DET SOCIALE KAPITEL - Det personalepolitiske regnskab 2013

Transkript

1 Sag Dok DET SOCIALE KAPITEL - Det personalepolitiske regnskab 2013 Udarbejdet af Personaleafdelingen Lis Bang Troelsen, arbejdsmiljøkoordinator Kamilla B. Sørensen, HR konsulent Merete Nielbæk, Personalekonsulent

2 Indholdsfortegnelse 1. Interessante udviklinger i Varde Kommunes personale Personaleomsætning Sygefravær Opgørelse over afskedigede medarbejdere Afskedigelser og Newplacementforløb Opgørelse over flexjob Opgørelse over virksomhedspraktik og løntilskudsstillinger Senioraftaler - Ned i tid bevar pensionen Mangfoldighed Seniorjob Arbejdsmiljø indsatser

3 1. Interessante udviklinger i Varde Kommunes personale Redegørelsen her er lavet til Varde Kommunes HovedMED. Andre er velkomne til at kigge med. Redegørelsen viser bl.a.: - At vi er blevet flere medarbejdere i løbet af i alt, men dagplejere er der blevet 43 færre af. - At sygefraværet i 2013 ser ud til at falde en smule efter at være steget sidste år. Vi har højnet profilen på indsatsen i årets løb og iværksat et sygefraværsprojekt. Det forløber i hele At antallet af afskedigelser er faldet markant. Faldet skyldes, at færre er afskediget på grund af økonomiske årsager altså budgetnedskæringer. Måske er vore institutioner/afdelinger også blevet bedre til at lave frivillige fratrædelsesaftaler, som vi ikke har tal på. - At Byrådets beslutning om at tilbyde afskedigede et kompetenceudviklingsforløb Newplacement er kommet 78 afskedigede til gode. - At ændringerne i arbejdsmarkedsreglerne har ført til foreløbig færre flexjobs. Samtidig har vi rigtig mange flere i virksomhedspraktik. Hvis du er interesseret i den slags oplysninger, så giv dig i kast med læsningen nu! God fornøjelse Svend Aage Jensen, Personalechef 3

4 2. Personaleomsætning Personaleomsætningen er gennemstrømningen målt på personaletilgang og -afgang i antal hoveder. Det omfatter månedslønnede medarbejdere dvs. ekskl. timelønnede, vikarer, løntilskudsordninger og politikere men inkl. elever. Personaleomsætning i Varde Kommune oktober oktober Antal periode start medarbejdere medarbejdere Tilgang 506 medarbejdere 609 medarbejdere Afgang 607 medarbejdere 552 medarbejdere Antal periode slut medarbejdere medarbejdere Nettoændring -101 medarbejdere 57 medarbejdere Kilde: I perioden oktober 2012 til oktober 2013 er der blevet 57 1 flere medarbejdere i Varde Kommune. Nedenfor ses de overenskomstområder, hvor der er sket henholdsvis det største fald og den største stigning i medarbejderantallet fra oktober 2012 til oktober Overenskomstområde Nettofald/-stigning i antal medarbejdere Dagplejere Lærere m.fl. i folkeskolen Egu-elever, praktikaftale Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. Pædagogisk personale i dagplejeordninger Specialarbejdere, gartnere, brolæggere Syge- og sundhedspersonale - basis, KL Kontor- og It-personale, KL Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. Social- og sundhedspersonale Kilde: medarbejdere -18 medarbejdere -10 medarbejdere -5 medarbejdere -4 medarbejdere -4 medarbejdere 14 medarbejdere 17 medarbejdere 19 medarbejdere 23 medarbejdere 40 medarbejdere 1 Kilde: FLDnet. Personaleomsætning 4

5 Dagplejere og specialarbejdere har ligesom sidste periode oplevet en forholdsvis stor nedgang i antal. Social og sundhedspersonalet er igen højdespringeren med hensyn til stigning i antal medarbejdere. De andre overenskomstgrupper er alle nye i forhold til perioden Sygefravær Varde Kommunes sygefraværsstatistik er lavet ud fra data fra KRL. Fraværsstatistikken udkommer i maj måned året efter det år, der er data fra. KRL bruges som benchmarking over til andre kommuner og på landsplan. KRL har den ulempe, at det er data fra sidste år, der anvendes til statistikkerne. Den enkelte leder kan derfor ikke anvende KRL i den daglige sygefraværsopfølgning. Pr. 1. januar 2012 implementerede Varde Kommune et nyt lønsystem. Via den rollebaserede indgang til det nye lønsystem er det nu blevet muligt for den enkelte institution at trække aktuelle fraværstal. Personaleafdelingen kan lave statistikker på tværs af hele Varde Kommune. Den rollebaserede indgang kan dog ikke sammenligne fraværstal på tværs af kommuner som muligt i KRL. Udfordringen er, at KRL og KMD ikke anvender samme optælling for sygefravær, hvorfor sygefraværsdata ikke direkte kan sammenlignes. Nedenfor ses forskellene. KRL 2012 KMD Rollebaseret indgang 2012 Beregner i dagsværk eller kalenderdage Tæller i fuldtidsbeskæftigede Beregner kun i kalenderdage (tager ikke højde for weekend/ arbejdsfridage) Tæller i hoveder Fraværsprocent: 5,0 % Fraværsprocent 4,88 % fuldtidsbeskæftigede hoveder Ifølge KRL statistikken er sygefraværet i kommunerne på landsplan faldet fra 5,5 % i 2011 til 5,2 % i 2012, svarende til et fald fra 12,6 dagsværk i 2011 til 11,9 dagsværk i Varde Kommune havde i 2011 landets 4. laveste sygefravær med 4,2 %, svarende til 9,5 dagsværk. I 2012 er fraværet steget til 5,0 % svarende til 11,4 dagsværk i gennemsnit pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Dette svarer til, at Varde Kommune nu ligger på en 29. plads. Læsø, Fanø, Rebild, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner indtager de 5 første pladser med sygefraværsprocenter i intervallet 2,8 % - 4,4 %. Sygefraværet på de største overenskomstområder De tre største overenskomstområder i Varde Kommune er: Lærere, pædagoger i daginstitutioner og SFO samt social og sundhedspersonalet. Samlet set udgør de næsten halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i Varde Kommune (1.564 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere ud af i alt fuldtidsbeskæftigede medarbejdere (oktober 2013)). 5

6 Nedenfor ses fraværsprocenten områderne: Overenskomstområde Sygefraværsprocent i Sygefraværsprocent i Varde Kommune 5,0 % 4,9 % Lærere 4,8 % 5,0 % Pædagoger i daginstitutioner og SFO 6,4 % 6,1 % Social og sundhedspersonalet 6,74 % 6,6 % Længden af fraværsperioder 4 5 Der er 2 perioder, hvor knap halvdelen af Varde Kommunes sygefravær er placeret: 2-7 dage, det korte sygefravær (28,6 % af alt sygefravær i 2011 mod 23,9 % i 2012) mere end 120 dage, det lange sygefravær (18 % af alt sygefravær i 2011 mod 22,4 % i 2012) Der er blevet mere længerevarende sygdom og mindre korterevarende sygdom i forhold til tidligere år. Den rollebaserede indgang giver ikke samme mulighed for at analysere på længden af sygefraværsperioder. I den rollebaserede indgang er der derimod mulighed for at kigge på henholdsvis: Den gennemsnitlige længde af sygefraværet Hvor stor en andel af medarbejderne, der har været sygdomsramt. Ud fra ovenstående faktorer viser den rollebaserede indgang følgende for 2013 for de tre største overenskomstgrupper: 71,4 % af lærerne (mod 67 % i 2012) er sygdomsramte i gennemsnit 5,2 dag (5,4 dag i 2012). 69,7 % af pædagogerne på daginstitutionerne (mod 69% i 2012) er sygdomsramte i gennemsnit 5,3 dag (mod 6,4 dag i 2012). 73,1 % af social og sundhedspersonalet (mod 75 % i 2012) er sygdomsramte i gennemsnit 3,2 dag (mod 3,6 dag i 2012). Sygefraværet er steget på indsatsområderne efter projekterne er afsluttede I 2010 og 2011 har der været arbejdet med 2 indsatsområder: Specialområdet og Plejeområdet. To 2 Kilde: KMD Rollebaseret indgang 3 Kilde: KMD Rollebaseret indgang 4 Kilde: Fraværsstatistikken 2011 dok. 12/ Kilde: KMD Rollebaseret indgang 6

