Dagsorden Uddannelsesudvalg for ernærings- og sundhedsuddannelsen

Transkript

1 Dagsorden Uddannelsesudvalg for ernærings- og sundhedsuddannelsen Mødedato: Tirsdag den 28. januar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 (det fælles møde er fra kl. 13:00-14:00) Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Det fælles uddannelsesudvalgsmøde, lokale D002. Lokale E010 for mødet for ernærings- og sundhedsuddannelsen Dette møde starter kl Ulla Maria Mortensen, Hanne Pedersen, Jette Benn, Jan Petersen, Jørgen Kay, Vivi Frydendahl, Rikke Kristensen, Thorbjørn Thorbjørnsen, Birthe Petersen, Bjarke Zinkernagel Klein, Helene Louise Jørgensen, Helle Wagner Holm, Ida Husby (Jeanette Lefevre har ønsket at udtræde af udvalget, og der er ikke fundet en efterfølger derfor inviteres Jeanette Lefevre til mødet). Afbud: Mødesekretær: Ane Kruse Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Indhold og profil Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser Eventuelt + næste møde /10

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen 1.2 Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes 1.3 Beslutningsreferat 2/10

3 2. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv. Temaet for det fælles uddannelsesudvalg er uddannelsesudvalg fremadrettet samt hvordan uddannelsesudvalgene spiller sammen med resten af kvalitetssystemet. 2.2 Indstilling Uddannelsesudvalget kommer på baggrund heraf med anbefalinger til UCSJ herunder eventuelle specifikke anbefalinger til uddannelsesudvalget. 2.3 Beslutningsreferat 2.4 Bilag Bilagene til fælles mødet indgår også til dette punkt. 3/10

4 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Den 14. januar udsendte Uddannelsesministeriet og Sundhedsministeriet en pressemeddelelse omhandlende, at regeringen i foråret 2014 vil tage initiativ til at kortlægge kvalitet og relevans i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Kortlægningen skal danne afsæt for en drøftelse af behov for justering af uddannelserne. Selv om der ikke foreligger ret mange oplysninger om initiativet i skrivende stund, vil Ulla Maria Mortensen og Ida Husby orientere om det seneste nye i sagen, da uddannelsesudvalget skal følge sagen nøje. Udvalgets medlemmer opfordres til at orientere om de foreløbige reaktioner på sagen fra jeres baglande. Umiddelbart inden pressemeddelelsen har Kommunernes Landsforening (KL) udsendt et oplæg om hvordan der kan sikres kompetencer til at udfylde behovene i det nære sundhedsvæsen. På baggrund af en række fokusgrupper afholdt i efteråret 2013 er oplægget Next Practice udarbejdet. Her er særligt fokus tværprofessionelle og tværfaglige kompetencer. På baggrund af to korte oplæg lægges der op til, at udvalget drøfter, hvad disse to initiativer kan betyde for uddannelsen, efter- og videreuddannelsestiltag, dimittendernes beskæftigelse mv. Ligesom udvalget drøfter, hvorvidt der kan tages initiativer for at gøre KL og andre opmærksomme på E&S-uddannelsens indhold og særlige kvaliteter. Evt. kan der tænkes på et fælles initiativ med uddannelsesudvalgene på de tre andre professionshøjskoler, hvor uddannelsen udbydes. 3.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen. Formanden indstiller: - at uddannelsesudvalgets arbejdsgruppe vedr. faggruppens beskæftigelse og arbejdsløshed stilles i bero, indtil kommissoriet og planen for det uddannelsesmæssige fremsyn foreligger, hvorefter arbejdsgruppen vurderer om der er behov for at sætte arbejdet i gang som aftalt på mødet i uddannelsesudvalget i efteråret at uddannelsesudvalget indkaldes ekstraordinært, hvis uddannelseschefen og formanden vurderer, at sagen ikke kan afvente næste møde i uddannelsesudvalget 3.3 Beslutningsreferat 3.4 Bilag Bilag Bilag Practice-i-sundhedsuddannelserne/ 4/10

