Retningslinjer for Civilsamfundspuljen. Februar Version 1.1

Transkript

1 Retningslinjer for Civilsamfundspuljen Februar 2017 Version 1.1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til Civilsamfundspuljen... 2 Baggrund for Civilsamfundspuljen... 2 Om Civilsamfundspuljen... 3 Forstå begreberne i Civilsamfundspuljen... 3 Krav til ansøgere og ansøgninger... 6 Krav til den ansøgende danske organisation... 6 Krav til partnere og aktører i udviklingslande... 7 Til hvilke lande kan der søges?... 8 Om Samfinansiering... 8 Hvilken type støtte kan der søges om?... 8 Hvordan søger man?... 9 Hvordan vurderes ansøgninger?... 9 Når pengene er bevilget MEDBORGERINDSATSER Vurderingskriterier UDVIKLINGSINDSATSER Vurderingskriterier SAMFINANSIERING Støtte til samfinansiering Vurderingskriterier for Støtte til samfinansiering Støtte til ansøgningsproces Vurderingskriterier for Støtte til ansøgningsproces KAPACITETSANALYSER Vurderingskriterier Retningslinjerne for Civilsamfundspuljen 2017 erstatter Retningslinjer for Civilsamfundspuljen Tjek altid cisu.dk for den nyeste og opdaterede information om puljen, inden I skriver ansøgningen. Forsidefoto: Drengene fra LittleBigHelps hjem i Kolkata i Indien morer sig med en fodboldkamp. Alle drenge er tidligere gadebørn eller på anden måde sårbare. På drengehjemmet kan de få en ny begyndelse med beskyttelse, medicin, ernærende kost, uddannelse, råd og vejledning. De får hjælp til at blive indskrevet i den lokale skole og få struktureret deres hverdag med sport, tegning, meditation, leg og andre fritidsaktiviteter med det formål at styrke dem mentalt, fysisk og socialt. Billedet blev kåret som vinder i kategorien Folk i bevægelse i fotokonkurrencen på CISUs generalforsamling i Organisation: LittleBigHelp / Fotograf: 1

3 Introduktion til Civilsamfundspuljen Civilsamfundspuljen er en selvstændig støtteordning, der forvaltes af CISU som en del af en partnerskabsaftale imellem Udenrigsministeriet og CISU. Civilsamfundspuljen er finansieret af Udenrigsministeriet, som fastlægger de overordnede rammer for støtten, baseret på Folketingets vedtagelser om det danske udviklingssamarbejde. Civilsamfundspuljens størrelse fastlægges hvert år i finansloven. Retningslinjerne for Civilsamfundspuljen udarbejdes af CISU, og godkendes af Udenrigsministeriet. CISU forvalter derudover løbende andre puljer på vegne af Udenrigsministeriet og andre donorer. Baggrund for Civilsamfundspuljen I Danmarks Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi understreges det, at: "Det danske civilsamfund spiller en vigtig rolle i at fastholde et folkeligt dansk engagement i udviklingssamarbejdet og i at dele viden med en bredere skare af danskere om levevilkår og udvikling ude i verden". Det udmøntes blandt andet i ønsket om at kunne støtte involvering af et bredt felt af danske organisationers deltagelse i udviklingssamarbejde på en fleksibel og kravsafstemt måde, der står mål med både indsatsernes karakter og størrelse samt ansøgernes erfaring og kapacitet. FN's Verdensmål er en ramme for at bekæmpe fattigdom og global ulighed samt sikre bæredygtig udvikling med aktivt engagement fra borgere i alle lande over hele verden. Civilsamfundspuljen støtter indsatser i udviklingslande inden for disse rammer uden begrænsninger i temaer men fælles for indsatserne er FN's Verdensmål 16 og 17 (se boks). I Udenrigsministeriets Civilsamfundspolitik anføres det at: "eftersom civilsamfundet ofte repræsenterer rettighedshavernes stemme, er støtten til civilsamfundet central for den menneskerettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejde. Civilsamfundet spiller ofte en afgørende rolle i kampen for fattige og ekskluderede gruppers basale menneskerettigheder, såvel som i opbygningen af disse gruppers kapacitet til at kæmpe for deres rettigheder. Deltagelse, inddragelse og råderum for et aktivt civilsamfund er centrale elementer i kampen for respekt for menneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelse. ( ) Kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværk vil fortsat være de veje til forandring, hvorigennem Danmark vil støtte civilsamfundet. ( ) Civilsamfundet bidrager væsentligt til folkelig forankring og aktivt folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet. Det gælder i Danmark og i det globale syd. Danmark stiller krav til sine civilsamfundspartnere om åbenhed, inddragelse, samarbejde og resultater". FN s Verdensmål er i kombination med de universelle menneskerettigheder en overordnet ramme for Civilsamfundspuljen. FN s Verdensmål FNs Verdensmål for Bæredygtig Udvikling består af 17 mål og 169 delmål og skal nås inden år Målene fokuserer blandt andet på at afskaffe fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse og sundhed, anstændige jobs, bæredygtigt forbrug, ligestilling og bæredygtig økonomisk vækst. Målene understreger, at verden - og målene - hænger sammen, og at mange udfordringer er globale. Derfor må alle verdens lande, institutioner, virksomheder og borgere arbejde sammen og adressere målene både i egne og andre lande, hvis målene skal nås. For Civilsamfundspuljen er tværgående mål 16 og 17 ramme for alle indsatser: Mål 16: Fokuserer blandt andet på at sikre lige adgang for alle borgere til alle niveauer af beslutningsprocesser og relevant information, der vedrører deres liv og rettigheder. Mål 17: Fokuserer på globale partnerskaber, herunder mellem civilsamfundsorganisationer og andre aktører og civilsamfundsorganisationer imellem. Civilsamfundspuljens bevillinger vil typisk arbejde med et eller flere af de tematiske Verdensmål som for eksempel sundhed (mål 3), uddannelse (mål 4), bæredygtig energi (mål 7) eller mindre ulighed (mål 10) samtidig med at mål 16 og 17 vil være gennemgående i forhold til, hvordan uddannelse, sundhed, bæredygtig energi eller mindre ulighed opnås - nemlig gennem partnerskaber, inddragelse af borgere og flere aktører samt styrkelse af folks organisering, så de kan deltage i og påvirke relevante beslutningsprocesser. Under Civilsamfundspuljen vil det blive registreret, indenfor hvilke Verdensmål partnerne opererer og indsatserne implementeres. Se i øvrigt CISUs hjemmeside om Verdensmål. 2