7 områder hvor udviklingen i projektperioden bevægede sig i den rigtige retning, men desværre har vist en stigende sygefraværsprocent efter projekternes afslutning. I 2011 og 2012 har der været arbejdet med dagplejen i projektet Dugfrisk dagpleje. Det er endnu for tidligt, at fokusere på om indsatserne har forbedret sygefraværsprocenten. I 2011 og 2012 er sygefraværsprocenten den samme. I 2012/2013 er to nye projekter startet op Hygiejneprojektet og Trusler og vold på centerområderne Fremtidig strategi for sygefraværsindsatser Tidligere har Personaleafdelingen drevet generelle sygefraværsindsatser. Fremadrettet vil indsatserne blive målrettet institutioner/afdelinger med højt/stigende sygefravær. Dette vil ske ud fra analyser af fraværsstatistikken hvor Personaleafdelingen kan udpege de konkrete institutioner/afdelinger, der har et forholdsvis højt sygefravær. Personaleafdelingen sætter herefter - sammen med lederen - et tværorienteret hold ud fra den konkrete indsats på området. Holdet kan bestå af personalekonsulenter, HR konsulenter, medarbejdere fra fagstabene, interne og eksterne konsulenter alt efter det konkrete behov. Sygefraværspolitikken genoplives og offentliggøres/opfriskes via ledermøder og café arrangementer. Det er vigtigt, det er den rigtige målgruppe, der rammes. Der er en formodning om, at det er forskelligt på institutionerne, om det er leder eller mellemleder, der er den personaleansvarlige i forhold til afholdelsen af fraværssamtaler. Det skal synliggøres, at sygefraværsstatistikken spiller sammen med den rollebaserede indgang, hvor lederen hele tiden kan følge fraværet og dagligt blive mindet om afholdelsen af fraværssamtaler jfr. den overordnede fraværspolitik. Lederen kan også vælge at få lagt en evt. lokal sygefraværspolitik ind i systemet, så der f.eks. udsendes påmindelser om afholdelse af sygesamtaler oftere end jfr. den overordnede fraværspolitik for Varde Kommune. Dette synliggøres via ledermøder og café arrangementer og i sammenhæng med at Personaleafdelingens tekniske servicegruppe har fokus på området ved arrangementer på Campus. I den fremtidige strategi er det vigtigt, at have fokus på relationen mellem leder/medarbejder. Tilgangen skal være: 'Vi jagter ikke de syge' og Personaleafdelingen sender ikke nogen ud for at jagte de syge men Personaleafdelingen yder rådgivning med henblik på fælles løsninger. 4. Opgørelse over afskedigede medarbejdere Afskedssager i 2013 og procedurer ved afskedigelser pga. sygdom En opgørelse over afskedigelsessager viser, at der i alt er afskediget 95 medarbejdere i 2013 mod 152 medarbejdere i Derudover er der lavet fratrædelsesaftaler og andre frivillige ordninger, der ikke er medtaget i opgørelsen. Opdelt på hovedgrupper fordeltes afskedigelsessagerne: 7

8 Afskedigelsesårsag Afsked pga. fysisk sygdom 36 medarbejdere 47 medarbejdere Afsked pga. psykisk sygdom 26 medarbejdere 15 medarbejdere Afsked af økonomiske årsager 6 73 medarbejdere 22 medarbejdere Afsked af andre årsager 7 17 medarbejdere 11 medarbejdere I alt 152 medarbejdere 95 medarbejdere Faldet i afskedigelsessager kan måske formodes at hænge sammen med, at Sparekataloget for 2012 nu er udmøntet. Den mest markante ændring er faldet i afskedigelser begrundet i økonomiske forhold. Der er endvidere sket et fald i afskediger pga. psykisk sygdom det har muligvis en sammenhæng til at presset som følge af Sparekataloget 2012 er faldet. Der er dog flere medarbejdere, der er blevet afskediget pga. fysisk sygdom. Tendensen for 2013 i forhold til 2012 er, at medarbejderne bliver afskediget tidligere i et sygdomsforløb. Endvidere er der flere afskedigelser af medarbejdere allerede i prøvetiden. Årsagerne til beslutning om afskedigelse er mange. Hver gang er der tale om en individuel vurdering om og hvornår, der skal indledes en sag om afskedigelse af en medarbejder. Vurderingen afhænger af forhistorien, fremtidsudsigterne og den nuværende situation hos medarbejderen og på virksomheden. Jobcenter Varde og Personaleafdelingen har i 2011 igangsat et samarbejde omkring virksomhedspraktik i egen virksomhed herunder fastholdelse i jobbet. Andelen af aktiverede sygemeldte medarbejdere ligget stabilt omkring % i 2013, hvilket er en stigning på ca % i forhold til inden samarbejdet mellem Jobcenter Varde og Personaleafdelingen begyndte. Samarbejdet mellem Jobcenter Varde og Personaleafdelingen fortsætter i Varde Kommune har den holdning, at afsked er den sidste udvej, der først iværksættes, når alle andre tiltag er forsøgt. 6 Budgetbesparelse, faldende børnetal mm. 7 Strukturændringer, manglende tillid, lever ikke op til jobbet, selv sagt fra til jobbet, begivenhedsbestemt ansættelse, bortvist 8

9 5. Afskedigelser og Newplacementforløb. I 2013 blev der afskediget 95 medarbejdere afskediget mod 152 medarbejdere i medarbejdere blev afskediget pga. økonomiske årsager. Medarbejdere afskediget pga. økonomiske årsager/besparelser/faldende børnetal er fra april 2012 blevet tilbudt deltagelse i et Newplacementforløb ved konsulentfirmaet Hartmanns som Varde Kommune har indgået en aftale med. Grundlaget for aftalen var, at Byrådet ved anlægsseminaret primo 2012 afsatte 1. mio. kr. til formålet. Ordningen fortsætter uændret i Newplacementforløbet fokuserer på målsætninger, planlægning og indsatser, der retter sig mod fremtiden Udgangspunktet er den enkeltes ressourcer, styrker, ambitioner og ønsker til fremtiden. Newplacementforløbet kan medføre, at medarbejderen har behov for yderligere kompetenceudvikling. Finansieringen af Newplacementforløbene er delvist sket fra midlerne fra Tryghedspuljen for medarbejdere i overenskomstgrupperne i OAO 8, BUPL samt Forhandlingskartellet. I gennemsnit har medarbejderne deltaget i 3,9 møder spændende fra 0 til 6 møder (gældende for de afsluttede forløb). Forløbene kan også indeholde et gruppemøde. Herefter er der flere, der benytter sig af Hartmanns hotline, der er åben i 100 dage efter påbegyndelsen af forløbet. Indholdet i forløbene er individuelle, så det konkret rammer medarbejderens behov. I de afholdte forløb har: Næsten alle har gennemgået ansøgninger/cv/temaer omkring jobsamtalen. Omkring halvdelen af medarbejderne har talt om kompetenceafklaringer spændende fra konkrete tiltag omkring efter-/videreuddannelse til mere overordnede samtaler hvor vil jeg hen. Hver sjette deltager har modtaget coaching/sparring på personlige forhold. Status pr. 31. december 2013 Medarbejdere, der er blevet tilbudt et Newplacementforløb siden 1. april 2012 (afskediget pga. budgetbesparelser o.lign.) Medarbejdere, der har afslået at deltage i et Newplacement-forløb af personlige årsager eller fordi de har fundet andet arbejde eller skal i gang med uddannelse. 78 medarbejdere 22 medarbejdere Medarbejdere, der faktisk er begyndt på et Newplacementforløb 56 medarbejdere Medarbejdere, der pr. 31. december 2013 har afsluttet et Newplacementforløb af de 56 medarbejdere, der er begyndt. Medarbejdere, der har afbrudt Newplacementforløbet på grund af uddannelse eller andet arbejde 30 medarbejdere 16 medarbejdere 8 OAO-grupperne er: FOA`s grupper, 3F`s grupper, HK ere, socialpædagoger, socialrådgivere 9

10 6. Opgørelse over flexjob Ansatte i flexjob er personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke modtager social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. I januar 2013 trådte den ny fleksjobreform i kraft. Det grundlæggende formål med reformen er at færre borgere får tilkendt førtidspension, og at de i stedet skal støttes til et liv med mere arbejde. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige. Årstal Antal ansatte i fleksjob på kommunale arbejdspladser I forhold til 2012 var der 21 færre personer ansat i fleksjob i Faldet kan ses i lyset af, at den nye reform af førtidspensions- og fleksjobområdet medførte en midlertidig nedgang i tilkendelser af førtidspension og fleksjob på grund af store omlægninger i sagsgangen og dokumentationen i sagerne. Det vil være forventningen at der igen kommer øget tilgang til fleksjob. Hele formålet med reformen er at sikre flest mulige den størst mulige tilknytning til arbejdsmarkedet, og her er fleksjob et væsentligt redskab til at fastholde og fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet for personer med væsentlig og varig nedsat arbejdsevne. 7. Opgørelse over virksomhedspraktik og løntilskudsstillinger Som et led i den aktive beskæftigelsesindsats anvendes blandt andet virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i Varde Kommune. Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik er en ordning, som tilbydes til personer med behov for afklaring af arbejdsevne eller beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. I 2013 har der hver måned været gennemsnitlig 53 personer i gennemsnit i praktik i Varde Kommune. Størstedelen af personer i praktik er, som det fremgår af oversigten nedenfor, forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere. 10

11 Praktik 2012 Praktik 2013 Personer, der ikke modtager ydelse 1 5 Selvforsørgende 1 1 Dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere med andre udfordringer end ledighed Revalidender 5 8 Sygedagpengemodtager Førtidspensionister 1 2 Personer, der er fleksjobberettiget Unge under Uddannelseshjælp -* 8 Person, der er omfattet af Integrationsloven Kilde: Jobcenterets tal. Tallene er angivet i antal hoveder og ikke i helårsstillinger Som det fremgår af oversigten var der 194 flere personer i praktik i 2013 end i Stigningen blandt dagpengemodtagerne kan skyldes, at dagpengeperioden er kortet ned til to år, og derfor ønsker den ledige at skabe kontakt til arbejdspladser gennem en korterevarende indsats som praktik. Stigningen i antallet af praktikker for kontanthjælpsmodtagere kan skyldes et øget fokus på praktik som en brugbar indsats blandt denne gruppe. Blandt sygedagpengemodtagere skyldes det en skærpet brug af praktik på egen arbejdsplads` (se under afsnit 4.) Uddannelseshjælp er en ydelse, der er kommet i forbindelse kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i januar At der fremgår 8 personer med uddannelseshjælp i 2013 skyldes en administrativ faktor i forbindelse med omvisitering i dec De 8 personer burde i stedet figurere under `kontanthjælp. 11

12 Ansættelse med løntilskud Ansættelse med løntilskud er en støtte ansættelse, som tilbydes til personer med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer, med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse eller med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet. Løntilskud 2012 Løntilskud 2013 Selvforsørgende/ingen ydelse 1 6 Forsikret ledige Kontanthjælpsmodtagere, der står til rådighed for 41 arbejdsmarkedet 13 Kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed 1 10 Førtidspensionister 26 8 Person omfattet af Integrationsloven 2 3 Sum Kilde: Jobcenterets tal I 2013 har der været ansat198 personer med løntilskud i Varde Kommune. Ca. 65 % af disse personer er forsikrede ledige, mens 21 % er kontanthjælpsmodtagere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Faldet i antallet af løntilskudspladser til førtidspensionister skyldes angiveligt, at antallet af skånejobbere er faldet drastisk som konsekvens af flexjobreformen. Efter denne reforms indførsel vil førtidspension udelukkende tilkendes personer med en arbejdsevne under 2 timer i ugen. Ligesom i forbindelse med praktik har anvendelse af løntilskud til kontanthjælpsmodtagere været i ekstra fokus på jobcenteret i Varde. Dette forklarer formentlig stigningen i antallet af løntilskudspladser til denne gruppe. Ophørsårsager 85 personer, som modtog dagpenge, stoppede i løntilskud i ,7 % af disse stoppede pga. ordinært arbejde, 60 % pga. udløb af løntilskuddet og 6 % på grund af opstart på uddannelse. For den gruppe, som modtog kontanthjælp, stoppede 26 personer i , 5 % fordi løntilskuddet ophørte, 3,8 % pga. uddannelse og 11,5 % pga. ordinært arbejde. 8. Senioraftaler - Ned i tid bevar pensionen Hensigten med at give et tilbud om en seniorordning er, at der skabes mulighed for at medarbejdere i de sidste år på arbejdsmarkedet kan nedsætte arbejdstiden, men via fortsatte pensionsindbetalinger kan undgå at formindske pensionen efter fratrædelsestidspunktet. Trepartsmidler har medvirket til at ordningen blev igangsat. Fra 2012 finansieres ordningens fortsættelse af Varde Kommune. Den røde tråd er fastholdelse og ikke afvikling. 12

13 Målgruppe 1. Medarbejdere uden personaleledelse over 57 år, med minimum 3 års sammenhængende ansættelse i Varde Kommune. 2. Medarbejdere herunder mellemledere med personaleledelse og virksomhedsledere over 57 år med minimum 3 års sammenhængende ansættelse i Varde Kommune kan omfattes af ordningen, såfremt det er foreneligt med virksomhedens tarv og aftalt med virksomhedslederen/direktøren for området. Aftalens indhold Aftalen laves ud fra devisen Ned i tid opretholde pensionen på oprindeligt niveau. Der kan laves aftaler om nedgang i arbejdstiden med maksimum 20 % af årsnormen, arbejdstidsnedgang aftales lokalt på arbejdsstedet. Medarbejderen kan ikke gå længere ned i tid end til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer. Status pr. 31. december 2013 Pr. 31. december 2013 er der 51 aktive senioraftaler på Ned i tid - bevar pensionen ordningen. 40 medarbejdere har været i ordningen, men er nu fratrådt eller udtrådt af ordningen. Pr. 31. december 2013 er der 45 kvinder og 6 mænd på ordningen. Medarbejderne er fordelt på 10 forskellige faglige organisationer, med majoriteten på HK og Lærerkredsens område. Medarbejderne er fordelt på 29 institutioner/afdelinger. I gennemsnit er medarbejderne gået knap 14 % ned i tid af oprindelig tid, hvilket er et fald i forhold til tidligere år. Medarbejderne, der har indgået aftalen er i gennemsnit knap 61 år og har for størstedelens vedkommende været ansat i Varde Kommune i mere end 21 år. Der er dog en tendens mod at beskæftigelsesancienniteten i Varde Kommune falder for de medarbejdere, der indgår en senioraftale. 9. Mangfoldighed I Varde Kommune er der udarbejdet en mangfoldighedspolitik, hvor fokus blandt andet er på personer med ikke-vestlig baggrund. Af Trepartsaftalerne fra 2007 fremgår det, at kommunerne skal opstille måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund, som er ansat ved kommunen. Det langsigtede mål er, at antallet af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund i videst muligt omfang kommer til at afspejle den regionale arbejdsstyrke. Varde Kommune rekvirerer en gang årligt data fra KL vedrørende kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund. Disse data er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik og FLD. Data for 2012 er medio februar endnu ikke tilgængelige. 13

14 10. Seniorjob I sit udgangspunkt er seniorjob tiltænkt personer, hvis dagpenge udløber tidligst 5 år før de har ret til efterløn. Ordningen har i en periode været udvidet til at omfatte personer, som er født i perioden 1. juli december Denne udvidelse var gældende fra 1. januar 2012 frem til 31. juni Omkring halvdelen af de ansatte i seniorjob var omfattet af denne udvidelse og er derfor ansat i mere end 5 år. Retten til seniorjob er desuden betinget af, at ansøgeren er medlem af en a-kasse og opfylder anciennitetskravet for ret til efterløn ved efterlønsalderen. A-kasserne dokumenterer dette i forbindelse med et medlems ansøgning om seniorjob og er desuden forpligtet til at meddele kommunen, såfremt medlemmet ikke længere opfylder betingelserne til seniorjob. Primo februar 2014 er der 32 personer ansat i seniorjob, og 1personer afventer ansættelse. 7 personer er stoppet i seniorjob i Den primære årsag er, at den ansatte har opnået ret til efterløn. En person har opsagt sin stilling, mens en person er blevet opsagt pga. manglende opfyldelse af betingelserne for seniorjob. 6 personer stopper i seniorjob i løbet af 2014 og overgår til efterløn. På grund af indførelsen af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse forventes antallet af ansøgere til seniorjob at være minimalt 2014, da den midlertidige arbejdsmarkedsydelse skal være opbrugt inden der kan ansøges om seniorjob i kommunen. 11. Arbejdsmiljø indsatser I 2013 har der været fokus på følgende hovedområder: Forebyggelse af ulykker Der er fortsat fokus på forebyggelse af ulykker og det er et af fokusområderne i Plan 2020 som er den nationale plan for et godt arbejdsmiljø. Den kvartalsvise gennemgang og et forbedret system af Insubiz til registrering og anmeldelse af ulykker, er nu i fuld drift, og har giver nye muligheder for at følge udviklingen i arbejdsulykkerne. Der sker en kvartalsvis tilbagemelding til de respektive direktørområder, så der kan iværksættes tværgående initiativer. Forflytninger og håndtering er stadig et område hvor der sker mange ulykker, og dette områder bliver derfor formentlig et indsatsområde i Forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning Der har været afholdt en temadag om arbejdsstillinger for daginstitutionerne, og det har betydet øget fokus for ergonomi, og et ønske om at afprøve forskellige muligheder for fysisk træning. Arbejdsmiljøkonferencen 2013 havde Job og Krop som tema. Tilgangen til fysisk træning, hvor man ser på hvor lidt, der skal til, for at der kan opleves en effekt på smerter, har givet mange arbejdspladser motivation til at gå i gang, og mange arbejdspladser har her valgt træning med en træningselastik, da disse har sammen effekt på muskelstyrken som vægte. 14

15 Budskabet på arbejdsmiljøkonferencen om, at det at have smerter i langt overvejede grad er forenelig mad at gå på arbejde, vil forsøgt blive inddraget i arbejdet med en ny strategi for indsatsen for nedbringelse af sygefravær. Håndtering af trusler og vold har der været arbejdet med i både psykiatrien og på centerområderne. Der er afholdt temadage om emnet, men da udviklingen i registreringer og anmeldelser om arbejdsulykker viser, at der stadig sker uheld som følge af trusler og vold, vil temaet stadig have et fokus i Forandringer/omstruktureringer For at komme godt igennem forandringer er der afholdt temadage med fokus på kerneopgave og forandringer, og der tilbydes fortsat forskellige temadag omkring håndtering af forandringer. Skolereformen er blevet vedtaget, og det betyder store forandringer for skolerne. De fysiske forhold skal ændres så lærere og pædagoger kan forberede sig på skolen, men også tilrettelæggelsen af selve undervisningen bliver ændret. Der er nedsat forskellige arbejdsgrupper som skal forberede implementeringen af reformen, som får virkning fra skoleåret 2014/2015. Stress- og trivselsindsatsen Der er omkring 30 uddannede trivselsvejledere i Varde Kommune, som fungerer lokalt på arbejdspladserne. Vejlederne skal fungere som ressourceperson i forhold til stressforebyggende og trivselsfremmedende indsatser på arbejdspladsen. Vejlederne får tilbud om at mødes til input og erfaringsudveksling 1-2 gange årligt for at styrke deres inspiration og viden. 15