5 5/10

6 4. Kvalitet 4.1 Sagsfremstilling UCSJ er ved at gøre sig klar til at blive institutionsakkrediteret. Det betyder, at vi nu har travlt med at sørge for, at procedurer, principper, politikker og krav til kvalitet er skrevet ned, implementeret og kendt. Uddannelsesudvalget er velkommen til at komme med supplerende bemærkninger til notatet om kvalitetssikring og strategi, hvis det ikke har været muligt tidligere fx på det fælles møde. Ulla Maria Mortensen orienterer kort fra årsmødet med UCSJ s ledelse, hvor punktet var på dagsordenen. Torsdag den 30. januar 2014 er der kvalitetsdag/udviklingsdag for undervisere samt to studerende på uddannelsen. Her vil de fem nedsatte arbejdsgrupper, der har arbejdet med kvalitet og udvikling af moduler og undervisning; praktik; international praktik; kerneresultater (gennemførsel, karakterer og studieaktivitet) samt rammer (f.eks. IT) præsentere henholdsvis forhold/tiltag/procedurer, der går godt og andre, der går mindre godt samt forslag til fremadrettet handling. På baggrund af korte oplæg vil der være diskussion, og dette vil lede til en fælles kvalitetshandleplan for uddannelsen. Vi vil på mødet i uddannelsesudvalget gerne præsentere status for arbejdet om praktik. Vi vil meget gerne have kommentarer og forslag her mens vi er i midt i processen. I bilag 4.1. er arbejdspapiret til drøftelsen på uddannelsen om praktik. Ane Kruse og Ida Husby præsenterer status for arbejdsgruppen for praktik Ifølge årshjulet for uddannelsesudvalg skal januar-mødet omhandle karakterer for uddannelsen. I bilaget fremgår karakterniveau samt karakterløft, som er udtrykket for, hvorvidt de studerende har et højere karakterniveau ved dimission i forhold til den adgangsgivende karakter. I bilag 4.2. fremgår oplysninger om karakterer. 4.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 4.3 Beslutningsreferat 4.4 Bilag Bilag 4.1. Arbejdspapir om kvalitetssikring af praktik på Ernæring og sundhed, Ankerhus Bilag 4.2. Karakterer for Ernæring og sundhed, Ankerhus. 6/10

7 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling Dette punkt udgår som særskilt punkt på dette møde, da punktet delvis indgår i behandlingen af emner på dagsordenen. 5.2 Indstilling 5.3 Beslutningsreferat 5.4 Bilag 7/10

8 6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling Det tilstræbes at meddelelserne er skriftlige, så medlemmerne af udvalget kan orientere sig i meddelelserne inden mødet og på mødet stille spørgsmål og give kommentarer. 1. Danmarks Akkrediteringsinstitut har udgivet en rapport om overgange fra professionsbachelor- til kandidatuddannelse, november FTF s høringssvar vedr. SVU-bekendtgørelsen, januar KU Science, Institut for idræt og ernæring har søgt om at etablere en bachelor i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. Ansøgningen blev ikke imødekommet, november Professionshøjskolerne i tal UC rektorkollegiet har igen udgivet en publikation med tal om sektoren og de enkelte professionshøjskoler. 5. UC Rektorkollegiet udgav i november 2013 et notat om de studerendes indflydelse på professionshøjskoler. Notatet kan give anledning til, at udvalget på et tidspunkt kan drøfte de studerendes indflydelse, og hvordan vi kan bakke studerende op i være aktive i forhold til uddannelsen og UCSJ. 6. Produktivitetskommissionen udgav i december 2013 en analyserapport om uddannelse og innovation. Rapporten kan danne grundlag for en senere drøftelse i udvalget 7. Formanden har skrevet til Region Sjælland og opfordret regionen til at udpege en ny repræsentant efter Jeanette Lefevre Jensens udtræden af udvalget. 8. Årsmøde for uddannelsesudvalgsformænd, bestyrelsesformand og ledelse i UC Sjælland: Ulla Maria Mortensen supplerer mundtligt referat og årsberetningen. 9. Kort om hverdagen på Ankerhus skriftlig orientering omdeles på mødet. 6.2 Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat 6.4 Bilag Bilag Bilag Bilag /10

9 Bilag rint.pdf Bilag Bilag og en folder om analysehttp://produktivitetskommissionen.dk/media/159628/folder%20til%20print.pdf Bilag lag_-_aarsmoede_m_uddudvalgsformaend.pdf 9/10

10 7. Eventuelt + næste møde 7.1 Sagsfremstilling På næste møde: - Hvordan bruges de sociale medier i undervisningen - Orientering om jobsøgning i uddannelsen - EUD-reformen herunder kravene til kompetencer hos lærere og ledere 7.2 Indstilling Til orientering 7.3 Referat 7.4 Bilag 10/10

11 20/01/2014/akr aho input fra lib pih akm Kvalitetsrapport Ernæring og Sundhed, Ankerhus 2013 Arbejdsgruppe B: Agnete Hoffmeyer (modulkoordinator modul 6) Anette Kamuk (studieretningskoordinator Ledelse, fødevare & Service/LFS) Pia Højbjerg (studieretningskoordinator sundhed, formidling og forebyggelse/sff) Line Bak (studieretningskoordinator klinisk diætetik/kd) Ane Kruse (faglig pædagogisk konsulent) Ida Husby (uddannelseschef) 1)Introduktion Rapporten består af en introduktion og en redegørelsen for status og udviklingsplaner på arbejdsgruppens område, samt bilag med supplerende dokumentationsmaterialer. Arbejdsgruppens område er at beskrive og dokumentere praktik/klinik i DK. Datagrundlaget for rapporten udgøres af Undervisningsministeriets samledes IT indikator Studentertilfredshedsundersøgelse 2013 (fremover TU) samt interne modulevalueringer fra hhv. modul 6 og modul 9/12. I forhold til at beskrive og dokumentere status og udvikling af praktik på ernæring og sundhedsuddannelsen, Ankerhus (fremover Ankerhus) kræver det en kort introduktion til praktikkens placering samt sigte på uddannelsen. Praktik på Ankerhus afspejler konkret, hvorledes studiet er bygget op. Studiet er delt i en basisdel, hvor alle studerende har de samme moduler og fag. Efter 3. semester deles de studerende ud på 3 studieretninger. De studerende vælger som bekendt mellem 3 studieretninger (LFS, SFF & KD) som retter sig mod, hvert sit professionsfelt, hvilket giver uddannelsen i ernæring og sundhed et mangfoldigt professionsfelt. På basisdelen er der en praktikperiode på modul 6, denne benævnes den pædagogiske praktik, da formålet netop er at de udvikler kompetencer til at håndtere pædagogisk praksis relateret til formidlingsopgaver inden for ernæring og sundhed. Praktikken baseres teoretisk på arbejde med pædagogisk, psykologisk og sociologisk teori i både teori og praksis, samt inddragelse af deres faglige viden fra tidligere moduler. På studieretningerne er der praktik på hhv. modul 9 og modul 12. Der er en faglig sammenhængende progression i disse to praktik perioder, som retter sig mod det enkelte professionsfelt for hver studieretning. Noget om cyklus og praktik med overordnet reference til strategi papir 1

12 20/01/2014/akr aho input fra lib pih akm Vi har, for at kunne give et tydeligt billede af status og udvikling, valgt at skelne mellem praktikperioderne i denne rapport således: Modul 6/pædagogisk praktik & Modul 9 12/studieretningspraktik. 2) Redegørelse: status og planer for resultater og processer Redegørelsen er opdelt i følgende tre afsnit: A) Generel information B) Resultater af kvalitetsarbejdet: status på nøgletal & modeulevalueringer C) Processer i kvalitetsarbejdet: status og plan A) Generel information 1. Uddannelsen Ernæring og sundhedsuddannelsen 2. Gruppe: praktik/klinik i DK 3. Deltagere i gruppen: Line Bak, Agnete Hoffmeyer, Pia Højbjerg, Anette Kamuk, Ane Kruse & Ida Husby B) Resultater af kvalitetsarbejdet: Status og plan 4. Hvad har fungeret godt? Resultater: Overordnede resultater og nøgletal ifølge TU 2013 for praktik på Ernæring og sundhed grupperer sig omkring nøgleindikator Disse redegøres derfor i det efterfølgende. På baggrund af prioriteringskort for praktik fremgår det at punkt falder i kategorien vedligehold. Resultaterne er gode og skal opretholdes, for at biddrage vedvarende til studieglæden. Disse redegøres der for indledningsvis. Punk scorer ikke lige så højt på vurderingsindekset, men er dog væsentligt bedre end ved sidste undersøgelse. Disse forhold udpeges ikke som afgørende væsentlige for de studerendes studieglæde, dog skal de observeres. Et ønske kunne være at biddrage til yderligere en stigning på vurderingsindekset. Dette behandles efterfølgende. Punkt 73 er ifølge prioriteringskortet vigtig for de studerendes studieglæde, og det samtidig en score på vurderingsindekset som ikke er høj nok, og derfor bliver det en vigtig prioritering at arbejde med. Dette behandles afslutningsvis. A)Punkt 70, 71, 72 (konklusions overskrift) Vedligehold af relevans, perspektiv og faglighed i praktikken. I punkt nummer 70 mine praktikophold er relevante i forhold til uddannelsen kan der ses en score på 84 på vurderingsindekset, hvilket kan opfattes som rigtig tilfredsstilende. Dog er den 3 point lavere end sidste undersøgelse, dog er 84 stadig en høj score. Punkt 72 mine praktik opholdsætter mine tidligere fag i perspektiv ligger på en score på 85, hvilket også må siges at være tilfredsstilende. Her ses en mindre tilbagegang fra sidste undersøgelse på 2 point. I punkt 71 mine praktik ophold giver mig en øget faglighed er der ligeledes en score på vurderingsindekset på 85. Denne er uforandret fra sidst. Overordet set er det meget tilfredsstillende for uddannelsen at disse punkter scorer højt på vurderingsindekset. På baggrund af prioriteringskortet falder de nævnte punkter inden for feltet vedligehold. Disse tre faktorer er kategoriseret som vedligehold i prioriteringskortet, og vurderes således af de studerende til i høj grad at være tilfredsstillende, og med høj betydning for deres studietilfredshed. Det høje nivieau skal derfor fastholdes eller yderligere forbedres, også så det sikres at der ikke tabes yderligere point ved næste undersøgelse. I afsnit 10 A1+2 redegøres for den nærmere proces i arbejdes med at sikre disse faktorer. 2

13 20/01/2014/akr aho input fra lib pih akm B)Punkt særlig opmærksomhed på forberedelse & forventning til praktikken I punkt nummer 69 min uddannelse forbereder mig til min praktikperiode kan der ses en score på 67 på vurderingsindekset, dette er en fremgang på 4 point fra sidste undersøgelse. Det er glædeligt at se scoren er forbedret, og vi forventer at det skyldes det øgede fokus, der har været på at strukturere processen omkring praktik tydeligere pædagogisk og administrativt. Denne proces vil vi arbejde videre med. I punkt 77 jeg har klare forventninger til udbyttet af mine kommende praktikophold ses en score på 74, som er en fremgang på 11 point. Arbejdsgruppens antagelse er, at den drastiske udvikling i de positive vurderinger kan tilskrives det fokus der har været på at styrke området, og strukturen omkring praktik. de to faktorer placeres i prioriteringskortet under observer. Området vurderes til at have en begrænset betydning og lav vurdering for studietilfredsheden. Vi skal derfor følge udviklingen, men ikke nødvendigvis have det som indsatsområde. Arbejdsgruppen vil derfor følge udviklingen på området, og være opmærksomme på om der skal foranstaltes yderligere tiltag. 5. Hvad har fungeret mindre godt? C)Punkt 73 Prioritere inddragelse af erfaringer i praktikken I punkt nummer 73 min uddannelse inddrager mine erfaringer fra praktikken kan der ses en score på 75, om end det er 3 point mere på vurderingsindekset end ved sidste undersøgelse, så er det stadig ikke højt nok, i forhold til at vurderes som vigtigt for de studerendes studieglæde og læringsudbytte. Derfor er det væsentligt at have dette punkt i fokus. Området vurderes ifølge prioriteringskortet til at være prioriteres, da området har stor betydning for studieglæden, og derfor er arbejdsgruppens vurdering, at der skal laves en konkret handlingsplan for, hvorledes de studerendes erfaringer fra praktik kan inddrages mere systematisk og tydeligere i undervisningen på Ankerhus. Yderligere har DSR overfor ledelsen ytret, at de synes at netop dette punkt har deres opmærksomhed i forhold til udvikling. Der er initieret flere tiltag i 2013, allerede inden resultat at TU 2013 var kendt blev der igangsat en praktik og professionsgruppe, hvis primære fokus er kvalitetssikring af praktik. Det vil der blive redegjort yderligere for denne proces i afsnit Mål opnået om et år (relateret til ovenstående): Modul 6 Udarbejde praktikhåndbog til brug for studerende og praktiksted Best practice de studerendes erfaringer overleveres til kommende studerende skal i praktik Udarbejde oversigt over praktiksteder/målgrupper/opgaver/emner de studerende har undervist i Modul 9 & 12 Best practice de studerendes erfaringer overleveres til kommende studerende skal i praktik Temadag om praktik for praktiksteder Implementering af oversigt for modul 6 og one pager fra M9 Generelt for praktik på ernæring og sundhed Dokument til underviserne med guidelines i, hvorledes praktikerfaringer inddrages i undervisningen 7. Bemærkninger til udbudsspecifikke forhold N.A. Uddannelsen udbydes kun et sted. 8. Obligatoriske nøgletal efter fælles definitioner: Redegørelsen for ovenstående resultater er baseret på de kvantitative nøgletal fra TU 2013 per kommissoriets retningslinjer. TU 2013 er suppleret af uddannelsens egne datamaterialer samt kvalitative vurderinger under de punkter, hvor dette materiale har relevans. I punkt 9 opsummeres de supplerende dokumentationsmaterialer fra uddannelsen, som er inddraget i redegørelsen. 9. Egne evalueringer og anden dokumentation: 3

14 20/01/2014/akr aho input fra lib pih akm Sammendrag fra modulevalueringer af modul 6 & 9/12 (link) Kommissoriet for PPG Årshjul med relevante understregninger Tilfredshedsundersøgelsen 2013(TU2013) Dokumenter for hhv. M6 + M9/M12 Bilag vedrørende modul 6 Bilag til Modul 9/12 LFS, SFF, KD Proces for praktik M9 og M12 SFF og LFS Proces for praktik M9 og M12 KD Proces for praktik M6 C) Processer i kvalitetsarbejdet: Status og plan 10. Hvad har fungeret godt? Add A1 ) Modul 6 praktik (AHO) I forhold til punkt 70 og 72 (punkt 71 er sværere at afkode, da det kan være svært at afgøre, hvad faglighed er og om det alene er praktikken eller kombinationen mellem praktik o.a). Der stilles krav til de studerende og praktikstederne om, at de studerende skal gennemføre et undervisnings/formidlingsforløb relateret til ernæring og sundhed (jf. bilag x aho retter til). I det forberedende arbejde med praktikken relateres dette til den tidligere tilegnede viden om og forståelse for de tidligere fag de studerende har haft på de foregående moduler. Af de reviderede praktikevalueringsskemaer (anvendt første gang december 2013 (bilag) aho retter til), som er udfyldt i samarbejde mellem studerende, praktikvejleder på praktiksted og opgavevejleder på Ernærings og sundhedsuddannelsen Ankerhus fremgår det bl.a. hvilke emner de studerende har undervist i. I de interne modulevalueringer kan det endvidere aflæses at de fleste studerende i praktikken juni 2013 (bemærk usædvanligt forløb pga. lockout F2013) oplever at de udvikler færdigheder i og kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning/formidling indenfor området ernæring og sundhed, og at langt de fleste oplever at praktikken har relevans til fremtidig profession (Punkt 17 Relevans i forhold til fremtidig profession) (bør vi skrive præcise procentfordeling? Aho retter til). Mundtligt til praktikevalueringssamtalerne (og skriftligt på praktikevalueringsskemaerne) hører opgavevejlederne ofte, at de studerende for alvor for første gang oplever, at de kan anvende den viden, de tidligere har tilegnet sig. Add A2) Modul 9 og 12 (PIH, AKM og LIB) fjern proces Ifølge TU2013 (punkt 70 72) oplever de studerene at deres praktikophold i høj grad øger deres faglighed og er relevant i forhold til uddannelsen, i følg praktikopholdene sættet deres tidligere fag i perspektiv. Ifølge interne modul evalueringer for praktikken fremgår det ligeledes tydeligt, at de i høj grad oplever, at de i løbet af praktikken opnår kompetence til at indgå i professionens daglige virke og kollegiale samarbejde. De interne modulevalueringer viser desuden at de studerend i høj grad oplever at deres praktik giver mulighed for at afprøve teori i praksis og derigennem at få et større indblik i den kommende profession. Samlet set oplever mindst 96 % 1 af de studerende at praktikken har stor relevans for den fremtidige profession. Dette stemmer god over ens med praktikmodulernes overordnede læringsmål, hvor der lægges vægt på at praktikken giver mulighed for at de studerende skal arbejde med professionsrelevante arbejdsopgaver samt at de studerende får mulighed for at udvikle kompetence til at indgå i professionens daglige virke og kollegiale samarbejde (Jf. modulbeskrivelse). For at fastholde dette fokuseres der i introduktionen og opstarten til praktikken på udformning af individuelle professionsrettede læringsmål. 1 Modul 9: 97%, Modul 12: 96% 4

15 20/01/2014/akr aho input fra lib pih akm Af modul beskrivelserne fremgår det også tydeligt at rigtigt mange studerende oplever at de på deres praktiksteder er blevet inddraget i det kollegiale samarbejde og daglige virke på lige fod med de andre medarbejdere. Vi ønsker at understøtte praktikstederne med at fastholde og udvikle denne tilgang til studerende, dette gøres blandt andet ved information og dialog med praktikstederne. Derfor er der igangsat praktiktemadag målrettet praktikvejlederne. Add B1)Modul 6 (AHO) Ifølge TU2013 bør der observeres nærmere på punkt 69 og 77. Disse punkter fokusere på uddannelsensn andel i forberedelse af de studerende til deres praktikperiode. Dette er et punkt som de studerende oplever som giver de studerende udtryk for at forberedelsen til praktikken kunne være mere konkret iamindregrad I forhold til punkt 69 & 77 Jf. de to dokumenter om forberedelser til den pædagogiske praktik. Det går altså på processen, hvoraf det fremgår, at der er både mundtlig og skriftligt materiale til forberedelserne inden modulstart, men også at det kræver en høj grad af selvstændigt arbejde fra de studerendes side. Det er begrænset hvor meget konkret dokumentation vi har i forhold til at dokumentere kvaliteten af dette punkt i øvrigt. Der er noget, der er kvalitativt. 1) I praktikevalueringsskemaerne (de reviderede 2013) fremgår det, hvordan de studerende i samarbejde med praktikstedet har forberedt sig og i øvrigt anvendt den forberedende praktikuge. 2) Af de elektroniske evalueringsskemaer er der næsten altid kvalitative kommentarer fra de studerende under punkt 1 6, som går på, at det enten opleves som positivt for de studerendes læring, at den første uge af modulet er en forberedende praktik på praktikstedet eller at de studerende IKKE oplever, at de har været forberedt godt nok. I forhold til de studerendes anvendte tidsforbrug på modulet er det ikke til at aflæse, om det er de sidstnævnte, der har brugt mest eller mindst tid pr. uge, der svarer det ene eller det andet. Af de kvalitative svar er det også meget modsatrettet, om de studerende i øvrigt oplever, at modulet forbereder dem til praktikken f.eks. gennem undervisningen eller vejledningsværkstedet. Add B2)Modul 9+12 (PIH, AKM og LIB) Ifølge TU2013 oplever nogle studerende at de ikke er, bliver forberedt tilstrækkeligt til praktikperioden (pkt. 69), ifølge interne modul evalueringerne fremgår det at nogle studerende oplever at de ikke er blevet tilstrækkeligt informere omkring modul krav. Derfor er der i modul beskrivelserne sket en præcisering af krav, formalia og proces (jfr. Modulbeskrivelserne for modul 9 og 12 KD, LFS og SFF). På modulet umiddelbart før praktikmodul introducerer studieretningskoordinator til krav, formalia og proces vedr. praktikken. (Jfr. Proces for modul 9 og 12 LFS og SFF samt Proces for modul 9 og 12 KD). I forbindelse med introduktion introduceres der til læringsmål for praktikken og derigennem også en afklaring af de studerendes forventninger til praktikken. Dette kan imødekomme, at det ikke er alle studerende der har klare forventninger til udbyttet af kommende praktikophold (TU2013. pkt. 77). 11. Hvad har fungeret mindre godt? Add 5 C) I forhold til processen der knytter sig til punkt 73 fra TU 2013, er der igangsat flere tiltag for at styrke praktik på ernæring og sundhed. I starten af 2013 nedsatte ledelsen på Ankerhus Praktik og professionsgruppen (PPG) med henblik på at løfte vidensgrundlaget for arbejdet med praktik. Baggrund for målene med PPG er både eksterne og interne og tager sit udgangspunkt i målsætninger fra Uddannelsesministeriet, UC sektoren og bestyrelsen i UCSJ. Herudover har der været interne drøftelser i Pædagogisk Råd på Ankerhus og interne evalueringer som alle understregede behovet for en styrkelse af praktik. Målene som blev identificeret er: 1) at styrke dimittendernes jobmuligheder og skabe sammenhæng mellem teori og praksis gennem et styrket samarbejde med aftagere, 2) at skabe tværprofessionelle forløb både i den teoretiske, men også i 5

16 20/01/2014/akr aho input fra lib pih akm den praktiske del af uddannelsen 3) at fastholde flere studerende 4)at styrke kvaliteten og kvalitetssikringen af praktik. Netop punkt 4 retter sig mod kvalitetssikring af praktik, og herunder er det blevet diskuteret, hvordan det kan sikres at de studerendes viden fra praksis bruges ind i undervisningen. Nedenunder konkretiseres initiativerne for de forskelige praktikker. Modul 6 (proces punkter til 12) Der arbejdes målrettet på modul 6 jf. de 2 sider om forberedelse mm til den pædagogiske praktik på modul 6 med at yderligere kvalificere praktik. Følgende er i gang sat: a) Der er udarbejdet et dokument i efteråret 2013 med eksempler på best practise undervisning på modul 6 med erfaringer fra tidligere modul 6 studerendes praktikforløb. De studerende på det nuværende modul 4 og modul 6 har og har haft adgang til dokumentet, som inspirationsmateriale til at planlægge undervisningsforløb på modul 6. Det forventes at materialet løbende vil blive videreudviklet. Det første hold, der har haft adgang til dokumentet har endnu ikke evalueret modulet. b) På modul 6 inddrages de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisning, vejledning og opgaveskrivning. Både i perioden mellem den forberedende praktikuge og den pædagogiske praktikuge og efter sidstnævnte. c) Indgår de studerendes praktikerfaringer i undervisningen på senere moduler? Modul 9+12 (PIH, AKM og LIB) Ifølge prioriteringskort for praktik fremgår det at der i højere grad bør fokuseres på at inddrage erfaringer fra praktikken i den efterfølgende undervisning (pkt 73). Fremadrettet gøres dette blandt andet ved at, de studerende i det efterfølgende studieforløb er ansvarlige for at inddrage problemstillinger og erfaringer fra deres tidligere praktikperioder. For at underviserne kan understøtte denne proces skal studieretningskoordinatoren orientere de øvrige undervisere i muligheder for at anvende blandt andet one pager, idekatalog og modul opgaver (Jvf. Proces for modul 9 og 12 LFS og SFF samt Proces for modul 9 og 12 KD) i undervisningen. 12. Processer, som er styrket om et år: [Baseret på evalueringen i de to foregående punkter. Vær ambitiøs men realistisk] Her skriver alle fra arbejdsgruppen processerne ind til de definerede mål 13. Bemærkninger til udbudsspecifikke forhold N.A. Uddannelsen udbydes kun et sted. 6