Tillæg - Forslag til en strategi for Fremtidens Skole. I Sønderborg Kommune
|
|
- Bjørn Mogensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillæg - Forslag til en strategi for Fremtidens I Sønderborg Kommune 1
2 Indhold Indledning... 3 Kvalitet og Indhold... 4 Overbygningsskoler med to til tre spor... 5 Inklusion fokus på sociale relationer... 6 IT... 7 Efteruddannelse... 8 Struktur og Scenaier distrikter, 20 r...11 Distriktsledelse Timetildelingsmodel...15 bestyrelse...16 Scenarier klasser (Børneuniverser) Alternative muligheder til drøftelse klasses organisatoriske placering Lukning af 6 klassede skoler Perspektivering Samlet økonomi
3 Indledning Fremtidens På udvalgsmødet i Børn og Uddannelse den 29. marts 2011 blev oplægget Forslag til en strategi for Fremtidens forelagt. Oplægget blev sendt i høring. I høringsperioden blev der afviklet Byrådsseminar, møde med Fælles Rådgivende Organ og to workshop omhandlende henholdsvis indhold og kvalitet samt struktur og scenarier. I forlængelse af disse drøftelser, møder og høringssvar, forelagde forvaltningen et forslag til drøftelse på Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 7. juni. Forslaget blev herefter drøftet på Byrådsseminar den 20. juni. Forvaltningen har ud fra disse drøftelser fortaget yderligere analyser og beregninger og forelægger i forlængelse af denne proces nærværende tillæg til rapporten Forslag til en strategi for Fremtidens i ønsket om et samlet dokument. Tilbagemeldingerne på processen har været positiv. Ligeledes er der ytret stor tilfredshed med, at formålet med Fremtidens ikke er en besparelse, men at skabe et provenu, der kan fastholde og hæve undervisningens kvalitet. Essensen af forløbet viser, at der er enighed om, at det er nødvendigt at handle i forhold til et stærkt faldende børnetal. Der er ønske om en fremtidssikret langtidsholdbar løsning med bæredygtige klassestørrelser. Der er endvidere ønske om det vejledende timetal samt mulighed for et økonomisk råderum til pædagogisk udvikling. Da læreren er den helt afgørende faktor for elevernes vellykkede skolegang, skal læreren være veluddannet og stille høje faglige forventninger til den enkelte elev og have mulighed for at differentiere undervisningen. En øget inklusion skal skabe trivsel for det enkelte barn og fællesskabet, og dette fordrer efter videreuddannelse for ledere, lærere og pædagoger. Der ønskes synlig ledelse og et tæt skole hjemsamarbejde med mulighed for etablering af forældrekurser. Resumé I tillægget til Forslag til en strategi for Fremtidens lægges der op til en drøftelse af : At skolevæsenet organiseres i færre distrikter At distrikterne kan rumme afdelinger med klasse, klasse og klasser på forskellige matrikler At alle elever modtager det vejledende timetal At der etableres linietilbud i overbygningsskoler med mindst to og helst tre spor At der rettes fokus mod inklusion, læsning og IT At undersøge mulighederne for en ren overbygningsskole i Sønderborg by At undersøge mulighederne for at organisere 10. klasse i ungdomsskoleregi At undersøge mulighederne for om der på sigt kan planlægges etablering af en helt ny skole der pædagogisk og bygningsmæssigt lever op til de mest moderne og energirigtige principper 3
4 Kvalitet og Indhold Vejledende timetal Anbefaling: Det vejledende timetal skal være med til at sikre, at eleverne får et godt fundament for faglig tilegnelse og høj kvalitet i undervisningen. Derfor anbefaler forvaltningen, at alle elever i Sønderborg Kommune modtager det vejledende timetal. Folkeskolen opererer med såvel et minimumstimetal som et vejledende timetal: Minimumstimetallet og det vejledende timetal beregnes (omregnet til 60 min) samlet for henholdsvis klasse, klasse, klasse og 10. klasse (faser). Nedenstående er gældende fra skoleåret 2011 / Minimumstimetal Vejledende Difference timetal klasse klasse klasse klasse børnehaveklassen klasse 840 Hver fase er opdelt i humanistiske fag, naturfag, praktisk/musiske fag og klassens tid Af Sønderborg Kommunes timetildelingsmodel fremgår antallet af tildelte årlige undervisningstimer som anført nedenfor: Minimumstimetal Sønderborg Difference klasse a klasse klasse klasse børnehaveklassen b klasse a Sønderborg Kommunes timetildelingsmodel sikrer, at eleverne i indskolingen kan modtage undervisning 100 timer over minimumstimetallet og 45 timer over det vejledende timetal. På seksklassede skoler tildeles der dog alene 10 timer over minimumstimetallet. b Sønderborg Kommune tildeler 750 timer til børnehaveklasserne således, at alle børn kan fortsætte direkte i SFO. Til seksklassede skoler tildeles der dog alene 720 timer jf. Byrådets beslutning (timetildelingsmodel for folkeskolerne. Timetildelingsmodellen udløser foruden ovennævnte timer i et vist omfang yderligere ressourcer eks. til holddannelse, anden undervisning, specialundervisning mv. rne i Sønderborg Kommune tildeles således årligt ressourcer i henhold til den vedtagne timetildelingsmodel, hvorefter det er skolebestyrelser og ledelser, der lokalt konkret fordeler de tildelte undervisningstimer. Såfremt tildelingen hæves til det vejledende timetal vil det medføre en årlig merudgift på ca. 6,5 mio. kroner svarende til ca. 15 lærerstillinger (tildelingsmodellen skoleåret 2011/12). Hvis Byrådet beslutter tilsvarende at hæve tildelingen til specialklasserækkerne vil det medføre en årlig merudgift på ca. 0,5 mio. kroner svarende til ca. 1 lærerstilling (tildelingsmodellen skoleåret 2011/12). FAKTABOKS Merudgift ved vejledende timetal: 7 mio. kroner 4
5 Overbygningsskoler med to til tre spor Anbefaling: Etablering af bæredygtige overbygninger med to til tre spor. Overbygning defineret som 7. 9.klasse. For at skabe den faglige kvalitet i overbygningen er det hensigtsmæssigt at elevgrundlaget er af en størrelse, der optimerer betingelserne for holddannelse i forskellige faglige linjer med linjefagsuddannede lærere. Forskningen peger på, at der er en signifikant for, at især ældre elevers præstation er afhængig af medindflydelse. Motivationen fremkommer ved at eleven har indflydelse på og kan gennemskue mening med faget. Undervisningsmininsteriet har i april 2011 udarbejdet en rapport, Talentudvikling strategi og evaluering, som med fordel kan inspirere skolerne vedr. linjetilbud. En overbygning har desuden gode muligheder for at målrette og intensivere samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Et samarbejde, hvor eleverne bliver klædt på til og får mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning i valget af ungdomsuddannelse. Et samarbejde kan desuden bestå i, at der i overgangen / opstarten tilknyttes mentorer til de unge i ungdomsuddannelserne. For at højne specifikt drengenes motivation for en ungdoms-uddannelse, ønskes en tæt kobling mellem teori og praksis i det pædagogiske arbejde. 5
6 Inklusion fokus på sociale relationer Anbefaling: At forvaltningen i et samarbejde med skolerne udarbejder en strategi for Den Inkluderende, og at indsatsen koordineres med indsatsen for mentorordninger i handleplanen Sundhed og Trivsel i Folkeskolen. I rapporten Forslag til en strategi for Fremtidens anbefaler forvaltningen denne definition på inklusion: Inklusion handler ikke bare om at rumme eller at integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i et socialt og fagligt fællesskab. (Rasmus Alenkjær Den inkluderende skole). En forudsætning for en positiv inklusion nødvendiggør en holdningsændring for alle, der er impliceret i skolens liv: Politikere, embedsfolk, lærere, pædagoger, børn og forældre. Dette kræver efteruddannelse og adfærdsændringer i hverdagen på alle niveauer. Mentorordninger forstået bredt bør være et redskab i den inkluderende skole. På elevplan kan større elever være mentorer for mindre elever i frikvarterer, i lektiecafé mv. Pensionerede lærere vil med fordel kunne fungere som mentorer, men andre faggrupper vil også fint kunne være en tryghedsskabende faktor samt rollemodel for børn og unge, der savner positive netværk. På et politisk afholdt fællesmøde mellem Børne- & Uddannelsesudvalget og Social- & Sundhedsudvalget i april 2011 blev der enstemmigt besluttet, at der skal arbejdes videre med sundhed og trivsel for børn og unge i folkeskolen efter udgangen af 2012, hvor den nuværende godkendte handleplan udløber. Der skal derfor udarbejdes en ny handleplan. Et af indsatsområderne anbefales at blive mentorordninger. Undervisningsassistenter, som i det finske skolevæsen, der specielt har øje både på den meget dygtige elev samt den svage elev, vil kunne sikre en øget inklusion. Pilotprojekterne i Danmark har vist, at jo mere velafgrænsede og veldefinerede opgaverne er aftalt mellem lærer og assistent, jo bedre bliver samarbejdsrelationerne til gavn for eleverne. Assistenten kan være med til at skabe den sociale trivsel som forudsætning for at højne indlæringen samt bistå med praktiske forhold omkring undervisningen. FAKTABOKS Merudgift ved øget inklusion ca. 2 mio. kr. 6
7 IT Anbefaling: At der skal ske en øget udbredelse af IT i undervisningen. Dette gennem prioritering af digitale læringsmidler og kompetenceudvikling af ledere og lærere indenfor digitale læremidler. Det er væsentligt, at eleverne får opbygget gode IT-færdigheder, der er nødvendige for både at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. IT er ikke alene et spørgsmål om at erhverve udstyr. Vi må i stigende grad have fokus på, at ledere og lærere har tilstrækkelige kompetencer til på kvalificeret vis at efterspørge og anvende digitale læremidler i undervisningen. IT og digitale læremidler skal integreres i undervisningen og undervisernes arbejdsprocesser. Der er i aftalen mellem KL og regeringen afsat 500 mio. kr. til IT på folkeskoleområdet over perioden Disse midler er netop øremærket til at udvikle markedet for digitale læremidler, understøtte effektive distributionskanaler og i begrænset omfang til støtte til demonstrationsskoler. Den centrale satsning vil dermed understøtte den kommunale indsats, men der forventes ikke tilførsel af udviklingsmidler til kommunerne fra den centrale pulje som i tidligere nationale indsatser. FAKTABOKS Merudgift ved øget udbredelse af IT på: ca. 2 mio. kr. Pædagogiske IT-løsninger giver mulighed for en mere individualiseret og differentieret tilrettelæggelse af undervisningen, der fokuserer på og er målrettet den enkeltes udgangspunkt for læring. En øget anvendelse af IT i undervisningen vurderes derfor at kunne øge udbyttet af undervisningen hos både de stærke og de svage elever, herunder især drengegruppen. 7
8 Efteruddannelse Anbefaling: At der fokuseres på efteruddannelse af ledere, lærere og pædagoger med fokus på områderne inklusion, læsning og IT. Dygtige og veluddannede ledere, lærere og pædagoger er afgørende for at udvikle faglige dygtige og sociale elever. Der bør prioriteres midler til kontinuerligt at opdatere ledere, lærere og pædagoger til den anderledes undervisning fremtidens skole fordrer. Inklusion: Med inklusion som et bærende princip i skolens pædagogiske arbejde, stilles der krav til lærerne, om at mestre både de socialt tilpassede og de utilpassede børn. I rapporten De mange veje udarbejdet på baggrund af 22 kommunale skolers projekter i satspuljeprojektet om større inklusion i folkeskolen, dokumenteres det, at der er et massivt behov blandt lærerne for viden, redskaber og metoder til at klare denne udfordring i hverdagen. Uddannelse behøver ikke foregå i kursuslokaler. Opkvalificering af lærerne kan foregå i praksisfeltet. dvs. at lærerne observerer og reflekterer over egne konkrete undervisningssituationer i supervision med ex et lærerteam eller konsulenter. Der peges i rapporten på følgende kompetencer som har betydning for lærerens evne til at kunne håndtere inklusionsarbejdet i praksis: Lærerens evne til at tilrettelægge og lede læringsprocessen på tværs af elevernes individuelle behov (undervisningsdifferentiering) At læreren er bevidst om sit eget medkonstruerende sprog, dvs. er opmærksom på, hvordan elevgruppen omtales At læreren har en anerkendende tilgang til eleverne, dvs. fokuserer på de gode ting frem for fejlfinding At læreren er bevidst om og sammentænker elevens sociale trivsel med den faglige udvikling At læreren er i stand til at evaluere undervisningsforløbet (de pædagogiske metoder mv.) Læsning: Elevernes læsefærdigheder er afgørende for, om de får en god skolegang socialt såvel som fagligt - og ligeledes afgørende for om de gennemfører en ungdomsuddannelse. Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Det er afgørende, at elever har gode læsefærdigheder, hvis de skal opnå et højt fagligt niveau. Læseforskningen viser, at for at kvalificere elevernes kompetence til at læse for at lære er det en nødvendig forudsætning, at alle lærere arbejder med læsning i deres fag. Fagenes tekster bliver op gennem skoleforløbet mere omfangsrige og behandler mere og mere komplekse og abstrakte emner og problemstillinger. Det er derfor en fortsat udfordring for eleverne at læse sig til viden. Og det er i denne fase de svage indholdslæsere falder fra. Faglæreren er en nøgleperson i udviklingen af elevernes faglige læsefærdigheder, fordi faglæreren er inde i fagets sprog og dets kernestof. Det er nødvendigt at alle faglærere inddrager faglig læsning i deres fag dette medfører behov for kompetenceudvikling. I forvaltningsregi er en tværfaglig arbejdsgruppe påbegyndt udarbejdelse af en sprog - og læsestrategi. En effektfuld strategi indebærer kompetenceudvikling af pædagoger og lærere. IT: Det er nødvendigt med pædagogiske og didaktiske evner til at integrere IT og nye medier som en integreret og naturlig del af undervisningen i de enkelte fag. Det gælder ikke alene brugen af digitale undervisningsmaterialer særligt udviklet til folkeskolen, men også tilgangen til brug af søgemaskiner og opslag på internettet, brug af sociale medier som Facebook og Twitter, billed- og videodelingstjenester som Flickr og YouTube. Nutidens folkeskoleelever er habile brugere af Facebook, Twitter og sms er. Deling af sjove lydklip på mobilen og videoklip fra YouTube er blevet en væsentlig del af det sociale samvær for børn. Rigtig mange børn har i dag en mobiltelefon, hvoraf flere og flere er udstyret med både GPS, kamera, video og internetadgang. Børnene er vante brugere af denne teknologi, og det åbner rigtig mange muligheder for at hente oplysninger, dokumentere og kommunikere på farten, eksempelvis i forbindelse med museumsbesøg eller naturfagsekskursioner til skov og strand. Lærerne skal kompetenceudvikles. Det drejer sig i et vist omfang om basale tekniske færdigheder i relation til den intensive brug af ny teknologi, men det primære behov for ny viden og nye kompetencer handler om, at lærerne skal være i stand til at nytænke undervisning og læringsforløb i takt med, at der tages blandede læringsformer og intelligente værktøjer i brug. Lærerne skal kompetenceudvikles til at tage udgangspunkt i standarder og platforme, som børn i forvejen anvender. FAKTABOKS Merudgift på 6 mio. kr. (svarer årligt til 20 timers kompetenceudvikling pr. ansat forventes afsat i 4 år) til efteruddannelse. 8
9 Pædagogisk udviklingsarbejde Der skal være frihed og midler på den enkelte skole til at arbejde fagligt og pædagogisk ud fra skolernes egen faglige vurdering og prioritering af indsatser afhængig af aktuelle behov på baggrund af elevsammensætning, lærer/pædagogkompetencer m.v. Etablering af profilskoler vil medføre etableringsinvesteringer i opstarten, ligesom der må forventes et øget behov for efter-videreuddannelse i forhold til profilen. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til etablering af linjer i overbygningen. Opkvalificering/ kompetenceudvikling samt udvikling af nye læringsforløb kan foregå lokalt og med undervisningsnær forankring. Dette kan bl.a. foregå i studiegrupper, gennem mere systematisk sparring og vidensdeling i netværk, blandt faglærerne. FAKTABOKS Merudgift til etablering af profilskoler ca kr. 9
10 Struktur og Scenarier Større distrikter Faktum for Sønderborg Kommune er at befolkningsprognosen viser et stærkt faldende børnetal. Anbefaling: Med henblik på at sikre bæredygtige skoler kan der etableres skoler med flere undervisningssteder, men ét skoledistrikt. Distriktsinddeling med flere skolebygninger giver mulighed for at tilpasse til opretholdelse af højere og dermed bæredygtige klassekvotienter. Distriktsinddeling giver ligeledes mulighed for øget fokusering på specialiseret ledelse opdelt i faglige specialer administrativ, strategisk, pædagogisk. Derudover vil et samlet budget øge mulighederne for fleksibilitet i distriktet med hensyn til anvendelse af budgettet målrettet bestemte indsatsområder. Forældrene har frit skolevalg denne rettighed vil forældrene bibeholde. Når distriktet bliver større, medfører det, at distriktsskolen får adresse på flere matrikler. Det vil som i dag betyde, at forældre får tilbudt den afdeling i distriktet, der ligger tættest på deres bopælsadresse, men det betyder også, at der ved udsigt til for små klasser vil være muligt at samle årgange på en anden afdeling i distriktet. Distriktsinddeling med flere skolebygninger giver større mulighed for at tilpasse til demografien. Forældrene har fortsat mulighed for at vælge et andet distrikt. (se fakta boks) Vurderer skolebestyrelsen, at en afdeling i distriktet ikke længere er bæredygtig pga. for lavt børnetal, indgives dette til politisk behandling. Byrådet træffer beslutning om en evt. nedlæggelse. Niveauet for bæredygtighed kan drøftes, men klasser kan også selvom der samlæses blive for små, så det sociale samspil og kammeratskabsdannelsen vanskeliggøres. Derfor foreslås lagt et niveau for bæredygtigheden, hvor fx elever pr. klasse anses for minimum. Dette niveau vil medføre samlæsning på tværs af klasser. Faktaboks Folkeskolelovens 36 Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først. 10
11 6 skoledistrikter, 20 skoler Nuværende skoler væsenet inddelt i 6 distrikter Nordals: Nordborg, Havnbjerg, Nørreskov - n Sydals: Fryndesholm, Augustenborg, Lysabild Børneunivers og Hørup Centralskole. Sønderborg City Øst: Ulkebøl, Sønderskov n Sønderborg City Vest: Ahlmann n, Humlehøj n og Dybbøl n Østjylland: Nybøl og Bakkensbro, Nydamskolen og Broager Vestjylland: Kværs Multiunivers, Rinkenæs, Egernsund Børneunivers og Gråsten 11
12 Distriktsledelse Der foreslås nedsat et udvalg, der får til opgave at udarbejde den endelige model for distriktsledelse. Eksempel på distriktsledelse Distriktet organiseres, så der skabes øgede muligheder for at specialisere ledelsen således, at forudsætningerne for at fokusere på kerneydelsen undervisning og læring - på den enkelte afdeling, optimeres. Distrikt Øst-JYLLAND Nuværende struktur Mulig struktur Bakkensbro 0.-6.klasse 125 elever leder Stedfortræder 1600 timer Nybøl 0.-6.klasse 110 elever leder Stedfortræder 1500 timer Distriktsledelse 1680 timer Sekretariat Økonomi, Overenskomster Sekretær-funktioner, 1680 timer Nydamskolen 0.-9.klasse 432 elever leder Souschef Afdelingsleder 3200 timer Broager 0.-9.klasse 635 elever leder Souschef Afdelingsleder 3800 timer Bakkensbro 0.-6.klasse 125 elever Pædagogisk leder Nybøl 0.-6.klasse 110 elever Pædagogisk leder Nydam-skolen 0.-9.klasse 432 elever Pædagogisk ledelse Broager 0.-9.klasse 635 elever Pædagogisk ledelse Ledelse i alt: årlige timer Sekretærtimer i alt: årlige timer Sekretariat: 740 timer fra ledelse timer fra sekretær: 1680 timer Sekretærtimer i alt: 3155 årlige timer 12
13 Kompetence - og funktionsbeskrivelser Arbejdsdelingen og samspillet mellem distriktsskolelederen, den pædagogiske skoleledelse og den administrative funktion er vigtig. Med arbejdsdelingen følger specialisering i og øget fokus på de forskellige ledelsesmæssige opgaver. Distriktsskolelederen repræsenterer det strategiske niveau med hensyn til pædagogik, organisation, økonomi, samarbejde med forvaltningen og øvrige samarbejdspartnere. Distriktsskolelederen har det overordnede ledelsesansvar samt ansvar for økonomien i hele distriktet. Den pædagogiske skoleledelse er pædagogisk ansvarlig i den enkelte afdeling og skal sikre pædagogisk didaktisk udvikling, implementering af nationale og lokale politiske beslutninger samt have fokus på personalesamarbejde og forældresamarbejde. De administrative opgaver skal lettes fra såvel distrikts som den pædagogisk skoleledelse. Opgaverne skal løses i sekretariatsfunktionen i distriktet. Et eksempel på funktionsfordeling: Funktion Distriktsskoleleder Pædagogisk skole-/sfoledelse Sekretariat Uddannelse Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og relevant videreuddannelse Pædagogisk uddannet med videreuddannelse i pædagogik, HK kontor, bogføring, budget (ledelse, pædagogik/ kommunikation, økonomi) metodik, ledelse Organisatorisk placering Refererer til chefen for uddannelse i forvaltningen Refererer til distriktslederen Refererer til distriktslederen. Fysisk placering og timetal Placeringen aftales konkret Fuldtidsansat På afdelingen Fuldtidsansatte ledere, hvor andelen af ledelsestimetal er afhængig af skolestørrelse Sammen med distriktsledelsen Ansvar og opgaver i forhold til forvaltningen og det politiske niveau. Ansvar og opgaver i forhold til samarbejde Varetage kontakten til forvaltningen Ansvar for at der iværksættes fremadrettede processer vedrørende politiske visioner, mål og prioriteringer Deltage i ledermøder med øvrige distriktsskoleledere Informere om usædvanlige hændelser vedrørende børn, forældre og personale Varetagelse af placering af børn med særlige behov herunder ansøgninger til støtte / PPR Indgå i et teamsamarbejde med skoleledelserne i distriktet Samarbejde med øvrige distriktsledere En del af et tværfagligt team koordinere og styrke samarbejdet mellem dagpleje, daginstitution, skole, SFO, PPR i området Ansvar for fælles informationsstrategi til medarbejder og forældre Den pædagogiske skoleledelse er ansvarlig for at den enkelte enhed fremstår som en del af helheden i distriktet Deltage i ledermøder i skoledistriktet Ansvarlig for forældresamarbejdet og udvikling af dette Ansvarlig for studerende i praktik Indgå i et teamsamarbejde med distriktsskolelederen og de øvrige ledere i distriktet Ved pædagogisk afdl. leders længere fravær konstitueres i stillingen Ved leders fravær i øvrigt varetages ledelsen af det øvrige ledelsesteam Ledelse og samarbejdet med SFO 13
14 Et eksempel på funktionsfordeling: Funktion Distriktsskoleleder Pædagogisk skole-/sfoledelse Sekretariat Ansvar og opgaver i forhold til personale Strategisk udvikling i forhold til personaleudvikling/ kurser / efteruddannelse Opmærksom på de pædagogiske lederes kompetencer og sørge for kompetenceudvikling af teamsamarbejdet Supervisere pædagogiske ledere i forhold til personaleledelse, bistå i svære samtaler bistå ved dårlig psykisk arbejdsmiljø Afholde fastholdelsessamtaler i distriktet (sygefravær) (MUS) Teamudviklingssamtale (TUS) med pædagogiske ledere og administrativ medarbejder Afskedigelse af afdelingernes personale i samarbejde med HR Udarbejde arbejdsplaner Personalemøder i skolen MUS/ TUS på afdelingen Trivsel på arbejdspladsen Opmærksom på personalets faglige kompetencer og ajourføring af disse Ansættelse af personale (efter delegation fra distriktsskolelederen) Ansvar og opgaver i forhold til pædagogik Strategisk udvikling Sikring af kvalitet gennem udvikling og evaluering Ansvarlig for overholdelse og udvikling af indsatser jf. distriktets og politikernes visioner Udarbejde/ revidere kvalitetsrapport for distriktet Ansvarlig for udvikling af distriktets hjemmeside Det daglige pædagogiske/didaktiske ansvar Ansvar for at der er fokus på kerneydelsen Implementering af pædagogisk udvikling Sikring af kvalitet gennem udvikling og evaluering Ansvarlig for overholdelse og udvikling af indsatser jf. distriktets og politikernes visioner Ansvarlig for udvikling af skolens hjemmeside Udarbejde hjemmesider og ajourføring Ansvar og opgaver i forhold til Økonomi Ansvar for områdets samlede økonomi realisering af stordriftsfordele (f.eks. kursus, indkøb, vikar) Strategisk ledelse i forhold til budgetlægning f.eks. (uddannelse, udvikling, udsatte børn, evt. vikar m.m.) Lønaftaler, Lønforhandlinger Ansvar for institutionens rammebeløb Indhente barsels/ syge-refusion Webbetaling Bogføring, Budgetopfølgning, Regnskabsrapporter Indkøb Ansvar og opgaver i forhold til fysiske rammer (ude og inde) Ansvar for økonomi til den løbende drift Indvendig bygningsvedligeholdelse Legepladssikkerhed Akut opståede bygningsskader Egenkontrol af legeplads- og indendørssikkerhed Opsyn / samarbejde med rengøringsenhed Ansvar og opgaver i forhold til Arbejdsmiljø Overordnet ansvar for APV MED udvalg Sikkerhedsarbejdet i skolen Sikkerhedsleder Samarbejde med TR og SR Ansvar for medvirken i udarbejdelse af kommunale politikker Implementere institutionens overordnede politikker Ad hoc samarbejde med TR om ferie- og arbejdstidsplanlægning Udarbejde hjemmesider og ajourføring Ansvar og opgaver i forhold til bestyrelsen Sekretær for skolebestyrelsen Sekretær for afdelingens forældreråd. Når ledelsesstrukturen er fastlagt, tilpasses SFO ledelsesstrukturen herefter. 14
15 Timetildelingsmodel Anbefaling: Der udarbejdes en ny tildelingsmodel tilpasset Fremtidens, der giver bedre mulighed for tilpasning til den demografiske udvikling. En enkel og gennemskuelig tildelingsmodel. Nuværende timetildelingsmodel er baseret på en harmonisering af de 7 kommuners forskellige principper for tildeling af timer. For børneuniverserne / lokalskolernes vedkommende har der været indbygget en garantitildeling, således at disse skoler var sikret mindst 1500 timer årligt til ledelse og mindst 3 fasetildelinger á 25 elever, uanset om elevtallet ikke kunne udløse denne tildeling. Fremtidens og tankerne bag vil på baggrund af den politiske beslutning bl.a. blive udmøntet i praksis via en ny timetildelingsmodel, der træder i kraft pr. 1.august Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med pædagogisk og økonomisk sammensætning, som vil forelægge den udarbejdede model for det politiske udvalg, inden modellen sendes i høring. På baggrund af høringen vedtages den endelige timetildelingsmodel i Byrådet forventelig ved årsskiftet 2012/2013. Modellen skal sikre et økonomisk bæredygtigt skolevæsen, hvor den faglige kvalitet i undervisningen prioriteres højt. Derfor tildeles det vejledende timetal til klasser med 23 elever og derover. I lokalafdelingerne, hvor klassekvotienten ofte er lavere, vil der skulle ske samlæsning på tværs af klasser med det formål, at klassekvotienten bliver mindst 20 for en tildeling af det vejledende timetal. Der vil blive lagt en ramme over lokalafdelingernes pris pr. elev for at sikre en vis ensartethed i distriktet og på tværs af de 6 distrikter. Distriktet tildeles én tildeling, hvori de enkelte afdelingers tildeling synliggøres. Tildelingen af det vejledende timetal skal kunne aflæses i et øget lektionstal for eleverne i forhold til nuværende model. Holddannelsen skal give mulighed for øget inklusion i distriktet ( såvel til højtbegavede, tosprogede som til elever med særlige behov ). Det anbefales, at der i timetildelingen også opereres med begrebet undervisningsassistenter i et vist omfang på linje med det finske skolevæsen. Der vil være en forventning om at antallet af elever, som får en ungdomsuddannelse skal øges, hvorfor der skal sættes et særligt fokus på en ændret pædagogisk tilgang til at motivere specielt drengene. De 9 strategier er rammen om skolevæsenets udvikling, og det anbefales at en evt. profil afspejles i skolens udmøntning af timetildelingen. På overbygningsskoler ønskes der givet mulighed for etablering af linjer i 7.-9.årgang for at fremme motivationen hos de ældste elever. Klassedannelsen vil i et vist omfang kunne erstattes af andre organiseringsformer, der lægger op til fx forelæsningsformer og værkstedsaktiviteter. Da Læringsstrategien vil blive et fælles indsatsområde, skal der i timetildelingsmodellen gives mulighed for at arbejde systematisk med den sproglige udvikling og med læseindlæringen. Afhængigt af de økonomiske ressourcer, afsættes der midler til tidlig sprogstart ( engelsk fra 1.klasse ), mens tilbud om fx kinesisk kan lægges i en international linje i overbygningen, alternativt som et tilbud om eftermiddagen på linje med øvrige fritidstilbud eller et tilbud i ungdomsskoleregi 15
16 bestyrelse Anbefaling: En distriktsskolebestyrelse med repræsentation fra de enkelte afdelinger. De enkelte afdelinger har et afdelingsråd. Der vælges repræsentation fra dette råd til distriktsskolebestyrelsen. Et distrikt medfører én skolebestyrelse fælles for de skolebygninger / afdelinger, der ligger i distriktet. Forvaltningen vil forslå, at der vælges forældrerepræsentanter fra hver afdeling - dette kræver dog en dispensation fra styrelsesreglerne i folkeskoleloven 1. Distriktets leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktion og deltager i møderne uden stemmeret. De øvrige forhold vedr. skolebestyrelsen foreslås uændrede. Der foreslås nedsat forældreråd på hver afdeling. Opgavefordelingen mellem forældreråd og skolebestyrelse beskrives, således at der vil være en synergi mellem rådene og bestyrelsen og på tværs af bestyrelserne. Repræsentanter fra det nuværende Fælles Rådgivende Organ inviteres til at være med til at beskrive rollefordelingen og at implementere ny struktur. bestyrelserne foreslås sammensat således: 7 forældrerepræsentanter ( fastsættes af kommunalbestyrelsen ). Hvis skolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentation for specialklasserne udgøre mindst 1. 2 repræsentanter for lærerne og de øvrigt medarbejdere valgt blandt medarbejderne 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever 1 Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at der afholdes valg med tvungen repræsentation (på nær reglerne omkring specialklasserne). Hillerød Kommune har dog fået dispensation til at gennemføre et 3-årigt forsøg med dette. Hillerød Syd består af et skoledistrikt med 4 afdelinger, hver afdeling er sikret x antal pladser i skolebestyrelsen. Hver afdeling har ligeledes et afdelingsråd, hvor skolebestyrelsesmedlemmerne er fødte medlemmer. Undervisningsministeren overvejer på baggrund af erfaringerne fra Hillerød om ordningen skal gøres permanent og udbredes til hele landet. Men indtil videre vil en evt. tvungen repræsentation skulle bæres på en dispensation fra Undervisningsministeriet 16
17 Scenarier 6 distrikter med følgende ændringer: Nordals: Havnbjerg s klasse flyttes til Nordborg Sydals: Fryndesholm s klasse flyttes til Augustenborg, og Lysabild s klasse flyttes til Hørup Centralskole Sønderborg City Øst: Ulkebøl, Sønderskov n Sønderborg City Vest: Ahlmann n lukkes 70% flyttes til Humlehøj n og 30% flyttes til Dybbøl n Østjylland: Nybøl ns og Bakkensbro ns klasse flyttes til Nydamskolen Vestjylland: Kværs, Rinkenæs og Egernsund skolernes 4. 6.klasse flyttes til Gråsten. Dette medfører følgende skoleopdelinger: klasse klasse klasse Lukket Nordborg Nørreskov n Havnbjerg Fryndesholm Lysabild Egernsund Børneunivers Børneunivers Ahlmann n Augustenborg Rinkenæs Hørup Centralskole Kværs Multiunivers Sønderskov n Bakkensbro Humlehøj n Nybøl Ulkebøl Dybbøl n Broager Gråsten Nydam skolen I rapporten, Forslag til Fremtidens er 0. 3.klasserne ikke medtaget som en mulighed, men med reference til høringssvarene samt politiske drøftelser er denne konstruktion beregnet. I dette eksempel er de i rapporten omtalte børneuniverser ændret til klasses afdelinger. Scenarie, 6 distrikter Provenu: 2012/13 Provenu: 2016/17 Provenu: 2021/22 Overflytning af overbygningerne Havnbjerg og Fryndesholm Ahlmann lukkes Børneuniverserne: Lysabild, Nybøl, Bakkensbro, Kværs, Rinkenæs, Egernsund ændres fra kl. til kl Provenu i alt Beløbene er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig lønudgift på kr Ved lukning af en skole vil der yderligere være besparelser i de løbende driftsudgifter. (se faktakasse) 17
18 Faktaboks Driftudgifter, Bygningsvedligehholdelse: Budget, Grunde og bygninger ekskl. 10. klasse, Bülow-n og Huholt 01 Folkeskoler Budget Drift - Grunde og bygninger i alt ns elevtal 2012/13 ekskl. spec.kl. Udgift pr. elev Augustenborg Broager Skol Gråsten Nørreskovskolen, Nordborg Bakkensbro, Ullerup Fryndesholmskolen Egernsund * Rinkenæs Havnbjerg, Nordborg Nybøl Kværs Nydamskolen, V. Sottrup Nordborg Ahlmann-n Dybbøl-n Humlehøj-n Sønderskov-n, ekskl. 10.kl Ulkebøl ekskl. Huholt Hørup Centralskole Lysabild inkl. udgifter til Egernsund-Hallen Kommentar I opgørelsen er der medtaget udgifter til: Indvendig vedligeholdelse Vedligeholdese af udenomsarealer Alarmsystemer Ejendomsskatter Renovation El Opvarmning Vand Vinduespolering Rengøringsmateriale Der er foretaget harmonisering af indvendig vedligeholdelse, el, vand og varme Der er ikke p.t. foretaget harmonisering af udgifter til vedligeholdelse af udenomsarealer, alarmsystem, ejendomskatter, renovation og rengøringsmidler Der er tilføret midler til indvendig vedligeholdelse i forbindelse med etablering af nyt pedelkorps Budgettet på området til Nydam Serviceteam indgår fuldt ud i opgørelsen under Nydamskolen, heri indgår udgifter til hallen og SFO Der er IKKE medtaget udgifter til: Udvendig vedligeholdelse Servicekontrakter Områderne hører organisatoriske og bevillingsmæssigt under Byg og Energi. 18
19 Transport: Denne konstruktion vil budgetmæssigt forventes at give et mindre udslag i transportudgifter, da det ifølge transportkontoret vil være muligt at omlægge den offentlige trafik således, at den kan bruges til skolekørsel. Et års varsel vil være givtigt. Forvaltningen anbefaler dog, at der afsættes ca. 1,5-2,0 mio. kr. til evt. transportudgifter. FAKTABOKS Merudgift til transport fra ca. 1,5-2,0 mio. kr. 19
20 0.- 3.klasser (Børneuniverser) Elever pr. årgang: /Børneunivers Kapacitet 2012/2013 Elever Bh børn 2012/2013 Elever Bh børn 2021/2022 Elever Bh børn 2016/2017 Rinkenæs Bakkensbro Nybøl Kværs Multiunivers Egernsund Børneunivers Lysabild Børneunivers Rinkenæs Bakkensbro Nybøl Kværs Multiunivers Egernsund skole Lysabild Børneunivers I alt Elever pr. årgang: Elever pr. årgang: 2012/2013 Rinkenæs Bakkensbro Nybøl Kværs Multiunivers Egernsund Børneunivers Lysabild Børneunivers 2021/2022 Rinkenæs Bakkensbro Nybøl Kværs Multiunivers Egernsund Børneunivers Lysabild Børneunivers I alt I alt
21 Pædagogiske betragtninger: En skole alene bestående af indskolingen klasse - giver børnene et trygt og overskueligt miljø. Der er få børn og voksne, hvilket giver mulighed for at alle kender alle børn såvel som lærere og forældre. På den anden side kan en så lille skole medføre en sårbarhed, da kammeratskabsgruppen kan blive for lille, således at nogle børn ikke finder kammerater, de harmonerer med. Derudover vil effekten ved at anvende store elever som rollemodeller ikke være muligt. I dag har mange skoler legepatruljer, hvor større elever påtager sig et ansvar for at mindre børn trives, bl.a. ved at arrangere aktiviteter eller være legepladsven. For at opnå et trygt og overskueligt miljø anvender større skoler afdelingsopdeling med faste lærere tilknyttet afdelingen, og de fysiske arealer ude som inde inddeles i områder for forskellige alderstrin. Fagligheden kan dog specifikt målrettes indskoling. Personalegruppen indgår i distriktspersonalegruppen, og vil derved blive en del af en større kreds evt. med jobrotation. Lovgivningen giver mulighed for at sammensætte en klasse af flere klassetrin. At daginstitutionen er en del af miljøet skaber gode betingelser for helhed i børnenes liv. Overgangen fra daginstitution til skole kan fortages ved gradvis tilvænning. Der er mulighed for at daginstitution og skole arbejder med de samme normer og værdier - tydelige sociale værdier og en tydelig samværskultur, der giver børnene fælles fundament. Et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere kan være med til at kvalificere børnenes læring, hvor pædagoger og lærere gensidigt kan bidrage og inspirere hinanden med sociale/ relationspædagogiske kompetencer. Tildeles en klasses skole økonomi som øvrige skoler, vil en klasses skole med de ovenfor anførte elevtal tildeles 2 4 lærere. Dette vil medføre, at det faglige miljø for personalet bliver svagt, da den faglige bredde er svær at opnå med så få lærere, ligesom sårbarheden ved sygdom / kurser er stor. Forvaltningen stiller samtidig spørgsmål ved mulighederne for et attraktivt miljø i rekrutterings øje med. 21
22 Alternative muligheder til drøftelse Med reference til høringssvarene samt de politiske drøftelser beskrives et eksempel på en ren overbygningsskole i Sønderborg by. Ren overbygningsskole Dybbøl n er den skole i Sønderborg by, der kapacitetsmæssigt kan rumme samtlige overbygningselever fra Sønderborg by, og som vil få velegnede halfaciliteter. I nedenstående model er der beregnet én overbygningsskole for hele Sønderborg by. Alternativt vil der også kunne etableres én overbygningsskole i Sønderborg by, men i givet fald anbefales af hensyn til kapaciteten, at denne er uden Dybbøl ns overbygning. 10. klasse vil være en naturlig del af en overbygningsskole, hvorfor denne er inkluderet i modellen. 2012/ / /2022 Sønderskov n 10.kl a 145 a Ulkebøl Humlehøj n Ahlmann n Dybbøl n I alt a) elevtallet i 10. klasse fastlægges årligt i marts Økonomi Scenarie Provenu: 2012/13 Provenu: 2016/17 Provenu: 2021/22 Ren overbygningsskole Anlægsinvestering mio faglokaler mv. Pædagogiske betragtninger i forhold til en ren overbygningsskole. Et skift til en ren overbygningsskole giver alle elever en ny start nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere, dette giver eleverne mulighed for nye relationer til såvel elever som lærere. På den anden side betyder det også, at lærernes kendskab til eleverne og forældresamarbejdet skal opbygges på relativ kort tid. Nogle elever i års alderen ønsker/ har behov for at skifte miljø, at få nye udfordringer. Dette søger nogle forældre i dag ved at tilmelde deres børn efterskoler. En ren overbygningsskole vil have mulighed for at tilbyde efterskolelignende forhold hvor den enkelte elev vælger fagområder efter interesse, og der vil være et særligt ungdomsmiljø. En ren overbygningsskole vil kunne give optimale muligheder for at arbejde i forskellige linjer, at indrette skolen med faglokaler målrettet udskolingselever, og at rekruttere lærere der underviser i deres linjefag udelukkende baseret på udskolingselever. Der vil desuden være god mulighed for at fokusere på samarbejde med ungdomsuddannelserne. Dette vil dog også være muligt i enhedsskolen, hvis overbygningerne tilføres et større elevgrundlag. På de større skoler imødekommes dette i dag ved at skabe særlige afdelinger for de ældste elever og tilknytte lærere, der primært arbejder med overbygningselever. At adskille de ældste elever fra yngre elever vil bevirke, at det ikke er muligt at organisere hvor de ældre elever tager ansvar for yngre elever. Også i elevrådsarbejdet vil de ældste mangle som rollemodeller til de yngre. En række kommuner drøfter for øjeblikket mulighederne for evt. rene overbygningsskoler. Begrundelsen er at skabe et ungemiljø med muligheder for øget fleksibilitet og nye sociale kontakter, og hvor den unge selv har stor indflydelse. Senest har dette været en del af KL s beskrivelse i Nysyn på folkeskolen fra maj Fordele og ulemper vedr. rene overbygningsskoler er dog ikke sort / hvide, og erfaringer fra Sverige viser, at den stærkt individorienterede skole kan skabe problemer for den svage elev. I Sønderborg by vil en ren overbygningsskole medføre, at et stort antal elever ( ca. 445 i 0.-6 årg. fra Dybbøl og ca. 644 i overbygningen fra de 4 byskoler i alt godt elever) dagligt skal transporteres via broen fra Sønderborg by til Dybbøl og omvendt. Vejen er trafikfarlig og vil derfor kræve, at en stor del af eleverne af trafiksikkerhedsmæssige årsager skal transporteres med bus. At etablere en overbygningsskole med ca. 12 klasser på hver årgang i 7.-9.årgang og ca. 5-6 klasser på 10.årgang vil medføre etablering af faglokaler. Anlægsudgiften til faglokaler ligger på ca. 1,5 2,0 mio. kroner pr. faglokale. Forvaltningen anslår, at den samlede anlægsudgift vil være ca mio kroner, hvis man skal etablere det nødvendige antal faglokaler. Såfremt eleverne fra Dybbøl ns klasse skal fordeles på skolerne i Sønderborg by, er det ikke hensigtsmæssigt at fastholde den foreslåede distriktsinddeling i Sønderborg by. 22
23 10. klasses organisatoriske placering Med reference til høringssvarene samt de politiske drøftelser vurderes 10. klasse i ungdomsskoleregi. I dag er hele kommunens elever på 10. klasse tilknyttet Sønderskov n. Der er 145 elever, 11 lærere og ½ lederstilling. Der har over de sidste år været følgende udvikling i elevoptag: elever elever elever elever elever elever Sammenhæng mellem Sønderskov-n og 10. klassen giver ressourcefordele på følgende områder: Administration af prøver, buskort, elever, lærere kommer ind i en naturlig kompetent sammenhæng Der er udpræget samarbejde på it, skolebibliotek og det internationale område Faglokaler og faciliteter er til rådighed Elevgruppen i 10. klasse er forankret i klasse, derfor kan 10.årgangs lærere deltage i udviklingen af initiativer i forhold til de socialt svage elever for at fastholde i et uddannelsestilbud Der er en stor ressourcevolumen i forhold til økonomi, serviceassistance, personalekompetencer Udsving i elevtal og personale betyder mindre i en stor organisation Tæt kontakt mellem elever og lærere, som er med i afklaring i forhold til valg af ungdomuddannelse Ledelsesteamet fra Sønderskov n er naturligt til rådighed At lægge 10. klassen over i ungdomsskoleregi vil bl.a. give muligheder som: At give bredere rammer for fag (kombination med ungdomsskolens almenundervisning) Eleverne vil få en mere let og direkte adgang til ungdomsskolens tilbud n / lærerne bliver en selvstændig enhed uafhængig af tidligere skole Ungdomsskolens administration har aftenåbning (forældreservice / rådgivning) Muligheden for at inddrage undervisere med anden erhvervsuddannelse/ undervisningssteder På (kort) sigt at samle flere ungerelaterede funktioner (UUvejledning, ungearbejdsformidling, SSP, gadeplansarbejde, misbrugsrådgivning, ungesocialrådgivning) Kan etableres som et egentligt ungehus I dag er der velfungerende tilbud på EUC Syd til elever, som har behov for en mere erhvervsrettet og evt. forlænget udskoling. Ved at organisere 10.klasse i Ungdomsskoleregi vil der være en risiko for, at de nuværende kompetencer og fordele vil skulle opbygges på ny og evt. aflede øgede udgifter drifts- og anlægsmæssigt. 23
24 Lukning af 6 klassede skoler Som et alternativt scenarie til børneuniverser, der går fra klasse, er der foretaget en beregning, såfremt de 6 lokalskoler lukkes, og eleverne overflyttes til øvrige skoler i distriktet. Scenarie, 6 distrikter Overflytning af overbygningerne Havnbjerg og Fryndesholm Provenu: 2012/13 Provenu: 2016/17 Provenu: 2021/ Ahlmann lukkes Børneuniverserne: Lysabild, Nybøl, Bakkensbro, Kværs, Rinkenæs, Egernsund lukkes Provenu i alt ca Beløbene er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig lønudgift på kr Ved lukning af en skole vil der yderligere være besparelser i de løbende driftsudgifter. (se tidligere faktakasse) Transport: Denne konstruktion vil budgetmæssigt forventes at give et mindre udslag i transportudgifter, da det ifølge transportkontoret vil være muligt at omlægge den offentlige trafik således, at den kan bruges til skolekørsel. Et års varsel vil være givtigt. Forvaltningen anbefaler dog, at der afsættes ca. 2,5 3,0 mio. kr. til evt. transportudgifter. 24
25 Perspektivering I høringssvarene samt i nogle af de afholdte møder har der været drøftet, om det vil være muligt at erstatte skolerne i eksempelvis Gråsten området med en ny skole med kapacitet til samtlige elever incl. de tre lokalskoler Kværs, Rinkenæs og Egernsund. En skole baseret på de moderne krav til Fremtidens Folkeskole en skole inddelt i læringsmiljøer, der understøtter den differentierede undervisning, en skole med den nyeste teknologi en skole med principper baseret på erfaringer fra samarbejdet med Projekt Zero, en skole der både ude og inde virker efter nyeste forskning. En skole der konstrueres som et passivbyggeri (leverer mere energi end det forbruger- eller 0 energi hus ). Forvaltningen vurderer, at anlægsudgifterne til en skole med ca elever vil ligge på omkring / over 100 mio. kr. Byrådet har allerede samlet investeret 12 mio kr. i Egernsund og Kværs Børneunivers. Det forventes at være vanskeligt at afhænde de 4 skolebygninger til private formål, såfremt et salgsprovenu skal indgå i finansieringen. Samtidig vil der skulle afsættes midler til en vis opvarmning og delvis vedligeholdelse, uanset om bygningen er i brug. Staben Økonomi har for forvaltningen undersøgt mulighederne for at ansøge om midler hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. den særlige låne- og deponeringsfritagelsespulje til fremme af offentlige - private samarbejdsprojekter. Der er også i 2012 afsat en særlig pulje til projekter, hvor ansøgningsfristen er 12.august På baggrund af indhentede erfaringer kan oplyses, at udarbejdelse af en konkret ansøgning kræver et meget omfattende forarbejde, der i høj grad inkluderer eksterne interessenter med deraf følgende omkostninger. Der skal være tale om reelle partnerskaber, ikke kun et finansielt samarbejde. Samtidig gives der alene lovning på tilskud i ét år. Erfaringerne viser, at barriererne på det kommunale plan i et OPP projekt er så omfattende, at det anses for urealistisk at satse herpå. 25
26 Samlet økonomi Samlet forventes Fremtidens at have brug for ca mio. kr. til øget drift og udvikling. Indsats Vejledende timetal Inklusion IT Efteruddannelse Pædagogisk udvikling (profiler/linjer) Transport ca. I alt Udgift 7.0 mio. 2.0 mio. 2.0 mio. 6.0 mio. 0.5 mio. 2.0 mio mio. Såfremt der ikke via ændret struktur kan skabes et provenu til finansiering af kvalitetsudvidelsen, vil man politisk kunne finansiere udgifterne via det faldende børnetal. På såvel dagtilbuds- som skoleområdet vil der være væsentlig færre udgifter over de næste mange år på ml mio. kr. årligt. 26
Tillæg - Forslag til en strategi for Fremtidens Skole. I Sønderborg Kommune
Tillæg - Forslag til en strategi for Fremtidens I Sønderborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitet og Indhold... 4 Overbygningsskoler med to til tre spor... 5 Inklusion fokus på sociale relationer...
Læs mereAnsvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere
Uddannelse og kompetencer Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Pædagogisk uddannet med solid Pædagogisk
Læs mereUddannelse og organisatorisk placering
Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereFremtidens Skole - tillæg til rapport
Fremtidens Skole - tillæg til rapport Sagsnr. 10/27490 Sagsansvarlig Sagsfremstilling Løsningsforslag Jette Østergaard Efter at høringssvarene er indkommet til oplægget Forslag til en strategi for Fremtidens
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNørreskov-Skolen, den 5. september 2011 Nyhedsbrev nr. 36
www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 5. september 2011 Nyhedsbrev nr. 36 Velkommen til et nyt skoleår Med dette første nyhedsbrev i skoleåret 11-12 ønsker jeg elever og forældre velkommen til
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs mereForslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereUddannelse og organisatorisk placering. Daglig leder
Bilag 11 Kompetence og funktionsbeskrivelser Institutionsleder Uddannelse og organisatorisk placering Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereUdkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereDragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereBEVILLINGSOVERSIGT - OPDELT PÅ POLITIKOMRÅDER BUDGET 2010 BEVILLING 2010 Beløb i 1.000 kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter 5.
15 Undervisning 785.339-50.395 785.339-50.395 1 Drift 752.579-50.395 752.579-50.395 01 Folkeskoler - fælles 22.730-1.231 01 Folkeskoler 1 Egne 22.730-1.231 301000 Fælles formål 22.730-1.231 00 Fælles Formål
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereUdvalg for dagtilbud og familier
Beslutning: Tilpasning af ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Sagsnr. i ESDH: 18/14065 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Byrådet Udvalget for dagtilbud og familier skal beslutte at indstille til
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereSpilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber
Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereÅrsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af de opgaver,
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereEn sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det
En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Indledning 1. april 2015 igangsættes en ny sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 års området. Strukturen har været i høring blandt medarbejdere,
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereGodkendelse af udmøntning af besparelse på teknisk service
Punkt 7. Godkendelse af udmøntning af besparelse på teknisk service 2017-055395 Skoleforvaltningen indstiller til godkendelse i at en ny bevillingsmodel til teknisk service på skolerne skal give en besparelse
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereBeskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018
Sag 17/7099 dok nr. 154076-17 Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018 Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles overordnet
Læs mereNy ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereNuværende struktur: Den nuværende skolestruktur består af 12 folkeskoler med tilhørende 12 grunddistrikter.
Forslag til ny skolestruktur i Egedal Kommune. Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har drøftet muligheden for at ændre i den lokale skolestruktur for kommunen, og man har derfor bedt Skoleudvalget og
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereIntroduktion til skoleområdet
BFU 5.2.18 Introduktion til skoleområdet Skolestruktur Styrelsesvedtægt (bilag 1) Tildelingsmodel (bilag 2) Skolepolitiske mål 2014-2018 (bilag 3) Praksisfortællinger (bilag 4) Skoletjenesten (bilag 5)
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereBilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen
Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at
Læs mereReferat fra mødet den 2. marts 2006 i Børne- og skoleudvalget
Referat fra mødet den 2. marts 2006 i Børne- og skoleudvalget 17.02.05 G01 Timetildeling til skolerne På baggrund af statusrapport for skoleområdet, er der udarbejdet 2 modeller, der begge er en harmoniseringsløsning,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereHjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:
11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereForslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007
Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side
Læs mere1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereSvar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne
Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne AP Møller projektet Hvilken information er givet til medarbejderne? Ledelserne på skolerne har orienteret personalet om AP Møller ansøgningen.
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereDrøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever
Punkt 6. Drøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever 2018-030078 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, grundlaget for en fordelingsmodel for sprogligt
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereFaglighed og trivsel hænger nøje sammen og er en høj prioriteret indsats. Det skaber et godt skole liv.
Initialer: ANE Sag: 306-2017-19949 Dok.: 306-2018-186855 Oprettet: 29. august 2018 Aftale om fremtidens skole i Odsherred Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mere