K.E. Løgstrup (1956)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K.E. Løgstrup (1956)"

Transkript

1 Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget eller lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. K.E. Løgstrup (1956) Navn Ena Sørensen, Rikke Hoff Studienummer , Må udlånes Vejleders navn Ja Marieke N. Brinck University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C

2 Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemformulering... s. 3 Metode... s. 4 Børneperspektiver og børnefællesskaber (Ena)...s. 4 Pædagogens rolle og anerkendelse (Rikke)... s. 6 Refleksion... s. 9 Konklusion...s. 9 Litteraturliste...s. 10 Ena Sørensen, Rikke Hoff 2

3 Indledning Vi arbejder begge inden for det specialpædagogiske felt, hvor synet på barnet typisk udspringer fra en behandlingsdiskurs (Bent Madsen, 2005) med fokus på individet. Vi har i børnehaven også fokus på relationer, men her tales primært om relation mellem voksen-barn. Når visitationen til børnehaven foregår ud fra et traditionelt syn på barnet, hvor blikket typisk er på diagnose og fejlfinding, hvordan kan vi da få rettet fokus mod meningsfuld deltagelse og fællesskaber? Gennem studieforløbet har vi fået blik for vigtigheden af relationer mellem børn, og dermed vigtigheden af at også børn med handicap er deltagere i børnefællesskaber (Dorte Kousholt, 2011). Vi er blevet opmærksomme på, at der er en risiko for, at vi trækker børnene væk fra hinanden i vores fokus på individet. Vi har typisk nogle andre udfordringer i specialbørnehaven, der går ud på at skabe læringsmiljøer for den enkelte. Børnene er på forskellige udviklingstrin både fysisk og psykisk, og det har typisk været styrende for vores måde at planlægge aktiviteter på. Altså med fokus på barnets behov for støtte på de områder, hvori handicappet udmønter sig. Det er vores vurdering, at i de gode læringsmiljøer, vi får skabt, er det væsentligt, at vi også får bragt de inkluderende børnefællesskaber i fokus. Inklusion som internationalt retsgrundlag er beskrevet i FN-konventionen om barnets rettigheder, i Salamancaerklæringen og i Handicapkonventionen (Bent Madsen, 2009). Ligeså har Odense Kommune formuleret en børne- ungepolitik (Sammen om de yngste, 2012), hvor visionen bl.a. er, at alle børn skal indgå i inkluderende børnefællesskaber. I Salamancaerklæringen taler man om, at alle børn uanset handicap skal kunne indgå i det almene tilbud (Salamancaerklæringen 1994). Inklusion er dermed et rettighedsprincip. Altså at alle børn uanset deres særlige behov har ret til at deltage i uddannelse og samfund på lige vilkår i institutioner og fællesskaber, der er for alle. Det betyder at det at være inkluderet og opleve sig som deltager i værdifulde fællesskaber er en ret. Derfor er vi blevet opmærksomme på, at vi i vores arbejde skal rette fokus mod de inkluderende og værdifulde fællesskaber, som har stor betydning for barnets trivsel, udvikling, læring og deltagelse.(bjørg Kjær, 2010) Dette fører os til denne problemformulering: Problemformulering Hvordan kan vi udvide børns muligheder for deltagelse i børnefællesskaber - med særligt fokus på specialbørnehaver? Ena Sørensen, Rikke Hoff 3

4 Metode Opgaven indledes med et afsnit, hvor vi fokuserer på børneperspektiver og børnefællesskaber. Det gør vi, fordi vi anser de to begreber for værende yderst centrale i en inkluderende pædagogik. I det efterfølgende afsnit har vi valgt at have fokus på pædagogens rolle, fordi det er blevet tydeligt for os, hvor mange ekskluderende mekanismer, der kan være til stede i løbet af en almindelig dag i vores specialbørnehave. Børneperspektiver og børnefællesskaber Tre børn sidder ved et bord sammen med to voksne. To børn sidder med hver deres kasse Dublo og den tredje sidder med en kasse Postmand Per legetøj. Kasserne og de voksne er placeret mellem børnene. Mads kører en Dublobil over i Viggos kasse. Viggo kigger på Mads bil. -Bil, siger Viggo og smiler. Min bil...arbejdsmand kører, siger Mads. -Ja, det er din bil Mads, siger ENA. ENA får placeret kassen mellem drengene igen. -Mig også arbejdsmand, siger Viggo. -Viggo, du har jo dine biler, og Mads har sine, siger ENA. Viggo kigger ned. Mads får øje på Emmy, som sidder over for og putter katten i Postmand Per bilen. Mig osse kat, siger Mads. -Nej, Mads nu leger Emmy lige med katten. Du må vente til Emmy er færdig med Postmand Per kassen, siger RIKKE, som sidder ved siden af Emmy. Emmy får øjenkontakt med Mads og smiler. Emmy kører Postmand Per bilen over til Mads. Mads kigger på RIKKE lidt spørgende... Ved at anvende Dorte Kousholts (2010) teorier omkring børneperspektiver får vi muligheder for at analysere barnets oplevelser ud fra dets positioner og ståsted i konkrete sammenhænge og forskellige kontekster. Ud fra casen er Mads, Emmy og Viggos perspektiv at kunne deltage i et legefællesskab, der for dem hver især giver mening og oplevelsen af at indgå i en barn-barn relation og et inkluderende fællesskab. I casen, hvor Mads kører sin Dublobil ind i Viggos kasse, opfordrer han Viggo til samspil; han siger min bil... arbejdsmand kører og inviterer dermed Viggo. Pædagogen skal ud fra en anerkendende tilgang være opmærksom på at være i øjenhøjde. Som Charlotte Højholt (2000) siger; vi skal blive bedre til at høre og se det, der er på spil mellem børnene, og hvad der for børnene giver mening. I stedet for hæmmer pædagogen fysisk drengenes deltagelse, ved at hun i casen placerer kassen mellem drengene igen. Pædagogen har fokus på det institutionelle arrangement, som er et begreb, der peger på en særlig institutionel organisering og håndtering af aktiviteter, der får betydning for, hvordan barnet handler (Maja Røn Larsen, 2011). Det er her vigtigt at se på, hvad det er Mads og Viggo handler ind i, så pædagogen ikke kun ser på Ena Sørensen, Rikke Hoff 4

5 drengenes handling (Højholt, 2005). Ved at handle ud fra et subjektperspektiv kunne pædagogen forsøge at forstå Mads og Viggos intentioner og handlinger, for at begribe det, der er på spil, (Højholt (2000). Mads initiativ ses ikke af pædagogen, men han gør et nyt forsøg; han får øje på Emmy. Pædagogen kunne forsøge at skabe læringsrum, der åbner for meningsfuld deltagelse i fællesskabet og samtidigt udvide fokus til Emmy, som opdager, hvad der er på spil for Mads. Her skulle pædagogerne have ageret inkluderende og set mulighedsbetingelserne for alle tre børns deltagelse i fællesskabet, (Højholt, 2000). Baes (1996) teori om voksnes definitionsmagt spiller en betydningsfuld rolle for pædagogernes intervention i casen, da det er tydeligt, at de fokuserer på relationen mellem barnet og den voksne, det institutionelle arrangement, afværgelse af eventuelle konflikter samt den individuelle læring. Pædagogerne definerer, hvad børnene tænker og føler, og de ser ikke situationen fra barnets perspektiv. Vi må derfor se kritisk på Baes (1996) optagethed af voksen-barn relation og rette vores blik mod børnenes egne perspektiver, og det som er vigtigt for det enkelte barn, og som beskrives af Kousholt (2011) som centralt, altså at kunne lege med andre børn. Vi har gennem studieforløbet fået fokus rettet mod barn-barn relation og deltagelse i børnefællesskaber. I vores pædagogiske arbejde har vi fokus rettet mod omsorg, trivsel, anerkendelse og relationen mellem barn og voksen samt fokus på børnenes generelle og individuelle udvikling og læring. F.eks. har vi tidligere haft fokus på ikke at forstyrre barnets opmærksomhed; vi vægter barnets evne til fordybelse. Set ud fra den kritiske psykologi har vi fået blik for vigtigheden af, at barnet får mulighed for at udvikle sig i samvær med andre børn (Line Lerche Mørck, 2009). Når Viggo i casen siger mig også arbejdsmand, viser han interesse for Mads og initiativ til samspil. Her er pædagogerne ikke opmærksomme på det, som børnene viser de er interesseret i, nemlig deltagelse i legefællesskabet, hvilket får en ekskluderende effekt. Vi skal have øje for, at barnet kan miste interessen for deltagelse. I casen kan vi konkludere, at Viggo giver op; han viser ikke yderligere tegn på initiativ til samspil. Vi skal undgå, at barnet føler sig ekskluderet og dermed mistrives. Der er videnskabelig evidens for, at trivsel hænger sammen men positivitet, og at positivitet udvider opmærksomheden og styrker kreativiteten. Positiviteten øger desuden tilliden og styrker sociale relationer og lysten til at deltage, (Barbara Fredrickson og Marcial Losada, 2008). I casen kunne pædagogerne gennem vejledt deltagelse (Bjørg Kjær, 2010) og intervention støtte børnenes deltagelsesmuligheder, f.eks. ved at justere eller udvide legen, pædagogen kunne sige: Vil du gerne køre bil sammen med Viggo?, så Mads og Viggo derved kunne indgå i et legefællesskab. Uden trivsel, foregår der ikke læring og deltagelse; uden deltagelse forekommer der ikke trivsel og læring, og uden læring foregår der ikke trivsel og deltagelse (Kjær, 2010). Derfor skal vi rette fokus mod børnenes muligheder for deltagelse i legefællesskaber. Ena Sørensen, Rikke Hoff 5

6 I casen kan pædagogerne fremme deltagelsesmulighederne ved at være bevidste om, hvornår de anvender forskellige former for voksendeltagelse, (Larsen, 2009). Pædagogen kunne i casen, i stedet for at blokere for initiativer vælge at gå ved siden af Mads og Viggo, og gå ind i legen og bidrage til legeprocessen for derved at følge op på drengenes interesse for hinanden. Efterfølgende kunne hun gå bagved og iagttage deres deltagelse i legerelationen(forskellige former for deltagelse Ministeriet for familie og forbrugeranliggender, 2004), og samtidigt have øje for det enkelte barns perspektiver. Det ser i det hele taget ud til, at børns samspil med hinanden betyder mere for deres indlæring og håndtering af udfordringer end tidligere antaget. (Højholt, 2011). Mads viser vedholdenhed i sin interesse for at opnå interaktion, da han forsøger at få kontakt med Emmy. Emmy inviterer til samspil og viser i casen, at hun er interesseret i deltagelse ved at køre Postmand Per bilen over til Mads. Hun fanger måske i virkeligheden, hvad der er på spil imellem børnene. Børns samspil og deltagelse har stor betydning, derfor skal vi have særlig opmærksomhed på, at vi udfordrer vores børn noget mere i barn-barn relationer og vi skal se vigtigheden i at anerkende det, som er på spil mellem børnene. Jørn Nielsen (2012) siger, at i barnets samspil med andre, skabes der muligheder for udvikling, læring og trivsel. Udviklingen afhænger af kvaliteten af samspillet (og relation) med omgivelserne. Vi har også i specialinstitutionen et ansvar for at rette fokus mod børnefællesskaber. Pædagogens rolle og anerkendelse Vi skal have morgensamling. Tre børn og en voksen er samlet om bordet. Bjarke skal lave dagstavlen og rejser sig. Godmorgen, siger Bjarke ud i rummet. Søren har lagt sig hen ad bordet og vil ikke kigge op. -Søren, kig op når Bjarke siger godmorgen, siger RIKKE -Hvorfor er det ikke min tur, siger Søren. Fordi i dag er det Bjarke, siger RIKKE Samtidig har også Line lagt sig hen ad bordet. Hun kigger op med det samme, hun bliver bedt om det. Bjarke fortsætter med tavlen, men får sat billederne af børn og voksne forkert. -Nej Bjarke, nu driller du vist lidt? De voksnes billeder sidder i taget ved du godt, og børnenes i huset, siger RIKKE og smiler. Bjarke og RIKKE smiler til hinanden og Bjarke får sat billederne rigtigt. Så skal vi synge goddagsang, og Line synger meget højt, nærmest råber. Line, du skal synge med lille stemme, siger RIKKE. Line kan ikke rigtig få dæmpet sig og får at vide igen, at nu skal hun altså dæmpe sig. Søren synger ikke med. -Søren, hvorfor synger du ikke med? Du kender da godt sangen? Søren lægger sig hen over bordet og svarer ikke. Line lægger sig også hen af bordet og smiler til Søren. Da morgensamlingen er slut, skal børnene på badeværelset. Søren er meget hurtig, og løber ned af gangen. Søren, gå... ikke løbe, siger RIKKE. Ena Sørensen, Rikke Hoff 6

7 For at forstå barnets reaktioner må vi kigge på pædagogens rolle og måde at anerkende på, samt prøve at forstå meningen ud fra barnets perspektiv. Helt fra fødslen er børn meningsskabende individer, og handlinger som kan se betydningsløse ud for os, må vi gå ud fra har en mening for dem (Bae, 1996). Så når Søren lægger sig hen ad bordet i casen og spørger, hvorfor det ikke er hans tur, så gør han det af en for ham betydningsfuld grund. Pædagogens reaktion i situationen er en afvisning med kommentaren: Det er ikke din tur, fordi det er Bjarkes tur, og her bliver Søren ikke forstået på en indlevende og anerkendende måde. I situationen må pædagogen reflektere både over den verbale og den nonverbale kommunikation, således at hun ikke gennem sit sprog ekskluderer ham. I casen bliver han flere gange mødt med irettesættelse, hvor en bekræftelse af Sørens kommunikation kunne have ændret situationen for ham. Bekræftelses i Baes (1996) forståelse, betyder at pædagogen får formidlet til barnet, at hun forstår hvad barnet er optaget af. Ikke ved ros og positiv feedback, men ved at gentage eller spejle deres eget udsagn, samtidig med at man formidler accept eller forståelse. Ud fra en kritisk psykologisk forståelse vil der være fokus på de involverede parters interesser, og pædagogen vil prøve at finde handlemuligheder, som tilgodeser alle parters perspektiver og interesser. Der er ikke kun én løsning, og man må som pædagog i situationen løfte sig op for at kunne se ud over ens eget perspektiv og handle ud fra det (Mørck, 2008). Det er muligt at støtte Søren i hans udsagn og samtidig anerkende hans betydning for fællesskabet ved at sige: Du synes, det er rigtig ærgerligt, at det ikke er din tur? Skal vi lige sammen finde ud af, hvornår det er Sørens tur, og hvornår det er Lines tur? I casen er pædagogen mest optaget af at gennemføre morgensamling som vi plejer og slet ikke lydhør over for børnenes kommunikation. Hun bruger sin voksenmagt til at bevare kontrollen i situationen, og det virker underminerende for barnets selvrespekt og selvstændighed. Voksenmagt skal bruges til at fremme barnets selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre (Bae, 1996). Det er utroligt væsentligt at være bevidste om netop den magt, vi har i forhold til barnet, da vi som omsorgspersoner er vigtige i barnets børnehaveliv. Vi skal bruges vores voksenmagt til at fremme inklusionen frem for utilsigtet at ekskludere. Egentlig er morgensamlingen en læringssituation, men der er tydeligvis ikke tale om meningsfyldt deltagelse for børnene hele tiden, og når deltagelsen ikke er meningsfyld, er det tvivlsomt hvor meget læring, der foregår. I følge Marianne Bech Larsen (2009) vil det meningsfulde opstå i det sociale samspil med andre, herunder især barn-barn imellem. Derfor er barn-barn relationen så utrolig vigtig. I casen forsøger Line og Søren at skabe mening i aktiviteten ved at lægge sige hen ad bordet Ena Sørensen, Rikke Hoff 7

8 samtidig, men det bliver slet ikke set af pædagogen. Det virker tværtimod forstyrrende og skal stoppes! Men hvad ville der ske ved, at pædagogen slap kontrollen og gik med på børnenes initiativer? Ved at slippe kontrollen og glemme sin egen dagsorden, kunne hun inkludere og skabe mening i situationen for de to børn. De ville så have en følelse af at være værdifulde i fællesskabet, og det er det, vi skal stræbe efter som pædagoger. Ved at holde fast i den meget fastlåste struktur i morgensamlingen, ekskluderer pædagogen allerede helt fra starten af samlingen Søren, og hans følelse af ikke at være værdifuld afspejler sig i hans adfærd gennem hele samlingen. Pædagogens intervention er altafgørende for, hvordan samlingen forløber. Igennem vores sprog og handlinger styrer vi børnenes forudsætning for at indgå i fællesskabet. Vi kan enten ekskludere ved at bruge udtryk som: Fordi jeg siger det, kig op, gå... ikke løbe, eller inkludere ved at bruge udtryk som: Jeg kan se at... du synes, det ærgerligt, at... hvad ville der ske hvis...? Hvordan er det så, vi taler til børnene? Her beskriver Charlotte Paludan (2012) meget rammende, hvordan vi som pædagoger, skal være opmærksomme. Hun hæfter sig ved to tonearter, som hun kalder det, undervisningstonen og udvekslingstonen. Undervisningstonen beskrives med vægt på indføring, forklaring, instruering og har fokus på færdigheder. Udvekslingstonen beskrives med vægt på fortolkninger, meninger, begge parter spørger og svarer og har fokus på kompetencer. I casen får Line at vide, at hun skal synge med lille stemme. Denne tone forstår jeg som undervisningstonen, da det er en instruering (Paludan, 2012). Det får betydning for, om hun bliver en værdifuld deltager i fællesskabet med deltagelse, som giver mening, eller om hendes selvrespekt og selvstændighed vil blive undermineret (Bae, 1996). Som intervention, efter sangen var slut, kunne pædagogen sammen med børnene skabe en fælles opmærksomhed på det at synge højt eller lavt. De kunne alle skråle så højt de kunne og bagefter synge stille, og så snakke om, hvad forskellen er på at synge højt eller lavt og få børnene til at reflektere. Ena Sørensen, Rikke Hoff 8

9 Refleksion Vi er gennem arbejdet med denne opgave nået frem til forskellige bud på, hvordan vi kan arbejde med inklusion, når vi kommer tilbage til vores børnehuse. Vi er af den opfattelse, at vi har en forpligtelse til at sætte social inklusion på dagsordenen i vores børnehave. Det bliver en udfordrende proces at få sat gang i en mere socialt inkluderende pædagogik. Hvad er så det første, vi skal i gang med, når vi kommer tilbage? Forandringerne må nødvendigvis starte med os selv. Vi skal turde gå foran og reflektere højt i de situationer, hvor vi tvivler og ikke oplever, at vi lykkedes. Samtidig skal vi også have fokus på de gode eksempler. Vi skal have udbredt det nye børnesyn, vi skal have introduceret mulige redskaber for kollegaerne fx perspektiv-øvelse, og vi skal i personalegruppen finde en ny fælles forståelse af vores børnesyn. Det bliver en lang proces, som kræver en stor portion tålmodighed og meget motivation. Det kunne være en mulighed at få en ekstern underviser ud for at sparke udviklingsprocessen godt i gang og for at give et løft til vores samlede personalegruppe. Konklusion Vi ønsker at fremme inklusion i vores pædagogiske praksis. Med afsæt i den kritiske psykologi vil vi gerne have ændret vores blik fra et individorienteret fokus til et samspilsorienteret fokus i specialbørnehaven. Vi skal turde se på relationer og fællesskab, før vi ser på diagnoser. Vi skal have sat gang i en bevægelse væk fra traditionel tænkning og over på det nye børnesyn, hvor barnet ses i kontekst, og hvor vi kigger på, hvad barnet gør og er optaget af, ikke hvad barnet er. Der kan dog være et dilemma mellem på den ene side behov for individfokuseringen, da børnehaven er en behandlingsinstitution og på den anden side deltagelse i børnefællesskaber. Dette kræver et kritisk blik på den daglige pædagogiske praksis. Inklusionstoget kører og vi skal med! Ena Sørensen, Rikke Hoff 9

10 Litteraturliste Bae, Berit (1996): Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. I: Social Kritik nr. 47. Fredrickson, Barbara & Losada, Marcial (2008): Positiv affekt og den komplekse dynamik i menneskelige trivsel. I: Lyhne, Jørgen & Knoop, Hans Henrik (red.): Positiv psykologi positiv pædagogik. Dansk Psykologisk Forlag (s ) Højholt, Charlotte (2000): Børns udvikling og deltagelse en teoretisk udfordring. Nordiske Udkast Kjær, Bjørg 2010 Professionelle og professionel kommunikation s pdf Kousholt, Dorte (2001): Børnefællesskaber og familieliv. Børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem. Dansk Psykologisk Forlag (s ). Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. I: Pedersen, Carsten (red.): Inklusionens pædagogik. Hans Reitzels Forlag. Kap 3 (s ). Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Socialpædagogisk bibliotek. Hans Reitzels Forlag. Madsen, Bent (2009): Inklusionens pædagogik-om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I: Pedersen, Carsten (2009) Inklusions pædagogik. Hans Reitzels Forlag. Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender (2004): Pædagogiske læreplaner i dagtilbud undervisningsmateriale (s. 5-8). Mørck, Line Lerche (2008):Anerkendende samarbejde. Tidskrift for Socialpædagogik nr. 21 (s.47-57). Mørck, Line L. (2009): Om casemetode I: Bro, K., Løw, O. og Svanholt, J. (2009) Psykologiske perspektiver på intervention. Psykologisk Forlag (s ). Paludan, Charlotte (2012): Utilsigtet forskelsbehandling af etniske minoritetsbørn. I: Liberg, Ulla (red.): Forskning i pædagogisk praksis. Akademisk Forlag (s ). Ena Sørensen, Rikke Hoff 10

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Inklusion i børnefællesskaber

Inklusion i børnefællesskaber Inklusion i børnefællesskaber Navn: Daniel Bagger Hagmann Studienummer: 22111098 Holdnummer: 4211 Vejleder: Helle Annette Koldegaard Censor: Greta Jo Larsen Fag: Bachelor Antal tegn: 70.800 Afleveringsdato:

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber

Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber Af pædagog og udviklingskonsulent Kirsten Skøtt Når børn leger sammen, får de betydning for hinanden. Der opstår forbindelser mellem dem, som rækker ud over

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

Børns perspektiv på inklusion

Børns perspektiv på inklusion Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Grangårds tre værdiord anno 2013

Grangårds tre værdiord anno 2013 Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 258 Offentligt En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013

Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013 Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-1 Til Pædagogik på første semester skal I skaffe bogen: Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013 De artikler

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere