Forudsætninger for innovation i flyvevåbnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forudsætninger for innovation i flyvevåbnet"

Transkript

1 Forsvarsakademiet Institut for Ledelse og Organisation Stabskursus Kaptajn Kim Kinimond Jensen Forudsætninger for innovation i flyvevåbnet Vejleder: Karina Mayland Antal ord: 14996

2 Abstract This thesis analyzes the qualifications that personnel in a selected unit in the Air Force have and use in innovation projects as it often is up to the units themselves to carry innovation projects through. By interviewing personnel from the unit as empirical basis the thesis analyses the current perception of the background and qualifications for the unit s innovative processes. The analysis was done by using Ph.D. Lotte Darsø s theory and her Innovative Process Model (Innovationsdiamanten), the four affiliated leadership roles and the unit s organizational structure to reach an understanding of the qualifications the unit have in regard to innovative processes. The main findings were that the unit is not utilizing the dynamics in the Innovative Process Model enough and by not doing so restricting its potential outcome of the innovative processes. By paying more attention to the areas in the model which are not utilized very much and deliberately focus on the use of these will improve the dynamics of the model and thereby improve the innovative processes in the unit. The organizational structure restricts the unit s innovative processes by impeding the possibilities of creating a positive social network and safe learning environment.

3 Resume Specialets formål er at bidrage til forståelsen af de forudsætninger, som forsvarets personel besidder og anvender i forbindelse med gennemførelse af innovationsprojekter. Disse forudsætninger analyseres i samspil med de rammer, der er til stede for disse projekter. I dette speciale er udvalgt teoretiske lederroller og den organisatoriske struktur. Der er udvalgt en enhed i flyvevåbnet, Mission Support på Fighter Wing Skrydstrup, som gennemfører forskellige innovationsprojekter, som grundlag for empiriindhentning og følgende analyse. Specialets problemformulering lyder: Hvilke forudsætninger for innovation i relation til Lotte Darsøs innovationsdiamant har personellet i Mission Support, og hvordan fremmes eller hæmmes disse i samspil med enhedens anvendelse af innovationsdiamantens fire ledelsesroller og enhedens organisation? På baggrund af interview af en udvalgt fokusgruppe, bestående af personel fra enheden, analyseres enhedens forudsætninger for innovation. For at foretage denne analyse anvendes Lotte Darsøs innovationsteori -og model. Denne analysemodel, innovationsdiamanten, fremhæver fire forskellige parametre, som skal være til stede for at opnå de mest kreative og innovative løsningsmuligheder, der kan arbejdes videre med i innovationsprojektet det der kaldes innovativ krystallisering. Innovationsdiamanten indeholder de fire parametre: Viden, ikke-viden, koncepter og relationer, som indbyrdes danner en vidensdynamik og en kommunikationsdynamik. Disse dynamikker er ifølge teorien forudsætninger for innovationsprocesserne, og der opstilles i den forbindelse nogle konkrete forskningsobservationer, som kan siges at fremme eller hæmme innovationsprocesserne. Dynamikkerne er indbyrdes afhængig, og dermed er det ifølge teorien nødvendigt at anvende alle fire parametre og kunne skifte imellem dem gennem innovationsprocessen.

4 Ligeledes er der tilknyttet fire lederroller til teorien som benævnes Vidensdetektiven, Hofnaren, Gartneren og Konceptudfolderen. Disse lederroller knytter sig til de fire parametre i innovationsdiamanten og understøtter således disse. Mission Supports organisatoriske struktur behandles, idet forsvarets hierarkiske organisation og en fysisk spredning af enhedens personel forventes at have en effekt på enhedens forudsætninger for innovation. Specialets analyse er opdelt i to dele. Del et indeholder fem delanalyser, og del to indeholder en diskussion af disse delanalyser for at bringe kompleksiteten i innovationsdiamanten frem. Analysens del et er opdelt i fem delanalyser, som behandler vidensdynamik, kommunikationsdynamik, innovationskompetence og rammebetingelserne lederroller og organisation. Specialets analyse behandler først vidensdynamikken, som findes mellem viden og ikkeviden. Her er konklusionen, at Mission Support udviser en præference for vidensfeltet og på den måde ikke udnytter ikke-vidensfeltet til at skabe en bedre vidensdynamik. Næste delanalyse behandler kommunikationsdynamikken, som findes mellem relationer og koncepter. Her er konklusionen, at enheden udviser en præference for konceptfeltet, men søger aktivt at anvende og have fokus på relationsfeltet. Tredje delanalyse behandler innovationskompetencer, som er en personlig kompetence. Konklusionen er, at personlige kompetencer i relation til ledelse og anvendelse af sociale teknologier anses at være knyttet til de enkelte personer rang. Delanalyse fire behandler lederrollerne tilknyttet innovationsdiamanten. Her er konklusionen, meget lig med analysen af de fire parametre, at Hofnaren, som knytter sig til ikkeviden ses som den mindst anvendte rolle. Derimod er det Gartneren, som knytter sig til realtioner, der søges anvendt og fremstår som enhedens præference. Delanalyse fem behandler den organisatoriske struktur og konklusionen er, at den fysiske spredning af personellet og den hierarkiske struktur kan have en negativ effekt på enhedens læringsrum og dermed forudsætningerne for innovation.

5 Del to af analysen er en diskussion af delkonklusioner fra del 1. Her fremstilles disse konklusioner sammen med Lotte Darsøs observationer om faktorer, som fremmer eller hæmmer innovationsprocessen. Specialets konklusion er, at Mission Support ikke udnytter dynamikkerne i innovationsdiamanten optimalt. Der er en præference for den højre halvdel af innovationsdiamanten både blandt deltagerne i innovationsprojekterne og i de lederroller, som skal understøtte processerne. Dog med et fokus på Gartneren som anvendt lederrolle. Endvidere er enhedens fysiske spredning og organisationsstruktur potentielt hæmmende for innovationsprocesserne. Et bevidst arbejde i Mission Support med at engagere den venstre halvdel ikke-viden i innovationsdiamanten vurderes at ville forbedre enhedens forudsætninger for både innovations-prejektet og det efterfølgende projekt.

6 Indholdsfortegnelse Abstract (1 side) Resumé (3 sider) INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING Introduktion Problemanalyse Problemformulering Anvendt teori Empiri Forudsætninger og afgrænsninger Metode og struktur TEORIKAPITEL Introduktion Innovationsdiamanten Viden Ikke-viden Relationer Koncepter Innovationskompetence Innovationsrammerne Lederens roller Organisationen som innovationsrum Oversættelse af teorien ANALYSE DEL I Introduktion Vidensdynamik Viden Ikke-Viden... 33

7 Delkonklusion vidensdynamik Kommunikationsdynamik Relationer Koncepter Delkonklusion kommunikationsdynamik Innovationskompetencer Delkonklusion innovationskompetence Innovationsrammerne Ledelsesroller Delkonklusion ledelsesroller Organisationen Delkonklusion organisation ANALYSE DEL II Introduktion Fokusområder som fremmer eller hæmmer innovation KONKLUSION Konklusion PERSPEKTIVERING Perspektivering BIBLIOGRAFI BILAG 1 - FIGHTER WING SKRYDSTRUP ORGANISATION... 1 BILAG 2- TRANSSKRIPTION FOKUSGRUPPEINTERVIEW 11. APRIL BILAG 3- INTERVIEW PRÆSENTATION... 1 BILAG 4- SPØRGERAMME TIL MISSION SUPPORT... 1 BILAG 5 - SVARSKEMAER FRA FOKUSGRUPPE INTERVIEW 11. APRIL

8 Figur 1, Innovationsdiamanten... 7 Figur 2, Fighter Wing organisation Figur 3, Specialets struktur Figur 4, Innovationsdiamanten (Darsø, 2011) Figur 5, Innovationsdiamanten vidensformer (Darsø, 2011) Figur 6, Innovationsdiamanten ledelsesroller (Darsø, 2011) Figur 7, Analysestruktur Figur 8, Delanalyse vidensdynamik Figur 9, Svarark Figur 10, Typisk projekt (Darsø, 2001, s. 339) Figur 11, Delanalyse kommunikationsdynamik Figur 12, Muddling in the Middle (Darsø, 2001, s. 339) Figur 13, Delanalyse innovationskompetence Figur 14, Delanalyse innovationsrammer Figur 15, Innovationsdiamanten ledelsesroller (Darsø, 2011)... 42

9 Indledning 1. Introduktion I dagens Danmark høres ordet innovation ofte i medierne. Der kommer innovationsfirmaer frem, og det fortælles, hvor vigtigt det er at være innovative, hvis man vil klare sig godt i konkurrencen om til stadighed at have et relevant produkt. Dette ses at gælde både i det private erhvervsliv såvel som i det offentlige system. Således blev Vidensministeriet i oktober 2011 omlagt og blev et nyt ministerium for forskning, innovation, og videregående uddannelser (Videnministeriets hjemmeside). Man kunne gå så langt som at påstå, at begrebet innovation er ved at blive en trend i samfundet og er det, som mange firmaer og offentlige institutioner fokuserer på. Men hvad er innovation egentlig? Begrebet innovation dækkes af mange forskellige teorier og diskurser og kan betegnes som en flydende betegner (Bendixen, 2012, s. 7), som der ikke findes en entydig definition på. Joseph A. Schumpeters, som mange anser som innovationens fader, definition fra 1934 er: En nyskabelse, der tilvejebringer økonomisk værdi (Darsø, 2011, s. 25). Det ses også, at Forsvaret har taget begrebet innovation til sig. Således bliver der i Forsvarskommandoens publikation Forsvaret mission og vision beskrevet følgende: Forsvaret skal være en åben og innovativ virksomhed i stadig udvikling. (Forsvarskommandoen, 2007, s. 10). Ligeledes skrives der i Forsvarets Ledelsesgrundlag, at en af de fire ledelsesfunktioner, som forsvarets ledere skal virke gennem er tilskyndelse til fornyelse (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). Begge disse publikationer er skrevet af forsvarets øverste ledelse og er således retningsgivende for den måde, som Forsvarets ledere skal udøve deres virke på. Som ansat i forsvaret er min interesse rettet mod dette. I forbindelse med de nedskæringer forsvaret har været og stadig er ramt af, er det interessant at se, om forsvaret nu også er i stand til at være innovative. Hvad kræver det? Har personellet nogen forudsætninger og hvordan anvendes de? 4

10 Således omhandler min undren, som officer i flyvevåbnet, hvilke forudsætninger personellet har for innovation og hvilke rammer, der eksisterer for innovationsprocesser Problemanalyse På baggrund af ovenstående undren vil dette afsnit indeholde en problemanalyse og yderligere fokusering i emnet, som dette speciale behandler. I mit arbejde som aktiv pilot i operative enheder, såvel som stabsofficer i flyvevåbnets hovedkvarter (Flyvertaktisk Kommando), har innovationsbegrebet meget sjældent været nævnt explicit eller været brugt bevidst, hvilket ikke hænger sammen med de førnævnte visioner og retningslinjer for forsvaret på tværs af værnene og de enkelte enheder. Grundet omfanget af dette speciale og den givne tidsramme vil en analyse af hele forsvaret ikke være mulig. Derfor vil dette speciale fokusere på innovation i flyvevåbnet. I flyvevåbnet er det generelt er op til de enkelte enheder at gennemføre innovation. Dermed ligger dette i realiteten hos de enkelte ansatte i enheden. Undersøges den tidligere fremførte definition af innovation, så har den ændret sig, idet tolkningen har ændret sig fra det rene økonomiske aspekt. Værdibegrebet er udvidet til at inkludere flere aspekter end kun det økonomiske for eksempel menneskelige værdier, sociale værdier eller andre værdier, som er relevante for den organisation, hvori innovationen gennemføres, hvilket også stiller nogle krav til deltagerne i innovationsprojekter. I denne definition ligger også, at innovation er intenderet, skal gennemføres i praksis og tages i brug (Darsø, 2011). Dette kan ses i relation til en udviklingsproces, hvor det ikke nødvendigvis er en bevidst proces, som skaber denne udvikling. Et resultat af en udviklingsproces behøver heller ikke at ende med en implementering og ibrugtagning, som tilfældet er med et innovationsprodukt det er dermed ikke sagt, at en udviklingsproces ikke kræver noget at deltage i. I flyvevåbnets militære grunduddannelser bliver der ikke undervist i at gennemføre innovation eller i de forudsætninger, der sikrer en effektiv deltagelse som medlem af en innovationsgruppe. Det er disse forudsætninger for innovation i enheden, som dette speciale vil fokusere på. Hvordan er de repræsenteret i enheden, og er personellet klar over de forudsætninger og kompetencer, som de selv besidder og samtidig indgår i? Da disse forudsætninger i høj grad også er betinget af de rammer, som enheden fungerer under, vil specialet også fokusere på de rammer, som ledelsen og de organisatoriske forhold stiller. 5

11 I flyvevåbnets flyoperative struktur er det primært Mission Support enheden, som gennemfører innovation for at skabe nye produkter og processer, der direkte understøtter flyoperationerne. Jeg har i dette speciale således valgt denne enhed som grundlag for empirien og den efterfølgende analyse, da jeg anser denne enhed, som værende førende i innovation inden for den flyoperative organisation. Mission Support enheden præsenteres yderligere i afsnit 1.4. Som en opsummering af ovenstående problemanalyse vil dette speciale analysere Mission Support i flyvevåbnet for at fastlægge mulige forudsætninger for innovation, som personellet har, herunder de rammer som ledelsen og organisationen sætter i relation til den udvalgte innovationsteori. På denne baggrund forventes det, at der kan fremdrages nogle fokuspunkter, som enten fremmer eller hæmmer personellets muligheder til at gennemføre innovation, således at enheden har mulighed for at indtænke disse i fremtidige innovationsprojekter Problemformulering Med udgangspunktet i problemanalysen opstilles følgende problemformulering: Hvilke forudsætninger for innovation i relation til Lotte Darsøs innovationsdiamant har personellet i Mission Support, og hvordan fremmes eller hæmmes disse i samspil med enhedens anvendelse af innovationsdiamantens fire ledelsesroller og enhedens organisation? 1.3. Anvendt teori I forbindelse med udvælgelsen af det teoretiske grundlag for dette speciale er formålet at finde en teori, som tilbyder et begrebsapparat og en forklaringskraft, som dækker de forudsætninger for innovation og rammer, som personellet i Forsvaret er i besiddelse af og arbejder under. I dette afsnit introduceres den valgte teori samt argumentationen for valget af denne teori. I dette speciale er Lotte Darsøs innovationsdiamant (figur 1) valgt, da innovationsdiamanten er en teori- og referenceramme, som kan anvendes til at anskueliggøre forudsætninger og dynamikker, der skaber en god innovationsproces fra de første ideer til gennemførelsen 6

12 af et innovationsprojekt (Darsø, 2011). Endvidere opstiller den overordnede indsatsområder, hvor innovationskompetence 1 kan udvikles og kan bruges som analytisk redskab. Innovationsdiamanten kan ligeledes anvendes til at hjælpe med at indkredse og italesætte, hvilke rammer der henholdsvis fremmer eller hæmmer innovation (Darsø, 2011, s. 4). Endvidere er innovationsdiamanten ikke kun beregnet til at omfatte prejektet, som er den fase, hvor målet søges, udforskes og identificeres det, der ligger før det egentlige projekt. Den omfatter ligeledes faserne igennem hele innovationsprocessen og er en generisk model, som dækker innovationsprojektet bredt. Lotte Darsø skriver således: The innovative process model is holistic and its main purpose is analytical. At the same time it is a framework for innovative processes, as they can be mapped and discussed in relation to the dimensions of the model. The innovative process model is a cognitive model, representing the fuzzy, fluffy, diffuse, and chaotic innovative processes, which are entirely difficult to grasp and to talk about. (Darsø, 2001, s. 339). Figur 1, Innovationsdiamanten I modsætning til flere overordnede innovationsmodeller og teorier som for eksempel Stage-gate-modellen (Cooper, 1986) og Van de Vens innovationsprocesmodel (Van de Ven, 1999), så træder innovationsdiamanten ud og behandler forudsætningerne for innovationsprocesserne og ikke kun selve innovationsprocessen. Hermed sættes et fokus på del- 1 Innovationskompetence defineres som: Evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge. (Darsø, 2011, s. 13) Den opstilles som et fundament af generel viden og færdigheder sammen med to metakompetencer. Disse er benævnt socio-innovativ og intrainnovativ, som omhandler henholdsvis sociologiske færdigheder og bevidstliggørelse af gruppens præferencer. Innovationskompetence er således ikke et fast begreb, men fremkommer i forbindelse med den kontekst, som det indgår i. (Darsø, 2011). 7

13 tagerne i dette tilfælde personellet og deres forudsætninger for at indgå i og deltage i innovationen. Innovationsdiamanten behandler specielt det, som Lotte Darsø benævner prejekt, hvor mange teorier og behandler selve innovationsprojektet og processerne for gennemførelsen heraf. Da innovationsdiamanten er en generisk model, dækker den bredt over de forskellige innovationstyper og strategier som for eksempel samarbejdsdrevet innovation og værdiinnovation. Dette betyder, at innovationsdiamanten ikke er afhængig af den type innovation, som enheden gennemfører aktuelt, men kan anvendes tidsløst og i alle kontekster (Darsø, 2011). Lotte Darsø har i forbindelse med sin forskning opstillet en række konklusioner samt do s and don t s (Darsø, 2001, s. kap. 8-9), som giver eksempler på faktorer, som enten fremmer eller hæmmer innovationsprocesserne i relation til innovationsdiamantens dynamikker og ledelsesroller. Dette ses gældende både i prejektet og projektet, og de kan dermed danne et grundlag for analysen af fremmende og hæmmende faktorer i innovationsprocesser. Disse do s og don t s er ikke en udtømmende liste over faktorer, men kan i sammenhæng med innovationsdiamanten udpege potentielle fokusområder, som kan være interessante at arbejde videre med i enheden. På baggrund af ovenstående argumentation er innovationsdiamanten valgt som teoretisk analyseværktøj. Udviklingen af innovationsdiamanten er primært sket gennem forskning i en kommerciel virksomhed, som er afhængig af udvikling og innovation og har en dedikeret innovationsafdeling. Med dette i tankerne, så er der foretaget en generalisering af de fundne faktorer, så teorien kan bruges universelt uanset størrelse og type af organisation samt innovationssammenhæng. Dermed er teorien ikke den eneste måde at analysere innovationsprocesserne i en organisation på. Det betyder, at konklusionerne i specialet skal ses i lyset af, at der er anvendt denne ene teoretiske analysemodel, og det dermed ikke dækker emnet fuldkomment. Innovationsdiamanten som teoretisk model vil blive gennemgået i kapitel 2, som indeholder en yderligere beskrivelse af modellen og de teoretiske variabler samt en operationalisering af dem i forhold til dette speciale. 8

14 1.4. Empiri I det følgende præsenteres grundlaget for indsamlingen af empirien anvendt i dette speciale sammen med en begrundelse og diskussion af denne empiri. Afsnittet indeholder tillige en diskussion vedrørende indhentning og produktion af empirien, da denne er produceret på baggrund af interviews. Mission Support er en enhed på Flyvestation Skrydstrup 2, hvis opgave består i at støtte de flyoperative enheder og flyvestationens operationsafdeling. Enheden består af to afdelinger, som er ansvarlig for henholdsvis efterretningsvirksomhed og missionsplanlægning. Ledelsen er fysisk placeret centralt på flyvestationen i operationsafdeling sammen med et mindre antal medarbejdere, som primært er ansvarlig for støtte til operationsafdelingen. Derudover er der dedikeret personel i de flyoperative enheder, som fysisk ligger spredt forskellige steder på flyvestationen. Endvidere findes der underafdelinger af Mission Support, som har egne bygninger på flyvestationen. Dermed er enhedens personel spredt rent fysisk på flere lokaliteter. Endvidere har chefen ikke den daglige ledelsesret over Mission Supportpersonellet i de flyoperative enheder. Her er han således kun ansvarlig for deres faglige niveau og uddannelse. Bilag 1 illustrerer Mission Supports organisatoriske placering på Fighter Wing Skrydstrup. Begrundelsen for at anse Missions Support, som værende førende i innovation inden for den flyoperative organisation, som beskrevet i problemanalysen er, at de fleste af projekterne i enheden lever op til definitionen på innovation. Således er det intenderede nyskabende projekter, som skaber en værdi dette inkluderer både nye processer og regulære produkter, og de accepteres af brugerne. 3 Enhedens innovationsprojekter har oftest udgangspunkt i krav og ønsker fra eksterne flyoperative enheder, som Mission Support enten bliver pålagt at løse eller selv tager fat om på baggrund af enhedens daglige ansvarsområder. Mission Support er således ikke en dedikeret innovationsenhed, men en enhed, hvis primære arbejdsopgaver er støtte til det flyoperative virke i form af efterretningsvirksomhed og missionsplanlægning. 2 Flyvestation Skrydstrup kaldes internt i Forsvaret for Fighter Wing Skrydstrup, da det er her de danske F-16 er hjemmehørende. 3 Et eksempel på innovationsprojekter er RECCE-projektet, hvor der udvikles en ny metode at gennemføre rekognoscering med F-16 på. Herunder en ny taktisk anvendelse af flyets sensorer samt et nyudviklet softwaresystem til behandling af billedinformationer. Et andet eksempel er Operativ Controlling, som er en ny proces og et nyt redskab for registrering og måling af gennemførte aktiviteter i forhold til de planlagte aktiviteter på Fighter Wing Skrydstrup. 9

15 Empirien i dette speciale er indhentet gennem interview af en fokusgruppe bestående af personel fra Mission Support. Transskription af interviewet er vedlagt i bilag 2. 4 Denne kvalitative metode er velegnet til at få forståelse af et emne og den kontekst, det indgår i (Riis, 2005). Endvidere er der i en fokusgruppe muligheder for at udvikle deltagernes tankerækker under interviewet og på denne måde åbne op for flere informationer. I dette speciale passer det overens med formålet om at opnå et øjebliksbillede af enhedens forudsætninger for innovationsprocesser. En ulempe ved anvendelse af fokusgruppen kan være, at der findes et hurtigt fælles standpunkt, således dynamikken mellem deltagerne forsvinder. En anden risiko er, at enkelte deltagere ikke ytrer sig frit. For at få den største dynamik i gruppen sammensættes den derfor således, at der er repræsenteret personel fra begge afdelinger samt chefen. Dette i form af en triade, som giver mulighed for både dyberegående spørgsmål samtidig med at gruppedynamikken opretholdes (Jakobsen, 2011). Triaden består af chefen for Mission Support, daglig leder af Mission Planning og den daglige leder af efterretningssektionen. Alle tre personer har været og er stadig - involveret i innovationsprojekter både som deltagere og som ledere, og de anses som omdrejningspunktet for innovationsprocesserne i enheden. På denne baggrund vurderes de, at kunne repræsentere enheden bredt. I den forbindelse er det fravalgt, at interviewe de yngste medlemmer af enheden. Dette er gjort ud fra den betragtning om, at de primært er i gang med uddannelse og oplæring eller indgår i en operativ turnus. De er kun lejlighedsvis involveret i innovationsprojekter, og i disse tilfælde arbejder de sammen med en af de udvalgte personer. I relation til sammensætningen af deltagere i enhedens innovationsprojekter, så foretages denne af enhedens ledelse medmindre der anvendes eksternt personel, som tilknyttes fra højere myndigheder som for eksempel Flyvertaktisk Kommando. Innovation indeholder et begrebsapparat, som ofte ikke anvendes særlig tit i det daglige arbejde. Derfor er det ikke sikkert, at alle involverede i innovationsprocesser rent faktisk er bekendt med disse begreber. Dette er også gældende i Mission Support 5. Dermed kan det være svært at fastholde de faktiske oplevelser hos de interviewede, da der kan opleves en 4 Optagelsen af interviewet er vedlagt som separat lydfil. 5 Dette blev udgangspunktet efter den første telefonsamtale med chefen for Mission Support, da jeg ringede og spurgte om enhedens interesse i at deltage i et interview i forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale. 10

16 mangel på begreber, som kan forklare tingene. Det betyder ikke nødvendigvis, at deltager ikke kan anvende dem. De anvendes bare ubevidst. For at imødekomme denne potentielle begrebsmangel og en medførende misforståelse eller fejltolkning af begreber gennem interviewet, er der valgt at gennemføre en kort præsentation af de anvendte innovations- og teoribegreber, som anvendes i dette speciale. Det er også valgt, da de interviewede ikke på forhånd har fået oplysninger om de specifikke områder, som ønskes dækket eller det præcise mål med interviewet. De er kun bekendt med det overordnede innovationstema. Ved gennemførelsen af interviewet blev der, ved hjælp af en kort power point briefing, som er vedlagt i bilag 3, præsenteret de parametre og begreber, som interviewet er fokuseret omkring. En ulempe ved denne fremgangsmåde er, at intervieweren uforvarende kan komme til at påvirke deltagerne i en bestemt retning set i relation til den efterfølgende diskussion. I den forbindelse er det derfor afgørende, at jeg er opmærksom på ikke at påvirke svarene, da jeg selv har virket både som leder og medarbejder i flyvevåbnet. Herunder skal den såkaldte interviewer-effekt undgås (Riis, 2005, s. 101). På den anden side vil det også give mulighed for, at intervieweren kan anvende disse begreber og dermed være med til at præcisere og uddybe de svar, som opstår gennem interviewet af fokusgruppen. For at minimere denne påvirkning fra interviewerens side indeholder præsentationen kun begreberne og deres betydning. Dermed søges at undgå en beskrivelse af, hvordan disse begreber er relateret til hinanden og hvilken betydning, de har i forhold til hinanden indbyrdes. Denne metode er valgt for at fremstille en så neutral beskrivelse af begreberne som muligt, således de ikke umiddelbart vægtes mod hinanden og der dannes præferencer, som ikke er oplevet aktuelt. Endvidere er der ved præsentationen af lederrollerne undladt at sætte navne på disse. De er benævnt A, B, C og D. Dette for at undgå, at deres navne tillægges en værdi og en deraf mulig ubevidst vægtning eller præference af deltagerne i fokusgruppen. Interviewet følger en fremstillet spørgeramme, som er vedlagt i bilag 4. Den behandler følgende tre hovedemner og er opbygget efter Mette Reinhard Jakobsens punkter for design af spørgeramme (Jakobsen, 2011): Innovation generelt 11

17 Forudsætninger for innovation jævnfør innovationsdiamanten o Fire variable i innovationsdiamanten o Personellets socio- og intra-innovative færdigheder generelt Innovationsrammerne o Ledelsens roller (innovationsdiamanten) o Organisation/struktur som innovationsfaktor En problemstilling i interviewet og den indhentede empiri er, at holde fokus på en deskriptiv gengivelse af oplevelser, forståelser og meninger, som deltagerne har. Dette for at fastholde fokus på deltagernes egne indtryk, så de således ikke giver udtryk for normative betragtninger om hvordan, de forestiller sig tingene skulle være. Dette for at understøtte validiteten af den empiri, som interviewet producerer. Validiteten dækker over begreberne gyldighed og relevans (Andersen, 2008, s. 83) og dækker over den sammenhæng, som er nødvendig mellem de teoretiske begreber og den empiri, som indhentes og anvendes samt, hvor vidt de empiriske data er relevante for problemformuleringen Som metode til at fastholde deltagernes egne initiale tanker og holdninger til innovationsprocesser i relation til de præsenterede begreber startes interviewdelen med et spørgeskema, som gruppen får udleveret umiddelbart efter præsentationen af begreber og rammerne for interviewet. Disse spørgsmål er valgt på baggrund af Darsøs arbejdsspørgsmål (Darsø, 2011, s. 78) 6 og tjener primært det formål, at fastholde deltagernes tanker således, at der gennem interviewet vil blive anvendt en deskriptiv tilgang til svarene og ikke en normativ diskussion på baggrund af deltagernes egne ønsker om, hvordan tingene godt kunne være. Ligeledes tjener de til at fastholde disse initiale tankeprocesser, således der i videst mulig udstrækning ikke senere i løbet af interviewet svares på baggrund af holdning til interviewer eller de andre deltagere i fokusgruppen. De udfyldte svarskemaer, som er vedlagt i bilag 5, vil ligeledes supplere den samlede empiri og vil blive benyttet i specialets analyse på lige fod med den mundtlige del af interviewet. Dette for at sammenligne empirien fra den mundtlige del af interviewet, således at en eventuel normativ fremstilling ikke bliver fortolket som en deskriptiv. Anvendelsen af 6 De syv spørgsmål fremgår ligeledes af bilag 3, som er den præsenterede power point briefing. 12

18 normative udtryk i analysen vil bidrage til et fordrejet indtryk at de aktuelle forhold i enheden. På den anden side, så kan denne skelen mellem normative og deskriptive udtryk være svær, da selve enhedens oprindelse er resultatet af et innovationsprojekt, som alle tre deltagere var medvirkende i. Derfor kan svarene i nogle passager i empirien tolkes som både normative og deskriptive. Hvor dette er tilfældet søges det klarlagt med eksempler fra det aktuelle projekt. Ligeledes er det i analysen essentielt, at det er empirien fra fokusgruppen, som bliver anvendt og ikke en fortolkning af den (Jakobsen, 2011). Reliabiliteten af empirien, som dækker over hvor præcist og sikker empirien er (Andersen, 2008), understøttes af ovenstående og eventuelle usikkerheder søges minimeret. På dette grundlag er også både optagelsen 7 af interviewet såvel som transskriptionen af det vedlagt som bilag. Enhedens organisation (figur 2), som også behandles i interviewet præsenteres i dette afsnit, da den danner baggrund for de rammer, som enheden arbejder under. En mere uddybende præsentation af denne ramme vil blive gennemgået i afsnit 2.3.2, som omhandler operationalisering af Darsøs innovationsdiamant og de anvendte teoretiske begreber, som denne omfatter. 7 Optagelsen er vedlagt som separat lydfil. 13

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Making innovation work Kunsten at skabe innovation

Making innovation work Kunsten at skabe innovation Making innovation work Kunsten at skabe innovation Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Institut for Uddannelse, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

X Y Z. De ubekendte i virksomheden

X Y Z. De ubekendte i virksomheden X Y Z De ubekendte i virksomheden Undersøgelse af organisering, kultur, proces og ledelse af Annie Jeppesen, pæd. leder Børneskolen Bifrost Karsten Venborg, vejleder November 2009 Biografiske oplysninger

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

EASI- dit udviklingsværktøj

EASI- dit udviklingsværktøj Få afdækket trænings- og udviklingsbehov EASI- dit udviklingsværktøj Hvorfor handler mennesker ikke altid, som vi forventer? Find ud af, hvad der motiverer mennesker Spar tid på at identificere potentiale

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

DI S INNOVATIONSuddannelse

DI S INNOVATIONSuddannelse INNOVATION DI S INNOVATIONSuddannelse Bliv bedre til at skabe innovative produkter og lede innovative processer 2 DI S INNOVATIONSUDDANNELSE SKAB FORSPRING MED DINE innovative processer OG ledelseskompetencer

Læs mere