Forord. Denne rapport indeholder forslag til handleplan, status i Skive Kommune samt artikler og øvrige oplysende materialer om ordblindhed.

Transkript

1 Handleplan for undervisning af ordblinde børn og unge i Skive Kommune 1

2 Indhold Forord... 3 Resumè... 4 En langsigtet og sammenhængende strategi 4 En sammenhængende handlemodel i Skive Kommune. 5 Målrettet videreudvikling af initiativer for ordblinde børn i Skive Kommune... 7 Hvor mange børn taler vi om? 7 Værktøjer til identifikation af børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed. 7 Undervisning af ordblinde elever på den enkelte skole 8 Koordinator for kompenserende it. 8 Ordblindepakken 8 Skive kommunes Læse- og it kompetencecenter. 8 Skive Kommunes mobile kompetencecenter. 8 Anbefalinger til målrettet videreudvikling... 9 Skive kommunes Læse- og it kompetencecenter. 9 Finansiering af anbefalingerne. 10 Uddybende beskrivelser Begrebet ordblind og karakteristik ordblindhed. 11 Kategorisering af ordblindhed. 11 Aktuelle tilbud i Skive Kommune. 13 UU og de ordblinde elever efter folkeskolen 14 Tidlig indsats småbørn. 16 Tidlig indsats i dagtilbud. 16 Tidlig indsats i skolen. 17 Nærhed i opgaveløsning. 17 Skolens almene undervisning. 17 Skolens specialcenter og skolens specialvejleder. 18 Skive Kommunes it-støtte til ordblinde elever Ordblindepakken 19 Koordinator for kompenserende it. 21 Skive kommunes Læse- og it kompetencecenter. 21 Ordblindepakken og undervisning i Kompetencecentre som fremtidens tilbud. 22 Visitation til Kompetencecentret. 23 Samarbejde med forældre 24 Hvem skal undervise de ordblinde elever? 24 Bilag 1. Beskrivelse af konkrete arbejdsmuligheder i den enkelte daginstitution og på den enkelte skole Bilag 2. Læringsmodeller i samklang med de allerede kendte Bilag 3. It i undervisningen af ordblinde elever Bilag 4. Fra industrisamfund til vidensamfund et paradigmeskift Bilag 5. Spørgeskemaundersøgelse på Skive Kommunes folkeskoler Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse 43 Non-ordsstavning 46 En sammenligning mellem Spørgeskemaundersøgelsen og Non-ordsstavning. 46 Bilag 6. Lov om folkeskolen - uddrag Bilag 7. Bekendtgørelse om Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr Bilag 8. Udsagn om ordblinde i undervisningen Bilag 9. Generelt om forebyggende, foregribende og indgribende aktiviteter Bilag 10. Organisering af undervisning for ordblinde Bilag 11. PC-læsning giver adgang. HIT nr. 2 juni Bilag 12. IT-hjælpemidler er godt, men hvad skal mere til? Bilag 13. En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi? Litteraturliste

3 Forord Ordblindeproblematikken i en kommunal sammenhæng er de seneste år blevet aktualiseret i den pædagogiske verden. Baggrunden for dette skal ses i perspektivet af, at vores samfund udvikler sig med hastige skridt bort fra industrisamfundet imod vidensamfundet. Det stiller i høj grad andre krav og forventninger til den enkelte borger om i særlig grad selv at kunne tilegne sig viden og indsigt på specifikke områder. Dette sidste element stiller nye krav til og giver nye muligheder i undervisningen af alle elever, også de ordblinde. Undervisningen vil i højere grad blive baseret på et ændret læringssyn, hvor hver enkelt elev skal have mulighed for at nå bredere ud, dybere ned og højere op. På landsplan taler man om, at 6% af børnene i en årgang kan karakteriseres som børn, der er i risiko for at udvikling ordblindhed, men at dette tal med en tidlig og målrettet indsats kan reduceres. Det har været slående, at mange faggrupper i Skive Kommune prioriterer indsatsen for børn og unge, der er i risiko for at udvikle ordblindhed meget højt og samtidig hver på deres område lægger et stort engagement i det. Handleplanen for undervisning af ordblinde børn og unge i Skive Kommune skal sikre, at ordblinde børn og unge i Skive Kommune får et tilbud, der er baseret på et samarbejde mellem alle involverede parter og med fokus på tidlig indsats og en nærhed i opgaveløsningen. Barnets tidligste sproglige udvikling hænger nøje sammen med dets læse- og skrivemuligheder i folkeskolen og for dets senere muligheder i uddannelses- og arbejdslivet. Denne rapport indeholder forslag til handleplan, status i Skive Kommune samt artikler og øvrige oplysende materialer om ordblindhed. 3

4 Resumè En langsigtet og sammenhængende strategi I stort set alle beskrivelser af ordblindes personlige oplevelser med undervisnings- og uddannelsessystemet er manglen på imødekommenhed og langsigtede strategier markant. Resultatet er hyppig forekomst af mindre selvværd og er det levende billede af en negativ prognose. Den negative spiral er mange gange begyndt i den tidlige barndom. Den nyeste skandinaviske forskning omkring børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed, fortæller entydigt, at man på et meget tidligt tidspunkt kan identificere disse børn, og hvad man bør gøre for at afbøde eller fjerne de negative virkninger. Skive Kommunes Børnepolitik giver den overordnede ramme. Link til Skive Kommunes Sammenhængende Børnepolitik Den langsigtede strategi tager sin begyndelse, når barnet og familien møder sundhedsplejen i Skive Kommune. Herefter samarbejder institutioner og en række fagligt kvalificerede personer om, at skabe den bedst mulige udvikling for det enkelte barn. Småbørnsområdet Dagpleje Vuggestue Daginstitution PPR Talepædagog Psykolog SUND- HEDS- PLEJEN Sundhedsplejerske Skole klasse Skole klasse 10. klasse Læsekonsulent Talepædagog Psykolog Læsekonsulent Talepædagog Psykolog SKOLEN Læse vejleder Special center. Special vejleder Koordinator i kompenserende it i Skive Kommune Ungdomsuddannelse UU 4

5 En sammenhængende handlemodel i Skive Kommune. Tidlig indsats med fokus på barnets sproglige udvikling, nærhed i opgaveløsningen og kvalitet i tilbuddene er nøgleord i handleplanen. I enhver overgang fra et område til et andet skal det sikres, at vigtige informationer om, hvad der er godt og nødvendigt for det enkelte barn, formidles videre. Et ansvar, der påhviler de samarbejdende parter. Trin Hvad Samarbejdende parter. SMÅBØRNSOMRÅDET 1 Samarbejde med forældrene om deres børns udviklingsbehov med de sproglige og førsproglige kompetencer. Guide forældrene i, hvordan de tidligt kan præsentere børnene for bøger og tekst. Sundhedsplejerske. Forældre. DAGPLEJE / VUGGESTUE 2 En forebyggende indsats med sprogudviklende aktiviteter i dagplejen. Jf. Mål for sprog tidlige læsning og skrivning. Dagplejer. Forældre. Dagplejepædagog. Talepædagog. DAGINSTITUTION 3 Den obligatoriske sprogvurdering af alle 3- årige. Foretages i en daginstitution. Der er en aftale mellem daginstitutionerne og PPR s talepædagoger om, at hvis forældre nævner eller beskriver egne problemer med læsning og stavning pga. ordblindhed, orienterer daginstitutionen efter aftale med forældrene talepædagogen, som herefter tager initiativ til et forebyggende samarbejde. Pædagog. Forældre. Talepædagog. Forældre. 4a En forebyggende indsats med sprogudviklende aktiviteter i daginstitutionerne. Talepædagogerne videreudvikler det i gangsatte arbejde med opkvalificering af pædagogerne til arbejdet med sprogstimulerende aktiviteter. Grundlaget for arbejdet er Mål for sprog tidlige læsning og skrivning. Pædagog. Talepædagog. 4b En foregribende indsats. Der udarbejdes en særlig handleplan med sprogudviklende aktiviteter for enkelte børn, men der arbejdes med grupper af børn. Pædagog. Talepædagog. 5

6 4c En indgribende indsats. Barnet deltager i såvel de forebyggende som de foregribende indsatser, men får desuden en individuel støtte i særlige sproggrupper. For børn med store sproglige problemer er der særlige tilbud i småbørnsgrupper for de 3 6 årige. SKOLE Pædagog. Talepædagog. 5 En forebyggende indsats. Klasselærer. Læsevejleder. 6 En foregribende indsats. Klasselærer søger rådgivning i specialcentret. Der tages i samarbejde med skoleleder og forældre stilling til, hvad der skal foretages. Hvis situationen bearbejdes inden for skolens egne rammer aftales, hvad der iværksættes og hvem, der er tovholder. Klasselærer. Specialvejleder (specialcenter). Skoleleder. Forældre. Evt. PPR. 7 Den aftalte handleplan afprøves i en periode på 3 måneder. Hvis der ikke ses den forventede effekt, bør eleven indstilles til PPR til yderligere vurdering. De samarbejdende parter tager stilling til mulige inkluderende og ekskluderende indsatser og der udarbejdes en handleplan med konkrete undervisningsforslag. Klasselærer. Læsevejleder. Specialvejleder (specialcenter). Skoleleder. Forældre. PPR. 8 Når en elev i en normalklasse er diagnosticeret som ordblind af PPR, når ordblindheden er det primære problem, og når det skønnes, at it er det rigtige undervisningsværktøj til eleven, kan det fra 4. klasse udløse en ordblindepakke. Den udarbejdede handleplan suppleres med konkrete undervisningsforslag. Klasselærer samt klassens lærere. Læsevejleder. Specialvejleder (specialcenter). Skoleleder. Læsekonsulent. Koordinator for kompenserende it. Se beskrivelsen af Ordblindepakken. 9 Eleven undervises i klassen, på hold og individuelt. Der etableres korte kursusforløb på skolen. Der arbejdes med specifikke elementer på små hold uden for klassens rammer. Klasselærer samt klassens lærere. Specialvejleder 6

7 Klassens lærere og specialvejleder deltager i særlige kurser om ordblinde elever. Klassens lærere og specialvejleder planlægger og udfører undervisningen med konsultativ bistand fra læsekonsulent og koordinator for kompenserende it har en konsultativ funktion. Alle ordblinde elever tilbydes fra 4. klasse mindst ét ophold i et Kompetencecenter i løbet af deres skoletid. Konsulentbistand: Læsekonsulent. Koordinator for kompenserende it. Uddybende beskrivelse om forebyggende, foregribende og indgribende aktiviteter på side 56. Link til Generel beskrivelse om forebyggende, foregribende og indgribende aktiviteter 1 Målrettet videreudvikling af initiativer for ordblinde børn i Skive Kommune. Hvor mange børn taler vi om? Dansk Videnscenter for Ordblindhed har i en omfattende landsdækkende undersøgelse fastslået, at antallet af ordblinde elever gennemsnitligt udgør 6%. Tallene fra en spørgeskemaundersøgelse i folkeskolerne i Skive Kommune viser nogenlunde samme tal. Hver årgang tæller ca. 500 børn. Med ovennævnte procenttal vil der i hver årgang være ca. 30 børn, der er i risiko for ordblindhed. I dagplejen og vuggestuer vil der være i alt ca. 60 børn. I daginstitutioner i alt ca. 90 børn. I skolerne i alt ca. 300 børn. Værktøjer til identifikation af børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed. Med den obligatoriske Sprogvurdering, der tilbydes i daginstitutionerne og de forebyggende initiativer, der tages, skal børn med risiko for at udvikle ordblindhed være kendte, når de begynder i skolen. Det er en yderligere sikring, at man i børnehaveklasserne anvender DLBprøverne og Non-ordsstavning i 3. klasserne. Non-ordsstavning, udviklet af Dansk Videnscenter for Ordblindhed, skal anvendes i alle 3. klasser i Skive Kommune i august måned. For de elever, der er i risikogruppen for ordblindhed, - organiserer skolens specialcenter i samarbejde med klassens lærere en særlig undervisning. 1 Håndbog om Særlige foranstaltninger på distriktsskolen. Skive Kommune

8 - skal skolen følge op med revurdering i 3. klasse juni måned. Dansk Videnscenter for Ordblindhed har sendt materialet til Non-ordsstavning ud til alle skoler. Link til rapporten, hvor Non-ordsstavning indgår. Håndbog om særlige foranstaltninger på distriktsskolen i Skive Kommune giver overordnet en beskrivelse af de initiativer, der skal tages i skolen. Link til Håndbog om særlige foranstaltninger på distriktsskolen i Skive Kommune Undervisning af ordblinde elever på den enkelte skole På den enkelte skole er udgangspunktet undervisningen i klassen. Den kan suppleres med en særlig ordblindeundervisning, som udformet i et samarbejde mellem PPR, skolens specialcenter og forældrene. Uddybende beskrivelse på side 17. Link til uddybende beskrivelse af undervisning af ordblinde elever på den enkelte skole Koordinator for kompenserende it. I forbindelse med Skive Kommunes projekt om It-støtte til elever med store læse-stavevanskeligheder blev der oprettet en koordinatorfunktion. Den har vist sig så værdifuld, at den fortsætter. Funktionen er rettet mod alle de steder, hvor de ordblinde elever anvender it som undervisningsværktøj. Uddybende beskrivelse af koordinatorfunktionen på side 21. Link til uddybende beskrivelse af koordinatorfunktionen Ordblindepakken Hensigten med Ordblindepakken er, at den skal give ordblinde børn mulighed for at kunne deltage mest muligt i undervisningen på klassen. Uddybende beskrivelse på side 19. Link til uddybende beskrivelse af Ordblindepakken Skive kommunes Læse- og it kompetencecenter. Kompetencecentret er et tilbud til de ordblinde elever, som har brug for et særligt intensivt undervisningstilbud. Det er i dag placeret på Lem Skole. Uddybende beskrivelse på side 21. Link til uddybende beskrivelse af Læse- og it kompetencecentret Skive Kommunes mobile kompetencecenter. Det mobile kompetencecenter indrettes med det nødvendige udstyr, så det få minutter efter, at el-stikket er sat i, er klar til brug. Med et mobilt Kompetencecenter vil fleksibiliteten vil være i højsæde ved, at Det kan flyttes til det sted, hvor det aktuelt er mest brug for den. Det kan indrettes til det aktuelle behov. Særlige undervisere kan knyttes hertil. 8

9 Sikre, at it integreres som et kompenserende hjælpemiddel i den enkelte klasse. Det kan anvendes til lokale kurser for lærere og forældre. Det Mobile Kompetencecenter repræsenteret signalet om, at der er kommet et vigtigt pædagogisk koncept til byen, som kan bringes i et samspil med det, der foregår på skolen. Det vil også betyde, at eleverne får samme tilbud uanset, hvor de bor i kommunen, og de skal ikke transporteres ret langt, hvis de overhovedet skal transporteres. Uddybende beskrivelse på side 22. Link til uddybende beskrivelse af Det Mobile Kompetencecenter. Anbefalinger til målrettet videreudvikling. Handleplanen for undervisning af ordblinde børn og unge i Skive Kommune anbefaler følgende indsatser: Indsats Betydning Forventet iværksættelse. Non-ordsdiktat anvendes i ALLE 3. klasser i Skive Kommune. Læs mere Lærerne i alle 3. klasser får i samarbejde med skolens specialvejleder et billede af om elever i 3. klasse er i risiko for at udvikle ordblindhed. August Ordblindepakken Læs mere Ordblinde elever, som er visiteret af PPR, får et målrettet undervisningstilbud, som sikrer såvel inkluderende som ekskluderende indsatser med den nødvendige støtte til både elev, lærere og forældre. August Koordinator for kompenserende it Læs mere En støttefunktion, som er rettet mod alle de steder, hvor de ordblinde elever anvender it som undervisningsværktøj. Fungeret i Skive Kommune siden Skive kommunes Læse- og it Kompetencecentret er et tilbud til de ord- Fungerer på fjerde år på Lem Skole. 9

10 kompetencecenter. Læse mere blinde elever, som har brug for et særligt intensivt undervisningstilbud. Det Mobile Kompetencecenter Læs mere Fleksibiliteten i indsatsen øges. Indretning justeres efter det aktuelle behov. Særlige undervisere kan knyttes hertil, og gennem princippet om sidemandsoplæring uddannes lokale lærere til at varetage undervisningen. Eleverne får samme tilbud uanset, hvor de bor i kommunen, og transporten af nogle elever reduceres. August 2009 Finansiering af anbefalingerne. Kurser til lærere Kurser til lærere indarbejdes i skolevæsenets uddannelsesplanlægning. Ordblindepakken Anskaffelse af ordblindepakken indgår som en del af skolevæsenets ITanskaffelser. Der vil være en udgift på ca kroner pr. elev. Det vurderes, at der vil være 200 personlige computere i skolevæsenet, når handleplanen er implementeret. Det foreslås at implementeringen foregår over en 4-årig periode. På nuværende tidspunkt er der anskaffet 60 computere. Der anskaffes herefter ca. 35 bærbare computere om året de næste 4 år. Det mobile Kompetencecenter. På nuværende tidspunkt kan en tom vogn anskaffes til ca kroner. Øvrigt udstyr som whiteboard, projektor, borde og stole til 5 elever koster ca kroner. En samlet engangsudgift på kroner, som kan finansieres over tre budgetår fra fællesområdet. 10

11 Uddybende beskrivelser. Begrebet ordblind og karakteristik ordblindhed. Internationalt anvendes begrebet dysleksi. I Danmark ses betegnelsen også, men begrebene ordblind og ordblindhed er det mest anvendte. En generel karakteristik er baseret på definitioner, som er udtrykt i såvel den internationale som den danske forskning: Ordblindhed - er en specifik indlæringsvanskelighed, som er af neurologisk oprindelse. - er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk bearbejdning Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive- og indlæringsmæssige evner. Hyppigt sete følgevirkninger: - Problemer med læseforståelsen. - Nedsat læseerfaring. - Hæmmet vækst i ordforråd og baggrundsviden. Kategorisering af ordblindhed. Opdelingen i de tre kategorier med typiske tegn er et værktøj til groft at identificere ordblindhedens karakter. Kategori Kategori 1: Lettere ordblindhed Tegn Eleverne læser langsomt med brug af få grundlæggende strategier i læseprocessen. Eleverne staver typisk forkert ved - ord, de ikke kender, - ord, som de ikke anvender hyppigt, - lange ord, og - ord med konsonantophobning. Kategori 2: Middelsvær ordblindhed Eleverne har så store læsevanskeligheder, at alderssvarende tekster giver problemer. Selvom de har kendskab til få strategier, har de svært ved at anvende dem uden støtte. Relativt lette tekster læses langsomt med mange fejllæsninger, mange stop og mange regressioner. Eleverne skriver tekster med så mange stavefejl at kun lette ord, som eleverne kender, kan 11

