Årsmøde 30. oktober 2010 Beretning

Transkript

1 Landsbrancheklubben for Kommunale Regionale Statslige ansatte Service- og Rengøringsassistenter Årsmøde 30. oktober 2010 Beretning

2 Bestyrelsens sammensætning pr. 04. Oktober 2010 Bestyrelsen er sammensat efter valg i alle regioner og består af 9 medlemmer hvoraf formand for klubben udpeges af forbundet: Formand Lone Hoffmann Den Offentlige gruppe Reg. 1 Nordjylland Næstformand Connie Borkhardt 3F Midtvendsyssel Suppleant Mona Føhns Jensen 3F Ålborg Bestyrelsesmedlem Mona Lise Pedersen 3F Ålborg Suppleant Lene Lund 3F Nordøst Vendsyssel Reg. 2 Midtjylland Bestyrelsesmedlem Dea Sten Andersen 3F Rymarken Suppleant Nethe Lunden 3F Rymarken Bestyrelsesmedlem Henriette Pedersen 3F Holstebro Suppleant Isabel Pedersen 3F Rymarken Reg. 3 Syddanm. Bestyrelsesmedlem Annelise Hansen 3F Sønderborg omr. Suppleant Anna M. Vilhelmsen 3F Sønderborg omr. Bestyrelsesmedlem Hanna Simonsen 3F Esbjerg Suppleant Fie Frederiksen 3F Vestfyn Reg. 4 Sjælland Bestyrelsesmedlem Hanim Øzkaya 3F Køge Bugt Suppleant Lonni Petersen 3F Kalundborg Reg. 5 Hovedst. Bestyrelsesmedlem Lasse Lund Pallesen 3F Frederiksborg Suppleant Lena Jakobsen 3F Fr.sund Fr.værk. 2

3 Regionsudvalg Region 1 Nordjylland: Regionsudvalget er sammensat efter valg i regionens afdelinger og kan bestå er 3 personer fra hver afdeling hvoraf 1 person kan være afdelingsvalgt/ansat. Regionens afdelinger er som følger og er repræsenteret: Regionens afdelinger Arbejdsplads repr. Afdelings repr. 3F Mariager Fjord 3F Midtfjord Birthe Langgaard Ina Ulla Bak 3F Midtvendsyssel Connie Borkhardt Annelise Becker 3F Nordøst Vendsyssel Lene Lund Bodil Pedersen 3F Skagerak Kingo Nielsen 3F Thy-Mors Annemarie Sørensen 3F Aalborg Mona Lise Pedersen Gitte H. Steffensen Jane Christensen Regionsudvalg Region 2 Midtjylland: Regionens afdelinger 3F Bjerringbro & Omegn 3F Djursland 3F Hedensted 3F Holstebro 3F Horsens & Omegn 3F Midtjylland 3F Randers 3F Ringkøbing-Holmsland 3F Samsø 3F Silkeborg 3F Skive-Egnen 3F Skjern 3F Søhøjlandet 3F Transport, Logistik & Byg 3F Vest 3F Viborg 3F Århus Rymarken 3

4 Regionsudvalg Region 3 Syddanmark: Regionens afdelinger 3F Als 3F Bygningsarbejdernes Fagforening 3F Esbjerg 3F Esbjerg Transport 3F Fredericia 3F Kolding 3F Kongedalen 3F Kongeåen 3F Nordhøjfyn 3F Odense Gops 3F Odense Industri 3F Odense Transport 3F Sydfyn 3F Sønderborg Området 3F Varde-Billund 3F Vejle 3F Vestfyn 3F Vestsønderjylland 3F Vojens 3F Østfyn 3F Aabenraa Regionsudvalg Region 4 Sjælland: Regionens afdelinger 3F Guldborgsund 3F Holbæk-Odsherred 3F Kalundborg 3F Køge Bugt 3F Midtlolland 3F Midtsjælland 3F Næstved 3F Roskildeegnen 3F Slagelse 3F Storebælt 3F Sydsjælland 3F Vestlolland 3F Østsjælland 4

5 Regionsudvalg Region 5 Hovedstaden: Regionens afdelinger 3F Bornholm 3F Bygge-Jord og Miljøarbejdere 3F Fr.Værk-Fr.Sund 3F Frederiksborg 3F Hotel & Restauration 3F Høje-Taastrup 3F Industri & Service Kbh. 3F Industri Vestegnen 3F Kastrup Og Omegn 3F Københavns Chauffører 3F Lager, Post & Service 3F Mølleåen 3F Nordsjælland Syd 3F Nordøstsjælland 3F Storkøbenhavn Nordvest 3F Sømændene 3F Vestegnen Regionsudvalg/netværk Vi har siden sidste årsmøde også haft en kongres i 3F, og et af de gennemgående temaer i Den Offentlige Gruppes gruppekonference på kongressen var det regionale/lokale arbejde. En beslutning fra kongressen om at det regionale/lokale arbejde med landsbrancheklubberne skulle styrkes en kongresbeslutning hvor afdelingerne aktivt har givet tilsagn om at arbejdet med at etablere regionale klubber og netværk opprioriteres, og det kan kun for os betyde at det forarbejde vi tidligere har lavet i bestyrelsen, at det arbejde skal vi nu tage frem igen, måske gennemgå materialet og opdatere det og lave fornyet kontakt og fornyede aftaler om opstartsmøder. Region Nord vil vende tilbage med en kort beretning om deres virke i året. Netværksdannelse og faglig sparring er jo en meget stor del af det faglige arbejde, lokalt regionalt og centralt. Et af de steder hvor jeg forventer at der i kommende periode vil ske nogle store ryk er på hele det regionale område mere specifikt på sygehusområdet og når jeg kan sige det med rimelig sikkerhed i stemmen er det fordi jeg på den nyligt afholdte Brancheuge, havde et par rigtigt givtige timer med en gruppe gode Tillidsrepræsentanter og ikke mindst fordi 5

6 jeg med al deres iver og alle deres gode ønsker, kunne gå tilbage i Den Offentlige Gruppe og forelægge deres ønsker, og jeg kan her fortælle at det blev meget positivt modtaget. Som et rigtigt godt eksempel på et godt regionalt netværk vil sygehusnetværket fra region Midt give en kort beretning fra deres arbejde. Den offentlige gruppe. Denne beretning aflægges i det sjette år efter dannelsen af 3F i 2005, det er den første efter den anden ordinære kongres i 3F og den sidste inden endnu en fusion denne gang med TIB. Gruppen er velkonsolideret i forbundet og har fundet sin arbejdsform. Gruppen omsætter det fagligt politiske grundlag til operationelle politikker og tager initiativer til kampagner til støtte for afdelingernes arbejde, samt udstikker retningslinjer og politikker for gruppens samarbejde i forhandlingsfællesskaberne. Den nyvalgte gruppebestyrelse har på tidspunktet for Landsbrancheklubbens årsmøde holdt sit første møde, men da der er en stor kontinuitet, skal vi ikke vente de store ændringer i gruppens politik og prioriteringer. Gruppen er udvidet med et medlem, da de indbyrdes størrelsesforhold har udviklet sig positivt for den offentlige gruppe, således at antallet af HB-medlemmer er øget med et. Hertil kommer, at der fra TIB tiltræder en forhandlingssekretær. Forhandlingsfællesskaberne. Offentligt Ansattes Organisation (OAO) Offentligt Ansattes Organisation (OAO), som blev dannet i 2007 med fusionen mellem Det kommunale Kartel (DKK) og Statsansattes Kartel (StK) fortsætter den organisatoriske konsolidering, hvor fokus er den samlede interessevaretagelse for LO organisationerne med medlemmer i den offentlige sektor. Strukturen i OAO er bygget op om et fælles forretningsudvalg og et forhandlingsudvalg på hvert af forhandlingsområderne staten hhv. kommuner og regioner. På det statslige område er OAO-Stat overenskomstbærende og samarbejder på det generelle område i CFU. På det kommunale og det regionale område fungerer OAO-Kommunal som valggruppe i KTO. 6

7 Politisk er der desuden etableret tre politiske udvalg for hhv. det europæiske samarbejde, for arbejdsmiljø og for samarbejde og medbestemmelse. Sekretariatsmæssigt er der etableret sekretariatsudvalg for såvel den kommunale og regionale sektor som for statsområdet samt et fælles forum. Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO) KTO arbejdet har det meste af året været optaget af oplæg til OK 11, som fulgte lige i hælene på feberredning i forbindelse med den negative reguleringsordning. Hertil kommer opbrud i forhandlingsstrukturen, som fulgte på først FOAs beslutning om at ville forhandle alene på det regionale område, fulgt af AC s tilsvarende beslutning, samtidigt med at det kommunale område fortsat forhandles i fællesskab. Det har både politisk strukturelt og sekretariatsmæssigt været en udfordring at få håndteret på en operationel måde, men der ser ud til at være lykkedes. Det Internationale arbejde. På det offentlige område foregår det internationale arbejde gennem ISKA, som er paraplyorganisation for alle landes offentligt ansatte. Her drøftes alle de globale følger af de beslutninger der tages rundt omkring i hele verden. Den europæiske del af ISKA er EPSU, som forestår organisationernes samarbejde om EUdirektiver og den sociale dialog med mere. Den nordiske valgkreds koordinerer arbejdet med indstillinger til EPSU og ISKA omkring emner og valg af personer. Samtidig koordinerer man her meget af det nødvendige arbejde i hele Norden. 7

8 Forhandlings- og aftaleforhold fortid og fremtid. Der er nu forløbet det meste af overenskomstperioden, hvor vi efter OK 08 s turbulente forhandlinger fik en række specifikke krav til vore egne overenskomster opfyldt, og aftalte en lønudvikling under indtryk af det fremstormende private arbejdsmarked. På alle overenskomstområder havde vi konstateret problemer med udmøntningen af lønmodellerne. På nogle områder blev der forhandlet opstrammede forhandlings- og opgørelsesprocedurer, på andre blev den lokale løndannelse suspenderet og hele lønsystemet blev ændret. De endelige opgørelser over resultatet af de mange ændringer er ikke fremkommet endnu. Problemet med opgørelser af og kontrol med de såkaldte tilbageløbsmidler er fortsat uløst. Og det solide faglige arbejde fra afdelinger og tillidsrepræsentanter for at insistere på forhandling efterlader fortsat rum for forbedring. Som bekendt ændrede den generelle økonomiske situation i samfundet sig på meget kort tid umiddelbart efter afslutningen af forhandlingerne i Den aftalte reguleringsordning udmøntede negativt, men det lykkedes i KTO systemet at forhandle en udskydelse af effektueringen heraf til næste overenskomstforhandling i 2011 mod at undlade at gennemføre en aftalt (beskeden) lønstigning. Forhandlingerne begynder derfor med en gæld på ca %, som først skal modregnes i kommende generelle lønstigninger. Vi må nok imødese et år mere med fastfrosne lønninger. Om OK 11 kan der på nuværende tidspunkt fortælles, at køreplanerne er på plads. De generelle krav bliver udtaget af KTO s repræsentantskab den 9. november og der udveksles krav den 22. november på både centralt og organisationsniveau. På dette punkt ligner situationen de tidligere år. Ellers er der mange forskelligheder. Forhandlingsstrukturen bliver endnu engang ny ved denne overenskomstforhandling. Foruden de tre forhandlingsborde: kommunerne, regionerne og staten, som optræder som selvstændige arbejdsgiverområder (men med tæt koordinering), bliver den fælles opstilling forskellig på det kommunale og det regionale område. Det kommunale område ligner tidligere: KTO fællesskabet forhandler de generelle aftaler for alle KTO medlemsorganisationerne. På det regionale område forhandler FOA og AC alene og de øvrige KTO organisationer forhandler fælles. Der er indtil videre et tæt samarbejde mellem de tre parter, som desuden også omfatter sundhedskartellet. Endelig er der på alle områder en tæt koordinering med det Statslige område, CFU. 8

9 Udbud/konkurrenceudsættelse udlicitering Ofte er udliciteringen også lig med en nedsættelse af kvaliteten med utilfredse brugere til følge. Mange af vores medlemmer oplever ved en udlicitering at de sættes ned i tid og at deres arbejdstid flyttes, eller at de opsiges helt. Det kan for den enkelte være rigtigt vanskeligt at se hvordan et rengøringsområde man før havde 7 timer om dagen til, nu skal kunne gøres rent på 2-3 timer. Der er absolut ikke noget at sige til at medlemmerne er frustreret. Vi har det sidste år oplevet at bl.a. Næstved og Frederikssund kommune har udliciteret al deres rengøring. Det er derfor endnu mere vigtigt end det nogensinde har været, at vi bliver ved med at være opmærksomme på, hvad der sker med vores opgaver, om de under dække af mærkelige eller opfindsomme udvalg, er på vej til at blive udbudt. Hvis vi ikke kan forhindre et udbud, må det være et krav at vi som minimum kan få lov at afgiv et kontrolbud så det kan måles om man nu får mere rengøring for pengene ved at man har ladet et privat selskab overtage opgaven. Vi har gennem årene flere steder kunne omgøre en beslutning om udbud til en intern omstrukturering. Det har ofte betydet at der stadig har været besparelser på området, men besparelser som ikke har betydet tempoopskruning, men i stedet en besparelse som er fundet ved at bruge andre metoder og måske ved at nedsætte kvalitetsniveauet. Det betyder at politikerne er blevet tvunget til at tage ansvar for de færre afsatte penge til rengøring og tvunget til at være synlige med konsekvenserne heraf. En synlighed der over for brugerne ofte betyder at der muligheder for at danne alliancer, om hvor dårlig en kvalitet vi vil være med til at acceptere at vores børn i skolerne og på institutionerne, skal færdes i hver eneste dag. Vi skal fortsat bruge alle tænkelige midler i MED-systemet og i overenskomsterne til at sikre at vi får indflydelse på beslutningerne om evt. udbud. Det kan lykkes at råbe politikerne op, men det kræver at tillidsrepræsentanterne, de lokale 3F afdelinger og forbundet hjælper hinanden og at vi gør det i tide! Det er bl.a. lykkes at få Slagelse kommune til at vælge en intern omstrukturering - dog med krav om besparelser på området men frem for et udbud. I Fåborg-Midtfyn kommune lykkes det også at få stoppet et udbud. 9

10 Forbundet vil i den kommende tid arbejde med en fornyelse af de gamle kommunerapporter det er ikke sikkert vi kan gøre det sammen med arbejdsgiverne men så må vi gøre det alene. Vi oplever at der er brug for at få beskrevet noget nyt om metoder, kvadratmeterydelser med mere. Der er også et stort behov for at få beskrevet nogle minimumskrav til hvad der kræves af rengøring for at der er forsvarligt rengjort. Uddannelse Om kommunerne og regionerne I samtlige kommuner og regioner har parterne (dvs. arbejdsgiverne og LOorganisationerne) fået en særlig pose penge til uddannelse. For at organisere pengeuddelingen har de dannet et uddannelsesforum i hver kommune og region, hvor 3F sidder sammen med de andre LO-forbund og arbejdsgiverne og deler penge ud til uddannelse. Hvert forum har selv valgt, hvad de vil give penge til. Nogen af dem er blevet enige om at give tilskud til vikardækning, når medarbejdere er på kursus. Andre giver tilskud til dækning af deltagerbetalingen til AMU eller kurser på VUC. Der har været stor forskel på, hvor meget det enkelte forum har gjort for at få vores medlemmer til at søge om tilskud til uddannelse. Nogle steder har de valgt at udbyde helt konkrete kursusforløb, som vores medlemmer kunne tilmelde sig. Det har de naturligvis gjort i samarbejde med én af de lokale skoler. Andre steder har det været op til det enkelte medlem selv at søge om tilskud til, hvad hun eller han nu kunne tænke sig at gå til. Staten På statens område kan nævnes to projekter for rengøringsassistenter, som er i gang lige nu. Det ene handler om at få flere erhvervsuddannede serviceassistenter. Det andet fokuserer på, hvordan udenlandske rengøringsassistenter kan få den danskundervisning på det niveau, de har brug for i et samarbejde mellem de forskellige skoler. Projekt 1: Fra ufaglært til faglært Målgruppen for det projekt er rengøringsassistenter på gymnasier, VUC, erhvervsskoler og AMU-centre i region Syddanmark i alt på 61 skoler Projektet løber i efteråret 2010 og foråret 2011, og det er Syddansk Erhvervsskole, som står får det i samarbejde med Erhvervsskolen i Kolding og AMU-center Fyn. Mål 1 er, at skolen kontakter statslige ansatte rengøringsmedarbejdere på alle 61 skoler. Mål 2 er, at mindst 100 rengøringsassistenter får en individuel kompetencevurdering og studievejledning til uddannelsen som serviceassistent Mål 3 er, at mindst 20 rengøringsassistenter påbegynder serviceassistentuddannelsen. 10

11 Projekt 2: Dansk for indvandrere i arbejde Projektet går ud på at etablere et netværk mellem de forskellige skoletyper, der udbyder danskundervisning til indvandrere. Projektet foregår i Aalborg, målgruppen er fremmedsprogede rengøringsassistenter, og 3F-Alborg er primusmotor sammen med AMU- Nordjylland. Samtlige statslige arbejdspladser i regionen skal opsøges, informeres om de forskellige danskkurser for indvandrere, og der skal gennemføres og evalueres undervisningsforløb med både dansk og rengøringsfaglig undervisning. Projektet er gået i gang i 2010 og løber til og med Om AMU s rengøringskurser får et servicetjek Efteruddannelsesudvalget har besluttet at give samtlige af AMU s rengøringskurser et servicetjek. Det vil foregå fra nu og frem til sommeren Som det første bliver hygiejnekurserne revideret, og det sker fordi der er en stigende opmærksomhed på sammenhængen mellem rengøring og hygiejne både på hospitaler og i børneinstitutioner. Også kurserne om arbejdsteknik og ergonomi vil blive kigget grundigt efter blandt andet på baggrund af den nye lov for arbejdsmiljørepræsentanter. Om opgaveflytning på hospitalerne og AMU og/eller serviceassistentuddannelsen Vi ved, at hospitalerne har skærpet deres opmærksomhed på, hvordan de kan udnytte deres ressourcer bedst muligt. Derfor er spørgsmålet om opgaveflytning blevet et brændende spørgsmål på hospitalerne. Og det er det også for os, fordi det kan skabe nye jobmuligheder for vores medlemmer på hospitalerne. Fordi det både handler om både om ressourcer og kompetencer, så har spørgsmålet om jobflytning også en uddannelsesvinkel. Vi har allerede styrket specialet i hospitalsservice på serviceassistentuddannelsen for at imødekomme opgaveflytninger, sidst da vi reviderede uddannelsen. Plager I om uddannelse? Til næste år går vi i gang med et projekt, der skal udvikle metoder til, hvordan vi i 3F kan motivere vores medlemmer til uddannelse. Projektet kommer til at løbe over nogle år, og startes op som et pilotprojekt, hvor den offentlige gruppe gerne vil have en masse rengøringsassistenter med på banen. Det handler om at blive bedre til at motivere kollegerne til uddannelse. Projektet går blandt andet ud på at være med til at finde og afprøve metoder til, hvordan man bliver bedre til at motivere. Det er et ægte opfinderprojekt, fordi ingen kender svarene på forhånd. Med ønske om et stadig godt samarbejde Landsbrancheklubbens bestyrelse Kommunale Regionale og Statslige Service- og Rengøringsassistenter 11