Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008"

Transkript

1 Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppe: Peter Damm (tovholder), Åse Kathrine Klemmensen, Tine D. Clausen, Lise Lotte T. Andersen, Ida Kirkegaard, Hanne Hegaard (jordemoder), Christina Anne Vinter, Anne-Marie Nybo Andersen (epidemiolog); Lotte B. Colmorn, Kristina Renault. Resume af GUIDELINE: Regelmæssig motion/fysisk aktivitet før og under graviditet har en beskyttende effekt i forhold til at udvikle præeklampsi (evidens grad B) Regelmæssig fysisk aktivitet før og under graviditet reducerer risikoen for at udvikle gestationel diabetes. (B) Raske gravide, der selv vælger deres motionsvaner, har ikke en forøget risiko for at føde prætermt (B) Der er så vidt vides ingen studier om sammenhæng mellem motion under graviditeten og risikoen for præterm fødsel hos kvinder, som tidligere har født prætermt Motion i graviditeten påvirker ikke barnets fødselsvægt i negativ retning (B) Gravide, der motionerer, har bedre selvværd og lavere forekomst af træthedsfornemmelse, samt angst og depressions-relaterede symptomer under og efter graviditeten end gravide, der ikke motionerer (B-C) Fysisk aktivitet kan formentlig øge risikoen for tidlig spontan abort (B) Fysisk aktivitet har ikke en signifikant positiv eller negativ effekt på fødselsforløbet. (C) Gravide, der motionerer, ser ud til at mindske deres risiko for sectio (C) Overvægtige gravide kan pga. deres øgede risiko for blandt andet GDM og præeklampsi have ekstra fordele af at motionere (B-C) Anbefalinger Raske gravide informeres om værdien af fysisk aktivitet og opfordres til at være moderat fysisk aktive (Borg skala 12-13) mindst 30 minutter om dagen uanset hvor aktive de har været forud for graviditeten Kvinder, der er disponerede for gestationel diabetes eller præeklampsi bør være fysisk aktive ud over de generelle anbefalinger (mængde og intensitet) Konditionstræning på moderat niveau kan med fordel påbegyndes i graviditeten. Hvis den gravide i forvejen er fysisk aktiv svarende til anbefalingerne, kan hun konditionstræne svarende til Borg skala Kvinder, der har været meget fysisk aktive forud for graviditeten, kan fortsat være aktive under graviditeten evt. på let nedsat niveau, så længe de i øvrigt føler sig alment godt tilpas derved

2 Indholdsfortegnelse Introduktion side 3 Motion og abort side 4 Motion og præeklampsi side 4 Motion og gestationel diabetes side 5 Motion og præterm fødsel side 6 Motion og fødselsvægt side 7 Motion og psykisk helbred side 8 Motion og fødselsmåde/komplikationer side 8 Motion og overvægt side 9 Konklusion side 11 Anbefalinger side 11 Referencer side 12 Bilag 1 Sundhedsstyrelsens retningslinier side 18 Bilag 2 Borg skala side 19 2

3 Det er velkendt, at fysisk aktivitet/motion har en sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende effekt hos ikke-gravide. Samtidig ved vi, at de fleste gravide ikke er fysisk aktive i graviditeten, og at mange, der dyrker motion før graviditeten, ophører med dette under graviditet (1-2). En mindre gruppe unge kvinder er meget fysisk aktive før og under graviditet. Siden 2005 har Sundhedsstyrelsen haft retningslinier for motion under graviditet (3). Generelt findes der få randomiserede kontrollerede undersøgelser, der belyser effekten af fysisk aktivitet for graviditetsudkommet. Vi vil i denne guideline gennemgå baggrundslitteraturen og specielt fokusere på følgende udkomme: abort, præeklampsi, gestationel diabetes, præterm fødsel, fødselsvægt, psykisk velbefindende og fødselsmåde/komplikationer. Endelig vil vi se på, om der er specielle forhold der gør sig gældende for overvægtige gravide, idet antallet af overvægtige gravide er stigende, ligesom overvægt og manglende fysisk aktivitet er tæt associerede. Vi vil i denne guideline anvende betegnelserne motion og fysisk aktivitet synonymt. 3

4 Motion og spontan abort Der er i skrivende stund publiceret fire epidemiologiske studier omhandlende risikoen for spontan abort i forbindelse med maternal fysisk aktivitet. To mindre kohorte studier finder modsatrettede resultater, idet et studie af 127 kvinder med tre forskellige aktivitetsniveauer ikke fandt nogle forskel på risikoen for fosterdød grupperne imellem (4), mens Hjøllund et al. i et dansk fertilitetsstudie fandt, at kvinder med fysisk belastning på konceptionstidspunktet havde øget risiko for spontan abort (5). I et case-kontrol studie fandt Latka nedsat risiko for kromosomalt normale aborter blandt fysisk aktive kvinder (6). Et nyligt dansk studie, baseret på data fra kvinder i Bedre sundhed for mor og barn fandt en trinvis øgning i risikoen for spontan abort i graviditetens første 18 uger med stigende mængde motion (7). Specielt high impact motionsformer (jogging, boldspil, tennis/badminton) var associeret med en øgning af risikoen, mens svømning viste en tendens til at være beskyttende. Studiedesignet gjorde, at der var en vis risiko for recall bias, og hvis man forsøgte at kontrollere for dette, blev den negative effekt af motion svækket. Delkonklusion: Baseret på denne litteratur synes den mest valide konklusion at være, at motion formentlig øger risikoen for tidlig spontan abort. Motion og præeklampsi Effekten af maternel fysisk aktivitet er ikke velbeskrevet i forhold til risikoen for at udvikle hypertensive komplikationer i graviditeten, herunder præeklampsi. Årsagen til præeklampsi er ikke kendt i detaljer, men i tilstanden indgår oftest elementer af såvel endoteldysfunktion, insulinresistens, koagulationsaktivering samt øget systemisk inflammatorisk respons. Disse faktorer er også karakteristiske for patienter med essentiel hypertension og/eller type 2 diabetes. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på såvel disse faktorer samt behandling og forebyggelse af forhøjet blodtryk blandt ikke-gravide individer (8-10). Det er således nærliggende at undersøge sammenhængen mellem maternel fysisk aktivitet og risikoen for at udvikle præeklampsi. Flere case-kontrol studier tyder på, at fysisk aktivitet har en beskyttende effekt i forhold til at udvikle præeklampsi under graviditeten. I et studie fra USA undersøgte Sorensen et al. (11) 201 kvinder med præeklampsi og 383 normotensive gravide kontroller. Kvinder, der deltog i regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden indenfor de første 20 uger af graviditeten havde en 35% reduceret risiko for at udvikle præeklampsi i forhold til ikke-aktive gravide (OR 0.65, 95% CI ). Jo mere aktiv (intensitet og varighed) den gravide var, desto større beskyttende effekt havde den fysiske aktivitet, men selv let motion havde en effekt. Regelmæssig fysisk aktivitet i året forud 4

5 for graviditeten reducerede også risikoen for præeklampsi (11,12), men størst effekt var der ikke uventet hos kvinder, der var aktive både før og under graviditeten (11). Effekten af fysisk aktivitet sås hos både normalvægtige og overvægtige. Et case-kontrol-studie fra Canada (172 cases og 505 kontroller) fandt, at gravide med regelmæssig fysisk aktivitet i første halvdelen af graviditeten havde nedsat risiko for at udvikle præeklampsi (RR 0,67, 95% CI ) (13). Også i denne undersøgelse steg den beskyttende effekt desto mere fysisk aktiv den gravide var. Et lille prospektivt case-kontrol-studie af Saftlas et al. (14) viste ligeledes, at fysisk aktivitet både før og i starten af graviditeten havde en beskyttende effekt på risikoen for at udvikle præeklampsi, om end den påviste nedsatte risiko ikke var signifikant. Der foreligger kun få og små randomiserede, kontrollerede undersøgelser omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risikoen for at udvikle præeklampsi (15,16), og baseret herpå konkluderer et Cochrane review fra 2006 (17), at der ikke er tilstrækkelig evidens for at fysisk træning forebygger præeklampsi. Delkonklusion: Observationelle studier tyder på, at fysisk aktivitet før og under graviditet nedsætter risikoen for udvikling af præeklampsi. Motion og gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes (GDM) er karakteriseret ved hyperglykæmi, insulinresistens, low-grade inflammation og ofte overvægt. Hos ikke gravide har fysisk aktivitet vist sig at have en gunstig effekt på disse karakteristika, bl.a. øges insulinfølsomheden og den insulinstimulerende glukoseoptagelse i musklerne (8,9). Teoretisk ville man derfor forvente en beskyttende effekt af fysisk aktivitet hos gravide på hyppigheden af GDM. Der foreligger dog ikke større studier vedrørende dette emne. Dempsey et al. (18) påviste i et case-kontrol studie med 155 kvinder med GDM og 386 kvinder i kontrolgruppen, at gravide der deltog i fysisk aktivitet inden 20.graviditetsuge havde en ca. 50% reduktion i risikoen for GDM (OR 0.52, 95% CI ). De samme forfattere bekræftede deres fund i et prospektivt studie af 909 kvinder (19). Interessant var det, at kvinder, der var aktive både før og under graviditeten, opnåede en endnu større risiko reduktion (RR 0.31, 95% CI ). I overensstemmelse hermed fandt Zhang et al. (20) ved anvendelse af data fra Nurses Health Study 2, at fysisk aktivitet før graviditet var associeret med en signifikant reduktion i GDM risikoen. Et meget interessant fund var, at dette også gjaldt for kvinder, hvis fysiske aktivitet blot bestod i rask gang (RR 0.66, 95% CI ). Et nyt prospektivt studie med 1805 kvinder så på fysisk aktivitets indflydelse på udviklingen af enten GDM eller lettere grader af glukose intolerance og 5

6 fandt, at høj fysisk aktivitet før graviditet var associeret med en nedsat risiko på hhv. 44% og 24% (21). Under graviditeten sås en lignende men ikke signifikant effekt af lettere fysisk aktivitet. Høj aktivitet før samt let/moderat til høj aktivitet under graviditet beskyttede mod udvikling af GDM (OR 0.49, 95% CI ). Subanalyser viste, at reduktionen var mest markant for kvinder med BMI under 25 kg/m 2 i modsætning til et tidligere stort studie, der primært kunne vise en beskyttende effekt hos fede gravide (BMI>33)(22). Delkonklusion: Observationelle studier tyder klart på, at fysisk aktivitet før og under graviditet nedsætter risikoen for GDM. Motion og præterm fødsel Sammenhæng mellem motion under graviditeten og risikoen for præterm fødsel er undersøgt i få studier (23-28). I et case-kontrol studie med 175 cases og 313 kontroller fandt Berkowitz et al. (23), at kvinder, der dyrkede motion under graviditeten, halverede deres risiko for at føde prætermt (OR % CI ) i forhold til mindre aktive kvinder. Tilsvarende resultater findes i andre studier (25,27). I et follow-up studie med 557 gravide kvinder undersøgte Hatch et al.(28) sammenhængen mellem det gennemsnitlige ugentlige energiforbrug på motion og risikoen for præterm fødsel. Gravide med lavt-moderat energiforbrug på motion (<1000 kcal per uge) havde en uændret risiko for præterm fødsel i forhold til inaktive gravide, medens gravide med højt energifirbrug på motion (> 1,000 kcal per uge havde en reduceret risiko for præterm fødsel (OR 0.11, 95% CI ) i forhold til inaktive gravide. Et energiforbrug på 1,000 kcal per uge er svarende til energiforbruget ved 3 timers svømning, intensiv aerobic eller cykling 5 timer eller mere. Evenson et al. (24) undersøgte i et prospektivt studie med 1699 kvinder sammenhængen mellem anstrengende motion gennem første og andet trimester og risikoen for præterm fødsel. Anstrengende motion blev defineret som anstrengende aerobic, jogging, banesvømning og moderat/hurtig cykling to gange om ugen. Kvinder, der motionerede gennem første og andet trimester, havde en uændret risiko for præterm fødsel i forhold til gravide, der motionerede mindre (hhv. OR 0.80, 95% CI og OR 0.52, 95% CI ). Andelen af timer anvendt på anstrengende motion om ugen påvirkede ikke risikoen for præterm fødsel. Et nyt dansk prospektivt kohortestudie baseret på mere end 5500 gravide fandt, at kvinder, der i den første del af graviditeten dyrkede mere end én form for sport, havde en stærkt reduceret risiko for præterm fødsel (OR 0.09, 95% CI ) sammenlignet med kvinder, der ikke dyrkede sport (29). Ved sammenligning med inaktive gravide havde kvinder, der var let fysisk aktive, en 24% nedsat risiko (OR 0.76, 95% 6

7 CI ) for præterm fødsel, mens moderat til meget aktive kvinder havde en 66% nedsat risiko (OR 0.34, 95% CI ) (29). Delkonklusion: Observationelle studier tyder ikke på, at motion under graviditeten øger risikoen for præterm fødsel, og visse studier tyder endda på det modsatte. Motion og fødselsvægt Talrige studier har undersøgt sammenhængen mellem motion under graviditeten og barnets fødselsvægt. Alligevel konkluderer den nyeste Cochrane meta-analyse (30), baseret på 11 randomiserede studier, involverende 472 kvinder, at den aktuelle viden er utilstrækkelig, med henblik på at slutte om motion i graviditeten indebærer fordele eller ulemper for barnet - herunder barnets fødselsvægt. Kvaliteten af studierne vedrørende emnet graviditet og motion er et problem. Et andet problem er, at det er meget vanskeligt at sammenligne de enkelte studier, da såvel intensiteten, hyppigheden og varigheden af motion under graviditeten samt kvindens prægravide aktivitetsniveau varierer ganske betragteligt. En anden meta-analyse af Leet og Flick (31) baseret på såvel observationelle som randomiserede studier har forsøgt at tage hensyn til ovennævnte kompleksitet. Konklusionen var, at motion i graviditeten normalt ikke påvirker fødselsvægten. Dog fødte gravide kvinder, der dyrkede anstrengende motion mere end tre gange om ugen gennem hele tredje trimester, børn med en fødselsvægt, der gennemsnitlig var g lavere end børn født af gravide, der motionerede mindre. Den højeste vægtreduktion i denne meta-analyse blev fundet i små ældre observationelle studier med særligt udvalgte kvinder (32-34). Bell et al.(35) undersøgte i et randomiseret design effekten af forsættelse af anstrengende motion i tredje trimester på barnets fødselsvægt. 61 gravide kvinder blev randomiseret til anstrengende motion henholdsvis 3 eller 5 gange om ugen af 30 minutter gennem hele tredje trimester. Fødselsvægten var ens i de to grupper. Mange gravide er inaktive, og det er derfor relevant at undersøge effekten af påbegyndelse af motion i graviditeten på barnets fødselsvægt (36-37). I et studium af Clapp (36) blev 46 inaktive gravide randomiseret til henholdsvis "ikke motionsgruppe eller motionsgruppe i 8. graviditetsuge. Gravide i ikke motionsgruppen fik ingen intervention, mens gravide i motionsgruppen udførte 1-3 typer af vægtbærende aktiviteter (løbebånd, step-maskine eller lignende) i 20 minutter 3-5 gange ugentligt i resten af graviditeten. Intensiteten var 55%- 60% af den prægravide maximale aerobe kapacitet. Gravide i motionsgruppen fødte børn med en højere vægt og længere længde end gravide i ikke motionsgruppen 7

8 Delkonklusion: Ud fra den eksisterende litteratur synes det relevant at konkludere, at fysisk aktive kvinder kan fortsætte deres motionsvaner under graviditeten. Dog kan gravide som motionerer langvarigt og med høj intensitet rådes til at reducere niveauet, da litteraturen ikke har en klar defineret øvre grænse for intensitetsniveauet. Endvidere tyder de foreløbige studier på, at inaktive kan påbegynde motion på et lavere niveau under graviditeten, uden at det påvirker barnets fødselsvægt negativt. Motion og psykisk helbred Flere store studier har belyst sammenhængen mellem regelmæssig fysisk aktivitet og psykisk helbred hos baggrundsbefolkningen. Det er fundet, at regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter forekomsten af humørforstyrrelser såsom angst (38), fatigue (39,40) og depression (41-43). Kun ganske få og små studier belyser sammenhængen mellem fysisk aktivitet under og før graviditet og psykisk helbred. I et litteraturstudie fra 2006 (44) gennemgås 5 små og et større studie (45-50), der undersøger sammenhængen mellem fysisk aktivitet under graviditeten og humørforstyrrelser. Det største af studierne inkluderede 230 gravide kvinder til et spørgeskema og interview, 180 gennemførte studiet. De overordnede resultater var, at kvinder, der var fysisk aktive i hele graviditeten rapporterede færre symptomer på angst og depression end de ikke aktive. Overordnet konkluderes (44), at den foreliggende litteratur tyder på, at fysisk aktivitet har en gunstig effekt på det psykiske velbefindende. Tre af studierne (45,47,48) rapporterede bedre selvværd hos fysisk aktive gravide end hos fysisk inaktive gravide. Delkonklusion: Der er kun sparsomme studier, der belyser sammenhængen mellem fysisk aktivitet og psykisk helbred hos gravide, og yderligere undersøgelser er nødvendige. De foreløbige undersøgelser tyder dog på, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på det psykiske helbred også hos gravide, således at der findes en lavere forekomst af træthed, angst- og depressionsrelaterede symptomer hos fysisk aktive gravide. Motion og fødselsmåde/komplikationer Der er ikke større studier, der viser om fysisk aktivitet har indflydelse på fødselsforløbet. Der mangler specielt større randomiserede undersøgelser, og et Cochrane Review fra 2006 kunne ikke drage nogle konklusioner (51). 8

9 Det største er et kohortestudie fra England (52), hvor knapt førstegangsfødende gravide blev fulgt fra tidligt i graviditeten i perioden 1990/91. Kvinderne blev bl.a. spurgt om deres fysiske aktivitet i første og anden trimester: Overvejende siddende : ja eller nej. Man fandt en signifikant øget risiko for sectio på 24% for dem, som havde overvejende siddende aktivitet der er dog ikke korrigeret for evt. confoundere. Studiet skelner ikke mellem egentlige sportsaktiviteter og almindelige daglige fysiske aktiviteter. Clapp et al sammenlignede i et observationelt studie (53) kvinder, der før graviditeten dyrkede hård konditionstræning og fortsatte i et niveau, der mindst var 50% af niveauet før graviditeten med fysisk aktive kvinder, der stoppede al aktivitet senest i slutningen af 1.trimester. I den første gruppe fødte flere normalt vaginalt og færre fik sectio (6% vs. 30%). Designet var ikke randomiseret, hvorfor mange andre faktorer kan have haft indflydelse. Et svensk interventionsstudie fulgte 155 overvægtige gravide (BMI 30 kg/m 2 ), som fik motiverende samtaler omkring kost samt vand-aerobic en til to gange ugentlig. Kontrolgruppen var 193 overvægtige gravide fra naboamterne (54). Her fandt man ingen forskel i risiko for sectio mellem de to grupper. Et lille retrospektivt amerikansk studie, hvor resultaterne ikke er signifikante, viser en tendens til øget forekomst (fordoblet) af sectio blandt 93 inaktive gravide i 1. og 2. trimester, sammenlignet med 44 gravide, der dyrkede aerobic (55). Der er et enkelt nyere studie af Magann et al. (56), der viser en øget hyppighed af igangsættelse og vestimulation samt et længere fødselsforløb hos de fysisk aktive. Kontrolgruppen var dog signifikant yngre end undersøgelsesgruppen. De fleste andre studier viser, at fysisk aktivitet enten ikke har nogen eller en ikke-signifikant positiv effekt på fødselsforløbet. Delkonklusion: Der foreligger meget beskeden litteratur på dette område. Motion har ingen dokumenteret effekt på fødselskomplikationer, mens der i nogle studier er en tendens til at motion kan nedsætte risikoen for sectio. Motion og overvægt Der findes kun få studier af motions effekt hos overvægtige gravide. I et retrospektivt studie af gravide, hvoraf havde BMI > 33 kg/m 2, var motion under graviditeten associeret med en nedsat risiko for GDM (22). I et studie af 32 gravide med GDM (heraf 20 med BMI 25 kg/m²) randomiseret til hhv. diæt-intervention og intervention med diæt plus styrketræning, viste subanalyser af kvinderne med BMI 25 kg/m², at færre havde behov for insulin, hvis de lavede styrketræning (57). 9

10 I et svensk studie fra 2007 (54) blev en interventionsgruppe på 155 sammenlignet med 193 kontroller - alle havde BMI > 30 kg/m². Interventionen bestod i vand-aerobic 1-2 sessions ugentlig samt ½ times motiverende samtale om diæt og motion ugentlig. Signifikant flere i interventionsgruppen opnåede en gestationel vægtstigning <7 kg. Der var ingen forskel mht. fødselsmåde, gestationsalder og fødselsvægt i de to grupper. Herudover findes 3 mindre interventionsstudier (diet + fysisk aktivitet) med intervention overfor overvægtige gravide, som ikke viste effekt af interventionen.(58-60). Overvægtige gravide har en øget risiko for gestationel diabetes mellitus (GDM) (61), hypertension (61), præeklampsi (61), præterm fødsel (62), igangsættelse (63), kejsersnit (61, 64) og perioperativ sygelighed (65). Et højt BMI øger desuden risikoen for neonatale komplikationer i form af asfyxi, LGA (FV>4000g) (61,66) medfødte misdannelser, specielt neuralrørsdefekter (67) og intrauterin død (68, 69). Stor vægtøgning i graviditeten hos kvinder med højt BMI øger risikoen for fødselsvægt > 4000g, igangsættelse, sectio og LGA (>4000g), men er negativt korreleret med SGA (70, 71) Ernæringsrådet anbefaler i en rapport fra 2005 (72) en gestationel vægtøgning på mindst 6-8 kg for overvægtige gravide. American Institute of Medicin (73) anbefaler tilsvarende en gestationel vægtøgning på 6,8-11,5 kg ved BMI 26,1-29,0 kg/m² og minimum 6,8 kg uden øvre grænse ved BMI 29,1 kg/m². To store kohortestudier fra 2007 har imidlertid vist en meget lav forekomst af SGA ved lav gestationel vægtøgning hos overvægtige. Et svensk studie af gravide, heraf med BMI > 25 kg/m², anbefaler en vægtøgning på < 9 kg ved BMI kg/m² og < 6 kg ved BMI 30 (74). Et amerikansk kohortestudie af gravide finder, at der ved BMI kg/m² er en øget risiko for SGA hvis vægtøgning <4,5 kg, og anbefaler derfor: vægtøgning på 4,5-11,5 kg i denne gruppe, men vægtøgning <4,5 kg ved BMI > 35 kg/m², hvor der ikke findes øget risiko for SGA.(66) Jensen et al. (71) finder i et dansk kohortestudie af 481 gravide med BMI >30 kg/m² færrest komplikationer ved vægtøgning < 5 kg, og ikke øget risiko for SGA. Tidligere anbefalinger af en nedre grænse for den gestationelle vægtøgning har henvist til en bekymring for ketosedannelse i relation til vægttab/lav vægtøgning (75), og er formentlig relateret til et studie, som viste en negativ korrelation mellem maternel ketosæmi og børnenes psykomotoriske færdigheder i 6-9 års alderen (76). Børnene var født af mødre med uspecificeret diabetes under graviditeten, og der forligger ingen studier af de langsigtede konsekvenser af ketosæmi/ketonuri for børn født af mødre, der ikke har diabetes. 10

11 Delkonklusion: Der er sparsom evidens for specielle forhold mht. anbefalinger af motion til overvægtige gravide. Ud fra teoretiske betragtninger er der dog flere forhold som taler for, at motion under graviditet kan have en ekstra gavnlig betydning for overvægtige kvinder, idet fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden og muligvis kan begrænse den gestationelle vægtøgning. Guidelines er baseret på få og små randomiserede studier. Vi mener, at anbefalinger for gestationel vægtøgning blandt overvægtige falder uden for denne guidelines rammer. Konklusion Ud fra den eksisterende litteratur synes det relevant at konkludere, at fysisk aktive kvinder kan fortsætte deres motionsvaner under graviditeten. Dog kan gravide, som motionerer langvarigt og med høj intensitet, rådes til at reducere niveauet, da litteraturen ikke har en klar defineret øvre grænse for intensitetsniveauet. Endvidere tyder de foreløbige studier på, at inaktive kan påbegynde motion på et lavere niveau under graviditeten uden negativ påvirkning af graviditeten. Om end der mangler randomiserede undersøgelser, tyder observationelle studier på, at fysisk aktivitet har en gunstig eller neutral effekt på en lang række graviditetsudkomme. Eneste dokumenterede mulige negative virkning er en mistanke om øget risiko for spontan abort ved fysisk aktivitet i starten af graviditeten. Gode motionsvaner har formentlig stor betydning for kvinden og hendes familie på langt sigt. Indtil yderligere viden er tilgængelig, vil vi på baggrund af litteraturen foreslå følgende: Anbefalinger Raske gravide informeres om værdien af fysisk aktivitet og opfordres til at være moderat fysisk aktive (Borg skala 12-13) mindst 30 minutter om dagen uanset hvor aktive de har været forud for graviditeten Kvinder, der er disponerede for gestationel diabetes eller præeklampsi bør være fysisk aktive ud over de generelle anbefalinger (mængde og intensitet) Konditionstræning på moderat niveau kan med fordel påbegyndes i graviditeten. Hvis den gravide i forvejen er fysisk aktiv svarende til anbefalingerne, kan hun konditionstræne svarende til Borg skala Kvinder, der har været meget fysisk aktive forud for graviditeten, kan fortsat være aktive under graviditeten evt. på let nedsat niveau, så længe de i øvrigt føler sig alment godt tilpas derved 11

12 Referencer 1. Hegaard HK, Pedersen BK, Nielsen BB, Damm P. Leisure time physical activity during pregnancy and impact on gestational diabetes mellitus, pre-eclampsia, preterm delivery and birth weight a review. Acta Scand Obstet Gynecol 2007;86: Evenson KR, Savitz DA, Huston SL. Leisure-time physical activity among pregnant women in the US. Paediatr Perinat Epidemiol 2004;18: Clapp JF, III. The effects of maternal exercise on early pregnancy outcome. Am J Obstet Gynecol 1989;161: Hjøllund NH, Jensen TB, Bonde JPE, Henriksen TB, Andersson AM, Kolstad HA et al. Spontaneous Abortion and Physical Strain Around Implantation: A Follow-Up Study of First - Pregnancy planners. Epidemiology 2000;11: Latka M, Kline J, Hatch M. Exercise and spontaneous abortion of known karyotype. Epidemiology 1999;10: Madsen M, Jorgensen T, Jensen ML, Juhl M, Olsen J, Andersen PK et al. Leisure time physical exercise during pregnancy and the risk of miscarriage: a study within the Danish National Birth Cohort. BJOG 2007;114: Tuomilehto J et al. Reducing coronary heart diseases associated with type 2 diabetes: lifestyle intervention and treatment of dyslipidaemia. Diabetes Res Clin Pract 2003;61(Suppl 1): Lindstrom J et al. Lifestyle strategies for weight control: experience from the Finnish Diabetes Prevention Study. Proc Nutr Soc 2005;64: Whelton SP, Chin A, Xin X, He J. Effect of aerobic exercise on blood pressure: a metaanalysis of randomized, controlled trials. Ann Intern Med 2002;136: Sorensen TK, Williams MA, Lee IM, Dashow EE, Thompson ML, Luthy DA. Recreational physical activity during pregnancy and risk of preeclampsia. Hypertension 2003;41: Rudra CB, Williams MA, Lee IM, Miller RS, Sorensen TK. Perceived exertion during prepregnancy physical activity and preeclampsia risk. Med Sci Sports Exerc 2005;37: Marcoux S, Brisson J, Fabia J: The effect of leisure time physical activity on the risk of preeclampsia and gestational hypertension. J Epidemiol Comm Health 1989;43:

13 14. Saftlas AF, Logsden-Sackett N, Wang W, Woolson R, Bracken MB. Work, leisure-time physical activity, and risk of preeclampsia and gestational hypertension. Am J Epidemiol 2004;160: Avery MD, Leon AS, Kopher RA. Effects of a partially home-based exercise program for women with gestational diabetes. Obstet Gynecol 1997;89: Yeo S, Steele NM, Chang MC, Leclaire SM, Ronis DL, Hayashi R. Effect of exercise on blood pressure in pregnant women with a high risk of gestational hypertensive disorders. J Reprod Med 2000;45: Meher S, Duley L. Exercise or other physical activity for preventing pre-eclampsia and its complications. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue Dempsey et al. A case control study of maternal recreational physical activity and risk of diabetes mellitus. Diabetes Res Clin Pract 2004;66: Dempsey et al. Prospective study of gestationel diabetes mellitus risk in relation to maternal recreational physical activity before and during pregnancy. Am J Epidemiol 2004;159: Zhang C et al. A prospective study of prepregnant physical activity and sedentary behaviors in relation to the risk of gestational diabetes mellitus. Arch Intern Med 2006;166: Oken E et al Associations of physical activity and inactivity before and during pregnancy with glucose tolerance. Obstet Gynecol 2006;108: Dye TD, Knox KL, Artal R, Aubry RH, Wojtowycz MA. Physical activity, obesity, and diabetes in pregnancy. Am J Epidemiol 1997;146: Berkowitz GS, Kelsey JL, Holford TR, Berkowitz RL. Physical activity and the risk of spontaneous preterm delivery. J Reprod Med 1983;28: Evenson KR, Siega-Riz AM, Savitz DA, Leiferman JA, Thorp JM Jr. Vigorous leisure activity and pregnancy outcome. Epidemiology. 2002;13: Petridou E, Salvanos H, Skalkidou A, Dessypris N, Moustaki M, Trichopoulos D. Are there common triggers of preterm deliveries? BJOG 2001:108: Leiferman JA, Evenson KR. The effect of regular leisure physical activity on birth outcomes. Matern Child Health J 2003;7: Misra DP, Strobino DM, Stashinko EE, Nagey DA, Nanda J.Effects of physical activity on preterm birth. Am J Epidemiol 1998;147: Hatch M, Levin B, Shu XO, Susser M. Maternal leisure-time exercise and timely delivery. Am J Public Health 1998;88:

14 29. Hegaard HK, Hedegaard M, Damm P, Petersson K, Ottesen B, Henriksen TB. Physical activity in leisure time is associated with a reduced risk of preterm delivery. Am J Obstet Gynecol 2008;198:180.e1-180.e Kramer MS, McDonald SW. Aerobic exercise for women during pregnancy. Cochrane Database Syst Rev Jul 19;3:CD Review. 31. Leet T, Flick L. Effect of exercise on birthweight. Clin Obstet Gynecol 2003;46: Bell RJ, Palma SM, Lumley JM. The effect of vigorous exercise during pregnancy on birthweight. Aust N Z J Obstet Gynaecol ;35: Clapp JF 3rd, Dickstein S. Endurance exercise and pregnancy outcome. Med Sci Sports Exerc 1984;16: Clapp JF 3rd. The course of labor after endurance exercise during pregnancy. Am J Obstet Gynecol 1990;163: Bell RJ, Palma SM. Antenatal exercise and birthweight. Aust N Z J Obstet Gynaecol 2000;40: Clapp JF 3rd, Kim H, Burciu B, Lopez B. Beginning regular exercise in early pregnancy: effect on fetoplacental growth. Am J Obstet Gynecol 2000;183: Marquez-Sterling S, Perry AC, Kaplan TA, Halberstein RA, Signorile JF. Physical and psychological changes with vigorous exercise in sedentary primigravidae.med Sci Sports Exerc 2000;32: Goodwin RD. Association between physical activity and mental disorders among adults in the United States. Prev Med 2003;36: Brown WJ, Mishra G, Lee C, et al. Leisure time physical activity in Australian women: relationship with well being and symptoms. Res Q Exerc Sport 2000; 71: Stewart AL, Hays RD, Wells KB, et al. Long-term functioning and well-being outcomes associated with physical activity and in patients with chronic conditions in the Medical Outcomes Study. J Clin Epidemiol 1994;47: Backmand H, Kaprio J, Kujala U, et al. Influence of physical activity on depression and anxiety of former elite athletes. Int J Sports Med 2003;24: Hassmen P, Koivula N, Uutela A. Physical exercise and psycho psychological well-being: a population study in Finland. Prev Med 2000; 30: Mobily KE, Rubenstein LM, Lemke JH, et al. Walking and depression in a cohort of older adults: the IOWA 65+ rural health study. J Aging Phys Act 1996;4: Poudevigne MS, O Connor PJ. A Review of Physical Activity Patterns in Pregnant Women and Their Relationship to Psycological Health. Sports Med 2006;36:

15 45. Wallace AM, Boyer DB, Dan A, et al. Aerobic exercise, mater- nal self-esteem and physical discomforts during pregnancy. J Nurse Midwifery 1986;31: Williams A, Reilly T, Campbell I, et al. Investigation of changes in responses to exercise and in mood during pregnancy. Ergonomics 1988;31: Koniak-Griffin D. Aerobic exercise, psychological well-being, and physical discomforts during adolescent pregnancy. Res Nurs Health 1994;17: Goodwin A, Astbury J, McMeeken J. Body image and psychological well-being in pregnancy: a comparison of exercisers and non-exercisers. Aust N Z J Obstet Gynaecol 2000;40: Poudevigne MS, O Connor PJ. Physical activity, mood, and self-esteem during pregnancy. Med Sci Sports Exerc 2005;37: Da Costa D, Rippen N, Dritsa M, et al. Self-reported leisure time physical activity during pregnancy and relationship to psycho- logical well-being. J Psychosom Obstet Gynaecol 2003; 24: Kramer MS, McDonald SW. Aerobic exercise for women during pregnancy. Cochrane Database Syst Rev Jul 19;3:CD Patel RR et al. Prenatal risk factors for CS in the ALSPAC cohort; 2005: International Journal of Epidemiology 2005;34: Clapp JF 2nd. The course of labor after endurance exercise during pregnancy. Am J Obstet Gynecol 1990;63: Claesson IM, Sydsjö G, Brynhildsen J, Cedergren M, Jeppsson A, Nyström F, Sydsjö A, Josefsson A. Weight gain restriction for obese pregnant women: a case-control intervention study. BJOG Jan;115(1): Epub 2007 Oct Bungum TJ: Exercise during pregnancy and type of delivery in nulliparae. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 2000; 29: Magann EF et al. Antepartum, intrapartum and neonatal significanse of exercise on healthy low-risk pregnant women. Obstet Gynecol 2002;99: Brankston GN, Mitchell BF, Ryan EA, Okun NB. Resistance exercise decreases the need for insulin in overweight women with gestational diabetes mellitus. Am J Obstet Gynecol 2004;190: Gray-Donald K, Robinson E, Collier A, David K, Renaud L, Rodrigues S. Intervening to reduce weight gain in pregnancy and gestational diabetes mellitus in Cree communities: an evaluation. CAMJ 2000;163:

16 59. Polley BA, Wing PP, Sims CJ. Randomized controlled trial to prevent excessive weigh gain in pregnant women. Int J Obes Relat Metab Disord 2002;26: Kinnunen TI, Pasanen M, Aittasalo M, Fogelholm M, Hilakivi-Clarke L, Weiderpass E, Luoto R. Preventing excessive weight gain during pregnancy a controlled trial in primary health care. Eur J Clin Nutr 2007;61: Bianco AT, Smilen SW, Davis Y, Lopez S, Lapinski R, Lockwood CJ. Pregnancy outcome and weight gain recommendations for the morbidly obese woman. Obstet Gynecol 1998; 91: Nøhr EA, Bech BH, Vaeth M, Rasmussen KM, Henriksen TB, Olsen J. Obesity, gestational weight gain and preterm birth: a study within the Danish National Birth Cohort. Paediatr Perinat Epidemiol. 2007;21: Sebire NJ, Jolly M, Harris JP, Wadsworth J, Joffe M, Beard RW et al. Maternal obesity and pregnancy outcome: a study of pregnancies in London. Int J Obes Relat Metab Disord 2001;25: Brost BC, Goldenberg RL, Mercer BM, Iams JD, Meis PJ, Moawad AH et al. The preterm prediction study: association of cesarean delivery with increases in maternal weight and body mass index. Am J Obstet Gynecol 1997;177: Perlow JH, Morgan MA. Massive maternal obesity and perioperative cesarean morbidity. Am J Obstet Gynecol 1994;170: Baeten JM, Bukusi EA, Lambe M. Pregnancy complications and outcomes among overweight and obese nulliparous women. Am J Public Health 2001;91: Werler MM, Louik C, Shapiro S, Mitchell AA. Prepregnant weight in relation to risk of neural tube defects. JAMA 1996;275: Kristensen J, Vestergaard M, Wisborg K,Kesmodel U, Secher NJ. Pre-pregnancy weight and the risk of stillbirth and neonatal death. BJOG 2005;112: Nøhr EA, Bech BH, Davies MJ, Frydenberg M, Henriksen TB, Olsen J. Prepregnancy obesity and fetal death: a study within the Danish National Birth Cohort. Obstet Gynecol. 2005;106: Kiel DW, Dodson EA, Artal R, Boehmer TK, Leet T. Gestational Weight Gain and Pregnancy Outcomes in Obese Women. Obstet Gynecol 2007;110: Jensen DM, Ovesen P, Beck-Nielsen H, Mølsted-Pedersen L, Sørensen B, Vinter C et al. Gestational weight gain and pregnancy outcomes in 481 obese glucose-tolerant women. Diabetes Care 2005;28:

17 72. Sjúdur F. Olsen et al. Ernæringsrådet Publ. Nr. 38: Kost til gravide IOM, Nutrition During Pregnancy. Washington DC: National Academy Press Cedergren MI. Optimal Gestational Weight Gain for body Mass Index Categories. Obstet Gynecol 2007;110: Dewey KG, McCrory. Effects of dieting and physical activity on pregnancy an lactation. Am J Clin Nutr 1994;59(suppl):446S-53S. 76. Rizzo TA, Dooley SL, Metzger BE, Cho NH, Ogata ES, Silverman, BL. Prenatal and perinatal influences on long-term psykomotor development in offspring af diabetic mothers. Am J Obstet Gynecol 1995;173:

18 Bilag 1 Nuværende råd fra Sundhedsstyrelsen (januar 2008, opdatering ventes i løbet af 2008) Følgende anbefalinger gælder for raske gravide og normale fødsler. Gravide med belastet obstetrisk eller medicinsk anamnese bør diskutere anbefalingerne med deres specialist i obstetrik under graviditeten og egen læge eller specialist før graviditeten. 1. Alle gravide kvinder bør være moderat fysisk aktive (Borg-skala 12-13) i mindst 30 minutter om dagen uanset hvor aktive de har været forud for graviditeten. 2. Kvinder, der er disponeret for gestationel diabetes eller præeklampsi, bør være fysisk aktive ud over de generelle anbefalinger (mængde og intensitet). 3. Styrketræning med lette vægte eller træning i maskiner kan med fordel påbegyndes under graviditeten. 4. Konditionstræning (Borg-skala 14-15) kan med fordel påbegyndes under graviditeten. 5. Ikkevægtbærende fysisk aktivitet anbefales til kvinder med ryg- eller bækkensmerter og er en generel anbefaling til kvinder sidst i graviditeten. 6. Kvinder, der har været meget fysisk aktive (kondtionstræning af vægtbærende og ikkevægtbærende type) forud for graviditeten, kan fortsat være fysisk aktive under graviditeten, evt. på let reduceret niveau, hvad angår mængde og intensitet, så længe de i øvrigt har det godt. 7. Kvinder, der har dyrket hård styrketræning forud for graviditeten, kan fortsætte deres rutine, så længe de i øvrigt har det godt. Der er få data på dette område. Indtil videre anbefales, at styrketræning af underkroppen ikke intensiveres under graviditeten. Borgs skala er et særdeles anvendeligt mål for træningsintensitet. Den er baseret på princippet om, at følelsen af anstrengelse er et godt mål for, hvor hårdt man rent faktisk træner. Den subjektive oplevelse af anstrengelse vokser med stigende arbejdsbelastning. Borgs skala kan bruges til at styre belastningen med, når man motionerer, og er af værdi, når det gælder at finde det rigtige niveau under optræning. Skalaen går fra 6 til 20 som henholdsvis total hvile og total anstrengelse, moderat intensitet svarer til 12-13, og høj intensitet svarer til 16 på Borg-skalaen. 15 er snakkegrænsen, hvor man ikke længere kan tale i hele sætninger. Den fulde Borg-skala kan læses på 18

19 Bilag 2 Borg-skala 6 7 Meget, meget let 8 9 Meget let Ret let Noget anstrengende Anstrengende Meget anstrengende Meget, meget anstrengende 20 19

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig

Læs mere

Graviditet og motion. Graviditet og motion. Energiforbrug hjem/job. Energiforbrug ved motion. Plan. Holdninger til motion og graviditet

Graviditet og motion. Graviditet og motion. Energiforbrug hjem/job. Energiforbrug ved motion. Plan. Holdninger til motion og graviditet Graviditet og motion Graviditet og motion Fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende effekt hos ikke-gravide Kardiovaskulær sygdom Overvægt Diabetes Cancer Psyke Velbefindende Motion

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk

Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet,

Læs mere

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal

Læs mere

Maternal request Sandbjerg 2007

Maternal request Sandbjerg 2007 Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne Jordemoderforeningen har følgende kommentarer til Sundhedsstyrelsens arbejde med forebyggelsespakkerne: På det

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Arbejdsgruppe 2012: Kristina Renault (Tovholder) ( krenault@dadlnet.dk ), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Lise Lotte Torvin Andersen, Sara Liest, Klara Naver,

Læs mere

3.32 Stress. Baggrund

3.32 Stress. Baggrund 3.32 Stress Baggrund I 2006 definerede Arbejdsmiljøinstituttet stress således: Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling. Men samtidig føler man ulyst og

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT?

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? Forfattere: Anne Wellin og Kristian Voergaard Vejleder: Mogens Vestergaard Introduktion: Motion er en yndet beskæftigelse i den fødedygtige alder, og mange

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

1ste Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og udviklingsdag Rigshospitalet, København 3. okt 2008 Mette Juhl

1ste Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og udviklingsdag Rigshospitalet, København 3. okt 2008 Mette Juhl Motion i graviditeten og vækstmål ved fødslen 1ste Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og udviklingsdag Rigshospitalet, København 3. okt 2008 Mette Juhl Baggrund (1) 3 okt 2008 Mette Juhl Statens Institut

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2011 Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 54% af voksne

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Fysisk Aktivitet i Hverdagen

Fysisk Aktivitet i Hverdagen Fysisk Aktivitet i Hverdagen Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme Rigshospitalet, Københavns Universitet, Årligt antal dødsfald relateret til forskellige

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Kort Version Af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab

Læs mere

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011 Arbejdsgruppe: Kristina Renault (Tovholder), Lise Lotte Torvin Andersen, Dorte Møller Jensen (Endokrinolog), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Søren Lunde, Sara

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske

Læs mere

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere