CO-Magasinet. SÅ MANGE KRAV SOM MULIGT SIDE 4 MØDER OM OK2014 SIDE 5 WAUW, DE LYTTER VIRKELIG SIDE 6-7 FRA IDé TIL OVERENSKOMST SIDE 8

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 03/2013 SÅ MANGE KRAV SOM MULIGT SIDE 4 MØDER OM OK2014 SIDE 5 WAUW, DE LYTTER VIRKELIG SIDE 6-7 FRA IDé TIL OVERENSKOMST SIDE 8 ELEVATORTALEN SIDE 9 BEDRE SIKRING AF VIKARER SIDE MØDER OM OK2014 SIDE 5 BESTYRELSESPOST GIVER DOBBELT TALERET SIDE NETVÆRK I COWBOYLAND SIDE 14 SVAG STIGNING I LØNNEN SIDE 15 DANSKE NOTER SIDE 16 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE FÅ REDSKABER KAN ØGE SIKKERHEDEN MARKANT SIDE SÅ MANGE KRAV SOM MULIGT SIDE 4 LAV PRODUKTIVITET I SERVICESE sektoren SKADER INDUSTRIEN SIDE 20 EU S VIGTIGSTE OPGAVE ER AT SÆTTE GANG I HJULENE SIDE 21 FAGLIG ORIENTERING SIDE FÅ Ø NCERNE SIDE 24 FÅ REDSKABER KAN ØGE SIKKERHEDEN MARKANT SIDE SÅ MANGE KRAV SOM MULIGT SIDE 4 M DE LYTTER VIRKELIG SIDE 6-7 FRA IDé TIL OVERENSKOMST SIDE 8 ELEVATORTALEN SIDE 9 BEDRE SIKRING RELSESPOST GIVER DOBBELT TALERET SIDE NETVÆRK I COWBOYLAND N SIDE 15 DANSKE NOTER SIDE 16 INTERNATIONAL IKKERHEDEN MARKA

2 Medlemmerne er med industriens overensko I starten af næste år tages der for alvor hul på forhandlinger om nye overenskomster for størstedelen af det private arbejdsmarked heriblandt de ansatte på industriens område. Forud for forhandlingerne mellem COindustri og Dansk Industri (DI) er gået en række tekniske forberedelser, men allerede et år før startskuddet til de egentlige forhandlinger i 2014 begynder det så småt at summe blandt tillidsrepræsentanter og forbundsmedlemmer. For hvad skal de sætte på dagsordenen til de kommende forhandlinger? Kravene til CO-industris topforhandlere kommer ind på flere måder. Alle CO-industris medlemsforbund samler nemlig hver især deres krav blandt medlemmerne, og dernæst indsamles disse i CO-industri. Derudover tager CO-industris formand og næstformand på en turné landet rundt for at møde medlemmerne og have en dialog med dem om de kommende forhandlinger. Og den dialog er vigtig, understreger CO-industris formand Claus Jensen i artiklen på side 4. - Der plejer at være en høj kvalitet i de forslag, som vi modtager, og der er ingen loft over ønskerne. Nogle ønsker overstiger økonomisk, hvad vi kan forvente at opnå på en gang ved forhandlingsbordet, og det ved afsenderne også godt. Men det siger mig, at vi slet ikke er færdige med at forny overenskomsterne, siger han. Ved overenskomstforhandlingerne i 2012 modtog CO-industri flere tusinde krav til de nye overenskomster fra medlemmer, tillidsrepræsentanter, afdelinger og fagforbund. Der bliver lyttet Og at det nytter at lægge hovedet i blød og komme med forslag, det kan Anette Revsgaard Sejbjerg, tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen i Struer, skrive under på. Hun var meget begejstret, da hun så resultatet af overenskomstforhandlingerne For med på listen over nye landvindinger fandt hun ikke mindre end to resultater, som hun havde været med til at stille forslag om. Sammen med tr-kolleger fra HK og TL på Grundfos, Lego, Vestas og Danfoss foreslog hun, at funktionærer fremover skal have pension af alle løndele. Og i efteråret 2011 fik hun plantet ideen maj side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: SÅ MANGE KRAV SOM MULIGT Det er kravene fra tillidsrepræsentanterne, der skaber fornyelse i overenskomsterne, fastslår CO-industris formand. SIDE 4 MØDER OM OK2014 Kom og gør din indflydelse gældende på CO-industris møder om OK2014. SIDE 5 WAUW, DE LYTTER VIRKELIG To steder fik Anette Sejbjerg fra Bang & Olufsen sat sit fingeraftryk på det seneste overenskomstresultat. FRA IDé TIL OVERENSKOMST - sådan er vejen fra medlemskrav til overenskomstforlig. SIDE 6-7 SIDE 8 ELEVATORTALEN - fem hurtige svar på, hvorfor det er godt at have en overenskomst. SIDE 9 BEDRE SIKRING AF VIKARER CO-industri og DI enige om aftale for vikarer på funktionærområdet. SIDE BESTYRELSESPOST GIVER DOBBELT TALERET Fordelene står i kø, når tillidsrepræsentant Tom Myrrhøj skal forklare, hvorfor flere skal vælge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. SIDE 12-13

3 leder til at forme mster om, at alle over 18 år skal have ret til firmabetalt pensionsindbetaling. Det skete, da daværende formand for CO-industri Thorkild E. Jensen og næstformand Mads Andersen var på landsturné forud for overenskomstforhandlingerne i Jeg ved selvfølgelig ikke, om det kun var os, der havde foreslået pension af alle løndele, eller om der var andre, der syntes, at det var uretfærdigt, at man skulle være 20 år for at få indbetalt til pension, når man arbejder i industrien. Men jeg fik sådan en wauw-fornemmelse og blev megaglad, da jeg så, at de to forslag var blevet til konkrete resultater i forliget. Så der bliver lyttet, og det nytter noget at sende krav ind, fortæller Anette Sejbjerg i artiklen på siderne 6-7. Samarbejde om bedre arbejdsvilkår til vindmøllefolk Og industriens overenskomster er vigtige, for de sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår på virksomhederne. På vindmølleområdet er de ansatte eksempelvis blevet så trætte af forholdene visse steder med manglende overenskomster og uorganiseret arbejdskraft, at de har dannet et netværk. Det består af fagforeninger og tillidsrepræsentanter fra Dansk El-Forbund, 3F og Dansk Metal i Midt-, Vest- og Nordjylland, og netværket har besluttet sig for at sætte mere skik på branchen. Sammen har de derfor kortlagt de virksomheder, der tager sig af opgaver med at opstille og vedligeholde vindmøller, og nu er opgaven så at få virksomhederne til at tegne overenskomster. Og selv om netværket kun har været aktivt i et lille halvt år, så er det allerede lykkedes at få en virksomhed til at tegne tiltrædelsesoverenskomst, mens en anden virksomhed har meldt sig ind i DI. For når afdelingens repræsentanter alligevel er på besøg, bliver der lagt pres på virksomhederne for at få dem til at tegne overenskomst. - Det lægger vi ikke skjul på, og de ved godt, at vi bliver ved med at opsøge dem, til de tegner overenskomst. Desuden har vi et samarbejde med tillidsrepræsentanter hos de store vindmølleproducenter Vestas og Siemens, som ad den vej forsøger at påvirke underleverandørerne, siger Egon Nykjær, formand for Dansk Metal Herning, i artiklen på side 14. Forside: Tillidsrepræsentant Tom Myrrhøj fra Im. Stiholts autoværksted i Aalborg. Foto: Lars Horn. NETVÆRK I COWBOYLAND Et fagligt netværk kæmper for ordnede forhold til vindmøllefolk. SIDE 14 SVAG STIGNING I LØNNEN De lokale lønforhandlinger er i gang. DANSKE NOTER INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 FÅ REDSKABER KAN ØGE SIKKER- HEDEN MARKANT Sikkerheden i mindre virksomheder kan øges med få konkrete redskaber. SIDE LAV PRODUKTIVITET I SERVICE- SEKTOREN SKADER INDUSTRIEN Produktiviteten i den danske servicesektor kan ikke følge med industrien, og det har negative konsekvenser. SIDE 20 EU S VIGTIGSTE OPGAVE ER AT SÆTTE GANG I HJULENE Investeringer og frihandel skal skabe vækst i EU, mener politikere, arbejdsgivere og fagbevægelse. FAGLIG ORIENTERING SIDE 21 SIDE FÅ ØJE PÅ KOMPETENCERNE TekSam indbyder i maj til temamøder om kompetencer og kompetenceafklaring. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Fokus på OK2014 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Så mange krav som muligt Det er kravene fra tillidsrepræsentanterne, der skaber fornyelse i overenskomsterne, fastslår formand Ved overenskomstforhandlingerne i 2012 modtog CO-industri flere tusinde krav til de nye overenskomster fra medlemmer, tillidsrepræsentanter, afdelinger og fagforbund. - Det viser, at der er rigtig mange tillidsrepræsentanter, som engagerer sig, og det er godt. For vi skal have så mange krav som muligt fra så mange som muligt. Ofte er det jo de lokalaftaler, som tillidsrepræsentanterne forhandler hjem på arbejdspladsen, der skaber nye tanker og ideer om, hvordan vi kan udvikle overenskomsterne, siger han. Selv om der er lang tid til januar 2014, så er overenskomstforhandlingerne alligevel lige rundt om hjørnet. Det er nemlig nu, industriens tillidsrepræsentanter og medarbejdere skal lægge hovederne i blød og finde ud af, hvad de kunne tænke sig af forbedringer og nyskabelser i overenskomsterne. Og Claus Jensen, formand for CO-industri, glæder sig til at se, hvad der optager dem netop nu. - Der plejer at være en høj kvalitet i de forslag, som vi modtager, og der er ingen loft over ønskerne. Nogle ønsker overstiger økonomisk, hvad vi kan forvente at opnå på en gang ved forhandlingsbordet, og det ved afsenderne også godt. Men det siger mig, at vi slet ikke er færdige med at forny overenskomsterne, siger Claus Jensen. Alle vægtes lige højt Traditionelt er det ofte de store virksomheder, der er banebrydende med nye tiltag på lokalaftalerne, og de markerer sig også tit med en lang stribe krav til de kommende overenskomster. Men der er absolut ingen krav om, at man skal stille med kolleger i ryggen, før der bliver lyttet, fastslår Claus Jensen. - Vi sidder ikke og gradbøjer, hvor kravene kommer fra. Alle medlemmers ønsker bliver vægtet lige højt, siger han. Han ser også frem til, at han for første gang som formand for CO-industri i efteråret skal rundt og møde tillidsrepræsentanterne på landsturneen forud for overenskomstforhandlingerne i foråret Vi lytter til alle de signaler, som vi kan få, og meget af det tillidsrepræsentanterne siger på landsturneen ligger i forlængelse af de krav, som er blevet indsendt forinden. Vi modtager flere tusinde krav, og derfor benytter vi mødet med tillidsrepræsentanterne til at vurdere, hvad det er, der ligger dem mest på sinde, og vægter dem alle i forhold til de ønsker, som oftest bliver fremsagt, forklarer han. Landsturneen starter i år den 29. oktober i Aarhus og slutter den 20. november i Holstebro. side 4 CO Magasinet maj Formand for CO-industri Claus Jensen.

5 Af Linda Hansen Program for møderne (Bornholm fra 16.30): Kl Kl Kl Kl Kl Kl Spisning Velkomst Oplæg v/formand for CO-industri Oplæg v/næstformand for CO-industri Debat Afslutning Møder om OK2014 Kom og gør din indflydelse gældende Til næste år mødes CO-industri og Dansk Industri (DI) for at forny industriens overenskomster for de ansatte på området. Men hvilke krav skal CO-industris topforhandlere, formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen, have med i tasken, når de tager i DI for at forhandle et forlig igennem? Kom og giv din mening til kende og klæd dine forhandlere endnu bedre på til at sikre, at industriens overenskomster varetager dine løn- og arbejdsvilkår bedst muligt. Formandskabet drager på landsturné fra tirsdag den 29. oktober, hvor Aarhus får besøg, mens den afsluttes i Holstebro onsdag den 20. november. Tilmelding foregår i den lokale fagforening. By dato: Aarhus Tirsdag den 29. oktober 2013 Slagelse Torsdag den 31. oktober 2013 Aalborg Tirsdag den 5. november 2013 København Torsdag den 7. november 2013 Odense Mandag den 11. november 2013 Aabenraa Torsdag den 14. november 2013 Rønne Mandag den 18. november 2013 Holstebro Onsdag den 20. november 2013 Fokus på OK2014 OBS: Nærmere angivelse af sted kommer først senere på året. side 5

6 Fokus på OK2014 Af Dorthe Kragh Foto Jens Bach Wauw, de lytter virkelig To steder fik Anette Sejbjerg sat sit fingeraftryk på det seneste overenskomstresultat maj side 6 CO Magasinet Det nytter at lægge hovedet i blød og komme med forslag til, hvordan overenskomsterne kan forbedres. Det kan Anette Revsgaard Sejbjerg, tillidsrepræsentant for cirka 160 medlemmer af Teknisk Landsforbund (TL) på Bang & Olufsen i Struer, skrive under på. Hun var meget begejstret, da hun så resultatet af overenskomstforhandlingerne For med på listen over nye landvindinger fandt hun ikke mindre end to resultater, som hun havde været med til at stille som forslag til forhandlingerne. Sammen med tillidsrepræsentantkolleger fra HK og TL på Grundfos, Lego, Vestas og Danfoss foreslog hun blandt andet, at funktionærer fremover skal have pension af alle løndele.

7 Tillidsrepræsentant Anette Revsgaard Sejbjerg fra Bang & Olufsen har erfaret, at det nytter at komme med forslag til, hvordan overenskomsterne på industriens område kan forbedres. Note 6,8 procent mere i Sverige Og i efteråret 2011 fik hun plantet ideen om, at alle over 18 år skal have ret til firmabetalt pensionsindbetaling. Det skete, da daværende formand for CO-industri Thorkild E. Jensen og næstformand Mads Andersen var på landsturné forud for overenskomstforhandlingerne i Jeg ved selvfølgelig ikke, om det kun var os, der havde foreslået pension af alle løndele, eller om der var andre, der syntes, at det var uretfærdigt, at man skulle være 20 år for at få indbetalt til pension, når man arbejder i industrien. Men jeg fik sådan en wauw-fornemmelse og blev megaglad, da jeg så, at de to forslag var blevet til konkrete resultater i forliget. Så der bliver lyttet, og det nytter noget at sende krav ind, fortæller Anette Sejbjerg. Spørg kollegerne Op til overenskomstforhandlingerne plejer hun at spørge sine kolleger, hvad de gerne ser af forbedringer i overenskomsten, og om der er interesse for de forslag, som hun har tænkt sig at stille. Herefter mødes hun typisk med de øvrige tillidsrepræsentanter i de fire andre store virksomheder for at drøfte forslagene og finde emner, som de kan blive enige om. Derefter indsendes kravene samlet til de to forbund, og tillidsrepræsentanterne benytter landsturneen til at argumentere for, hvorfor deres krav er en rigtig god idé at tage med til det centrale forhandlingsbord. - Vi sidder ikke og regner på, hvor meget vores krav vil koste. Det må de gøre højere oppe. Vi taler om, hvad der giver værdi for vores medlemmer, forklarer hun. Alle har chancen Og hun er overbevist om, at det ikke er nødvendigt at være tillidsrepræsentant på en stor virksomhed for at få sit krav igennem til overenskomstforhandlerne. - Det eneste det kræver, er, at man er lidt fremme på beatet. Ingen forslag er jo dumme, og jeg har aldrig hørt vores topforhandlere sige, at det har de prøvet at få igennem før, så det går ikke. De skriver kravene op og tager dem med videre, siger hun. Efter succesen sidste gang har hun fået endnu mere mod på at komme med krav til den nye runde af overenskomstforhandlinger. - Det giver da blod på tanden, når man kan se, at arbejdet ikke er nytteløst, og andre synes, at ens forslag er så godt, at det bliver en del af overenskomstforliget, siger hun. Hun vil dog ikke løfte sløret for, hvilke krav der kommer fra Bang & Olufsen denne gang. - Men jeg skæver lidt til Industriens Overenskomst. Der er visse ting, som godt kan trænge til at blive blødt lidt op i funktionæroverenskomsten, så her kan vi lade os inspirere af den, fastslår Anette Sejbjerg. Industriansatte i Sverige kan se frem til en samlet lønfremgang i de næste tre år på 6,8 procent, efter at IF Metalls forhandlingsudvalg har sagt ja til den nye tre-årige aftale. Ifølge IF Metalls formand Anders Ferbe giver aftalen rimelige forudsætninger for reallønsfremgang. - Den tre-årige aftaleperiode giver stabilitet og muliggjorde, at vi fik forbedringer både på arbejdstid og forældreforsikring, siger Ferbe. Aftalen omfatter fem områder i industrien og løber fra 1. april 2013 til 31. marts IF Metall har opgjort værdien af aftalen til 6,8 procent. På teknikområdet, som er det største aftaleområde, anvendes 6,2 procent heraf til lønforhøjelser og resten til en kommende delpension fra de 60 år. På teknikområdet vil en ansat med en gennemsnitsløn på svenske kroner få en lønforhøjelse på i gennemsnit kroner. På stål- og metalaftaleområdet var der allerede afsat penge til delpension. I stedet kommer her nye regler om tryghed og fleksibilitet. Det betyder, at arbejdstiden delvis kan varieres efter ordretilgang via hensættelser på arbejdstidskonto. - De forskellige løsninger på arbejdstidsområdet betyder, at de ansattes tryghed og frihed øges og muliggør, at mange kan gå på pension fra 60 år eller vælge at arbejde længere, men på deltid, siger Anders Ferbe. Aftalen omfatter medlemmer. Fokus på OK2014 side 7

8 Fokus på OK2014 Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen CO-industris topforhandlere, da de nye overenskomster på industriens område blev præsenteret for offentligheden i Fra venstre næstformand Mads Andersen og daværende formand Thorkild E. Jensen. Fra idé til overenskomst - sådan er vejen fra medlemskrav til overenskomstforlig maj side 8 CO Magasinet Allerede i foråret et år før overenskomstforhandlingerne begynder tillidsrepræsentanter og forbundsmedlemmer at sætte ord på, hvad de kunne ønske sig af forbedringer og fornyelse af overenskomsterne. Hvordan kravene bliver indsamlet varierer fra forbund til forbund. Nogle forbund lader lokalafdelingerne koordinere kravene og sende dem samlet ind til forbundet, mens andre forbund får kravene direkte fra både medlemmer, tillidsrepræsentanter og afdelinger. Deadline for indsendelse af overenskomstkrav varierer i de enkelte forbund. 3F har for eksempel deadline allerede i slutningen af april, mens HK/Privat har sidste frist den 12. september. Alle kravene bliver samlet i de enkelte forbund. De bliver redigeret og sammenskrevet, så et forbund ikke leverer 20 forskellige fremstillinger af det samme krav. CO-industris deadline for indsendelse af overenskomstkrav er 1. oktober. Her bliver kravene forsøgt tematiseret, så alle krav om for eksempel længere varsel om overarbejde bliver samlet i et. Temagrupper bestående af repræsentanter fra forbundene og CO-industri analyserer derefter kravene. I slutningen af oktober tager Claus Jensen, formand for CO-industri, og Mads Andersen, næstformand i CO-industri, på landsturné og besøger tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter otte forskellige steder i Danmark. På møderne samler de indtryk af, hvad der særligt optager forbundenes medlemmer, og de finder ud af, om der er emner, som skal føjes til listen over overenskomstkrav. Herefter mødes Forhandlingsudvalget, der til dagligt er CO-industris Forretningsudvalg, hvor alle forbund er repræsenteret. Udvalget udtager de temaer, som forbundene er enige om skal være centrale ved overenskomstforhandlingerne. Emnerne bliver nu behandlet i forskellige tekniske udvalg med repræsentanter fra CO-industri og DI. Deres opgave er at afklare, om der er muligheder eller mangel på samme i de forskellige modeller. Når de egentlige overenskomstforhandlinger begynder i januar bliver de tekniske udvalg efter behov transformeret til egentlige forhandlingsudvalg, som kommer med indspil til topforhandlerne. Topforhandlerne, Claus Jensen og Mads Andersen fra CO-industri og Karsten Dybvad og Kim Graugaard, henholdsvis administrerende direktør og viceadministrerende direktør i DI, fører de endelige forhandlinger, der afgør, hvad indholdet af overenskomsterne de kommende år skal være.

9 Af Dorthe Kragh Elevatortalen - fem hurtige svar på, hvorfor det er godt at have en overenskomst Det er ok at have en overenskomst og være en del af et fagligt fællesskab. Det er budskabet i en kampagne, som LO og FTF står bag. Her får du tillidsrepræsentantens elevatortale til, hvorfor det er rigtig godt at være overenskomstdækket på arbejdspladsen: Løn I Danmark er mindstelønnen ikke fastsat ved lov. Det er overenskomsterne, der sikrer et godt lønniveau og sørger for, at ingen bliver snydt eller presset ned i løn. Gennem overenskomsterne er du også sikret en række tillæg for eksempel for arbejde på ubekvemme tidspunkter, overarbejde eller for særlige gener. Overenskomsterne giver ret til at forhandle løn en gang om året. Pension Overenskomsterne sikrer, at arbejdsgiveren hver måned indbetaler pension til din pensionskasse, så du er sikker på at have penge til alderdommen. Ordningen indeholder også en forsikring, så du får førtidspension, hvis du skulle miste din erhvervsevne, og penge ved kritisk sygdom. Uddannelse Overenskomsterne sikrer dig gode muligheder for at gå på uddannelse både uddannelse som arbejdspladsen har brug for, og uddannelse som du selv har valgt. Det betyder, at du både kan blive bedre til dit job, og at du har bedre muligheder, hvis du bliver fyret eller har lyst til at skifte spor. Uddannelse er den bedste vej til bedre løn og større glæde i jobbet. Ekstra ferie Loven giver dig kun ret til fem ugers ferie om året. Det er overenskomsterne, der giver dig fem feriefridage ekstra. Det er også på grund af overenskomsterne, at du har betalte fridage 1. maj, grundlovsdag 5. juni og 24. december. Barsel Overenskomsterne giver dig ret til at gå på barsel med løn, så du kan være sammen med dit barn de første uger og måneder af dets liv. Til moderen er der fire ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter. Desuden har faderen ret til indtil to ugers fædreorlov. Derud over er der 11 ugers forældreorlov, hvoraf fire uger er øremærket til far og fire til mor. De sidste tre uger kan forældrene selv fordele. Overenskomsterne indeholder også retningslinjer for, hvilke rettigheder du har til fravær, hvis dit barn er sygt eller skal indlægges. Læs mere om, hvorfor det er OK at have en overenskomst på side 9

10 Af Dorthe Kragh Foto Hanne Loop Bedre sikring af vikarer CO-industri og DI enige om aftale for vikarer på funktionærområdet maj side 10 CO Magasinet CO-industris organisationssekretær Arne Sørensen. Andel af vikarer på arbejdsmarkedet i 2010 Danmark 1,1 procent Tyskland 2,1 procent Kilde: Udenrigsministeriet CO-industri og Dansk Industri (DI) er nu enige om en aftale, der sikrer vikarer på industriens funktionærområde mod løndumpning og dårlige ansættelsesforhold. Aftalen betyder, at Industriens Funktionæroverenskomst fremover vil gælde fuldt ud for de vikarbureauer, som er medlemmer af DI. - Efter vores opfattelse sikrer Industriens Funktionæroverenskomst nu, at de fordele, arbejdsgiverne kunne hente ved vikaransættelser, fremover alene handler om fleksibilitet og ikke om løndumpning. Vikarerne er nemlig dækket ind, så de kan forvente samme rammebetingelser som de fastansatte medarbejdere i virksomheden, siger Arne Sørensen, organisationssekretær i CO-industri. Aftalen afhænger dog af, at der politisk er flertal på Christiansborg for det lovforslag om Vikarloven, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i marts sendte til offentlig høring. Lovforslaget, der er udarbejdet efter anbefaling fra arbejdsmarkedets parter, sikrer vikarer fuld overenskomstdækning, hvis de er ansat i et vikarbureau, som er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst indgået med de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gælder på hele det danske område. - Overenskomsten skal være indgået mellem repræsentative parter og skal være landsdækkende. Det betyder, at man for eksempel ikke kan komme med en polsk overenskomst og bruge den her i Danmark, fastslår Arne Sørensen. Hvis vikarbureauet er uorganiseret eller har en overenskomst uden for dækningsområdet, vil vikarerne være dækket af lovgivningen, som sikrer dem de samme vilkår som de fastansatte i virksomheden, når det handler om arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie og helligdage og aflønning. Vikarer uden rettigheder I årene op til den økonomiske krise sker der en voldsom stigning i anvendelsen af vikarer. Fra 2001 til 2008 stiger antallet af vikaransatte i Danmark med cirka 150 procent. Krisen betyder imidlertid, at tallet næsten bliver halveret fra vikarer i 2008 til vikarer i Trods den voldsomme stigning op gennem 00 erne har vikarer på funktionær-

11 industriens funktionæroverenskomst industriens funktionæroverenskomst området hidtil levet en lov- og overenskomstløs tilværelse. I en sag fra 1997 slog Højesteret fast, at en vikar udsendt fra et vikarbureau ikke er omfattet af Funktionærloven, fordi vikaren ikke er i en fast stilling i virksomheden. Og i 2005 fastslog en faglig voldgift anlagt af CO-industri på vegne af HK/Privat, at Industriens Funktionæroverenskomst omfatter funktionærer, der er dækket af Funktionærloven. Og da vikarerne ikke hører til den gruppe, så er de heller ikke dækket af Industriens Funktionæroverenskomst. Overenskomstdækningen af vikarer på funktionærområdet har derfor gennem mange år været en tilbagevendende drøftelse mellem CO-industri og DI. Emnet var på banen ved overenskomstforhandlingerne i både 1998, 2000, 2004 og Først da EU-Parlamentet i 2008 vedtog et direktiv om vikararbejde med implementeringsfrist i de enkelte lande i 2011, skete der noget. Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 lykkedes det for CO-industri at få en aftale med DI om at forhandle en implementeringsaftale i overenskomstperioden Lang tid undervejs Allerede i august 2011 bliver parterne enige om en aftale på timelønsområdet. Her er der helt tilbage i 1995 aftalt et vikarprotokollat, som sikrer vikarerne samme overenskomstforhold som de fastansatte. Implementeringen af Vikardirek - tivet i Industriens Overenskomst ændrer derfor ikke noget for de time lønnede, men cementerer protokollatet. På funktionærområdet afventer man imidlertid efter aftale et lovforslag til implementering af Vikar direktivet i Danmark. Og den proces har taget længere tid end forventet. Derfor er Arne Sørensen også tilfreds med, at der nu endelig er kommet skred i tingene, og at vikarerne på funktionærområdet i industrien snart vil være dækket lige så godt som deres fastansatte kolleger. - Vikarerne vil med denne aftale få alle de overenskomstmæssige rettigheder uden undtagelse, og det er vores opfattelse, at vi med denne aftale har skabt et stærkt incitament for, at vikarbureauerne vil sikre sig en overenskomstdækning, siger Arne Sørensen. side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn Bestyrelsespost giver dobbelt taleret Fordelene står i kø, når tillidsrepræsentant Tom Myrrhøj skal forklare, hvorfor flere skal vælge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer maj side 12 CO Magasinet Alt, alt for få arbejdspladser benytter sig af muligheden for at vælge en medarbejderrepræsentant til virksomhedens A/S-bestyrelse, mener Tom Myrrhøj. Derfor tager han rundt til virksomheder i Aalborg-området og taler med de ansatte om muligheden for at vælge en repræsentant til A/S-bestyrelsen. Han synes nemlig, at det er ærgerligt, at så mange ikke udnytter den unikke mulighed for at præge virksomheden i den retning, som er bedst for medarbejderne. - Hvis man er et aktivt bestyrelsesmedlem, kan man være med til at forme firmaet, så det er en rar og god arbejdsplads for alle. Når jeg sidder ved bestyrelsesbordet, så kæmper jeg jo ikke alene for smedene og mekanikerne, som jeg gør som tillidsrepræsentant, så kæmper jeg også for dem på kontoret og lagerfolkene, siger Tom Myrrhøj, der er tillidsrepræsentant for 60 medlemmer af Dansk Metal på Im. Stiholts autoværksted i Aalborg. Gennem de seneste ti år har han repræsenteret kollegerne i virksomhedens bestyrelse, og det har flere gange været en styrke, når der skulle skabes grobund for nye forslag. - For eksempel er vi ved at køre et trivselsprojekt. Ideen til projektet har jeg både solgt i samarbejdsudvalget og i A/Sbestyrelsen, hvor jeg slog på, at det var god reklame for firmaet, at vi tager os godt af medarbejderne. Og på den måde er der mange ting, som jeg kan skabe større opbakning til, fordi jeg har taleret to gange, forklarer han. Husk kasketten Han medgiver dog, at det nogle gange handler om at holde tungen lige i munden og huske, hvilken kasket han har på i de forskellige situationer. - Som tillidsrepræsentant skal jeg jo have så meget ud af firmaet som muligt, så at sige. Jeg skal sikre en god løn og ordentlige personalegoder. Mens jeg som bestyrelsesmedlem skal have firmaet til at fungere på godt og ondt. Det kan betyde, at jeg må sige ja til nedskæringer, fordi et nej kan koste firmaet sin eksistens. Så her skal jeg smide tillidsrepræsentanthatten og se større på det, siger han. Og netop spørgsmålet om det er en god idé, at tillidsrepræ-

13 Navn: Tom Myrrhøj Alder: 46 år Arbejdsplads: Im. Stiholt A/S Bopæl: Klarup Uddannelse: Lastvognsmekaniker Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 60 kolleger, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, næstformand i Aalborg Mekanikerklub, medlem af bestyrelsen for Dansk Metal Aalborg Familie: Gift og far til en søn på 17 år og en datter på 14 år Fritidsinteresser: Det faglige arbejde fylder meget, så familien får den resterende tid myrrhoej@mail.dk sentanten også beklæder en bestyrel- steder i Aalborg-området for at inspirere sesmedlemmer får tilknyttet en erfaren sespost, er et tilbagevendende emne, kollegerne til at vælge en repræsentant kollega, som kan give gode råd til, hvor- som drøftes ofte mellem tillidsrepræ- til bestyrelsen. dan forskellige situationer håndteres. sentanter. - Jeg møder mange, der ikke ved, at de - Og så fraråder jeg, at man skiftes til at - Jeg har vendt det med mig selv flere har ret til at vælge en repræsentant, have posten, som man gør mange ste- gange og drøftet det praktiske og eti- ligesom de ikke er klar over, hvad de får der. Det er sympatisk, at alle skal have ske med mange andre. Og jeg er nået ud af at have en repræsentant centralt mulighed for at sidde i bestyrelsen, men frem til, at det er en fordel, at man har placeret. Men mange er også nervøse det er først, når du har siddet længe i taget tillidsrepræsentantuddannelsen, for, hvad det kræver at sidde i en bestyrel- bestyrelsen, at du har den optimale ind- når man skal klare sig på de bonede se, og om de kan forstå det sprog, der ta- sigt. Så har du til gengæld også mulig- gulve. Men det er ikke en ulempe at dele les ved bestyrelsesbordet, fortæller han. hed for at få indflydelse på mange ting, posten, hvis det gøres mellem to kol- Og Tom Myrrhøj indrømmer, at de før- fastslår Tom Myrrhøj. leger, som arbejder utroligt godt sam- ste par år i bestyrelsen var svære, fordi men, mener han. Mere uddannelse Og netop uddannelse er et af de spørgsmål han ofte møder, når han for Dansk han både skulle lære de skrevne og de uskrevne regler. Derfor arbejder han på, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får mere uddannelse end i dag, og at der bliver etableret en Im. Stiholt A/S Im. Stiholt A/S blev grundlagt i Virksomheden har cirka 250 ansatte og filialer i Sæby, Thisted, Aalborg og Hjørring. Im. Stiholt reparerer lastbiler og busser. side 13 Metal Aalborg tager rundt til autoværk- mentorordning, hvor nyvalgte bestyrel-

14 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Netværk i cowboyland Et fagligt netværk kæmper for ordnede forhold til vindmøllefolk Ingen overenskomster, uorganiseret virksomheder opererer landsdækken- godt, at vi bliver ved med at opsøge udenlandsk arbejdskraft og et spindel- de, og deres medarbejdere er derfor dem, til de tegner overenskomst. Des- væv af datterselskaber. Sådan ser vil- spredt ud over hele landet. Derfor uden har vi et samarbejde med tillids- kårene ofte ud i den del af vindmølle- havde vi ikke et samlet billede af, hvor- repræsentanter hos de store vindmøl- branchen, der håndterer opstilling og dan det så ud, fortæller Egon Nykjær, leproducenter Vestas og Siemens, som vedligeholdelse af vindmøller på land formand for Dansk Metal Herning. ad den vej forsøger at påvirke under- og til vands. leverandørerne, siger han. Men nu har et netværk bestående af Overblik I 3F er forhandlingssekretær Jens Peter fagforeninger og tillidsrepræsentan- Men via netværket er der nu kommet Christensen meget begejstret over, at ter fra Dansk El-Forbund, 3F og Dansk et større overblik over virksomheder- det er lykkedes at få netværket op at Metal i Midt-, Vest- og Nordjylland be- ne. stå. sluttet sig for at sætte skik på branchen. - Vi bruger hinanden på kryds og tværs - Her har vi ramt et område, der er i Sammen har de kortlagt de virksom- og har bedre føling med, hvad der sker. vækst, og hvor der virkelig er poten- heder, der tager sig at opgaver med at Hvis en afdeling får en mistanke om, tiale for at få fat i virksomhederne og opstille og vedligeholde vindmøller, og at ikke alt er, som det skal være, så har organisere dem tidligt i udviklingen, nu er opgaven så at få virksomhederne vi nu mulighed for at kontakte den så medarbejderne er sikret ordentlige til at tegne overenskomster. afdeling blandt de tre forbund, som arbejdsvilkår. Derfor er det glædeligt, maj side 14 CO Magasinet Og selv om netværket kun har været aktivt i et lille halvt år, så er det allerede lykkedes at få en virksomhed til at tegne tiltrædelsesoverenskomst, mens en anden virksomhed har meldt sig ind i Dansk Industri. - Vi var opmærksomme på, at det er lidt af et cowboyland derude. Disse er tættest på, og får dem til at tage ud og undersøge sagerne, forklarer Egon Nykjær. Og når afdelingens repræsentanter alligevel er på besøg, så bliver der lagt pres på virksomhederne for at få dem til at tegne overenskomst. - Det lægger vi ikke skjul på, og de ved at tre forbund uden problemer kan samarbejde, så overenskomstdækningen kan gå hånd i hånd med udviklingen, siger han.

15 Af Dorthe Kragh Svag stigning i lønnen De lokale lønforhandlinger er i gang Der er så småt ved at komme gang i de lokale lønforhandlinger rundt om i landet, og der er ganske spæde tegn på, at den økonomiske krise kan være ved at slippe sit jerngreb om den danske industri. Hos Dansk Metal lyder de første meldinger på en gennemsnitlig lønstigning omkring 1,62 procent, mens 3F indtil videre kan notere forbedringer på omkring en procent til forbundets medlemmer i industrien. Tallene er dog baseret på ganske få indberetninger og meget kan nå at ændre sig, inden de endelige resultater foreligger. - Jeg ser tegn på, at man på virksomhederne vurderer, at der er plads til at give lønstigninger, og at der er en positiv udvikling i gang, hvilket for eksempel kan skyldes en stigende produktivitet, siger Keld Bækkelund Hansen, forbundssekretær i Dansk Metal. Lidt flere uenigheder I 3F er der indtil nu ikke de store ændringer at spore i lønudviklingen, men Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 3F-Industri, vurderer, at der er kommet lidt mere bevægelse i forhandlingerne. - Vi ser lidt flere uenigheder end tidligere, hvilket kan tolkes som en begyndende optimisme blandt vores medlemmer og tillidsfolk om, at virksomhederne har fundet deres niveau for produktion og lager og dermed er igennem tilpasningen til krisen. Derfor vurderer de, at fremgangen i virksomhedens regnskabsresultater er en positiv faktor, der må smitte af på medlemmernes lønninger. Desværre har vi stadig rigtig mange virksomheder, der hænger i bremsen, siger Bjarne Mortensen. Det er en udbredt tendens, at mange virksomheder holder igen med lønforhøjelser, selv om virksomhedens økonomi viser, at der er plads til stigninger. Derfor råder de to forbundsfolk tillidsrepræsentanterne til at tage udgangspunkt i udviklingen i netop deres virksomhed, når de stiller lønkrav. - Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne tager udgangspunkt i vilkårene i deres egen virksomhed i stedet for at hoppe med på den historie om, at der ikke er råd til noget som helst. Er der overskud eller underskud, er produktiviteten stigende eller faldende. Hvis produktiviteten er steget, så er det rimeligt, at medarbejderne får noget for deres indsats, siger Keld Bækkelund Hansen. side 15

16 Danske noter Industriens Pension har fået fire nye Lønmodtagere: Udlændinge skal arbejde på bestyrelsesmedlemmer vores overenskomster Industriens Pension (IP) har på en generalforsamling i april valgt fire nye bestyrelsesmedlemmer: tagere er helt enige med LO i, at det offentlige skal forpligtes til Et overvældende flertal på 88 procent af de danske lønmod- - Claus Jensen, formand i CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal. vis byggeprojekter. Det viser en undersøgelse foretaget af TNSat følge overenskomsterne, når de får udført arbejde i eksempel- - Bjarne Graven Larsen, administrerende direktør, Gallup for LO. FIH Erhvervsbank A/S. Lønmodtagerne er fuldkommen enige med os i, at der skal - Nina Movin, salgsdirektør, Threadneedle Investment. Selvfølgelig skal der det. Jeg begriber ikke, at eksempelvis kom- arbejdes under danske overenskomster på offentlige projekter. - Tillidsrepræsentant Rasmus Sejerup Rasmussen, muner accepterer at få udført arbejde af udenlandske, underbetalte arbejdere, siger LO s næstformand Lizette Risgaard. Babcock & Wilcox Vølund A/S. De fire nye bestyrelsesmedlemmer er et resultat Flere end fire ud af 10 sager om løndumping foregår på offentlige af, at der er udtrådt to bestyrelsesmedlemmer i arbejdspladser. Derfor opfordrer LO regeringen til at pålægge løbet af det seneste år, og samtidig fratrådte tidligere formand i CO-industri, nu forbundsrådgiver i konventionen skal udenlandske lønmodtagere ansættes under alle kommuner og regioner at følge ILO-konvention 94. Ifølge Dansk Metal Thorkild E. Jensen, samt Lars Hansen, forhold, der ikke er mindre gunstige end de overenskomstmæssige vilkår, der gælder på området i øvrigt. afdelingsformand i Dansk Metal Odense, på generalforsamlingen. I dag er det kun staten, der er forpligtet til at følge konventionen. Færre i ledighedskøen påbegynde en uddannelse, er overgået til efterløn eller Antallet af ledige faldt fra februar til marts med blevet selv- eller ægtefælleforsørgede. personer, viser tal fra Danmarks Statistik over bruttoledigheden. Dermed står der i alt personer i ledig- arbejdsløsheden, der rent faktisk skyldes, at flere per- Det er derfor uklart, hvorvidt og hvor meget af faldet i hedskøen i marts svarende til 5,8 procent af arbejdsstyrken. analysen. soner er kommet i ordinær beskæftigelse, skriver LO i Siden årsskiftet er arbejdsløsheden faldet med Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) understreger i en kommentar, at regeringen er opmærksom på, at personer og befinder sig nu på det laveste niveau siden slutningen af LO gør dog i en analyse opmærksom der stadig er store udfordringer forude i forhold til at få på, at udviklingen i ledigheden i øjeblikket er mere usikker end normalt, fordi et betydeligt antal personer har - Derfor er regeringen stærkt optaget af at få skabt flere mere gang i beskæftigelsen. mistet dagpengeretten siden årsskiftet. nye arbejdspladser i Danmark. Mange mennesker og deres familier oplever, at det ikke er nemt at bevare troen En del af disse personer indgår fortsat i statistikken, fordi de enten er på den nye uddannelsesydelse eller er på fremtiden, når virksomheder holder igen med at overgået til kontanthjælp. Men der er også en del af de ansætte nye medarbejdere. Med den netop indgåede aftale om Vækstplan DK investerer vi 75 milliarder personer, der har mistet dagpengeretten, som helt er udgået af statistikken, fordi de er overgået til seniorjob kroner frem mod 2020 for at skabe nye arbejdspladser til eller lignende eller helt har forladt arbejdsstyrken for at danskerne, siger ministeren. side 16 CO Magasinet maj

17 International fagbevægelse Genovervej VM i Qatar Den internationale faglige sammenslutning ITUC opfordrer det internationale fodboldforbund FIFA til at genoverveje afgørelsen om placering af World Cup i fodbold i Qatar i 2022 og indføre arbejdstagerrettigheder som et kriterium ved et nyt udbud. ITUC-generalsekretær Sharan Burrow siger, at mere end en million migrantarbejdere i landet er udsat for grov udnyttelse, sultelønninger og nægtes de mest basale rettigheder. - FIFA og Qatar taler ofte om behovet for reformer, men det bliver kun til brudte løfter. Myndighederne i Qatar har lovet at opfylde internationale arbejdsnormer, men bygningsarbejderne i landet dør med en hastighed, der er otte gange højere end i andre lande, siger Sharan Burrow. - Påstande om korruption og stemmekøb blandt FIFA-lederne samt ekstrem varme udgør en fare for både sportsfolk og migrantarbejdere, der får sulteløn og er uden nogen form for juridisk beskyttelse. Dette er grunde nok til, at FIFA bør genåbne afstemningsprocessen, siger hun. ITUC opfordrer gennem en international kampagne fagforeningsmedlemmer og fodboldfans til at lægge pres på FIFA for at ændre mødested for World Cup Kampagnen er på 11 sprog, og kampagnemateriale kan downloades på Mere end 350 dræbt i Bangladesh Mere end 350 tekstilarbejdere blev dræbt og langt over 1000 blev alvorligt kvæstet, da en otte etagers fabriksbygning styrtede sammen i Bangladesh i slutningen af april. De dræbte og kvæstede blev mast under den sammenstyrtede bygning. Bygningen rummede seks tekstilvirksomheder med tusindvis af ansatte. Og tilsyneladende var bygningen opført ulovligt. Dagen før ulykken opdagede arbejderne en voldsom revne i murene, og de lokale myndigheder gav ejerne ordrer til at evakuere bygningen, hvilket ejerne ignorerede. En lang række kendte tøjfirmaer får tøj fabrikeret på den sammenstyrtede fabrik. Det gælder blandt andet Mango, British Primark, C&A, KIK og Wall-Mart samt også danske PWT Group, som blandt andet står bag Tøjeksperten, Wagner og Texman. Den internationale faglige sammenslutning IndustriAll kræver, at der øjeblikkeligt gribes ind mod forholdene i tekstilindustrien i Bangladesh og siger, at også vestens tøjkoncerner bærer et tungt ansvar. De må derfor være med til at sikre, at tekstilarbejderne i Bangladesh kan arbejde i sikkerhed med fuld adgang til at organisere sig og forhandle overenskomster om en væsentlig forøgelse af den nuværende månedlige minimumsløn på 38 dollar svarende til 218 kroner. Ejeren af bygningen og et par af ingeniørerne bag den sammenstyrtede bygning er anholdt af myndighederne. 2,3 millioner dør af jobbet hvert år Den internationale sammenslutning af industriansatte IndustriAll markerede 28. april som mindedag for alle, der er omkommet eller har mistet lemmer eller helbred i forbindelse med deres arbejde. 28. april-ceremonien er oprindeligt startet som en national begivenhed af Canadas faglige landsorganisation i 1984, og mindedagen blev officielt anerkendt af Canadas regering i Siden har begivenheden spredt sig over hele jordkloden under forskellige navne. FN s arbejdsorganisation ILO anslår, at godt 2,3 millioner ansatte hvert år dør som følge af deres arbejde. Det svarer til ansatte hver eneste dag. Endnu flere millioner kommer til skade eller bliver alvorligt syge på grund af deres job. IndustriAll betegner tallene for chokerende, men regner med, at opgørelsen over døde reelt er langt højere på grund af utroværdige eller manipulerende statistikker. 82 procent af dødsfaldene skyldes sygdomme i forbindelse med jobbet, mens 18 procent dør i forbindelse med arbejdsulykker. ILO har netop iværksat en kampagne for at forebygge de mange dødsfald i forbindelse med arbejdet. side 17

18 Af Linda Dorthe Hansen Kragh Foto Siemens Få redskaber kan sikkerhede Sikkerheden i mindre virksomheder kan øges med få konkrete redskaber, Sikkerheden på mindre virksomheder kan blive markant forbedret ved at både ledelse og medarbejdere får konkrete redskaber til at ændre holdning og adfærd til sikkerhed på arbejdspladsen. Det viser et forskningsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Arbejdsmiljøet er ofte en stor udfordring for mindre virksomheder med op til 20 ansatte. Ejer og leder er typisk en og samme person, og selv om det giver en kort beslutningsvej, kan det også skabe problemer, når der skal træffes beslutninger som vedrører ejerens økonomi. Samtidig har mange af virksomhederne ikke en arbejdsmiljøorganisation, og der er ikke valgt en formel arbejdsmiljørepræsentant. - Det betyder, at det daglige fokus på sikkerhed, som er nødvendig for at forebygge ulykker, kan være vanskeligt at holde, siger Pete Kines, som er seniorforsker ved NFA og ansvarlig for projektet. Selv om mindre virksomheder udgør 95 procent af alle virksomheder i Danmark, så er de fleste redskaber til at håndtere arbejdsmiljøproblemer målrettet store virksomheder. - De mindre virksomheders største udfordring er derfor at finde en let og effektiv metode, så de får en øget bevidsthed om arbejdsmiljøet og sikkerheden i dagligdagen og ikke kun har fokus på det hver tredje år, når de skal lave en APV, siger Pete Kines. Sikkerhedscirklen er et af redskaberne til at øge fokus og dermed sikkerheden i mindre virksomheder. Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning. Mindre vigtigt emne og høj tilfredshed Vigtigt emne og høj tilfredshed maj side 18 Mindre vigtigt emne og lav tilfredshed CO Magasinet Vigtigt emne og lav tilfredshed

19 øge n markant viser ny forskning Sikkerhedskassen fire redskaber, der øger sikkerheden i mindre virksomheder: Kortlæg det nuværende sikkerhedsniveau: Samtlige medarbejdere på virksomheden udfylder et kort spørgeskema om ulykker og sikkerhed på virksomheden. Sikkerhedscoaching: Ejere/ledere deltager i sikkerhedscoaching om at identificere, prioritere og handle ud fra egne mål for sikkerhed. Sikkerhedsrundering: Ejeren/lederen og en medarbejder samt eventuelt arbejdsmiljørepræsentanten går fast rundt i virksomheden og ser på, hvad der kan forbedres. Dialogmøder mellem ledere og medarbejdere: Ejerne/lederne og medarbejderne arbejder sammen om at finde løsninger på de områder, der blev identificeret ved spørge skemaet, sikkerhedsrunderinger og ved sikkerhedscoaching. Sikkerhedskassen kan downloades på som er Arbejdsmedicinsk Klinik i Hernings hjemmeside. Søg på Sikkerhedskassen. Læs mere om undersøgelsen fra NFA: arkiv/2013/mindre-virksomheder-kan-oege-sikkerheden-ved-at-bruge-konkrete-redskaber Lederens rolle I projektet har forskerne derfor givet seks mindre virksomheder i metalindustrien med mellem 10 og 19 ansatte fire helt konkrete redskaber til at øge sikkerhed som en naturlig del af arbejdsdagen. Lederne er blandt andet blevet coachet i sikkerhedsarbejdet, og hvad de kan gøre for at involvere medarbejderne i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet og finde sikre løsninger i dagligdagen. - Efter coachingen var lederne mere engagerede i sikkerhedsarbejdet og bevidste om deres rolle med at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø. Ledernes største udfordring var at skabe en åben dialog med medarbejderne om forebyggelse af arbejdsulykker, fordi det ofte er tabu at tale om arbejdsulykker, da de opfattes som hændelige uheld, fortæller Pete Kines. Et spørgeskema blev udfyldt af alle de involverede medarbejdere i forskningsprojektet, og det skabte basis for en dialog, som overvandt medarbejdernes frygt for at udstille sig selv. I spørgeskemaet svarede medarbejderne på otte temaer om blandt andet deres viden om sikkerhed, deres muligheder for at påvirke arbejdsmiljøet, og om hvordan de håndterer sikkerhed under tidspres i virksomheden. Derudover lavede forskerne observationsrunder på virksomhederne, hvor de kiggede på sikkerhedsforhold og -adfærd. Metoden er siden tilpasset så lederen/ejeren og en medarbejder, eventuelt sammen med arbejdsmiljørepræsentanten, tager en tur gennem virksomheden og ser på, om der er nogle ting, som kan forbedres for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være afskærmning af maskiner eller hjælpemidler til tunge løft. Fælles ejerskab - Effekten af disse metoder er, at ejer og medarbejdere bedre kan få øje på sikkerhedsproblemerne i dagligdagen. De får snakket om, hvor problemerne er, og hvordan de kan følge op på dem. Der bliver skabt et fælles ejerskab til arbejdsmiljø og sikkerhed, og det gælder uanset om det drejer sig om at forebygge mobning eller få rydder op. På den måde bliver ejerens og medarbejdernes tilgang til arbejdsmiljøet integreret, og det bliver en naturlig del af dagligdagen. Og i modsætning til de store virksomheder, så er der i de mindre virksomheder ikke så langt fra identificering af et problem til håndtering, fordi ejeren er så tæt på produktionen, siger Pete Kines. Han er sikker på, at de redskaber, som forskerne har brugt i projektet, og som nu er samlet i materialet Sikkerhedskassen, vil give lige så gode resultater i andre brancher som i metalindustrien, og samtidig fastslår han, at det er en forholdsvis nem og billig løsning for virksomhederne. - I nogle virksomheder vil det være relevant at få hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, mens især mange unge ledere foretrækker at læse materialet Sikkerhedskassen og handle ud fra det, siger Pete Kines. side 19

20 Af Dorthe Kragh Lav produktivitet i servicesektoren skader industrien Produktiviteten i den danske servicesektor kan ikke følge med industrien, og det har negative konsekvenser for industrien, konkluderer Produktivitetskommissionen i en analyse maj side 20 CO Magasinet Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Mens produktiviteten stiger i industrien, så går det knapt så kvikt i servicesektoren. Og servicesektorens manglende effektivitet smitter negativt af på den danske konkurrence evne. Det konkluderer Produktivitetskommissionen i sin første analyse Danmarks produktivitet hvor er problemerne?. - En højere produktivitet i serviceerhvervene vil både gavne forbrugerne og vores internationale konkurrenceevne, blandt andet fordi industrien vil få billigere serviceleve rancer, siger Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen og tid ligere overvismand i Det Økonomiske Råd. Den lave produktivitetsvækst i serviceerhvervene skyldes ifølge analysen, at service erhvervene er udsat for begrænset konkurrence og manglende internationalisering, og at virksomhederne derfor ikke er presset til at finde på nye og smartere måder at gøre tingene på. Det har industrien til gengæld været, og ifølge analysen matcher produktivitetsvæksten i dansk industri stort set udviklingen i industrien i Holland, Sverige og Tyskland, men er noget lavere end væksten i USA. Mere uddannelse Den konklusion kommer ikke bag på Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal. - I industrien har vi arbejdet kontinuerligt med at øge produktiviteten siden krisen indtraf, fordi vi godt var klar over, at vi mistede konkurrenceevne. Virksomhederne har investeret i robotter og andre maskiner til at gøre produktionen mere effektiv, siger han. Han ærgrer sig derfor over, at produktiviteten i serviceerhvervene ikke er så høj. - Det påvirker uden tvivl den danske konkurrenceevne, at danske virksomheder ikke har adgang til samme billige service som deres konkurrenter i udlandet, siger han. Produktivitetskommissionen peger på, at en af vejene til at løfte produktiviteten er at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer, hvilket får opbakning fra Claus Jensen. - Medlemmerne skal udnytte de muligheder, som overenskomsterne giver. Jeg kunne godt tænke mig, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) løb tør for penge. For det ville være tegn på, at medlemmerne uddanner sig i endnu højere grad end i dag. Det vil give en højere produktivitet og skabe mere spændende og sjove job. Men virksomhederne har også et ansvar. De skal skubbe medarbejderne på efteruddannelse og investere i ny teknologi. Det vil hjælpe vores fælles dagsorden med at hæve produktiviteten, fastslår Claus Jensen. Rapporten Danmarks produktivitet hvor er problemerne? kan læses på kommissionens hjemmeside