Spørgsmål Der anmodes om en beskrivelse af KKs indsatser ift. følgende

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Cecilia Lonning-Skovgaard Sagsnr Dokumentnr Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Tak for din henvendelse af 3. november 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedrørende en beskrivelse af KK s indsatser om antisemitisme, herunder KK s rolle i at bekæmpe hadforbrydelser og online-had, samt tiltag til forebyggelse af radikalisering. Spørgsmål Der anmodes om en beskrivelse af KKs indsatser ift. følgende Tiltag til bekæmpelse af antisemitisme, herunder KKs rolle i at bekæmpe hadforbrydelser og online had Ditto ift Antiradikalisering. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar Tiltag til bekæmpelse af antisemitisme, herunder KKs rolle i at bekæmpe hadforbrydelser og online-had Med Budget 2016 er der årligt afsat 1,7 mio. kr. i til bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi. I forbindelse med BIU-godkendelse d. 8. februar 2016 af udmøntningen af handleplan om bekæmpelse af diskrimination blev det besluttet, at der afsættes 0,3 mio. kr. til SSP s arbejde med diskriminationsindsatsen, og 0,4 mio. kr. til en række forskellige foreningers arbejde med oplysning om og forebyggelse af diskrimination. I den forbindelse er der bl.a. indgået samarbejde med Bremen Teater, MINO Danmark og Muslimernes Fællesråd. Derudover blev der afsat 1 mio. kr. i til etablering og drift af Jødisk Informationscenter ved Det Jødiske Samfund, som varetager følgende opgaver: udvikling af hjemmesiden dialogambassadørprogrammet De Nye Stemmer, som består af unge jøder og muslimer, der tilbyder dialog på grundskoler og ungdomsuddannelser videreudvikling af en skoletjeneste, hvor der tilbydes oplysning om jøder i Danmark, hjælp til opgaver samt besøg i Det Jødiske Hus ved synagogen i Krystalgade Direktionen Rådhuset 1599 København V Telefon

2 deltagelse i offentlige møder og events om jøder i Danmark deltagelse i styregruppe for Københavns Kommunes korps af dialogambassadører samt understøttelse og rekruttering af dialogambassadører med jødisk baggrund. Hvad angår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens rolle i at bekæmpe hadforbrydelser, er der som følge af BIU-godkendelse af d. 9. december 2013 udviklet en App - Stemplet - hvor borgere kan registrere hændelser og få viden om, hvordan de kan få hjælp til at anmelde sager, som omhandler diskrimination og hadforbrydelser. Der henvises til vedlagte Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination. Tiltag til forebyggelse af radikalisering Den overordnede ramme for Københavns Kommunes indsats til forebyggelse af radikalisering er Købehavns Kommunes samlede strategi og handleplan for forebyggelse af radikalisering ( ). Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatser udmøntes via VINK s handleplan ( ) styrket indsats mod radikalisering (godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 13. juni 2016). En ny VINK-handleplan for perioden er under udarbejdelse. Med Budget 2015, Budget 2016 og Budget 2017 er der afsat 4,1 mio. kr. i 2016 og ca. 6 mio. kr. i 2017 til VINKs nuværende handleplan. Handleplanen indeholder tre overordnede indsatsområder: Indsatsområde 1: Håndtering af bekymringer Indsatsområde 1 indeholder følgende tiltag: VINKs hotline og national hotline for radikalisering. vurdering af bekymringshenvendelser og tovholder på igangsættelse af forebyggende indsatser i konkrete radikaliseringssager. mentorprogram for radikaliseringstruede borgere, som skal understøtte borgere i at forlade ekstremistiske miljøer, samt forældrecoachprogram, som skal støtte pårørende til radikaliseringstruede børn og unge. pilotprojekt med Kriminalforsorgen vedr. forebyggelse af radikalisering blandt københavnske borgere, som afsoner en straf. resocialiserende indsats for radikaliserede og radikaliseringstruede borgere. Indsatsen inkluderer motiverende samtaler, arbejde med borgerens tankegang ift. vold og kriminalitet, vejledning om uddannelse, beskæftigelse og bolig m.v. Indsatsen gives i regi af Enhed for Kriminalpræventive Indsatser (EKI) under Socialforvaltningen. Side 2 af 3

3 Indsatsområde 2: Rådgivning og opkvalificering af frontpersonale Indsatsområde 2 indeholder følgende tiltag: vidensoplæg og rådgivning for frontpersonale, med det formål at gøre fagfolk i stand til at identificere og reagere på sager om radikalisering temadage og netværksmøder for mentorer og forældrecoaches for at sikre løbende opkvalificering målrettet aktuelle udfordringer, fx omkring håndtering af politisk radikalisering udgående socialfaglig medarbejder på børne- og ungeområdet, der yder faglig støtte og sparring i radikaliseringssager vedr. børn og unge under 18 år. Indsatsområde 3: Understøttende indsatser i civilsamfundet Indsatsområde 3 indeholder følgende tiltag: lokalt opsøgende indsats, herunder medborgerforum og dialogaktiviteter, som har til formål at styrke sammenhængskraften i lokalområderne og at spotte unge på kanten af samfundet i risiko for radikalisering. kurser for forældre og pårørende, med henblik på at styrke deres evne til at støtte unge i at forlade ekstremistiske miljøer. pilotprojekt om flertalsmisforståelser i Tingbjerg i samarbejde med skole, klubvæsen og helhedsplan. Undersøgelsen afdækker, om der hersker såkaldte sociale overdrivelser blandt børn og unge i området, som er deres opfattelse af udbredelsen af kriminalitet, radikalisering og asocial adfærd. Sociale overdrivelser kan medvirke til at øge risikoadfærd blandt børn og unge. forebyggelse af onlineradikalisering gennem et pilotprojekt med Mino Danmark, som bl.a. skal træne unge til at gennemskue og håndtere online-hadtale og propaganda. samarbejde med Finn Nørgaard Foreningen om brugen af terrorofres personlige fortællinger i den forebyggende indsats over for radikaliseringstruede unge. Der henvises til vedlagte Handleplan : VINK Styrket indsats mod radikalisering samt Strategi og handleplan for Københavns Kommunes indsatser til forebyggelse af radikalisering. Med venlig hilsen Bjarne Winge Adm. direktør Side 3 af 3

