ÅRSBERETNING 2014 VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2014 VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN 1

2 INDHOLD Forord 5 Fokus på det uventede ekstra 7 Kontaktcentret er det første, du møder 11 Jeg gør jo bare mit arbejde 13 Alle går hjem med noget nyt 15 Personlig kontakt får studerende 17 til at melde sig ind Det handler om politik 19 Medlemsudvikling og ledighed 21 Årsregnskab og ydelser 23 3

3 FORORD Vi har i de sidste to år arbejdet med mange nye initiativer for at nå de mål, vi har opstillet i vores strategi Mål16. En strategi, der har to ben. Vi skal være blandt de 5 bedste a-kasser i Danmark set i medlemsperspektiv og blandt de 10 bedste arbejdspladser i Danmark. For god medlemsservice kræver et godt arbejdsmiljø og vise versa. Derfor måler vi hvert år medlems- og medarbejdertilfredsheden, og de mange inputs har ført til nye tilbud og projekter. Vi lytter og handler Ledige medlemmer kan nu selv vælge den workshop, de har behov for og er ikke længere tvangsindlagt til et møde om regler og lovgivning, der som sådan ikke bidrager til jobsøgningen. Vi tilbyder workshops, der handler om alt fra at blive stærke på sine kompetencer til, hvordan man sælger sig selv til en jobsamtale og håndterer ledighedsstress. Workshops, der er målrettet den enkeltes behov og sætter mennesket før systemet. Vi har også fået en ny hjemmeside, der er udviklet i samarbejde med medlemmerne, og vi arbejder med et stort brevprojekt, hvor målet er at gøre kompliceret lovgivning mindre pegefingeragtig og mere visuel. Vi fortsætter også med FOREDRAGET, hvor fire samfundsaktuelle og inspirerende personer åbner deres verden for medlemmerne og giver nyt input til hverdagen og undervisningen. I forhold til medarbejderne har vi lavet en organisationsændring, så vi nu arbejder i teams og på den måde har eksperter på alle områder. Det sikrer en bedre service til medlemmerne. Vi kan år for år se en fremgang i tilfredsheden blandt både medlemmer og medarbejdere, og vi kommer tættere på de mål, vi skal have indfriet inden udgangen af Reformer med nye muligheder og udfordringer Arbejdsmarkedet for lærere og undervisere er en foranderlig størrelse og ligesom uddannelsesområdet altid i politisk fokus og i konstant bevægelse. Det ene år oplever vi afvikling og mange ledige og det næste år det omvendte. Rigtig meget afhænger af lovgivningen og de økonomiske bevillinger inden for undervisningsområdet. Arbejdsforholdene i forbindelse med lovindgrebene i 2013 spiller også en væsentlig rolle for lærernes aktuelle situation. Det giver store udfordringer for de faglige organisationer, men i høj grad også for Lærernes a-kasse. Nogle forlader branchen, fordi de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Nogle bliver sygemeldt. En ny beskæftigelsesreform er netop vedtaget, og en dagpengereform er på vej. Udgangspunktet i reformen er, at samtaler virker. Derfor skal et ledigt medlem allerede i løbet af de første 6 måneders ledighed møde til 9 samtaler. Nogle skal foregå i a-kasseregi, nogle i jobcenterregi og endelig nogle i et fælles regi. Med landets 94 jobcentre bliver det en stor logistisk opgave. Vi vil fortsat skræddersy vores møder ud fra medlemmernes behov og bringe vores kendskab til de ledige og lærerområdet med ind i samarbejdet med jobcentrene. Vi skal fortsat være lærernes fortrukne valg I Lærernes a-kasse arbejder vi for dem, der åbner verden, og vi vil give vores medlemmer en faglig, empatisk og professionel service, som styrker deres jobsøgning. Lærernes a-kasse skal altid være det naturlige og kvalitative valg for alle lærere og undervisere. Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Lærernes a-kasse. 5

