningen. Ledelsen kontakter forvaltningen med henblik på resurser til at etablere klubtilbud i gruppeordningen og afklaring af lokale klub-samarbejdsmuligheder. En nedsat arbejdsgruppe blandt pædagogerne indhenter information om klubtilbud fra andre gruppeordninger og specialtilbud samt lokale klubtilbud. Ledelsen og pædagoger udarbejder et klubkoncept på afdelingsmøder i efteråret Klubkonceptet behandles i skolebestyrelsen og iværksættes så hurtigt som muligt. Der foregår løbende evaluering af kvaliteten af tilbuddet på personalets teammøder, afdelingsmøder og ved skole/hjemsamtaler. I laver ledelsen en evaluering af tilbuddet med inddragelse af personalet, forældre og elever. 7

8 Fokuspunkter for fra fælles tværgående indsatsområder 3.4 Kompetenceudvikling Fælles koncept for systematisk kompetenceudvikling Er at skabe et fælles koncept for systematisk kompetenceudvikling for hele personalegruppen til implementering i Ledelsen holder et temamøde om kompetenceudvikling. På mødet afklares kompetenceudviklingsbegrebet og fokuspunkter Ledelsen laver en plan for systematisk kompetenceudvikling til brug for udviklingsarbejde i med inddragelse af viden om praksisfællesskaber. Ledelsen opdaterer og systematiserer databasen med lærernes uddannelsesplaner og kobler til team- og udviklingssamtaler. Ledelsen evaluerer udviklingsprocessen på et ledelsesmøde i slutningen af

9 Fokuspunkter Fokuspunkter for for skoleområdet skoleområdet 4.1 Etablering af fælles visioner og mål for SFO og i indskolingen Vision og mål for fælles organisering Målet Er at skabe en fælles vision og målsætninger for SFO og indskolingen. Ledelsen laver et udviklingsforløb med støtte fra en ekstern proceskonsulent. Under processen afklarer ledelsen vision, både indholdsmæssigt og organisatorisk samt målsætninger. Ledelsen inddrager relevant politisk lovgivning, eksempelvis skolestartpakken. Arbejdet sendes til høring i personalegrupper og skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen laver principper for klassedannelse inden udgangen af 07. Byggeudvalget understøtter de fælles visioner/målsætninger gennem indretning af nye fælles lokaler for børnehaveklasserne. Lokalerne tages i brug august 08. Ledelsen revurderer ud fra en helhedstænkning skolepædagogordningen. Ledelsen evaluerer i foråret arbejdet med henblik på fortsat udvikling af fælles indskoling i Etablering af fælles visioner og mål for SFO og i indskolingen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og indskolingen Målet Er at lave mål- og indholdsbeskrivelse for børnehaveklasserne. Ledelsen præsenterer på et storteammøde i efterår 07 børnehaveklasselederne og skolepædagogerne for rammerne for mål- og indholdsbeskrivelser, der bliver temaet for storteammøderne i Fælles mål for alsidig udvikling samt fælles mål for børnehaveklasserne danner grundlag for arbejdet og kobles til SFO s læringsplaner. Personalegrupperne og skolebestyrelsen høres i mål- og indholdsbeskrivelsen for børnehaveklassen i slutningen af Storteamet evaluerer arbejdet i slutningen af

10 Fokuspunkter for skoleområdet 4.1 Etablering af fælles visioner og mål for SFO og i indskolingen Lektiepolitik Er at lave en fælles lektiepolitik på Hummeltofteskolen. Med udgangspunkt i et oplæg fra ledelsen og skolepsykologen igangsættes en debat om at skabe en fælles forståelse af begrebet lektier. Oplægget diskuteres i følgende fora: - Skolebestyrelsen - Personalemøderne i sfo - Teamkoordinatorgruppen og videre i teamene - Specialundervisningsgruppen I efteråret skriver ledelsen et oplæg til en lektiepolitik, som derefter behandles i de ovennævnte fora og sendes til godkendelse i samarbejdsudvalget og skolebestyrelsen. Lektiepolitikken evalueres i

11 Fokuspunkter for skoleområdet 4.2 Udviklingsarbejde om elevplaner og undervisningsdifferentiering Status: På Hummeltofteskolen har vi gennem de sidste fire år udviklet evalueringskultur. I de foregående år har vi skabt forudsætningerne for at kunne begynde udviklingen mod en egentlig evalueringskultur. En forudsætning er, at der en meget tydelig organisering af skolen mod teamstruktur opbygget med udgangspunkt i tæt samarbejde, tryghed og dialog. Det er også væsentlig, at skolens kommunikationsstruktur og mødestruktur indbyder til og sikrer tid til fordybelse i pædagogiske temaer. Det har vi gjort ved at skriftliggøre mange informationer via vores intranet, og ved at møderne opbygges dynamisk omkring udviklingstemaer. Med evalueringskultur mener vi den måde, vi taler om, reflekterer og handler i forhold til det at evaluere. Evalueringskulturen afspejles i vores daglige vaner. Status i stikordsform: Årgangsteamene fungerer som base for lærernes arbejde med evaluering. I årgangsteamet planlægges, gennemføres og evalueres undervisningsforløb. Alle lærere er med i kun et årgangsteam, hvilket er et grundlæggende element i opbygningen af en evalueringskultur. Udskolingen er dog organiseret i en kombination af årgangsteam - og lodrette fagteam for sprog- og naturfagslærere. Skolens teamkoordinatorgruppe er et fælles pædagogisk forum, hvor 11 teamkoordinatorer mødes 10 gange om året med lederen af pædagogisk servicecenter, tillidsmanden og ledelsen. Her deler vi viden, hører pædagogiske oplæg og diskuterer teori og praksis med hinanden, fx anvender vi en videndelingsmetode som kaldes Den gode historie om evaluering. Der er etableret et vejledersystem igennem specialundervisningen. Skolen har vejledere inden for dansk, matematik, AKT og dansk som andetsprog. Vejlederne har været og er stadig gennem efteruddannelse med fokus på vejlederrollen, det specifikt faglige for området og kendskabet til relevante tests. Vejlederne spiller en meget væsentlig rolle i opbygningen af en evalueringskultur. Deres rolle er ud fra observationer i undervisningen, samtaler med lærerne og brug af relevante tests at vejlede om brug af undervisningsdifferentiering. Den traditionelle årsplanlægning er i lagt om til, at årgangsteamet laver fire periodeplaner knyttet til de fire skemaperioder. Periodeplanerne har en fast struktur, som alle skal følge: titel, mål, tegn, aktiviteter og evalueringsform. Ved årets begyndelse udsender teamet årsinfo til elever og forældre med en aktivitetskalender med de mest relevante temaer og datoer, overordnet mål for elevernes alsidige udvikling samt henvisning til Fælles Mål. I 06/07 er skolens nye rammer for skole/hjem-samarbejde blev implementeret, herunder principper for forældremøder og skole/hjemsamtaler. Lærergruppen har taget hul på at skabe en fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering og ved fælles videndeling få opmærksomheden rettet mod de mulige værktøjer til dette. Arbejdet har taget udgangspunkt i, at alle har læst Evalueringsintituttets rapport om Undervisningsdifferentiering. Ud fra denne forståelse arbejder vi på at definere en egen forståelse af begrebet. I de indledende år af udviklingsarbejdet blev der lagt vægt på, at teamene selv valgte forskellige evalueringsmetoder. Samlet set fik lærergruppen erfaring med logbog, portfolio, elevsamtaler, læringsprofiler, elevcafé, test, målfastsættelse, funktionel tværfaglighed og evaluering af elevernes alsidige personlige udvikling via SMTTE-modellen. På baggrund af disse erfaringer og refleksioner valgte vi at implementere portfolio som fælles ramme for evaluering i alle team i Samtidig holdt alle dansk- og matematiklærere formelle elevsamtaler med eleverne. I år er elevplanerne blevet indført. Teamene har valgt mellem tre forskellige skabeloner, som blev udarbejdet af ledelsen i en proces med flere høringer i lærergruppen. Skabelonerne er inspireret af målcirklen, flowmodellen og læringsplanen, som bliver brugt i spu. Arbejdet med elevplanerne blev lagt i fagteam-regi. Derfor er der stadig et ønske fra lærergruppen om at etablere et mere systematisk fagteam-samarbejde om fagets progression, mål og fortolkning. heraf. 11

12 Fokuspunkter for skoleområdet Hummeltofteskolens eva.system 07/08 Nationale test Årskalender 1. periodeplan Kommunale test Undervisning 4. periodeplan Løbende eva. Portfolio 2. periodeplan Skole/hjemsamtale Elevplan i portfolio Differentiering 3. periodeplan Elevsamtaler Elevplan udkast Kvalitetskriterier: Evalueringssystemet med portfolio som ramme Når evalueringskulturen har tydelig forbindelse til skolens vision og værdigrundlag. Når portfolioen bliver brugt både som dokumentation og i det fremadrettede arbejde. Elevplaner Når skabelonerne opleves som meningsfulde af elever, lærere og forældre. Når undervisningen tilrettelægges, så der bliver fulgt op på læringsmålene. Undervisningsdifferentiering Når medarbejderne får en fælles uddybet forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering. Når eleverne inddrages. Når præcis målfastsættelse er grundlaget for planlægningen af undervisningen. Fagteamsamarbejde Når der foregår en faglig og pædagogisk diskussion og refleksion i personalegruppen. Når faglærerne har en fælles forståelse af fagets progression. Når der arbejdes både med evaluering af faglige og alsidige kompetencer. Når planlægning af undervisning tager afsæt i foregående evaluering. Når evalueringen understøtter elevernes læring. 12

13 Mål/resultatkrav: Evalueringssystemet med portfolio som ramme Målet er at få skabt en mere funktionel og meningsfyldt sammenhæng mellem de forskellige dele af skolens evalueringssystem. Elevplaner Målet er at udvikle de mest meningsfyldte skabeloner for elevplaner til videre brug fremover. Undervisningsdifferentiering Målet er, at vi på skolen får beskrevet en fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering, og samtidig at lærerne afprøver og videndeler om hensigtsmæssige differentieringsværktøjer. Fagteamsamarbejde Målet er, at fagteamene henholdsvis i dansk og matematik får en fælles forståelse af indholdet og progressionen inden for trinmålene. Handlingsplan: Evalueringssystemet med portfolio som ramme På et udviklingsmøde i august præsenterer ledelsen en sammenhængende fortælling til lærerne om evalueringssytemet Ledelsen opstiller forventninger om lærernes arbejde med at sikre sammenhængen mellem portfolio elevplan periodeplan - undervisningsdifferentiering. Teamkoordinatorgruppen laver løbende videndeling om erfaringer med at skabe sammenhæng til portfolio, bl.a. ved brug af den gode historie som fast punkt på møderne. Teamene har sammenhængen mellem evalueringer som et fast punkt på teammøderne. Elevplaner Ledelsen sætter rammerne for arbejdet med elevplaner. Samarbejdsudvalget udarbejder retningslinier for evaluering. Ledelsen udvikler i samarbejde med lærerne forskellige skabeloner til elevplaner på baggrund af erfaringerne fra Undervisningsdifferentiering: Teamkoordinatorgruppen bliver omdrejningspunktet ved at videndele om systematiske værktøjer til at differentiere. Gruppen nedskriver desuden et katalog over differentieringsværktøjer. Kataloget fremlægges på udviklingsmødet i februar. Alle årgange laver mindst to holddannelsesforløb i forskellige fag, så alle lærere får erfaring med holddannelse. I udskolingen laver lærerne desuden et humanistisk og et naturvidenskabeligt holddannelse på tværs af årgangene. Ledelsen ridser teorierne om undervisningsdifferentiering op på et udviklingsmøde i oktober og sætter rammen for fagteamenes arbejde med at bygge bro mellem teori og praksis. Fagteamsamarbejde To konsulenter tilrettelægger et fagteamforløb om faglig progression og differentiering. Fagteamenes opgave er at reflektere over og planlægge konkrete undervisningsforløb, hvor der indgår differentiering og holddannelse. Forløbet lægges i november til januar. Forløbet afsluttes med et fælles videndelingsmøde i januar. På et udviklingsmøde i februar opsamles erfaringer. I teamkoordinatorgruppen evalueres arbejdet med undervisningsdifferentiering. Her vil der være fokus på arbejdet med de systematiske redskaber og rammerne for holddannelse. En del af konsulenternes opgave bliver at evaluere arbejdet i fagteam. Skolebestyrelsen evaluerer udviklingsarbejdet i februar

14 Egne indsatsområder 5.1 Forældreintra Er, at forældreintraen sættes i gang på alle årgange i løbet af november 07. IT-vejlederne og ledelsen deltager i et kursus om forældreintraens muligheder i begyndelsen af skoleåret. IT-vejlederne og ledelsen laver en udviklingsplan for igangsætningen af forældreintraen. IT-vejledere og ledelsen laver forslag til retningslinier for elektronisk kommunikation, som skal vedtages i samarbejdsudvalget inden efterårsferien 07. Ledelsen planlægger og afholder en pædagogisk dag om IT i oktober 07. Den ansvarlige IT-vejleder for forældreintraen holder jævnligt møder med IT-tovholdere fra hvert årgangsteam med fokus på udvikling af tovholdernes kompetencer inden for skole-intra. I foråret 09 evaluerer ledelsen, IT-vejlederne, skolebestyrelsen og kontaktforældrene på et kontaktforældremøde brugen af forældreintraen. 5.2 Stresspolitik Formålet med stresspolitikken: Er at forebygge og afdække stress, således at skolens medarbejdere ikke udvikler stressrelaterede fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Er at implementere skolens nye stresspolitik, der blev vedtaget i samarbejdsudvalget juni 07. På den pædagogiske dag i august præsenterer ledelsen lærerne for skolens nye stresspoltik. Teamene konstituerer sig, forholder sig til skolens stresspolitik og afklarer rollefordeling. Pædagoger og gruppeordningens personale præsenteres for stresspolitikken på personalemøder. Teamene har løbende fokus på stressorer, overensstemmelse mellem krav og resurser. Teamkoordinatorgruppen og ledelsen bearbejder løbende erfaringer fra teamene. Ved sygesamtaler lægger ledelsen op til tæt dialog omkring stressplanen og laver opfølgende samtaler. Stresspolitikken evalueres løbende i teamsamtaler og udviklingssamtaler. Samarbejdsudvalget og ledelsen evaluerer arbejdet med implementering af stresspolitikken i slutningen af