4

5 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling

6 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE AF DISKRIMINATION MEDBORGERSKAB HANDLER OM AT DELTAGE AKTIVT I SAMFUNDET OG HAVE TILLID TIL DE GRUNDLÆGGENDE SPILLEREGLER, SOM DET DEMOKRATISKE FÆLLESSKAB BYGGER PÅ. DET KRÆVER, UD OVER LIGE ADGANG TIL UDDANNELSE OG JOB, AT DEN ENKELTE OPLEVER SIG SOM EN ANERKENDT OG LIGEVÆRDIG DEL AF FÆLLESSKABET. Hvis København skal vedblive med at være en åben og tryg by præget af sammenhængskraft, skal diskrimination bekæmpes. Undersøgelser viser, at københavnere med anden etnisk baggrund end dansk hyppigere oplever diskrimination. I handleplanen præsenteres derfor indsatser, som målrettet sætter ind mod byens udfordringer med diskrimination. Indsatserne har særligt fokus på unge og afholdes i vid udstrækning på skoler og uddannelsesinstitutioner, der udgør et trygt rum for den vanskelige dialog med de unge om deres oplevelser med diskrimination og social kontrol. Indsatsen på skolerne kan dog ikke stå alene, og der sættes derfor også ind med en indsats i byens rum, hvor bl.a. religiøse trossamfund, etniske minoritetsgrupper og homoseksuelle fortsat oplever diskrimination i København. Handleplanen for bekæmpelse af diskrimination indeholder i alt fire indsatser. Den samlede økonomiske ramme for indsatserne er på 4,9 mio. kr. i Bekæmpelse af diskrimination 1. Bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi 2. Et trygt natteliv 3. Ungeagenter 4. Dialogaktiviteter på skoler Handleplanens indsatser udfoldes enkeltvis på de følgende sider. 3

7 1. BEKÆMPELSE AF DISKRIMINATION HVER FJERDE UNGE KØBENHAVNER HAR OPLEVET DISKRIMINATION. BLANDT KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK GÆLDER DET 43 PCT. DISKRIMINATION INDVIRKER NEGATIVT PÅ TILHØRSFORHOLDET OG OPLEVELSEN AF MEDBORGERSKAB. I VÆRSTE FALD KAN DISKRIMINATION FØRE TIL MODBORGERSKAB. DERFOR ER BEKÆMPELSE AF DISKRIMINATION ET PRIORITERET INDSATSOMRÅDE I KØBENHAVNS KOMMUNE. Indsats i 2016 En effektiv bekæmpelse af diskrimination kræver en bred indsats på flere fronter. Indsatsen fokuseres i 2016 derfor på nedenstående fire tiltag. Økonomi Indsatsen finansieres i 2016 af 4,9 mio. kr. fordelt på 0,8 mio. kr. fra Integrationsaftale , en årlig bevilling fra Borgerrepræsentationen på 0,5 mio. kr., puljemidler på 0,6 mio. kr. fra Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig samt 2,5 mio. kr. fra Budget 2016 til Styrket medborgerskab og 0,5 mio. kr. fra Budget 2016 til Bedre integration i København. Indsats Resultater Effekt Bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi (ny indsats i 2016) Et trygt natteliv (ny indsats i 2016) Indsatsen forventes årligt at nå ud til borgere i København Dialogambassadører forventes derudover årligt at nå ud til 300 lærere og elever De muslimske og jødiske trossamfund bliver opkvalificeret i at registrere diskrimination Indsatsen forventes årligt at nå ud til unge københavnere Dokumentation og kortlægning af de restaurationer, der diskriminerer i nattelivet Større tryghed for kvinder i nattelivet Større tryghed for LGBT-personer i nattelivet At bekæmpe diskrimination og fordomme ved at øge viden blandt københavnerne om islam og jødedom samt styrke samarbejdet mellem de religiøse grupper At færre unge københavnere oplever diskrimination i nattelivet Ungerådgivere (igangsat i 2015) Dialogaktivitet er på skoler (igangsat i 2015) 60 erhvervsskoleelever uddannes til at rådgive andre unge om handlemuligheder ift. diskrimination Indsatsen forventes at nå op mod unge københavnere Færre elever falder fra uddannelsen pga. dårlig trivsel eller diskrimination Indsatsen forventes årligt at nå ud til københavnske skoleelever Eleverne får øget viden om handlemuligheder og konsekvenser af diskrimination Lærerne får øget viden om og indsigt i at modvirke diskrimination At flere unge gennemfører deres ungdomsuddannelse og færre oplever diskrimination At bekæmpe fordomme og skabe debat med henblik på mere rummelige skoler og uddannelsesinstitutioner Indsats Budget i 2016 Budget i 2015 I alt Bekæmpelse af diskrimination 4,9 mio. kr.* 2 mio. kr. 6,9 mio. kr. * Der afsættes herunder et ½ årsværk i BIF til styring og opfølgning på indsatserne (0,3 mio. kr.). 4

8 1.1 BEKÆMPELSE AF ANTISEMITISME OG ISLAMOFOBI DISKRIMINATION AF BÅDE JØDER OG MUSLIMER ER ET STIGENDE PROBLEM. BÅDE DET JØDISKE OG DET MUSLIMSKE SAMFUND I DANMARK MELDER OM ØGET DISKRIMINATION. 43 PCT. AF DE UNGE KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, SOM HAR OPLEVET DISKRIMINATION, ANGIVER RELIGION SOM ÅRSAG. Hvad tilbyder vi københavnerne? borgere får årligt større viden om jødedom og islam elever og 300 lærere på uddannelsesinstitutioner får større indsigt i fredelig sameksistens mellem jøder og muslimer De muslimske og jødiske mindretal i København bliver opkvalificeret i at registrere hændelser af diskrimination Hvad gør vi? Der iværksættes en indsats, der skal give københavnerne større viden om jødedom og islam. Der gives midler til, at Det Jødiske Samfund i Danmark etablerer et informationscenter, der tilbyder oplysning om det jødiske mindretal i København. Samtidig gives midler til tilbud, der informerer om det muslimske mindretal. For at få dialogen ud blandt byens unge bliver der etableret et dialogambassadørkorps. Forvaltningen vurderer, hvilke foreninger der er relevante, og orienterer udvalget herom. Korpset forankres i SSP i samarbejde med BUF. Indsatsen til bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi udmøntes 4-årigt i perioden Jf. budgetnotatet fra Budget 2016 skal indsatsen årligt nå ud til borgere samt 300 lærere og elever Økonomi Midlerne til indsatsen gives for en 4-årig periode. I afsættes dermed årligt 1,7 mio. kr. fra Budget 2016 til bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi. Herunder afsættes årligt 0,3 mio. kr. til, at dialogambassadørerne forankres hos SSP i samarbejde med BUF. Indsats Budget i 2016 Budget i 2015 I alt Bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi 1,7 mio. kr.* 0 kr.** 1,7 mio. kr. *Midlerne udmøntes for perioden **Indsatsen iværksættes i

9 1.2 ET TRYGT NATTELIV DISKRIMINATION I NATTELIVET ER FORTSAT EN UDFORDRING I KØBENHAVN. 111 AF DE 359 REGISTRERINGER OM DISKRIMINATION, SOM FORVALTNINGEN HAR MODTAGET VIA APPEN STEMPLET, OMHANDLER DISKRIMINATION I NATTELIVET (OKTOBER OKTOBER 2015). DISKRIMINATION I NATTELIVET ER ET UDBREDT FÆNOMEN FOR UNGE, F.EKS. I FORM AF TILRÅB OG CHIKANE AF KVINDER, NÆGTET INDGANG TIL RESTAURATIONER FOR UNGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK SAMT DISKRIMINATION AF LGBT-PERSONER. BLANDT DE UNGE KØBENHAVNERE, DER HAR OPLEVET DISKRIMINATION, HAR 50 PCT. OPLEVET DISKRIMINATION I NATTELIVET. Hvad tilbyder vi københavnerne? Indsatsen når årligt ud til unge københavnere Dokumentation og kortlægning af de restaurationer i byen, der diskriminerer i nattelivet Større tryghed for kvinder i nattelivet Større tryghed for LGBT-personer i nattelivet Hvad gør vi? Et trygt natteliv for kvinder og et trygt natteliv for LGBT-personer: Der vil i 2016 være et særligt fokus på at udvikle tiltag, der forebygger krænkelser af kvinder og LGBT-personer i nattelivet, f.eks. gennem dialogaktiviteter på skoler og en bred oplysningskampagne i byens rum. Denne indsats suppleres af undervisning om ligestilling inden for rammerne af kommunens modtagelses- og integrationsaktiviteter for flygtninge. Udvikling af charter og skiltningsordning: I samarbejde med HORESTA og DRC bliver der udviklet et charter, som tager klar afstand til diskrimination i nattelivet. De restaurationer, der tilslutter sig charteret, forpligter sig på et sæt retningslinjer for håndtering af oplevelser af diskrimination blandt gæsterne. Det forudsættes, at HORESTA og DRC påtager sig at motivere restaurationerne i det københavnske natteliv til at tiltræde charteret. Der indgås derfor en hensigtserklæring om, at de restaurationer i nattelivet, som er organiseret i HORESTA og DRC, alle tiltræder charteret. Med en skiltningsordning bliver det gjort tydeligt for nattelivets gæster, hvilke restaurationer der formelt har tilsluttet sig charteret. Undervisning af personale og dørmænd: De restaurationer, der tilslutter sig charteret, forpligter sig samtidig på, at personale og dørmænd er opdateret om charterets retningslinjer. Derfor bliver restaurationernes personale og dørmænd undervist i lovgivning på diskriminationsområdet og håndtering af oplevelser af diskrimination blandt gæsterne. Restaurationerne skal årligt sikre, at personale og dørmænd er opdateret om denne viden. Undervisningen udvikles i samarbejde mellem forvaltningen og brancheorganisationerne. Registrering gennem Stemplet-appen: Med Stemplet-appen kan københavnerne i dag anonymt registrere oplevet diskrimination og få oplysninger om, hvordan man som borger anmelder diskrimination til Københavns Politi. I samarbejde med HORESTA og DRC bliver Stemplet-appen videreudviklet, så nattelivets restaurationer aktivt kan tilmelde sig appen og bruge registreringerne til at følge op på konkrete oplevelser af diskrimination blandt deres gæster i nattelivet. 6

10 1.2 ET TRYGT NATTELIV Gæster, der oplever diskrimination, skal således også kunne registrere hændelsen personligt i Stempletappen, hvorefter appen sender en notifikation med gæstens kontaktoplysninger til restaurationens ledelse, som derefter går i dialog med både gæsten og personalet om det konkrete hændelsesforløb. Ordningen bliver obligatorisk for de restaurationer, der tilslutter sig charteret. Med indsatsen vil HORESTA og DRC derved kunne efterprøve konkrete oplevelser af diskrimination, hvilket også bidrager til en kontrol af, om restaurationerne efterlever charterets retningslinjer. Samarbejde i dialogforum: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 8. februar 2016, at der etableres et dialogforum med deltagelse af relevante aktører fra det københavnske natteliv, herunder brancheorganisationer, Københavns Politi og Københavns Kommune. Både HORESTA, DRC og Københavns Politi har givet tilsagn om at deltage i dialogforummet. For at styrke dialogforummets handlemuligheder afsættes der midler, som dialogforummet i samarbejde kan anvende til udvikling af de konkrete tiltag mod diskrimination i nattelivet. Der udvikles f.eks. en kampagne rettet bredt mod gæsterne i det københavnske natteliv, der sætter fokus på gæsternes medansvar for et mangfoldigt og trygt natteliv uden diskrimination. Derudover anvendes dialogforummet til at evaluere på de erfaringer, der oparbejdes med den fælles indsats. Økonomi I 2016 afsættes 0,5 mio. kr. fra Budget 2016 til indsatsen. Indsats Budget i 2016 Budget i 2015 I alt Et trygt natteliv 0,5 mio. kr. 0 kr.* 0,5 mio. kr. 7

11 1.3 UNGERÅDGIVERE ELEVER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK OPLEVER DISKRIMINATION PÅ BYENS ERHVERVSSKOLER. EKSPERTTÆNKETANKEN FOR INTEGRATION PEGER PÅ, AT OPLEVELSER AF DISKRIMINATION KAN MEDVIRKE TIL ELEVERNES STORE FRAFALD FRA ERHVERVSSKOLERNE. EN UNDERSØGELSE FRA INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER VISER DESUDEN, AT 80 PCT. AF PRAKTIKVEJLEDERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE HAR OPLEVET EN VIRKSOMHED BEDE DEM SKELE TIL ELEVENS ETNICITET I FORBINDELSE MED OPRETTELSE AF EN PRAKTIKPLADS. Hvad tilbyder vi københavnerne? 60 erhvervsskoleelever får viden om diskrimination og handlemuligheder i forhold til diskrimination, som de kan bruge til at hjælpe andre Op mod unge københavnere kan søge hjælp og rådgivning om trivsel og diskrimination hos jævnaldrende Hvad gør vi? Knap 80 pct. af de 25 ungerådgivere, som forvaltningen uddannede i 2015, har oplevet diskrimination af minoriteter på deres skole. I 2016 får et nyt hold erhvervsskoleelever derfor en miniuddannelse til ungerådgiver. På uddannelsen lærer de bl.a. om diskrimination, rettigheder og teknikker i at rådgive andre. Den vejledning, som ungerådgiverne efterfølgende tilbyder andre elever, skal foregå på skoler, i praktikophold og på de sociale medier. Indsatsen er støttet med en 2-årig bevilling fra Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig. I 2015 var efterspørgslen så stor blandt elever på erhvervsskolerne, at måltallet i 2016 opjusteres fra 25 til 30 ungerådgivere. Fra Budget 2016 afsættes der midler til ½ årsværk og uddannelse af yderligere 30 ungerådgivere, hvorved der samlet uddannes 60 ungeagenter i Resultater fra en ekstern evaluering af indsatsen viser, at 82 pct. af ungerådgiverne ved mere om, hvordan de kan hjælpe og vejlede elever, der føler sig diskrimineret, efter at have gennemført uddannelsen. Økonomi I 2016 er der afsat 1,1 mio. kr. til indsatsen, hvoraf 0,6 mio. kr. er fra bevillingen fra ministeriet, og 0,5 mio. kr. er fra Budget 2016 til Bedre integration i København. Indsats Budget i 2016 Budget i 2015 I alt Ungerådgivere 1,1 mio. kr. 0,7 mio. kr. 1,8 mio. kr. 8

12 1.4 DIALOGAKTIVITETER PÅ SKOLER HVIS DISKRIMINATION SKAL BEKÆMPES, ER DET VIGTIGT AT INDDRAGE FOLKESKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER, DA DET ER HER, DEN VÆSENTLIGSTE DANNELSE FOR BØRN OG UNGE FINDER STED. MED DIALOGAKTIVITETER SKABES REFLEKSION OVER FORDOMME, DISKRIMINATION OG INTOLERANCE, SAMTIDIG MED AT BÅDE ELEVER OG LÆRERE FÅR ØGET VIDEN OM RETTIGHEDER OG HANDLEMULIGHEDER. Hvad tilbyder vi københavnerne? elever får større viden om rettigheder og handlemuligheder i forhold til diskrimination og hadforbrydelser Mere rummelige uddannelsesinstitutioner Hvad gør vi? Københavnske unge skal have styrket viden om handlemuligheder til at bekæmpe den diskrimination, der finder sted i byen. Gennem eksterne leverandører (som f.eks. teatergruppen C:NTACT) tilbyder forvaltningen også i 2016 en lang række dialogaktiviteter, som lærere på skoler og ungdomsuddannelser kan bestille gratis. Disse tilbud dækker over alt fra mediernes magt, forumteater om at føle sig fremmed i sit eget land og oplæg baseret på personlige fortællinger om at være en dobbeltminoritet. Med Integrationsaftale blev det besluttet, at dialogaktiviteterne skal nå ud til elever årligt. På baggrund af resultater for 2015 opjusteres målet til elever i Efterspørgslen på de enkelte aktiviteter i 2015 vil bruges som erfaring i fastlæggelsen af det endelige aktivitetskatalog for Resultater fra en ekstern evaluering af indsatsen viser, at 85 pct. af deltagerne tilkendegiver, at aktiviteterne i nogen eller høj grad er en god måde at lære om fordomme og diskrimination på, og 81 pct. af deltagerne tilkendegiver, at de efter dialogaktiviteterne vil være mere opmærksomme på fordomme og diskrimination på skolen. Økonomi I 2016 afsættes 0,8 mio. kr. fra Integrationsaftale til indsatsen. Forvaltningen har siden 2007 fået en fast årlig bevilling fra BR på 0,5 mio. kr. til indsatsen mod diskrimination. I både 2015 og 2016 anvendes disse midler til at udbrede yderligere dialogaktiviteter. Indsats Budget i 2016 Budget i 2015 I alt Dialogaktiviteter 1,3 mio. kr. 1,3 mio. kr. 2,6 mio. kr. 9

13 9

14 HANDLEPLAN VINK Styrket indsats mod radikalisering

15 Handleplan : VINK Styrket indsats mod radikalisering April 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2

16 HANDLEPLAN : VINK STYRKET INDSATS MOD RADI- KALISERING MEDBORGERSKAB HANDLER OM AT DELTAGE AKTIVT I SAMFUNDET OG HAVE TIL- LID TIL DE GRUNDLÆGGENDE SPILLEREGLER, SOM DET DEMOKRATISKE FÆLLESSKAB BYGGER PÅ. DET KRÆVER, AT KOMMUNEN ER OPMÆRKSOM PÅ OG STØTTER RADI- KALISERINGSTRUEDE BORGERE TIL ET LIV SOM EN DEL AF DET DEMOKRATISKE FÆL- LESSKAB. KØBENHAVNS KOMMUNE HAR AFSAT MIDLER TIL AT STYRKE INDSATSEN MOD RADIKALISERING. HERUNDER TIL DEN OPERATIVE INDSATS I BESKÆFTIGBEL- SES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN. Københavns Kommunes videns- og rådgivningsenhed for tidlig forebyggelse af radikalisering (VINK) har fra 2014 og ikke mindst i 2015 set en væsentlig stigning i antallet af henvendelser vedrørende bekymring for radikalisering. Terrorhandlingen i København i februar 2015 har understreget de store udfordringer og det trusselsbillede, København står overfor. I handleplanen præsenteres Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningens indsatser, som målrettet sætter ind i forhold til en tidlig forebyggelse af radikalisering. Indsatserne har særligt fokus på håndtering af bekymringer, opkvalificering af frontpersonale og forebyggende indsatser i civilsamfundet. Københavns Kommunes indsats til forebyggelse af radikalisering tager på baggrund af ekspertgruppens rapport udgangspunkt i den såkaldte forebyggelsestrekant. Indgribende niveau Foregribende niveau Forebyggende niveau Forebyggelse af radikalisering sker på forskellige niveauer. Det grønne forebyggende niveau har et opbyggende og bredt forebyggende sigte. Det gule foregribende niveau retter sig mod personer, som er sårbare over for radikalisering. Og det røde indgribende niveau retter sig mod borgere, som er aktive i voldelige ekstremistiske miljøer og kan være i risiko for at ville udføre voldelige eller andre kriminelle handlinger. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsats i regi af VINK sker primært på det gule foregribende niveau med fokus på risikomiljøer. Handleplanen understøtter den samlede strategi og handleplan for antiradikalisering i Københavns Kommune og ekspertgruppen til forebyggelse af radikaliserings anbefalinger til, hvordan kommunens indsats mod radikalisering kan styrkes. Handleplanen for styrket indsats mod radikalisering indeholder i alt 3 overordnede spor. Forebyggelse af radikalisering 1. Håndtering af bekymringer 2. Rådgivning og opkvalificering af frontpersonale 3. Understøttende indsatser i civilsamfundet Handleplanens indsatser udfoldes enkeltvis på de følgende sider. Der er nedenfor opsat resultatmål for de 3 spor: 3

17 Indsats Resultater Effekt Håndtering af bekymringer Understøttelse af koordineringsenhedens mål * (igangsat i 2014) Minimum 60 % af de unge/forældre, som tilbydes frivillige 1-1 forløb med mentor eller forældrecoach gennem koordineringsenheden, tager imod tilbuddet - VINK hotline og national hotline - Koordinering af bekymringshenvendelser - Mentor og forældrecoach - Pilotprojekt med Kriminalforsorgen - Resocialiserende indsats for radikaliserede og radikaliseringstruede borgere - Samarbejde med Dignity 100 % af de borgere, som vurderes relevante for forløb, men som afviser, tilbydes forløb igen indenfor henholdsvis 3 og 6 måneder 70 % af alle borgere, som tilbydes mentorforløb, er i enten uddannelse eller beskæftigelse indenfor 12 måneder 70 % af alle borgere, som tilbydes mentorforløb, vurderes 6 måneder efter endt mentorforløb ikke at være radikaliseringstruet Alle sager, som går gennem koordineringsenheden og som kræver lokal indsats, skal som udgangspunkt visiteres videre indenfor 24, 48 eller 72 timer alt efter alvorlighedsgrad At der tages hurtigt, effektivt og tidligt hånd om enkeltsager med bekymring om radikalisering og at borgere og frontpersonale får støtte til at håndtere bekymringer Rådgivning og opkvalificering af frontpersonale (igangsat i 2009) - Vidensoplæg og rådgivning - Temadage og netværksmøder - Udgående socialfaglig medarbejder Understøttende indsatser i civilsamfundet (igangsat i 2016) - Lokalt opsøgende indsats/medborgerforum - Kurser for forældre/pårørende - Projekt om flertalsmisforståelser - Forebyggelse af online radikalisering Progressionsmålinger for 1-1 forløb 60 pct. af deltagerne i 1-1 mentorforløb oplever progression ift. reduktion af bekymringstegn og øget modstandskraft hos deltagerne 70 pct. af deltagerne i 1-1 forældrecoachforløb oplever progression ift. at støtte den unge, styrket relation og øget evne til at håndtere konflikt med den unge. Viden om radikalisering udbredes til min frontmedarbejdere med ungekontakt 100 forældre til unge, der er udfordret af ekstremistiske fællesskabers påvirkning, har deltaget i oplæg om radikalisering 200 skoleelever/unge i ungdomsklubber har deltaget i oplæg om radikalisering og demokratiske rettigheder 80 % af de frontmedarbejdere og repræsentanter fra civilsamfundet, der deltager i VINKs temadage, oplever sig i stand til at hjælpe unge, der er udfordret af ekstremistiske fællesskabers påvirkning Der afholdes 2 møder i medborgerforum i 2016 og 4 møder i 2017 samt 1 åbent høringsarrangement i 2016 og 2 i 2017 Minimum 15 lokale aktører og foreninger inddrages i medborgerforum 80 pct. af de forældre og pårørende, der deltager i forældre og pårørendekurser, oplever sig bedre i stand til at forstå og engagere sig i de unges tilværelse og oplever, at deres muligheder for at støtte unge i at forlade voldeligt ekstremistiske miljøer styrkes At flere medarbejdere føler sig klædt på til at spotte og håndtere bekymring om radikalisering At flere civilsamfundsaktører føler sig klædt på til at deltage i den tidlige forebyggende indsats overfor radikalisering samt styrket samarbejde og vidensdeling mellem lokale aktører og myndigheder. At Inddragelsen af civilsamfundet styrker kommunens evne til at foregribe konkrete radikaliseringssager på baggrund af vidensudveksling med lokale aktører. 4

18 * Det blev i Budget 2016 besluttet at etablere en tværgående koordineringsenhed for antiradikalisering, som skal koordinere alle bekymringssager. Etablering af koordineringsenheden indgår i den samlede strategi og handleplan for antiradikalisering. Økonomi Den samlede økonomiske ramme for handleplanen for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatser til forebyggelse af radikalisering er 4,1 mio. kr. i 2016 og 6,2 mio. kr. i Indsatsen finansieres i 2017 af: 1,8 mio. fra Budget ,6 mio. fra Budget ,8 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet til Den nationale hotline. Indsatsen finansieres i 2016 af: 1,8 mio. kr. fra Budget ,8 mio. kr. fra Budget ,5 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet til Den nationale hotline. Indsats I alt Styrket indsats mod radikalisering* 4,1 mio. kr.** 6,2 mio. kr.** 10,3 mio. kr.** * Herunder 3 årsværk i VINK (1,8 mio. kr.) i 2016 og 4 årsværk i VINK (2,4 mio. kr.) i ** Inklusiv bevilling fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Den nationale hotline, som deles med Infohus Aarhus (Københavns andel af bevillingen er ca. 0,5 mio. kr. i 2016 og 0,8 mio. kr. i 2017) 5

19 2.1 HÅNDTERING AF BEKYMRINGER KØBENHAVNS KOMMUNE MODTOG I HENVENDELSER OM BEKYMRING FOR RA- DIKALISERING MOD 60 I 2014 OG SAMLET SET 49 HENVENDELSER I ÅRENE BE- REDSKABET FANDT I 2015 I18 TILFÆLDE HENVENDELSERNE SÅ ALVORLIGE, AT MAN IGANGSATTE FORLØB MED EKSEMPELVIS EN MENTOR ELLER FORÆLDRECOACH. DET TAL LÅ I 2014 PÅ 22. Hvad tilbyder vi københavnerne? Kommunens frontpersonale og pårørende får rådgivning og kan videregive radikaliseringsbekymringer til kvalificering Radikaliseringstruede borgere og deres pårørende tilbydes en målrettet indsats, herunder via mentor og forældrecoach Foregribende antiradikaliseringsindsats i samarbejde med Kriminalforsorgen Resocialiserende indsats for radikaliserede og radikaliseringstruede borgere Samarbejde med Dignity Hvad gør vi? Frontpersonale og pårørende er ofte de nærmeste til at observere tidlige tegn på radikalisering. Med VINK s hotline og Den nationale hotline sikres en indgang for borgere og frontpersonale, som er i tvivl om, hvordan de skal reagere, når de ser tegn på radikalisering eller tilknytning til et ekstremistisk miljø hos pårørende eller personer i omgangskredsen. VINK indgår i Københavns Kommunes nye tværgående koordineringsenhed for antiradikalisering, som skal koordinere alle bekymringssager og skabe et tværgående overblik over sager på området. Koordineringsenheden beskrives nærmere i Københavns Kommunes samlede strategi og handleplan for antiradikalisering. Alle sager om bekymring for radikalisering vil blive kvalificeret i koordineringsenheden, som også visiterer videre til relevant indsats. Når relevant vil borgeren via VINK blive tilbudt en mentor eller forældrecoach. VINK skal således understøtte opfyldelsen af koordineringsenhedens mål VINK, Socialforvaltningen og Kriminalforsorgen iværksætter i 2016 en foregribende indsats overfor københavnske borgere indsat i Kriminalforsorgens institutioner, hvor der er bekymring om radikalisering. Projektet skal sikre sammenhæng i de tilbud, indsatte københavnere modtager fra forskellige myndigheder, og mulighed for at arbejde systematisk med forebyggelse af tilbagefald til fx radikalisering. VINK iværksætter i 2016 i samarbejde med Socialforvaltningen en intensiv resocialiserende indsats for radikaliserede og radikaliseringstruede borgere, der kan motiveres til at exite fra et ekstremistisk miljø. Der sammensættes individuelle tilbud til borgeren. Endelig vil VINK indgå et samarbejde med Dignity (Dansk Institut Mod Tortur) om opsamling af erfaringer i forhold til forebyggelse af radikalisering med behandling af psykiske traumer. Det sker i tilknytning til Diginitys behandlingsforløb for unge, som har høj risiko for radikalisering eller yderlig radikalisering med et behandlingsbehov. Indsatserne i sporet omkring håndtering af bekymringer befinder sig på det gule foregribende niveau i forebyggelsen. Økonomi Der afsættes i 2016 samlet 1,5 mio. kr. til indsatsen, herunder 0,2 mio. kr. fra Budget 2015, 0,8 mio. kr. fra Budget 2016 og 0,5 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Den nationale hotline. Der afsættes i 2017 samlet 2,45 mio. kr. til indsatsen, herunder 0,2 mio. kr. fra Budget 2015 og 1,45 mio. kr. fra Budget 2016 og 0,8 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Den nationale hotline. 6

20 Indsats I alt Håndtering af bekymringer 1,5 mio. kr. * 2,45mio. kr.* 3,95 mio. kr.* * Inklusiv bevilling fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Den nationale hotline, som deles med Infohus Aarhus (Københavns andel af bevillingen er ca. 0,5 mio. kr. i 2016 og 0,8 mio. kr. i 2017) 7

21 2.2 RÅDGIVNING OG OPKVALIFICERING AF FRONTPERSONALE FRONTMEDARBEJDERE OG AKTØRER I CIVILSAMFUNDET MED STOR BORGERKON- TAKT ER OFTE DE FØRSTE TIL AT OPLEVE BEKYMRENDE ADFÆRD HOS EN BORGER, SOM KAN VÆRE TEGN PÅ RADIKALISERING. Hvad tilbyder vi københavnerne? Medarbejdere i skoler, klubber og institutioner får sparring og rådgivning om, hvordan de forebygger begyndende tegn på radikalisering blandt unge Temadage og faglige vidensoplæg til medarbejdere og civilsamfundsrepræsentanter Udgående socialfaglig medarbejder til børne- og ungeområdet Hvad gør vi? Frontmedarbejdere i skoler, klubber, institutioner og boligsociale indsatser samt repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer har en tæt borgerkontakt og kan være de første til at se en ændret adfærd hos en borger, der kan være udtryk for radikalisering. Men de ved ofte ikke, hvordan de skal håndtere bekymrende adfærd. Det er derfor vigtigt, at de har indsigt nok i radikalisering til at fange bekymringstegn og samtidig har adgang og kendskab til relevante støttende, forebyggende indsatser og handlemuligheder. Med Budget 2015 og 2016 blev det besluttet, at styrke VINK s indsats med vidensopbygning og rådgivning. VINK sikrer via oplæg, temadage, netværksmøder og en årlig konference en løbende vidensopbygning af frontmedarbejdere i kommunen og aktører i civilsamfund om radikalisering, herunder viden om risikomiljøer, bekymringstegn og metoder til forebyggelse af radikalisering. Dialogen med og opkvalificeringen af frontmedarbejderne, der er i direkte kontakt med de unge, sikrer, at personalet kan reagere tidligt og igangsætte de nødvendige indsatser for at forebygge radikalisering, evt. i samarbejde med VINK og koordineringsenheden. I forlængelse af budget 2016 iværksættes i samarbejde mellem VINK og Socialforvaltningen en indsats med fokus på via en udgående socialfaglig medarbejder at yde direkte støtte til medarbejdere særligt i Socialforvaltningen i konkrete sager vedr. børn og unge under 18 år, som indeholder bekymring om radikalisering. Indsatsen skal samtidig medvirke til vidensdeling og opkvalificering med fokus på, hvordan man benytter socialfaglige redskaber i forebyggelse af radikalisering, fx støtte-/kontaktperson og psykolog til udredning af traumer. Indsatserne i sporet omkring rådgivning og opkvalificering befinder sig primært på det gule foregribende niveau i forebyggelsen. Økonomi Der afsættes i 2016 samlet 0,35 mio. kr. til indsatsen, herunder 0,2 mio. kr. fra Budget 2015 og 0,15 mio. kr. fra Budget Der afsættes i 2017 samlet 0,5 mio. kr. til indsatsen, herunder 0,2 mio. kr. fra Budget 2015 og 0,3 mio. kr. fra Budget Indsats I alt Rådgivning og opkvalificering 0,35 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,85 mio. kr. 8

22 2.3 UNDERSTØTTENDE INDSATSER I CIVILSAMFUNDET DEN FOREBYGGENDE INDSATS MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME HANDLER IKKE KUN OM KOMMUNAL OG STATSLIGE INDSATS. DET ER OGSÅ VIG- TIGT AT STYRKE FOREBYGGELSEN VIA SYSTEMATISK SAMARBEJDE MELLEM LOKALE MYNDIGHEDER OG CIVIL- OG LOKALSAMFUND. Hvad tilbyder vi københavnerne? Lokalt opsøgende indsats, herunder medborgerforum Kurser til forældre, søskende og andre pårørende i at håndtere unge, der udviser tegn på radikalisering Projekt om flertalsmisforståelser Forebyggelse af online radikalisering Hvad gør vi? Mange professionelle peger på, at antiradikaliseringsindsatsen i højere grad bør understøtte og foregå gennem aktører og aktiviteter i civil- og lokalsamfund (f.eks. CERTA, 2016). VINK iværksætter i 2016 en lokal opsøgende indsats herunder oprettelse af et medborgerforum, høringsarrangementer og lokal dialog - med henblik på at styrke sammenhængskraften i lokalområderne og at spotte unge på kanten af samfundet i risiko for radikalisering. Medlemskab af medborgerforummet forudsætter tilslutning til kommunens charter for demokratiske værdier. En række bekymringssager i København omhandler børn og unge fra udsatte familier. Det er familier, hvor en del forældre kan være udfordrede i at støtte deres børn i en tryg opvækst. Derfor udvikles kurser og netværk målrettet forældre og øvrige pårørende til unge, der er i risiko for radikalisering. Indsatsen skal understøtte forældre og pårørende i at forstå og engagere sig i de unges tilværelse og styrke deres muligheder for at støtte unge i at forlade voldeligt ekstremistiske miljøer. Unge mænd fra udsatte boligområder er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, også når der er renset for sociale forskelle. VINK indgår i 2016 et samarbejde med Aydin Soei om et projekt, som tester flertalsmisforståelser og negative selvfortællinger i udsatte boligområder i Købehavn. Målet er at blive klogere på, om der eksisterer negative selvfortællinger, som fordrer et forvrænget billede af, hvor normalt det er at blive kriminel, når man er fra udsatte boligområder. Kommunen samarbejder desuden med relevante aktører og myndigheder om at udvikle indsatser, som skal forebygge online radikalisering og rekruttering af unge. Der arbejdes herunder på at udvikle initiativer, der kan styrke unges (digitale) selvforsvar. Indsatserne i sporet med forebyggende indsatser befinder sig primært på det gule foregribende niveau i forebyggelsen. Dog ligger den opsøgende indsats med medborgerforum indenfor det grønne niveau med bredt forebyggende sigte. Økonomi Der afsættes i 2016 samlet 0,5 mio. kr. til indsatsen, herunder 0,2 mio. kr. fra Budget 2015 og 0,3 mio. kr. fra Budget Der afsættes i 2017 samlet 0,9 mio. kr. til indsatsen, herunder 0,2 mio. kr. fra Budget 2015 og 0,7 mio. kr. fra Budget Indsats I alt Civilsamfundsindsatser 0,5 mio. kr. 0,9 mio. kr. 1,4 mio. kr. 9

23 10

24 Københavns Kommunes indsatser til forebyggelse af radikalisering Del 1 Strategi Del 2 Handleplan 1 Maj 2016

25 Indhold 3 DEL 1 Strategi for forebyggelse af radikalisering 4 Introduktion 7 Overordnede mål for Københavns Kommunes antiradikaliseringsindsats 8 Dokumentation og afrapportering 9 Radikaliseringsproces 10 Forebyggelsestrekanten 11 Det forebyggende niveau 11 Det foregribende niveau 12 Det indgribende niveau 13 Forandringsteori for Københavns Kommunes antiradikaliseringsindsats 14 Tværgående koordineringsenhed for antiradikalisering 18 DEL 2 Handleplan for forebyggelse af radikalisering 20 Indledning 21 Oversigt over indsatser 22 Forebyggende indsatser 27 Foregribende indsatser 35 Indgribende indsatser 37 BILAG 1 Oversigt over ekspertgruppens 15 anbefalinger og de af Københavns Kommunes indsatser, der adresserer anbefalingerne 41 BILAG 2 Lovgrundlag for antiradikaliseringsindsatsen i Københavns Kommune 2

26 DEL 1 Strategi for forebyggelse af radikalisering 3

27 Introduktion Storbyer i Europa er udfordret af stigende bekymring for radikalisering blandt især unge mennesker. Terrorangrebet i København i februar 2015 aktualiserede på tragisk vis behovet for også at være opmærksom på radikalisering blandt københavnske unge. Grundlæggende er radikalisering ikke et fremtrædende fænomen i København. Men der kan findes enkeltstående individer og grupperinger, som udvikler ekstre mistiske holdninger, der kan føre til voldsparathed. De seneste år har Københavns Kommunes antiradikaliseringsenhed VINK oplevet et stigende antal bekymringshenvendelser om radikalisering fra både professionelle og private borgere. VINK modtog således 60 henvendelser vedrørende radikalisering i 2014 og 100 henvendelser i På baggrund af henvendelserne blev der igangsat hhv. 22 sagsforløb i 2014 og 18 sagsforløb i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget nedsatte med Integrationsaftale Ekspertgruppen til forebyggelse af radikalisering. Ekspertgruppen skulle komme med anbefalinger til, hvordan kommunens indsats mod radikalisering kan styrkes, og hvordan antallet af radikaliserede unge kan nedbringes. Ekspertgruppen fremlagde i august 2015 sin rapport, der indeholdt 15 anbefalinger til Københavns Kommune. I bilag 1 findes en oversigt over de 15 anbefalinger og de af Københavns Kommunes indsatser, der adresserer anbefalingerne. STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING Som opfølgning på ekspertgruppens rapport besluttede Borgerrepræsentationen den 12. november 2015, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen skulle udarbejde en strategi og handleplan for Københavns Kommunes videre arbejde med antiradikalisering med henblik på en samordnet og koordineret planlægning for området. Denne strategi og handleplan er derfor udarbejdet af de tre forvaltninger i fællesskab, med udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger, og i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger, Københavns Politi samt SSP København. Strategien beskriver kommunens målsætninger og afgrænser indsatsområdet. Handleplanen uddyber hvilke indsatser og aktiviteter, der indgår i kommunens antiradikaliseringsindsats, og hvordan disse bidrager til at opfylde Københavns Kommunes overordnede målsætninger på området. Formålet med strategien er: at skabe et grundlag for en løbende politisk drøftelse af den strategiske retning for antiradikaliseringsindsatsen i Københavns Kommune at fungere som kommunikationsplatform i forhold til borgere og samarbejdspartnere Formålet med handleplanen er: at beskrive og skabe overblik over eksisterende indsatser at beskrive organiseringen af eksisterende og nye tiltag at sikre en tværgående og koordineret kommunal indsats 4

28 BUDGET16 STYRKET INDSATS MOD RADIKALISERING Med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2016 blev der afsat midler til at styrke indsatsen mod radikalisering på en række af de områder, som ekspertgruppen anbefalede. I Budget 16 hedder det: Parterne er enige om at styrke indsatsen på området, herunder sikre fortsat opkvalificering af frontmedarbejdere og øget sam arbejde på tværs af myndigheder. Der afsættes: 2,0 mio. kr. i drift i 2016 og 4,0 mio. kr. i til en styrkelse af VINKs arbejde med radikaliseringstruede og radikaliserede borgere. 1,1 mio. kr. i drift i 2016, 2,1 mio. kr. i og 0,8 mio. kr. i 2019 til et pilotprojekt, der skal udvikle en foregribende antiradikaliseringsindsats i samarbejde med Kriminalforsorgen. 0,7 mio. kr. i drift i 2016, 1,0 mio. kr. i 2017 og 0,7 mio. kr. i til udvikling af arbejdet med demokratisk dannelse og medborgerskab i folkeskolen. AFRAPPORTERING OG OPDATERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN Afrapportering på strategiens overordnede mål og handleplanens enkelte indsatser sker over for de relevante fagudvalg og overfor Økonomiudvalget i sammenhæng med afrapportering på kommunens Sikker By indsatser. Da ovennævnte budgetmidler er afsat til og med 2019, vil strategi og handleplan skulle revideres herefter. Handleplanen vil desuden blive opdateret årligt som opfølgning på budgetforhandlingerne. Parterne er enige om at styrke koordineringen af antiradikaliseringsindsatsen ved at etablere en tværgående samlet koordineringsenhed for antiradikalisering med udgangspunkt i det eksisterende beredskab. Enhed en skal koordinere enkeltsager og skabe tværgående overblik over sager på området med deltagelse af de nuværende aktører i Syriensberedskabet fra VINK, SSP og Københavns Politi. Samtidig udvides deltagerkredsen med relevante medarbejdere fra bl.a. Kriminalforsorgen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Enheden for Kriminalpræventive Programmer i Socialforvaltningen. Eventuelle usikkerheder i forhold til lovgivningen om udveksling af oplysninger mellem myndigheder på dette område vil blive undersøgt inden oplysninger udveksles. Afrapportering sker over for Økonomiudvalget og øvrige relevante fagudvalg i sammenhæng med øvrige Sikker By indsatser. Med midlerne afsat i budget16 vil hovedparten af ekspertgruppens anbefalinger blive gennemført i større eller mindre grad. Se bilag 1 for en oversigt over, hvilke indsatser i Køben - havns Kommune, der adresserer de enkelte anbefalinger. 5

29 BEGREBSDEFINITION RADIKALISERING OG EKSTREMISME Kommunens arbejde med antiradikalisering tager afsæt i ekspertgruppens definition af begreberne radikalisering og ekstremisme: EKSTREMISME En modsætning til det etablerede samfund og dets orden, der er baseret på holdninger som: Afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer og af demokratiske beslutningsprocesser. Forenklede verdensopfattelser og konspirationsteorier. Fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold udpeges som trusler, der må fjernes. Intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og rettigheder. Disse holdninger kan ledsages af støtte til eller anvend else af ekstreme handlinger, som er ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål. RADIKALISERING En proces hvorigennem en gruppe eller et individ i stigende grad får ekstreme holdninger og/eller støtter anvendelsen af ulovlige eller voldelige handlinger for at fremme dem. Det er langt fra alle, som nogensinde selv begår sådanne handlinger, men risikoen medfører en problematisering af holdningerne. FOKUS FOR KØBENHAVNS KOMMUNES ANTIRADIKALISERINGSINDSATS Årsagerne til voldelig ekstremisme er komplekse, og det er umuligt at lave en entydig profil af ekstremister, idet der er en lang række faktorer, der bidrager til en radikaliseringsproces. Et gennemgående kendetegn er dog, at radikaliseringstruede individer føler sig ekskluderet fra fællesskabet i så høj grad, at de udvikler modstand mod det samfund, de er vokset op i. Derfor har Københavns Kommunes samlede antiradikaliseringsstrategi særlig fokus på tidlig forebyggelse i form af dialog, integration og inklusion i samfundet. Dette ligger i forlængelse af kommunens eksisterende integrations-, kriminalpræventive- og tryghedsskabende arbejde. Kommunen løser også opgaver på antiradikaliseringsområdet bl.a. ved at kvalificere bekymringer om individer og yde støtte til frontmedarbejdere og forældre, der oplever bekymringer. Københavns Kommunes antiradikaliseringsstrategi bygger på en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, baseret på et samarbejde mellem flere af kommunens forvaltninger, Køben havns Politi, Kriminalforsorgen samt SSP. Selvom radikalisering hovedsageligt betragtes som et ungdomsfænomen, er der ikke nødvendigvis tale om en lineær proces, men derimod en dynamisk størrelse, hvor borgeren kan være i risiko for radikalisering på forskellige tidspunkter og i forskellige faser af sit liv. Derfor retter Københavns Kommunes antiradikaliseringsstrategi sig mod unge såvel som voksne. Kilde: Ekspertgrupperapporten Færre radikaliserede gennem en effektiv og sammenhængende indsats, side 7 6

30 Overordnede mål for Københavns Kommunes antiradikaliseringsindsats De overordnede mål med Københavns Kommunes antiradikaliseringsindsats er: 1. At reducere antallet af radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere 2. At fremme medborgerskab blandt københavnerne 3. At fremme borgernes tryghed Målene er vanskelige at følge op på, da der er tale om komplekse sammenhænge, der kan påvirke udviklingen bag hvert mål. Der arbejdes derfor med indikatorer, som kun delvist kan sige noget om, hvorvidt udviklingen går i retning af at opfylde målsætningerne. 1. At reducere antallet af radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere En reduktion i antallet af borgere, der er radikaliserede eller radikaliseringstruede er et vigtigt mål for den samlede antiradikaliseringsindsats. Politiet og PET har en særlig rolle i forhold til denne gruppe, og i tråd med nuværende praksis rådgiver PET politiet i sager om radikaliseringsbekymringer, og politiet bringer denne rådgivning ind i den fælles håndtering af enkeltsager med radikaliserede unge. Det er vanskeligt at følge udviklingen i målet, da der ikke findes en samlet opgørelse over antallet af radikaliserede eller radikaliseringstruede københavnere. Således handler en væsentlig del af både kommunens og politiets indsats på dette område netop om at få kendskab til og opsøge de borgere, som er radikaliserede eller på vej til at blive det, således at der kan iværksættes indsatser for dem. Årsagerne til, at nogle københavnere bliver radikaliserede, er meget komplekse. Både faktorer i det enkelte individ og lokale og internationale forhold spiller ind, ligesom tilstedeværelsen af job, uddannelse og et godt socialt netværk har en væsentlig betydning. Mange af de parametre, som kan have indflydelse i en radikaliseringsproces, har Københavns Kommune ikke mulighed for at påvirke. Det gælder fx udviklingen i væbnede konflikter rundt om i verden, landspolitiske forhold m.v. De forløb og indsatser, som kommunen iværksætter ved bekymring om radikalisering, eksempelvis hjælp til at komme i job eller uddannelse, er derimod et område, hvor kommunen har en reel mulighed for at påvirke udviklingen. Målet opgøres derfor via udviklingen hos de radikaliseringstruede borgere, som kommunen igangsætter indsatser for. Det vil sige de tilfælde, hvor borgere, som vurderes at være radikaliseringstruede, gennemgår et forløb i kommunalt regi, fx et mentorforløb eller et resocialiserende forløb. Efterfølgende vurderes det, om de fortsat er radikaliserede og det registreres, om de er i job eller uddannelse. Antagelsen er, at Københavns Kommune, via en effektiv forebyggende indsats overfor borgere, som viser tegn på radikalisering, kan bidrage til, at der kommer færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere overordnet set. Indikatoren for målet er følgende: Andelen af borgere som 6 måneder efter endt kommunalt indsatsforløb vurderes ikke at være radikaliseringstruede (baseline: endnu ikke opgjort). Andelen af borgere som indenfor 12 måneder efter påbegyndt kommunalt indsatsforløb er i job eller uddannelse (baseline: endnu ikke opgjort). Med et kommunalt indsatsforløb menes enten mentor-/ forældrecoachforløb, resocialiserende forløb eller deltagelse i pilotprojektet med Kriminalforsorgen. Data fra alle tre initiativer vil så vidt muligt indgå i afrapporteringen på indikatorerne. 2. At fremme medborgerskab blandt københavnerne Den tidlige forebyggende indsats beskæftiger sig ikke direkte med radikaliseringsbegrebet, men handler om at sikre medborgerskab, inklusion og sociale kompetencer hos borgerne. Ekspertgruppen, som fremlagde anbefalinger til styrkelse af kommunens forebyggelse af radikalisering, påpegede, at medborgerskab øger modstandskraften overfor radikalisering. At fremme medborgerskab blandt københavnerne er således et selvstændigt mål for antiradikaliseringsindsatsen. 7