Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord
|
|
- Christoffer Dideriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad vi nationalt bør prioritere, hvis vi ønsker at fremme danskernes sundhed. De foreslåede skal opfattes som en version 1.1. For de fleste kommuner er allerede i gang med flere af elementerne. Indsatserne er derfor delvist kendte. Og nogle kommuner gennemfører mere vidtgående aktiviteter på nogle af områderne. Men få kommuner gennemfører alle grundlæggende tiltag og opnår den synergi, der vil opstå mellem de forskellige områder og, hvis de gennemføres i sammenhæng med hinanden. Hvis alle kommunerne skal gennemføre alle de relevante i dette udspil, og opnå sammenhæng og helhed baseret på den bedst tilgængelige viden, vil det kræve yderligere finansiering til kommunerne. KL ønsker derfor en national debat om, hvordan et fornuftigt grundniveau i forebyggelse ser ud, og hvad det vil kræve af ressourcer at udmønte dette niveau i kommunerne. KL s udspil omhandler den borgerrettede forebyggelse, dvs. den sundhedsfremme og forebyggelse, der har sigte på, at borgerne forbliver raske. Indsatserne retter sig mod de kendte risikofaktorer som kost, rygning, alkohol og motion (KRAM), men er suppleret med områderne ulykker samt mental og seksuel sundhed. At investere i kommunernes forebyggelse er nødvendig, hvis vi vil undgå at skulle behandle endnu flere kronisk syge patienter i årtier fremover.
2 KL håber, at dette udspil kan medvirke til at bringe forebyggelsen højere på den politiske dagsorden, og dermed i sidste ende bidrage til, at danskerne lever et sundere og længere liv i fremtiden. Download udspil og bagvedliggende rapport på Med venlig hilsen Erik Fabrin Peter Gorm Hansen 2
3 Indledning Danmark har en række kedelige rekorder sammenlignet med de øvrige nordiske lande, når talen falder på livsstilsrelaterede sygdomme, dødsfald og vores forventede levetid uden sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor emner, der generelt har stor interesse i befolkningen. Det er også emner, der stod centralt i kommunalreformen, hvor kommunerne fik det fulde ansvar for den borgerrettede forebyggelse. Kommunerne har mange muligheder for at påvirke sundheden gennem de fysiske rammer og via alle de medarbejdere, der dagligt har kontakt til borgerne gennem skoler, daginstitutioner, hjemmepleje, jobcentre osv. Faktaboks Borgerrettet forebyggelse dvs. forebyggelse til raske borgere. Borgerrettet forebyggelse skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Patientrettet forebyggelse skal modvirke, at sygdomme forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom e.l. Kommunen har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der finder sted, når patienten ikke er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. Kilde: Sundhedsstyrelsen Og kommunerne er kommet godt i gang med opgaven, viser forskellige undersøgelser 1. Både politikere og medarbejdere har kastet sig ind i kampen med at formulere og gennemføre sundhedspolitikker, handlingsplaner og konkrete. Særligt har kommunerne taget KRAM-faktorerne til sig og laver inden for disse områder. Det er glædeligt, fordi KRAM er blandt de væsentligste risikofaktorer og bidrager voldsomt til kroniske sygdomme og for tidlig død. Indsatsen varierer fra kommune til kommune, hvilket udtrykker mangfoldighed og behovet for lokal tilpasning. 1 Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, Sundhedsstyrelsen,
4 Fra mange forskellige sider både nationale og internationale gives der mange anbefalinger til forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i kommunerne. I Danmark foreligger der anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Det nationale Råd for Folkesundhed, Sund By Netværket og flere patientforeninger. Fra international side kan peges på anbefalinger fra National Institute for Health and Clinical Excellence i Storbritannien og Folkhälsoinstituttet i Sverige. Anbefalingerne vedrører både udarbejdelse af politikker, forslag til organisering af forebyggelse, indsatsområder fx KRAM og konkrete. Anbefalingerne er kun undtagelsesvist prioriterede og fremtræder ofte i form af en "smørrebrødsseddel", der kan vælges frit fra. Der er således ikke taget stilling til, hvilke anbefalinger, der må anses for at være de vigtigste eller i øvrigt i hvilken rækkefølge anbefalingerne bør realiseres. Alle anbefalinger fremtræder således som lige vigtige. KL har derfor gennemgået disse officielle anbefalinger på forebyggelsesområdet med henblik på at prioritere i mellem dem. Der er med andre ord kogt en fond, der består af de mest grundlæggende inden for de vigtigste områder. Det er værd at understrege, at gennemførelsen af disse grund ikke kan medvirke til at opnå en forebyggende effekt blandt danskerne alene. Kommunernes arbejde er afhængigt af, at staten stiller fundamentale rammer til rådighed. Det omfatter blandt andet lovgivning og afgifter, der effektivt begrænser risikofaktorerne og fremmer sunde valg. Det omfatter også national forskning, der skal bane vejen for bedre forståelse samt konkrete modeller for, hvordan forebyggelse og sundhedsfremme gennemføres i forskellige sammenhænge. Der er også behov for en rådgivning af kommunerne, der løbende tilpasses i takt med, at forskningen bidrager med ny viden. Og helt centralt er selvfølgelig også en hensigtsmæssig finansiering, der står i et fornuftigt forhold til de sundhedsmæssige udfordringer og krav. Hvis disse fundamentale rammer ikke skabes, vil kommunerne ikke kunne leve op til de forventninger, der blev skabt, da kommunerne fik det fulde ansvar for den borgerrettede forebyggelse. Men lokalt forebyggelsesarbejde i kommunerne og national rammesætning er forbundne kar. Kun hvis vi dyrker samspillet mellem disse niveauer, kan vi påvirke danskernes sundhedstilstand effektivt. 4
5 Hvilke områder er der tale om? Områderne i udspillet har afgørende betydning for borgernes sundhed. Valget underbygges af sundhedsprofilerne for kommunerne, Folkesundhedsrapporten fra 2007 og Forebyggelseskommissionens rapport fra Der er med andre ord bred enighed om, at følgende områder er vigtige for kommunerne at arbejde med: Kost Rygning Alkohol Motion Seksuel sundhed Mental sundhed Ulykker Der er en dokumenteret sammenhæng mellem KRAM-faktorerne og udviklingen af en række alvorlige sygdomme. Sygdom relateret til KRAM-faktorerne koster kommunerne og samfundet i øvrigt mange penge, bl.a. i form af førtidspensioneringer, hvor over halvdelen af udgifterne kan tilskrives disse faktorer.. Det bekræfter vigtigheden af, at kommunerne har fokus på at påvirke disse faktorer. Indsatser, der alene retter sig mod KRAM, er imidlertid ikke nok. Der er behov for at tænke bredere i den kommunale forebyggelse. KL har derfor, med henvisning til anerkendte kilder, valgt også at medtage områderne seksuel sundhed, mental sundhed og ulykker. Det er områder, hvor der ikke er udviklet tilstrækkelige tilbud og endnu, men som alligevel bør indgå i det lokale forebyggende arbejde, fordi de påvirker den enkeltes sundhed markant. Hvilke typer er valgt? KL har i samarbejde med COWI og en række ressourcepersoner udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Indsatser, der indgår i nationale og internationale anbefalinger, og som i et vist omfang er afprøvet i praksis. Indsatser, som kommunerne har naturlige forudsætninger for at gennemføre. Indsatser, der kan implementeres/igangsættes i kommunerne inden for normal drift. Indsatser, der naturligt kan indgå i sammenhæng eller integreres med kommunale kerneydelser. Indsatser, der løbende kan monitoreres. 5
6 Udspillet indeholder særligt, der bidrager til at skabe bedre rammer i kommunerne for, at borgeren kan træffe et sundere valg. Dette omfatter fx bevægelsesfremmende legepladser, flere cykelstier og mere motion for børnene i hverdagen. Det er eksempler på, der når ud til alle i en målgruppe. Og det er samtidig en måde også at nå de svageste på. Indsatserne er opdelt i indsatstyperne: Politikker, Organisering, Kompetenceudvikling og Konkrete forebyggelsestiltag: Kommunale politikker skaber fælles fokus og forankring af det forebyggende arbejde. Politikkerne sætter sundhed på dagsordenen hos både politikere, medarbejdere og borgere. Politikker strækker sig fra kommunens overordnede sundhedspolitik til delpolitikker i yderste led, fx alkoholpolitikker for elever på kommunens skoler. Organisering medfører bedre koordinering, når fx fagpersoner har til opgave at drive kommunernes inden for de udvalgte områder. Herved skabes fundamenter for bedre sammenhæng, koordinering, systematik, udvikling og kvalitet i den samlede indsats på forebyggelsesområdet i den enkelte kommune. Kompetenceudvikling af frontmedarbejdere er vigtigt i forhold til at tone eksisterende i en mere sundhedsfremmende og forebyggende retning. På mange måder er en stor del af forebyggelsesarbejdet rettet mod at omstille hele kommunen til at tænke i sunde rammer og i, hvordan de almindelige kerneydelser kan bidrage til fremme af borgernes sundhed. Derfor bliver kompetenceudvikling et vigtigt redskab i den udviklingsproces, som kommunerne er i nu. Konkrete tiltag har fokus på afgrænsede målgrupper med et specifikt formål for øje, fx at igangsætte rygestopkurser for borgere eller for medarbejdere på kommunale arbejdspladser. En stor del af disse handler om rådgivning, undervisning og støtte til grupper eller enkeltpersoners ønske om at ændre på usunde eller risikobetonede vaner. Hvilke konkrete tiltag er prioriteret? Nedenfor følger eksempler på grundlæggende inden for de syv udvalgte områder. Indsatserne er mere detaljeret beskrevet i den rapport, der ligger til grund for dette udspil. Endvidere fremgår det af rapporten, hvilke anbefalinger og referencer der retfærdiggør, at indsatsen anses for at 6
7 være grundlæggende i det lokale arbejde. Rapporten kan downloades på Rygning Udover at rygning er den største dræber, så starter fire ud af fem med at ryge i teenageårene. Derfor har kommunerne en særlig central rolle i forebyggelsen, fordi de unge går i skole og på ungdomsskole. I forhold til den generelle befolkning viser erfaring, at jo nemmere adgangen er til rygestopkurser, jo flere borgere tager imod tilbuddet. Tilgængelighed er derfor vigtig, men markedsføring er i stigende grad central, hvis kommunerne skal bidrage til at reducere antallet af storrygere, der ikke selv er opsøgende. Forbud mod: indendørs rygning i kommunalt regi udendørs rygning i daginstitutioner, skoler mv. Medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud Rygestoptilbud Udbrede kendskab til rygestoptilbud Undervisning af børn og unge Alkohol Der dør årligt borgere af sygdomme relateret til alkohol. Kommunerne kan fx udnytte deres kontakt til medarbejdere og udarbejde alkoholpolitik og dermed medvirke til at begrænse alkoholforbruget. Skolerne er en oplagt arena, hvor lærere kan undervise eleverne om alkoholens skadelige virkninger samt indgå i et forældresamarbejde om formulering af alkoholpolitik i den enkelte klasse. Alkoholpolitik for: skoler, institutioner mv. kommunens medarbejdere Tværgående alkoholpolitik Politik for bevillinger Medarbejdere med kontakt til borgere, hvor det er relevant at tage spørgsmål om alkoholforbrug op Nøglepersoner til håndtering af alkoholproblemer blandt medarbejdere Tværfagligt alkoholråd i kommunen Samarbejde med praktiserende læger med henblik på tidlig intervention Undervisning om alkohol på skoler Rådgivning af forældre ved sundhedsplejersker Samtaler med unge ved udskoling Retningsliner for lærere og pædagoger kan håndtere sager, hvor der er alkoholproblemer 7
8 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet giver flere leveår uden alvorlig sygdom. Kommunerne kan fremme fysisk aktivitet gennem den fysiske planlægning samt f.eks. via indretning af skoler og daginstitutioner, som motiverer til at det enkelte barn bevæger sig mere. Kommunerne kan udbygge nettet af cykelstier i forhold til, at få alle borgere til at cykle mere. Bevægelsespolitik målrettet: skolebørn børn i daginstitutioner/dagpleje plejehjem, dagcentre mv. handicap- og øvrige døgninstitutioner. Medarbejdere, der arbejder med børn med ældre på institutioner Gode rammer for fysisk aktivitet i skoler, daginstitutioner og i det offentlige rum fx stisystemer og boldbaner Fremme af fysisk aktivitet på kommunale arbejdspladser fx Vi cykler til arbejde Motionstilbud til forskellige målgrupper Idrætsdage for skoler Rådgivning af forældre og fysisk aktivitet Kost Kommunerne kan bidrage til, at der fx sættes fokus på sund kost, når danskerne er fysisk aktive. Kommunerne har mulighed for at påvirke, at der serveres sund mad og drikke i idrætshallernes cafeterier. Endvidere indtages der mange måltider i regi af daginstitutioner, der derfor også er en oplagt ramme at udnytte, når sund kost skal fremmes. Mad- og måltidspolitik: skoler, fritidsordninger sportshaller, idrætsfaciliteter ældre fysisk og psykisk handicappede i institutioner kommunale kantiner Medarbejdere, der arbejder med børn, unge og voksne Sundhedsplejersker yder rådgivning til børnefamilier om betydning af sund kost 8
9 Ulykker Der sker især mange faldulykker blandt ældre borgere. Forskellige kommunale medarbejdergrupper er dagligt i kontakt med de ældre og vil med det rette fokus og de rigtige kompetencer kunne bidrage til at reducere antallet af fald hos ældre. Men også andre ulykker forekommer, såsom f.eks. idrætsulykker og ulykker i trafikken, der kan forebygges. Ulykkespolitik Faldulykker Idrætsulykker Trænere i idrætsforeninger (førstehjælp, forebyggelse af skader) Medarbejdere, der arbejder med ældre Forebyggelse af faldulykker blandt ældre i eget hjem og på plejehjem Koordinering af kommunens ulykkesforebyggelse Rådgivning af børnefamilier i forebyggelse af ulykker Mental sundhed Angst og stress er voksende problemer, der kan give varige men samt reducere danskernes livskvalitet og arbejdsevne Fremme af mental sundhed er derfor blevet et stadigt større fokusområde i kommunerne. Fx arbejder kommuner med mobbepolitik i skolerne, der medvirker til at forebygge drilleri. Politik/strategi til fremme af mental sundhed: voksne (arbejdsmarked) børn og unge ældre Medarbejdergrupper med kontakt til: børn ældre jobsøgende udsatte grupper Forebyggelseskonsulent Udviklingsaktiviteter; oplysning, temadage 9
10 Seksuel Sundhed Stadig flere har ubeskyttet sex, og forekomsten af især klamydia er stigende blandt unge. Derfor er skolerne en oplagt arena for udbredelsen af viden om seksuel sundhed. Men også voksne har brug for rådgivning. Det kan være mænd, der har sex med mænd eller etniske minoriteter, der har særlige behov for rådgivning og oplysning. Prævention og seksuel sundhed skal indgå i sundhedspolitik Kompetenceudvikling af relevante aktører seksuel sundhed Oplysning og rådgivning til unge på ungdomsuddannelser samt uden for uddannelsessystemet Sikre overholdelse af undervisningsvejledninger i skolerne Oplysningskampagne målgruppe: unge, voksne, ældre og minoritetsgrupper fx homoseksuelle og indvandregrupper Hvad koster det at gennemføre ne? Det er nødvendigt at tilføre flere penge til den borgerrettede forebyggelse, hvis de grundlæggende skal implementeres i kommunerne. En fuldstændig udrulning af de grundlæggende i kommunerne vil koste ca. 725 mio. kr. årligt. Heraf udgør anlægsudgifter til forbedring af de fysiske rammer ca. 250 mio. kr. og udgifter til koordinerende funktioner i kommunerne ca. 300 mio. kr. De resterende 175 mio. kr. er udgifter til kompetenceudvikling og konkrete tiltag. Mange kommuner har implementeret dele af ne allerede, men som regel er ne ikke implementeret på alle delområder, der er beskrevet i dette udspil. Der bruges allerede en del penge på den borgerrettede forebyggelse i kommunerne. Behovet for yderligere ressourcer til den borgerrettede forebyggelse kan derfor gøres op til godt 500 mio. kr. Dermed er der taget højde for de ca. 200 mio. kr. kommunerne i 2007 fik til den borgerrettede forebyggelse i forbindelse med opgave- og strukturreformen. 10
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereKortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra
Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereJournalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014
Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereForebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013
Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker,
Læs mereANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen
Læs mereNotat. Parametrene er følgende;
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. september 2013 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Sagsnr: 2013-7437 Dok.nr: 2013-160766 Notat Baggrund: Med afsæt i den samlede
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereAlkohol Hvad virker?
Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereGodkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik
Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereSundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereAlkoholpolitikker og handleplaner
Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereForebyggelsesstrategi
Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereSide 1 af 21 HYNG-EAZH-XCSF E-mail erik.petersen@egekom.dk HYNG-EAZH-XCSF HYNG-EAZH-XCSF Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats - arbejdet med forebyggelsespakkerne og Anbefalinger for forebyggelsestilbud
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen
Læs mereANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereAnbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereFredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016
Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereKommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereHvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte
1 Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik 2019-2022 SAMMEN OM SUNDHED med omtanke for den enkelte 2 3 Kære borger i Hvidovre I Hvidovre Kommune har vi en lang tradition for at have politisk
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereKortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger
Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereForslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne
Kommunernes Landsforening Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Ulykker Seksuel sundhed Mental sundhed
Læs merehttps://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autop...
Side 1 af 39 V565-LXZ9-GPYN Distributionsform E-mail Brevfletning Papir E-mail post@frederikshavn.dk Region Nordjylland region Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Sjælland Syddanmark Kommune Frederikshavn
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereHvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte
1 Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik 2019-2022 SAMMEN OM SUNDHED med omtanke for den enkelte 2 Kære borger i Hvidovre I Hvidovre Kommune har vi en lang tradition for at have politisk fokus
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereNotat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning
1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mere