4 Om Civilsamfundspuljen Civilsamfundspuljen støtter indsatser, der udføres i samarbejde mellem danske organisationer og deres partnere og andre aktører i udviklingslande. Civilsamfundspuljens indsatser giver et folkeligt bidrag til den danske udviklingsbistand. Civilsamfundspuljens formål Civilsamfundspuljen understøtter samarbejde mellem en mangfoldighed af aktører for at opnå: Bæredygtige forbedringer af fattige menneskers levevilkår, samfundsmæssige deltagelse, opfyldelse af rettigheder og sikring af lige muligheder Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund gennem indsatser på alle niveauer fra lokal organisering til globalt samarbejde Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske udviklingssamarbejde ved at danskere involverer sig direkte i udviklingssamarbejdet og i opfyldelsen af FN's Verdensmål På denne måde bidrager Civilsamfundspuljen til at gøre fattige og udsatte grupper i stand til selv at arbejde med forbedringer af de forhold, som de anser for vigtige, relevante og nødvendige, og som strukturelt og på længere sigt er med til at forbedre deres levevilkår i samfundet lokalt, nationalt og globalt. Forstå begreberne i Civilsamfundspuljen Hvad er civilsamfundet? Begrebet civilsamfund bruges som en fællesbetegnelse for de grupper og aktiviteter i samfundet, som ikke direkte er en del af den offentlige sektor eller private sektor. Det kan være alle former for frivilligt etablerede civile organiseringer som for eksempel interesseorganisationer, landsbyfællesskaber, lobbygrupper, kooperativer, fagforeninger, erhvervssammenslutninger, ungdomsbevægelser, idrætsorganisationer, trossamfund, faglige foreninger og mange andre folkelige organiseringer. En stærk, levende og udbredt civilsamfundsorganisering Velfungerende, levende og udbredte folkelige organiseringer, der baserer sig på grundlæggende menneskerettigheder, er med til at fremme en retfærdig og bæredygtig samfundsudvikling som ramme for et godt liv for den enkelte borger. Et stærkt civilsamfund giver mulighed for, at man som medborger kan og vil deltage aktivt i - og tage medansvar for - samfundslivet lokalt, nationalt og globalt og modvirke årsagerne til fattigdom. Det er en ramme for - i fællesskaber - at kæmpe for rettigheder, sikre en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer og forbedre de daglige levevilkår - ud fra egne prioriteringer og mål. Det er et vigtigt modspil til statens autoritet og det private markeds interesser, og kan være med til at stille både staten og markedet til ansvar for deres handlinger og prioriteringer. Det gælder overalt i verden. En menneskerettighedsbaseret tilgang Civilsamfundspuljen er bygget op omkring en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. En rettighedsbaseret tilgang baserer sig på de universelt vedtagne menneskerettigheder og på samspillet imellem rettighedshavere (rightsholders) som de, der kræver rettigheder fra ansvarshavere (duty-bearers), som er de, der skal opfylde forpligtelser overfor rettighedshavere, for eksempel staten. Tilgangen fokuserer blandt andet på ulige magtforhold samt ulige adgang til og fordeling af ressourcer som nogle af de grundlæggende årsager til fattigdom. En rettighedsbaseret tilgang har fokus på kapacitetsopbygning af mennesker og organisationer til at kunne kæmpe for egne rettigheder samt fortalervirksomhed over for beslutningstagere. I FN's Verdensmål står bekæmpelse af ulighed central og mange af rettighedsprincipperne er indbygget både i selve målene og i de indikatorer, der er udarbejdet for at måle fremgangen mod de enkelte mål. En rettighedsbaseret tilgang hviler på fire grundlæggende principper: Deltagelse: At fremme systemer og procedurer, som gør det muligt at have et stærkt og uafhængigt civilsamfund, der kan sikre, at borgerne har adgang til information og kan få indflydelse på de beslutninger, som vedrører deres liv. Ansvarlighed: På den ene side, at beslutningstagere - eksempelvis politikere, lokale ledere, virksomheder, fonde, med mere - kan stilles til ansvar for deres politikker og prioriteringer af de mennesker, der berøres. Og på den anden side, at civilsamfundsorganisationer selv står til ansvar for sine prioriteringer, når man griber ind i andre folks liv gennem projekter eller andre indsatser. 3

5 Ikke diskrimination: At udsatte og marginaliserede grupper bliver inddraget i samfundsudviklingen og får lige adgang til ressourcer og serviceydelser. Åbenhed: At borgere har adgang til fri og uafhængig information om statens, virksomheders og organisationers prioriteringer og ressourcer. Særligt om køn og kvinders rettigheder Danmarks Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi har et stærkt fokus på at fremme lige rettigheder og muligheder for kvinder, mænd, piger og drenge. Kvinder og piger er både hårdest ramt globalt set i forhold til daglige livsvilkår, eksempelvis i form af manglende uddannelse, er specielt udsatte og er oftest udelukket fra at deltage i samfundsudviklingen på lige fod med mænd og drenge. En menneskerettighedsbaseret tilgang inkluderer derfor overvejelser om, hvordan særligt kvinders og pigers rettigheder, herunder adgang til ressourcer samt muligheder for at ytre sig, organisere sig og deltage i beslutningsprocesser, kan styrkes. Erfaringer viser, at når kvinder får større indflydelse på deres eget liv og på samfundsudviklingen generelt, er det direkte med til at mindske fattigdom. Særligt om unge Danmarks Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi har fokus på unge, som en ressource og værdifulde demokratiske forandringsagenter, som iværksættere og som aktive samfundsborgere. Fattigdomsorientering Den danske Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi og den danske Civilsamfundspolitik er grundlæggende fattigdomsorienteret. Det vil sige, at indsatser i høj grad skal bidrage til at sikre rettigheder for fattige og marginaliserede grupper. Det betyder, at selvom der kan være mange former for folkelige organiseringer i det land, den danske organisation arbejder i, støtter Civilsamfundspuljen primært de organiseringer, der enten direkte eller indirekte arbejder med at sikre fattige og marginaliserede menneskers deltagelse, interesser og rettigheder. Folkelig organisering kan både være fattige og marginaliserede grupper og organisationer, der selv arbejder for at forbedre deres egne forhold, samt være andre civilsamfundsorganisationer der arbejder på vegne af - eller sammen med - fattige og og udsatte grupper for at fremme deres sag eller støtte dem i at organisere sig, så de bliver i stand til selv at sikre egne rettigheder. Partnerskaber og andre aktører I tråd med Civilsamfundspolitikken tager Civilsamfundspuljen udgangspunkt i partnerskaber mellem en eller flere danske organisationer og en eller flere partnere i udviklingslande. Partnerskaber er baseret på gensidig forståelse, bidrag og udbytte. Det vil sige, at der udveksles og deles værdier, inspiration og faglig viden begge veje i partnerskabet, sådan at partnernes roller ikke alene er at være henholdsvis giver og modtager af økonomisk støtte. Partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer kan være lige så forskellige som organisationerne selv, og der kan indgå vidt forskellige elementer i et partnerskab. Indsatser under Civilsamfundspuljen udvikles og aftales typisk i et sådant samarbejde. Den konkrete gennemførelse af indsatsernes aktiviteter skal i alt væsentligt varetages af partnere i udviklingslande. Et partnerskab kan sagtens bestå af mere end to organisationer. Andre strategiske aktører, der ikke nødvendigvis er civilsamfundsorganisationer, kan med fordel inddrages som et element i partnerskaber og fælles indsatser. Det kan for eksempel være virksomheder, medier, myndigheder uddannelses- eller forskningsinstitutioner i begge lande. Se side 7-8 for specifikke krav til de ansøgende organisationer og partnere. Et samarbejde mellem flere aktører i både Danmark og i Udviklingslande kan sikre en kombination af relevante og nødvendige kompetencer og perspektiver i forhold til en bestemt kontekst eller et bestemt tema. Man kan således søge Civilsamfundspuljen som et konsortium eller en alliance, der samarbejder med partnere i udviklingslande organiseret på forskellig vis. Læs mere om partnerskab i CISUs positionspapir nr. 4. 4

6 Udviklingstrekanten Et af redskaberne til at forstå og arbejde med Civilsamfundspuljen er modellen "Udviklingstrekanten". Udviklingstrekanten illustrerer, hvordan "strategiske ydelser", "organisatorisk kapacitetsopbygning" og "fortalervirksomhed" i samspil kan være med til at arbejde med de grundlæggende årsager til fattigdom og undertrykkelse af menneskerettigheder. Begreberne og deres sammenhæng Strategiske ydelser kan være faglige kurser eller træning, såsom træning af bønder i nye landbrugsmetoder, eller mere håndfaste varer og services, som eksempelvis renovering af bygninger, levering af udstyr, osv. Begge dele kan kun støttes, hvis det strategiske formål er at udvikle partnerens rolle som civilsamfundsorganisation. Det kan være med henblik på at opnå en grundigere viden om konteksten og den tematik, der arbejdes med, for eksempel også afprøvning af nye metoder, der skal promoveres. Det kan være for at opnå større legitimitet over for målgruppen og styrke dialogen med lokale myndigheder. Strategiske ydelser kan dermed være med til styrke de involverede organisationers kapacitet til at kunne lave målrettet fortalervirksomhed sammen med eller på vegne af målgruppen. Organisatorisk kapacitetsopbygning handler dels om, at den lokale partner styrkes i at gennemføre aktiviteter samt bruge og videreføre resultater på en bæredygtig måde. Derudover handler det om, at partneren styrker sin legitimitet i forhold til målgruppen. Det vil sige at opbygge tilstrækkelig lokal opbakning, mobilisering og organisatoriske rammer for at kunne handle og lave fortalervirksomhed sammen med eller på vegne af målgruppen. Ofte handler det om at styrke organisationens evne til at sikre et organisatorisk og økonomisk stabilt fundament for dens virke. Fortalervirksomhed er en målrettet indsats, der gennem påvirkning af beslutningstagere eller offentlighed søger at skabe varige forbedringer for et betragteligt antal mennesker. Fortalervirksomhed kan rette sig mod lokale myndigheder, politikere, lokalsamfund, en skolebestyrelse eller en privat virksomhed. Det kan også rette sig mod nationale og internationale fora. Strategiske ydelser kan være - og organisatorisk kapacitet er - en forudsætning for, at god fortalervirksomhed kan finde sted. Læs mere om Fortalervirksomhed i CISUs positionspapir nr. 2. Læs mere om Udviklingstrekanten i CISUs positionspapir nr. 3. Bæredygtighed Der findes mange aspekter af bæredygtighed, eksempelvis politisk, organisatorisk, finansiel, teknologisk, social og kulturel eller miljømæssig bæredygtighed. Bæredygtighed i udviklingsindsatser handler om, at indsatsen skal have en form for varig effekt efter sin afslutning. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle aktiviteter skal kunne videreføres, men der skal være opnået forandringer, som varer ved efter indsatsens afslutning. Bæredygtighed kan også betyde, at nogle af indsatsens komponenter eller aktiviteter kan fortsætte med begrænset støtte, eller at erfaringer fra indsatsen kan deles med andre og spredes. Se mere om bæredygtighed i CISUs positionspapir nr. 1. En katalyserende rolle Civilsamfundspuljen ønsker at fremme de deltagende partneres udadvendte og katalyserende rolle i at opfylde puljens formål. Med katalysatorrollen menes eksempelvis at: understøtte partneres vilje og kapacitet til at opbygge relationer til, mobilisere og samarbejde med andre aktører af i det omgivende samfund. Det kan være med andre civilsamfundsaktører, private eller socialøkonomiske 5

7 virksomheder, fonde, institutioner, myndigheder mv. understøtte partneres og andre aktørers kapacitet til at indgå i fælles aktiviteter, kampagner, netværk og alliancer og virtuelle fællesskaber understøtte, at partnere videreudvikler deres strategiske og organisatoriske tilgang til involvering i samfundet omkring dem gennemføre fælles aktiviteter der fremmer medborgerskab, gensidig tillid, mobilisering, engagement og dannelse af nye fællesskaber udveksle viden, erfaring og læring med andre aktører Rollen indbefatter desuden indsatser der fremmer opnåelsen af supplerende ressourcer, herunder finansiel støtte. Det gælder både for den danske organisation som for partnerne ude i verden. Den katalyserende rolle skal bidrage til at øge både effekten og bæredygtigheden af partnerskabet og indsatserne. Det gælder for partneres og andre aktørers evne til at fortsætte arbejdet for deres mål og visioner efter at den konkrete indsats er afsluttet. De kan for eksempel have opnået at være en del af netværk eller alliancer, stærke relationer til myndigheder eller anden finansiel støtte. Oplysning i Danmark De danske organisationer har omfattende netværk og kontakter i de samfund og lokalsamfund, hvor de og deres partnere er aktive. Det er gode forudsætninger for både at opnå en enorm viden og erfaring som - gerne sammen med partnerne - kan kommunikeres ud til forskellige målgrupper i Danmark med oplysning om både aktiviteter og bredere globale emner. Ved at fortælle personlige og nuancerede historier om mennesker, lokalsamfund og levevilkår andre steder i verden og ved at sætte historierne ind i en større sammenhæng, kan det vise konkrete lokale oplevelser af globale sammenhænge. Det kan for eksempel illustrere, hvordan handlinger i den rigere del af verden har konsekvenser i de fattige lande og omvendt. Det giver mulighed for at engagere endnu flere danskere som globale medborgere og aktører i udviklingssamarbejdet i opfyldelsen af FN's Verdensmål. Derved bliver oplysning om et projekt, en partner eller forhold i et bestemt land ikke bare et tillæg til det egentlige udviklingsarbejde, men en ligeværdig og vigtig del af udviklingsarbejdet, der kan være med til at skabe betydningsfulde forandringer på længere sigt. Læs mere om nuanceret og engagerende oplysning på Krav til ansøgere og ansøgninger Krav til den ansøgende danske organisation Civilsamfundspuljen kan søges af folkelige organisationer forankret i Danmark (civilsamfundsorganisationer). Med det menes, at følgende minimumskrav skal opfyldes: Organisationen skal have organisatorisk hjemsted og aktiviteter i Danmark. Formanden og hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast opholdstilladelse i Danmark og bosiddende i Danmark. Organisationen skal have eksisteret i minimum et år, og have mindst 50 betalende medlemmer eller støttepersoner. Organisationen skal have et sæt vedtægter samt regnskaber underkastet revision. Den ansøgende organisations bestyrelse skal kunne påtage sig det fulde ansvar for ansøgningen og en efterfølgende bevilling. Læs mere om bestyrelsens ansvar i forvaltningsvejledningen. Flere danske organisationer kan søge sammen. Der skal altid være en ledende organisation, som er forvaltningsmæssigt og juridisk ansvarlig for bevillingen og kontrakten med CISU. Det er kun den ledende organisation, der skal leve op til ovenstående krav. Hvis den ledende organisationen er en paraplyorganisation, skal mindst én af medlemsorganisationerne leve op til ovenstående krav. 6

8 Civilsamfundspuljen kan ikke støtte indsatser, som har mulighed for at kunne opnå støtte i puljerne under Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Dansk Flygtningehjælps Diasporaprogram eller DIPD (Institut for Flerpartisamarbejde). Civilsamfundspuljen kan ikke søges af erhvervsdrivende fonde, konsulentvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer nedsat ved lov - herunder højskoler eller organisationer, som har en strategisk partnerskabsaftale, puljeaftale eller tilsvarende med Udenrigsministeriet. Bemærk: CISU arbejder med at udvikle grundkravene til ansøgere i overensstemmelse med udviklingen af civilsamfundsbegrebet. Det kunne f.eks. være omkring socialøkonomiske virksomheder o.l. Følg derfor med på cisu.dk om mulige opdateringer af retningslinjerne. Krav til partnere og aktører i udviklingslande Partnere Alle indsatser skal foregå i samarbejde med lokale partnere i de lande, der kan ansøges til. Det er som udgangspunkt de lokale partneres ansvar at gennemføre aktiviteterne i en indsats, der ligger uden for Danmark. Det er muligt at arbejde med flere partnere i samme indsats. Alle deltagende partneres rolle og samarbejdet imellem dem - og koordineringen heraf - skal være defineret i en ansøgning. Partnere i udviklingslandene skal være en del af civilsamfundet i det pågældende land. Partnere kan også være netværk med rod i civilsamfundet. Det kan også være nationalt registrerede og forankrede afdelinger af internationale civilsamfundsorganisationer, herunder organisationer som den danske organisation er en del af. Partnere må ikke være enkeltpersoner, familier, landets regering, politiske partier, en offentlig myndighed eller institution eller en privat virksomhed. Partnere må ikke være opført på FN's eller EU's terrorlister, som opdateres løbende. Det er den danske organisations ansvar at sikre dette. Med flere ansvarlige partnere inden for samme indsats gælder der ikke et krav om, at der skal være én ledende organisation, men hver enkelt partner skal kunne påtage sig det fornødne finansielle og organisatoriske ansvar jævnfør eksempelvis forvaltningsvejledningen og de finansielle standarder. Der skal altid være en klar rolle- og ansvarsfordeling i implementering af bevillingen mellem de forskellige partnere (og andre aktører). Denne fordeling skal være tydelig for såvel de forskellige partnere som for andre aktører og målgrupper. Der skal være tilrettelagt en organisatorisk koordinering af deres indsatser under en bevilling. Hvor partneren er en uformel organisering (f.eks. en social bevægelse), en ikke-juridisk, ikke-registreret enhed eller på anden måde er forhindret i at være direkte partner, kan en anden organisation - selv hvis den ikke er del af civilsamfundet - i helt særlige tilfælde fungere som bindeled til den ansøgende danske organisation. Det kan eksempelvis være i lande, hvor civilsamfundsorganisationer generelt eller særlige grupper underlægges lovgivning, der begrænser deres ret til organisering eller adgang til international funding. Andre aktører Indsatser kan inkludere direkte samarbejde med andre aktører, som indgår i for eksempel aktiviteter, opgaveløsning, træning, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed, der er konkret relevant for - og fremmer - Civilsamfundspuljens og indsatsens mål. Roller og arbejdsdeling skal være relevante for indsatsens mål, og alle aktiviteter skal være koordineret af den ansvarlige partner. Aktiviteter, der udføres af andre aktører, kan således indgå i budgettet. For eksempel kan indsatser, der er rettet mod økonomisk udvikling inkludere relevante private eller socialøkonomiske virksomheder som aktører. Eller offentlige institutioner, der er ansvarlige for at sikre målgruppers rettigheder, kan inkluderes som relevante aktører i fortalerindsatser. 7

9 Til hvilke lande kan der søges? Der kan søges til indsatser i lande på OECD/DACs liste i kategorierne Least Developed Countries, Other Low Income Countries og Lower Middle Income Countries and Territories. I 2017 kan indsatser i lande, der er omfattet af CISUs pulje til støtte af civilsamfundsindsatser i EU's nabolande mod øst og sydøst (Naboskabspuljen), ikke opnå støtte fra Civilsamfundspuljen. Dette gælder dog ikke Moldova. Hvad kan der søges støtte til? DETTE KAN FINANSIERES AF CIVILSAMFUNDSPULJEN Omkostninger til aktiviteter og lokale lønninger hos partnere og andre deltagende aktører. I begrænset omfang løn til udsendt til personale udsendt af den danske organisation i forbindelse med faglige inputs eller monitorering. Lokale partneres administration i forbindelse med projektet eller indsatsen. Projektrelateret oplysning i Danmark (maks. 2 %). Dansk administration (maks. 7 %) og budgetmargin (min. 6 % og maks. 10 %). Revision lokalt og i Danmark. DETTE KAN IKKE FINANSIERES AF CIVILSAMFUNDSPULJEN Levering af isolerede varer og services, så som udstyrsleverancer og byggeprojekter, sundhedsydelser og træninger uden perspektiv for andre end dem der deltager. Indsatser, der har som helt eller delvist mål at sprede et partipolitisk eller religiøst budskab samt indsatser, der ensidigt støtter et politisk parti. Opbygning af uhensigtsmæssige parallelstrukturer. Nødhjælp eller humanitære indsatser. Identifikation af samarbejdspartnere i udviklingslandene, idet det forudsættes, at den danske organisation allerede har en partner. Budgetvejledningen for Civilsamfundspuljen beskriver yderligere, hvad der kan søges støtte til, ligesom vejledningen beskriver kravene til budgetopstillingen. Budgetvejledningen forudsættes derfor læst inden ansøgning af puljen. Budgetvejledningen ligger her. Om Samfinansiering Der kan søges fuld finansiering til alle typer af indsatser, men finansiering må gerne suppleres med andre midler. Anvendes andre midler direkte i indsatsen, skal det fremgå af ansøgningen og budgettet. Støtteformen Udviklingsindsatser kan være en del af en fastlagt og aftalt delfinansiering af større projekter og programmer, hvis der forlods foreligger fuldt tilsagn fra andre donorer. Under støtteformen "Samfinansiering" kan der søges om en forlods tilkendegivelse af støtte til samfinansiering af større indsatser og programmer alene baseret på en donors (for eksempel EUs) ansøgningskriterier og krav om egenfinansieringsandel, såfremt det falder inden for Civilsamfundspuljens formål. Hvilken type støtte kan der søges om? Civilsamfundspuljen ansøges via et af disse to forskellige vinduer: 1) Medborgervinduet har fokus på at styrke og udvikle mellemfolkeligt samarbejde, engagement og frivillighed i bred forstand. Vinduet giver mulighed for at fremme nytænkning i både aktiviteter og metoder og i typer af samarbejde og partnere. Der kan søges om støtte til medborgerindsatser under Medborgervinduet. Som førstegangsansøger kan man maksimalt søge om indsatser op til kr. og dermed kun under Medborgervinduet. 2) Udviklingsvinduet støtter udviklingsindsatser og flerårige partnerskabsprogrammer. Kravene til ansøgningernes sammenhæng mellem mål, strategi, bæredygtighed og monitorering er højere end for Medborgervinduet. Der kan søges om støtte til Udviklingsindsatser, Partnerskabsprogrammer, Samfinansiering, Støtte til ansøgningsproces og Kapacitetsanalyser under Udviklingsvinduet. Det er betingelse for at ansøge om indsatser under Udviklingsvinduet, at den ansøgende organisation har gennemført mindst en indsats med en bevilling over kr. fra Medborgervinduet eller gennemført en tilsvarende en indsats af tilsvarende karakter med rapporteringskrav der svarer til CISUs/Udenrigsministeriets. 8

10 Læs en nærmere beskrivelse af hver støtteform senere i retningslinjerne. FÆLLES RETNINGSLINJER FOR CIVILSAMFUNDSPULJEN Medborgervindue Udviklingsvindue Medborgerindsatser Udviklingsindsatser ( ,5 mio. kr.) ( kr.) Samfinansiering ( mio. kr.) Støtte til ansøgningsproces hos andre donorer ( kr.) Kapacitetsanalyse ( ) Partnerskabsprogrammer (op til 3,5 mio. kr. pr. år)* * Denne støtteform vil blive inkluderet i retningslinjerne i løbet af Hvordan søger man? Alle ansøgninger indsendes digitalt til CISU via CISUs organisationssider. Alle CISUs medlemmer har fået brugernavn og adgangskode til Organisationssiderne. Informationen er sendt til organisationens hovedmail, da den blev indmeldt i CISU. Man kan få tilsendt en ny adgangskode via siden, og man kan kontakte CISU på cisu@cisu.dk for at få oplyst sit brugernavn. Organisationer, der ikke er medlem af CISU, skal oprettes for at kunne få adgang til Organisationssiderne. Dette kan gøres på siden. Vær opmærksom på, at hvis organisationen har eller har haft bevillinger hos CISU, skal man ikke oprettes på ny. Så kan adgangskode og brugernavn fås ved at kontakte cisu@cisu.dk. Forinden indsendelse af ansøgning skal man indtaste stamdata om organisationen på siden. Medlemsorganisationens partner skal også indtaste stamdata om deres organisation på siden. Husk derfor at starte i god tid inden ansøgningsfristen. Ansøgningsskema og budgetformat skal uploades på Organisationssiderne, hvor man ansøger puljen. Skemaer, formater og vejledninger findes her. Ansøgningsfrist og behandlingstid er forskellig for støtteformerne. Se derfor retningslinjernes afsnit om de enkelte støtteformer. Hvordan vurderes ansøgninger? Alle ansøgninger vurderes ud fra et helhedsorienteret skøn i forhold til indsatsens kvalitet og formål. Vurderingen baserer sig dels på Civilsamfundspuljens formål, dels på de specifikke formål og vurderingskriterier, der knytter sig til hver enkelt støtteform. Bevillingsprincipper Grundlæggende principper for bevilling og forvaltning af midlerne i Civilsamfundspuljen er: Høj transparens og åbenhed i forvaltningen. Det vil blandt andet sige, at: o Alle vurderingskriterier og -processer er synlige og tilgængelige for alle ansøgere. o Alle ansøgere får konkret begrundede godkendelser eller afslag o Alle godkendte ansøgninger er offentligt tilgængelige Ordentlighed i forvaltningen med anvendelse af de højeste standarder inden for god forvaltningsskik (for eksempel sikring af habilitet, afgørelser på et informeret grundlag, forståelige skrivelser, overholdelse af deadlines, begrundede afgørelser - er uddybet i bl.a. CISUs juridiske principper, som kan findes her) Klar adskillelse af rådgivningsprocessen/rådgivere og bevillingsprocessen/bevillingssystem. Det vil sige at CISUs rådgivere og øvrige sekretariat ikke på nogen måde indgår i processen fra ansøgningen er indsendt til beslutning om bevilling er taget 9

11 Principper for vurderingspraksis opdateres løbende for både at sikre ensartethed i vurderingerne samt bedst mulig sammenhæng mellem vurdering og rådgivning. Skøn sættes ikke under regel. Det betyder, at der altid er rum for bevillingssystemet til at foretage en samlet skønsudøvelse, hvorved forstås en helhedsorienteret af vurdering af ansøgningerne i forhold til formålet med puljen. Kravsafstemthed I alle bevillingsafgørelser involverer det helhedsorienterede skønsprincip en tydelig kravsafstemthed. Det betyder, at vurderingen altid sættes i forhold til indsatsens økonomiske omfang, samt den ansøgende organisation og partneres og andre aktørers kapacitet og track record hos CISU/Udenrigsministeriet. Inden for den enkelte støtteform vil indsatserne vurderes i forhold til budgettets størrelse. Jo større budget, jo større krav. Ligeledes stilles der også større krav til organisationer med længere erfaring og flere bevillinger hos CISU/UM, end til organisationer, der har mindre erfaring og færre bevillinger hos CISU/Udenrigsministeriet. Bevillingsprocessen CISUs pujleforvaltere vurderer, om ansøgningen lever op til de formelle krav. Herefter sendes ansøgningen videre til CISUs bevillingskonsulenter. Ansøgninger kan afvises administrativt, såfremt de ikke opfylder de formelle betingelser. CISU informerer Udenrigsministeriet om de aktuelle ansøgninger. Ved ansøgninger over 1 mio. kr. orienterer CISU også den relevante danske ambassade med henblik på at indhente eventuelle kommentarer. Aktuelle ansøgninger sendes også til screening hos Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og Dansk Ungdoms Fællesråd, for at sikre, at ansøgninger, der kan opnå støtte i begge puljeordninger, ikke får støtte til det samme projekt af to forskellige puljer. Ansøgningerne sagsbehandles af CISUs eksterne bevillingskonsulenter, som foretager en vurdering på baggrund af retningslinjerne for Civilsamfundspuljen. Hvis der undervejs i sagsbehandlingen er behov for uddybende spørgsmål for at kunne behandle ansøgningen, vil ansøgeren blive kontaktet direkte. Derefter sender bevillingskonsulenterne en indstilling til Bevillingsudvalget. Bevillingsudvalget behandler bevillingskonsulenternes indstilling og træffer den endelige afgørelse. Bevillingsudvalgets svar på ansøgningen bliver sendt skriftligt til ansøgeren. Det er ikke muligt at kommunikere med bevillingssystemet undervejs undtagen ved besvarelse af uddybende spørgsmål. Civilsamfundspuljens samlede størrelse fastlægges af Folketinget i de årlige finanslove. Hvis antallet af ansøgninger som opfylder kriterierne overstiger det beløb som er til rådighed, vil ansøgninger blive prioriteret. Metoder for tilsagnshåndtering og prioritering ligger her. Eventuelle klager over behandlingen af en ansøgning bliver i første omgang drøftet af CISUs Sekretariatsleder, Bestyrelsens formand og Bevillingsudvalgets formand, som drøfter klagens karakter og afgør dens videre forløb. Som udgangspunkt kan klager ikke føre til ændringer af afgørelser foretaget i bevillingssystemet. Se procedurer for klager her. Når pengene er bevilget Regler for kontrakt med CISU, samarbejdsaftaler, udbetalinger, bankkonti og meget andet - samt om rapportering og regnskabsaflæggelse er beskrevet i forvaltningsvejledningen, der findes her. Forvaltningsvejledningen forudsættes derfor læst inden indsendelse af ansøgningen. 10

12 MEDBORGERINDSATSER Fra til kr. Medborgerindsatser kan søges af både erfarne og mindre erfarne organisationer. Medborgerindsatser har særligt fokus på at fremme aktivt medborgerskab, folkeligt engagement og frivillighed, og er med til at understøtte et grundlæggende princip i FN s verdensmål: At bæredygtig udvikling kræver, at alle verdens borgere engagerer sig og tager stilling og ansvar. Formål Medborgerindsatser er med til at opfylde Civilsamfundspuljens overordnede formål: Civilsamfundspuljen understøtter samarbejde mellem en mangfoldighed af aktører for at opnå: Bæredygtige forbedringer af fattige menneskers levevilkår, samfundsmæssige deltagelse, opfyldelse af rettigheder og sikring af lige muligheder Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund gennem en mangfoldighed af indsatser på alle niveauer fra lokal organisering til globalt samarbejde Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske udviklingssamarbejde ved at danskere involverer sig direkte i udviklingssamarbejdet og i opfyldelsen af FN's Verdensmål Medborgerindsatsers særlige formål er at: Fremme aktivt medborgerskab, hvor mennesker og organisationer i fællesskab opnår viden, tager ansvar for og handler på lokale, nationale og globale udfordringer. Indsatserne skal understøtte folkeligt engagement, frivillighed og civil organisering i udviklingslande såvel som i Danmark. Medborgerindsatser giver mulighed for at afprøve nye metoder, eksperimenterende og innovative tilgange samt for at inddrage andre og utraditionelle aktører i udviklingssamarbejdet. Medborgerindsatser kan for eksempel indeholde: Mindre Indsatser, der primært har til formål at støtte aktivt medborgerskab, særligt i form af forskellige folkelige organiseringer, der bidrager til forbedrede vilkår for fattige og udsatte målgrupper. Disse kan have en traditionel projektstruktur med udgangspunkt i et projektmål, såvel som at være en serie af enkeltstående aktiviteter med individuelle mål som en del af et strategisk målrettet forløb. De forventede resultater og forandringer skal sandsynliggøres, men der kræves ikke en fuldt udfoldet strategi som ved Udviklingsindsatser. Partnerskabsaktiviteter, hvor omdrejningspunktet er styrkelse af organisering, organisationer, samarbejde og partnerskaber samt konkrete udadvendte og gerne katalyserende aktiviteter. Partnerskabsaktiviteter kan være relativt kortvarige og fokuserede. Der er mange muligheder for, hvordan indholdet i partnerskabsaktiviteter sættes sammen. Nogle gange vil selve partnerskaberne være i fokus, andre gange vil det eksempelvis være kapacitetsopbygning, oplysning, en mindre kampagne eller læring og innovation, der står centralt. Netværksaktiviteter, hvor formålet er at give mulighed for møder eller anden form for konkret erfaringsudveksling mellem partnere, aktører i netværk eller målgrupper (unge, ældre, faggrupper, udsatte grupper, iværksættere, etc.). Netværksaktiviteter kan også inddrage mere uformelle grupper af borgere. Møder og udveksling kan foregå fysisk såvel som digitalt. Netværksaktiviteter kan indbefatte studiebesøg og udvekslingsaktiviteter, der inviterer til aktivt medborgerskab ved at styrke samarbejdet mellem lokale partnere og andre organisationer i udviklingslandene. Det kan også være en fælles læreproces mellem partnerne, der indeholder deltagelse i danske, nationale eller internationale konferencer, kurser eller studiebesøg i felten eller hos andre aktører, der beskæftiger sig med samme tema. Mulighederne er ikke begrænset til disse. Der kan være tale om en indsats, der kombinerer forskellige elementer, bare indsatsen retter sig tydeligt mod de ovenstående formål. 11

13 Indsatser kan i begrænset omfang indeholde relevante elementer af strategiske ydelser til en målgruppe (eksempelvis udstyr, sundhedshjælp, eller mindre renoveringer af fysiske rammer). Disse kan ikke stå alene, men skal indgå som dele af en indsats, der klart bidrager til Medborgerindsatsens formål. EKSEMPLER PÅ MEDBORGERINDSATSER Medborgerindsatser kan omfatte både kendte og nye typer af indsatser: - Aktiviteter der, med udgangspunkt i udviklingslandet, mobiliserer og engagerer folk til aktivt medborgerskab ved at organisere sig om fælles forbedringer af de daglige livsvilkår eller kamp for egne eller andres rettigheder. Dette kan eksempelvis være at gennemføre en lokal kampagne eller kulturelle og kunstneriske aktiviteter, der stimulerer refleksion og debat om livsvilkår, ulighed, fattigdom, FN s Verdensmål og borgernes rettigheder. Det kan også inkludere træning af danske frivillige inden partnerbesøg, med det formål efterfølgende at gennemføre oplysningsarbejde for at engagere borgere i udviklingssamarbejdet i Danmark. - Udvikling af innovative metoder til inddragelse af borgere inden for eksempelvis uddannelse, miljø eller sundhed. - Undersøgende og eksperimenterende indsatser hvor mindre aktiviteter gennemføres på pilotbasis og/eller i samarbejde mellem civilsamfundspartnere, privatsektor, registrerede socialøkonomiske virksomheder, vidensinstitutioner og lignende. - Træning af og kurser for lokale partneres personale og frivillige med eller uden deltagelse af den danske organisation. - Indsatser der styrker partneren i deres fundraisingstrategier (i eget land og internationalt). Vurderingskriterier Ansøgninger om Medborgerindsatser vurderes både i forhold til Civilsamfundspuljens overordnede formål samt i forhold til Medborgerindsatsers særlige formål. Vurdering af indsatser er altid kravsafstemt i forhold til ansøgningers størrelse, organisationernes erfaring, konteksten og formålet. Læs om kravsafstemthed på side 11. Der foretages en samlet vurdering af ansøgningen ud fra fire vurderingskriterier: 1. Vurdering af indsatsens relevans I forhold til indsatsens tema, kontekst og omfang vurderes: Relevans. Formålet med indsatsen, og hvilke konkrete forandringer og resultater indsatsen forventes at bidrage med. 2. Vurdering af partnerskabet/samarbejdspartnerne I forhold til indsatsens tema, kontekst og omfang vurderes: Hvorvidt de enkelte partnere har relevant erfaring og kapacitet. Partnere og andre aktørers bidrag, roller og ansvarsområder. Hvordan indsatsen og erfaring og viden fra samarbejdet styrker relationen og det gensidige udbytte mellem partnerne. 3. Vurdering af indsatsen I forhold til indsatsens tema, kontekst og omfang vurderes: Hvordan indsatsens forløb og aktiviteter bidrager til de beskrevne mål, forandringer eller resultater. Målgruppernes relevans, omfang og sammensætning (for eksempel kønsfordeling eller socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold). Vurdering af plan for erfaringsopsamling. 4. Vurdering af omkostningsniveau I forhold til indsatsens tema, kontekst og omfang vurderes: Forhold mellem indsatsens mål og resultater, og omkostningsniveauet og det samlede budget. 12

14 Når man søger Civilsamfundspuljen, kan man søge op til to procent af det ansøgte beløb til oplysningsaktiviteter i Danmark. Ved oplysningsaktiviteter bør man som minimum overveje aktivitetens formål, målgruppe og virkemidler. Der vil ikke blive foretaget en vurdering af de foreslåede aktiviteter, men bevillingshaver skal efter indsatsen give en meget kort resultatrapportering og fremvise synlige oplysningsprodukter, (aktivitets)billeder eller videoer, skærmbilleder eller lignende. Materialet bruges som led i resultatformidling via Verdenskortet på CISUs hjemmeside. De ansøgninger, der er fundet støtteværdige af Bevillingsudvalget, får som udgangspunkt en bevilling. Der tages dog forbehold for om der er tilstrækkelige midler i puljen. En beskrivelse af CISUs håndtering af de årlige tilsagn i puljen kan findes på CISUs hjemmeside. Ansøgnings- og bevillingsproces CISU modtager og behandler løbende indkomne ansøgninger. Ansøgninger behandles hurtigst muligt og normalt inden for fire uger. I ferieperioder (jul, påske, vinterferie) forlænges behandlingstiden med op til én uge. I sommerferieperioden (juli) forlænges behandlingstiden med op til tre uger. Ansøgerne får skriftligt og begrundet svar fra Bevillingsudvalget. Rapportering For indsatser med en varighed over 24 måneder skal der indsendes en statusrapport halvvejs i implementeringsperioden. Revideret regnskab og narrativ rapport på fire-fem sider - herunder et kort resumé af hvad der er opnået med indsatsen. Denne tekst bruges som led i resultatformidling på CISUs verdenskort. Alle indsatser skal kunne fremvise konkrete forandringer og resultater - samt læring og refleksioner over indsatsens forløb herunder hvad ikke eventuelt gik som forventet. Den narrative rapport skal suppleres af billeder, video, dokumenter, skærmbillede fra sociale medier eller andet materiale produceret under indsatsen, der kan uploades elektronisk. Forvaltning Regler for kontrakt med CISU, samarbejdsaftaler, udbetalinger, bankkonti og meget andet - samt om rapportering og regnskabsaflæggelse er beskrevet i forvaltningsvejledningen, der findes her. Forvaltningsvejledningen forudsættes derfor læst inden indsendelse af ansøgningen. 13

15 UDVIKLINGSINDSATSER Fra kr. til 3,5 mio. kr. Udviklingsindsatser fremmer stærke folkeligt funderede civilsamfund og skaber varigt forbedrede levevilkår for udsatte befolkningsgrupper. Indsatserne implementeres i partnerskaber med relationer til andre aktører. De indeholder både elementer af kapacitetsopbygning og (potentiale for) fortalervirksomhed. Vurderingen af udviklingsindsatser er tilpasset konteksten, sådan at der tages højde for, om indsatsen finder sted i en stabil eller i en skrøbelig kontekst. Formål Udviklingsindsatser skal bidrage til at opfylde Civilsamfundspuljens overordnede formål: Civilsamfundspuljen understøtter samarbejde mellem en mangfoldighed af aktører for at opnå: Bæredygtige forbedringer af fattige menneskers levevilkår, samfundsmæssige deltagelse, opfyldelse af rettigheder og sikring af lige muligheder Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund gennem en mangfoldighed af indsatser på alle niveauer fra lokal organisering til globalt samarbejde Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske udviklingssamarbejde ved at danskere involverer sig direkte i udviklingssamarbejdet og i opfyldelsen af FN's Verdensmål Udviklingsindsatsers særlige formål er igennem langsigtede indsatser at: Styrke organiseringer i civilsamfundet, der fremmer opfyldelse af rettigheder og lige adgang til ressourcer og deltagelse - og skaber varige forbedringer for fattige, marginaliserede og udsatte målgrupper. Udvikle partnernes katalyserende rolle som opsøgende, mobiliserende og samarbejdende med det omgivende samfund og andre aktører, for at styrke adgang til ressourcer og finansiering for dermed at forstærke effekt og bæredygtighed af alle deres indsatser. Der kan søges støtte til udviklingsindsatser, hvor udviklingstrekanten og katalysatorrollen udgør den strategiske ramme. Udviklingsindsatser kan for eksempel indeholde: Udvikling af bevægelser og organisationer som stærke, uafhængige og legitime civilsamfundsaktører, der via langsigtede udviklingsindsatser gennemfører fortalervirksomhed, og er katalysatorer for udvikling inden for deres geografiske eller tematiske område. Styrkelse af partneres og andre aktørers kapacitet til at udvikle relationer og bidrag til øget samarbejde på tværs af fagligheder, aktører og sektorer, for eksempel med det sigte at beskytte fattige og udsatte gruppers rettigheder. Disse indsatser kan eksempelvis bidrage til styrkelse af myndigheders vilje, ansvarlighed og evne til at sikre adgang til basale ressourcer, inklusive samfund, øget lighed og grundlæggende menneskerettigheder. Mobilisere og styrke sårbare og udsatte grupper i opretholdelsen af deres grundlæggende menneskerettigheder, der også sikrer deres ret til deltagelse og evne til at modstå radikalisering i form af voldelig adfærd. Dette arbejde kan eksempelvis indbefatte arbejdet med modstandsdygtighed og bæredygtig civil organisering i lokalområdet, eksempelvis i form af samarbejde og udvikling af eksisterende uformelle strukturer, og ved at styrke lokale ledelsesstrukturer til at udøve konstruktiv indflydelse på lokalsamfundets robusthed. Forebyggelse af eller genopbygning efter humanitære kriser og katastrofer. Dette kan indbefatte indsatser, som arbejder for dialog, fred og forsoning, eksempelvis i form af etablering af platforme, der skaber rammerne for forhandling og dialog mellem to eller flere modparter, sikrer at også sårbare og udsatte grupper har mulighed for at deltage og blive hørt i sådanne forhandlinger, skaber vendepunkter i optrappede konflikter, eller opbygger humanitært beredskab i et lokalsamfund. Derudover kan det også være støtte til parterne efter en konflikt, så de kan hele sårene og nærme sig forsoning. 14

16 Mulighederne er ikke begrænset til disse. Der kan også være tale om indsatser, der kombinerer forskellige elementer, bare indsatserne retter sig tydeligt mod de ovenstående formål. Indsatser kan i begrænset omfang indeholde relevante elementer af strategiske ydelser til en målgruppe (eksempelvis udstyr, sundhedshjælp, eller mindre renoveringer af fysiske rammer). Disse kan ikke stå alene, men skal indgå som dele af en indsats, der klart har ovenstående formål. Stabil eller skrøbelig kontekst Udviklingsindsatser kan foregå i en stabil eller i en skrøbelig kontekst. Det har betydning for, hvad der vægtes i vurderingskriterierne. Hvorvidt der er tale om den ene eller den anden kontekst afgøres af følgende: Såfremt indsatsen finder sted i skrøbelige lande, som fremgår af listen på denne side, kan ansøger umiddelbart vælge at indsende til vurdering ud fra en skrøbelig kontekst. Foregår indsatsen i et land på listen, men hvor ansøger vurderer, at konteksten ikke kan anses for skrøbelig, kan ansøger vælge at indsende til vurdering ud fra en stabil kontekst. Hvis indsatsen implementeres i et land, der ikke fremgår af listen over skrøbelige lande, skal ansøger beskrive den særligt skrøbelige kontekst, hvis ansøgningen skal vurderes efter kriterierne for skrøbelige kontekster. Der skal være tale om helt særlige forhold: Det kan for eksempel være kendetegnet ved pludseligt opstået skrøbelighed i en ellers stabil kontekst efter en naturkatastrofe, væbnet konflikt eller krig. Det kan være nærområder der rummer store flygtningestrømme, steder med voldsom undertrykkelse af borgernes rettigheder og bevægelsesfrihed eller der kan være tale om virkninger af epidemier, sultkatastrofer eller andre humanitære katastrofelignende situationer. På listen fremgår de lande, der er kategoriseret i Risk class very high i publikationen Index for Risk Management INFORM, der er udgivet af EU Kommissionen. På denne side kan man også finde andre parametre, der bidrager til forståelsen af en skrøbelig kontekst. EKSEMPLER PÅ UDVIKLINGSINDSATSER Udviklingsindsatser kan omfatte både kendte og nye typer af indsatser: - Indsatser der arbejder med borgeruddannelse og styrkelse af borgernes involvering i politiske beslutningsprocesser på lokalt, distrikts og nationalt niveau. Det kan indeholde kapacitetsopbygning af partneren for at udvide organisationens aktiviteter til nye områder samt dokumentation og videreudvikling af anvendte metoder indenfor fortalervirksomhed for at sikre at befolkningens synspunkter bliver hørt af politikere og embedsmænd på både lokalt og nationalt niveau. - Indsatser der understøtter sårbare grupper til at etablere sig i lokalsamfundet, ved at opbygge netværksgrupper hvor medlemmerne kan udvikle sig yderligere som enkeltindivider og i grupper og dermed forbedre deres levevilkår økonomisk, socialt og kulturelt. - Undersøgelser der kvantificerer og kvalificerer indsatser til udsatte grupper, eksempelvis der dokumenterer eksisterende sociale og andre tilbud til disse samt nuværende barrierer for brugen af samme. Undersøgelsens resultater kan eksempelvis bruges til at gennemføre relevante indsatser og gøre viden tilgængelig for andre organisationer, der arbejder med eller som ønsker at arbejde med de problemstillinger, der knytter sig til denne udsatte gruppe. - Indsatser der gør unge i stand til at gøre sig gældende i lokalsamfundet som aktive samfundsborgere; eksempelvis ved at deres stemme blive hørt, at en anti-volds-kultur blandt andre unge og børn fremmes, og at de ved, hvordan de adresserer lokale myndigheder og andre duty bearers i deres lokalsamfund. Det kan være en ung-til-ung metode, hvor unge ledere gennemgår træning i hvordan man fremmer en ikke-volds kultur blandt unge, hvilket indbefatter redskaber i at adressere konflikter i deres egen familiebaggrund samt vigtige netværk og jobmuligheder, så de kan blive styrket til at blive rollemodeller som aktive samfundsborgere. De unge ledere træner efterfølgende andre unge og børn i deres lokalsamfund og i brugen af medier til at fremme deres budskaber. 15