Sanne Almeborg, ph.d. stipendiat v. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. 5. november 2009

Transkript

1 Sanne Almeborg, ph.d. stipendiat v. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet 5. november 2009

2 Vejviser Mig og mit ph.d. projekt Dagens emne, begrundelser for emne Mit udgangspunkt: Coaching som forandringsproces Inspiration fra læreren og psykoterapeuten Mit udgangspunkt igen Den reflekterende praktiker Coach kend dig selv

3 Mig og mit ph.d. projekt Ph.d. stipendiat v. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Ph.d. projekt om coaching som metode til at facilitere udvikling af autentisk lederskab Praktiserende psykoterapeut med krop /gestaltterapeutisk baggrund Praktiserende coach og stresscoach

4 Dagens emne Dagens emne: Om forholdet mellem person og profession Oplægget er work in progress Oplægget er en invitation til diskussion

5 Begrundelser for emne Et overset område i coaching At være coach er ikke bare en kasket, man tager på til lejligheden Coaching trækker på psykoterapi, men tilsyneladende mest på teknikkerne Egen personlig udvikling i forbindelse med psykoterapeutuddannelse

6 Mit udgangspunkt Coaching er en aktivitet, der har forandring som omdrejningspunkt Coaching kan på et overordnet plan ses som udtryk for en holdning til forandring, som i en eller anden udstrækning må vægte relationen som en ingrediens i en forandringsproces. Enhver intervention fra coachens side er udtryk for en holdning til klienten og dennes udfordring, til forandring og facilitering af forandring, til sig selv og sin rolle i forandringsprocessen. Den holdning, der udtrykkes gennem interventionen, vil som oftest være præget af coachens teoretiske ståsted samt person(lighed), men kan dog også være udtryk for en professionel holdning, som er forskellig fra coachens personlige holdning.

7 Inspiration fra læreren og psykoterapeuten, fordi coaching på mange måder minder om undervisning og psykoterapi derved, at det drejer sig om menneskelig udvikling undersøgelser om, hvad der virker i undervisning og psykoterapi peger i samme retning det er noget andet end metoderne, der virker!

8 Inspiration fra læreren Læreren tænker mest på stof og arbejdsform. Eleverne tænker oftere på læreren som menneske om læreren er engageret, vedkommende, retfærdig, kedelig. Eleverne ser på om læreren er værd at identificere sig med som menneske, og vurderingen har mærkbar indvirkning på indlæringsprocessen. Fokus på tre forhold: det faglige, det pædagogiske og det menneskelige Relationen mellem lærer og elev er afgørende (Jacobsen 1997)

9 Inspiration fra læreren Tre typer relationer i voksenundervisning Den autoritære lærer elev relation læreren befaler og eleven adlyder Den pseudo demokratiske (manipulative) lærer elev relation læreren virker på overfladen venlig, forstående og tilsyneladende demokratisk, men er egentlig optaget af at sætte systemets regler og interesser igennem. Læreren bruger energi på at snakke eleverne på rette vej Den solidariske lærer elev relation lærer og elev er gode kolleger, parterne er sammen om noget vigtigt, åbenhed om magtinteresser, læreren viser følelser (er ikke en sten), læreren respekterer elevernes integritet, læreren har ikke pligt til at sørge for, at eleverne får lært det de skal (Jacobsen 1997)

10 Inspiration fra læreren To måder at tænke om undervisningssituationen: Recepttænkning læreren holder sig selv udenfor. Det er derude i undervisningslokalet, at der er et problem, vi må finde en recept for problemløsning Helhedstænkning lærerens bevidsthed rummer mange emner: emnet, metoden, eleverne, elevernes følelser og kropsreaktioner, samfundet, kulturen, lokalet, det sagte, egne følelser og kropsreaktioner mv. De forskellige emner kommer skiftevis i fokus. Dele af lærerens tænkning omsættes i ord og handling på en direkte eller forarbejdet måde. Helhedstænkning bevirker større overensstemmelse mellem det sagte og det viste, mellem ord og handling. (Jacobsen 1997)

11 Inspiration fra læreren Lærerens forhold til sin egen eksistens og sin krop har betydning for, hvilken rollemodel han kan være for eleverne; betydning for om eleverne oplever læreren som et menneske, der har en identitet og kerne, som de kan forholde sig til Overensstemmelse mellem det, man siger, og det man gør, mellem det man udtrykker i ord og det man udtrykker i kropssprog og gerning kan forekomme at være et livsprojekt af vital betydning for eleven, kulturen og samfundet (Jacobsen 1997)

12 Inspiration fra læreren relationerne må være sådan, at barnet har frihed til at opdage, at udtrykke, virkeliggøre og erfare sin særegenhed. Lærere hjælper med at gøre dette muligt, når de viser, at de virkelig drager omsorg for barnet, respekterer dets individualitet og accepterer det uden forbehold. At tillade børn at være til og udvikle sig er ikke at fremme selviskhed, men at bekræfte deres egentlige menneskelige selv. Læreren må være åben og nærværende. Læreren inspirerer til autenticitet ved selv at være autentisk og ved at etablere personlige, accepterende og følelsesmæssige relationer til eleverne. Læreren er et menneske, som eleverne kan stole på et helt menneske, der ikke gemmer sig bag en professionel rolle, men viser sig som menneske og accepterer andre som unikke personer. Autenticitet = at være ærlig, nærværende, ægte og trofast mod egne værdier og følelser. Opnåelse af autenticitet = personlig udvikling (Moustakai Fibæk Laursen 2004)

13 Inspiration fra læreren Undervisningssituationen er ikke en tabula rasa og heller ikke blot et konkret fysisk rum med deltagere og undervisere; den er også et ubevidst psykisk rum, hvor underviseren reagerer på deltagerne og på situationen ud fra fortidige oplevelser og grundlæggende personlige prægninger (Kristiansen 2001)

14 Inspiration fra læreren Tre former for formidling Formidling som faglig information fokus på faget, envejskommunikation, tankpasser pædagogik Formidling som pædagogik fokus på værktøj/metode til at opnå konkrete resultater ift. målgruppen, fx powerpoint, projekt metode Formidling som personlig kommunikation betydningen af formidlerens personlighed ifm. den pædagogiske formidling af det faglige indhold Hovedsynspunkt at det er formidlerens personlighed, der bestemmer den faglige og pædagogiske formidling samt den personlige kommunikation. (Kristiansen 2001)

15 Inspiration fra læreren Personlighed kommunikeres bevidst og især ubevidst ud gennem krop, sprog og stemme Professionelt nærvær: Indlevelse (evne til at lytte og se mennesker som unikke individer) Distance (evne til at have overblik, være i kontakt med sig selv og samtidig have fagligt/socialt overblik) Engagement (evne til at have sig selv og hjertet med) Professionelt nærvær kan ikke vælges med fornuften det handler om at lære sig selv at kende dybt personligt (bevidste og ubevidste sider) samt omsætte ny viden og nye følelser i praksis (Kristiansen 2001)

16 Inspiration fra læreren Problemer skyldes for stor distance eller for meget indlevelse Fire kommunikationsmønstre der illustrerer grundlæggende kontaktproblemer: Teknikeren Perfektionisten Turbopædagogen Antennepædagogen (Kristiansen 2001)

17 Inspiration fra læreren Læreren skal være autentisk og nærværende Læreren skal vise engagement og åbenhed Læreren skal acceptere eleverne som de individer, de er og respektere deres integritet Læreren skal (være i stand til at) skabe autentiske relationer til eleverne Læreren skal kunne afgrænse sig fra den anden Læreren skal blive bevidst om det ubevidste

18 Inspiration fra psykoterapeuten Det er en grundantagelse i psykoterapi, at relationen mellem patient og terapeut er det primære forandringsværktøj. (Edwards & Bess 1998) Terapeutens relationskompetence er særdeles vigtig Det er ikke teknikkerne, metoderne eller teorierne, der skaber forandring det er den person, der anvender disse, og måden de anvendes på.

19 Inspiration fra psykoterapeuten Tre kernebetingelser: Terapeutens ubetingede positive anerkendelse af klienten (varm accept af ethvert aspekt af klientens oplevelser som værende en del af klienten, du er dig og jeg er mig) Terapeutens empatiske forståelse af klienten (at opleve klientens verden, som om det var ens egen, men uden at miste som om kvaliteten) Terapeutens kongruens (fri og dybt sig selv, anlægger ikke facade han er hvad han er) (Rogers i Sommerbeck 2007)

20 Inspiration fra psykoterapeuten ( ) the self of the therapist is the funnel through which theories and techniques become manifest. (Baldwin,2000) ( ) to move from being technicians (developing skills) and clinicians (using those skills, coupled with practice wisdom) to become magicians (using skills, practice wisdom, and self). (Dewane 2006) Melding the professional self of what one knows (training, knowledge, techniques) with the personal self of who one is (personality traits, belief systems and life experience) is a hallmark of skilled practice. (Dewane 2006)

21 Inspiration fra psykoterapeuten Begrebet use of self Flertydigt begreb; man kan ikke undlade at vise/afsløre sig (sker gennem sprog, kropssprog, tøj, lokale mv.), (dele af) terapeutens selv kan aktivt bringes i spil i terapien Dewane foreslår 5 former for use of self : Use of personality Use of belief system Use of relational dynamics Use of anxiety Use of self disclosure (Dewane 2006)

22 Inspiration fra psykoterapeuten Use of personality Hvem er jeg som terapeut? Hvad gør og siger jeg, der er unikt for lige præcis mig som terapeut? Hvorfor er jeg terapeut? Hvilke behov dækker mit virke som terapeut? Hvad kan jeg særligt lide/ikke lide ved at være terapeut? Har jeg lyst/ikke lyst til fysisk kontakt med klienter? (Dewane 2006)

23 Inspiration fra psykoterapeuten Use of belief system Hvordan mener jeg, at verden fungerer? Hvilke traumer eller livskriser har formet mit verdensbillede? Hvordan løser jeg personlige dilemmaer? Der er tæt sammenhæng mellem det, jeg tror på, og måden jeg agerer på jo mere jeg ved om, hvad jeg tror på, desto mere frihed har jeg til at vælge, hvordan jeg vil anvende det, jeg tror på (Dewane 2006)

24 Inspiration fra psykoterapeuten Use of relational dynamics (Dewane har ikke selv listet nedenstående spørgsmål) Hvordan er jeg til at skabe relationer? Er jeg i stand til at adskille os i et du og et jeg? Hvordan skaber jeg kontakt? Registrerer jeg, når jeg går ud af kontakt med den anden eller mig selv?

25 Inspiration fra psykoterapeuten Use of anxiety Tre måder at håndtere angst på: Approaching accepterer angst som en naturlig del af forandringsprocesser og som en vigtig motivationsfaktor Avoiding ser angst som et problem i sig selv, som gør, at man bliver overvældet og paralyseret Binding er overkontrolleret, benægtende og distanceret Taler jeg mere/mindre eller trækker mig tilbage, når jeg mærker angst? Hvordan mærker jeg min angst fysisk, tankemæssigt eller følelsesmæssigt? Hvordan reagerer jeg efterfølgende søger hjælp? Kender jeg teknikker til at håndtere angst? (Dewane 2006)

26 Inspiration fra psykoterapeuten Use of self disclosure (Dewane har ikke selv listet nedenstående spørgsmål) Hvad vil afsløre om mig selv? Hvad vil jeg ikke afsløre om mig selv? Hvad gør jeg, hvis en klient stiller et spørgsmål om mig? Svarer jeg med et spørgsmål? Undlader jeg helt at svare? Begynder jeg at tolke på spørgsmålet? Besvarer jeg spørgsmålet?

27 Inspiration fra psykoterapeuten Psykoterapeuten skal kunne etablere relationer Psykoterapeuten skal kende sig selv, sine grænser og begrænsninger Psykoterapeuten skal bruge sig selv Psykoterapeuten skal vise ubetinget positiv accept og empati Psykoterapeuten skal være kongruent

28 Mit udgangspunkt igen Enhver intervention fra coachens side er udtryk for en holdning til klienten og dennes udfordring, til forandring og facilitering af forandring, til sig selv og sin rolle i forandringsprocessen. Den holdning, der udtrykkes gennem interventionen, vil som oftest være præget af coachens teoretiske ståsted samt person(lighed), men kan dog også være udtryk for en professionel holdning, som er forskellig fra coachens personlige holdning.

29 Den reflekterende praktiker Kernen i den professionelle kompetence er refleksion Refleksion i praksis Refleksion over praksis (Schön 2001)

30 Coach kend dig selv Klienten: Determineret af fortid? Fri til at vælge? Determineret, men bevidstgørelse kan gøre fri? Syg/rask?

31 Coach kend dig selv Processen: Hvordan tror jeg, at mennesker lærer? Instruktion? Imitation? Dialog? Tror jeg, at folk i bund og grund bare skal have et spark bagi? Tror jeg, at motivation spiller en rolle? Hvilken rolle? Kan man påvirke motivationen? Hvordan? Er udtryk for følelser relevant for forandring?

32 Coach kend dig selv Coachen selv: Spiller mine personlige erfaringer nogen rolle? Hvilken? Redder? Ved jeg alt det, jeg skal vide, eller skal jeg gå i supervision? Behøver jeg at tænke over det, jeg gør? Har jeg psykiske grænser, som kunne tænkes at påvirke relationen?

33 Coach kend dig selv Relationen: Tror jeg, relationen mellem coach og klient spiller nogen rolle i forandringsprocessen? Hvordan foretrækker jeg relationer i coachingrummet? Behøver jeg at kunne rumme min klient? Hvilke social psykologiske grænser er jeg medskaber af?

34 Coach kend dig selv Udfordringen: Vil jeg tale med min klient om fortid? Nutid? Fremtid? Og hvordan skelner jeg? Har jeg begrænsninger for, hvilke udfordringer jeg finder passende i coaching private, personlige, professionelle?

35 Coach kend dig selv Coaching: Er det læring? Udvikling? Empowerment? hvilke(n) teori(er), metode(r) og teknikker tror jeg på og hvorfor tror jeg lige på dem? Handler coaching om udfordringen eller klienten eller begge dele?

36 Coach kend dig selv Interventionen: Hvordan vælger jeg interventioner? Reflekteret eller tilfældigt? Hvilken betydning tillægger jeg de interventioner, jeg foretager?

37 Referencer Baldwin, M. (2000). The use of self in therapy. Dewane, C. J. (2006). Use of self: A primer revisited. Clinical Social Work Journal, vol. 34, no. 4, winter Edwards, J. K. & Bess, J. M. (1998). Developing effectiveness in the therapeutic use of self. Clinical Social Work Journal, vol. 26, no. 1, spring Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer: Bliv en god og effektiv underviser hvis du vil. Jacobsen, B. (1997). Voksenundervisning og livserfaring. Kristiansen, M. (2001). Professionelt nærvær: Om underviseres ubevidste kommunikation. In: H. Alrø & M. Kristiansen, Personlig kommunikation og formidling. Schön, D. (2001). Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Sommerbeck, L. (2007). Klient Centreret Psykoterapi. Let revideret udgave af siderne i L. Sommerbeck (2004), Klient centreret terapi i psykiatrien.

38 Tak for nu Kontaktinformation: Sanne Almeborg Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet