DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001"

Transkript

1 DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001 Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital April 2002

2 DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001 Hjerterehabiliteringen Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital April 2002 INTERNT NOTAT Udarbejdet af : Ann-Dorthe Olsen Zwisler, Statens Institut for Folkesundhed, for Hjerterehabiliteringsteamet Projektleder, læge Marianne Frederiksen Projektsygeplejerske Jeannette Larsen Projektsygeplejerske Lone Brunse Projektsygeplejerske Gitte Harboe Fysioterapeut Thomas Hvass Villadsen Diætist Inger Bols Jeppesen Socialrådgiver Else Kragh Sekretær Pernille Krigsbaüm Klinisk assistent, reservelæge Anne Merete Soja Stud.med. Peter Gørtz Stud.med. Eva Magrethe Holst Sygeplejestuderende Maria Drewes Nielsen Stud.scient.soc., projektsygeplejerske Lone Schou Ph.d.studerende, læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler Ansvarlig overlæge Bjarne Sigurd Notatet har status som FORTROLIGT, da materialet indeholder oplysninger, som indgår i videnskabelige publikationer, der endnu ikke er offentliggjorte. Oplysninger fra notatet må ikke videregives mhp. mundtligt eller skriftligt offentliggørelse uden aftale med Ann-Dorthe Olsen Zwisler, som i projektet har ansvar for datasikkerhed, dataopbevaring og datavideregivelse. 1

3 2

4 Forord I det daglige kliniske arbejde møder vi ofte patienter - velbehandlet ud fra et klassisk lægefagligt synspunkt som ikke tør bevæge sig, fordi de er bange for, at det skader hjertet. Patienter, som gerne vil holde op med at ryge, men ikke har fået støtte til det. Patienter, som ikke tør lægge sig til at sove, fordi de er bange for, at de ikke vågner op om morgenen. Mødet med disse patienter, giver anledning til, at man som behandler spørge sig selv: Kan efterbehandlingen virkelig ikke tilrettelægges bedre?. Internationale studier har gennem de sidste år gentagende gange vist, at man ved at omorganisere efterbehandlingstilbudet, kan opnå væsentlige forbedringer i forhold til patienternes fysiske funktionsniveau og livskvalitet, samt en lavere sygelighed og formentlig lavere dødelighed. En omorganisering fra traditionel ambulant lægelig opfølgning, til et integreret helhedsorienteret efterbehandlingstilbud, som udover lægelig kontrol og opfølgning omfatter en tværfaglig indsats bestående af, fysisk træning, patientundervisning, støtte til livsstilsændringer og psykosocial omsorg. Med etablering af hjerterehabiliteringsenheden i 1999, og igangsættelse af DANREHAB-studiet, har Kardiologisk klinik Y og Bispebjerg Hospital, som et af få sygehuse i Danmark, taget afgørende initiativ til at omorganisere efterbehandlingstilbudet. Dette interne notat beskriver de indsamlede organisatoriske erfaringer og projektforløbet, fra programideen blev beskrevet tilbage i 1997, frem til i dag. Notatet indeholder desuden de første foreløbige resultatopgørelser indsamlet som led i evalueringen af projektet. Der hersker i dag ingen tvivl hos medarbejderne om, at efterbehandlingen kan organiseres anderledes og bedre. Det er personalets oplevelse, at det nye tilbud i langt højere grad end tidligere, tager højde for de mange aspekter, som patienter og deres pårørende præges af, når patienten rammes af en tilstand som udløser en sygehusindlæggelse. Det har taget lang tid, krævet en stor indsats, og har ikke været problemfrit, at nå dertil hvor hjerterehabiliteringen er i dag. På trods af dette, er der en klar ambition hos det samlede behandlerteam om, at de kliniske og personalemæssige erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med projektet, videreføres i den nuværende form i det daglige kliniske arbejde i fremtiden. Med håb om, at beslutningstagerne kan overbevises om rigtigheden heraf, afleveres dette notat, som oplæg til drøftelse af hjerterehabiliteringens fremtid. Ann-Dorthe Olsen Zwisler På vegne af hjerterehabiliteringsteamet April

5 Indhold 1. Projektforløb... 5 Baggrund Programide for hjerterehabiliteringen Programindhold Fra ide til realisering Etablering af hjerterehabiliteringsenheden Erfaringsopsamling Projektfaser 2. Hjerterehabiliteringen i dag Indhold af efterbehandlingstilbud i hjerterehabiliteringen Den helhedsorienterede patientbehandling Dokumentation og den elektronisk patient journal Organisatorisk placering og organisationsform Medarbejdere Fysiske rammer Finansiering 3. Evaluering Evalueringsplan Patientgrundlag Studiepopulation Midtvejsopgørelse 4. Skal hjerterehabiliteringen implementeres i drift? Sundhedsmæssige effekter Organisatoriske aspekter 5. Fra projekt til drift foreløbige overvejelser Programtilpasning Patientindtag Personalebehov i fremtiden Lokalebehov 4

6 1. Projektforløb Baggrund Kardiologisk klinik på Bispebjerg Hospital nedsatte i april 1997 en arbejdsgruppe, som skulle vurdere, i hvor høj grad klinikkens daværende tilbud om efterbehandling opfyldte kriterierne i de nyudgivne danske kliniske retningslinjer 1. Arbejdsgruppen var sammensat af medlemmer fra følgende faggrupper: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, socialrådgiver og sekretærer samt klinikkens praksiskoordinator. Der blev ved nedsættelsen af gruppen udpeget en faglig sekretær, som fik til opgave at koordinere og sammenskrive gruppens samlede anbefalinger. Arbejdsgruppen fandt at afdelingens daværende tilbud: Omfattede de anbefalede delelementer: Fysisk træning, patientundervisning, psykosocial støtte, rygeafvænning og støtte til kostomlægning samt lægelig kontrol og opfølgning, men ud over lægekontrol var tilbudene ikke obligatoriske Tilbudene var overvejende rettet mod patienter med blodprop i hjertet, mens anbefalingerne havde en bredere målgruppe Patienterne blev ikke systematisk vurderet og visiteret til tilbudene Deltilbudene blev gennemført monofagligt og var ikke koordinerede Indsatsen var ikke systematisk beskrevet og dokumenteret Efterbehandlingstilbudene var spredt over stor fysiske afstande og over tid Arbejdsgruppen konkluderede, at en forstærket indsats i forhold til hjerterehabilitering ikke kunne indeholdes i de eksisterende tilbud. Programide for hjerterehabiliteringen De danske retningslinjer 2 var udarbejdet som overordnede anbefalinger og hensigter, men indeholdt ikke egentlige anvisninger på, hvorledes en omorganisering kunne gennemføres på de enkelte afdelinger, og hvordan programmerne kunne implementeres. Arbejdsgruppen besluttede derfor, at der skulle udarbejdes en detaljeret beskrivelse af, hvorledes tilbudet kunne omorganiseres i overensstemmelse med retningslinjerne, og beskrev et efterbehandlingsprogram, der imødekom ovennævnte svagheder. Programideen lå færdig og blev publiceret i november med støtte fra hospitalets centrale forebyggelsesmidler. 1 DCS og Hjerteforeningen. Hjerterehabilitering i Danmark kliniske retningslinjer. Hjerteforeningen, do. 3 Olsen AD, Degn L, Sigurd B (edt.) Hjerterehabilitering og forebyggelse. Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital. Bispebjerg Hospital, oktober,

7 Programindhold Efterbehandlingstilbuddet skulle fortsat omfatter samtlige delelementer: Fysisk træning, patientundervisning, psykosocial støtte, rygeafvænning og støtte til kostomlægning samt lægelig kontrol og opfølgning. Det skulle rettes mod en bred målgruppe: Hjertesvigtspatienter, patienter med iskæmisk hjertesygdom og patienter i høj risiko for at udvikle hjertesygdom. Alle patienter i afdelingen skulle vurderes og henvises systematisk til tilbudet. Tilbudet skulle være obligatorisk, men tilpasses individuelt efter behov og ressourcer. Patientbehandlingen skulle løses tværfagligt med koordinering af indsatsen, som skulle beskrives systematisk og dokumenteres. Endeligt skulle tilbudet være geografisk samlet. Behandlingsforløbet skulle strække sig over 12 måneder og skulle omfatte følgende faser: a) systematisk screening og visitering, b) tilrettelæggelse af det individuelle forløb, c) intensiv integreret efterbehandlingsforløb over 6 uger, samt d) kontrol og opfølgning. Fra ide til realisering Programmet blev positivt modtaget af såvel afdelingsledelse, sygehusledelse samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Alle parter var enige om, at Bispebjerg Hospital skulle igangsætte arbejdet med selve realiseringen af projektet, hvilket primært omhandlede tilvejebringelsen af økonomi og ressourcer, samt de fysiske rammer. Direktionen forudsatte, at midlerne og rammerne til projektet skulle findes i klinikken. Afdelingsledelsen var imidlertid ikke i stand til at efterkomme dette krav indenfor det fastlagte budget og de definerede opgaver. I forhold til økonomien og ressourcerne blev der derfor indledt en række drøftelser mellem afdelingsledelsen og direktionen om, hvordan de nødvendige ressourcer kunne fremskaffes. Det blev besluttet, at afdelingen skulle søge at få størstedelen af midlerne realiseret gennem eksterne fonde og samarbejdsparter. Dette forudsatte, at der skulle gennemføres en udvidet evaluering. Den planlagte procesevaluering og kvalitetssikring blev således udvidet med et klassisk lægevidenskabelig studie (DANREHAB-studiet). Formålet med studiet var, at undersøge effekten af intensiv integreret efterbehandling på sygelighed og død på kort og lang sigt, sammenlignet med den sædvanlige efterbehandling i ambulant regi. Studiet blev tilrettelagt som et åbent, stratificeret, randomiseret studie, hvor alle indlagte patienter skulle vurderes mhp. behov for efterbehandling. Alle som var egnede til at indgå skulle informeres, og tilbydes at deltage i studiet. Patienter som indvilligede i at deltage i studiet og gav samtykke hertil skulle indgå i lodtrækning om, hvilken efterbehandlingstilbud de skulle modtage henholdsvis a) intensiv integreret efterbehandling i hjerterehabiliteringsenheden eller b) sædvanlig efterbehandling i ambulant regi. 6

8 Figur 1.1. DAN-REHAB-studiet. Design. DESIGN alle patienter udskrevet fra Kardiologisk klinik oplysninger om diagnose og risikofaktorer Eksklusionskriterier gennemgås - + ingen yderligere information CHF IHD Høj-risiko Lav-risiko Kan indgå i DANREHAB-studiet eksklusion Studiet blev tilrettelagt så resultaterne kunne give svar på, om den nye behandling, samlet set, ville medføre færre genindlæggelser, færre re-infakter og færre dødsfald, sammenlignet med den sædvanlige behandling. Studieteknisk krævedes det, at minimum patienter indgik i det beskrevne studie, for at resultaterne med sikkerhed kunne give svar på ovenstående. Ud over oplysninger om død, re-infakt og genindlæggelser, blev det planlagt at indsamle en lang række oplysninger mhp. at vurdere øvrige aspekter ved efterbehandlingen, eksempelvis grad af smertebehandling, risikofaktorkontrol, helbredsrelateret livskvalitet, patienttilfredshed mm.. Fra januar 1998 og frem til september 1999, arbejdede en mindre projektgruppe 4 på at beskrive projektet i detaljer, og lavede fortløbende ansøgninger mhp. finansiering. Projektet blev anmeldt og godkendt i videnskabs etisk komité samt registertilsynet, og var hermed underlagt disse instanser. Sideløbende med arbejdet vedrørende finansierings- og ressourcesiden, pågik drøftelser vedrørende de fysiske rammer. I marts 1999 udpegede sygehusdirektionen ledige lokaler til projektet, og istandsættelse af disse påbegyndte, finansieret via hospitalets driftsmidler. I sensommeren 1999 var projektet delvist finansieret og lokalerne istandsat, hvorefter man begyndte at ansætte personale, således at projektet pr. 1. oktober 1999 kunne påbegynde den egentlige etablering af hjerterehabiliteringsenheden. 4 Klinisk assistent, læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler, projektsygeplejerske Lone Schou og overlæge Bjarne Sigurd samt professor Lars Iversen. 7

9 Figur 1.2 Lodtrækning mellem to efterbehandlingsmuligheder DANREHAB-studiet. Intensiv integreret efterbehandling i hjerterehabiliteringsenheden CHF, IHD, høj-risiko Sædvanlig efterbehandling i ambulatoriet Etablering af hjerterehabiliteringsenheden I perioden fra 1. oktober 1999 til og med 28. februar 2000, blev indholdet af det beskrevne program afprøvet, evalueret og tilpasset. Erfaringsopsamling og revidering af programmet var bredt funderet blandt personalet, som alle var med til at udarbejde metoder og forretningsgange i henhold til retningslinierne. Metoder og arbejdsgange blev afprøvet på 3 pilothold med i alt 15 deltagere. Deltagere blev inddraget i vurdering af form, indhold og arbejdsgange. Deres evaluering blev indsamlet og indpasset, i det omfang det fandtes praktisk mulig og fagligt relevant. I samme periode blev de praktiske studietekniske forhold afprøvet og tilpasset, herunder kan nævnes tilpasning af vurderings- og screeningsskemaer, samt tilpasning af praktiske arbejdsgange og ikke mindst, uddannelse i brug af den fælles elektroniske patientjournal. Pr 1. marts 2000 kunne inklusion af patienter til DANREHAB-studiet påbegynde. Erfaringsopsamling Det første år blev der indsamlet en lang række organisatoriske og praktiske erfaringer, som ikke kunne indsamles i etableringsfasen pga. manglende patient-flow og manglende erfaring blandt personalet. Nedenfor skitseres nogle af de temaer som har vist sig i perioden: 8

10 Styrkelse af daglig tværfaglig ledelse I forhold til det organisatoriske perspektiv viste erfaringerne, at der blandt andet var behov for at styrke den daglige tværfaglige ledelse. Dels for at sikre en tættere opfølgning i forhold til den helhedsorienterede opgaveløsning, der ikke helt havde fundet fodfæste. Dels for at imødekomme medarbejdernes efterspørgsel efter klarere retningslinier for intern og ekstern samarbejde. Klare definitioner af arbejdsopgaver og arbejdsdeling Med flere faggrupper involverede i patientbehandlingen, opstod et øget behov for klare definitioner af arbejdsopgaver og arbejdsdeling. Dels i forhold til patientbehandlingen, dels i forhold til administrative og tekniske opgaver (gråzoneopgaver). Større entydighed i behandlingsmål og succeskriterier Der meldte sig et behov for, at få defineret entydige og koordinerede behandlingsmål faggrupperne imellem, samt at få disse afstemt med patientens behov og forventninger. Udvikling og fastholdelse af den tværfaglige kultur Personalegruppen har gennem projektet indsamlet en lang række erfaringer, som viste, at hver faggruppe har tendens til at fokusere på egen faglighed, frem for at se samspillet med de øvrige faggrupper, i forhold til en samlet helhedsorienteret indsats. Der viste sig derfor stort behov for løbende, at drøfte betydningen af den helhedsorienterede tilgang i forhold til den fagspecifikke indsats. I perioden fra 1. juni til 31. december 2001 blev der holdt en række tværfaglige møder, udarbejdet en række notater, og afholdt et 2 dags seminar mhp. tilpasning af organisationen, som blev foretaget løbende i perioden. Projektet har været underlagt præmisserne for et videnskabeligt studie, og tilpasningerne er derfor nøje afvejet i forhold til projektprotokollen. Der er primært foretaget ændringer af organisatorisk karakter, mens selve indholdet af programmet stort set er uændret gennem hele perioden. Sikring af et højt monofagligt niveau Det har været personalets erfaring at et optimalt tværfagligt behandlingforløb stiller uventede høje krav til den monofaglige niveau. Sikres monofagligheden ikke gennem ansættelse af højt kvalificerede medarbejder, risikeres at den tværfaglige gruppe på sigt bliver multidisiplinære i deres tilgang, hvilket vil sige at alle kan lidt af det hele, hvormed den professionelle tilgang forsvinder. Projektledelsen er derfor blevet klar over vigtigheden af fortsat monofaglig videreuddannelse og udvikling samtidig med specialtræning indenfor hjerterehabiliteringsområdet. 9

11 Projektfaser I nedenstående figur er de enkelte faser i projektforløbet forsøgt skitseret og tidsmæssigt indplaceret. Figur 1.2. Projektfaser Projektfaser hjerterehabiliteringen DAN-REHAB studiet Fra ide til projekt E T A B L E R I N G Erfaringsopsamling T I L P A S N I N G videreudvikling Drift ? 10

12 2. Hjerterehabiliteringen i dag I dette afsnit skitseres, hvilken behandling interventionsgruppen i DANREHAB-studiet modtager, og hvorledes arbejdet i hjerterehabiliteringsenheden er tilrettelagt i dag. Ved behov for yderligere uddybelse henvises til hjerterehabiliteringsenhedens procedurebeskrivelse 5, hvor der findes en mere detaljeret og arbejdsorienteret beskrivelse af arbejdsgange, strukturelle og organisatoriske forhold. Kontrolgruppen modtager efterbehandling i klinikkens ambulatorium, hvor tilbuddet i dag fortsat stort set er tilrettelagt som beskrevet på side 2 i overensstemmelse med det videnskabelige studie. Indhold af efterbehandlingstilbudet i hjerterehabiliteringsenheden Behandlingsforløbet strækker sig over 12 måneder og omfatter følgende faser: a) systematisk screening og visitering, b) tilrettelæggelse af det individuelle forløb, c) intensiv integreret efterbehandlingsforløb over 6 uger, samt d) kontrol og opfølgning. Tilbudet henvender sig til følgende patientgrupper: Hjertesvigt i stabil fase Iskæmisk hjertesygdom Patienter i højrisiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom inden for en 10 årig periode. Figur 2.1. Intensiv integreret, individuelt tilpasset, efterbehandling af patienter udskrevet fra en hjerteafdeling. Intensiv integreret efterbehandling 1 uge efter udskrivelse 6 ugers intensivt forløb 3, 6 og 12 mdr. Tilrettelæggelse af individuelt forløb Obligatorisk individuelle samtaler hos: Læge Fysioterapeut Diætist (evt. socialrådgiver) Sygeplejerske Intensiv rehabilitering Patientundervisning Psykosocial omsorg Fysisk træning Støtte til kostomlægning Rygeafvænning Med. symptomatiskbeh. Med. profylaktisk beh. evt. individuelle samtaler Kontrol og Opfølgning Samtale hos: Læge Evt. øvrige ved behov 5 Brunse L et al. Intensiv integreret individuel efterbehandlingstilbud - PROCEDURE. Kardiologisk klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital, Procedurebeskrivelsen er aktuelt under udarbejdelse og forventes færdig ultimo maj

13 Når patienten er visiteret til rehabiliteringen, møder patienten og dennes pårørende til individuel samtale med henholdsvis læge, fysioterapeut og diætist. Afslutningsvis gennemføres en individuel samtale med sygeplejersken, der fungerer, som patientens kontaktperson i hele forløbet. Hver patient har således en personlig sygeplejerske i hele efterbehandlingsforløbet. Behandlingsindsatsen koordineres på en ugentligt tværfaglig konference, som gennemføres udfra fastlagte retningslinjer. Mødet er obligatorisk for alle aktivt involverede i patientbehandlingen. Formålet med den tværfaglige konference er, at sikre et optimalt, individuelt tilpasset, efterbehandlingsforløb for den enkelte patient. Ved mødet fastsættes, tværfagligt koordinerede, behandlingsmål, som tilpasses patientens motivation og ressourcer, og den endelige behandlingsplan for den intensive periode fastlægges. Den intensive periode strækker sig over 6 uger, og omfatter 6 undervisningslektioner, 12 træningssessioner, 3 lektioner i teoretisk og praktisk madlavning og 5 rygeafvænningslektioner samt individuelle samtaler ved behov. Programmet tilpasses individuelt efter patientens behov, og koordineres med henblik på færrest mulig mødegange. Typisk vil patienten møde 2 gange om ugen i 2 til 4 timer pr gang. Når den intensive periode er overstået overgår patienten til fastlagte kontrolbesøg primært hos lægen hhv. 3, 6 og 12 måneder. Indlægges patienten i forløbet vurderes det om der er behov for yderligere kontrol og opfølgning i hjerterehabiliteringen. Efter 12 måneder afsluttes patienten til primær sektor, eller ved behov, til kardiologiske ambulatorium. Den helhedsorienterede patientbehandling Patientbehandlingen søges i dag løst, udfra helhedsorienterede principper, i henhold til retningslinjerne. Hver faggruppe er ansvarlig for at sikre, at opgaven løses, på et højt fagligt niveau, i samspillet med de øvrige faggrupper. Dette kræver en tæt og vedvarende dialog mellem faggrupperne, som gennemføres i forbindelse med afholdelse af den beskrevne ugentlige tværfaglige konference, personalemøder og seminarer. Arbejdet med at udvikle det tværfaglige samarbejde og den tværfaglige kommunikation, mhp. at skabe en blivende tværfaglig kultur, er stadig i en tidlig fase. Der arbejdes fortsat aktivt med processen, som støttes af interne konsulenter (6), fra uddannelses- og udviklingsafdelingen 6 på Bispebjerg hospital. 6 Erhvervspsykolog Dorte Plaugborg Jensen og Sygeplejerske, MHP Hanne Jappe, uddannelses- og udviklingsafdelingen. 12

14 Figur 2.2. Tværfaglig opgavevaretagelse. Patientforløb tværfaglig opgaveløsning Tilrettelæggelse af individuelt forløb Sekretær 1 uge efter udskrivelse 6 ugers intensivt forløb 3, 6 og 12 mdr. Intensiv rehabilitering Sygeplejerske Kontrol og opfølgning Læge Patientforløb Diætist Fysioterapeut Andre Socialrådgiver Dokumentation og den elektronisk patientjournal Med henblik på systematisk dokumentation af den samlede efterbehandling, og indsamling af videnskabelige oplysninger i projektforløbet, blev det besluttet at indføre en fælles elektronisk patient journal (EPJ) i klinikken, som blev taget i brug ved projektstart. Da der ikke var afsat særskilte midler til udvikling og afprøvning af EPJ, valgte projektgruppen under vejledning af hospitalets IT-afdeling, at anvende et etableret lægejournalsystem 7. Klinikken blev etableret med fuldt IT-udstyr og pc-stationer i samtlige konsultations- og behandlingsrum. Der her i projektperioden været indsamlet en række værdifulde erfaringer med indføring af fællesfaglig IT-kultur, som et vigtigt redskab i efterbehandlingen. Som eksempel på disse erfaringer kan nævnes, at det ikke var forudset hvor stor opgaven har været og fortsat er. Det var ikke forudset at EPJ, og ikke mindst fælles journalføring, ville komme til at spille en så centralt rolle i behandlingen og patientforløb. De indsamlede erfaringer forsøges fortsat integreret i det videre organisatoriske udviklingsarbejde, og vil forhåbentligt kunne bidrage til optimering af patientbehandlingen, monitorering og kvalitetssikring i fremtiden. Organisatorisk placering og organisationsform Rehabiliteringen hører organisatorisk under kardiologisk klinik Y. Klinikchef Jørgen Fischer Hansen har det overordnede administrative og behandlingsmæssige ansvar for hjerterehabiliteringsenheden, mens overlæge Bjarne Sigurd har det overordnede ansvar for det 7 Æskulap-systemet. 13

15 videnskabelige projekt. Der er udpeget en projektleder for hjerterehabiliteringen, som referere til klinikledelsen og overlæge Bjarne Sigurd. Ansvaret for den daglige drift, og ansvaret for det videnskabelige projekt har fra projektstart været uddelegeret til projektlederen. Projektlederfunktionen har været varetaget af 3 personer: Sygeplejerske Lone Schou fra til , læge, klinisk assistent Ann-Dorthe Olsen Zwilser fra til og læge Marianne Frederiksen fra Projektet er organiseret med en flad struktur ud fra principperne om en projektorganisation, og projektlederen har aktuelt 14 teammedlemmer tilknyttet. Projektlederen varetager en lang række administrative og kliniske og opgaver, herunder kan nævnes: At sikre den daglige drift i samarbejde med det tværfaglige personale At sikre at patientbehandlingen udføres i overensstemmelse med enhedens mål og midler Koordinering af det gode integrerede patientforløb At sikre et godt arbejdsmiljø, hvor det tværfaglige samarbejde fungerer både internt og eksternt At sikre uddannelse og teambuilding af den tværfaglige personalegruppe, således at alle medarbejdere i enheden arbejder for det samme mål Figur 2.3 Organisatorisk placering og organisationsform i hjerterehabiliteringen Medicinsk center Klinik Y Videnskabelig følgegruppe YDAG Y21 Y22 Y-AMB Y-LAB Y-REH projektleder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder medarbejder Rehabiliteringsklinikken, Kardiologisk afdeling, BBH Hver teammedlem er repræsentant for en faggruppe, enten alene eller i fællesskab, og er ansvarlig for, at kerneopgaven løses på et højt faglige niveau inden for de enkelte fagområder, i samspil med de øvrige teammedlemmer. 14

16 Via projektet har teamet erfaret, at organisationsformen stiller store krav til samtlige teammedlemmerne om: Monofaglige kvalifikationer på et højt niveau, der svarer til, at man selvstændigt kan repræsentere fagområdet En personlighed som er åben og lydhør En udviklings- og forandringsorienteret personlighed At medarbejderne er dedikerede til den helhedsorienterede behandlingsideologi og tværfaglig opgaveløsning Et højt engagement i den samlede behandling og hele patientforløbet Uddannelse Samtlige faggrupper skal være specialuddannede inden for eget fagområde, og have stor erfaring med behandling af kardiologiske patienter. Herudover kræver arbejdet i hjerterehabiliteringen betydelig sideuddannelse i voksenpædagogik, adfærdsændringsteori, kommunikation og livsstilsintervention, samt tværfagligt arbejde. Projektlederen skal have en ledelsesuddannelse, og erfaring med ledelse af et tværfagligt team. Medarbejdere Der er aktuelt tilknyttet 16 medarbejdere i hjerterehabiliteringen og DANREHAB-studiet. Nedenstående figur viser normeringen opdelt på funktioner i hjerterehabiliteringsenheden, funktioner som udelukkende er relateret til det videnskabelige projekt, samt den overordnet ansvarlige. Tabel 2.1. Personale normering i hjerterehabiliteringen og DAN-REHAB-studiet pr 1. marts Funktion Tid Aktuelt ansatte Finansiering Rehabiliteringen Projektleder 1/5 stilling Marianne Frederiksen Fondsmidler Speciallæge 3/5 stilling Marianne Frederiksen Fondsmidler Reservelæge 2/5 stilling Anne Merete Soja Fondsmidler Sygeplejersker 2/2 stilling Jeannette Larsen Lone Brunse Klinik Y Fondsmidler Fysioterapeut 1/1 stilling Thomas Hvass Villadsen MC Diætist 3/5 stilling (21t.) Inger Bols Jeppesen?? / 3 t. fondsmidler Socialrådgiver 1/5 stilling Else Kragh Fondsmidler udløb Sekretær 1/1 stilling Pernille Krigsbaum ½ MTV / ½ MC Studentermedhjælp 1/5 stilling Maria Drewes Nielsen Fondsmidler Rengøring og køkkenmedhjælp 1/5 stilling Vekslende BBH Projektpersonale Kliniske assistent 3/5 stilling Anne Merete Soja Fondsmidler Projektsygeplejerske 4/5 stilling Gitte Harboe Fondsmidler Forskningssekretær 4/5 stilling Lone Schou Fondsmidler Studentermedhjælp 2/5 stilling Peter Gørtz Fondsmidler Eva Magrethe Holst Ph.d. studerende 1/1 stilling Ann-Dorthe Zwisler med ph.d.plads på SIF fra Fondsmidler Fondsmidler Overordnet ansvarlig Overlæge 1/5 stilling Bjarne Sigurd Klinik Y 15

17 Der foreligger funktionsbeskrivelser for samtlige stillinger i hjerterehabiliteringen, som aktuelt er under revidering mhp. at opfylde standarderne for akkreditering. Fysiske rammer Behandlingen er i overensstemmelse med de overordnede principper samlet geografisk i et integreret miljø. Dette er, udfra personalets erfaringer, en afgørende præmis for behandlingsindsatsen, hvor det har haft stor betydning, at patienterne får en oplevelse af, at de enkelte elementer er sideordnede. Et patientudsagn om faciliteterne fra en 50 årig mand med iskæmisk hjertesygdom gennem flere år, tyder på, at dette er lykkedes i de nuværende rammer: Her ser det jo ud som om I virkelig mener det!! Patienten havde tidligere været igennem et sædvanlig efterbehandlingsforløb i kardiologisk klinik Y. Ligeledes har det haft stor betydning for det tværfaglige samarbejde, at der er daglig kontakt mellem de forskellige faggrupper, såvel formelt som uformelt. Hjerterehabiliteringen er fysisk adskilt fra resten af klinik Y, hvilket har været i tråd med det naturlige patientforløb, hvor patienten i den akutte fase befinder sig på sengeafdelingen. I det tidlige efterforløb befinder patienten sig fortsat på sygehuset, men fysisk adskilt fra sengeafdelingerne, på vej mod primærsektoren, hvor opfølgningen i det sene efterforløb finder sted. Figur 2.3. Geografisk placering af hjerterehabiliteringen (grå =placering af hjerterehabiliteringen) (skraverede = placering af efterbehandlingselementer i den sædvanlige efterbehandling). Diætist Lægekonsultation Hjerterehabiliteringen Bygning 11B Rygeafvænning Afd. Y Sygeplejerske ambulatorium Fysisk træning 16

18 Hjerterehabiliteringsenheden indeholder følgende funktioner: Konsultationsrum, undervisningslokale, træningsfaciliteter, træningskøkken, reception og venteområde samt diverse tekniske rum (bad, depot, kopiering mm). Der har ikke i det geografiske område været mulighed for at etablere egentlige administrative arbejdspladser til medarbejderne, udfra principperne 1 medarbejder 1 pc-arbejdsplads. Arbejdet har i stedet måttet tilrettelægges udfra ideen om den mobile arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kan flytte rundt i forhold til arbejdsfunktion. Denne arbejdsform har haft såvel fordele som ulemper og kræver stor tilpasningsevne hos medarbejderne. Finansiering Projektet er finansieret via eksterne og interne midler svarende til nedenstående fordeling. Tabel 2.2. Intern finansiering af hjerterehabiliteringsenheden og DAN-REHAB-studiet. Interne midler: Bispebjerg Hospital Medicinsk Center Kardiologisk klinik Ekstern midler (fra d.): MTV instituttet ( ) Forskerakademiet / H:S ( ) H:S forskningspulje ( ) Københavns Kommune ( ) Hjerteforeningen, BMS, MSD, Villadsen family foundation Driftsomkostninger Rengøring og køkkenhjælp 1/1 fysioterapeut 2/5 diætist (18 t.)?? ½ sekretær 1/5 speciallæge 1/1 sygeplejerske ½ sekretær (3 år) 1/1 klinisk assistent (2 ½ år) 1/1 klinisk assistent (3 år) 1/5 socialrådgiver (2 år) 4/5 speciallæge 1/1 projektsygeplejerske 1/1 projektsygeplejerske 1/10 diætist 4/5 forskningssekretær 3/5 studentermedhjælp 17

19 3. Evaluering Evalueringsplan Det har været et centralt element i arbejdet med omorganisering af efterbehandlingen i klinikken, at tiltaget blev evalueret bredt. Derfor blev der ved projektstart nedsat en videnskabelig følgegruppe med repræsentanter fra de forskellige delområder og fagdicipliner. Den videnskabelige følgegruppe har deltaget aktiv i tilrettelæggelsen af evalueringen og følger fortsat projektudviklingen. Tidligt i forløbet blev det besluttet, at anvende et MTV-perspektiv 8, som bidrager til en helhedsvurdering, der kan anvendes, som grundlag for beslutninger om at implementere den nye behandlingsform. MTV omfatter analyse og vurdering af en række delområder som kan samles under fire hovedområder: teknologien, patienten, organisationen og økonomien. Nedenstående tabel skitsere, hvad de fire områder dækker. Tabel 3.1 MTV elementer. Teknologi Patienten Organisationen Økonomi Anvendelsesområde Effektivitet Risikovurdering Struktur Personale Miljø Psykologiske forhold Effektmæssige forhold Sociale forhold Etiske forhold Samfundsøkonomien Drifts- og kasseøkonomi DANREHAB-studiet udgør hovedstudiet i projektet. Studiet er som tidligere nævnt tilrettelagt som et klassisk lægevidenskabelig åbent randomiseret studie. Der indsamles i forbindelse med studiet en lang række oplysninger, som vil bidrage til at beskrive teknologien. Herudover indsamles en lang række data som vil bidrage til at beskrive patientperspektivet, samt de økonomiske aspekter ved omorganisering af hjerterehabiliteringen. Udover den pågående dataindsamling er der planer om at gennemføre et kvalitativt studie mhp. vurdering af de organisatoriske aspekter, dette er imidlertid pga. ressourcemangel endnu ikke igangsat. Der er defineret en række delstudier, som alle bidrager med resultater til den samlede evaluering. I nedenstående tabel ses en oversigt over pågående delstudier. Der henvises til delprotokollerne for detaljeret beskrivelse af de enkelte delprojekter. 8 MTV: Medicinsk Teknologivurdering er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi som i dette tilfælde omfatter omorganisering af efterbehandlingtilbudet til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling. 18

20 Tabel 3.2 Delstudier i hjerterehabiliteringsenheden. Emne Behov for hjerterehabiliteringen Effekten af hjerterehabiliteringen Diabetes og patienter med prædiabetiske tilstande Arbejdsfastholdelse Socialt netværk Rygeafvænning Fysisk aktivitet Rehabiliterng af kvinde med AMI Ansvarlig for delprojekt Læge Ann-Dorthe Zwisler Læge Ann-Dorthe Zwisler Læge Anne Merete Soja Socialrådgiver Else Kragh Socialrådgiver Else Kragh Sygeplejerske Jeannette Larsen Fysioterapeut Thomas Hvass Villadsen Sygeplejerske Lone Schou Ingen af de ovenstående delstudier er endnu færdiggjorte og data fra DANREHAB-studiet er endnu ikke klargjort til analyse. Mhp. udformning af dette notat, samt intern præsentation af en planlagt midtvejsopgørelse for den videnskabelige følgegruppe, er databearbejdningen påbegyndt pr 1. april De første resultater heraf præsenteres i det følgende. Resultaterne må læses med forbehold, da der kan ske ændringer i forbindelse med senere retning og sammenkøring af data. Patientgrundlag På baggrund af oplysninger fra sygehuspatientregistret (GRS) og de indsamlede oplysninger, er det muligt at beskrive det hidtidige patientgrundlaget for DANREHAB-studiet for perioden fra 1. marts 2000 til og med 30. november 2001 Figur 3.1. Udskrivelser fra kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital (1. marts 2000 til 30. november 2001) Sengeafsnit 1275 Dagafsnit Sengeafsnit Dagafsnit Samlet 19

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

[Protokol udformet mhp. ansøgning i Hjerteforeningen]

[Protokol udformet mhp. ansøgning i Hjerteforeningen] Korttids- og langtidseffekt af intensiv, integreret hjerterehabilitering på morbiditet og mortalitet (DANREHAB) - et randomiseret, stratificeret, kontrolleret studie [Protokol udformet mhp. ansøgning i

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

PROJEKTUDVIKLING OG PATIENTGRUNDLAG Læge Ann-Dorthe Zwisler

PROJEKTUDVIKLING OG PATIENTGRUNDLAG Læge Ann-Dorthe Zwisler 3 ERFARINGER 159 HJERTEREHABILITERING Erfaringer 160 Kapitel 13 PROJEKTUDVIKLING OG PATIENTGRUNDLAG Læge Ann-Dorthe Zwisler INTRODUKTION Hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital blev etableret i slutningen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere