Betydning af bestanden af blåmuslinger for sigtdybden i Limfjorden

Transkript

1 NOTAT Betydning af bestanden af blåmuslinger for sigtdybden i Limfjorden Miljøcentrene har til opgave at udarbejde et forslag til Vandplan for Limfjorden i løbet af 2008 i forbindelse med implementering af Miljømålsloven og herunder EUs Vandrammedirektiv. Et af målene med vandplanen er at opnå god økologisk tilstand i Limfjorden. Som indikatorer for vandkvalitet skal anvendes de biologiske kvalitets elementer: ålegræssets dybdegrænse, koncentration af klorofyl a og bundfauna diversitet. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afdeling for Marin Økologi Sags nr.: Ref.: xx. juni 2008 Der er indtil videre blevet sat foreløbige kvantitative mål for ålegræssets dybdegrænse, som tager afsæt i Danmarks indmelding til EU. Samtidig er en teknisk arbejdsgruppe ved at komme med anbefalinger til, hvor høj koncentrationen af klorofyl a maksimalt må være i danske fjorde for at sikre en god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet. Målene for Limfjorden er under udarbejdelse, men det er allerede nu klart, at tilstanden er langt fra målene. For at forbedre miljøforholdene i Limfjorden er der gennem de seneste år investeret over milliard kr. i at reducere næringsstoftilførslen fra punktkilder til fjorden. Herudover er der gennem vandmiljøplanerne stillet vidtgående krav til landbruget. De gennemførte tiltag er begyndt at virke og tilførslen af næringsstoffer er nu faldende. Effekten af de reducerede tilførsler har imidlertid ikke medført øget dybdegrænse for ålegræs eller øget sigtdybde. Således viser miljøcentrenes (tidligere amternes) overvågning, at ålegræssets dybdeudbredelse generelt er gået tilbage i Limfjorden siden begyndelsen af 990 erne, og samtidig er vandets klarhed målt som den gennemsnitlige sigtdybde i sommerperioden (maj-september) forringet. Der er fundet en signifikant sammenhæng mellem de to parametre for hele Limfjorden (Limfjordsamterne, 2005). Bestanden af muslinger og især blåmuslinger er en meget vigtig del af Limfjordens økosystem. Blåmuslinger lever af at filtrere vandet for planteplankton og andre suspenderede partikler >2-4 µm, og har derfor en vigtig økologisk funktion med at holde vandet i fjorden klart. Fjernes blåmuslingerne fra Limfjorden kan man således forvente, at koncentrationen af planteplankton og partikler i vandsøjlen vil blive forøget. Flere partikler i vandet vil skygge for lysets nedtrængning i vandet og hindre bundvegetationen i at vokse på dybere vand. Danmarks Fiskeri Undersøgelser (nu DTU-Aqua) har overvåget bestanden af blåmuslinger i produktionsområderne i den vestlige del af Limfjorden siden 993 (DFU, 2006) og har fundet, at bestanden generelt i perioden har været faldende. Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Kalø Grenåvej Rønde Tlf.: Fax: EAN-nr.: SE/CVR-nr dmu@dmu.dk

2 På den baggrund har miljøcentrene i Aalborg og Ringkøbing anmodet DMU, afd. f. Marin Økologi og DTU Aqua om at analysere om der er en relation mellem bestanden af blåmuslinger og sigtdybden i 5-7 udvalgte bassiner i den vestlige del af Limfjorden i perioden De udvalgte bassiner er Skive Fjord (område 9 & 22), Lovns Bredning (område 20 & 2), Thisted Bredning (område 28-3), Venø Bugt (område 7-8), Kaas Bredning (område 9-0) og Løgstør Bredning (område 33-39). De angivne områdenumre refererer til den opdeling, der er gældende for forvaltningen af muslingefiskeriet (se Figur I.). Dette notat består af 4 afsnit:. En gennemgang af udviklingen i sigtdybden i perioden i de valgte bassiner. Data er hentet fra amternes og miljøcentrenes overvågning i perioden. 2. En gennemgang af udvikling i bestanden af blåmuslinger i perioden i de valgte bassiner. Data hentet fra DTU-Aquas bestandsopgørelser i perioden. 3. En sammenfattende analyse af relation mellem bestand af blåmuslinger og sigtdybde for de valgte bassiner. 4. Forslag til videre aktiviteter til belysning af blåmuslingernes betydning for Limfjordens vandkvalitet. Notatet er forfattet af Jens Kjerulf Petersen, Lars Storm Mølgård og Marie Maar fra DMU-MAR og Per Dolmer, Per Sand Kristensen og Kerstin Gertner fra DTU-Aqua med Jens Kjerulf Petersen som projektleder. Figur I.. Undersøgte produktionsområder i Limfjorden. 2

3 . Bassinerne De valgte bassiner adskiller sig væsentligt hvad angår areal, middel dybde og hypsometri. Data er samlet i tabel. og bilag samt for hypsometrien vist i figur.. Løgstør Bredning er delt i 2 bassiner, hele bredningen og arealet nord for Livø. Tabel.. Bathymetriske data for de valgte bassiner med angivelse af areal og middel dybde for hele bassinet såvel som for de dele, der er dybere end 3 m (M.d >3 m). For opdeling i fiskeridistrikter, se figur I.. Bassin Fiskeri distrikt Areal Areal >3 m Middel dybde M.d. >3 m nr. km 2 km 2 m m Venø Bugt 7 & 8 78,8 63,3 4,2 4,8 Kås Bredning 9 & 0 49,6 43,7 6, 6,7 Thisted Bredning ,0 6,8 8,5 9,0 Løgstør Bredning ,7 282,2 5,8 6,7 Løgstør, N. f. Livø 33-34, ,8 35,3 4,7 5,9 Skive Fjord 9 & 22 48,8 35,3 4,7 5,9 Lovns Bredning 20 & 2 65, 50,7 4,6 5,6 Figur.. Hypsometrisk fordeling for 6 bassiner i Limfjorden. 3

4 2. Sigtdybdeanalyser Data for sigtdybdeanalyser er trukket fra databasen ODA, som er baseret på en daglig overførsel af data fra det fælles fagsystem STOQ, der benyttes af miljøcentrene. Data omfatter perioden fra og stationer vist i Tabel 2. er inkluderet. Tabel 2.. Stationer anvendt til analyse af udvikling i sigtdybde med angivelse af vanddybde (m) og position for prøvetagningsstationen. Station Lokalitet Dybde Længde Bredde Venø Bugt 5, Kås Bredning 5, Thisted Bredning, Løgstør Bredning 7, Skive Fjord 5, Lovns Bredning 5, Fra databasen er der udover data for sigtdybde trukket data for CTDmålinger (dybde, saltholdighed og temperatur) og klorofyl a. Alle parame tre er blevet indsamlet som beskrevet i de tekniske anvisninger for det marine overvågningsprogram NOVANA (NOVANA ). Betydningen af muslingernes for sigtdybde målt fra vandoverfladen er afhængig af graden af lagdeling og intern transport i de enkelte bassiner. En stærk lagdeling og lille intern transport mellem lavvandede områder og de dybere dele af bassinet vil betyde at muslingernes filtrering kun i ringe omfang vil påvirke sigtdybden midt i bassinet, hvor de fleste målinger er foretaget. Omvendt vil opblanding af vandsøjlen eller stor intern transport i bassinet medføre en stor udnyttelse af muslingernes filtrationskapacitet. Der findes ikke målinger, estimater eller modelkørsler af intern transport mellem dybt og lavt vand for de enkelte bassiner, ligesom der ikke findes målinger af opblandingen på stationerne i perioden op til måling af sigtdybde. Som mål for opblandingen har vi i stedet valgt at bruge et mål for vandsøjlens stabilitet (ϕ, J m -3 ) defineret som (Wiles et al 2006): hvor ρ(z) er vandsøjlens densitetsprofil (beregnet på baggrund af saltholdighed og temperatur), h er dybde og g er tyngdeaccelerationen. ϕ repræsenterer den mængde energi, der er nødvendig for omdanne en lagdelt til en fuldt opblandet vandsøjle. En stor positiv ϕ indikerer kraftig lagdeling, og dermed ringe kontakt mellem muslinger og hele vandsøjlen, mens en 4

5 negativ ϕ er udtryk for en ustabil vandsøjle og dermed høj grad af kontakt mellem muslingerne og hele vandsøjlen. Densitetsprofilen er beregnet ud målinger af salinitet og temperatur efter følgende formel: Densitet = E-2*temp E3*temp** E- 4*temp** E-6*temp** E-9*temp**5 + ( E E- 3*temp E-5*temp** E-7*temp** E-9*temp**4)*sali + ( E E-4*temp E-6*temp**2)*sali** E-4*sali**2 Statistiske outliers af sigtdybde og klorofyl a er blevet defineret som værdier, der ligger uden for middelværdien ± 3 gange standardafvigelsen. Disse værdier er blevet fjernet fra analysen. Måneds-, sæson- og årsgennemsnit for sigtdybde er beregnet fra tidsvægtede data. Tidsvægtningen er gennemført som lineær interpolation mellem to på hinanden følgende målinger dog således, at i de tilfælde, hvor en værdi er bortfaldet som outlier, er tidsvægtningen sket fra målingen før til målingen efter den måling, som er fjernet som outlier. Hvis perioden mellem 2 observationer overstiger 60 dage, fx som følge af isdække, er interpolationen ikke gennemført. Tidsvægtningen er gennemført for at fjerne effekter af uregelmæssig prøvetagning over året. Året er blevet opdelt i 3 sæsoner: Vinter fra /-5/3 samt fra 6/0-3/2, forår-sommer fra 6/3-30/6 og sommer-efterår fra /7-5/0. De valgte sæsoner afspejler både primær produktion, der genererer uklarhed i vandet, og muslingernes filtration, der er lav ved vandtemperaturer under 5 C. Total antal observationer er summeret for undersøgelsesperioden i Tabel 2.2. og deres fordeling over tid er vist i Bilag 2. Tabel 2.2. Total antal observationer i perioden Station Lokalitet Antal observationer Sigtdybde Venø Bugt Kås Bredning Thisted Bredning Løgstør Bredning Skive Fjord Lovns Bredning ϕ Resultater Som det fremgår af tabel 2.2 er der betydelig forskel i intensitet af prøvetagning mellem de forskellige bassiner og specielt i Venø Bugt er der taget færre prøver end i de andre bassiner. Denne reducerede prøvetagning er mest tydelig i starten af dette århundrede og særligt i vinterperioden. Samlet for 5

6 hele perioden er der betydelig og signifikant forskel (ANOVA, p<0,000) i tidsvægtet sigtdybde mellem de enkelte bassiner (figur 2.). Post hoc analyse viste, at der på 5% niveau er signifikant forskel i middelsigtdybde mellem alle bassiner, på nær mellem Kås og Lovns bredninger. Generelt er sigtdybden dårligst i Skive Fjord og Lovns Bredning og bedst i Thisted Bredning og til dels Løgstør Bredning. Figur 2.. Middel tidsvægtet sigtdybde for perioden for 6 forskellige bassiner i Limfjorden. Forskellen mellem bassiner fremgår endvidere af den tidslige udvikling i årlig, middel, tidsvægtet sigtdybde (figur 2.2). I flere år er der således mere end dobbelt så god sigtdybde i de mest klare bassiner sammenlignet med de mindst klare (figur 2.2). Der er forskel i den tidslige udvikling i sigtdybde mellem bassinerne. For en del bassiner er der således en tendens til en stigende sigtdybde i slutningen af sidste århundrede, mens der i perioden efter er en variabel udvikling, men dog generelt negativ i form af faldende middel, årlig sigtdybde. For hele perioden er der en negativ korrelation mellem sigtdybde og år for Løgstør Bredning (p=0,028), Kås Bredning (p=0,08) og Thisted Bredning (p=0,08), mens korrelationen ikke var signifikant for Venø Bugt (p=0,2), Skive Fjord (p=0,08) og Lovns Bredning (p=0,0). For bassiner med signifikant negativ korrelation kan relationen mellem år og sigtdybde kun forklare en begrænset del af variationen i årlig middel sigtdybde (r=0,5-0,6) for hele perioden. Styrken af korrelationen øges væsentligt ved udelukkende at analysere for perioden (r=0,7-0,8) for de 3 nævnte bassiner. 6

7 Figur 2.2. Middel tidsvægtet sigtdybde for 6 forskellige bassiner i Limfjorden som funktion af år. Der er tydelig variation over året set over hele perioden, men denne er ikke entydig og ens for alle bassiner (figur 2.3). For alle bassiner gælder, at der er signifikant (ANOVA, p<0,000) forskel mellem månederne. I Kås Bredning og Venø Bugt er den sæsonmæssige variation meget lille, mens der i Thisted Bredning, Skive Fjord, Lovns Bredning og til dels Løgstør Bredning er store sæsonmæssige variationer med generelt set ringere sigtdybde i sommermånederne. Således er den tidsvægtede, månedlige sigtdybde ringest i juli-august i Thisted, Skive og Lovns og ligeledes i Løgstør, hvis man justerer for det lave prøveantal i februar måned. I Venø Bugt er der for få målinger i vintermånederne til, at data udenfor perioden marts-oktober er troværdige. Figur 2.3. Middel tidsvægtet sigtdybde for 6 forskellige bassiner i Limfjorden i perioden som funktion af måned. For Venø Bugt er der kun tilstrækkelige data for marts-oktober. 7

8 Variationen mellem måneder i de enkelte bassiner kan delvis genfindes i samlingen i sæsoner (figur 2.4). På nær for Venø Bugt (ANOVA, p=0,052) er der signifikant forskel mellem sæsoner i alle bassiner (ANOVA, p<0,000). I de øvrige bassiner undtagen Kås Bredning er den tidsvægtede, middel sigtdybde lavest i sensommeren og efteråret. Figur 2.4. Middel tidsvægtet sigtdybde for 6 forskellige bassiner i Limfjorden i perioden som funktion af sæsonerne: vinter (/-5/3 + 6/0-3/2), forår-sommer (6/3-30/6) og sommer-efterår (/7-5/0). For Venø Bugt er der ikke tilstrækkelige data for sæsonen vinter. Vandsøjlens stabilitet varierer i alle bassiner meget mellem de enkelte målinger fra ekstremt lagdelt med værdier af ϕ på >0 J m -3 til en meget ustabil vandsøjle og negative værdier af ϕ. Da en ustabil vandsøjle er indikeret ved værdier af ϕ lige omkring 0 og da kraftig lagdeling kan give høje positive ϕ, giver simple gennemsnit ikke mening for forståelse af dynamikken for lagdeling og opblanding. Ligeledes giver interpolationer mellem målepunkter heller ikke mening, da der i mange tilfælde vil have været op til flere opblandings/lagdelingshændelser mellem de enkelte målinger. For at operationalisere bestemmelserne af ϕ har vi defineret en opblandet eller i perioden omkring prøvetagning potentielt opblandet vandsøjle til ϕ<0,5 J m -3. Der er for hele perioden stor forskel mellem bassinerne i graden af opblanding af vandsøjlen (figur 2.5). I Skive Fjord og Lovns Bredning er vandsøjlen opblandet i <30% af målingerne, mens den i Kås Bredning og Venø Bugt i gennemsnit er opblandet >50% af målingerne. Forskelle i opblanding hænger dels sammen med graden af eksponering for vinden, som fx er høj i Løgstør Bredning og lav i Skive Fjord, og vanddybden på målestationen, hvor der også er store forskelle mellem bassinerne. I perioden er der signifikant (p<0,05) negativ korrelation (r=-0,7 - -0,8) mellem år og op- 8

9 blandingsgraden i de bassiner med lavest grad af opblanding (Thisted, Lovns, Skive), mens der i Løgstør Bredning er en næsten signifikant (p=0,06) positiv (r=0.50) korrelation mellem år og opblandingsgrad. I Venø Bugt og Kås Bredning er der ingen signifikante trends. I de fleste bassiner stiger graden af opblanding i efterårsmånederne, men derudover er der ingen entydig variation over året eller med sæson. Data for middel opblandingsgrad og sigtdybde fordelt på bassin og år er samlet i bilag 3. Figur 2.5. Middel grad af opblanding (%) for perioden for 6 forskellige bassiner i Limfjorden. Sammenfatning og diskussion Bassinerne adskiller sig væsentligt både i middel sigtdybde, tidslig udvikling og der kan ikke udledes et gennemgående mønster eller grupper af bassiner, der følger samme udvikling. For de tre bassiner med lavest grad af opblanding er der et sammenfaldende mønster i variationen over året i sigtdybde med generelt lavest sigtdybde om sommeren. For de samme bassiner har graden af opblanding været faldende i perioden , men dette er ikke gældende for middel årlig sigtdybde, hvor der kun i Thisted Bredning er en signifikant negativ korrelation mellem år og middel, tidsvægtet sigtdybde. I de to øvrige bassiner med en negativ trend i tidslige udvikling i sigtdybde, Kås Bredning og Løgstør Bredning er der ingen tydelig sæsonvariation i sigtdybde eller udvikling i perioden i graden af opblanding. 9

10 3. Biomasse af blåmuslinger Data er indsamlet som beskrevet i Kristensen & Hoffmann (2004). I perioden er data indsamlet i forsommeren, mens data i perioden er indsamlet i sensommeren. I årene 998, 2000, 2002 og 2005 er der ikke foretaget prøvetagning eller data er inkomplette. Prøveskrab med en 50% nedskaleret hollandsk skraber med en maskestørrelse i posen på ca. 60 mm er gennemført på ca. 460 udlagte stationer. Stationerne er udlagt ved, at de fiskbare områder i Limfjorden på et søkort blev dækket med kvadrater på 0,7 x 0,7 sømil dog således, at i lukkede områder og på dybder <3 m er der ikke udlagt stationer. Indenfor hvert kvadrat er der v.h.a. af en tilfældighedstabel beregnet en skrabeposition. Skrabetiden var oftest min, dog lidt afhængig af bestandstæthed. Tidligere undersøgelser har vist, at skraberens effektivitet varierer fra -40 % afhængig af tætheden af muslingerne på bunden. Ved lave tætheder er skraberen mindre effektiv. Effektiviteten (E) er udtrykt ved: E = b 0,732 hvor b er skraberens aktuelle fangst udtrykt som kg m -2. Ved alle bestandsberegningerne er den beregnede effektivitet brugt på de indsamlede data. Alle skrab blev sorteret i muslinger, østers, søstjerner og andet. Muslingerne blev vejet, og der blev udtaget vejede måleprøver indeholdende muslinger. Muslingerne blev målt i halve centimeter. For hvert skrab er antal og vægt samt længdefordeling af muslinger bestemt. I beregningerne af bestandstætheder er alle skrabefangster omregnet til kg m -2 på basis af ovenstående ligning. Til denne undersøgelse er bestandsopgørelser for de enkelte områder fremkommet ved at tage gennemsnittet af målestationerne indenfor de enkelte produktionsområder for hvert år. Gennemsnittene er derefter multipliceret med produktionsområdets areal, så kun området dybere end 3 meter medregnes. De beregnede områder adskiller sig således fra tidlige beregninger, hvor områder der ikke kunne fiskes ikke blev medregnet. Nærværende beregninger angiver således det økologiske areal, der har betydning for muslingernes filtration, hvorimod tidligere arealberegninger har været af fiskeriarealer. De økologiske arealer er beregnet på baggrund af en dybdemodel fra de tidligere Limfjordsamter. Fra område 39 er sejlrenden til Løgstør fjernet fra arealberegningen. I tabel 3. er angivet hvilke arealer, der ligger til grund for beregningerne i de enkelte områder, samt hvor mange produktionsområder der ligger indenfor hvert område. Til interpolation af data mellem målepunkterne er anvendt en Inverse Distance Weighted (IDW) model med en fast søgeradius på m. Resultatet af interpolationen vises i en cellestørrelse på 500 x 500, dvs. at en celle på et udbredelseskort svarer til 500 x 500 meter i virkeligheden. De estimerede biomasser af 0

11 blåmuslinger indenfor de pågældende områder er lagt sammen, fx for Venø Bugt er mængderne for de 2 produktionsområder 7 (Venø Bugt Nord) og 8 (Venø Bugt Syd) blevet lagt sammen. Tabel 3.. Arealer anvendt til beregning af biomasse af muslinger fordelt på de enkelte områder. Område Areal Antal områder km 2 Kås Bredning 43,77 2 Lovns Bredning 50,82 2 Løgstør Bredning Nord 56,00 4 Løgstør Bredning Syd 24,45 3 Skive Fjord 35,73 2 Thisted Bredning 62,45 4 Venø Bugt 7,43 2 Resten af vestlige Limfjord 47,90 20 Total 962,56 39 Resultater Der er stor variation i biomasse mellem år og indenfor bassinerne i fordelingen af biomassen i de enkelte bassiner mellem årene (figur 3.-6). Biomassen varierer i bassinerne mellem 0, kg m -2 og op til >3 kg m -2. Total biomasse, beregnet for de enkelte bassiner er samlet i bilag 4 sammen med data for middel størrelse og abundans.

12 Figur 3.. Interpolationskort for fordeling af biomasse af blåmuslinger i Skive Fjord i perioden

13 Figur 3.2. Interpolationskort for fordeling af biomasse af blåmuslinger i Lovns Bredning i perioden

14 Figur 3.3. Interpolationskort for fordeling af biomasse af blåmuslinger i Thisted Bredning i perioden

15 Figur 3.4. Interpolationskort for fordeling af biomasse af blåmuslinger i Kås Bredning i perioden

16 Figur 3.5. Interpolationskort for fordeling af biomasse af blåmuslinger i Venø Bugt i perioden

17 Figur 3.6. Interpolationskort for fordeling af biomasse af blåmuslinger i Løgstør Bredning i perioden

18 Der er ikke nogen entydig tidslig udvikling i de forskellige bassiner (figur 3.7). For nogle bassiner, som Kås Bredning, er der ingen tidslig udvikling i biomasse i perioden For de fleste andre bassiner topper biomassen i 997. Fra er der for alle bassiner på nær Kås Bredning en signifikant (p<0,000) negativ korrelation mellem år og biomasse (r=0,6-0,9). I 2007 stiger biomassen i mange af disse bassiner. Figur 3.7. Biomasse af blåmuslinger fordelt på bassiner i perioden I relation til skift i prøvetagningstidspunkt er der for de fleste bassiner større biomasse i den periode, hvor prøvetagningen blev foretaget i forsommeren sammenlignet med den periode, hvor prøvetagningen blev foretaget i sensommeren (figur 3.8), men kun for Lovns Bredning og Skive Fjord er denne forskel signifikant (t-test, p<0,05). Figur 3.8. Middel biomasse af blåmuslinger i perioden og fordelt på 6 forskellige bassiner. 8

19 Sammenfatning og diskussion Der er ingen entydig fælles tidslig udvikling for alle bassiner. Specielt Kås Bredning adskiller sig fra de andre bassiner. Kås adskiller sig dog også fra de andre bassiner ved, at der i perioder har været udlagt muslinger her i et omfang som ikke helt afspejles i bestandsopgørelserne. For de andre bassiner falder biomassen generelt i perioden fra 997 og frem til I et vist omfang kan dette fald relateres til ændring i prøvetagningstidspunkt, specielt for bassiner, som ofte bliver ramt af iltsvind i løbet af sensommeren og efteråret, som fx Skive Fjord, Lovns Bredning og Thisted Bredning. Generelt er frekvensen af iltsvind i Limfjorden steget i de seneste 2 dekader (Markager et al 2005) og det kan i sig selv påvirke bestanden uanset indsamlingstidspunkt, men en ikke bæredygtig udvikling i fiskeriet kan også have påvirket bestanden (DFU 2006). 4. Korrelationer Til korrelation mellem muslingebiomasse som beregnet i afsnit 3 anvendt direkte som udtryk for den filtrerende kapacitet. Derudover er bestanden af muslinger omregnet til bestandens filtrationspotentiale som produktet af abundans, udbredelsesområde (anvendt biomasse areal) og individuel filtration. Individuel filtration (F) ved 5 C er beregnet som en funktion af middel længde (L) i de enkelte bassiner efter følgende ligning (Riisgård 200): F = 0,002 L 2,4 Bestandens filtrationspotentiale er sat i relation til voluminer af de enkelte bassiner som omsætningshastigheden Q (d - ), der er bestandens filtration divideret med bassinets samlede volumen, beregnet som areal gange middel dybde. Til beregningerne er brugt areal og middel dybde for såvel hele bassiner og for dybder >3 m. Biomasse og filtrationspotentiale er korreleret til middel årlig sigtdybde samt middel sigtdybde for den sæson, biomasse af muslinger er bestemt. I er middel sigtdybde for forår-sommer i de enkelte år anvendt, mens der for perioden er anvendt middel sigtdybde for sommer-efterår for de enkelte år. For Løgstør Bredning er kun anvendt biomasse for den nordlige del af bredningen (område & 38-39), da prøvetagningen for sigtdybde er foretaget her. Der er korrigeret for opblanding ved at gange graden af opblanding med filtrationspotentialet, under den antagelse, at i det omfang vandsøjlen ikke er opblandet, bliver muslingernes filtrationspotentiale ikke indfriet og har ikke effekt på sigtdybden som den måles fra overfladen. Kun vandet under springlaget vil ved lagdeling blive påvirket af muslingernes filtration. 9

20 Resultater I dette afsnit er kun vist figurer for de korrelationer, der giver den bedste sammenhæng mellem muslingernes biomasse/filtrationspotentiale og sigtdybde. Øvrige analyser er vist i bilag 5. Der er signifikant (p<0,05) positiv korrelation mellem biomasse af muslinger og middel årlig sigtdybde i Thisted Bredning (r=0,60) og Løgstør Bredning (r=0,76), mens der for den indsamlingskorrigerede analyse (figur 4.) er signifikant positiv korrelation i Lovns Bredning (r=0,6), Thisted Bredning (r=0,60) og Løgstør Bredning (r=0,76). For alle bassiner samlet var korrelationen signifikant (se tabel 5.) for den indsamlingskorrigerede analyse, men variationer i biomasse forklarer kun i begrænset omfang variationen i sigtdybde. Figur 4.. Sigtdybde for marts-juni i perioden og for juli-oktober i perioden som funktion af biomasse af muslinger i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord. Ved at bruge andre mål for muslingernes evne til at filtrere vandet, som filtrationspotentiale og omsætningshastighed, bliver korrelationen til sigtdybde ikke væsentligt forandret for alle bassiner under et, om end den generelt er bedre for de indsamlingskorrigerede sigtdybder frem for de årlige middelværdier (tabel 4.). Korrektion for graden af opblanding, som er foretaget på filtrationspotentialet ændrer heller ikke væsentligt på korrelationerne mellem muslinger og de to forskellige mål for sigtdybde når data for alle de undersøgte bassiner puljes. I figurerne samt i bilag 5 er korrelationerne vist. 20

21 Tabel 4.. Korrelation (Pearson product, r) og p-værdi for korrelationer (samlet for alle bassiner) mellem enten sæsonkorrigeret eller middel årlig sigtdybde og forskellige udtryk for muslinger: Biomasse, bestandens filtrations potentiale (BFP), omsætningshastighed (Q) beregnet for hele bassinarealet og for >3 m og bestandens filtrationspotentiale og Q korrigeret graden af opblanding. Korrektion for opblanding er udført på middel årlig grad af opblanding og indsamlingskorrigeret opblanding. Årlig sigtdybde Sigtdybde indsamling r p r p Biomasse muslinger 0,4 0,00 0,48 <0.00 Bestands filtrationspotentiale 0,458 <0,00 0,504 <0,00 Korrigeret BFP årlig 0,32 0,0 - - Korrigeret BFP sæson - - 0,44 <0,00 Q, >3 m 0,236 0,062 0,443 <0,00 Q, total areal 0,26 0,039 0,46 <0,00 Korrigeret Q 0,8 0,55 0,45 <0,00 I bassinerne Lovns Bredning (r=0,54), Thisted Bredning (r=0,73) og Løgstør Bredning (r=0,86) er der signifikant (p<0,05) positiv korrelation mellem sigtdybde og bestandsfiltration eller Q for data korrigeret for indsamlingstidspunkt, mens der ikke er en sådan signifikant sammenhæng i de andre bassiner. For de enkelte bassiner er der således generelt en bedre forklaringsgrad mellem data end for alle bassiner puljet. Figur 4.2. Sigtdybde for marts-juni i perioden og for juli-oktober i perioden som funktion af muslingernes filtrationspotentiale i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord. 2

22 Figur 4.3. Sigtdybde for marts-juni i perioden og for juli-oktober i perioden som funktion af muslingernes omsætningshastighed (Q, >3 m) i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord. Den gennemsnitlige omsætningshastighed, Q, varierer meget mellem bassiner, men bestandene har i de enkelte bassiner som gennemsnit for hele undersøgelsesperioden et potentiale, der dagligt overstiger bassinernes volumen (tabel 4.2). Tabel 4.2. Gennemsnitlig filtrationspotentiale i relation til bassinvolumen eller omsætningshastighed, Q, for forskellige bassiner i Limfjorden beregnet for middeldybde og areal for hele bassiner eller for >3 m vanddybde. Q er beregnet for både absolutte data og korrigeret for graden af opblanding. Q Korrigeret Q >3 m Total >3 m Total Skive,7,06 0,32 0,30 Lovns,78,68 0,45 0,48 Thisted,34,32 0,40 0,49 Kås,66,60 0,76 0,80 Venø,36,24 0,8 0,84 Løgstør N 2,60 2,9,6.04 Som gennemsnitlig betragtning ligger Skive Fjord og Løgstør N i hvert sit yderpunkt, mens Thisted Bredning og Venø Bugt ligger tæt på Skive Fjord, og Kås og Lovns bredninge er mere lig Løgstør Bredning. Korrigeres for graden af opblanding reduceres muslingernes filtration imidlertid betydeligt og ligger som middel i alle bassiner under gang dagligt. Grupperingen af bassiner ændrer sig også noget, idet der er en gruppe med Q <0,5 gange dagligt og en gruppe med en Q omkring gang dagligt. 22

23 Korrektion for graden af opblanding ændrer også på korrelationerne i de enkelte bassiner. For data korrigeret for indsamlingstidspunkt er der således en signifikant (p<0,05) positiv korrelation mellem sigtdybde og bestandsfiltration eller Q i Thisted Bredning (r=0,78) og Løgstør Bredning (r=0,66), men ikke i de andre bassiner. Figur 4.3. Sigtdybde for marts-juni i perioden og for juli-oktober i perioden som funktion af bestandsfiltrationen korrigeret for graden af opblanding på indsamlingstidspunktet i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord. Sammenfatning og diskussion Der er generelt set for samtlige bassiner en korrelation mellem muslingerne (biomasse) og deres funktion (filtration) på den ene side og sigtdybden på den anden side. Dermed er det påvist, at muslingerne har en betydning for vandets sigtdybde, og den af miljøcentrene beskrevne sammenhæng for puljede data for hele Limfjorden er derfor næppe tilfældig. Sammenhængene er dog ikke meget stærke og variationen i sigtdybde i bassinerne og mellem årene kan kun delvist forklares ved hjælp af muslingerne. En teoretisk mulig årsag til den manglende grad af forklaring er, at det suspenderede materiale i undersøgelsesperioden i stigende grad er sammensat af opløst organisk materiale (DOM) eller af partikler <2-4 µm, som muslingerne ikke er i stand til at filtrere. Vi har ingen data, der kan understøtte en sådan forklaring og der er ikke forhold i Limfjordens økologi, der i øvrigt indikerer en sådan stigning i DOM eller små partikler. Det er mere sandsynligt, at data og nærværende analyse i sig selv kun delvist er egnede til at illustrere betydningen af muslinger for vandets koncen- 23

24 tration af partikulært materiale, herunder ikke mindst de betydelige forskelle mellem bassiner. Effekten af muslingernes filtration på vandets klarhed er afhængig af bestandens filtrationspotentiale, tilførsel af partikler til vandet (fx primærproduktion og resuspension) og graden af opblanding. Med potentielle omsætningshastigheder (Q) på 0,-4,5 gange volumen per dag overstiger muslingernes filtrationspotentiale i de fleste bassiner hastigheden af fx primærproduktionen og effekten af muslingernes filtration er således fortrinsvis begrænset af graden af opblanding. Det illustreres af, at når Q korrigeres for graden af opblanding falder potentialet til at være mellem 0- gange dagligt. Imidlertid er enkelte punktmålinger med CTD kun delvist repræsentative for opblanding i relation til realisering af græsningspotentialet og en del information forvinder i aggregeringer af data som i denne analyse. En mere operationel forståelse af betydningen af muslingernes filtration for vandets sigtdybde vil kræve dynamisk modellering inkluderende både de fysiske blandingsprocesser, primærproduktion, resuspension og den rumlige fordeling af muslingernes filtration. Et særligt forhold af stor betydning er data for muslingerne. Dels er data indsamlet på forskellige årstider i perioden og det kan ikke udelukkes, at dette i sig selv har haft betydning for forståelsen af bestandens udvikling. Noget af forklaringen i det observerede fald over hele undersøgelsesperioden kan således forklares med betydningen af iltsvind og sen settling af muslingelarver for bestandsopgørelserne. Men den vigtigste begrænsning er, at data ikke indeholder opgørelser af bestandene på <3 m vanddybde. Som et eksempel på den potentielle betydning af bestanden på lavt vand kan data fra NOVA-programmet bruges. Bestandens filtrationspotentiale blev i Limfjordssamarbejdets analyse af data fra Skive Fjord i 999 beregnet til 66, 66, 3 og 0 m 3 d - m -2 på henholdsvis 0-2 m, 2-4 m, 4-6 m og 6-7 m vanddybde. Det sammenlignelige filtrationspotentiale beregnet på baggrund af muslingedata i denne undersøgelse er 2 m 3 d - m -2. I Skive Fjord ligger ca. 28% af total arealet på vanddybder <3 m og en bestand kan derfor potentielt have stor betydning. En vigtig forudsætning for at kvantificere denne betydning er dog at have mål for den advektive transport fra midten af bassinet indover de lavvandede dele og opblanding henover disse. Igen vil dynamisk modellering være nødvendig for fuldt ud at beskrive sammenhængene. Indenfor begrænsningerne af denne analyse tegner der sig dog nogle tydelige mønstre. I bassinerne Venø Bugt og især Kås Bredning er der stort set ingen tidslig udvikling i hverken biomasse eller sigtdybde og der er kun lille variationsbredde i data. Der er for begge områder desuden lidt problemer med datagrundlaget. I Kås Bredning er genudlægninger og omplantninger af muslinger ikke ordentligt indarbejdet i bestandsopgørelserne og i Venø Bugt er der ikke samlet samme mængde data for sigtdybde som i de andre bassiner. Ved at udelukke disse to bassiner bliver de samlede korrelationer for de resterende 4 bassiner betydeligt bedre (tabel 4.3). 24

25 Tabel 4.3. Korrelation (Pearson product, r) og p-værdi for korrelationer (samlet for 4 bassiner: Thisted, Løgstør N, Skive, Lovns) mellem enten sæsonkorrigeret eller middel årlig sigtdybde og forskellige udtryk for muslinger: Biomasse, bestandens filtrations potentiale (BFP), omsætningshastighed (Q) beregnet for hele bassinarealet og for >3 m og bestandens filtrationspotentiale korrigeret graden af opblanding. Korrektion for opblanding er udført på middel årlig grad af opblanding og indsamlingskorrigeret opblanding. Årlig sigtdybde Sigtdybde indsamling r p r p Biomasse muslinger 0,4 0,007 0,53 <0.00 Filtrationspotentiale 0,44 0,003 0,57 <0.00 Korrigeret BFP årlig 0,36 0, Korrigeret BFP sæson - - 0,48 0,00 Q, >3 m 0,24 0,287 0,50 <0.00 Q, total areal 0,28 0,082 0,52 <0.00 Korrigeret Q 0,28 0,07 0,54 <0.00 Et forsøg på at operationalisere de fundne korrelationer er at omsætte dem til en forudsigelse af hvilken biomasse, der er påkrævet for at opnå en given sigtdybde. I tabel 4.4 er en sådan operationalisering forsøgt, men det skal understreges, at forudsigelserne er baseret på en meget høj grad af usikkerhed, da kun en begrænset del af variationen i sigtdybde kan forklares med biomasse af muslinger. Tabel 4.4. Data for lineær korrelation (SD = a + BM x b) mellem sæsonkorrigerede data for sigtdybde (SD) og biomasse (BM) af muslinger de bassiner (Lovns, Thisted, Løgstør), hvor der er en signifikant korrelation, samt for alle bassiner samlet. Biomasse for forøgelse af sigtdybde med m er angivet, samt biomasse ved en ønsket sigtdybde på 4 m. a b p r 2 Biomasse + m Biomasse 4 m Lovns,9,6 x 0-5 0,04 0, Thisted 2,9 2,5 x 0-5 0,04 0, Løgstør,3,5 x 0-5 0,007 0, Alle 2,8 8,6 x 0-6 <0,00 0, Forskelle i specielt bassin areal, men også middeldybde bliver ikke rigtig tilgodeset i denne beregning for alle bassiner samlet og dermed bliver den nødvendige biomasse for at opnå m forbedring i sigtdybde eller nå til en sigtdybde på 4 m ikke realistisk som en gennemsnitsbetragtning. I tabel 4.5 er der taget højde for morfometrien ved at udtrykke muslingeeffekten som omsætningshastigheden, Q. 25

26 Tabel 4.5. Data for lineær korrelation (SD = a + Q x b) mellem sæsonkorrigerede data for sigtdybde (SD) og omsætningshastighed (Q, >3 m) af muslinger de bassiner (Lovns, Thisted, Løgstør), hvor der er en signifikant korrelation, samt for alle bassiner samlet. Q for forøgelse af sigtdybde med m er angivet. * angiver ikke signifikant relation. a b p r 2 Q + m Q 4 m Lovns,7 0,39 0,07* 0,38 2,44 5,6 Thisted 2,,45 0,007 0,6 0,68,3 Løgstør,4,02 0,0008 0,73 0,98 2,55 Alle 2,4 0,5 0,0003 0,20,96 3,4 Som det fremgår af tabel 4.5 skal omsætningshastigheden, som er filtrationspotentialet sat i relation til bassin volumen, i gennemsnit for alle bassiner øges til omkring 2 gange per dag, for at opnå en forbedring af sigtdybden på meter. Der er som nævnt betydelig usikkerhed forbundet med disse tal og det vil i en vurdering af indsatsen være vigtigt også at inddrage opblandingsforhold og ikke mindst bestandene på lavt vand i betragtningerne. For områder med lav grad af opblanding og lille vandudskiftning/vandtransport samt hyppig forekomst af iltsvind som fx Skive Fjord og Lovns Bredning vil en indsats i forhold til muslinger med fordel kunne ske i vandsøjlen i form af opdræt, i hvert fald på kortere sigt til frekvensen af iltsvind reduceres. I et stort bassin som Løgstør Bredning med betydelig arealer med lavt vand vil en udmøntning af en indsats kræve en nøjere analyse fx om, hvor muslingebanker vil gøre mest nytte. 5. Anbefalinger til fremtidige undersøgelser Der er to muligheder for at komme videre ved hjælp af dynamisk modellering. Den ene er en fuld 3D dynamisk model, som vil være en tidskrævende foranstaltning. Den anden mulighed er at arbejde videre i mindre skal ved hjælp af en D model. En D model vil kunne svare på spørgsmål om blåmuslingernes betydning for vandets klarhed (sigtdybde) med udgangspunkt i Skive fjord. I modellen filtrerer muslinger planteplankton og suspenderet materiale og omdanner det til biomasse, pseudofæces eller fæces. Pseudofæces og fæces bliver begravet i sedimentet og fjernes dermed fra vandsøjlen, men kan blive resuspenderet afhængig af opblandingen over bunden. Modellen kan teste effekten af muslingerne på sigtdybden ved forskellige a) muslingetætheder, b) koncentrationer af planteplankton og suspenderet materiale, c) vanddybder og d) opblandingsgrader af vandsøjlen. Den anvendte dynamiske model er COHERENS koblet til et pelagisk biogeokemisk model og en muslingemodel sat op i D for en vandsøjle i Skive fjord. Den fysiske model beskriver lagdeling og opblanding af vandsøjlen og den pelagiske model 26

27 beskriver fluksen af kulstof, nitrogen, fosfor og ilt gennem mikroplankton, vandlopper, detritus og sedimentet. Muslingemodellen er en dynamisk energi budget model, som beskriver vækst af blåmuslinger og deres feedbacks på økosystemet i form af filtration af mikroplankton og suspenderet materiale, pseudofækalie- og fækalieproduktion og udskillelse af næringssalte. En opsætning af en model kan evt. med fordel suppleres med feltmålinger af klorofyl, suspenderet materiale og lyssvækkelse i vandsøjlen som kan bruges til at forbedre beskrivelsen af lyssvækkelse i modellen. Desuden vil en analyse af eksisterende klorofyldata og sigtdybder tilbage i tiden også kunne bruges til at belyse hvor stor betydning klorofyl har i forhold til andet materiale for sigtdybden. Litteratur DFU Notat om bestandssituationen for blåmuslinger i Limfjorden og forvaltning af muslingefiskeriet. Kristensen, P.S. & E. Hoffmann Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden Forskningsrapport nr fra Danmarks Fiskeriundersø- gelser. Limfjordsamterne Vandmiljø i Limfjorden Markager, S.S., L.M. Storm & C.A. Stedmon Limfjordens miljøtilstand 985 til Sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografi belyst ved empiriske modeller. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU r/fr577.pdf NOVANA Tekniske anvisninger for marin overvågning center/tekniske+anvisninger+novana / Riisgård, H.U On measurement of filtration rates in bivalves - the stony road to reliable data: review and interpretation. Mar. Ecol. Prog. Ser. 2: Wiles, P.J., L.A. van Duren, C. Häse, J. Larsen & J.H. Simpson. Stratification and mixing in the Limfjorden in relation to mussel culture. J. Mar. Sys. 60:

28 Bilag Indhold: Hypsometrisk fordeling, areal og middeldybde fordelt på bassiner

29 middeldybde Områdeareal m² 6,09 m Areal >3 meter m² 6,65 m middeldybde Områdeareal m² 4,2 m Areal >3 meter m² 4,80 m

30 middeldybde Områdeareal m² 8,52 m Areal >3 meter m² 8,97 m middeldybde Områdeareal m² 5,8 m Areal >3 meter m² 6,74 m

31 middeldybde Områdeareal m² 5,6 m Areal >3 meter m² 6,36 m middeldybde Områdeareal m² 4,68 m Areal >3 meter m² 5,89 m

32 middeldybde Områdeareal m² 4,64 m Areal >3 meter m² 5,62 m

33 Bilag 2 Indhold: Indsamlinger af sigtdybde fordelt på bassin Målte sigtdybder fordelt på bassin Indsamlinger af CTD-data fordelt på bassin

34 Sd Gruppe=Kås Station=3705- Måned Sd Gruppe=Lovns Station=3728- Måned

35 Sd Gruppe=Løgstør Station=3708- Måned Sd Gruppe=Skive Station=3727- Måned

36 Sd Gruppe=Thisted Station=3723- Måned Sd Gruppe=Venø Station=3720- Måned

37 SD Gruppe=Kås Station=3705- Sd (m) SD Gruppe=Lovns Station=3728- Sd (m)

38 SD Gruppe=Løgstør Station=3708- Sd (m) SD Gruppe=Skive Station=3727- Sd (m)

39 SD Gruppe=Thisted Station=3723- Sd (m) SD Gruppe=Venø Station=3720- Sd (m)

40 CTD Gruppe=Kås Station=3705- Måned CTD Gruppe=Lovns Station=3728- Måned

41 CTD Gruppe=Løgstør Station=3708- Måned CTD Gruppe=Skive Station=3727- Måned

42 CTD Gruppe=Thisted Station=3723- Måned CTD Gruppe=Venø Station=3720- Måned

43 Bilag 3 Indhold: Middel årlig sigtdybde (interpolerede data) og grad af opblanding (målte) fordelt på bassin Middel månedlig sigtdybde (interpolerede data) og grad af opblanding (målte) fordelt på bassin

44 Middel årlig sigtdybde (SiDy) ± st. dev, (±sd) for interpolerede data og grad af opblanding (%) for målte data, fordelt på bassiner År Kås Løgstør Venø Thisted Skive Lovns SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % 993 3,49, ,53, ,3,3 5 6,54 2,33 4 3,8 0,9 20 2,87 0, ,4,02 3 3,8,3 22 3,38, ,58 2,5 22 2,77,03 6 2,85, ,37,22 3 3,85, ,92, ,93, ,26,07 9 2,83, ,57 0, ,07,2 23 4,05 0, ,28 2,2 20 2,78,02 4 2,72, ,3 0,92 3 4,82,97 7 4,42,3 33 5,5,89 9 2,7,05 6 2,35 0, ,45 0,83 4 5,7, ,2 0, , ,47 0,86 0 3,88, ,45 0, ,92, ,05 0, ,5 2, ,29,34 0 2,7, ,66 0, ,68, ,89 0, ,35 2, 22 3,34,06 0 3,3, ,4, ,25, ,94 0, ,29 2,07 3 3,04,25 3,55, ,24 0, ,0, ,68 0, ,7 2,0 9 2,83, 9 2,96, ,45,0 42 3,5, ,09 0,8 3 5,07 2,24 0 3,43,39 6 3,52, ,6, ,09, ,62 0, ,94,39 2 3,8,22 5 3,54, ,36 0, ,49 0,84 3 2,92 0,6 50 4,3,34 5 3,58,7 5 3,34, ,89 0, ,35, ,3 0, ,82,07 0 3,28,53 8 3,3, ,57, ,66, ,78,4 4 3,25,68 5 3,6,22 6 2,9,03 9

45 Middel månedlig sigtdybde (SiDy) ± st. dev, (±sd) for interpolerede data og grad af opblanding (%) for målte data, fordelt på bassiner for perioden Måned Kås Løgstør Venø Thisted Skive Lovns SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % SiDy ±sd % januar 2,53, ,73, ,55 2,0 22 3,83,6 3 4,09,42 0 februar 2,5, ,29, ,08,84 3,8,06 9 3,56,23 marts 2,83,09 5 3,62, ,44, ,72,82 2 3,49 0,9 8 2,90 0,98 8 april 3,54 0, ,79,3 6 4, 0, ,80,60 8 3,90 0,92 0 3,86 0,98 4 maj 3,0 0, ,68, ,54 0, ,62,72 6 3,06 0,9 3 3,26 0,88 20 juni 2,88 0,88 3 3,8, 27 2,97 0, ,97,7 9 2,48 0,65 5 2,40 0,70 8 juli 3,0 0, ,72,9 27 3,46,7 43 3,30,7 2,8 0,64 2 2,3 0,58 5 august 3,20 0, ,49,5 29 3,27 3, ,42,82,75 0,64 7,70 0,52 9 september 3,40 0, ,20, ,69, ,74 2, ,52,00 9 2,26 0,72 29 oktober 3,54,07 6 4,76, ,38, ,96 2,2 28 3,27,06 2 3,00 0,99 26 november 3,39 0, ,7,6 3 6,58 2, ,95,05 7 4,4 0,97 22 december 3,02, ,46, ,7 2, ,4 0,95 5 4,57 0,99 7

46 Bilag 4 Indhold: Middel årlig biomasse, abundans og længde af blåmuslinger fordelt på bassin

47 Årlig middel biomasse (bio, tons), abundans (abu, ind. m -2 ) og længde (lgd, cm) af blåmuslinger fordelt på bassin År Lovns Skive Thisted Venø Løgstør Nord Kås Bio Abu Lgd Bio Abu Lgd Bio Abu Lgd Bio Abu Lgd Bio Abu Lgd Bio Abu Lgd , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8

48 Bilag 5 Indhold: Figurer for øvrige korrelationer

49 Middel sigtdybde for hele året som funktion af biomasse af muslinger i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord. Middel sigtdybde for 5. marts til 30. juni som funktion af biomasse af muslinger i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord.

50 Middel sigtdybde for. juli til 5. oktober som funktion af biomasse af muslinger i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord. Middel sigtdybde for marts-juni i perioden og for juli-oktober i perioden som funktion af muslingernes omsætningshastighed (Q, for total areal) i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord.

51 Middel sigtdybde for marts-juni i perioden og for juli-oktober i perioden som funktion af muslingernes omsætningshastighed (Q, >3 m) korrigeret for graden af opblanding i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord. Middel sigtdybde for marts-juni i perioden og for juli-oktober i perioden som funktion af muslingernes omsætningshastighed (Q, for total areal) korrigeret for graden af opblanding i perioden for 6 bassiner i den vestlige Limfjord.