Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord"

Transkript

1 Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad vi nationalt bør prioritere, hvis vi ønsker at fremme danskernes sundhed. De foreslåede skal opfattes som en version 1.1. For de fleste kommuner er allerede i gang med flere af elementerne. Indsatserne er derfor delvist kendte. Og nogle kommuner gennemfører mere vidtgående aktiviteter på nogle af områderne. Men få kommuner gennemfører alle grundlæggende tiltag og opnår den synergi, der vil opstå mellem de forskellige områder og, hvis de gennemføres i sammenhæng med hinanden. Hvis alle kommunerne skal gennemføre alle de relevante i dette udspil, og opnå sammenhæng og helhed baseret på den bedst tilgængelige viden, vil det kræve yderligere finansiering til kommunerne. KL ønsker derfor en national debat om, hvordan et fornuftigt grundniveau i forebyggelse ser ud, og hvad det vil kræve af ressourcer at udmønte dette niveau i kommunerne. KL s udspil omhandler den borgerrettede forebyggelse, dvs. den sundhedsfremme og forebyggelse, der har sigte på, at borgerne forbliver raske. Indsatserne retter sig mod de kendte risikofaktorer som kost, rygning, alkohol og motion (KRAM), men er suppleret med områderne ulykker samt mental og seksuel sundhed. At investere i kommunernes forebyggelse er nødvendig, hvis vi vil undgå at skulle behandle endnu flere kronisk syge patienter i årtier fremover.

2 KL håber, at dette udspil kan medvirke til at bringe forebyggelsen højere på den politiske dagsorden, og dermed i sidste ende bidrage til, at danskerne lever et sundere og længere liv i fremtiden. Download udspil og bagvedliggende rapport på Med venlig hilsen Erik Fabrin Peter Gorm Hansen 2

3 Indledning Danmark har en række kedelige rekorder sammenlignet med de øvrige nordiske lande, når talen falder på livsstilsrelaterede sygdomme, dødsfald og vores forventede levetid uden sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor emner, der generelt har stor interesse i befolkningen. Det er også emner, der stod centralt i kommunalreformen, hvor kommunerne fik det fulde ansvar for den borgerrettede forebyggelse. Kommunerne har mange muligheder for at påvirke sundheden gennem de fysiske rammer og via alle de medarbejdere, der dagligt har kontakt til borgerne gennem skoler, daginstitutioner, hjemmepleje, jobcentre osv. Faktaboks Borgerrettet forebyggelse dvs. forebyggelse til raske borgere. Borgerrettet forebyggelse skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Patientrettet forebyggelse skal modvirke, at sygdomme forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom e.l. Kommunen har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der finder sted, når patienten ikke er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. Kilde: Sundhedsstyrelsen Og kommunerne er kommet godt i gang med opgaven, viser forskellige undersøgelser 1. Både politikere og medarbejdere har kastet sig ind i kampen med at formulere og gennemføre sundhedspolitikker, handlingsplaner og konkrete. Særligt har kommunerne taget KRAM-faktorerne til sig og laver inden for disse områder. Det er glædeligt, fordi KRAM er blandt de væsentligste risikofaktorer og bidrager voldsomt til kroniske sygdomme og for tidlig død. Indsatsen varierer fra kommune til kommune, hvilket udtrykker mangfoldighed og behovet for lokal tilpasning. 1 Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, Sundhedsstyrelsen,

4 Fra mange forskellige sider både nationale og internationale gives der mange anbefalinger til forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i kommunerne. I Danmark foreligger der anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Det nationale Råd for Folkesundhed, Sund By Netværket og flere patientforeninger. Fra international side kan peges på anbefalinger fra National Institute for Health and Clinical Excellence i Storbritannien og Folkhälsoinstituttet i Sverige. Anbefalingerne vedrører både udarbejdelse af politikker, forslag til organisering af forebyggelse, indsatsområder fx KRAM og konkrete. Anbefalingerne er kun undtagelsesvist prioriterede og fremtræder ofte i form af en "smørrebrødsseddel", der kan vælges frit fra. Der er således ikke taget stilling til, hvilke anbefalinger, der må anses for at være de vigtigste eller i øvrigt i hvilken rækkefølge anbefalingerne bør realiseres. Alle anbefalinger fremtræder således som lige vigtige. KL har derfor gennemgået disse officielle anbefalinger på forebyggelsesområdet med henblik på at prioritere i mellem dem. Der er med andre ord kogt en fond, der består af de mest grundlæggende inden for de vigtigste områder. Det er værd at understrege, at gennemførelsen af disse grund ikke kan medvirke til at opnå en forebyggende effekt blandt danskerne alene. Kommunernes arbejde er afhængigt af, at staten stiller fundamentale rammer til rådighed. Det omfatter blandt andet lovgivning og afgifter, der effektivt begrænser risikofaktorerne og fremmer sunde valg. Det omfatter også national forskning, der skal bane vejen for bedre forståelse samt konkrete modeller for, hvordan forebyggelse og sundhedsfremme gennemføres i forskellige sammenhænge. Der er også behov for en rådgivning af kommunerne, der løbende tilpasses i takt med, at forskningen bidrager med ny viden. Og helt centralt er selvfølgelig også en hensigtsmæssig finansiering, der står i et fornuftigt forhold til de sundhedsmæssige udfordringer og krav. Hvis disse fundamentale rammer ikke skabes, vil kommunerne ikke kunne leve op til de forventninger, der blev skabt, da kommunerne fik det fulde ansvar for den borgerrettede forebyggelse. Men lokalt forebyggelsesarbejde i kommunerne og national rammesætning er forbundne kar. Kun hvis vi dyrker samspillet mellem disse niveauer, kan vi påvirke danskernes sundhedstilstand effektivt. 4

5 Hvilke områder er der tale om? Områderne i udspillet har afgørende betydning for borgernes sundhed. Valget underbygges af sundhedsprofilerne for kommunerne, Folkesundhedsrapporten fra 2007 og Forebyggelseskommissionens rapport fra Der er med andre ord bred enighed om, at følgende områder er vigtige for kommunerne at arbejde med: Kost Rygning Alkohol Motion Seksuel sundhed Mental sundhed Ulykker Der er en dokumenteret sammenhæng mellem KRAM-faktorerne og udviklingen af en række alvorlige sygdomme. Sygdom relateret til KRAM-faktorerne koster kommunerne og samfundet i øvrigt mange penge, bl.a. i form af førtidspensioneringer, hvor over halvdelen af udgifterne kan tilskrives disse faktorer.. Det bekræfter vigtigheden af, at kommunerne har fokus på at påvirke disse faktorer. Indsatser, der alene retter sig mod KRAM, er imidlertid ikke nok. Der er behov for at tænke bredere i den kommunale forebyggelse. KL har derfor, med henvisning til anerkendte kilder, valgt også at medtage områderne seksuel sundhed, mental sundhed og ulykker. Det er områder, hvor der ikke er udviklet tilstrækkelige tilbud og endnu, men som alligevel bør indgå i det lokale forebyggende arbejde, fordi de påvirker den enkeltes sundhed markant. Hvilke typer er valgt? KL har i samarbejde med COWI og en række ressourcepersoner udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Indsatser, der indgår i nationale og internationale anbefalinger, og som i et vist omfang er afprøvet i praksis. Indsatser, som kommunerne har naturlige forudsætninger for at gennemføre. Indsatser, der kan implementeres/igangsættes i kommunerne inden for normal drift. Indsatser, der naturligt kan indgå i sammenhæng eller integreres med kommunale kerneydelser. Indsatser, der løbende kan monitoreres. 5

6 Udspillet indeholder særligt, der bidrager til at skabe bedre rammer i kommunerne for, at borgeren kan træffe et sundere valg. Dette omfatter fx bevægelsesfremmende legepladser, flere cykelstier og mere motion for børnene i hverdagen. Det er eksempler på, der når ud til alle i en målgruppe. Og det er samtidig en måde også at nå de svageste på. Indsatserne er opdelt i indsatstyperne: Politikker, Organisering, Kompetenceudvikling og Konkrete forebyggelsestiltag: Kommunale politikker skaber fælles fokus og forankring af det forebyggende arbejde. Politikkerne sætter sundhed på dagsordenen hos både politikere, medarbejdere og borgere. Politikker strækker sig fra kommunens overordnede sundhedspolitik til delpolitikker i yderste led, fx alkoholpolitikker for elever på kommunens skoler. Organisering medfører bedre koordinering, når fx fagpersoner har til opgave at drive kommunernes inden for de udvalgte områder. Herved skabes fundamenter for bedre sammenhæng, koordinering, systematik, udvikling og kvalitet i den samlede indsats på forebyggelsesområdet i den enkelte kommune. Kompetenceudvikling af frontmedarbejdere er vigtigt i forhold til at tone eksisterende i en mere sundhedsfremmende og forebyggende retning. På mange måder er en stor del af forebyggelsesarbejdet rettet mod at omstille hele kommunen til at tænke i sunde rammer og i, hvordan de almindelige kerneydelser kan bidrage til fremme af borgernes sundhed. Derfor bliver kompetenceudvikling et vigtigt redskab i den udviklingsproces, som kommunerne er i nu. Konkrete tiltag har fokus på afgrænsede målgrupper med et specifikt formål for øje, fx at igangsætte rygestopkurser for borgere eller for medarbejdere på kommunale arbejdspladser. En stor del af disse handler om rådgivning, undervisning og støtte til grupper eller enkeltpersoners ønske om at ændre på usunde eller risikobetonede vaner. Hvilke konkrete tiltag er prioriteret? Nedenfor følger eksempler på grundlæggende inden for de syv udvalgte områder. Indsatserne er mere detaljeret beskrevet i den rapport, der ligger til grund for dette udspil. Endvidere fremgår det af rapporten, hvilke anbefalinger og referencer der retfærdiggør, at indsatsen anses for at 6

7 være grundlæggende i det lokale arbejde. Rapporten kan downloades på Rygning Udover at rygning er den største dræber, så starter fire ud af fem med at ryge i teenageårene. Derfor har kommunerne en særlig central rolle i forebyggelsen, fordi de unge går i skole og på ungdomsskole. I forhold til den generelle befolkning viser erfaring, at jo nemmere adgangen er til rygestopkurser, jo flere borgere tager imod tilbuddet. Tilgængelighed er derfor vigtig, men markedsføring er i stigende grad central, hvis kommunerne skal bidrage til at reducere antallet af storrygere, der ikke selv er opsøgende. Forbud mod: indendørs rygning i kommunalt regi udendørs rygning i daginstitutioner, skoler mv. Medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud Rygestoptilbud Udbrede kendskab til rygestoptilbud Undervisning af børn og unge Alkohol Der dør årligt borgere af sygdomme relateret til alkohol. Kommunerne kan fx udnytte deres kontakt til medarbejdere og udarbejde alkoholpolitik og dermed medvirke til at begrænse alkoholforbruget. Skolerne er en oplagt arena, hvor lærere kan undervise eleverne om alkoholens skadelige virkninger samt indgå i et forældresamarbejde om formulering af alkoholpolitik i den enkelte klasse. Alkoholpolitik for: skoler, institutioner mv. kommunens medarbejdere Tværgående alkoholpolitik Politik for bevillinger Medarbejdere med kontakt til borgere, hvor det er relevant at tage spørgsmål om alkoholforbrug op Nøglepersoner til håndtering af alkoholproblemer blandt medarbejdere Tværfagligt alkoholråd i kommunen Samarbejde med praktiserende læger med henblik på tidlig intervention Undervisning om alkohol på skoler Rådgivning af forældre ved sundhedsplejersker Samtaler med unge ved udskoling Retningsliner for lærere og pædagoger kan håndtere sager, hvor der er alkoholproblemer 7

8 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet giver flere leveår uden alvorlig sygdom. Kommunerne kan fremme fysisk aktivitet gennem den fysiske planlægning samt f.eks. via indretning af skoler og daginstitutioner, som motiverer til at det enkelte barn bevæger sig mere. Kommunerne kan udbygge nettet af cykelstier i forhold til, at få alle borgere til at cykle mere. Bevægelsespolitik målrettet: skolebørn børn i daginstitutioner/dagpleje plejehjem, dagcentre mv. handicap- og øvrige døgninstitutioner. Medarbejdere, der arbejder med børn med ældre på institutioner Gode rammer for fysisk aktivitet i skoler, daginstitutioner og i det offentlige rum fx stisystemer og boldbaner Fremme af fysisk aktivitet på kommunale arbejdspladser fx Vi cykler til arbejde Motionstilbud til forskellige målgrupper Idrætsdage for skoler Rådgivning af forældre og fysisk aktivitet Kost Kommunerne kan bidrage til, at der fx sættes fokus på sund kost, når danskerne er fysisk aktive. Kommunerne har mulighed for at påvirke, at der serveres sund mad og drikke i idrætshallernes cafeterier. Endvidere indtages der mange måltider i regi af daginstitutioner, der derfor også er en oplagt ramme at udnytte, når sund kost skal fremmes. Mad- og måltidspolitik: skoler, fritidsordninger sportshaller, idrætsfaciliteter ældre fysisk og psykisk handicappede i institutioner kommunale kantiner Medarbejdere, der arbejder med børn, unge og voksne Sundhedsplejersker yder rådgivning til børnefamilier om betydning af sund kost 8

9 Ulykker Der sker især mange faldulykker blandt ældre borgere. Forskellige kommunale medarbejdergrupper er dagligt i kontakt med de ældre og vil med det rette fokus og de rigtige kompetencer kunne bidrage til at reducere antallet af fald hos ældre. Men også andre ulykker forekommer, såsom f.eks. idrætsulykker og ulykker i trafikken, der kan forebygges. Ulykkespolitik Faldulykker Idrætsulykker Trænere i idrætsforeninger (førstehjælp, forebyggelse af skader) Medarbejdere, der arbejder med ældre Forebyggelse af faldulykker blandt ældre i eget hjem og på plejehjem Koordinering af kommunens ulykkesforebyggelse Rådgivning af børnefamilier i forebyggelse af ulykker Mental sundhed Angst og stress er voksende problemer, der kan give varige men samt reducere danskernes livskvalitet og arbejdsevne Fremme af mental sundhed er derfor blevet et stadigt større fokusområde i kommunerne. Fx arbejder kommuner med mobbepolitik i skolerne, der medvirker til at forebygge drilleri. Politik/strategi til fremme af mental sundhed: voksne (arbejdsmarked) børn og unge ældre Medarbejdergrupper med kontakt til: børn ældre jobsøgende udsatte grupper Forebyggelseskonsulent Udviklingsaktiviteter; oplysning, temadage 9

10 Seksuel Sundhed Stadig flere har ubeskyttet sex, og forekomsten af især klamydia er stigende blandt unge. Derfor er skolerne en oplagt arena for udbredelsen af viden om seksuel sundhed. Men også voksne har brug for rådgivning. Det kan være mænd, der har sex med mænd eller etniske minoriteter, der har særlige behov for rådgivning og oplysning. Prævention og seksuel sundhed skal indgå i sundhedspolitik Kompetenceudvikling af relevante aktører seksuel sundhed Oplysning og rådgivning til unge på ungdomsuddannelser samt uden for uddannelsessystemet Sikre overholdelse af undervisningsvejledninger i skolerne Oplysningskampagne målgruppe: unge, voksne, ældre og minoritetsgrupper fx homoseksuelle og indvandregrupper Hvad koster det at gennemføre ne? Det er nødvendigt at tilføre flere penge til den borgerrettede forebyggelse, hvis de grundlæggende skal implementeres i kommunerne. En fuldstændig udrulning af de grundlæggende i kommunerne vil koste ca. 725 mio. kr. årligt. Heraf udgør anlægsudgifter til forbedring af de fysiske rammer ca. 250 mio. kr. og udgifter til koordinerende funktioner i kommunerne ca. 300 mio. kr. De resterende 175 mio. kr. er udgifter til kompetenceudvikling og konkrete tiltag. Mange kommuner har implementeret dele af ne allerede, men som regel er ne ikke implementeret på alle delområder, der er beskrevet i dette udspil. Der bruges allerede en del penge på den borgerrettede forebyggelse i kommunerne. Behovet for yderligere ressourcer til den borgerrettede forebyggelse kan derfor gøres op til godt 500 mio. kr. Dermed er der taget højde for de ca. 200 mio. kr. kommunerne i 2007 fik til den borgerrettede forebyggelse i forbindelse med opgave- og strukturreformen. 10

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne

Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Kommunernes Landsforening Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Ulykker Seksuel sundhed Mental sundhed

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012

Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012 Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune. Sundhedsudvalg Fagudvalgs prioritering:

Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune. Sundhedsudvalg Fagudvalgs prioritering: Nr. 6 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: ØVRIG DRIFT Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg Funktion: Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Forebyggelseshandleplan

Forebyggelseshandleplan 1 Forebyggelseshandleplan 2012-2014 1 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Sundhedspolitik og sundhedsbegrebet i Herning Kommune 4 3.1 Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi 4 4. Sundhedsmæssige udfordringer

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere