Ryge- og rusmiddelvaner

Transkript

1 Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

2 Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER HELBRED OG LOVGIVNING 6 ALKOHOL 6 TOBAK 7 HASH 7 VANDPIBERYGNING 7 ANDRE ILLEGALE STOFFER END HASH 7 LÆSEVEJLEDNING 7 DET VED VI FRA ANDRE UNDERSØGELSER 8 RESULTATER FRA SKOVGÅRDSSKOLEN 10 TRIVSEL OG KONTAKT 10 CIGARETTER OG VANDPIBE 10 HASH OG ANDRE STOFFER 11 ALKOHOL 12 VURDERING AF DE ANDRES BRUG AF TOBAK OG RUSMIDLER, FLERTALSMISFORSTÅELSER 14 VURDERING AF VIDEN 14 ØVRIGE ANALYSER 14 UNGE DER IKKE HAR FORTROLIG KONTAKT TIL VOKSNE UDENFOR SKOLEN SET I FORHOLD TIL ANDRE FORTROLIGE KONTAKTER OG DE UNGES RUSMIDDELBRUG 15 DE UNGES VURDERING AF DERES FORÆLDRES HOLDNINGER TIL DE UNGES BRUG AF RUSMIDLER SET I FORHOLD TIL DERES RUSMIDDELBRUG 16 FORSKELLE PÅ DRENGES OG PIGERS BESVARELSER 16 LITTERATURLISTE 17 BILAG 18 SPØRGSMÅL OG SVAR FRA SKOVGÅRDSSKOLEN OG DEN SAMLEDE UNDERSØGELSE 18 2

3 Resume Børne- og Skoleudvalget i Gentofte Kommune besluttede i 2011 at igangsætte en undersøgelse af unges ryge- og rusmiddelvaner. Undersøgelsen blev gennemført i december 2011, som en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på 9. og 10. klassetrin. Alle kommunale skoler og privatskoler blev tilbudt at deltage i undersøgelsen, heraf tog 14 skoler imod tilbuddet. Den gennemsnitlige svarprocent for de deltagende skoler er 79 %. På baggrund af de unges besvarelser er der udarbejdet en samlet rapport og en rapport til hver af de deltagende skoler. Erfaringer fra de nationale skolebørnsundersøgelser viser, at man kan regne med, hvad de unge svarer 1. Undersøgelsen af de unges ryge- og rusmiddelvaner i Gentofte Kommune har en svarprocent, der berettiger, at resultaterne bruges i det fremadrettede arbejde i forhold til, hvordan de unges trivsel og sundhed kan understøttes. Denne rapport omhandler, hvor svarprocenten er 44. Den lave svarprocent gør, at resultaterne må tages med forbehold. Når de unge i 9. klasse beskrives i rapporten, svarer dette til de unge, der har svaret på spørgeskemaet. Rapporten viser, at størstedelen af de unge er glade for skolen, de har gode venner og fortrolige voksne. Svarene viser også, at det ikke er alle unge, der har nære kontakter, fx svarer omkring hver 6. (16.7 %), at de ikke har voksne, de taler fortroligt med udenfor skolen. Omkring hver tredje af de unge har prøvet at ryge cigaretter og vandpibe. Størstedelen ryger ikke regelmæssigt, men ca. hver 10. (9.7 %) ud af samtlige deltagende unge fra ryger dagligt cigaretter. Hver 5. (20 %) har prøvet hash og enkelte har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol. Over halvdelen (60 %) har prøvet at drikke alkohol og en betydelig del af de unge, der har drukket alkohol, har rusdrukket inden for de sidste 30 dage (dvs. drukket 5 eller flere genstande på én gang). De unges svar på, hvad de tror, deres forældre mener om deres brug af alkohol viser, at knapt halvdelen har aftaler med deres forældre om, hvor meget de må drikke, som de overholder. De fleste unges debutalder for tobak og alkohol er 14 år, mens den er år for hash. Spørgsmålene, om hvordan de unge vurderer andres brug af tobak og rusmidler, tyder på, at de vurderer deres venner og andre unge til at have et større forbrug af tobak og alkohol end de selv har. Det vurderes, at disse såkaldte flertalsmisforståelser kan have betydning for de unges brug af fx alkohol, og kan påvirke dem til at drikke mere. De unges vurdering af egen viden om tobak og rusmidler peger på, at der er behov for viden om vandpibe, hash og andre rusmidler, mens det tilsyneladende er andre elementer end viden, der skal inddrages i forhold til de unges rygning og alkoholforbrug. Den samlede undersøgelse i Gentofte Kommune viser, at gruppen af unge, der ikke har fortrolige voksne udenfor skolen, også har færre fortrolige venner og færre fortrolige voksne på skolen og i klubben. Ligesom denne gruppe tilsyneladende også har en mere risikobetonet livsstil med et større forbrug af cigaretter og rusmidler end gruppen af unge med fortrolig voksenkontakt udenfor skolen. Af den samlede undersøgelse viser analyser også, at pigerne har flere fortrolige kontakter end drengene. Drengene ryger mere og flere har prøvet hash, end det ses blandt pigerne, mens erfaringer på alkoholområdet er næsten ens for de to køn. I forhold til den samlede undersøgelse er der på færre unge, der har prøvet alkohol, og færre der har prøvet at ryge. Blandt de unge, der har prøvet at ryge, er der flere der ryger regelmæssigt, end der ses i den samlede undersøgelse. 1 Jf. professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 3

4 Sammenlignet med den seneste nationale Skolebørnsundersøgelse 2 er der i den samlede undersøgelse i Gentofte Kommune lidt flere unge, der har prøvet vandpibe og hash, mens andelen der har prøvet at drikke alkohol, og andelen der ryger dagligt, næsten er det samme i de to undersøgelser. Rapporten indeholder endvidere anbefalinger til drøftelse på skoler, fritidsordninger og forældremøder samt anbefalinger til den fremadrettede indsats. Anbefalinger Det anbefales at inddrage de unge, ansatte på skolen og i klubben, forældrene samt skolens bestyrelse i drøftelser af, hvordan resultaterne fra denne undersøgelse kan bruges fremadrettet i det forebyggende arbejde på skolen og i klubben. Undersøgelse viser, hvordan de unge bruger tobak og rusmidler, og hvordan de fx vurderer deres viden og nære relationer. Undersøgelsen viser også sammenlignelige data fra nationale undersøgelser. Fra de nationale skolebørnsundersøgelser ved vi, at der er grundlag for at regne med de unges svar på spørgsmål om deres sundhed, trivsel, livsstil osv. Anbefalinger til drøftelser på skolen og i klubben: Hvordan svarer undersøgelsens resultater til jeres erfaringer? Hvilke overvejelser giver undersøgelsen anledning til? Er der behov for at styrke/ændre sundhedsundervisningen? Er der behov for en styrket indsats i forhold til ensomme unge? Er der en fælles praksis i skolen / klubben ved bekymring for en ung / en gruppe unge? Er der behov for at styrke den tværfaglige indsats med fx Sundhedsplejen, PPR og SSP? Anbefalinger til drøftelse på forældremøder: Hvilke overvejelser giver undersøgelsen anledning til? Hvad mener forældrene, der kan og skal gøres i forhold til de unges ryge- og rusmiddelvaner? Hvordan skabes alternativer til alkohol-festen? Hvordan kan der skabes grundlag for udarbejdelse af fælles aftaler i forældregruppen? Endvidere anbefales det: At der arbejdes med evidensbaserede metoder til forebyggelse af risikoadfærd fx Alle de andre gør det 3 fra 6. klasse og Tackling 4 fra 7. klasse. At skoler og fritidsinstitutioner understøtter viden om flertalsmisforståelser som metode til forebyggelse af risikoadfærd. At der i skoler og fritidsinstitutioner arbejdes med social kapital (antimobning, trivsel, sociale miljøer), og skolernes ressourcepersoner (SSP, AKT og relationsmedarbejdere) indgår i dette 2 Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC), Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Alle de andre gør der, Det Kriminalpræventive Råd Tackling er udviklet af Sundhedsstyrelsen som en dansk version af et amerikansk undervisningsmateriale, Life Skills. Tackling-materialet indeholder emner, hvor eleverne får trænet deres personlige og sociale færdigheder, og det indeholder information og øvelser vedrørende alkohol, tobak og andre stoffer 4

5 arbejde, her findes fx Inspirationsmateriale om social kapital og social pejling fra Århus Eksperimentet (Århus kommunes hjemmeside). At forældre allerede på mellemtrinet anbefales og støttes i at lave forældreaftaler, og der i samarbejde med SSP undervises inden for socialpejling og flertalsmisforståelser enten via forældrecafeer, seminarer eller årgangsundervisning. At skoler og fritidsinstitutioner deltager i SSP samarbejdet, hvor fokus på forebyggelse af risikoadfærd er det primære omdrejningspunkt. Endelig anbefales folderen Tænk i Nye vaner inspiration til ansatte men børn og unge i Gentofte Kommune (Gentofte Kommunes hjemmeside). En tilsvarende undersøgelse på Ungdomsuddannelserne og en gentagelse af undersøgelsen på 9. til 10. klassetrin efter fx 2 år vil give et bredere billede af de unges rusmiddelbrug og bidrage til at måle effekten af såvel lokale som centrale indsatser over tid. Baggrund Børne- og Skoleudvalget i Gentofte Kommune besluttede i 2011 at igangsætte en undersøgelse af unges ryge- og rusmiddelvaner. Undersøgelsen blev gennemført i december 2011, som en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på 9. og 10. klassetrin. Alle kommunale skoler og privatskoler med fysisk beliggenhed i Gentofte Kommune blev tilbudt at deltage i undersøgelsen. Heraf deltog alle kommunale skoler, i alt 13, og én ud af 7 privatskoler. Spørgeskemaet er udviklet af Forebyggelse og Sundhedsfremme på baggrund af kommunale og nationale spørgeskemaundersøgelser og med sparring fra en arbejdsgruppe udpeget af Børn, Unge og Fritid. Spørgeskemaerne er desuden pilottestet blandt elever fra 9. klasser på en af de kommunale skoler og endelig tilrettet efter kommentarer fra Skole-, GFO- og Klublederne. De unge har besvaret spørgeskemaerne elektronisk. Data er efterfølgende bearbejdet af Forebyggelse og Sundhedsfremme og drøftet med arbejdsgruppen samt Skole- GFO- og Klublederne. Der er udarbejdet en rapport over den samlede undersøgelse til Børne- og Skoleudvalget samt forvaltningen Børn, Unge og Fritid. Hver af de deltagende skoler modtager en rapport med egne data samt sammenlignelige data fra den samlede undersøgelse. I de tilfælde hvor data fra den enkelte skole er så små, at elevernes anonymitet ikke er sikret, indgår disse data ikke i den enkelte skoles rapport. 5

6 Deltagelse og svarprocent Den gennemsnitlige svarprocent er på 79. Nedenstående tabel viser en oversigt over de deltagende skoler og deres svarprocent. Deltagende skoler Svarprocent Bakkegårdsskolen 80 % Dyssegårdsskolen 87 % Gentofte Skole 78 % Hellerup Skole 93 % Maglegårdsskolen 93 % Munkegårdsskolen 88 % Ordrup Skole 94 % 44 % Skovshoved Skole 80 % Søgårdsskolen 52 % Tjørnegårdsskolen 69 % Tranegårdsskolen 91 % Ungdomsskolen 9. klasse 100 % Ungdomsskolen 10. klasse 70 % MIR 100 % Gennemsnit 79 % Tobak og rusmidler helbred og lovgivning Rusmidler ligner kemisk hjernens egne signalstoffer. Brug af rusmidler ændrer de normale signalprocesser i hjerne og centralnervesystem, og påvirker derved sanseoplevelser, tænkning, hukommelse, humør og handlinger. Rusmidler aktiverer de dele af hjernen, der kaldes belønningssystemet. Pandelapperne i den forreste del af hjernen spiller en særlig rolle i belønningssystemet, her findes evnerne til at planlægge, målrette, styre og kontrollere adfærd. Hjernen, og ikke mindst pandelapperne, er først fuldt udviklede i 20-års alderen. Derfor er unge mere sårbare end voksne over for rusmidlernes påvirkning af hjernen og for udvikling af afhængighed. Alkohol Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der navnlig skader unge hjerner fx nedsættes hukommelse og indlæring. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særligt hurtigt hos unge. Alkohol øger risikoen for en række sygdomme herunder kræft. Alkohol er fosterskadende, og der er mistanke om, at alkohol også kan skade ubefrugtede æg. Alkohol feder næsten lige så meget som fedt, det øger andelen af kvindelige kønshormoner, og kan hos drenge give kvindelig fedtfordeling på kroppen 5. Ifølge lovgivningen er det forbudt at sælge drikkevarer med over 1.2 % alkohol til unge under 16 år. Unge mellem 16 og 18 år kan købe øl og vin i butikkerne. Restauranter o.l. må ikke udskænke øl, vin og spiritus til unge under 18 år. 5 Børn og unges festkultur, Sundhedsstyrelsen

7 Tobak Tobak indeholder 40 kræftfremkaldende stoffer og er stærkt vanedannende. Tobak skader næsten alle organer i kroppen, herunder lunger, hjerte og kredsløb. Tobak giver grimmere hud, dårligere kropslugt og ånde 6. Ifølge lovgivningen er det forbudt at sælge tobak til unge under 18 år. Hash Hash hæmmer evnen til at opfatte, huske og handle. Det udskilles langsomt fra kroppen, halveringstiden angives således til 2-5 døgn. Ryger man hash flere gange om ugen, vil det aktive stof, THC, derfor ophobes i hjernen. Derfor betyder jævnligt brug af hash, at hukommelse, koncentration og evne til at løse problemer nedsættes. Unge har større risiko for at udvikle afhængighed end voksne. Både socialt og intellektuelt bliver unge forsinket i deres udvikling ved jævnligt hashbrug. Endvidere kan hash give angstanfald eller psykotiske reaktioner. Hash er mindst lige så farlig for luftvejene som tobak 7. Ifølge lovgivningen er det forbudt at sælge og være i besiddelse af hash. Vandpiberygning Vandpiberygning vurderes til at være lige så sundhedsfarlig og vanedannende som anden rygning. At man stort set kan ryge alt gennem vandpiben, inkl. andre afhængighedsskabende stoffer, gør den til et potentielt sundhedsproblem, som det anbefales at være opmærksom på 8. Andre illegale stoffer end hash Der er ikke varedeklaration på de stoffer, der sælges på det illegale marked. Der kan være mange forskellige indholdsstoffer i pulveret eller pillen, nogle gange helt andre stoffer end påstået. Det er ikke bare selve indholdsstoffet, der skifter, det gør koncentrationen af aktive stoffer og renheden af stofferne også. Brug af stoffer som fx amfetamin, kokain og ecstasy giver stor risiko for at udvikle afhængighed, risiko for at udvikle et blandingsmisbrug hvor stimulerende stoffer bruges til at give energi, og beroligende stoffer til at falde til ro samt risiko for udvikling af psykoser, vold og forgiftning. Det er forbudt at sælge og være i besiddelse af illegale stoffer. Læsevejledning Rapporten indeholder indledningsvis en kort gennemgang af de seneste resultater fra nationale undersøgelser og forskning vedr. unges brug af tobak og rusmidler. Herefter følger en gennemgang af de væsentligste resultater fra undersøgelsen i Gentofte Kommune. Alle spørgsmål og besvarelser findes i Bilag 1. Det har været muligt for de unge, at springe enkelte spørgsmål over, derfor vil antal besvarelser variere ved de enkelte spørgsmål. 6 Børn og unges festkultur, Sundhedsstyrelsen Om Hash, Sundhedsstyrelsen Helbredseffekter af vandpiberygning, Sundhedsstyrelsen

8 Det ved vi fra andre undersøgelser Sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden 2010 viser 9, at borgerne (de +16-årige) i Gentofte Kommune har et selvrapporteret alkoholforbrug, der ligger signifikant over de gennemsnitlige tal for Region Hovedstaden, dette gælder især for de helt unge og de årige. Undersøgelsen viser også, at andelen af borgere med fx risikabel alkoholadfærd ligger over kommuner som Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm 10. Blandt de årige i Gentofte Kommune havde 47 % et risikabelt alkoholforbrug vs. 41 % i Regionen og 20 % røg dagligt vs. 17 % i Regionen. Fra de internationale skolebørnsundersøgelser (HBSC-undersøgelserne 11 ) ved vi, at danske unge oftere drikker sig fulde end jævnaldrende fra andre lande. Af Skolebørnsundersøgelsen fremgår det, at i alt 88 % af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol, 56 % har været fulde mindst 2 gange i deres liv og 28 % af drengene og 19 % af pigerne drikker alkohol hver uge. Undersøgelserne viser også, at flertalsmisforståelser er udbredte, fx tror godt halvdelen af de 15-årige, at deres kammerater drikker mere, end de selv gør. Det vurderes, at dette kan påvirke de unge til at drikke mere og det samme gør sig gældende med rygning og brug af stoffer. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 svarer langt over halvdelen af de 15-årige, at de drikker alkohol, fordi det gør det sjovere at være sammen med andre og for at blive fulde. Knap 20 % af de 15-årige piger og 14 % af drengene drikker for at blive muntret op eller glemme problemer, og flere drenge end piger svarer, at de drikker for at passe ind i en gruppe, og for at andre kan lide dem. Sammenholdes skolebørnsundersøgelserne fra perioden ses et mindre fald i de 15- åriges alkoholforbrug. Denne tendens bekræftes af en undersøgelse fra 2011 foretaget af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet 13. Undersøgelsen, der er baseret på fokusgruppeinterview med 95 unge fra 9. klassetrin, viser, at alkoholpraksis stadig er med til at selektere de unge i smarte og mindre smarte. Alkohol er stadig central for de unges forestillinger om modenhed. Men undersøgelsen viser også nye tendenser: At fravalg af at drikke er accepteret og udbredt, og at diskursen om alkohol er meget fragmenteret, i dag skaber alkoholerfaringer fx ikke i sig selv anerkendelse. I forhold til rygning viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, at en fjerdedel af de 15-årige ryger, heraf ryger 10 % dagligt. Samtidig viser flere studier, at begynder man at ryge som ung også selvom det kun er engang imellem er risikoen for at fortsætte med at være ryger som voksen meget stor. Fra den nationale sundhedsprofil ved vi, at andelen der har prøvet hash er tre til fire gange større blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere, og andelen der har prøvet hårde stoffer er fem til seks gange større blandt rygere. Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser, at i alt 22 % af drengene og 18 % af pigerne, der ryger, har prøvet hårde stoffer. Blandt drenge og piger, der ikke ryger, er de tilsvarende andele 4 % og 3 %. Endelig viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, at unge har mange sociale kontakter, alligevel mangler hver 4. dreng og hver 5. pige en fortrolig kontakt, når de har problemer. 9 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Borgere har en risikabel alkoholadfærd, hvis de har mindst en af følgende former for alkoholadfærd: 1) Et ugentligt forbrug på mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. 2) Drikker mere end 5 genstande ved en lejlighed mindst én gang om ugen. 3) Har tegn på alkoholafhængighed. Sundhedsprofilen for 2010 viser fx, at borgere i Gentofte Kommune har selvrapporteret risikabel alkoholadfærd, heraf bor sammen med mindst ét barn under 16 år 11 Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). International undersøgelse i regi af WHO med deltagelse af 40 lande, herunder Danmark. Undersøgelsen leverer data om åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred og gennemføres hvert 4. år. Danmark har indsamlet data siden Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC), Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Forandringer i beruselseskulturen udfordringer til forebyggelse, oplæg på Socialstyrelsens konference om unge og rusmidler af Jakob Demant 14 National sundhedsprofil unge 2011, Sundhedsstyrelsen

9 En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i viser, at andelen af de årige, der har eksperimenteret med stoffer som hash, kokain, amfetamin og ecstasy, er faldet i perioden I 2011 havde knap hver femte af de unge i 9. klasse, svarende til 19 %, prøvet at ryge hash, og 6 % havde røget hash inden for den sidste måned. Undersøgelsen viser også at knap 3 % havde prøvet amfetamin og lidt under 2 % havde prøvet stofferne ecstasy og kokain. 15 Narkotikasituationen i Danmark 2011, Sundhedsstyrelsen

10 Resultater fra På har 31 elever besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 44. For at sikre de unges anonymitet fremgår følgende data ikke i rapporten på skoleniveau: Kontakt til voksne i klubben, andelen der har røget vandpibe og hash inden for de sidste 30 dage, og andelen der har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol. Endvidere fremgår antal besvarelser vedrørende køb af hash og andre stoffer ikke på skoleniveau. Trivsel og kontakt Langt de fleste unge på er glade for skolen, og de har venner og voksne, de kan snakke fortroligt med % svarer Ja, altid eller Ja, for det meste på spørgsmålet, om de er glade for at gå i skole 90.0 % svarer ja til, at de har mindst én ven de taler fortroligt med Nedenstående figur viser andelen af unge, der har mindst én voksen, som de taler fortroligt med i klubben, på skolen eller udenfor skolen. Med hensyn til om de unge har voksne udenfor skolen, som de kan tale fortroligt med, fremgår det af figuren, at de unge på ligger tæt på gennemsnittet blandt alle de deltagende skoler i Gentofte Kommune. Figuren viser også, at der på gennemsnitligt er færre unge, end blandt alle deltagende skoler, der kan tale fortroligt med en voksen på skolen, henholdsvis 23.3 % og 33.9 %. Der er meget få besvarelser om fortrolige voksne i klubben, derfor indgår de ikke i rapporten og i tabellen. Har mindst én voksen de taler fortroligt med 90% 80% 83,3% 83,6% 70% 60% 50% 40% 50,0% 33,9% Alle deltagende skoler 30% 23,3% 20% 10% 0% I klubben På skolen Udenfor skolen Cigaretter og vandpibe På har ca. hver 3. af de unge prøvet at ryge en cigaret. Blandt de unge, der har prøvet at ryge, ryger hver 3. dagligt, og de fleste har haft deres rygedebut ved 14-års alderen. Hver 3. af de unge har prøvet at ryge vandpibe, heraf har enkelte røget en til flere gange inden for de sidste 30 dage. Rygedebut for vandpibe er for de fleste ved 14-års alderen % svarer ja til, at de har prøvet at ryge vs. 41 % på alle deltagende skoler 33.3 % svarer ja til, at de har prøvet vandpibe vs % på alle deltagende skoler Følgende figur viser hvor ofte de unge, der har prøvet at ryge, ryger cigaretter på nuværende tidspunkt. På er der flere af disse unge, der ryger regelmæssigt, end der ses i den samlede undersøgelse. 10

11 Hvor ofte ryger du cigaretter? 50,0% 45,0% 44,4% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 33,3% 29,2% 15,3% 22,2% 25,4% 30,1% Alle deltagende skoler 10,0% 5,0% 0,0% Hver dag Mindst en gang om ugen Sjældnere end en gang om ugen 0,0% Jeg ryger aldrig Hash og andre stoffer På har hver 5. i 9. klasse prøvet hash. Debutalderen for at prøve hash er år. 20 % svarer ja til, at de har prøvet hash vs % på alle deltagende skoler Enkelte svarer ja til, at de har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol (disse tal fremgår ikke af rapporten af hensyn til de unges anonymitet) vs. 6.1 % på alle deltagende skoler. Den følgende figur viser andelen af unge, der har prøvet hash og andre rusmidler. Har prøvet hash og andre rusmidler 25,0% 20,0% 20,0% 20,4% 15,0% 10,0% Alle deltagende skoler 6,1% 5,0% 0,0% Har prøvet hash Har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol Af Bilag 1 fremgår det, hvilke andre rusmidler end hash og alkohol eleverne i den samlede undersøgelse nævner, de har prøvet. Heraf ses, at flere har noteret cannabis-produkter, energidrikke osv., hvilket kan betyde, at andelen, der reelt har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol, er lavere end 6.1 %. Opgørelsen over, hvor de unge har købt hash og andre rusmidler, er ikke udarbejdet på skoleniveau af hensyn til de unges anonymitet. Svarene fra den samlede undersøgelse viser, at 11

12 rusmidlerne oftest købes udenfor Gentofte Kommune og meget sjældent købes på en skole i kommunen 16. Alkohol Over halvdelen af de unge har prøvet at drikke alkohol, og deres debutalder er år. Blandt de unge, der har prøvet alkohol, har de fleste, 88.2 %, drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 30 dage. 60 % svarer ja til, at de har prøvet at drikke mindst én genstand vs % på alle deltagende skoler Ifølge Sundhedsstyrelsen nedsætter sen alkoholdebut (fra 16-års alderen eller derefter) risikoen for, at den unge senere får et stort alkoholforbrug. Unge der ikke drikker alkohol, har endvidere mindre risiko for at ryge og eksperimentere med stoffer. Det ses af følgende figur, hvor mange gange de unge har rusdrukket (drukket fem eller flere genstande på én gang) inden for de sidste 30 dage. På har 33.3 % af de unge drukket fem eller flere genstande på én gang i alt 4-6 gange inden for de sidste 30 dage. Til sammenligning er dette gennemsnit lavere på de deltagende skoler samlet set, i alt 15.8 %. Har drukket fem genstande ellere flere på én gang indenfor de sidste 30 dage 60,0% 50,0% 50,2% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 11,1% 26,4% 33,3% 33,3% 15,8% 2,6% 0,0% 22,2% 4,9% 1 gang 2-3 gange 4-6 gange 7-9 gange 10 eller mere end 10 gange Alle deltagende skoler Langt de fleste unge, 93.3 %, vurderer, at de selv kan styre deres alkoholforbrug. Enkelte svarer, at de nogle gange har drukket for meget, eller at de er blevet presset til at drikke mere, end de havde lyst til. Undersøgelsen omfatter også spørgsmål om, hvordan de unge vurderer forældrenes holdninger til de unges alkoholforbrug. Her svarer ingen elever på, at deres forældre ikke vil have, at de drikker alkohol. Knap halvdelen overholder den aftale, de har lavet med deres forældre om, hvor meget de må drikke, og ca. hver 4. svarer, at deres forældre ikke ved, hvor meget de drikker. 16 Svarene på dette spørgsmål er udelukkende fra elever, der har prøvet både hash og andre rusmidler end hash og alkohol 12

13 Hvad tror du, dine forældre mener om dit brug af alkohol? 50,0% 45,0% 47,1% 44,7% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 23,5% Alle deltagende skoler 20,0% 15,0% 13,4% 12,0% 16,2% 15,0% 11,8% 11,8% 12,4% 10,0% 5,0% 0,0% 0,0% De vil ikke have, at jeg drikker Vi har lav et aftaler, som jeg holder 5,9% Vi har lav et aftaler, som jeg ikke holder 0,0% 4,8% De v ed ikke, at jeg drikker De v ed ikke, hvor meget jeg drikker De blander sig ikke Ved ikke Ifølge Sundhedsstyrelsen begynder børn, der får tilbudt alkohol hjemme tidligere at drikke og de drikker mere, når de er ude sammenlignet med børn, som ikke får alkohol hjemme. Børn drikker mindre, hvis deres forældre tydeligt siger, at de først kan drikke alkohol, når de bliver 16 år sammenlignet med børn, hvis forældre accepterer, at de drikker tidligere. Nedenstående figur viser, hvor eleverne fik alkohol fra sidste gang, de drak. Det ses, at de fleste har fået alkohol fra et supermarked eller en kiosk til trods for, at de har en alder, hvor det ikke er tilladt at sælge alkohol til dem. Hvor fik du alkohol fra, sidste gang du drak? 70,0% 60,0% 58,8% 55,8% 50,0% 42,8% 40,0% 30,0% 35,3% 23,5% 33,3% Alle deltagende skoler 20,0% 17,6% 17,6% 10,0% 8,0% 11,8% 6,0% 6,0% 11,8% 10,0% 0,0% Venner Søskende Forældre Andre voksne Supermarked, kiosk Bar, café eller lignende Andre Over halvdelen kender ingen, de er bekymrede for drikker for meget, mens hver 4. er bekymrede for deres venners forbrug og enkelte for deres families brug af alkohol. 13

14 Vurdering af de andres brug af tobak og rusmidler, flertalsmisforståelser De nationale skolebørnsundersøgelser (HBSC) har vist, at flertalsmisforståelser er udbredte, dvs. at unge tror, at deres kammerater fx drikker mere eller ryger mere, end de selv gør. Det vurderes, at denne flertalsmisforståelse, kan påvirke unge til fx at drikke eller ryge mere. Af undersøgelsen i Gentofte Kommune ser det også ud til, at flertalsmisforståelser eksisterer, særligt i forhold til de unges rygevaner og forbrug af alkohol. I undersøgelsen i Gentofte Kommune er de unge blevet spurgt om dels hvor mange af deres venner, og dels hvor mange blandt alle unge i 9. klasserne i Gentofte Kommune, de tror fx er daglig rygere. Der ses en udtalt forskel på andelen af unge, der er daglig rygere, og opfattelsen af hvor mange der ryger dagligt. På svarer 9.7 % af de unge (3 ud af i alt 31 deltagere i undersøgelsen), at de selv ryger dagligt. Samtidig ses, at 28.6 % af de unge tror, at omkring halvdelen, de fleste eller næste alle af deres venner ryger dagligt. Hvis spørgsmålet vedrører alle unge i 9. klasse i kommunen, tror 32.1 % at omkring halvdelen eller flere ryger dagligt. Den samme tendens til flertalsmisforståelser findes for alkohol. Her svarer 29.0 % af de unge på (9 ud af i alt 31 deltagere i undersøgelsen), at de har drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage. Samtidig ses, at 32.1 % af de unge tror, at omkring halvdelen, de fleste eller næste alle af deres venner har gjort det samme. Hvis spørgsmålet vedrører alle unge i 9. klasse i kommunen, tror 53.5 % at omkring halvdelen eller flere har drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage. Flertalsmisforståelser ses ikke i forhold til hash og andre rusmidler. Vurdering af viden De fleste unge på vurderer, at de ved tilstrækkeligt om cigaretters og alkohols virkning på deres krop. I forhold til vandpiberygnings virkning på kroppen vurderer 46.4 %, at de ved tilstrækkeligt og i forhold til hash vurderer 85.2 %, at de ved tilstrækkeligt om virkningen på kroppen, hukommelsen og indlæring. På spørgsmålet om andre stoffer vurderer 55.6 % af de unge, at de ved tilstrækkeligt om virkningen på kroppen. I forhold til vanedannelse og udvikling af afhængighed vurderer de fleste unge på, at de ved tilstrækkeligt om risikoen ved tobak % svarer nej eller ved ikke på spørgsmålet om risikoen for at udvikle afhængighed af alkohol, 22.2 % svarer det samme om hash, og hver 3. svarer, at de ikke ved tilstrækkeligt om andre stoffer. Endvidere har de unge vurderet deres viden om, hvad lovgivningen siger om salg til unge af tobak og alkohol samt brugen af hash og andre rusmidler. Her svarer de fleste, at de ved tilstrækkeligt om, hvad lovgivningen siger om tobak og alkohol, mens omkring 30 % svarer at de ikke ved tilstrækkeligt om, hvad lovgivningen siger om hash og andre rusmidler. Øvrige analyser På baggrund af resultaterne fra den samlede undersøgelse i Gentofte Kommune er der foretaget yderligere analyser vedrørende: Unge der ikke har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen set i forhold til, om de har andre fortrolige kontakter (venner eller voksne i skolen eller klubben) og elevernes rusmiddelbrug De unges vurdering af deres forældres holdninger til de unges brug af rusmidler set i forhold til deres rusmiddelbrug Forskelle på drenge og pigers besvarelser. De resultater, der præsenteres i det følgende, er således baseret på den samlede undersøgelse i Gentofte Kommune. 14

15 Unge der ikke har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen set i forhold til andre fortrolige kontakter og de unges rusmiddelbrug Resultaterne fra den samlede undersøgelse viser, at 95 unge, svarende til 16.4 %, ikke har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen. Yderligere analyser viser, at der blandt denne gruppe også er flere, som ikke har mindst én fortrolig ven, og flere som ikke har fortrolige voksne på skolen og i klubben, end tilfældet er blandt de unge, der har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen. Følgende figur illustrerer disse data. Unge med og uden fortolig voksenkontakt udenfor skolen 100,0% 90,0% 86,3% 80,0% 73,3% 70,0% 62,1% 60,0% 50,0% 45,2% Unge der ikke har fortrolige voksne udenfor skolen Unge der har fortrolige voksne udenfor skolen 40,0% 30,0% 20,0% 15,8% 10,0% 4,8% 0,0% Har ikke mindst én ven de taler fortroligt med Har ikke mindst én fortrolig voksen i klubben Har ikke mindst én fortrolig voksen på skolen Analyser af tobaks- og rusmiddelvaner peger på, at unge uden fortrolig voksenkontakt udenfor skolen har en mere risikobetonet livsstil end den, der ses blandt unge med fortrolig voksenkontakt udenfor skolen. Analyserne viser også, at der i gruppen uden fortrolig voksenkontakt udenfor skolen er flere, der ikke overholder de aftaler, de har lavet med deres forældre om, hvor meget de må drikke, og der er flere, som vurderer, at deres forældre ikke ved, hvor meget de drikker. I forhold til hvor de unge får alkohol fra, viser analyserne, at 74.4 % af unge uden fortrolig voksenkontakt køber alkohol i supermarked/kiosk mod 55.8 % i den samlede gruppe. De unges vurdering af deres venners brug af tobak og rusmidler peger på, at også vennerne tilhører gruppen af unge med forholdsvist stort brug af tobak og rusmidler. Nedenstående figur viser brug af tobak og rusmidler blandt unge uden mindst én fortrolig voksenkontakt udenfor skolen sammenlignet med gruppen af unge, der har fortrolig voksenkontakt udenfor skolen. Tobak og rusmiddelforbrug blandt unge der ikke har mindst én fortrolig voksen udenfor skolen 35,0% 33,3% 33,0% 30,0% 27,9% 25,0% 20,0% 18,0% Unge der ikke har en fortrolig voksen udenfor skolen 15,0% 14,9% Unge der har en fortrolig voksen udenfor skolen 10,0% 5,0% 4,4% 0,0% Ryger cigaretter hver dag Har prøvet hash Har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol 15

16 De unges vurdering af deres forældres holdninger til de unges brug af rusmidler set i forhold til deres rusmiddelbrug Analyser af de unges brug af alkohol, i forhold til hvordan de vurderer deres forældres holdninger og viden om deres brug af alkohol, viser, at der blandt unge, hvis forældre ikke vil have at de drikker, er færre unge, der har drukket alkohol de sidste 30 dage. Analyser af de unges brug af rusmidler, i familier hvor de unge har aftaler med forældrene, som de overholder, viser, at en forholdsvis stor gruppe (70.1 %) har drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 30 dage. Det kan tyde på, at aftalerne har betydning for, hvor meget de unge drikker. Se følgende figur. Forældrenes syn på alkohol og de unges forbrug de sidste 30 dage 100% 93,8% 90% 80% 70% 70,1% 88,3% 81,1% 75,0% 72,2% 84,2% 84,0% 71,4% 71,9% 71% 60% 50% 40% 30% 59,5% 58,6% 55,2% 54,3% 31,8% 46,5% 53,1% 48,9% 45,2% Har drukket mindst én gang Har drukket 5 genstande på én gang 20% 10% 7,7% Har drukket 5 genstande på én gang, 2-3 gange 0% Forældrene vil ikke have, at de drikker Har aftaler, der holdes Har aftaler, der ikke holdes Forældre ved ikke, at der drikkes Forældre ved ikke, hv or me ge t de r drikkes Forældre blander sig ikke Ved ikke Forskelle på drenges og pigers besvarelser I forhold til skoletilfredshed svarer 87.9 % af pigerne og 83.4 % af drengene, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Besvarelserne vedr. fortrolige voksne i klubben, på skolen og udenfor skolen samt fortrolige venner viser, at drengene har færre fortrolige kontakter end pigerne inden for samtlige parametre. Lidt flere drenge (43.9 %) end piger (37.7 %) har prøvet at ryge cigaretter, mens andelen, der ryger dagligt, er ens for de to køn. Flere drenge end piger har prøvet at ryge vandpibe, ligesom der er flere drenge end piger, der har røget vandpibe de sidste 30 dage. Betydeligt flere drenge (25.6 %) end piger (14.7 %) har prøvet hash, og godt halvdelen af de drenge, der har prøvet hash, har prøvet hash inden for de sidste 30 dage, mens det er ca. hver 3. af pigerne. Andelen der har prøvet alkohol er ens for de 2 køn og næsten ens i forhold til at have drukket og rusdrukket den sidste måned. Flere piger (19.2 %) end drenge (11.8 %) synes, at de nogen gange har drukket for meget, ligesom flere piger end drenge nogle gange har fortrudt noget, de har lavet, fordi de drak for meget. Vurderingen af de andres brug af tobak og rusmidler adskiller sig ikke væsentligt for de to køn. I forhold til viden vurderer flere piger end drenge, at de ikke har tilstrækkelig viden om både tobak og rusmidler. 16

17 Litteraturliste Balvig Flemming, Holmberg Lars, Sørensen Anne-Stina, Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Det Kriminalpræventive Råd, Alle de andre gør det, Det Kriminalpræventive Råde 2006 Møller Kim, Demant Jakob, Unges påbegyndelse af illegalt rusmiddelbrug. Et litteraturstudie over den nordiske forskning. Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet 2011 Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, december 2010 Statens Institut for Folkesundhed, Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC), Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet 2011 Sundhedsstyrelsen, Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer, Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen, Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling, Sundhedsstyrelsen 2008 Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark, 2011, Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen, National sundhedsprofil, unge 2011, Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen, om Hash, Sundhedsstyrelsen 2006 Sundhedsstyrelsen, Unges livsstil og dagligdag 2008, Muld-rapport nr. 7, Sundhedsstyrelsen 2009 Sundhedsstyrelsen, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner , Sundhedsstyrelsen

18 Bilag Spørgsmål og svar fra og den samlede undersøgelse I de tilfælde hvor data er så små, at elevernes anonymitet ikke er sikret, indgår disse data ikke i rapporten, og de er derfor skraverede/ikke synlige i det følgende. Bilaget indeholder ikke tal fra de yderligere analyser, der er foretaget. Interesserede kan rekvirere dem fra Forebyggelse og Sundhedsfremme. Er du dreng eller pige? Dreng % % Pige % % I alt % % Din alder 14 år 1 3.3% % 15 år % % 16 år 1 3.3% % 17 år % I alt % % Er du glad for at gå i skole? Ja, altid % % Ja, for det meste % % Ja, nogen gange 2 6.7% % Nej, næsten aldrig % Nej, aldrig 1 3.3% 2 0.3% I alt % % Har du mindst én ven, du taler fortroligt med? Ja % % Nej % % I alt % % Går du i klub? Ja 1 3.3% % Nej % % I alt % % 18

19 Har du mindst én voksen, du taler fortroligt med i klubben? Ja % Nej % I alt % Har du mindst én voksen, du taler fortroligt med på skolen? Ja % % Nej % % I alt % % Har du mindst én voksen, du taler fortroligt med udenfor skolen? Ja % % Nej % % I alt % % Har du nogensinde prøvet at ryge en hel cigaret? Ja % % Nej % % I alt % % Hvor gammel var du første gang, du røg en hel cigaret? < 10 år 9 3.9% 10 år 5 2.2% 11 år % 12 år % 13 år % % 14 år % % 15 år % 16 år 2 0.9% I alt % % 19

20 Hvor ofte ryger du cigaretter? Hver dag % % Mindst en gang om ugen % % Sjældnere end 1gang om ugen % % Jeg ryger aldrig % I alt % % Hvor mange cigaretter ryger du i gennemsnit om dagen? % % % % % % % % % % % % % % > % I alt % Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe? Ja % % Nej % % I alt % % Hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? <10 år % 10 år 6 2.7% 11 år % 12 år % 13 år % 14 år % 15 år % 16 år 6 2.7% I alt % 20

21 Har du røget vandpibe indenfor de sidste 30 dage? Ja % Nej % I alt % Hvor mange gange har du røget vandpibe inden for de sidste 30 dage? 1 gang % 2 gange % 3 gange 2 4.9% 4 gange 4 9.8% 5 gange 1 2.4% 6 gange 1 2.4% 7 gange 1 2.4% > 10 gange 2 4.9% I alt % Har du nogensinde prøvet hash? Ja % % Nej % % I alt % % Hvor gammel var du første gang, du prøvede hash? < 10 år 2 1.7% 10 år 2 1.7% 11 år 1 0.9% 12 år 7 6.1% 13 år % 14 år % % 15 år % % 16 år 1 0.9% 17 år 1 0.9% I alt % % Har du prøvet hash inden for de sidste 30 dage? Ja % Nej % I alt % 21

22 Hvor mange gange har du prøvet hash inden for de sidste 30 dage? 1 gang % 2 gange % 3 gange 2 3.7% 4 gange 3 5.6% 5 gange 2 3.7% 6 gange 1 1.9% 7 gange 1 1.9% 8 gange 1 1.9% gange % > 20 gange 3 5.6% I alt % Har du nogensinde prøvet andre rusmidler end hash og alkohol? Ja % Nej % I alt % Hvilke andre rusmidler har du prøvet, svar fra alle skoler Skunk skunk EDMA Emma, Lone, Amph, Coke amfetamin, extasy skunk, ice red bull kokain, speed, ecstacy, amfetamin, narko, tjubang, skunk, bong, fed, svampe, stort set det hele Snitter, Emma, svampe Kokain mdma svampe coke tracked weed, heroin soaked weed LSD og Amfetamin skunk hash skunk og aalkohol amfetamin Heroin, bare for at nævne 1 coke og rygeheroin pot 22

23 Hvor gammel var du første gang, du prøvede andre rusmidler end hash og alkohol? <10 år 1 3.0% 12 år 2 6.1% 13 år 2 6.1% 14 år % 15 år % I alt % Har du prøvet andre rusmidler end hash og alkohol inden for de sidste 30 dage? Ja % Nej % I alt % Hvor mange gange har du prøvet andre rusmidler end hash og alkohol inden for de sidste 30 dage? 1 gang % 2 gange % 3 gange % 4 gange % >4 gange % I alt % Har du nogensinde købt hash eller andre rusmidler end alkohol? Ja % Nej % I alt % Hvor har du købt hash eller andre rusmidler end alkohol, antal svar fra alle skoler? I Gentofte Kommune Udenfor Gentofte Kommune På gaden, i en park og lignende På en skole 2 8 Hos en pusher Hos venner Til private fester På cafeer og lignende steder 4 8 Andre steder 9 14 I alt

24 Har du nogensinde drukket en hel øl, et sodavandsprodukt med alkohol (fx Somersby eller Breezer), et glas vin eller en drink/shot med spiritus? Ja % % Nej % % I alt % % Hvor gammel var du første gang, du drak en hel øl, et sodavandsprodukt med alkohol, et glas vin eller en drink/shot med spiritus? >10 år 1 7.1% % 10 år 1 7.1% % 11 år 1 7.1% % 12 år 1 7.1% % 13 år % % 14 år % % 15 år 1 7.1% % 17 år 1 0.2% I alt % % Hvor fik du alkohol fra, sidste gang du drak? (sæt evt. flere kryds) Venner % % Søskende % % Forældre % % Andre voksne % % Supermarked, kiosk % % Bar, café eller lignende % % Andre % % I alt % % Har du drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 30 dage? Ja % % Nej % % I alt % % Har du drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage? En genstand er fx: 1 almindelig øl, 1 sodavandsprodukt med alkohol (fx Somersby), 1 glas vin, 4 cl. spiritus (et glas snaps) Ja % % Nej % % I alt % % 24

25 Hvor mange gange har du drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage? En genstand er fx: 1 almindelig øl, 1 sodavandsprodukt med alkohol (fx Somersby), 1 glas vin, 4 cl. spiritus (et glas snaps) 1 gang % % 2-3 gange % % 4-6 gange % % 7-9 gange 7 2.6% 10 eller mere end 10 gange % % I alt % % Hvad mener du om din brug af alkohol? (sæt evt. flere kryds) Jeg kan selv styre mit forbrug af alkohol Jeg synes selv, at jeg nogle gange har drukket for meget Jeg har nogle gange fortrudt noget, jeg har lavet, fordi jeg drak for meget Jeg har prøvet at blive presset til at drikke mere, end jeg % % % % % 1 6.7% % havde lyst til Ved ikke 0 0.0% 4 1.1% I alt % % Hvad tror du, dine forældre mener om din brug af alkohol? (sæt evt. flere kryds) De vil ikke have, at jeg drikker % alkohol Vi har lavet aftaler om, hvor % % meget jeg må drikke, og jeg overholder dem Vi har lavet aftaler om, hvor 1 5.9% % meget jeg må drikke, men jeg overholder dem ikke De ved ikke, at jeg drikker % De ved ikke, hvor meget jeg % % drikker De blander sig ikke i, om jeg % % drikker Ved ikke % % I alt % % 25

26 Kender du nogen, du er bekymret for drikker for meget alkohol? (sæt evt. flere kryds) Nej % % Ja, nogen af mine venner % % Ja, nogen i min familie 2 6.9% % Ja, andre 2 6.9% % I alt % % Hvor mange af dine venner tror du ryger cigaretter hver dag? Ingen % % Næsten ingen % % En del % % Omkring halvdelen % % De fleste 2 7.1% % Næsten alle 1 3.6% % I alt % % Hvor mange af dine venner tror du har drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage? Ingen 2 7.1% % Næsten ingen % % En del % % Omkring halvdelen 2 7.1% % De fleste % % Næsten alle 2 7.1% % I alt % % Hvor mange af dine venner tror du har prøvet hash? Ingen % % Næsten ingen % % En del % % Omkring halvdelen % % De fleste % Næsten alle 1 3.6% % I alt % % 26

27 Hvor mange af dine venner tror du har prøvet andre rusmidler end hash eller alkohol? Ingen % % Næsten ingen % % En del 1 3.6% % Omkring halvdelen 7 1.2% De fleste 1 3.6% % Næsten alle 1 3.6% % I alt % % Hvor mange af de unge, der går i 9. klasse i Gentofte Kommune, tror du ryger cigaretter hver dag? Ingen % Næsten ingen % En del % % Omkring halvdelen % % De fleste 2 7.1% % Næsten alle 2 7.1% % I alt % % Hvor mange af de unge, der går i 9. klasse i Gentofte Kommune, tror du har drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage? Ingen 1 3.6% % Næsten ingen % En del % % Omkring halvdelen % % De fleste % % Næsten alle 2 7.1% % I alt % % Hvor mange af de unge, der går i 9. klasse i Gentofte Kommune, tror du har prøvet hash? Ingen 1 3.6% % Næsten ingen % % En del % % Omkring halvdelen 1 3.6% % De fleste 1 3.6% % Næsten alle 1 3.6% % I alt % % 27

28 Hvor mange af de unge, der går i 9. klasse i Gentofte Kommune, tror du har prøvet andre rusmidler end hash eller alkohol? Ingen % % Næsten ingen % % En del 2 7.1% % Omkring halvdelen % De fleste 1 3.6% % Næsten alle 1 3.6% % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om cigaretters virkning på din krop? Ja % % Nej % Ved ikke 1 3.6% % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om vandpiberygnings virkning på din krop? Ja % % Nej % % Ved ikke % % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om risikoen for at udvikle afhængighed af rygning? Ja % % Nej 2 7.4% % Ved ikke % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om hvad loven siger om salg af tobak til unge? Ja % % Nej % % Ved ikke 1 3.6% % I alt % % 28

29 Hvis du svarer nej til et eller flere spørgsmål om rygning, vil vi bede dig skrive her, hvad du har brug for at vide mere om, kun svar fra : Jeg mener, der er behov for mere oplysning om vandpibe og følgerne ved vandpibe. Hvor skadelig vandpiberygning er og hvordan virkningen er på ens krop i forhold til cigaretrygning. Om ens indlæringsevne bliver forværret af at ryge. Hvordan kroppen påvirkes og hvordan den udvikler afhængighed. Jeg har brug for en tilstrækkelig større viden om vandpiberygnings virkning på kroppen og tilmed lidt mere information om hvad loven siger om salg af tobak til unge. Jeg kunne godt tænke mig at vide om, man kan blive afhængig af at ryge vandpibe og hvor usundt det er sammenlignet med cigaretter. Vurderer du, at du har tilstrækkelig med viden om alkohols virkning på din krop? Ja % % Nej % % Ved ikke % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig med viden om risikoen for vanedannelse og udvikling af afhængighed af alkohol? Ja % % Nej % % Ved ikke 2 7.4% % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig med viden om hvad loven siger om salg af alkohol til unge? Ja % % Nej 1 3.7% % Ved ikke 1 3.7% % I alt % % Hvis du svarer nej til et eller flere spørgsmål om alkohol, vil vi bede dig skrive her, hvad du har brug for at vide mere om, kun svar fra : Jeg mener, der er behov for større oplysning om alkohols virkning på krop og hjerne. Derudover mener jeg, at der er behov for mere vedvarende oplysning. Altså ikke kun én enkelt piece i 7. klasse, men vedvarende oplysning. Specielt er det vigtigt. at der stadig gives piecer i 8. og 9. klasse, således at svage sjæle ikke fristes. Hvordan alkohol påvirker ens krop og hvor meget ens indlæringsevne forværres ved indtag af alkohol. Tegn på vanedannelse og afhængighed af alkohol. Jeg har brug for yderligere viden om vanedannelse og udvikling af afhængighed af alkohol. 29

30 Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om virkningen af hash på din krop? Ja % % Nej % % Ved ikke % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om virkningen af hash på din hukommelse og indlæring? Ja % % Nej % % Ved ikke % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om risikoen for at udvikle afhængighed af hash? Ja % % Nej % % Ved ikke 1 3.7% % I alt % % Vurderer du, at du har tilstrækkelig viden om hvad loven siger om brug af hash? Ja % % Nej % % Ved ikke 2 7.4% % I alt % % Hvis du svarer nej til et eller flere spørgsmål om hash, vil vi bede dig skrive her, hvad du har brug for at vide mere om, kun svar fra : Jeg mener, der er behov for større fokus på stoffer. Igen er det vigtigt med vedvarende oplysning, specielt i 8.-9.kl. da mange lægger viden fra mindre klasser væk. Hvordan hash påvirker ens krop og ens indlæringsevne og hukommelse. Hvad loven siger om køb og brug af hash. Jeg har ikke tilstrækkelig viden om, hvad loven siger om brug af hash og udover dette har jeg ikke indblik i hvordan hash påvirker den individuelle persons hukommelse og indlæringsevner. Jeg kender ikke loven på området Ved ikke hvad loven siger om det Virkning af hash på hukommelse og indlæring, fordi nogen siger det styrker hukommelse og andre siger det forværre det 30