12 forventes stavet korrekt. Kategori 3: Svær ordblindhed Eleverne har så store læsevanskeligheder, at de er ude af stand til at læse alderssvarende tekster. Selv meget lette begyndertekster udgør en næsten uoverstigelig hindring. Der ses ingen eller meget få læse- og stavestrategier. Eleverne kan kun skrive få ord, måske ingen korrekt. Selv eget navn kan give vanskeligheder. Udarbejdet af Læsekonsulent Bodil Skipper Buntzen og Udviklings- og projektkonsulent Finn W. Mosegaard. Skive Kommune Må frit anvendes med angivelse af kilde. For første gang i Skandinavien er det undersøgt, hvilke faktorer, der har betydning for, at ordblinde kan bevare selvværd og ikke bliver ramt af dårlig trivsel og følelsesmæssige bieffekter af ordblindheden. Adjunkt Gunnel Ingesson, Department of Psychology, Lund Universitet har i en årrække forsket i ordblindhed og har i 2007 publiceret sine seneste forskningsresultater 2. De unge ordblinde deler sig i tre markante grupper: 1. De ubekymrede. De har et særligt talent eller en stærk interesse, og familien i øvrigt ikke har store skolemæssige ambitioner på den unges vegne. 2. De opgivende. De har dårlige kammeratskabsrelationer og ringe opbakning fra forældrene. 3. Fighterne. De har den største selvtillid. De er i stand til at isolere deres ordblindhed til en lille del af selvet. Eksterne positive faktorer er gode relationer til familie og venner, en mor, der tror på sit barns chance for at blive til noget, og/eller et talent for fx sport eller musik. Hertil kommer, at fighternes personlige stædighed. Gunnel Ingessons forskning viser, at man ikke kun skal se ordblindhed ud fra en læse- og skrivefaglig synsvinkel, men i et større perspektiv og medtænke disse, når man beslutter, hvilken støtte og undervisningsform, der vil være den mest hensigtsmæssig for barnet. Forskningsrapporten kan downloades fra dette link. 2 Growing up with Dyslexia: Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. Lund University

13 Aktuelle tilbud i Skive Kommune. I de gamle kommuner, som nu er Skive Kommune, var der taget en række initiativer. På småbørnsområdet 0 3 årige har der været tilbudt en række førsproglige og sproglige aktiviteter. På småbørnsområdet 3 6 årige har daginstitutionerne arbejdet med sprogstimulerende aktiviteter og i samarbejde med PPR s tale-hørepædagoger taget særlige initiativer. For børn med store sproglige problemer har der været særlige tilbud om småbørnsgrupper for de 3 6 årige. På undervisningsområdet har de ordblinde elever fået en særlig støtte, fordi de har været en del af gruppen af elever med store læse- og stavevanskeligheder, men mange af dem har ikke fået en målrettet ordblindeundervisning. Der har ikke tidligere været effektive værktøjer til at kunne fastslå om, der var tale om ordblindhed eller ikke. Indsatsen på den enkelte skole spreder sig over hele spektret af inkluderende og ekskluderende indsatser og knyttet til den enkelte skoles syn, kultur og traditioner. Se resultater fra spørgeskemaundersøgelse i april 2007 på side 41. Link til spørgeskemaundersøgelsen. I gl. Skive Kommune er der frem til visiteret 43 bærbare computere ud til enkeltelever. En stor del af dem er i dag karakteriseret som ordblinde. I gl. Spøttrup Kommune er der frem til visiteret 56 stationære computere, de fleste med skanner, ud til enkeltelever. En stor del af dem er i dag karakteriseret som ordblinde. Omkring 30 af computerne er fire år gamle eller ældre og således computere, som It-afdelingen jf. It-strategi for Folkeskolerne i Skive Kommune ikke servicerer. Flere computere bryder ned, og flere anvendes ikke til det oprindelige formål. I gl. Sallingsund og Sundsøre kommune er der indkøbt flere it-rygsække og computere til samme elevgruppe. Det nøjagtige antal er ikke kendt. Der er efter visiteret 20 bærbare computere til enkeltelever. Der er adgang til at bruge kompenserende programmer på alle kommunens computere. Der er således et godt grundlag at bygge på, men også hensigtsmæssigt at videreudbygge det med en fælleskommunal målrettet indsats, der specifikt indeholder det, som den ordblinde elev har brug for. Der er 2004 oprettet et særligt tilbud for ordblinde elever i gl. Spøttrup Kommune. Et Kompetencecenter for læsning og it, som er placeret på Lem Skole. Kompetencecentret er videreført og er nu et tilbud til elever i Skive Kommune. I perioden har udviklingsprojektet It-støtte til elever med store læse-stavevanskeligheder i Skive Kommune været med til at sætte en ny dagsorden. 13

14 Erfaringer fra de to projekter danner sammen baggrund for de anbefalede indsatser. UU og de ordblinde elever efter folkeskolen UU i Skive Kommune har forsøgt at finde oplysninger om, hvor tidligere elever, der i deres tid i folkeskolen var karakteriseret som elever med store læse-staveproblemer, befinder sig. I uddannelse, i arbejde eller ingen af delene. 39 unge fordeler sig således: I arbejde 3 I uddannelse 27 Ingen af delene 1 Ukendt 8 I gruppen Uddannelse tæller faglige uddannelser inden for håndværk og landbrug de fleste. UU er i samarbejde med uddannelsesinstitutioner opmærksom på, at sikre de ordblinde unge den bedst mulige støtte. Tre uddannelsesinstitutioner har beskrevet de særlige initiativer, de har mulighed for at tage: Teknisk Skole i Skive. På ungdomsuddannelserne arbejder vi efter bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand. Vi kan efter ansøgning få SPS til elever, der som følge af et fysisk eller psykisk handicap eller tilsvarende svære vanskeligheder har behov for SPS bistand for at gennemføre uddannelsen. SPS kan ydes til en eller flere af følgende former: Hjælpemidler og instruktion heraf. Personlig assistance og sekretærhjælp Særlig udformede undervisningsmaterialer. Støttetimer med henblik på kompensation af handicap eller tilsvarende svære vanskeligheder. Udover ovenstående tilbyder vi forskellige former for lektiehjælp. Generelt klarer de sig, især på vore EUD-uddannelser, hvis den rigtige læreplads findes, underforstået en mester der er parat til at gå ind på de betingelser. Handelsskolen i Skive. Lige så snart vi får mistanke om, at en elev er ordblind, får vi dem testet. Hvis eleven viser sig at være ordblind, får han eller hun mulighed for at få stillet en computer fra SU-styrelsen til rådighed med specielle programmer, som skal hjælpe eleverne med at læse tekster højt og at stave. Det er vores erfaringer, at eleverne ikke kan finde ud af / ikke gider at anvende computerne. Eleverne kommer på kurser i at bruge computerne, men det er slet ikke nok. Vi føler, at det vil være langt bedre, hvis eleverne fik adgang til computere med de pågældende programmer på et tidligere tidspunkt i deres skolegang, så de ikke skal bruge alle deres ressourcer og tid på at 14

15 lære det, når de starter på en ungdomsuddannelse. De skal være langt mere selvhjulpne. Vi er fra skolens side meget indstillet på at tilrettelægge undervisningen ud fra forskellige pædagogiske synsvinkler (fx vil vi arbejde med Gardners: De mange intelligenser). Gradvist forsøger vi at finde nye metoder, så det ikke altid handler om at læse og skrive en helt masse. Men vi er ikke en ordblindeskole eller specialskole, og lærerne er ikke uddannet til at hjælpe denne elevgruppe. Ofte vil det heller ikke hjælpe at sætte eleverne i hgi, for problemet vil jo blot gentage sig, når de starter i en ordinær hg-klasse med 27 elever, for der er ikke tid til en-til-en undervisning. Vi kan i visse tilfælde hjælpe eleverne med at komme i mesterlærer, hvorved de får mulighed for at tage grundforløbet forskudt, så en stor del af undervisningen foregår i virksomheden, men eleven skal efterfølgende klare hovedforløbet incl. skoleperioder og afsluttende fagprøve på niveau med alle andre. Vi oplever jo, at mange af de ordblinde elever klarer sig fint i praksis, og at de sagtens kan begå sig i en butik mv. VUC i Skive. VUC varetager HF, AVU, FVU og ordblindeundervisning. Ordblinde kursister på alle niveauer bliver tilbudt testning og ordblindeundervisning, hvis de ønsker det. VUC tilbyder rådgivning og vejledning til voksne med læse-, stave- og eller/skrivevanskeligheder. Vi kan rådgive og vejlede om undervisningstilbud og teknologiske hjælpemidler For at kunne deltage i ordblindeundervisningen på VUC skal kursisten gennemgå en læse- og stavetest. Ordblindeundervisningen tilrettelægges ud fra kursistens ønsker og forudsætninger. Den foregår på små hold med maks. 6 deltagere. Kursisten kan lære at bruge it-programmer til læsning og stavning, og kursisten har mulighed for at få installeret skrivestøtteprogrammer på deres egne computere, mens de følger undervisningen. Desværre er det hos nogle kursister stadig et tabuemne, og derfor er der nogle, der forsøger at skjule deres handicap og først sent i forløbet bliver hjulpet. Hvordan finder vi ud af, om kursisten er ordblind? Kursisten kan muligvis være ordblind hvis vedkommende læser langsomt har svært ved at overskue en tekst læser nogle ord forkert har svært ved at stave har svært ved at skrive en tekst, der hænger sammen bytter om på bogstaver, når vedkommende læser og skriver 15

16 Ordblinde kursister, der følger HF-undervisning, kan søge SPS-støtte i form af IT-rygsæk eller andre hjælpemidler. Kursister på Almen voksenuddannelse har pt. desværre ikke mulighed for SPS-støtte, men kan søge om forlænget tid til eksamen. Det kan være en lang proces, at få ordblinde til at acceptere, at de skal kompenseres i form af IT-hjælpemidler, men det er ofte nødvendigt, hvis de vil gennemføre en uddannelse. Tidlig indsats småbørn. Skive Kommunes sundhedspleje følger og støtter barnets sproglige udvikling fra fødslen og så længe, man er på banen. Hos de fleste frem til barnets ottende måned, men endnu længere ved behov. Behov kunne være ordblindhed hos forældrene. Hvis det udnævnes som fokusområde, følger og støtter sundhedsplejersken udviklingen af det talte sprog og vejleder forældrene om lege med sprog, om at læse bøger for deres børn, om at bruge af biblioteket og lignende. Samtalen med forældrene om deres børn og deres børns udviklingsbehov er et af de redskaber, vi bruger allermest i vores daglige arbejde. Marte Meo, som praktiseres af flere, er et fantastisk redskab til at udnytte og udvikle de sproglige og førsproglige kompetencer hos barnet, og styrke forældrenes evner til udviklingsstøttende samspil med børnene. Tidlig indsats i dagtilbud. Tidlig indsats karakteriseres ved, At dagplejere i samarbejde med dagplejepædagoger og tale-hørepædagoger iværksætter forebyggende sprogudviklende aktiviteter. Rammerne for arbejdet med de 0 3 årige er beskrevet i Mål for sprog tidlig læsning og skrivning. At der senest ved den obligatoriske sprogvurdering af 3-årige børn skal være særlig opmærksomhed på børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed. Mål for sprog tidlig læsning og skrivning giver rammerne for de sproglige aktiviteter med de 3 6 årige i al almindelighed og lægger med et samarbejde med PPR s tale-hørepædagoger op til at sikre, at børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed, får særligt tilrettelagte sprogstimulerende aktiviteter i dagtilbuddets hverdag. Konkrete arbejdsmuligheder på side 25. Link til konkrete arbejdsmuligheder. En Idebank med ideer til sprogstimulerende aktiviteter er under løbende udvikling. Link til idebank. Link til Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Artikel om tidlig indsats. 16

17 Tidlig indsats i skolen. Det udarbejdede oplæg vedrørende overgangen fra børnehave til skole skal sikre, at alle nødvendige informationer om et barn og dets udvikling formidles til skolen. I børnehaveklassen vurderes børnene med DLB-prøven (Dansk Lyd- og Bogstavkendskab i børnehaveklassen) - et materiale, der tidligt i børnehaveklassen kunne være med til at afdække det enkelte barns udvikling inden for nogle delområder af sproget. Materialet er også omtalt i Dansk Videnscenter for Ordblindheds artikel om tidlig indsats. Se foregående link. Både de oplysninger, skolen får fra børnehaven og skolens egne iagttagelser er baggrund for den særlige læse- og skrivestøtte, der iværksættes i indskolingen. Konkrete arbejdsmuligheder på side 26. Link til konkrete arbejdsmuligheder. Nærhed i opgaveløsning. Uanset om det drejer sig om opgaveløsning i dagtilbud eller i skole skal man tilstræbe, at det foregår i barnets nærmiljø. Man må derfor arbejde på, at kvalificere det pædagogiske personale til i samarbejde med eksterne specialister, typisk fra PPR, at kunne varetage det nødvendige arbejde. Kun, hvis der er særlige begrundelser herfor, kan opgaveløsningen periodisk eller permanent flyttes fra barnets nærmiljø. Skolens almene undervisning. Erfaringerne viser, at en effektiv undervisning af den ordblinde elev skal tænkes bredt. Den optimale model indeholder tre centrale områder. 1) En generel klasserumsundervisning, som vil omfatte langt den største del af undervisningstiden. Eleven vil deltage i de fag, som hører til det pågældende klassetrin. Her er det afgørende, at den enkelte lærer har en viden om, hvad ordblindhed er, og hvilke pædagogiske konsekvenser det får. Eleven vil i de fleste tilfælde have en computer til rådighed, og det er afgørende, at den enkelte lærer anvender de pædagogiske processer, der er knyttet hertil og hvilke særlige hensyn, der bør tages. Specialvejlederen udarbejder sammen med klassens lærere handleplaner og er ansvarlig for, at de føres ud i livet. Inden en inkluderende proces sættes i gang og undervejs i forløbet aftales orienteringsmøder og kurser for de berørte lærere. Læsekonsulenten og koordinator for kompenserende it samarbejder med skolens specialvejleder om disse orienteringsmøder og kurser. 2) En undervisning i små grupper (holdundervisning), som varetages af en af klassens lærere sammen med specialvejlederen eller af specialvejlederen alene. 3) En individuel undervisning, som varetages af specialvejlederen eller en lærer med særlig viden om undervisning af ordblinde elever. Her arbejdes med specifikke træningsområder. 17

18 Skolens specialcenter og specialvejleder er lokalt de vigtigste elementer i udarbejdelse af en optimal undervisning for den ordblinde elev. Uddybende beskrivelse af Organisering af undervisningen på side 57. Link til uddybende beskrivelse af Organisering af undervisningen. Beskrivelse af konkrete undervisningsmuligheder på side 26. Link til Beskrivelse af arbejdsmuligheder på den enkelte skole. Skolens specialcenter og skolens specialvejleder. På alle skoler i Skive Kommune etableres senest i august 2008 et specialcenter, som har til opgave at virke konsultativt i forhold til de enkelte lærere/ lærerteams, dels at tilrettelægge og gennemføre specialpædagogisk bistand. Den generelle tekst om Specialcentrets rolle findes i Håndbog om særlige foranstaltninger på distriktsskolen i Skive Kommune. Link til håndbogen. Denne tekst beskriver specialcentrets rolle i forhold til undervisningen af elever i risiko for ordblindhed. Specialcentret er skolens specialpædagogiske forum eller team, som skal sikre At de ordblinde elever får et sammenhængende inkluderende undervisningstilbud. At undervisningen foregår med udgangspunkt i barnets nærmeste miljø. At undervisningen planlægges i samarbejde med den øvrige del af skolen således, at der til stadighed arbejdes med at øge den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning og dermed begrænse udskillelsen af elever begrundet i deres særlige behov og forudsætninger. At undervisningen tilpasses den almindelige undervisning, så den rummer udfordringer og opgaver, der svarer til elevernes forskellige behov og forudsætninger. Udvikling af rummelighed på alle niveauer i folkeskolen og medvirke til at skabe og udvikle sammenhængen mellem specialpædagogisk bistand og den almindelige undervisning. Udvikling af skolens samlede pædagogiske indsats for ordblinde elever, bl.a. udvikling af undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde, ressourcesyn m.v. At de ordblinde elevers undervisningstilbud revurderes én gange årligt. 18

19 Specialvejlederen er faglig ansvarlig for skolens specialcenter både i forhold til den specialpædagogiske bistand til ordblinde elever, samt det konsultative samarbejde mellem skole, hjem og PPR. Specialvejlederen skal i forhold til den ordblinde elev Være elevens ambassadør i hele skoleforløbet. Sikre, at de nødvendige oplysninger formidles til de rigtige personer ved overgang fra et område til et andet indenfor folkeskolens ramme. Sikre, at de nødvendige oplysninger formidles til de rigtige personer og at eleven får den nødvendige støtte ved overgang til en uddannelse. I Skive Kommune i samarbejde med PPR og UU. Sikre at eleven får den rigtige undervisning såvel indenfor som udenfor klassens undervisning. Rådgive klassens lærere om, hvad man skal være opmærksom på i en inkluderende undervisning i de forskellige fag. Sikre, at det tekniske udstyr (computer), der er stillet til rådighed, anvendes i den almene undervisning og give ideer til muligheder. Sikre, at der etableres et samarbejde med koordinatoren for kompenserende it. Sikre at barnet tilknyttes skolens lektielæsningscafe, og at der gives den rigtige hjælp. Evt. af specialvejlederen selv. Forældre er såvel i Folkeskoleloven som i Bekendtgørelse 1373 beskrevet som en central samarbejdspartner. I undervisningen af ordblinde elever er forældrene en afgørende samarbejdspartner. Der er behov for en særlig støtte og opbakning til arbejdet i skolen, og der kræves særlig fokus på de aktiviteter, som forældrene kan sætte i gang hjemme. Se en detaljeret beskrivelse på side 24 eller klik på dette link. Skive Kommunes it-støtte til ordblinde elever. Ordblindepakken Hensigten med Ordblindepakken er, at den skal give ordblinde børn mulighed for at kunne deltage mest muligt i undervisningen på klassen. Ordblindepakken er udviklet til ordblinde elever i normalklasser fra 4. klasse, som har ordblindhed, som det primære problem og af PPR vurderet til at profitere af at få en personlig computer stillet til rådighed. Når en elev, som opfylder ovenstående kriterier, er diagnosticeret som ordblind, vil det udløse en ordblindepakke. 19

20 Elementer i ordblindepakken En computer med relevante programmer(*). Supplerende tilbehør kan være headset, USB-skanner, USBlagermedie, USB-skannerpen, ekstra batteri, Combi DVD drev, webcam, tegneplade. Udvidet med "Fald på gulvet garanti". Fremtiden giver måske nye muligheder, som kan medtænkes. Ansvarlig for iværksættelse Læsekonsulent. Financiering Skoleafdelingen Pædagogisk rådgivning om undervisningsmuligheder indenfor og udenfor klassen. Læsekonsulent. PPR. Kursus for de berørte lærere. Kurset skal indeholde elementer som: - Hvad er ordblindhed og hvad er de pædagogiske konsekvenser? - Computeren som et rummelighedsskabende værktøj. - Kursus i de relevante programmer (*). - Tilrettelægning af undervisning for den ordblinde (særlig opmærksomhed, særlige behov, etc.). Skoleafdelingens udviklingskonsulent. Skoleafdelingen og/eller den enkelte skole. Specialvejlederen og læreren udarbejder særlige undervisningsstrategier, som er målrettet den enkelte elev, orientere kolleger og igangsætte processen. Skolen Den enkelte skole. Etablering af det rigtige forældresamarbejde med rådgivning og evt. et forældre- Specialvejleder. Klasse- og faglærere. Den enkelte skole. 20

21 kursus. Koordinator for kompenserende it. Læsekonsulent. Skoleafdelingen med konsulenternes tid. (*) De fleste relevante programmer er de programmer, der anvendes i den almene undervisning og indgår derfor i implementeringen af den programflade, der er nævnt i IT strategi for folkeskolerne i Skive Kommune Koordinator for kompenserende it. En støttefunktion, som er rettet mod alle de steder, hvor de ordblinde elever anvender it som undervisningsværktøj. Koordinatoren Etablerer et webbaseret netværk, hvor elever, forældre og lærere til enhver tid kan hente hjælp og støtte til læringssituationer både i og udenfor undervisningstiden. Udvikler i samarbejde med specialvejlederne og PPR nye læringsformer og undervisningsforløb med it til såvel inkluderende som ekskluderende situationer og sikrer, at it integreres, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Koordinerer de beskrevne it-relaterede funktioner og ideer til aktiviteter for hele Skive Kommune. Arbejde på at implementere de i IT strategi for Folkeskolerne i Skive Kommune beskrevne anbefalinger til ordblinde elever. Link til IT-strategi. Etablerer sammen med skolernes specialvejledere og andre relevante partnere et nyt netværk med et webbaseret læringstilbud rettet mod ordblinde elever og deres forældre. Skive kommunes Læse- og it kompetencecenter. Kompetencecentret er et tilbud til de ordblinde elever, som har brug for et særligt intensivt undervisningstilbud. Formålet med dette tilbud er At give ordblinde elever intensive kurser. At udvikle og formidle nye strategier til undervisningen af ordblinde elever. At finde elevens optimale læse- og læringsstrategier. At udarbejde særlige handleplaner for den enkelte elevs undervisning på hjemskolen. At eleven lærer at anvende computeren både som et kompenserende - og som et kreativt værktøj. At orientere lærere på hjemskolen om, hvad eleven kan og hvordan det skal indgå i det daglige arbejde på hjemskolen. At orientere forældrene om elevens muligheder og om, hvordan de hjemme kan støtte eleven i det daglige arbejde. At Kompetencecentret videreudvikler en ekspertise og ny viden omkring læsning og skrivning med ordblinde elever. De opsamlede erfaringer og pædagogiske handlingsmuligheder beskrives og formidles til andre skoler. Underviserne på Kompetencecentret samarbejder med koordinator for kompenserende it om at udvikle nye webbaserede læringsmodeller, som elever og forældre kan anvende hjemme. 21

22 Ordblindepakken og undervisning i Kompetencecentre som fremtidens tilbud. Undervisningen af ordblinde elever forventes at være en vedblivende indsats. På baggrund af de særdeles gode erfaringer med Skive Kommunes projekt om It-støtte til elever med store læse-stavevanskeligheder og med undervisningen i Kompetencecentret vil den fremtidige udvikling blive baseret på samspillet mellem Ordblindepakken og Kompetencecenter-tænkningen. Det beskrevne samarbejde mellem skolernes specialvejledere og kommunens konsulenter og koordinatorer vil være vigtig, men vil formodentlig ændre karakter. Modellen med lokalområder kan tænkes ind i en fleksibel løsning i valget af den måde, Kompetencecentre skal struktureres på. Faste centre har sine fordele, men vil betyde, at langt de fleste elever skal flyttes og det vil være forbundet med store transportomkostninger. Skive Kommunes børnepolitik, Bekendtgørelse 1373, den tekniske udvikling og de tendenser, der ses vedrørende organisering af den fremtidige undervisning vil betyde forandringer i den måde, man giver den særlige støtte til de ordblinde elever på. Som et alternativ til flere faste Kompetencecentre foreslås en mere fleksibel løsning ved at supplere med et mobilt kompetencecenter, som flytter hen til eleverne. Det mobile Kompetencecenter indrettes med det nødvendige udstyr, så det få minutter efter, at el-stikket er sat i, er klar til brug. Med et mobilt Kompetencecenter vil fleksibiliteten vil være i højsæde ved, at Det kan flyttes til det sted, hvor det aktuelt er mest brug for den. Det kan indrettes til det aktuelle behov. Særlige undervisere kan knyttes hertil, eller lokale lærere kan varetage undervisningen. Det kan anvendes til lokale kurser for lærere og forældre. Det mobile Kompetencecenter repræsenteret signalet om, at der er kommet et vigtigt pædagogisk koncept til byen, som kan bringes i et samspil med det, der foregår på skolen. Det vil også betyde, at eleverne får samme tilbud uanset, hvor de bor i kommunen, og de skal ikke transporteres ret langt, hvis de overhovedet skal transporteres. Billedet viser én blandt mange modeller og udgaver. 22

23 Funktioner, der knyttet til Det mobile Kompetencecenter Aftale om, hvor Det mobile Kompetencecenter skal placeres. Ansvarlig for funktionen Læsekonsulenterne i samarbejde med Skoleafdelingen. Koordinering af placering og flytning. Koordinator for kompenserende it. Praktiske aftaler med modtagerskolen. Flytning af Det mobile Kompetencecenter. Teknisk afdeling. Klargøring og opdatering af it-udstyr. It-afdelingen. Klargøring af udstyr til undervisning og evt. vejledning. Koordinator for kompenserende it. Den aktuelle underviser. Pædagogisk rådgivning om undervisningsmuligheder i - og udenfor Det mobile Kompetencecenter. Læsekonsulenterne. Pædagogisk it-konsulent. Kursus for de berørte lærere. Skoleafdelingens udviklingskonsulent. Kursus for forældre. Koordinator for kompenserende it. Den aktuelle underviser. Læsekonsulenterne. Visitation til Kompetencecentret. Kun elever, der er i forvejen er indstillet til og kendt af PPR kan af læsekonsulenterne visiteres til et ophold i Kompetencecentret. Ønske om visitation af elever til Kompetencecentret skal være PPR i hænde senest 1. marts i det år, eleven ønskes optaget. Elever vil kun blive optaget på kompetencecentret, hvis elevens lærere, skoleleder og forældre skriver under på, - at man vil deltage i kompetencecenterets møder og kurser, 23

24 - at elevens lærere er parate til at inddrage it-kompensation og tilhørende læringsstrategier i deres undervisning efter opholdet i kompetencecenteret. Vedrørende indstilling til PPR henvises til indstillingsproceduren i Håndbog om særlige foranstaltninger på distriktsskolen i Skive Kommune. Link til håndbogen. Samarbejde med forældre Der skal udtrykkes klare forventninger til elevens arbejde og forældrenes medarbejde. Der må aldrig skabes tvivl om, at skolen skal være skole. Den skal påtage sig ansvaret for elevernes læring og ikke skyde det over på forældrene. Erfaringerne viser, at gode relationer og gensidig respekt mellem de professionelle og forældrene rydder mange sten af vejen. Det handler om at lytte til de bekymrede forældre, så der kan iværksættes en tidlig indsats. Problemerne går ikke bare over af sig selv. Forældrene til børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed, er typisk forældre, der kender til ordblindhed. Hvem skal undervise de ordblinde elever? Lærere, der underviser ordblinde elever i den almene undervisning, skal vide noget om læsning og læseudvikling og om de særlige forhold, der er ved undervisningen af ordblinde elever, arbejde ud fra en anerkendende tilgang og have stor relationskompetence. Skolens specialcenter afgør i samarbejde med PPR, hvilke initiativer, der skal tages. De lærere, der underviser de ordblinde elever bør være i besiddelse af en specialviden omkring læseudvikling, læseprocesser, ordblindhed og om, hvordan it kan anvendes som et kompenserende værktøj i den almene undervisning. Læsevejlederne vejleder kolleger (alle faglærere) om læseundervisning og læsestrategier. It-vejlederen vejleder kolleger om anvendelsen af it i den almene undervisning. Skolens specialcenter supplerer læsevejlederen med specialpædagogiske vinkler og konkrete ideer til undervisningen af den ordblinde elev i den almene undervisning. Specialvejlederen samarbejder med klassens lærere om udvikling af modeller til holdundervisning og varetager den individuelle undervisning. Læsekonsulenterne og koordinator for kompenserende it etablerer en netværksgruppe af lærere med en særlig viden og interesse omkring Ordblindhed. Pædagogiske muligheder i undervisningen af ordblinde elever i den almene undervisning. Integration af it i den almene undervisning med særlig fokus på, hvad der er nødvendigt i undervisningen af de ordblinde elever. Pædagogisk udvikling af ordblindeundervisningen. 24

25 Bilag 1. Beskrivelse af konkrete arbejdsmuligheder i den enkelte daginstitution og på den enkelte skole. De nævnte arbejdsmuligheder er ikke et færdigbearbejdet materiale. Det skal betragtes som det første oplæg, der i et samarbejde mellem PPR, daginstitutionernes pædagoger og skolernes vejledere, lærere og pædagoger skal videreudvikles og bearbejdes i netværk til et dynamisk læringsværktøj, som placeres tilgængelig i en elektronisk idebank. Daginstitutionsområdet (3 6 årige) Kendetegn Hvordan følger vi barnets sproglige udvikling? Indsats Beskrivelse af pædagogiske muligheder Ordblindhed i familien. Barnet har vanskeligheder med sprogforståelsen. Barnet har et begrænset ordforråd. Barnet har forsinket taleudvikling. Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger. Barnet har vanskeligheder med korrekt rækkefølge i sætninger f.eks. omvendt ordstilling. Barnets har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst). Barnet har vanske- Obligatoriske sprogvurdering af 3-årige. TRAS. Barnets interesse for skriblerier, legeskrivning og skrive / genkende eget navn. Den forebyggende indsats Den foregribende indsats Generel sprogstimulering med udgangspunkt i børnenes hverdag. Sansemotoriske aktiviteter inddrages. Sproggrupper i børnehaverne. Arbejde med udtalen. Leg med sproglyde ( f.eks. Hit med lyden). Leg med rim, remser og rytmer. Brug af mange sanser. 25

26 ligheder med hurtigt at benævne ord. Barnet har vanskeligheder med korrekt brug af de personlige stedord. Barnet har vanskeligheder med at huske sangtekster, at rime og remser og følge længere beskeder. Barnet viser ringe interesse for bogstaver og leg med lyd (f.eks. i eget navn eller i bøger). Den indgribende indsats Udarbejdelse af handleplan for enkelte barn. Målrettet indsats i forhold til barnets specifikke vanskeligheder jf. Kendetegn. Tæt forældresamarbejde. Evt. udsættelse af skolestart. Link til idebank med sprogstimulerende aktiviteter Børnehaveklassen Kendetegn Hvordan følger vi elevens læse- og staveudvikling? Indsats Beskrivelse af pædagogiske muligheder Ordblindhed i familien. Vanskeligheder med talesproget. IL-basis prøven. LUS. DLB. Den forebyggende indsats Der skal arbejdes med sprogstimulering, som er målrettet læsning og skrivning. Bogstaverne og deres lyde introduceres systematisk og klart. Forsinket taleudvikling. Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger. Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst). Barnets legeskrivning/ børnestavning. Der skal arbejdes med legeskrivning / børnestavning. Skriveunderlag med alfabetet + billeder til alle børn. Arbejde med- og nem tilgang til computere i klasseværelset med adgang til HVAL.DK, programmet CDOrd5 og andre relevante programmer. Højtlæsning for børn og samtale om indholdet: Dialogisk oplæsning. F.eks. 26

27 Barnet har vanskeligheder ved hurtigt at benævne ord. Big books. Samarbejdet mellem læseundervisning og bibliotek bør udnyttes yderligere. Vanskeligheder med at huske sangtekster, at rime og remse og følge længere beskeder. Den foregribende indsats Nøje overvejet progression i bogstaverne og deres lyde. Brug af bogstav- og lydhuset. Barnet viser ringe interesse for bogstaver (f.eks. i eget navn) eller bøger. Vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal. Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord (f.eks. at finde ud af, hvordan ordet "lur" vil lyde, hvis man fjerner det første bogstav "l"). Vanskeligheder med at huske ord. Vanskeligheder med at rime. Den indgribende indsats Brug af materiale, som tager særligt hensyn til denne gruppe. Fx På vej til den første læsning, Alinea. Brug af mange sanser, f.eks. I fonemernes verden (håndfonemer). Huskehistorier til hvert bogstav. Legeskrivning og børnestavning. Arbejde med- og nem tilgang til computere i klasseværelset med adgang til til HVAL.DK, programmet CDOrd5 og andre relevante programmer. Børnestavning på computeren. Grundig repetition af bogstaverne og deres lyde tæt på en voksen. Sproglig opmærksomhed med særlig fokus på bogstaverne og deres lyde. Legeskrivning / børnestavning. Bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed (hvad starter fisk med?) er i børnehaveklassen de vigtigste indikatorer for børn i risiko for ordblindhed Skrivning på computer. Arbejde med HVAL.DK, programmet CDOrd5 og andre relevante programmer. Den voksnes dialogiske oplæsning. Tæt samarbejde med talepædagogen. 1. klasse Kendetegn Hvordan følger vi elevens læse- og staveudvikling? Indsats Beskrivelse af pædagogiske muligheder Vanskeligheder med LUS Den fore- Målrettet og tydelig læseundervisning 27