Punkter fra Jammerbugt Kommune 10. Fremtidens sommerhus. Deltagere. Bestyrelsen. Hans Jørgen Jensen. Jammerbugt Kommune:

Transkript

1 fra det årlige møde med bestyrelsen for Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger den 10. december 2009 kl Mødelokale 1 administrationsbygningen i Pandrup Punkter fra bestyrelsen 1. Affaldsplan Affaldsstativer 3. Toiletter på stranden 4. Tømning af septiktank 5. Beplantning ved sommerhusvejene 6. Opkrævning på ejendomsskattebilletten 7. Cykelsti Pirupvejen 8. Mobilmaster 9. Grundejerforeninger hjemmesiden Punkter fra Jammerbugt Kommune 10. Fremtidens sommerhus Deltagere Bestyrelsen Formand: Næstformand: Sekretær Kasserer: Best. medlem: Best. medlem: Jammerbugt Kommune: Borgmester Udvalgsformand Næstformand Teknisk direktør Hans Jørgen Jensen Jørn Clausen Svend Eli Jensen Jørgen Koch Leif Wesenberg John Hedelund Mogens Gade Otto Kjær Larsen Søren P. Mortensen Knud Nørgaard Fraværende Svend Eli Jensen og Mogens Gade.

2 1. Affaldsplan Renovatørbiler kører for stærkt på vore smalle veje. Kommunens administration får en del henvendelser fra sommerhusområderne om problemerne og det er påtalt overfor entreprenøren. Det kan konstateres, at det ikke kun er renovationskøretøjerne, der kører for stærkt. Også gæster i sommerhusene, postbude mfl. giver jævnligt anledning til klager. Der er ikke i sommerhusområderne generelt særlige hastighedsbegrænsninger, men kun kravet om at hastigheden på bilerne skal tilpasses forholdene. Der var enighed om, at fysiske indretninger suppleret med lokale hastighedsbegrænsninger er en effektiv løsning på problemet. 2. Affaldsstativer Affaldsstativer på stranden inddrages for tidlig. Opsætning og nedtagning af affaldsstativer følger pt. følgende plan: De første stativer bliver sat op inden påske ved nedkørslerne, i alt ca. 40 stk.. De resterende ca. 160 sættes op i flere tempi efterfølgende, så der inden uge 26 er opsat ca. 200 affaldsstativer. På samme måde fjernes stativerne løbende efter den 15. september med undtagelse ved nedkørsler. De sidste stativer hentes hjem primo november i forbindelse med nedlukning af kioskerne. Der er ikke pt. budgetmæssige muligheder for at udvide denne model. 3. Toiletter på stranden Toiletforholdene på stranden mobile toiletter i højsæsonen. Der er enighed om, at velfungerende toiletter er af stor betydning for den oplevede kvalitet af vores badestrande. Tidligere løsninger med mobile toiletter på stranden har ikke været en tilfredsstillende kvalitetsmæssig løsning. Pt. er der et stort renoveringsbehov på de eks. toiletter ved strandene, så dette arbejde prioriteres frem for etablering af nye løsninger. Der er igangsat en renovering af strandtoiletterne, idet der pt. etableres nye toiletter i Slettestrand og der arbejdes med igangsætning af udskiftning af kiosk- og toiletbygningen i Blokhus. 4. Tømning af septiktank Problemer nogle steder med for stor bil, ved tømning af septiktank.

3 Det er et krav i regulativet for tømningsordningen, at der skal være kørefast vej indtil 50 m fra septiktanken. Dette krav er bla. indført, således at det er muligt at anvende køretøjer, der kan separere vand og slam, således at vandet kan ledes tilbage til septiktanken. Dette giver den billigste drift, når det kun er slammet, der skal transporteres til behandling på renseanlægget. 5. Beplantning ved sommerhusvejene Bevoksning langs vejene udgør et stigende problem, her savnes den kommunale tilsynspligt. Det er væsentligt, at beplantningen langs de ofte smalle sommerhusveje beskæres, så der er tilstrækkelig plads til renovationsbiler, redningskøretøjer mv. Derfor er opgaven opprioriteret i Teknik- og Miljøforvaltningen. 6. Opkrævning på ejendomsskattebilletten Opkrævning for grundejerforeninger over ejendomsskattebilletten, efterlyses stærkt af mange foreninger. Der er tidligere i år givet besked til en række grundejerforeninger, at det ikke længere er muligt at få foreningens kontingent opkrævet via ejendomsskattebilletten. Der vil stadig blive opkrævet en række andre udgifter, f.eks. udgifter til vejvedligeholdelse, hvor der er truffet en kommunal beslutning om vejenes vedligeholdelse. 7. Cykelsti Pirupvejen Status for cykelsti ved Pirupvejen. Der er ikke pt. truffet beslutning om evt. etablering af cykelsti langs Pirupvejen. Der er igangsat en stiplanlægning. Kommunalbestyrelsen har i Helhedsplan 09 besluttet, at denne planlægning skal gennemføres, idet der i offentlighedsfasen til planen fremkom særdeles mange ønsker på etablering af stier. Denne planlægning er igangsat. I øjeblikket arbejdes der også med en trafiksikkerhedsplan. Begge disse planer vil indgå i Kommunalbestyrelsen fremtidige prioriteringer af etablering af stier. I år etableres der en cykelstiforbindelse mellem Hjortdal og Slettestrand. Næste år er der også budgetteret med etablering af cykelstier. 8. Mobilmaster Status for mobiltelefonmaster, der er dårlig dækning i store områder.

4 Mobilselskaberne er påbegyndt etablering af 3G nettet i det kystnære område. Problemstillingen blev drøftet på formandsmødet den 20. maj 2009: Placering af meter høje master i sommerhusområdet er normalt ikke i harmoni med de landskabsinteresser, der er i de kystnære områder. Derfor arbejdes der med master på meter, der har form som en stor flagstang disse master er ikke så dominerende men kan kun indeholde antenne fra ét firma. Den optimale løsning er ikke fundet endnu. Alle ansøgninger til opsætning af master vil kræve en dispensation og vil blive sendt i høring ved grundejerforeningen samt ved naboer. Blandt grundejerforeningerne blev der udtrykt ønske om at få indpasset masterne i de rekreative områder, men også at de etableres så det konstaterede behov kan dækkes. Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal findes plads til de nye master udenfor sommerhusområderne. Denne model er ikke accepteres af alle mobilselskaber, så der pågår i øjeblikket forhandlinger for at finde en acceptabel model for mastetype og placering. 9. Grundejerforeninger hjemmesiden Besvær med at finde grundejerforeninger på kommunens hjemmeside. Der blev udleveret et bilag, der viser hvor informationer af interesse for sommerhusejerne er placeret på kommunens hjemmeside. Her er også placeret en oversigt over grundejerforeningerne i sommerhusområderne. Informationerne findes under Politik og Demokrati Kommunale samarbejder - Sommerhusgrundejerforeningerne på kommunens hjemmeside Fremtidens sommerhus Jammerbugt Kommune holdt den 26. november et møde med Saltum Strand Grundejerforening. Mødets formål var at drøfte, hvordan sommerhusmiljøet bevares og udvikles i foreningens område. Grundejerforeningen havde på årets generalforsamling sat det på dagsordenen. Det var erfaringerne fra drøftelsen på generalforsamlingen, bestyrelsen gerne ville drøfte med kommunens repræsentanter. Mødets konklusion blev, at temaet er velegnet til en drøftelse på det årlige møde mellem Jammerbugt Kommune og sammenslutningen. Denne drøftelse skal give input til en videre drøftelse på formandsmødet i foråret Dette forslag til proces falder fint i tråd med det arbejde, der pågår i forvaltningen, idet der er behov for at få fastlagt, hvordan grundlaget skal være for kommunens fremtidige planlægning i sommerhusområderne. Til det formål er igangsat projektet Fremtidens sommerhus. Det er hensigten, at nye lokalplaner over en årrække skal afløse eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og deklarationer.

5 Lov om Planlægning fastlægger i 15 hvilke bestemmelser, der kan optages i en Lokalplan, og det er kun inden for disse konkrete temaer, en lokalplan kan regulere. Øvrige reguleringer vurderes i forhold til Lov om Planlægning ikke at have offentlig planinteresse. For sommerhusområder er følgende temaer relevante at se på i nye lokalplaner for eksisterende sommerhusområder. 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om: 1) Overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter. Alle sommerhuse skal ligge i sommerhusområde. Der er kun få sommerhusområder i landzone i Jammerbugt Kommune og disse skal overføres til sommerhusområde ved ny lokalplanlægning. 2) Områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål Det primære er naturligvis anvendelse til sommerhusformål, men der kan også arbejdes med sekundære elementer som små butikker, cafe, motionscenter, små hoteller mv. 3) Ejendommes størrelse og afgrænsning, Alt omkring byggelinjer og grundstørrelser det er et relevant emne at diskutere i områder med store grunde på over 2500 m 2. Skal der være mulighed får at arbejde med mindre grunde - evt. dele eksisterende grunde. 4) Vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på adskillelse af trafikarterne, Da det er eksisterende sommerhusområder er disse forhold normalt fastlagt, men emner som vejbredde og belægning kan diskuteres. 5) Beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til elforsyning, Da det er eksisterende sommerhusområder er disse forhold normalt fastlagt. 6) Bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres. Et vigtigt tema der gennem mange år i den nordlige del af kommunen har fået stor betydning og sikret, at sommerhusene bliver placeret lavt i landskabet. Ligeledes kan afstanden til naboskel, vejskel mv. diskuteres. Under temaet kan afstanden mellem bygninger på grunde også reguleres f.eks. at et udhus skal ligge max. 6 meter fra sommerhuset.

6 7) Bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtætheden, De vigtigste temaer kan omhandle: Bebyggelseprocent, skal den være f.eks. 10 eller 15. Eller f.eks. sommerhuse på maks. 150 m 2? Hvor store garager, carporte, udhuse må der bygges? Skal der være forbud mod drivhuse, legehuse, pool osv.? Højden på sommerhuse 1 eller 1½ plan? Facadehøjde? Tag udformning hældning belægning (græs pap tegl mv.)? Farver på bygninger i grupper (sort, rød hvid) eller præcist med farve kode? Vinduer - i facaden eller tag? Forbud mod terrasser på klit toppen eller hævet? Orientering af bygninger? Byggematerialer? 8) Anvendelse af de enkelte bygninger. I sommerhusområder er det normalt ikke relevant 9) Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer, Området er meget vigtigt men der er ikke handlepligt i en lokalplan derfor kan det kun blive forbud temaet kan ikke bruges til at sætte nyt i gang. Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer. Terrænregulering. Hegnsforhold og jordvold og beplantningsforhold, beplantningshøjde. Belægninger og befæstede arealer. Solfangere på jorden. 10) Bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse, Gælder kun for nye sommerhusområder. 11) Tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, Har ikke så stor betydning i sommerhusområder. 12) Foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal. Har ikke så stor betydning i sommerhusområder. 13) Oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder, om-

7 råder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg, Gælder kun for nye sommerhusområder. 14) Bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra Kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, Kan have betydning i nogle sommerhusområder, hvor der er gamle klassiske sommerhuse mv. 15) Friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, Kan måske blive relevant f.eks. i områder langs Limfjorden. 16) Ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål. Her skal der ryddes op i de mange gamle deklarationer og servitutter, så det er klart, hvad der gælder. 22) Krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Dette krav kan stilles i en ny lokalplan og gælder ny byggeri. 25) Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Har ikke så stor betydning i sommerhusområder. So Som grundlag for drøftelsen kan indgå det diskussionsoplæg, der blev anvendt på Saltum Strand Grundejerforenings generalforsamling den 4. juli 2009:

8

9 Der var enighed om, at der er behov for en afklaring af, på hvilket grundlag fremtidige lokalplaner for sommerhusområderne skal udarbejdes. På formandsmødet den 12. maj er det planen, at der skal foreligge et forslag til plangrundlag. Arbejdet udføres i Teknik- og Miljøforvaltningen af Planteamet. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af bestyrelsen for sammenslutningen og medarbejdere i forvaltningen. Arbejdsgruppens opgave består i at forberede et forslag til plangrundlag til behandling på formandsmødet. Sideløbende med arbejdet med dette forslag arbejdes der også i forvaltningen med et forslag til grønt byggeri. Der skal sikres en koordinering mellem de 2 forslag. Forvaltningen indkalder til 1. møde i arbejdsgruppen. 11. Evt. Orienteret om strandrensning af statens strandarealer. Jammerbugt Kommune har forsøgt at få en aftale med staten om betaling af kommunens vedligeholdelse af statens strandområder på strækningen fra Rødhus til Bulbjerg. På strækningen fra Rødhus til Løkken er der i 1995 indgået en aftale. Skov- og Naturstyrelsen Thy ønsker ikke at indgå en aftale, idet budgetreduktioner medfører at vi ikke kan bidrage til en fast rensning af strandene i Jammerbugt Kommune, men alene ad hoc selv må indsætte mandskab eller indgå aftaler med frivillige efter en konkret vurdering. Teknik- og Miljøudvalget finder, at denne løsning er utilstrækkelig til at opfylde statens og kommunens visioner om høj kvalitetsstandard på stranden. Derfor har udvalget skrevet til miljøministeren for at give udtryk for, at det er kommunens holdning, at staten også må bidrage til den nationale interesse i at opretholde et tilbud af høj kvalitet og således, at kvaliteten ikke afhænger af, hvem der har opgaven. Vi har derfor anmodet om, at afslaget på at medvirke til en fortsat høj kvalitet i rensningen af strandarealerne bliver genovervejet