4 6

5 FOKUS PÅ DET UVENTEDE EKSTRA Kender du det? Der tikker en spørgeundersøgelse ind i mailboksen, lige som du er i gang med at rette opgaver, forberede dig til morgendagens timer eller er på vej hjem. På trods af, at det er alment kendt, at undersøgelser ofte er til besvær, sendte Lærernes a-kasse en medlemsundersøgelse ud i 2012 i samarbejde med MSI-research og Jakob Stammer Larsen. Og ikke mindre end tog sig tid til at svare. Der er plads til forbedring Medlemmerne havde virkelig noget på hjerte, og analysen viste blandt andet, at der var et stort behov for at udvikle områder inden for a-kassens medlemsrådgivning og dens omdømme. Det vil sige, medlemmernes opfattelse af a-kassen. Medlemmerne var enige om, at a-kassen i mødet med den ledige skulle være bedre til at sikre en fælles forståelse af, hvad møderne skal indeholde og føre til. De gav også udtryk for, at de hellere ville tale om jobsøgning end rettigheder og pligter. På baggrund af analysens resultater i 2012 besluttede Lærernes a-kasse, at de kunne gøre det bedre og iværksatte en massiv indsats, der involverede alle a-kassens medarbejdere. A-kassens rådgivere indførte derfor faste procedurer for forventningsafstemning og efterfølgende evaluering af møderne. Regelgennemgangen har a-kassen erstattet med en kort vejledningsfilm, som medlemmerne ser derhjemme, inden de booker tid til et møde. Fra kedelig og grå til kant og holdning Medlemmerne oplevede Lærerens a-kasses omdømme som kedeligt, gammeldags og uvedkommende. Løsningen på det er kommunikation af holdninger, relevans og service. A-kassen etablerede en ny hjemmeside med et holdningspræget billedunivers. Samtidig er der hele tiden fokus på det lille uventede ekstra i enhver kontakt med medlemmerne. Det kan være via den direkte kontakt, nyhedsbreve til medlemmerne eller historier i fagbladene. Det må da være en fejl! Da medlemsundersøgelsen året efter blev besvaret, havde medlemmerne atter noget på hjerte, og denne gang var det en forbedring, der var til at føle på. Medlemsloyaliteten var steget 9 indekspoint fra 2012 til 2013, og inden for området rådgivning var tilfredsheden steget 14 indekspoint. Vi har aldrig set noget lignende før. Min analysechef og jeg måtte flere gange ned og kigge i grunddata, inden vi var sikre på, at der ikke var sket en fejl, fortæller administrerende direktør for MSI Research, Jacob Stammer Larsen. MSI Research bygger sine undersøgelser og analyser på forskning udført af nogle af Danmarks førende eksperter i kvalitetsledelse og har forestået de seneste tre års undersø- 7

6 gelser for Lærernes A-kasse. MSI Research samarbejder med mere end 50 a-kasser og fagforeninger om medlemstilfredshedsmålinger og har ikke tidligere oplevet en medlemsorganisation, hvor medlemsloyaliteten er vokset så hurtigt. De har virkelig fået fat i den rigtige tilgang i Lærerens a-kasse. De prioriterer hårdt mellem vores anbefalinger og går efter at opnå resultater, fortæller Jacob Stammer Larsen. Han mener, at fokusering på to klare hovedindsatsområder var en klog prioritering, som virkelig gav de ønskede forbedringer i medlemmernes oplevelse af Lærernes a-kasse. Der er altid et forbedringspotentiale Ifølge MSI-direktøren skal Lærernes A-kasse fortsætte med at bevare fokus på varige forbedringer og på at fastholde det høje niveau, de har i dag. Han anbefaler, at Lærernes a-kasse indfører spotmålinger af tilfredsheden i alle de berøringspunkter, a-kassen har med medlemmerne. På den måde kan a-kassen finde, afdække og forbedre de områder, hvor der er potentiale for bedre medlemsservice. Lærerenes a-kasse har med deres vækst i medlemstilfredsheden fra 2012 til 2013 vist, at de har arbejdet med de rigtige indsatsområder. Men de skal ikke hvile på laurbærerne, for lige meget hvor dygtig man bliver, er der altid et forbedringspotentiale, siger Jacob Stammer Larsen, som er i fuld gang med at sammenligne medlemstilfredsheden i 11 af landets a-kasser for Lidt om MSI-modellen MSI-modellen er en forskningsbaseret model, som giver et præcist overblik over, hvad der skal prioriteres for at imødekomme medlemmernes behov bedst muligt. Der måles på indsatsområderne image, forventninger, medlemstilbud, rådgivning og udbytte. Resultatet fortæller ikke blot, hvilke områder der kan forbedres, men også hvor effekten af forbedringen er størst. På den måde sikres, at forbedringerne sker på de områder, der betyder mest for medlemmerne. Resultaterne præsenteres i prioriteringskort, som sammenholdt med kommentarer fra respondenterne giver klare bud på, hvor og hvordan der operationelt skal sættes ind for at opnå bedre resultater. 9

7 10

8 KONTAKTCENTRET ER DET FØRSTE, DU MØDER Stort set alle spørgsmål til Lærernes a-kasse starter i kontaktcentret, der er bemandet af ni studerende. Hver måned modtager kontaktcentret ca opkald, og én af dem, du kan få i røret, er Andreas Kristensen. Han er lærerstuderende på 4. år og glad for at arbejde for dem, der åbner verden. Jeg lytter og tager mig tid til alle de medlemmer, jeg taler med. De er ofte glade og takker for hjælpen. Det giver mig endnu større lyst til at yde en god service, siger han. Det handler om at have overblik og være empatisk Medlemmerne ringer ind om mange forskellige ting. Der er studerende, der har spørgsmål til det gratis studiemedlemsskab og nogle har problemer med at udfylde blanketter på hjemmesiden, mens andre ikke har fået penge på kontoen. Det handler om at udvise empati og tage udgangspunkt i den enkelte, når komplekse problemstillinger skal forklares. Men det er også vigtigt at kende sine begrænsninger, siger Andreas Kristensen. Jeg husker en situation, hvor et medlem ringede ind. Jeg tænkte, at jeg umiddelbart godt kunne hjælpe ham, men jo længere vi kom ind i samtalen, jo flere spørgsmål og oplysninger kom der. Både han og jeg blev mere og mere frustrerede. Den oplevelse har lært mig altid at spørge meget ind og sikre, at jeg hurtigt får alle de oplysninger, der er brug for til at afgøre, om jeg selv kan finde svaret, eller om jeg skal stille videre til en specialist, siger han. Glade medlemmer gør mig glad Andreas Kristensen fortæller, at det gør ham glad, når han får at vide, at han har reddet medlemmets dag: Mange nyuddannede ringer ind og siger, at de gerne vil have a-kasse, men de mener selvfølgelig dagpenge. De har gennemført en uddannelse, tilegnet sig kompetencer og er eksperter i undervisning. Men i mødet med det regeltunge a-kassesystem, kommer de engang imellem til kort. Så er det godt, jeg kan hjælpe og rådgive i forhold til de beslutninger og valg, som de skal træffe. De bliver ofte rigtig glade, og det er en god oplevelse at få lov til at give dem det allerførste indtryk af, hvad a-kassen kan. Det er dog ikke altid, at han kan hjælpe, når medlemmerne ringer ind, men så finder han én, der kan. Jeg fik en ledig lærer i røret, der var på vej til jobsamtale. Hun var af gode grunde nervøs og havde brug for at tale med en konsulent. Jeg kunne ikke få fat i én på telefonen, så jeg sprang op ad trappen og fandt en konsulent, der straks kunne ringe tilbage til hende. Det betød, at medlemmet fik styr på nerverne inden samtalen, og hun blev simpelthen så glad, og det gjorde mig glad, siger kontaktcentermedarbejderen. Om et lille års tid er det ham, der skal ud i den virkelige verden, og han er sikker på, at han kan bruge erfaringerne fra jobbet i Lærernes a-kasse: Jeg har fået øvelse i at formidle svært stof på forskellige måder og et større kenskab til mine kommende kollegaer. Det kan jeg helt sikkert bruge i lærerjobbet. Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og møde dem på den anden siden af røret, siger Andreas Kristensen, inden han igen skal på telefonen. 11

9 12

10 JEG GØR JO BARE MIT ARBEJDE Dagpengesystemet kan være kringelkroget og en stor mundfuld, når man er blevet ledig og står i en krisesituation. Lone Gelting er sagsbehandler i Lærernes a-kasse og arbejder hver dag med at guide ledige rundt i systemet. For når der er styr på reglerne, kan de i stedet for bruge energien på at søge job. Medlemmerne bliver glade, når de pludselig kan forstå nogle ting, som ellers har været et lukket land. Jeg blev engang kaldt for en engel. Så bliver man lidt paf, for jeg gør jo bare mit arbejde, fortæller sagsbehandleren, der de sidste ti år har arbejdet i Lærernes a-kasse. Sparring giver den bedste løsning Lone Gelting synes, det er rart, når hun kan hjælpe medlemmerne med det samme, når de ringer ind. Men af og til er det nødvendigt at sparre med kollegaerne for at finde den bedste løsning for den enkelte. Jeg kan huske en sag, hvor et medlem havde søgt om uddannelse på fuldtid. Det var der ikke mulighed for at gøre på dagpenge, så jeg talte med en af mine konsulentkollegaer, der kontaktede jobcenteret og foreslog, at uddannelsen blev en del af jobplanen. Jobcenteret har nemlig større mulighed for at bevillige uddannelse, end vi har. Det var en god løsning til fordel for medlemmet, siger hun. Det at sparre med kollegaerne er rigtig vigtigt for Lone Gelting. Hun synes, det er godt med flere indgangsvinkler, så der bliver arbejdet hele vejen rundt med et spørgsmål, og medlemmet kan få den optimale løsning. Kendskab til lærernes arbejdsområde er en fordel Lone Gelting er glad for at arbejde i Lærernes a-kasse, og når hun engang imellem støder på en tværfaglig a-kasse ude i byen, ser hun sit snit til at fortælle dem, hvorfor faglighed i en a-kasse er vigtigt. De spørger, hvor jeg er medlem, og så svarer jeg, at jeg er medlem af en rigtig fagforening med en fagligt afgrænset a-kasse, der forhandler min løn og kender min overenskomst. Så siger de ikke mere. Det er jo de faglige organisationers og a-kassers styrke. Den styrke har vi også i Lærernes a-kasse. Vi kender lærernes arbejdsområder og har tilknytning til deres verden, fortæller hun. Kendskabet til lærerverdenen er også noget, hun kan bruge, når hun f.eks. får en arbejdsgiver i røret, der ikke kan forstå, hvorfor han skal betale G-dage til et opsagt medlem. De synes, det er urimeligt, at de skal kompensere for medlemmets dagpenge de første ledige dage. De kan finde på at sige, at så ansætter de nogle andre næste gang, så de slipper for at betale G-dage. Så må jeg jo fortælle dem, at sådan er lovgivningen nu engang, og de får jo en uddannet lærer, som kommer med nogle særlige kompetencer, der giver eleverne den bedste undervisning. Og det er vel det vigtigste siger Lone Gelting. 13

11 14

12 ALLE GÅR HJEM MED NOGET NYT Medlemmer er forskellige. Udfordringerne er aldrig ens, og forventningerne til mødet med a-kassen kan være både små og store. At tackle det er en del af hverdagen for konsulent i Lærernes a-kasse, Rikke Klareskov. Sammen med 16 kollegaer afholder hun hver måned omkring 1000 samtaler og 20 workshops. Hér møder hun alt fra den nyuddannede, der er helt grøn på arbejdsmarkedet til medlemmet, der er ved at ryge ud af dagpengesystemet. Jeg gør meget ud af at møde medlemmerne som de forskellige personligheder, de nu er. Noget, der fylder hos én lærer, fylder ingenting hos en anden lærer. Mit mål er, at alle skal have noget nyt med hjem fra et møde. Derfor starter jeg altid med at høre, hvad der fylder hos den enkelte, fortæller konsulenten. Hun har tidligere arbejdet i både et jobcenter og en anden a-kasse. Når hun sammenligner lærerne med andre faggrupper, betegner hun lærerne som nogle med en stor faglig stolthed og en meget stærk identitet, der fortsætter, efter klokken har ringet ud. Det giver to udfordringer i forhold til jobsøgningen. Der er dem, der ikke kan se sig selv arbejde som andet end underviser, og så er der dem, der ikke tror, at de kan andet end at undervise. Viden om styrker er det stærkeste våben Rikke Klareskov oplever mange forskellige områder, hvor medlemmerne har brug for sparring. Det kan være alt fra sparring på ansøgningen, en konkret jobåbning eller input til kropsholdning i forbindelse med en samtale. Men ting, de ikke lige umiddelbart selv har tænkt over, kan også komme i fokus. Jeg havde et møde med en nyuddannet leder, der var meget ambitiøs og havde stor erfaring. Hun kom til samtale, men fik ikke jobbet. Hun virkede så ekstrem professionel, at hun nærmest kom til at virke kold. Min opgave var at få hende til at få 100 procent styr på jobsamtalen, så hun fik overskud til at vise, hvem hun var som person og som kollega. Der skulle mere personlighed ind i det, siger hun. Når det gælder jobsøgning, er der ifølge konsulenten ingen facitliste, men kun nogle pejlemærker, du kan arbejde ud fra. Medlemmer er forskellige, og det er ansættelsesudvalg også. Derfor mener hun, at hendes fornemmeste opgave er at få medlemmerne til at få blik for deres egne ressourcer og få sat ord på de styrker, de har. Hun mener, at viden om det er et af de alle stærkeste våben, du har som jobsøgende. Alle kan bidrage med noget og lære af andre Rikke Klareskov fortæller, at nogle medlemmer er meget åbne om deres udfordringer, når de møder i a-kassen første gang, mens andre er utrygge og føler sig malplaceret til en workshop. De ser alene a-kassen som en kontrolinstans og mener, at de sagtens kan klare jobsøgningen selv. I den situation er det ifølge hende ekstra vigtigt at kridte banen op og fortælle, hvad a-kassen kan bruges til: Vi skal selvfølgelig tjekke op på, at de ledige opfylder de krav, der er for at få dagpenge. Men størstedelen af vores tid går med at styrke medlemmerne i deres jobsøgning. Det handler om at få alle inkluderet og få en dialog i gang. Mange af dem har prøvet at være til en jobsamtale, der måske ikke gik efter planen. Eller haft svært ved at tackle spørgsmålet om, hvornår de skulle have det næste barn. Vi kan alle bidrage med noget og lære af hinandens erfaringer. For konsulenten er det en god dag, når hun har haft kontakt med mange medlemmer på en workshop, og når de er gået fra mødet i opløftet stemning og med en tro på, at det nok skal lykkes. Det at guide og motivere medlemmerne er for hende enormt inspirerende og det, der gør jobbet spændende. 15

13 16

14 PERSONLIG KONTAKT FÅR STUDERENDE TIL AT MELDE SIG IND Studerende under 30 år? Så kan du blive medlem af Lærernes a-kasse, og det er helt gratis. Det er et tilbud, der er til at forstå ude på læreruddannelserne, når kommunikations- og marketingskonsulent, Kristina Mandrup Petersen, er rundt et par gange hvert år for at fortælle de studerende om de mange fordele, der er ved at være studiemedlem i Lærernes a-kasse. Nogle studerende tror ikke, at de får brug for a-kassen, fordi de regner med at komme i job med det samme. Men når jeg så forklarer dem, at der er nogle måneder, fra de afslutter uddannelsen, til de starter i job, hvor de har mulighed for at få dagpenge, så kan de godt se fordelen i det, siger hun. Kristina Mandrup Petersen er selv uddannet lærer, og det er et plus, når hun møder de studerende: Jeg kan godt lide at spørge ind til deres hverdag og høre om de fag, de er optaget af, og om deres bachelorprojekt. Det giver en god dialog, at jeg ved noget om deres verden og er interesseret i det, som de studerer. Rart med professionel sparring Et godt besøg på læreruddannelsen er for Kristina Mandrup Petersen, når hun har fået talt med en masse studerende og fået vejledt 3. års studerende, så de kan nå at få gavn af det gratis studiemedlemsskab. For vil du som studerende have dagpenge fra 1. ledige dag, når du er færdig, så skal du have været studie medlem i mindst et år. Men studiemedlemsskabet handler ikke kun om penge for de studerende. Der er mange studerende, der synes, det er rart, at de kan få professionel sparring på ansøgning og CV. For det kan godt være en udfordring. Som nyuddannet kommer du med en masse nye kompetencer, men er måske ikke helt klar over, hvordan du sætter dem i spil. Derfor er vores workshop om ansøgninger og CV i høj kurs ude på læreruddannelserne, siger hun. Kommunikations- og marketingskonsulenten fornemmer, at de studerende over de sidste par år er blevet langt klogere på a-kassen og kan genkende hende, når hun kommer på besøg. Det betyder, at barrieren til a-kassen ikke er så stor, og at de føler sig trygge i forhold til at stille spørgsmål. En stor del af den forandring mener Kristina Mandrup Petersen skyldes et godt samarbejde med uddannelsesledere -, studiesekretærer og repræsentanter fra Lærerstuderendes Landskreds. Det handler om at vise de studerende mulighederne Når hun møder lærerstuderende over 30 år, er det sjældent, de er klar over, at det også kan være en fordel for dem at blive studiemedlemmer, selvom det ikke er gratis. Nogle studerende tror, at det ikke kan betale sig at være studiemedlem, når de er over 30 år. Men det er ikke altid rigtigt. Er de med i efterlønsordningen og har ret til dagpenge før studiestart, kan de slippe for at betale kontingent, fortæller Kristina Mandrup Petersen, der ofte giver medlemmer sit kort, så de kan kontakte hende direkte. Og hun kan mærke, at de sætter pris på den personlige kontakt. Hun kan godt huske, hvor lidt tid der var som lærerstuderende til at fordybe sig i andre ting. Derfor ringer hun dem gerne op, hvis hun kan se, de har brug for hjælp, for det skal gerne være så let som muligt at være medlem i Lærernes a-kasse. 17

15

16 DET HANDLER OM POLITIK Politik kan for nogle virke tørt og kedeligt og uden passion. Men politiske beslutninger er i høj grad med til at forme vores liv, hverdag og arbejdsvilkår. Konflikten om arbejdstidsaftalen, lovindgrebet og ændrede dagpengeregler er alt sammen politik, der har påvirket mange menneskers hverdag. Derfor er det vigtigt, at der er ildsjæle, som brænder for at påvirke politikken og den aktuelle dagsorden. For Lærernes a-kasse er det formand Gordon Ørskov Madsen, som varetager medlemmerne interesser politisk. Det sker blandt andet gennem undersøgelser, der kan påvirke lovgivningen, debatindlæg og dialog med politikere og andre interessenter. I 2014 har Gordon Ørskov Madsen og hovedbestyrelsen haft fokus på: Etablering af samarbejde med DSA og BUPL-A om fælles politiske udmeldinger Påvirkning af Carsten Koch-udvalget primært om rådgivningsansvaret for de ledige Øget tilgængelighed for presse og meningsdannere via Twitter Samarbejde giver større gennemslagskraft De tre formænd i DSA, BUPL-A og Lærernes a-kasse er gået ind i et tættere samarbejde. Samarbejdet tog for alvor fart, da de tre faglige a-kasser skrev en fælles kronik i Jyllandsposten. Den blev fulgt op af Facebookkampagnen Stop loven, der fratager de unge det frie valg og en underskriftsindsamling. For hvorfor skulle unge under 30 år gå glip af faglig rådgivning med stærk tilknytning til deres arbejdsmarked, og udelukkende rådgives af jobcenteret de første 6 måneder som ledige, som Carsten Koch- udvalget anbefalede? Over 2700 støttede op om at stoppe den anbefaling, og i den nye beskæftigelsesreform, fik de unge under 30 år samme mulighed for jobsparring i a-kassen som dem over 30. Formændene er gået sammen om fælles udmeldinger til beskæftigelsesministeren, de politiske partier og ordførerne for beskæftigelsesområdet. Arbejdet fortsætter med at påvirke dagpengekommissionen, der skal komme med anbefalinger til et nyt dagpengesystem senest september Det skal være lettere at genoptjene retten til dagpenge, og vi vil arbejde for at halvere antallet af arbejdstimer, der skal til for at genoptjene en ny dagpengeperiode. Og så skal timerne fra jobrotation tælle med, siger Gordon Ørskov Madsen. De mål vil Lærernes a-kasse arbejde for - også i fællesskab med de faglige a-kasser og gennem FTF. For jo mere samarbejde, der er og jo flere, der står bag, jo større er muligheden for at nå målet. Indflydelse ad nye veje 140 tegn. Det er alt, hvad du behøver for at nå pressen, politikere og interessenter med dine holdninger. Det er det, som Twitter handler om. I foråret 2014 fik Gordon Ørskov Madsen en profil på Twitter. Det betyder, at han hurtigt kan komme med reaktioner på politiske tiltag og nyheder uden at skulle igennem de traditionelle mediers selektionsmølle. Det skete bl.a. i forbindelse med beskæftigelsesreformen, hvor han twittede: De ledige skal fortsat kastes mellem to systemer. Hvad skete der for anerkendelse af branchekendskab og netværk? Skuffet. #dkpol Formanden har på kort tid fået mange interessante følgere. Det gælder fx Radikale Venstre, Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF og Rikke Brøndum, arbejdsmarkedsjournalist hos Berlingske. Relevante følgere giver større mulighed for at trænge igennem med budskaber og rykke ved beslutninger. For det er jo det, som det hele handler om. At politikerne laver politik, der kan forbedre de ledige læreres situation. 19

17 MEDLEMSUDVIKLING OG LEDIGHED Fra 2012 og frem til oktober 2014 er antallet af betalende medlemmer i Lærernes a-kasse faldet. Det skyldes, at antallet af nyuddannede, der er blevet optaget, har været mindre end antallet af udmeldte pga. pension. På trods af denne udvikling er der sket en lille stigning i medlemstallet, fordi vi hele tiden får flere studiemedlemmer. År Antal medlemmer Studiemedlemmer Medlemsflow Lærerens a-kasse er stadig den foretrukne a-kasse blandt lærere og undervisere, selvom der er hård konkurrence fra de tværfaglige a-kasser og alternative fagforeninger. I Lærernes a-kasse er det ambitionen at få flere studiemedlemmer, fordi vi kan se, at de bliver i a-kassen, ighedsberørte når de er i færdiguddannet. oktober Vi har de sidste to år intensiveret vores opsøgende aktiviteter, og vi er samtidig begyndt at tilbyde jobsøgningsworkshops til studerende, der er ved at afslutte studiet. Antallet af studiemedlemmer ighedsberørte er derfor i oktober vokset betydeligt Vi arbejder også på at give noget til de medlemmer, der ikke har brug for økonomiske ydelser fra os. Vi ghedsberørte inviterer dimittender alle vores i medlemmer til Foredraget i landets fem største byer, oktober og medlemmer kan få en karrieresamtale eller sparring på ansøgninger og CV. Ledigheden her ghedsberørte og nu dimittender i oktober Ledigheden påvirkes af, at der i løbet af de sidste to år bl.a. er skåret i de kommunale budgetter, hvilket har ført 2013 til flere afskedigelser. Men i 2014 er der igen skoler, der an sætter. Tidligere har særligt de nyuddannede været hårdt ramt, men udviklingen er vendt i 2014, og der er i dag langt flere jobåbninger, end vi har oplevet det sidste 2013 par år Ledighedsberørte i oktober Ledighedsberørte i oktober Ledighedsberørte dimittender i oktober Ledighedsberørte dimittender i oktober

18 ÅRSREGNSKAB OG YDELSER ÅRSREGNSKAB I HELE KRONER Medlemskontingenter Diverse indtægter Indtægter i alt Administrationsaftale Løn- og personaleudgifter Lokaleudgifter Mødeudgifter til hovedbestyrelse mv Øvrige administrationsudgifter Kasseansvar Afskrivninger Omkostninger i alt Renter Overskud/-underskud YDELSER I MIO. KRONER Ændring 11/12 Ændring 12/13 Dagpenge, feriedagpenge, efterløn, 968, , ,8 +111,1 % -50,4 % skattefri præmie og overgangsydelse Aktiveringsydelse, orlov og befordring 7,3 3,2 0,7-56,2 % -78,1 % VEU deltagelse og befordring 0,6 0,4 0,3-33,3 % -25,0 % Samlet 976, , ,8 +109,7 % -50,4 % BEMÆRKNINGER: Renter er renteindtægter fratrukket renteudgifter. A-kassens formue er ultimo 2013 på 53,9. Lærernes a-kasses administrationsregnskab er revideret og godkendt af statsautoriserede revisorer og er rapporteret i henhold til krav fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. Regnskaberne er godkendt af a-kassens hovedbestyrelse. 23

19 Lærernes a-kasse tlf