Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune

Transkript

1 Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune Evaluering, september

2 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resume... 2 Kapitel 1. Indledning Baggrund Evalueringens datagrundlag og metode Følgegruppen Kapitel 2. Præstationsgabet i tal Skoleresultater Læseresultater Læreres og lederes perspektiver på præstationsgabet Konkluderende bemærkninger om præstationsgabet Kapitel 3. Rammerne for indsatsen Lovmæssige rammer Kommunalpolitiske rammer Økonomiske rammer Konkluderende bemærkninger om rammerne Kapitel 4. Skolernes praksis Begrebsliggørelse af elevgruppen og fagområdet Procedure for anvendelsen af ressourcer Henvisning af elever og omfanget af undervisningen Organisering af undervisningen Indholdet i undervisningen i relation til fælles mål Lærerkompetencer Lærersamarbejde Forældresamarbejde Konkluderende bemærkninger om praksis Kapitel 5. Analyse af politikkens betydning for pædagogisk praksis Skolernes valg af position Skoletabermodellen Skoleposition og skolesucces Kapitel 6 Handlingsforslag Kapitel 7 Baggrundsmateriale og litteratur Kapitel 8 Bilag Bilag 1. Oversigt over gennemførte interviews Bilag 2. Illustration af evalueringens indhold og metode Bilag 3. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2009 og Bilag 4. Ressourceforbrug på skolerne Bilag 5. Skriftlige spørgsmål til skoleledelserne Bilag 6. Program for workshop Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 II

3 Forord Denne evaluering af undervisningen af tosprogede elever i Albertslund Kommune har involveret mange ansatte i Børne- og Ungeforvaltningen. Derfor først tak til de lærere, skoleledelser, konsulenter, Skolechefen samt Børne- og Ungedirektøren, der har bidraget til evalueringen. Af samtalerne på skolerne fremgår det, at hverdagens undervisningsopgaver påvirkes af mange beslutninger og initiativer fra såvel statsligt som kommunalt niveau samtidig med, at der i medierne er meget kritisk fokus på, hvordan skolerne arbejder. Oven i det er Albertslund Kommune i gang med en besparelsesproces, som også berører skoleområdet. Forslag til udmøntning af besparelser, der berører skolernes fremtid, var til høring i den samme periode, hvor dataindsamlingen til denne evaluering fandt sted. På trods af disse mange udefrakommende dagsordener i en travl hverdag stillede skoleledelser og lærerteams talstærkt og engagerede op til de planlagte interview og bidrog derigennem med viden, erfaringer, visioner og konkrete forslag til forbedringer af undervisningen af tosprogede elever. Det har været forudsætningen for, at denne evaluering kunne gennemføres. En arbejdsgruppe fra Børne- og Ungeforvaltningen har fulgt evalueringen tæt og løbende bidraget med kommentarer til oplæg, planlægning, spørgeguide, deltaget i workshop og indsamling af materiale samt stået for aftaler med skolerne. Uden dette konstruktive samarbejde kunne evalueringen heller ikke have været gennemført. Evalueringens analyser og vurderinger er dog alene evaluators ansvar. En evaluering af et fagområde lægger i sagens natur et særligt snit på skolens praksis. Det betyder ikke blindhed over for skolens mange øvrige opgaver og kompleksiteten i helheden. For lærere og ledere, der hele tiden skal agere i kompleksiteten, kan det imidlertid synes kunstigt kun at lade luppen hvile på fx betydningen af sprog og kulturel identitet, som er det, der primært kommer i fokus i en evaluering af undervisningen af tosprogede elever. Ikke desto mindre viser det sig ofte, at et særligt snit på skolens praksis, kan afdække forhold, som det kan være umuligt at få øje på, hvis man hele tiden skal have helheden for øje. De forhold, der bliver afdækket kan vise sig at have stor betydning for skolen som helhed. Derfor håber evaluator, at nogle af de informationer og perspektiver, der er samlet i denne evaluering vil blive bragt tilbage til diskussioner og handlinger på skolerne, og dermed trods det smalle perspektiv alligevel bidrage til helheden. København den 12. september 2010 Lene Timm, Complexitet Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

4 Resume Evalueringens formål og baggrund Formålet med nærværende evaluering har været at undersøge den aktuelle praksis vedrørende undervisning af tosprogede elever på de fem folkeskoler i Albertslund Kommune. Evalueringen bygger på kommunale dokumenter vedrørende undervisning af tosprogede elever samt interview med 70 ansatte i Børne- og Ungeforvaltningen; herunder lærere og ledelser på skolerne samt ansatte i centralforvaltningen. Dette er udfoldet i kapitel 1. Baggrunden for evalueringen er, at der trods den store indsats, der gennem mange år er ydet i forhold til undervisningen af tosprogede elever, stadig er en forskel mellem læseresultater og resultater ved folkeskolens afgangsprøve, hvor tosprogede elever som gruppe gennemsnitligt opnår dårligere resultater end gruppen af etsprogede elever. Der var i skoleåret 2009/2010 indskrevet 3441 elever i kommunens folkeskoler og heraf var 975 elever tosprogede, hvilket svarer til 28 procent. Evalueringen gennemgår læseresultater på 3. klassetrin og skoleresultater ved folkeskolens afgangsprøve sommeren 2009 og Læseresultaterne viser, at præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever over en femårig periode er vokset. Resultaterne fra Folkeskolens afgangsprøve viser, at gruppen af tosprogede elever i gennemsnit ligger en karakter under gruppen af etsprogede elever. Gennemgangen viser også, at præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever er større på nogle skoler end på andre. Dette er udfoldet i kapitel 2. En sammenligning med karakterer på landsplan viser, at tosprogede elever i Albertslund Kommune ligger under gennemsnittet på landsplan, hvilket understreger, at den pædagogiske praksis på skolerne og den kommunale spredningspraksis, der i mange år har været forbundet med undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune, ikke tilsammen har lukket præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever på kommunens skoler. Evalueringen fokuserer primært på skolernes undervisning i dansk som andetsprog, herunder: Undervisning i basisdansk i børnehaveklasse og 1. klasse (basis-dansk hold) Undervisning i basisdansk i modtagelsesklasser til børn og unge, der ankommer fra udlandet (modtagelsesklasser) Undervisning i dansk som andetsprog til elever, der har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning (supplerende undervisning i dansk til øvrige tosprogede elever) Undervisning i dansk som andetsprog til de elever, der udsluses fra modtagelsesklasser (udslusningstimer/ts timer). Betegnelserne i parentes er de udtryk, der anvendes i Vedtægt for Styrelsen af Albertslund Kommunes Skolevæsen (Styrelsesvedtægten). Begreberne er uddybet side 26. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

5 Samlet set er der til undervisning af tosprogede elever i de to seneste skoleår brugt henholdsvis kr. i 2008/2009 og kr. i skoleåret 2009/2010. En uddybet præsentation af ressourcerammen findes i kapitel 3. Resultater af kortlægningen I det følgende opsummeres den kortlagte praksis vedrørende undervisning af tosprogede elever på skolerne i Albertslund Kommune. En uddybet præsentation af skolernes praksis findes i kapitel Skolernes begrebsliggørelse af elevgruppen og fagområdet Der er gennemgående stor uklarhed om sprogbrug og begrebsliggørelse af den sproglige mangfoldighed på skolerne. Der er nogle skoler, der ikke ønsker at tale om tosprogede elever. Der er andre skoler, hvor terminologi vedrørende undervisning af tosprogede elever primært forbindes med elever, der har problemer. Ingen af skolerne synes imidlertid at betragte dansk som andetsprog som et neutralt begreb, der vedrører alle tosprogede elever - både nybegyndere og avancerede sprogbrugere - som Undervisningsministeriets Faghæfte 19, Fælles Mål for Dansk som andet sprog ellers lægger op til. 2. Procedure for anvendelse af ressourcer Ressourcer til undervisning af tosprogede elever overføres til skolerne i form af lærerlønsum. Ressourcer til basisundervisning bliver skemalagt, og dermed i videst mulig omfang anvendt som planlagt. Ressourcer til øvrige tosprogede elever og på nogle af skolerne også ressourcer til udslusningstimer øremærket til enkelte elever, indgår i skolernes kompetencecentre. Det er ikke muligt for skolerne at opgøre, hvor meget af ressourcerne, der anvendes til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og det mener skolelederne heller ikke er påkrævet. I styrelsesvedtægten fremgår det imidlertid, at timerne fordeles på 0-9. klassetrin og anvendes til elever ved behov for supplerende dansk (Styrelsesvedtægten Bilag B, side 25). Et overslag viser, at under halvdelen af den ressource, der blev overført til skolerne til undervisning af øvrige tosprogede elever i dansk som andetsprog i skoleåret 2008/2009 er anvendt til dette formål. Dvs. at over halvdelen af beløbet er anvendt til andre formål. Med stram ressourcestyring og lovbundne anvendelser i forhold til fag med minimumstimetal er et af de håndtag skoleledelserne kan dreje på i forhold til udsving på udgiftssiden netop dansk som andetsprog, fordi det er et fag uden fast timetal, hvor eleven henvises på baggrund af en vurdering. 3. Henvisning af elever til undervisning og omfanget af undervisningen Henvisning til undervisning i basisdansk på hold eller i modtagelsesklasser sker centralt. Henvisning af tosprogede elever, der lige er ankommet fra udlandet, sker efter et alderskriterium. Henvisning til undervisning på basis-dansk hold for skolebegyndere sker ud fra en vurdering af elevens sproglige kompetence på dansk. Henvisning til undervisning i basisdansk kan for nogle elever medføre henvisning til en anden skole end distriktsskolen. I indeværende år (2009/2010) gælder det for cirka 9 af 35 elever, der er henvist til undervisning på basis-dansk hold. Proceduren for henvisning til undervisning i basisdansk eller supplerende dansk ved skolestart er under forandring i kommunen. I fremtiden bliver det pædagogerne i dagtilbuddene, der som en del af den løbende sprogvurdering, skal afgøre, hvorvidt Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

6 et barn skal sprogvurderes ved skolestart med henblik på henvisning til supplerende dansk eller basis-dansk hold. I 2008/2009 modtog i alt ca. 90 elever i 0. og 1. klasse undervisning på basis-dansk hold. I 2009/2010 var elevtallet på basis-dansk hold i 0. og 1. klasse ca.80. Henvisning af tosprogede elever til undervisning i supplerende dansk som andetsprog op gennem skoleforløbet sker på foranledning af klasselæreren eller dansklæreren. Kriteriet for henvisning er lærerens vurdering af elevens behov for undervisning. En sammenstilling af informationer fra kvalitetsrapporterne og interview på skolerne viser, at resultatet af skolernes henvisningspraksis i skoleåret 2008/2009 var, at 422 elever modtog gennemsnitlig 24 lektioners undervisning i supplerende dansk uden for klassens rammer. Det svarer til at ca. halvdelen af den elevgruppe, der medfører ekstra ressourcer til skolernes andetsprogsundervisning modtog supplerende undervisning. Der er markant forskel skolerne imellem. Nogle skoler har henvist 24 procent af de øvrige tosprogede elever. Andre skoler har henvist 79 procent af elevgruppen. Kortlægningen viser, at i praksis er det oftest elever i indskolingen og på nogle skoler oftest de elever, der enten er meget stille eller meget udadreagerende, der henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Procedurer og praksis omkring henvisning af elever til undervisning i supplerende dansk som andetsprog indebærer en risiko for, at elever med behov for undervisning på nogle skoler ikke henvises. 4. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog Basis-dansk hold organiseres med 7 elever på hvert hold. Et hold er tilknyttet en fast 0. - eller 1. klasse. Halvdelen af undervisningstiden tages basis-dansk holdet ud fra klassen og undervises separat. På en af skolerne deles elever på basishold op på to eller flere børnehaveklasser, hvilket har den konsekvens, at de tosprogede elever i 0. - og 1. klasse indgår i to forskelle børnegrupper. Der er fordele og ulemper ved organiseringen af basis-dansk hold. Fordelene er forbundet med dansktilegnelsen, hvor der sker en progression. Ulemperne er forbundet med elevernes relationer til klassen og klasselæreren, som de kun er sammen med halvdelen af skoletiden samt forældresamarbejdet, som påvirkes af, at børnene køres til og fra skolen i bus, så forældrene ikke dagligt kommer på skolen i indskolingsperioden. Organiseringen af undervisning i supplerende dansk af de øvrige tosprogede elever foregår primært ved, at eleven tages ud af klassen til undervisning i dansk som andetsprog. Det kan være i en dansktime, men det kan også være i en matematik eller historietime. Det betyder derfor, at eleverne går glip af anden undervisning, hvilket hverken er i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller de kommunale retningslinjer jf. styrelsesvedtægten. Organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog foregår på skolerne i kompetencecentrenes regi. Sammenlignet med tidligere praksis har det forringet omfanget og kvaliteten af undervisningen i dansk som andetsprog 5. Indholdet i undervisningen i relation til Fælles Mål Faghæfte 19, Fælles Mål for Dansk som andetsprog (Undervisningsministeriet, 2009) benyttes udelukkende af de lærere, der underviser eller tidligere har undervist i supplerende dansk uden for klassens rammer. De fleste af de interviewede Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

7 faglærere tilrettelægger ikke undervisningen i forhold til, at en del af elevgruppen har dansk som andetsprog. Det er derfor nærliggende at antage, at den halvdel af de tosprogede elever, der ikke henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen, ikke modtager den sprogundervisning, de har behov for. Indholdet i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog ser primært ud til at rette sig mod de områder, der er lagt op til i styrelsesvedtægten dvs. fokus på forforståelse og læsning og på udvidelse af ordforråd og begrebsafklaring og ikke mod bredden i de fem overordnede færdigheder, der indgår i Fælles Mål. En række lærere beskriver i evalueringen, hvilke vilkår, der skal til, for at de i højere grad kan tilrettelægge en undervisning, der peger hen mod slutmål i Fælles Mål. 6. Lærerkompetencer vedrørende undervisning af tosprogede elever Ifølge skoleledelsernes mundtlige tilbagemelding er der lærere i kommunen, der er formelt kvalificeret til at undervise i dansk som andetsprog. Det svarer til syv procent af den samlede lærergruppe i kommunen. Lærernes bud på antallet af kolleger, der er uddannet eller efteruddannet på området, er noget lavere. Andelen af lærere med formelle kvalifikationer vedrørende undervisning af tosprogede elever svinger fra nul lærere på en skole til procent af lærerne på en anden skole. De fleste skoleledere mener, at de aktuelt har eller er på vej til at få de kompetencer på skolen, som de har brug for i forhold til at løfte opgaven. Det er ikke i overensstemmelse med den oplevelse, dansk som andetsprogslærerne har af behovet. På nogle skoler synes det at være de lærere, der har erfaringen frem for de lærere, der har uddannelsen, som får opgaven. 7. Lærersamarbejdet omkring undervisningen i dansk som andetsprog Lærernes samarbejde omkring dansk som andetsprog er præget af skolernes kultur omkring lærersamarbejde i øvrigt. Derudover er det meget personafhængigt, hvorvidt lærerne taler sammen om undervisningen eller ej. Der er eksempler på dansk som andetsprogslærere, der koordinerer undervisningen med klassens uge- og årsplan, og der er eksempler, hvor der ikke foregår nogen koordination, og derfor heller ikke bliver sammenhæng i indholdet i elevens undervisning. Der er et eksempel fra en skole på nedskrevne retningslinjer for teamsamarbejdet i almindelighed men ikke specifik vedrørende samarbejdet omkring dansk som andetsprog. En skole er i gang med at udvikle en politik for kompetencecentret. 8. Samarbejde med tosprogede elevers forældre Der er stor forskel på, hvordan lærere og ledere taler om samarbejdet med tosprogede elevers forældre på de fem skoler. På nogle af skolerne fylder et dårligt fungerende forældresamarbejde meget i de ansattes oplevelse af, hvad der er skolens udfordring i forbindelse med undervisning af tosprogede elever. På andre skoler oplever de ansatte generelt hverken større eller mindre udfordringer i samarbejdet med tosprogede elevers forældre sammenlignet med de etsprogede elevers forældre. Ordningen med henvisning af elever med behov for undervisning i basisdansk til anden skole end distriktsskolen medfører ifølge flere af skolerne et dårligt fungerende forældresamarbejde. Evalueringen af Integrationsindsatsen i Albertslund Kommune anbefalede i 2008 skolerne at videreudvikle forældresamarbejdet. En skole har igangsæt initiativer, der vedrører samarbejdet med tosprogede elevers forældre. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

8 Konkluderende bemærkninger Gennemgangen af skolernes praksis afdækker en række faktorer, som tilsammen har indflydelse på præstationsgabet i skoleresultater mellem gruppen af et- og tosprogede elever i Albertslund Kommune: For det første kan uklarhed omkring den faglige begrebsliggørelse vedrørende undervisning på en skole med stor sproglig og kulturel mangfoldighed have negativ indflydelse på indsatsen og dermed på elevernes skolepræstationer. For det andet kan det være en del af forklaringen på præstationsgabet, når den ordinære undervisning ikke almindeligvis bliver tilrettelagt i forhold til, at en stor del af elevgruppen har dansk som andetsprog. For det tredje kan det være en del af forklaringen på præstationsgabet, at den halvdel af elevgruppen, der i en periode modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog et par timer om ugen, får denne sprogundervisning på bekostning af anden fagundervisning. For det fjerde kan det være en del af forklaringen på præstationsgabet, at de ressourcer, der jf. styrelsesvedtægten vedrører undervisning i dansk som andetsprog af øvrige tosprogede elever i et stort omfang anvendes til andre undervisningsformål end sprogundervisning. For det femte kan det have indflydelse på elevernes præstationer, hvorvidt lærerne, der underviser i dansk som andetsprog er kvalificeret til opgaven eller ej, og hvorvidt de samarbejder med kolleger for at skabe sammenhæng i undervisningens indhold for eleven. Endelig kan skolens tilgang til forældresamarbejdet have indflydelse på elevens trivsel og læring. De konkluderende bemærkninger vedrørende sammenhængen mellem praksis og præstationsgabet er udfoldet i kapitel 2.4; 3.4 og 4.9. Evalueringens resultater er kommenteret med forskningsbaserede bud på, hvorfor præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever trods indsatsen ikke synes at blive mindre. Her fremgår det, at en videreudvikling af skolesproget forudsætter en sprogpædagogisk indsats af lærerne op gennem hele skoleforløbet. Denne forståelse lægger ligesom Fælles Mål op til, at dansk som andetsprog er et vilkår både for begyndere, der har behov for undervisning i basisdansk, og for mere avancerede sprogbrugere op gennem skoleforløbet. Dette er aktuelt ikke praksis på skolerne i Albertslund Kommune. I forhold til at lukke gabet mellem skoleresultater for gruppen af et- og tosprogede elever i Albertslund Kommune viser kortlægningen, at der er et stort potentiale i forbedring af undervisningen i dansk som andetsprog. Der er både et potentiale i at sikre, at dansk som andetsprog i højere grad kommer til at indgå som en dimension i den øvrige undervisning, og der er et potentiale i at sikre, at også de elever, der fungerer godt i en klassesammenhæng får adgang til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, hvis de har behov for det. For alle elever, der henvises til supplerende dansk som andetsprog uden for klassens rammer, er der desuden et stort læringspotentiale i at sikre, at det ikke nødvendigvis bliver på bekostning af elevens deltagelse i andre fag, at de modtager den supplerende undervisning. Endelig er der et potentiale i at lærerne i højere grad samarbejder, så der indholdsmæssigt bliver en Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

9 sammenhæng i det, eleven undervises i. Igennem rapporten præsenteres forslag til forbedringer i indsatsen fra de lærere og ledere, der har deltaget i evalueringen. Politikkens betydning for pædagogisk praksis Indsatsen på skolerne i Albertslund Kommune er i sagens natur tæt forbundet med de rammer, der er for opgaven. Imidlertid lægger rammerne op til en fortolkning, og praksis er derfor også et resultat af skoleledelsernes prioriteringer inden for rammerne. Skoleledernes aktuelle prioritering indenfor rammerne medfører ifølge kortlægningen, at fagligheden i undervisningen af tosprogede elever aktuelt nedtones på flere af skolerne. Dette kan være en del af forklaringen på, at indsatsen ikke står mål med resultatet i betydningen, at tosprogede elever opnår kompetencer på niveau med etsprogede elever, som målet er formuleret i Børn- og Ungepolitikken. Derfor er der et stort potentiale for skoleledelserne i at afklare, hvilken læringsposition skolen har til undervisningen af tosprogede elever, og i at udvikle skolens undervisning i forlængelse heraf. Denne analyse er udfoldet i kapitel 5. Kortlægningen viser, at de skoler, der henviser flest elever til supplerende undervisning i dansk som andetsprog (procentvis ud af gruppen af tosprogede elever) og har den største andel af lærere, der er formelt kvalificeret til at undervise i dansk som andetsprog, også er de skoler, der er bedst til at formindske præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elevers læse- og prøveresultater. Handlingsforslag På baggrund af den samlede evaluering opstilles afslutningsvis 10 forslag til handlinger, der kan bidrage til en skoleudvikling, der i højere grad inkluderer tosprogede elever i skolernes tilgang til læring. Forslagene er udfoldet i kapitel Kompetenceudvikling i skoleledelserne 2. Nytænkning af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog 3. Kvalificering af lærerkompetence og lærersamarbejde 4. Dialog om læring og pædagogik blandt ansatte på skolerne 5. Inddragelse af forældre- og elevstemmer. 6. Præcisering af skolepolitiske mål for undervisning af tosprogede elever 7. Klarhed over ansvar og kompetencer vedrørende undervisning af tosprogede elever i den kommunale organisation 8. Estimeret budget om tosprogethed er god økonomi. 9. Oprettelse af basis-dansk hold på grunddistriktsskolen. 10. Øget monitorering af ressourceanvendelsen via kvalitetsrapporterne. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

10 Kapitel 1. Indledning Denne evaluering sætter fokus på undervisning af tosprogede elever i folkeskolen i Albertslund Kommune. Evalueringen er gennemført for Børne- og Ungeforvaltningen i perioden februar september Ifølge forvaltningens virksomhedsplan skal evalueringen klarlægge, hvorledes skolerne organiserer, tilrettelægger og gennemfører undervisningen under hensyntagen til elevernes forudsætninger og potentialer. Evalueringen skal bidrage med en analyse af faktorer, som har betydning for indsatsen og danne grundlag for en ny handlingsplan på området. (Kvalitetsrapport for skoleåret, Hovedrapport , Albertslund Kommune: 29) 1.1 Baggrund Aktuelt er der i Albertslund Kommune fem folkeskoler. I skoleåret 2009/2010 var der indskrevet elever på skolerne hvoraf 975 dvs. 28 procent - var tosprogede. Der er i alt ansat 224 lærere (Skolernes virksomhedsplaner 2010/2011). I 2008/2009 var der indskrevet elever i kommunens folkeskoler og heraf var 961 elever tosprogede, hvilket svarer til 32 procent. Dvs. at der inden for de sidste par år er tale om en lille stigning i det samlede elevtal på kommunens folkeskoler og samtidig en stigning i andelen af tosprogede elever i forhold til den samlede elevgruppe. De fem folkeskoler er Egelundskolen, Herstedvester Skole, Herstedøster Skole, Hyldagerskolen og Vridsløselille Skole. Før 2008 var der syv folkeskoler i kommunen, men inden for de seneste to år er fire af kommunens mindre skoler lagt sammen til to større skoler (Herstedvester Skole og Herstedøster Skole). De fem skoler har forskellig størrelse og andelen af tosprogede elever varierer noget. I skoleåret 2009/2010 fordelte eleverne sig som følger: Elevtal og antal tosprogede elever fordelt på de fem folkeskoler i Albertslund Kommune 2009/10. Skole Elevtal i 2009/2010 Antal tosprogede % andel Egelundskolen % Herstedvester Skole % Herstedøster Skole % Hyldagerskolen % Vridsløselille Skole % I alt eller gennemsnitlig % Kilde: Udgifter til dansk som andetsprog m.v. Dokument der angiver samlede elevtal og antallet af tosprogede elever samt lektioner til dansk som andetsprog per år per skole for skoleåret 2008/2009 og skoleåret 2009/2010 for det samlede skolevæsen. Der er en mindre afvigelse fra opgørelsen i den samlede kvalitetsrapport på henholdsvis 17 elever i det samlede elevtal i 2009/2010 og en større afvigelse på 275 elever i 2008/2009. Skolerne har også forskellige historier i forhold til udviklingen i elevsammensætningen. Nogle skoler ligger i områder med meget socialt boligbyggeri andre i områder med privatejede rækkehuse eller villaer. Da der bor forholdsvist flere familier med indvandrerbaggrund i de sociale boligbyggerier, er udviklingen af et flersproget og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

11 flerkulturel elevgrundlag kommet af sig selv i de skoledistrikter, der er grunddistrikt for elever fra de sociale boligbyggerier. De skoler, der dækker et skoledistrikt primært med rækkehuse og villaer, hvor der bor forholdsvis flere etnisk danske familier, har gennem de seneste 30 år primært fået indskrevet tosprogede elever via ordninger, der har haft til hensigt at sprede tosprogede elever til kommunens forskellige skoler. Formålet med spredning er i en analyse fra 2004 beskrevet som en mere hensigtsmæssig fordeling af danske og tosprogede børn på kommunens skoler. Et andet sted i analysen defineres det hensigtsmæssige som ligelig fordeling af danske og tosprogede elever på kommunens skoler ( ) så flest mulige tosprogede børn får mulighed for at gå i skole i deres skoledistrikt, samtidig med at integrationen og de tosprogede elevers sproglige udvikling sikres, ved at de tosprogede elever fordeles forholdsvist jævnt på kommunens skoler (Børne- og Ungeforvaltningen, j. nr P15482, 29. juli 2004). Ordningen er blevet kaldt Albertslundmodellen. Ordninger, hvor tosprogede elever henvises til en anden skole end distriktsskolen, er et omdiskuteret emne. Det har det været siden der jf. Albertlundmodellen blev oprettet indskolingsgrupper som en integreret del af børnehaveklasserne i I nogle af de kommunale dokumenter, hvor forskellige ordninger beskrives, er der tale om fordeling af elever. I andre om visitation eller placering. I denne evaluering anvendes begrebet spredning, fordi det er det udtryk, de ansatte på skolerne har benyttet i interviewene, når tidligere og nuværende ordninger er omtalt. Måden at sprede tosprogede elever på i Albertslund Kommune har imidlertid ændret sig gennem årene. Den første Albertslundmodel, der spredte tosprogede elever til andre skoler end deres distriktsskole, blev begrundet med muligheden for at samle eleverne i sproggrupper og ansætte modersmålslærere (Råd og Vink, Undervisningsministeriet 1991). Dette kriterium blev fastholdt frem til I forbindelse med evalueringen af Integrationsprojektet, som kommunen indgik i, blev det fremhævet, at den politik, der blev praktiseret i Albertslund kommune, kunne have den fordel, at ressourcer til tosprogede elever blev bedre udnyttet, fordi den tosprogede indgang til skolen ville forbedre elevernes muligheder for at lære blandt andet dansk. (Undervisningsministeriets Integrationsprojekt, Hovedrapport, PLS Consult 1998). Af notatet fra kommunen vedrørende fordelingspraksis fra 2004 fremgår det, at de sprogpædagogiske kriterier i tilknytning til tosprogede lærere blev ophævet, og at princippet om sproggrupper blev forladt til fordel for ét fælles sprog: For fremtiden mener forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt, at undervisning i dansk som andetsprog tilbydes på tværs af nationalsprog med udgangspunkt i den enkelte elevs behov ( ) endvidere vil undervisning på tværs af nationalsprog betyde, at der på skolen vil være ét fælles sprog nemlig det danske. Således vil de tosprogede elever i højere grad være nødt til at bruge deres dansk sprog i sammenhænge de indgår i, i skolen. (Børne- og Ungeforvaltningen, j. nr P15482, 29. juli 2004.) Sproggrupperne blev derefter dannet på baggrund af en sprogvurdering før skolestart, der inddelte eleverne i børn, der havde brug for basisdansk, supplerende dansk eller børn, der havde et alderssvarende dansk. De børn, der blev vurderet til at have behov for undervisning i basisdansk, blev derefter placeret på et hold på syv elever. For nogle af eleverne indebærer det, at de ved skolestart bliver henvist til en anden skole end distriktsskolen. Der har dermed i næsten 30 år været en stærk kobling mellem spredning og undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune. I kommunen er der et politisk mål om, at tosprogede børn igennem skoleforløbet opnår kompetencer, der ligger på niveau med danske elevers (Børn og Ungepolitik, 2006). Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

12 Læseresultater og karakterer ved folkeskolens afgangsprøver viser, at dette mål endnu ikke er nået. Af den kommunale kvalitetsrapport for skolerne i Albertslund i fremgår det, at Når man sammenligner et- og tosprogede elever og dertil lægger den store indsats, der ydes på tosprogsfeltet, ser det ud til at metoderne, midlerne og værktøjerne ikke fuldt ud har den intenderede effekt. Derfor må der fremadrettet være fokus på, hvilke værktøjer og metoder, der har den største effekt, så disse udbredes. Tosprogsområdet er dermed en stadig udfordring, som forvaltning, skoler og PCA (Pædagogisk Center Albertslund) sammen må tage hånd om (Hovedrapport : 29). Som grundlag for det videre udviklingsarbejde på området har Børne- og Ungeforvaltningen derfor bestilt nærværende evaluering. Evalueringen gør status for skoleåret 2008/2009 og 2009/2010, hvad angår de særlige tiltag, der retter sig mod tosprogede elever. Det vedrører primært undervisning i dansk som andetsprog, fordi det er det område, der aktuelt udløser ekstra ressourcer til skolerne, men det vedrører også hvordan skolerne i deres øvrige virksomhed tilrettelægger og gennemfører undervisningen under hensyntagen til elevernes forudsætninger og potentialer dvs. under hensyntagen til at en del af eleverne er tosprogede og flerkulturelle. Evalueringen retter fokus på de tiltag, der vedrører undervisning i folkeskolen og afgrænser sig derved fra de kommunale tiltag, der vedrører sprogstimulering af børn i førskolealderen og fra de udslusningssamtaler, som fortages med elever, der har forladt folkeskolen samt de tiltag, der måtte være i grænseområdet til elevernes fritid fx i form af lektielæsningsordninger. Etnisk danske forældres fravalg af folkeskoler med en stor andel af tosprogede elever var også et tema, der indgik i flere af interviewene på skolerne og et tema, der i den offentlige debat ofte forbindes med spørgsmål om spredning af tosprogede elever. Da evalueringen har fokus på undervisningen af tosprogede elever, ligger dette tema imidlertid også uden for evalueringens rammer. 1.2 Evalueringens datagrundlag og metode Evalueringens indhold er i evaluators opdrag omsat til følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan administreres og udmøntes de ressourcer, der er til rådighed? (Omfang, strategi, indsatser, screening, visitering, vejledning af lærere, skoler, efteruddannelse) 2. Hvad gør skolerne aktuelt med de ressourcer, der er til rådighed? (Omfang, organisering, undervisningsformer, lærersamarbejde, forældresamarbejde, ledelse) 3. Hvad er skoleresultaterne for tosprogede elever på den enkelte skole/i kommunen for de tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve i 2008/2009 eller 2009/2010? Hvad fortæller læseprøveresultater? 4. Leder undervisningen frem til slutmålene i Fælles Mål i dansk som andetsprog? 5. Hvilke eksempler findes på pædagogiske metoder, der giver gode resultater? Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

13 6. Skal noget gøres anderledes/omprioriteres for at få mere ud af ressourcerne, hvis kommunen skal kunne indfri slutmålene i Fælles Mål for de tosprogede elever i dansk som andetsprog såvel som i de øvrige fag? For at besvare arbejdsspørgsmålene er der indsamlet eksisterende dokumentation fra kommunens arbejde på området, og ny information gennem spørgeskema, kvalitative gruppeinterviews og workshop. Indledningsvis har Børne- og Ungedirektøren, Skolechefen og konsulenter i Børne- og Ungeforvaltningen med viden om rammer på området deltaget i interview. Denne viden udgjorde et grundlag for udarbejdelse af spørgsmål til de øvrige informanter. Skoleledelserne på de fem skoler blev interviewet, fordi tidligere evalueringer af skoleudvikling - både bredt forstået og mere specifikt, hvad angår undervisning af tosprogede elever - entydigt peger på, at skoleledelsen har afgørende betydning for udvikling af området (Rambøll Management & UC2, 2007; EVA 2007). Skoleledernes praktiske erfaringer med, viden om og holdninger til undervisning af tosprogede elever er derfor væsentlig at inddrage med henblik på kommende handleplaner og udviklingsmuligheder. Skolelederne fik forud for interviewene fremsendt en mail med otte temaspørgsmål samt en række mere specifikke spørgsmål vedrørende ressourceforbrug, så de relevante data kunne fremskaffes inden interviewene (Bilag 5). Dansk som andetsprogslærerne bidrog på en workshop (Bilag 6) og gennem spørgeskemaer med information om, hvordan skolerne aktuelt tilrettelægger undervisningen af tosprogede elever og hvordan undervisningen i dansk som andetsprog leder frem til slutmål i Fælles Mål i Dansk som andetsprog; herunder med en række gode eksempler på undervisningspraksis. Endelig har i alt 11 lærerteams deltaget i gruppeinterviews med henblik på at beskrive, hvordan de samarbejder med dansk som andetsprogslærerne om den enkelte elevs udvikling af dansk og med henblik på at afdække erfaringer med tilrettelæggelse omkring den del af Fælles Mål, der handler om dansk som andetsprog i den øvrige undervisning og lærernes samarbejde i denne forbindelse. I alt har syv forvaltningsansatte, 15 skoleledere og 47 lærere bidraget til evalueringen ved at deltage i interviews eller i workshop og spørgeskemabesvarelse (Bilag 1). Derudover har en række personer i skoleafdelingen bidraget med fremskaffelse af data, der vedrører ressourcetildelingen. Interviewene er foretaget i ledelsesteams på de fem skoler og med to-tre lærerteams på hver skole udvalgt ud fra et kriterium om, at der i den samlede evaluering skulle indgå lærere, der underviser i såvel indskoling, på mellemtrin og i udskoling. Hvilke teams, der skulle deltage, er prioriteret på den enkelte skole. Den lokale udvælgelse har tilsyneladende medført, at en stor del af de lærere, der i et eller andet omfang er kvalificeret til undervisning af tosprogede elever, har bidraget til evalueringen. Evalueringens analyse, konklusioner og forslag til udviklingsområder er primært foretaget på baggrund af beskrivelser og refleksioner fra de 70 ansatte i skolevæsenet i Albertslund kommune, der har deltaget i interviews. Interviewene er transkriberet, og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

14 indholdet er diskuteret og analyseret i lyset af nationale og kommunale rammer på området samt med reference til viden fra forskning og evalueringer vedrørende undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. Evalueringens metode er illustreret i bilag 2 og anvendte rapporter og bøger fremgår af litteraturlisten. Evalueringen er gennemført i perioden fra februar til september 2010 inden for en samlet ramme på 59 arbejdsdage. 1.3 Følgegruppen Evalueringens fremgangsmåde, interviewmanualer og foreløbige resultater er løbende diskuteret i en lokal arbejdsgruppe fra Børne- og Ungeforvaltningen bestående af: Gert Larsen, Leder af Pædagogisk Center Albertslund Lone Harup, Tosprogskonsulent, Pædagogisk Center, Albertslund Karen Madsen, Udviklingskonsulent, Pædagogisk Center, Albertslund. Annette Lea Mathiesen, Planlægnings- og analysemedarbejder, Stabsafdelingen. Lene Timm, Uddannelseskonsulent, Complexitet, Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

15 Kapitel 2. Præstationsgabet i tal Baggrunden for at gøre status over kommunens tilgang til undervisning af tosprogede elever har blandt andet været, at læseresultater og karakterer ved folkeskolens afgangsprøver har givet en indikation om, at der trods den store indsats både på førskoleområdet og i skoleforløbet stadig er et præstationsgab mellem et- og tosprogede elever, når man ser på dem som elevgrupper. Derfor præsenteres i dette kapitel resultaterne af indsatsen, som de afspejler sig i karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og i resultater af læsetest. 2.1 Skoleresultater Nedenstående tabel viser gennemsnitskarakterer for elever ved folkeskolens afgangsprøver i Albertslund Kommune i juni 2008, juni 2009 og juni 2010 i mundtlig og skriftlig dansk, læsning og retstavning. Desuden er gennemsnitskaraktererne for problemregning og færdighedsregning ved afgangsprøven juni 2010 opgjort. Eleverne er opdelt på elever, der har dansk som modersmål (dansk), og elever der har et andet modersmål end dansk og derfor har undervisningssproget dansk som deres andetsprog (tosprogede). Bemærk: Det er ny 7- karakterskala. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i Albertslund Kommune i 2008, 2009 og 2010 opdelt på etsprogede (dansksprogede) og tosprogede. Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retskrivning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Juni ,5 6,0 6,6 4,4 6,9 4,4 5,5 4,0 Juni ,7 3,6 5,4 2,7 4,9 3,1 5,5 3,5 Juni ,8 5,9 5,9 4,9 6,7 3,9 6,0 4,6 Problemregning Færdighedsregning Dansk Tospr Dansk Topr Juni ,4 4,2 7,2 5,3 2008: 83 tosprogede og 214 dansksprogede elever i alt = 297 afgangselever 2009: 76 tosprogede og 160 dansksprogede elever i alt = 236 afgangselever 2010: 86 tosprogede og 168 dansksprogede elever i alt = 254 afgangselever Ser man på karaktererne for kommunens fem folkeskoler under et, tegner der sig et billede af, at karaktererne gennemsnitligt centrerer sig omkring 4 og 7 og at gruppen af tosprogede elever ved afgangseksamen i juni 2010 ligger ca. en karakter lavere end gruppen af etsprogede elever. Forskellen mellem gruppen af et- og tosprogede er størst i læsning og dernæst problemregning og mindst i mundtlig dansk. I 2009 var forskellen mest markant i mundtlig dansk. Af karakteropgørelsen fra juni 2010 fremgår det endvidere, at 16 ud af 268 afgangselever (svarende til seks procent) ikke er medregnet, fordi de ikke afsluttede folkeskolen i alle fag. 12 ud af de 16 elever var tosprogede. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

16 Sammenligning med tal på landsplan Fra tidligere evalueringer på landsplan (Saarup m.fl., 2004) er det kendt, at problemstillingen med at tosprogede har ringere skolesucces end etsprogede elever ikke er et lokalt Albertslund fænomen. Sammenstilles de kommunale tal med de nationale tal viser det sig imidlertid i nedenstående tabel, at de tosprogede elever i Albertslund gennemsnitligt scorer lavere end tosprogede elever på landsplan. Tallene skal læses med det forbehold, at statistik fra Undervisningsministeriet fra og med skoleåret 2007/2008 har taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af indvandrere og efterkommere i stedet for som tidligere at opgøre antal af tosprogede elever. Der sættes fokus på herkomst i stedet for sproglig baggrund. Denne nye metode gør det vanskeligere umiddelbart at sammenligne karaktergennemsnit på landsplan med opgørelser, der er opdelt mellem et- og tosprogede elever. Fx kan elever, hvor en af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab jo godt være tosproget, men en sådan elev vil ifølge opgørelse efter herkomst figurer som dansk. Sammenligningen mellem en opgørelse fra Albertslund fra juni 2009 opdelt på dansksprogede og tosprogede elever med en opgørelse på landsplan, hvor eleverne er opdelt i dansk/efterkommer/indvandrer skal altså læses med dette forbehold. Det er også væsentligt i sammenstillingen af karaktererne at være opmærksom på, at de ikke er justeret for forældrenes uddannelsesbaggrund. Fra tidligere undersøgelser viser det sig at en justering for forældrenes uddannelsesmæssige baggrund i sammenligningen af etog tosprogede elevers skoleresultater mindsker forskellen en lille smule. Samtidig viser sådanne justeringer i tidligere undersøgelser, at karakterforskellen mellem et- og tosprogede elever er større blandt elever med højtuddannede forældre end for elever med lavtuddannede forældre. Med andre ord afspejler det sig ikke i tosprogede elevers skoleresultater, at deres forældre er højtuddannede på samme måde, som det afspejler sig i etsprogede elevers skoleresultater (Saarup m.fl. 2004). Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 2009, opgjort på landsplan efter etnicitet er gengivet i den nederste del af tabellen og tal for Albertslund Kommune i den øverste del. Albertslund juni 2009 Landsplan juni 2009 Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retstavning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr 6,7 3,6 5,4 2,7 4,9 3,1 5,5 3,5 Dansk Eft/ind Dansk Eft/ind Dansk Eft/ind Dansk Eft/ind 7,2 5,9/5,5 5,7 4,2/3,6 5,2 3,4/3,1 5,6 4,2/3,4 Kilde til landsplantallene: 2009 Uni-C Statistik og Analyse, marts 2010: s. 15. Eft. = Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Ind. = Indvandrer er personer, der er født i udlandet, og hvis forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Sammenstillet med resultaterne på landsplan ligger de etsprogede, danske elever i Albertslund Kommune lidt under men tæt på landsgennemsnittet. De tosprogede elever i Albertslund Kommune ligger, sammenlignet med gruppen af efterkommere på landsplan, en del under landsgennemsnittet i mundtlig og skriftlig dansk samt lidt under landsgennemsnittet i læsning og stavning. Sammenlignet med gruppen af indvandrere, hvis gennemsnit er lavere end efterkommernes, ligger gruppen af tosprogede elever i Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

17 Albertslund Kommune stadig under landsgennemsnittet i mundtlig og skriftlig dansk samt læsning men lige over landsgennemsnittet i retstavning. Der er for 2009 ikke lavet opgørelse opdelt på danske og tosprogede elever for Albertslund kommune, der vedrører fagene matematik og engelsk. På landsplan findes den største forskel i karaktergennemsnit i matematisk problemløsning og den mindste i engelsk. Forskel skolerne imellem Ser man på resultaterne på skoleniveau i Alberslund Kommune, viser der sig imidlertid et mere differentieret billede skolerne imellem. Karaktererne er opstillet skolevis i bilag 3. Det gennemgående billede er stadig, at gruppen af tosprogede elever ligger lavere end gruppen af etsprogede elever, dog scorer tosprogede elever på Hyldagerskolen en lille smule mere i mundtlig og skriftlig dansk end deres etsprogede klassekammerater ved afgangsprøven i Ved afgangsprøven i 2009 var forskellen derimod markant omvendt, hvor gruppen af etsprogede elever scorede ca. 1,5 karakter højere i gennemsnit end gruppen af tosprogede elever. På Herstedvester Skole og Hyldagerskolen er forskellen ved afgangsprøven i 2010 mellem gruppen af et- og tosprogede elever mindre end på de øvrige tre skoler. Samtidig scorer gruppen af tosprogede elever gennemsnitligt højere karakterer på disse to skoler end på de øvrige tre skoler. En undtagelse er gruppen af tosprogede elever som på Vridsløselille Skole i mundtlig dansk scorer det højeste gennemsnit for nogen af grupperne overhovedet. I lyset heraf er det bemærkelsesværdigt, at den samme gruppe elever i læsning og problemregning scorer lavest af alle grupper på tværs af de fem skoler. præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever fremgår ikke og problematiseres ikke i skolernes kvalitetsrapporter. Til gengæld præsenteres forskellen mellem de to grupper i de kommunale rapporter med resultatet af de læsetest, som har været i fokus gennem det sidste 10-år. Ifølge interview med Børn- og Ungedirektøren har det i høj grad været læseresultaterne, politikerne har forholdt sig til i forhold til at følge effekten af den kommunale indsats vedrørende undervisningen af tosprogede elever. Læseresultaterne formidles i årlige læserapporter, og i det følgende opsummeres derfor blot nogle af resultaterne på 3. klassetrin på skoleniveau for at få en indikation på, om præstationerne mellem et- og tosprogede elever adskiller sig markant på 3. klassetrin sammenlignet med de prøveresultater for de elever, der lige har forladt folkeskolen. 2.2 Læseresultater Læseundersøgelserne for skoleåret 2008 og 2009 viser, at tosprogede elever generelt har en lidt lavere score end gruppen af etsprogede elever, og det konkluderes derfor i dette års integrationsrapport, at der stadig er behov for en generel indsats over for gruppen af tosprogede elever. På 3. klassetrin ligger gruppen af tosprogede elever generelt lidt under landsnormen. På 6. og 8. klassetrin er der samlet set de samme tendenser. Her har gruppen af tosprogede elever generelt lidt lavere score i læseprøverne. Især de prøver, der tester læseforståelsen, giver gruppen af tosprogede elever særlige udfordringer, hvorimod afkodningsdelen ifølge integrationsrapporten klares til over landsnormen. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

18 Ny landsnorm Etsprogede børn Tosprogede børn Etsprogede børn Tosprogede børn Etsprogede børn Tosprogede børn Etsprogede børn Tosprogede børn Etsprogede børn Tosprogede børn Nedenstående tabel viser henholdsvis et- og tosprogede elevers læseresultater på 3. klassetrin gennem de sidste fem år opgjort for kommunen som helhed. 100% 90% 80% 70% Sammenligning mellem etsprogede og tosprogede børns læsefærdigheder gennem 5 år % 8,7 6, ,6 2,6 12, ,8 9,4 12,2 13,4 13,8 12, , ,9 18,9 D + E + F C A + B 60% 50% 40% 30% 78,8 79,7 72, ,0 71,3 88,0 68,9 20% 10% 0% År Kilde: Materiale tilsendt fra læsekonsulenten på PCA den 10. maj Resultater af læseprøverne inddeles i tabellen i 6 kategorier: A,B,C,D,E: Kategori A og B er elever hvor læsningen er sikker og uproblematisk Kategori C er elever hvor læsningen er noget usikker og kræver opmærksomhed Kategor D er elever hvor læsningen er hurtig, usikker og problematisk Kategori E+F er elever hvor læsningen er langsom, usikker og problematisk I denne tabel er kategori D, E og F slået sammen. De elever, der er opgjort på 3. klassetrin i 2005, vil være den elevgruppe, der skal til folkeskolens afgangsprøve i sommeren Tabellen viser, at der siden 2006 har været en jævn stigning i gruppen af etsprogede elever, der læser sikkert og uproblematisk. For gruppen af tosprogede elever var der et fald i gruppen af elever, der læste sikkert og uproblematisk fra 2005 til 2006, hvorefter resultatet har svinget lidt frem og tilbage mellem procent af de tosprogede elever på 3. klassetrin, der falder i kategorien sikker og uproblematisk. Landsnormen for alle elever er på 78,8. Alle årene ligger de etsprogede elever i Albertslund Kommune over den aktuelle landsnorm, og alle årene ligger de tosprogede elever i Albertslund Kommune under landsnormen. Mens der samlet set er sket en progression for gruppen af etsprogede elever hen over årene har gruppen af tosprogede elever befundet sig på stort set samme niveau mellem procent sikre læsere. Udviklingen i læseresultater for etsprogede elever er i sig selv isoleret set meget positiv, men sammenstillingen med gruppen af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

19 Ny landsnorm Kommunenorm Egelundskolen - Etsprogede børn Egelundskolen - Tosprogede børn Herstedvester Skole - Etsprogede børn Herstedvester Skole - Tosprogede børn Hyldagerskolen - Etsprogede børn Hyldagerskolen - Tosprogede børn Herstedøster Skole - Etsprogede børn Herstedøster Skole - Tosprogede børn Vridsløselille Skole - Etsprogede børn Vridsløselille Skole - Tosprogede børn efterlader et samlet billede, hvor præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever er forøget. I 2005 var der 7 procentpoint flere af de etsprogede end af de tosprogede elever, der faldt i kategorien sikre læsere. I 2009 var der 19 procentpoint flere af de etsprogede elever, der faldt i kategorien sikre læsere sammenlignet med gruppen af tosprogede elever. Læseresultater 3. klasse opdelt på skoler Ser man på læseresultaterne på skoleniveau, fremkommer der ved en sammenligning mellem et- og tosprogede børns læsefærdigheder på 3. klassetrin i 2008/2009 en markant forskel skolerne imellem. Sammenligning mellem etsprogede og tosprogede børns læsefærdigheder 2008/ % 90% 80% % 8,7 12,8 5,7 2,9 12,5 14,3 30,0 1,7 10,2 6,7 13,3 21,4 7,1 21,4 0,0 4,1 14,3 9,5 0,0 11,1 13,3 D + E + F C A + B 70% 21,4 26,7 60% 50% 40% 30% 78,8 81,9 82,9 40,0 88,1 80,0 57,1 71,4 95,9 76,2 88,9 60,0 20% 10% 0% 30,0 Sted Kilde: Læse-rapport skoleåret 2008/2009, Albertslund kommune s. 13. På Egelundsskolen og Vridsløselille Skole er forskellen mellem gruppen af et- og tosprogede elever størst. Egelundskolen er samtidig den skole, hvor gruppen af tosprogede elever har de dårligste læseresultater sammenlignet med den tosprogede elevgruppe på de øvrige skoler. Her læser 30 procent af de deltagende tosprogede elever sikkert og uproblematisk mens 40 procent læser noget usikkert og kræver opmærksomhed. Den tredjestørste forskel mellem gruppen af et- og tosprogede elever findes på Herstedøster Skole. Skolen har de bedste læseresultater for gruppen af etsprogede elever og de næstbedste for gruppen af tosprogede elever. Her læser 76,2 procent af de tosprogede elever sikkert og uproblematisk. På Hyldagerskolen læser 71,4 procent af de tosprogede elever sikkert og uproblematisk. Skolen skiller sig ud ved at være den eneste skole, hvor gruppen af tosprogede elever læser bedre end gruppen af etsprogede elever. Herstedvester Skole er den skole, hvor forskellen mellem et- og tosprogede er mindst og samtidig den skole, hvor gruppen af tosprogede elever har de bedste læseresultater, når man sammenligner på tværs af skolerne. Her læser 80 Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september

20 procent af de deltagende tosprogede elever sikkert og uproblematisk, hvilket er over landsnormen for tosprogede elever, hvor 78,8 procent elever i 3. klasse i denne test læser sikkert og uproblematisk. (Læse-rapport skoleåret 2008/2009, Albertslund Kommune). 2.3 Læreres og lederes perspektiver på præstationsgabet Adspurgt i interviewene kendte skoleledelserne ikke umiddelbart forskellen mellem etog tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve på deres egen skole. Flere af lederne mener ikke, at det giver mening at monitorere og sammenligne skoleresultater opdelt i gruppen af et- og tosprogede elever. Dels fordi der indenfor begge grupper er markant forskel på eleverne nogle etsprogede elever klarer sig fx langt dårligere end nogle tosprogede elever, og i nogle klasser er det tosprogede elever, der løfter det faglige niveau. Dels fordi at karaktertal ifølge nogle ledere kan tegne et misvisende billede, fordi karakterer ikke nødvendigvis siger noget om skolens indsats og om elevernes progression op gennem hele skoleforløbet. Selvom gruppen af tosprogede elever gennemsnitligt som gruppe har klaret sig dårligere ved afgangsprøven end gruppen af etsprogede elever, kan der godt ifølge denne forståelse være tale om, at skolen gennem sin undervisning har løftet nogle af de tosprogede elever lige så meget eller mere, end den har løftet nogle af de etsprogede elever. Hvis eleverne ved skolestart var dårligere end gennemsnittet fx i forhold til deres dansksproglige udgangspunkt kan progressionen i denne forståelse umiddelbart godt være bedre end det, der kan aflæses i karakterforskellene mellem gruppen af et- og tosprogede elever. Skolen kan med andre ord trods de lavere gennemsnitlige karakterer ifølge nogle lærere og ledere være gode til at undervise tosprogede elever. Mange af de interviewede lærere og ledere udtrykker, at de ikke mener, at tosprogede elevers dårligere skoleresultater kan forklares ud fra dansksproglige kompetencer og dermed underforstået for lidt eller for ringe undervisning i dansk som andetsprog. Det handler om langt mere komplekse sociale og kulturelle spørgsmål. På den anden side fremhæves i stort set alle interviewene, at mange af de tosprogede elever og især drengene har store sproglige problemer, som gør det svært for dem at følge med i fagundervisningen. Det starter allerede på mellemtrinnet og fortsætter videre i skoleforløbet. Lærere og ledere fortæller, at de iagttager, hvordan de sproglige vanskeligheder for nogle tosprogede elever og især drengene medfører at de kommer fagligt bagud. Konsekvensen er for nogle elever så, at de kompenserer for det faglige nederlag ved at skille sig ud adfærdsmæssigt. Det medfører igen at lærerne i forhold til disse elever fokuserer på andre problematikker end sprogtilegnelsen. Selvom lærerne heller ikke kender de eksakte karakterer for gruppen af tosprogede elever ved afgangsprøverne, har de på nogle af skolerne en klar formodning om, at de tosprogede elever gennemsnitligt opnår dårligere skoleresultater end gruppen af etsprogede elever. De mener samtidig, at de på deres skole gør en stor indsats og er gode til at støtte de tosprogede elevers danskudvikling. Fordi der længe har været tosprogede elever på alle skolerne i Albertslund, udtrykker mange af lærerne, at de helt selvfølgeligt forholder sig til, at nogle elever har dansk som andetsprog. På en af de skoler, hvor tosprogede elever i læseprøverne klarer sig markant dårligere end gruppen af etsprogede elever, kom det meget bag på lærerne, at det billede var mere markant på deres skole end på nogle af de andre skoler, og de undrede sig over, at de ikke havde Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september