Civilsamfundspuljen. En støttemulighed for folkelige organisationers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene. >> Retningslinjer 2013 <<

Transkript

1 Civilsamfundspuljen En støttemulighed for folkelige organisationers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene Retningslinjer 2013 >> Retningslinjer 2013 << 1

2 Om Civilsamfundspuljen Fra 1. januar 2013 har CISU overtaget alle enkeltbevillinger af civilsamfundsmidler fra Udenrigsministeriet. Inden for denne ramme kan CISU bevilge støtte på op til 5 millioner kroner gennem Civilsamfundspuljen. Derudover kan civilsamfundsmidlerne søges til større programbevillinger, som også administreres af CISU. Der er udarbejdet et særligt sæt retningslinjer for programbevillinger, som kan ses på Retningslinjer for Civilsamfundspuljen 2013 erstatter Retningslinjer for Projektpuljen Forsidefoto: I Norduganda arbejde Dialogos partner KATHES med kvindegrupper, der bliver undervist i blandt andet sundhed, hygiejne, demokrati og konfliktforebyggelse. Foto / maria molde Hvad er CISU? CISU - Civilsamfund i Udvikling er en sammenslutning af over 280 folkelige organisationer i Danmark, der alle er engagerede i udviklingsarbejde enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter. CISU arbejder for Kapacitetsopbygning af medlemsforeningerne gennem kurser, rådgivning, faglig formidling, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Påvirkning af regeringens udviklingspolitik og støtte til medlemsforeningernes lobby- og oplysningsarbejde i Danmark. Støtte til opbygning af stærke, uafhængige civilsamfund i Syd gennem partnerskaber og netværk med danske organisationer. CISU administrerer Civilsamfundspuljen på vegne af Udenrigsministeriet. Få rådgivning i CISU Organisationer, der er medlem af CISU, kan modtage rådgivning om blandt andet projektudvikling, organisationsudvikling og udformning af ansøgninger. Medlemskabet giver samtidig adgang til at deltage i CISUs kurser og fyraftensmøder. Det skal understreges, at medlemskab af CISU ikke er en forudsætning for at søge støtte i Civilsamfundspuljen. CISU - Civilsamfund i udvikling Klosterport 4 A 3 sal 8000 Aarhus C T: cisu@cisu.dk Kontoret er åbent alle hverdage Telefontid: Kl >> Retningslinjer 2013 << Grafisk tilrettelægning / linez.dk & CISU Tryk / LaserTryk.dk Oplag / 1.000

3 Velkommen til Civilsamfundspuljen Civilsamfundspuljen er en fleksibel støttemulighed, der kan bruges af både uerfarne og erfarne danske, folkelige organisationer, som vil arbejde i udviklingslandene. Disse retningslinjer fungerer både som guide til at skrive ansøgninger, og som beskrivelse af de kriterier, ansøgningerne vurderes efter. Hvad er Civilsamfundspuljen? Civilsamfundspuljen støtter danske, folkelige organisationers samarbejde med lokale partnere i udviklingslandene. Målet er at være en fleksibel støtteform, som er tilpasset folkelige organisationers arbejdsform uden at gå på kompromis med kvaliteten i indsatserne. Civilsamfundspuljen er finansieret af Udenrigsministeriet, som også har fastlagt de overordnede rammer for støtten. Puljen er en del af den danske statslige udviklingsbistand. Derfor er Civilsamfundspuljen underlagt Civilsamfundsstrategien og de øvrige strategier og politikker, som regeringen og folketinget har vedtaget. Civilsamfundspuljen administreres af CISU - Civilsamfund i Udvikling i Aarhus. Retningslinjerne for puljen er udarbejdet af CISU og godkendt af Udenrigsministeriet. Hvad støtter Civilsamfundspuljen? Disse retningslinjer dækker tre typer af støtte, som organisationer i Danmark kan søge i samarbejde med en organisation i et udviklingsland: Mindre indsatser, der giver mulighed for at lave mindre projekter samt indsatser, der direkte styrker samarbejdet mellem de involverede organisationer. Større udviklingsprojekter, der giver mulighed for at lave mere omfattende projekter. Fælles færdiggørelse, der giver mulighed for at færdigudvikle en indsats og færdigskrive ansøgningen partnerne imellem. Derudover støtter Civilsamfundspuljen længerevarende programaftaler. Der findes særlige retningslinjer for programaftaler, læs mere side 19. Ansøgningsfrister og svartider For mindre indsatser og større udviklingsprojekter er ansøgningsfristerne 3 gange om året, nemlig 1. april, 1. september og 15. december. Ansøgerne får normalt svar efter 2½ måned. For Fælles færdiggørelse er der løbende ansøgningsfrist, og svartiden er normalt fem uger. For alle typer af ansøgninger gælder det, at man skal bruge bestemte ansøgningsskemaer, som kan hentes på CISUs hjemmeside. Læs mere på hjemmesiden Se meget mere om CISU og Civilsamfundspuljen på Her kan du læse mere om ansøgningsprocessen og hente alle skemaer og vejledninger. På kan man se alle tidligere bevillinger i puljen og hente inspiration i andre foreningers ansøgninger. Tjek altid for ny information Tjek altid hjemmesiden for den nyeste og opdaterede information om puljen inden I skriver ansøgningen. >> Retningslinjer 2013 << 3

4 I Bangladesh arbejder Banhabs partner Bangladesh Association for Community Education med uddannelse, øgede indkomster og aktivt medborgerskab via flere end 50 lokale grupper. Foto / nicolai houe 4 >> Retningslinjer 2013 <<

5 Overblik: Sådan bruges retningslinjerne Første skridt: Afklaring er det relevant at søge Civilsamfundspuljen? Intro: Civilsamfundspuljens formål side 6 En rettighedsbaseret tilgang side 8 Hvad kan man få støtte til? side 9 andet skridt: Er de formelle krav opfyldt? Formelle krav til ansøgere og projekter side 10 tredje skridt: Hvilken type af støtte kan der søges om? Overblik: Fire former for støtte side 11 Fælles færdiggørelse side 13 Mindre indsatser - partnerskab/udvikling side 14 Større udviklingsprojekter side 17 Støtte til langsigtet samarbejde side 18 fjerde skridt: Hvordan matches vurderingskriterierne? Overblik: Sådan bliver ansøgningen vurderet side 21 De fem vurderingskriterier side 22 Begreber i Civilsamfundspuljen side 24 femte skridt: Råd til at skrive selve ansøgningen Overblik: Opstilling af budget side 27 Overblik: Hvordan søger man? side 28 Overblik: Når pengene er bevilliget side 30 >> Retningslinjer 2013 << 5

6 Intro: Civilsamfundspuljens formål Civilsamfundspuljens formål følger DANIDAs civilsamfundsstrategi, hvis overordnede formål er at bidrage til udviklingen af stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund i udviklingslandene. Samtidig afspejler puljen Danmarks officielle udviklingsstrategi og lægger derfor vægt på en rettighedsbaseret tilgang. I tråd med Civilsamfundsstrategiens prioriteringer må alle indsatser og projekter under Civilsamfundspuljen have det langsigtede mål at styrke folks lokale organisering. Målet er, at folk selv kæmper for de forhold, de anser for vigtige, relevante og nødvendige, og som er med til at bekæmpe fattigdom. Hvad er et civilsamfund? Begrebet civilsamfund bruges som en fællesbetegnelse for de grupper og aktiviteter i samfundet, som ikke er en del af den offentlige sektor eller den private sektor. Det kan eksempelvis være forskellige former for interesseorganisationer, landsbyfællesskaber, spare-lånegrupper, lobbygrupper, kooperativer, ungdomsbevægelser, trossamfund, fagforeninger og andre folkelige organiseringer. Civilsamfundet medansvar for samfundets udvikling. Det giver et vigtigt modspil til statens autoritet og det private markeds interesser og kan være med til at stille både staten og markedet til ansvar for deres handlinger og prioriteringer. Fattigdomsorientering Ikke alle grupper og organisationer i civilsamfundet arbejder for fattige og marginaliseredes interesser, hvilket ikke forhindrer dem i at være legitime i andre sammenhænge. Civilsamfundsstrategien er dog grundlæggende fattigdomsorienteret. Danidas Civilsamfundsstrategi tilstræber desuden, at samarbejdet sker med "...de organisationer, der har vilje, evne og folkelig legitimitet til at deltage i beslutningsprocesser, samt med de formelle og uformelle organisationer, der repræsenterer marginaliserede befolkningsgrupper." Se mere i Danidas civilsamfundsstrategi s. 34. Staten Markedet Hvorfor et stærkt civilsamfund? Stærke civilsamfund er med til at fremme en retfærdig og bæredygtig samfundsudvikling i udviklingslandene. De giver en ramme for borgerne til at kæmpe for deres rettigheder, sikre sig en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer og forbedre deres daglige livsvilkår ud fra egne prioriteringer og mål. Et velfungerende civilsamfund giver på den måde almindelige borgere mulighed for at påvirke og tage Et middel til at gøre dette er blandt andet at støtte partnerskaber mellem folkelige organisationer i Nord og i Syd. Hvorfor Partnerskaber? I kraft af sin historie og tradition for et stærkt civilsamfund har Danmark og de danske folkelige organisationer nogle erfaringer, der kan bruges til at fremme, inspirere og understøtte folks forskellige organiseringsformer hvordan de end måtte se ud lokalt. Civilsamfundspuljen lægger vægt på, at partnerskabet er baseret på gensidige bidrag. Det vil sige, at der udveksles og deles værdier, inspiration og faglig viden begge veje i partnerskabet, og at partnernes roller ikke reduceres til at være henholdsvis giver og modtager af økonomiske bidrag. Hvis dette var tilfældet, kunne pengene i Civilsamfundspuljen på lige fod med andre udviklingsmidler lige så godt gives direkte til sydorganisationerne. 6 >> Retningslinjer 2013 <<

7 Partnerne skal derfor overveje, hvordan deres partnerskab bedst muligt styrker sydpartneren til at kunne klare sig og arbejde for sine mærkesager på sigt uden at opbygge for stor økonomisk afhængighed af den danske partner. Hvilke nyttige kompetencer får sydpartneren udviklet via partnerskabet med den danske organisation og omvendt. Oplysning og fortalervirksomhed En vigtig rolle for de danske organisationer er at fremme deres partneres og udviklingslandenes interesser gennem internationale netværk og stærke lobbyorganisationer og informationsindsatser. Civilsamfundspuljen lægger derfor vægt på, at de danske organisationer, hvor det er muligt, bruger deres indsigt og viden fra partnerskabet til at sætte de fælles emner på dagsordenen i en dansk, europæisk eller international kontekst. Mulige elementer i et partnerskab Den danske organisation Organisationsudvikling Fortalervirksomhed i Nord og Syd Erfaringsudveksling Projekter og indsatser Den lokale organisation Partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd er lige så forskellige som organisationerne selv. Nogle partnerskaber er i udgangspunktet tidsbegrænsede, mens andre er længerevarende eller måske helt uden slutdato. I modellen oven for er vist nogle af de elementer, der kan indgå i et partnerskab. Læs mere om partnerskab i CISUs positionspapir nr. 4, se side 24. Når flere arbejder sammen Et partnerskab består ikke nødvendigvis kun af én dansk organisation og én lokal organisation. Begge steder kan det være hensigtmæssigt, at flere går sammen for at supplere hinandens styrker. De gensidige bidrag kan på denne måde forøges og kan eksempelvis bestå i at involvere mere end én type faglig viden eller at udvide partnerskabets netværk og berøringsflade. Hvor flere danske organisationer samarbejder om en indsats under Civilsamfundspuljen, skal én af organisationerne være juridisk ansvarlig for indsatsen. >> Retningslinjer 2013 << 7

8 Civilsamfundspuljen: En rettighedsbaseret tilgang til udvikling I forlængelse af Danmarks strategi for udviklingssamarbejdet 'Retten til et bedre liv' fra 2012 afspejler Civilsamfundspuljens prioriteringer en grundlæggende rettighedsbaseret tilgang til udvikling. En rettighedsbaseret tilgang indebærer bl.a. at arbejde med de grundlæggende og strukturelle årsager til fattigdom, herunder at arbejde for følgende fire principper: Ikke diskrimination: At udsatte og marginaliserede grupper bliver inddraget i samfundsudviklingen og får lige adgang til ressourcer og serviceydelser. Deltagelse: At mennesker kan organisere sig og selv tage ansvar for samfundsudviklingen, blandt andet ved at bruge deres ret til at ytre sig, forsamles og danne foreninger. Åbenhed: At borgere har adgang til fri og uafhængig information om både statens og organisationers prioriteringer og ressourcer. Ansvarlighed: At beslutningstagere kan stilles til ansvar for deres politikker og prioriteringer af de mennesker, der berøres. En rettighedsbaseret tilgang har fokus på kapacitetsopbygning af mennesker og organisationer samt fortalervirksomhed over for beslutningstagere og det er præcis udgangspunktet for Civilsamfundspuljen. De fire rettighedsprincipper ligger til grund for selve indholdet i projekter og indsatser, der støttes af Civilsamfundspuljen. Derudover ønsker CISU også at fremme de fire principper i måden, de støttede indsatser planlægges og gennemføres på. Det er ikke bare myndigheder, der skal holdes ansvarlige for at fordele ressourcer retfærdigt mellem forskellige befolkningsgrupper. Som organisation er man også selv forpligtet til at stå til ansvar for sine prioriteringer, når man griber ind i andre folks liv gennem projekter eller andre indsatser. Den rettighedsbaserede tilgang repræsenterer et skift i forhold til en mere behovsorienteret tilgang til udvikling, og den adresserer ulige magtforhold og fordeling af ressourcer som nogle af de grundlæggende forhold, der forårsager fattigdom. Særligt om køn og kvinders rettigheder Danmarks udviklingsstrategi har et stærkt fokus på at fremme lige rettigheder og muligheder for både kvinder og mænd. Alle skal have de samme muligheder og rettigheder i forbindelse med eks. uddannelse, sundhed, økonomi og politisk deltagelse. Kvinder og piger er både dem, der er hårdest ramt globalt i forhold til underernæring og manglende uddannelse samt dem, der oftest er udelukket fra at deltage i samfundsudviklingen på lige fod med mænd og drenge. Et samfund, hvor kvinder ikke bidrager på lige fod med mænd til landets udvikling, går glip af en værdifuld ressource. På linje med udviklingsstrategien ønsker Civilsamfundspuljen derfor at fremme indsatser, der styrker kvinders rettigheder, herunder adgang til ressourcer samt muligheder for at ytre sig, organisere sig og deltage i beslutningsprocesser. Erfaringen viser, at når kvinder får større indflydelse på deres eget liv og samfundsudviklingen generelt, er det direkte med til at mindske fattigdom. 8 >> Retningslinjer 2013 <<

9 Hvad kan der søges støtte til? Det finansierer civilsamfundspuljen Det finansierer civilsamfundspuljen IKKE Der kan søges fuld finansiering, men også suppleres med egne og lokale partneres midler. Civilsamfundspuljen kan støtte følgende hovedposter: Omkostninger til aktiviteter og lokale lønninger. I begrænset omfang løn til udsendt, dansk personale ifm. faglige inputs eller monitorering. Lokale partneres administration i forbindelse med projektet eller indsatsen. Projektrelateret oplysning i Danmark (maks. 2%). Dansk administration (maks. 7%) og budgetmargin (min. 6% og maks. 10%). Revision lokalt og i Danmark. Støtte fra Civilsamfundspuljen kan indgå i delfinansiering af større projekter og programmer, hvor der foreligger tilsagn fra andre donorer. I sådanne tilfælde skal der være gennemskuelige opstillinger af budget og finansieringsplaner. En forudsætning for samfinansiering er desuden at projektet eller indsatsen som helhed lever op til Civilsamfundsstrategiens krav. Civilsamfundspuljen støtter ikke ansøgninger fra enkelt personer, virksomheder, offentlige myndigheder eller offentlige uddannelsesinstitutioner. Civilsamfundspuljen kan ikke støtte: Indsatser, der har som helt eller delvist mål at sprede et partipolitisk eller religiøst budskab samt indsatser, der ensidigt støtter et politisk parti. Opbygning af uhensigtsmæssige parallelstrukturer. Se ordlisten side 31. Isolerede udstyrsleverancer og byggeprojekter. Nødhjælp, humanitære indsatser eller genopbygning. Se dog side 26 om skrøbelige situationer. Identifikation af samarbejdspartnere i udviklingslandene, idet det forudsættes, at den danske organisation allerede har en partner. Civilsamfundspuljen kan således også benyttes til samfinansiering med EU midler. Læs mere om de særlige procedurer herfor på Civilsamfundspuljen: En del af Danmarks samlede bistand Civilsamfundspuljen udgør kun en lille del af den danske udviklingsbistand. Puljen råder over ca. 130 mio. kr., svarende til ca. 0,8% af den samlede bistand. Den samlede danske bistand dækker bredt over eksempelvis mellemstatslig støtte, støtte til internationale organisationer, humanitære indsatser, erhvervssamarbejde etc. Derimod har Civilsamfundspuljen et klart afgrænset fokus: At styrke civilsamfundet og de organisationer, der arbejder med fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af rettigheder i modtagerlandene. Den samlede danske udviklingsbistand udgør i 2013 ca. 16 mia. kr. Civilsamfundspuljen udgør i 2013 ca. 130 mi0. kr. svarende til 0,8% af den samlede danske bistand. De danske civilsamfundsorganisationer administrerer i alt ca. 1,1 mia. kr, svarende til ca. 7% af den samlede bistand. Heraf går langt det meste via ramme- og program-organisationer samt øvrige puljeordninger. >> Retningslinjer 2013 << 9

10 Formelle krav til alle ansøgere og indsatser Der findes en række overordnede krav, som gælder for alle ansøgere til Civilsamfundspuljen. Kravene retter sig mod selve projektet, mod de to partnere i samabejdet samt mod modtagerlandets BNI 1. Overordnede krav til indsatsen Projektet eller indsatsen skal falde inden for Civilsamfundsstrategiens og Civilsamfundspuljens overordnede rammer og mål som beskrevet på de foregående sider. Civilsamfundpuljen støtter kun udviklingsindsatser, der er rettet mod civilsamfundet. Der er naturligvis gråzoner, hvor en indsats kan etablere samarbejde med den offentlige sektor og markedet, men civilsamfundet skal være omdrejningspunktet. Projektet eller indsatsen skal gennemføres i samarbejde mellem en eller flere danske organisationer og en eller flere organisationer i et udviklingsland. Pengene bliver givet gennem den danske organisation, men den lokale samarbejdspartner skal have det daglige ansvar for indsatsen. 2. Krav til den danske organisation Civilsamfundspuljen giver ikke støtte til enkeltpersoner, kun til demokratiske, folkelige organisationer forankret i Danmark. Med det menes: At organisationen skal have organisatorisk hjemsted og aktiviteter i Danmark. At formanden og hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast opholdstilladelse i Danmark. At organisationen skal have eksisteret i mindst et år og have mindst 50 betalende medlemmer eller støttepersoner. At organisationen skal have et sæt vedtægter samt regnskaber underkastet revision. Disse krav er minimumskrav. Vurderingskriterie nr. 1 (se side 22) beskriver, hvad der i øvrigt lægges vægt på i Civilsamfundspuljen vedrørende den danske partner. For paraplyorganisationer skal mindst én af medlemsorganisationerne leve op til kravet om 50 medlemmer eller støttepersoner. Civilsamfundspuljen kan ikke søges af organisationer, som har en rammeaftale med Udenrigsministeriet eller af organisationer, der har kommercielle formål med indsatsen, fx firmaer og konsulentvirksomheder. Bemærk, at Civilsamfundspuljen heller ikke kan støtte aktiviteter, som kan få støtte i puljerne under Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd og Danske Handicaporganisationer. 3. Krav til lokale partnere Lokale partnere i modtagerlandet skal være en del af civilsamfundet i det pågældende land. Altså, lokale non governmental organisations (NGOer), community based organisations (CBOer), borgergrupper, fagforeninger, netværk el. lign. Partnerne må ikke være enkeltpersoner eller landets regering, en myndighed, en offentlig institution eller en privat virksomhed. Partnerne må ikke være opført på FN's eller EU's terrorlister, som opdateres løbende. Se Disse krav er minimumskrav. Vurderingskriterie nr. 2 (se side 22) beskriver, hvad der i øvrigt lægges vægt på i Civilsamfundspuljen vedrørende den lokale partner. 4. Krav til modtagerlandet BNI-grænser Civilsamfundspuljen kan kun støtte indsatser, som foregår i fattige lande. Iflg. Udenrigsministeriets retningslinjer skal landet have en bruttonationalindkomst (BNI) per indbygger per år på under USD Beløbet gælder for ansøgninger indsendt i 2012 og justeres årligt. Der er dog en undtagelse, hvis der er tale om indsatser for særligt udsatte grupper i lande med en BNI op til USD (tal for 2012), ligesom der er særlige regler i projekter og indsatser med oprindelige folk. Læs mere om BNI-grænserne på 10 >> Retningslinjer 2013 <<

11 Overblik: Fire former for støtte Civilsamfundspuljen yder støtte til Fælles færdiggørelse, Mindre Indsatser og Udviklingsprojekter, samt til programaftaler for organisationer med stor projektportefølje. Det er et grundlæggende princip, at ansøgningens størrelse og ansøgerens erfaring og kapacitet skal følges ad. 1 Fælles færdiggørelse (maks. budget kr.) giver mulighed for, at partnerne sammen kan færdiggøre de sidste centrale aspekter af en ansøgning. Kan benyttes forud for Mindre indsatser, Større udviklingsprojekter samt Programmer (se særlige retningslinjer). 2 Mindre indsatser (maks. budget kr.) er en fleksibel støttemulighed, der giver mulighed for at lave mindre projekter samt indsatser, der direkte styrker samarbejdet mellem de involverede organisationer. 3 Større udviklingsprojekt (budget 0,5 mio. 5 mio. kr.) er indsatser, der forventes at indeholde både kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed med det formål at fremme varige forbedringer for fattige målgrupper og deltagere. Kravene til projektets faglige kvalitet er større end ved mindre indsatser. 4 Program. Civilsamfundspuljen rummer også en mulighed for, at organisationer med en stor portefølje kan søge en flerårlig programaftale. Denne mulighed er beskrevet i et særligt sæt retningslinjer. Hvor meget kan man søge? Tre grænser i forhold til tidligere erfaring Jo større beløb der søges, jo højere er kravene til indsatsens faglige kvalitet og bæredygtighed, til de strategiske overvejelser og til den faglige og organisatoriske kapacitet hos såvel den danske organisation som lokale partnere. Det forventes, at danske organisationer, der ikke før har gennemført internationale udviklingsprojekter, bygger deres erfaringsgrundlag op i et afpasset tempo. Der gælder derfor følgende beløbsgrænser for ansøgninger til Civilsamfundspuljen: kr.: En organisation, der ikke tidligere har modtaget støtte fra Civilsamfundspuljen eller andre offentlige midler til udviklings arbejde, kan første gang maksimalt søge om kr. *) 2 mio. kr.: For at kunne søge op til 2 mio. kr. skal ansøger have gennemført mindst én bevilling med et budget på op til kr. *) 5 mio. kr.: For at kunne søge op til 5 mio. kr. skal ansøger have gennemført mindst én bevilling med et budget på mellem kr. og 2 mio. kr. *) *) Det er et krav, at de tidligere udviklingsprojekter skal være gennemført med midler fra fx Civilsamfundspuljen, Projektpuljen, Miniprogrampuljerne, Danida, EU, større fonde med afrapporteringskrav eller lignende dokumenterbar erfaring. >> Retningslinjer 2013 << 11

12 I Ghana arbejder Axis partner NORSAAC med at forbedre seksualundervisningen både i og uden for det officielle skolesystem. Foto / maria molde Få inspiration: Se alle bevillinger på CISUs hjemmeside Når I skriver en ansøgning til Civilsamfundspuljen, kan I med stor fordel se nærmere på, hvad andre organisationer har gjort. På CISUs hjemmeside kan man se alle tidligere bevillinger fra Minipuljen, Projektpuljen og Civilsamfundspuljen. Man kan søge på lande, temaer og de enkelte typer af bevillinger. For bevillinger efter 2009 kan man hente den fulde ansøgning som pdf-fil. Se de andres ansøgninger på 12 >> Retningslinjer 2013 <<

13 Støtte til Fælles færdiggørelse Op til kroner Støtten til Fælles færdiggørelse giver mulighed for færdiggørelse af en ansøgning, som allerede er langt fremme, men hvor visse vigtige elementer skal helt på plads i et samarbejde mellem den danske organisation og partnerorganisationen. Over et par uger kan der arbejdes på ansøgningen i et direkte samarbejde mellem partnerne eventuelt med inddragelse af fremtidige målgrupper og deltagere samt lokale eksperter. Arbejdet med ansøgningen skal befinde sig i sidste fase. Der gives med andre ord ikke støtte til identifikation af nye indsatser eller nye partnere. Støtten kan gives til forberedelse af ansøgninger til såvel Mindre indsatser, Større udviklingsprojekter og Programmer. Hvis det vurderes relevant, kan støtte til Fælles færdiggørelse også gives forud for indsatser, der ligger i forlængelse af tidligere indsatser. Hvad kan man søge til? Rejseomkostninger og dagpenge (men ikke løn) for maks. to personer fra den danske organisation. Dog tre personer i særlige tilfælde se nedenfor. Indkvartering, lokal transport og andre nødvendige udgifter på rejsen. Der kan normalt kun bevilliges støtte til en rejse af op til to ugers varighed. Mindre undersøgelser sat i værk af lokale partnere som grundlag for den Fælles færdiggørelse. Inddragelse af lokal ekspertise i den Fælles færdiggørelse. Bemærk at kr. er øremærket til aktiviteter (fx undersøgelser, workshops og eksterne input). Hvor meget kan man søge? Der kan søges op til kr. Dog kan der søges om op til , hvis der er tale om: Indsatser med to eller flere danske partnere, samt forberedelse af programmer. Her kan der bevilges rejseomkostninger til tre personer. Handicapkompensation: Hvis en eller begge deltagere er handicappede, og der er behov for handicapkompensation i forbindelse med rejsen. Særligt for ansøgninger om Fælles færdiggørelse Til færdiggørelse af en ansøgning Ansøgningen om den efterfølgende indsats skal befinde sig i sidste del af forberedelsesfasen. Partnerne skal i forvejen kende hinanden og sammen have udviklet og været i dialog om indsatsen. Beskrivelse af hovedelementerne Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af indsatsens ide, problemstilling, overordnede mål og hovedelementer. Alt behøver ikke at være fastlagt i detaljer, men rammen skal være beskrevet. Overvejelser om strategi Den foreløbige strategi for indsatsens gennemførelse samt hovedaktiviteter og overvejelser om bæredygtighed skal være beskrevet, og der skal foreligge et budgetoverslag for indsatsen. Beskrivelse af formål og arbejdsplan Der skal være en klar beskrivelse af, hvilke problemstillinger den Fælles færdiggørelse skal belyse, og hvilke spørgsmål den skal besvare. Der skal samtidig ligge en arbejdsplan for besøget, som er realistisk i forhold til besøgets formål. Relevante deltagere Gruppen, der rejser, skal gennem sin sammensætning have relevante faglige kompetencer og erfaringer Løbende ansøgningsfrist og hurtigt svar Der er løbende ansøgningsfrist til Fælles færdiggørelse. Der gives normalt svar på ansøgningen inden for fem uger. Den afsluttende rapport for en Fælles færdiggørelse indsendes senest sammen med ansøgningen til den egentlige indsats. >> Retningslinjer 2013 << 13

14 Støtte til Mindre indsatser Op til kroner Mindre indsatser er en fleksibel støttemulighed, som kan søges af både erfarne og mindre erfarne organisationer. Mindre indsatser kan være enten et udviklingsprojekt eller en indsats, der retter sig mod udvikling af partnerorganisationen og partnerskabet. Mindre indsatser er en fleksibel støttemulighed, som kan styrke partnerne fagligt og organisatorisk i deres arbejde med fattigdomsbekæmpelse og udvikling i et civilsamfundsperspektiv. Ansøgninger vil blive bedømt efter det samme sæt af vurderingskriterier som større udviklingsprojekter, men vurderet i relation til indsatsens karakter og det relativt mindre beløb. Indsatserne kan tage form af mindre udviklingsprojekter, der normalt strækker sig over mindst et år, og hvor de forventede resultater og forandringer vurderes i relation til den begrænsede beløbsramme. Mindre udviklingsprojekter har til formål at bidrage til forbedrede vilkår for fattige målgrupper. Indsatserne kan være i form af partnerskabsindsatser, der har styrkelse af organisationer og partnerskaber som omdrejningspunkt. Sådanne partnerskabsrelaterede aktiviteter kan være relativt kortvarige og fokuserede. Særligt for partnerskabsindsatser Der er ikke nogen gængs opskrift for, hvordan indholdet i en partnerskabsindsats sættes sammen. Nogle gange vil selve partnerskabet være i fokus, andre gange vil det være kapacitetsopbygning eller erhvervelse af ny viden, der står centralt. En partnerskabsindsats kan bestå af en enkelt aktivitet, eller den kan være en serie af aktiviteter i et strategisk tilrettelagt forløb, eksempelvis: Aktiviteter, som har til formål at styrke samarbejdet mellem organisationen i Danmark og lokale partnere i et udviklingsland. Aktiviteter, som har til formål at udvikle lokale partneres eller målgruppers faglige og organisatoriske kapacitet, herunder kapacitet til at deltage i netværk og eksternt samarbejde. Aktiviteter, som selvstændigt har til formål at øge partnernes viden om konteksten, rammebetingelserne og mulige konkrete samarbejdspartnere inden for et givent arbejdsfelt. Internationale rejser skal i hvert enkelt tilfælde kunne retfærdiggøres i forhold til relevans og omkostninger. Mindre indsatser: Fleksibilitet med et budget under kr. For Mindre indsatser under kr. åbnes der op for mere eksperimenterende, afsøgende og mellemfolkelige aktiviteter, også mellem nye partnere. Bedømmelsen vil være mere fleksibel i forhold til vurderingskriterierne for at fremme potentiale og nye muligheder, som understøtter partnernes videre arbejde med fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Der vil bl.a. være fokus på: Potentiale og eksperimenter, hvor det skal gøres klart, hvordan indsatsen kan være vigtig i forbindelse med et nyt partnerskab, en ny indsatsform, faglig læring eller som led i organisations- eller partnerskabsudvikling. Beskrivelse af, hvordan indsatsens erfaringer opsamles. Skønt der er fleksible rammer for Mindre indsatser under kr., kan der ikke gives støtte til indsatser, der ligger uden for Civilsamfundsstrategiens prioriteringer (fx rene byggeprojekter). Mindre indsatser under kr. er særligt nyttige, hvis både den danske organisation og lokale partnere er uden egentlige erfaringer i udviklingsarbejdet, eller hvis samarbejdet er nyt. 14 >> Retningslinjer 2013 <<

15 En mulighed for alle foreninger Alle organisationer, uanset størrelse og erfaring, kan have udbytte af støttemulighederne under Mindre indsatser. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor relativt nye partnerskaber har behov for konsolidering, eller hvor samarbejdet er på vej til at udvikle sig i en ny retning, fx fordi ambitionerne vokser, eller fordi man ønsker at udvide arbejdet til nye områder eller nye målgrupper og deltagere. CISUs rådgivere giver gerne rådgivning omkring udvikling af Mindre indsatser. to mulige indgange - to forskellige ansøgningsskemaer Der findes et ansøgningsskema til hver af de to indsatstyper: Udviklingsprojekt og Partnerskabsindsats. Nogle indsatser er en blanding af begge og I må så vælge det skema, der bedst egner sig til at beskrive jeres indsats. Mulighed 1: Hvis indsatsen er et mindre udviklingsprojekt Et mindre projekt vil typisk strække sig over en periode på et år eller mere. Målgruppen fattige eller på anden måde udsatte befolkningsgrupper vil være involveret og få direkte udbytte af indsatsen. Et mindre projekt kan indeholde elementer af strategiske ydelser (fx udstyr, lægehjælp eller renovering af bygninger), men disse kan ikke stå alene. Projektet skal også indeholde kapacitetsopbygning eller styrkelse af den lokale organisation, således at det kan sandsynliggøres, at eventuelle ydelser kan vedligeholdes og videreføres efter projektets afslutning. Fortalervirksomhed: Det skal i et mindre projekt ligeledes beskrives, hvordan der arbejdes på udvikling af den lokale organisations eller de lokale målgruppers potentiale for i fremtiden at kunne indgå i fortalervirksomhed. Et mindre projekt kan også udmærket indeholde elementer fra boksen om partnerskabsindsatser. Mulighed 2: Hvis indsatsen er en partnerskabsindsats En partnerskabsindsats kan godt indeholde projektaktiviteter men dens fokus er på at styrke og udvikle partnerorganisationen eller partnerskabet mellem de to organisationer. En Partnerskabsindsats kan fx omfatte: Træning af og kurser for lokale partneres personale og frivillige medarbejdere med eller uden deltagelse af den danske organisation. Udvekslingsaktiviteter mellem den danske organisation og partnerorganisationerne. Udvekslingsaktiviteter mellem den eller de lokale partnere og andre organisationer i udviklingslandene. Styrkelse af samarbejdet mellem flere af den danske organisations partnere. Aktiviteter, der fremmer lokale partneres deltagelse i netværk og eksternt samarbejde. Fælles læreproces mellem partnerne, der kan indeholde studiebesøg i felten eller hos andre aktører, der beskæftiger sig med samme tema. Lokale partneres studiebesøg i Danmark. Støtte til lokale partneres deltagelse i nationale eller internationale konferencer og kurser. Forberedelse af nye samarbejdsformer ved overgang til programansøgning. Afgrænsede tværgående eller tematiske studier som kan inddrage igangværende så vel som tidligere projekter, og som kan styrke partnernes læreproces. Der kan dog ikke gives støtte til studier, som bruges til personligt uddannelsesformål. >> Retningslinjer 2013 << 15

16 I ansøgninger til Civilsamfundspuljen kan man afsætte op til 2% af budgettet til projektrelateret oplysning i Danmark. Her er det foreningen Levende Hav, som sætter fokus på flygtningeproblematikken og kystfiskeres rettigheder ved Folkemødet på Bornhom Foto / tune nyborg Logical Framework Approach: Civilsamfundspuljens grundlæggende metode Civilsamfundspuljens retningslinjer og ansøgningsskemaer er udformet på grundlag af Logical Framework Approach (LFA), som er en metode, der i mange år er brugt i udviklingsarbejde af fx Udenrigsministeriet, EU, Verdensbanken og mange andre. LFA-metoden er god til at strukturere og beskrive et projekt med bestemte mål, som skal nås inden for et fastlagt budget og en fastlagt periode. Læs mere om LFA-metoden i 'Guide til formulering af NGO-projekter', som kan hentes på CISU udbyder kurser i LFA flere gange om året. 16 >> Retningslinjer 2013 <<

17 Støtte til Større udviklingsprojekter kr. til 5 mio. kr. Større udviklingsprojekter er en støttemulighed, som kan benyttes af organisationer med en vis erfaring. Kravene er højere end til Mindre Indsatser, og det forventes bl.a., at projektet indeholder både kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Større udviklingsprojekter forventes både at indeholde kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed med det formål at fremme varige forbedringer for fattige målgrupper og deltagere. Det kan dog også være hensigtsmæssigt at inkludere strategiske ydelser som en del af projektet. Projektbeskrivelsen og selve ansøgningen skal være formuleret i tæt samarbejde mellem den danske organisation og partnerne i det valgte land, samt med relevant inddragelse af forventede målgrupper og deltagere. Indholdet skal være i overensstemmelse med den erfaring og faglige kapacitet, som de involverede organisationer besidder. Kontekst og samarbejde Større udviklingsprojekter skal aktivt inddrage en god forståelse af konteksten og de aktører, der findes her. På den måde sikres den størst mulige sammenhæng med andre aktørers indsatser. For at få bedst mulig sammenhæng og gennemslagskraft kan det desuden være relevant, at partnerne indgår i netværkssamarbejde med sådanne andre aktører (uddannelses- og forskningsinstitutioner, andre organisationer, myndigheder, private aktører etc.). Brug af strategiske ydelser Strategiske ydelser kan fungere som en løftestang både i forhold til at sikre lokalt ejerskab og gennemslagskraft over for myndigheder. Men det er vigtigt at have det strategiske formål for øje, sådan at der ikke opbygges parallelstrukturer med indsatsen, særligt hvis projektet skaleres op i efterfølgende faser. Ansøgninger skal derfor indeholde en klar beskrivelse af sammenhæng og balance mellem strategiske ydelser, relevant kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed - læs mere om udviklingstrekanten i CISUs positionspapir. Læs også side 24. Fortalervirksomhed i Nord Det indgår i civilsamfundsstrategien, at de danske organisationer er med til at sætte globale problemstillinger på dagsordenen i Danmark eller internationalt. Det kan gøres for eksempel via oplysningsindsatser eller fortalervirksomhed. Det er muligt at afsætte op til 2% af budgettet til projektrelateret oplysningsarbejde. Derudover kan aktiviteter, der sikrer partnerens deltagelse i fortalervirksomhed i Nord, også få støtte. Særligt for projekter under 1 mio. kr. For projekter under 1 mio. kr. er der ikke krav om egentlig fortalervirksomhed, men det skal som minimum beskrives, hvordan der arbejdes på udvikling af den lokale organisations eller de lokale målgruppers potentiale for i fremtiden at kunne udøve fortalervirksomhed (som ved mindre projekter under kr.). Særligt for projekter over 2 mio. kr. For projekter over 2 mio. kr. er der fokus på, hvorledes det ansøgte projekt styrker begge partnernes virke som aktører i civilsamfundet. Det forventes yderligere, at ansøgningen beskriver, hvordan indsatsen er med til at styrke den danske organisations profil og rolle som aktør i Danmark eller internationalt. Projekter over 2 mio. kr. skal evalueres eksternt, gerne af lokale eksterne konsulenter. Midlerne hertil skal lægges ind i budgettet, og evalueringen skal være offentligt tilgængeligt på den danske partners hjemmeside, når den er gennemført - læs mere om krav til eksterne evalueringer i Budgetvejledningen. Læs mere om langsigtet samarbejde, faseopdelte projekter og programtilgang på næste side. >> Retningslinjer 2013 << 17

18 Støtte til langsigtet samarbejde Samarbejdet mellem danske organisationer og partnerorganisationer i udviklingslandene vil ofte have en historie og et tidsperspektiv, som rækker ud over den enkelte indsats. Civilsamfundspuljen ønsker at understøtte langsigtede sam arbejdsrelationer på tre måder: Støtte til projekter og indsatser, som ligger i forlængelse af allerede gennemførte aktiviteter. Støtte til projekter, som allerede fra starten er tænkt i flere faser. Mulighed for udarbejdelse af et flerårigt program med en sammenhængende, strategisk, overordnet og langsigtet tilgang i forhold til et land/region og/ eller en tematik/problematik. Fortsat samarbejde efter afsluttet projekt Det er muligt at videreføre resultaterne af et vellykket projektforløb ved at udforme en ansøgning om en ny indsats, som ligger i forlængelse af den tidligere. Det kan være i form af en Partnerskabsindsats, som sigter mod at styrke partnernes kapacitet, eller i form af et mindre eller større udviklingsprojekt. Ansøgninger om udviklingsprojekter i forlængelse af tidligere indsatser vil foruden de normale kriterier blive vurderet ud fra: Særlige krav til ansøgninger om faseopdelte projekter Tilstrækkelig erfaring og kapacitet Både ansøgerens og partnerens erfaring og faglige/organisatoriske kapacitet skal være beskrevet. Partnerne skal tidligere have gennemført et projekt eller en indsats sammen. Beskrivelse af langsigtet strategi Partnerne skal kunne skitsere det langsigtede projekt ud fra en samlet strategi og målsætning. Beskrivelsen skal demonstrere en forståelse af kontekstens indflydelse på de strategiske valg. Progression i det samlede projekt Der skal være fremdrift i projektet, således at hver fase leder videre til den næste, og kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed og langsigtet bæredygtighed dermed får stigende vægt i projektet. Opstartsfasen Opstartsfasen kan være mere åben og afsøgende end i typiske projekter, men den skal rumme afsluttede aktiviteter, som giver mening, selv om projektet ikke fortsætter. Opstartsfasen kan indeholde strategiske ydelser og skal indeholde kapacitetsopbygning samt potentiale for fortalervirksomhed i de følgende faser. Erfaringsopsamling i hver fase Erfaringer og resultater skal samles op så tidligt i hver fase, at de kan indarbejdes i ansøgningen til næste fase. En ekstern evaluering, gerne udført af lokale eksterne konsulenter, skal danne grundlaget for planlægningen af næste fase og skal lægges ind i budgettet. Velafgrænsede faser Bevilling til en opstartsfase er ikke garanti for et ja til følgende faser. Derfor skal opstartsfasen tilrette lægges således, at en rimelig del af indsatsens resultater, fx på det organisatoriske plan, ikke går tabt. Omvendt forventes der ikke en eksplicit udfasningsstrategi for den indledende fase. 18 >> Retningslinjer 2013 <<

19 At der ikke er tale om en gentagelse af en tidligere indsats, dvs. at forlængelsen enten indeholder ny projektmålsætning, ny strategisk tilgang eller ny målgruppe. At der er dokumentation for, at den første indsats opnåede tilfredsstillende resultater i forhold til de givne forudsætninger. At erfaringerne fra den første indsats er konstruktivt inddraget i tilrettelæggelsen af den nye indsats. At der er tale om en videreudvikling af strategien, herunder ikke mindst et styrket element af fortalervirksomhed og langsigtet bæredygtighed. Faseopdeling af projekter Hvis parterne vurderer, at et projekt kræver et længere forløb (flere år) for at kunne realisere sit fulde potentiale, kan man overveje at opdele projektet i flere faser, evt. kombineret med en Partnerskabsindsats. Et faseopdelt projekt giver muligheder for langsigtet tænkning og en mere åben og afsøgende første fase. Der er også en række specifikke krav, som organisationerne skal forholde sig til se tekstboksen på forrige side. For at kunne søge et faseopdelt projekt, kræver det at den danske organisation tidligere har haft gode projekt forløb (track record), og at partnerorganisationerne har den nødvendige kapacitet. Kapacitetsanalyser Kapacitetsanalyser henvender sig først og fremmest til de danske organisationer, som ønsker en programbevilling, som nævnt nedenfor. Dog kan det for danske organisationer med tre til fire igangværende projekter og en betydelig årlig omsætning, også være relevant med en kapacitetsanalyse. Initiativet til en kapacitetsanalyse kan komme fra Bevillingsudvalget, hvis det i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger anser det for relevant at få en samlet vurdering af den danske organisations kapacitet. Initiativet kan dog også komme fra den pågældende organisation, som en del af en langsigtet strategiudvikling eller forandringsproces. I sådanne tilfælde skal organisationen ansøge om en kapacitetsanalyse i forbindelse med de almindelige ansøgningsfrister. En kapacitetsanalyse foretages af en ekstern konsulent og gennemføres i tæt samarbejde med den pågældende organisation og en af CISUs rådgivere. Læs mere om formål og procedurerne for kapacitetsanalyser på Særligt om programaftaler Civilsamfundspuljen åbner også for støtte til flerårige programaftaler for danske organisationer. Der er udarbejdet et særligt sæt retningslinjer og støttedokumenter for programansøgninger. Sewww.cisu.dk/csp Et program giver kort fortalt mulighed for at arbejde sammenhængende, strategisk og langsigtet i forhold til en konkret udviklingsproblemstilling. I et program kan den danske organisation samarbejde med flere lokale partnere, der alle har en faglig og/eller målgruppe relateret relevans ift. den overordnede målsætning. For at kunne ansøge om et program, skal ansøger opfylde nogle specifikke krav. Ansøger skal de seneste to år have haft mere end 3 mio. kr. i årlig bevilling fra Danida eller en af de Danida-finansierede puljeordninger. Ansøger skal have gennemgået en kapacitetsanalyse under Civilsamfundspuljen inden for de seneste to år. Kapacitetsanalysen bruges som en del af vurderingen af, om den danske organisation har den administrative, organisatoriske og faglige kapacitet til at administrere en programbevilling. >> Retningslinjer 2013 << 19

20 Dansk Vietnamesisk Forenings partnere Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation og Little Rose Warm Shelter arbejder med forebyggelse af sexmisbrug. Her har en gruppe skoleelever gruppearbejde om on-line sikkerhed. Foto / tune nyborg 20 >> Retningslinjer 2013 <<

21 Overblik: Sådan bliver ansøgningen vurderet Det overordnede mål med Civilsamfundspuljen er at medvirke til at skabe varige forbedringer i fattige menneskers livsvilkår gennem et styrket civilsamfund, demokrati og respekt for menneskers rettigheder. Det kan gøres på utallige måder, og derfor er der ingen facitliste for, hvordan et godt udviklingsprojekt er skruet sammen. Ved alle ansøgninger sker der en samlet vurdering ud fra fem kriterier: Vurdering af partnerskabet: Den danske organisation, lokale partnerorganisationer og samarbejdet imellem dem. Vurdering af målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen. Vurdering af indsatsens sammenhæng, relevans og forventede resultater. Vurdering af indsatsens udfasning og bæredygtighed. Vurdering af indsatsens omkostningseffektivitet. Sådan skal vurderingskriterierne læses De fem vurderingskriterier, som gennemgåes på de følgende sider, udspringer alle af de principper og krav, som er formuleret i Civilsamfundsstrate- gien og i Udenrigsministeriets 'Generelle principper for støtte til udviklingsaktiviteter gennem danske civilsamfundsorganisationer'. To vurderingsprincipper Helhedsvurdering af ansøgningen: Bevillingsudvalgets afgørelse er altid udtryk for en helhedsvurdering af ansøgningen. Svage punkter kan opvejes af stærke, og ikke alle kriterier vil være lige relevante i forskellige typer af indsatser. Større beløb medfører skærpet vurdering: Jo mere erfaring organisationen har med udviklingsarbejde, jo større projekter kan søges. Og jo større beløb der søges, jo højere krav. Kravene stiger både i takt med det samlede budget og med det ansøgte beløb. >> Retningslinjer 2013 << 21

22 De fem vurderingskriterier 1. Vurderingen af partnerskabet: Den danske organisation, lokale organisationer og samarbejdet imellem dem I forhold til den danske organisation: Folkelig forankring i Danmark. Transparent og demokratisk struktur, der muliggør, at organisationen kan holdes ansvarlig af såvel medlemmer/bidragydere som donorer. Erfaring og indsigt i det pågældende land, og i forhold til målgrupper og indsatsens problemstilling. Relevant faglig og organisatorisk kapacitet samt tidligere projekterfaring fra Civilsamfundspuljen, Miniprogrampuljerne, Danida, EU, større fonde med afrapporteringskrav eller lignende dokumenterbar erfaring. Organisationens faglige og organisatoriske bidrag til partnerne og indsatsen. Sammenhæng med organisationens øvrige udviklingsarbejde, samlede portefølje og eventuelle strategier Track record: Hvordan gik de tidligere indsatser? Hvordan blev der monitoreret og afrapporteret? Hvordan blev der fulgt op på evt. råd fra Bevillingsudvalget? 1.2. I forhold til lokale partnerorganisationer: Lokalt ejerskab og folkelig forankring. Legitimitet i forhold til deltagere og målgrupper og de interesser og problemstillinger, organisationen arbejder for. Transparent struktur, der muliggør, at organisationen kan holdes ansvarlig af medlemmer, målgrupper og donorer. Erfaring og indsigt i relation til konteksten og indsatsens problemstilling. Projektets sammenhæng med det øvrige arbejde i organisationerne. Lokale partnerorganisationers relation til målgrupperne/ deltagerne. Relevant faglig, organisatorisk og administrativ kapacitet samt tidligere projekterfaring i forhold til indsatsens indhold og mål, dens størrelse og den årlige projektomsætning. Netværk og samarbejdsrelationer til fx myndigheder, andre lokale, nationale eller internationale organisationer samt andre donorer og finansieringskilder I forhold til samarbejdsrelationen mellem den danske organisation og lokale partnere: Klarhed om de enkelte partneres bidrag, roller og ansvarsområder. Lokale partneres aktive rolle i formuleringen af indsatsen og dens målsætninger. Lokale partnere som omdrejningspunkt i indsatsen og ansvarlig for implementeringen. Plan for monitorering, evaluering, afrapportering og forebyggelse af korruption og svindel. Potentiale for udvikling af partnerskabet, herunder hvordan partnerne og deres indbyrdes relation udvikles som følge af de gennemførte aktiviteter. 2. Vurdering af målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen. Sammenhængen mellem deltagerne/målgrupperne og indsatsens problemstilling og målsætning. Deltagernes/ målgruppernes antal og sammensætning (fx køn, alder og social position) i forhold til indsatsens omfang, mål og fattigdomsorientering. Målgruppernes/ deltagernes inddragelse i formuleringen af indsatsens indhold og mål og dens rolle i gennemførelsen. Graden af målgruppers/deltagernes ejerskab i forhold til indsatsen. 3. Vurdering af indsatsens relevans, sammenhæng og forventede resultater. 3.1 Relevans: Styrker indsatsen fattige og udsatte grupper og deres vilkår? Styrker indsatsen organiseringsformer i civilsamfundet? Relevans i forhold til kontekst og problemfelt. Bliver den lokale indsats tænkt sammen med den danske organisations arbejde i Danmark eller internationalt? 22 >> Retningslinjer 2013 <<

23 3.2 Sammenhæng og resultater: Gennemarbejdet strategi, som bygger på viden om konteksten. Sammenhæng mellem mål, aktiviteter, for ventede resultater og de problemer, som indsatsen skal løse. Sammenhæng og relevant balance mellem strate giske ydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Klare og målbare indikatorer i forhold til indsatsens målsætninger. Sandsynliggørelse af, at indsatsen kan nå sine mål. Vurdering af de antagelser, indsatsen bygger på, samt de risikofaktorer, som kan true indsatsens succes. Plan for monitorering, evaluering og erfaringsopsamling. 5. Vurdering af indsatsens omkostningseffektivitet. Omkostninger til administration, rejser og løn er begrænset til det nødvendige for indsatsen. Forholdet mellem indsatsens forventede resultater, aktiviteternes omfang, målgruppernes eller deltagernes antal og det samlede budget. Et realistisk omkostningsniveau i forhold til den lokale kontekst ikke mindst hvis de lokale partnere helt eller delvist selv skal stå for udgifterne i fremtiden. Udgifter til dansk arbejdskraft (fx udsendte medarbejdere eller frivillige) i forhold til indsatsens indhold og mål. 4. Vurdering af indsatsens udfasning og bæredygtighed. Plan for udfasning, som sikrer, at lokale partnere eller målgrupper ikke efterlades i et uhensigts mæssigt afhængighedsforhold, når projektperioden udløber. Overvejelser om indsatsens bære dygtighed politisk, organisatorisk, socialt, teknisk, finansielt og miljømæssigt i forhold til projektets egne målsætninger. Er det sandsynliggjort, at indsatsen fører til varige forbedringer af deltagere og målgruppers livs vilkår og/eller af lokale partneres kapacitet, som kan videre føres efter projektperiodens udløb? Vil der ske en fortsat spredning af indsatsens resultater/forbedringer til andre målgrupper eller partnere? Det vil ikke altid være meningsfuldt at vurdere udfasning og bæredygtighed i forhold til partnerskabsindsatser. Registrering med fingeraftryk af deltagere ved kvindegruppemøde i Uganda arrangeret af Diálogos partner KATHES Foto / maria molde >> Retningslinjer 2013 << 23

24 Begreber i Civilsamfundspuljen: Se positionspapirene CISU har udviklet en række korte positionspapirer, der forklarer vigtige begreber og modeller i Civilsamfundspuljen. Positionspapirerne er ikke en del af de egentlige retningslinjer, men de kan være en hjælp til at forstå, hvordan man hensigtsmæssigt kan tilrettelægge sin indsats, så den lever op Civilsamfundspuljens formål og ambitioner. Udviklingstrekanten Civilsamfundsstrategien lægger vægt på, at udviklingsprojekter har en god balance mellem kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed, og serviceydelser. CISU har videreudviklet denne tilgang til en model, vi kalder Udviklingstrekanten. Udviklingstrekanten kan bruges til at planlægge indsatser strategisk som del af en længere forandringsproces, samt til at afstemme forventninger til størrelsen af de tre elementer i Udviklingstrekanten partnerne imellem. CISU anbefaler at bruge trekanten i både planlægning og monitorering af projekter. Ideen bag Udviklingstrekanten er, at strategiske serviceydelser og organisatorisk kapacitet ikke er et supplement til fortalervirksomhed, men ofte en forudsætning for at god fortalervirksomhed kan finde sted. Omvendt kan succesfuld fortalervirksomhed også styrke organisationens opbakning og kapacitet yderligere og forbedre muligheden for at levere flere strategiske ydelser, såvel som på længere sigt at få myndigheder eller andre beslutningstagere til at påtage sig et ansvar for området. Læs mere om Udviklingstrekanten i CISUs positionspapir nr. 3 LTA - Legitimitet, Transparens og Ansvarlighed En civilsamfundsorganisation er kendetegnet ved at repræsentere eller være fortaler for en befolkningsgruppe og/eller en særlig sag. Hvis man ikke viser et godt eksempel i det, man gør og måden man gør det på, vil man risikere at miskreditere dem eller det, man repræsenterer. Kun organisationer, der anses for legitime, åbne og ansvarlige kan troværdigt stille krav til andre duty bearers, som fx myndigheder, institutioner og personer med ansvar. Det vil sige, når organisationer: Bliver opfattet som troværdige, fordi de selv handler i overensstemmelse med det, de kæmper for (de er Legitime). Arbejder med en åben kommunikation og informationsdeling om dem selv (de er Transparente). Kan og vil holdes ansvarlige for deres prioriteringer (de er Ansvarlige). Læs mere om Legitimitet, Transparens og Ansvarlighed i CISUs positionspapir nr. 5. Hent alle positionspapirerne på 24 >> Retningslinjer 2013 <<

25 Den praktiske anvendelse af fortalervirksomhed som en metode til at opnå varige forandringer, der påvirker de strukturelle årsager til fattigdommen, og dermed kommer en større befolkningsgruppe til gode end det enkelte projekt er i stand til at nå. En opfattelse af fortalervirksomhed, som anerkender værdien af indsatser på det lokale og nære plan og som anerkender, at fortalervirksomhed ofte udfoldes på baggrund af en legitimitet i de helt konkrete indsatser (herunder levering af serviceydelser) og det eksempel disse konkrete indsatser sætter. At fortalervirksomhed så vidt muligt baseres på at styrke fattige og marginaliserede mennesker i at tale deres egen sag overfor magthavere og påvirke egne og andres livsvilkår i en positiv retning. En forståelse for, at et systematisk og strategisk arbejde med fortalervirksomhed er en proces som tager tid og skal have tid til at udvikle sig i partnerskaberne og projekterne. Fortalervirksomhed står som en af de centrale målsætninger i den opdaterede civilsamfundsstrategi. Der er et klart fokus på at fremme menneskerettigheder samt internationale konventioner og erklæringer bl.a. om rettigheder for kvinder, børn, handicappede og oprindelige folk. Et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund spiller en afgørende rolle i at sikre disse rettigheder. Mange af Projektrådgivningens medlemsorganisationer arbejder med partnere, der er helt tæt på målgruppen eller direkte repræsenterer fattige og marginaliserede befolkningsgrupper. Det er derfor vigtigt at holde fast i, at fortalervirksomhed ikke kun drejer sig om internationale eller nationale kampagner og direkte påvirkning af lovgivning. Fortalervirksomhed drejer sig også om at få indflydelse på og påvirke politiske og sociale processer på lokalt og regionalt plan. Nogle af de grundlæggende forudsætninger der vil muliggøre fortalervirksomhed i en større skala er: ~ At aktørerne har viden om det konkrete problem, dets grundlæggende årsager og muligheder for handling. ~ At der sker ændring af konkret individuel og organisatorisk adfærd. ~ At der er formuleret en strategi for fælles handling og mobilisering. En nuanceret opfattelse af bæredygtighed, hvor bæ- Bæredygtighed er et af de afgørende kriterier i vurderingen redygtigheden ses i et samlet perspektiv og vurderes af udviklingsbistand og -projekter. Målsætningen om at i forhold til den konkrete udviklingsindsats karakter, bidrage til at skabe bæredygtig udvikling er central i størrelse og egne målsætninger - således at det ikke et Civilsamfundsstrategien og i mange andre strategier og enkelt aspekt (f.eks. finansiel eller teknologisk eller miljømæssig bæredygtighed), der alene er afgørende. erklæringer. Det stærke fokus på bæredygtighed afspejler bl.a. erfaringer fra bistandsprojekter i 60 erne og 70 erne. Her var At der i det samlede perspektiv indgår den kapacitet, der opbygges i partnerorganisationen og målgruppen indsatserne lagt an på at kunne fremvise hurtige, konkrete (som del af styrkelse af civilsamfundet) og det potentiale til inspiration eller direkte spredningseffekt i forhold spidsen og danske organisationer som dem, der gennem- fysiske forandringer ofte med udsendte danske eksperter i til omgivelserne, som udviklingsindsatsen vil fremme. førte projekterne. Erfaringen viste, at disse forandringer ofte ikke var vedvarende, og at bistanden kun kom en relativt begrænset målgruppe til gavn. Der blev ikke opbygget lokal kapacitet til at kunne videreføre effekterne af projekterne, og de kom ofte til at udfylde de huller, der egentligt for at det skulle være varige og bæredygtige - burde udfyldes af den lokale stat/myndigheder. Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i nord og syd, hvor: Fundamentet er langsigtet samarbejde frem for kortsigtede projektaktiviteter. Begrebet partnerskab ikke bruges til at sløre ulige relationer og dagsordener mellem partnere. Begge partneres roller, forventninger, rettigheder og forpligtelser er tydeligt definerede. Partnerne har en fælles forståelse af, i hvilken retning partnerskabet skal udvikle sig. Ejerskab til indsatser og projekter, der foregår i Syd, primært udspringer fra Sydpartneren og målgruppen. Partnerne støtter hinanden i at afsøge andre relevante samarbejdspartnere og netværk. Projektrådgivningen vil i sin virksomhed understøtte, at udvikling skal have et langsigtet perspektiv, og at vi skal bidrage til at skabe varige positive forandringer i fattige menneskers livsvilkår. Som et absolut minimum må indsatsen ikke stille hverken vores samarbejdspartnere eller målgrupperne i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold efter projektets/indsatsens afslutning. Projektrådgivningen arbejder indenfor rammerne af Civilsamfundsstrategien 1, som har til formål at opbygge stærke civilsamfundsorganisationer og netværk i Syd. Midlet til dette er at opbygge partnerskaber mellem Nord og Sydbaserede organisationer, hvor omdrejningspunktet ofte har været implementeringen af udviklingsprojekter. Projektrådgivningen mener, at partnerskabet i sig selv skal understøttes yderligere, da det bidrager til, at målsætningen om at opbygge stærke civile organisationer ikke mistes af syne i implementeringen af kortere, afsluttede projekter. Begrebet partnerskab har traditionelt været brugt til at benævne de fleste former for Nord Syd samarbejde mellem organisationer ofte ud fra en idealforestilling om ligeværdige organisationer, der begge bidrager med faglige såvel som økonomiske inputs til et projekt eller et samarbejde. Virkeligheden er ofte en anden med forskellige økonomiske forudsætninger, ulige magtforhold og forskellige dagsordener. Ofte kommer størstedelen af de økonomiske inputs gennem partneren i Nord. Dette giver i udgangspunktet et ulige magtforhold uanset, hvor respektfuld og ligeværdig en relation, der ellers måtte være partnerne imellem. Projektrådgivningen mener derfor, at der er brug for en nuancering af, hvordan vi bruger begrebet partnerskab, således at det præciserer mangfoldigheden af relationer, som et Nord Syd samarbejde kan indeholde. En præcisering kan samtidig være med til at give et mere realistisk billede af, hvad man kan og vil opnå med sit partnerskab. 1 Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande. DANIDA, Udenrigsministeriet Fortalervirksomhed er en metode til at opnå varige forandringer, der påvirker de strukturelle årsager til fattigdommen, og dermed kommer en større befolkningsgruppe til gode, end den enkelte indsats er i stand til at nå. Mange af CISUs medlemsorganisationer arbejder med partnere, der er helt tæt på målgruppen eller direkte repræsenterer fattige og marginaliserede befolkningsgrupper. Det er derfor vigtigt at holde fast i, at fortalervirksomhed ikke kun drejer sig om internationale eller nationale kampagner og direkte påvirkning af lovgivning. Fortalervirksomhed drejer sig også om at få indflydelse på og påvirke politiske og sociale processer på lokalt og regionalt plan. Læs mere om Fortalervirksomhed i CISUs positionspapir nr. 2. Fortalervirksomhed POSITIONSPAPIR NR. 2 fortalervirksomhed I UdvIklINGSPROJekTeR Vedtaget af Projektrådgivningens Styregruppe december 2008 Revideret version med enkelte ændringer januar 2012 PROJekTRÅdGIvNINGeN vil fremme: fortalervirksomhed - hvorfor? Der findes en række forskellige definitioner på begrebet bæredygtighed, som alle handler om at sikre en langsigtet positiv effekt af indsatsen. CISU har valgt at lægge følgende definition af bæredygtighed til grund for kurser, rådgivning og forvaltningen af Civilsamfundspuljen: 'En konkret udviklingsindsats er bæredygtig, når partnerorganisationen og/ eller målgruppen for indsatsen opnår varige resultater og forbedringer, som kan videreføres, efter at indsatsen er afsluttet. Bæredygtigheden skal kunne sandsynliggøres forud for indsatsens start, og den skal vurderes i lyset af indsatsens karakter, størrelse og egne målsætninger.' Bæredygtighed POSITIONSPAPIR NR. 1 BÆREDYGTIGHED I UDVIKLINGSPROJEKTER Vedtaget af Projektrådgivningens Styregruppe december 2008 PROJEKTRÅDGIVNINGEN VIL FREMME: BÆREDYGTIGHED HVORFOR? Læs mere om Bæredygtighed i CISUs positionspapir nr. 1. Begrebet partnerskab har traditionelt været brugt til at benævne de fleste former for Nord-Syd samarbejde mellem organisationer ofte ud fra en idealforestilling om ligeværdige organisationer, der begge bidrager med faglige såvel som økonomiske inputs til et projekt eller et samarbejde. Virkeligheden er ofte en anden med forskellige økonomiske forudsætninger, ulige magtforhold og forskellige dagsordener. CISU har derfor søgt at nuancere brugen af begrebet partnerskab, således at det præciserer mangfoldigheden af relationer, som et Nord-Syd samarbejde kan indeholde. En præcisering kan samtidig være med til at give et mere realistisk billede af, hvad man kan og vil opnå med sit partnerskab. Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskab PositionsPaPir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Partnerskab hvorfor? fra kortsigtet projekttænkning til langsigtet partnerskab idealforestillinger om partnerskaber må ikke sløre ulighed og udfordringer Læs mere om Partnerskaber i CISUs positionspapir nr. 4. >> Retningslinjer 2013 << 25

26 Begreber i Civilsamfundspuljen: Skrøbelige situationer Skrøbelige situationer særlige vilkår og fleksible vurderingskriterier Antallet af fattige, der lever i såkaldt skrøbelige stater eller skrøbelige situationer, er steget hastigt gennem de senere år. Danidas nyeste udviklingsstrategi har derfor et øget fokus på skrøbelige og konfliktramte stater. Skrøbelige situationer kan opstå i lande, hvor staten enten ikke har viljen eller evnen til at varetage grundlæggende funktioner. Det kan være på grund af en svag stat og deraf følgende interne magtkampe mellem eksempelvis oprørsgrupper eller klaner. Modsat kan en stærk stat også skabe en skrøbelig situation, hvis demokrati, menneskerettigheder og civilsamfund undertrykkes. I disse situationer kan civilsamfundets organisationer spille en afgørende rolle for at igangsætte udvikling og opbygge en effektiv og demokratisk stat. Organisationer kan også være med til at skabe bedre sammenhæng og overgang fra humanitære indsatser til mere langsigtet udviklingshjælp. Derfor åbner Civilsamfundsstrategien op for, at der kan udvises særlig fleksibilitet i forhold til de sædvanlige krav om støtte til udviklingsprojekter,når der er tale om indsatser i skrøbelige situationer. Projektbesøg i Tanzania hos UBU s partner MEVIWASU, der har organiseret sig omkring lokal vandforsyning. Foto / Troels Hovgaard Der kan ikke laves en fast definition af, hvilke lande eller områder, som er omfattet af begrebet skrøbelige situationer. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Fleksibilitet i vurderingskriterier Ved ansøgning om støtte til indsatser i skrøbelige situationer kan der udvises særlig fleksibilitet i forhold til nogle af vurderingskriterierne. Dette kan eksempelvis være: En større rolle til den danske organisation i implementeringen i situationer med et svagt civilsamfund. Behov for relativ stor vægt på strategiske ydelser for på sigt at kunne udvikle legitime partnerorganisationer. Direkte samarbejde med myndigheder for at fremme dialogen mellem stat og civilsamfund. Stærkt fokus på aktiviteter rettet mod at fremme dialog, fred og forsoning. Mulighed for fleksibilitet i forhold til kriterierne på andre områder, hvis der er gode argumenter for det. Fleksibiliteten skal begrundes For at opnå denne fleksibilitet i bedømmelsen skal der på baggrund af en kontekstanalyse i ansøgningen gives en begrundelse for, hvorfor der er tale om en skrøbelig situation, samt hvilke af de specifikke kriterier, der ikke kan opfyldes. Større krav til den danske organisation Ansøgningen skal indeholde en grundig kontekstbeskrivelse og begrundelse for, hvorfor det er relevant for den respektive organisation at arbejde med det pågældende tema i den konkrete kontekst. Det kan fx være et godt lokalkendskab og erfaring med at arbejde med fx humanitære indsatser i området, kombineret med en klar strategi for indsatsen. Erfaring og kompetence til at arbejde i konfliktfyldte situationer skal dokumenteres. Sikkerhed i skrøbelige situationer Der kan budgetteres med ekstra omkostninger til sikkerhed, når der opereres i skrøbelige situationer. Udgifter til sikkerhed skal dog stå i rimeligt forhold til indsatsens generelle omkostninger. 26 >> Retningslinjer 2013 <<

27 Overblik: Budgetopstilling Når I skal opstille budget til ansøgningen, bør I være opmærksomme på følgende forhold: Fordeling mellem hovedposter Civilsamfundspuljen har ikke en defineret idealfordeling mellem de forskellige hovedposter, fordi indsatser og de omstændigheder, der gør sig gældende, vil være meget forskellige. Omvendt bliver det vurderet, hvorvidt der er en fornuftig og omkostningsbevidst fordeling mellem for eksempel løn og administration på den ene side og aktivteter på den anden side. På samme måde vil de samlede udgifter for dansk deltagelse i indsatsen skulle ses i relation til behovet og det samlede beløb. Omkostningseffektivitet Et væsentligt vurderingskriterium handler om, hvorvidt indsatsens udgifter står i et rimeligt forhold til de forventede resultater, samt at omkostningsniveauet er realistisk sat i forhold til en eventuel delvis fortsættelse af indsatsen uden støtte udefra. Såfremt det vurderes, at særlige forhold taler for et højt omkostningsniveau i forhold til visse poster, er det den danske organisations opgave at argumentere for dette. Budgetnoter De enkelte budgetlinjer suppleres med noter, således at indholdet heraf overordnet set står klart, og således, at det altid er specificeret, hvad der går til løn og honorarer samt nødvendige investeringer. Handicapkompensation Til alle bevillingstyper kan der inden for budgetrammen medtages merudgifter, som er forbundet med aktiviteter og indsatser, der retter sig mod personer med et handicap, det kan fx være tolkning, punktskriftsudskrivning, ekstra transportudgifter og relativt dyrere træningsfaciliteter på grund af tilgængelighed. På lignende vis kan der være ekstra udgifter forbundet med udsendelse af dansk personale, fx til dækning af udgifter til hjælpere. Det anbefales i øvrigt at læse 'Vejledning til opstilling af budget under Civilsamfundspuljen', som giver en grundig gennemgang af alle budgetlinjer og en uddybning af ovenstående punkter. Vejledningen kan findes på Årsomsætning Erfaringsmæssigt er korte indsatser med en høj årlig omsætning vanskelige at håndtere og gøre bæredygtige overvej derfor altid om perioden er passende lang. Korruption på dagsordenen CISU har forebyggelse af korruption og svindel højt på dagsordenen. Solide interne kontrolsystemer og en klar organisationsstruktur er med til at forebygge korruption. Hertil kommer underskrevne aftaler mellem partnerne samt opfølgning og monitorering af aktiviteterne. Find redskaber og tilgange til forebyggelse på vores særlige hjemmeside: >> Retningslinjer 2013 << 27

28 Overblik: Hvordan søger man? Ansøgninger til Civilsamfundspuljen skal indsendes på de rigtige ansøgningsskemaer. På CISUs hjemmeside ligger der ansøgningsskemaer og detaljerede vejledninger til, hvordan de skal udfyldes. Ved ansøgning accepterer man samtidig reglerne for, hvordan pengene skal forvaltes. Ansøgningsfrister Man kan søge Civilsamfundspuljen tre gange årligt: 1. april, 1. september og 15. december. Hvis datoen falder i en weekend, er fristen den første følgende arbejdsdag. Se de aktuelle frister på For ansøgning om Fælles færdiggørelse og EU-samfinansiering er der dog løbende ansøgningsfrist. Alle ansøgninger skal indsendes både elektronisk og i tre eksemplarer på papir. Brug de faste ansøgningsskemaer Der findes et særligt ansøgningsskema for hver af de forskellige støtteformer. Ansøgningerne SKAL indsendes på de relevante ansøgningsskemaer, som kan hentes på dk. Her kan I også hente de skemaer, som skal bruges til de obligatoriske bilag, som er nævnt i de enkelte ansøgningsskemaer. Detaljeret vejledning på nettet Sammen med ansøgningsskemaerne ligger der på internettet en vejledning til, hvordan de skal udfyldes. Vær særlig opmærksom på, at der er et maksimalt sideantal til de forskellige ansøgningstyper. Behandlingstid og svar Ansøgerne får normalt svar inden for 2½ måned. Behandlingstiden kan dog være længere, hvis der er brug for supplerende oplysninger for at færdigbehandle ansøgningen. Ansøgninger om Fælles Færdiggørelse har normalt en behandlingstid på fem uger. Ansøgerne får skriftligt svar direkte fra Bevillingsudvalget. Godkendte ansøgninger inklusiv budget er offentligt tilgængelige på CISUs hjemmeside. Hent alt på hjemmesiden Hent alle ansøgningsskemaer, retningslinjer og vejledninger på flere sprog på Fire gode råd inden I skriver ansøgningen Få rådgivning hos CISU. Det er jer selv, som har ansvaret for, hvordan ansøgningen forberedes og formuleres. Erfaringen viser, at sandsynligheden for, at jeres ansøgning bliver godkendt, er langt større, hvis I har fået rådgivning, inden ansøgningen blev sendt ind. Brug jeres tidligere erfaringer og hav en intern kvalitetskontrol, så I sikrer, at I ikke indsender en ansøgning, som kunne være blevet bedre. Søg inspiration fra andres projektansøgninger på Lov ikke jeres partnerorganisation for meget! Det kan tage lang tid at få et projekt eller en indsats igennem, og nogle ansøgninger bliver afvist. Vær åbne om usikkerheden, så I ikke skaber for store forventninger. 28 >> Retningslinjer 2013 <<

29 Optog i gaderne med ungdomsnetværket Red Guatemalteca de Arte Comunitario (RGAC), i forbindelse med Mellemamerika Komiteens partnerskabsaktivitet i Esquipulas, Guatemala. Foto / mellemamerikakomiteen Bevillingsprocessen: Hvem vurderer ansøgningerne? CISUs faste rådgivere er ikke involveret i bevillingsprocessen i forhold til indsendte ansøgninger. Dog tjekker CISUs administration, at alle ansøgninger lever op til de formelle krav. Herefter sendes ansøgningen videre til CISUs bevillingskonsulenter. Ansøgningerne sagsbehandles af CISUs bevillingskonsulenter, som foretager en faglig og administrativ vurdering på baggrund af retningslinjerne for Civilsamfundspuljen. Hvis der undervejs i sagsbehand lingen er behov for supplerende oplysninger for at kunne behandle ansøgningen, vil ansøgeren blive kontaktet direkte. Derefter sender bevillingskonsulenterne en indstilling til Bevillingsudvalget. CISUs informerer desuden Udenrigsministeriet om de aktuelle ansøg ninger. Det skal sikre, at der ikke er tale om genansøgning på indsatser, som tidligere er blevet afvist andre steder. Ved ansøgninger over 1 mio. kr. orienterer CISU desuden den relevante danske ambassade med henblik på at indhente eventuelle kommentarer. Bevillingsudvalget behandler bevillingskonsulenternes indstilling og træffer den endelige afgørelse. Bevillingsudvalgets svar på ansøgningen bliver sendt skriftligt til ansøgeren. Civilsamfundspuljens samlede størrelse fastlægges af Folketinget i de årlige finanslove. Hvis antallet af ansøgninger, som opfylder kriterierne, overstiger det beløb, som er til rådighed, vil Bevillingsudvalget foretage en prioritering mellem de ansøgninger, der er indstillet til godkendelse. Læs mere om bevillingsproceduren og muligheder for genansøgning på >> Retningslinjer 2013 << 29