DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001"

Transkript

1 DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001 Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital April 2002

2 DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001 Hjerterehabiliteringen Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital April 2002 INTERNT NOTAT Udarbejdet af : Ann-Dorthe Olsen Zwisler, Statens Institut for Folkesundhed, for Hjerterehabiliteringsteamet Projektleder, læge Marianne Frederiksen Projektsygeplejerske Jeannette Larsen Projektsygeplejerske Lone Brunse Projektsygeplejerske Gitte Harboe Fysioterapeut Thomas Hvass Villadsen Diætist Inger Bols Jeppesen Socialrådgiver Else Kragh Sekretær Pernille Krigsbaüm Klinisk assistent, reservelæge Anne Merete Soja Stud.med. Peter Gørtz Stud.med. Eva Magrethe Holst Sygeplejestuderende Maria Drewes Nielsen Stud.scient.soc., projektsygeplejerske Lone Schou Ph.d.studerende, læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler Ansvarlig overlæge Bjarne Sigurd Notatet har status som FORTROLIGT, da materialet indeholder oplysninger, som indgår i videnskabelige publikationer, der endnu ikke er offentliggjorte. Oplysninger fra notatet må ikke videregives mhp. mundtligt eller skriftligt offentliggørelse uden aftale med Ann-Dorthe Olsen Zwisler, som i projektet har ansvar for datasikkerhed, dataopbevaring og datavideregivelse. 1

3 2

4 Forord I det daglige kliniske arbejde møder vi ofte patienter - velbehandlet ud fra et klassisk lægefagligt synspunkt som ikke tør bevæge sig, fordi de er bange for, at det skader hjertet. Patienter, som gerne vil holde op med at ryge, men ikke har fået støtte til det. Patienter, som ikke tør lægge sig til at sove, fordi de er bange for, at de ikke vågner op om morgenen. Mødet med disse patienter, giver anledning til, at man som behandler spørge sig selv: Kan efterbehandlingen virkelig ikke tilrettelægges bedre?. Internationale studier har gennem de sidste år gentagende gange vist, at man ved at omorganisere efterbehandlingstilbudet, kan opnå væsentlige forbedringer i forhold til patienternes fysiske funktionsniveau og livskvalitet, samt en lavere sygelighed og formentlig lavere dødelighed. En omorganisering fra traditionel ambulant lægelig opfølgning, til et integreret helhedsorienteret efterbehandlingstilbud, som udover lægelig kontrol og opfølgning omfatter en tværfaglig indsats bestående af, fysisk træning, patientundervisning, støtte til livsstilsændringer og psykosocial omsorg. Med etablering af hjerterehabiliteringsenheden i 1999, og igangsættelse af DANREHAB-studiet, har Kardiologisk klinik Y og Bispebjerg Hospital, som et af få sygehuse i Danmark, taget afgørende initiativ til at omorganisere efterbehandlingstilbudet. Dette interne notat beskriver de indsamlede organisatoriske erfaringer og projektforløbet, fra programideen blev beskrevet tilbage i 1997, frem til i dag. Notatet indeholder desuden de første foreløbige resultatopgørelser indsamlet som led i evalueringen af projektet. Der hersker i dag ingen tvivl hos medarbejderne om, at efterbehandlingen kan organiseres anderledes og bedre. Det er personalets oplevelse, at det nye tilbud i langt højere grad end tidligere, tager højde for de mange aspekter, som patienter og deres pårørende præges af, når patienten rammes af en tilstand som udløser en sygehusindlæggelse. Det har taget lang tid, krævet en stor indsats, og har ikke været problemfrit, at nå dertil hvor hjerterehabiliteringen er i dag. På trods af dette, er der en klar ambition hos det samlede behandlerteam om, at de kliniske og personalemæssige erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med projektet, videreføres i den nuværende form i det daglige kliniske arbejde i fremtiden. Med håb om, at beslutningstagerne kan overbevises om rigtigheden heraf, afleveres dette notat, som oplæg til drøftelse af hjerterehabiliteringens fremtid. Ann-Dorthe Olsen Zwisler På vegne af hjerterehabiliteringsteamet April

5 Indhold 1. Projektforløb... 5 Baggrund Programide for hjerterehabiliteringen Programindhold Fra ide til realisering Etablering af hjerterehabiliteringsenheden Erfaringsopsamling Projektfaser 2. Hjerterehabiliteringen i dag Indhold af efterbehandlingstilbud i hjerterehabiliteringen Den helhedsorienterede patientbehandling Dokumentation og den elektronisk patient journal Organisatorisk placering og organisationsform Medarbejdere Fysiske rammer Finansiering 3. Evaluering Evalueringsplan Patientgrundlag Studiepopulation Midtvejsopgørelse 4. Skal hjerterehabiliteringen implementeres i drift? Sundhedsmæssige effekter Organisatoriske aspekter 5. Fra projekt til drift foreløbige overvejelser Programtilpasning Patientindtag Personalebehov i fremtiden Lokalebehov 4

