Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Transkript

1 Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Side 1 af 48

2 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn: *Adresse: *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: CSB, Bofællesskaber Østerfælled Torv 20, København Ø Tlf.: e798@sof.kk.dk Hjemmeside: sof-csb.dk 107 (midlertidigt botilbud til voksne) 108 (almindeligt længerevarende botilbud til voksne) *Målgrupper: Pladser i alt: 68 Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Dato for tilsynsrapport: Marianne Grube (Socialtilsyn Hovedstaden) Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) Bofællesskaberne består af syv tibud, som ligger på forskellige adresser i København. Borgerne er visiteret til ydelse efter serviceloven 107 & 108. Socialtilsynet konkluderer, at de ydelser borgerne modtager, minder om 85 støtte. Side 2 af 48

3 *Samlet vurdering: Bofællesskabernes overordnede formål med indsatsen er, at øge borgernes selvstændighed, samt understøtte den enkelte borger i henhold til individuelle behov og muligheder. Socialtilsynets konklusion er, at tilbuddet beretter om relevante faglige tilgange og metoder, som i høj grad understøtter formålet. Socialtilsynet konkluderer, at de forskellige tilbud understøtter borgernes selvstændighed, ved at sætte klare og tydelige mål, som danner rammen om det pædagogiske arbejde, som primært udføres de dage den enkelte borger har bostøtte. Ligeledes er der et overordnet fokus på borgernes sociale kompetencer, og disse trænes både individuelt og kollektivt. Socialtilsynet konkluderer, at Bofællesskaberne overordnet har en klar målgruppe, eksempelvis ved, at der skal være en vis grad af selvstændighed for at kunne bo i tilbud, der ikke er døgndækket. Konklusionen er, at de fleste borgere bliver mødt af kvalificerede medarbejdere, der ved at støtte borgerne med kompenserende metoder udvikles i de forskellige tilbud. Socialtilsynet konkluderer, at enkelte borgere, grundet hanciap eller alder, falder udenfor målgruppen. Det vurderes på denne baggrund, at tilbuddet med fordel, kan blive tydelig omkring målgruppe i den videre visitering, hvilket ledelsen bekræfter som fokusområde. Socialtilsynet konkluderer videre, at Bofællesskaberne benytter dokumenationsredskaber, som er med til at sikre og dokumentere den udvikling borgerne gennemgår. Borgerne har en høj grad af medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse på eget liv, men det varierer, hvordan de enkelte tilbuds borgere forvalter disse rettigheder. Socialtilsynet konkluderer, at ledelsen fremstår kompetente og ansvarlige, med et stort fokus på at sikre rammer og strategisk at udvikle tilbuddet. Socialtilsynet konkluderer videre, at dette sker på bekostning af den daglige ledelse. Socialtilsynet konkluderer, at medarbejderne overordnet har den erfaring, uddannelse og kompetence, som sikrer borgernes mulighed for udvikling. Socialtilsynet konkluderer videre, at der i Bofællesskaberne er målgrupper som udfordrer de faglige tilgange og metoder. Side 3 af 48

4 Socialtilsynet konkluderer, at de fysiske rammer generelt er egnede til borgergruppen. Den videre konklusion er, at nogle tilbuds stand og faciliteter ikke er velegnet til at understøtte indsatsen og tilgodeser ikke borgernes behov, interesser og rettigheder. Som eksempel er det flere borgere der deler bade - og toiletfaciliteter, der er borgere der bor på små værelser hvor der eksempelvis kan være svært at have spisepladser, samt at der er borgere som har direkte udgang fra værelse ud til fælles arealer. Generelt fremstår i særdeleshed H.P Ørumsgade som slidt. Willemosegade er under afvikling. *Afgørelse: Godkendelse afventer Påbud: Opmærksomhedspunkter: Ledelsen og medarbejderne kan med fordel forvetningsafstemme, i henhold til ledelse af den daglige drift. Tilbuddet kan med fordel sikre, at medarbejderne besidder kompetence til at støtte de borgere som har en sen hjerneskade. Ledelsen kan med fordel sikre, at den tilbuddet støtter borgerne med deres private økonom, er efter gældende retningslinjer. Side 4 af 48

5 3. Oplysninger om datakilder Dokumenter: Observation Interview Interviewkilder 1 Pædagogisk plan fra hvert tilbud. Tilbuddets hjemmeside. De fysiske rammer i alle tilbud. Interaktion mellem medarbejder - medarbejder. Interaktion mellem medarbejder - borger. Interaktion mellem medarbejder - ledelse. Fælles interview med en medarbejder fra hvert tilbud. Fælles interview med ledelse. Uformel snak med borgere i hvert tilbud. Interview med 9 borgere. Beboere Ledelse Medarbejdere Side 5 af 48

6 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Dato Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter : Østerfælled Torv 20, 2, 2100 København Ø : Østerfælled Torv 20, 2, 2100 København Ø Marianne Grube Nina Andreassen Afdelinger Besøgstype Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Anmeldt Socialtilsynet har gennemført et anmeldt driftsorienteret tilsyn, med fokus på følgende temaer i kvalitetsmodellen : Tema 2 : selvstændighed og relationer. Tema 3 : Målgruppe. metode og resultater Tema 4 : Organisation og ledelse. Tema 5 : Kompetencer. Tema 7 : Fysiske rammer. Side 6 af 48

7 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 7 af 48

8 - 5.1 Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Selvstændighed og relationer Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4 Socialtilsynet vurderer, at borgerne i Bofællesskabet i høj grad indgår i sociale relationer og lever et selvstændig liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Borgerne deltager i sociale fællesskaber internt i tilbuddene, i klubtilbud målrettet målgruppen, og enkelte borgere har arbejdsfællesskaber. Socialtilsynet vurderer, at enkelte borgere er afhængig af, medarbejders støttede initiativer for at sikre, der forekommer social aktivitet. Socialtilsynet vurderer på den baggrund, at medarbejderne løbende bør sikre, at borgerne får den hjælp og støtte de har behov for, at opfylde de ønsker og behov den enkelte borger har. Socialtilsynet vurderer videre, at flere tilbud beretter om relevante tiltag, for at understøtte borgernes fællesskaber, også i de perioder hvor det ikke er medarbejdere tilstedet i det enkelte tilbud. Videre er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har fokus på at Side 8 af 48

9 inddrage nærmiljøet og har eksempelvis oprettet et fitness hold for målgruppen i et almindelig fitness center. Socialtilsynet vurderer, at i særdeleshed borgerne tilknyttet team Vesterbro, er en aktiv del af det omliggende samfund. Socialtilsynet vurderer videre, at borgerne støttes relevant i henhold til deres kontakt med pårørende. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Selvstændighed og relationer Kriterium 02: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i høj grad styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. I bedømmelsen er det lagt vægt på, at Bofællesskaberne har det som overordnet mål, og dette fremgår i de enkelte borgeres pædagogiske planer. Videre er der lagt vægt på, at borgerne informerer om, at de modtager støtte i henhold til sociale kompetencer og selvstændighed og selv har fokus på, at de ønsker at opnå en større grad af selvstændighed, heraf eksempelvis inviterer venner på besøg i lejlighed. Socialtilsynet bedømmer, at det enkelte tilbud i Bofællesskaberne, beretter om relevante tiltag, som er tilpasset målgruppen og den enkelte borger. For nogle borgere er formålet, at opnå selvstændighed nok til at flytte i selvstændig lejlighed, for andre borgere kan det være at vedligeholde nuværende kompetencer, så borgerne kan blive boende i tilbud uden døgndækning. Socialtilsynet bedømmer, at der både arbejdes med temaet formaliseret gennem "bo - støtten", men også i den daglige interaktion mellem borger og medarbejder. Socialtilsynets videre bedømmelse er, at borgerne i høj grad giver udtryk for at indgå i sociale relationer, både internt i det enkelte tilbud, med andre borgere fra CSB, men enkelte har også venner udenfor tilbuddet, og eksempelvis arbejdskollegaer. Socialtilsynet bedømmer, at det for enkelte borgere opleves som udfordrende at være del af sociale fællesskaber uden medarbejderstøtte, og det bliver af enkelte borgere nævnt, at de deltager i færre aktiviteter og er mindre sociale efter at medarbejderressourcerne er reduceret. Side 9 af 48

10 Det blev i høringssvaret fra leder påpeget, at tilbuddet har kendskab til 2 borgeres holdning om dette, hvoraf den ene samtidigt har et ønske om at flytte i egen lejlighed, og giver udtryk for ikke at have lyst til at deltage i de tilbudte aktiviteter, selvom der er personale til stede. Socialtilsynets videre bedømmelse er, at det overordnet er fokus på, at støtte borgerne i relation til deres pårørende, og flere borgere fortæller om et tæt forhold til familie, hvor de hjælper og støtter hinanden. Socialtilsynets bedømmelse er, at medarbejderne har fokus på, at kontakten til de pårørende skal tage udgangspunkt i borgernes behov. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Selvstændighed og relationer Indikator 02.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå 4 (i høj grad opfyldt) På tilbudsportalen står der beskrevet, at hver borger tilbydes hjemmedage, botræning og bostøtte som tilrettelægges efter borgernes individuelle behov, herunder støtte i henhold til selvstændighed og sociale kompetencer. I de udleverede pædagogiske planer, kan Socialtilsynet konstatere, at der er målopsætning for borgerne der har relation til emnet. Denne information bliver overordnet bekræftet af de borgere, som Socialtilsynet taler med, da de alle informerer om, at deres mål og deraf støttebehov er i henhold til eksempelvis rengøring og kost. En borger på Alsgade fortæller, at han får hjælp til at gå i bad. Pædagogen, som deltager i samtalen, supplerer og siger, at borgerens mål er, at lære at gøre det selv. Dette bekræftes af borgeren, og sammen fortæller de, at borgeren har udviklet sig meget i henhold til målet. En pårørende udtaler, at vedkommende har oplevet at støtten til den personlige pleje har været ned ad gående, hvilket er blevet tilkendegivet til medarbejder og ledelse. For at øge borgerens mulighed til at opnå et så selvstændigt liv som muligt, arbejdes der overordnet med, at de enkelte borgere skal støttes i henhold til forståelse af samfundet. Side 10 af 48

11 Den faglige leder fortæller, at medarbejderne bruger en del tid på dokumentationen. De pædagogiske planer bliver kvalitetssikret i teamet og bagefter af ledelsen. Ledelsen fortæller, at de har et fokus på, at der bliver opstillet mål i relation til temaet sociale kompetencer og selvstændighed, da det er et overordnet formål for bofællesskaberne. Faglig leder beskriver, at når målet er opfyldt, bliver det beskrevet i baggrundsbeskrivelsen. Medarbejderen fra team Vesterbro fortæller, at borgerne bor i egen lejlighed på forskellige adresser. De er tilknyttet en base, hvor de kan få hjælp og støtte. Eksempelvis kan temaet for hjælpen være at understøtte borgerne i venskaber, eller give borgerne redskaber til at kunne være i egen lejlighed. Det beskrives i en handleplan, at der laves en plan for, hvordan en borger understøttes i relationsdannelse. Medarbejderen fortæller, at dette eksempelvis kan være gennem rollespil, hvor vedkommende inviterer pædagogerne, og de der øver sig på, hvordan et besøg kan foregå. Hvis det er et nedskrevet mål, arbejdes der med målet på hjemmedagen. Medarbejderen tilføjer, at der generelt er fokus på temaet i dagligdagen. I Baldersgade pointeres det, at der arbejdes med gruppen, hvor eksempelvis medarbejderne understøtter aktiviteter i fællesrummet. De arbejder også på, at borgerne skal tage hånd om hinanden, i de perioder hvor der ikke er medarbejdere tilstede. Det oplyses af medarbejderne, at de borgere som bor i solistlejligheder har adgang til fællesskabet. I Bogstøtten ligger der opgaver i henhold til temaet, eksempelvis kan det være at hjælpe borgerne i at blive selvstændige i henhold til økonomi. På Hotheres plads beskrives borgergruppen som en anden, da der bor ældre borgere. Den pædagogiske hjælp i henhold til temaet eksemplificeres ved, at medarbejderne eksempelvis hjælper borgerne med at sige fra overfor hinanden og derfor har fokus på kommunikation. Tilbuddet oplever, at borgerne i større grad nu end tidligere foretrækker at være i egen lejlighed. For denne Side 11 af 48

12 aldersgruppe handler det også om at arbejde med vedligeholdelse af færdigheder. Det fortælles, at borgernes handleplaner og praktisk- pædagogiske planer danner grundlaget for arbejdet. Det beskrives videre, at der bor borgere, som ikke ønsker at deltage i udarbejdelse af pædagogiske planer. På Alsgade har alle borgerne downs syndrom, og har boet sammen i mange år. Her er der fokus på dynamikken i gruppen. Medarbejderen siger, at der er enkelte borgere, som har stærke holdninger omkring, hvordan tingene skal være, hvilket påvirker gruppen. Medarbejderne fortæller, at borgerne som noget nyt er begyndt at besøge hinanden, hvilket de understøtter. Der har tidligere været en tradition for, at alle skulle lave det samme. Nu vælger borgerne individuelt aktiviteter fra, hvilket ses som positivt. Medarbejderne reflekterer over, hvordan de skal komme frem til, hvad den enkelte borger ønsker. På Kuben er den senhjerneskadede borgergruppe ny for de medarbejder der deltager i interviewet, og de har derfor ikke viden om, hvordan der arbejdes med temaet. Medarbejderne bekræfter, at denne borgergruppen er fysisk udfordret, og det beskrives som en anden problematik, end de er vant til. Borgerne beskrives af medarbejderne som en målgruppe, hvor det mere er vedligehold end udvikling, der er i fokus. Medarbejderne giver udtryk for, at der bliver arbejdet på en anden måde, end med målgruppen der er udviklingshæmmede. Socialtilsynet taler efterfølgende, med en medarbejder som har været tilknyttet Kuben 1. sal. Vedkommende fortæller, at borgerne har været igennem genoptræningsoplæg, inden de flytter til Kuben, og det overordede mål for borgerne på Kuben er selvstændighedstræning. I høringssvar gør leder opmærksom på. at 2 faste medarbejdere og 1 barselsvikar ud af 8 medarbejdere har erfaring med denne gruppe, som består af 4 borgere ud af 27. Endvidere oplyser leder, at det er 2 borgere ud af 4 i denne gruppe, der er fysisk udfordret. Dertil er Kuben i gang med at visitere de senhjerneskadede borgere til andre relevante døgntilbud i København. På Kuben 2. & 3. sal er der opmærksomhed på, at borgerne skal tilbydes aktiviteter udenfor Side 12 af 48

13 Indikator 02.b: Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund 4 (i høj grad opfyldt) tilbuddet. Eksempelvis præsenteres borgerne for netværkscaféerne, hvor fokus er at selvstændiggøre borgerne, så de på sigt selvstændigt kan benytte caféen. 3 af de borgere, som tidligere har boet på Waldemar Holms gade, flytter til Kuben på dagen for tilsynet, de 2 andre borgere er flyttet til et 108 døgntilbud. Generelt er der fokus på, at borgerne har kollektive aktiviteter. Borgerne beskrives af medarbejderne som at være selvstændige og gode til at støtte hinanden. Medarbejderen fortæller om en konkret borger, hvor indsatsen primært drejede sig om selvstændighed indenfor emnet økonomi, og hvordan de i relation til borgerens potentiale måtte ændre strategi og mål. På tilbudsportalen, beskrives, at et overordnet mål for bofællesskaberne er dannelse og vedligeholdelse af netværk samt kontakt til venner og understøttelse af fritidsinteresser. Der står videre beskrevet, at der er en opmærksomhed på, at borgene har forskellige kompetencer i forhold til at indgå i sociale relationer samt i henhold til at vedligeholde eller fastholde deres sociale netværk og familiære relationer. Den faglige leder fortæller, at der bliver arrangeret ture og fester på tværs af de forskellige tilbud. De benytter lokalsamfundet, og eksempelvis bliver det spillet fodbold i fælledparken og skovtur i dyrehaven. Der bliver også arrangeret fælles ferieture. Både ledelsen og medarbejderne fremhæver, at der årligt arrangeres en høstfest, hvor alle borgere og medarbejdere deltager. Dette bliver fremhævet som positivt. I samtale med borgerne fremgår det, at de borgere Socialtilsynet taler med på Kuben, i nogen grad benytter det omgivende samfund. Eksempelvis beskriver borgerne, at de ved hjælp af pædagogiske redskaber selvstændigt handler ind. Socialtilsynet får fremvist, hvordan understøttende visualisering er med til at understøtte borgerne i at kunne handle selvstændigt ind. Den ene borger tager selv Side 13 af 48

14 offentlig transport. og den anden cykler. Begge borgerne fortæller, at de har venner på tilbuddet. En borger fortæller, at vedkommende benytter det nærliggende fitness center, medarbejderen bekræfter dette, og fortæller at der er flere borgere, som er medlem. På Hothers plads er der borgere, som tidligere har været aktive, men som grundet alder nu ikke går ud i samme grad. Borgerne fortæller, at de hygger sig sammen og besøger hinanden i deres lejligheder. Borgerne fortæller videre, at de også får besøg af familie. Medarbejderne fortæller, at tilbuddet har tradition for to årlige ture i Tivoli, men grundet borgernes alder, er det ikke lige så stor interesse som tidligere. Socialtilsynet taler med to borgere i Baldersgade, som begge fortæller, at de selvstændigt benytter lokalmiljøet. Den ene borger fortæller blandt andet, at vedkommende ser frem til " kulturnatten", som borgeren skal deltage i sammen med familie. Vedkommende fortæller videre, at det er flere fra tilbuddet som er interesseret i fodbold, og de følges derfor til kampe. Den ene borger fortæller, at vedkommende primært foretrækker at være alene, den anden borger beskriver sig selv som social. En borger på H.P Ørumsgade udtrykker et ønske om, at der skete mere. Vedkommende fortæller, at pædagogerne har opfordret borgerne til at tage i biografen, hvilket de har gjort nogle gange. Videre fortæller borgeren, at der er oprettet et spinning hold i fitness.dk, hvor borgerne fra CSB mødes og har et eget hold med en privat træner. Den borger, socialtilsynet taler med fra Willemosegade, fortæller, at vedkommende går til syning sammen med en anden borger fra tilbuddet. Ellers hygger de sig hjemme. I team Vesterbro beskriver medarbejderne, at de fleste borgere er deltagende i lokalsamfundet, men at de ikke har fuld oversigt over, hvad de laver. Borgerne beskrives overordnet som meget selvstændige. Det fortælles, at enkelte borgere benytter de nærliggende værtshuse, samt at der Side 14 af 48

15 ligger en lokal købmand, som kender borgergruppen og er et samlingspunkt for borgerne. Ud over dette er der flere, som er aktive i klubber for udviklingshæmmede. Socialtilsynet taler med en borger, som fortæller, at der ikke sker så meget på grund af nedskæring af medarbejdere. Vedkommende udtrykker ønske om flere pædagogstyrede aktiviteter. Indikator 02.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen 4 (i høj grad opfyldt) Overordnet for alle tilbud er, at flere borgere ses at have beskyttet beskæftigelse i almindelig virksomheder, som eksempelvis Rema1000, Bilka og vicevært opgaver. Det er oplyst på hjemmesiden, at der afholdes pårørendemøder 2 3 gange om året. På møderne drøftes emner om lokale forhold, samt nyt fra CSB og SOF og eksterne samarbejdspartnere. Udover dette, er der et centerråd som mødes en gang i kvartalet. Rådet består af 1 borger, 1 medarbejder, 1 pårørende fra hver organisation, samt centerchefen. Hvis borgeren accepterer det, afholdes pårørendemøde mellem borger, pædagog og pårørende. Medarbejderne indbyder til møde, og deltager i det omfang der er behov. Ledelsen holder pårørendemøde 4 gange pr. år. Dette er valgt, da ledelsen kan opleves fjern fra de pårørende, fordi de ligger på spredte adresser. Ledelsen deltager også i samarbejdsmøder med udvalgte pårørende, i de tilfælde hvor pårørende arbejdet opleves som udfordrende. Ud over dette oplever ledelsen at blive kontaktet af pårørende, hvilket er i overensstemmelse med ledelsens vision om, at pårørende er en vigtig samarbejdspartner. I løbet af sommeren har det været nogle utilfredse pårørende, og det har ledelsen håndteret. På tilbudsportalen står det beskrevet, at tilbuddet tilstræber, at der er tillid og tryghed i samarbejdet med de pårørende, da de erkender, at de pårørende er vigtige for mange af borgerne. Tilbuddet har fokus på at have tydelige rammer og gennemsigtighed, og beskriver sig som imødekommende og nærværende i kontakten med de pårørende. De pårørende ses som samarbejdspartnere, som bliver lyttet til og deres synspunkter erfaringer og ønsker respekteres. Dette samarbejde tager altid udgangspunkt i, hvad borgerne ønsker. Side 15 af 48

16 I forhold til de borgere med senhjerneskade, er det borgere som har familie med kone og børn og skal støttes i henhold til dette. Det beskrives, at arbejdet med pårørende kan være udfordret af, at enkelte pårørende til tider har svært ved, at "slippe" borgerne og derfor ønsker mere information, end borgerne ønsker at give. I Alsgade understreges vigtigheden af, at medarbejderne gennem støtten til borgerne, opnår tillid fra de pårørende. De fleste pårørende accepterer, at borgerne er myndige personer i henhold til selvbestemmelsesretten. En pårørende fortæller, at vedkommende generelt har et godt samarbejde med medarbejderne og i forbindelse med, at der har været udskiftning af medarbejdere har foreslået at pårørende, borgere og medarbejder sætter sig samme til en uformel sammenkomst / kaffemøde for at lære hinanden bedre at kende. Forslaget er blevet taget positivt imod fra medarbejdere og ledelses side. Pårørende informerer om, at information der vedrører boenheden sker via mail og post. På Hothers plads fortæller medarbejderne, at det ikke er alle borgere der har pårørende, men for de borgere der har, beskrives pårørendesamarbejdet som godt. På Vesterbro beskriver medarbejderne en konkret udfordring, i forhold pårørende der har været økonomisk værge for borgere, og andre pårørendes holdninger til indretning af borgers lejlighed. Det beskrives af medarbejderne, som vigtigt at støtte borgerne i at sige fra ovenfor de pårørende. Medarbejder lægger vægt på at have fokus på dialog med pårørende. Socialtilsynet taler med to borgere, som begge beskriver et tæt forhold til pårørende, det være sig familie, men også kæreste og dennes forældre. Side 16 af 48

17 En pårørende tilknyttet team Vesterbro udtaler, at have et fint samarbejde med medarbejdere og ledelse. Begge parter er lydhøre, og pårørende ved hvor vedkommende skal henvende sig i relation til information vedrørende borgeren. Den pårørende sidder i centerrådet, og har i kraft af sin position, generel god information omkring tilbuddet, herunder den nye organisering i bofællesskaberne. Den pårørende påpeger videre, at nedskæringerne i personaleressourcerne gennem de seneste år har medført, at borgerne har mistet den tætte kontakt til medarbejderne. Pårørende fortæller, at der tidligere var tid til, at medarbejderne kunne tage med borgerne på ture eller blot hygge i borgernes lejligheder, dette foregår nu primært i caféen med en medarbejder til alle borgere. Pårørende understreger, at vedkommende generelt er meget tilfreds med det faste personale, men har oplevet at nye medarbejdere ikke har haft samme viden omkring borgeren og derfor utilsigtet er kommet til at gøre borgeren utryg. I høringssvar oplyser leder, at borgerne stadig tilbydes individuelle ture, både af praktisk karakter med tøj indkøb m.m. og af oplevelsesorienteret karakter. Leder understreger, at ture ikke kun foregår i klubben, men også i botilbuddet. Medarbejderne fra H.P Ørumsgade beskriver samarbejdet med pårørende som varieret, både der hvor der er udfordringer, og der hvor samarbejdet er i overensstemmelse. Medarbejderne giver udtryk fo,r at deres opgave er at støtte borgerne i deres selvbestemmelsesret, men at det er dilemmafyldt, da de ikke ønsker, at borgerne skal komme i loyalitetskrise. To borgere fortæller, at de har tæt og regelmæssig kontakt til deres familie. De kommer begge to hjem til forældrene i weekenden, den ene borger tager dog hjem og sover i egen lejlighed. Medarbejderne fra Kuben fortæller, samstemmende med de øvrige tilbud, udfordringer i samarbejdet med pårørende i henhold til økonomi, og hvor ledelsen i særlige situationer kan inddrages. Der gives et eksempel med en konkret borger, hvor ledelsens inddragelse har betydet, at Side 17 af 48

18 Tema *Målgruppe, metoder og resultater Gns. bedømmelse borgeren har kunnet sige fra i relation til sin selvbestemmelsesretten. Medarbejderen fortæller, at denne borger udtrykker at vedkommende er rigtig glad for beslutningen. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,3 Socialtilsynet vurderer, at der er et klart formål med indsatsen i Bofællesskaberne, hvor det overordnede tema er borgernes selvstændighed, samt et fokus på at understøtte borgerne i henhold til de muligheder den enkelte borger har. Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at der for de fleste borgere, berettes om relevante tilgange som understøtter borgernes udvikling. Dog er der to tilbud, hvor der bor enkelte borgere, som Socialtilsynet vurderer som værende udenfor målgruppen, da deres handicap og alder medfører et større hjælpebehov end tilbuddet yder. I høringssvar påpeger leder, at Botilbuddet selv har opmærksomhed på dette, og at der allerede er foretaget revisitationer, men at der er ventelister i kommunen. derudover oplyser leder, at der er tilført ekstra ressourcer til de bofællesskaber, som i en periode må varetage behov hos ekstra krævende borgere, der er på venteliste. Side 18 af 48

19 Socialtilsynet vurderer videre, at tilbuddets overordnet faglige metode, neuropædagogik, benyttes til at udarbejde konkrete retningslinjer for arbejde med den enkelte borger, men i lige så stor grad sikrer refleksion over de generelle praksisser. Socialtilsynet vurderer, at Bofællesskaberne generelt har fokus på resultatdokumentation, hvor der opstilles og arbejdes med konkrete mål, som på sigt skal understøtte borgernes selvstændighed. Ledelsen fortæller, at borgere, der ikke ønsker at modtage støtte, ikke kan bo i bofællesskaberne, da de ser det som en vigtig opgave, at sikre der sker en udvikling hos borgerne, hvilket Socialtisynet vurderer, viser at tilbuddet arbejder aktivt med målopfyldelse. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet respekterer og sikrer borgernes medinddragelse, eksempelvis ved at borgere som har ønske om at flytte i egen lejlighed, mødes i dette og får "bo - støtte" i henhold til hvilke kompetencer de skal opnå. Samtidig har borgerne medbestemmelse i det enkelte tilbud de bor i, ved at de i fællesskab afholder husmøder, hvor der eksempelvis udarbejdes husregler. Socialtilsynets vurdering er, at borgerne i meget høj grad har indflydelse på sit eget liv. Endelig er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har Side 19 af 48

20 fokus på magtbegrebet, og at der arbejdes forebyggende med relevant pædagogisk intervention. Socialtilsynet noterer sig, at det etiske kodeks understøtter det forebyggende arbejde for at hindre magtanvendelse. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 03: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i middel til høj grad, arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse. Fælles for alle borgere i CSB er, at de skal have en høj grad af selvstændighed, da der er begrænset hjælpebehov. Socialtilsynets bedømmelse har lagt vægt på, at de fleste borgere lever op til dette, men der er enkelte tilfælde, hvor både borgere, medarbejdere og ledere udtrykker behov for yderligere støtte og eksempelvis døgntilbud. Ledelsen har af denne grund et tæt samarbejde med visitationen. I høringssvar tilkendegiver leder, at trods det, at Kuben er i en forandringsproces, er det tydeligt for alle i tilbuddet, at der arbejds henimod et 107 med 85 støtte for alle borgere. I relation til de 108 bogere er indsatsen tilpasset specifikt i forhold til den enkelte borgers behov. Socialtilsynets videre bedømmelse er, at i særdeleshed Kuben har en borgergruppe, som på nuværende tidspunkt ikke fremstår som klar. Socialtilsynet bedømmer videre, at tilbuddet i høj grad arbejder med faglige tilgange og metoder. Det berettes fra alle tilbud om en neuropædagogisk tilgang, som har ført til positive resultater for borgerne. Det beskrives eksempler på neuropædagogiske tiltag, som har medført positiv forandring for enkelte borgere, men det beskrives også, at neuropædagogikken giver mulighed for refleksion. Socialtilsynet bedømmer, at medarbejderne fremstår som reflekteret og har overordnet faglig fokus på, at borgerne skal tilbydes udviklingsmuligheder, som er realistiske dermed, at der ikke skal stilles krav til borgerne, som går udenfor deres kompetencer. Der er et fokus på, at borgerne skal mødes der hvor de er. Side 20 af 48

21 Socialtilsynet bedømmer, at medarbejderne har et generelt fokus på, at dokumentationen er en del af det pædagogiske arbejde. Borgernes mål bliver skrevet ned og ses som retningsgivende for særligt den støtte som gives på hjemmedagen, hvor den enkeltes " bo - støtte" effektueres. Hothers plads beskriver, at de dagligt printer dagsprogram ud, hvor i det står beskrevet, hvilke borgere der skal arbejde med specifikke mål, og hvor information om dette kan findes. Kuben informerer om lignende praksis. I Baldersgade er det ydermere skrevet ind i dagsplanen, hvad der skal dokumenteres i CSC, hvilket socialtilsynet bedømmer, vidner om en aktiv forholden til borgernes mål. Videre beskrives tilbuddene forskellige praksis i henhold til den daglige dokumentation, men de benytter alle CSC, hvor de dokumenterer i henhold til ledeord. Socialtilsynets bedømmelse er, at der ikke er udarbejdet retningslinjer for den daglige dokumentation, og at det derfor er op til den enkelte medarbejder at vurdere, hvad der skal dokumenteres. I høringssvar understreger leder, at det er et bevidst valg, at der ikke er udarbejdet retningslinjer på det område, men at ledelsens i samarbejde med medarbejderne har vurderet, at det ikke er muligt at udarbejde fyldestgørende retningslinjer for dagbogsnotater. Med udgangspunkt i tillidsreformen er det medarbejderne i de enkelte teams, der i dialog med hinanden og i dialog med ledelsen, løbende kan afgøre, hvad der er relevant dokumentation. Leder understreger, at medarbejderne er de bedste til denne opgave, da de er tættest på kerneydelsen. Endvidere mener leder at det vil det være borgerafhængigt i forhold til borgernes individuelle behov. Ledelsen har generelt fokus på dokumentation og kvalitetssikrer løbende i dialog med teams. Der er retningslinjer for BGB, PP, FK, plejeplaner, prak-pæd m.m. Socialtilsynet erfarer, at der afholdes handleplansmøder, hvor sagsbehandler deltager og på baggrund af møde og materiale modtaget fra tilbuddet, udarbejdes det 141 handleplan for den enkelte borger. Socialtilsynet bedømmer, at borgernes handleplaner bliver benyttet som aktive redskaber, og de enkelte borgere er bevidst om at have en handleplan, men kan ikke nødvendigvis referere til det konkrete indhold.der angår dagbogsnotater i CSC. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Side 21 af 48

22 Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe 4 (i høj grad opfyldt) På tilbudsportalen står det beskrevet, at CSB har en vision for faglighed og udvikling, hvor det er fokus på at være opsøgende på ny viden, være refleksive og videreudviklende. På tilbudsportalen er det videre oplyst, at bofællesskaberne er botilbud for borgere med udviklingshæmning efter SEL 107 & 108. Fælles for borgerne i bofællesskaberne er, at alle har brug for støtte og vejledning til at mestre eget liv. Behovene for hjælp er individuelle, da borgernes handicap og udviklingspotentiale kommer til udtryk på forskellig vis. Overordnet vejledes og støttes alle beboerne i bofællesskaberne i udvikling af deres selv- og medbestemmelse, samt sociale kompetencer og selvstændighed, herunder et fokus på at beboerne accepter deres situation og lærer kompenserende strategier. Arbejdet tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og udviklingspotentiale, og formålet er at øge livskvaliteten. Tilbuddet har fokus på, at borgerne både skal vedligeholde deres opnåede færdigheder samt tilegne sig nye. Botilbudsleder beskriver, at neuropædagogikken ses som en grundlæggende viden, som ligger til grund for de beslutninger, som bliver taget. Dette bliver bekræftet af medarbejderne. Medarbejderne oplyser, at bofællesskaberne har besluttet at oprette et neurofagudvalg på tværs af tilbuddene, bestående af to medarbejdere som er uddannet neuropædagoger, samt en medarbejderrepræsentant fra hvert tilbud. Medarbejderen fra team Vesterbro fortæller om et konkret eksempel, hvor de gennem neuropædagogisk supervision kom frem til en borgers udfordring, og hvordan de havde fokuseret, på det der ikke lykkedes. Nu har medarbejderne ændret strategi, og har udarbejdet rammer som borgeren kan agere indenfor. Socialtilsynet observerer, at en borger bliver tilbudt at bruge sin dag på at afprøve en Ipad, for at få afklaret om vedkommende ønsker at investere i en. Medarbejderen fortæller, at de ønsker at arbejde mere med digitale hjælpemidler, da dette interesserer borgerne, samt, at det kan virke mindre stigmatiserende med eksempelvis et dagsprogram på en Ipad, end et med fysiske piktogrammer. Side 22 af 48

23 I H.P Ørumsgade fortælles, at der på baggrund af neuropædagogiske udredninger er udarbejdet strukturer og faste rammer, som danner grundlaget for en konkret borgers hverdag. Medarbejderne har erfaret, at dette giver borgeren ro. Medarbejderne på Hoters plads, giver eksempel med en borger der på baggrund af en neuropædagogiske udredning, er blevet opmærksom på at der er enkelte ting borgeren ikke kan lære. Medarbejderne har i flere år trænet disse ting, hvilket har medført frustrationer for borgeren. Nu arbejdes der med at finde strukturer, som borgeren kan agere indenfor. Medarbejderen fortæller videre, at borgeren, efter de har skiftet fokus, selv er begyndt at finde strukturer, som gør vedkommendes dag bedre. På Alsgade er de via neuropædagogik kommet frem til, at borgerne skal få tilpassede rammer. Det beskrives, at borgerne ikke skal have flere udfordringer end de kan magte. Borgerne skal respekteres for, at være de mennesker de er, med de udfordringer de måtte have. Det kan være ting, som borgerne ikke kan magte, som de har behov for have hjælp til. Kuben blev pr. 1. juli, slået sammen med Kuben 1. sal, hvor der bor borgere med senhjerneskade. Medarbejderne på Kuben beskriver, at neuropædagogikken har givet dem fokus på, at indsatsen skal rettes mod det der lykkes, og at "barren" generelt skal sættes lavere. Det beskrives med et konkret eksempel, på en borger som har mange kompetencer, men ikke har ressourcer til at tage initiativ. Borgeren brugte meget tid på at sove. Gennem neuropædagogik er medarbejderne blevet opmærksom på, at der skal fokuseres på, at borgeren skal motiveres i forhold til hvad vedkommende motiveres af. Socialtilsynet taler med en medarbejder fra Kuben, som har erfaring fra 1. sal. Vedkommende fortæller, at de borgere som bor der nu, er de sidste fra målgruppen, og der vil ikke komme nye ind. Medarbejderen fortæller, at borgerne har været igennem rehabiliteringen, og opgaven er derfor Side 23 af 48

24 Indikator 03.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 4 (i høj grad opfyldt) selvstændighedstræning, så som at købe tøj, købe ind og strukturere aftaler. Det pointeres, at selv om borgerne har det til fælles, at de har en hjerneskade, er der stor forskel på borgernes hjælpebehov. Der er fokus på, at holde samtaler med borgerne i henhold til forandringskompasset, men også løbende holde konkrete samtaler med den enkelte borger. Medarbejderen oplever ikke sammenlægningen med 2. & 3. sal som en stor forandring. Medarbejderen har forventninger til at det forekommende personale i døgn, vil give medarbejderne en oversigt over, hvorvidt borgerne stadigt får, den hjælp de har behov for. Medarbejderen fortæller videre, at det har været grundig introduktion til beboerne. Borgerne skal støttes via samtale og vejledning, hvor fokus er at skabe en overskuelig og struktureret hverdag, samt udvikle og vedligeholde de færdigheder borgeren havde inden hjerneskaden. Botræningen har fokus på at udvikle borgerens sociale og personlige kompetencer, og det overordnede mål er at støtte og vejlede den enkelte borger til at opnå større selvstændighed. I Baldersgade ser medarbejderen det som positivt med en kollega, som har en neuropædagogisk uddannelse. Det beskrives, at vedkommende er med til at sikre, at de tiltag om diskuteres og besluttes i løbet af supervisionen bliver implementeret. På Baldersgade beskriver medarbejderne, at de også benytter "jeg - støttende" samtaler. Dette arbejdes der også med i team Vesterbro. På tilbudsportalen er det oplyst, at borgerne tilbydes støtte til indkaldelse og afholdelse af pædagogisk planmøde, som afholdes årligt. Medarbejderne tager referat af møde, som godkendes af borgeren og yderligere deltagere. Socialtilsynet har udført stikprøver fra en pædagogisk plan for det enkelte tilbud. De er alle bygget op efter samme skabelon og indeholder mål der er konkretiseret og med beskrevne handlestrategier. I planerne fremgår det tydeligt, at målet er opsat efter borgernes ønske, og at borgerne ligeledes er inddraget i udarbejdelsen og evalueringen af målet. Der er dato for evaluering og dokumenteret progression samt forsættelse- eller ændret målopsætning. Der er sat en evalueringsdato. Side 24 af 48

25 Botilbudsleder fortæller, at bofællesskaberne som de sidste er blevet en del af CSB og har derfor været udfordret i henhold til, at få implementeret de dokumentationsredskaber som benyttes i centret. Det har været frustrerende for medarbejderne, at skabeloner er blevet forandret undervejs, hvilket har medført, at de føler sig presset. Den faglige leder præciserer, at de har fokus på, at baggrundsbeskrivelsen er grundig og opdateres. Opdatering foregår på baggrund af daglige notater i CSC. Medarbejderne beskriver, at CSC opleves som et godt redskab til at indsamle løbende viden. Baggrundsbeskrivelsen og den praktiske pædagogiske plan, ses som retningsgivende beskrivelser, som sikrer at alle medarbejdere arbejder mod de samme mål. På Kuben printes der et dagsskema ud, hvor det fremgår hvilke mål der skal arbejdes med for den enkelte borger. Dette dokumenteres løbende i CSC. På Hothers plads printes det også et dagsskema ud, hvor i der henvises til, hvilke opgaver som skal udføres på dagen. Det er aftalt, at tilbuddet skal skærpes i henhold til at dokumentere. Det er primært på hjemmedagene dette gøres. Det pointeres, at alle medarbejderne arbejder med ledeord i henhold til dokumentation af mål, dette giver medarbejderne udtryk for, at være et godt redskab i forhold til arbejde med baggrundsbeskrivelsen. I Baldersgade er det skrevet ind i planen, at de skal huske at dokumentere. Der er forskellige praksis i bofællesskaberne for, hvad og hvor meget der skal dokumenteres i CSC, eksempelvis hvad der skal dokumenteres, hvis det ikke er sket noget ud over det almindelig. Medarbejdergruppen fremstår Side 25 af 48

26 Indikator 03.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold 4 (i høj grad opfyldt) med forskellige tilgange og reflekterer relevant over, fordele og ulemper ved de forskellige dokumentationspraksisser. I team Vesterbro er det ikke fastsat retningslinjer for dokumentation, men medarbejderen understreger vigtigheden af, at beskrive hvad der bliver lavet sammen med borgerne, alt for at sikre dokumentation. Der er forskellige praksis på, hvor meget det skrives, og hvor meget det læses. Bofællesskaberne benytter overordnet forandringskompasset som en metode, hvor borgernes udvikling kan måles. Borgerne bliver ikke inddraget, da det opleves som fremmedgørende og abstrakt. Botilbudsleder fortæller, at de i stedet benytter en systematiseret drømmesamtale, som danner grundlaget for forandringskompasset. Leder fortæller videre, at det enkelte team, i samarbejdet med ledelsen, kan vælge hvilke dele af forandringskompasset, der er væsentlige. Gradueringer bliver gjort efter hvor mange ressourcer VUM - udredningen giver for den enkelte borger. Den faglig leder fortæller, at sagsbehandlerne kommer i tilbuddet hvert andet år. Sagsbehandlerne får tilsendt baggrundsbeskrivelserne, som de tager udgangspunkt i ved målopsættelse for borgeren. Disse mål fremstår overordnet og benyttes som grundlag til, at udarbejde konkrete pædagogiske planer. På nuværende tidspunkt, er det dokumenteret hvilke mål der er opnået indeværende mål. Observatøren fra Akkrediteringssekretariatet som deltager i interviewet, fortæller, at de på sigt kan læse tidligere års mål i CSC. Socialtilsynet har overordnet adspurgt borgerne om, de har en handleplan. Alle borgere har bekræftet dette, men de fleste kan ikke fortælle, hvad der står beskrevet. En borger på H.P. Ørumsgade fortæller, at vedkommendes mål er at blive bedre til at rydde op samt selvstændigt købe tøj. Side 26 af 48

27 En pårørende, med tilknytning til team Vesterbro, har efterspurgt medarbejdere og ledelse en plan for vedkommendes pårørende, efter borgeren er gået på pension. Den pårørende efterlyser en målopsættelse for borgerens nye situation, da borgeren trives i forudsigelighed og faste rammer. Dette er der dialog omkring. En anden pårørende med tilknytning til Alsgade var ikke informeret om, at borgeren har en handleplan med målopsættelse. Denne pårørende var heller ikke klar over, der blev afholdt handleplansmøder en gang om året. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 04: Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Socialtilsynet bedømmer at tilbuddet i meget høj grad understøtter borgernes medinddragelse og indlydelse på eget liv, både på kollektivt og individuelt niveua. Da tilbudderne ikke er døgndækket, er det overordnede indtryk, at borgerne selv bestemmer i hverdagen, og den hjælp de modtager er hovedsageligt vejledning, som de kan vælge eller fravælge at følge. Socialtilsynet bedømmer også, at medarbejderne generelt har fokus på borgernes rettigheder, men samtidig udviser en refleksion i henhold til, at borgerne jf. deres handicap kan have behov for omfattende pædagogisk støtte i forhold til indflydelse. Socialtilsynet bedømmer videre, at bofællesskaberne har fokus på formel indflydelse gennem eksempelvis beboermøde men også individuel indflydelse gennem samtale med den enkelte borger. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 04.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt 5 (i meget høj grad På tilbudsportalen står der beskrevet, at den enkelte borger skal give samtykke til at møder mellem botilbud og andre samarbejdspartnere afholdes. Side 27 af 48

28 opfyldt) Socialtilsynet har fået tilgang til en pædagogisk plan fra den enkelte afdeling. Alle pædagogiske planer er skrevet i et ordentligt og etisk sprogbrug. Faglig leder fortæller, at der er husregler, som borgerne bestemmer i de enkelte tilbud. Socialtilsynet blev i Kuben vist regler, som borgerne selv har besluttet, eksempelvis var der sat et tidspunkt for mobilfri zone i fællesrummet. Tilbudsleder siger, at hun aldrig har oplevet en medarbejdergruppe, som er så opmærksomme på borgernes medinddragelse. Hun fortæller videre, at det derfor er vigtigt, at have fokus på hvorvidt det kan være omsorgsvigt eller indgreb i medbestemmelsesretten, at eksempelvis opsætte struktur for borgerne. Den faglige leder supplerer og siger, at de har mange diskussioner omkring temaet og har generelt fokus på at give rum for faglige drøftelser. Medarbejderne beskriver, at borgerne overordnet er bevidst om, at de bestemmer selv og eksempelvis kan vælge ikke at lukke medarbejderne ind i deres lejligheder. I samtale med borgerne fremgår det tydelig, at de oplever at have selvbestemmelse, men også at de har behov for vejledning. Flere af borgerne Socialtilsynet taler med, siger de bestemmer over sig selv, men har brug for hjælp til eksempelvis økonomi. De oplever ligeledes, at det bliver talt ordentlig til dem. Medarbejderne fortæller, at det, i de tilbud hvor de ældre borgerne bor, kan være udfordrende i relation til selvbestemmelsesretten, da borgerne ikke er opvokset med at have indflydelse og derfor ofte spørger indtil områder, hvor borgerne har ret til at bestemme selv. I Alsgade er de udfordret af, at det hovedsagelig er konkrete ting, som borgerne ønsker at have indflydelse på. I Alsgade arbejdes der meget med, at reformulere og sikre en forståelse hos borgerne, for at få at præsentere valgmuligheder, som giver mening for borgerne. Det er fokus på at "dosere" Side 28 af 48

29 information og viden i relation til borgernes formåen. Den faglige leder fortæller, at de også kan støtte borgerne når pårørende kan overtræde borgernes selvbestemmelsesret. Samtidig understreger leder, at det er vigtigt, at medarbejderne gør deres arbejde så godt, at de pårørende føler sig trygge. Leder fortæller, at der er fokus på, at borgerne skal deltage i demokratiske processer så som valg. Overordnet er det borgernes beskrivelser, at de bestemmer selv. I Team Vesterbro fortæller medarbejderen, at de gennem supervision er blevet opmærksomme på, hvem der har et problem, hvis eksempelvis borgerne samler eller er meget højlydte. De reflekterer over det og er blevet mere bevidst om, at hvis borgeren ikke har et problem er opgaven at finde metoder eller fysiske indretninger, som sikrer at borgeren kan have den ønskede adfærd, uden at andre bliver generet. Indikator 04.b: Borgerne har 5 (i meget indflydelse på beslutninger høj grad vedrørende sig selv og hverdagen opfyldt) i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov De pårørende der bliver interviewet giver údtryk for, at der er en ordentlig omgangsform og tone mellem borgerne og mellem medarbejdere og borgere. Borgerne bliver hørt respekteret og anerkendt, udtaler de pårørende. På tilbudsportalen er det oplyst, at der afholdes husmøde en gang pr. måned på alle bosteder. Formålet er at sikre borgernes medinddragelse. På husmøderne drøftes ferieplanlægning, aktiviteter, husregler, og beboernes trivsel. Medarbejderne fortæller, at referater fra beboermøde, bliver læst op og reformuleres for at sikre borgernes forståelse. Socialtilsynet kan på Holters plads se, at referatet fra beboermøde hænger i stuen. På Baldersgade bekræfter borgerne, at der afholdes beboermøde. Erfaringsmæssigt fortælles det, at borgerne er gode til at formidle til hinanden for at sikre fortståelse. Alle borgere, som socialtilsynet taler med, bekræfter, at der bliver afholdt husmøder. Det er i følge borgerne, et forum hvor de kan tale om, hvad de skal have at spise, fælles udflugter, og om man har det godt i tilbuddet. På H.P Ørumsgade afholdes husmøde på skift i borgernes lejligheder, hvor den borger der lægger Side 29 af 48