Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området"

Transkript

1 Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området

2 Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området 1. udgave December 2009 Udgivet af: Styrelsen for International Uddannelse Fiolstræde 44, 1171 København K Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til styrelsen. Publikationen kan også hentes på vores hjemmeside: Grafisk produktion: Trio Design ApS ISBN: Produceret som Svanemærket tryksag. Oplag: stk. Den 1. januar 2010 har CIRIUS skiftet navn til Styrelsen for International Uddannelse. Styrelsen har til opgave at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer.

3 Indhold Side 4 Studie- og praktikophold i udlandet hvorfor? Side 6 Arbejdsmarkedet Side 8 De studerende Side 12 Uddannelsesinstitutionerne Side 14 Styrelsen for International Uddannelse konkluderer Styrelsen for International Uddannelse (tidligere CIRIUS) har udarbejdet dette hæfte på baggrund af en række kvantitative og kvalitative undersøgelser foretaget af CIRIUS i 2008 og På de følgende sider opsummeres en række udvalgte betragtninger fra studerende på danske universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier samt ansatte på danske uddannelsesinstitutioner og i offentlige og private virksomheder. Publikationen retter sig primært mod videregående uddannelsesinstitutioner til brug i deres fremtidige arbejde med udgående mobilitet og internationalisering af uddannelserne.

4 Studie- og praktikophold i udlandet hvorfor? For få danske studerende på studie- eller praktikophold i udlandet Aldrig har mulighederne for at tage på studie- eller praktikophold i udlandet været bedre alligevel bliver langt de fleste danske studerende hjemme. Lige under en tredjedel af alle færdiguddannede universitetsstuderende har været i udlandet på et studie- eller praktikophold i løbet af deres uddannelse; for studerende på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier er de tilsvarende tal kun knap 8 og 4 %. Det samlede antal af danske studerende, der tager på et studie- eller praktikophold i udlandet, er efter et par års stagnation nu svagt stigende. Det er dog stadig meget lavt i forhold til antallet af internationale studerende, der kommer til Danmark, og derfor er det ønskeligt, at flere danske studerende kommer på udlandsophold i løbet af deres studier. Der bliver talt og skrevet meget om vigtigheden af internationale kompetencer i en globaliseret verden, og både politikere, repræsentanter fra uddannelses- og forskningsverdenen og arbejdsmarkedet peger på, at der i dagens samfund er behov for borgere og medarbejdere med et internationalt udsyn og internationale kompetencer. Men hvad er det konkret, man Udvekslingsstuderende til og fra Danmark 1995/ / / / / / / / /08 som studerende kan få ved et studie- eller praktikophold i udlandet? Og hvorfor lytter de studerende ikke til disse budskaber hvorfor er der ikke flere, der tager af sted? Studerende, der ikke rejser ud, fortryder Til DK Fra DK CIRIUS gennemførte i 2008 og 2009 en række undersøgelser blandt studerende, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner 4

5 om udbyttet af et studie- eller praktikophold i udlandet. Undersøgelserne kortlagde også årsagerne til, at mange studerende fravælger muligheden for at rejse ud. Undersøgelserne rummer en række interessante oplysninger om muligheder og barrierer for at få flere danske studerende på de videregående uddannelser til at tage på studie- eller praktikophold i udlandet, og resultaterne er således et godt afsæt for at styrke indsatsen på området. Særligt iøjnefaldende er, at 44 % af de universitetsstuderende, der ikke tog til udlandet, fortryder dette fravalg. Til gengæld fortryder blot 3 % af dem, der valgte at rejse ud, at de gjorde det. Behov for bred opbakning til flere studie- og praktikophold i udlandet I 2009 blev 46 europæiske uddannelsesansvarlige ministre i Bologna-processen enige om, at 20 % af alle færdiguddannede studerende på videregående uddannelser inden 2020 skal have et studie- eller praktikophold i udlandet med i bagagen. Endvidere vil den endelige version af Europa-Kommissionens grønbog Flere unge i læringsmobilitet, som ligger klar i 2010, levere inspiration og konkrete idéer til, hvordan man styrker den udgående mobilitet, eksempelvis via etablering af partnerskaber samt forberedelse og opfølgning af de studerendes studie- og praktikophold. Der er mange grunde til, at det er vigtigt at få flere studerende på studie- eller praktikophold i udlandet: Først og fremmest vil flere studerende få en oplevelse for livet, som styrker dem både fagligt og personligt. Også de danske uddannelsesinstitutioner vinder ved at sende flere studerende til udlandet, fordi høj studentermobilitet er med til at styrke institutionens internationale profil og højner kvaliteten i uddannelserne. Hvis flere danske studerende på de videregående uddannelser skal gennemføre et studie- eller praktikophold i udlandet, kræver det, at både ledere af uddannelsesinstitutioner, undervisere, vejledere og de studerendes kommende arbejdsgivere aktivt understøtter budskabet om, at et studie- eller praktikophold i udlandet er relevant og væsentligt for den studerende, både i forbindelse med selve uddannelsesforløbet, og når personen senere skal bestride et job. 5

6 Arbejdsmarkedet Udlandserfaringer efterspørges på det danske arbejdsmarked Er udlandserfaringer overhovedet relevante for mit drømmejob? Det spørgsmål stiller de fleste studerende sig selv, når de overvejer at tage på studie- eller praktikophold i udlandet. Svaret er JA det fremgår af 32 interviews, som CIRIUS har gennemført med chefer, HR-ansvarlige og medarbejdere i private virksomheder, interesseorganisationer og offentlige myndigheder. I interviewene vurderer arbejdsgiverne effekten af de studerendes udlandsophold, og i hvilken grad internationale erfaringer vægtes i ansættelsessituationen og smitter positivt af på opgaveløsningen. Hellere praktik end studieophold Direkte adspurgt om udbyttet af udlandsophold, peger de fleste arbejdsgivere på, at det særligt er de personlige kompetencer, som udvikles gennem et udlandsophold. Umiddelbart foretrækker arbejdsgiverne kandidater med praktikophold frem for studieophold i udlandet, fordi den studerende i praktik opnår konkret erhvervserfaring og en vifte af interkulturelle kompetencer, der i kombination anses for at være meget anvendelige på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne påpeger, at studerende, der har været i praktik eller studeret i udlandet, udviser større åbenhed og fleksibilitet over for arbejdskultur og organisering, da de i kraft af deres udlandsophold har oplevet anderledes hierarkier, ledelsesstile og dialoger med undervisere. Arbejdsgiverne oplever gevinsten af medarbejderens udlandsophold, når virksomheden samarbejder og er i dialog med internationale parter, for eksempel under besøg fra udlandet og via konferencer, udstationering og lignende. Samtidig drager arbejdsgiverne nytte af medarbejdernes sproglige kompetencer og faglige nytænkning. Ligeledes kan en veludviklet kritisk sans, som opholdet i et fremmedartet lærings- og arbejdsmiljø ofte bidrager med, bruges i det daglige. De medarbejdere, som CIRIUS interviewede, støtter arbejdsgivernes udsagn og fremhæver, at praktikperioden har givet dem konkrete og erhvervsrelaterede, faglige kompetencer, 6

7 som de har kunnet anvende i jobmæssig henseende. 10 ud af 12 medarbejdere vurderer, at udlandsopholdet har været en positiv faktor for, at de blev ansat i virksomheden. At have interkulturelle kompetencer vil sige at være mere tolerant og mere åben over for andre. At have forståelse for, at mine normer ikke nødvendigvis er bedre end dine normer. Det er vigtigt for vores medarbejdere at kunne navigere rundt blandt mange kulturer hele tiden Internationale kompetencer en genvej til drømmejobbet arbejdsgiverne ikke selv bevidste om dette sammenfald. (HR-chef i privat virksomhed) Ved rekruttering af nye medarbejdere er arbejdsgiverne generelt positive over for internationale erfaringer, men disse erfaringer er sjældent afgørende for, om ansøger får jobbet - med mindre stillingen er international. Et studiejob i Danmark betragtes som ligeså relevant som et udlandsophold. Skal et udlandsophold vægte i rekrutteringen, er det helt afgørende, at ansøgeren formår at vise konkret, hvorfor udlandsopholdet er relevant i forhold til det aktuelle job, der søges. I CIRIUS undersøgelse sætter arbejdsgiverne ord på en række generelle kompetencer, der vejer tungt ved rekruttering af nyuddannet arbejdskraft. Tre af de fire oftest nævnte kompetencer: samarbejdsevne, god til at networke, og omstillingsparathed er samtidig personlige kompetencer, der blandt andre fremhæves som særligt kendetegnende for personer, der har været på et udlandsophold. Overraskende nok er Stigende behov for internationale kompetencer Selvom få af de interviewede arbejdsgivere bevidst lægger ansøgere med udlandsophold fra studietiden øverst i ansøgningsbunken, kan de ansøgere, der har været på udlandsophold, med fordel beskrive deres internationale kompetencer i CV og ansøgning, da disse vægter positivt i en ansættelsessituation. De fleste interviewede arbejdsgivere understreger, at behovet for internationalt erfarne medarbejdere er stigende. Det gælder både jobs inden for velfærdssektoren og i eksport- og importerhvervene, men også i de brancher, hvor produktionen flytter uden for Danmarks grænser. Såvel offentlige som private virksomheder ønsker i stigende grad medarbejdere i og uden for Danmark, som kan navigere internationalt og fungere optimalt i relationer med personer med en anden kulturel baggrund. 7

8 De studerende De vigtigste grunde til at studerende vælger et studie- eller praktikophold i udlandet 1. At studere eller arbejde i et udenlandsk miljø lyder interessant 2. At leve og bo i en anden kultur 3. At få afveksling i uddannelsen. Ønsket om en personlig og kulturel oplevelse Hvorfor rejse på studie- eller praktikophold i udlandet? CIRIUS har spurgt knap 4800 studerende på universiteter og godt 1800 på professionshøjskoler og erhvervsakademier om deres holdning til og erfaring med studie- og praktikophold i udlandet. Motivationen er den samme på tværs af alle uddannelsesinstitutioner og faggrupper. Det er den personlige og kulturelle oplevelse ved at rejse ud, der står i centrum. Selvom fokus i vid udstrækning er på den interkulturelle oplevelse, har de studerende ofte også gjort sig nøje overvejelser om, hvad de i øvrigt kan få ud af et studie- eller praktikophold i udlandet, for eksempel bedre sprogkundskaber, dybere faglig forståelse og andre kompetencer til brug i det fremti- dige arbejdsliv. Den mere faglige motivation er generelt stærk blandt studerende, der har været af sted i slutningen af deres studier. Når studerende vælger at tage til udlandet, har de også blikket rettet mod CV et. Udsigten til at forbedre sine karrieremuligheder både i Danmark og udlandet motiverer en del studerende til at tage af sted, og på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne ønsker hele tre ud af fire studerende at arbejde i udlandet på et tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv. Styrket faglighed ved hjemkomsten Stort set alle studerende, som har været på studie- og praktikophold i udlandet, er meget tilfredse med udbyttet og er ikke i tvivl om, at det på sigt har forbedret deres chancer på arbejdsmarkedet. For de fleste har selve rejseoplevelsen og det at skulle begå sig i Jeg synes, det er vigtigt som sygeplejerske at have set andre kulturer og derved blive bedre til at forstå, hvilke værdier der er i andre dele af verden. Specielt fordi vi i Danmark har mange indvandrere. Jeg mener, at det er vigtigt at prøve at forstå deres værdigrundlag for at kunne give den bedste pleje. 8

9 en anden kultur givet dem et personligt løft, ligesom de har høstet givtige erfaringer ved at studere eller arbejde i et udenlandsk uddannelses- eller arbejdsmiljø. Samtidig har flertallet opnået bedre sprogkundskaber og praktisk arbejdserfaring inden for uddannelsesfeltet. Altså svarer deres udbytte godt til de forventninger, de havde, før de tog af sted. En markant iagttagelse er, at stort set alle studerende, som har været af sted, fortæller, at de har fået styrket deres faglige niveau, og hele tre ud af fire har senere i studiet kunnet bruge den faglige viden, de har tilegnet sig ved udlandsopholdet. Især studerende, der har været i praktik i udlandet, har kunnet bruge de erhvervede metodiske færdigheder i deres videre studier, mens studerende med et studieophold i bagagen i høj grad har brugt deres forbedrede sproglige kompetencer i de videre studier. Merit er mere reglen end undtagelsen Blandt de studerende, som vælger at blive hjemme i Danmark, hersker der en vis bekymring for, at et udlandsophold vil forlænge studietiden. Undersøgelserne viser, at denne frygt ofte er ubegrundet. De fleste studerende, der rejser ud, får deres udlandsophold meritoverført. Studieophold overføres oftere end praktikophold, og hele 96 % af de studerende, der har været på et studieophold gennem enten Erasmus- eller Nordplusprogrammet, fik fuld eller delvis merit for deres udlandsophold. Jeg fik en forståelse af, at der er andre måder at gøre tingene på. Når man er blevet skolet på en måde, så har man meget de briller på, at det er den eneste rigtige måde at gøre det på For de studerende, der ikke fik deres studie- eller praktikophold i udlandet meritoverført, vejer den positive oplevelse ved at være af sted alligevel ofte tungere end en eventuel studietidsforlængelse. Det er et spørgsmål, de studerende som regel forholder sig til, før de tager beslutningen om at tage ud eller ej. Det er almindeligt, at studerende afrapporterer til uddannelsesstedet efter hjemkomsten, men udover denne afrapportering er det de færreste, der har videreformidlet deres personlige og faglige udbytte af udlandsopholdet i undervisningen eller på informationsmøder om studie- og praktikophold i udlandet. I stedet videregives erfaringerne hovedsageligt fra mund til mund de studerende imellem. 9

10 > De studerende Personlige forhold holder de studerende hjemme Når mange studerende stadig vælger at blive hjemme, er det som regel af personlige grunde som familie, kærester og venner. Syv ud af ti af dem, der bliver hjemme, angiver først og fremmest personlige grunde, men også økonomiske forhold kan være en væsentlig barriere. Hertil kommer, at manglende vejledning og information fra den danske uddannelsesinstitution kan gøre det svært at organisere udlandsopholdet. I den forbindelse er det værd at bemærke, at omkring en tredjedel af de studerende på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som er blevet hjemme, ikke er blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende praktikophold i udlandet, og at mere end halvdelen ikke vidste, at meritgivende studieophold var en mulighed. Nogle studerende nævner som forklaring, at de ikke vil undvære noget af uddannelsen hjemme, men også andre forhold spiller ind, for eksempel tabet af et godt studiejob i Danmark. Blandt dem som faktisk gerne ville have været af sted, er der mange, der mistede modet, fordi det var for svært at organisere. Svært at organisere dækker over alt fra udlejning af lejlighed, uigennemskuelige optagelsesregler, utilstrækkelig Fire typer, der bliver hjemme Type A ville gerne have været af sted og tror, at et studie- eller praktikophold i udlandet ville have tilført studiet noget ekstra, men som af forskellige praktiske årsager ikke kom af sted, for eksempel på grund af familieforpligtelser i Danmark. vejledning, forvirring omkring forhåndsgodkendelse og merit. Studerende på erhvervsakademierne og særligt professionshøjskolerne blev endvidere ofte bremset af, at de selv skulle skabe kontakt og sørge for optagelse på den ønskede udenlandske uddannelsesinstitution, fordi det danske uddannelsessted kun havde et begrænset antal udvekslingsaftaler. Studerende er de bedste ambassadører Type B har bevidst fravalgt et udlandsophold under studierne, fordi vedkommende oplever studierelaterede udlandsophold som useriøse og for meget fest. Når mange studerende ikke rejser ud, fordi de oplever, at et studie- eller praktikophold i udlandet er svært at organisere, er det oplagt at spørge til deres oplevelse af vejledningen på uddannelsesinstitution. Det viser sig, at de studerende er mest tilfredse med den vejledning, de får fra deres medstuderende og dernæst med vejledningen fra det internationale kontor. 10

11 En overordnet opdeling af de studerende Type C tror, at et studierelateret udlandsophold ikke fører noget med sig, som man ikke kan opnå herhjemme gennem andre studierelaterede aktiviteter, som for eksempel praktik og studiejob. Nogle mener desuden, at et udlandsophold er irrelevant, fordi uddannelsen er rettet mod det danske arbejdsmarked. Type D har aldrig overvejet et studieeller praktikophold i udlandet og er heller ikke stødt på information om det. De studerendes egne anbefalinger til, hvordan den udgående mobilitet kan øges Skab større interesse for udlandsophold blandt undervisere. Brug de studerende, der allerede har været på studierelateret udlandsophold i en mere formaliseret videndeling, for eksempel i undervisningen og på intranettet. Inddrag de studerende, som allerede har været i udlandet på studieophold eller i praktik, i informationsmøder om udlandsophold. Etablér en interaktiv informationsportal, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner kan indgå i idé- og erfaringsudveksling. Her kan de studerende blogge om deres udlandsophold og inspirere andre til at tage af sted. Lav kompetenceafklaringskurser på uddannelsesinstitutionerne, så de studerende kan få vished om, hvordan et udlandsophold kan udnyttes i fremtiden. Få flere internationale studerende til Danmark. De vil bane vejen for større kontakt til udenlandske uddannelsesinstitutioner og inspirere de danske studerende til at tage ud. Etablér flere udvekslingsaftaler med et nemt og gennemskueligt meritoverførselssystem. Etablér korte praktikophold i udlandet, for eksempel i sommerferien, på de korte videregående uddannelser. Gør hele tiden information, administrative forhold og vejledning bedre. Indfør en mere enkel og fleksibel procedure omkring forhåndsgodkendelse og merit. Lad være med at lægge praktikmodulet i sidste semester lige før eksamen, så dem, der tager til udlandet, ikke kan nå at få en specialemakker. Gør mulighederne for økonomisk hjælp til udlandsophold, for eksempel lån og legatmuligheder, bedre. Informér om, hvilke universiteter i ikke-engelsksprogede lande, der tilbyder nok kurser på engelsk til at stykke et helt semester sammen. 11

12 Uddannelsesinstitutionerne Stor enighed med de studerende Ingen kan være i tvivl om, at institutionerne og deres ansatte spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at styrke det internationale element i de studerendes uddannelse. Men hvordan ser de ansatte, som ikke til daglig beskæftiger sig direkte med det internationale på uddannelsesinstitutionen, på internationalisering og studerendes udlandsophold? Det har CIRIUS undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af mere end 1500 undervisere, ledere og rektorer fra de danske professionshøjskoler og erhvervsakademier. Let for studerende at komme af sted De 1500 adspurgte er af den opfattelse, at det generelt er let for de studerende at arrangere et studie- eller praktikophold i udlandet, og de fleste antager, at studerende får den bedste information om mulighederne fra deres medstuderende. Der er endvidere bred enighed om, at studerende efter et udlandsophold vil være dem, der bedst motiverer andre studerende til at tage af sted. Adspurgt om udbyttet af et udlandsophold, svarer de fleste ansatte det samme som de studerende, der har været på udlandsophold, nemlig at de studerende får styrket deres personlige, sproglige og interkulturelle kompetencer. Samtidig mener mange, at det samlede udbytte af et udlandsophold ofte styrker den studerende rent fagligt. Isolerer man underviserne i undersøgelsen, svarer en femtedel nej til spørgsmålet, om de selv ville anbefale deres studerende at tage på et udlandsophold. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en negativ holdning til udlandsophold, men er for nogle udtryk for, at de anser det som en opgave for andre personalegrupper. De ansatte blev ligesom de studerende spurgt om, hvad de mener, er de største barrierer for, at flere studerende tager på udlandsophold, og her minder svarene også om de studerendes. Dog er det interessant, at den årsag, som rangerer højest, er undervisernes begrænsede internationale erfaringer og først på andenpladsen kommer personlige forhold som familie, venner og kærester. 12

13 Undervisningen kunne være mere international En del af spørgeskemaundersøgelsen blandt professionshøjskolerne og erhvervsakademierne satte fokus på andre aspekter af internationalisering end studentermobilitet, og underviserne blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de inddrager internationale perspektiver i deres undervisning. Et overvejende flertal bruger engelsksproget materiale i undervisningen, mens kun ca. en femtedel inddrager internationale gæsteundervisere i undervisningen. Adspurgt om underviserne aktivt inddrager internationale erfaringer fra studerende, der tidligere har været på et udlandsophold, svarer ca. halvdelen bekræftende. Oftest foregår det ved, at studerende bidrager med andre faglige vinkler i diskussionerne, mere sjældent ved, at de studerende holder oplæg. Det er interessant, at de undervisere, der selv har været på et udlandsophold enten i forbindelse med deres eget studie eller i deres job, i langt højere grad inddrager internationale perspektiver i undervisningen. Studentermobilitet er højt prioriteret ser arbejdet med studerendes og underviseres mobilitet som et vigtigt strategisk indsatsområde inden for det internationale arbejde. Generelt er de studerendes mobilitet prioriteret noget højere end undervisernes mobilitet, og det er også den oplevelse, de ansatte tilkendegiver. På mange institutioner prioriteres desuden deltagelse i internationale fora og tiltrækning af både internationale studerende og undervisere. Desuden ønsker over halvdelen af de deltagende institutioner i fremtiden at satse på virtuelt undervisningssamarbejde og på sommerskoler. Et udlandsophold giver generelt højere selvværd, refleksiv distance til dansk og egenpraksis, - og når det er opnået, fremtræder den studerende fagligt bedre funderet På professionshøjskolerne og erhvervsakademierne defineres internationalisering i høj grad som indgående og udgående mobilitet, og undersøgelsen viser, at stort set alle institutioner 13

14 Styrelsen for International Uddannelse konkluderer Hvordan får vi flere studerende til at tage ud? Alle CIRIUS undersøgelser viser, at der er meget at vinde både for den studerende, uddannelsesinstitutionen og en kommende arbejdsgiver, hver gang en studerende vælger et studierelateret udlandsophold. Når antallet af studerende, der tager af sted, alligevel ikke er steget nævneværdigt i de seneste mange år, kan det skyldes, at der mangler en sammenhængende indsats, der for alvor tydeliggør behovet for internationale kompetencer i Danmark. Skal der virkelig ske en fremgang i den udgående mobilitet, er der brug for en kombination af tiltag, der formuleres og gennemføres af såvel de ansvarlige ministerier som af uddannelsesinstitutionerne. Tiltagene skal rettes både mod arbejdsmarked, studerende og uddannelsesinstitutioner og vil derfor variere i form og indhold. Det er dog vigtigt at koordinere arbejdet og derigennem sikre, at alle trækker i samme retning. Herunder præsenteres en række eksempler på mulige indsatsområder. Større bevidsthed blandt arbejdsgiverne CIRIUS undersøgelser viser, at de adspurgte arbejdsgivere tit overser, at ansøgere, der har været på studie- eller praktikophold i udlandet, tilegner sig nogle af de personlige nøglekompetencer, som efterlyses i forbindelse med rekruttering også til jobs uden en umiddelbar international profil. Det er derfor særlig vigtigt at gøre arbejdsgiverne bevidste om udbyttet ved et udlandsophold, og derigennem motivere dem til at gå i brechen for en styrket indsats på området. Herudover skal der udvikles stadig tydeligere dokumentation for, at et udlandsophold har relevans og værdi for varetagelsen af et job senere hen. Det faglige udbytte skal dokumenteres Undersøgelserne viser et behov for at få understreget og dokumenteret det faglige udbytte ved at rejse ud. På listen over faktorer, der motiverer en studerende til at rejse ud, er det faglige udbytte lavt placeret. Spørger man derimod til de studerendes reelle udbytte af et udlandsophold, lyder svaret, at et udlandsophold klart resulterer i en styrket faglighed. 14

15 Det faglige udbytte skal derfor dokumenteres bedre, så det i fremtiden får plads på listen over motivationsfaktorer på linie med mere personlige bevæggrunde. Et første skridt på vejen kunne være, at studerende der allerede har været af sted, i højere grad end tilfældet er i dag, videreformidler deres faglige erfaringer til medstuderende, og at undervisere inddrager de studerendes faglige erfaringer i undervisningen for på den måde at give undervisningen et mere internationalt perspektiv. Nytænkning i informationsindsatsen Endvidere er der behov for, at institutionernes information og rådgivning om mulighederne for studie- og praktikophold styrkes og nytænkes. Det handler hovedsageligt om en varieret informationsindsats, gerne med afsæt i de fire typer af studerende, der er identificeret i undersøgelserne. Uddannelsesinstitutionerne bør sikre en variation af muligheder for studie- og praktikophold i udlandet, der kan tilgodese alle typer studerende, og samtidig så vidt muligt sikre, at deres strategiske uddannelsesalliancer gør studie- og praktikophold muligt. Indsatsen over for den store gruppe af studerende, som ikke opsøger information om mulighederne for studie- og praktikophold i udlandet, fordi familie- eller andre personlige forhold forhindrer dem i at tage af sted, bør få øget opmærksomhed, eksempelvis ved at institutionerne muliggør kortere udlandsophold. Underviseren som inspirator Ansatte på uddannelsesinstitutionerne anser det generelt som et aktiv, at studerende tager på studie- eller praktikophold, men samtidig viser CIRIUS undersøgelser, at mange ansatte ikke ser det som deres ansvar at informere om og påpege potentialet i et udlandsophold. Der ligger derfor en udfordring i at motivere alle ansatte ikke mindst underviserne til at videregive informationer om studie- og praktikophold i udlandet. Desuden viser undersøgelsen, at de fleste ansatte anser undervisernes manglende internationale erfaringer som den væsentligste årsag til, at studerende bliver hjemme. Det vil derfor i fremtiden være vigtigt at få flere undervisere til at arbejde med internationale projekter eller selv tage på udlandsophold. 15

16 Dette hæfte er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra følgende rapporter: Publikationer udgivet af CIRIUS Danske universitetsstuderendes udlandsophold Danske universitetsstuderendes udlandsophold fravalg og udbytte Betydningen af uddannelsesophold i udlandet en arbejdsmarkedsundersøgelse Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2007/08 Publikationer udgivet af CIRIUS og Undervisningsministeriet Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes udlandsophold Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes udlandsophold fravalg og udbytte Internationalisering på professionshøjskoler og erhvervsakademier Find rapporterne på Her finder du også links til Europa-Kommussionens grønbog Flere unge i læringsmobilitet og Bolognakommunikeet fra Leuven - Bologna 2020.

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Studie-/ praktik ophold i udlandet

Studie-/ praktik ophold i udlandet Studie-/ praktik ophold i udlandet Marts 2009 PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland www.ucn.dk ucn@ucn.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Indholdsfortegnelse Forord..............................................

Læs mere

Udlandsophold. - Grib verden!

Udlandsophold. - Grib verden! Udlandsophold - Grib verden! Grib verden! Denne folder er til dig, der overvejer et udlandsophold, og den giver dig svar på nogle af de mange spørgsmål, du formentlig sidder med. Et studie eller praktikophold

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir Team Succes Statusrapport 2011-2012 Vejle Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir E n g r a m h a n d l i n g v e j e r m e r e e n d t i t o n s s n a k Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Resultater...

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Gode råd til den motiverede ansøgning

Gode råd til den motiverede ansøgning Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Information til praktikken /uddannelsesansvarlige om Praktik i udlandet med SOPU

Information til praktikken /uddannelsesansvarlige om Praktik i udlandet med SOPU Information til praktikken /uddannelsesansvarlige om Praktik i udlandet med SOPU Som elev på SSH, SSA og PAU, kan man søge om 5 ugers praktik i udlandet. Praktiki udlandet er finansieret af EU-projektet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET ST U D I E V E J L E D N I NG I KARRIEREVEJLEDNING I INTERNATIONAL VEJLEDNING INDHOLD OM VEJLEDNINGSCENTRET PÅ AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN STUDIEVEJLEDNING KARRIEREVEJLEDNING

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen

Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen 1 Indhold Ophold i udlandet 3 Muligheder og krav 3 Hvorfor tage på udlandsophold 5 Hvorhen? 6 Hvornår? 6 Processen 7 Tjekliste 9 Økonomi 10 Udlandsstipendium & SU

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU

Praktik i udlandet / PIU Praktik i udlandet / PIU Om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Information til arbejdsgivere Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Læreruddannelse med internationalt perspektiv. Rådet for Internationalisering af Uddannelserne

Læreruddannelse med internationalt perspektiv. Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Læreruddannelse med internationalt perspektiv Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Juni 2008 Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Indhold Rådet for Internationalisering af Uddannelserne

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Diplomuddannelser for socialrådgivere Anvendelse og motivation samt overførsel af viden til praksis

Diplomuddannelser for socialrådgivere Anvendelse og motivation samt overførsel af viden til praksis Diplomuddannelser for socialrådgivere Anvendelse og motivation samt overførsel af viden til praksis En undersøgelse blandt socialrådgivere, ledere og undervisere gennemført af KL og DS, august 2010-april

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter.

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter. Opdateret: Juni 2008 Internationale studerende på Roskilde Handelsskole le Formål Hovedformålet med optaget af de internationale studerende er at give de studerende en engelsksproget uddannelse på samme

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

REJS UD MED JOBBET. Staff Mobility

REJS UD MED JOBBET. Staff Mobility REJS UD MED JOBBET Staff Mobility Udveksling for lærere og administrative medarbejdere Denne brochure henvender sig til dig som overvejer at tilbringe et par dage på en af vores europæiske partnerskoler.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. Land: Spanien Periode: Fra: August 2013 Til: januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli Land: Italien Periode: Fra: September 2012 Til: December 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere