Vejledning om OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt
|
|
- Sandra Nora Mørk
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 oecd_vejled.fm Page 1 Friday, April 27, :56 PM Vejledning om OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt 1
2 oecd_vejled.fm Page 2 Friday, April 27, :56 PM Forord Multinationale selskaber har betydelig indflydelse på mange menneskers liv. En indflydelse, der i de allerfleste tilfælde er af positiv karakter. Især i fattige lande kan multinationale selskaber tilføre arbejdspladser og skabe økonomisk dynamik, og de vil ofte bidrage med investeringer, uddannelse og anvendelse af ny teknologi, som mindre velstillede samfund har hårdt brug for. Desværre kan det modsatte også være tilfældet. Multinationale selskaber kan forårsage alvorlig skade på mennesker og miljø, og i praksis kan det i nogen tilfælde være næsten umuligt at gribe ind overfor den skadelige adfærd lokalt. En af konsekvenserne af globalisering er, at de multinationale virksomheders indflydelse er vokset. Denne indflydelse er blevet forstørret som følge af mange faktorer, såsom udvidet adgang til markeder, internationale fusioner, forbedringer i kommunikationsforholdene og teknologiens udvikling. Det må antages, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. OECD-Retningslinierne er et instrument, der skal styrke de multinationale selskabers positive rolle og begrænse den negative effekt af deres virksomhed. Retningslinierne er et instrument med store muligheder, da 85 % af de multinationale selskaber i verden hører hjemme i et land, der vil arbejde for at Retningslinierne føres ud i livet. I kraft af, at regeringerne, arbejdsgiverne, arbejdstagerne og en række interesseorganisationer i så mange lande sammen bakker op om Retningslinierne, og at der i alle landene er en instans, der overvåger efterlevelsen af Retningslinierne, er der tale om et enestående internationalt initiativ. Jeg håber at alle aktører i Danmark vil gøre deres til, at Retningslinierne efterleves overalt. Ove Hygum, Arbejdsminister 2
3 oecd_vejled.fm Page 3 Friday, April 27, :56 PM Vejledning om OECDs Retningslinier for Multinationale Virksomheder OECDs Retningslinier for Multinationale Virksomheder Hvad er Retningslinierne? Retningslinierne er anbefalinger fra regeringerne til de multinationale virksomheder. De udgør en frivillig ramme for "principper for god forretningsskik". Retningslinierne er udformet for at bidrage til, at såvel store som små multinationale selskaber handler i overensstemmelse med de politiske og samfundsmæssige standarder, der er gældende i de involverede lande. Retningslinierne tilsigter at fremme og udvikle bæredygtighed og social ansvarlighed og at skabe et klima af tillid mellem virksomheder, arbejdstagere, offentlige myndigheder og samfundet som helhed. Retningslinierne har eksisteret siden 1976 men uden at være synderlig kendte. På OECD s ministermøde den 27. juni 2000 blev de imidlertid kraftigt reviderede og det besluttedes at sætte fokus på dem, så de kan blive en betydningsfuld faktor i praksis. Retningslinierne er ikke retligt bindende, men regeringerne vil arbejde for at de efterleves. Den danske regering lægger betydelig vægt på, at Retningslinierne følges. Retningslinierne er en del af OECD-Erklæringen om internationale investeringer og multinationale virksomheder, som også indeholder en opfordring til at landene behandler alle investorer på samme måde, at det undgås at virksomhederne pålægges modstridende forpligtelser, og at der er fuld åbenhed og samarbejde om, hvorledes regeringerne søger at påvirke investeringsstrømmene. 3
4 oecd_vejled.fm Page 4 Friday, April 27, :56 PM Hvad går de ud på? De udgør det mest anvendte sæt af adfærdsnormer for multinationale virksomheder, der er støttet af et stort antal lande; De sætter standarder dækkende en bred vifte af aspekter af "god forretningsskik", eksempelvis i forhold til beskæftigelse, forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, miljø, oplysningspligt, konkurrence, korruption, beskatning samt ny viden og teknologi; De er særligt udarbejdet med henblik på at undgå misforståelser og at skabe et klima af tillid og kontinuitet i samarbejdet mellem virksomheder, arbejdstagere og offentlige myndigheder og i samfundet som helhed; De dækker multinationale selskabers aktiviteter i både tilsluttede og ikke-tilsluttede lande; De er tiltrådt af OECD-landenes regeringer, som er besluttet på at arbejde for, at de efterleves; De støttes af både arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer. De til OECD knyttede rådgivende organer, der består af repræsentanter for de nævnte organisationer, har tilsluttet sig principperne i Retningslinierne og er aktive medspillere i arbejdet med at få dem anvendt; Andre interesseorganisationer har desuden i vidt omfang deltaget i den seneste revision af Retningslinierne og vil i højere grad end tidligere bidrage til, at Retningslinierne kommer i anvendelse. Generelt om Retningslinierne Målsætningen med Retningslinierne er ikke at indføre forskellige vilkår for multinationale selskaber og lokale virksomheder, men at gengive normer for god adfærd for alle virksomheder. Overholdelse af lokale retsregler er grundlæggende i forretningsforhold. OECD-Retningslinierne træder hverken i stedet for eller går forud for lokal retlig regulering. Retningslinierne skal ikke bringe virksomheder i en 4
5 oecd_vejled.fm Page 5 Friday, April 27, :56 PM situation, hvor der opstår modstrid med den lokale lovgivnings krav. Det er frivilligt for virksomhederne at følge Retningslinierne. Hensigten med Retningslinierne er at styrke den fælles indsats. Selvom det nationale Kontaktpunkt også kan rette konkrete anbefalinger til virksomheder, er hovedsigtet med Retningslinierne at skabe opmærksomhed om OECD-regeringernes holdninger og at bistå multinationale selskaber i udformningen af deres virksomhedspolitik. Samarbejde mellem virksomheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, andre interesseorganisationer og enkeltpersoner er af afgørende betydning for Retningsliniernes gennemslagskraft. Retningslinierne er udformet med henblik på virksomheders adfærd overalt, også i lande, der ikke har tilsluttet sig Retningslinierne. Der henvises i denne forbindelse til afsnittet nedenfor om, hvordan en sag kan rejses. Retningsliniernes opbygning Overordnede principper Blandt de hovedområder, hvor virksomheder kan udvise god adfærd, nævnes hensynet til bæredygtig udvikling, respekt for menneskerettigheder, opkvalificering af lokal arbejdskraft samt at tilskynde samarbejdspartnere til også at efterleve Retningsliniernes normer for god adfærd. Åbenhed Virksomheder bør uden at afgive oplysninger, der med rimelighed kan hemmeligholdes, sikre offentligheden adgang til pålidelig, aktuel og væsentlig information om deres aktiviteter, struktur og økonomi. Væsentlige oplysninger om virksomhedens målsætninger og forretningsprincipper, mulige risici knyttet til virksomheden samt forhold omkring ejerskab og ansvar bør tillige være offentligt tilgængelige. 5
6 oecd_vejled.fm Page 6 Friday, April 27, :56 PM Ansættelse og forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere Virksomheder bør respektere deres ansattes ret til at lade sig repræsentere af fagforeninger og andre lønmodtagerrepræsentanter og indgå i konstruktive forhandlinger med dem, hvilket blandt andet indebærer at søge drøftet spørgsmål af fælles interesse samt loyal formidling af den nødvendige information. Endvidere bør virksomheder bekæmpe brug af tvangs- og børnearbejde og afstå fra forskelsbehandling af ansatte på usagligt grundlag. Endelig bør virksomheder sørge for forhold indenfor blandt andet arbejdsmiljø, der står mål med forholdene for andre ansatte i det pågældende land. Miljø Virksomheder bør inddrage hensyn til miljø, sikkerhed og sundhed og med deres adfærd understøtte en bæredygtig udvikling. Heri indgår vurderinger af påvirkningen af miljøet og information til offentligheden herom samt etablering af et beredskab og iværksættelse af tiltag, hvis det er nødvendigt for at sikre miljøbeskyttelse på et passende niveau. Indsatsen mod korruption Virksomheder bør hverken direkte eller indirekte give eller modtage nogen form for bestikkelse eller anden form for fordel af tilsvarende karakter. Forbrugerinteresser I forhold til forbrugere bør virksomheder udvise god forretningsskik i forbindelse med markedsføring og salg af produkter. Udover at leve op til fastsatte standarder for sundhed og sikkerhed indebærer dette, at virksomheder bør forsyne forbrugere med præcis og utvetydig oplysning om deres produkter med hensyn til indhold, opbevaring, korrekt brug, vedligeholdelse og bortskaffelse. Endvidere bør virksomheder behandle forbrugerklager på en effektiv og gennemskuelig måde og respektere forbrugeres privatsfære. 6
7 oecd_vejled.fm Page 7 Friday, April 27, :56 PM Ny viden og teknologi Virksomheder bør uden at give køb på retten til at udnytte egen viden medvirke til udvikling og brug af ny viden og teknologi på det lokale plan, blandt andet gennem samarbejde med lokale forsknings- og uddannelsesinstitutioner og efteruddannelse af medarbejdere. Konkurrence Virksomheder bør iagttage konkurrenceretlige regler og ikke optræde konkurrenceforvridende ved eksempelvis at indgå aftaler til skade for konkurrencen om opdeling af markedet eller om priser. Beskatning Virksomheder bør overholde lokale regler om betaling af skat og afgivelse af oplysninger i denne henseende. De nationale Kontaktpunkters rolle Lande, der har tilsluttet sig Retningslinierne, skal etablere nationale Kontaktpunkter, som er markante, tilgængelige og under offentlighed og ansvar. De nationale Kontaktpunkter skal indgå i drøftelser med relevante interessenter om alle forhold vedrørende Retningslinierne samt medvirke til løsning af eventuelle problemer. Endvidere skal de behandle klager og stå for udbredelsen af kendskabet til Retningslinierne. Endelig skal de nationale Kontaktpunkter samarbejde med hinanden og mødes en gang om året for at udveksle erfaringer og gøre rede for årets forløb. Desuden fremgår det, at hver enkelt lands Kontaktpunkt årligt skal aflægge rapport til OECD-komiteen, der er beskrevet i det følgende. Om OECD-komiteen for internationale investeringer og multinationale selskaber (CIME) Denne komité under OECD, der omfatter samtlige OECD-medlemslande og -observatørlande, har det overordnede ansvar for Retningslinierne. Den afklarer fortolkningsspørgsmål og vurderer de årlige rapporter om 7
8 oecd_vejled.fm Page 8 Friday, April 27, :56 PM og eventuelle problemer omkring arbejdet i de nationale Kontaktpunkter. Komiteen kan foreslå ændringer i arbejdsgangen og i den måde, de nationale Kontaktpunkter fungerer på. Hvordan kan en sag rejses ved det danske Kontaktpunkt? Spørgsmål, kommentarer og synspunkter vedrørende Retningslinierne er velkomne fra alle interesserede, herunder enkeltpersoner. Ønskes en sag om en virksomheds adfærd i forhold til retningslinierne rejst vil det være hensigtsmæssigt at gå frem som følger: Indledningsvis bør det overvejes, om det danske Kontaktpunkt er det rette. Generelt kan det anføres, at hvis det forhold, der giver anledning til at rejse sag, finder sted i et land, der har tilsluttet sig Retningslinierne, skal sagen rejses ved dette lands Kontaktpunkt. Sager om virksomheders adfærd i Danmark skal derfor tilgå det danske Kontaktpunkt. Hvis det, der giver anledning til at rejse sag, finder sted i et land, der ikke har tilsluttet sig Retningslinierne, og det multinationale selskab, hvis adfærd ønskes vurderet, hovedsagelig hører hjemme i Danmark, er det danske Kontaktpunkt også det rette sted at rejse sagen. I betragtning af, at mange multinationale selskabers struktur især på globalt plan kan være indviklet, er det værd at holde sig for øje, at det kan være uklart, præcist hvilken afdeling af det multinationale selskab, der har ansvaret for den udviste adfærd i en konkret sag. For at få sagen behandlet det rette sted vil det danske Kontaktpunkt medvirke ved afklaringen af sådanne spørgsmål i samråd med andre landes Kontaktpunkter og den pågældende virksomhed. Med hensyn til, hvilke oplysninger der kræves for at rejse en sag, kan det generelt anføres, at jo mere information Kontaktpunktet får, desto bedre kan sagen behandles. Men en klage over en virksomhed må i hvert fald indeholde: Oplysning om afsenders identitet og interesse i sagen Navnet på det indklagede multinationale selskab 8
9 oecd_vejled.fm Page 9 Friday, April 27, :56 PM Hvor den indklagede adfærd er udvist Hvilken del af Retningslinierne, der anses for relevant i sagen Beskrivelse af den indklagede adfærd samt eventuel dokumentation Hvilke oplysninger der må videregives til det indklagede selskab (eksempelvis dokumentation, navne på eventuelle forurettede) På baggrund af disse oplysninger skulle det være muligt at afgøre, om sagen kan behandles i det danske Kontaktpunkt. Det, det danske Kontaktpunkt herefter vil gøre, er at henvende sig til det indklagede selskab og eventuelle andre interessenter. Af elementer, der indgår i afgørelsen af, om sagen underkastes videre behandling, kan nævnes: Vedkommendes identitet og interesse i sagen Om sagen er væsentlig og velunderbygget Om sagen er omfattet af anvendelige rets- og procedureregler Om tilsvarende spørgsmål er blevet eller bliver behandlet i andre organer i ind- eller udland. Om en bedømmelse af sagen må formodes at understøtte Retningsliniernes formål og gennemslagskraft Hvis det danske Kontaktpunkt beslutter, at sagen i k k e er egnet til fortsat behandling, vil den, der rejste sagen, modtage en begrundelse herfor. Hvis sagen e r egnet til yderligere behandling vil det danske Kontaktpunkt også henvende sig til den, der rejste sagen, og søge at bidrage til en løsning. Det kan ske gennem drøftelser med den indklagede virksomhed, berørte myndigheder, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt andre interesseorganisationer, eksperter og øvrige interessenter. En løsning kan endvidere søges tilvejebragt via drøftelser med andre kontaktpunkter og ved henvendelse til OECD-komiteen for internationale investeringer og multinationale selskaber om vejledning vedrørende fortolkning af Retningslinierne. Målet med de nævnte drøftelser er at nå til enighed med alle involverede 9
10 oecd_vejled.fm Page 10 Friday, April 27, :56 PM i sagen, og at det multinationale selskab på passende vis griber ind, hvis det efter omstændighederne er nødvendigt. Hvis enighed ikke kan opnås, vil det danske Kontaktpunkt efter samtykke fra de involverede kunne mægle eller hjælpe med at iværksætte mægling, der kan medvirke til løsning af sagen. Hvis der stadig ikke kan opnås enighed, vil det danske Kontaktpunkt fremsætte en udtalelse, som efter omstændighederne kan være en anbefaling af, hvorledes Retningslinierne effektueres. Behandlingen af en sag er fortrolig, mens afgørelsen vil være offentligt tilgængelig, og det danske Kontaktpunkt vil i øvrigt drøfte alle spørgsmål om fortrolighed med de involverede i sagen. Sagsmateriale, der ikke er fortroligt, kan blive offentliggjort og indgå i den årlige rapport til OECD, men som nævnt ikke uden drøftelse forinden med de involverede i sagen. Indvendinger af enhver art mod sagsbehandlingen i det danske Kontaktpunkt kan fremføres i OECD via arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationernes rådgivende organer. Da det danske Kontaktpunkt ikke er en domstol eller i øvrigt beføjet til at træffe bindende afgørelser om "brud" på Retningslinierne, er der ikke mulighed for appel af det danske Kontaktpunkts tilkendegivelser i enkeltsager. Afsluttende bemærkninger Moderne virksomheder lægger i dag stor vægt på etiske standarder. Intet forhindrer virksomhederne i at gå videre end OECD Retningslinjerne, men opnår disse bred tilslutning hos virksomhederne i de tilsluttede lande, vil meget være nået. Dette er en af vejene, hvorved negative sider af globaliseringen kan søges afhjulpet, samtidig med at der skabes øget økonomisk vækst og generel højnelse af levestandarder. 10
11 oecd_vejled.fm Page 11 Friday, April 27, :56 PM Lande der har tilsluttet sig OECD s Retningslinier OECD medlemmer Australien New Zealand Argentina Belgien Norge Brasilien Canada Polen Chile Ikke-OECD medlemmer Danmark Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Island Italien Japan Korea Luxembourg Mexico Portugal Schweiz Slovakiet Spanien Storbritannien Sverige Tjekkoslovakiet Tyrkiet Tyskland Ungarn USA Østrig En liste over Kontaktpunkterne i de ovenstående lande er tilgængelig på OECD s hjemmeside: Den danske tekst til Retningslinierne findes på adressen: 11
12 oecd_vejled.fm Page 12 Friday, April 27, :56 PM Det danske OECD-kontaktpunkt har følgende medlemmer: Arbejdsretschef Einar Edelberg, Arbejdsministeriet (formand) Ambassadør Herluf Hansen, Udenrigsministeriet Direktør Lars Tybjerg, Økonomiministeriet Fuldmægtig Pernille Sørensen, Miljøstyrelsen Fuldmægtig Stig Uffe Pedersen, Erhvervsfremme Styrelsen International sekretær Annette Bendixen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Konsulent Preben Foldberg, Landsorganisationen i Danmark Konsulent Svend Erik Nielsen, Akademikernes Centralorganisation Vicedirektør Jørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening Sekretariatet for det danske Kontaktpunkt er forankret i Arbejdsretskontoret Arbejdsministeriet Holmens Kanal København K Alle henvendelser til det danske Kontaktpunkt bedes rettet hertil. Der er desuden etableret en åben "Guidelines-gruppe", hvor Kontaktpunktets medlemmer mødes med en række organisationer for at udveksle informationer og synspunkter om den bedste måde at fremme Retningslinierne på. 12
- Er din virksomhed klar?
Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereINTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereCSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen
CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereMersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International
1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereBekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2)
Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) BKI nr 92 af 14/10/1971 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen BKI Nr. 89 af 23/10/1972 Senere ændringer til
Læs mereLedelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.
Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereInvesteringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer
Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...
Læs mereCIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE
CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mereCirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereCirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 2004 Cirkulære af 17. december 2003 Perst. nr. 081-03 PKAT nr. J.nr. 03-5411-3 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2004 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser 2007 Cirkulære af 19. december 2007 Perst. nr. 103-07 J.nr. 07-5411-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mereForretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål
Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål l. Studenterambassadørens formål er at styrke retssikkerheden og vejlede de studerende i deres møde med Københavns Universitet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd
2015/1 LSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen Fremsat den 29. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mere1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3
Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereEtiske retningslinjer for Lemminkäinen
Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereVedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver
Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereBilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål
Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs mere7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereEt erhvervsperspektiv
Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder
Læs mereDanmarks Bedste Arbejdspladser
Danmarks Bedste Arbejdspladser Kim Møller Great Place to Work Institute 1. februar 2007 Baggrund og historie Argentina Belgien Brasilien Canada Chile Colombia Danmark Ecuador England Finland Frankrig Grækenland
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereEtisk regelsæt for leverandører
Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereBILAG 13. Samfundsansvar
BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke
Læs mereSelvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.
Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference
Læs merePRODUKTION & SALGSSELSKABER
Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser 2000 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. AUGUST 2000 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. Personalestyrelsen
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mereEuropæiske priser for god praksis
Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser
Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereCirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser
CIR nr 9016 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 12-5411-18 Senere ændringer til forskriften
Læs mere