Serviceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring

Transkript

1 Samsø Kommune Serviceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring

2 Indholdsfortegnelse Inledning... Serviceloven 112, stk. 1: Hjælpemidler.. Serviceloven 113: Forbrugsgoder.... APV-hjælpemidler. Serviceloven 114: Støtte til bil..... Serviceloven 116: Boligindretning. Midlertidige hjælpemidler:... Bilag 1: Oversigt over serviceniveau på de enkelte hjælpemidler Side 3 Side 9 Side 14 Side 17 Side 19 Side 26 Side 31 Side 32 2

3 Indledning Serviceniveauet for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring er en oversigt over de ydelser, som Samsø Kommune tilbyder indenfor de nævnte områder. Baggrunden for at udfærdige dette serviceniveau er at tilbyde borgerne i Samsø Kommune en ensartet sagsbehandling, således at der træffes ensartede afgørelser om ydelser til borgere med samme behov eller samme situation. Derudover giver oversigten borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikere et overskueligt overblik over de ydelser på hjælpemiddelområdet, som Samsø Kommune tilbyder. Der gøres opmærksom på, at oversigten er vejledende, og at der altid foretages en individuel vurdering ved enhver ansøgning. Sagsbehandling Sagsbehandling forud for en afgørelse sker i tæt samarbejde mellem borger og sagsbehandler, idet borgeren bedst kan formulere sit behov. Gennem rådgivning og vejledning finder borger og sagsbehandler frem til de relevante hjælpemidler. Hvor der er tale om ydelse af hjælpemidler, der skal tilpasses den enkelte borger, foretages afprøvning af relevante hjælpemidler. Borger kan give tilladelse til at familie eller f.eks. hjemmeplejen kan søge på borgers vegne. Der kan blive behov for borgers samtykke i de tilfælde, hvor der er behov for yderligere oplysninger ved f.eks. læge eller sygehus, før der kan træffes afgørelse. Lovgivning og målgruppe Hjælpemidler og forbrugsgoder Formål og personkreds Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig grad gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Personkredsen omfatter borgere med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Bevilling af et hjælpemiddel eller et forbrugsgode (bortset fra biler) er uafhængig af borgerens økonomi. Ydelsen af et hjælpemiddel eller et forbrugsgode er skattefri. Kriterier for bevilling Hjælpemidler eller forbrugsgoder ydes efter servicelovens 112 og 113, når disse: 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet 3

4 3. er nødvendige for at den pågældende kan udøve et erhverv. Væsentlighed Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Vurderingen heraf er konkret og individuel, og spørgsmålet om, hvorvidt kravet om væsentlighed er opfyldt, fastlægges ud fra en samlet vurdering af hjælpemidlets betydning for at kunne afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse. Der kan ved denne vurdering lægges vægt på bl.a. helbredsmæssige forhold, sociale forhold, hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation, og om der evt. kan findes andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på. Det afgørende er, at behovet for hjælpemidlet sammenholdt med den konstaterede funktionsnedsættelse er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse i hjemmet. Den daglige tilværelse i hjemmet Ved vurderingen af kravet om at hjælpemidlet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der bl.a. lægges vægt på hjælpemidlets funktion og vigtighed i forbindelse med borgerens ophold i hjemmet. Der kan f.eks. lægges vægt på hjælpemidlets betydning for den pågældendes mulighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre. Der kan desuden lægges vægt på hjælpemidlets betydning for, at borgeren fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem. Herudover kan der lægges vægt på hjælpemidlets funktion for andre, der hjælper borgeren til dagligt i hjemmet. Der kan f.eks. være tale om en lift eller en særlig seng, som en plejer eller et familiemedlem bruger ved pleje af den pågældende. De sociale forhold, herunder om borgeren har ægtefælle og børn, skal tages i betragtning ved vurderingen af behovet for et hjælpemiddel. Det forventes således som udgangspunkt, at f.eks. ægtefælle eller børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet. Det offentlige kan dog ikke pålægge børn af borgere med nedsat funktionsevne mere arbejde i hjemmet end andre børn på samme alder udfører, ligesom det offentlige ikke kan pålægge en evt. ægtefælle arbejde i hjemmet udover, hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser. Udøvelse af erhverv Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet er nødvendigt for, at borgeren kan være i erhverv. Hjælpemidlet skal således være en forudsætning for, at borgeren overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der skal være opmærksomhed på afgrænsningen mellem hjælpemidler efter serviceloven og hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forbrugsgoder og sædvanligt indbo Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, når borgeren opfylder de samme betingelser som ved bevilling af hjælpemidler. Forbrugsgoder kan i enkelte tilfælde bevilges som hjælpemiddel, såfremt det alene fungerer som hjælpemiddel. Forbrugsgoder defineres som produkter der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug 4

5 med den almindelge befolkning som målgruppe. Som hovedregel bevilges et forbrugsgode med 50 % af prisen på et standardprodukt. Der kan kun ydes hjælp når udgiften er over kr. 500,-. Der er særlige regler, hvis der er behov for tilpasning af produktet eller behov for et særlig dyrt forbrugsgode. Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder der normalt indgår i sædvanligt indbo. Det kan f.eks. være stole, borde, senge, telefoner, standardcomputere, vaskemaskiner m.v. Frit valg Formålet med fritvalgsordningen er at give borgerne adgang til frit valg af hjælpemidler og forbrugsgoder. Støtten ydes højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis der er indgået leverandøraftaler, er der regler for hvordan man skal forholde sig, når man køber hjælpemidlet. Borgers ret til at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Det kan anbefales at kontakte sagsbehandlerne, der kan oplyse nærmere om reglerne for frit valg, generelt eller i den konkrete situation. Reglen om, at der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel i forhold til den enkelte borger, gælder også i de tilfælde, hvor kommunen har indgået en leverandøraftale efter servicelovens 112, stk. 2. Hvis det hjælpemiddel, der er omfattet af leverandøraftalen, ikke anses som bedst egnet og billigst i en konkret situation, skal kommunen yde hjælp til et andet produkt, som opfylder denne betingelse i forhold til borgeren. Reparation og udskiftning af hjælpemidler Der ydes hjælp til nødvendig reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler efter behov. Borger skal ansøge Visitationen om reparationen eller udskiftningen. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. drift, rengøring eller vedligeholdelse, dog med følgende undtagelser: - Der ydes hjælp til batterier til brug for hjælpemidler, hvis batterierne ikke kan købes i almindelig handel eller ikke kan eller bør udskiftes af borgeren selv. - Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning. Borgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning og skal kunne dokumentere denne udgift. Hvis borger har benyttet sig af retten til frit valg af hjælpemiddel, og hvis der på grund af ansøgerens frie valg undtagelsesvist skulle blive tale om ekstraordinært dyre eller hyppige reparationer eller hyppigere udskiftninger, skal udgiften hertil afholdes af borger selv. Reparation og udskiftning af forbrugsgoder Der ydes ikke hjælp til reparation og udskiftning af forbrugsgoder, hvor hjælpen er bevilget som en engangsydelse med 50 % af prisen på et standardprodukt i henhold til servicelovens 113, stk. 3. Hvis der er ydet hjælp til et forbrugsgode, som er dyrere end et standardprodukt i henhold til servicelovens 113, stk. 4, ydes der hjælp til reparation med halvdelen af udgiften. 5

6 Hvis der er ydet hjælp til et forbrugsgode med en særlig indretning i henhold til servicelovens 113, stk. 4, ydes hjælpen til reparation alene til den særlige indretning. Hvis der er ydet hjælp til et forbrugsgode, som udelukkende fungerer som hjælpemiddel i henhold til servicelovens 113, stk. 5, og som er bevilget som udlån, ydes hjælp til reparation og udskiftning efter behov. Serviceniveau på hjælpemiddelområdet Februar 2015 Basisinventar Hjælpemidler til fælles brug for borgere i et tilbud efter serviceloven (f.eks. et botilbud, en daginstitution, en klub eller en døgninstitution), skal stilles til rådighed af det pågældende tilbud. Hvis et hjælpemiddel er personligt og alene anvendes af den enkelte og f.eks. medtages under ophold udenfor et af de nævnte tilbud, skal hjælpemidlet ikke stilles til rådighed af det pågældende tilbud. Hvis et hjælpemiddel er nødvendigt ved midlertidigt ophold i hjemmet, f.eks. hvor et barn skal på ferie hos sine forældre, ydes hjælpemidlet efter servicelovens 112, hvis det ikke kan medbringes fra tilbuddet. Et individuelt tilpasset hjælpemiddel, f.eks. en kørestol, skal ydes efter servicelovens 112. Borgere som bor i boliger, som er almene ældreboliger, skal bevilges hjælpemidler efter de almindelige regler for tildeling af hjælpemidler. Boligindretning og boligskift Hjælp til boligindretning og boligskift ydes efter servicelovens 116. Der kan bevilges hjælp til boligindretning, når borgers varigt nedsatte funktionsevne gør, at boligindretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. I de ganske særlige tilfælde hvor hjælp til at gøre boligen egnet som opholdssted ikke er tilstrækkelig, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Borgere der modtager social pension kan ikke få hjælp til skift af bolig, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælperordning efter servicelovens 96. Frit valg Det er muligt at vælge anden håndværker og andre materialer end det bevilgede. Hvis borger vælger selv at lade boligindretningen udføre, refunderes højst udgifter svarende til den pris, kommunen kunne have fået boligindretningen udført for hos den håndværker, som kommunen har valgt. Hvis der er bevilget hjælp til boligskift, gælder reglen om frit valg ikke, fordi hjælp til boligskift udmåles som et kontant tilskud. Biler og særlig indretning Biler og særlig indretning ydes efter servicelovens 114. Der kan bevilges hjælp, når borgers nedsatte funktionsevne i væsentlig grad: 1. vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil 2. vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil 3. forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter udenfor hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. 6

7 Kørselsbehovet skal have et sådant omfang, at ansøger skal have aktiviteter udenfor hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Aktivitetsniveauet skal som udgangspunkt svare til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person uden funktionsnedsættelse med en i øvrigt tilsvarende livssituation. Frit valg Ved bevilling af bil bevilges altid den billigst egnede bil. Der er mulighed for at købe en anden bil og selv betale merudgiften. Den valgte bil skal godkendes som egnet. APV-hjælpemidler Hjælpemidler, som er nødvendige for at sikre et godt arbejdsmiljø for kommunens personale (Arbejdsmiljøloven). Midlertidige hjælpemidler i genoptræningsforløb SEL 86 samt SUL 140, jfr. Sundhedsaftale for Region Midtjylland kap. 4. Samsø Kommune er ansvarlig myndighed i nedenstående situationer: I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra et hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, som ikke kræver hospitalsekspertise, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne Hjælpemidler, som er nødvendige som led i almen ambulant genoptræning efter udskrivning fra hospitalet (Sundhedsloven) Hjælpemidler og apparatur der fungerer som led i hospitalsbehandling eller som fortsættelse af hospitalsbehandling skal bevilges af Regionen. Befordringsgodtgørelse Visitationen yder befordringsgodtgørelse i forbindelse med ansøgning og afprøvning af hjælpemidler, forbrugsgoder og biler, når den samlede udgift med det billigste forsvarlige befordringsmiddel overstiger kr. 60,-, dog kr. 25,- for borgere, der modtager sociale pensioner. Der kan ikke ydes befordringsgodtgørelse for rejser tur/retur til udenøs leverandører, hvis der eksisterer en kvalificeret leverandør inden for kommunens grænser. Befordringsgodtgørelsen vil typisk lyde på omkostningerne for billigste offentlige transport. aftaler Der er i Samsø Kommune indgået leverandøraftaler på de følgende områder: Bleer aftale med SCA (Tena) Urologi aftale med Abena. Diabetesmaterialer aftale med Abena. Kompressionsstrømper 7

8 aftale med Abena. Stomi-materialer aftale med Abena. Ortopædisk fodtøj og fodindlæg aftale med Sahva og Bandagistcentret. Ortoser og bandager aftale med Sahva og Bandagistcentret. Øvrige kropsbårne hjælpemidler Der er ikke indgået leverandøraftaler. Der ydes støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel fra en valgfri leverandør. Sagsbehandlingsfrister Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende sagsbehandlingsfrister fra ansøgning modtages: - Hjælpemidler og forbrugsgoder (undtaget transporthjælpemidler): 8 uger - Boligindretning og boligskift: 8 uger - Transporthjælpemidler (el-køretøjer, el-cykler, cykler og trehjulede knallerter): 3 måneder - Handicapbiler og særlig indretning: 6 måneder Der skal under normale omstændigheder være truffet en afgørelse indenfor den angivne frist. Der skal være opmærksomhed på, at udtalelser fra eksterne fagpersoner kan sinke sagsbehandlingen. Klagemulighed Der kan klages til Ankestyrelsen over afgørelser på områderne for hjælpemidler og forbrugsgoder, boligindretning og boligskift og biler og særlig indretning. Klagen skal være modtaget hos Visitationen senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Der er ikke krav om, at klagen skal være skriftlig. Når klagen er modtaget, foretager Hjælpemidler indenfor en frist på 4 uger en genvurdering af afgørelsen. Borger orienteres om resultatet af genvurderingen, og hvis afgørelsen fastholdes, sendes sagen til behandling i Ankestyrelsen. Telefon- og åbningstid Telefontid Alle hverdage kl Telefonnummer:??? Afhentning af bevilgede hjælpemidler kun efter forudgående aftale. 8

9 Lovgrundlag Serviceloven 112, stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentligt grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentligt grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendig for at den pågældende kan udføre et erhverv Hjælpemiddelbekendtgørelsen Målgruppe/ Tildelingskriterier Vejledning nr. 6 af 5. dec til Serviceloven. Personkredsen omfatter personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. Der skal være tale om en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved varig fysik og psykisk nedsat funktionsevne forstås: Der er ikke udsigt til bedring indenfor overskuelig fremtid / lang tid fremover (over en periode på mindst 5 år). Der kan ikke ydes hjælp til midlertidige funktionsnedsættelser, ex. influenza, forstuvninger og frakturer. Behandlingsmulighederne skal være udtømte. Ved væsentlig afhjælpning forstås: Ansøgeren bliver i stand til at gennemføre en aktivitet selvstændigt. Ved væsentlig lettelse forstås: Der skal være tale om en hyppigt tilbagevendende aktivitetsudførelse jævnligt fordelt over hele året og hele døgnet. Aktivitetsudførelse 4-5 gange ugentligt anses som væsentligt. Der skal foreligge en skriftlig ansøgning med samtykkeerklæring til indhentning af oplysninger i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Der kan ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. 9

10 Visitation (Hjælpemiddelbekendtgørelsen 17) Før vurdering af ansøgninger om hjælpemidler er det et overordnet princip, at al anden lovgivning skal være afprøvet/vurderet først. Dette skyldes, at Lov om Social Service er sidste instans. Derfor vurderes sektoransvarlighed og subsidiaritetsprincippet. Sektoransvarlighed: Der findes i lovgivningen andre regler om ydelse af hjælpemidler Subsidiaritetsprincippet: Al anden lovgivning går forud for Lov om social service. Det betyder, at der ved en ansøgning om et hjælpemiddel skal undersøges, om der er nogle forhold i sagen, der gør, at udgiften skal afholdes efter en anden lovgivning. Ex. arbejdsmiljøloven, sundhedsloven, lov om aktiv social politik eller folkeskoleloven. Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Visitationen i Sundhed, Støtte og Omsorg visiterer til: Personlige hjælpemidler (F.eks. stomi-materiale, høre- og synshjælpemidler, parykker, kompressionsstrømper, ortopædiske hjælpemidler herunder skinner, fodtøj og korsetter). Nødkald og nøglebokse Diabeteshjælpemidler (ex. injektions- og testmateriale). Arm- og benproteser Katetre og kateterposer Inkontinenshjælpemidler Visitationen har kompetence og ansvar for at afprøve og bevilge mindre hjælpemidler. Ved mindre hjælpemidler forstås f.eks. toilet- og badehjælpemidler, ganghjælpemidler og småhjælpemidler. De er desuden ansvarlige for bevilling af hjælpemidler, særligt større og komplicerede sager. Ex. manuelle kørestole, el-kørestole, trykaflastende hjælpemidler og løse ramper. Desuden er de ansvarlig for alle hjælpemidler til børn. Formål Hjælpemidler skal medvirke til, at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Indhold Hjælpemiddelkatalog ses i bilag 1 Ydelserne omfatter Se bilag 1 for gennemgang af de enkelte hjælpemidler. Reparation Der ydes hjælp til nødvendige reparationer af hjælpemidler. Kommunen er opmærksom på købelovens reklamationsregler. Kommunen sikrer sig, at hjælpemidler repareres på forsvarlig 10

11 måde, og at personen lider mindst muligt afsavn. Udskiftning Reservehjælpemidler Ferieudlån Drift Hjælpemidler udskiftes, når der er behov herfor. Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning. Individuel brug, legemlige forandringer, slitage kan selv efter kort tid umuliggøre anvendelse af hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer bør borgeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan ansøgerens behov, fx ved progredierende lidelser, have ændret sig. Normalt vil der ikke være behov for reservehjælpemidler. Ved personlige hjælpemidler som kompressionsstrømpe, brystprotese, støttekorset, fodtøj og andre kropsbårne hjælpemidler kan der dog af hygiejniske hensyn være behov for et reservehjælpemiddel. Hvis et hjælpemiddel f.eks. er ydet til brug i hjemmet, kan der efter en konkret vurdering af behovet i helt særlige tilfælde ydes reservehjælpemidler, når det pågældende hjælpemiddel er meget vanskeligt at medbringe udenfor hjemmet. Dette er især aktuelt, hvor brugeren er optaget på en dagforanstaltning eller skole, som ikke er forpligtet til at stille hjælpemidlet til rådighed i arbejds- eller skolesituationen. Det er ikke muligt at låne hjælpemidler til brug under ferie. Borgeren skal selv medbringe de hjælpemidler, som borgeren er bevilget. Borgeren er selv ansvarlig for at medbringe egne hjælpemidler til ferieopholdet. Hvis det drejer sig om ferie på mindst fjorten dage om året eller evt. ophold i sommerhus i mindst fire uger om året, så er det muligt for borgeren at ansøge Samsø Kommune om udlån af feriehjælpemidler. Der ydes normalt ikke hjælp til dækning af udgifter, der følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. til drift (alm. batterier) samt rengøringsmidler og almindelig vedligeholdelse. Ansøgeren må allerede inden eller ved bevilling af et hjælpemiddel orienteres om, at der kan forventes udgifter. Eventuelt kan det overvejes, om der kan ydes tilskud til udgifterne efter servicelovens 41 eller 100, aktivlovens 81 eller som et personligt tillæg efter 14 i lov om social pension eller 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Der kan ydes hjælp til enkelte driftsudgifter. Fx. kan kommunen yde støtte til batterier til el-kørestole. Endvidere yder kommunen 11

12 hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning, mens ansøgeren selv betaler udgifterne til den første årlige udskiftning. Ansøgeren skal fremvise kvittering for den første årlige udskiftning. Der kan ikke stilles krav om, at ansøgeren skal holde hjælpemidlet særskilt forsikret. Ansøgeren er forpligtet til at passe på hjælpemidler som på sine egne ting. Beskadiges hjælpemidlet, eller går hjælpemidlet til grunde, kan kommunen, hvis ansøgeren eller skadevolderen har en familieforsikring, forhøre om skaden kan dækkes. Ansøgeren er forpligtet til at medvirke hertil. Kommunen vil ved hyppige skadesforløb kunne tage disse i betragtning ved vurderingen af, hvorledes hjælpemiddelbehovet kan løses, og hvilket hjælpemiddel, der i den konkrete situation skal stilles til rådighed. Befordringsgodtgørelse Ydelserne omfatter ikke Det er muligt for ansøger at få refunderet udgifterne i forbindelse med afprøvning af hjælpemidler, jfr. Hjælpemiddelbekendtgørelsens 23. Kommunen yder befordringsgodtgørelse i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr., dog 25 kr. for pensionister, der modtager sociale pensioner. Samsø Kommune bevilger ikke mobilitetshjælpemidler, hvor behovet skyldes en aldersvarende funktionsnedsættelse. Det drejer sig om rollatorer, albuestokke og transportkørestole med mindre, at det drejer sig om yngre handicappede borgere med fx leddegigt, muskelsvind, sklerose og lignende. Samsø Kommune bevilger ikke forhøjer-klodser, hvor behovet skyldes en aldersvarende funktionsnedsættelse. Samsø Kommune bevilger ikke brandhæmmende og sikkerhedsmæssige hjælpemidler så som rygeforklæder, rygerobotter, brandhæmmende sengetøj og brandtæpper. Dette betragtes som røgforebyggende sikkerhedsforanstaltninger og er derfor egenomsorg. Frit valg 112 Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på 12

13 Hvem leverer? Hvad koster ydelse? Dato det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Der er frit leverandørvalg, dog skal leverandøren af hjælpemidler skal være momsregistreret. Kommunens indkøbsaftaler benyttes. Ydelsen er gratis for borger og ydes som udlån. Hvis muligheden for frit valg benyttes, kan der forekomme delvis egenbetaling. 13

14 Lovgrundlag Serviceloven 113 Hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne I 112, stk. 1 er opfyldt: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: 1. i væsentligt grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. i væsentligt grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3. er nødvendig for at den pågældende kan udføre et erhverv. Målgruppe/ tildelingskriterier Personkredsen omfatter personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere op stået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. Der skal være tale om en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved varig fysik og psykisk nedsat funktionsevne forstås: Der er ikke udsigt til bedring indenfor overskuelig fremtid / lang tid fremover. Der kan ikke ydes hjælp til midlertidige funktionsnedsættelser, ex. influenza, frakturer, forstuvninger. Ved væsentlig afhjælpning forstås: Ansøgeren bliver i stand til at gennemføre en aktivitet selvstændigt. Ved væsentlig lettelse forstås: Der skal være tale om en hyppigt tilbagevendende aktivitetsudførelse jævnligt fordelt over hele året og hele døgnet. Aktivitetsudførelse 4-5 gange ugentligt anses som væsentligt. Visitation Der skal foreligge en skriftlig ansøgning med samtykkeerklæring til indhentning af oplysninger i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. (hjælpemiddelbekendtgørelsen 17) Visitation sker ved visitationsenheden, Afdeling for Sundhed, Støtte og omsorg Borgeren skal være villig til at afprøve andre løsningsmuligheder end det ansøgte. 14

15 Borgeren skal være villig til at deltage i funktionsundersøgelser. Formål Indhold Ydelserne omfatter Formålet med hjælpen bør være, at den enkelte kan leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation. Bevilling af forbrugsgoder skal medvirke til, at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Sådanne produkter er således ikke fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Ved bevilling af forbrugsgoder efter 113 stk. 2 kan der kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Ved bevilling af forbrugsgoder efter 113 stk. 3 bevilges 50 % af et standardprodukt. Forbrugsgodet bliver da borgerens ejendom. Borgeren er selv ansvarlig for alle udgifter til reparation og vedligeholdelse. Prisen på et standardprodukt vurderes og fastsættes af Visitationen. Ved bevilling af forbrugsgoder efter 113 stk. 4: hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen jf. stk.1, de nødvendige merudgifter. Ved bevilling af forbrugsgoder efter 113 stk. 5 bevilges det fulde beløb, dvs. at hjælpen ydes som et udlån, hvor kommunen har ejendomsret. Kommunen er ansvarlig for udgifter til reparation, alm. vedligeholdelse er borgerens udgift. Befordringsgodtgørelse Ydelserne omfatter ikke Det er muligt for ansøger at få refunderet udgifterne i forbindelse med afprøvning af forbrugsgoder. Hjælpemiddelbekendtgørelsens 23. Kommunen yder befordringsgodtgørelse i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr., dog 25 kr. for pensionister, der modtager sociale pensioner. Samsø Kommune anser følgende som forbrugsgoder: Greb Badetaburetter Gribetænger Telefoner med store taster 15

16 Småhjælpemidler med kraftigt greb fx bestik og madlavningsredskaber. Disse forbrugsgoder koster under 500 kr., som er bagatelgrænsen. Derfor skal borgeren selv anskaffe forbrugsgodet. Der er frit leverandørvalg. en af forbrugsgoder skal være momsregistreret. Hvem leverer? Hvad koster ydelse? Det fremgår af bevillingsskrivelse til borgeren hvilken paragraf, der bevilges efter. Hjælpen ydes som engangsbeløb på 50 % af standardprodukt. Beløbet overføres til borgerens nem-konto, når der er fremsendt kopi af faktura for køb af forbrugsgodet. Instruktion og vejledning sker via borgers valgte forhandler. Dato 16

17 Lovgrundlag APV-hjælpemidler: Vurdering om arbejdsmiljøhjælpemidler sker efter Arbejdsmiljølovens bekendtgørelse nr af 15/ Målgruppe/ tildelingskriterier Enhver medarbejder, der er i et ansættelsesforhold, er omfattet af personkredsen. Visitation Visitationen i Sundhed, Støtte og omsorg modtager indstilling / ansøgning og behandler sagen Formål Arbejdsmiljølovgivningen vedrører de forhold på arbejdspladsen, der regulerer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Hjælpemidler, der tildeles for at kompensere for en persons handicap, kan også være tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, idet de bruges i forbindelse med arbejde. Det kan være en betingelse for, at en hjælper kan udføre sit arbejde med grupper af mennesker med særlig behov. Det kan fx. være hjælpemidler, som plejepersonalet bruger ved forflytning af bevægelseshandicappede personer. Indhold Arbejdspladsvurdering: Efter arbejdsmiljølovens 15a skal en områdeleder eller institutionsleder sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering ( APV ) af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen. Herunder: skal lederen sørge for at tilvejebringe de nødvendige arbejdsmiljøhjælpemidler sørge for nødvendig instruktion og oplæring i anvendelse af arbejdsmiljøhjælpemidler. sørge for instruktion i korrekte ergonomiske og hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Ydelserne omfatter I forbindelse med bevilling af Arbejdsmiljøhjælpemidler er det områdeleder eller institutionslederens ansvar at kontrollere, at pladsforholdene ved brug af AVP hjælpemidlerne er i orden. Følgende betragtes som arbejdsmiljøhjælpemidler i borgerens eget hjem: Plejeseng med standard madras og sengegalge Bad/bækkenstol og exellent ramper i forbindelse med brug af bade-bækkenstol Strømpepåtager til støttestrømper Glidestykker Drejetårn Mobilpersonlift og stålift med tilhørende standardsejl Standardkøreplade i forbindelse med brug af lift Vendlet Turnmaster og andre større forflytningshjælpemidler. Sengeborde udlånes kun hvor andre løsninger ikke er mulige. Forhøjer klodser under seng. 17

18 Reparation og udskiftning Lovpligt eftersyn Ydelsen omfatter ikke Hvem leverer? Plejecentret er ikke omfattet af denne ordning. Plejecentret kan rekvirere større vendesystemer ex. Vendlet og Turnmaster. Desuden kan plejecentrene rekvirerer sejl til lifte, hvis sejlet forefindes på depotet. Ellers må plejecentrene selv indkøbe et nyt. Det påhviler det enkelte område eller den enkelte institution at organisere dette. Det påhviler den enkelte områdeleder eller institutionsleder at være ansvarlig for det lovpligtige eftersyn. Følgende arbejdsmiljøhjælpemidler betragtes ikke som standard,: bade-bruse bårer. Listen er ikke udtømmende. Efter arbejdsmiljølovgivningen er arbejdsgiveren forpligtet til at stille egnede tekniske hjælpemidler og nødvendige personlige værnemidler til rådighed for medarbejderne. Dette betyder, at den aktuelle leder er ansvarlig. Hvad koster ydelse? Ydelsen er gratis / omvisitering Dato Det er områdelederens eller institutionslederens ansvar at udpege de medarbejdere, der sikrer at der søges om relevante arbejdsmiljøhjælpemidler en skal være momsregistreret. Kommunens indkøbsaftaler benyttes. Arbejdsmiljøhjælpemidler udlånes i 3 måneders perioder. Derefter skal visitator foretage en opfølgning på behovet. Efter endt brug skal arbejdsmiljøhjælpemidlerne returneres til kommunens hjælpemiddeldepot. 18

19 Lovgrundlag Serviceloven 114: Støtte til køb af bil til personer med e varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil, eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr. (2016-takst) Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et renteog afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen. Målgruppe/ tildelingskriterier Personkredsen omfatter både børn og voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt handicap eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader. Der skal være tale om en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jfr. bekendtgørelsens 1. Ved varig fysik og psykisk nedsat funktionsevne forstås: at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang til fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne at behandlingsmulighederne er udtømte. Støtte til køb af bil kan således ikke bevilges, hvis der kun er tale om et midlertidigt behov for hjælp, fx som led i sygdomsbehandling. For at der kan ydes støtte til køb af bil efter servicelovens 114, kræves det, jf. 114, stk. 1, at funktionsevnen i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil, eller forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor borgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der er altså et krav om, at funktionsnedsættelsen i væsentlig omfang skal vanskeliggøre evnen til at færdes uden brug af bil. Det afgørende er, at behovet for kørsel i egen bil, sammenholdt med den konstaterede funktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig lettelse i den 19

20 daglige tilværelse. Det er en betingelse for at opnå støtte til køb af bil, at der, jf. bekendtgørelsens 3, er behov for kørsel: til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgers funktionsevnenedsættelse Derudover er det et krav, at borgeren har et kørselsbehov af et vist omfang. Kørselsbehovet vurderes ud fra tre forskellige bedømmelsesgrundlag, jf. vejledningens pkt. 133: Hvis funktionsnedsættelsen i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil Hvis funktionsnedsættelsen i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil Hvis funktionsnedsættelsen i væsentlig grad forringer evnen til at færdes, og borgeren samtidig har aktiviteter udenfor hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold, samt ansøgers manglende evne til at færdes. I vurderingen indgår oplysninger om ansøgers daglige kørselsbehov, og en vurdering af om støtte til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøger selvhjulpen jf. bilbekendtgørelsens 2. Der kan ikke ydes støtte til køb af bil, hvis ansøgers samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdende i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre kørselsordninger, herunder individuel handicapkørsel jf. bilbekendtgørelsens 5. Visitation Der skal foreligge en skriftlig ansøgning med samtykkeerklæring til indhentning af oplysninger i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Ansøgninger skal indgives til Visitationen, Sundhed, Støtte og Omsorg. Samsø Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune, således at Aarhus Kommune behandler disse sager efter Samsø Kommunes standarder. Samsø Kommune har den endelig bevillingskompetence. 20

21 Borgeren skal være villig til at afprøve andre løsningsmuligheder end det ansøgte. Borgeren skal være villig til at deltage i funktionsundersøgelser. Formål Indhold Borgeren skal være villig til at udfylde en køredagbog, hvis borgeren allerede er i besiddelse af en bil. Formålet med at yde støtte til køb af bil er at tilgodese et kørselsbehov hos borgere, som på grund af en varig nedsat funktionsevne ikke, eller kun med betydelig vanskelighed, kan fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil. Støtte til bil skal medvirke til, at den enkelte med udgangspunkt i sin konkrete situation kan tilrettelægge en så selvstændig og aktiv tilværelse, som det er tilfældet for andre uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation. Hvis betingelserne for støtte til køb af bil efter bilbekendtgørelsens 1-4 er opfyldt, ydes støtten til den billigste bil, som er egnet set i forhold til ansøgerens behov. Bilbekendtgørelsens 7, stk. 1: Støtten ydes som et rentefrit lån på indtil kr. inkl. moms (2015-takst), dog højst bilens købesum. Bilbekendtgørelsens 7, stk. 2 Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med ansøgers funktionsevnenedsættelse, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på kr. (2016-takst) og bilens anskaffelsespris. Ganske særlige forhold vil fx foreligge, når funktionsnedsættelsen nødvendiggør indretninger, som kun findes eller mest hensigtsmæssigt kan foretages i større eller dyrere bil når større eller dyrere bil er nødvendig, fordi funktionsnedsættelsen medfører, at ansøgeren ikke eller kun med betydelig vanskelighed kan klare ind- og udstigning eller placering i bilen når større eller dyrere bil er nødvendig for at medbringe nødvendige hjælpemidler i bilen Lånerammen reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten jfr. servicelovens 182, stk. 4 og bilbekendtgørelsens 23. Afdrag på rentefrit lån Lånet afdrages over 6 år. Halvdelen af lånet er afdragspligtigt og tilbagebetales med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet er 21

22 afdragsfrit og nedskrives med 1/72 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Lånet efter 7 stk. 2, nedskrives med 1/72 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Forholdet mellem den afdragspligtige og den afdragsfrie del af lånet er afhængigt af ansøgers indkomstgrundlag og beregnes af Samsø Kommunes økonomiafdeling. Ydelserne omfatter Støtte til lån Afgiftsfritagelse Afvikling af støtte For ansøgere, hvis indkomstgrundlag overstiger kr. (takster fra 2015), forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales med 20 % af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger kr. Den del af lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende. Som vilkår for lån gælder: 1) Lånet skal anvendes til køb af fabriksny bil. 2) Bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte. 3) Centralregistret for motorkøretøjer registrerer bilen med en klausul om, at ejer/brugerskifte inden 6 år efter registreringen kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra Samsø Kommune. 4) Bilen skal holdes kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusiv nødvendig indretning, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med efter 13. 5) De helbredsmæssige og eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal fortsat være til stede, jf ) Bilen skal i videst mulig omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte. 7) Bilen må ikke overdrages, udlejes, udlånes i længere tid. 8) Bilen må ikke stilles som pant eller anden form for sikkerhed for gæld, som ikke vedrører den. 9) Det fastsatte afdragsvilkår skal overholdes. Bilbekendtgørelsens 16 Som vilkår for afgiftsfritagelse jf. 10 gælder: 1) Bilen skal være registreret i ansøgerens navn. 2) De i 15 stk. 1, nr. 5-7, nævnte vilkår. Hvis vilkårene i ikke overholdes, kan Samsø Kommune træffe afgørelse om, at lånet skal opsiges og at afgiftsfritagelsen skal bortfalde. Hvis Samsø Kommune opsiger lånet, skal restgælden indfries, herunder også den afdragsfri del af lånet. Hvis en person, der har modtaget støtte til køb af bil, dør, 22

23 forfalder restgælden til betaling. Hvis bilens værdi ved salg ikke dækker restgælden, afskrives den udækkede del af lånet. Hvis ansøger vælger at købe en anden bil end den bevilgede, skal bilen godkendes af Visitationen. Egenfinansiering Afgiftfritagelse Hvis ansøger køber en bil, hvis pris overstiger prisen på den billigst egnede bil, skal ansøger selv finansiere restkøbesummen. Den valgte løsning må ikke medføre yderligere udgifter for det offentlige. Når betingelserne for støtte til køb af bil jf. 1-4 er opfyldt, er ansøger berettiget til afgiftsfritagelse jf. bekendtgørelsens 10. Hvis bilen er benzindreven fritages ansøger for afgiften. Er bilen diesel dreven, betales afgifter efter de retningslinier for satser, der er fastsat i 3, stk. 1, B, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. Afgiftsfritagelsen gælder kun så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende. Kørekort Når betingelserne for støtte til køb af bil jf. 1-4 er opfyldt, kan der ydes tilskud til betaling af køreundervisning og en kontrollerende køreprøve samt, hvis det er nødvendigt, en vejledende helbredsmæssig køretest hos politiet jf. bilbekendtgørelsens 14. Til opnåelse eller fornyelse af kørekort kan der ydes tilskud til det antal køretimer, som under hensyn til ansøgers helbredsstilstand og alder anses for rimeligt. Antallet af køretimer fastsættes af den sagsbehandlende ergoterapeut i Sundhedsafdelingen. Hvis køreundervisningen kun kan finde sted i ansøgerens egen bil på grund af dennes særlige indretning, kan der ydes tilskud til betaling af på- og afmontering af skolepedaler. Reparation Almindelig reparation og vedligeholdelse af bilen påhviler borgeren selv. Der kan ydes hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af særlig indretning, som er bevilget efter bilbekendtgørelsens 13 stk. 1 nr Det er en forudsætning, at ansøgeren kontakter sagsbehandlende ergoterapeut i Sundhedsafdelingen, inden iværksættelse af reparation. Der kan ikke ydes hjælp til udgifter, som følger af brug af den særlige indretning, fx til rengøring og vedligeholdelse. 23

24 Udskiftning Der kan tidligst ydes støtte til genbevilling af bil, når den eksisterende bil er 6 år gammel jf. bilbekendtgørelsens 11, stk.1. Dette er forudsat, at ansøger fortsat opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Det forhold, at ansøger tidligere har modtaget støtte til køb af bil, kan ikke i sig selv begrunde fornyet støtte, men alene indgå som et moment i helhedsvurderingen af ansøgers funktionsevne og behov for bil. Der kan dog ydes støtte før 6 års periodens udløb jf. bilbekendtgørelsens 11, stk. 2 når det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udskiftning af bilen er nødvendig når bilen er totalskadet når bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af ansøgers funktionsevne Salgsprovenuets betydning ved lån til udskiftning Ved udskiftning af bil, hvortil der har været givet lån, skal nettoprovenuet medgå i købet af den nye bil jf. bilbekendtgørelsens 12. Bilbekendtgørelsens 12 Hvis ansøgeren bevilges en bil efter 7, stk. 1, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet ejer en bil, hvortil der er ydet støtte, skal nettoprovenuet, jf. stk. 3, ved salget af denne bil anvendes til afdrag på den nye bil. Nettoprovenuet, jf. stk. 3, fratrækkes ved beregningen af det nye lån efter 7, stk. 1, først i den beregnede tilbagebetalingspligtige del. Et herefter resterende provenu fratrækkes i den del af lånet, der nedskrives. Stk. 2. Hvis ansøgeren får bevilget en bil efter 7, stk. 2, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet ejer en bil, hvortil der er ydet støtte, skal nettoprovenuet ved salget af denne bil, jf. stk. 3, fratrækkes i det supplerende lån, jf. 7, stk. 2. Et eventuelt overskydende beløb fratrækkes i lånet efter 7, stk. 1, som beskrevet i stk. 1. Stk. 3. Nettoprovenuet udgøres af bilens salgspris eller bilens forsikringssum efter fradrag af eventuelle salgsomkostninger samt fradrag af ansøgerens eventuelle andel af provenuet og fradrag af eventuel restgæld til Samsø Kommune i forhold til tidligere lån. Hvis ansøgeren har foretaget merkøb, skal provenuet fra salget 24

25 af bilen således fordeles mellem ansøgeren og Samsø Kommune efter samme fordelingsnøgle, som ansøgeren og Samsø kommune har betalt bilen efter, da den blev købt, før nettoprovenuet anvendes som efter stk. 1 og stk. 2. Ansøgeren råder frit over sin andel af et eventuelt provenu. Særlig indretning Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil efter 1-4, hvis 1) politiet har stillet krav om det, 2) hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller 3) hvis det letter ansøgerens placering i bilen Tilskud til særlig indretning forudsætter, at indretningen indbygges i bilen efter levering fra fabrikken med undtagelse for automatgear. Tilskud til automatgear er betinget af, at bilen er under 1 år og er forsynet med indretningen fra fabrikken. Der kan normalt ikke ydes tilskud til særlig indretning af en bil, hvis indretningen er foretaget, inden ansøgning er indgivet og bevilling foreligger. Der kan dog være særlige tilfælde hvor installering af den særlige indretning er uopsætteligt og dermed ikke kan vente. Særlige indretninger, som bilen forsynes med på grund af ansøgers helbredsstilstand, ydes som tilskud jf. bilbekendtgørelsens 13. Befordringsgodtgørelse Der er mulighed for støtte til befordring i forbindelse med afprøvning af bil. Ifølge Retssikkerheds bekendtgørelsens nr. 722 af 19/06/ betaler kommunen nødvendige udgifter til transport, som myndigheden pålægger borgeren, og som ikke afholdes efter anden lovgivning. Der er ikke mulighed for støtte til befordring i forbindelse med særlig indretning og reparation. Hvem leverer en skal være momsregistreret.? Hvad koster ydelse? Se ovenfor / omvisitering Senest to år efter godkendelse Dato 25

26 Lovgrundlag Serviceloven 116 stk. 1: hjælp til boligændringer og ombygninger. Lov om social service 116 stk. 4: hjælp til anskaffelse af en anden bolig til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne, under forudsætning af at der ikke kan anvises anden bolig, der dækker behovene. Målgruppe/ Kriterier for bevilling er: tildelingskriterier At der er tale om en varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne. At boligændringerne er en nødvendig forudsætning for at boligen er et egnet opholdssted for borgeren. Ved større og mere omfattende boligændringer skal udgiften til boligændringen altid vurderes i forhold til: At boligen er egnet på lang sigt. Det er især relevant i forbindelse med progredierende sygdomme. At udgifterne til boligændringerne er rimelige i forhold til de brugsmæssige fordele. Alternativt skal der findes en mere hensigtsmæssig løsning i form af tilvejebringelse af anden bolig. Hvis der ikke kan anvises til anden bolig, som dækker borgerens behov, skal kommunen yde råd / vejledning og økonomisk støtte i forbindelse med dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig. Der kan ikke ydes hjælp efter 116 til boligændringer, der har karakter af almindelig vedligeholdelse, istandsættelse eller modernisering. Der kan generelt ikke bevilliges boligændringer, der allerede er iværksat på borgerens initiativ. Det er praksis i SamsøKommune, at der ikke kan bevilliges boligændringer i sommerhuse med mindre borgeren har lovlig fast ophold der året rundt, og at sommerhuset er ansøgers eneste bomulighed. Personkredsen, der er omfattet af 116 stk. 4: Borgere, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgere, der er tilkendt social pension, som er gjort hvilende. Borgere, der modtager invaliditetsydelse, der er tilkendt efter de indtil gældende regler i lov om social pension. Borgere, der modtager social pension er kun medregnet, når de samtidig har en hjælperordning efter 96 i serviceloven. 26

27 Visitation Formål Indhold Ydelserne omfatter Alle borgere (børn og voksne), der har en varig funktionsnedsættelse, jfr. ovenstående. Visitation foretages af Visitationsenheden i afdelingen for Sundhed, Støtte og Omsorg. Når kommunen tager stilling til en ansøgning om boligindretning eller boligskift, er det vigtigt at der tages en samlet vurdering af ansøgers behov, samt at der anlægges en helhedsvurdering af sagen. Der bør også lægges vægt på et ønske fra ansøgeren om at kunne klare sig selvstændigt. Det bør endvidere indgå i overvejelserne, om det er hensigtsmæssigt at yde en anden form for støtte, fx personlig og praktisk bistand, hjælp til anskaffelse af hjælpemidler eller forbrugsgoder i stedet for eller som et supplement til en eventuel boligindretning eller boligskift. At gøre boligen til et egnet opholdssted for borgeren både på kort og lang sigt. Alternativt at anvise anden egnet bolig, eller rådgive / vejlede og yde støtte til hjælp til anskaffelse af anden egnet bolig. Eksempler på mur- og nagelfaste genstande, som er omfattet af 116 stk. 1 er: Elevator Trappelift Loftlift Toiletstøtter Skinnesystem til flytning / højdejustering af håndvask Højdejusterbare skinnesystem til køkkenelementer Større rampesystemer Dør og vinduesautomatik Bruseklapsæde Boligbegrebet defineres som borgerens faste opholdssted og omfatter selve boligen, adgangsforhold i direkte tilknytning til boligen og eventuel have, carport i direkte tilknytning til boligen. Boligændringer omfatter 3 niveauer: 1. Mindre boligændringer ( 116 stk. 1 ), som blandt andet omfatter: fjernelse af dørtrin faste ramper og lignende automatisk døråbner Ved mindre og ikke særlige kostbare eller omfattende ændringer bør der i videst mulig omfang tages hensyn til borgerens eget ønske om at blive boende i nuværende bolig. Bistand fra teknisk forvaltning: Mindre boligændringer håndteres af Visitationen uden bistand fra 27