6 1. Projektforløb Baggrund Kardiologisk klinik på Bispebjerg Hospital nedsatte i april 1997 en arbejdsgruppe, som skulle vurdere, i hvor høj grad klinikkens daværende tilbud om efterbehandling opfyldte kriterierne i de nyudgivne danske kliniske retningslinjer 1. Arbejdsgruppen var sammensat af medlemmer fra følgende faggrupper: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, socialrådgiver og sekretærer samt klinikkens praksiskoordinator. Der blev ved nedsættelsen af gruppen udpeget en faglig sekretær, som fik til opgave at koordinere og sammenskrive gruppens samlede anbefalinger. Arbejdsgruppen fandt at afdelingens daværende tilbud: Omfattede de anbefalede delelementer: Fysisk træning, patientundervisning, psykosocial støtte, rygeafvænning og støtte til kostomlægning samt lægelig kontrol og opfølgning, men ud over lægekontrol var tilbudene ikke obligatoriske Tilbudene var overvejende rettet mod patienter med blodprop i hjertet, mens anbefalingerne havde en bredere målgruppe Patienterne blev ikke systematisk vurderet og visiteret til tilbudene Deltilbudene blev gennemført monofagligt og var ikke koordinerede Indsatsen var ikke systematisk beskrevet og dokumenteret Efterbehandlingstilbudene var spredt over stor fysiske afstande og over tid Arbejdsgruppen konkluderede, at en forstærket indsats i forhold til hjerterehabilitering ikke kunne indeholdes i de eksisterende tilbud. Programide for hjerterehabiliteringen De danske retningslinjer 2 var udarbejdet som overordnede anbefalinger og hensigter, men indeholdt ikke egentlige anvisninger på, hvorledes en omorganisering kunne gennemføres på de enkelte afdelinger, og hvordan programmerne kunne implementeres. Arbejdsgruppen besluttede derfor, at der skulle udarbejdes en detaljeret beskrivelse af, hvorledes tilbudet kunne omorganiseres i overensstemmelse med retningslinjerne, og beskrev et efterbehandlingsprogram, der imødekom ovennævnte svagheder. Programideen lå færdig og blev publiceret i november med støtte fra hospitalets centrale forebyggelsesmidler. 1 DCS og Hjerteforeningen. Hjerterehabilitering i Danmark kliniske retningslinjer. Hjerteforeningen, do. 3 Olsen AD, Degn L, Sigurd B (edt.) Hjerterehabilitering og forebyggelse. Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital. Bispebjerg Hospital, oktober,

7 Programindhold Efterbehandlingstilbuddet skulle fortsat omfatter samtlige delelementer: Fysisk træning, patientundervisning, psykosocial støtte, rygeafvænning og støtte til kostomlægning samt lægelig kontrol og opfølgning. Det skulle rettes mod en bred målgruppe: Hjertesvigtspatienter, patienter med iskæmisk hjertesygdom og patienter i høj risiko for at udvikle hjertesygdom. Alle patienter i afdelingen skulle vurderes og henvises systematisk til tilbudet. Tilbudet skulle være obligatorisk, men tilpasses individuelt efter behov og ressourcer. Patientbehandlingen skulle løses tværfagligt med koordinering af indsatsen, som skulle beskrives systematisk og dokumenteres. Endeligt skulle tilbudet være geografisk samlet. Behandlingsforløbet skulle strække sig over 12 måneder og skulle omfatte følgende faser: a) systematisk screening og visitering, b) tilrettelæggelse af det individuelle forløb, c) intensiv integreret efterbehandlingsforløb over 6 uger, samt d) kontrol og opfølgning. Fra ide til realisering Programmet blev positivt modtaget af såvel afdelingsledelse, sygehusledelse samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Alle parter var enige om, at Bispebjerg Hospital skulle igangsætte arbejdet med selve realiseringen af projektet, hvilket primært omhandlede tilvejebringelsen af økonomi og ressourcer, samt de fysiske rammer. Direktionen forudsatte, at midlerne og rammerne til projektet skulle findes i klinikken. Afdelingsledelsen var imidlertid ikke i stand til at efterkomme dette krav indenfor det fastlagte budget og de definerede opgaver. I forhold til økonomien og ressourcerne blev der derfor indledt en række drøftelser mellem afdelingsledelsen og direktionen om, hvordan de nødvendige ressourcer kunne fremskaffes. Det blev besluttet, at afdelingen skulle søge at få størstedelen af midlerne realiseret gennem eksterne fonde og samarbejdsparter. Dette forudsatte, at der skulle gennemføres en udvidet evaluering. Den planlagte procesevaluering og kvalitetssikring blev således udvidet med et klassisk lægevidenskabelig studie (DANREHAB-studiet). Formålet med studiet var, at undersøge effekten af intensiv integreret efterbehandling på sygelighed og død på kort og lang sigt, sammenlignet med den sædvanlige efterbehandling i ambulant regi. Studiet blev tilrettelagt som et åbent, stratificeret, randomiseret studie, hvor alle indlagte patienter skulle vurderes mhp. behov for efterbehandling. Alle som var egnede til at indgå skulle informeres, og tilbydes at deltage i studiet. Patienter som indvilligede i at deltage i studiet og gav samtykke hertil skulle indgå i lodtrækning om, hvilken efterbehandlingstilbud de skulle modtage henholdsvis a) intensiv integreret efterbehandling i hjerterehabiliteringsenheden eller b) sædvanlig efterbehandling i ambulant regi. 6

8 Figur 1.1. DAN-REHAB-studiet. Design. DESIGN alle patienter udskrevet fra Kardiologisk klinik oplysninger om diagnose og risikofaktorer Eksklusionskriterier gennemgås - + ingen yderligere information CHF IHD Høj-risiko Lav-risiko Kan indgå i DANREHAB-studiet eksklusion Studiet blev tilrettelagt så resultaterne kunne give svar på, om den nye behandling, samlet set, ville medføre færre genindlæggelser, færre re-infakter og færre dødsfald, sammenlignet med den sædvanlige behandling. Studieteknisk krævedes det, at minimum patienter indgik i det beskrevne studie, for at resultaterne med sikkerhed kunne give svar på ovenstående. Ud over oplysninger om død, re-infakt og genindlæggelser, blev det planlagt at indsamle en lang række oplysninger mhp. at vurdere øvrige aspekter ved efterbehandlingen, eksempelvis grad af smertebehandling, risikofaktorkontrol, helbredsrelateret livskvalitet, patienttilfredshed mm.. Fra januar 1998 og frem til september 1999, arbejdede en mindre projektgruppe 4 på at beskrive projektet i detaljer, og lavede fortløbende ansøgninger mhp. finansiering. Projektet blev anmeldt og godkendt i videnskabs etisk komité samt registertilsynet, og var hermed underlagt disse instanser. Sideløbende med arbejdet vedrørende finansierings- og ressourcesiden, pågik drøftelser vedrørende de fysiske rammer. I marts 1999 udpegede sygehusdirektionen ledige lokaler til projektet, og istandsættelse af disse påbegyndte, finansieret via hospitalets driftsmidler. I sensommeren 1999 var projektet delvist finansieret og lokalerne istandsat, hvorefter man begyndte at ansætte personale, således at projektet pr. 1. oktober 1999 kunne påbegynde den egentlige etablering af hjerterehabiliteringsenheden. 4 Klinisk assistent, læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler, projektsygeplejerske Lone Schou og overlæge Bjarne Sigurd samt professor Lars Iversen. 7

9 Figur 1.2 Lodtrækning mellem to efterbehandlingsmuligheder DANREHAB-studiet. Intensiv integreret efterbehandling i hjerterehabiliteringsenheden CHF, IHD, høj-risiko Sædvanlig efterbehandling i ambulatoriet Etablering af hjerterehabiliteringsenheden I perioden fra 1. oktober 1999 til og med 28. februar 2000, blev indholdet af det beskrevne program afprøvet, evalueret og tilpasset. Erfaringsopsamling og revidering af programmet var bredt funderet blandt personalet, som alle var med til at udarbejde metoder og forretningsgange i henhold til retningslinierne. Metoder og arbejdsgange blev afprøvet på 3 pilothold med i alt 15 deltagere. Deltagere blev inddraget i vurdering af form, indhold og arbejdsgange. Deres evaluering blev indsamlet og indpasset, i det omfang det fandtes praktisk mulig og fagligt relevant. I samme periode blev de praktiske studietekniske forhold afprøvet og tilpasset, herunder kan nævnes tilpasning af vurderings- og screeningsskemaer, samt tilpasning af praktiske arbejdsgange og ikke mindst, uddannelse i brug af den fælles elektroniske patientjournal. Pr 1. marts 2000 kunne inklusion af patienter til DANREHAB-studiet påbegynde. Erfaringsopsamling Det første år blev der indsamlet en lang række organisatoriske og praktiske erfaringer, som ikke kunne indsamles i etableringsfasen pga. manglende patient-flow og manglende erfaring blandt personalet. Nedenfor skitseres nogle af de temaer som har vist sig i perioden: 8

10 Styrkelse af daglig tværfaglig ledelse I forhold til det organisatoriske perspektiv viste erfaringerne, at der blandt andet var behov for at styrke den daglige tværfaglige ledelse. Dels for at sikre en tættere opfølgning i forhold til den helhedsorienterede opgaveløsning, der ikke helt havde fundet fodfæste. Dels for at imødekomme medarbejdernes efterspørgsel efter klarere retningslinier for intern og ekstern samarbejde. Klare definitioner af arbejdsopgaver og arbejdsdeling Med flere faggrupper involverede i patientbehandlingen, opstod et øget behov for klare definitioner af arbejdsopgaver og arbejdsdeling. Dels i forhold til patientbehandlingen, dels i forhold til administrative og tekniske opgaver (gråzoneopgaver). Større entydighed i behandlingsmål og succeskriterier Der meldte sig et behov for, at få defineret entydige og koordinerede behandlingsmål faggrupperne imellem, samt at få disse afstemt med patientens behov og forventninger. Udvikling og fastholdelse af den tværfaglige kultur Personalegruppen har gennem projektet indsamlet en lang række erfaringer, som viste, at hver faggruppe har tendens til at fokusere på egen faglighed, frem for at se samspillet med de øvrige faggrupper, i forhold til en samlet helhedsorienteret indsats. Der viste sig derfor stort behov for løbende, at drøfte betydningen af den helhedsorienterede tilgang i forhold til den fagspecifikke indsats. I perioden fra 1. juni til 31. december 2001 blev der holdt en række tværfaglige møder, udarbejdet en række notater, og afholdt et 2 dags seminar mhp. tilpasning af organisationen, som blev foretaget løbende i perioden. Projektet har været underlagt præmisserne for et videnskabeligt studie, og tilpasningerne er derfor nøje afvejet i forhold til projektprotokollen. Der er primært foretaget ændringer af organisatorisk karakter, mens selve indholdet af programmet stort set er uændret gennem hele perioden. Sikring af et højt monofagligt niveau Det har været personalets erfaring at et optimalt tværfagligt behandlingforløb stiller uventede høje krav til den monofaglige niveau. Sikres monofagligheden ikke gennem ansættelse af højt kvalificerede medarbejder, risikeres at den tværfaglige gruppe på sigt bliver multidisiplinære i deres tilgang, hvilket vil sige at alle kan lidt af det hele, hvormed den professionelle tilgang forsvinder. Projektledelsen er derfor blevet klar over vigtigheden af fortsat monofaglig videreuddannelse og udvikling samtidig med specialtræning indenfor hjerterehabiliteringsområdet. 9

11 Projektfaser I nedenstående figur er de enkelte faser i projektforløbet forsøgt skitseret og tidsmæssigt indplaceret. Figur 1.2. Projektfaser Projektfaser hjerterehabiliteringen DAN-REHAB studiet Fra ide til projekt E T A B L E R I N G Erfaringsopsamling T I L P A S N I N G videreudvikling Drift ? 10

12 2. Hjerterehabiliteringen i dag I dette afsnit skitseres, hvilken behandling interventionsgruppen i DANREHAB-studiet modtager, og hvorledes arbejdet i hjerterehabiliteringsenheden er tilrettelagt i dag. Ved behov for yderligere uddybelse henvises til hjerterehabiliteringsenhedens procedurebeskrivelse 5, hvor der findes en mere detaljeret og arbejdsorienteret beskrivelse af arbejdsgange, strukturelle og organisatoriske forhold. Kontrolgruppen modtager efterbehandling i klinikkens ambulatorium, hvor tilbuddet i dag fortsat stort set er tilrettelagt som beskrevet på side 2 i overensstemmelse med det videnskabelige studie. Indhold af efterbehandlingstilbudet i hjerterehabiliteringsenheden Behandlingsforløbet strækker sig over 12 måneder og omfatter følgende faser: a) systematisk screening og visitering, b) tilrettelæggelse af det individuelle forløb, c) intensiv integreret efterbehandlingsforløb over 6 uger, samt d) kontrol og opfølgning. Tilbudet henvender sig til følgende patientgrupper: Hjertesvigt i stabil fase Iskæmisk hjertesygdom Patienter i højrisiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom inden for en 10 årig periode. Figur 2.1. Intensiv integreret, individuelt tilpasset, efterbehandling af patienter udskrevet fra en hjerteafdeling. Intensiv integreret efterbehandling 1 uge efter udskrivelse 6 ugers intensivt forløb 3, 6 og 12 mdr. Tilrettelæggelse af individuelt forløb Obligatorisk individuelle samtaler hos: Læge Fysioterapeut Diætist (evt. socialrådgiver) Sygeplejerske Intensiv rehabilitering Patientundervisning Psykosocial omsorg Fysisk træning Støtte til kostomlægning Rygeafvænning Med. symptomatiskbeh. Med. profylaktisk beh. evt. individuelle samtaler Kontrol og Opfølgning Samtale hos: Læge Evt. øvrige ved behov 5 Brunse L et al. Intensiv integreret individuel efterbehandlingstilbud - PROCEDURE. Kardiologisk klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital, Procedurebeskrivelsen er aktuelt under udarbejdelse og forventes færdig ultimo maj

13 Når patienten er visiteret til rehabiliteringen, møder patienten og dennes pårørende til individuel samtale med henholdsvis læge, fysioterapeut og diætist. Afslutningsvis gennemføres en individuel samtale med sygeplejersken, der fungerer, som patientens kontaktperson i hele forløbet. Hver patient har således en personlig sygeplejerske i hele efterbehandlingsforløbet. Behandlingsindsatsen koordineres på en ugentligt tværfaglig konference, som gennemføres udfra fastlagte retningslinjer. Mødet er obligatorisk for alle aktivt involverede i patientbehandlingen. Formålet med den tværfaglige konference er, at sikre et optimalt, individuelt tilpasset, efterbehandlingsforløb for den enkelte patient. Ved mødet fastsættes, tværfagligt koordinerede, behandlingsmål, som tilpasses patientens motivation og ressourcer, og den endelige behandlingsplan for den intensive periode fastlægges. Den intensive periode strækker sig over 6 uger, og omfatter 6 undervisningslektioner, 12 træningssessioner, 3 lektioner i teoretisk og praktisk madlavning og 5 rygeafvænningslektioner samt individuelle samtaler ved behov. Programmet tilpasses individuelt efter patientens behov, og koordineres med henblik på færrest mulig mødegange. Typisk vil patienten møde 2 gange om ugen i 2 til 4 timer pr gang. Når den intensive periode er overstået overgår patienten til fastlagte kontrolbesøg primært hos lægen hhv. 3, 6 og 12 måneder. Indlægges patienten i forløbet vurderes det om der er behov for yderligere kontrol og opfølgning i hjerterehabiliteringen. Efter 12 måneder afsluttes patienten til primær sektor, eller ved behov, til kardiologiske ambulatorium. Den helhedsorienterede patientbehandling Patientbehandlingen søges i dag løst, udfra helhedsorienterede principper, i henhold til retningslinjerne. Hver faggruppe er ansvarlig for at sikre, at opgaven løses, på et højt fagligt niveau, i samspillet med de øvrige faggrupper. Dette kræver en tæt og vedvarende dialog mellem faggrupperne, som gennemføres i forbindelse med afholdelse af den beskrevne ugentlige tværfaglige konference, personalemøder og seminarer. Arbejdet med at udvikle det tværfaglige samarbejde og den tværfaglige kommunikation, mhp. at skabe en blivende tværfaglig kultur, er stadig i en tidlig fase. Der arbejdes fortsat aktivt med processen, som støttes af interne konsulenter (6), fra uddannelses- og udviklingsafdelingen 6 på Bispebjerg hospital. 6 Erhvervspsykolog Dorte Plaugborg Jensen og Sygeplejerske, MHP Hanne Jappe, uddannelses- og udviklingsafdelingen. 12

14 Figur 2.2. Tværfaglig opgavevaretagelse. Patientforløb tværfaglig opgaveløsning Tilrettelæggelse af individuelt forløb Sekretær 1 uge efter udskrivelse 6 ugers intensivt forløb 3, 6 og 12 mdr. Intensiv rehabilitering Sygeplejerske Kontrol og opfølgning Læge Patientforløb Diætist Fysioterapeut Andre Socialrådgiver Dokumentation og den elektronisk patientjournal Med henblik på systematisk dokumentation af den samlede efterbehandling, og indsamling af videnskabelige oplysninger i projektforløbet, blev det besluttet at indføre en fælles elektronisk patient journal (EPJ) i klinikken, som blev taget i brug ved projektstart. Da der ikke var afsat særskilte midler til udvikling og afprøvning af EPJ, valgte projektgruppen under vejledning af hospitalets IT-afdeling, at anvende et etableret lægejournalsystem 7. Klinikken blev etableret med fuldt IT-udstyr og pc-stationer i samtlige konsultations- og behandlingsrum. Der her i projektperioden været indsamlet en række værdifulde erfaringer med indføring af fællesfaglig IT-kultur, som et vigtigt redskab i efterbehandlingen. Som eksempel på disse erfaringer kan nævnes, at det ikke var forudset hvor stor opgaven har været og fortsat er. Det var ikke forudset at EPJ, og ikke mindst fælles journalføring, ville komme til at spille en så centralt rolle i behandlingen og patientforløb. De indsamlede erfaringer forsøges fortsat integreret i det videre organisatoriske udviklingsarbejde, og vil forhåbentligt kunne bidrage til optimering af patientbehandlingen, monitorering og kvalitetssikring i fremtiden. Organisatorisk placering og organisationsform Rehabiliteringen hører organisatorisk under kardiologisk klinik Y. Klinikchef Jørgen Fischer Hansen har det overordnede administrative og behandlingsmæssige ansvar for hjerterehabiliteringsenheden, mens overlæge Bjarne Sigurd har det overordnede ansvar for det 7 Æskulap-systemet. 13

15 videnskabelige projekt. Der er udpeget en projektleder for hjerterehabiliteringen, som referere til klinikledelsen og overlæge Bjarne Sigurd. Ansvaret for den daglige drift, og ansvaret for det videnskabelige projekt har fra projektstart været uddelegeret til projektlederen. Projektlederfunktionen har været varetaget af 3 personer: Sygeplejerske Lone Schou fra til , læge, klinisk assistent Ann-Dorthe Olsen Zwilser fra til og læge Marianne Frederiksen fra Projektet er organiseret med en flad struktur ud fra principperne om en projektorganisation, og projektlederen har aktuelt 14 teammedlemmer tilknyttet. Projektlederen varetager en lang række administrative og kliniske og opgaver, herunder kan nævnes: At sikre den daglige drift i samarbejde med det tværfaglige personale At sikre at patientbehandlingen udføres i overensstemmelse med enhedens mål og midler Koordinering af det gode integrerede patientforløb At sikre et godt arbejdsmiljø, hvor det tværfaglige samarbejde fungerer både internt og eksternt At sikre uddannelse og teambuilding af den tværfaglige personalegruppe, således at alle medarbejdere i enheden arbejder for det samme mål Figur 2.3 Organisatorisk placering og organisationsform i hjerterehabiliteringen Medicinsk center Klinik Y Videnskabelig følgegruppe YDAG Y21 Y22 Y-AMB Y-LAB Y-REH projektleder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder Rehabiliteringsklinikken, Kardiologisk afdeling, BBH Hver teammedlem er repræsentant for en faggruppe, enten alene eller i fællesskab, og er ansvarlig for, at kerneopgaven løses på et højt faglige niveau inden for de enkelte fagområder, i samspil med de øvrige teammedlemmer. 14

16 Via projektet har teamet erfaret, at organisationsformen stiller store krav til samtlige teammedlemmerne om: Monofaglige kvalifikationer på et højt niveau, der svarer til, at man selvstændigt kan repræsentere fagområdet En personlighed som er åben og lydhør En udviklings- og forandringsorienteret personlighed At medarbejderne er dedikerede til den helhedsorienterede behandlingsideologi og tværfaglig opgaveløsning Et højt engagement i den samlede behandling og hele patientforløbet Uddannelse Samtlige faggrupper skal være specialuddannede inden for eget fagområde, og have stor erfaring med behandling af kardiologiske patienter. Herudover kræver arbejdet i hjerterehabiliteringen betydelig sideuddannelse i voksenpædagogik, adfærdsændringsteori, kommunikation og livsstilsintervention, samt tværfagligt arbejde. Projektlederen skal have en ledelsesuddannelse, og erfaring med ledelse af et tværfagligt team. Medarbejdere Der er aktuelt tilknyttet 16 medarbejdere i hjerterehabiliteringen og DANREHAB-studiet. Nedenstående figur viser normeringen opdelt på funktioner i hjerterehabiliteringsenheden, funktioner som udelukkende er relateret til det videnskabelige projekt, samt den overordnet ansvarlige. Tabel 2.1. Personale normering i hjerterehabiliteringen og DAN-REHAB-studiet pr 1. marts Funktion Tid Aktuelt ansatte Finansiering Rehabiliteringen Projektleder 1/5 stilling Marianne Frederiksen Fondsmidler Speciallæge 3/5 stilling Marianne Frederiksen Fondsmidler Reservelæge 2/5 stilling Anne Merete Soja Fondsmidler Sygeplejersker 2/2 stilling Jeannette Larsen Lone Brunse Klinik Y Fondsmidler Fysioterapeut 1/1 stilling Thomas Hvass Villadsen MC Diætist 3/5 stilling (21t.) Inger Bols Jeppesen?? / 3 t. fondsmidler Socialrådgiver 1/5 stilling Else Kragh Fondsmidler udløb Sekretær 1/1 stilling Pernille Krigsbaum ½ MTV / ½ MC Studentermedhjælp 1/5 stilling Maria Drewes Nielsen Fondsmidler Rengøring og køkkenmedhjælp 1/5 stilling Vekslende BBH Projektpersonale Kliniske assistent 3/5 stilling Anne Merete Soja Fondsmidler Projektsygeplejerske 4/5 stilling Gitte Harboe Fondsmidler Forskningssekretær 4/5 stilling Lone Schou Fondsmidler Studentermedhjælp 2/5 stilling Peter Gørtz Fondsmidler Eva Magrethe Holst Ph.d. studerende 1/1 stilling Ann-Dorthe Zwisler med ph.d.plads på SIF fra Fondsmidler Fondsmidler Overordnet ansvarlig Overlæge 1/5 stilling Bjarne Sigurd Klinik Y 15

17 Der foreligger funktionsbeskrivelser for samtlige stillinger i hjerterehabiliteringen, som aktuelt er under revidering mhp. at opfylde standarderne for akkreditering. Fysiske rammer Behandlingen er i overensstemmelse med de overordnede principper samlet geografisk i et integreret miljø. Dette er, udfra personalets erfaringer, en afgørende præmis for behandlingsindsatsen, hvor det har haft stor betydning, at patienterne får en oplevelse af, at de enkelte elementer er sideordnede. Et patientudsagn om faciliteterne fra en 50 årig mand med iskæmisk hjertesygdom gennem flere år, tyder på, at dette er lykkedes i de nuværende rammer: Her ser det jo ud som om I virkelig mener det!! Patienten havde tidligere været igennem et sædvanlig efterbehandlingsforløb i kardiologisk klinik Y. Ligeledes har det haft stor betydning for det tværfaglige samarbejde, at der er daglig kontakt mellem de forskellige faggrupper, såvel formelt som uformelt. Hjerterehabiliteringen er fysisk adskilt fra resten af klinik Y, hvilket har været i tråd med det naturlige patientforløb, hvor patienten i den akutte fase befinder sig på sengeafdelingen. I det tidlige efterforløb befinder patienten sig fortsat på sygehuset, men fysisk adskilt fra sengeafdelingerne, på vej mod primærsektoren, hvor opfølgningen i det sene efterforløb finder sted. Figur 2.3. Geografisk placering af hjerterehabiliteringen (grå =placering af hjerterehabiliteringen) (skraverede = placering af efterbehandlingselementer i den sædvanlige efterbehandling). Diætist Lægekonsultation Hjerterehabiliteringen Bygning 11B Rygeafvænning Afd. Y Sygeplejerske ambulatorium Fysisk træning 16

18 Hjerterehabiliteringsenheden indeholder følgende funktioner: Konsultationsrum, undervisningslokale, træningsfaciliteter, træningskøkken, reception og venteområde samt diverse tekniske rum (bad, depot, kopiering mm). Der har ikke i det geografiske område været mulighed for at etablere egentlige administrative arbejdspladser til medarbejderne, udfra principperne 1 medarbejder 1 pc-arbejdsplads. Arbejdet har i stedet måttet tilrettelægges udfra ideen om den mobile arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kan flytte rundt i forhold til arbejdsfunktion. Denne arbejdsform har haft såvel fordele som ulemper og kræver stor tilpasningsevne hos medarbejderne. Finansiering Projektet er finansieret via eksterne og interne midler svarende til nedenstående fordeling. Tabel 2.2. Intern finansiering af hjerterehabiliteringsenheden og DAN-REHAB-studiet. Interne midler: Bispebjerg Hospital Medicinsk Center Kardiologisk klinik Ekstern midler (fra d.): MTV instituttet ( ) Forskerakademiet / H:S ( ) H:S forskningspulje ( ) Københavns Kommune ( ) Hjerteforeningen, BMS, MSD, Villadsen family foundation Driftsomkostninger Rengøring og køkkenhjælp 1/1 fysioterapeut 2/5 diætist (18 t.)?? ½ sekretær 1/5 speciallæge 1/1 sygeplejerske ½ sekretær (3 år) 1/1 klinisk assistent (2 ½ år) 1/1 klinisk assistent (3 år) 1/5 socialrådgiver (2 år) 4/5 speciallæge 1/1 projektsygeplejerske 1/1 projektsygeplejerske 1/10 diætist 4/5 forskningssekretær 3/5 studentermedhjælp 17

19 3. Evaluering Evalueringsplan Det har været et centralt element i arbejdet med omorganisering af efterbehandlingen i klinikken, at tiltaget blev evalueret bredt. Derfor blev der ved projektstart nedsat en videnskabelig følgegruppe med repræsentanter fra de forskellige delområder og fagdicipliner. Den videnskabelige følgegruppe har deltaget aktiv i tilrettelæggelsen af evalueringen og følger fortsat projektudviklingen. Tidligt i forløbet blev det besluttet, at anvende et MTV-perspektiv 8, som bidrager til en helhedsvurdering, der kan anvendes, som grundlag for beslutninger om at implementere den nye behandlingsform. MTV omfatter analyse og vurdering af en række delområder som kan samles under fire hovedområder: teknologien, patienten, organisationen og økonomien. Nedenstående tabel skitsere, hvad de fire områder dækker. Tabel 3.1 MTV elementer. Teknologi Patienten Organisationen Økonomi Anvendelsesområde Effektivitet Risikovurdering Struktur Personale Miljø Psykologiske forhold Effektmæssige forhold Sociale forhold Etiske forhold Samfundsøkonomien Drifts- og kasseøkonomi DANREHAB-studiet udgør hovedstudiet i projektet. Studiet er som tidligere nævnt tilrettelagt som et klassisk lægevidenskabelig åbent randomiseret studie. Der indsamles i forbindelse med studiet en lang række oplysninger, som vil bidrage til at beskrive teknologien. Herudover indsamles en lang række data som vil bidrage til at beskrive patientperspektivet, samt de økonomiske aspekter ved omorganisering af hjerterehabiliteringen. Udover den pågående dataindsamling er der planer om at gennemføre et kvalitativt studie mhp. vurdering af de organisatoriske aspekter, dette er imidlertid pga. ressourcemangel endnu ikke igangsat. Der er defineret en række delstudier, som alle bidrager med resultater til den samlede evaluering. I nedenstående tabel ses en oversigt over pågående delstudier. Der henvises til delprotokollerne for detaljeret beskrivelse af de enkelte delprojekter. 8 MTV: Medicinsk Teknologivurdering er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi som i dette tilfælde omfatter omorganisering af efterbehandlingtilbudet til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling. 18

20 Tabel 3.2 Delstudier i hjerterehabiliteringsenheden. Emne Behov for hjerterehabiliteringen Effekten af hjerterehabiliteringen Diabetes og patienter med prædiabetiske tilstande Arbejdsfastholdelse Socialt netværk Rygeafvænning Fysisk aktivitet Rehabiliterng af kvinde med AMI Ansvarlig for delprojekt Læge Ann-Dorthe Zwisler Læge Ann-Dorthe Zwisler Læge Anne Merete Soja Socialrådgiver Else Kragh Socialrådgiver Else Kragh Sygeplejerske Jeannette Larsen Fysioterapeut Thomas Hvass Villadsen Sygeplejerske Lone Schou Ingen af de ovenstående delstudier er endnu færdiggjorte og data fra DANREHAB-studiet er endnu ikke klargjort til analyse. Mhp. udformning af dette notat, samt intern præsentation af en planlagt midtvejsopgørelse for den videnskabelige følgegruppe, er databearbejdningen påbegyndt pr 1. april De første resultater heraf præsenteres i det følgende. Resultaterne må læses med forbehold, da der kan ske ændringer i forbindelse med senere retning og sammenkøring af data. Patientgrundlag På baggrund af oplysninger fra sygehuspatientregistret (GRS) og de indsamlede oplysninger, er det muligt at beskrive det hidtidige patientgrundlaget for DANREHAB-studiet for perioden fra 1. marts 2000 til og med 30. november 2001 Figur 3.1. Udskrivelser fra kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital (1. marts 2000 til 30. november 2001) Sengeafsnit 1275 Dagafsnit Sengeafsnit Dagafsnit Samlet 19

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

HJERTEREHABILITERING

HJERTEREHABILITERING A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Skive Kommune Viborg Kommune

Skive Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Vejledning til kommunal mini-mtv

Vejledning til kommunal mini-mtv Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Organisatoriske muligheder for at forbedre behandlingen

Organisatoriske muligheder for at forbedre behandlingen Status: - Behandlingen er spredt på mange aktører, - Koordinering og samarbejde mellem aktørerne er sparsomt, Viden: - Der er begrænset dokumentation af særlige organiseringsformers hensigtsmæssighed,

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING Kvalitetsmål Målet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling af familien fra før fødsel eller ved akut indlæggelse til udskrivelse med evt. ambulant kontrol.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

[Protokol udformet mhp. ansøgning i Hjerteforeningen]

[Protokol udformet mhp. ansøgning i Hjerteforeningen] Korttids- og langtidseffekt af intensiv, integreret hjerterehabilitering på morbiditet og mortalitet (DANREHAB) - et randomiseret, stratificeret, kontrolleret studie [Protokol udformet mhp. ansøgning i

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere