Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Transkript

1 BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen er et vigtigt skridt i oprydningsarbejdet efter finanskrisen og er således også en vigtigt brik i forhold til opbygningen af bankunionen. 130 banker er blevet testet. 25 af dem bestod umiddelbart ikke testen. Set i forhold til den stresstest, der blev gennemført tilbage i 2011 er sundhedstilstanden i den europæiske banksektor dog blevet forbedret. Herudover skal man ikke undervurdere stresstestens præventive virkning. De omfattede banker har således siden annonceringen af stresstesten hentet mere end 200 mia. euro som supplerende kapital. De 30 største banker har alene hentet 60 mia. euro. Selve stresstesten er således med til at skabe en mere sund finanssektor. I forhold til debatten om bankunionen har det været anført, at de nordlige lande risikerer at betale for de sydeuropæiske dårligdomme. Derfor er det afgørende, at slå fast, at hele tanken med stresstesten er, at få ryddet op. En oprydning, der også omfatter banker i kernelande som Tyskland, Belgien og Frankrig. De dansker banker kom fint igennem stresstesten, men flere banker har været nødsaget til at foretage nogle ekstra nedskrivninger som følge af undersøgelsens grundighed. Tillid til banksystemet er afgørende for, at få Europa tilbage på sporet i forhold til at få skabt økonomisk vækst. En afgørende forskel mellem USA og Europa er, at man relativt hurtigt fik ryddet op i den finansielle sektor i USA. Det har løftet de private investeringer markant. En omfattende stresstest, hvor 80 pct. af det samlede udlånsmarked i eurolandene er blevet undersøgt er et vigtigt led i denne proces. En højere tillid bør medfører øget appetit på udlån. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Stresstesten er hovedrengøringen, nu overgår den løbende rengøring til ECB. 130 banker er blevet grundigt undersøgt og udsat for en hård test. Stresstestens grundighed skaber tillid. 25 banker bestod umiddelbart ikke testen, men reelt er der kun otte banker der er på kapitaljagt. En oprydning i den finansielle sektor er afgørende i forhold til, at skabe tillid til den finansielle sektor. Stresstesten er derfor en grundsten forhold til at få skabt økonomisk vækst og øget udlån. Stresstesten er således også et udtryk for, at nationale tilsyn ikke har været tilstrækkelige. Det er ikke kun de sydeuropæiske banker, der har brug for oprydning og ekstrakapital. Der er således også banker i Tyskland, Belgien og Frankrig på listen over dumpede banker. Men også danske banker har måtte fore- tage nedskrivninger efter stresstestens gennemførelse. Stresstesten er afgørende i forhold til opbygningen af bankunionen. Nu har vi fået et kig i maskinrummet og dermed er noget af usikkerheden ved at indgå i en forsikring elimineret. Det styrker bankerne, bankunionen og mulighederne for øget økonomisk vækst. Stigende aktiekurser tyder på, der er blevet taget god i mod stresstesten, hvilket har vist sig i form af stigende aktiekurser de første timer efter of- fentliggørelsen af testen. Den sande lakmusprøve består dog i, at der i nærmeste fremtid ikke pludselig kommer nyheder frem om en bank i problemer, der har været omfattet af testen. 2

3 En brik i bolværket mod finanskriser I søndags (den 26. oktober) kom der endnu en væsentlig brik i bolværket mod fremtidige finanskriser. Den Europæiske Centralbank (ECB) og The European Bank Authority (EBA) 1 offentliggjorde nemlig en omfattende stresstest af Europas 150 største banker analytikere har været i gang med at undersøge og analysere, hvad der svarer til mere end 80 pct. af det samlede udlånsmarked i Europa. Tanken med stresstesten, udover at teste bankernes robusthed mod fremtidige kriser, var også at åbne op for maskinrummet, sådan at investorer og andre interessenter kan se, hvad der gemmer sig på bankernes bøger. Der er altså blevet åbnet op for maskinrummet blandt de banker, der vil blive omfattet af bankunionen. Åbenhed omkring bankernes styrke er afgørende for, at få genopbygget tilliden til det finansielle system og dermed også afgørende for det videre arbejde med opbygningen af bankunionen. Bankunionen skal opfattes som en forsikring, nu er svaghederne blandt forsikringstagerne lagt frem, hvorfor noget af den asymmetriske information, der traditionelt gør forsikringsopbygninger vanskelig, er elimineret. Det er tillidsskabende og investorer og andre interessenter kan nu bedre vurdere værdien af den forsikring, som bankunionen medfører. De væsentligste resultater De væsentligste resultater i stresstesten viser, at banker siden annonceringen af stresstesten har hamstret kapital. Stresstesten har haft en ganske præventiv virkning. De 30 største banker har alene siden annonceringen af stresstesten hentet 60 mia. euro som supplerende kapital. Samlet har de 130 banker, der er omfattet af ECB s stresstest, hentet over 200 mia. euro. 25 banker kom ikke igennem stresstesten, hvilket svarer til knap 20 pct. af de testede banker i ECB s undersøgelse. Faktisk er den relative andel imidlertid noget lavere i den samlede undersøgelse, idet 20 banker uden for eurosamarbejdet, såsom de store danske og svenske banker faktisk også blev testet. Dermed var der reelt 150 banker, der blev testet, hvilket bringer den relative andel ned på knap 17 pct. Denne andel skal sammenlignes med den stresstest, der blev gennemført i 2011, hvor 90 banker var omfattet og hvor 20 banker ikke gik igennem testen. Relativt svarer det til, at godt 22 pct. af de testede banker dengang dumpede testen. Resultatet af stresstesten viser dermed, at sundhedstilstanden i det finansielle system trods alt er blevet forbedret i Europa. 1 I virkeligheden er der tale om tre uafhængige undersøgelser. ECB har stresstestet 120 banker, og set på 130 bankers balance (Asset Quality Review). EBA har stresstestet 123 banker. Der er et vist sammenfald, idet 93 banker har været med i alle tre undersøgelser. 20 Banker er kun blevet testet af EBA primært en række banker uden for eurosamarbejdet og 20 Banker er kun blevet testet af ECB. Alt 3

4 Herudover kan det konkluderes, at ECB/EBA er gået grundig til værks med en hovedrengøring i den finansielle sektor. Efterfølgende er ECB nu klar til den løbende rengøring som den officielle tilsynsmyndighed. En overvågning der ifølge ECB skal være tæt, fair og uafhængig. Det er blevet kritiseret, at basisscenariet i ECB analyse er lavet under for gunstige forudsætninger, idet den bygger på ECB s såkaldte vinterprognose. Siden den blev offentliggjort er den europæiske økonomi bremset noget op. Til gengæld er selve stressscenariet til gengæld et meget skarpt scenarie, der summerer de sidste fem års krise. Stresstesten svarer til, at tre års krise har ramt bankerne fra den ene dag til den anden som et chok. Sammenligner man Europa med USA er det afgørende, at få gjort hovedrent og skabt tillid til det finansielle system igen. I USA fik man forholdsvist hurtigt genskabt tilliden til den finansielle sektor. Det har bidraget til at løfte niveauet for private investeringer, der typisk kræver finansiering. Det er ikke sket i Europa, hvor vi stadigvæk har en investerings- og udlånskrise. 12 af de 25 dumpede banker har imidlertid allerede polstret sig bedre her i 2014, hvor undersøgelserne i stresstesten basere sig på regnskaber fra De resterende 13 banker er nu umiddelbart gået på jagt efter yderligere kapital. Fem af de 13 banker har dog allerede betrygget ECB i, at de kan fremskaffe den fornødne kapital, hvorfor der reelt kun er otte banker, der mangler af fremlægge en kapitalplan. Tilsammen skal disse banker skaffe 6,25 mia. euro for at kunne fortsætte som hidtil. De banker, der har brug for at supplere deres kapitalgrundlag, har nu 14 dage til at fremlægge deres planer, hvorefter de har 6 eller 9 måneder til at realisere planerne. Hvorvidt man har 6 eller 9 måneder afhænger af, om banken er faldet igennem på basisscenariet eller stressscenariet, der er et tænkt eksempel på, at en ganske hård krise sætter ind. Umiddelbart kan det lyde hårdt, at banken kun har 14 dage til at offentligøre, hvad planerne er i forhold til at rejse kapital. Årsagen er imidlertid, at man ikke ønsker at bremse væksten i den europæiske økonomi. En følge af den korte tidsfrist er, at bankerne er nødt til at hente ny kapital fremfor at slanke balancerne. Dermed er det bankernes ejere, der må til lommerne fremfor, at kunder må se sig om efter nye bankforbindelser. Det mest magelige for bankernes direktioner vil uden tvivl være at slanke balancerne, det er imidlertid en tidskrævende proces. ECB/EBA har således i udformningen af stresstesten og dens konsekvenser forsøgt at tage højde for, at der aktuelt er en kreditklemme af en vis størrelse i Europa. Bankernes udlån er således alene siden 2012 blevet reduceret med 5,6 pct. 4

5 Figur 1: Markant reduktion i bankernes udlån De europæiske bankers udlån i milliarder euro eksklusiv udlån til MFI er og stater Kilde: BIS Hele Europa er ramt I forhold til debatten om bankunionen, har der været stor fokus på, at det er de sydeuropæiske lande, og at deres banker udgør et problem for den finansielle sektor i Europa. Stresstesten viser imidlertid, at det ikke kun er randlande syd for alperne, der har problemfyldte banker. Der er også banker på listen fra henholdsvis Tyskland, Belgien og Frankrig. Lande der normalt opfattes som kernelande i det europæiske samarbejde. Her bør det også nævnes at flere tyske banker faktisk ikke vil være i stand til at gennemføre stresstesten i forhold til fremtidens kapitalkrav 2. Det springer naturligvis i øjnene, at et land som Italien har hele ni banker på listen over dumpede finansinstitutter. Her synes der således, at være en vis systematik i stresstestens resultater. Set på makroniveau er Italiens økonomi stadigvæk hårdt ramt af den økonomiske krise, hvilket har stor betydning for den finansielle sektor i Italien. Det er især udlån til shippingbranchen og til små og mellemstore virksomheder, der påvirker bankernes balancer negativt. I forhold til dette bliver bankerne nødt til, at være bedre til at vurdere boniteten hos kunderne også i forhold til mere risikofyldte brancher. Både shippingbran- chen og små og mellemstore virksomheder vurderes, at være ganske konjunk- turfølsomme. 2 Som en følge af den regulering (Basel III), der har ramt den finansielle sektor efter finanskrisen er der indført krav om stigende kapitaloverdækning der løbende indfases. Det betyder, at over de kommende år er der flere banker der skal ud og hente yderligere kapital. Det drejer sig også om banker, der aktuelt ikke mangler kapital. 5

6 Over halvdelen af de Italienske banker har imidlertid allerede rejst den nødvendige kapital til at forsætte som hidtil ligesom, at bankerne på listen fra Tyskland, Belgien og Frankrig har skaffet den fornødne kapital. De danske banker kom flot igennem stresstesten uden større problemer, det ændrer imidlertid ikke ved, at flere af de danske banker var nødsagtet til at nedskrive værdien af deres aktiver, som følge af Finanstilsynets gennemgang af enkelt sager. Stresstesten har dermed også medvirket til en vis oprydning i den hjemlige finanssektor. Generelt er der blevet taget godt i mod ECB s stresstest. De finansielle markeder åbnede handelssessionen efter offentliggørelse med det aktiehandlerne kalder rally på bankaktierne. Aktiemarkederne har således bredt hen over Europa reageret positivt på stresstesten og bankernes aktier er steget i gennemsnit med 2-3 procentpoint i værdi. En stigning der efterfølgende er blevet glattet noget ud, som følge af svage nøgletal for den tyske økonomi. De stigende aktiekurser gjorde sig faktisk også gældende for langt hovedparten af de banker, der er på listen over dumpede banker. Årsagen er, at størsteparten af disse meget hurtigt kunne melde ud, at de har fået styr på finanserne. Der kunne således kun observeres fald i aktiekurserne på nogle af de otte banker, der endnu ikke har meldt ud hvad fremtiden bringer. Tillid skaber vækst Nu er stressteten blevet offentliggjort, hvad er så næste trin? Den 4. november træder bankunionen i kræft, hvorfor ECB overtager det løbende eftersyn. Stresstesten indikerer, at flere af de nationale tilsyn ikke har gået så grundigt til værks som ECB. Det at ECB overtager det løbende tilsyn giver dermed finanssektoren et vist kvalitetsstempel. ECB har som centralbank en høj troværdighed, og denne troværdighed bør over tid smitte af på bankerne. Ud over den løbende rengøring må man forvente, at ECB også fremadrettet vil annoncere større gennemgribende hovedrengøringer med års mellemrum. Den tillid som stresstesten skaber ved at vise sort på hvidt, at bankerne kan modstå en betydelig økonomisk krise bør give anledning til, at bankerne til dels har mere mod på at låne penge ud til hinanden. Dels har mere mod på at låne penge ud til kunder, der ønsker at investere i realkapital, dvs. i produktionsan- læg som maskiner, bygninger mv. Når bankerne først er velpolsteret er der ikke et incitament til at slanke balancerne yderligere. Stresstesten er således et udtryk for, at bankernes kreditværdighed er øget. I den forbindelse er det også afgørende, at bankerne er nødsaget til at forrente den kapital de har polstret sig med. Bankerne tjener trods alt deres penge ved at låne penge ud. Den sande lakmusprøve for værdien af stresstesten kommer dog først over tid. Sidst vi fik en stresstest i 2011 kom der efterfølgende hurtigt problemer i den belgiske bank Dexia. Investorer vil derfor nok kræve en vis sikkerhed for finansiel holdbarhed. Dermed vil der være stor fokus i den kommende tid på 6

7 bankernes regnskaber, ligesom at andre uafhængige analyser vil blive brugt som benchmark. Efterfølgende har det vist sig, at stresstesten indeholdte enkelte fejl i forhold til oplysninger om specifikke banker. Fejlene har dog ikke betydning for stresstestens samlede konklusioner. 7