Punkt 2 - Jens Henrik W. Thulesen Dahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkt 2 - Jens Henrik W. Thulesen Dahl"

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 10. februar 2014 kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Punkt 1 - Jens Henrik W. Thulesen Dahl Punkt 2 - Jens Henrik W. Thulesen Dahl Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden / målopfølgning på sygefravær /2675 Trivselsmåling /2224 Befolkningsprognose /3192 Drøftelse af det fremtidige samarbejde med hovedudvalget /45374 Assens Havn-Renovering af Vestre læmole og ny sandfangshøfde /2017 Forslag til Indsatsplan for grundvand, Assens /1669 Forslag til Regulativ for erhvervsaffald /29391 FynBus' Trafikplan /1616 Godkendelse af renovationstakster /2119 Kommuneplantillæg nr. 5 for et område til boligformål ved Grøftebjergvej /2125 Venskabsbesøg i Ljusdal /20219 Ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo /1851 Haarby hal og svømmehal - frigivelse af rådighedsbeløb /68 Korrektion af tilskud til privatinstitutioner /2539 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen...24 Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 1 af 29

2 17. 13/28728 Etablering af lærerarbejdspladser på Gummerup Skole Sager til orientering /3026 Ansættelse af direktør for Innovation og Netværk (Lukket sag) /3062 Ansættelse af direktør for Velfærd (Lukket sag) /700 Opkøb af ejendom under Pulje til Landsbyfornyelse (Lukket sag) Godkendelse af dagsorden Beslutning Økonomiudvalget den : Dagsordenen godkendt / målopfølgning på sygefravær Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at målopfølgningen for sygefraværet pr tages til efterretning. Beslutningstema: Opgørelse af sygefravær for 2013 forelægges til orientering. Sagsfremstilling: Byrådet valgte i 2008 at sætte fokus på sygefravær samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der er siden 2008 gjort en aktiv og målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet i Assens Kommune. I 2013 er der både arbejdet på den korte og den lidt længere bane med at reducere sygefraværet. Sundhedsbussen kører rundt til kommunens arbejdspladser udstyret med behandlerbriks og forskelligt testudstyr og tilbyder fysioterapi, massage, sundhedstjek, vejninger og stresstjek. Desuden har der været fokus på den forebyggende indsats, hvor målet er at give medarbejderne redskaber, der gør dem i stand til selv at reducere risikofaktorerne for fx udvikling af livsstilssygdomme. Her kan nævnes kurser i mindfulness, sundhedstjek eller projektet 10 uger til himlen, hvor medarbejderne hjælpes med at identificere risikofaktorerne for udvikling af livsstilssygdomme, og indgår i dialog om fremtidige indsatsområder. Alle arbejdspladser samt Hoved- og Fælles MED-udvalgene har opstillet mål for sygefraværet. Målene er opstillet for perioden og for perioden Formålet med målstyringen er dels at nedbringe sygefraværet og dels at sikre en Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 2 af 29

3 systematisk opfølgning på sygefraværet samt et vedvarende fokus blandt både ledere og medarbejdere. Der er nu gjort status på målopfyldelsen pr. 31. december Konklusionen på kommuneniveau er, at det er lykkedes at reducere sygefraværet i 2013 med yderligere 0,8 dag pr. ansat i forhold til Sygefraværet er i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2013 reduceret med i alt 6,1 dage pr. ansat svarende til ca. 80 årsværk og en kapitaliseret værdi på knap 32 mio. kr. Udviklingen i antallet af sygedage pr. medarbejder i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2013 er illustreret nedenfor. Udvikling i sygefravær et (sygedage pr. medarbejd er) Status pr Status pr Status pr Status pr Status pr Status pr Differ ence til Mål pr HovedME D (kommune niveau) Fælles MED Rådhus Fælles MED By, Land & Kultur 14,4 13,8 13,2 9,9 9,1 8,3 6,1 9,5 13,7 11,6 10,1 6,2 7 4,5 9,2 6,1 15,6 21,7 16,3 11,8 10,9 11,7 3,9 10 Fælles MED Skoler * Fælles MED Dagtilbud * 12,5 17, 3 14, ,3 8,6 7,3 10,5 6,8 7,6 16,1 13,3 10,8 11,1 11 Fælles MED Social & Sundhed 16,6 15,4 14,5 11,1 10,6 9,5 7,1 11 Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 3 af 29

4 *Fælles MED Dagtilbud og Fælles MED Skoler er lagt sammen fra Det er et meget flot resultat. Den langsigtede strategi og det vedvarende fokus på at reducere sygefraværet i Assens Kommune har nu for alvor båret frugt. Resultaterne for bl.a viser med al tydelighed, at der for såvel ledere som for medarbejdere er store gevinster ved at arbejde aktivt med at forebygge og nedbringe sygefraværet på kommunens arbejdspladser, men ikke mindst er det borgerne i Assens Kommune, der får glæde af et lavt sygefravær blandt kommunens ansatte. Arbejdet fortsætter i de kommende år med målet om, at sygefraværet reduceres yderligere. Det betyder også, at der løbende arbejdes med nye tiltag for at reducere sygefraværet. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: Status pr Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget tager målopfølgning på sygefravær til efterretning og oversender opfølgningen til Byrådets orientering /2675 Trivselsmåling 2013 Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget tager resultatet af trivselsmålingen til efterretning. Beslutningstema: Trivselsmålingen for Assens Kommune 2013 forelægges til orientering Sagsfremstilling: I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2008 blev det aftalt, at alle offentlige arbejdspladser mindst hvert tredje år skal foretage en måling af medarbejdernes trivsel. Assens Kommune gennemførte den første trivselsmåling i foråret 2010 og har netop gennemført den anden samlede trivselsmåling for alle kommunens arbejdspladser. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 4 af 29

5 Metodevalg Hovedudvalget i Assens Kommune har truffet beslutning om metode og proces i forbindelse med trivselsmålingen på baggrund af oplæg fra Organisation og Personale. Trivselsmålingen er gennemført som en fortrolig spørgeskemaundersøgelse. Den har taget udgangspunkt i spørgsmål, der omhandler den sociale kapital på arbejdspladsen. Social kapital er en velunderbygget metode og forståelsesramme set i forhold til trivsel på arbejdspladserne. Social kapital består af elementerne tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Arbejdspladsens sociale kapital er den egenskab, som gør arbejdspladsens medarbejdere i stand til at løse dens kerneopgave. Der er forskningsmæssigt belæg for, at arbejdspladser med høj social kapital har højere trivsel, bedre kvalitet, lavere sygefravær, højere produktivitet samt evner at være innovative. Der er flere validerede spørgeskemaer til rådighed i forhold til at måle den sociale kapital. Assens Kommune har anvendt det korteste spørgeskema i forbindelse med trivselsmålingen. Det fokuserer på elementerne tillid og retfærdighed og består af fire spørgsmål. Proces Trivselsmålingen blev gennemført i uge 48 og 49 i Alle fastansatte medarbejdere har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Jobtræningspersoner, elever, løntilskudsmedarbejdere og faste vikarer mv. har været omfattet, såfremt det gav mening i forhold til den enkelte arbejdsplads. Lederne deltog ikke i undersøgelsen. Da der ikke er et centralt overblik over afgrænsningen på den enkelte arbejdsplads er det ikke muligt at fastlægge en nøjagtig svarprocent, men den er forsøgt indkredset i den efterfølgende udregning. Der var 3112 medarbejdere i Assens Kommune i december måned Det tal indbefatter elever, fleks/skånejobbere, seniorjobbere og medarbejdere i løntilskud, men er eksklusiv timelønnede medarbejdere. Der er 1827 medarbejdere ud af ca medarbejdere, som har besvaret trivselsmålingen. Det giver en samlet svarprocent på 59%. Rapport med resultatet af trivselsmålingen er udsendt til alle arbejdspladser i uge 2 i Trivselsmålingens resultater Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 5 af 29

6 De fire spørgsmål kunne besvares på en skala fra 0-4, hvor 0 er dårligst og 4 er bedst. Der er efterfølgende beregnet et gennemsnit af besvarelserne set i forhold til hvert spørgsmål og som en samlet score for hver arbejdsplads med underafdelinger, hhv. Fælles MED-udvalgene samt som en samlet score for hele kommunen. Med fire spørgsmål og fem svarmuligheder per spørgsmål (0-4) er der mulighed for at score mellem 0 og 16 point med følgende karakteristika: 0-8 Meget lav social kapital 8,1-10,1 Lidt under landsgennemsnittet 10,2 Landsgennemsnittet 10,3-12,3 Lidt over landsgennemsnittet 12,4-16 Meget høj social kapital Den samlede score for Assens Kommune er på 11,5, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende. Oversigten over Fælles MED-udvalgene viser, at der er forskelle mellem områderne, men der er ingen af udvalgene, der ligger under landsgennemsnittet. Det videre forløb Alle arbejdspladser skal drøfte resultatet af deres trivselsmåling og igangsætte forbedringstiltag, hvis der viser sig behov for det. De lokale MED-udvalg har en særlig rolle i forhold til at drøfte og planlægge opfølgningen på den enkelte arbejdsplads. Der er udarbejdet inspirationsmateriale til arbejdspladserne omkring arbejdet med social kapital. Desuden afholdt HR i december 2013 og januar 2014 fire workshops for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter med henblik på at give dem kendskab til social kapital og inspiration til det videre arbejde. Derudover har Direktionen besluttet, at arbejdspladser, der har fået et resultat på trivselsmålingen, der ligger under 10, og som samtidig har et sygefravær, der er højere end gennemsnittet for branchen, skal udarbejde en handleplan for forbedring af trivslen og indsende den til Organisations- og Personalechefen senest den 8. marts Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: Trivsel Assens Kommune.pdf Beslutning Økonomiudvalget den : Trivselsmålingen taget til efterretning og oversendes til Byrådets orientering. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 6 af 29

7 4. 14/2224 Befolkningsprognose 2014 Indstilling: Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender befolkningsprognosen med udgangspunkt i et boligprogram med årlige nybyggerier. Beslutningstema: Den årlige befolkningsprognose, som skal danne grundlag for beregning af budget forelægges til godkendelse. Sagsfremstilling: Økonomi har udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Resultatet af den seneste prognose var 126 personer højere end den faktiske udvikling med udsving mellem de forskellige aldersgrupper. Årets prognose er udarbejdet af Økonomi i samråd med Plan-afdelingen. Der er udarbejdet 3 scenarier for befolkningsudviklingen med baggrund i forskellige prognoser for salg af jord og nybyggerier. Fælles for alle scenarier er, at der forventes et samlet fald i antal indbyggere frem mod 2025, samtidig med at der ses en proportional stigning i antallet af ældre indbyggere. Direktionen anbefaler, at befolkningsprognosen godkendes med et byggescenarie med nybyggerier årligt. Set i forhold til den prognose, der ligger til grund for budget 2014, er forskellen til den nye prognose godt 100 personer Prognosen Intet byggeri Lille boligprogram Stort boligprogram Note: Tabellen viser det forventede samlede antal borgere i Assens Kommune den 1. januar i de pågældende år. Den afledte økonomiske konsekvens af det faldende indbyggertal vil først blive beregnet endeligt i forbindelse med det tekniske budget for Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 7 af 29

8 Bilag: Befolkningsprognose 2014.docx Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen godkendt /3192 Drøftelse af det fremtidige samarbejde med hovedudvalget Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget holder møde med hovedudvalget mhp. at drøfte det fremtidige samarbejde. Beslutningstema: Økonomiudvalget skal drøfte tilrettelæggelse af det fremtidige samarbejde med Hovedudvalget. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget har tradition for én gang årligt at mødes med Hovedudvalget. Senest blev mødet afholdt i august På mødet var der en drøftelse af hvorledes det fremtidige samarbejde skal tilrettelægges, og der blev talt om, at tage emnet op igen på et fælles møde, når det nye Økonomiudvalg var tiltrådt. Næstformanden for hovedudvalget har nu rettet henvendelse til Økonomiudvalget med anmodning om, at Økonomiudvalget drøfter muligheden for at holde et sådan møde, mhp. at drøfte det fremtidige samarbejde. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Beslutning Økonomiudvalget den : Der planlægges et møde mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget i maj/juni 2014, hvor det fremtidige samarbejde dagsordenssættes til drøftelse. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 8 af 29

9 6. 11/45374 Assens Havn-Renovering af Vestre læmole og ny sandfangshøfde Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at der vælges en vedligeholdelsesløsning, hvor der kun udføres en fornyelse af moletoppen til en højde på 1,5m. Der udføres ingen gangsti/trædesten, og der udføres ingen høfde. administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med en entreprenør om arbejdets udførelse med forventet opstart i foråret. Beslutningstema: Ved licitation den 17. december 2013 indkom der 7 bud på 6 forskellige mulige løsningsmodeller på renovering af læmole på Assens Havn samt udførelse af læmole ca. vinkelret på den eksisterende læmole. Der skal tages stilling til hvilken af de mulige løsningsmodeller, der ønskes udført. Sagsfremstilling: Der har i forhold til renovering af molen været holdt licitation den 17. december Der indkom bud fra 7 af 8 indbudte, og der blev budt på ikke mindre end 6 forskellige muligheder for renovering af hhv. mole samt udførelse af sandfangshøfde. En af mulighederne er den oprindelige ønskede renovering af vestmolen plus udførelse af høfde uden gangbro en anden mulighed er en vedligeholdelsesløsning, hvor den eksisterende moletop tilføres nye springsten og det sand, der er skyllet igennem den eksisterende mole opgraves. Tilbuddene er opbygget således, et der først blev givet tilbud på de enkelte delelementer, der indgår i de seks forskellige kombinationer og herefter blev der givet bud på seks forskellige kombinationer. Enkeltelementerne, der indgår i de forskellige kombinationer er: A. Renovering af vest molen B. Gangsti langs molens østlige side C. Sandfangshøfde, med en gangbro D. Høfde, uden en gangbro E. Ny krone på vestmolen (kote forbliver 1,5) F. Regulering af sandmængde ved molen Ovennævnte kombineres som angivet: A+B+C: Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 9 af 29

10 Renovering af mole, gangsti langs mole, høfde med gangbro-trædesten A+B+D: Renovering af mole, gangsti langs mole, høfde uden gangbro-trædesten A+C: Renovering af mole, høfde med gangbro-trædesten A+D: Renovering af mole, høfde uden gangbro-trædesten A: Renovering af mole E+F: Ny krone på vestmolen, + sandflytning E+F+D: Endelig er der en syvende mulighed; Ny krone på vestmole, høfde uden gangbro-trædesten Oprindeligt har det været hensigten, at det kun var læmolen, der skulle renoveres, det er så senere blevet aktuelt, at få anlagt en høfde ud i havet til imødegåelse af sandvandring på arealet udfor restaurant Mågen. Høfden anlægges fra den eksisterende moles østlige tilslutning og cirka vinkelret ud i vandet. Foruden tilbud som ovenfor beskrevet er der også givet tilbud på løsninger, hvor henholdsvis læmole og høfde med gangbro-trædesten. Da der i øjeblikket arbejdes med flere senarier for havnens udvikling, er der også indhentet tilbud på en vedligeholdelsesløsning. Vedligeholdelses løsning er en mere enkelt løsning, som dog vil bevare funktionen som læmole. De materialer der bliver tilført vil kunne anvendes ved andre senere løsninger, hvis det skulle blive aktuelt. Vælges denne løsning, hvor der lægges sten ovenpå den eksisterende mole, som den fremstår nu, betyder dette at højden bliver i kote 1,5 mod den ellers planlagte højde i kote 1,9 m. Det betyder også, at der fortsat vil ske en sandvandring igennem molen, og der skal så regnes med en oprensning af sand hvert andet tredje år. Økonomi: Der er følgende økonomi forbundet med hhv. mulighed a) og b) a) Oprindeligt ønske + høfde uden gangbro-trædesten A+D Tilbud fra entreprenør kr. Plus uforudseeligt / Rådgiver kr. Overslag kr. b) Vedligeholdelsesløsningen E+F Tilbud fra entreprenør kr. Plus uforudseeligt / Rådgiver kr. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 10 af 29

11 Overslag kr. c) Dyreste løsning er Renovering af mole incl. gangsti til molehovedet, høfde med gangbro trædesten A+B+C Overslag kr. Der er afsat 1,5 mio. kr. til anlægsarbejdet samt 0,1 mio. kr. til rådgiver. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Administrationens indstilling anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales /2017 Forslag til Indsatsplan for grundvand, Assens. Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forslag til Indsatsplan for grundvand, Assens med tilhørende miljøvurdering sendes til Byrådet med anbefaling af, at planforslaget sendes i offentlig høring i 12 uger. Beslutningstema: Udvalget skal tage stilling om Forslag til Indsatsplan for grundvand, Assens med tilhørende miljøvurdering skal sendes til Byrådet med anbefaling af, at planforslaget sendes i offentlig høring i 12 uger. Sagsfremstilling: I december 2006 vedtog det daværende Fyns Amt en indsatsplan for grundvand for Assens Indsatsområde. Indsatsområdet strækker sig fra Assens i vest til Kirke Søby i øst og fra Hagenskov i syd til Blangstrup i nord og omfatter dermed de fleste vandværker i den daværende Assens Kommune. Der er tale om 6 private almene vandværker samt 2 vandværker tilhørende Assens Forsyning A/S. Tilsammen blev der i 2012 indvundet m 3 grundvand til drikkevand på de 8 vandværker. Forslaget til ny indsatsplan omfatter en redegørelse for indvinding af grundvand til drikkevand, grundvandets sårbarhed, forureningstruslerne mod grundvandet og indsatser til beskyttelse af grundvandet i fremtiden. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 11 af 29

12 Indsatserne inddeles i foranstaltninger og retningslinjer. Foranstaltninger er handlingsorienterede og de ansvarlige er både vandværker og myndigheder, men hvor vandværkerne har den betydeligste rolle. Retningslinjerne beskriver, hvorledes Assens kommune i den daglige sagsbehandling skal forholde sig ved gennemførelse af planlægning, og når der behandles godkendelser og tilladelser, der har betydning for grundvandet. Planen er udarbejdet i samarbejde med de berørte vandværker og koordinationsforum for grundvand. Planen skal efter bekendtgørelsen sendes i høring i mindst 12 uger. Herefter skal en revideret plan forelægges koordinationsforum for grundvand og efterfølgende godkendes endeligt af Byrådet. Den endelige godkendte plan vil derfor forventes at kunne offentliggøres medio Ved mødet i Miljø- og Teknikudvalget d. 3. december 2013 blev det besluttet at igangsætte en forundersøgelse til belysning af grundlag og muligheder for skovrejsning nord for Stensledgårdsvej betegnet Assens Nord. De forventede positive effekter af skovrejsning i dette område er beskyttelse af drikkevandsressourcen og bedre rekreative oplevelsesmuligheder for borgere og besøgende. Lovgrundlag: Vandforsyningsloven. Bekendtgørelse om indsatsplaner. Økonomi: Indsatsplanen finansieres af særskilt gebyr, der opkræves af skat. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Screening_skema_Assens_Indsatsplan.doc Indsatsplan grundvand Assens 2014_i høring.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Administrationens indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales /1669 Forslag til Regulativ for erhvervsaffald Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 12 af 29

13 Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forslag til Regulativ for erhvervsaffald fremsendes til Byrådet med indstilling om, at regulativet sendes i offentlig høring. Beslutningstema: Nyt forslag til Regulativ for erhvervsaffald er udarbejdet, da ordning for farligt affald fra 1. januar 2014 er overgået til Assens Forsyning A/S, og der er sket ændringer i lovgivningen på affaldsområdet. Forslaget skal i høring inden godkendelse. Sagsfremstilling: Regulativet for erhvervsaffald er Assens Kommunes regler for affaldsordninger for alle virksomheder i kommunen. Regulativet er en udmøntning af lovgivningen på affaldsområdet. Forslaget til Regulativ for erhvervsaffald er udarbejdet i en skabelon fra Miljøstyrelsen. Regulativet indeholder en generel del med de juridiske beskrivelser, som er ens for alle kommuner, og en særlig del, hvor kommunen selv skal beskrive og lave bestemmelse for de enkelte affaldsordninger. Forud for vedtagelsen skal regulativet i 4 ugers offentlig høring. Siden sidste revision af regulativet (1. januar 2012) er der kommet en række lovbundne ændringer: Bygge- og anlægsaffald skal screenes for PCB og anmeldes til kommunen inden bortskaffelse. Dette er indført som en pligt. I anmeldelsen er valgt i samarbejde med andre kommuner at medtage bly, da det også er en miljøgift og der ikke har været nok fokus herpå. Kommunen skal lave en ordning for affald af imprægneret træ, således at mest muligt affald deponeres, hvis det ikke kan forbrændes. Virksomheder skal benytte transportører, indsamlingsvirksomheder og modtageanlæg, som er registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Udover de lovbundne ændringer i regulativet er der områder, hvor Assens Kommune har indflydelse. De væsentligste er: Fra 1. januar 2014 er ordningen for farligt affald hjemtaget fra Motas I/S og overgået til Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Det har ikke medført store ændringer i regulativet i ordningerne for ikke-genanvendeligt farligt affald, klinisk risikoaffald og affald fra olie- og benzinudskillere, men mest navneændring. Der er medtaget ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter, selvom det ikke er et lovkrav. Herved får virksomhederne en tydeligere vejledning for bortskaffelse. Der er medtaget ordning for bærbare batterier og akkumulatorer, selvom det ikke er et lovkrav. Herved får virksomhederne en tydeligere vejledning for bortskaffelse. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 13 af 29

14 Der er lavet en selvstændig ordning for asbestaffald for at tydeliggøre reglerne for håndtering og bortskaffelse. Asbestaffald er farligt affald, som skal deponeres. Det hører således under både ordningen for ikke-genanvendeligt farligt affald og ordningen for deponeringsegnet affald. I 2013 blev Assens Kommunes regelsæt for opbevaring af flydende farligt affald og flydende kemikalier vedtaget. Det er vedlagt som bilag til regulativet. Lovgrundlag: Affaldsbekendtgørelsen Økonomi: Området er brugerfinansieret og skal hvile i sig selv. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til Regulativ for erhvervsaffald 2014.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Administrationens indstilling anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales /29391 FynBus' Trafikplan Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller høringssvar til godkendelse, som svar på FynBus Trafikplan Beslutningstema: Assens Kommune modtog den 29. november 2013 FynBus forslag til Trafikplan i høring og er blevet bedt om at fremsende høringssvar inden den 3. marts Sagen forelægges til udvalgets beslutning om afgivelse af høringssvar. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 14 af 29

15 Sagsfremstilling: Assens Kommune modtog den 29. november 2013 FynBus forslag til Trafikplan i høring og er blevet bedt om at fremsende høringssvar inden den 3. marts Assens Ældreråd og Handicapråd er blevet orienteret om høringen, deres høringssvar er vedlagt som bilag og vil blive fremsendt sammen med Assens Kommunes høringssvar. Det fremsendte udkast til Trafikplan er udarbejdet i samarbejde med FynBus ejerkreds i løbet af Efter høringsprocessen vil FynBus bestyrelse blive forelagt trafikplanen inkl. høringssvar til endelig godkendelse. Administrationen har på baggrund af det fremsendte forslag til Trafikplan udarbejdet et høringssvar, som forelægges udvalget til godkendelse. I høringssvaret er der bl.a. kommenteret på uddannelsesruter, teletaxaordning og togbetjening. Assens Kommune har i høringsbrevet understreget, at en lukning af vestfynske togstationer ikke vil accepteres. Lovgrundlag: 9 i Lov om trafikselskaber: Trafikselskabet udarbejder med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hver fjerde år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet, jf. 5. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Brev ang. Høring om Trafikplan Trafikplan (udkast sendt i høring) Ældrerådets høringssvar Handicaprådets høringssvar Assens Kommunes høringssvar Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Administrationens indstilling anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 15 af 29

16 10. 14/1616 Godkendelse af renovationstakster 2014 Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Takstblad 2014 fra Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug godkendes. Beslutningstema: Affaldstakster for 2014 skal godkendes af Byrådet, før Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug kan opkræve dem hos borgere og virksomheder. Sagen forelægges til fastsættelse af takster. Sagsfremstilling: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug har sendt deres takstblad for 2014 til kommunal godkendelse. Gebyrbladet plejer at blive vedtaget i forbindelse med behandling af budget. Men Affald og Genbrug har i november og december 2013 haft de kommunale affaldsordninger i udbud, og kontrakter for ordningerne er først indgået ultimo december Derfor har Affald og Genbrug ikke haft et retvisende grundlag at beregne takster på før nu. Dagrenovation overgår den 1. april 2014 til volumen afregning i stedet for vægtbaseret. Volumen svarer til beholderstørrelse. Derfor er takstbladet opdelt i to perioder, som begge er beregnet som årstakster. Ved opkrævning vil taksten blive omregnet til pr. kvartal. I første periode fra 1. januar til 31. marts afregnes der ifølge vægten, hvor prisen pr. kg falder med 0,20 kr. En standard husstand på 2 voksne og 2 børn afleverer i gennemsnit 164 kg (2011), hvilket i første periode vil give en samlet pris på dagrenovation på 695,20 kr. pr. år. Hertil skal lægges 257,50 kr. og/eller 100 kr. for indsamling af papir enten ved papirbeholder eller ved foreningers/spejdernes indsamling svarende til 952,70 kr.pr. år/795,20 kr. pr. år. I anden periode fra 1. april til 31. december afregnes der ifølge volumen. Fra 1. april indføres tillige husstandsindsamling af genanvendeligt affald med en 2-delt beholder. Mange husstande vil derfor kun have behov for en 140 liter beholder i modsætning til en 190 liter beholder i dag. Prisen for en standard husstand på 2 voksne og 2 børn vil med en 140 liter beholder blive 680,00 kr.. Hertil skal lægges prisen for den 2-delte beholder til husstandsindsamling af genanvendeligt materiale svarende til en samlet pris på 940 kr. pr. år. Prisen for det første år med indførelse af volumenbaseret dagrenovation og 2-delt beholder vil derfor ligge på niveau med de husstande, som før havde en papirbeholder. Administrationsbidraget stiger med 2,50 kr. fra 50,00 kr. til 52,50 kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med indførelsen af volumenbaseret dagrenovation og 2-delt beholder. For private husstande stiger prisen for genbrugspladsen med 18 kr. for helårshuse og 12 kr. for sommerhuse grundet den almindelige pristalsregulering. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 16 af 29

17 Virksomheder får tilsvarende ændring på dagrenovationsordningen som private fra 1. april Administrationsbidraget for virksomheder stiger med 137,50 kr. fra 487,50 kr. til 625,00 kr., da der i 2013 er givet forholdsvis mange fritagelser fra administrationsbidraget. I 2014 vil der blive set på proceduren for fritagelser, idet jo flere virksomheder, som er med til at betale, jo mindre bliver bidraget. Det er en solidarisk ordning. Lovgrundlag: Affaldsbekendtgørelsen Økonomi: Området er brugerfinansieret og skal hvile i sig selv. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Takstblad affald 2014 version 2.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Administrationens indstilling anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales /2119 Kommuneplantillæg nr. 5 for et område til boligformål ved Grøftebjergvej Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 5 vedtages offentliggjort i minimum 8 uger. Beslutningstema: Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 for et område til boligformål ved Grøftebjergvej skal vedtages, og det skal ligeledes besluttes at sende det i offentlig høring i minimum 8 uger. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 17 af 29

18 Sagsfremstilling: Den tidligere staudeplanteskole og besøgshave på Grøftebjergvej i Vissenbjerg er med forslag til Lokalplan besluttet omdannet til boligområde. Lokalplanforslaget blev behandlet på byrådets møde den 18. december 2013 under pkt og er sendt i offentlig høring i perioden fra den 3. januar 2014 til den 28. februar En forudsætning for den endelige vedtagelse af forslag til Lokalplan er, at lokalplanområdet i Kommuneplan er udlagt til boligformål. Området er i dag omfattet af kommuneplanramme 2.2.E.8, der udlægger området til erhverv som staudeplanteskole. Området skulle i forbindelse med Kommuneplan have været overført til det tilstødende rammeområde 2.2.B.10, hvorved anvendelsen vil blive ændret fra erhvervsområde til boligområde. Dette er dog ikke sikret sket, hvorfor der er udarbejdet dette forslag til Kommuneplantillæg nr. 5. Ved vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 5 overføres området omfattet af kommuneplanramme 2.2.E.8 til kommuneplanramme 2.2.B.10, og kommuneplanramme 2.2.E.8 udgår. Byrådet vil kunne vedtage Lokalplan endeligt sammen med den endelige vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 5. Lovgrundlag: Lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til kommuneplantillæg nr. 5.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den : Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler den administrative indstilling til Byrådet. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales /2125 Venskabsbesøg i Ljusdal Indstilling: Kultur- og Fritidsudvalgets godkender den foreslåede ramme for delegation af politiske og administrative deltagere med den tilføjelse at Kultur- og Fritidsudvalget Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 18 af 29

19 og relevante eksterne deltagere inviteres til at deltage i venskabsbesøg i Ljusdal, samt indstiller, at ansøgning om finansiering af besøget sendes til behandling i Økonomiudvalget. Beslutningstema: Sagen indstilles til politisk beslutning vedrørende ramme for sammensætning af delegation til venskabsbesøg i Ljusdal, samt vedrørende godkendelse af at ansøgning om finansiering af besøget sendes til behandling i Økonomiudvalget. Sagsfremstilling: Assens Kommune har to venskabskommuner: Amt Oeversee i Tyskland og Ljusdal i Sverige. Med Amt Oeversee eksisterer der en egentlig venskabsaftale, som blev underskrevet i Med Ljusdal er der endnu ikke etableret en konkret underskrevet aftale. I september 2013 havde Assens Kommune besøg af en delegation af politikere og administrative medarbejdere fra Ljusdal. Delegationen blev præsenteret for et bredt udsnit af Assens Kommunes kultur- og fritidsliv, institutioner og natur. Desuden blev dagsorden og mulige rammer for en fremtidig venskabsaftale drøftet. Det blev vedtaget at arbejde hen imod en aftale, som kan underskrives i Ljusdal i foråret Fra Ljusdals side er der nu lagt op til, at repræsentanter for Assens Kommune besøger Ljusdal i maj måned, og at en aftale underskrives ved den lejlighed. For at kunne træffe endelig aftale med Ljusdal om et besøg er det nødvendigt at have Økonomiudvalgets godkendelse af, at der sendes en delegation af sted. Det foreslås, at Økonomiudvalget søges om finansiering af en rejse for en delegation på 8-10 personer, bestående af borgmesteren Kultur- og Fritidsudvalgets formand og næstformand direktøren for By, Land og Kultur plan- og kulturchefen kultur- og fritidskonsulenten yderligere 2-4 administrative medarbejdere Når det endelige indhold af venskabsaftalen er på plads, afgøres det, hvilke administrative medarbejdere der deltager ud over de tre nævnte. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 19 af 29

20 Bilag: Referat fremtidigt venskabssamarbejde Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Indstillingen blev godkendt med den tilføjelse at Kultur- og Fritidsudvalget og relevante eksterne deltagere inviteres til at deltage på turen. Henrik Hansen forlod mødet under dette punkt, og han deltog således ikke i beslutningen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget bemærker, at der i budget 2014 er afsat kr. til venskabsbybesøg /20219 Ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo Indstilling: Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at projektet og ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo om tilskud på kr. til etablering af et nyt anlæg til skandinaviske fugle oversendes til arbejdet med budget Beslutningstema: Kultur og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo om tilskud på kr. til etablering af et nyt anlæg til skandinaviske fugle. Sagsfremstilling: Danmarks Fugle Zoo ansøger om et tilskud på kr. til et nyt anlæg til skandinaviske fugle. Det samlede budget for anlægget er beregnet til kr. Det skandinaviske anlæg skal ligge midt i fuglezoo en og udformes som en større gammel ladebygning med store buede vognporte i begge ender. Der skal indrettes to store volierer, som skal beplantes efter naturen, hvor de skandinaviske fugle lever, med både vandløb og hedearealer. Fugle zoo forestiller sig et samarbejde med kommunens naturvejledere. Ansøgningen om et anlægstilskud på kr. blev behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget den 19. august Udvalget besluttede på mødet at anbefale, at projektet skulle indgå i arbejdet med budget Der er ikke direkte afsat midler i anlægsbudgettet til Fuglezoo. I budgetaftalen for budget har aftaleparterne tilkendegivet at være positive over for udbygningsønsker fra bl.a. Fuglezoo, såfremt initiativtageren kan fremskaffe fornøden ekstern finansiering. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 20 af 29

21 Danmarks Fugle Zoo meddeler i brev af den 20. januar 2014, at den samlede finansiering af projektet er fremskaffet. Heri er indregnet et tilskud på kr. fra Assens Kommune. Finansieringen er skaffet fra forskellige fonde og egen støtteforening. Arbejdet med projektet er igangsat, umiddelbart efter det første tilstillede beløb var i hus. Dette skyldes, at nogle af de tilstillede beløb fra eksterne fonde skulle anvendes ret hurtigt. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Danmarks Fugle Zoo ansøger om et tilskud på kr. Der er ikke direkte afsat midler i anlægsbudgettet 2014, men i budgetaftalen er det tilkendegivet, at aftaleparterne er positive over for udbygningsønsker, såfremt initiativtageren kan fremskaffe fornøden ekstern finansiering. Udvalget bør drøfte om projektet kan ydes støtte indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets samlede ramme, eller sagen skal videresendes med indstilling til Økonomiudvalget om at udvalget ikke ser sig i stand til at fremskaffe de fornødne midler indenfor udvalgets budgetområde. Plan og Kultur vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at være muligt at finde finansiering inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler at projektet oversendes til arbejdet med budget Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget bemærker, at Kultur- og Fritidsudvalget, forudsat et positivt regnskab 2013 inden for udvalgets område, vil genoptage sagen til behandling. Ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo om tilskud på kr. til etablering af nyt anlæg til skandinaviske fugle oversendes til arbejdet med budget 2015, forudsat at ansøgningen ikke forinden er genbehandlet i Kultur- og Fritidsudvalget. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 21 af 29

22 14. 14/1851 Haarby hal og svømmehal - frigivelse af rådighedsbeløb Indstilling: Kultur- og Fritidsudvalget indstiller ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb til Haarby haludvidelse og svømmehal til godkendelse og ønsker at få en jævnlig status på fremdriften i anlægsprojekterne. Beslutningstema: Kultur- og Fritidsudvalget skal ansøge Byrådet om frigivelse af beløbet på 5 mio. kr. i budget 2014, som Byrådet har afsat til renovering af svømmehal og udvidelse af hal i Haarby. Sagsfremstilling: I investeringsoversigten er der afsat i alt 25 mio. kr. til haludvidelse og renovering af svømmehal i Haarby. De 25 mio. kr. er fordelt med 5 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. i henholdsvis 2015 og Der er behov for total renovering af eksisterende svømmebassin. Renoveringsbehovet er beskrevet i Helhedsplan for Svømmehaller i Assens Kommune. Samtidig er der afsat midler til udvidelse af idrætshal, som følge af anbefalinger i strategi for udvikling af selvejende haller i Assens Kommune. Rådighedsbeløbet for 2014 søges frigivet, så projektet kan sættes i gang. I første omgang skal der udarbejdes et dispositionsforslag. Derefter skal halbestyrelsen arbejde på at skaffe yderligere midler til finansiering, inden det endelige projekt fastlægges. Det forventes, at renovering af svømmehallen kan foretages over sommeren 2015 og den resterende udbygning i Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der er afsat følgende rådighedsbeløb til projektet: 2014: 5 mio. kr. 2015: 10 mio. kr. 2016: 10 mio. kr. Rådighedsbeløbet på 5 mio. kr. i 2014 søges frigivet. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 22 af 29

23 Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Indstillingen blev godkendt. Kultur- og Fritidsudvalget ønskede at få en jævnlig status på fremdriften i anlægsprojekterne. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales med bemærkning om, at der frigives 4 mio. kr. i 2014 svarende til forventet forbrug på projektet /68 Korrektion af tilskud til privatinstitutioner Indstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at korrigerede takster godkendes. Beslutningstema: Godkendelse af takstkorrektion. Sagsfremstilling: Der er ved budgetlægningen for 2014 sket en mindre fejl ved beregning af henholdsvis administrationsbidrag og bygningstilskud for 3-6 årige børn i private institutioner, som bevirker at de udbetalte tilskud er lavere end de burde være. Det vedtagne administrationsbidrag er på 125 kr., det korrekte er 134 kr. pr. barn pr. måned. Det vedtagne bygningstilskud er på 190 kr., det korrekte er 204 kr. pr. barn pr. måned. Ændringen er af en størrelse der ikke vil have budgetmæssige konsekvenser. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Økonomi: Uden budgetmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at korrigerede takster godkendes. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 23 af 29

24 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales /2539 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen Indstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den samlede tildeling til skolerne som følge vedtagelsen af folkeskoleformen tildeles, som en samlet tildeling pr. elev og, at Pilehaveskolen tildeles et samlet beløb til deres nuværende tildelingsmodel. Beslutningstema: Udmøntning af budgetvedtagelsen om ekstra budget til folkeskolerne som følge af vedtagelse af folkeskolereformen. Der skal tages stilling til princip for tildeling af øget budget i 2014 og årene fremover. På nuværende tidspunkt er der kun afsat budget til efteråret Skoleåret løber jo ind i 2015, og derfor skal tildelingen for første halvår være kendt. Sagsfremstilling: I forbindelse med skolereformen er givet tilskud til kommunerne til implementeringen, både i form af fast tilskud og ekstraordinært tilskud. Det faste tilskud for 2014 er 1,5 mio. kr. for et ½ år. Fra 2015 og frem er der tildelt 3,0 mio. kr. I perioden tildeles der også et ekstraordinært tilskud. I 2014 er beløbet 5,832 mio. kr. og kendes beløbet endnu ikke, men der er en forventning om, at beløbet vil være ca. 14,6 mio. kr. i 2015 og I 2017 forventes beløbet at være 8,5 mio. kr. (7/12dele af 14,6 mio. kr.). Folkeskolen Ved at fordele 7,332 mio. kr. til skolerne, efter samme princip som normaltildelingens beløb pr. barn, vil fordelingen med beløb pr. barn være som i tabellen. Tabel: Beløb pr. barn Årgang Elevtal Prognose 2. halvår (2. halvår) Kr (helårs effekt) Kr. 0-3 kl kl kl Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 24 af 29

25 Beløb pr. barn, vil indgå som en tilføjet del af normaltildelingen, som bliver demografireguleret ud fra antal børn i skolerne. Udviklingen af budget til skolereformen er vist i tabellen. Den forventede budgettildeling vil være faldende, hvilket skyldes færre elever. Tabel Udvikling budgettildeling til skolereformen, ved beløb pr. barn 1000 kr. 0-3 kl 4-6 kl 7-9 kl Forventet budgettildeling til skolerene 2014 (2. halvår) Pilehaveskolen Skolen har børn med specielle behov. Bemandingen i klasserne er højere end normale klasser, og klassekvotienten er lavere pga. de specielle behov, som børnene på Pilehaveskolen har. Der er lavet en separat beregning for skolen, hvor der estimeres, at det vil koste kr. om året at leve op til den nye skolereform. Den største ændring er, at der vil blive gennemført mere undervisning og dermed blive reduceret på SFO-tiden. Dette tillæg indregnes i deres nuværende tildelingsmodel. Lovgrundlag: Folkeskoleloven og lov om lærernes arbejdstid. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den samlede tildeling til skolerne som følge vedtagelsen af folkeskoleformen tildeles, som en samlet tildeling pr. elev og, at Pilehaveskolen tildeles et samlet beløb til deres nuværende tildelingsmodel. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 25 af 29

26 Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget indstiller, at den samlede tildeling til skolerne, som følge af vedtagelsen af folkeskolereformen tilrettelægges således, at indledningsvis tildeles skolerne økonomi svarende til nuværende budgetbeløb samt det faste ekstra tilskud. Der udarbejdes modeller for tildeling af det ekstraordinære tilskud /28728 Etablering af lærerarbejdspladser på Gummerup Skole Indstilling: Børne- og Uddannelsesudvalgets indstiller, at den ene million, der er afsat til udbygning af Gummerup Skole fremrykkes fra 2015 til 2014 til etablering af lærerarbejdspladser. Beslutningstema: Folkeskolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid fordrer, at der etableres arbejdspladser til lærerne på de enkelte folkeskoler. Gummerup Skole har ikke den nødvendige plads til at indrette arbejdspladser til personalet i den nuværende bygningsmasse. Derfor skal der indrettes arbejdspladser i et loftsrum. Sagsfremstilling: Gummerup Skole benytter i dagligdagen alt den plads, som skolen har, til undervisningsrelaterede opgaver, pauserum og mødefaciliteter samt skolen kontor. Der er derfor ikke i de nuværende rammer mulighed for at indrette lærerforberedelsesrum. Folkeskolereformen og lov 409, som fastsætter lærernes arbejdstid gør, at der skal etableres et antal arbejdspladser, hvor medarbejderne kan forberede og efterbehandle undervisning og øvrige aktiviteter. Lærerne har fra næste skoleår fuld tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden. Der er udarbejdet plan for etablering af arbejdspladserne og lavet et budget for udførelsen. Det vil koste kr. at etablere arbejdspladserne. Lovgrundlag: Folkeskoleloven og lov 409. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 26 af 29

27 Økonomi: Der skal bruges 1 mio. kroner til at løse opgaven. I investeringsoversigten er der afsat 1 mio. i 2015 til ud- og ombygning af Gummerup Skole. Der er afsat 5 mio. til haludvidelse i Haarby, men Byg, Beredskab og Ejendom har oplyst, at det ikke vil være muligt at anvende alle 5 mio. i 2014 og derfor anbefaler, at budgettet til Gummerup Skole rykkes frem. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: Skitse ombygning arbejdspladser Gummerup Skole Budget ombygning Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den ene million, der er afsat til udbygning af Gummerup Skole fremrykkes fra 2015 til 2014 til etablering af lærerarbejdspladser. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales med bemærkning om, at beløbet frigives. 18. Sager til orientering Bilag: Oversigt over meddelte tillægsbevillinger ultimo december 2013 til ØK Ledelsesinformation ØK januar 2014 Beslutning Økonomiudvalget den : Orientering om afholdelse af Lederforum 2014 Status på konkret retssag. Assens Kommune anker afgørelse fra byretten /3026 Ansættelse af direktør for Innovation og Netværk (Lukket sag) /3062 Ansættelse af direktør for Velfærd (Lukket sag) Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 27 af 29

28 21. 14/700 Opkøb af ejendom under Pulje til Landsbyfornyelse (Lukket sag) Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 28 af 29

29 Underskriftsside Søren Steen Andersen Charlotte Vincent Petersen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Leif Wilson Laustsen Ole Knudsen Finn Viberg Brunse Mogens Mulle Johansen Møde i Økonomiudvalget Mandag den 10. februar 2014 Assens Kommune, 29 af 29

30 Bilag: 2.1. Status pr Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10556/13

31 Mål for sygefraværet Opgjort i antal sygedage pr. medarbejder Status Mål 2012 Status Mål 2013 Status Mål 2014 HovedMED (Kommuneniveau) 9,9 9,9 9,1 9,5 8,3 9 Fælles MED By, Land og Kultur 11,8 10,5 10, ,7 10 Fælles MED Dagtilbud 10,8 11,5 11,1 11 7,6* 10,5 Fælles MED Rådhus 6,2 6,2 7 6,1 4,5 6 Fælles MED Skoler 8,6 10,5 7,3 10,5 * 10,5 Fælles MED Social og Sundhed 11,1 11,5 10,6 11 9,5 10,5 * Lagt sammen til Fælles MED Børn og Undervisning Fælles MED Rådhus Status Mål 2012 Status Mål 2013 Status Mål 2014 Borgerservice 7,4 7 9,1 6,5 2,7 6 Byg, Beredskab og Ejendom 3,9 10,5 2,7 10 2,5 10 Miljø og natur 7,6 10,5 4,2 10 3,3 10 Plan og Kultur 3,8 10,5 3,4 10 2,4 10 Veje og Trafik 5,8 10,5 18,3 10 9,5 10 Byrådssekretariatet 4,7 3,2 4,2 3,1 7,2 3,1 Børn og familie 9,1 9 6,1 8,5 4,3 8 Skole og Dagtilbud + Staben for børn og underv. 6,1 6 6,1 6 6,3 6 Jobcenter, herunder Job- og kompetencecenter 5,9 6,5 8,6 6,5 5,7 6,5 Organisation & Personale 4,5 4 4,7 4 3,5 4 PPR 3,2 3,2 3,9 3,2 4 3,2 Myndighed social 3,3 5 3,6 5 4,4 5 Myndighed sundhed 5,5 5,1 Staben for social, sundhed og arbejdsmarked 7 6 4,8 5,5 5 5 Staben for sundhedsfremme og uddannelse , Økonomi 6,2 6,2 2,2 6,1 3,2 6 Fælles MED Dagtilbud Status Mål 2012 Status Mål 2013 Status Mål 2014 Familiehus Nord 3,3 2 11,9 2 13,9 2 Familiehus Syd 23,3 10 9, ,9 10 Dagplejen Syd 14,3 11 6,9 10,5 9,6* 10 Dagplejen Årup/Vis. 11, ,5 10,5 * 10 Område Assens 12,5 12,5 12,9 12,5 13,6 12,5 Område Glamsbjerg 5,7 5,7 9,7 5,7 2,9 5,7 Børnehusene Hårby og jordløse ,1 9 4,5 8 Områdeinst. Tommerup, Solbakken, Overmarks 9,4 8 14,7 7 5,3 6 Område Tommerup St. 10,4 10 3, ,2 10 Område Vissenbjerg 6,2 11,5 6,9 11 4,6 10,5 Område Aarup 7, ,9 9 5,2 8 Sundhedsplejen 4,7 9 1,5 8 5,9 7 *lagt sammen Fælles MED Skole Status Mål 2012 Status Mål 2013 Status Mål 2014 Brahesholm projektet 21, Heldagsskolen i Flemløse 6,6 6,6 2,8 6,6 0 6,6 Assensskolen 10,3 10,5 13,6 10,5 12,4 10,5 Brylle skole (Landsbyordningen) 16, ,4 10 Dreslette skole 5,2 8 2,5 8 6,9 8 Ebberup skole (Landsbyordning) 12,8 11 7,7 10,3 10,6 10 Glamsbjergskolen 6,1 9 2,7 8,5 4,3 8 Gummerup skole 15,8 13 8,7 12,5 8,6 12 Haarby skole 3,8 4 5,7 3,8 6,4 3,3 Pilehaveskolen 8,5 10 5,

32 Landsbyord. Salbrovadskolen, skoledelen ,7 9 6,2 8,5 Skallebølle skole 5,3 6 11,7 6 8,5 6 Tallerupskolen 5,4 5 4,9 4,5 4,9 4 Tommerup skole 9,2 11,5 8,5 11,5 4,9 11,5 Ungdomsskolen 0,9 3,5 5 3,5 0,3 3,5 Verninge skole 2,5 2,5 7,5 2,5 3,2 2,5 Vissenbjerg skole 8,7 9,5 6,2 9 5,6 8,5 Aarupskolen 6,8 6,8 7 6,8 9 6,8 Fælles MED Social og Sundhed Status Mål 2012 Status Mål 2013 Status Mål 2014 Boenheder ,7 7 7,1 7 CUA Erhvervscenter 6,4 8 7,6 7,5 6,6 7 Hj.pl.Assens Nord 16, ,4 15,5 10,1 15 Hj.pl.Assens Syd 11, , ,7 10 Hjemmepleje Glamsbjerg 12, , ,2 10 Hjemmepleje Haarby 15,8 13,5 12,2 12 8,9 11 Hjemmepleje Tommerup 7, ,8 10 Hjemmepleje Vissenbjerg 22,2 20 7, ,1 15 Hjemmepleje Aarup 13,9 11 9,7 10 8,9 9 Pilebakken 11, ,2 10 9,9 9 Duedalen 16,1 13,5 16,5 13,4 11,4 13 Lindebjerg 11, ,8 10 9,2 9 Madservice 12, ,3 10 Tandpleje 5,8 5,8 3,4 5,8 1,8 5,8 De gamles hjem 12, ,7 10 Flemløse plejehjem 7 7 8,9 7 7,5 7 Holmely 5,1 8 6,1 8 5,7 7 Kildebakken 13,4 11 6, ,7 10 Korsvang 6,9 6,5 4,6 6 8,4 5,5 Natteam Assens 13, ,7 12,5 9,2 12 Natteam Glamsbjerg 17 7,4 15 7,2 13 Odensevej 6,4 7 13,4 7 6,5 7 Skelvej 10,7 10 7,5 9,5 4,2 9 Strandgården 8,5 8, ,5 Kommunal sygepleje 6,8 6,8 14,2 6,5 0,8 6,2 Æblehaven 6 8 8,8 8 6,6 8

33 Psykiatri 4,7 4 5,5 3 6,5 3 Misbrug 6,9 6,5 10,3 6,5 4,3 6,5 Træning 3,7 3,7 4,6 3,7 8,9 3,7 Center for Rehabilitering og Akutpleje 6,6 6,5 14,9 6,4 10,2 6,3 Fælles MED By, Land og Kultur Status Mål Status Mål Status Mål Assensbibliotekerne 6,3 6,8 7 6,6 6 6,5 Entreprenørgården 14, ,5 13,5 13,7 13 Assens Musikskole 4,2 4,2 6,3 4,2 3,2 4,2 Rengøring 15, ,7 13,5 14,1 13

34 HovedMED (Kommuneniveau) Fælles MED By, Land og Kultur Fælles MED Dagtilbud Fælles MED Rådhus Fælles MED Skoler Fælles MED Social og Sundhed Fælles MED Rådhus Borgerservice Byg, Beredskab og Ejendom Miljø og natur Plan og Kultur Veje og Trafik Byrådssekretariatet Børn og Unge Skole og Dagtilbud Staben for børn og Undervisning Kontorelever i adnimistrationen Aktiveringssteder Jobcenter Organisation & Personale PPR Social Staben for social og sundhed Sundhed Økonomi Fælles MED Dagtilbud Børnehuset Ebberup børnehave, Assens Familiehus Nord Familiehus Syd Dagplejen Assens Dagplejen Gl./Hårby Dagplejen Tommer. Dagplejen Årup/Vis. Område Assens Område Glamsbjerg Område Haarby Område Tommerup Område Tommerup St. Område Vissenbjerg Område Aarup Pau-elever Støttepædagogkorpset Sundhedsplejen

35 Fælles MED Skole Brahesholm projektet Heldagsskolen i Flemløse Assensskolen Brylle skole Dreslette skole Ebberup skole Flemløse skole Glamsbjergskolen Gummerup skole Haarby skole Pilehaveskolen Salbrovadskolen Skallebølle skole Tallerupskolen Tommerup skole Ungdomsskolen Verninge skole Vissenbjerg skole Aarupskolen Fælles MED Social og Sundhed Boenheder CUA Erhvervscenter Elever - Social og sunhedsassistent Elever - Social og sunhedshjælper Hj.pl.Assens Nord Hj.pl.Assens Syd Hjemmepleje Hjemmepleje Glamsbjerg Hjemmepleje Haarby Hjemmepleje Tommerup Hjemmepleje Vissenbjerg Hjemmepleje Aarup Asabo Duedalen Lindebjerg Madservice Tandpleje De gamles hjem Flemløse plejehjem Holmely Hørvangen/Kildevangen Kildebakken Kildebakken 2 Korsvang Natteam Assens Odensevej

36 Plejecentre Skelvej Strandgården Æblehaven aften/nat Kommunal sygepleje Æblehaven dag Sygepleje og træning Psykiatri og misbrug Træning Center for Rehabilitering og Akutpleje Fælles MED By, Land og Kultur Assensbibliotekerne Entreprenørgården Assens Musikskole Rengøring

37 Bilag: 3.1. Trivsel Assens Kommune.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26269/14

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49 Bilag: 4.1. Befolkningsprognose 2014.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22100/14

50 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse med budgetudarbejdelsen. Derfor er det vigtigt, hvilke forudsætninger man lægger til grund for prognosen, da det får afsmittende effekt på såvel budget som på de efterfølgende budgetopfølgninger; holder prognosen? Årets prognose er baseret på det aktuelle befolkningstal i Assens Kommune pr. 1. januar de seneste 7 år. Der er i årets prognose særskilte afsnit om udviklingen i aldersgrupperne 0-5 år og børnene i skolealderen (6-16-år), da størrelsen af disse grupper ligger lavere end beregnet i prognosen fra Den hidtidige udvikling De seneste år har prognosen undervurderet det årlige fald i antallet af borgere. Den primære forklaring på denne afvigelse er, at det forventede antal nybyggerier er blevet sat for højt i prognosen i forhold til den faktiske udvikling. Som en konsekvens af udviklingen, er det forventede antal nybyggerier i 2014 prognosen mere end halveret. Reel udvikling fra 2013 til 2014 (negativt tal er fald i antal borgere Prognosen 2013 Forskel fra prognose til virkelighed (negative tal er prognosen, der har skudt for lavt) 0-5-årige årige årige årige årige årige I alt Tabellen viser, at faldet i 0-5-årige og årige har været langt større end forventet, mens prognosen til gengæld har skudt faldet for højt, når det gælder de 6-16-årige og de årige. Den sidste linje i tabellen viser, at prognosen for 2013 skød 126 mennesker over den faktiske udvikling. Beregnede forudsætninger for Befolkningsprognose 2014 Prognosen beregnes på baggrund af data for Assens Kommune fra 2007 og frem til i dag. Den enkelte borger er registreret med bopæl og forældre, og med udgangspunkt i disse data er det muligt at beregne tre centrale parametre: Fertilitet, dvs. forventet antal fødsler pr. kvinde pr. årgang Forblivelseskvotient, dvs. til- og fraflytning fordelt på boligstørrelse Dødsrate, dvs. hvor mange borgere dør pr. årgang. 1

51 Til den aktuelle prognose er der brugt tal for perioden til beregning af de tre parametre. Det er også muligt at bruge en del af perioden, og så bliver prognosen anderledes, da både fertilitet og migration svinger en del fra år til år og påvirkes af, hvordan det går i samfundet bredt set. Det fjerde parameter: Scenarier for boligbyggeri I prognosen for 2014 opererer Økonomi med tre forskellige scenarier. Et uden nybyggerier, et med nybyggerier pr. år og endelig et scenarie med nye byggerier pr år. De tre scenarier er udarbejdet i samarbejde med Plan-afdelingen med det forbehold, at det er vanskeligt at forudsige om eller hvornår udviklingen med et relativt lavt antal nybyggerier vender igen. Som nævnt ovenfor er der dog sket en reduktion i det ene scenarie, da der ikke er noget der tyder på, at der vil ske en markant stigning i byggeriet i de kommende år. Fælles for alle tre scenarier gælder det, at Assens kommune i løbet af de næste 10 år vil opleve et fald i det samlede antal indbyggere i hele perioden, samtidig med at der vil være en stigning blandt de ældre borgere! I de tre scenarier arbejdes der primært med nybyggeri i de områder, hvor der har været størst efterspørgsel efter boliger i de seneste år (Aarup og Tommerup (st.)) suppleret med enkeltstående nybyggerier i resten af kommunen. I Assens, Haarby og Vissenbjerg må forventes en lille grad af nybyggeri i de kommende år, pga. den store restrummelighed (arealer, som er udlagt til byggegrunde), mens byerne Tommerup (st.) og Aarup bør prioriteres i relation til nye udstykninger. Bosætning i disse byer må forventes at stige som resultat af byernes lette trafikale adgang til Odense og den kommende udvidelse af arbejdsstyrken på det ny OUH. Der arbejdes med nybyggerier af parcelhuse og rækkehuse/tæt-lav bebyggelse, hvor den gennemsnitlige indflytter er år og har 1½ barn. Nybyggerier pr. år boliger boliger

52 Befolkningsudviklingen Det seneste år har der været et markant fald i befolkningen. På fire år er antallet af borgere faldet med godt Prognosen fra 2013 har vist sig at være for optimistisk i forhold til den faktiske udvikling. I stedet for at følge udviklingen fra , var der tale om et kraftigere fald i 2013 end i de foregående år. I forhold til 2013-prognosen er der sket en justering af byggeprogrammerne, så det lille byggeprogram fra 2013 nu er det store byggeprogram, mens det lille byggeprogram repræsenterer en forventning om knap halvt så mange nybyggerier i de kommende år. Den beregnede udvikling for hvert af scenarierne fremgår af det nedenstående diagram. Note: Bemærk at x-aksen begynder ved for at synliggøre udviklingen. Scenariet med nybyggerier er formentligt for optimistisk i forhold til den nuværende status på boligmarkedet, mens prognosen med boliger ligner det bedste bud på udviklingen, når man tager højde for de kendte ansøgninger om byggeri. Det er dette scenarie, Direktionen anbefaler som grundlag for den officielle prognose. Set i forhold til den prognose, der ligger til grund for budget 2014, bliver forskellen mellem den gamle prognose og den nye gradvist større over årene. For de tre scenarier er totaltallene som følger: Prognosen Intet byggeri Lille boligprogram Stort boligprogram Note: Tabellen viser det forventede samlede antal borgere i Assens Kommune den 1. januar i de pågældende år. 3

53 Budgetmæssige konsekvenser Den budgetmæssige betydning af et faldende indbyggertal er som tommelfingerregel, at indtægterne falder med kroner årligt og udgifterne falder med kroner årligt. Det vil sige en netto udgift på kroner pr. mistet borger. Der er tale om en generel regel, der selvfølgelig afhænger af, hvilken type af borger, der flytter til/fra kommunen. Intet byggeri boliger boliger Prognose Ændring i antal borgere Ændring i indtægt i 1000 kr Ændring i antal borgere Ændring i indtægt i 1000 kr Ændring i antal borgere Ændring i indtægt i 1000 kr Tabellen viser, at budgetforudsætningerne alt andet lige bør være lavere i overslagsårene end forudsat ved beregningen af budget Dette skyldes, at prognoseresultatet var for højt i Denne forskel vil blive udmøntet på de områder, som har demografiregulering indbygget i deres budgettildelingsmodel. I næste afsnit fokuseres på udviklingen af børn i skolealderen. Børn i førskolealderen Den yngste aldersgruppe har udvist et fald siden kommunesammenlægningen, men ifølge prognosen er bunden ved at være nået, og fra 2016 og frem forventes niveauet at stabilisere sig. En væsentlig del af forklaringen skal findes i det faldende fødselstal. Siden 2007 er antallet af 0-årige faldet med op mod 100 børn årligt, svarende til et fald på godt 20 %. Til sammenligning er faldet ca. 13 % på landsplan. I forhold til prognosen fra 2013, viser årets prognose et yderligere fald i aldersgruppen, illustreret ved figuren herunder. Note: Bemærk at x-aksen begynder ved børn for at tydeliggøre udviklingen. Demografien på skoleområdet I de seneste tre års budgetter har der været en demografiregulering, fordi faldet i børn i skolealderen er blevet større år for år. Figuren herunder viser, at prognosen 2014 forudsiger et fortsat fald i antallet af børn og at faldet er større, end forudsat i sidste års prognose. Note: Bemærk at x-aksen begynder ved personer for at tydeliggøre udviklingen. Fra 2007 til 2014 er antallet børn i den skolesøgende alder faldet med næsten 700 børn, og frem til 2018 forventes der et yderligere fald på yderligere små 500 børn. Der vil blive foretaget særskilte beregninger for både skole- og dagtilbudsområdet i forbindelse med budget

54 Den ældste gruppe af befolkningen Gruppen af borgere over 80 år er interessant, fordi det er i denne gruppe, at behovet for hjemmepleje eller plejebolig opstår. Årets prognose viser en mindre stigning end antaget i sidste års prognose, men der er stadig tale om en stigning. Der er ikke en demografimodel på området, men udviklingen har en indirekte effekt på kommunens budgetter. Note: Bemærk at x-aksen starter ved for at synliggøre udviklingen. Fremadrettet Der er fortsat stor usikkerhed på, hvordan boligmarkedet udvikler sig i de kommende år, og samtidig er det usikkert, hvilken effekt arbejdet med Vision 2018 har på demografien i kommunen. Økonomi vil i lighed med sidste år følge op på befolkningstallet i Assens Kommune måned for måned som en del af ledelsesinformationen til Økonomiudvalget. 5

55 Bilag: 7.1. Screening_skema_Assens_Indsatsplan.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

56 SCREENING AF INDSATSPLAN FOR GRUNDVAND ASSENS Indledning Loven om miljøvurdering af planer og programmer bevirker, at den myndighed, der udarbejder en plan, skal foretage en screening af planen og derudfra afgøre, hvorvidt planen skal miljøvurderes. Indsatsplanen er omfattet af lovgivningens 3, stk. 1, pkt. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheder vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Screening af Indsatsplanen skal bidrage til, at Assens Kommune efter at have foretaget en indledende høring hos berørte myndigheder afgør, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet - og som følge heraf skal miljøvurderes. Screeningen er foretaget ud fra lovens bilag 2. Resultatet af screeningen er tilvejebragt ved inddragelse af det brede miljøbegreb, som det er defineret i lovgivningen - og med hensyntagen til kriterierne i lovgivningens bilag 2. Resultatet af screeningen af den samlede plan er begrundet i nedenstående forhold. Konklusion Screeningen viser, at Indsatsplanen for Grundvand, Assens antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Kort beskrivelse af planen Indsatsplanen omfatter Assens Kortlægningsområde med i alt 8 vandværker og en årlig indvinding af m 3 grundvand pr. år Forslaget til ny indsatsplan omfatter en redegørelse for indvinding af grundvand til drikkevand, grundvandets sårbarhed, forureningstruslerne mod grundvandet og indsatser til beskyttelse af grundvandet i fremtiden. Indsatserne inddeles i foranstaltninger og retningslinjer. Foranstaltninger er handlingsorienterede og de ansvarlige er både vandværker og myndigheder, men hvor vandværkerne har den betydeligste rolle. Retningslinjerne beskriver, hvorledes Assens kommune i den daglige sagsbehandling skal forholde sig ved gennemførelse af planlægning og når der behandles godkendelser og tilladelser, der har betydning for grundvandet. Titel: Miljøparametre: Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Bemærkninger: Ansvarlig enhed * (BY)LANDSKAB OG GEOLOGI Landskabelig helhed X Skovrejsning kan have en positiv virkning på landskabet P Bylandskab X P Arkitektonisk værdi X P Beplantningsværdi X Skovrejsning P Forholdet mellem by og land X P Kystlandskab X P Terræn X P Geologiske værdier X P Andet BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA Natura 2000 (Habitat-, fuglebeskyttelses- og X X N

57 Ramsarområder) Habitatdirektivets bilag I, II og V. X N 3-områder X N Spredningskorridorer X N Fredning X N Skovrejsning X Skovrejsning til beskyttelse af grundvandet N Dyreliv X Afledt effekt af skovrejsning på dyrelivet N Planteliv X N Andet JORDBUND OG VAND X Kendskab til jordforurening X M Forureningsrisiko X Mindsket forureningsrisiko ved skovrejsning M Overfladevand (søer, åer, vådområder mv.) X Grundvand X Skovrejsning til beskyttelse af grundvandet N Okkerforurening X N Spildevandsforhold X F Andet BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED Levevilkår X Rekreativ skovrejsning ved Assens Ressourcesvage grupper Sundhed X Rekreativ skovrejsning ved Assens X X Friluftsliv/ rekreative interesser X Rekreativ skovrejsning ved Assens P/N Tilgængelighed/ fremkommelighed X Rekreativ skovrejsning ved Assens Råderum Andet TRAFIK X X Trafikal belastning X VT Trafikafvikling X VT Trafiksikkerhed X VT Barriereeffekt Andet STØJ X X Virksomhedsstøj X M Trafikstøj X M Andet VIBRATIONER X Vibrationer fra trafik X M Vibrationer fra jernbane X M Andet LUFTEMMISSION X Lugt X M Støv X M N

58 Trafikal luftforurening X M Andet LYS X Direkte lysgener for omgivelserne X M Refleksioner X M Sky-glow X M Andet KLIMATISKE FAKTORER X CO2-udledning X Skovrejsning er begrænsende for CO2- udledning Andet RESSOURCER OG AFFALD X Energiforbrug X M Vandforbrug X M Råstoffer X N/ M Affald X M Andet KULTURARV X Kulturhistoriske værdier X N/ OBM Arkæologiske værdier X OBM Kirker X N Arkitektonisk arv X P/ OBM Andet MATERIELLE GODER Stigning i forbrugsgoder Øget handel Øget købekraft Udbud af ressourcer/ goder Andet SIKKERHED Kriminalitet X X X X X X X Brand X B Andet SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Sociale forhold Økonomiske forhold Erhvervsliv Andet X X X X X M MILJØVURDERING JA NEJ BEMÆRKNINGER: Konklusion X Det vurderes, at Indsatsplanen ikke medfører væsentlige virkninger for miljøet, og at der på den

59 baggrund ikke skal foretages miljøvurdering af planen.

60 Bilag: 7.2. Indsatsplan grundvand Assens 2014_i høring.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11075/14

61 INDSATSPLAN FOR GRUNDVAND Assens 2014

62 TITEL: Indsatsplan for Grundvand, Assens 2014 UDGIVER: Assens Kommune Miljø og Natur Rådhus Allé Assens UDGIVELSESÅR: 2014 FORFATTER: Per Hans Hansen LAYOUT OG GRAFIK: Helle P. Jonassen ISBN: OMSLAGSFOTO: Landskabet vest for Øksnebjerg. Brahesborg anes i baggrunden, Per Hans Hansen, 2013.

63 Forord Assens Kommune har i xx.xx vedtaget en indsatsplan for grundvandet i Assens området. Planen er en revision af den første indsatsplan udarbejdet af Fyns Amt i Det kræver planlægning og aktiv indsats at sikre rent og rigeligt grundvand til kommende generationer. I den vestlige del af området er der begrænsede mængder af grundvand, og store dele af grundvandsmagasinerne er sårbare over for forurening fra overfladen. Assens Vandværk, er langt den største indvinder i området. Indsatplanen for grundvand er udarbejdet i tæt samarbejde med vandværkerne. Det er vigtigt at alle parter, såvel borgere, landmænd, vandværker som kommunen bakker op om de konkrete tiltag, fordi vi bor ovenpå vores grundvand. Søren Steen Andersen Borgmester Hans Bjerregaard Formand for Miljø og Teknikudvalget 3

64 Indhold Forord 1. Indledning Indsatser Foranstaltninger Retningslinjer Beskrivelser af indsatse Status for indsatser i tidligere indsatsplan Kortlægningsområdet Geologi, sårbarhed og grundvandskvalitet Vurdering af nitratudvaskning Kortlagte forureninger Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) De enkelte Vandværker Assens Forsyning Blangstrup og omegns Vandværk Ebberup Vandværk Melby Kærum Vandværk Søby og omegns Vandværk Sønderby Vandværk Voldbro Vandværk Referencer

65 Resumé I Assens kortlægningsområde er der 8 almene vandværker. De to vandværker er ejet af Assens Forsyning A/S og de 6 vandværker er mindre private almene vandværker. Kortlægningsområdet omfatter den vestligste del af Assens Kommune og udgør 16 % af kommunens areal. Den geologiske kortlægning er fra før 2006 og gennemført af det daværende Fyns Amt. I 2012 har staten udpeget nye nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og nye indsatsområder(io). Der er store områder, hvor vandforsyningen er sårbar på grund af meget tynde beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne. Det gælder især indvindingsoplandene til vandværkerne Kildebakken, Mariendal, Melby Kærum, Sønderby og Blangstrup. Generelt har nitratindholdet for de sårbare vandværker ikke ændret sig i den seneste 10 års periode, men holdt sig på samme niveau måske med en svagt faldende tendens. Ingen af de konkrete indsatser mod nitratudvaskning fra planen fra 2006 som skovrejsning og dyrkningsforanstaltninger er blevet gennemført, blandt andet på grund af manglende interesse fra de enkelte vandværker, der skal finansiere indsatsen. Indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk er udpeget som skovrejsningsområde. Skovrejsning i dette område vil mindske nitratudvaskningen og risikoen for pesticidforurening. Ud over beskyttelse af grundvandet er der rekreativ interesse fra Assens Kommune til rejsning af bynær skov. Da der er rekreative interesser i rejsning af skoven, kan Assens Kommune bidrage til udgifterne. Sønderby Vandværk skal finde et nyt kildefelt på grund af den meget sårbare placering af den nuværende boring. Flere vandværker herunder Ebberup, Melby - Kærum, Søby og Omegns og Voldbro skal ved behov for nye boringer flytte dem til en bedre placering i forhold til topografi og forureningskilder. Alle vandværker skal lave kampagner overfor borgerne for at mindske risikoen for forurening med pesticider og miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Assens Kommune skal i den løbende sagsbehandling følge retningslinjen om maksimal nitratudvaskning i indsatsområder i husdyrsager og give påbud om sløjfning af ubenyttede og overflødige brønde. Gennem planlægningen skal kommunen sørge for at beskytte de sårbare dele af de særlige drikkevandsområder eksempelvis ved udlægning af skovrejsningsområder, og kommunen bør ved planlægning af byudvikling tage hensyn til de sårbare områder. For de nitratsårbare vandværker foreslår indsatsplanen, at vandværkerne følger nitratudviklingen tættere ved at lave oftere at analysere for nitrat i boringerne, end krævet i vandkvalitetsbekendgørelsen. Det kan være med til at gøre datagrundlaget bedre, for at kunne vurdere udviklingen i nitratindholdet i grundvandet. Foto: Gunnar Larsen 5

66 6 Foto: Gunnar Larsen

67 1. Indledning Denne plan handler om grundvandet i Assens kortlægningsområde. Indsatsplanen skal vise, hvilke muligheder der er for at beskytte grundvandet fremover. Den første indsatsplan for Assens kortlægningsområde blev vedtaget af Fyns Amt i Indsatsplanen blev baseret på den geologiske kortlægning, der i årene forinden var blevet gennemført af Fyns Amt. Denne plan er en revision af den første plan. Der er ikke foretaget nogen ny kortlægning, men planen er opdateret med aktuel indvindingsstruktur, ændrede statslige udpegninger, grundvands- og drikkevandskvalitet samt viden om aktuelle forureningstrusler. Den opdaterede viden danner grundlag for at udarbejde ny handlingsplan med indsatser. Indsatsplanen udarbejdes og vedtages med hjemmel i Vandforsyningslovens 13. Det øvrige lovgrundlag er Miljømålsloven og Indsatsplanbekendtgørelsen. Betegnelserne i indsatsplanen følger Naturstyrelsens vejledning fra Det betyder, at indsatser opdeles i foranstaltninger og retningslinjer, og at indsatsområde erstatter indsatsområder med hensyn til nitrat. Begrebet kortlægningsområde i denne plan svarer til det område, der ved udpegningen af amterne kaldtes indsatsområder, hvor der er lavet geologisk kortlægning. De vandværker, der ligger i kortlægningsområdet, er omfattet af indsatsplanen. Formålet med indsatsplanen er at sikre overblik over hvilke initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource. Miljømål: Indsatsplanens beskyttelsesindsats skal rettes mod sikring af grundvandsressourcen inden for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til brug for nuværende og fremtidige udnyttelse af grundvandsressourcen til drikkevand. Indsatsplanen skal revideres, når der er væsentlige ændringer i grundlaget for indsatsplanen. 2. Indsatser Indsatserne består af foranstaltninger og retningslinjer. Mens foranstaltninger er aktive indsatser, som de ansvarlige aktører skal gennemføre, skal indsatsplanens retningslinjer følges af Assens Kommune i den daglige sagsbehandling. 7

68 Foranstaltninger Ansvarlig Foranstaltning Tidsplan Assens Vandværk Fortsætte med at finde nyt kildefelt til erstatning for Kildebakken Blangstrup og Omegn Ebberup Melby - Kærum Søby og Omegn Sønderby Voldbro Assens Kommune Deltage i skovrejsning i indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Flytning af de ældste boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Flytning af vandværksnære boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Skovrejsning i sårbare dele af indvindingsoplandet. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Flytning af vandværksnære boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Kildefeltet skal flyttes til en bedre og mindre sårbar placering. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Flytning af vandværksnære boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Udpege boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Gennem planlægningen sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig aktivitet i BNBO. Sikre de planmæssige forudsætninger for skovrejsning og arbejde for de konkrete projekter. Assens Kommune gennemfører en forundersøgelse til belysning af grundlag og muligheder for skovrejsning nord for Assens. Forundersøgelsen skal klarlægge fordele og ulemper ved skovrejsning i området samt undersøge interessen for skovrejsning blandt områdets lodsejere. Forundersøgelsen skal desuden bidrage til en afklaring af, om skovrejsningen skal ske som statslig eller privat skovrejsning. Der vil blive tale om bynær skov der både har grundvandsbeskyttelse og befolkningens rekreative muligheder som formål. Kampagner for herbicidfri ukrudtsbekæmpelse sammen med vandværker. Assens Kommune laver en systematisk opsporing af gamle overflødige brønde og boringer og giver efterfølgende påbud om sløjfning. Foretage tilsyn på momspligtige planteavlsbrug med opbevaring af pesticider hvert 3. år. Skal tage initiativ til grundvandssamarbejde mellem vandværker. Skal have focus på at dårligt udførte indvindingsboringer opgives og sløjfes Fra 2014 Fra 2014 I takt med at fornyelse af boringer I takt med fornyelse af boringer Gennemføres, hvis der er interesse Fra 2014 I takt med fornyelse af boringer Inden 2016 Fra 2014 En boring flyttes inden 2016 Inden 2016 Løbende Inden 2016 Fra 2016 Fra 2015 Løbende Egne arealer, der drives af kommunen, skal drives pesticidfrit. Løbende Region Syddanmark Undersøgelse og oprensning af grundvandstruende forureninger Løbende Alle Vandværker Opmærksomhed på potentielle grundvandstruende aktiviteter i de Løbende boringsnære beskyttelsesområder. Kampagner for herbicidfri ukrudtsbekæmpelse sammen med Assens Kommune. Vil praktisere en forsvarlig oppumpning, så magasinerne ikke overudnyttes og vil sikre at oppumpning sker stabilt over døgnet. For boringer, der er mere end 30 år gamle, skal det undersøges om sammenføjning af forerør og top er tæt. Eftersynet skal foretages af en Figur 1. Foranstaltninger autoriseret i Assens Indsatsplan brøndborer. 8 Inden 2016 Løbende Løbende

69 Retningslinjer 1. Alle ubenyttede brønde og boringer inden for Område om særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal sløjfes for ejers regning. 2. Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug må koncentrationen af nitrat fra rodzonen maksimalt være 50 mg nitrat/l på de arealer, der ligger inden for indsatsområdet(io). Efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven kan der ikke stilles mere skærpede krav end svarende til et planteavlsbrug med et standardsædskifte. 3. Assens Kommune kan pålægge dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger om mindsket brug af gødning og pesticider efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes udgifterne af de almene vandværker. 4. Ved nye miljøgodkendelser samt ved tilladelser til råstofindvinding indenfor indsatsområder, vil Assens Kommune, stille skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening. 5. Assens Kommune vil i kommuneplanlægningen udlægge så stor del af indsatsområderne(io) og BNBO som muligt til skovrejsningsområde eller potentielt naturområde det vil dog ske under hensyntagen til andre arealudlæg som f.eks. uønsket skovrejsning og byzone. 6. Inden for BNBO vil Assens Kommune som udgangspunkt ikke tillade udbringning af spildevandsslam eller tillade etablering af nedsivningsanlæg til spildevand. Beskrivelse af indsatser for grundvandsbeskyttelse For de enkelte vandværker er der angivet indsatser eller foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområderne - de sårbare dele af indvindingsoplandene. I indledningen er miljømålet angivet. I følge miljømålet skal beskyttelsesindsatsen sikre grundvandsressourcen i områder med særlige drikkevandsinteresser og vandværkernes indvindingsoplande. Formålet med indsatserne er at beskytte drikkevandsinteresserne. I det efterfølgende er beskrevet de vigtigste indsatser, der kan opfylde formålet at beskytte drikkevandsinteresserne. Dyrkningsforanstaltninger og driftsformer der kan mindske landbrugets forurening Dyrkes jorden, vil der være en større nitratudvaskning fra rodzonen end fra naturarealer og skove. Der er også større risiko for udvaskning af pesticider og miljøfremmede stoffer. Pesticider anvendes mod ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Miljøfremmede stoffer kan spredes sammen med husdyrgødningen på marken. Nitrat dannes ved omsætning af ammonium og organisk bundet kvælstof i planternes rodzone. Den største udvaskning sker fra landbrugsarealer. Hvor der anvendes husdyrgødning, er udvaskningen alt andet lige størst, da kravet til udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødning maksimalt er 75 %. Ud over gødskningen afhænger udvaskningen af dyrkningspraksis, afgrøder, jordbund og nettonedbør. Udvaskningen af kvælstof kan begrænses ved etablering af efterafgrøder eller mellemafgrøder. Den kan også begrænses ved en mere skånsom jordbehandling, der giver en langsommere mineralisering af det organisk bundne kvælstof. På økologiske landbrug anvendes der ikke pesticider, hvorved pesticidrisikoen elimineres, og typisk vil nitratudvaskningen også mindskes ved de skærpede krav til gødningstilførsel og tilladt husdyrtæthed. I indsatsplanen er der indsat en generel retningslinje om maksimal nitratudvaskning i indsatsområder, der skal iagttages ved fremtidige husdyrgodkendelser. 9

70 Arealplanlægning Ved Assens Kommunes udpegning af skovrejsningsområder i de sårbare dele af drikkevandsområderne, OSD og indvindingsoplande til vandværker, kan det blive økonomisk mere attraktivt at rejse skov i disse områder. Ved Assens Kommunes udlægning af nye bolig- og erhvervsområder skal der tages hensyn til de sårbare dele af OSD og indvindingsoplande. Indsatser efter jordforureningsloven Forurenede grunde kortlægges på vidensniveau 1, V1, når der har været en aktivitet på grunden, der kan have givet anledning til forurening. Er der konkret viden om forurening tilvejebragt ved en undersøgelse af jord og grundvand, kortlægges grunden på vidensniveau 2, V2. I kortlægningsområdet er der 9 V2 kortlagte grunde, og 1 V1 kortlagt grund. Boringer og brønde Overflødige brønde og boringer kan udgøre en potentiel forureningsrisiko over for det dybereliggende grundvand, idet de kan virke som passage for forurenet vand mellem forskellige grundvandsmagasiner. Derfor skal boringer og brønde, der bliver overflødige ved tilslutning til almen vandforsyning sløjfes. Gamle brønde og boringer, der tidligere er blevet overflødige, skal også sløjfes. Assens Kommune laver en systematisk opsporing af de gamle brønde og boringer og giver efterfølgende påbud om sløjfning. Monitering Ved en aktuel forureningstrussel mod et vandværks kildefelt, kan et vandværk enten etablere moniteringsboringer eller udføre særlig monitering i eksisterende boringer for at følge udbredelse af forureningen. Region Syddanmark prioriterer årligt de V2 kortlagte grunde til videregående forureningsundersøgelser og oprensning af forureningen. Prioriteringen foretages ud fra en risikovurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse Kampagner overfor borgere og virksomheder Vandværker og Assens Kommune kan iværksætte kampagner overfor borgere for at bevidstgøre dem om, at de bor ovenpå deres drikkevand. Borgerne kan derfor medvirke til at mindske risikoen for forurening fra deres ejendom. Man kan bruge alternative bekæmpelsesmetoder på flise- og grusarealer og haver i stedet for pesticider. Foto: Gunnar Larsen 10

71 3. Status for indsatser Nedenfor er givet en kort oversigt over indsatser i 2006 indsatsplanen og status for gennemførelsen af indsatserne.de enkelte aktører er vandværkerne, Assens Kommune, Region Syddanmark og Staten. Assens Forsyning. Assens vandforsynings indsatser omfattede dyrkningsaftaler, skovrejsning, overvågning og etablering af ny kildeplads. Derudover skulle der iværksættes information om brug af pesticider som alle de andre vandværker. Der er ikke angivet i tidsplanen, hvornår foranstaltningerne skulle gennemføres, men kun at det skulle ske fra Af de nævnte indsatser eller foranstaltninger har Assens Forsyning arbejdet videre med etablering af ny kildeplads som delvis erstatning af de nuværende bynære kildepladser. I 2013 har man udført prøveboring på et areal nordøst for Ebberup og er i gang med langtidsprøvepumpning. Indsatsen mod nitrat- og pesticidforurening er ikke gennemført, blandt andet på grund af, at hverken nitratkoncentrationer i boringer eller forurening med pesticider har udviklet sig i den seneste 10 års periode. Blangstrup og Omegns Vandværk. Hverken overvågningsprogram for nitrat eller dyrkningsaftaler er etableret. Det skal bemærkes, at vandværket ikke har aktuelle nitratproblemer. Melby Kærum Vandværk. Hverken overvågningsprogram for nitrat eller dyrkningsaftaler til imødegåelse af nitrat- og pesticidforurening er etableret. Det skal bemærkes, at vandværket ikke har haft stigende nitratindhold i boringerne i den seneste 10 års periode. Der er ikke gennemført skovrejsningsprojekter på grund af manglende interesse fra vandværket og lodsejere. Sønderby Vandværk. Hverken overvågningsprogram for nitrat eller dyrkningsaftaler til imødegåelse af nitrat- og pesticidforurening er etableret. Det skal bemærkes, at vandværket ikke har haft stigende nitratindhold i boringerne i den seneste 10 års periode. Assens Kommune. Assens Kommune har siden 2010 arbejdet med opsporing af og systematisk påbud om sløjfning af gamle ubenyttede brønde og boringer. Det særlige tilsyn med pesticider på planteavlsbrug er iværksat i Region Syddanmark. Region Syddanmark har arbejdet videre med kortlægning og oprydning af forurenede grunde. Staten. Staten har i 2012 udpeget nye nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder(io). Foto: Gunnar Larsen 11

72 4. Kortlægningsområdet I dette afsnit gives en kort beskrivelse af det område og de vandværker, der er omfattet af indsatsplanen. Hele området er omfattet af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Området strækker sig fra Assens i vest ved Lillebælt til Kirke Søby i øst, og fra Hagenskov i syd til Blangstrup i nord (se figur 2). Det er 81 kvadratkilometer stort, og udgør således 16 % af det samlede areal i Assens Kommune. Det er udpræget landbrugsland, kun med større skove omkring to herregårde. Industriområder findes stort set kun i den sydlige del af Assens by. Landskabet er jævnt omkring Assens, men der er et højdedrag fra Assens over Brahesborg til Ebberup Banke. Fra Assens stiger terrænet gradvist mod øst til Ebberup. Området er som nævnt en del af Assens Kommune. Der ligger i alt 8 vandværker i kortlægningsområdet, hvoraf Assens Forsyning ejer 2 og 6 er privat almene vandværker. I tabellen nedenfor er vist en oversigt over vandværkerne med den tilladte og aktuelle årlige indvindingsmængde. Vandværk Ejer Tilladelse til indvinding [m 3 /år] Indvinding i 2012 [m 3 /år] Kildebakken Assens Forsyning Mariendal Assens Forsyning Blangstrup og Omegn Privat Voldbro Privat Søby og Omegn Privat Melby-Kærum Privat Ebberup Privat Sønderby Privat * *2010 Tabel 1 Oversigt over vandværker i kortlægningsområdet. 12

73 Figur 2. Kortlægningsområdet med vandværker 13

74 5. Geologi, sårbarhed og grundvandskvalitet Områdets geologiske lag De ældste lag, der er truffet i området, er en fed, plastisk ler, der findes i meters dybde under jordoverfladen. Leret blev aflejret på bunden af et dybhav for millioner år siden i Tertiærtiden. Dette ler kan derfor indeholde meget arsen. Det er dog for kompakt til, at det indeholder grundvand af betydning. Overfladen af leret er ikke plan. Fra Assens til Sønderby skærer der sig en dal ned i overfladen, og en sidedal går gennem Ebberup. De betegnes samlet den sydlige dal. En nordlig dal går fra Assens til Sø Søby. Som det ses senere, kan dale i lerets overflade betyde, at der findes dybtliggende grundvandsmagasiner. For 2,5 millioner år siden blev Jordens klima koldere, og der indtraf en række istider og mellemistider. Under istiderne blev der aflejret lag af moræneler under gletsjerne og smeltevandssand i floder foran gletsjerne. Floderne løb i dale eller bredte sig ud over sletter. Det er disse lag af smeltevandssand, der indvindes vand fra og er områdets grundvandsmagasiner. Lag af moræneler over sandet er derimod god beskyttelse af magasinerne, da de bremser det nedsivende vand. Derved er der større mulighed for, at forurenende stoffer omdannes, inden de når grundvandsmagasinerne. Lerlagene kaldes dæklag. Der er fundet aflejringer fra 3 istider i Assens-området. Lagene blev skubbet og foldet, når de forskellige gletsjere rykkede frem under hver istid, så sammenhængen af sandmagasinerne er derfor kompliceret. Sandmagasinerne, hvor grundvand kan indvindes fra, kan opdeles i: Sønderby Klint viser hvordan grundvandets magasiner ser ud. Her ses et stenet, meget vandførende lag. Foto: Bjørn Wissing Assens Øvre Magasin Magasinet består af flere dalsystemer, der er udfyldt med smeltevandssand, se figur 3. En dal løber fra Kirke Søby til Turup, hvor den breder sig ud som en slette på jordoverfladen ved Sandager. En anden dal løber fra den nordlige del af Flemløse via Ebberup til Assens. En tredje dal løber fra Hagenskov Gods til Assens og en fjerde over Lundager til 14

75 Assens. De sandede smeltevandsdale synes at blive til smeltevandssletter ved Assens. Dette mønster synes at være brudt i området mellem Ebberup og Lundager, hvor lagene er foldede og forskubbede, så magasinerne er svære at afgrænse. Derimod er dalen Kirke Søby-Turup velafgrænset. Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk Lundager Gamtofte Assens Øvre Magasin Assens Torø Huse Brahesborg Kærum Ebberup? Sønderby Hagenskov Sø Søby Kirke Søby Fle Magasintykkelse i meter Figur 3. Udstrækning og tykkelse af Assens Øvre Magasin Fra Assens Øvre Magasin indvinder vandværkerne Kildebakken, Mariendal, Blangstrup og Omegn, Voldbro, Søby og Omegn, Melby-Kærum, Ebberup og Sønderby. Voldbro Vandværk indvinder fra et særskilt lag, der ligger dybere end nabolaget. Mange steder går magasinet helt til jordoverfladen, hvad man kan se på figur 4. Undergrænsen af laget går ned til 60 meters dybde. Laget varierer mellem 5 og 60 meters tykkelse. Magasinet er tykkest ved Mariendal, Melby, Søby Sø, Ebberup Banker og muligvis ved Sønderby Bjerge, hvor kortlægningen dog er usikker. Den sammenlagte lertykkelse er 0-5 m over det meste af det øvre magasin, se figur 4. Øst for Mariendal Vandværk og syd for Melby-Kærum Vandværk er der 5-10 m dæklag. Ved Grimstrup og vest for Melby er der meter ler. Ved Voldbro Vandværk er der meter ler, ved Ebberup Vandværk er der meter ler, og i området mellem Ebberup og Flemløse er dæklagene varierende fra til over 30 meter ler, dog gennemkåret af et område uden dæklag. Dæklagene er usikkert bestemt i dette område, da der ikke er boringer til at støtte de geofysiske målinger. I området mellem Hagenskov Gods og Torø Huse synes der at være dæklagstykkelser på meter, hvilket bekræftes af 2 boringer. Afgrænsningen af de tykke dæklag er også her meget usikker Dæklagenes fordeling betyder, at magasinet kun er godt beskyttet ved Voldbro Vandværk, ved Ebberup Vandværk og lige syd for dette, samt muligvis vest for Flemløse og mellem Hagenskov Gods og Torø Huse. I disse områder er leret over 15 meter tykt, og der er mulighed for, at det ikke er fyldt med sprækker. 15

76 Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk Lundager Gamtofte Assens Øvre Magasin Assens? Brahesborg Kærum Sø Søby Kirke Søby?? Lertykkelse i meter over 30 Torø Huse Ebberup Fle Sønderby?? Hagenskov Figur 4. Lertykkelsen over Assens Øvre Magasin. Kortet viser den samlede tykkelse for alle lerlag over magasinet. En stor tykkelse giver en bedre beskyttelse mod forurening Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk?? Assens Lundager Gamtofte Brahesborg? Sø Søby Assens Nedre Magasin Grænse af Assens Nedre Magasin? Kirke Søby Kærum?? Torø Huse Ebberup Fle Sønderby? Hagenskov Figur 5: Udstrækning af Assens og Turup Nedre Magasin 16

77 Assens Nedre Magasin Magasinet ligger i bunden af de to begravede dale, se figur 5, direkte oven på det tertiære ler. Dog synes der enkelte steder at være tynde lag af havaflejringer fra den sidste mellemistid, Eem Mellemistiden, mellem magasinets sandlag og det tertiære ler. Magasinet er vanskeligt at afgrænse, da det ligger fra ca. 60 til 110 meters dybde. Over- og undergrænsen varierer meget, og dermed er der også varierende tykkelse af magasinet. Sandsynligvis hænger det nedre magasin sammen med det øvre magasin ved Assens, ved vandværkerne Mariendal og Kildebakken. Det har dog ikke kunnet afgøres endeligt. Hvis det er tilfældet, ligger magasinet fra ca. 40 til 60 meters dybde under Assens. I den sydlige dal er magasinet kun 5-10 meter tykt, og visse steder er det opdelt i 3 lag af 5-10 meters tykkelse. Sandet er for finkornet til, at det kan yde vand til en indvinding på et vandværk. I den nordlige dal er laget meter tykt, og visse steder opdelt i 2 lag af 5-15 meters tykkelse. I området mellem Østre Ringvej ved Assens og Grimstrup by kan magasinet yde vand til en indvinding på et vandværk, hvilket vil blive gennemgået senere. Lertykkelsen over det nedre magasin i den sydlige dal er sammenlagt meter, dog lidt mindre hvis man indvinder fra et af de øvre lag. Det betyder, at magasinet er godt beskyttet af dæklag, men som nævnt yder det ikke vand til en indvinding. Lertykkelsen over det nedre magasin i den nordlige dal er sammenlagt meter. Det betyder, at magasinet er ret godt beskyttet af dæklag. Der indvindes i dag ikke vand fra det nedre magasin ved Assens, bortset fra 1 boring ved Mariendal Vandværk, hvis det er tilfældet, at det nedre og øvre magasin hænger sammen under Assens. Turup Nedre Magasin Det nu nedlagte Turup Vandværk indvandt fra et sandlag, der ligger i meters dybde, se figur 5. Laget hviler direkte ovenpå det tertiære ler. Det har ikke været muligt med sikkerhed at afgøre, om laget hænger sammen med det nedre magasin i den nordlige dal. Over magasinet er der sammenlagt 60 meter ler. falder som regn på jordoverfladen, til det når ned i boringernes filtre i magasinerne. Grundvandets dannelse og alder Grundvandsdannelsen er den mængde vand, der fra jordoverfladen siver ned til magasinet, se figur 6. I kortlægningsområdet sker den største grundvandsdannelse til Assens Øvre Magasin omkring vandværkerne Mariendal og Søby og Omegn, samt i et større område mellem Melby-Kærum, Sønderby og Hagenskov. Hvor der dannes meget grundvand, er der større risiko for nedsivning af forurening. I indsatsplanen fra 2006 er der beregnet grundvandsdannende oplande. De grundvandsdannende oplande er beregnet ud fra den mængde vand, som hvert vandværk har tilladelse til at indvinde. Fra Naturstyrelsens side har man besluttet ikke mere at udpege grundvandsdannende oplande, og begrebet er ikke omtalt i vejledningen om udarbejdelse af indsatsplaner. Her tales der om indvindingsoplande til almene vandforsyninger. De eksisterende indvindingsoplande til vandværkerne omfattet af denne indsatsplan er ikke modelberegnede men beregnet efter vejledninmgen fra 1995( Miljøstyrelsen, 1995). Alle indvindingsoplandene er vist under beskrivelsen af de enkelte vandværker i afsnit 6. For Assens Øvre magasin vurderes de grundvandsdannende oplande generelt at være retvisende for de arealer hvor det vand der pumpes op i vandværksboringen er sivet ned fra jordoverfladen, da der er tale om ikke særlig dybtliggende magasiner med begrænset dæklag og der er tale om ungt grundvand. De grundvandsdannende oplande ligger omkring vandværkernes boringer, undtagen for Søby og Omegn vandværk, hvor oplandet ligger øst for, og Kildebakkens vandværk hvor oplandet ligger øst for Assens by. Inden for de grundvandsdannende oplande er det særlig vigtigt at beskytte mod forurening. Grundvandet er generelt under 50 år om at nå fra jordoverfladen til indvindingsboringernes filtre i Assens Øvre Magasin. Det er derfor ungt vand der indvindes, hvilket betyder at forureningen hurtigt trænger ned i magasinet. Grundvandets strømning For at kende den vej, som en mulig forurening spredes, er det vigtigt at kende vandets vej fra det 17

78 Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Grundvandsdannelse i mm/år Assens Lundager Gamtofte Brahesborg Sø Søby Kirke Søby Udstrømningsområde Torø Huse Kærum Ebberup Sønderby Fle Over 500 Hagenskov Figur 6. Grundvandsdannelse fra jordoverfladen til Assens Øvre Magasin. Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk Assens Lundager Gamtofte Brahesborg Sø Søby Grundvandsdannende oplande Assens Øvre Magasin Kirke Søby Kærum Torø Huse Ebberup Fle Sønderby Hagenskov Figur 7. Grundvandsdannende oplande til et vandværks boringer, dvs. hvor boringen får vand fra jordoverfladen 18

79 Grundvandets strømning i magasinet Nede i magasinet vil grundvandet strømme i en bestemt retning, alt efter hvordan terrænet hælder, og hvor der pumpes vand op. Grundvandsspejlet er overfladen af grundvandet, som i udjævnet form følger terrænet, hvis vandet kunne stå frit op i magasinet. Imidlertid kan grundvandet være spændt, hvis vandstandsende lerlag holder vandet nede. Figur 8 viser vandspejlets potentiale, dvs. grundvandets overflade i Assens Øvre Magasin, hvis vandspejlet stod frit. I Assens Øvre Magasin strømmer vandet overvejende mod vest i området nord for Assens - Aborg, og mod sydvest i området syd for Assens - Sønderby. Ved Sø Søby strømmer vandet også mod sydvest. Kun ved Blangstrup-Turup strømmer vandet mod nordvest, så der er et grundvandsskel mellem Turup og Sø Søby. Hvis man vil se, hvor filtrene til vandværkernes boringer henter deres vand fra nede i magasinet, kan man beregne indvindingsoplande til et vandværks samlede flok af indvindingsboringer. Disse oplande har samme retning som de grundvandsdannende oplande på figur 7, men er mindre i udstrækning, da de er mere begrænset omkring vandværkernes boringer. De eneste markante forskelle på de to typer oplande er ved Søby og Omegn vandværk, hvor grundvandsdannelsen til boringerne sker nær Bukkerup øst for vandværket, mens boringerne henter vand i magasinet omkring selve vandværket. Den anden forskel på de to oplande er ved Kildebakkens Vandværk, hvor der er et indvindingsopland under Assens by, men ikke grundvandsdannende opland. Strømningsretning og indvindingsoplande viser, hvor forurening i selve magasinet vil føres hen. Vandspejlet står frit i store dele af magasinet, dvs. at det er mere sårbart overfor nedsivende forurening. Kun ved Ebberup, Voldbro og Sø Søby er der spændt magasin. Indsatsområde Assens Sandager Assens Torø Huse Aborg Lundager Kærum Gamtofte Brahesborg Sønderby Blangstrup Turup Sø Søby Kirke Søby Ebberup? Fle Signaturforklaring Indsatsområde Offentligt vandværk Privat vandværk Assens øvre Magasin Grundvandets højde i meter Hagenskov Figur 8. Grundvandsspejlets højde i Assens Øvre Magasin. Pilene viser hvilken vej vandet strømmer 19

80 Grundvandets kvalitet For at kunne indvinde rent drikkevand, må koncentrationerne af naturlige stoffer og menneskeskabte miljøfremmede stoffer ikke overskride en grænseværdi, som er vedtaget af EU. I Assens Indsatsområde er der problemer med stofferne nitrat, arsen, pesticider og andre organiske sporstoffer. Nitrat Nitrat dannes ved udvaskning af kvælstof fra planternes rodzone. Den største udvaskning sker fra landbrugsarealer, og hvor der anvendes husdyrgødning, er udvaskningen alt andet lige størst. Ud over gødskningen afhænger udvaskningen af dyrkningspraksis, afgrøder, jordbund og nettonedbør. I menneskekroppen omdannes nitrat til nitrit, der kan være kræftfremkaldende, give fosterskader og hæmme iltoptagelsen hos spædbørn. Grænseværdien for nitrat i drikkevand og dermed grundvand er 50 mg nitrat/l. I nedenstående tabel er vist nitratkoncentrationer for vandværksboringer fra vandværker med mere end 5 mg nitrat/l i rentvand. Der er beregnet gennemsnit for nitratanalyser i perioden Der er typisk 2 3 analyser pr. boring i den omhandlede 10 års periode. For Sønderby vandværk er der tale om rentvandsanalyser fordi der ikke er taget råvandsanalyser i 10 års perioden. Vandværket har kun en boring, så forskellen mellem rentvandsanalyser og råvandsanalyser er beskeden. Vandværk Boring Nitratkoncentration(mg/l) Mariendal , ,3 Melby Kærum , Sønderby Tabel 2. Nitrat i vandværksboringer med mere end 5 mg nitrat/l. Gennemsnit af en 10 års periode fra De manglende dæklag i hele området fra Mariendal til Sønderby betyder, at nitrat forholdsvis hurtigt kan sive ned gennem sandlagene. Det nitratforurenede vand - den såkaldte nitratfront - er nået ca. halvvejs ned i magasinet omkring Mariendal-Lundager, dog er der visse steder nitrat i hele magasinets dybde. Ved Melby-Kærum Sønderby er der nitrat i hele magasinets dybde. Et enkelt sted ses meget høje koncentrationer midt i magasinet. Det skyldes, at nitratforurenet vand ikke tilføres lige ovenfra, hvor boringerne ligger, men fra områder der ligger længere væk. Ved Blangstrup er magasinet påvirket af nitrat i hele dybden. Dog ikke i vandværkets egne boringer, hvor der ikke er nitrat over 5 mg/l. Det skyldes sandsynligvis, at der ganske lokalt omkring boringerne er tykke lerdæklag. Lerdæklagene i området kan omdanne den nedsivende nitrat. Det sker dog kun, så længe der er organisk materiale, samt jern- og svovlholdige mineraler i jorden til at omdanne nitrat. Langsomt omdannes disse stoffer dybere og dybere ned i jorden, så den såkaldte nitratfront vandrer nedad. I Assens-området er nitratfronten år om at vandre gennem 1 meter ler. Det betyder, at f.eks. i området Melby-Kærum Sønderby vil nitrat være nået ned i grundvandet om år, hvis den kun løb ned gennem lerdæklagene. Men som figur 4 viste, er der kun ganske sparsomme områder med tynde dæklag. Nitraten er derfor vandret udenom dæklagene, hvilket kan ses i flere boringer. Nitrat løber forholdsvis hurtig gennem magasinets sandlag, hvor der kun er få stoffer til at omdanne det. Men hvis nitraten løber gennem magasinet i lang tid, kan selv små mængder omdannende stoffer have betydning. Pesticider Pesticider, eller sprøjtegifte, bruges på marker, gårdspladser, i haver, langs veje og jernbaner. Fra vaske- og fyldepladser kan der ske spild af pesticider. I menneskekroppen virker pesticiderne forskelligt. Nogle er akut giftige, nogle er hormonforstyrrende og andre er tilsyneladende uskadelige i små mængder. Grænseværdien for drikkevand for de fleste pesticider er 0,1 mikrogram pr. liter( μg/l), og summen af pesticider i vandværkets vand må ikke overskride 0,5 μg/l. På grund af fund i grundvandet er flere pesticider blevet forbudt. I dag bruges kun pesticider, som er tilladt efter en nøjere undersøgelse. Godkendelsesproceduren for det enkelte pesticid er flere gange 20

81 strammet op, men tilladte pesticider kan dog stadig være en risiko for forurening af grundvandet, også ved regelret brug. I nedenstående tabel er medtaget fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10 års perioden 2003 til Grænseværdien er 0,1 μg/l. I tabellen er kun vist aktive vandværksboringer. Fra en tidligere vandindvindingsboring til Kildebakken Vandværk sker der afværgepumpning. I området ved Mariendal Vandværk er der kun fundet diclobenzamid i 1 boring og på meget lavt niveau. Der er ikke fundet pesticider i rentvandet. I området omkring Melby-Kærum Vandværk er der enkelte fund af pesticider, men ikke over grænseværdien. Ved Sønderby Vandværk er der fundet diclobenzamid og nedbrydningsprodukter fra Atrazin. Koncentrationerne ligger under grænseværdien i perioden Tidligere har koncentrationen af diclobenzamid ligget over grænseværdien på 0,1 μg/l. Det skal bemærkes, at der ikke foreligger pesticidanalyser efter august Det er nedbrydningsproduktet fra diclobenil(prefix), diclobenzamid(bam), der dominerer pesticidforekomsten. Diclobenil er et jordmiddel der har været anvendt til bekæmpelse af al vegetation på udyrkede arealer, flisearealer og lignende men ikke har været anvendt på landbrugsarealer. Andre organiske sporstoffer Der er ikke fundet forekomst af andre organiske sporstoffer i vandværksboringer, der kan henføres til forureninger. Arsen Arsen i grundvandet stammer overvejende fra iltning af mineralet pyrit og andre jernholdige mineraler i jordlagene. Disse mineraler findes overvejende i det plastiske ler, der blev omtalt tidligere. Det vil sige, at de sandmagasiner, der findes dybest og dermed tættest på det plastiske ler, har det største indhold af arsen. Arsen er kræftfremkaldende, og kan give hudkræft. Grænseværdien for arsen er 5 μg/l. Arsen kan fjernes fra grundvandet ved at blive udfældet i vandværkernes sandfiltre. Mængden af arsen, der udfældes, afhænger af hvor meget jern, der er i grundvandet. Alle vandværkerne, der indvinder fra Assens Øvre Magasin, har så lavt indhold af arsen og så højt indhold af jern, at arsen udfældes i filtrene. Grænseværdien for arsen i drikkevandet overskrides derfor ikke. Vurdering af nitratudvaskning. Assens øvre magasin er sårbart overfor nedsivning af nitrat fra planternes rodzone på grund tynde lerdæklag over magasinet. Pesticid Nedbrydningsprodukt 2,6-diclorbenzamid (BAM) Tilladt i dag Fundsted omkring vandværk Fund over grænseværdi Diclobenil Nej Mariendal, boring Nej, seneste analyse 0,01 μg/l juni 2013 Melby-Kærum Nej, seneste analyse 0,011 μg/l i rentvand maj Sønderby Ja, højest 0,12 μg/l i april 2002, seneste analyse 0,091 μg/l i rentvand august Atrazin Desethylatrazin Nej Sønderby Nej, seneste analyse 0,043 august 2004 Desisopropylatrazin Bentazon Ja Mariendal, boring Nej seneste analyse 0,015 august 2004 Nej, seneste analyse 0,03 μg/l juni Tabel 3. Fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i Assens Øvre Magasin i perioden

82 I kortlægningsområdet er der en moderat husdyrtæthed på mellem 0,8 og 1,0 dyreenheder/ha, (Assens Kommune,2013). Da udnyttelsen af kvælstof(n) fra husdyrgødning er maksimalt 75 % af det tilførte, er kvælstofoverskuddet og dermed potentialet for udvaskning stigende med stigende dyretæthed. Alt andet lige kan man sige, at potentialet for udvaskning med den aktuelle dyretæthed og udnyttelseskrav til husdyrgødning er 22 kg N/ ha større end for landbrugsarealer uden husdyrgødning. De 22 kg N/ha svarer til en førøgelse af nitratkoncentrationen i det nedsivende vand på 32 mg nitrat/l ved en nettonedbør på 300 mm. Som nævnt er der tale om et potentiale for forøget udvaskning. Udvaskningsforøgelsen vil normalt være mindre på grund af øget denitrifikation i rodzonen og forøgelse af jordens humusindhold og dermed kvælstofpulje. Kortlagte forureninger Forurenede grunde kortlægges på vidensniveau 1(V1), når der har været en aktivitet på grunden, der kan have givet anledning til forurening. Er der konkret viden om forurening tilvejebragt ved en undersøgelse af jord og grundvand kortlægges grunden på vidensniveau 2(V2). I kortlægningsområdet er der 9 V2 kortlagte forurenede grunde, og 1 V1 kortlagt grund. Det skal bemærkes, at langt de fleste forurenede grunde er beliggende i Assens By, som overvejende ligger uden for kortlægningsområdet. Kildebakken Vandværks kildefelt og indvindingsopland er for en stor dels vedkommende beliggende i Assens By uden for kortlægningsområdet. For hvert enkelt vandværk kan beliggenhed og udbredelse af de forurenede grunde ses i afsnit 6, idet de er angivet som flader og ikke symboler. På figur 9 er vist lokaliseringen af henholdsvis V1 og V2 kortlagte grunde som symboler. Foto: Gunnar Larsen Nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder(io). I november 2012 udsendte Naturstyrelsen en ny udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder med hensyn til nitrat(i- ON) i Assens kortlægningsområdet. Indsatsområder(IO) aflyser ifølge Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner fra Indsatsområder med hensyn til nitrat(ion). Den ny udpegning er led i arbejdet med at justere udpegningen i allerede kortlagte områder, for at få udpegningen i overensstemmelse med Naturstyrelsens præciserede udpegningspraksis. Region Syddanmark prioriterer årligt de V2 kortlagte grunde til videregående forureningsundersøgelser og oprensning af forureningen. Prioriteringen foretages ud fra en risikovurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse. For 2013 er der ingen af de kortlagte grunde i kortlægningsområdet, der er prioriteret til undersøgelser og oprydning. Justereingen medfører at NFI udpeges i de dele af OSD, hvor lertykkelsen er mindre end 15 m. Indsatsområder (IO) udpeges på landbrugsarealer med ringe naturlig beskyttelse mod nitratudvaskning, og hvor grundvandet er påvirket af arealanvendelsen. I figur 10 er vist nitratfølsomme indvindingsområder og i figur 11 indsatsområder Assens kortlægningsområde. 22

83 Figur 9. Forurenede grunde i kortlægningsområdet. 23

84 Fig 10. Nitratfølsomme indvindingsområder i Assens kortlægningsområde. 24

85 Figur 11. Indsatsområder(IO) i Assens kortlægningsområde 25

86 6. De enkelte vandværker Assens Vandværk Assens Vandværk består af de to vandværker Kildebakken Vandværk og Mariendal Vandværk. Kildebakken Vandværk ligger ved Skovanlægget, syd for den gamle by, Kildebakken 3, 5610 Assens, mens Mariendal Vandværk ligger nord for den gamle by, Mariendalsvej 2, 5610 Assens. Vandværkerne er begge primære vandværker efter vandforsyningsplanen. Vandværkerne har egne behandlingsanlæg, men forsyningsledningerne er forbundne. Den samlede tilladelse er m³/år, heraf Kildebakken m³/år og Mariendal m³/år. På 10 år fra 2003 til 2012 er udpumpningen fra Kildebakken faldet fra m3/år til m3/år. Fra Mariendal er den tilsvarende udvikling en stigning fra m³/år til m³/år. Den samlede udpumpning fra de to vandværker er steget en smule. Det skyldes til dels, at de to mindre vandværker Barløse og Aborg er nedlagt i perioden. Ingen af vandværkerne oppumper nitratfrit grundvand, men nitratindholdet viser hverken stigende eller faldende tendens. På Mariendal er nitratindholdet i rentvandet lidt under 10 mg/l, og på Kildebakken har nitratindholdet de senere år været mindre end 2 mg/l. Arsenindholdet i rentvandet er for begge vandværker på et lavt niveau. Kildefelt og indvindingsopland Kildebakken Vandværk. Der er 3 aktive boringer til vandværket. En boring ligger i Skovanlægget i nærheden af Kaals Mølle ( , udført 1978) og 2 boringer ved Stadionvej( , udført 1990 og , udført 2009). I Skovanlægget er der yderligere en afværgeboring (153.82, udført 1963) Den nyeste boring er filtersat i 26,5 m under terræn til 35,5 m under terræn og er prøvepumpet med 50 m3/t med 13,86 m s sænkning. Rovandstanden er 4,43 m under terræn. Ifølge borerapporten er der intet beskyttende lerlag,og magasinet er frit. Boring er filtersat fra 12,7 m under terræn til 22,7 m under terræn. Der er ikke oplysninger om prøvepumpningsdata. Rovandstanden er 1,65 m over terræn(artesisk). Ifølge borerapporten er der ikke beskyttende lerlag. Boring i skovanlægget er filtersat 26 m under terræn til 38 m under terræn og er prøvepumpet med 80 m3/t ved 11 m s sænkning. Rovandstanden er 1,47 m under terræn. Ifølge borerapporten er der i alt 8 m ler over filteret, og magasinet er spændt. Der er meget få analyser af råvandet for nitrat. For den nyeste boring, foreligger der ikke nitratanalyser. Naturstyrelsen har i 2012 foretaget ny udpegning af nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Af Kildebakken Vandværks indvindingsopland på 960 ha er 433 ha eller 45 % er omfattet af udpegningen som indsatsområde(io). Figur 12 viser vandværket, boringerne, indvindingsoplandetm, kortlagte grunde og indsatsområder(io). Arsenindholdet i boringerne ligger under 3 μg/l. Det meste af Assens By med bolig og industriområder - bortset fra byen nord for Kildensmindevej - ligger indenfor indvindingsoplandet. Den bymæssige del af indvindingsoplandet udgør ca. 300 ha. I resten af indvindingsoplandet, er der intensivt landbrug bortset fra mindre skovarealer ved Kærum og Brahesborg. Boringerne er placeret i skovanlægget og i stadionområdet, der er præget af grønne områder. De grønne arealer udgør ca. 40 ha af det bymæssige område. Som det fremgår af figur 12, er der en del kortlagte grunde i indvindingsoplandet, hvilket jo ikke overrasker, da en stor del af indvindingsoplandet består af bolig- og industriområder. Mariendal Vandværk Der er 4 aktive boringer til vandværket. To boringer ligger ved Mariendalsvej ( udført i 1978 og udført i 1987). De andre to boringer ligger ca. 650 mod øst ved Sprogøvej( udført i 1995) og ved Stensledgårdsvej( udført i 1997). Den nyeste boring er filtersat m under terræn. Der er ca. 10 m beskyttende lerlag over filteret. Rovandspejlet er 23,4 m under terræn, og magasinet er frit. Boring er filtersat 31,5 m under terræn til 26

87 Figur 12. Indvindingsoplandene til Kildebakken og Mariendal Vandværker 27

88 42,5 m under terræn. Der er ca. 9 m beskyttende lerlag over filteret. Rovandspejlet er 22,85 m under terræn, og magasinet er frit. Boring er filtersat 33,9 m under terræn til 43,9 m under terræn. Der er ca. 17 m beskyttende ler over filteret. Rovandspejlet er 13,6 m under terræn, og magasinet er spændt. Boring er filtersat 43,5 m under terræn til 51,5 m under terræn. Der er 15 m beskyttende ler over filteret. Rovandspejlet er 18,07 m under terræn, og magasinet er spændt. Figur 12 viser vandværket, boringerne, indvindingsoplandet, forurenede grunde og indsatsområde (IO). Af Mariendal Vandværks indvindingsopland på 533 ha er 480 ha eller 90 % omfattet af indsatsområde(io). Som omtalt i indledningen er nitratindholdet i rentvandet lidt mindre end 10 mg/l. Fra de enkelte boringer er der meget varierende værdier for nitrat. I boring er der et nitratindhold på ca. 40 mg/l, i er indholdet < 1 mg/l, i svinger indholdet omkring 15 mg/l og i er nitratindholdet < 10 mg/l. Koncentrationen af nitrat i rentvandet er derfor et gennemsnit af nitratindholdet i de enkelte boringer, idet vandet blandes i rentvandsbeholderen. Arsenindholdet i boringerne ved Mariendalsvej ligger fra 1-3 μg/l og fra boringerne ved Sprogøvej på ca. 0,5-3 μg/l. I dag er det meste af indvindingsoplandet landbrugsarealer. Den egentlige bymæssige bebyggelse omfatter ca. 50 ha. Hele arealet syd for Stensledgårdsvej er planlagt til boliger og lettere erhverv. Dette areal er på 116 ha, hvoraf de ca. 50 ha som nævnt er byggemodnet på nuværende tidspunkt. Som det fremgår af figur 12 er der en V2-kortlagt grund i indvindingsoplandet, nemlig Nørre Alle 56, der er et tidligere olie og benzinsalgssted og autoværksted. Risikovurdering Kildefeltet til både Kildebakken og Mariendal Vandværk vurderes som sårbare i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. De tre boringer til Kildebakken Vandværk har forskellig vandtype. Således er vandtypen fra en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri, mens boring er vandtype B, der er nitratholdig og iltrig. Fra den nyeste boring foreligger der ikke vandanalyser. Generelt er indvindingsmulighederne ved Assens ikke specielt gunstige, og det vurderes, at næsten alle tilgængelige ressourcer ved Assens er udnyttet på nuværende tidspunkt. Ved Grimstrup lige øst for Assens, er der lavet en boring af det daværende Fyns Amt, hvor det er muligt at indvinde vand fra et dybere magasin. Det er dog usikkert, hvor store mængder, der kan indvindes herfra uden risiko for saltindtrængen fra større dybde. Forslag til indsatser Assens Vandværk må betegnes som sårbart. Som omtalt er ca. 45 % af indvindingsoplandet til Kildebakken Vandværk og 90 % af indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. I indsatsplanen er der et vilkår om en højest tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, der gælder i indsatsområdet(io). En trediedel af indvindingsoplandet til Kildebakken Vandværk er omfattet af boligområder og industriområder. I Mariendal Vandværks opland vil byområder udgøre omkring 20 % af arealet, når de planlagte områder er fuldt udbyggede. Da så store arealer udgøres af bymæssig bebyggelse, kan det at undlade at anvende pesticider til haver og udyrkede arealer have en effekt på risikoen for forurening. Ved nye udstykninger der foretages af Assens Kommunen, kan den lade tinglyse deklarationer på grundene om forbud mod at anvende pesticider. I Mariendal Vandværks indvindingsopland beliggende nord for Stensledgårdsvej kan der med fordel rejses skov til begrænsning af nitratudvaskningen. Skoven kan både være nitratudvaskningsbegrænsende og fungere som bynær rekreativ skov for beboere fra parcelhusområderne syd for Stensledgårdsvej. Assens Vandværk kan fortsætte arbejdet med at finde et nyt kildefelt til delvis erstatning for Kildebakkens kildefelt, der er dårlig placeret i forhold til forureningstrusler fra forurenede grunde i Assens By. Ved kommune og lokalplanlægning skal der tages hensyn til de sårbare indvindingsoplande, således at forureningstruende aktiviteter eller virksomheder, der anvender eller lagrer stoffer der kan forurene grundvandet, lægges uden for indvindingsoplandene til vandværkerne. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. 28

89 29

90 Blangstrup og Omegns Vandværk Blangstrup og Omegns Vandværk ligger på Møllegyden 30, 5610 Assens, 850 m NV for Turup. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Assens Forsyning og kan derfor nødforsynes herfra. I 10 år fra 2002 til 2011 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet m3. Indtil omkring 1990 blev der årligt udpumpet mere end m3/år. Der har ikke været systematiske overskridelser af mikrobiologiske parametre. Vandværket udpumper rentvand uden nitrat, på trods af, at oplandet er nitratsårbart. Analyseserien for nitrat, der går tilbage til 1968, viser, at der i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af halvfjerdserne fandtes mellem 3 og 15 mg/l af nitrat i rentvandet. Siden 1987 har nitratindholdet i rentvand ligget mellem 1 og 2 mg/l, svarende til den mængde nitrat, der dannes ved iltning af det naturlige ammoniumindhold i råvandet Vandværket har ikke arsenproblemer, idet arsenindholdet i rentvandet er omkring 3,5 μg/l. Arsenindholdet i råvandet er mellem 10 og 15 μg/l. Der er ikke konstateret pesticider i hverken råvand eller rentvand. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Begge boringer ligger ved vandværket( , udført 1963) og( , udført 1973). For boringen fra 1973 er der ingen borerapport. Boring er filtersat i 24 m til 28 mut og er prøvepumpet med 14,4 m3/t med 2,9 m s sænkning. Ifølge borerapporten er der samlet godt 17 m ler over filteret, hvoraf 5 m er fra overfladen til 5 mut. Vandspejlet står ca. 2,4 m under terræn, og magasinet kan derfor betegnes som spændt. Generelt må grundvandsmagasinet vurderes som sårbart på grund af beskyttende lerlag af ringe tykkelse. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Som det fremgår af figur 13 er Blangstrup og omegns Vandværks indvindingsopland for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen(62 ha ud af et samlet areal på 85 ha). I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. En væsentlig del af Turup By er beliggende i oplandet. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Risikovurdering Store dele af indvindingsoplandet til Blangstrup og Omegns Vandværk vurderes som sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Der findes ikke industrivirksomheder i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. På grund af det sårbare grundvandsmagasin, må mulighederne for at øge indvindingen væsentligt uden risiko for forværring af vandkvaliteten betegnes som temmeligt ringe. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at nødforsyne andre mindre basisvandværker. Som nævnt er der udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder i indvindingsoplandet. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart for nedsivning af nitrat. Indsatser Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder (IO), der betyder at magasinet er nitratsårbart. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Dette vilkår skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringerne er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal, når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet. Retningslinjen om maksimalt tilladelig nitratudvaskning fra rodzonen kan over tid få effekt på nitratnedsivningen. 30

91 Figur 13. Indvindingsoplandet til Blangstrup og omegns Vandværk 31

92 Ebberup Vandværk Ebberup Vandværk ligger på Ræveskoven 5, i Gl. Ebberup. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Sønderby Vandværk men kan ikke nødforsynes af Sønderby Vandværk. I 10 år fra 2002 til 2011 er udpumpningen faldet fra m3/år til m3/år. I 2012 blev der oppumpet godt m3. Vandværket har ikke nitratproblemer. Arsenindholdet i rentvandet er under grænseværdien på 5 μg/l. Koncentrationen af arsen i den seneste analyse af rentvandet, afgang vandværk viste 3 μg/l. Kildefelt og indvindingsopland Der er tre boringer. To boringer ligger ved vandværket(153.48, udført 1955, , udført 1965),og en nyere boring( , udført 1982) ligger ca. 360 m NØ for vandværket. Den nyeste boring ved vandværket( ) er filtersat i 21 m under terræn til 27 m under terræn og er prøvepumpet med 11 m3/t med 3,5 m s sænkning. Rovandstanden er 10,5 meter under terræn. Ifølge borerapporten overlejres magasinet af 13 m ler, og magasinet er spændt. Boring er filtersat fra 28,8 m under terræn til 36,8 m under terræn, og er prøvepumpet med 26,5 m3/t ved 4,9 m s sænkning. Rovandstanden er 14,1 m under terræn. Ifølge borerapporten overlejres magasinet af 20 m ler, og magasinet er spændt. Naturstyrelsen har i 2012 foretaget ny udpegning af nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Af Ebberup Vandværks indvindingsopland på 69 ha er 24 ha eller 35 % omfattet af udpegningen. Figur 14 viser vandværket, boringerne, indvindingsoplandet og indsatsområde(io). Risikovurdering Kildefeltet til Ebberup Vandværk må vurderes som forholdsvis velbeskyttet i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Der er tale om en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Indholdet af Arsen er moderat og ikke højere, end at der kan ske tilstrækkelig arsenfjernelse ved almindelig vandbehandling og filtrering af råvandet. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet, og der er ikke virksomheder ud over landbrug, der ligger i oplandet. Området ved de to ældste boringer er indsatsområde med hensyn til nitrat, på grund af det beskyttende lerlag over magasinet er af moderat tykkelse. Generelt må indvindingsmulighederne gode, og vandværket har gode muligheder for at nødforsyne andre vandværker. Forslag til indsatser Vandværket har ikke nitratproblemer, og grundvandsmagasinet må betegnes som ret godt beskyttet. Som omtalt er ca. 35 % af indvindingsoplandet nærmest vandværksbygningen og de gamle boringer udpeget som indsatsområde(io). I indsatsområdet(io) skal der i indsatsplanen være en retningslinie om en højest tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, som skal overholdes i tilladelser til husdyrbrug. De to ældste boringer kan hensigtsmæssigt flyttes væk fra vandværket til en placering, der gør det muligt at overholde afstandskrav til kloakledninger og veje, og der kan udlægges en normal 25 m beskyttelseszone. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Arsenindholdet i boringerne svinger mellem 5 og 10 μg/l. I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. 32

93 Figur 14. Indvindingsoplandet til Ebberup Vandværk 33

94 Melby Kærum Vandværk Melby Kærum Vandværk ligger på Kærumvej 15, 5610 Assens, 360 m NNØ for Kærum Kirke. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Assens Forsyning og kan derfor nødforsynes herfra. I 10 år fra 2003 til 2012 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet m3. Der har ikke været systematiske overskridelser af mikrobiologiske parametre. Vandværket har rentvand med højt indhold af nitrat. Den højeste værdi blev konstateret i 2003, nemlig 47 mg/l. Siden har nitratindholdet svinget mellem 24 og 42 mg/l og er ved den seneste måling i mg/l. Ser man på indholdet af nitrat i de to boringer, viser de seneste målinger fra ,9 mg/l i boring og 41 mg/l i boring Med så markant en forskel i nitrat i råvandet fra de to boringer skal man være opmærksom på, at en rentvandsanalyse for nitrat vil være meget afhængig af fordeling af vand fra de to boringer. Vandværket har ikke arsenproblemer. I rentvandet er der et forholdsvist konstant indhold af 2,6-Diclobenzamid (BAM)på ca. 0,01 μg/l. Ved den seneste måling i 2012 var indholdet 0,011 μg/l. Pesticidindholdet stammer fra boring , hvor indholdet er målt 2 gange til ca. 0,02 μg/l. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Begge boringer ligger ved vandværket( , udført 1962) og en nyere boring( , udført 1972). Boringerne er filtersat i henholdsvis 21 m til 30 m under terræn og 16,8 til 28,8 m under terræn og er prøvepumpet med 18 m3/t med 8 m s sænkning og 8 m3/t med 6 m s sænkning. Som nævnt er der markant mere nitrat i vandet fra den nyeste boring end i vandet fra ældste boring. Ifølge borerapporterne er der ved den ældste boring 5,8 m ler over filteret og ved den nyeste boring 10 m ler over filteret. Vandspejlet står ca. 2,5 munder terræn, og magasinet kan derfor betegnes som spændt. Generelt må grundvandsmagasinet vurderes som særdeles sårbart på grund af beskyttende lerlag af ringe tykkelse. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder (IO). Som det fremgår af figur 15 er Melby Kærum Vandværks indvindingsopland for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen(101 ha ud af et samlet areal på 134 ha). I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Risikovurdering Store dele af indvindingsoplandet til Melby Kærum Vandværk vurderes som meget sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som en iltet vandtype A, der indeholder nitrat- og ilt. Der findes ikke industrivirksomheder i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. Generelt må mulighederne for at indvinde nitratfrit grundvand betegnes som temmeligt ringe, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at nødforsyne andre mindre basisvandværker, såfremt der blev lavet nødforsyningsledninger. Som nævnt er der udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder(io) i indvindingsoplandet. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart for nedsivning af nitrat, og som nævnt er grundvandsmagasinet forurenet med nitrat. Indsatser Der er nitrat i grundvandet, og der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder (IO), der betyder, at magasinet er nitratsårbart. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Dette vilkår skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringerne er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal, når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet, og i forhold til nitrat, vil vilkåret om maksimalt tilladelig nitratudvaskning fra rodzonen over tid få effekt på nitratnedsivningen og dermed indholdet i grundvandet. Det kan overvejes at lave skovrejsning i oplandet, der er udlagt som skovrejsningsområde. 34

95 Figur 15. Indvindingsoplandet til Melby Kærum Vandværk. 35

96 Søby og Omegns Vandværk Søby og Omegns Vandværk ligger på Sø Søbyvej 6, 5610 Assens, lige nord for Odensevej ca. 800 m N for Kirke Søby. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er ikke forbundet med andre vandværker, og vandværket kan derfor ikke nødforsynes i dag. I 10 år fra 2002 til 2012 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet m3. Der har periodevis været overskridelser af mikrobiologiske parametre, men efter gennemførelse af en omfattende renovering i 2011, har vandkvaliteten gennemgående været fin. Vandværket har ikke nitratproblemer. Arsenindholdet i rentvandet er under grænseværdien på 5 μg/l. Koncentrationen af arsen i den seneste analyse af rentvandet, afgang vandværk fra maj 2012 viste 0,97 μg/l. Arsenindholdet i boringerne (råvandet) er ca. 1,7 μg/l. Der er ikke konstateret pesticider i nogen af boringerne. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Begge boringer ligger ved vandværket( , udført 1962) og en nyere boring( , udført 1977). Boringerne er filtersat i henholdsvis 53 m til 60,5 mut og 54,5 til 60,5 mut og er prøvepumpet med 16,5 m3/t med 1,3 m s sænkning og 16,8 m3/t med 0,6 m s sænkning. Ifølge borerapporterne overlejres magasinet af mellem 15 og 30 m ler. Vandspejlet står omkring toppen af magasinet, og magasinert kan derfor ikke betegnes som spændt. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder (IO). Som det fremgår af figur 16 er Søby og omegns Vandværks indvindingsopland for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen(150 ha ud af et samlet areal på 293 ha). Risikovurdering Dele af indvindingsoplandet til Søby og omegns Vandværk vurderes som noget sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Der findes ikke industrivirksomheder i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. Generelt må indvindingsmulighederne betegnes som ret gode, og vandværket vil kunne nødforsyne andre mindre basisvandværker, såfremt der blev lavet nødforsyningsledninger. Som nævnt er der udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder i indvindingsoplandet. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart for nedsivning af nitrat, selvom der ikke er konstateret nitrat i grundvandet, der bliver indvundet på Søby og omegns Vandværk. Indsatser Der er ikke aktuelle nitratproblemer, men der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(n- FI) og indsatsområder (IO), der indikerer nogen nitratsårbarhed. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Denne retningslinje skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringerne er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet. I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. 36

97 Figur 16. Indvindingsoplandet til Søby og omegns Vandværk. 37

98 Sønderby Vandværk Sønderby Vandværk ligger på Rybergsvej 14, 5631 Ebberup, i Sønderby, 230 m SØ før Sønderby Kirke. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Ebberup Vandværk og kan derfor nødforsynes herfra. I 10 år fra 2001 til 2010 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2010 blev der oppumpet m3 Der har ikke været systematiske overskridelser af mikrobiologiske parametre. Vandværket udpumper vand med ca. 30 mg nitrat/l. Indholdet af nitrat har været på dette niveau siden begyndelsen af 1980 erne. Den seneste analyse af nitrat i rentvand er fra 27. februar 2012, hvor indholdet var 36 mg/l. Vandværket har ikke arsenproblemer, idet arsenindholdet i vand fra ledningsnettet er mindre end 1 μg/l.der har ikke været lavet arsenanalyser i råvand. Der er fundet nedbrydningsproduktet fra ukrudtsmidlet diclobenil, stoffet diclobenzamid i både den eksisterende boring og i den lukkede boring I er den fundne koncentrationen netop 0,1 μg/l svarende til grænseværdien for drikkevand. I den anvendte boring er koncentrationen lidt under grænseværdien. Derudover er der fundet nedbrydningsprodukter fra ukrudtsmidlet Atrazin men i en koncentration på ca. det halve af grænseværdien på 0,1 μg/l. I Rentvandet er der fundet tilsvarende koncentrationer. Der foreligger ikke pesticidanalyser siden august Kildefelt og indvindingsopland Der er en aktiv boring (153.13, udført i 1935). Boringen ligger i selve vandværksbygningen. Boring er filtersat i 18 til 27 m under terræn og er prøvepumpet med 9 m3/t med 6 m s sænkning. Ifølge borerapporten er der samlet godt 18 m ler over filteret. Vandspejlet står ca. 9 m under terræn og magasinet kan derfor betegnes som spændt. Borerapportens lagfølgebeskrivelse er ikke særlig detaljeret, og det er usikkert, hvorvidt det er tale om et sammenhængende lerlag. Generelt må grundvandsmagasinet vurderes som sårbart på trods af beskyttende lerlag ved boringen, da der er højt nitratindhold og iltindhold i råvandet. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Som det fremgår af figur 17 er Sønderby Vandværks indvindingsopland, for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen (54 ha ud af et samlet areal på 64 ha). 38 I hele indvindingsoplandet er der enten by eller intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. Sønderby by og dele af Ebberup By udgør en væsentlig del af oplandet. Centralt i oplandet ligger Ebberup Bys industriområde med virksomheden Dan Blends. Der findes ikke grunde kortlagt efter jordforureningsloven i indvindingsoplandet. Risikovurdering Store dele af indvindingsoplandet til Sønderby Vandværk vurderes som meget sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som vandtype A, der er nitratholdig og iltrig. Der findes industrivirksomheder centralt i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. På grund af det sårbare grundvandsmagasin må mulighederne for at øge indvindingen væsentligt uden risiko for forværring af vandkvaliteten betegnes som temmeligt ringe, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at nødforsyne andre mindre basisvandværker. Indsatser Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder(io). Der betyder, at magasinet er nitratsårbart. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Dette vilkår skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringen er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal, når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Vandværkets kildefelt ligger uhensigtsmæssigt i forhold til risiko for forurening, idet der er bebyggelse i kildefeltet, der er særdeles sårbart, og magasinet har højt indhold af nitrat. Såfremt Sønderby Vandværk skal gøres bæredygtigt som selvstændigt vandværk, skal kildefeltet flyttes til en lokalitet, hvor grundvandet ikke er sårbart, og hvor det er muligt at lave en 25 m beskyttelseszone. Der er behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet og i forhold til nitrat, vil vilkåret om maksimalt tilladelig nitratudvaskning fra rodzonen over tid få effekt på nitratnedsivningen.

99 Figur 17. Indvindingsoplandet til Sønderby Vandværk. 39

100 Voldbro Vandværk Voldbro Vandværk ligger på Gamtoftevej 22, ca. 600 m SØ for Voldbro. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er ikke forbundet med andre vandværker, og vandværket kan derfor ikke nødforsynes i dag. I 10 år fra 2002 til 2012 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet godt m3. Der har periodevis været overskridelser af mikrobiologiske parametre, som især tilskrives problemer ved rentvandstank. Vandværket har ikke nitratproblemer. Arsenindholdet i rentvandet er under grænseværdien på 5 μg/l. Koncentrationen af arsen i den seneste analyse af rentvandet, afgang vandværk viste 4 μg/l. Der er periodevise problemer med overholdelse af kravene til jern og mangan i rentvandet, der må tilskrives svingende funktion af filtre. Der er ikke konstateret pesticider i nogen af boringerne. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Den ene boring ligger ved vandværket( , udført 1961) og en nyere boring( , udført 2002) ligger ca. 200 m SV for vandværket. Boringen ved vandværket er filtersat i 30,5 m under terræn til 42,5 m under terræn og er prøvepumpet med 12 m3/t med 8,2 m s sænkning. Det er et problem at holde tørbrønden fri for vand. Den nyeste boring er filtersat med et 4 m langt filter fra 28 m under terræn. Borerapporten oplyser ikke om prøvepumpning, men vandværket har oplyst, at ydelsen er dårligere end den gamle boring, hvilket må tilskrives magasinets ringe mægtighed. Ifølge borerapporten for boring overlejres magasinet af 30 m ler. Til boring mangler lagfølgebeskrivelsen. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Som det fremgår af figur 18, er Voldbro vandværks indvindingsopland ikke omfattet af udpegningen. Der er to analyser for arsen fra hver af de to boringer. Arsenindholdet i boringen ved vandværket er omkring 6 μg/l og i den nyere boring omkring 2,5 μg/l. I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Risikovurdering Kildefeltet til Voldbro Vandværk må vurderes som velbeskyttet for risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Der er tale om en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Indholdet af Arsen er moderat og ikke højere, end at der kan ske tilstrækkelig arsenfjernelse ved almindelig vandbehandling og filtrering af råvandet. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet, og der er ikke virksomheder ud over landbrug, der ligger i oplandet. Beliggenhed af den ældste boring, er ikke optimal, idet den ligger meget tæt på den offentlige vej, Gamtoftevej, og vejen ligger inden for 25 m beskyttelseszonen, ligesom der langs vejen ligger en kloakledning. Den nyeste boring, har en bedre beliggenhed, men magasinet er af ringe mægtighed(4 m), og boringen har en dårlig ydelse. Generelt må indvindingsmulighederne betegnes som mindre gode, og vandværket har kun begrænset mulighed for at nødforsyne andre vandværker. Som nævnt er der ikke udpeget nitratfølsomme områder i indvindingsoplandet, så den generelle regulering af landbrugets gødningsanvendelse og husdyrhold anses for tilstrækkeligt. Indsatser Da der ikke er nitratproblemer, og da grundvandsmagasinet må betegnes som godt beskyttet, skal indsatserne for vandværket i mindre grad rettes mod indvindingsoplandet, men i højere grad mod anlægget, boringerne og de boringsnære arealer. Som nævnt er vandværket udfordret på boringernes placering og ydelse. Da der er problemer med vand i tørbrønden til den gamle boring, kan vandværket få lavet en ny boring til afløsning af den gamle boring ved vandværket, så afstandskrav til kloakledninger og veje kan overholdes, og der kan udlægges en normal 25 m beskyttelseszone. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet. Der skal laves en ny boring til afløsning for boring , der ikke har en hensigtsmæssig placering, og hvor der er problemer med vand i tørbrønden. 40

101 Figur 18. Indvindingsoplandet til Voldbro Vandværk 41

102 Referencer Assens Kommune (2013): Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Fyns Amt (2006): Indsatsplan for grundvand, Assens Miljø- og Arealafdelingen Fyns Amt. Miljøstyrelsen (1995): Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 8, Metoder til udpegning af indvindingsoplande,miljøstyrelsen, Foto: Gunnar Larsen

103 43

104

105 Bilag: 8.1. Forslag til Regulativ for erhvervsaffald 2014.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15298/14

106 Assens Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende

107 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7 Overtrædelse og straf 3 8 Bemyndigelse 3 9 Ikrafttrædelse 3 10 Ordning for dagrenovationslignende affald 4 11 Ordning for genbrugspladserne 9 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald Ordning for klinisk risikoaffald Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald Ordning for forbrændingsegnet affald Ordning for deponeringsegnet affald Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) Ordning for bygge- og anlægsaffald indeholdende PCB og bly Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer Ordning for asbestaffald Ordning for imprægneret træ 45 Bilag 1: Bilag A Assens Kommunes regelsæt for opbevaring af flydende farligt affald og flydende kemikalier (forskrift) 47

108 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder i Assens Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, som er reguleret i affaldsbekendtgørelsen. Hvis en virksomhed benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog overholdes. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. Udover disse er der følgende definitioner i regulativet: Side 1

109 Grundejer: Ved grundejer forstås, den der ifølge tingbogen har adkomst til ejendommen eller den ubebyggede grund. I en ejendom med andelsboliger eller ejerlejligheder anses andelsboligforeningen eller ejerforeningen som grundejer. Opbevaringsmateriel: Ved opbevaringsmateriel forstås, den affaldsbeholder, som kan være en affaldsspand, en mini/maxi-container, en vippe-container, et anlæg med mobilsug eller lignende, som anvendes til opbevaring af affaldet på ejendommen. Opbevaringsmateriel, der ejes af Assens Forsyning, Affald & Genbrug, stilles til rådighed for brugerne. 4 Registrering af udenlandske virksomheder Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr m.v. 5 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Assens Kommunes hjemmeside. 6 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelsesloven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan efter miljøbeskyttelsesloven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er Side 2

110 udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 7 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde. Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der kan efter affaldsbekendtgørelsen pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffeloven. 8 Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Miljø- og Teknikudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Miljø og Natur til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug til at lave administrative henstillinger efter dette regulativ. 9 Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den [Ikrafttrædelsesdato indsættes automatisk]. Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Erhvervsaffaldsregulativ for Assens Kommune af 1. januar 2012 Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den [Godkendelsesdato indsættes automatisk]. Side 3

111 Borgmester Søren Steen Andersen Kommunaldirektør Henning Qvick 10 Ordning for dagrenovationslignende affald 10.1 Hvad er dagrenovationslignende affald fra erhverv Dagrenovationslignende affald er affald fra virksomheder, der er omfattet af definitionen af dagrenovationslignende affald i affaldsbekendtgørelsen. Dagrenovationslignende affald omfatter let fordærveligt affald, som kan give uhygiejniske forhold i form af lugt, fluer, skadedyr eller lignende. Dagrenovationslignende affald er affald, som hovedsagelig består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger, herunder madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., støvsugerposer og indpakket sod og aske. Affaldet må ikke være omfattet af andre ordninger. Materialer, som let kan rengøres og bortskaffes til genanvendelse, skal kildesorteres. Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse som pap, papir, glas og metal er ikke dagrenovationslignende affald. Ovenstående fraktioner af dagrenovationslignende affald opstår typisk i restauranter, kantiner, køkkener eller ved indsamling af affaldskurve med madpapir, æbleskrog m.v. Dagrenovationslignede affald er også organisk affald, der ikke kan betegnes som egnet til materialenyttiggørelse, og som er forbrændingsegnet, herunder datooverskredne madvarer, produktionsaffald m.v. Ovenstående fraktioner af dagrenovationslignende affald opstår typisk i dagligvareforretninger, supermarkeder, bagere m.v. samt i virksomheder, der håndterer og forarbejder fødevarer. Den del af det organiske affald, som let kan bortskaffes til nyttiggørelse i f.eks. bioforgasning, skal bortskaffes hertil Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Side 4

112 Ordning med småt brændbart Virksomheder kan håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald. Ved sammenblanding skal affaldet klassificeres som dagrenovationslignende affald. Affaldet skal køres direkte til forbrænding og må ikke køres til midlertidigt oplag. Virksomheder må kun håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald, hvis tømning sker minimum hver 14. dag. Dette affald kan ikke afleveres på genbrugspladserne som småt forbrændingsegnet affald. Ved valg af egenhåndtering af dagrenovationslignende affald gennem småt forbrændingsegnede affald, skal virksomheden benytte transportør eller indsamlervirksomhed, som er registret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Modtageanlæg skal være godkendt og registeret i Affaldsregistret. Virksomheden er endvidere ansvarlig for, at virksomhedens affald ikke opbevares på en sådan måde, at der kan opstå uhygiejniske forhold eller ske forurening af luft, vand eller jord. Virksomheden skal sikre sig tilstrækkelig opbevaringskapacitet, således at låg altid kan holdes lukket mellem to tømninger. Såfremt kapaciteten ikke er tilstrækkelig, kan kommunen pålægge virksomheden at få større opbevaringskapacitet eller hyppigere tømningsfrekvens. Kommunal ordning Dagrenovationlignende affald, der ikke indsamles særskilt med henblik på genanvendelse, særlig behandling eller som småt forbrændingsegnet affald, skal indsamles gennem den kommunale indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. Ordningen administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens tlf Alle henvendelser vedrørende skal ske til Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Det er ikke tilladt at anvende affaldskværn til at skille sig af med dagrenovationslignende affald gennem spildevand. Side 5

113 Virksomheder kan aflevere affald til Nationale frivillige tilbagetagningsordninger. Listen over affaldstyper under tilbagetagningsordninger kan ses på Beholdere Hvis virksomheden benytter den kommunale ordning, påhviler det virksomheden at benytte de af kommunalbestyrelsen fastsatte beholdere til dagrenovation. Beholdere leveres og vedligeholdes af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Dagrenovationslignende affald fra erhverv skal opbevares i de opstillede beholdere. Virksomhedens opbevaring af dagrenovationslignende affald må ikke give anledning til gener eller andre uhygiejniske forhold. Assens Kommune kan give indskærpelse om ændring af forholdene i henhold til affaldsregulativet. Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af virksomheden. Virksomheden er endvidere erstatningspligtig for skader forårsaget på beholdere, hvor det ikke skyldes håndtering af renovatøren. Det påhviler desuden virksomheden at efterkomme de bestemmelser, som kommunalbestyrelsen træffer til sikring af beholdere. Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille supplerende krav til beholdere Kapacitet for beholdere Det er virksomhedens ansvar at sikre, at kapaciteten af opbevaringsmateriellet er tilstrækkeligt til den affaldsmængde, der kan forekomme fra virksomheden. Vægten i beholdere må ikke overstige følgende: 140 L beholder må indeholde maksimalt 30 kg affald 190 L beholder må indeholde maksimalt 40 kg affald 240 L beholder må indeholde maksimalt 50 kg affald 400 L beholder må indeholde maksimalt 100 kg affald 600/660 L beholder må indeholde maksimalt 150 kg affald Side 6

114 770/800 L beholder må indeholde maksimalt 200 kg affald Overfyldte beholdere vil ikke blive tømt. Virksomheden kan ved enkeltstående situationer med manglende kapacitet bestille en ekstra tømning ved henvendelse til Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug - efter forudgående skriftlig varsel - ændre beholderstørrelsen eller tilmelde yderligere enheder, så overfyldning undgås Anbringelse af beholdere Affaldsbeholdere skal af virksomheden placeres således, at de er let tilgængelige i forbindelse med tømning. Endvidere skal de placeres så en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig tømning er mulig for renovatøren. Den kommunale ordning for dagrenovationslignende affald er baseret på en skel-skel-indsamling. Dette betyder, at virksomheden skal stille beholderen ud til skel eller offentlig farbar vej i forbindelse med tømningen af affaldet. Efter tømning skal virksomheden selv stille beholderen tilbage på standpladsen. Ved enligt beliggende landejendomme er skel eller offentlig farbar vej defineret som værende ved den naturlige tilkørselsvej eller ved vendeplads, som er stor nok til, at renovationsbilen uden problemer kan vende. Placeringen af beholderen ved skel i forbindelse med tømningen skal opfylde samme betingelser, som er gældende for standplads og adgangsvej. Ved placering af beholderen ved skel i forbindelse med tømning af affald skal håndtaget på beholderen vende ud mod vej, så renovatøren ikke skal vende og dreje beholderen ved afhentning. Kørevejen for renovationsbilerne skal som udgangspunkt overholde de almindeligt gældende krav til frihøjde og bredde. Virksomheder kan mod særlig ekstra-betaling vælge at få afhentet det dagrenovationslignende affald ved en standplads-standplads-løsning. Renovatøren henter beholderen ved standpladsen og bringer beholderen tilbage til standpladsen efter tømning. Eller der kan vælges en standplads-skel-løsning. Renovatøren henter beholderen ved standpladsen og placerer beholderen i skel eller ved offentlig farbar vej efter tømning. Forudsætningen for, at en virksomhed mod særlig betaling kan vælge at få beholderen hentet ved standpladsen, er, at adgangsforholdene overholder gældende regler, og at afstanden fra skel til standplads er maksimalt 40 m, 60 m eller 80 m afhængigt af virksomhedens konkrete valg. Side 7

115 Krav til standplads og adgangsvej Standpladsen til beholderen og adgangsvejen mellem standpladsen og holdepladsen for renovationsbilen skal have en frihøjde til træer, carporte og døråbninge på minimum 2 m og en fribredde på minimum 1 m. Endvidere skal standpladsen og adgangsvejen være farbar og ryddet for diverse genstande samt være ryddet for sne og være gruset ved glat føre. Adgangsvejen skal være plan, jævn og med kørefast underlag f.eks. asfalt eller fliser. Endvidere skal adgangsvejen være godt belyst således, at renovatøren nemt kan orientere sig. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug vurderer i hver enkelt sag, om forholdene lever op til kravene for standplads-standplads-løsning og standplads-skel-løsning Anvendelse og fyldning af beholdere Sække må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Generelt skal alt affald være emballeret f.eks. i plastikpose, inden det anbringes i affaldsbeholderen. Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Sod, aske og slagger skal være fuldstændigt afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på beholderen, herunder eventuelt affaldssæk. Uhygiejnisk affald som dyreskrementer, stomiposer og engangsbleer m.v. skal indpakkes i tætte poser inden affaldet lægges i beholderen. Flydende affald af enhver art må ikke lægges/hældes i beholderen, og der må ikke lægges jord, sand, gødning, bygningsaffald, kloakslam eller farligt affald/kemikalier i beholderen. Det kan accepteres, at mindre mængder haveaffald og opfejning fra gårdspladser, terasser og lignende lægges i beholderen under forudsætning af, at fyldningsgraden og vægten overholdes. Hvis der er sammenpresset affald tilbage i beholderen efter tømning, skal virksomheden inden næste tømning sørge for at løsne affald, så der kan tømmes helt Renholdelse af beholdere Virksomheden skal selv sørge for at rengøre affaldsbeholderen efter behov (typisk to gange årligt), så den til stadighed fremtræder rengjort og hygiejnisk. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug afgør i konkrete tilfælde rengøringsfrekvensen ved tvivl om hygiejnisk stand. Side 8

116 10.9 Afhentning af dagrenovationslignende affald Alle, som er omfattet af den kommunale ordning, får som udgangspunkt afhentet dagrenovationslignende affald 1 gang hver 14. dag på samme ugedag med mindre, der opstår mindre forskydninger i forbindelse med helligdage. I sommermånederne juni, juli og august bliver dagrenovationen dog afhentet 1 gang pr. uge på samme ugedag. Afhentning af dagrenovationen vil som udgangspunkt foregå i tidsrummet mellem 05:00-18:00 på hverdage, dog kan kommunalbestyrelsen ændre det fastsatte tidsrum for tømningen. Efter ønske kan der etableres specialordninger med hyppigere tømninger Tilmelding/afmelding Virksomheden skal kontakte Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug ved behov for: til- og afmelding ændringer af antal og størrelse af beholdere manglende tømning 11 Ordning for genbrugspladserne Kommunalbestyrelsen har etableret genbrugspladser til modtagelse af affald Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for: Virksomheder i Assens Kommune Side 9

117 Virksomheder i de øvrige danske kommuner Udenlandske virksomheder Ordningen er frivillig Adgang til genbrugspladserne Ordningen administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens tlf Virksomheder kan tilmelde sig hos Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug på telefon eller mail til Efter tilmelding til ordningen kan klippekort købes digitalt på hvor yderliger oplysninger kan ses. Ordningen er en klippekortsordning. Klippekortene er baseret på hvilken type affald (farvekode) og størrelse på køretøj (antal klip), der anvendes ved afleveringen på pladsen. Der betales med antal klip på genbrugspladsen og desuden et årligt administrationsgebyr. Typer af affald er opdelt i fire klippekortsfarver: Grønt klippekort - Papir, pap, jern og metal, dæk med og uden fælge, elektronikskrot, plastfolie, akkumulatorer, batterier, hårde hvidevarer, kølemøbler, skærme. Gult klippekort - Beton, flasker og glas, gips, haveaffald, jord, sten, grus, tegl, byggeaffald, træ til genbrug, trykimprægneret træ. Rødt klippekort - Deponi, hård plast, småt og stort brændbart, vinduesglas. Blåt klippekort - Farligt affald, asbest, eternit med asbest. Side 10

118 Typer af køretøjer er opdelt i antal klip per besøg: 1 klip - personbil uden trailer 2 klip - varebil uden trailer eller personbil med en trailer med en totalvægt op til 750 kg 3 klip - varebil med trailer totalvægt op til 750 kg eller personbil med en trailer med en totalvægt op til 1500 kg 4 klip - Varebil med trailer med en totalvægt over 1500 kg På genbrugspladserne kan der afleveres alle former for sorteret affald. Undtaget herfra er dog dagrenovationslignende affald og klinisk risikoaffald. Der er kun adgang på genbrugspladserne ved fremvisning af klippekort til registrering. Følgende genbrugspladser kan benyttes til erhvervsaffald: Genbrugspladsen i Assens på Torø Huse Vej 15, 5610 Assens. Genbrugspladsen i Haarby på Trunderupvej 3, 5683 Haarby. Genbrugspladsen i Vissenbjerg på Højmarken 1, 5492 Vissenbjerg. Priserne for klippekortsordningen kan ses på Virksomheder har efter affaldsbekendtgørelsen adgang til genbrugspladserne i indregistrerede køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt kg og med en på køretøjet monteret trailer Sortering på genbrugspladserne Der må ikke fjernes affald fra pladserne. Der må kun tages genbrugelige effekter fra containere beregnet til bytteordning, men ikke med videresalg for øje. Side 11

119 Genbrugspladserne er bemandet i hele åbningstiden. Åbningstiderne fremgår af skiltning og Assens Forsyning A/S hjemmeside Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne, skal der efter affaldsbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne. Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges. Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugspladserne. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. Såfremt en anvisning fra pladspersonalet ikke følges, kan brugeren bortvises af personalet på pladsen. Sorteringsvejledning til genbrugspladserne kan ses på Virksomheder kan afleverer alle de typer af affald, der er containere til på den enkelte genbrugsplads. Overordnet sorteres affaldet i: Genbrugeligt affald - byttecontainer fra borger til borger eller containere til humanitære organisationer. Genanvendeligt affald - flere forskellige fraktioner, som kan oparbejdes til nye produkter. Forbrændingsegnet affald - kan ikke genanvendes, men nyttiggøres til produktion af varme og elektricitet. Deponeringsegnet affald - kan ikke genanvendes, forbrændes eller speciel behandles, skal deponeres. Er ofte farligt affald. Affaldet skal håndaflæsses Vægtbegrænsning Den enkelte virksomhed må efter affaldsbekendtgørelsen maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på genbrugspladserne. Dette gælder dog ikke bærbare batterier og akkumulatorer, som defineret i batteribekendtgørelsen, samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af producentansvar, som defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen udsteder efter affaldsbekendtgørelsen kvittering for det modtagne farlige affald. Side 12

120 Kvitteringen angiver det antal kg farligt affald, som den enkelte virksomhed har afleveret på genbrugspladsen. Hvis den samlede mængde farligt affald pr. år overstiger de 200 kg, anvises virksomhedens farlige affald til en anden godkendt modtager jf Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald 12.1 Hvad er ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, der er omfattet af definitionen af farligt affald i affaldsbekendtgørelsen, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald. Som eksempler på ikke-genanvendeligt farligt affald kan nævnes: Organiske, halogenfrie forbindelser (typisk aromatiske forbindelser) Organiske, halogenholdige forbindelser (typisk chlorerede forbindelser) Organiske forbindelser (typiske forbindelser med alkoholer og ketoner) Olieaffald (som ikke er omfattet af genanvendelsesregisteret) Tungmetalholdigt affald f.eks. sandblæsningssand Asbestholdigt affald jf. 21 PCB holdigt affald jf. 19 Bly holdigt affald jf. 19 Klinisk risikoaffald jf. 13 Affald fra tømningsordning for olie- og benzinudskillere jf. 17 Foruden eksplosivt affald omfatter ordningen heller ikke farligt affald, der er omfattet af særlig regulering, for eksempel: Elektriske og elektroniske produkter jf. 18 Side 13

121 Bærbare batterier og akkumulatorer jf. 20 Radioaktivt affald Ammunition Udtjente køretøjer Flyveaske Shredderaffald Fyrværkeri Airbags 12.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune. Virksomhederne har pligt til at bruge kommunens ordninger for ikke-genanvendeligt farligt affald Beskrivelse af ordningen Ordningen består af fire dele: 1. En indsamlingsordning i form af en bringeordning for maksimalt 200 kg farligt affald på genbrugspladserne jf. 11, såfremt virksomheden er tilmeldt ordningen. Ordningen administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens tlf Side 14

122 2. En indsamlingsordning i form af en henteordning for emballeret farligt affald og klinisk risikoaffald jf. 13. Ordningen administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens tlf En indsamlingsordning i form af en henteordning for affald fra olie- og benzinudskillere jf. 17. Ordningen administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens tlf En anvisningsordning for øvrigt ikke-genanvendeligt farligt affald. Ordningen administreres af: Assens Kommune Rådhus Allé Assens tlf For anvisningsordningen nr. 4 gælder det, at der skal benyttes transportør og modtageanlæg, som er registret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Og de skal være godkendt til at håndtere farligt affald. Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlægget og/eller transportøren. Generelt for farligt affald: Virksomheder, der frembringer farligt affald, skal sikre, at farligt affald er forsvarligt emballeret og tydeligt mærket med angivelse af indhold. Side 15

123 Følgende retningslinjer for emballagens udformning og opbevaring af affaldet skal følges: Emballagen skal være tæt og lukket tæt til, så indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud. Det materiale, som emballagen er fremstillet af, må ikke kunne angribes af indholdet eller kunne indgå sundhedsfarlige eller på anden måde farlige forbindelser med dette. Emballagen skal være udformet, så hel eller delvis tømning kan ske på forsvarlig måde. Er der risiko for gasudvikling, skal der anvendes sikkerhedsspuns. Farligt affald, der afhentes emballeret, skal opbevares i egnede beholdere på tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes således, at spild kan opsamles ved brud på den beholder, der indeholder den største mængde. Beholdere skal være løftet fra gulvet, så evt. utætheder opdages, og således at spild ikke beskadiger andre beholdere. Oplagspladsen skal være placeret på virksomhedens område, således at indsamleren/transportøren kan køre direkte til stativet, beholderen eller containeren for at foretage læsning. Kan oplagspladsen ikke tilkøres direkte, skal virksomheden inden afhentningen selv bringe affaldet til det nærmeste sted på eller ved virksomheden, som kan tilkøres. Opbevaring af flydende uemballeret affald kan ske på følgende måder: Affaldet kan opbevares i tankanlæg. Tanken skal være egnet til den pågældende affaldstype og så tæt, at spild og fordampning undgås. Tanken skal være udformet, så tømning kan foregå forsvarligt og være forsynet med sikkerhedsspuns, hvis der er risiko for overtryk. Såfremt der benyttes overjordiske ståltanke, skal de(n) være placeret på en konstruktion, hævet over underlaget således, at inspektion af bunden kan finde sted. Afstanden fra tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 15 cm. Plasttanke, der er godkendt til direkte placering på underlaget, skal etableres på et tæt underlag, som strækker sig mindst 10 cm uden om tanken. Side 16

124 Nedgravede tankanlæg må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Endvidere skal Assens Kommunes Regelsæt for opbevaring af flydende farligt affald og flydende kemikalier overholdes, se bilag A. Farligt affald skal bortskaffes løbende. Anmeldelse Enhver, der frembringer farligt affald, har pligt til at tilslutte sig den kommunale indsamlingsordning ved anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal indeholde oplysninger om affaldsproducentens navn, adresse, telefonnummer, CVR-nummer, P-nummer, , kontaktperson, affaldstype (EAKkode), affaldsmængde (skønnet), emballering, sammensætning og egenskaber. Anmeldelsesskema Anmeldelse af farligt affald på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune. Ved væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal affaldsproducenten straks underrette kommunen herom. Fritagelse fra den kommunale ordning Virksomheder kan søge om fritagelse fra den kommunale ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Virksomheden skal dokumentere, at det ikkegenanvendelige farlige affald håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. Ansøgningsskema Ansøgning om fritagelse fra den kommunale ordning for farligt affald på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune. Alle oplysninger skal udfyldes og sendes til kommunen sammen med kopi af virksomhedens aftale med et miljøgodkendt modtageanlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Såfremt virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype, skal kopi af dokumentation herfor medsendes. En fritagelse gælder så længe virksomhedens aftale med det miljøgodkendte modtageanlæg består, eller så længe virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Specielt Lavenergipærer og lysstofrør håndteres gennem producentansvarsordningen for elektriske og elektroniske produkter (WEEE), selvom det er farligt affald. Såfremt virksomheden er tilmeldt ordningen for genbrugspladserne, kan det afleveres her ellers henvises til Side 17

125 Virksomheder, som frembringer olieaffald i form af industriolie eller smøreolie af mineralsk oprindelse, navnlig fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger, skal sikre, at væsentlige dele af olieaffaldet håndteres med henblik på regenerering til baseolie. Virksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer farligt affald, samt forhandlere og mæglere af farligt affald, som ikke skal indberette til Affaldsdatasystemet, skal føre lister over transporteret mængde og type af farligt affald (EAK-kode), det farlige affalds producent og afleveringssted. Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i 3 år. Virksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer farligt affald, samt forhandlere og mæglere af farligt affald skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive oplysninger fra registeret og dokumentation for disse oplysninger. Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres på genbrugspladserne. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Eksplosivt affald skal efter affaldsbekendtgørelsen håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager. Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald. Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret. Virksomheden skal efter miljøbeskyttelsesloven efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilvejebringe dokumentation for, at farligt affald er korrekt klassificeret i overensstemmelse med bilag om listen over affald (EAK-koder) og bilag om farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. 13 Ordning for klinisk risikoaffald 13.1 Hvad er klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er affald, der er omfattet af definitionen af farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. Klinisk risikoaffald er affald, som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering, f.eks.: Skærende og stikkende genstande Side 18

126 Affald fra patienter, som er isolerede Smitteførende affald Vævsaffald Skærende og stikkende genstande, er genstande som har været brugt i patientpleje eller behandling, f.eks.: Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere hud Reagensglas, skår o.l., der indeholder blod, pus eller rester vævsvæske Laboratorieglasvarer forurenet med blod, pus og vævsvæsker, hæmoglobinkuvetter, hårrør og pipetter Smitteførende affald er affald, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, f.eks.: Petriskåle o.l., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer. Drænflasker o.l. med blod, pus eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes før bortskaffelse, og som ikke er effektivt inaktiveret Meget vådt engangsmateriale (som vil dryppe, hvis det sammenpresses), hvor væden udgøres af vævsvæsker, pus eller blod fra patienter, eksempelvis forbindinger, afdækninger, operationsservietter Alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer Affald fra patienter, som er isolerede, med mindre kendskab til sygdommens smittemåde gør, at risikoen ved håndtering må anses for minimal Rester af ikke-dræbt vaccine Vævsaffald af alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, er affald, hvor det skønnes hensigtsmæssigt af etiske grunde at behandle vævsaffaldet, således der ikke er noget genkendeligt efter behandling, f.eks.: Side 19

127 Moderkager Aborter Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin Amputerede legemsdele Visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (f.eks. knoglesplinter) eller vævsholdig/dryppende karakter (f.eks. moderkager) kan udgøre en risiko Vævsaffald, der må karakteriseres som risikoaffald / farligt affald kan håndteres sammen med vævsaffald i øvrigt Klinisk risikoaffald opstår blandt andet i sundhedssektoren, som omfatter sygehuse, fødeklinikker og behandlingsinstitutioner, plejehjem, hjemmeplejeordninger, læge- og tandlægeklinikker, praktiserende jordemødre, laboratorier, tatovører m.fl. samt på dyreklinikker, hos dyrlæger, ved dyrehold m.fl. Ved tvivl om hvorvidt affald er klinisk risikoaffald, skal affaldet betragtes som klinisk risikoaffald og håndteres i overensstemmelse med retningslinierne herfor Hvem gælder ordningen for Ordningen omfatter klinisk risikoaffald fra alle producenter af klinisk risikoaffald i Assens Kommune. Enhver producent af klinisk risikoaffald har pligt til at benytte ordningen for klinisk risikoaffald Beskrivelse af ordningen Ordningen for klinisk risikoaffald er en indsamlingsordning i form af en henteordning, som administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens Side 20

128 tlf Klinisk risikoaffald må ikke afleveres på kommunens genbrugspladser. Klinisk risikoaffald skal afleveres efter behov til den kommunale indsamlingsordning, dog mindst 1 gang årligt. Virksomheden skal sikre, at der er adgang til afhentningsstedet og personale til stede inden for det tidsrum, hvor afhentningen foretages. Bestilling af emballage Emballage, både opbevarings- og transportemballage, skal bestilles hos Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Sortering Klinisk risikoaffald skal sorteres ved kilden/produktionsstedet efter følgende retningslinier: Smitteførende affald opsamles på produktionsstedet i plastposer, plastspande eller lignende. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og lufttæt, før affaldet forlader produktionsstedet. Skærende og stikkende genstande, f.eks. kanyler, lægges straks efter brugen i egnede brudsikkre beholdere som f.eks. kanylebokse og skårspande. Beholderen skal være tør og må ikke indeholde f.eks. desinfektionsvæske. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før affaldet forlader produktionsstedet. Vævsaffald, som med henblik på en tilstrækkelig forbrænding, skal indsamles særskilt (jf. definitionen) og opsamles i plastposer, plastspande eller lignende. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før affaldet forlader produktionsstedet. Vævsaffald skal behandles på forbrændngsanlæg, der er godkendt til forbrænding af klinisk risikoaffald. Affaldet må ikke trykkes eller sammenpresses i emballagen, så der opstår risiko for perforering. Emballage generelt Side 21

129 Klinisk risikoaffald skal emballeres efter følgende retningslinier: Ved emballering, der alene eller i kombination med anden emballage udgør transportemballagen, må kun benyttes de af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug leverede emballager. Ved emballering, der ikke indgår i transportemballagen, kan benyttes anden end den af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug leverede emballage. Anden emballage skal være pvc-fri emballage af en god kvalitet med hensyn til materiale og funktion. Opbevaringsemballage Skal mærkes med gul markering og være mærket klinisk risikoaffald. Skal mærkes inden ibrugtagning for at undgå misforståelser under kildesortering og ved afhentning. Skal pakkes, så den kan lukkes uden sammenpresning af affaldet. Transportemballagen skal mærkes med: Skal mærkes med dato, navn og telefonnummer på affaldsproducenten. Skal mærkes med navn på den for emballering ansvarlige person. Skal mærkes med affaldstype samt produktionssted. Generelt Er en emballage blevet gennemvædet eller på anden måde beskadiget, skal virksomheden sikre, at der sker omemballering af det kliniske risikoaffald. Omemballeringen skal ske ved anvendelse af større emballage af samme eller bedre kvalitet. Den beskadigede emballage må ikke åbnes. Opbevaring og intern håndtering af klinisk risikoaffald skal foregå på en sådan måde, at beskadigelse af emballagen undgås. Side 22

130 Når flere affaldstyper opbevares samme sted, skal affaldstyperne holdes adskilte. Klinisk risikoaffald skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug kan fastsætte frekvensen for afhentning af klinisk risikoaffald. Frekvensen fastsættes så gener som lugt og unødigt stort oplag undgås. Ved fastsættelse af frekvensen tages der hensyn til efterfølgende opholdstid under transport og behandling. Når klinisk risikoaffald behandles internt, for eksempel på eget forbrændingsanlæg eller autoklaveanlæg, stilles ikke særlige krav til emballager. Ved håndteringen skal affaldet dog opsamles forsvarligt i egnede tætte emballager for at sikre hygiejniske forhold. Anmeldelse Enhver, der frembringer klinisk risikoaffald, har pligt til at tilslutte sig den kommunale indsamlingsordning ved anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal indeholde oplysninger om affaldsproducentens navn, adresse, telefonnummer, CVR-nummer, P-nummer, , kontaktperson, affaldstype (EAKkode), affaldsmængde (skønnet), emballering, sammensætning og egenskaber. Anmeldelsesskema Anmeldelse af farligt affald på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune. Ved væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal affaldsproducenten straks underrette kommunen herom. Fritagelse fra den kommunale ordning Virksomheder kan søge om fritagelse fra den kommunale ordning for klinisk risikoaffald i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Virksomheden skal dokumentere, at det kliniske risikoaffald håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. Ansøgningsskema Ansøgning om fritagelse fra den kommunale ordning for farligt affald på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune. Alle oplysninger skal udfyldes og sendes til kommunen sammen med kopi af virksomhedens aftale med et miljøgodkendt modtageanlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Såfremt virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype, skal kopi af dokumentation herfor medsendes. En fritagelse gælder så længe virksomhedens aftale med det miljøgodkendte modtageanlæg består, eller så længe virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Side 23

131 14 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald 14.1 Hvad er ikke-genanvendeligt PVC-affald Ikke-genanvendeligt PVC-affald er deponeringsegnet affald og skal udsorteres til deponering. Som eksempler på ikke-genanvendeligt PVC-affald kan nævnes: Vinylgulve Bløde plastpaneler Vinylvægbeklædninger Presseninger Plastslanger Persienner af plast Gummimåtter Ventilationsslanger og armerede slanger Regntøj og arbejdsstøvler Kabler, hvor metalindholdet ikke kan genindvindes Kabelisolering fra skrotning Tagfolier og membranfolier af plast Tætningslister 14.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune. Side 24

132 14.3 Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning, hvor ikke-genanvendeligt PVC-affald kan afleveres på genbrugspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor jf. 11. Ellers anviser kommunen til deponering på: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N tlf Affaldet skal internt på virksomheden kildesorteres og oplagres således, at der ikke sker tilsmudsning eller kvalitetsforringelse af affaldet. Ikke-genanvendeligt PVC-affald skal bortskaffes løbende og oplagring må højst være for et år. Virksomheden skal sikre tilstrækkeligt materiel til opbevaring af affaldet, således at kildesortering kan ske og overfyldning undgås. Anskaffelse af materiel til opbevaring påhviler virksomheden. Såfremt affaldsmængden overstiger materiellets kapacitet eller der opstår uhygiejniske forhold, påhviler det virksomheden at sikre hyppigere tømning eller at anskaffe yderligere materiel. Bortskaffelse af ikke-genanvendeligt PVC-affald er for virksomhedens egen regning. Anvendte transportører ved bortskaffelsen skal være registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. 15 Ordning for forbrændingsegnet affald 15.1 Hvad er forbrændingsegnet affald Forbrændingsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af forbrændingsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen. Side 25

133 Forbrændingsegnet affald har en positiv brændværdi og kan ikke genanvendes, som eksempler kan nævnes: Udefinerbart plast og kompositmaterialer mellem plast og andre materialer Brændbart inventar som møbler, tæpper og madrasser Coatede pap- og papirtyper samt tilsmudset pap og papir Bøger med limet ryg Neddelt kreosotbehandlet træ Træbeton og cementspånplader I tvivlstilfælde afgør Kommunen om affald er forbrændingsegnet Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Forbrænding af forbrændingsegnet affald er kun tilladt på godkendte anlæg. Ordningen er en anvisningsordning, hvor forbrændingsegnet affald kan afleveres på genbrugspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor jf. 11. Ellers anvises forbrændingsegnet affald til: Odense Kraftvarmeværk A/S Havnegade Odense C Tlf.: Side 26

134 Forbrændingsegnet affald kan endvidere afleveres til omlastning på: Sandholt Lyndelse Miljøcenter Landevejen Broby Tlf.: eller Vejlby Losseplads (VAD) Bogensevej Middelfart Tlf.: Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlæg. Forbrændingsegnet affald skal bortskaffes løbende. Affaldet skal internt på virksomheden kildesorteres og oplagres, således at der ikke sker tilsmudsning eller kvalitetsforringelse af affaldet. Affaldsproducenten skal sikre tilstrækkeligt materiel til opbevaring af affaldet, således at kildesortering kan ske og overfyldning undgås. Anskaffelse af materiel til opbevaring af affaldet påhviler virksomheden. Såfremt affaldsmængden overstiger materiellets kapacitet eller der opstår uhygiejniske forhold, skal virksomheden sørger for hyppigere tømning eller yderligere materiel. Kommunalbestyrelsen kan, hvis forholdene nødvendiggør det, anvise forbrændingsegnet affald til midlertidig oplagring på et anlæg, der er godkendt til midlertidig oplagring, dog højest 1 år. Midlertidig oplagring omfatter ikke dagrenovation eller andet let fordærveligt affald. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at pligten til at benytte godkendt forbrændingsanlæg, ikke gælder i tilfælde af renovering af anviste forbrændingsanlæg, hvis renoveringsarbejdet gør anlægget uegnet til at modtage og behandle affald. Anvendte transportører skal være registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Anvendte indsamlingsvirksomheder skal være godkendt og registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Side 27

135 Specielt Biomasseaffald, der udgøres af rent træ fra skov- og landbrug, samt rent træaffald fra træforarbejdende virksomheder kan bortskaffes efter reglerne i den gældende Biomassebekendtgørelse. Biomasseaffald kan uden kommunal anvisning afsættes til forbrænding eller til fremstilling af brændselspiller. Neddelt kreosotbehandlet træ skal forbrændes på godkendt forbrændingsanlæg. Kreosotbehandlet træ er for eksempel jernbanesveller, træ fra kajanlæg og lignende. Neddelingen skal være så tilpas, at fuldstændig forbrænding sikres jf. 22. Virksomheder kan aflevere affald til Nationale Frivillige Tilbagetagningsordninger, som er godkendt og registreret hos Miljøstyrelsen. Listen over Tilbagetagningsordninger kan ses på Afbrænding ved naturplejeaktiviteter I henhold til affaldsbekendtgørelsen er det tilladt for gartnerier, ansvarlige for naturplejeaktiviteter herunder landmænd m.v. at afbrænde eget haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt. Endvidere er det tilladt for skovbrug at afbrænde træstød og hugstaffald i sammenhængende bevoksninger af skovtræarter på mindst 0,5 ha og mindst 20 meters bredde. Følgende regler skal følges: Afbrænding skal overholde Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Afbrænding må kun ske fra solopgang til en time før solnedgang samme dag. Røg og sod må ikke være til gene for naboer, andre personer, trafik eller ting. Afbrænding må ikke medføre risiko for brand i andet. Indsamling til Skt Hans bål må først ske fra 1. juni. Hvor det er praktisk muligt, skal haveaffald flishugges eller komposteres. Afbrænding af alle andre former for affald er ikke tilladt. Side 28

136 16 Ordning for deponeringsegnet affald 16.1 Hvad er deponeringsegnet affald Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af deponeringsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen. Som eksempler på deponeringsegnet affald kan nævnes: Mineraluld Affald forurenet med tungmetaller Skiferplader Keramik og porcelæn, herunder farvet sanitet Eternitplader med og uden asbest Asbestaffald Ikke forbrændingsegnet affald, f.eks. ikke-genanvendeligt PVC-affald Ikke genbrugeligt glas Ikke genbrugeligt sandblæsningssand Støbesand Sand fra sandfang Svejse- og slibestøv i tromler Aske og sod Jord fra kortlagte ejendomme eller jord, der på anden måde er forurenet, er ikke omfattet af disse bestemmelser. I tvivlstilfælde afgør Assens Kommune om affaldet er deponeringsegnet. Side 29

137 16.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Deponering er kun tilladt på godkendte deponerinsanlæg. Ordningen er en anvisningsordning, hvor deponeringsegnet affald kan afleveres på genbrugspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor jf. 11. Ellers anvises deponeringsegnet affald til deponering på: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: Affaldet skal overholde modtagebetingelserne for deponeringsanlægget, herunder positivliste over de affaldsfraktioner, der må modtages. Deponeringsegnet affald kan endvidere afleveres til omlastning på: Sanholt Lyndelse Miljøcenter Landevejen Broby Tlf.: eller: Vejlby Losseplads (VAD) Bogensevej Middelfart Tlf.: Side 30

138 Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlæg. Anvendte transportører skal være registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Opbevaring Deponeringsegnet affald skal internt på virksomheden kildesorteres og oplagres således, at der ikke sker tilsmudsning eller kvalitetsforringelse af affaldet. Deponeringsegnet affald skal bortskaffes løbende. Deponering af erhvervsaffald på virksomheden er ikke tilladt. Virksomheden skal sikre tilstrækkeligt opbevaringsmateriel til, at kildesortering kan ske og overfyldning undgås. Anskaffelse af materiel til opbevaring af affaldet påhviler virksomheden. Hvis affaldsmængden overstiger kapaciteten eller der opstår uhygiejniske forhold, påhviler det virksomheden at sikre hyppigere tømning eller at anskaffe yderligere materiel. Karakterisering og analysering Virksomheden, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag om grundlæggende karakterisering af affald og bilag om metoder og kvalitetskrav til prøvetagning, test og analyse i deponeringsbekendtgørelsen, når et læs affald ønskes afleveret på deponeringsanlægget. Affaldsproducenten er samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte. Hvis affaldsproducenten har kendskab til eller begrundet mistanke om, at affaldet indeholder andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, der er omfattet af bilag om grundlæggende karakterisering af affald i deponeringsbekendtgørelsen, er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at de pågældende stoffer medtages i den grundlæggende karakterisering. Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag om testning i forbindelse med grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning i deponeringsbekendtgørelsen. Prøvetageren skal være akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC eller personcertificeret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag om testning i forbindelse med grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning i deponeringsbekendtgørelsen. Testning og kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i Side 31

139 grundvandsmoniteringen og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes og dermed foretager testningen, skal deponeringsanlægget dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at det pågældende laboratorium har erfaring med relevante testmetoder, ligesom deponeringsanlægget skal dokumentere, at laboratoriet er i besiddelse af et effektivt kvalitetssikringssystem. Undtagelser Følgende affaldstyper må ikke afleveres til deponering: Flydende affald, jf. affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 22. Affald som under deponeringsforholdene er eksplosivt, brandnærende, brandfarligt eller ætsende, jf. bilag 4 i affaldsbekendtgørelsen. Klinisk risikoaffald, jf. bilag 4 i affaldsbekendtgørelsen. Dæk, bortset fra dæk med en udvendig diameter på over 1,40 meter. Ituskårne dæk Affald der ikke har været underkastet forbehandling, jf. affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 23. Kravet om forbehandling inden deponering kan dog fraviges af kommunalbestyrelsen, hvis en forbehanding ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller faren for menneskers sundhed eller miljøet. 17 Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere 17.1 Hvad er affald fra olie- og benzinudskillere Affald, der opstår i forbindelse med tømning af olie- og benzinudskillere, er klassificeret som blandet farligt affald og er for eksempel: Sand/slam Side 32

140 Olie Benzin Vand Olie- og benzinudskillere skal etableres overalt, hvor der under normal drift forekommer olie- eller benzinholdigt afløbsvand, og hvor der er risiko for benzin- eller oliespild. Etablering af olie- og benzinudskillere kræver en byggetilladelse og evt. en spildevandstilladelse. Retningslinierne for dimensionering og drift af olieudskilleranlæg skal følges. Tømningsordningen omfatter inspektion, tømning og bortskaffelse af affald fra olie- og benzinudskillere og sandfang Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle olie- og benzinudskillere med tilhørende magasinbrønde og sandfang, der er etableret hos virksomheder samt offentlige og private institutioner i Assens Kommune. Enhver bruger af olie- og benzinudskillere i Assens Kommune har pligt til at benytte ordningen for olie- og benzinudskillere. I tvivlstilfælde afgør Assens Kommune, om olie- og benzinudskilleren er omfattet af ordningen Beskrivelse af ordningen Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere er en indsamlingsordning i form af en henteordning (tømningsordning), som administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens Side 33

141 Tlf.: Begrænset kontrol Ordningen omfatter begrænset kontrol af de omfattede olie- og benzinudskillere med tilhørende magasinbrønde og sandfang, tømning af disse samt nyttiggørelse eller bortskaffelse af det affald, der opstår i forbindelse hermed. Ved begrænset kontrol forståes en begrænset driftmæssig kontrol, hvorved olie- og benzinudskiller, magasinbrønd og sandfang undersøges for mængden af udskilt olie/benzin og bundslam, samt kontrol af korrekt vandstand samt synlige tegn på skader eller utætheder. Minimum 1 gang årligt foretages måling og registrering af udskilte affaldsmængder i udskiller/magasinbrønd og i sandfang samt oplysning om synlige fejl og mangler. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug kan efter behov ændre den planlagte tømningsfrekvens efter forudgående varsel på 4 uger til affaldsproducenten/ejeren af olie- og benzinudskilleren. Normaltømning Ved normaltømning forstås, at udskilt olie/benzin opsuges fra overfladen af olie- og benzinudskilleren/magasinbrønden. Normaltømning foretages ved: Udskilt olie/benzinlag i olie- og benzinudskilleren. Bundtømning Ved bundtømning forstås, at al væske og udskilt bundslam opsuges fra bunden af olie- og benzinudskiller/magasinbrønd og/eller tilhørende sandfang. Bundtømning foretages ved: Udskilt bundslam i olie- og benzinudskilleren. Udskilt bundslam i sandfanget. Udskilt olie eller bundslam i magasinbrønden. Affaldsproducenten er ansvarlig for, at olie- og benzinudskilleren straks fyldes med vand efter tømning. Bundtømning af olie- og benzinudskilleren og det foranstående sandfang skal ske efter behov dog minimum hvert 3. år. Side 34

142 Besøgsrapport Affaldsproducenten modtager en rapport efter besøg indeholdende observationer om: Målt indhold af udskilt olie og bundslam Vandstanden i olie- og benzinudskilleren Sandfang før olie- og benzinudskilleren Olie- og benzinudskiller/magasinbrønd og sandfangs umiddelbare tilstand Opsuget affaldsmængde Ved fejl eller mangler på olie- og benzinudskiller/magasinbrønd og sandfang har affaldsproducenten og Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug pligt til at informere kommunen herom. Virksomheden skal sørge for udbedring af skaderne straks af en autoriseret kloakmester. Ved manglende mulighed for at tømme/kontrollere olie- og benzinudskiller/magasinbrønd og sandfang har Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug pligt til at informere kommunen herom. Generelt Affaldsproducenten skal anvise/anlægge de fornødne adgangsveje, samt sikre hensigtsmæssige arbejdsforhold for personer og materiel i forbindelse med kontrol og tømning af olie- og benzinudskiller, magasinbrønd og sandfang. Dæksler og lignende skal være synlige og ført op til terrænhøjde samt være let aftagelige. Affaldsproducenten er ansvarlig for og skal føre løbende kontrol med, at olie- og benzinudskiller, magasinbrønd og sandfang fungerer efter hensigten, og påse, at olie- og benzinudskilleren altid er vandfyldt. Affaldsproducenten er ansvarlig for at olie- og benzinudskiller, magasinbrønd og sandfang fungerer efter hensigten. Hvis den planlagte tømningsfrekvens ikke er tilstrækkelig, skal affaldsproducenten rekvirere ekstra tømning hos Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Affaldsproducenten skal, uanset tømningsfrekvens, rekvirere tømning, senest når olie- og benzinudskilleren har opbrugt 70% af sin kapacitet eller i henhold til vilkårene i en meddelt udledningstilladelse. Side 35

143 For olie- og benzinudskillere, der er omfattet af bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg og som modtager afløbsvand fra en påfyldningsplads og tillige er uden magasinbrønd, skal affaldsproducenten dog rekvirere tømning senest, når olie- og benzinudskilleren har opbrugt 30% af sin kapacitet. Olie- og benzinudskillere, der anvendes som sikkerhed mod forureninger ved samlet spild på f. eks. tankanlæg og påfyldningspladser, skal tømmes efter enhver tilførsel af olie eller benzin. Assens Kommune kan i særlige tilfælde foranledige ekstra tømning af en olie- og benzinudskiller med tilhørende magasinbrønd og sandfang på grundejerens regning. Assens Kommune tilmelder og afmelder olie- og benzinudskiller, magasinbrønd og sandfang til tømningsordningen. Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden, Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug og /eller transportøren. Uheld Hvis der opstår en forurening fra olie- og benzinudskilleren, skal virksomheden straks standse forureningen og kontakte Assens Kommune. Nedlæggelse af olie- og benzinudskillere Anvendes olie- og benzinudskilleren ikke, kan Assens Kommune give tilladelse til, at den afblændes, sløjfes eller bypasses. Olie- og benzinudskilleren skal herefter afmeldes fra indsamlingsordningen. Fritagelse fra tømningsordningen Virksomheder kan søge om fritagelse fra den kommunale ordning for olie- og benzinudskillere i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Virksomheden skal dokumentere, at kontrol og tømning af olieog benzinudskillere og bortskaffelse af affaldet herfra håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. En fritagelse vil stille krav om kontrol af de omfattede olie- og benzinudskillere med tilhørende magasinbrønde og sandfang, tømning af disse samt nyttiggørelse eller bortskaffelse af det affald, der opstår i forbindelse hermed. Ansøgningsskema Ansøgning om fritagelse fra den kommunale ordning for farligt affald på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune. Alle oplysninger skal udfyldes og sendes til kommunen sammen med kopi af virksomhedens aftale Side 36

144 med et miljøgodkendt modtageanlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Såfremt virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype, skal kopi af dokumentation herfor medsendes. En fritagelse gælder så længe virksomhedens aftale med det miljøgodkendte modtageanlæg består, eller så længe virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. 18 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) 18.1 Hvad er affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) WEEE (Waste Electrical and Electronic Equipment) er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som det er defineret i elskrotbekendtgørelsen. Eksempler på WEEE er: Alle apparater, de har brugt batterier eller strøm Computere og lignende Fjernsyn Musikanlæg Telefoner Hårde hvidevarer Køkkenmaskiner Lysstofrør (kviksølv holdig) jf. 12 Lavenergipære (kviksølv holdig) jf. 12 Ordningen har til formål at sikre, at affald fra elektriske og elektroniske produkter går til genanvendelse og specialbehandling. Side 37

145 18.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder og offentlige institutioner, der har affald fra elektrisk og elektronisk udstyr i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse gennem DPA-System, som står for Dansk Producent Ansvarssystem og som har ansvaret for genanvendelsen af affaldet. WEEE skal udsorteres i følgende fraktioner: Store husholdningsapparater Kølemøbler Små husholdningsapparater Skærme og monitorer Lyskilder Ordningen er en anvisningsordning, hvor WEEE kan afleveres på genbrugspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor jf. 11. Ellers anviser kommunen til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at modtage affaldet. Yderligere information kan fås på WEEE skal bortskaffes løbende. 19 Ordning for bygge- og anlægsaffald indeholdende PCB og bly 19.1 Hvad er bygge- og anlægsaffald indeholdende PCB og bly Side 38

146 Bygge- og anlægsaffald fra bygninger, som er opført eller renoveret i perioden fra 1950 til 1986, kan indeholde PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler). Bygge- og anlægsaffald med PCB kan for eksempel være: Elastiske fuger omkring døre og vinduer fra perioden Elastiske fuger ved samling af facade- og vægelementer, der kan være fra Elastiske fuger (eksempelvis dilatationsfuger) mellem bygningselementer, der kan være fra perioden Termoruder, der kan være fra perioden Elektrisk udstyr med kondensatorer, f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer og pumper, der er eller vurderes at være fra perioden Højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømføringer, der kan være installeret før Bly har været forbudt at bruge i en lang række produkter siden 2000 med yderligere skærpelse i På trods af begrænsninger af brugen af bly, findes der fortsat betydelig mængder af bly i eksisterende bygninger. Bygge- og anlægsaffald med bly kan for eksempel være: Stabilisatorer i PVC (forbudt). Glasurer på tegl, mursten og klinker. Blyindfattede ruder og glas. Pigment i maling (forbudt, kun tilladt til specielle formål). Vandrør og fittings (forbudt). Kapper i jordkabler (forbudt, kun tilladt i søkabler). Tage (forbudt). Side 39

147 Taginddækning (forbudt, kun tilladt på bygninger med kulturhistorisk betydning). Lodninger (forbudt, kun tilladt ved lodning af zinkplader) Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning, hvor affaldet anvises afhængigt af indholdet af PCB og bly. Affaldet er delt op i fire grupper, som hver især anvises som følgende: Gruppe 1 PCB total mindre end eller lig med 0,1 mg/kg Bly mindre end eller lig med 40 mg/kg Kan genanvendes efter anmeldelse til Assens Kommune. Anmeldelsesskema Kortlægning og anmeldelse af PCB-affald fås på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune, tlf Gruppe 2 PCB total 0,1 50 mg/kg, Bly mg/kg i intervallerne Brændbart affald anvises til: NORD (tidligere Kommune Kemi) Lindholmvej Nyborg Tlf.: Side 40

148 Deponeringsegnet affald anvises til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: Gruppe 3 PCB total større end eller lig med 50 mg/kg, Bly større end eller lig med 2500 mg/kg Alt er farligt affald og alle typer anvises til NORD. Bemærk særlige emballeringsregler ved PCB større end mg/kg Gruppe 4 Blandinger af gruppe 3 med andet affald Alt er farligt affald og alle typer anvises til NORD. Bemærk særlige emballeringsregler ved PCB større end mg/kg Afregning sker direkte mellem virksomhed/grundejeren og modtageanlægget. Virksomheden/grundejeren er ansvarlig for dokumentation for affaldets indhold af PCB og bly før aflevering af affaldet. Oplagring af PCB affald og bly affald er ikke tilladt. 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer 20.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer Bærbare batterier og akkumulatorer er ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator. Side 41

149 20.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning. Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer kan afleveres på genbrugspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor. Ellers anviser kommunen til distributører af bærbare batterier og akkumulatorer, som tilbyder at modtage disse. Distributører kan ikke kræve betalling her for. Specielt for bilbatterier, bilakkumulatorer, industribatterier og industriakkumulatorer: Bilbatterier og bilakkumulatorer kan afleveres på genbrugspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor. Ellers skal Bilbatterier og bilakkumulatorer afleveres til distributører, skrotnings-, genanvendelse- og autoophugningsvirksomheder, som er godkendt og registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Industribatterier og industriakkumulatorer skal afleveres til producenter eller importører her af. Ellers kan der afleveres til et registreret genanvendelsesanlæg eller en godkendt og registreret virksomhed i Affaldsregistret, som indsamler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Affaldet skal bortskaffes løbende. 21 Ordning for asbestaffald 21.1 Hvad er asbestaffald Ved asbestaffald forstås affald, der afhængig af type skal håndteres og bortskaffes forskelligt: Type 1 Ikke støvende asbestaffald, hvor asbesten er fast bundet, som hele tagplader. Type 2 Støvende asbestaffald, som bløde lofts- og vægplader, ikke hele tagplader og rørisolering o.l. Side 42

150 Type 3 Stærkt støvende asbestaffald, som asbeststøv, filtre og bremsebelægninger o.l Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning, hvor asbestaffald anvises til bortskaffelse afhængig af type: Asbestaffald må ikke oplagres. Type 1: Asbestaffaldet kan afleveres på genbrugsspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor jf. 11. Mængden vil indgå i de 200 kg farligt affald, de må afleveres pr. år. Ellers anviser kommunen til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: Type 2: Støvende asbestaffald skal opbevares og bortskaffes i befugtet tilstand og emballeres i støvtætte, dobbelte poser eller lukket beholdere, som er mærket med oplysninger om indholdet. Bortskaffelse skal ske til specialdepot, der er godkendt i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at modtage asbestaffald. Asbest-affaldet kan afleveres på genbrugsspladserne jf. 11, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor. Ellers anviser kommunen til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Side 43

151 Tlf.: Type 3: Det stærkt støvende asbestaffald skal opbevares og bortskaffes i befugtet tilstand i lukket, tæt emballage som støvtætte, dobbelte poser eller lukkede beholdere, som er mærket med oplysninger om indholdet. Bortskaffelse skal ske til specialdepot, der er godkendt i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at modtage asbestaffald. Asbestaffaldet kan afleveres på genbrugsspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor jf. 11. Ellers anviser kommunen til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomhed/grundejeren og modtageanlægget. Asbestaffald skal anmeldes til kommunen uanset mængde og type med angivelse af asbesttype samt hvem der transporterer affaldet og hvor det bortskaffes til. Asbestaffald skal anmeldes på kommunens anmeldelsesblanket senest 14 dage inden arbejdet udføres. Blanketten Anmeldelse af asbestaffald fås på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Miljø og Natur. Arbejde med asbest affald skal anmeldes til Arbejdstilsynet for at sikre et tilfredsstillende arbejdsmiljø for de mennesker, der skal arbejde med asbesten. Det er forbudt at fremstille, importere, sælge, anvende og genanvende asbest eller asbestholdigt materiale. Det er derfor ikke tilladt at sælge/bortgive for eksempel asbestholdige eternittagplader til andre - affaldet skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg. Nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og tekniske hjælpemidler, hvortil der er anvendt asbestholdige materiale, er tilladt. Side 44

152 Højtryksspuling af asbestholdige materialer, herunder eternittage, er forbudt. Asbestholdige materialer, der midlertidigt er nedtaget, afmonteret eller på anden måde fjernet fra deres oprindelige placering, må ikke genopsættes eller genanvendes - selvom materialerne er ubeskadigede. Anvend arbejdsmetoder og værktøj, som giver mindst mulig støvudvikling. Asbestholdige materialer, der nedrives, kan med fordel befugtes for at modvirke støvdannelse. 22 Ordning for imprægneret træ 22.1 Hvad er imprægneret træ Ved imprægneret træ forstås træ, der er: Trykimprægneret (træet får en grønlig farve pga. imprægnering med metallerne arsen, krom og kobber) Vakuumimprægneret træ (træet imprægneres med metallerne bor og tin, imprægneringen er farveløs) Kreosotimprægneret træ (træet får en sort/mørk farve pga. imprægnering med tjærestoffet Kreosot) jf. 15 Helt eller delvis behandlet med træbeskyttelsesmidler over for svampe og skadedyr 22.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Side 45

153 Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på genanvendelse eller nyttiggørelse, således at metalindholdet opkoncentreres og træet genanvendes eller energiressourcen i træet udnyttes. Ordningen er en anvisningsordning, hvor imprægneret træ kan afleveres på genbrugspladserne, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen herfor. Ellers anvises imprægneret træ til registrerede genanvendelsesanlæg eller godkendte og registrerede indsamlingsvirksomheder. Genanvendelsesanlæg og indsamlingsvirksomheder skal være registreret i Affaldsregistret hos Miljøstyrelsen. Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomhed/grundejeren og modtageanlægget. Affald af imprægneret træ skal bortskaffes løbende og oplagring må højst være for et halvt år. Side 46

154 Bilag 1: Bilag A Assens Kommunes regelsæt for opbevaring af flydende farligt affald og flydende kemikalier (forskrift) By, Land og Kultur Assens Kommunes regelsæt for opbevaring af flydende farligt affald og flydende kemikalier (forskrift) Side 47

155 S i d e 1 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Gyldighedsområde... 2 Opbevaring... 2 Generelt... 2 Emballage... 2 Indendørs opbevaring... 3 Udendørs opbevaring... 4 Uheld som medfører forurening... 6 Tilsyn... 6 Lovgrundlag... 6 Overtrædelse af regelsættet... 6 Klage og dispensation... 6 Side 48

156 S i d e 2 Formål Formålet med regelsættet er at medvirke til at undgå, at der sker forurening af kloaksystem, jord, grundvand, søer, vandløb og havet. Regelsættet skal sikre en forsvarlig miljømæssig opbevaring af flydende, farligt affald (i de fleste tilfælde olieaffald) og flydende kemikalier. Gyldighedsområde Regelsættet gælder for alle virksomheder i Assens Kommune, der har oplag af flydende, farligt affald og/eller flydende kemikalier. Regelsættet gælder ligeledes midlertidige oplag. Undtaget er virksomheder, hvis oplag i deres helhed er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse eller andre landsdækkende bestemmelser på området f.eks. opbevaring af olieprodukter i olietanke, opbevaring af farligt affald på autoværksteder eller opbevaring af giftige kemikalier, - eller Assens Kommunes regulativ om erhvervsaffald. Opbevaring Generelt Al oplag af flydende, farligt affald og flydende kemikalier skal opbevares således, at der ikke sker forurening af omgivelserne, hvis der skulle opstå spild. Virksomhedernes oplag af flydende, farligt affald og flydende kemikalier skal være placeret således, at uvedkommende ikke umiddelbart kan få adgang dertil. Emballage Flydende, farligt affald og flydende kemikalier skal opbevares i egnede, bestandige og tætte beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og være tydeligt mærket med angivelse af indhold. Regelsættet omfatter flydende, farligt affald samt flydende kemikalier i emballager på 25 liter eller større. Side 49

157 S i d e 3 Indendørs opbevaring Generelt Beholdere med flydende, farligt affald og flydende kemikalier skal opbevares på tæt bund, der er resistent overfor de oplag der opbevares. Fliser, SF-sten og lignende belægninger er ikke tætte belægninger. Flydende farligt affald Opbevaringspladsen for flydende, farligt affald skal indrettes således, at indholdet fra den største beholder, der opstilles på pladsen, kan tilbageholdes ved uheld dvs. olie eller kemikalier må ikke kunne løbe i kloaksystemet eller ud på jorden udenfor bygningen. Eksempler på indendørs opbevaring: På et tæt gulv med tæt opkant omkring opbevaringsstedet. I en tæt spildbakke i et bestandigt materiale evt. under stabil rist (Figur 1). På en stabil rist over en tæt opsamlingsgrav i gulvet. Flydende kemikalier (råvarer) Flydende kemikalier i emballager på 25 liter eller større må ikke opbevares i rum med gulvafløb. Figur 1 Spildbakke indrettet til tromler med eller uden stativ Side 50

158 S i d e 4 Udendørs opbevaring Udendørs opbevaringspladser skal være overdækkede og afskærmet mod nedbør og smeltevand. Opbevaringspladsen skal være sikret mod påkørsel og være aflåst efter arbejdsophør. Opbevaringspladsen skal være indrettet med tæt bund, der er resistent overfor de oplag der opbevares. Fliser, SF-sten og lignende anses ikke som tætte belægninger. Opbevaringspladsen skal indrettes således, at indholdet fra den største beholder, der opstilles på pladsen, kan tilbageholdes ved uheld dvs. olie eller kemikalier må ikke kunne løbe i kloaksystemet eller ud på jorden. Eksempler på udendørs opbevaring: På et tæt gulv med tæt opkant omkring opbevaringsstedet (Figur 2). I en tæt spildbakke i et bestandigt materiale evt. under stabil rist. På et tæt befæstet areal med afløb til en tæt opsamlingsbrønd eller sump der må ikke være afløb til kloak. I en container som er specielt indrettet med tæt opsamlingsbeholder (Figur 3). I et lukket skur med tæt bund og opkant (Figur 4). Oplagene skal være effektivt afskærmet mod nedbør og smeltevand og kunne aflåses. Figur 2 En overdækket plads med opkant, som er afskærmet mod nedbør. Side 51

159 S i d e 5 Figur 3 En container med opsamlingsbeholder under stabil rist. Figur 4 Et lukket skur med tæt befæstet gulv og opkant. Side 52

160 S i d e 6 Uheld som medfører forurening Enhver, der forårsager eller konstaterer forurening, har pligt til at begrænse uheldet og straks anmelde det til Alarmcentralen via tlf Tilsyn Assens Kommune fører tilsyn med overholdelse af regelsættets bestemmelser. Klage og dispensation Assens Kommunes afgørelser i henhold til regelsættet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens 20, stk. 4. Såfremt individuelle forhold taler herfor, kan Assens Kommune efter ansøgning dispensere fra regelsættets krav til opbevaring af flydende, farligt og genanvendeligt affald og flydende kemikalier. En dispensation kan til enhver tid tilbagekaldes. I konkrete situationer kan Assens Kommune stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger, end de der er nævnt i denne forskrift. Lovgrundlag Regelsættet er udfærdiget af Assens Kommune med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012, 20 om miljøregulering af visse aktiviteter, samt i henhold til lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. december 2010 om miljøbeskyttelse. Overtrædelse af regelsættet Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder regelsættets krav, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 2. Side 53

161 Yderligere information Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Assens Kommune. Assens Kommune Miljø og Natur Rådhus Allé Assens Telefon: Assens Kommune Miljø og Natur Rådhus Allé Assens Side 54

162 Information til kommuner om kontaktperson: Navn: Annette Bæk Tlf. nr.: Regulativet er vedtaget d. dd-mm-åååå og træder i kraft d. dd-mm-åååå Side 55

163 Bilag: 9.1. Brev ang. Høring om Trafikplan Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4858/14

164

165 Bilag: 9.2. Trafikplan (udkast sendt i høring) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4861/14

166 Trafikplan FynBus / December 2013

167

168 Indhold s. 3 Forord s. 7 Indledning s. 8 Serviceniveau s. 8 Udvikling i passagertal s. 9 Rutestruktur s. 11 Rejser på en dag s. 14 Telekørsel s. 17 Rammeforudsætninger s. 18 Befolkningsudvikling s. 18 Befolkningssammensætning s. 19 Bilrådighed s. 21 Byer og boliger s. 25 Uddannelse og skoler s. 29 Tog- og færgebetjening s. 34 Færger s. 35 Økonomi s. 39 Potentiale og markedsandel s. 40 Skolerejser s. 45 Indkøbs- og fritidsrejser s. 47 Uddannelsespendling s. 51 Erhvervspendling s. 55 Infrastruktur s. 55 Tracéer og rettidighed s. 58 Fremkommelighed s. 62 Stoppesteder og terminaler s. 64 Trafikinformation på stoppesteder s. 65 Rute og telekørsel s. 66 Togbetjening s. 66 Økonomi og driftsomfang s. 67 Det overordnede busnet s. 67 Langeskov Station s. 73 Bybusser i Odense s. 75 Kapacitetsstyring og kapacitetsplanlægning. s. 76 Bybusser i Svendborg s. 76 Uddannelsesruter s. 93 Skoleruter s. 95 Telekørsel s. 95 Telekørsel Basis s. 96 Telekørsel Pendler s. 97 Forsøg med Telekørsel Pendler s. 100 Trafikinformation s. 101 Strategi s. 101 Hjemmeside s. 101 Realtid og korrespondancesikring s. 103 Trafikinformation under rejsen s. 105 Trafikinformation på store rejsemål s. 106 Design s. 107 Trykte køreplaner s. 107 Information og salv s. 107 Rutekort s. 109 Inddragelse s. 109 Høringer ved omlægninger og til hverdag s. 110 Input fra chaufførsædet s. 110 Måling af tilfredshed s. 113 Billettering s. 113 Takst- og zonesystem s. 115 Billetterings- og salgssystem s. 116 Bus og tog samarbejdet s. 116 Takster som strategisk styringsværktøj s. 117 Overgang til landsdækkende enkeltbillet og Rejsekort. s. 119 Flextrafik s. 122 Servicemål for alle ordninger s. 123 Busser s. 123 Busser s. 127 Miljøkrav til busser og chauffører s. 130 Alternative drivmidler

169 Side 3 Trafikplan Forord Forord Dette er FynBus plan for, hvordan den kollektive trafik på Fyn, Langeland og Ærø skal udvikle sig over de næste fire år.

170 Planen foreslår konkrete tiltag, der skal virkeliggøre Den Syddanske Vision for Kollektiv Trafik. Denne vision er udarbejdet af trafikselskaberne i fællesskab. Visionen skal endeligt godkendes af kommunerne og Region Syddanmark. Høringen forventes afsluttet i marts Visionen lyder således: Den kollektive trafik i Syddanmark A. Skal være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre transport former. B. Skal være omkostningseffektiv C. Skal til enhver tid naturligt indgå i borgerens valg af transportform. D. Skal samlet set øges og samtidig udgøre en stigende andel af den samlede person trafik. E. Skal bidrage til befolkningens tilgængelighed mellem bopæl og skole, uddannelse, arbejde, service og fritidsaktiviteter og dermed understøtte bosætning i hele regionen. F. Skal have et faldende miljøaftryk G. Skal være referencestandard dvs. blive vurderet blandt de bedste til at måle sig op mod i andre tilsvarende trafiksystemer i og uden for Danmark.

171 Side 5 Trafikplan Forord Visionen er tæt koblet til det nationale mål om, at passagertallet i bustrafikken skal vokse med 50 % i perioden fra (indsæt reference), svarende til en vækst på 2,5 % om året i gennemsnit. I processen med visionen er der også udarbejdet konkrete betjeningsprincipper : 1. En højfrekvent og sammenhængende togbetjening, der sammenbinder de største byer og udvalgte rejsemål, er en forudsætning for den syddanske kollektive trafikbetjening 2. Der skal mellem byer og udvalgte rejsemål med en høj rejseaktivitet være et højfrekvent regionalt bussystem, der hvor der ikke kører tog løser den samme opgave som lokaltoget. Dette system skal være differentieret mod tre forskellige målgrupper: A. Erhvervspendlere: Det skal reelt være muligt at benytte bussen til de største arbejdspladskoncentrationer i hver af de største byer. tigbusser, lokale jernbanestationer og udvalgte arbejdspladskoncentrationer. B. Ærinde- og fritidsrejser Trafikplanen beskriver de tiltag, som FynBus allerede arbejder med, og de tiltag, der skal arbejdes med i fremtiden. Tiltagene er baseret på de erfaringer, som FynBus har gjort i den forløbne periode. Desuden beskriver trafikplanen konsekvenserne af forestående udfordringer omkring togbetjening, infrastruktur, uddannelsesreformer med mere, samt FynBus vurderinger af, hvordan trafikselskabet kan medvirke til at løse disse udfordringer. B. Uddannelsessøgende: Der skal være et rutenet, der direkte betjener alle uddannelsesinstitutioner inden for ungdoms- og videregående uddannelser. Ruterne skal være højfrekvente, og velkoordinerede med uddannelsesinstitutionernes planlægning. Dette stiller også store krav til uddannelsesinstitutionerne. C. Togpendlere: I myldretiden skal der være et højfrekvent busnet, der understøtter alle IC- og Lyntogsafgange i hver retning, således at ventetiden reduceres til et minimum, og toget derved kan benyttes til erhvervspendling mellem de større byer. Torben Andersen Bestyrelsesformand Carsten Hyldborg Direktør 3. I alle de største byer skal der være et højfrekvent bybussystem, der muliggør, at man kan leve livet i byerne uden brug af bil. Bybusserne skal sikre korrespondance med toget i relevante retninger 4. I de tyndt befolkede områder skal der være et velfungerende kollektivt trafiktilbud, som understøtter bosætningen uden for de større byer i kraft af gode korrespondancer til de større byers arbejdsplads- og serviceudbud. Dette trafiktilbud udgør en modvægt til den stigende urbanisering. Tilbuddet skal ved hjælp af behovsstyret trafik betjene forskellige målgrupper: A. Erhvervs- og uddannelsespendlere skal have hurtig og sammenhængende transport frem til regionale hur

172 Side 6 Visionen er tæt koblet til nationalt mål om, at passagertallet i bustrafikken skal vokse med 50 % i perioden fra , svarende til en vækst på 2,5 % om året i gennemsnit.

173 Side 7 Trafikplan Indledning Indledning FynBus første trafikplan for perioden blev udarbejdet på baggrund af de ændringer i de regionale og de kommunale trafiksystemer, der skete efter strukturreformen, der trådte i kraft i En af strukturreformens konsekvenser var, at 32 fynske kommuner blev lagt sammen til 10 større kommuner. Baggrunden for den første trafikplan var indførelsen af Region Syddanmarks principper for regional bustrafik på Fyn i sommeren 2010, der ændrede forudsætningerne for den tidligere amtskommunale planlægning af bustrafikken. Trafikplanen fra 2009 blev derfor en konkret beskrivelse af, hvordan bustrafikken på Fyn skulle re-designes. Region Syddanmark definerede, at betjeningen skulle følge de store trafikstrømme, hvor der er et godt underlag for kollektiv trafik. Som konsekvens heraf blev betjeningen i de tyndere befolkede områder og i bybusbyerne i endnu større omfang kommunale opgaver. I Odense og Svendborg dog i en integreret arbejdsdeling

174 Side 8 mellem regionale ruter og bybusruter, så busserne supplerer hinanden. Indførelsen af Region Syddanmarks principper skete parallelt med en nødvendig tilpasning af det regionalt finansierede servicetilbud, så nettoøkonomien blev bragt i balance. Det medførte en reduktion i antallet af regionalt finansierede køreplantimer på ca. 35 %. Indførelsen af de regionale principper og den store nedskæring medførte, at flere kommuner fandt det nødvendigt at supplere den regionalt betalte kørsel med fælleskommunale ruter, der kører på tværs af flere kommuner, lige som den regionale trafik. Desuden blev der også internt i kommunerne indsat kørsel til erstatning for den regionalt finansierede kørsel, der blev nedlagt. Trafikplanen for tager udgangspunkt i en række overordnede temaer, som skal danne grundlag for at opnå den ønskede passagervækst på 2,5 % om året frem til Afsnittet om rammeforudsætninger beskriver, at trafikplanen er skrevet med udgangspunkt i de ændringer der planlægges for togtrafikken på kort og lidt længere sigt. Desuden vil bymidteomdannelsen i Odense ændre på både bybus- og regionaltrafikken frem til at letbanen forventes at køre i Folkeskolereformen og reformerne af ungdomsuddannelserne vil også påvirke den kollektive trafik i planperioden. Selv om lovgivning endnu ikke er færdig, giver planen et bud på mulighederne for den kollektive trafik. Trafikplanen er desuden blevet til på baggrund af de erfaringer FynBus har gjort, for eksempel forsøgsprojekterne omkring trafikinformation, mobility management og kundefokuseret samarbejde med entreprenører. Herudover har workshops i strategigruppen, sammensat af ejerkredsens fagchefer og FynBus ledelse, dannet grundlag for planen. Serviceniveau Målt i antallet af køreplantimer, det vil sige de timer kunderne kan stå på bussen, har udviklingen i serviceniveauet været som vist i tabel 1. Reduktionen af køreplantimer i Region Syddanmarks kørsel med virkning fra august 2010 samt servicebussernes lukning i Odense betyder, at antallet af køreplantimer er faldet 12 % i trafikplanperioden. Assens, Kerteminde, Svendborg og Ærø kommuner skyldes faldet, at lokalruterne løbende er tilpasset den aktuelle efterspørgsel, og der er blevet indført telekørsel i stedet for rutekørsel. Stigningen i Langeland Kommune skyldes, at kommunen har valgt at videreføre kørsel som Region Syddanmark ikke længere finansierede efter 2010, og at alle de ældste elever er blevet samlet på Ørstedskolen. Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner har lavet de største ændringer i skolestrukturen, og stigningen i køreplantimetallet bekræfter, at skolelukninger medfører øget transport. Herudover deltager kommunerne også i fælleskommunale ruter, der har overtaget tidligere regionalt finansieret kørsel. I Nordfyns kommune er der sket mindre ændringer i skolestrukturen, men stigningen i antallet af køreplantimer skyldes overvejende, at kommunen har videreført tidligere regional kørsel både i fælleskommunalt samarbejde og lokalt. Udvikling i passagertal Reduktionen i antallet af køreplantimer har i første omgang betydet et fald i passagertallet. For at imødegå dette og vende udviklingen til en vækst i passagertallet, har FynBus siden 2010 haft en strategi for flere passagerer, baseret på sikker drift samt fokus på kunder og bedre service. Fra 2010 til 2013 er antallet af rejser steget med 1.5 mio., svarende til knap 9 %. Det vil sige, at konsekvenserne af de store nedskæringer i Region Syddanmarks og Odense Kommunes kørsel er overvundet.

175 Side 9 Trafikplan Indledning Tabel 1: Køreplantimer i FynBus - fordelt efter ejer Forv 2013 Region Syddanmark Ændring i % 100% 78% 78% 78% Assens Ændring i % 100% 92% 98% 103% Faaborg-MidtFyn Ændring i % 100% 102% 111% 114% Kerteminde Ændring i % 100% 105% 101% 95% Langeland Ændring i % 100% 148% 144% 141% Middelfart Ændring i % 100% 90% 84% 87% Nordfyn Ændring i % 100% 110% 112% 119% Nyborg Ændring i % 100% 107% 111% 111% Odense Ændring i % 100% 98% 91% 91% Svendborg Ændring i % 100% 102% 100% 94% Ærø Ændring i % 100% 73% 73% 85% Ændring FynBus total Ændring i % 100% 90% 88% 88% Tabel 2 viser vækst fra 2010 til Fra 2011 til 2013 er den samlede vækst på 11 % og for de regionale ruter 15%. I de mindre kommuner hænger væksten tæt sammen med skolelukninger, der har givet flere elever i busserne. Udviklingen ses tydeligst i Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner, der også har lavet de største ændringer i skolestrukturen. De store trafiksystemer som Region Syddanmark og Odense Kommune har haft markant fremgang. I den regionale kørsel er udviklingen hjulpet på vej af Hypercardet. I Odense har KVIKkort og Odense rundt for en 10 er bidraget væsentligt. Rutestruktur udgør de målrettede ruter 121 af de 157 ruter i FynBus område. De målrettede ruter betjener skoler og ungdomsuddannelser, og det vil sige at kunderne i disse ruter overvejende er børn og unge. Først i ungdomsuddannelsernes sidste år, for eksempel i 3. g, skal bussen konkurrere med bilen, hvis de unge får rådighed over familiens bil nr. 1, 2 eller 3. De resterende ruter befinder sig frit i transportmarkedet, hvor kunderne ofte har valgmuligheder, og kan bruge bilen til de længere rejser og bilen og cyklen til de kortere rejser. Størstedelen af FynBus ruter betjener målrettet grundskoler og ungdomsuddannelser. Som det fremgår af tabel 3 herunder,

176 Side 10 Rejser i FynBus - fordelt efter ejer Tabel 2: Udvikling i rejser Rejser i FynBus - fordelt efter ejer - regnskabsførte rejser Forventet 2013 Region Syddanmark Ændring i % 100% 91% 100% 106% Assens Ændring i % 100% 122% 128% 139% Faaborg-MidtFyn Ændring i % 100% 134% 169% 150% Kerteminde Ændring i % 100% 127% 144% 136% Langeland Ændring i % 100% 121% 122% 124% Middelfart Ændring i % 100% 91% 100% 109% Nordfyn Ændring i % 100% 111% 113% 104% Nyborg Ændring i % 100% 127% 140% 145% Odense Ændring i % 100% 99% 103% 110% Svendborg Ændring i % 100% 103% 103% 88% Ærø* Ændring i % 100% 97% 97% 97% Ændring FynBus total Ændring i % 100% 98% 104% 109% * Tal for Ærø er baseret på opregnede tællinger, da der er gratiskørsel Tabel 3: Ruter i FynBus område efter formål Region Syddanmark Odense Kommune Svendborg Kommune Nyborg Kommune Middelfart Kommune Assens Kommune Rutekørsel Faaborg- Midtfyn Kommune Nordfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Ærø Kommune Fælles kommunale ruter ruter (grupper) understøtter ærinde-, fritids og pendlingsformål ruter betjener målrettet ungdomsuddannelser ruter betjener målrettet grundskoler, 10. klassecentre og gymnasier ruter betjener målrettet grundskoler ruter betjener lokale ærinde- og fritidsformål

177 Side 11 Trafikplan Indledning Figur 1: Rejser fordelt på rejsehjemler Skolekort: 10% Hypercard: 14% Barn (månedskort: 4% Voksen (månedskort): 12% Pensionist: 7% Erhvervskort: 0% SU-kort: 2% KVIKkort: 17% Turkort: 4% Kontantbilletter: 7% DSB-billetter: 23%

178 Side 12 Rejser på en dag En novemberdag i 2012 kan illustreres som vist i figur 1. Der er godt rejser i de fynske busser mandag d. 26. november Af figur 1 fremgår, at kun få rejser (7 %) udføres til den dyreste pris, kontantbilletten. 23 % af rejserne registreres ikke direkte i billetsystemet, og er derfor et beregnet antal. Det er tilslutningsrejser til og fra toget samt tog+ rejser, hvor togbillet eller -kort også gælder i bussen. I kategorien er gratis-børn, omstigere, der bruger kontantbilletter og andet medtaget. Ca. 30 % af rejserne sker i forbindelse med grundskole eller uddannelse. En lille del heraf er også fritidsrejser, da Hypercardet må bruges i hele FynBus område, og børnekort, som forældre selv har anskaffet, også kan bruges hele døgnet. KVIKkort og turkort udgør 21 %. Det fleksible og efterbetalte KVIKkort erobrer stadig større markedsandel, og en stor del ser ud til at være pendlerrejser - vurderet ud fra rejsetidspunkter og rejsemål i de detaljerede data. Prissætningen af KVIKkortet medfører også, at hvis man ikke er meget hyppigt pendlerrejsende kan det være mere fordelagtigt at bruge KVIKkort end at købe et periodekort. Periodekort for voksne udgør 12 % og anvendes overvejende af pendlere, der rejser hyppigt, samt af odenseanere, hvor periodekortet tilbyder stor fleksibilitet til forskellige rejseformål. Erhvervskort har været markedsført forholdsvis massivt i forbindelse med forskellige projekter, men det må konstateres, at det er meget svært at sælge på Fyn. Det tillægges den forholdsvis lille skattegevinst man kan opnå, i forhold til de meget indviklede regler og den forholdsvis tunge administration omkring produktet. Figur 2 viser, hvordan busserne blev brugt den 26. november. Data er fra billetsystemet og registreret ud fra det tidspunkt, hvor billetteringen er sket. Figuren viser, at 18 % af kunderne rejser i morgenmyldretiden, med timen fra kl. 7-8 som maksimum. Billedet svarer til Odense Kommunes tællinger af cykler eller biler. Myldretiden om eftermiddagen er mere spredt. Hvis der var valgt en fredag, ville myldretiden falde lidt tidligere. Før kl. 6 og efter kl. 19 er aktiviteten beskeden - samlet foretages 4 % af billetteringerne i dette tidsrum.

179 Side 13 Trafikplan Indledning Figur 3 viser brugen fordelt på billetsystemets hovedgrupper. For korttyperne er tendensen den samme som det generelle billede i figur 2. Kontantbilletter har en lidt større andel i formiddags- og aftentimerne, og som man kunne forvente antyder det, at kontantbilletter bruges relativt hyppigt til ærinde- og fritidsrejser og knap så meget til pendling. Heri er måske en del af forklaringen på, at prisen for at rejse i kollektiv trafik ofte omtales som meget høj i pressen. Figur 2: Rejser d. 26. november 20 % Tidspunkt Figur 3: Rejser fordelt på billettype 25 % Tidspunkt KVIKkort Periodekort Turkort Kontantbillet

180 Side 14 Telekørsel Som nævnt er telekørsel ofte et bedre tilbud end rutekørsel i de tyndt befolkede områder. Andelen af næsten tomme busser i det fynske landskab er væsentligt reduceret i , da mange kommuner har erstattet dårligt belagte afgange med telekørsel, hvor der kun køres efter behov. Det er den delvise forklaring på faldet i køreplantimer, og en udvikling FynBus forventer fortsætter ud fra både økonomiske og miljømæssige hensyn. I perioden fra har FynBus udviklet en broget buket af løsninger sammen med ejerne, som det fremgår af tabel 4. Tabel 4 viser, at kommunerne har valgt forskellige løsninger. Der er køreplanlignende systemer, hvor kunderne på faste tider Herudover er mange løsninger sat i gang i eftersommeren det forklarer de forholdsvis få rejser i Der er desuden lavet mange justeringer i de forskellige kørselstilbud, så konklusioner på baggrund af den konstaterede udvikling i antallet af rejser i tabel 5 er vanskelig. For eksempel dækker udviklingen i Svendborg over, at der i eftersommeren 2012 blev indført et harmoniseret teletaxitilbud i landdistrikterne. Samtidig blev bybuskørslen i Svendborg By erstattet af bybustaxi aften og weekend. Først i 2013 har tilbuddet eksisteret 1 år, og det er næppe færdigudviklet eller fuldt indlejret hos borgerne endnu. Tabel 4: Telekørsel efter type Region Syddanmark Odense Kommune Svendborg Kommune Nyborg Kommune Middelfart Kommune Assens Kommune Faaborg- Midtfyn Kommune Nordfyn Kommune Kerteminde Kommune Rud-Spodsbjerg Birkum Bybus 1 Ørbæk vest 403 Assens Faaborg øst Bogense Kerteminde nord Rud-Svendborg Bybus 2 Ørbæk nord 408 Haarby Faaborg vest Søndersø Kerteminde syd Rutebaseret med køreplan Bybus 3 Ørbæk øst Røjle Glamsbjerg Broby nord Otterup Munkebo Hesselager Ørbæk syd Nr. Aaby nord Aarup Broby syd Langeskov Vejstrup Skellerup Nr. Aaby syd Vissenbjerg Ringe vest Vester Skerninge Langtved Ejby nord Tommerup Ringe nord Stenstrup Aunslev Ejby syd Ringe syd Lundby Nyborg badeland Ryslinge Områdebaseret telebus med centertider Områdebaseret med center, adresse til adresse og køreplan Områdebaseret, kørsel tilladt i flere områder, med centertider, adresse til adresse Områdebaseret, kørsel tilladt tilladt i flere områder, adresse til adresse og tidsintervaller Telekørsel Gislev Kværndrup Årslev øst Årslev vest Langeland Kommune kan rejse til fx indkøbscentrum i en center- eller hovedby, hvor der typisk også er tilslutning til tog eller bus. En anden løsning er områdebaseret, hvor kunderne frit kan rejse fra adresse til adresse på det tidspunkt, kunden ønsker det. Som det fremgår af tabel 5 tog brugen af telekørsel for alvor fart i Indtil da var der lokale løsninger i enkelte af de oprindelige kommuner og lidt større løsninger i Kerteminde og Middelfart. I februar 2011 indførte Ærø Kommune et telekørselstilbud med et højt serviceniveau. Det medførte mange rejser, og af hensyn til budgettet måtte serviceniveauet reduceres markant. Tilsvarende er teletaxitilbuddet forbedret markant i Assens og Kerteminde Kommuner. Det afspejler sig i en meget større brug. Region Syddanmark finansierer teletaxi mellem Spodsbjerg og Rudkøbing / Svendborg for færgekunderne. Faldet i antallet af rejser skyldes, at der ind til januar 2013 også var betjening af Marstalfærgen i Rudkøbing. Ærø Kommune har nedlagt sejladsen og derfor er telekørslen også ophørt.

181 Side 15 Trafikplan Indledning Telekørslen koordineres via FynBus bestillingscentral og udføres sammen med mange andre kørselsordninger. Tabel 6 viser et eksempel fra en novemberdag i 2012, hvor det er registreret, at der blev foretaget 947 rejser via bestillingscentralen ud over den siddende patientbefordring. Telekørslen udgjorde ca. 12 % af de registrerede rejser. Tabel 5: Udviklingen af telekørsel Forventet 2013 Region Syddanmark Ændring i % ift % Assens Ændring i % ift % Faaborg-MidtFyn Ændring i % ift % Kerteminde Ændring i % ift % Langeland 679 Ændring i % ift Middelfart* Ændring i % ift % Nordfyn Ændring i % ift % Nyborg Ændring i % ift % Odense Ændring i % ift % Svendborg Ændring i % ift Ærø Ændring i % ift % Udvikling FynBus total Ændring i % ift % Tabel 6: Eksempel på sammensætning af kørsel i flextrafik ud over siddende patientbefordring Ejer Handicap kørsel Læge kørsel Kropsbårne hjælpemidler Genop træning Aktivitets dagcenter Paragraf kørsel januar-marts 2012 er opgjort anderledes end april-d Elev kørsel Tele kørsel Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland * 2012** 8 Kørselsudgifter Rejser Nyborg Odense Kørselsudgift pr. rejse ,1 Udvikling i kørselsudgift * telekørslen overtages af FynBus ** markant serviceudvidelse fra august 2012 Middelfart Nordfyn Svendborg Ærø 4 3 Region Syddanmark 9 Sum

182 Side 16

183 Side 17 Trafikplan Rammeforudsætninger Rammeforudsætninger Satsningen skal ske på de store regionale ruter, i Odense og Svendborg, og som tilslutningstrafik til tog i takt med at togtrafikken forbedres.

184 Side 18 Trafikken skal tilpasses, så efterspørgsel og frekvens passer sammen. Trafikken på lokalruter skal skræddersys, så den i landdistrikter er optimeret elevbefordring og de lokale ungdomsuddannelser. For at understøtte ambitionen om uddannelsesfrekvens og flere studerende på erhvervsuddannelser, skal der være flere skræddersyede ruter målrettet regionale rejser. Befolkningsudvikling Danmarks Statistiks beregning af befolkningsudviklingen fremgår af tabel 1. Årstallene er udvalgt på baggrund af Statens Trafikplan, hvor Trafikstyrelsen har valgt at tage udgangspunkt i 2017 og Tabellen viser, at Danmarks Statistik vurderer en uændret samlet befolkning fra , men kommunerne udvikler sig forskelligt. Vandringen går fra land til by, så Odense forventes stort set at få en vækst, der modsvarer nedgangen i de øvrige kommuner. Det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne med Fyns øvrige større byer har tilbagegang, mest markant i Nyborg og Svendborg og lidt mindre i Middelfart. Den største affolkning forventes at ske i Ærø og Langeland kommuner. Det må antages at passagertallet påvirkes af den demografiske udvikling. Det vil sige, at der kan imødeses et relativt fald i lokale interne rejser og i pendlingstrafikken til og fra Odense, hvorimod der bør ske en stigning i antallet af rejser i Odenses bybusser. Befolkningssammensætning Kunderne i den kollektive trafik kan opdeles i to hovedgrupper: 1. Kunder som ikke har andre valgmuligheder 2. Kunder som kan vælge andre transportformer. Tabel 2 viser udviklingen i befolkningssammensætning, og der er foretaget en grov inddeling i 3 grupper. Op til 19 år hvor muligheden for bilkørsel er beskeden, år hvor flest kører bil, samt +70 år, hvor bilkørslen falder igen. Tabel 2 viser, at antallet af 0-19 årige falder 6-13 % frem til 2017 bortset fra i Odense Kommune, hvor faldet er 2 %. Antallet af årige er stigende i Odense, men falder 3-8 % i de øvrige kommuner. Tabel 1: Befolkningsudvikling , kilde Danmarks Statistik Assens % -4% Faaborg-Midtfyn % -3% Kerteminde % 0% Langeland % -6% Middelfart % -2% Nordfyns % -2% Nyborg % -3% Odense % 5% Svendborg % -3% Ærø % -5%

185 Side 19 Trafikplan Rammeforudsætninger Tabel 2: Befolkningssammensætning , kilde Danmarks Statistik 0-19 år år år Assens Ændring i % 100% 91% 84% 100% 96% 92% 100% 117% Faaborg-Midtfyn Ændring i % 100% 93% 89% 100% 96% 93% 100% 114% Kerteminde Ændring i % 100% 92% 89% 100% 97% 95% 100% 121% Langeland Ændring i % 100% 87% 78% 100% 94% 88% 100% 113% Middelfart Ændring i % 100% 93% 86% 100% 97% 95% 100% 120% Nordfyns Ændring i % 100% 91% 85% 100% 97% 94% 100% 118% Nyborg Ændring i % 100% 93% 88% 100% 96% 93% 100% 116% Odense Ændring i % 100% 98% 100% 100% 102% 103% 100% 115% Svendborg Ændring i % 100% 94% 90% 100% 96% 92% 100% 115% Ærø Ændring i % 100% 91% 90% 100% 92% 86% 100% 112% Fyn Ændring i % 100% 95% 92% 100% 99% 97% 100% 116% Fyns uændrede befolkningstal opnås altså gennem en markant stigning i seniorgruppen 70 år+. Det kan betyde ændrede forudsætninger for bustrafikken. Faldet for de 0-19 årige kan give anledning til færre lokale rejser. Erfaringsmæssigt er størsteparten af de lokale rejser i landområderne skolekørsel. Et fald i rejser afhænger af om børnetallet giver anledning til yderligere ændringer i skolestrukturen, for så er erfaringerne, at antallet af rejser stiger. Udviklingen for de årige kan medvirke til et fald i regionale pendlerrejser, men forventes ikke at påvirke de lokale rejser i landkommunerne, da stort set ingen voksenkunder bruger lokalruterne. Befolkningsudviklingen i Odense må forventes at kunne give flere rejser. Udviklingen i seniorgruppen kan medføre en vækst i antallet af ærinde- og fritidsrejser. Stigningen i antallet af seniorer er %, og især for lokale rejser i landområderne er det en udfordring, da lokalruternes tilbud er målrettet skolekørsel. Hvis kommunerne ønsker at tilbyde kollektiv trafik, er der derfor basis for vækst i telekørslen, der er et fladedækkende og fleksibelt servicetilbud. Bilrådighed Den væsentligste konkurrent til bussen er bilen. Det er derfor relevant at se på bilrådigheden, som er vist i tabel 3.

186 Side 20 Andelen er opgjort som antallet af familier, der har rådighed over bil. Danmarks Statistik definerer: Det kan skyldes, at små biler kan anskaffes relativt billigt. Tabel 3: Bilrådighed pr. familie , kilde Danmarks Statistik Landsdel Fyn 61% 62% 63% 63% 63% 63% Assens 71% 72% 72% 73% 73% 74% Faaborg-Midtfyn 71% 71% 72% 72% 73% 73% Kerteminde 71% 71% 72% 72% 73% 73% Langeland 63% 63% 64% 65% 65% 66% Middelfart 71% 72% 72% 72% 73% 74% Nordfyns 73% 74% 75% 74% 75% 75% Nyborg 65% 66% 67% 67% 67% 67% Odense 53% 54% 54% 54% 54% 54% Svendborg 61% 62% 63% 63% 64% 64% Ærø 55% 55% 57% 57% 58% 57% En familie er en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Tabellen viser, at ca. 75 % af familierne har adgang til bil i de tyndt befolkede kommuner. I Svendborg og Odense kommuner er andelen lavere, og det kunne tyde på, at jo nemmere det er at cykle og jo bedre kollektivt trafiksystem borgerne har adgang til, desto nemmere kan man undvære bilen. Andre forhold som parkering og nem adgang til indkøb spiller naturligvis også ind. Tabellen viser, at på trods af finanskrisen, er bilrådigheden svagt stigende fra 2008 til En anden udfordring for den kollektive trafik er, at stadig flere familier får 2 eller 3 biler som det fremgår af tabel 4. Det kan betyde, at bussens rolle som familiens bil nr. 2 (eller 3) er truet, og det kan påvirke pendlingstrafikken, da tidligere undersøgelser har vist, at bussen ofte var den ene ægtefælles hele eller delvise transportløsning til arbejde. På samme måde kan udviklingen påvirke uddannelsespendlingen, hvis nogle familier giver søn eller datter mulighed for at tage en bil til kørsel til og fra ungdomsuddannelsesstedet, hvilket mængden af biler og parkeringspladser ved erhvervsskoler og gymnasier kunne tyde på. Tabel 4: Familier med flere biler , kilde Danmarks Statistik Familier med 2 biler i alt Familier med 3 biler i alt I alt 2 eller 3 biller Familer Andel med 2 eller flere biler 13% 14% 14% 15% 15%

187 Side 21 Trafikplan Rammeforudsætninger Byer og boliger Byomdannelse i Odense C I de kommende år vil der blive gennemført en række store og små anlægsprojekter i Odense som alle vil påvirke brugen af og forudsætningerne for kollektiv trafik, både i Odense og i pendlingstrafikken til og fra Odense. I 2008 besluttede Odense kommune at lukke Thomas B. Thriges gade for gennemkørende trafik og omdanne vejen til byområde med boliger, erhverv og kultur. Efter planen skal der bygges omkring etagekvadratmeter, hvilket giver plads til ca. 350 boliger og 500 arbejdspladser 2. Desuden skal der gøres plads til en kommende letbane, og cyklister tilgodeses med supercykelstier. Der er planlagt investeringer for op mod 25 mia. kroner frem mod år De planlagte investeringer vises nedenfor i figur 1. Figur 1: Byudviklingsområder frem mod

188 Figur 2: Fremtidens Thomas B Thriges gade Side 22

189 Side 23 Trafikplan Rammeforudsætninger Odins Bro indvies efter planen i sommeren Broen er en del af den kanalforbindelse mellem Otterupvej og Ejbygade/ Kertemindevej som vil forbinde de to ender af ringvejen der omkranser Odense. I de senere år har Odense været plaget af, at butikker i og omkring gågaderne i centrum er lukket og stadig flere erhvervs- Figur 3: Odins Bro (tegnet med sort) fuldender city-ringen lejemål har stået tomme. En del af problemet skyldes sandsynligvis konkurrencen fra Rosengårdscenteret, der tilbyder stort udvalg af butikker på et lille område, samt gode muligheder for parkering og adgang med offentlig transport. Viva er navnet på et butikscenter som planlægges opført for enden af Kongensgade. Centeret vil indeholde omkring 100 butikker, og vil formentlig give konkurrence til Rosengårdscenteret og tiltrække trafik (kollektiv såvel som privat) mod centrum. Viva forventes indviet i Desuden planlægges endnu en forbindelse for fodgængere over jernbanen. Den vil åbne for øget trafik (fodgængere og cyklister) mellem området nær Viva/gågaderne og bydelen omkring havnen. Endelig skal kvarteret lige nord for jernbanen udvikles til en city-campus med kontorer og fælles faciliteter 3, hvilket også vil hjælpe med at binde havneområdet sammen med centrum. Lokalisering af arbejdspladser og uddannelser Figur 4: Viva (gult) og ny stibro (blåt) over jernbanen I Odense er det planen (som det ses af figur 5) at samle uddannelserne på færre steder. Eksempelvis rykker ingeniørhøjskolen til SDU på Campusvej i 2015 og VUC samles på én adresse i centrum i slutningen af Dette betyder også, at arbejdspladserne på de berørte uddannelsesinstitutioner samles på færre steder i Odense. Frem mod skal der desuden bygges et nyt universitetshospital ved siden af SDU, og det gamle OUH ved Sdr. Boulevard skal afvikles. Dette betyder, at knap arbejdspladser (jf. figur 6) vil flytte til området ved SDU og dermed øge koncentrationen af arbejdspladser i det område markant. At samle virksomheder og institutioner på få steder med mange arbejdspladser/uddannelser vil alt andet lige gøre den kollektive trafik mere attraktiv for pendlere. 3 campus%20med%20nye%20forbindelser

190 Side 24 Til gengæld vil koncentrationen af uddannelser og arbejdspladser stille større krav til den kollektive trafiks kapacitet. Det kan udmønte sig i hyppigere afgange, der kan indsættes busser med mange pladser, fx ledbusser, eller der kan indsættes flere busser på den samme afgang. Figur 5: Lokalisering af uddannelser, Odense Generelt er den kollektive trafik mest attraktiv, når afgangshyppigheden er høj - større end 8 gange pr. time. Det er den erfaringsmæssige grænse for, at kunderne ikke behøver at tænke på køreplanen, som de fleste også kender fra fx metrosystemer i storbyer. Til gengæld udgør høj frekvens til løsning af kapacitetsproblemer ved store arbejdspladser og uddannelsessteder et dilemma for oplandstrafikken. For eksempel er 1 bus tilstrækkelig kapacitet fra oplandet til langt de fleste ungdomsuddannelser, og så vil flere afgange ikke være rentabelt. Det vil sige, at den forskydning af møde- og sluttider som høj frekvens ellers kunne indbyde til, kan være en rigtig dårlig løsning for de kunder, der kommer langvejs fra. De vil nemlig altid få den længste ventetid på skole eller arbejdsplads. Odense Letbane Et vigtigt element i Odenses byudvikling bliver etableringen af letbanen, der er planlagt til at køre samtidig med åbningen af Nyt OUH i Figur 6: Lokalisering af arbejdspladser, Odense For den lokale og regionale busbetjening skal der derfor i den kommende trafikplanperiode arbejdes med, hvordan bussystemet og letbanen mest hensigtsmæssigt kobles sammen, og hvordan letbanen forberedes, da det store anlægsarbejde også vil påvirke busserne. Sammenhængende trafiksystem ved Lillebælt Fredericia og Middelfart er forbundet af de to lillebæltsbroer og den korte afstand betyder blandt andet, at mange pendler mellem de to byer, enten til arbejde eller til deres uddannelse. Dog tilhører de to byer hver deres trafikselskaber Sydtrafik og FynBus og de ligger i hver deres kommune. Der er enkelte busruter, der går over Lillebælt, og i efteråret 2013 startes et projekt, som skal undersøge, om et samarbejde om køreplanlægningen på tværs af Lillebælt i større udstrækning kan få området til at fremstå som et sammenhængende bybånd.

191 Side 25 Trafikplan Rammeforudsætninger Figur 7: Skitse af letbanen i Benediktsgade, Odense De to bysamfund har et tæt samarbejde fx omkring turistudvikling i Destination Lillebælt, erhvervsuddannelser, med mere. De to byer er forbundet med lokal- og regionaltog, samt tre regionalt finansierede busruter. Herudover er der bybusser i både Middelfart og Fredericia. Projektets formål er at undersøge, om der kan skabes bedre løsninger ved at se på den kollektive trafik i et samlet rutesystem og en samlet økonomisk ramme. Uddannelse og skoler Ca. 75 % af Fynbus ruter er lokalruter. De udgør dog kun 20 % af det samlede antal køreplantimer. Lokalruternes primære opgave er at betjene skoleeleverne i de enkelte kommuner. Derfor betyder ændringer i skolestrukturen nye forudsætninger for planlægningen af lokalruterne. Skolestruktur Tendensen på folkeskoleområdet har i den senere tid været, at man lukker små lokale afdelinger, og samler eleverne på færre, større skoler. Figur 8 viser Faaborg-Midtfyn kommune, hvor 6 afdelinger er blevet lukket det giver nye rejsemønstre og giver nye forudsætninger for planlægningen af lokalruterne. Alt andet lige vil færre afdelinger betyde mere kørsel og dermed større kørselsudgifter for kommunerne. For eksempel medførte ændringerne i Faaborg-Midtfyn indsættelse af 10 % flere køreplantimer og 15 % flere busser. Som det fremgår af afsnittet om befolkningssammensætningen kan udviklingen måske pege mod ændringer af skolestrukturen, men i skrivende stund har FynBus ikke kendskab til at nogen kommuner har konkrete planer om justeringer.

192 89 jelsted bo bølle Aarup 81 rte Ørsbjerg lunde p e by irke Søby Dreslette degård runshuse æs By Fjellerup Sletterød Søllested Etterup Grønnemose Bøjden Koelbjerg Stillebæk Væde Andebølle Vissenbjerg 79 Morud 93 Rue Bredbjerg Ejlstrup Kelstrup Skov Pårup Ubberud Blommenslyst Skallebølle Stegsted Figur 8: Skolenedlæggelser i Faaborg-Midtfyn kommune Dyreborg 10 Allesø Næsbyhoved Gammel Broby Korup Villes- 1 tofte Lumby Stige Aastrup Vester Aaby Aastrup Skole NEDLAGT 11 Seden Strand Bullerup Skibshusene 1 Seden Vollsmose Rågelund Åsum Kappendrup Ungdomsskole Rolfsted Skole (Broskolen) Rolfsted 111 Tarup Dømmestrup Bøgehøj Skole 39 K Hudevad 945 (Broskolen) Nørre Ferritslev Sønder Nærå Carl Nielsen Skole Lyndelse Lumby Årslev Havndrup Radby Pederstrup Vittinge Søllinge Søllinge Skole Nørre Søby Freltofte Kogsb Allested Vejle Skole NEDLAGT Vejle Sønder (Brobyskolerne) Allested Højrup 162 Eskildstrup S Nørre Broby Skole Ny 77 Nørre Broby (Nordskolerne) Allested Ståby Ørbæk 131 NEDLAGT 11 Vøjstrup Heden Nordagerskolen Sødinge Frø 935 NEDLAGT 11 Ølsted 60 Gestelev 920 Allerup Heden-Vantinge Skole Tre Ege, Fjellerup Afd. Ryslinge Vantinge Ringe Ryslinge 37 Brobyværk Sallinge Lunde Pontoppidan Tørringe Sallinge Tingagerskolen Gislev Lamdrup (Brobyskolerne) Lørup Sandager Tre Ege, Sandholt- Nybølle 66 5 Strarup Lyndelse Afd. Gislev Svindinge Ravndrup Vester Hillerslev Espe NEDLAGT 11 Gislev Holme Rudme 76 Espe Skole Gultved Hæsinge Herringe Vester Hæsinge Skole Højrup 57 Volstrup (Sydskolerne) Gammel Trunderup NEDLAGT Stenderup Øster Brænde Haastrup Hæsinge Lydinge Lydinge 55 Kværndrup Ny Stenderup Hågerup Snarup 920 Tre Ege, Afd. Kværndrup Ga 61 Bernsdorffsminde Krarup Korinth Faldsled Spangel 56 Gærup Brahtrolleborg Skole Millinge Svanninge Skole Østerby Svanninge Grønderup Brudager Horne Skole Diernæs Kaleko Horne Bjerne Pejrup Ø Toftegårdskolen Faaborg Faaborg Sundskole Bøgebjergskolen Skå Katterød Nabbe Fjællebroen Dræby Vester Kærby Kertinge Søgyde Ladby Kølstrup Side Revninge Fiskerhuse Holev Hundslev Skovhuse Bækskov Rynkeby Mullerup Marslev Hannesborg Langtv Vejruplund 19 Urup 27 K Flødstrup 3 Ko A 26 Thurø By Grasten Signaturforklaring Skarø by Nørre Vornæs 40 Strammelse Lundby Landet folkeskole klasse folkeskole klasse folkeskole klasse folkeskole klasse Haven klasse klasse klasse 10. klasse Drejø By Gesinge Skovballe Bjerreby Søby Vårø Stjovl Vemmenæs 41 Pe Søby Langevrætte Rudkøbin 96 Leby Skovby Strynø By Hen 97 Bregninge Ærøskøbing

193 Side 27 Trafikplan Rammeforudsætninger Folkeskolereform og heldagsskole I juni 2013 er der indgået en aftale om reform af folkeskolen 1 Reformen medfører en længere skoledag, og FynBus forventer, at de ny timetal får konsekvenser for skolekørslen. Aftaleparterne har besluttet at: Der indføres en skoleuge på: - 30 timer for 0. til 3. klasse, - 33 timer for 4. til 6. klasse og - 35 timer for 7. til 9. klasse. I en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger tilbuddet om lektiehjælp, således at skoleugen bliver: - 28 timer for 0. til 3. klasse, - 30 timer for 4. til 6. klasse og - 33 timer for 7. til 9. klasse. Skolerne skal tilbyde lektiecafé i overgangsperioden, men det er frivilligt for eleverne at deltage. De nuværende lokalbusser er i de fleste kommuner skolebusser, som er åbne for andre end skolebørn. Enkelte byer (Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart) har bybusser, men derudover udgør skolebusserne alene de lokale bustilbud i kommunerne. Da heldagsskolen indføres fra skoleåret for hele landet, kan det medføre store omlægninger af de nuværende køreplaner, fordi antallet af nødvendige afgange kan reduceres, naturligvis afhængigt af den lokale rutekørsel kommunerne fortsat ønsker at tilbyde. Tabel 5 viser en oversigt over de til- og hjemkørsler de enkelte kommuner tilbyder i dag. En tilpasning til heldagsskolen kan betyde mindre rutekørsel, og det er oplagt at forestille sig, at transportbehovet for ikke-skolebørn i dagtimerne skulle blive dækket af telekørsel. Omlægningen af skolekørslen til heldagskolen giver mulighed for at planlægge den samlede logistik på en ny måde, og i fx Middelfart, Assens, Nordfyn og Faaborg-Midtfyn kommuner er det hensigtsmæssigt at planlægge en samlet betjening af både skoler og gymnasier. Syddansk Uddannelsesaftale Syddansk Uddannelsesaftale er et samarbejde mellem Region Syddanmark og flere parter i uddannelsessektoren og erhvervslivet som blev indgået i Tabel 5: afgange til og fra skole i overblik Lokalruter Køreplantimer Assens Afgange Tilkørsler + hjemkørsler Faaborg - Midtfyn Ekskl. Fælleskommunale ruter Kerteminde , 2+5 på Hindholm Ekskl. Fælleskommunal ruter Langeland Middelfart , på enkelte 3+4 Ekskl Nordfyn Ekskl. Fælleskommunal ruter Nyborg Ekskl. Fælleskommunal ruter, bybus og telebus Odense* Svendborg* , 1+4 Ekskl. bybusser Ærø* Meget andet end skolekørsel I alt

194 Side 28 Et af hovedmålene i aftalen er, at minimum 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. En lang række faktorer som spiller ind på, om unge vælger en ungdomsuddannelse (og gennemfører uddannelsen) undersøges, og en af disse faktorer er rejsetiden til uddannelsen. Jo mindre tid den studerende bruger på transport, jo mindre er sandsynligheden for at han/hun dropper ud. Desuden er det nemmere at rekruttere unge til en uddannelse, hvis rejsetiden er overkommelig. En undersøgelse i forbindelse med Syddansk Uddannelsesaftale konkluderede i 2012, at: 14 % af de unge har mere end 90 min. transporttid til nærmeste erhvervsuddannelse, mens knap 10 % har mere end 90 min. transporttid til en gymnasial uddannelse 5. FynBus har i samarbejde med Region Syddanmark, Assens Kommune, Syddansk Erhvervsskole og Kold College lavet et forsøg med direkte uddannelsesruter fra Assens Kommune til afdelinger af erhvervsskoler i Odense. Udover busruter er forsøget understøttet med teletaxi, som bringer de studerende hen til bussen. Forsøget startede 5. august I forlængelse af forsøget har Region Syddanmark i budgetaftalen for 2014 besluttet: Der er enighed om, at trafikselskaberne anmodes om at intensivere indsatsen vedrørende pendler- og uddannelseskørsel svarende til yderligere 2,0 mio. kr. i hvert selskab. Indsatsen prioriteres foreløbig indenfor de eksisterende tilskudsrammer og det forudsættes, at der sker en samfinansiering med uddannelsessteder og kommuner i lighed med Assensmodellen. Figur 10 viser pendlingsstrømme til ungdomsuddannelser. Der ligger flere uddannelser i Odense og Svendborg som ikke findes andre steder på Fyn. Eksempelvis er udbuddet af håndværksuddannelser større på Syddansk Erhvervsskole i Odense, og derfor må studerende, enten pendle eller flytte til Odense. Gymnasier findes flere steder, og fx omkring Glamsbjerg eller Søndersø kan ses, at de studerende i langt større grad kommer fra nærområdet. Figur 9: Rejsetider til uddannelsesinstitutioner på Fyn 5

195 Side 29 Trafikplan Rammeforudsætninger Figur 10: Pendling til ungdomsuddannelser Assensforsøget var et ønske om at etablere en afdeling af erhvervsskole i Glamsbjerg. Det blev vurderet ikke at være hensigtsmæssigt. Denne konklusion antyder, at centrum for erhvervsuddannelserne fortsat vil være Odense, Svendborg og Erritsø, og skal reformens mål nås, stiller det krav til tilgængelighed, rejsetider og dermed logistikken. Tog- og færgebetjening Regionaltog på Fyn Banen på Vestfyn er flaskehals i landsdelstrafikken med tog. Transportministeriet og DSB har vurderet at lokaltogsbetjeningen optager for stor en del af kapaciteten på banestrækningen over Fyn. Gymnasieeleverne efterspørger gymnasierne i Odense og Svendborg, der ikke har kapacitet til at optage alle ansøgere. Derfor har Region Syddanmark nedsat et fordelingsudvalg, der fordeler de studerende hen hvor der er plads. Omkring Odense medfører det, at en del unge fra det sydvestlige Odense skal til Vestfyns Uddannelsescenter i Glamsbjerg og en del unge fra det nordvestlige og nordlige Odense skal til Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Afslutningsvis skal nævnes, at regeringen i oktober 2013 har fremlagt forslag til reform af erhvervsuddannelserne 6 Målet er, at 25 % af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020 i 2025 skal andelen være 30 %. I reformen indgår desuden også krav til længere skoledage. Det er endnu for tidligt konkret at vurdere på reformens konsekvenser, men det bemærkes at en af forundersøgelserne til Transportministeriet har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Transportministeriet, Region Syddanmark, DSB og FynBus til at udarbejde Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Analysen beskriver 4 betjeningsscenarier: 4 betjeningsscenarier 1. Fortsat, men reduceret togbetjening i kombination med busbetjening. 2. Ingen regionaltogsbetjening og fuld busbetjening. 3. Myldretidsbetjening med tog 4. Togbetjening suppleret med busafgange på de mindst benyttede tidspunkter. I alle scenarier nedlægges togbetjening af Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde. 6 Tema/Faglaert%20til%20fremtiden/131002%20faglaert%20til%20fremtiden.ashx.

196 Side 30 Figur 11: Regionale busruter (blå) og jernbane (rød) omkring Langeskov En trafikfaglig vurdering er, at nedlæggelsen af de 4 stationer vil have betydning for de 4 små bysamfund, men ikke oplandet til de 4 stationer, da kommunerne ikke har understøttet togbetjeningen med kollektiv trafik ud over de generelle teletaxitilbud. Det vil i væsentligt omfang have betydning for store dele af trafikplanens indhold, hvis der sker væsentlige forringelser af togbetjeningen og dele af ejernes økonomiske ramme skal anvendes til at erstatte togbetjeningen. Trafikplanen er skrevet ud fra en forudsætning om, at togbetjeningen opretholdes på de store stationer. I foråret 2013 blev den endelige udmøntning af timemodellen påbegyndt, da Regeringen besluttede at oprette Togfonden DK med 27,5 mia. kroner målrettet til forbedring af den danske jernbane. En del af investeringerne skal efter planen bruges på ny baner langs motorvejen mellem Odense og Middelfart. Derudover skal der investeres i elektrificering af flere regionale strækninger for at målene for rejsetiden kan indfries. Figur 12: Timemodellen På Østfyn er det som nævnt besluttet at oprette en ny station i Langeskov, som skal betjenes fra Det stiller krav til, at planlægningen af busruter i området tager højde for togenes afgangs- og ankomsttider, så pendlere, der både skal med bus og tog, får en så kort rejsetid som muligt. Togfonden DK I Det Grønne Transportforlig besluttede en bred forligskreds i Folketinget i 2009 at indføre en timemodel for de 6 største byer i Danmark. Trafikstyrelsen har vurderet, at Danmark er for lille til egentlige højhastighedstog, som det kendes fx fra TGV-tog i Frankrig.

197 Side 31 Trafikplan Rammeforudsætninger Perspektiver for Fyn FynBus deltager i forskellige udredningsarbejder om togfondens muligheder. Sammen med de øvrige trafikselskaber, Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark analyseres på lokale og regionale konsekvenser og hvilken infrastruktur og busbetjening, der skal støtte op om superlyntogene. Sideløbende har FynBus indledt et samarbejde med Strategi Fyn. Strategi Fyn er et samarbejde, der skal udvikle en fælles fynsk planstrategi indenfor temaer som erhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Som det fremgår af figur 13 bliver Odense helt central i superlyntogenes landsdelsbetjening. Figur13: Linjediagram for superlyn I rapporten Togfonden.dk højhastighed og elektricificering på den danske jernbane beskrives: Visionen er et sammenhængende togsystem, hvor der altid er sammenhæng til andre tog. Køreplanen forventes opbygget, så mindst 25 byer har prioriteret korrespondance til timemodellens superlyn. For Svendborgtoget indeholder rapporten et eksempel på, hvordan det hurtigste Svendborgtog kan få gode omstigningsmuligheder til superlyn, som vist i figur 14. I tabel 6 vises forventningerne til passagerudvikling. Beregningerne er lavet i landstrafikmodellen, og modelleringen viser en vækst på 52 % af rejsende i Odense. Tabel 6: Forventet passagerudvikling, Togfonden.dk bilag 7 Figur14: Eksempel på korrespondancer mellem Superlyn og Svendborgbanen FynBus vurderer, at hvis det samlede Fyn skal have glæde af timemodellens superlyn, så bør togbetjeningen understøttes af et X-buslignende system til de købstæder, der ikke er forbundet til jernbanen. Figur 15 viser en skitse til hvordan et X-bussystem kunne se ud. Tanken er at betjene større fynske byområder og forstæderne i Odense med et hurtigbussystem, der kun stopper ved de mest centrale stoppesteder. Ud fra Trafikstyrelsens køreplanforslag for Superlyn, vil en optimal køreplanløsning for busserne være, at bussen bringer kunder til toget 6-7 minutter før togafgang og bussen henter

198 Side 32 Figur15: Skitse af X-bussystem der understøtter superlyn BOGENSE OTTERUP Søndersø Næsbyhoved Broby Søhus < Esbjerg < Aalborg < Aarhus H Fredericia Kolding MORUD VISSENBJERG Slukefter Blommenslyst Bolbro Tarup Zoo Næsby Bullerup Vollsmose Kochsgadekvarteret Munkebjerg Munkebo KERTEMINDE Nyborg Kbh. H > Kbh. H > Kbh. H > Bellinge Glamsbjerg Dyrup Hunderup Skt.Klemens Hjallese Nr. Lyndelse Nr. Søby Holluf Pile Ferritslev Årslev Ringe ØRBÆK ASSENS NR. BROBY Sallinge Svendborg > FAABORG passagerer fra toget, med afgang 6-7 minutter efter toget er ankommet. Hvis toget er forsinket venter bussen. Løsningen medfører, at busserne får endestation på Odense Banegård, hvor de får et ophold på ca. 15 min.. Det er hverken den nuværende eller den kommende terminal, der inkluderer letbanen, indrettet til. Som det fremgår af figur 16 skal busser og letbane være på sydsiden af Odense Banegård Center. Det vil sige, at biltrafikken skal gennem den nuværende busterminal. Busserne kommer til at holde ved 4 store stoppesteder, hvor der kan holde 2-3 busser ad gangen, og der ikke er plads til parkerede busser. Der er derfor brug for et areal, hvor busserne kan holde, tæt på skinner og evt. den kommende stibro. En optimal placering kunne være det resterende areal af den tidligere rutebilstation. Et overslag på produktionen i den skitserede busløsning er vist i tabel 7. Hvis der skal tilbydes buskørsel til de to tog med regulære afgangstider, 00 og 30 i myldretiden og timedrift i øvrige tidsrum, skal der bruges 30 driftsbusser, og den årlige produktion vil være ca køreplantimer. Ud fra FynBus aktuelle kontraktudgifter for den regionale bustrafik og forudsat en selvfinansieringsgrad på 65 %, som er gennemsnittet på de regionale ruter, anslås nettoudgiften til at være 22 mio. kr. pr. år, som det fremgår af tabel 8.

199 Side 33 Trafikplan Rammeforudsætninger Figur16: Letbane og busser ved Odense Banegård Odense Stibro 2 min Odense Banegård T BUS Kongens have Landsarkivet 2 min Katedralskole 3 min Odense Slot 2 min Odense Teater 3 min Sct Hans Kirke 2 min Pedestrian city-centre 6 min N 0 100m Figur 3-10: Linjeføring ved Odense Banegård Center. Tabel 7: Eksempel: Busser og køreplantimer til at understøtte timemodellens busløsning Rute Køreplantimer ½-timesdrift 5-8 og hverdage Køreplantimer timesdrift øvrige tidsrum hverdage og weekend Driftsbusser A Bogense - Odense B Otterup - Odense C Kerteminde - Odense D Ørbæk - Odense E Faaborg - Odense F Nr. Broby - Odense G Assens - Odense H Vissenbjerg - Odense I Morud - Odense I alt Køreplantimer odense letbane 3 linjeføring og stationsplacering Tabel 8: Udgifter til at understøtte timemodellens busløsning X-bus Kr. pr. år Kørselsudgifter Indtægter (65 % selvfinansiering) Nettoudgift

200 Side 34 Færger Figur 18: Færgeforbindelser til Ærø Der er færgeforbindelse mellem landsdelene i Bøjden og i Spodsbjerg, som det fremgår af figur 17. Figur 17: Færgeforbindelser til Als og Lolland Ærøfærgerne nedlagde i januar 2013 sejladsen mellem Rudkøbing og Marstal. De tilbageværende ruter er Svendborg-Ærøskøbing og Faaborg-Søby, som det fremgår af figur 18. Herudover sejles til Fynshav i Sydtrafiks område. På Fynssiden betjenes færgerne med tog og bus i Svendborg, hvor der er forholdsvis kort gangafstand fra station og terminal til færgelejet. I Faaborg er færgelejet også nær rutebilstationen. Ærø Kommune prioriterer sejladsen til Svendborg og fartplanen er i muligt omfang tilpasset tog. Passagertal og muligheden for at få sejlplan og køreplan til at passe optimalt sammen har medført, at færgen i Spodsbjerg betjenes med teletaxa direkte til Rudkøbing og Svendborg en løsning, der har fungeret siden køreplanskift i januar 2011 for både færgekunder og indbyggere samt turister i Spodsbjerg. Sejladsen på Bøjden-Fynshav varierer over sæsonen, og der er også på denne rute kun få passagerer, der bruger færge og bus. Derfor overvejes der også teletaxi mellem Bøjden og Faaborg, da den kan tilrettelægges mere fleksibelt end buskørsel. Teletaxi vil være billigere og give bedre mulighed for omstigning til andre busser i Faaborg, da buskøreplan og sejlplan ikke passer helt optimalt for omstigning i Faaborg. Ærø Kommune har i 2013 fået penge fra pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder til forbedring af busbetjening af færgerne. Målet er en passagervækst på 10 % om året. FynBus og Ærø Kommune har i samarbejde lavet en køreplan til et 2-årigt forsøg, hvor alle færgeafgange til og fra Ærøskøbing er busbetjent. Desuden kan alle færgeafgange betjenes. De lokale ruter håndterer skoletrafikken og betjeningen af de uddannelsessøgende på Horne Land, understøttet af det kommunale teletaxitilbud.

201 Side 35 Trafikplan Rammeforudsætninger Økonomi Vækstmål Den daværende VK-regering indgik i 2009 en aftale med Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om rammer og principper for En grøn transportpolitik 7. Ud af denne aftale kom desuden nogle overordnede mål for væksten i kollektiv trafik frem mod 2030: Hvad skal der til? Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Trafikselskaberne i Danmark har udgivet rapporten Flere buspassagerer hvad skal der til. Rapporten giver et overordnet bud på virkemidler, hvor væksten kan forventes at finde sted og hvilke investeringer, der skal til % vækst i togpassagerer I et vist omfang er rapporten også et grundlag - 50 % vækst i buspassagerer = 9 mio. flere passagerer i for denne trafikplan, der på et mere regionalt 2030 på Fyn. og lokalt niveau udmønter rapportens anbefalinger. 50 % ekstra buspassagerer i 2030 svarer til en årlig vækst på 2,5 %. Hvad der i dag betragtes som fornyende tiltag - som fx realtidsinformation Rapporten på konkluderer, stoppesteder, internet i busserne, SMS billetter og rejsekort - vil kunderne sandsynligvis tage for at målet stort set kan nås men det er meget ambitiøst: givet om få år, og de vil være en integreret del af grundproduktet. De fremtidige udgifter Den årlige til vækst at opretholde på 2,5 % hvad afspejles kunderne i FynBus opfatter strategi som et godt fra 2010 grundprodukt er i en vis grad om 15 % flere ukendte, passagerer og indgår i ikke i beregningerne. Det kræver dog, at bustrafikken på landsplan tilføres næsten 1,5 mia. kr. ekstra årligt. Vækstmålet Passagereffekter på 2,5 % svarer - desuden samlet set til Odense Kommunes Med andre ord kræver det en markant øget mål for bustrafikkens Den samlede udvikling effekt af de frem skitserede til letbanens virkemidler åbning kan i summeres 2020, til, økonomisk at man med satsning, det moderate ambitionsniveau kan forvente at nå 3,8 mia. passagerkilometer i svarende hvis man skal nå bare og forventningerne til en stigning til vækst på 0,8 i mia. Odenses passagerkilometer kollektive trafik eller en bliver vækst på 27 nogenlunde %. I det høje ambitionsniveau ambitiøse. når man 4,2 mia. passagerkilometer - svarende til 1,2 portpolitik mia. passagerkilometer på busområdet. Realiseringen af i mål med den grønne trans- endnu mere ekstra eller en vækst på 40 %. Der er tale om alt andet lige betragtninger for hvert enkelt virkemiddel for sig. Virkemidlerne har så forskellig karakter, at det antages at være rimeligt at summere effekterne. Figur 19: Virkemidler til vækst og deres bidrag 4,5 4,2 40% 8,6% Mere tilbringertrafik til jernbanen 27% 4,3% Mere tilbringertrafik til jernbanen 1,1% Differentierede takster 4,5% Udvidet driftsomfang* 3,8 Mia personkm i bus Differentierede takster Udvidet driftsomfang* 2,8% Optimering og prioritering mellem ruter* Optimering og prioritering mellem ruter* 2,8% 3,7% Øget information, markedsføring mm Øget information, markedsføring mm 3,7% 2,6% Bynær lokalisering Bynær lokalisering 2,6% 3,9% Flere i beskæftigelse Flere i beskæftigelse 3,9% 3,8% Voksende befolkning 3,0 Voksende befolkning 3,8% 4,8% 9,5% *Forudsætter busprioritering og at grundproduktet er i orden Moderat ambitionsniveau *Forudsætter busprioritering og at grundproduktet er i orden Højt ambitionsniveau Forventet passagervækst på det moderate og høje ambitionsniveau Passagereffekten af initiativerne kan ikke forventes at være den samme i alle rejserelationer. Der anvendes en opdeling, hvor land inkluderer byer op til indbyggere, min- 7 dre byer har indbyggere, større byer har indbyggere, og En_groen_%20transportpolitik.pdf de fire store byer har mere end indbyggere. På begge ambitionsniveauer forventes den største vækst: Internt i større byer, mellem mindre og større byer, i oplands-

202 Side 36 målet kræver en bevidst satsning fra alle parter: Trafikselskaber, kommuner, regioner og staten. Figur 19 viser hvilke virkemidler, der skal til, og hvad de hver især forventes at kunne bidrage med. Af figuren fremgår, at trafikselskaberne kun har direkte indflydelse på en lille del af væksten information og markedsføring. Størsteparten af væksten tilvejebringes ved at forbedre servicen, prioritere efter mest for flest i stedet for fladedækkende kørsel, samt justere taksterne det er alle værktøjer for kommuner og region, der bestiller kørslen. Flere buspassagerer hvad skal der til prøver at sætte økonomi på vækstscenarierne. Som det fremgår af figur 20 kræver især takstnedsættelser og investering i forbedret service betydeligt flere penge. Siden rapporten udkom har især takster været drøftet på den politiske arena, og fx off-peak-rabatten er et eksempel på en takstnedsættelse. Det er nok vel tidligt at konkludere på effekten, men erfaringer En særlig udfordring er udvidet driftsomfang, for det medfører flere udgifter og forventeligt især i myldretiden, hvor muligheden for vækst umiddelbart er størst, da flest rejser. Et eksempel på dette er det øgede dubleringsbehov i myldretiden på regionale afgange og bybusserne i Odense. Myldretidstrafik går mod de store byer om morgenen og modsat om eftermiddagen. Det medfører, at der stort set kun er kunder med den ene vej, og bussen må køre tom tilbage om eftermiddagen går strømmen den modsatte vej. For eksempel medfører en ekstra tur fra Kerteminde til Odense om morgenen udgifter på knap 2000 kr.. Med en gennemsnitlig indtægt på 17,50 kr. i den regionale trafik svarer det til, at 110 passagerer skal tage bussen fra Kerteminde for at nå break-even der kan være i bussen alt efter bustype. Figur 20: Udgifter ved højt ambitionsniveau Højt ambitionsniveau Mio. kr. pr. år Udgifter Indtægter Tilskudsbehov Tilskudsbehov Mere tilbringertrafik til jernbane Differentierede takster Udvidet driftsomfang Optimering og prioritering Øget information, markedsføring mm Bynær erhvervslokalisering Voksende befolkning & flere i beskæftigelse Total Ændring Konklusion Beregningerne viser, at målet om 50 % vækst i antal personkilometer i bus inden for de næste 20 år er meget ambitiøst. Det kræver en markant satsning, hvis man skal nå bare fra nogenlunde 80 erne i var mål. tydeligt, Man kan at nå takstnedsættelser 4/5 af vejen hvis: uden forbedret I bybustrafik skal der endnu flere passagerer til service Trafikselskaber, ikke skaber vækst kommuner men og Odense regioner Rundt bruger hele for 10 paletten kr. og af virkemidler, for at opnå der økonomisk balance, omkring 280. KVIKkortets er til rådighed succes er i dag måske eksempler på det modsatte. Det skyldes, at den gennemsnitlige indtægt er Staten lykkes med nå de mål, der er sat for jernbaneområdet mindre. Den kollektive bustrafik tilføres næsten 1,5 mia. kr. ekstra årligt Med et mere moderat ambitionsniveau kan man nå halvdelen af vejen, hvis man tilfører 0,3-0,4 mia. kr. ekstra årligt og at alle parter arbejder målrettet med de angivne virkemidler. Beregningsresultaterne udelukker imidlertid ikke, at målet alligevel kan nås. Det vil dog

203 Side 37 Trafikplan Rammeforudsætninger Det bemærkes, at regnestykket ikke nødvendigvis er helt retvisende for et præcist billede af et endeligt resultat, da nye kunder måske også bruger bussen på tidspunkter, hvor der er god plads. Derfor skal merudgiften i et vist omfang ses som en nødvendig investering for, at vækst kan opnås. Flere buspassagerer hvad skal der til peger også på, hvor potentialet for vækst er størst, som det er vist i figur 21. Figuren viser, at potentialet naturligt er størst, hvor der er flest, der bevæger sig. Det vil sige internt i de større byer, mellem de større sammenhængende bysamfund og oplandstrafikken til de store byer. Rapportens anbefalinger om at køre hvor og når der er flest kunder bekræftes af FynBus erfaringer fra køreplanen i 2010, hvor det ud fra devisen mest for flest er lykkedes at reducere kørslen med 35 %, og efter 2 år at have fået flere passagerer. Figur 21: Vækstpotentiale Højt ambitionsniveau 70% 60% 59% 57% 58% 50% 50% 40% 37% 30% 20% 10% 9% 9% 9% 9% 0% Ml størrre/store byer Ml mindre og større/store by Ml mindre byer Internt i fire største byer Internt i større byer Internt i mindre byer Ml land og større/store by Ml land og mindre byer Internt i landområder Figur 5.3. Vækst i buspassagerkilometer fra med højt ambitionsniveau 5.2 Hvad koster det? Beregningsforudsætninger Det er gennemført en overordnet vurdering af de økonomiske konsekvenser af at tage de forskellige virkemidler i brug. Den økonomiske vurdering er baseret på disse generel-

204 Side 38 Trafikken skal tilpasses, så efterspørgsel og frekvens passer sammen.

205 Side 39 Trafikplan Potentiale og markedsandele Potentiale og markedsandele Det er umuligt at forudsige den enkelte persons fremtidige rejsebehov fra dag til dag, men det er til gengæld muligt at vurdere transportbehovet for større grupper af kunder (og potentielle kunder), hvis man segmenterer dem på en hensigtsmæssig måde.

206 Side 40 I det følgende er Fynbus kunder inddelt i nogle overordnede kundegrupper. Der analyseres på bl.a. rejsemønstre og vækstpotentialet indenfor de enkelte grupper. Skolerejser Over de næste 4 år vil antallet af børn mellem 5 og 16 falde en anelse. Som det fremgår af nedenstående figur, så gælder det for alle kommuner at kundegrundlaget til skolebusserne falder, men kun marginalt. Det er dog ikke alle skolebørn der tager bussen til og fra skole. Især i de større byer bor mange inden for gå- eller cykelafstand til skolen. Mange elever bliver desuden kørt i skole i bil af deres forældre. Lige så stor variation, der er i ovenstående tal, lige så stor er variationen i kommunernes serviceniveau og visitation af elever. I Middelfart Kommune er visitationen centraliseret, mens Nordfyns Kommune har decentral Tabel 1: Elever og skolekort fordelt på kommuner I alt Folkeskole Privatskole Antal skolekort Skolekort Andel af elever Assens % Faaborg-Midtfyn % Kerteminde % Langeland % Befolkningsfremskrivning Middelfart efter område, alder 4.141og tid % Kommune Nordfyns % Assens Faaborg-Midtfyn Nyborg % Kerteminde Langeland Odense % Antal 5-16 årige Middelfart Nordfyns Svendborg % Nyborg Odense Ærø Svendborg Ærø Figur 1: Antal 5-16-årige

207 Side 41 Trafikplan Potentiale og markedsandele visitation af elever. I Assens Kommune får alle elever et buskort, hvis de ansøger om det. På Ærø er der gratiskørsel og dermed ikke behov for skolekort. I Svendborg og i Odense findes der en del lukket kørsel som kommunen administrerer. Eleverne, der benytter disse ruter, har således ikke behov for at få udstedt skolekort. Dette er en del af forklaringen på, hvorfor så lille en andel af eleverne i disse kommuner har skolekort. Elever fordelt på afdelinger og ruter Tal fra Danmarks Statistik viser, at børn gik på en af de fynske grundskoler i I figur 2 ses skolerens placering. Kigger man på de områder (postnumre - figur 3), hvor der er udstedt flest skolekort, fremgår det også, at det er uden for Odense, der udstedes flest skolekort. Figur 2: Fynske grundskoler 1 Danmarks Statistik, U1907

208 Side 42 Figur 4 viser de ruter, der har haft flest passagerer med skolekort i Rute 31 er en bybusrute i Odense, mens resten er regionalruter (920, 151, 191, 268, 931, 11) og lokalruter uden for Odense. Skolekørslen tilrettelægges med udgangspunkt i de kørselsberettigede elever, som kommunerne bevilger befordring til. Herudover forsøges planlægningen tilrettelagt, så så mange elever som muligt kan bruge bussen. For eksempel tages der i størst muligt omfang også hensyn til fri- og privatskoleelever, der ikke bevilges kørsel bortset fra i Svendborg Kommune, hvor fri- og privatskoleelever køres på lige fod med folkeskoleelever. FynBus indsamler årligt elevlister via skoler og forvaltninger. Elevlisterne geokodes, som vist i eksemplet i figur 5, og er central i planlægningen af kørslen på lige fod med skolernes møde og sluttider. Øvrig brug af lokalruterne Som det fremgår af figur 6, kører 88 % af kunderne i lokalruterne uden for Odense og Svendborg på en form for periodekort. 73 % af Figur 3: Udsnit af fordelingen af skolekort på postnumre (vist som andel af det samlede antal skolekortudstedelser) 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Figur 4: Ruter med flest skolekort i

209 Side 43 Trafikplan Potentiale og markedsandele Figur 5: Eksempel på planlægningsgrundlag fra Nordfyn Kommune disse kortholdere er børn. Andelen af skolebørn varierer selvfølgelig meget fra rute til rute, men det illustrerer, at lokalruterne primært betjener grundskoleelever. Med helddagsskolens indførsel vil der formentlig blive færre afgange om eftermiddagen. Mange steder vil det betyde, at man går fra 3-5 eftermiddagsafgange til måske kun 2. Det forringer transportmulighederne for de borgere (udover skoleelever), der også benytter lokalruterne. Som det ses af figur 6, så udgør periodekort 88 % af registreringerne og heraf er 73 % børn.

210 Side 44 Figur 6A: Passagerer på lokalruter i fordelt på kortprodukt. Svendborg og Odense kommune undtaget. Herudover er 25 % henført under voksen, og de detaljerede data viser, at en stor del af disse har alder til at være ungdomsuddannelsessøgende. I Nordfyns, Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner bruges lokalruterne både direkte til gymnasiet, men også til at komme til en regionalrute og videre til Odense. Tilsvarende ligner en stor andel af KVIKkortkunderne også uddannelsessøgende ud fra stikprøver af rejsemønstret. KVIKkort: 10,4% Turkort: 1,3% Figur 6A og 6B udtrykker dog blot gennemsnittene af lokalruterne uden for Svendborg og Odense der findes afgange på lokalruter (typisk i de større byer) som godt ville kunne opretholdes selv efter en skolereform, fx rute 551 omkring Otterup. Periodekort: 88,3% Figur 6B: Passagerer på lokalruter i fordelt på aldersgruppe. Svendborg og Odense kommune undtaget. Konklusion Samlet set medfører udviklingen i elevtal ikke en større efterspørgsel på skolekørsel. Erfaringsmæssigt betyder selve skolestrukturen meget for antallet af elever. I Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner er der lavet store ændringer i skolestrukturen med lukning af hhv. 4 og 6 skoler. Det har medført stigninger i passagertallet på op til 30 %. Barn: 72,9% Voksen: 25,3% Pensionist: 1,7%

211 Side 45 Trafikplan Potentiale og markedsandele Indkøbs- og fritidsrejser Antallet af potentielle buskunder midt på dagen afhænger til dels af antallet af personer uden for arbejdsmarkedet. På hverdage skal langt størstedelen af de beskæftigede/studerende primært til og fra arbejde/uddannelse om morgenen og sent om eftermiddagen. Tabel 2 viser antallet af personer uden for arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner. Tabel 2: Antal voksne personer uden for arbejdsmarkedet Område Uden for arbejdsmarkedet Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Landsdel Fyn Tabel 3: Bilrådighed 3 Familier uden bil Familier med bil Kommune Antal Andel Antal Andel Assens % % Faaborg-Midtfyn % % Kerteminde % % Langeland % % Middelfart % % Nordfyns % % Nyborg % % Odense % % Svendborg % % Ærø % % Landsdel Fyn % % 2 Selvom det ofte kan være et billigere alternativ at tage bussen i stedet for at tage bilen (selv når man har anskaffet bilen allerede), så er bilen svær at konkurrere med, idet den jo betyder, at man selv bestemmer ruten og afgangstidspunktet. Derfor bør man også kigge på, hvor stor bilrådigheden er i de enkelte kommuner, for at kunne vurdere, hvor stort potentialet for nye kunder er. Vælger man en repræsentativ hverdag, så fordeler kortkunderne sig over et døgn som vist i tabellen herunder. Onsdag d. 15. maj 2013 er valgt som eksempel. Det ses, at det samlede antal kortkunder i tidsrummet 9-13 er knap passagerer. Hvis man korrigerer antallet af personer uden for arbejdsmarkedet med den gennemsnitlige bilrådighed på Fyn, så får man omkring personer. Umiddelbart virker det som om potentialet er stort, men man skal også tage højde for, at mange bor i cykel/gå-afstand til deres fritids-/ indkøbsrejsemål, især i de større byer. I landområderne er afstandene ofte store nok til, at det fordrer kollektiv trafik, men her kan forhindringen være, at busbetjeningen er meget begrænset. Lokalruterne er primært skoleruter de fleste steder på landet, og de kører som regel kun en gang om morgenen og nogle gange om eftermiddagen og altså sjældent i tidsrummet Den demografiske udvikling medfører, at potentielle kunder til indkøbs- og fritidsrejser midt på dagen vil stige i de kommende 10 år, men for at sikre, at disse nye potentielle kunder ikke vælger bilen frem for kollektiv trafik kræver det, at den kollektive trafik er et attraktivt alternativ. Indføres heldagsskolen, vil det sandsynligvis betyde færre eftermiddagsafgange for lokalruterne i landområderne. En løsning kunne dog 2 Kilde: Danmarks statistik, RASU33, Uden for arbejdsmarkedet udgøres primært af pensionister, men også arbejdsløse, børn, folk midlertidigt uden for arbejdsmarkedet m.fl., 3 Kilde: Danmarks statistik, BIL800, 2013.

212 Side 46 være, at den øgede efterspørgsel efter transport midt på dagen blev varetaget af telekørsel. Tabel 4: Antal kortkunder på en nogenlunde gennemsnitlig dag, hele Fyn Kvikkort Periodekort Periode Antal Andel Antal Andel Morgen (5-9) % % Formiddag (9-11) % % Middag (11-13) % % Eftermiddag (13-18) % % Aften (18-24) % % Nat (24-05) 10 0% 18 0% Konklusion Analysen viser, at der er betydeligt potentiale i indkøbs- og fritidsrejser. Der kunne være et bidrag til passagervækst ved at forbedre betjeningen på større regionalruter, så der køres halvtimedrift i stedet for timedrift i formiddags- og de tidlige aftentimer på hverdage og måske i butikstiden i weekenden. På R-busnettet i Region Sjælland kører busserne mindst halvtimedrift fra 6-20 på hverdage, og det har givet en passagervækst på %. En del af væksten er sket i formiddags- og de tidlige aftentimer, og Movia tillægger den stive køreplan stor betydning for det opnåede resultat. Derfor indgår udvidelse af halvtimesdriften i Movias planer for de kommende år.

213 Side 47 Trafikplan Potentiale og markedsandele Uddannelsespendling Analysen fokuserer på pendling til ungdomsuddannelserne, da studerende traditionelt udgør en meget stor del af den kollektive trafiks kunder. Desuden ligger voksenuddannelserne næsten udelukkende i de større byer og betjenes af bybussser. Pendling på distriktsniveau Figur 7 viser pendlingsstrømmene for personer, der går på en ungdomsuddannelse. Det ses tydeligt, at det primært er Svendborg og Odense, som tiltrækker uddannelsespendlere fra andre kommuner. Det skyldes blandt andet, at Odense og Svendborg tilbyder uddannelser, som ikke findes andre steder på Fyn. Andelen af elever med Hypercards varierer meget eksempelvis efter hvor skolen ligger (se tabel 5). Andelen af elever med Hypercards er typisk lavere på ungdomsuddannelser, der ligger i de større byer (hvor flere elever bor tættere på og kan gå/cykle eller anskaffelse af Hypercard ikke kan betale sig). Eksempelvis har kun hhv. 12 og 16 % af eleverne på Sct. Knuds Gymnasium og Kold College i Odense fået udstedt et Hypercard. Tabel 5: Udvalgte ungdomsuddannelser med antal udstedte Hypercards

214 Side 48 Figur 7: Uddannelsespendling Studerende på ruteniveau Figur 8 viser de ruter som har haft flest studerende med Hypercard i Ruterne som har været brugt mest af de studerende (både til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser) er udelukkende regionalruter samt bybusruter i Odense. Kortlægning af studerende FynBus indsamler oplysninger om de studerendes bopæl, med henblik på at kunne lave optimale ruter tilpasset uddannelsernes mødeog sluttider samt planlægge den nødvendige kapacitet. Figur 10 viser kortlægning af studerende, der går på Svendborg Gymnasium. Figuren viser, at mange bruger bussen, men der er et betydeligt potentiale i landområderne. Figur 8: Antal studerende pr rute

215 Side 49 Trafikplan Potentiale og markedsandele Figur 9: Ruterne der har det største antal studerende Ruterne 811, 812 og 813 er først oprettet efter sommerferien 2013, hvilket er grunden til, at passagertallene for de ruter er forholdsvis små. Ruterne er udformet som dedikerede uddannelsesruter for studerende som bor i Assens/ Glamsbjerg-området og går på Syddansk Erhvervsskole i Odense. De øvrige ruter er ligesom skræddersyede ruter, der betjener gymnasier i landområderne. Hypercardkunders rejsemønster minder meget om andre pendlerkunders rejsemønster. De studerende rejser mest om morgenen før kl. 8, som er ringetiden på de fleste institutioner, og rejser også en del om eftermiddagen, særligt mellem 13 og 16. Konklusion Hypercardkunders markedsandele på ruteniveau Tabel 6 viser de 8 ruter, hvor Hypercardkunder udgør over 50 % af passagerantallet i Analysen viser, at der er noget potentiale i uddannelsesrejser, fordi 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse i 2020 og en større del skal være erhvervsuddannelser. Syddansk Uddannelsesaftale har tilgængelighed til uddannelse med rimelig transporttid som indsatsområde. Region Syddanmark har prioriteret særlige uddannelsesruter i budgettet for Tabel 6: Ruter hvor HyperCard-kunder udgjorde mere end 50% i 2013 Rute 813 Passagerer i alt Passagerer med HyperCard 1140 HyperCard andel 91% % % % % % % %

216 Side 50 Figur10: Studerende til Svendborg Gymnasium Figur 11: Antal rejser med Hypercard i 2013 fordelt over et døgn Antal Tidspunkt

217 Side 51 Trafikplan Potentiale og markedsandele Erhvervspendling Det følgende afsnit omhandler erhvervspendlere. En erhvervspendler er blot defineret som en person, der har et arbejde. Hvis en person bor i distrikt A og har job i distrikt B, så siges personen at pendle fra distrikt A til distrikt B. Pendling på distriktsniveau Figuren herunder viser antallet af personer, der pendler til det enkelte distrikt, og desuden er de regionale ruter vist med grønt. Jo mørkere farve, jo flere pendler til distriktet. Det ses, at de regionale ruter går igennem de fleste distrikter med mange arbejdspladser. Middelfart og Vestfyn betjenes af jernbanen, hvorfor der ingen regionalruter er mellem Odense og Middelfart. Periodekortkunder på ruteniveau Ruter med mange erhvervspendlere har typisk også mange uddannelsespendlere. Det er primært bybusruterne i Odense, der dominerer, samt enkelte af regionalruterne. Se figur 12. Rejsemønster Figur 13 viser antallet af rejser med periodekort (voksen- og erhvervskort) i 2013 fordelt over et døgn. Sammenligner man fordelingen af rejser over et døgn for erhvervspendlere med fordelingen af rejser over et døgn for uddannelsespendlere, så springer det i øjnene, at antallet af rejser er mere jævnt fordelt hen over dagen. Der er stadig mange passagerer mellem 7 og 8, men faldet i passagerantallet fra morgen til formiddag er ikke nær så drastisk som for uddannelsespendlerne. Det kunne skyldes, at mødetiderne varierer mere for erhvervspendlere end for studerende. Om eftermiddagen er der igen mange passagerer mellem 13 og 16. Eksempel: Pendling fra Vester Åby sogn - Indbyggertal: Husstande: Antal udpendlere: Husstande inden for 400 m fra ruten: Indbyggere pr. husstand = 1.330/720 ~ 1,85 - Pendlere pr. indbygger = 322 / 1330 ~ 0,24 - Indbyggere inden for 400 m = 1, ~ Pendlere inden for 400 m = Antal potentielle kunder i sognet = 768 0,24 ~ Bilfaktor for Faaborg-Midtfyns kommune = 43%. - Antal potentielle kunder i sognet inkl. bilfaktor = 186 0,43 ~80 Dvs. antallet af potentielle kunder til FynBus i Vester Åby sogn er ca. 80. Data fra billetsystemet viser, at der er 23 eksisterende kunder og herudfra kan en markedsandel på 29 % og et potentiale på 71 % beregnes. Med den angivne fremgangsmåde er beregnet, at ca fynboer er potentielle kunder. Hvis de rejser 2 gange om dagen, 220 gange om året svarer det 9 mio. rejser pr. år, hvilket igen svarer til det samlede vækstmål frem til Potentiale for regionale ruter I forbindelse med projektet Kundefokuseret samarbejde mellem FynBus og Arriva, er der foretaget en kortlægning af markedspotentialet for distrikter, der betjenes af de regionale ruter. Et eksempel på et resultat er vist i figur 14. Af figuren fremgår, at Svendborg, Nyborg og Faaborg er magneterne på ruten.

218 Side 52 Figur 12: Ruter med flest periodekortkunder (erhvervspendlere) i Figur 13: Erhvervspendling fordelt over et døgn Antal Tidspunkt Konklusion Analysen viser, at der er stort potentiale i erhvervspendling. Hvis tilrettelæggelsen af ruter og køreplaner og markedsføring fungerer optimalt, er det beregnet, at der kan skaffes hen imod 9 mio. rejser om året. Syddansk Uddannelsesaftale har tilgængelighed til uddannelse med rimelig transporttid som indsatsområde. Region Syddanmark har prioriteret særlige uddannelsesruter i budgettet for Det svarer alene til vækstmålet for busserne fra transportforliget i 2009.

219 Side 53 Trafikplan Potentiale og markedsandele Figur 14: Erhvervspendling til de fynske distrikter

220 Side 54 Odense Markedspotentialet i Odense er opgjort i forbindelse med den trafikmodellering, der er foretaget af COWI til projekterne omkring omlægning af Thomas B. Thriges Gade og etablering af letbane. Trafikmodelarbejdet er lavet med 2012 som referenceår og beskrives i et 2024-scenarie for Odenses byudvikling. COWI har beregnet, at væksten i bustrafikken vil være fra rejser i et hverdagsdøgn til Det svarer til en vækst på knap 50 %. Når letbanen er etableret, erstatter den mange busser, og det er beregnet til at ca vil rejse med letbanen. Antallet af tilbageværende rejser er derfor på niveau med I beskrivelsen af busnettet til letbanen konkluderer COWI: Antallet af køreplantimer svarende til referencebusnettet for 2024 (uden letbane) i 2012 er ca Det betyder at for at opnå vækstmålene i prognoserne for den kollektive trafik i Odense Kommune, skal udbuddet af køreplantimer øges med ca. 50 % frem mod 2024, dvs. en årlig vækst i udbuddet på ca. 3,5 %. Figur 15: Potentialekort rute 930

221 Side 55 Trafikplan Infrastruktur Infrastruktur En af den kollektive trafiks store udfordringer i konkurrencen med bilen er rejsetiden. Et væsentligt parameter heri er, hvordan bussen kommer frem i gaderummet, samt hvor ofte den skal starte og stoppe. I dette afsnit behandles planer for gaderum og fremkommelighed. Herudover beskrives den forventede udvikling for stoppesteder og terminaler samt den trafikinformation, der er tæt knyttet hertil. Tracéer og rettidighed De tilbagevendende kundeundersøgelser viser, at rettidighed er et vigtigt element i kundernes opfattelse af bustrafikken. Kundernes vægtning af elementerne fremgår af tallene i figur 1. I samarbejde med chauffører og entreprenører prøver FynBus løbende på at forbedre kvalitet og præcision i køreplanplanlægningen. Udgangspunktet er data fra FynBus realtidssystem, og gennem dialog med ruterepræsentanter kombineres data med chaufførernes kvalitative input. Figur 2 viser, at rettidigheden er forbedret med køreplanskiftet i januar Desuden viser figuren, at der er en tæt sammenhæng mellem årstid, øvrig trafik og passagerbelastning. I juli

222 Side 56

223 Side 57 Trafikplan Infrastruktur Figur 1: Passagertilfredshed, FynBus kundeundersøgelse 2013 ses fx, at 96 % af alle stoppestedspasseringer var rettidige. Ud over at tilrettelægge den mest muligt korrekte køreplan, er udfordringen at kunne gennemføre den i praksis. Odense by, og i mindre omfang Svendborg by, er helt centrale i det fynske bussystem. Det betyder, at driftsforstyrrelser, der opstår i disse byområder, forplanter sig til hele trafiksystemet. De største problemer findes i Odense Kommune. Som det ses i figur 3 gennemføres der mange projekter, som forberedelse til omlægningen af Th. B. Thriges Gade. Ud over de viste projekter er der desuden lavet en del krydsombygninger på Ring 2. Når der udføres anlægsarbejder, hvor busserne kører, medfører det ofte omkørsler og andre driftsforstyrrelser. Derfor bliver perioden frem til 2020, hvor de store anlægsarbejder i forbindelse med Odense Letbane skal udføres, en særlig udfordring. Figur 2, Udvikling i præcision

224 Side 58 Figur 3: Projekter i bymidten, Trafik i Odense s. 15 Figur 4 viser en skitse af de veje busser og letbane kommer til at køre ad i fremtiden. Som det fremgår af figuren, er der i anlægsperioden mange steder, hvor busserne skal køre samtidig med, at der lægges skinner. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 2015, og der forestår altså et udfordrende samarbejde mellem Odense Kommune og FynBus for at sikre gaderum, så rettidigheden kan opretholdes og vækstmålene dermed nås. I Svendborg har FynBus ikke kendskab til større anlægsarbejder efter at den nye terminal er taget i brug, og de store arbejder på Toldbodvej er afsluttet. I det sydfynske område har bustrafikken været påvirket af broarbejder på Langelandsbroen og Svendborgsundbroen, som også er afsluttede. Den kommende køreplan burde derfor medføre en større rettidighed i det sydfynske område. Fremkommelighed For at opnå høj præcision og høj regularitet i køreplanen, er FynBus eneste virkemiddel at øge køretiden. Det er især sket i Odense, fordi udviklingen i trafikken har medført en noget ringere fremkommelighed de seneste år. Køreplanerne består af mange små justeringer fra gang til gang, både i køretider og tur-antal, så det er vanskeligt at beregne en præcis udvikling. FynBus vurderer dog, at køretiderne er blevet 2-4 % længere i myldretiden siden Den øgede køretid medfører alt andet lige enten øgede udgifter eller færre ture til rådighed for kunderne. Samtidig betyder øget køretid at konkurrenceforholdet til anden trafik bliver dårligere.

225 hængende net i Odenses byområder. Dette understøtter også en høj frekvens på inderstrækningerne i Odense Kommunes byområder Side 59 Trafikplan Infrastruktur Figur 4: Skitse af busruter og letbane I Movias trafikplan 2013 nævnes, s 19: Figur 5-3: Forudsat busnet for Odense Kommune tilpasset letbanen i Kortet viser letbanen som rygrad i den kollektive trafik i Odense med et tilpasset busnet, der supplerer letbanen. Erfaringerne fra projektet Fremkommelighed der batter tyder på gevinster på op til pct. kortere rejsetid i myldretiden samt 5-10 pct. flere passagerer som følge af forbedringerne. Investeringerne i bedre fremkommelighed tjener sig typisk hjem på højst fem år, på nogle linjer endnu hurtigere. Der konstateres altså et betydeligt potentiale for passagervækst og lavere udgifter, hvis bussen kommer hurtigere frem. I Odense er Frederiksgade ombygget til bedre forhold for busserne. Der har dog været mange andre anlægsarbejder i området; færdiggørelse af ny museumsbygning og ombygning af Hans Mules Gade. Det har derfor ikke været muligt at foretage en fuld effektmåling endnu. Ombygning af terminalen på Odense odense Banegård letbane Center er også delvist 5 trafikale finansieret forudsætninger af fremkommelighedspuljen. Her må konstateres, at den 49 massive trafik i området medfører, at forholdene for busserne ikke er forbedret. Et resultat af transportforliget i 2009 var etablering af en fremkommelighedspulje. Finansieret af denne har FynBus deltaget i projekter sammen med Odense og Svendborg kommuner for at forbedre bussernes vilkår. Den nye terminal i Svendborg er et synligt resultat, og der har været en tydelig forbedring af forholdene for de regionale busser og lidt mindre for bybusserne. Til gengæld er passagerernes omstigningsforhold mellem busser forbedret markant ved, at der ikke længere holder busser på Østre Stationsvej ved Kongens Have. FynBus ønsker fortsat at kunne anvende Kiss and Ride parkeringslommerne ved OBC, men Odense Kommune vurderer, at det ikke er trafikteknisk muligt.

226 Side 60 Der er gennemført 2 analyseprojekter på Odenses indfaldsveje i samarbejde mellem Odense Kommune, COWI og FynBus. De analyserede strækninger er Faaborgvej og Sdr. Boulevard, samt Ørbækvej og Nyborgvej. Projekterne er ikke realiseret endnu. Strækningen Faaborgvej Sdr. Boulevard indgår i Odense Kommunes anlægsprogram i 2014, og kommunen har budgetteret med en besparelse på 1,5 mio. kr. pr. år i driften. Den samlede løsning er udarbejdet af COWI og er vist i figur 5. COWI vurderer, at tidsgevinsten er 9 min. i myldretiden for bybusserne i retning fra Odense bymidte og en tilsvarende gevinst mod byen. I den endelige køreplan vurderes det, at det svarer til 5-7 min., da busserne i gennemsnit er 2-3 min. forsinkede ved ankomst til endestationen. Køretiden på strækningen er 34 min. i den nuværende køreplan, så busprioritering forkorter rejsetiden mellem OBC og Bellinge med %! Uden for myldretiden vurderer COWI effekten til en tredjedel af myldretidens potentiale. Projektet vil gavne alle de ruter, der benytter strækningen, så fra Bellinge vil regionalrute også få fordele og tilsvarende fra Zoo (Dalumvej) hvor andre bybus- og regionalruter mødes. COWI vurderer, at det økonomiske potentiale i sparede udgifter er 0,85 mio. kr. pr. år for Odense Kommune og 1,05 mio. kr. pr. år for Region Syddanmark. Hertil kommer mulighederne for passagervækst, som følge af reduceret rejsetid. Rute havde i 2012, ca. 0,9 mio. passagerer på den berørte strækning. Køretiden på strækningen hvor forbedringen sker, udgør ca. halvdelen af rutens samlede køretid. Så hvis Movias erfaringer med en passagervækst på 5-10 % kan overføres direkte til Odense, er der et potentiale på flere rejser pr. år på rute Bybusruterne, 51-53, havde 1,15 mio. passagerer i Her anslås gevinsten til at kunne blive den samme som for de regionale ruter. Desuden gavnes strækningens øvrige ruter, så potentialet kan samlet være op til flere rejser, hvis Movias erfaringer kan generaliseres. COWI s erfaringer med busprioritering er, at det er meget vigtigt, at en ny køreplan starter, samtidig med at anlægsprojektet er færdigt. Ellers når kunder, chauffører og signalprogrammer at lære nye vaner, så den mulige gevinst smuldrer væk. Når projektet på Faaborgvej og Sdr. Boulevard er afsluttet, har FynBus foreslået at nedenstående strækninger indgår i kommunens fremtidige prioritering: 1. Ørbækvej, Gørtlervej og Nyborgvej fra Holluf Pile / Universitetet til Odense Banegård Center. Der kører 15 busser på strækningen i hver retning pr. time i myldretiden. 2. Kertemindevej, Risingsvej og Kochsgade, fra Agedrup til Th. B. Thriges Gade krydset. Der kører 8 busser pr. time på strækningen i hver retning i myldretiden. Strategisk satses på pendlere fra Munkebo og Kerteminde, der er det største pendlingsopland til Odense. 3. Otterupvej, Næsbyvej, Wichmannsgade til OBC. Fra Stige, Søhus og Otterup er pendlingen stor. Der kører 7 busser i hver retning på Otterupvej i myldretiden, på den inderste del kører 13 busser i hver retning. 4. Rugårdsvej, fra Slukefter til OBC, intern pendling i Odense Kommune og pendling fra Morud. Der kører 4 busser i hver retning i myldretiden. 5. Svendborgvej og Hjallesevej, fra Højby til Albani Torv. Intern pendling i Odense, ruten flyttes til Frederiksgade, når Th. B. Thriges Gade lukkes. Der kører 4 busser i hver retning i myldretiden. I takt med væksten frem mod 2020 forventes frekvensen øget til 6-8 afgange pr. time for pkt. 4 og 5.

227 Side 61 Trafikplan Infrastruktur Figur 5: Skitse af projekt på Faaborgvej Sdr. Boulevard

228 Side 62 Odense Kommune og FynBus laver i samarbejde en prioritering af lyssignaler som et delelement i busprioriteringsprojekterne. Som det fremgår af eksemplet fra Faaborgvej Sdr. Boulevard, er det nødvendigt med mere vidtgående tiltag, der nødvendiggør indgreb i gaderummet. Det skyldes, at prioritering i lyssignalerer er utilstrækkelig, når krydsenes kapacitet er brugt op og bilerne ender med at pakke krydsene til. Så er det nødvendigt med foranstaltninger, så bussen hjælpes forbi bilkøerne og først over krydset, præcis som det kendes med cykelstier og før-grønt for cyklister, der holder forrest i krydset. Stoppesteder og terminaler Bedre stoppesteder er et projekt FynBus har fået finansieret af passagerpuljen - en af de statslige puljer, der blev resultatet af aftalen om Grøn transportpolitik i Projektets formål var at skabe overblik over kvaliteten af stoppesteder og trafikinformation på Fyn og komme med forslag til forbedringer. Projektet konkluderer, at serviceniveauet er meget forskelligt og i øvrigt stort set, som da de oprindeligt 31 kommuner forlod opgaven. En af slutrapportens konklusioner er (Bedre stoppesteder på Fyn og øerne, slutrapport august 2012 s. 8): Dog kan det fastslås, at den nuværende standard af terminaler og stoppesteder udenfor bybusområderne i Odense og Svendborg i bedste fald har en neutral indflydelse på passagertallet i værste fald ligefrem en negativ indflydelse. Den faste, trykte trafikinformation udgør kun en mindre delmængde af de mulige indsatsområder indenfor området Trafikinformation og markedsføring som omtalt i ovennævnte rapport. Den faste, trykte trafikinformation i hele det fynske trafiknet i form af køreplantavler, supplerende opslag og skiltning er fortrinsvis orienteret mod kunder, som kender trafiksystemet i forvejen, hvorimod lejlighedsvise og nye kunder er dårligt hjulpet med dagens niveau for og udformning af trafikinformationen. Rapporten anbefaler: Potentialet for at tiltrække nye passagerer ved forbedringer af infrastruktur og trafikinformation vurderes derfor at findes på følgende områder: - Fjernelse af sorte pletter på de fynske stoppesteder og terminaler. - Opgradering af trafikinformationen på de mest brugte terminaler og stoppesteder. - Etablering af fælles fysiske anlæg og fælles eller koordineret trafikinformation for bus og tog på busbetjente stationer. - Bedre kvalitet af ventefaciliteter og trafikinformation på store omstigningssteder. - Implementering af graduerede minimumsstandarder for terminaler og stoppesteder på hele trafiknettet. Desuden berører rapporten vigtigheden af systematisk vedligeholdelse, tilsyn og rengøring. Dette er infrastrukturejernes opgave, og uddybes derfor ikke i trafikplanen. FynBus arbejder hen imod at indføre graduerede minimumstandarder for trafikinformation og en kategorisering af de enkelte stoppesteder i sommeren En af indsatserne er at koncentrere ressourcerne, hvor der er flest kunder. I FynBus rejseregler og instruktion til chaufførerne angives, at der er vinkeområde udenfor bymæssig bebyggelse, og bussen standser på anfordring, hvor det er muligt indenfor færdselslovens rammer. Det medfører, at skønsmæssigt 1100 af de nuværende 3900 stoppesteder kan nedlægges. Det skal naturligvis ikke føre til nedlæggelse af stoppesteder, som det er hensigtsmæssigt at bevare, fx hvor ruter er rettet ud og mange cykler til landevejen som i Øster Hæsinge. Ud over nedlæggelse af stoppesteder foreslås følgende kategorisering:

229 Side 63 Trafikplan Infrastruktur Turpunkt Stoppested: Ministop Almindeligt stop Store stoppesteder: Superstop Knudepunkt Terminaler: Terminal Trafikknudepunkt Turpunktet er et virtuelt stoppested, der kun findes i køreplansystemet og bruges til at beskrive en rutes forløb på et kort, et zoneskift mv.. Der er omkring turpunkter på Fyn. Ministoppet er et stoppested i bymæssig bebyggelse, hvor der skal være stoppestedsmarkering i henhold til færdselsloven. Stoppestedet betjenes typisk af skole- eller lokalruter med højst 4-5 afgange pr. dag. Trafikinformation kan findes på FynBus hjemmeside og kan scannes ved hjælp af QR-kode på standeren til den gule fane, så der kan vises køreplanog realtidsinfo via Rejseplanens web-app. Der er omkring 1200 ministop fordelt på alle kommuner. Det almindelige stoppested knytter sig til bybus- og regionalruter. Der kan være fast belægning og evt. en læskærm og mindre cykelparkering. Der findes printet trafikinformation med oplysning om afgangstider og generel trafikinformation. Der er en QR-kode, så der kan vises køreplan- realtid via Rejseplanens web-app. Der er omkring 1000 almindelige stop fordelt på alle kommuner. Superstoppestedet er typisk i bymæssig bebyggelse, hvor der er mange kunder. Der er lys, læskærm og cykelparkering. Der er måske realtid, og der findes rutekort og udvidet trafikinformation fra FynBus. Der er afgangstavler med QR-kode. Der er omkring 300 superstop i Odense og Svendborg kommuner. Et knudepunkt findes, hvor flere ruter mødes eller skift til teletaxi er udpeget. Stoppesteder, hvor der er by- eller pendlercykler, er også knudepunkter. Der er måske realtid, og der findes rutekort og udvidet trafikinformation fra FynBus. Der er afgangstavler med QR-kode. Der er omkring 400 knudepunkter fordelt på alle kommuner På terminaler mødes flere busruter, teletaxi og gadetaxi. Der er ofte ventefaciliteter, parkering og cykelparkering samt vejvisning, så man kan finde rundt. Der er udvidet trafikinformation og rutekort fra FynBus samt afgangstavler med QR-kode. Der er måske realtid på skærme og information fra kommunen. De små terminaler findes i Assens, Ejby, Gelsted, Nr. Aaby, Bogense, Otterup, Kerteminde, Langeskov, Hjallese, Faaborg, Ringe, Aarslev, Stenstrup og Svendborg Vest På trafikknudepunkter mødes tog og busruter. Der er ventefaciliteter, mulighed for billetkøb, måske en kiosk med personlig betjening. Der er vejvisning så man kan finde rundt, bil- og cykelparkering samt måske by- og pendlercykler. Der er udvidet trafikinformation og rutekort fra FynBus samt afgangstavler med QR-kode. Der er måske realtid på skærme og information fra kommunen. Trafikknudepunkter findes i Nyborg, Middelfart, Svendborg og Odense.

230 Side 64 Trafikinformation på stoppesteder På Fyn har man kunnet SMS e sit stoppested siden Fyn- Bus indførte QR-koder på stoppesteder ved køreplanskiftene i Et eksempel er vist i figur 6. Figur 6: Eksempel på QR-kode enten som køreplantid eller realtid, hvis busserne er udrustet til det. Rapporten fra Bedre stoppesteder -projektet peger på, at den grafiske udformning af afgangstavler trænger til modernisering. Ved vedtagelsen af budgettet for 2014 besluttede FynBus bestyrelse at bevillige penge til udvikling af et nyt layout og udskrivningssystem. Der arbejdes sideløbende med hvilke andre informationer, der bør være på stoppesteder og terminaler. Et vigtigt element i dette arbejde er at finde løsninger, der både er individuelle, men også ressourcemæssigt overkommelige at vedligeholde. (2008) Hvis kunden har en smartphone og scanner koden ved stoppestedet, vises de næste busafgange via Rejseplanens web-app, Figur 7: Viser et eksempel på et nyt layout. Stoppested: 0004 Beldringevej / Bogensevej (S) 51 Bellinge 52 Brændekilde Takstzone: P Mandag-fredag Lørdag Søndag S 151S P S 151S P Assens Assens N 151N N 151N S Assens 152 Hårby Bellinge/ 156 Brændekilde Brændekilde P S Agedrup Bullerup Lunden/Kertemindevej Seden Skole Vollsmose Allé Bauhaus Kochsgade Runddel Bredstedgade OBC, Plads D Vestergade Klosterbaken OUH ZOO Sanderumvej Blåklokkevej Bellinge Rasmus R. Skolen Assens/Hårby Agedrup Bullerup Lunden/Kertemindevej Seden Skole Vollsmose Allé Bauhaus Kochsgade Runddel Bredstedgade OBC, Plads D For eksempel vil individuelle takstzonekort medføre, at der skal vedligeholdes over 90 varianter og desuden etableres ekstra ophængsplads ved et stort antal stoppesteder. Herudover færdiggør FynBus et produktkatalog ved årsskiftet, som kommunerne kan gøre brug af, hvis den enkelte kommune ønsker der skal laves realtids- og dynamisk information ved stoppesteder eller på terminaler. Flere kommuner anvender skærmteknologi til at fortælle om sine aktiviteter, og de kan fleksibelt kombineres med trafikinformation, fx som løsningen på terminalen i Svendborg. Ud over at dokumentere de tekniske muligheder bliver der lavet forslag til en forretningsmodel, så arbejdsdeling og økonomi mellem kommune, trafikselskab og leverandør bliver lagt fast.

231 Side 65 Trafikplan Rute- og telekørsel Ruteog telekørsel Udgangspunktet for videreudviklingen af rute- og telekørsel er etablering af stærke brands bestående af: Togbetjening, basisruter, uddannelsesruter, skoleruter og teletaxi Disse brands fokuserer på veldefinerede målgrupper og tæt integrationen mellem telekørsel, bus og tog. FynBus forventer, at telekørsel bliver ejernes generelle tilbud i de tyndt befolkede områder. I den nuværende planperiode er den lokale rutekørsel blevet optimeret mere og mere mod befordring af skoleelever. I denne optimering er busafgange nedlagt, og nogle af ressourcerne

232 Side 66 brugt til telekørsel, andre har kommunerne taget ind som besparelser. Udgangspunktet for planlægningen af rutekørslen er stadig HITRANS anbefalingerne (et EU best practice -projekt om, hvilke grundlæggende principper, der har haft størst succes) 1. Der vil fremover blive fokuseret på ruter, der er skræddersyet til at betjene skoler og ungdomsuddannelser, som det kendes fra Assensforsøget. Det giver mulighed for mere enkle køreplaner på basisruterne, altså ruterne, der er ens over døgnet, ugen og året, men hvor frekvensen er tilpasset efterspørgslen. I det følgende redegøres for de konkrete planer. Togbetjening Som nævnt i afsnit 1 om rammebetingelser har Transportministeriet analyseret på betjeningen af de vestfynske stationer. Analysen er endnu ikke offentliggjort - det forventes at ske i december. Analysen fokuser på konsekvenser af lukning af de små stationer Kauslunde, Skalbjerg, Bred og Holmstrup. I et af Transportministeriets scenarier erstattes regionaltogsbetjeningen af strækningen mellem Odense og Fredericia helt af busser - i andre scenarier delvist. Trafikplanen er udarbejdet under forudsætning af, at togbetjeningen opretholdes i en eller anden form. Afhængigt af, hvilken beslutning, der træffes for togbetjeningen af Vestfyn, skal bus- og telesystemet tilpasses løsningen. Der etableres IC-standsningssted i Langeskov i eftersommeren 2014, og det påvirker busruterne på Østfyn, som behandles nærmere i dette afsnit. Økonomi og driftsomfang Som nævnt i afsnit 1, rammeforudsætninger, vurderer rapporten Flere buspassagerer hvad skal der til?, at der skal investeres, hvis vækstmålene skal nås. Figur 1 viser et forenklet billede af, hvad Fyn- Bus vurderer, der skal til. Figur 1: Vejen til vækst - Rutenet - Frekvens - Fremkommelighed - Baseret på markedskendskab - Målrettet salg og markedsføring - Alliancepartnere - Forbedring af basisforudsætninger Basisforudsætning: - Sikker drift - God trafikinformation 1

233 Side 67 Trafikplan Rute- og telekørsel Det store bidrag til vækst kommer fra trafiksystemet: Hurtige direkte busser, der kører ofte og hvor markedet er størst. Desuden fordrer vækst investeringer i salg og markedsføring for at få kunderne ind i busserne. Trafikplanen indeholder ingen konkrete økonomiske vurderinger af den kommende planperiode. Denne opgave håndteres i de tilbagevendende budgetter og ejernes konkrete prioriteringer. Planen udtrykker, hvad FynBus vurderer, der skal arbejdes hen imod, for at målene i den opstillede vision kan indfries. Det overordnede busnet I det følgende beskrives det overordnede busnet, altså store dele af de nuværende regionale ruter, ruter med kommunalt tilkøb og fælleskommunale ruter, som vist i figur 2. Ruteforløb er valideret med pendlingsanalyser, der bekræfter, at det eksisterende rutenet følger de store rejsestrømme for erhvervspendling og hvor busserne ikke kører, men kunne have et potentiale fx i større landsbyer på Vest- og Midtfyn, kører regionaltog. FynBus foreslår, at det overordnede busnet udvikles hen imod de overordnede principper i det R-net, som MOVIA har haft succes med i Region Sjælland. R-nettet er et højfrekvent rutenet med mindst ½-timesdrift i tidsrummet 6-20, hvor der desuden tilstræbes afgange på faste minuttal. R-nettet er målrettet erhvervspendlere og indkøbs- og fritidsrejser, og kan naturligvis også bruges af uddannelsessøgende, men er ikke planlagt efter skolers møde- og sluttider. Køreplanernes udgangspunkt er at understøtte tog og arbejdspladser. I forhold til det nuværende serviceniveau vil der være tale om en driftsudvidelse i formiddagstimerne og de tidlige aftentimer. Forbedret betjening i disse tidsrum angiver MOVIA som en af årsagerne til en passagervækst på op til 17 % i løbet af de seneste 2 år, da kunderne har fået et enkelt og genkendeligt servicetilbud. Langeskov Station Som nævnt i afsnit 1, rammeforudsætninger, forventes Langeskov Station at åbne i eftersommeren figur 3. Figur 3: Betjening af Langeskov Station

234 Side Hårslev Veflinge Søndersø Morud ODENSE SVENDBORG NYBORG MIDDELFART FAABORG ASSENS BOGENSE KERTEMINDE RINGE RUDKØBING ÆRØSKØBING Spodsbjerg Marstal Thurø By Rantzausminde Vindeby Bellinge Nørre Broby Haarby Ebberup Brobyværk Tommerup Glamsbjerg Brylle Stationsby Tommerup Vissenbjerg Aarup Stige Ryslinge Gislev Korinth Ulbølle Ollerup Stenstrup Kværndrup Skårup Langeskov Højby Vejle Skt. Klemens Nørre Lyndelse Årslev Bullerup Ørbæk Ullerslev Seden Næsbyhoved Broby Otterup Munkebo Troense Gelsted Ejby Nørre Aaby Brenderup Strib Vester Skerninge Korup HJALLESE DALUM TARUP NÆSBY Erritsø Landet Lundby Bjerreby Tullebølle Lohals Lindelse Humble Tryggelev Bagenkop Store Rise Bregninge Søby Strammelse Kædeby Snøde Ommel Vindeballe Bregninge Skamby Blommenslyst Fangel Brændekilde Vester Hæsinge Svanninge Holmstrup Diernæs Grønnemose Torø Huse Millinge Bøjden Dyreborg Horne Faldsled Snave Haastrup Jordløse Skydebjerg Ørsted Sandager Flemløse Turup Verninge Skalbjerg Ejlstrup Skallebølle Særslev Uggerslev Vantinge Tårup Trunderup Hundstrup Vester Aaby Kirkeby Hillerslev Espe Lundeborg Åbyskov Vejstrup Oure Hesselager Gudbjerg Gudme Svindinge Birkende Rynkeby Måre Rolfsted Rønninge Heden Søllinge Tarup Ferritslev Fraugde Over Holluf Vejruplund Åsum Refsvindinge Frørup Vindinge Skellerup Ellinge Aunslev Hjulby Østrup Klintebjerg Allesø Lunde Bårdesø Kappendrup Dalby Mesinge Seden Strand Nørre Søby Lumby Juelsberg Kogsbølle Davinde Fjelsted Båring Kauslunde Vejlby Harndrup Neder Holluf Kissendrup Langtved Revninge Allerup Kappendrup Hundslev Urup Flødstrup Skovhuse Dræby Gerskov Ørritslev Over Kærby Lille Viby Kølstrup Kertinge Drigstrup Bogensø Nordskov Korshavn Langø Bovense Skalkendrup Øster Skerninge Hundtofte Høje Herringe Sødinge Rynkeby Gestelev Sallinge Allested Ståby Eskildstrup Langsted Strandby Nellemose Ballen Egense Nørre Nærå Holmehave Hjelmerup Frankfri Freltofte Lumby Dømmestrup Højme Volderslev Pederstrup Birkum Nørre Højrup Bredbjerg Skovby Mejlskov Ejlskov Nymark Ore Gamby St. Skåstrup Harritslev Kærby Vigerslev Farstrup Hemmerslev Vester Egense Nørre Esterbølle Smidstrup Ejlby Melby Grindløse Hasmark Bladstrup Bederslev Krogsbølle Hjadstrup Roerslev Norup Vellinge Hessum Østerballe Agernæs Tørresø Stillebæk Ålsbo Andebølle Vejrup Stegsted Koelbjerg Kerte Ørsbjerg Kaslunde Barløse Salbrovad Aborg Sø Søby Melby Såderup Regstrup Findinge Radby Allerup Tørringe Højrup Gummerup Køng Trunderup Brunshuse Brydegård Kirke Søby Saltofte Sønder Højrup Snarup Lyø By Ny Stenderup Fjællebroen Katterød Kaleko Pejrup Hågerup Krarup Søllested Ravnebjerg Orte Frøbjerg Stenderup Gammel Øster Hæsinge Højrup Allerup Torup Bjerne Dreslette Øksendrup Fjellerup Albjerg Brudager Brændeskov Øster Åby Hallingskov Huse Gammel Nyby Sønder Longelse Gammel Hennetved Hesselbjerg Ristinge Sædballe Magleby Søndenbro Stoense Tressebølle Lejbølle Tranekær Vindeby Rolpested Kragnæs Lille Rise Dunkær Stokkeby Olde Leby Skovby Haven Strynø By Gesinge Søby Vårø Stjovl Drejø By Skovsbo Vormark Ellested Herrested Bjørnø By Vemmenæs Ellerup Dageløkke Simmerbølle Kulepile Peløkke Illebølle Ubberud Ølsted Akkerup Avernak By Vognsbjerg Østerskov Fodslette Brandsby Helsned Havbølle Kædeby Haver Herslev Fuglsbølle Nørre Longelse Torpe Henninge Rifbjerg Kassebølle Stengade Helletofte Bøstrup Fæbæk Østerhuse Bastemose Skiften Hov Ny Nyby Bjernemark Nørre Vornæs Skarø by Bro Tranderup Voderup Langevrætte Jesore Vesterby Klinte Nørreby Martofte Stubberup Hersnap Midskov Salby Viby Måle Egense Ølund Gyngstrup Ringe Torup Fremmelev Daugstrup Stensby Jullerup Askeby Ullerup Kosterslev Sønder Esterbølle Maderup Ejlby Lunde Guldbjerg Tofte Eskilstrup Kattebjerg Huse Bro Skovsgårde Hindevad Etterup Hækkebølle Væde Vedby Rue Lumby Torp Korup Villestofte Pårup Skibshusene Klingeskov Gudskov Vester Kærby Holev Bækskov Rågelund Marslev Tårup Bregnør Ladby Skaboeshuse Kullerup Rosilde Søgyden Mullerup Hannesborg Hvileholm Nonnebo Pårup Hudevad Killerup Fangel Torp Ruerne Elmelund Render Kådekilde Nyrup Hjerup Blangstrup Bågø By Østerklint Kærum Lundager Gamtofte Bukkerup Dærup Holte Skallebjerg Sarup Skårup Helnæs By Solevad Vittinge Vøjstrup Ny Allested Sallinge Lunde Havndrup Kellerup Brangstrup Lørup Sandager Ravndrup Strarup Gultved Pennsylvanien Gislev Holme Lamdrup Kokkehaverne Kragelund Sulkendrup Bynkel Sentved Kastel Miklenborg Revsøre Galdbjerg Lakkendrup Dongs Højrup Hønsehave Kværndrup Vænge Løgeskov Sibirien Tange Volstrup Lydinge Gærup Spangel Brænde Lydinge Østerby Nabbe Aastrup Grønderup Rødskebølle Egebjerg Rødme Stågerup Heldager Holmdrup Skårupøre Botofte Skrøbelev Pederstrup Fælleden Gundstrup Gammel Fraugde Kærby Korkendrup Sønder Hesselbjerg Sønder Nærå Tved Bred Gammel Gamby Rudme Nårup Grasten Langå Lyndelse Sandholt- Bernsdorffsminde Emtekær Rolund Sønder Aaby Tandrup Mosegård Balslev Husby Hygind Ronæs Udby Føns Lunghøj Håre Lunge Hønnerup Ørslev Kingstrup Sletterød Asperup Gamborg Svenstrup Skrillinge Brandstrup Viby Byllerup Roerslev Staurby Røjle Blanke Kustrup Skovs Højrup Indslev Indslev Torp Kærby Vejrup Fjellerup Skovlund Lunde Holse Rostrup Fiskerhuse Nybølle Kelstrup Skov Rud Bregnør Fiskeleje Skovballe Hasmark Strand Tørresø Strand Strand Skåstrup Helnæs Fed Vejlby Strand Båring Hesseløje Nyby Varbjerg Strand Tårup Strand Hovstrand Stoense Strand Ny Vemmenæs Strand Ristinge Strand Vornæs Strand Fredmose Slude Strand Nordenhuse Kerteminde Sandager Næs Brostrand Nordstrand Gammel Spodsbjerg Bøsøre Kristiansminde Bukkemose Figur 2: Busruter 2013

235 Side 69 Trafikplan Rute- og telekørsel Så vidt FynBus har erfaret, vil stationen blive betjent af IC-toget mod Kolding. Det bemærkes, at FynBus ikke har modtaget DSB s køreplanforslag i skrivende stund. Åbningen af Langeskov Station medfører, at den nuværende busbetjening på rute skal ændres. For det første er et af de regionale principper, at tog og bus skal understøtte hinanden ikke konkurrere. For det andet vil rejsetiden mellem Odense og Langeskov på 6-7 min. med tog være langt mere attraktiv end min. med bus. Kerteminde Kommune har budgetteret 0,6 mio. kr. pr. år til at forbedre betjeningen af toget i Langeskov. FynBus foreslår, at betjeningen på rute 885 forbedres, så den fra kl på hverdage bygges op om togets køreplan. Ruten er fælleskommunal, men en opgradering vil også kunne gavne det østlige Odense - især området omkring Åsum. Derfor kunne Odense Kommune have en interesse i forbedret service, som en af de muligheder FynBus har foreslået Odense Kommune i forarbejdet til køreplanen, der skal træde i kraft i Det skal nærmere analyseres, om der kan forventes basis for busdrift i butikkernes åbningstid lørdag og søndag også, men herudover foreslås stationen understøttet af Kerteminde Kommunes almindelige telekørselstilbud. Desuden foreslås, at rute 190 og 191 nedgraderes til timedrift mellem Odense og Nyborg, da toget overtager mange passagerer i Langeskov. Sammen med rute 885 sikrer det en stort set uændret betjening af strækningen mellem Langeskov og Odense, da der også foreslås en uddannelsesrute fra Ullerslev (Nyborg) til erhvervsskolerne i Odense. Som et forsøg foreslås desuden en uddannelsesrute fra Marslev til Nyborg. Ruten mellem Kerteminde og Nyborg foreslås opgraderet til halvtimesdrift, så Ullerslev oplever uændret betjening selv om nedgraderes. Rute deles i Odense, så Odense-Bogense og Odense- Nyborg bliver selvstændige radialer. Figur 4 viser forslaget til det overordnede rutenet ud fra R-netsbetjening, samt 3 supplerende ruter (blå) med minimum timedrift på hverdage i dagtimerne.

236 Side 70 Fredericia Bogense Særslev Søndersø Næsbyhoved Broby Otterup Lumby Kauslunde Nørre Aaby Ejby Gelsted Aarup Skalbjerg Vissenbjerg Bred Tommerup Blommenslyst Holmstrup Bellinge Stige Næsby OBC Zoo Fruens Bøge Hjallese Munkebo Langeskov Kerteminde Ullerslev Nyborg Skt. Klemens Ørsted Verninge Højby Ferritslev Assens Glamsbjerg Haarby Vester Hæsinge Nørre Broby Brobyværk Øster Hæsinge Aarslev Krarup Pederstrup Ringe Rudme Ryslinge Kværndrup Gudme Ørbæk Øksendrup Hesselager Korinth Faaborg Stenstrup Stenstrup Syd Oure Vester Aaby Vester Skerninge Svendborg Vest Skårup Svendborg Figur 4: R-net med supplerende ruter Rudkøbing

237 Side 71 Trafikplan Rute- og telekørsel Tabel 1: R-net omkring Odense 110 R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Nr. Broby - Haarby - Assens 2 timer 1 time 2 timer 2 timer 1 time 2 timer Odense - Nr. Broby - Brobybværk - Faaborg 2 timer 1 time 2 timer 2 timer 1 time 2 timer Odense - Allested - Nr. Broby 1 time 120R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Morud - Haarslev 1 time Odense - Morud 1 time 1 time 1 time 2 timer 1 time 2 timer 130 R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Vissenbjerg - Assens 2 timer 1 time 2 timer 2 timer 1 time 2 timer Odense - Vissenbjerg - Haarby 2 timer 1 time 2 timer 2 timer 1 time 2 timer Odense - Vissenbjerg - Brenderup 1 time 140 R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense (OUH) - Otterup 1 time 15 min. 1 time 1 time ½ time 1 time 150 R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Kerteminde - Odense - Assens 1 time ½ time 1 time 1 time ½ time 1 time Kerteminde - Odense - Tommerup 1 time 1 time Kerteminde - Odense 1 time 160 R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Ørbæk 1 time 1 time 2 timer 1 time 2 timer Odense - Ørbæk - Svendborg 1 time 1 time 180 R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Nr. Lyndelse - Faaborg 1 time ½ time 1 time 1 time 1 time 1 time 190 R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Søndersø - Bogense 1 time ½ time 1 time 1 time 1 time 1 time

238 Side 72 Tabel 2: Øvrige oplandsruter til Odense 885 Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Langeskov - Kerteminde 1 time 1 time 2 timer 2 timer 191 Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Odense - Langeskov - Nyborg 1 time 1 time 1 time 1 time 1 time 1 time Tabel 3: R-net på Øst- og Sydfyn 920R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Nyborg - Ullerslev - Kerteminde 1 time ½ time 1 time 1 time 1 time 1 time 930R Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Nyborg - Svendborg - Rudkøbing 1 time 1 time 1 time 1 time 1 time 1 time Nyborg - Svendborg - Faaborg 1 time 1 time 1 time 1 time 1 time 1 time Nyborg - Svendborg - Faaborg 1 time Nedenstående tabel viser, hvilket driftsomfang FynBus foreslår, at der arbejdes hen imod for R-busbetjeningen af Odense. Som det fremgår af tabellen bliver der på ruternes mest centrale strækninger mindst halvtimesdrift fra kl på nogle af ruteforgreningerne mindre frekvens. Ruter med stort kundepotentiale har højere frekvens i myldretiden, ligesom det kendes på strækningen Otterup-Odense eller Kerteminde-Odense, der begge har kvartersdrift i den nuværende køreplan. Ud over R-nettet foreslås betjeningen af Odense suppleret med 190 og 885, som beskrevet omkring betjeningen af Langeskov Station. Der foreslås også et R-bus-net omkring Nyborg, og Svendborg- Faaborg, som vist i tabel 3. Afslutningsvis foreslås den sydlige del af den eksisterende rute 920 videreført uændret, men med arbejdstitlen 921, da ruten deles i Nyborg. Rejsemønstret på 921 skal dog analyseres nærmere - i øvrigt sammen med den nuværende 925, der ikke er medtaget i oversigten. For 921 i weekenden og 925 hele ugen skal det analyseres, hvorvidt telekørsel kunne være et mere optimalt tilbud. Passagermængden er så beskeden, at Spodsbjergløsninger, hvor færgen betjenes til ankomst og afgang med telekørsel, skal overvejes. 921 Hverdage Weekend indtil efter 20 ind til efter 17 Nyborg -Ringe - Faaborg 1 time 1 time 2 timer 2 timer

239 Side 73 Trafikplan Rute- og telekørsel Bybusser i Odense Som nævnt i afsnit 1, rammeforudsætninger, påvirkes busserne i Odense af den store bymidteomdannelse og senere af anlægget af letbanen, der forventes påbegyndt i Odense Kommune og FynBus skal planlægge en strategi for køreplanernes udvikling fra det nuværende trafiksystem og frem til letbanen kører, forventeligt i Odense Kommunes målsætninger indebærer en årlig vækst i passagertallet, som COWI har beregnet til at nødvendigøre et øget tilskud til busdrift på 3-4 mio. kr. hvert år- altså mio. kr. mere i 2020 end i FynBus vurderer, at der næppe er brug for mere fladedækkende kørsel bortset fra betjening af de områder, hvor der by-udvikles kraftigt og er bar mark uden busbetjening i dag. Byudviklingsområderne er vist i figur 5. FynBus foreslår, at der i stedet skal der satses på mest for flest og høj frekvens, når der er efterspørgsel, som det også er beskrevet i COWI s beskrivelse af busnettet frem til letbanens start. I juni 2014 begynder omlægningen af Th. B. Thriges Gade. Det medfører, at flere ruter skal køre ad Nørregade, og ruterne fra sydvest skal vest om bymidten ad Vindegade, det vil sige som rute 10 vist i figur 6. I sommeren 2015 forventes muligheden for at køre i Nørregade også at ophøre, da byggeriet på Th. B. Thriges rykker mod syd og cyklister skal ad Nørregade. Det medfører, at ruterne skal forlægges fra Nørregade til Frederiksgade. Figur 5: Byudvikling i Odense

240 Side 74 Næsbyvej Ejlskovsgade Vestre Stationsvej Vestrebro Vandværksvej Jarlsberggade Rugårdsvej Dronningensgade Thorsgade 10 Vindegade Søndergade Pantheonsgade Kongensgade Østre Stationsvej Klostervej Jernbanegade Slots Munke Mose Kongens Have Vindegade gade Mageløs Filosofgangen Slotsg VestergadeOvergade Klaregade 10 ade OBC kken Klosterba Nørregade Nonnebakken Th. B. Thriges Gade Kronprinsensgade Hans Mules Nedergade Østergad Gade Alba Assistens Kirkegård Sdr. Boulevard Allégade Figur 6: Udsnit af Odense bymidtekort

241 Side 75 Trafikplan Rute- og telekørsel Herudover bliver det forventeligt i 2015 at de større omlægninger af bussystemet begynder. Kapacitetsstyring og kapacitetsplanlægning Odense Kommune nævner i sin mobilitetsplan muligheden for at indføre en letbus, altså en busrute, der kører i letbanens tracé, som en tidlig reklame for det kommende projekt. Det kunne give anledning til at det samlede bussystem, der skal understøtte letbanen, introduceres i en eller form i Når letbanen kører i 2020, bliver Hjallese Station helt central. Da omlægningen måske allerede begynder i 2015, har FynBus rettet henvendelse til DSB for at få Svendborgtoget til at betjene Hjallese Station på alle togafgange i stedet for kun én gang i timen, som i den nuværende DSB-køreplan. En forbedret togdrift åbner for eksempel nye perspektiver for betjening af SDU og ungdomsuddannelserne. Målet om passagervækst stiller krav til en meget tæt opfølgning på om den indsatte kapacitet er tilstrækkelig. For de passagerer der foretager længere rejser, skal der generelt altid være siddepladser, og generelt skal kapaciteten være tilstrækkelig til, at der er plads til alle kunder. Ud over opfølgning på data fra billetsystemet arbejder FynBus med forskellige initiativer, der skal sikre at knap kapacitet opdages i tide. Desuden indgås aftaler med entreprenørerne, så yderligere busser kan indsættes med meget kort varsel. Tved Figur 7: Bybusser i Svendborg Ring Nord Solsikkevej Ring Nord Porthusvej Gartnervej Nyborgvej Marslevvej 121 Grønnemosevej Tvedvej Ørbækvej Gammel Skårupvej Rødeledsvej Odensevej 250 Tankefuld Skovsbovej 230 Faaborgvej Femte Maj Plads A.P.Møllers Vej Høje Bøge Vej Mølmarksvej Belvedere Vestergade Johannes Jørgensens Vej Egensevej Viebæltet Skt. Jørgens Vej 250 Dronningemaen Voldgade Vestergade Valdemarsgade Sygehus Fyn Mølmarksvej Christiansvej Klosterplads Toldbodvej Møllergade Banegård Svendborg Jessens Mole Lerchesvej Nyborgvej Østre Havnevej Glarmestervej Fruerstuevej Morelvænget Linkenkærsvej Hallingskovvej Wandallsvej Kogtvedvej Vindeby Sundbrovej Sundbrovej Bratenvej Bratenvej Eskærvej

242 Side 76 Knap kapacitet udløses ofte af møde- og sluttider på store rejsemål, og her udvikler FynBus løbende samarbejdet, så FynBus får nødvendige data (lister over studerende, møde- og sluttider med mere) og bedst kan planlægge den nødvendige kapacitet. I den løbende køreplanlægning integreres kapacitetsbehov i anskaffelse af større, øget frekvens eller planlagt dubleringsindsats. I 2014 etableres et forsøg med at vise ledige og belastede afgange på hjemmesiden, og i samarbejde med Rejseplanen indføres en tilsvarende funktionalitet i sine apps Bybusser i Svendborg Bybussystemet i Svendborg er lagt om i Ændringerne har betydet, at bybusserne er omlagt fra at dække et større område til at være koncentreret på færre centrale ruter. Det har medført og medfører nogen kritik, og der er ændret i systemet flere gange, så systemet i dag fremstår mere fladedækkende end i starten. Desuden er der med det nye bussystem indført en arbejdsdeling mellem bybusser og regionale ruter, så de ikke kører samme steder. For eksempel har de regionale ruter overtaget betjeningen af Skaarup og Ollerup. Det nye system har haft en lidt svær start på grund af store anlægsarbejder omkring den nye terminal og Toldbodvej. Desuden har vejarbejde på Svendborgsundbroen øget køretiden på rute 250 til Tåsinge. Dette arbejdet er nu afsluttet. Mere stabile køretider til Tåsinge giver mulighed for at justere ruten enten i Troense eller omkring Bycentret i Svendborg. Samtidig skal betjeningen i det nordlige Svendborg omkring Grønnemoseværkstedet og produktionsskolen endeligt lægges fast, og herefter skal systemet indarbejdes, da det endnu ikke helt har levet op til de passagermæssige forventninger. Uddannelsesruter Uddannelsesruterne er målrettede ruter, der fortrinsvis betjener ungdomsuddannelserne. Som nævnt i afsnit 1, rammeforudsætninger, ønsker samarbejdsparterne bag Syddansk Uddannelsesaftale bedre tilgængelighed til ungdomsuddannelserne. Derfor bliver uddannelsesruter et særligt fokus, som det også er afspejlet i Region Syddanmarks budget På baggrund af oplysninger fra ungdomsuddannelserne har Fynbus geokodet områderne, de studerende kommer fra. Gymnasiernes optag er i stor udstrækning unge fra lokalområdet. Figur 8 viser, at størsteparten af de studerende til Vestfyns Uddannelsescenter kommer fra Assens Kommune. Figuren viser også, at ca. 80 studerende kommer fra det sydvestlige Odense en del uden at have Hypercard. Det er et eksempel på, at kapaciteten på de odenseanske gymnasier er utilstrækkelig, så nogle studerende må til andre gymnasier. Derfor har Region Syddanmark nedsat et fordelingsudvalg, der fordeler de unge til oplandsgymnasierne, hvis de unges primære ønsker ikke kan opfyldes. Herudover er der selvfølgelig nogle af de unge, der frivilligt søger gymnasierne i Søndersø og Glamsbjerg for STX eller HF-uddannelser, hvor der også er gode transportforbindelser. Figur 9 viser en tilsvarende kortlægning af Nordfyns Gymnasiums studerende. Af figuren fremgår, at ca. 70 studerende fra Tarup og Korup skal til Nordfyns Gymnasium og ca. 100 studerende fra Næsby og Næsbyhoved- Broby skal samme vej. Hertil kommer 40 studerende fra Stige og Søhus. For erhvervsskolerne ser billedet anderledes ud. Figur 10 viser for eksempel, hvor de studerende til Syddansk Erhvervsskole kommer fra. Som det fremgår af kortet, optages studerende fra stort set hele Fyn dog i mindre grad fra

243 Side 77 Trafikplan Rute- og telekørsel Figur 8: Studerende til Vestfyns Uddannelsescenter

244 Figur 9: Studerende på Nordfyns Gymnasium Side 78

245 Side 79 Trafikplan Rute- og telekørsel Figur 10: Studerende på Syddansk Erhvervsskole

246 Side 80 Syd- og Vestfyn, da der er erhvervsskoler i Svendborg og Erritsø også. Det er dog ikke alle uddannelser, der findes på alle skoler for eksempel er der guldsmedeuddannelsen i Erritsø, men ikke tømreruddannelsen - derfor det nuancerede billede som figur 10 viser. Et tilsvarende billede gør sig gældende for handelsskolerne, som findes i Erritsø, Glamsbjerg, Svendborg, Nyborg og i Odense. For både erhvervsskoler og handelsskoler gælder, at de har gymnasieuddannelser (HHX og HTX), der i strukturen ligner STXuddannelserne og giver en forholdsvis stabil logistik på grund af de 3-årige forløb. EUD og EUX-uddannelserne på erhvervsskolerne er strukturelt anderledes, da uddannelsen er en vekselvirkning mellem skoleog praktikophold. Det vurderes, at skoleopholdet udgør ca. 40 % af uddannelsen og praktikopholdet resten lidt afhængigt af den enkelte uddannelse. Der startes typisk med et forholdsvis langt grundløb på ca. 40 uger. Med hensyn til transporten betyder det, at de unge i praktikperioderne har meget forskellige rejsemål, og der er ikke så stringente rejsemønstre, der kan kortlægges, som i skole-bopæl relationerne for de gymnasiestuderende. Derfor udtrykker de tal, der ses på figur 10, ikke det antal studerende, der faktisk skal til skole. Det vil være noget mindre - et anslået gennemsnit ca. 40 % - men det vil variere både i geografi og hen over den enkeltes uddannelsesperiode. Målrettede uddannelsesruter kan også overvejes udbredt andre steder, for eksempel ønsker Ærø Kommune forbindelse mellem færgen i Ærøskøbing og navigationsskolen i Marstal. I den gældende køreplan har FynBus indsat dubleringsbusser til uddannelserne. De er alle udløst af mange studerende kunder på ungdomsuddannelserne, så denne ressource kan også delvist indgå i uddannelsesruterne. I både Odense og Svendborg er trafiksystemerne i dag bygget op om, at busserne skal forbi den centrale terminal, både af hensyn til togforbindelser og fordi det giver mulighed for at komme alle steder fra og rejse alle steder hen. I myldretiden medfører det en stor belastning af infrastruktur, trængsel på grund af mange kunder og så videre. Det vil aflaste terminalerne betydeligt, hvis mange uddannelsessøgende i stedet bliver kørt direkte til uddannelsesinstitutionen. Hvis ruter skal målrettes de enkelte institutioner, skal det ske i tæt samarbejde med disse, så møde- og sluttider, ruteforløb med mere nøje indrettes aktuel elevsammensætning og køreplan. På baggrund af den foretagne kortlægning af de uddannelsessøgende kunne et komplet uddannelsessystem se ud som beskrevet på de følgende sider. Som det fremgår af indledningen til rapporten, er gymnasie- og erhvervsskolestuderende allerede flittige kunder i dag. Assensforsøget, med uddannelsesruter der kører direkte til skolerne, peger på, at det kan lade sig gøre at samle en busfuld unge, og isolere dem fra det øvrige trafiksystem og dermed skabe plads til for eksempel erhvervspendlere. Det foreslås derfor at etablere flere uddannelsesruter, enten ved helt nye tiltag eller ved klart at synliggøre de afgange, der allerede findes i dag.

247 Bogense Særslev Søndersø Næsbyhoved Broby Uggerslev Otterup Lumby Hindsholm Vissenbjerg Blommenslyst Stige Næsby Munkebo Kerteminde Holmstrup Ejby Fruens Bøge Hjallese Gelsted Aarup Skalbjerg Ørsted Bred Tommerup Verninge Bellinge Højby Langeskov Nyborg Assens Ebberup Glamsbjerg Haarby Nørre Broby Aarslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Øster Hæsinge Faaborg Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg Rudkøbing Figur 11

248 Side 82 Uddannelsesruter til erhvervsskolerne i Odense Figur 11 viser en stiliseret fremstilling af betjeningen af Kold College, og Syddansk Erhvervsskoles 3 afdelinger i Odense. Ud over uddannelsesruterne betjenes skolerne af det overordnede rutenet og bybusserne i Odense. Odins Bro forventes åbnet i sommeren 2014 og benyttes af uddannelsesruterne fra nord og nordvest. Tabel 4 viser ruterne i oversigt. Tabel 4: Oversigt over uddannelsesruter til Kold College og SDE Kold College, Syddansk Erhversskole med mere: Bemærkning: 810U Rudkøbing - Svendborg - SDU - Kold - SDE Erstatter 810P 811U Assens - Glamsbjerg - Kold - SDE Assensforsøget 812U Ebberup - Haarby - Nørre Broby - Kold -SDE Assensforsøget 813U Ørsted - Vissenbjerg - Kold - SDE Assensforsøget 814U Bogense - Søndersø - SDE - Kold Via Odins Bro 815U Uggerslev - Otterup - SDE - Kold Via Odins Bro 816U Hindsholm - Munkebo -Mulerne - SDE - Kold Erstatter eksisterende morgenafgang Kerteminde - Munkebo - Mulerne - SDE - Kold Erstatter eksisterende morgenafgang 817U Kerteminde - Langeskov - Mulerne - SDE - Kold Erstatter eksisterende morgenafgang 818U Ullerslev - Langeskov - Mulerne - SDE - Kold Erstatter eksisterende morgenafgang 819U Faaborg - Nørre Søby - Nr. Lyndelse - Kold - SDE Erstatter eksisterende morgenafgang

249 Bogense Veflinge Morud Særslev Søndersø Korup Næsbyhoved Broby Otterup Lumby Nørre Aaby Ejby Vissenbjerg Blommenslyst Holmstrup Pårup Zoo Fruens Bøge Stige Næsby OBC Munkebo Kerteminde Hjallese Gelsted Aarup Skalbjerg Bred Tommerup Langeskov Ørsted Figur 12

250 Side 84 Uddannelsesruter til TietgenSkolen på Elmelundsvej i Odense Figur 12 viser en stiliseret fremstilling af betjeningen af Tietgen- Skolen på Elmelundsvej i Odense. Ud over uddannelsesruterne betjenes skolerne af det overordnede rutenet og bybusserne i Odense. Tabel 5 viser ruterne i oversigt. Tabel 5: Oversigt over uddannelsesruter til TietgenSkolen TietgenSkolen, Elmelundsvej: Bemærkning: 820U Ørsted - Vissenbjerg - Tietgenskolen Erstatter dubleringer på U Morud - Korup - Tarup - Tietgenskolen 822U Bogense - Søndersø - Næsbyhoved Broby - Tietgenskolen Erstatter eksisterende morgenafgang 823U Otterup - Næsby - Tietgenskolen Erstatter eksisterende morgenafgang

251 Nyborg Pederstrup Ringe Ryslinge Gislev Ørbæk Svindinge Øksendrup Rudme Kværndrup Gudbjerg Gudme Hesselager Faaborg Stenstrup Stenstrup Syd Oure Hou Vester Aaby Ulbølle Vester Skerninge Ollerup Svendborg Vest Vindeby Skårup Vejstrup Snøde Lundby Tranekær Rudkøbing Tullebølle Humble Figur 13 Bagenkop

252 Side 86 Uddannelsesruter til erhvervsskoler og gymnasium i Svendborg Figur 13 viser en stiliseret fremstilling af betjeningen af Svendborg Gymnasium og erhvervsskolens 3 afdelinger i Svendborg. Ud over uddannelsesruterne betjenes skolerne af det overordnede rutenet og bybusserne i Svendborg. Tabel 6 viser ruterne i oversigt. Tabel 6: Oversigt over uddannelsesruter til uddannelsesinstitutioner i Svendborg Gymnasium og Erhvervsskoler i Svendborg: Bemærkning: 860U Lohals - Rudkøbing - Ryttervej - Porthusvej Erstatter 913S 851U Bagenkop - Rudkøbing - Ryttervej - Porthusvej Erstatter 912S 852U Rudkøbing - Ryttervej - Porthusvej Erstatter 911S 853U Horne - Faaborg - Vester Aaby - Ryttervej - Porthusvej Erstatter eksisterende afgange på 932P 854U Nyborg - Hessselager - Skaarup - Porthusvej - Ryttervej Erstatter eksisterende afgange på 932P 855U Ørbæk - Gudme - Porthusvej - Ryttervej 856U Ringe - Ryslinge - Ryttervej - Porthusvej Erstatter 121S

253 Morud Søndersø Næsbyhoved Broby Vissenbjerg Korup Holmstrup Villestofte Tarup OBC Stige Næsby Tommerup Fruens Bøge Hjallese Gelsted Aarup Skalbjerg Bred Brylle Verninge Bellinge Højby Glamsbjerg Haarby Brobyværk Jordløse Falsled Figur 14

254 Side 88 Uddannelsesruter til Vestfyns Uddannelsescenter og Nordfyns Gymnasium Figur 14 viser en stiliseret fremstilling af betjeningen af Vestfyns Uddannelsescenter og Nordfyns Gymnasium. Vestfyns Uddannelsescenter huser også 10. klasse i Assens Kommune. Tilsvarende er 10. klassecentret i Nordfyns Kommune i Søndersø dog ikke på gymnasiet.ud over uddannelsesruterne betjenes skolerne af det overordnede rutenet og lokalruterne i hhv. Assens og Nordfyns Kommuner. Tabel 7 viser ruterne i oversigt. Tabel 7: Oversigt over uddannelsesruter til Vestfyn Uddannelsescenter og Nordfyns Gymnasium Vestfyns- Gymnasium og Handelskole, Nordfyns Gymnasium: Bemærkning: 850U Morud - Vissenbjerg - Tommerup - Glamsbjerg Erstatter U Falsled - Brobyværk - Haarby - Glamsbjerg Erstatter U Bellinge - Brylle - Verninge - Glamsbjerg Erstatter dubleringer på U Vissenbjerg - Morud - Søndersø Erstatter U Tarup - Korup - Søndersø Erstatter 122S 842U Stige - Søhus - Søndersø Erstatter 190P

255 Vejle Brejning Børkop Fredericia Bogense Taulov Kolding Erritsø Middelfart Kauslunde Vejlby Båring Nørre Aaby Ejby Brenderup Holse Harndrup Fjelsted Ore Skovby Grønnemose Harritslev Vissenbjerg Gelsted Aarup Skalbjerg Bred Tommerup Assens Figur 15

256 Side 90 Uddannelsesruter til gymnasium i Middelfart og erhvervsskoler i Erritsø Figur 15 viser en stiliseret fremstilling af uddannelsesruter til Middelfart Gymnasium og skolerne i Erritsø. Betjeningen svarer til rute 825 og 826 i den aktuelle køreplan. Lokalruterne i Middelfart søges også brugt til at understøtte betjeningen af gymnasiet sammen med bybussen. Tabel 8 viser ruterne i oversigt. Tabel 8: Oversigt overuddannelses ruter til gymnasiet i Middelfart og erhvervsskoler i Erritsø Middelfart Gymnasium, ELC og IBC i Erritsø: Bemærkning: 825U Assens - Middelfart - Erritsø Erstatter 825P 826U Vissenbjerg - Brenderup - Erritsø Erstatter 825P 827U Bogense - Brenderup - Erritsø Erstatter 826P

257 Langeskov Ullerslev Aunslev Nyborg Ferritslev Rolfsted Sønder Nærå Tarup Ellinge Aarslev Sønder Højrup Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Gudme Øksendrup Hesselager Stenstrup Stenstrup Syd Oure Vejstrup Skårup Svendborg Vest Svendborg Figur 16

258 Side 92 Uddannelsesruter til handelsskole og Gymnasium i Nyborg Figur 16 viser en stiliseret fremstilling af uddannelsesruter til Nyborg Gymnasium og handelsskolen. Lokalruterne i Ørbæk og Ullerslev søges også brugt til at understøtte betjeningen af gymnasiet sammen med bybussen. Tabel 9 viser ruterne i oversigt. Tabel 9: Oversigt overuddannelses ruter til Nyborg Gymnasium og Handelsskole Nyborg Gymnasium, TietgenSkolen i Nyborg: Bemærkning: 830U Marslev - Langeskov - Ullerslev - Nyborg Erstatter eksisterende morgenafgang 831U Ringe - Ferritslev - Nyborg Erstatter U Svendborg - Gudme - Hesselager - Nyborg Erstatter eksisterende afgange på 932P

259 Side 93 Trafikplan Rute- og telekørsel Skoleruter Som nævnt i afsnit 1, rammeforudsætninger, træder en ny folkeskolereform i kraft med skoleåret For skoleruterne forventer FynBus, at reformen medfører nye køreplaner, da skoledagen bliver længere. Aftaleparterne bag forliget har besluttet at: Der indføres en skoleuge på: - 30 timer for 0. til 3. klasse, - 33 timer for 4. til 6. klasse og - 35 timer for 7. til 9. klasse. I en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger tilbuddet om lektiehjælp, således at skoleugen bliver: - 28 timer for 0. til 3. klasse, - 30 timer for 4. til 6. klasse og - 33 timer for 7. til 9. klasse. Skolerne skal tilbyde lektiecafé i overgangsperioden, men det er frivilligt for eleverne at deltage. Det skal indpasses i en logistik, der mange steder består af, at overbygningsskolernes med klasseselever kommer fra en Figur 17: Elevflows i Assens Kommune eller flere skoler, der kun har elever fra klasse. Figur 17 herunder viser et eksempel fra Assens Kommune. FynBus er i tæt samarbejde med fagforvaltning, skoleforvaltning og skoler begyndt at planlægge, hvordan de fremtidige køreplaner kan se ud. Skemaerne kendes endnu ikke, men FynBus erfaringer er, at de bedste resultater opnås, hvis skemalægning og transport tilrettelægges i tæt synkroniserede processer. Svendborg og Odense Kommuner er begyndt på heldagsskoler for de mindste elever. Erfaringerne herfra er, at de har regelrette møde-og sluttider med mødetid kl. 8 og sluttid kl. 14 det er derfor det teoretiske udgangspunkt for arbejdet. Den nuværende betjening er mange steder indrettet således, at skemaet er forskudt, så afdelinger med klasse møder først, herefter fortsætter bussen til overbygningsskole og ungdomsuddannelse, hvor de findes. Figur 18 illustrerer, hvordan FynBus forestiller sig, at dette princip kan videreføres. Konceptet anvendes delvist i dag omkring Faaborgs skoler og Faaborg Gymnasium. I modellen møder klasserne på skolerne i oplandet først - i modellen beskrevet som at busserne er ved skolerne efter at have været rundt og hente de mindste elever. Bussen kører endnu en runde, og samler nu (10.)-klasseselever op sammen med de gymnasiestuderende. Herefter kører busserne til overbygningskolen, 10.-klassescentret og gymnasiet. Busserne er ved skolerne kl Afhængigt af kommunens ønskede serviceniveau, gymnasiets mødetider, præstekørsel med mere, kunne der køres yderligere en afgang om morgenen.

260 Side 94 Figur 18: Stiliseret model for betjening af overbygningsskole med klassesafdelinger og forskudte mødetider klasse (40 min.) klasse (40 min.) klasse (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse klasse + ung.udd. (40 min.) (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) klasse + ungdomsudd klasse + ungdomsudd (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse (40 min.) klasse (40 min.) klasse (40 min.) klasse (40 min.) Figur 19: Stiliseret model for betjening af overbygningsskole med 0-6 klasseafdelinger og korte og lange dage klasse (50 min.) klasse + ung.udd. (50 min.) klasse + ung.udd. (50 min.) klasse + ung.udd. (50 min.) klasse klasse (50 min.) + ung.udd. (50 min.) klasse + ung.udd. (50 min.) klasse + ung.udd. (50 min.) (30 min.) (30 min.) (30 min.) (30 min.) (30 min.) (30 min.) klasse + ungdomsudd klasse + ungdomsudd Kl køres klasserne hjem fra oplandsskolerne sammen med klasseseleverne, hvis de har tidligt fri. Herefter kører busserne til gymnasiet og henter de studerende, der får tidligt fri busserne er ved gymnasiet Busserne kører tilbage til oplandsskolerne og henter klasseseleverne, der får fri kl , og bussen kører herefter klasserne og de tidlige gymnasieelever hjem. Kl skal de sene gymnasielever hjem og det passer med, at klasserne også har fri. Der køres derfor endnu en omgang på ruterne og dagen er slut. Modellen skal naturligvis kalibreres til de konkrete køretider, møde- og sluttider, samt tid til at komme fra bussen og ind i klassen og så videre, men princippet vurderes at ville kunne fungere mange steder med 5 ture om dagen. Hvis ikke det er muligt at forskyde mødetiderne, er alternativet enten flere busser og mere kørsel eller en anden modulopbygning. (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) (20 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse + ung.udd. (40 min.) klasse (40 min.) klasse (40 min.) fordeles på 2 dage fra 8-13 og 3 dage fra 8-15 og fx ugen efter modsat eller anden periodevis udligning af normen. Denne model medfører 4 ture om dagen. Der vil givetvis forekomme andre lokale varianter afhængigt af de specifikke forhold, så som nævnt, er det endnu for tidligt at vurdere på de ressourcemæssige konsekvenser. Modellerne illustrerer dog, at kørselsmængden kan blive mindre end den er i dag. Desuden vurderer FynBus, at der er tilstrækkelig kapacitet i busserne de fleste steder allerede i dag er det morgenen, der er dimensionsgivende for, hvor mange busser, der skal bruges, da stort set alle møder samtidig (men forskudt). Det vil derfor være morgenen, der bestemmer i næste skoleår, da eleverne om eftermiddagen bliver fordelt på flere sluttider. Modellen bygger i dette tilfælde på, at børnene i stedet går i skole lange og korte dage, så det ugentlige timetal i princippet

261 Side 95 Trafikplan Rute- og telekørsel Telekørsel Efter en høring i kommunerne indføres et fælles teletaxi-koncept i de fynske kommuner. Det fælles koncept indebærer: 1. Den enkelte kommune træffer selv beslutning om indførelse af teletaxi. 2. Ved indførelse og udbygning af teletaxi i den enkelte kom mune tages udgangspunkt i et valg blandt de moduler, der indgår i det fælles koncept. 3. Servicestandarder, priser, betaling og rejseregler fastsættes af FynBus bestyrelse. 4. Områdeinddeling og -størrelse besluttes af kommunen. 5. Kørsel på tværs af kommunegrænser kan finde sted efter aftale mellem kommunerne. Der indføres 2 koncepter: 1. Telekørsel basis, der håndterer individuelle dør-til-dør rejser, der overvejende består af variable ærinde- og fritidsrejser. 2. Telekørsel pendler, der håndterer kørsel i forholdsvis korte faste ruteforløb. Telekørsel basis Der kan vælges mellem 4 moduler, afhængigt af det servicetilbud, som den enkelte kommune ønsker at tilbyde. Der gælder de samme retningslinjer for alle modulerne. Dør-til-dør Kunderne kan transporteres fra dør-til-dør, dog med afhentning og afsætning på nærmeste offentlige vej. Der indføres et geovisiteringsprincip, så der ikke kan bruges telekørsel, hvis der er et brugbart rutetilbud. Der betales kontant i taxien. Prisen fastsættes til kr. 25,00 ved kørsel inden for ét takstområde. Ved kørsel i flere områder betales kr. 40,00 for 2 takstområder og kr. 50,00 for 3 takstområder. Passagerer med månedskort eller Hypercard/ Ungdomskort skal ikke betale. Omstigning fra og til anden kollektiv trafik er uden beregning, hvis passageren har en gyldig kontantbillet (incl. SMS-billet og Mobilbillet), print-selv billet, DSB-billet eller periodekort skolekort dog undtaget. Bestilling Turen bestilles tidligst 14 dage før og senest 2 timer før afrejse. Serviceniveau Afhentningstidspunkt: 15 minutter før, og 15 minutter efter aftalt afhentningstidspunkt Omvejskørsel: Kunden kan opleve en omvejskørsel på op til 50 % af den tid, det tager at køre den direkte vej. Afsætningstidspunkt: Tidligst 20 minutter før, og seneste 5 minutter før aftalt tidspunkt. Moduler Telekørsel Basis består af følgende moduler: - Modul 1: kl 09:00-12:00 - Modul 2: kl. 12:00-17:00 - Modul 3: kl.17:00-22:30 - Modul 4: kl. 22:30-02:00

262 Side 96 Tabel 10: Oversigt over Telekørsel Basis Tidsrum 5-6 Telekørsel basis hverdage Modul 1 Modul Modul 2 Modul Modul 3 Modul Modul 4 Modul Telekørsel basis weekend Rejsehjemler Takst Bestilling Kontant betaling Smartphone- og SMS -billetter Print-selv billetter Periodekort 25 kr. for 1 zone 40 kr. for 2 zone 50 kr. for 3 zoner 3 x kontanttakst App Internet Telefon 1 time før rejsens start på: Internet Telekørsel Pendler Telekørsel Pendler er et forsøg med at indføre rutebaseret kollektiv trafik som tilbringerkørsel til regionale ruter, jernbanestationer, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Telekørsel Pendler er nærmere beskrevet nedenfor. Kundens rejse er planlagt på forhånd, og består af en udrejse om morgenen og en eventuel hjemrejse om eftermiddagen. Tidsrum aftalens nærmere med den enkelte kommune, som også beslutter, om der skal være både ud- og hjemkørsel. Omfanget af hjemkørsel kan blandt andet afhænge af, om der er andre relevante tilbud, for eksempel Telekørsel Basis. Telekørsel Pendler gennemføres som forsøg i Assens Kommune i forbindelse med indførelse af hurtigruter for uddannelsessøgende. Konceptet vil derfor kunne ændres, når der indhøstes erfaringer med sammenhængen mellem serviceniveau og omkostninger mv. Indtil videre gælder følgende regler: Udrejse: Fra dør til punkt Kunden afhentes på hjemadressen (nærmeste offentlige vej) og køres til et aftalt punkt, som

263 Side 97 Trafikplan Rute- og telekørsel tilbydes af FynBus. Det kan være et stoppested, en station, en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Hjemrejse: Fra punkt til dør Hjemrejse foregår fra afsætningspunktet til hjemadressen. Betaling Transporten forudsætter, at kunden har et gyldigt månedskort eller Ungdomskort. Der kan ikke betales kontant eller benyttes nogen anden form for rejsehjemmel. Bestilling Der skal bestilles for en periode ad gangen (minimum 14 dage). Der skal bestilles senest dagen før første transport. Kunden har pligt til at aflyse hurtigst muligt, hvis transport ikke ønskes. Serviceniveau - Afhentningstidspunkt: 15 minutter før, og 15 minutter efter aftalt afhentningstidspunkt. - Omvejskørsel: Kunden kan opleve en omvejskørsel på op til 50 % af den tid, det tager at køre den direkte vej. - Afsætningstidspunkt: 7 minutter før bus- eller togafgang. - Afhentningstidspunkt for returkørslen er koordineret med anden kollektiv trafik. - Der er korrespondancegaranti mellem Tele Pendler og anden kollektiv trafik. - Arbejdspladspendlere må acceptere et andet serviceniveau, da kørslen tilrettelægges i forhold til bus- og togkøreplaner. Forsøg med Telekørsel Pendler Der gennemføres i efteråret 2013 et forsøg med telekørsel i Assens Kommune, som har til formål at forbedre den kollektive trafik i de tyndt befolkede områder, og som skal reducere den samlede rejsetid. Forsøget består af nogle direkte regionale busruter fra forskellige områder i Assens Kommune til 2 uddannelsesinstitutioner i Odense (Syddansk Erhvervsskole og Kold College). Som føderute til ruterne etableres et antal lokale ruter, der forbinder forskellige områder i Assens Kommune med de regionale ruter. Der er tale om lokal rutekørsel udført af taxibiler, hvor ruten tilrettelægges efter kundernes bopæl. Der er således tale om en løbende justering af ruteforløb i forhold til kundernes behov. For størstedelen af kommunerne i FynBus område består den kollektive trafik af regionale busser, der forbinder de større fynske byer, samt et lokalbussystem, der primært kører for at bringe skolebørn til og fra skole morgen og eftermiddag. Uden for disse tidspunkter kører der mange steder ikke længere lokalbusser. Lokalbusserne er i stedet erstattet af Telekørsel om formiddagen, sidst på eftermiddagen eller om aftenen, da dette tilbud i nogle tilfælde er billigere end bus, og i alle tilfælde er til gavn for en større del af befolkningen i de tyndt befolkede områder. Forsøget introducerer en ny form for kollektiv trafik tidligt om morgenen, på tidspunkter, hvor der normalt ikke har været et kollektivt trafiktilbud. Telekørsel er behovsstyret kørsel. Det vil sige et kørselstilbud, typisk i en taxi, der kun aktiveres, når en borger har bestilt den på forhånd, i modsætning til bussen som kører uanset om der er passagerer eller ej.

264 Side 98 Det nye telekørsels-tilbud er, at kunderne kan blive kørt fra hjemadressen til stoppestedet, hvorefter bussen kan bringe dem ind til Odense. Om eftermiddagen eksisterer et lignende tilbud retur. Tilbuddet gælder personer, der har over 1 kilometer fra hjem til stoppested og man visiteres på forhånd, ligesom turene er bestilt på forhånd af kunderne. bedre trafiktilbud kan få flere unge mennesker til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig undersøges, om tilbringer-ordningen kan øge antallet af faste kunder. Forsøget løber i to år og evalueres løbende af projektets parter. Udvidet tidsrum En af nyhederne i tilbuddet om telekørsel til uddannelsesruterne er, at der her tilbydes lokalkørsel før skolebusserne begynder at køre om morgenen, i et tidsrum, hvor der ikke tidligere har været kollektiv trafik. Større målgruppe kan benytte ordningen En anden nyhed er, at tilbuddet om telekørsel retter sig til pendlerne. Normalt har pendlerne selv måtte finde ud af at komme til stoppestedet om morgenen. FynBus vil gerne have afprøvet, om tilbringer-løsninger for pendlere i de tyndt befolkede områder kan øge antallet af faste kunder på de regionale ruter. Gratis for faste kunder Har man et personligt buskort med foto (fx periodekort eller Ungdomskort) kan den omtalte ordning benyttes gratis. Hvis transporten i stedet forgik med bus, ville transporten også være gratis. Turen er betalt via månedskortet. Telekørsel IKKE taxi-kørsel Telekørsel foregår som regel i taxier, men som erstatning for en bus. Igennem et udbud har trafikselskabet indgået samarbejde med en eller flere taxi-entreprenører, der udfører kørslen. Kørslen foregår som samkørsel, der koordineres af FynBus, så der sikres en så høj grad af optimering som mulig. Fordelen ved denne løsning er lavere omkostninger end ved fx almindelige taxikørsel. Kunden skal acceptere at køre sammen med andre, og skal acceptere en vis omvejskørsel. Tilbuddet om uddannelsesruter mellem Assens og Odense foregår i samarbejde med Trafikstyrelsen, Region Syddanmark, Assens Kommune og FynBus og har til formål at undersøge, om et

265 Side 99 Trafikplan Trafikinformation

266 Side 100 Trafikinformation Vækst i den kollektive trafik forudsætter kundefokus, og dermed stor opmærksomhed på trafikinformationen. Ud over en opgradering af informationen på de fynske stoppesteder, som er beskrevet i afsnit 3, er der flere nye tiltag, som der redegøres nærmere for i dette afsnit.

267 Side 101 Trafikplan Trafikinformation Strategi FynBus har et veludbygget samarbejde med Rejseplanen. Samarbejdet er en naturlig forlængelse af FynBus fokus på den samlede rejse, det vil sige sammenhæng mellem teletaxi og busser, busser og tog og så videre. I mange lande lever de enkelte trafikarter og operatører i deres eget informationsunivers, hvor vi i Danmark har et helt unikt samarbejde omkring Rejseplanen. Gennem forskellige projekter - SMS-billet, online-busser, diverse apps, elektronisk billettering, realtid med mere - har FynBus været blandt de første til at afprøve ny teknologi, og har gennem en årrække udviklet egne løsninger. FynBus vurderer, at branchens generelle teknologiske udvikling nu gør, at tiden er moden til et strategiskifte. FynBus har derfor besluttet, at der i fremtiden stort set udelukkende fokuseres på udvikling i samarbejde med Rejseplanen, og dermed de øvrige trafikselskaber. Fordelen for FynBus er sparede ressourcer og fordelen for kunderne er, at de i hele Danmark møder samme brugerflade. Hjemmeside FynBus lancerer en ny hjemmeside i starten af I den forbindelse er arbejdsdelingen mellem forskellige informationsplatforme fastlagt, som det fremgår af tabel 1. Som nu vil hjemmesiden indeholde alle FynBus køreplaner som pdf-filer. Men som noget nyt vil kunden også kunne tilgå køreplanerne via en ny visuel, kortbaseret tjeneste. Afhængigt af, hvad kunden søger på (rutenummer, adresse, interessepunkter, stoppested) har kunden mulighed for at danne sig et overblik over det samlede tilbud i netop kundens område. Kunden vil også finde oplysninger om afgangstavle, telekørsel mv. Køreplaner og afgangstavler står i den forbindelse overfor nogle forandringer, da de skal optimeres til brug på hjemmesiden. Som det er nu, er køreplanerne ikke i et særligt printvenligt format. Hjemmesiden udvikles i et responsivt design, hvilket vil sige, at den tilpasser sig forskellige skærmstørrelser, fx smartphones og tablets. Realtid og korrespondancesikring En forudsætning for at kunne levere troværdig information under rejsen er realtid, det vil sige at kunne informere præcist om hvornår bus eller tog faktisk kører, og ikke bare den cirkatid, som køreplanen angiver, og hvor der ikke kan tages højde for forsinkelser og driftsforstyrelser. Det har man kunnet i Odense siden 2003 og i de regionale busser siden I forbindelse med et forsøg på Sydfyn har Fyn- Bus afprøvet en helt ny teknologi baseret på en app, der downloades på en smartphone eller tablet, der er monteret i bussen. Applikationen håndterer realtid via internettet og GPS. Ud over realtid indeholder applikationen funktionalitet til korrespondancesikring, så chaufførerne kan få besked om at vente på hinanden på udpegede afgange, når bussen er ved relevante terminaler eller knudepunkter. 3 andre trafikselskaber (NT, BAT og Lollandsbanen) har også afprøvet systemet med succes. FynBus bestyrelse har i forbindelse med budget 2014 besluttet, at systemet skal installeres i alle fynske busser. Det kan desuden nævnes, at Sydtrafik overvejer at anskaffe den samme løsning til realtid og forventes at afprøve løsningen i ca. 60 busser, også i Hidtil har realtidssystemerne været kravspecificeret af FynBus, men leveret integreret i busserne af entreprenørerne. Fremover bliver realtid en FynBus-leverance, og ansvarsfordelingen omkring bussens samlede IT-funktionalitet entydigt entreprenørens - også ved en evt. overgang til Rejsekort. Chaufførerne får med det nye system nye muligheder, som skitseret i figur 1.

268 Side 102 Tabel 1: Arbejdsdeling mellem informationsplatforme Før rejsen: - Rejseplanlægning (køreplan v. kendt rute, Rejseplanen eller kort v. ukendt rute). - Billetter og priser (hvad koster rejsen, hvilke billetprodukter passer til mit behov, bestilling/fornyelse) - Nyheder (er der noget nyt til mig som kunde fx billetprodukter eller andre tiltag). - Planlagte kørselsændringer (vejarbejde, omlægninger mv.) - Rejseregler Under rejsen: - Aktuel trafikinformation (forsinkelser, aflysninger mm.) - Alternativer (v. driftsforstyrrelser) Efter rejsen: - Feedback (spørgsmål, ris og ros) - Tjek forbrug (fx KVIKkort) - Hittegods - Rejsetidsgaranti - Rejseregler Løses af: - FynBus.dk og Rejseplanen.dk Løses af: - Rejseplanen (app / mobil) Løses af: - FynBus.dk Ud over en elektronisk arbejdsinstruktion for den aktuelle tur via realtidsdelen og sammenhængen med øvrige busser via korrespondancedelen, får chaufføren også mulighed for en kortfunktion, live-map, hvor områdets andre busser kan ses. Chaufføren kan endvidere klikke på sin tur og se præcis, hvilken vej man skal køre på Google Maps. På Bornholm anvendes funktionen ved busnedbrud, så app en distribueres til fx en smartphone i en taxi i nærheden, der så med simple instruktioner gennemfører resten af turen. Herudover arbejder FynBus sammen med TIT- SAM (Trafikselskabernes IT-SAMarbejde) på et bestillings- og billet-reservationssystem til grupper. Dele af dette system bliver også et værktøj for chaufføren. Endelig gøres manualer, rejseregler og andre nødvendige FynBus-arbejdsinstruktioner tilgængelige via tabletten. Det samme er tilfældet for FynBus og chaufførernes dialogforum

269 Side 103 Trafikplan Trafikinformation VoresFynBus, som chaufførerne så fx kan følge i pauser mellem turene. Løsningen sikrer, at chaufførerne har mulighed for altid at være up-to-date med det grundlag, de skal bruge for at vejlede kunderne bedst muligt. ruter, busnedbrud, indstillet kørsel på grund af dårligt vejr med mere. Disse informationer vedligeholdes og vises også fremtidigt via Rejseplanens løsninger. Figur 1: Ny realtidsløsnings sammenhæng med bussen Trafikinformation under rejsen FynBus leverance: Entreprenør leverance: - Rejseplanen: - Realtid - Korrespondancesikring - Livemap - FynBus (TITSAM): - Gruppe-/cykelreservation - Manualer og instruktioner - Vores FynBus - Trafikinformation: - Skærme inde i bussen: - Næste stop og zoneskift - Omstigningsmuligheder, andre ruter og trafikarter. - Talt stoppestedsannoncering - Udenpå/udenfor bussen: - Udråb af rute og destination og terminaler - Udvendig skiltning - Øvrige funktioner: - Infotainment - Internet - Videoovervågning - Anmelde- og afmeldepunkter til signalprioritering. FynBus har indført digital trafikinformation på en række områder, bl.a. realtidsvisning på terminalerne på Odense Banegård Center (figur 2) og i Svendborg. På terminalerne er placeringen af skærme desuden tænkt ind i passagerflowet, så trafikinformationen samtidig viser vej, understøttet af den mere statisk skiltede vejvisning. Som nævnt i afsnit 3 har vi sat QR-koder på stoppestederne, så også her er informationen digitaliseret. Hvis kunderne har en smartphone og scanner koden, slås direkte op på Rejseplanens digitale afgangstavle for stoppestedet. Desuden bruger FynBus Rejseplanens app, som vist i figur 3. Figur 3: Eksempel på app fra Rejseplanen I forbindelse med kommende udbud vil kravene til busserne ændres. Erfaringsmæssigt stiger udgifterne, hvis der stilles krav til, hvad busserne skal kunne, og det vil naturligvis fortsat være ejerne, der vælger hvor avanceret bussernes IT-platform skal være. Når systemet er fuldt implementeret, er Rejseplanen et af Fyn- Bus datawarehouses herfra hentes alle oplysninger om køreplan- og realtid til FynBus ledelses- og informationssystemer. Ikke alle informationer kan fanges automatisk via realtidssystemer, så nogle oplysninger indberettes af FynBus driftspersonale til visning på diverse platforme eksempler herpå er omlagte

270 Figur 2: Odense Banegård Center Side 104

271 Side 105 Trafikplan Trafikinformation App en kan bruges til rejsesøgninger, som web-udgaven, men også til at finde stoppesteder i nærheden, vise driftsforstyrrelser og så videre. Ved opslag på afgangstavler på stoppesteder, nås præcis den samme information, som ved scanning af QRkoden på afgangstavlerne. I første kvartal af 2014 opdateres app en med såkaldte pushnotifikationer, så kunden kan abonnere på rejser og automatisk modtage besked, hvis realtidssystemet registrerer, at bussen er forsinket Denne funktionalitet erstatter FynBus Busalarm. På længere sigt forventes yderligere funktionalitet, der opstår som følge af udviklingen af korrespondancesikring, indbygget i kommende opdateringer, så kunden får besked på, at busser rent faktisk venter på hinanden, og kunderne kan bede om, at busser skal vente med mere. Det store mål er desuden, at integrere teletaxi/flextur så den samlede rejse bliver komplet. I samarbejde med de øvrige trafikselskaber og Rejseplanen deltager FynBus i et udviklingsprojekt, der er finansieret af yderområdepuljen. I løbet af 3-4 år bliver det muligt at bestille og betale rejser, der kombinerer teletaxi bus- tog bus flextur og desuden modtage information om rejsen på hele turen. Som et lille delprojekt håber FynBus at have teletaxi på den webbaserede Rejseplan allerede i Trafikinformation på store rejsemål Det baggrundssystem FynBus fik udviklet til terminalsystemerne i Odense og Svendborg, Figur 4

272 En klar rød og en skala af varme grå farver er informationskonceptets farveskala. NCS: S 8502-Y RGB: R-226 G-224 B-216 CMYK: C-6 M-5 Y-10 K-4 Opak Folie XX Typografien AtB benyttes til skriftlig information. AtB består af store og små bogsta-ver, tal og de mest anvendte tegn, og findes i ialt 6 vægte: regular, medium og bold samt deres italic varianter. Der er ikke specifikke regler for brugen af typografien, men et par små simple guide-lines bør følges: Generelt bør medium vægten af AtB anvendes hvor det er muligt. Er der særlige behov for at nedtone eller fremhæve ord eller tekst, kan dette gøres ved at bruge regular eller bold. Italic varianterne af AtB skal kun anvendes i ganske særlige tilfælde, hvor de øvrige vægte ikke kan løs eopgaven. Punktstørrelser af skriften er i store træk defineret af den grafiske unit. AtB er udviklet til den fælles kunderettede kommunikation for transportselskaberne, som også ejer skriften. Skriften er karakteristisk ved sin genkendelighed, imødekom-menhed og den høje grad af læsbarhed. AtB er designet af Kontrapunkt, og er beskyt-tet af ophavsrettighederne. S 4502-Y RGB: R-136 G-131 B-125 CMYK: C-20 M-20 Y-25 K-40 Opak Folie XX S 1502-Y50R RGB: R-59 G-62 B-57 CMYK: C-40 M-30 Y-40 K-75 Opak Folie XX Side XX S 1085-Y90R RGB: R-237 G-28 B-36 CMYK: C-0 M-100 Y-100 K-0 Opak Folie XX Side XX Grund grid og margen Pile findes i to varianter: En rød pil til primær information En lidt mindre pil med mørk grå outline til sekundær information Pilenes størrelse defineres af den grafiske unit for det enkelte skilt, men kan også i særlige tilfælde - anvendes som dekorativt element. Side XX Side XX Det grafiske system-grid er kerne-elementet i skiltesystemet. Al typografi og alle piktogrammer er proportioneret og layoutes med udgangspunkt i det grafiske system-grid. System-griddet er uafhængigt af skilte-fladens størrelse. Det strækkes ud og placeres på fladen uanset om det er metroens, DSB s eller Movias Hver transportform har sit eget unikke piktogram, som er tilpasset designrammen. Transportformernes piktogrammer fremstår mørk grå på lys baggrund, men i særlige tilfælde kan negative varianter forekomme. Transportformerne og trafikselskabernes identitet må aldrig fremstå i andre farver end mørk grå eller lys grå. skiltesystem som skal an-vendes til det specifikke skilt. Også specialskilte med særlige mål kan layoutes med udgangspunkt i system-griddet. Griddet findes i to varianter: et grid til primær skiltning og et andet grid til sekundær skiltning. Side XX Side XX Side 106 er også udviklet til at kunne integreres i skærmløsninger, som er etableret i forvejen. I øjeblikket kører FynBus test i samarbejde med Svendborg Erhvervsskoler, Svendborg Gymnasium og Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium. Mange steder er der receptionssystemer, og idéen er at bruge disse til også at vise realtids- og trafikinformation, bare ved at systemet i sin playliste tilgår en webadresse. Dynamisk trafikinformation indgår også som en del af FynBus alliancepartnerprojekter med Odense Universitets Hospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU). SDU har indvilliget i at lade FynBus få adgang til godt 30 skærme centralt placeret på SDU s forskellige adresser. Derudover er SDU gået i gang med projektet Mit Personlige Skema, som FynBus gerne vil deltage i et samarbejde om. Det bliver en app med en fuld servicepakke til de studerende, hvor de kan blive guidet fra hjemadresse til det pågældende forelæsningssted den enkelte dag. Derudover skal den kunne håndtere adviseringer, aflysninger og al anden information, der kan være vigtig for den enkelte studerende. Vejvisningsdelen er en opgave FynBus skal være med til at løfte, da vi via Rejseplanen kan medvirke til at få integreret trafikinformations-delen. Designmanual Figur 5 FynBus bestyrelse har i forbindelse med budget 2014 vedtaget at afsætte kr. til forbedring af trafikinformation på og ved OUH. Forventningen er, at Odense Kommune og Region Syddanmark tilsvarende investerer et større beløb, så kvaliteten af informationen om kollektiv trafik kan hæves markant og flere ansatte, patienter og besøgende benytter bus og tog. Design I hovedstadsområdet har trafikselskaberne etableret TUS Trafikselskabernes Udviklings Samarbejde, som også Rejseplanen deltager i. Målet med samarbejdet er at lave fælles løsninger på tværs af trafikarter omkring design af statisk og dynamisk skiltning, ordvalg og grafiske udtryk i øvrigt. Som en del af strategien om større sammenhæng i den kollektive trafik benytter FynBus de resultater, der tilvejebringes i TUS-samarbejdet faktisk var Fynbus first mover på designet, da informationssystemet på OBC havde premiere lige før designet blev gennemtestet på Flintholm Station. Farver System/ Grid System/ Grid Typografi Pile Piktogrammer uvxyzæ

273 Side 107 Trafikplan Trafikinformation FynBus tilgang til at bruge TUS design er, at der er gennemført og gennemføres systematiske tests af, hvordan kunderne opfatter de forskellige elementer, og dermed er der empiri bag de valg, der endeligt implementeres. På den måde skal FynBus ikke gøre sine erfaringer og foretage tilretninger, og i takt med at flere bruger designet, bliver kunder over hele landet fortrolige med, hvordan det virker. Trykte køreplaner FynBus vil i planlægningsperioden sikre en kombination af digital information og trykte køreplaner. Den trykte køreplan er i sig selv en markedsføring af kollektiv trafik, og der vil løbende blive arbejdet på at forfine layout og indhold. Et eksempel på dette er, at der i 2014 udvikles køreplaner målrettet de store rejsemål, som fx ungdomsuddannelser og skoler, så der gives et samlet overblik over hvilke ruter, der betjener en given skole. En af de ændringer, der sker omkring trykte køreplaner, er, at Odenses samlede køreplan ikke udgives fra sommeren FynBus arbejder hen imod, at køreplanskift på enkelte ruter kan gennemføres med meget kort varsel, hvis marked eller fx store anlægsarbejder tilsiger det. Den udvikling blokerer en samlet køreplan for, da der dels skal trykkes erstatningssider, når noget ændres, eller endnu værre; at kunderne agerer i forhold til forældede udgaver af køreplanen, de har liggende i skuffen. Haukeland universitetssjukehus Figur 7: Generaliseret rutekort - Haugeland Universitetssykehus (Overordnet linjekart for Haukeland universitetssjukehus) Information og salg I Rejseplanens strategi har kombination af rejseinformation og billetsalg indgået de seneste par år. I forlængelse heraf indfører FynBus sin mobilbillet integreret på Rejseplanen, og der bliver samtidig mulighed for en integration af DSB billetter, såkaldte tog+billetter i løsningen også. Rutekort I løbet af fornys rutekortene. FynBus modtager af og til kritik af, at det nuværende kortmateriale er svært tilgængeligt. Derfor overgår vi til mere generaliserede kort, som det kendes fra andre trafikselskaber. Figur 6 viser et eksempel fra Bergen. Eksemplet viser, hvordan bybanen Bergens letbane er integreret i det samlede trafiksystem som en rute 1, altså en rute på lige fod med den øvrige busbetjening. På lidt længere sigt vil rutekortene blive udvidet med oversigtskort på de store rejsemål. Figur 7 viser et eksempel fra Haugeland Universitetssykehus - også i Bergen. Figur 7 viser, hvordan rutekort og oversigtskort kan kombineres. Gyldig fra 12. august Åsane terminal 3 Støbotn Eidsvåg Småstrandgaten Strandkaiterminalen Nyhavnsveien (Sandviken sykehus) NHH Strandkaiterminalen - Birkelundstoppen 3 Støbotn - Sletten 12 Smiberget - Montana 20 Storavatnet terminal - Haukeland sjukehus 21 Haukeland sjukehus - Lagunen 25 Haukeland sjukehus - Oasen 27 Åsane terminal - Haukeland sjukehus 28 Oasen - Haukeland sjukehus Sandviken 80 Nesttun - Birkelundstoppen - Strandkaiterminalen 403 Straume/Kleppestø - Haukeland sjukehus Fløyfjellstunnelen Nygaten Bergen busstasjon 21 Festplassen Nygårdstunnelen Haukeland sjukehus N Møllendalsbakken Gyldenpris Haukeland sjukehus N Michael Krohns gate Haukeland universitetssjukehus Haukeland sjukehus S Tunnel Jonas Lies vei Haukeland sjukehus S Ibsens gate Haukelandsveien Haukelandsveien Fridalen Danmarks plass Montana Wergeland Fjøsanger Sædal Helldalsåsen Mannsverk Birkelundstoppen 12 2 Midtun 80 Bolstad Fageråsen Nesttun terminal 80 Sletten snuplass 3 Sletten senter 21 Lagunen Laksesvåg Damsgårdstunnelen Løvstakktunnelen Dag Hammarskjølds vei Øvre Kråkenes

274 Årstadveien Byparken - Lagunen Strandkaiterminalen - Birkelundstoppen Støbotn - Sletten Flaktveit - Varden Åsane terminal - Eidsvågneset - Loddefjord terminal 6 Lønborglien - Vadmyra Mulen - Søndre Skogveien/Wergeland Nordnes - Starefossen Smiberget - Montana 13 Sentrum - Solheimsviken 14 Bønes - Fjøsanger - Bergen busstasjon Sentrum - Øvre Kråkenes Sentrum - Nipedalen Sentrum - Gravdal Formanns vei - Barliveien Løvstakkskiftet - Sentrum Nordnes 11 Støbotn Haugeveien 3 Tollboden Toppe Eidsvågneset Lønborglien Lønborg Viddalen Ludebryggen Sandvikstorget Skutevikstorget 2 6 Åsane terminal Ervik Eidsvåg Flatevad Eidsvågstunnelen NHH Amalie Skrams vei Dreggen Torget 5 Rollandkrysset Eidsvåg E39 Hesthaugen 18 Kirkegaten Ladegårdsgaten IKEA Formanns vei Gullgruven Liakroken Flaktveitsvingane Flaktveit 4 10 Mulen Vaskerelven Strandkaien Vadmyra 5/6 Vestre Vadmyra Loddefjord Terminal Hesjaholtet 4 Varden 17 Gravdal Lyngbø RV Nipedalen Kringsjåveien Nygård kirke Damsgårdstunnelen Nygårdslien Vestlund Løvås 14 Oasen 12 Bråtet Torgny Segerstedts vei Bønestoppen Bønes senter Laksevåg senter Carl Konows gate Gyldenpris Melkeplassen Lynghaug Møhlenpris J. L. Mowinckels vei C. J. Hambros vei Byparken 1 Olav Kyrres gate Løvstakktunnelen Solheimslien 19 Helgeplasset Lotheveien Michael Krohns gt. Øvre Kråkenes 15 Søndre Skogveien 10 Mindeveien snuplass Solheimsviken Blekenberg Fjøsangerveien 13 Kanalveien Fjøsanger Nygård Florida Småstrandgaten Nygaten 14 Bergen busstasjon Møllendalsveien Danmarks plass Kronstad Brann Stadion Wergeland Sletten senter Slettebakken Fantoft Paradis Hop 10 3 Sletten Stadsporten Landåstorget Løvstakkskiftet Skarphaugen Barliveien 18 Sikthaugen Haukelandsveien Hagerups vei 12 Mannsverk garasje Nattlandsveien 2 Svarteviksveien Statsarkivet Festplassen Strandkaiterminalen Sjøkrigsskoleveien Starefossen Haukeland sjukehus N Haukeland sjukehus S Langhaugen Bolstad 11 Montana Sollien Birkelundstoppen Nesttun terminal Nesttun sentrum Figur 6: Generaliseret rutekort fra Bergen Skjoldskiftet Mårdalen Skjold 1 Lagunen

275 Side 109 Trafikplan Inddragelse Inddragelse FynBus arbejder målrettet med at inddrage ønsker fra borgere, kunder, chauffører og andre interessenter i planlægningen af busdriften. Mange mennesker i og omkring busserne har en viden, der kan bruges til at gøre det endelige produkt bedre. Borgere og kunder har ønsker og forslag til, hvor og hvornår busserne skal køre for at dække deres behov, mens chauffører og entreprenører har værdifuld viden om, hvordan fx køreplaner kan blive bedre, så forsinkelser undgås. FynBus har i de senere år arbejdet med at give bedre mulighed for at dele sin viden og sine ønsker med organisationen, så alles ønsker kommer i betragtning, og så der hurtigt kan rettes op på fejl og uhensigtsmæssigheder. Samtidig arbejder vi med at reagere hurtigere på ønsker om ændringer, blandt gennem et tættere samarbejde med entreprenørerne. Arbejdet med inddragelse er en integreret del af det løbende kvalitetsarbejde blandt andet for at forbedre regulariteten og kapaciteten på de enkelte ruter. Høringer ved omlægninger og til hverdag Samtidig har FynBus i de senere år anvendt borgerhøringer i forbindelse med større ændringer i bustrafikken. Blandt andet har borgerne kunnet kommentere tidlige udkast til køreplanerne op til omlægningen af det regionale rute-

276 Side 110 net i 2010, ændringerne i Odenses bybusnet i forbindelse med lukningen af servicebusruterne i 2011 og under udarbejdelsen af Svendborgs nye by- og lokalbusnet, der trådte i kraft i Mange tusinde borgere har gjort brug af denne mulighed, og det er der blandt andet kommet nye ruter som 810P til Syddansk Universitet, rute 11 i Odense og rute 280 og 281 i Svendborg ud af. Det er også FynBus ambition, at borgere og andre interessenter i fremtiden skal inddrages, når der er større ændringer på vej, så brugere og medarbejderes input til trafiksystemet høres. Også imellem køreplanskifter har brugerne mulighed for at komme med ønsker til ændringer alle køreplaner kan nemlig kommenteres på FynBus.dk, så der enten kan tages øjeblikkelig aktion eller samles op til næste ordinære køreplanskifte. Man kan også tage debatten med FynBus og andre passagerer på Facebook. Her har trafikselskabet siden 2011 haft en populær tilstedeværelse, hvor man kan få svar på sine spørgsmål og komme med input til alle aspekter af et trafikselskabs hverdag. Input fra chaufførsædet FynBus har også arbejdet målrettet med at inddrage chaufførerne bedre. Alle chauffører kan via webportalen VoresFynBus debattere, læse nyheder og teste deres viden, mens et panel af chauffører fra de større entreprenører kommer med input til kommende markedsføringskampagner og produkter. Næsten alle chauffører på Fyn har nu også været på kursus i kundeservice og billettering. Her har de også kunnet debattere FynBus strategi med repræsentanter for ledelsen. Måling af tilfredshed En anden metode til at få et bedre billede af, hvor godt kundernes behov opfyldes, er ved løbende at foretage kvantitative tilfredshedsmålinger blandt passagererne. Figur 1: Indsatskort_Tilfredshedsundersøgelse marts 2013

277 Side 111 Trafikplan Inddragelse Disse målinger foretages hvert kvartal og er koblet til kontrakterne med de entreprenører, der kører efter incitamentskontrakter dvs. at en del af entreprenørens betaling for buskørslen er afhængig af kundernes tilfredshed. Hvert år i marts foretages desuden en større måling blandt passagererne, der giver et mere detaljeret billede af kundernes oplevelse af den leverede service på tværs af en række dimensioner. denne kundegruppe, er de unges tilfredshed steget mere end andre gruppers. Gennem disse målinger kommer FynBus tættere på, hvad der er vigtigt for kunderne, og der arbejdes målrettet med at sætte ind over for de parametre, der kan forbedre oplevelsen af busturen. Tilfredsheden med FynBus tog et kraftigt dyk under strejken i 2008, men er siden da steget støt som resultat af et målrettet arbejde med at genvinde passagerernes tillid og overvinde imagetabet. Den gruppe, der har været mindst tilfreds med FynBus har været de unge, men efter trafikselskabet har etableret sig på Facebook, hvor der er bedre mulighed for at komme i dialog med Figur 2: Tilfredshed med FynBus_Tilfredshedsundersøgelse marts 2013

278 Side 112 Det er også FynBus ambition, at borgere og andre interessenter i fremtiden skal inddrages, når der er større ændringer på vej, så brugere og medarbejderes input til trafiksystemet høres.

279 Side 113 Trafikplan Billettering Billettering Et af FynBus styringshåndtag i forhold til kunderne er takster og takstpolitikken. Dette afsnit beskriver FynBus takst- og zonesystem og de hertil knyttede billetterings- og salgssystemer. Ligeledes beskrives FynBus samarbejde med de øvrige trafikselskaber omkring bus og tog-samarbejdet og udrulningen af Rejsekortet. Takst- og zonesystem FynBus er inddelt i 95 takstzoner, jf. figur 1, og prisen for en rejse bestemmes af antallet af zoner mellem start- og slutpunktet for rejsen. Takstprodukter FynBus har en række billetter, der kan inddeles i følgende kategorier:

280 Side 114 BILLETTER: - Kontantbilletter - Enkeltbillet - Gruppebillet - Straksgruppebillet - Tilkøbsbillet - SMS-billet - Mobilbillet - Flerturskort - Turkort - Værdikort - KVIKkort - Periodekort - Månedskort - Skolekort - Ungdomskort - Pensionistkort - Erhvervskort specialbilletter: - Eventbillet - Attraktionsbillet - 1-dags billet (især til turister) - Weekendbillet (kun sammen med gyldigt periodekort) - Cykelbillet DSB (som del af det landsdækkende bus og tog-samarbejde): - Kontantbillet - Klippekort - Periodekort Takstdifferentiering FynBus tilbyder prisdifferentiering i forhold til: - Mængde (i forhold til både antal personer og antal rejser) - Grupper på over 15 rejsende får 50 % rabat på grupperejse. - Jo flere rejser på et KVIKkort, des højere rabat pr. rejse måneders rejse på periodekort giver 2 gratis måneder (10+2). - Passagergruppe - Børn under 16 år får 50 % rabat - Pensionister får 60 % rabat på KVIKkort i tidsrummene 9-13, og hele weekenden. - Tidspunkt på dagen - I natbusser hæves prisen på enkeltbilletter med 50 % - Landsdækkende ordninger - 1 betalende voksen kan tage 2 børn under 12 år gratis. - 1 betalende barn under 16 år kan tage 1 barn under 12 år med gratis % rabat på rejser med KVIKkort udenfor myldretiden ( off-peak rabat ) (flyt evt. til tidspunkt på dagen-afsnit?). - Ungdomskort til reduceret pris, der dækker hele FynBus område. - Rejselængde - Ved rejser udover 10 zoner betales for maksimalt 10 zoner.

281 Side 115 Trafikplan Billettering Figur 1: Zonekort med oplysninger om antal zoner med udgangspunkt i Odense zone 01. Det elektroniske udstyr er koblet sammen med kortudstedelsen i et centralt system, og sikrer udover billetindtægter omfattende data om kundernes rejseadfærd og bussernes driftsafvikling. I 2009 indførte FynBus som det første trafikselskab i Danmark SMS-billetter, og fra 2011 har det også været muligt at købe Mobilbilletter via en smartphone-app. Alle elektroniske produkter produceres af FynBus. Ca. 80 % af rejserne i FynBus registreres elektronisk. Øvrige rejser foregår især på DSBprodukter, men også som SMS/mobilbillet og medfølgende gratisbørn. Salgskanaler FynBus benytter sig af en række salgskanaler i forhold til de enkelte produkter: - Bussen: - Kontantbilletter (på nær SMS- og Mobilbillet). - Salg og opfyldning af turkort Takstrække FynBus justerer normalt taksterne 1 gang årligt den 3. søndag i januar, samtidig med de øvrige trafikselskaber i Danmark. Den aktuelle takstrække for 2013 fremgår af figur 2. FynBus takstniveau varierer efter produkterne. I forhold til enkeltbilletter er rejser på turkort ca. 20 % billigere, KVIKkort er ca % billigere, mens rejser på periodekort er mindst 60 % billigere ved 40 rejser pr. måned. Billetterings- og salgssystem Billetteringsudstyr FynBus har siden 2002 haft elektronisk billetteringsudstyr, der i al væsentlighed består af en billetmaskine til udstedelse af enkeltbillet, tilkøb, grupperejser mv. og en kortlæser til validering af turkort, KVIKkort og periodekort. - Salgssteder: - Salg og opfyldning af turkort (FynBus kundecentre) - Udstedelse af periodekort (FynBus kundecentre). - Opfyldning af værdikort og periodekort (eksterne salgssteder). - Fælles periodekort (FynBus / DSB-kundecentre). - DSB-billetter (DSB-kundecentre og salgssteder). - Web: - Bestilling af KVIKkort og periodekort (kortsalg.dk). - Bestilling af ungdomskort (ungdomskort.dk). - Bestilling af erhvervskort (Work Plus portal). - Mobile enheder: - Køb af SMS-billet og Mobilbillet

282 Side 116 Figur 2: Takstrække pr. januar 2013 TAKSTER Gyldig Kontant- og SMS-billetter* 10-turskort** Periodekort fra 20. januar 2013 Natbustakster**** Zoner Voksen Barn Zoner Voksen Barn Zoner Partoutkort Voksen Barn / pensionist Skolekort 30 dage Pris pr. dag 30 dage Pris pr. dag Voksen 30 dage Barn 30 dage 371,- 12,37,- 186,- 6,20,- 223,- 112,- 588,- 19,60,- 294,- 9,80,- 353,- 177,- 718,- 23,93,- 359,- 11,97,- 431,- 216,- 847,- 28,23,- 424,- 14,13,- 508,- 254,- 975,- 32,50,- 488,- 16,27,- 585,- 293, ,- 36,77,- 552,- 18,40,- 662,- 331, ,- 41,13,- 617,- 20,57,- 740,- 370, ,- 45,27,- 679,- 22,63,- 815,- 408, ,- 49,40,- 741,- 24,70,- 889,- 445, ,- 59,40,- 891,- 29,70, ,- 535,- Zoner DSB-tillæg 23,- 24,- 31,- 41,- 51,- 61,- 71,- 81,- 91,- 100,- 12,- 16,- 21,- 26,- 31,- 36,- 41,- 46,- 50,- 165,- 260,- 330,- 405,- 480,- 555,- 625,- 710,- 750,- 83,- 130,- 165,- 203,- 240,- 278,- 313,- 355,- 375,- Natbustakst 35,- 36,- 47,- 62,- 77,- 92,- 107,- 122,- 137,- 150,- 12,- 12,- 16,- 21,- 26,- 31,- 36,- 41,- 46,- 50,- Gruppebilletter KVIKkort voksen KVIKkort barn 1-dagsbillet***** Zoner Fra 15 personer****** Pr. voksen Pr. barn *SMS-billetter: SMS-billetter udstedes til min. 2 zoner. **10-turskort: 10-turskort er gyldige i 1 år. 10-turskort udstedes til min. 2 zoner. FynBus tilbagekøber ubeskadigede og genanvendelige elektroniske turkort jf. rejsereglerne. Ved førstegangssalg af de elektroniske turkort opkræves et gebyr på kr. 50,- ***Rejsegods - cykler: Cykler medtages ikke i bybusser Fra 8 personer Pr. voksen Pr. barn 12,- 16,- 21,- 26,- 31,- 36,- 41,- 46,- 50,- 16,- 25,- 32,- 39,- 47,- 54,- 61,- 69,- 73,- 6,- 8,- 11,- 13,- 16,- 18,- 21,- 23,- 25,- 8,- 13,- 16,- 20,- 23,- 27,- 30,- 34,- 36,- ****Natbusser: I natbusser skal der betales tillægstakst på enkeltbilletter og DSB billetter, svarende til ca. 50 % af enkeltbilletprisen. *****1-dagsbilletter: Ved køb af 1-dagsbillet kan du rejse ubegrænset med rutebil en hel dag i Odense ellerhele FynBus område. 1-dagsbilletter er ikke gyldige i natbusserne. ******Gruppebilletter: Gruppebilletter til 15 personer og opefter skal forudbestilles minimum 7 hverdage inden rejsen, på Zoner Yderligere rabat Pris pr. tur 1-20 ture ture Over 40 ture 14,00,- 13,30,- 12,60,- 21,20,- 20,14,- 19,08,- 26,90,- 25,56,- 24,21,- 33,10,- 31,45,- 29,79,- 39,30,- 37,34,- 35,37,- 45,50,- 43,23,- 40,95,- 51,80,- 49,21,- 46,62,- 58,00,- 55,10,- 52,20,- 64,20,- 60,99,- 57,78,- 5,00% 10,00% Pris pr. tur 1-20 ture ture Over 40 ture 7,00,- 6,65,- 6,30,- 10,60,- 10,07,- 9,54,- 13,45,- 12,78,- 12,11,- 16,55,- 15,72,- 14,90,- 19,65,- 18,67,- 17,69,- 22,75,- 21,61,- 20,48,- 25,90,- 24,61,- 23,31,- 29,00,- 27,55,- 26,10,- 32,10,- 30,50,- 28,89,- 5,00% 10,00% KVIKkort Odense 10 kr: For borgere i Odense Kommune koster en 2-zoners rejse 10 kroner for voksne og 5 kroner for børn. REJS ENDNU BILLIGERE MED DIT KVIKKORT Rejs mellem og på hverdage, samt hele døgnet lørdag, søndag og helligdage - så sparer du yderligere 20% på din KVIKkortrejse BØRNERABAT Husk gyldig legitimation (sygesikringsbevis) REJS IKKE UDEN GYLDIG BILLET ELLER KORT! Rejser du uden gyldig billet,!koster det 750 kr. i kontrolafgift. Voksen Barn Barnevogne Klapvogne Kørestole Cykler Fyn/ Langeland Rejsegods*** Tilkøb 1 zone Odense 10,- 5,- 15,- 170,- 85,- 40,- 20,- 0,- 0,- 0,- 25,- Voksen Barn Nat Værdikort Odense Pr. tur 10,- Bus og tog samarbejdet FynBus indgår i det landsdækkende bus og tog samarbejde, der sikrer fri omstigning mellem bus og tog med DSB-billetter og -kort. Der er fuldt samarbejde for de rejser, der går på tværs af Fyn- Bus område, hvor FynBus accepterer gyldige DSB-billetter og -kort i bussen. For rejser med start og slut indenfor FynBus område er der fuldt takstsamarbejde i forhold til fri omstigning mellem bus og tog i rejsens start og slutzone, de såkaldte omstigningsområder, ligesom der er fuldt takstsamarbejde for alle rejser på periodekort. Eneste undtagelse fra samarbejdet er klippekort og enkeltbilletter, hvor FynBus og DSB har forskellige takster, og hvor produkterne ikke er gensidige udover omstigningsområderne. I samarbejdet er fordelingen af indtægterne frem til 2013 sket på baggrund af passagerinterview og tællinger i togene. Fremover sker fordelingen på baggrund af fast fordeling. Takster som strategisk styringsværktøj Taksterne fungerer hos trafikselskaberne som styringsværktøj i forhold til: - At tiltrække nye kunder eller fastholde eksisterende. - At påvirke passagerernes adfærd - Øge indtægterne Trafikselskaberne har selv takstkompetencen, men er overordnet bundet til et takststignings-

283 g Side 117 Trafikplan Billettering Januar-septemb ,0% 100,0% Færre kontantbilletteringer er samtidig med til at mindske billetteringstiden og dermed den samlede rejsetid. Overgang til landsdækkende Antal 15,8% 11,9% ,1% 1,3% ,9% 13,3% ,6% loft, der fastlægges 1,1% af staten og som svarer til udviklingen i pris ,6% og lønindekset. 2,9% enkeltbillet og Rejsekort 4,2% 4,0% FynBus har gennem en årrække arbejdet med at skabe flere I 2015 forventes indført en landsdækkende enkeltbillet, der sikrer ensartede billetteringsreg- 12,3% 17,8% selvbetjeningsløsninger for at give kunderne flere muligheder, 7,3% samt for at 7,6% nedbringe antallet af kontantbilletteringer i busserne ler i hele landet. For FynBus vedkommende vil 8,8% og antallet 11,2% af henvendelser i kundecentrene Især indførelsen det have begrænsede konsekvenser, der primært 30,8% af KVIKkort 27,1% har medført et markant fald af kontantbilletteringer vil relatere sig til de længste rejser inden 46,9% i busserne. 45,8% Siden KVIKkortets indførelse i 2009 er andelen af for Odense Kommune rejser, der betales kontant i bussen, faldet fra 23 % til 10 %, jf. 19,7% 19,1% figur 3. Det landsdækkende enkeltbilletsystem forventes at kunne implementeres i FynBus nuværende billetmaskiner, men i en forenklet form i forhold til den nuværende kontantbillettering. Figur 3: Fordelingen af antal rejser på billettyper Fordeling af rejser på rejsehjemler 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Øvrige Øvrige Periodekort Turkort/værdikort Turkort/værdikort Kvikkort KVIKkort SMS+Mobil SMS + Mobil Enkeltbillet Enkeltbillet FynBus har målrettet markedsført selvbetjeningsløsninger og kombineret det med etablering af kundeambassadørkorps, der aktivt opsøger kunderne med henblik herpå. Som det fremgår af figur 4 er antallet af udstedte KVIKkort steget voldsomt fra 2009 til i dag, således at der nu udstedes over nye KVIKkort årligt. Samlet er der udstedt over KVIKkort siden Rejsekortet er i gang med at blive udrullet i hele Danmark. FynBus og Bornholm har endnu ikke tilsluttet sig Rejsekortet, men FynBus forventer, at det sker senest når det nuværende system er teknisk forældet og afskrevet omkring Antallet af rejser udført på KVIKkort udgør nu næsten 25 %.

284 Side 118 Både den landsdækkende enkeltbillet og Rejsekortet kan indføres med de nuværende takstzoner. FynBus har lavet aftale med DSB om at tilpasse taksterne for KVIKkort og periodekort til Rejsekortets takster med henblik på at sikre fuld takstharmonisering ved takstskiftet i januar Såfremt FynBus indfører Rejsekortet, vil selve implementeringen skulle ske over en periode, hvorved både FynBus nuværende system og Rejsekortet vil skulle fungere parallelt. Ved en overgang til Rejsekortet er det ikke afklaret, i hvilke busser, der skal monteres fuldt udstyr, og i hvilke busser, der skal monteres et mere enkelt udstyr, et såkaldt Rejsekort light. Figur 4: Udstedte KVIKkort Udstedte kvikkort

285 Side 119 Trafikplan Flextrafik Flextrafik Formålet med flexkørsel er at medvirke til at reducere kørselsomkostningerne gennem effektiv bestillingshåndtering, kørselskoordinering, administration, rådgivning og planlægning samt varetagelse af udbud. Opgaven er at understøtte processerne i kommuner og region, lige fra borgeren bestiller kørslen til den udføres som koordineret flextrafik. Overordnet består flexkørsel af 4 kørselsordninger: - Teletaxi - Kommunale kørselsopgaver i henhold til sociallovgivning mv. - SBH-kørsel - transport af særligt bevægelseshæmmede - Siddende patientbefordring til behandling på sygehuse Alle 4 kørselsordninger koordineres i et ITlogistiksystem, der sikrer en optimal kørselsplanlægning ud fra de aktuelle kørselsopgaver. Systemet matcher ud fra billigste pris de taxibiler, der aktuelt er til rådighed, med kundernes behov for den bestilte kørselsopgave, for eksempel en bil med lift til kørestolsbrugere. Samkørsel af kunder i de fire kørselsordninger sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af de offentlige udgifter til kørsel.

286 Side 120 Det er lovbestemt, at trafikselskaberne skal varetage handicapkørslen. Det er frivilligt for kommunerne, om de ønsker, at FynBus skal koordinere den øvrige kommunale kørsel, eller om kommunen selv vil håndtere opgaven. FynBus har siden 2009 samarbejdet med kommuner vedr. varetagelse af kommunale kørselsordninger. integrere en del af rutekørslen for skoleelever i flexkørsel, for på den måde at sikre en bedre kørselsoptimering. Dette udviklingsarbejde forventes udvidet i de kommende år, i tæt samarbejde med de enkelte kommuner. Tabel 1 viser en status for, hvilke kørselsordninger ejerne har bestilt FynBus til at varetage pr. januar Tabel 1: Kørselsordninger i FynBus bestillingscentral Kommune Handicap kørsel Læge kørsel Kropsbårne hjælpemidler Genop træning Aktivitets dagcenter Special skole Paragraf kørsel Elev kørsel Tele kørsel Assens x x x x x x x Faaborg midtfyn x x x x x x x Kerteminde x x x x x (x) x (x) x Langeland x x x x x x Middelfart x x x x Nordfyn x x x x x x Nyborg x x x x (x) (x) (x) x x Odense x x x x x x x x x Svendborg x (x) x Ærø x x x x Region x x Siddende patientbef. Krydser omsluttet af () viser kørsler på vej til kommunerne med rødt, og til FynBus med sort. I daglig tale opdeles kørslen i to typer: - Fast kørsel, som foregår i et fast mønster, for eksempel kørsel til aktivitets- og dagcentre eller skoler. - Variabel kørsel, som er mere sporadisk, for eksempel lægekørsel. Al kørsel udføres af private vognmænd med taxi eller minibusser. Vognmændene indgår rammeaftaler med trafikselskaberne gennem offentlige EU-udbud. FynBus gennemfører løbende udbud af flexkørsel, i samarbejde med Sydtrafik og Midttrafik, for den variable kørsel. For den faste kørsel sker udbud i tæt samarbejde med kommunerne, enten særkilt for en kommune eller samlet for flere kommuner med den samme kørselstype. I slutningen af 2013 er FynBus, i samarbejde med blandt andet Odense Kommune, begyndt at undersøge mulighederne for at Opgaverne i forbindelse med kommunal bestillingskørsel kan kort beskrives således: - Visitation og evt. bevilling - Registrering af stamdata - Bestilling - Planlægning - Gennemførelse - Afregning Visitationsopgaven ligger altid i kommunerne, som ud fra lovgivning og de enkelte regelsæt tager stilling til, hvilke borgere, der er kørselsberettigede. Registrering af stamdata foregår enten ved at FynBus indtaster data ud fra en mail eller kommuner og sygehuse registrerer online.

287 Side 121 Trafikplan Flextrafik Bestilling foregår ved at kunderne ringer til FynBus, eller kommuner og sygehuse selv foretager bestillingen. FynBus har i 2013 påbegyndt et arbejde med selvbetjeningsløsninger, og planlægger, at der i løbet af 2014 vil være selvbetjeningsløsninger for alle kørselstyper. Det vil betyde, at borgere eller kommunale institutioner og forvaltninger selv kan bestille kørslen online, hvis det ønskes. Derved kan de administrative udgifter til FynBus reduceres væsentligt. I løbet af vil selvbetjeningsløsningerne forbedres yderligere. For eksempel har FynBus eget system til planlægning af faste kørsler. Dette system vil blive udviklet, bl.a. med webløsninger, i samarbejde med kommuner, indtil det er afklaret, om der eventuelt skal foretages en investering i et landsdækkende system. Planlægningen af kørslerne sker i IT-systemer som ud fra forskellige parametre, fx geografiske koordinater, vognkapacitet og beregnede køretider, tilrettelæger den mest optimale tur inden for de fastlagte serviceniveauer. IT-systemerne udsender automatisk turene til bilerne hos den enkelte vognmand. De enkelte biler koordineres og overvåges via GPS, og en Figur 1: Udviklingsplan for selvbetjeningsløsninger NU - Selvbetjeningsløsning for handicapbrugere - Webadgang for kommuner vedr. oprettelse af stamdata for variable kørsler - Webadgang for kommuner vedr. bestilling af lægekørsler - Webadgang for plejecentre vedr. bestilling af lægekørsler og handicapture Selvbetjeningsløsning for kunder i nyt telekørselskoncept - Webadgang for kommuner vedr. oprettelse af stamdata for faste kørsler - Webadgang for kørselskontorer i kommuner til planlægning af faste kørsler - Webadgang for kommunen og institutioner vedr. ændringer i planlagte kørsler - Webadgang for forældre mv. vedr. ændring af kørsler Borger- og kundeadgang i nyt Kunderegistrerings- og bestillingssystem - Nyt system til institutionskørsel - Bestilling af telekørsel via Rejseplanen ( Den Samlede Rejse ) Fynbus arbejder løbende med effektivisering af arbejdsprocesserne. Fynbus arbejder med forbedringer, der teknisk understøtter effektiv bestilling og effektiv planlægning af kørslerne. Dette vil ske gennem løbende optimeringsprojekter og udvikling af nuværende og nye systemer. døgnbemandet trafikstyring sikrer håndtering af uforudsete situationer og forsinkelser. Trafikstyringen foretager endvidere kontrol med at vogne og chauffører overholder retningslinjerne i de indgåede kontrakter. FynBus står for afregningen med taxi-selskaberne og dokumentationen overfor kommunerne.

288 Side 122 Da alle ture afregnes efter en på forhånd planlagt pris, sker afregningen fra trafikselskabet til vognmændene og dermed spares unødig kontrol af fakturaer. FynBus sikrer, at eventuelle korrektioner i den planlagte kørsel afregnes med vognmændene og medvirker dermed til kvalitetskontrol af de udførte kørsler. FynBus arbejder løbende på at styrke ledelsesinformationen til kommuner og region i form af udvikling af nøgletal omkring effektivitet, økonomi og kvalitet. Både udviklingen af parametre og rapporteringen sker i tæt samarbejde med ejerne. I 2013 er der påbegyndt et introduktionskursus for alle chauffører, der udfører flexkørsel. Uddannelsen vil løbende blive udviklet de kommende år med et modul 2 og 3. Gennem løbende information og dialog med vognmænd og brancheorganisationer vil FynBus tilstræbe, at et godt og konstruktivt samarbejde opretholdes og styrkes. Indtil nu har lokale kommunale opgaver i stort omfang været udført af lokale taxiselskaber i en fælles kørselskoordination, hvor de 4 kørselsordninger planlægges og udføres samlet. Når trafikselskaberne koordinerer kørslen, sker der en væsentlig påvirkning af strukturen i taxibranchen. På tværs af kommunegrænserne opstår der en øget konkurrence, og lokale og regionale monopoler afvikles. Denne effekt forstærkes, når der også koordineres på tværs af regionsgrænser. Den øgede koordination betyder en væsentlig reduktion af udgifterne for det offentlige. De fælles udbud betyder en hårdere konkurrence på enhedspriserne, kommuner og regioner har indført en strammere visitationspraksis, og endelig har finanskrisen medført et fald i privat efterspørgsel efter taxikørsel. Disse forhold betyder tilsammen, at der kan være et væsentligt omsætningsfald i taxibranchen, og antallet af bevillinger er som følge heraf faldende. Man må derfor forvente, at denne voldsomme strukturtilpasning på sigt kan føre til højere enhedspriser. Kommunerne har en dobbelt interesse. På den ene side ønskes en omkostningseffektiv indkøb af kørsel. På den anden side har kommunerne opgaven og ansvaret for, at der er taxibiler til rådighed i lokalsamfundet. FynBus vil derfor, i samarbejde med taxibranchen og kommunerne, søge at finde løsninger, der tilgodeser begge hensyn og som gør det muligt at drive en fornuftig taxiforretning. Servicemål for alle ordninger Udover effektivisering af visitering og koordinering af kørslerne er serviceparametre afgørende for kørselsomkostningerne. Jo højere service jo højere pris. Servicemål kan omfatte: - Bestillingstidspunkt (åbningstid for bestilling). - Bestillingsfrist (kort frist kan betyde dårligere koordinering). - Søgeinterval (interval til brug for koordinering, typisk -15/+45 min.). - Servicetider (fastsættelse af hjælpemidler, afhentning ved entredør m.v.). - Afhentningstider (tidsinterval af ventetid eks. før behandling og før hjemkørsel). - Omvejskørsel (i % af direkte køretid) - Køretid (hvor lang tid må borger/patient sidde i bilen). - Senest fremme (+5 minutter i forhold til oplyst tidspunkt Hvor lang tid før må de være fremme?). Kommune og region har direkte indflydelse på servicemål, der kan fastsættes efter kørselsstype, behov og ønsker fra den enkelte kommune. FynBus kan rådgive vedr. konsekvenser af de valgte servicemål. FynBus vil arbejde for at øge kundetilfredsheden for kommunens borgere og regionens patienter bl.a. ved: - Opnåelse af en rettidighed på 95 % ved afhentning og aflevering - Mål om, at 85 % af alle telefoniske bestillinger i bestillingscentralen besvares inden 120 sek. - Reducering af klager og besvarelse med redegørelse inden 5 hverdage. - Fra 2014 gennemførelse af tilfredshedsundersøgelse hos brugerne. - Øge kendskab til Flexkørsel gennem markedsføring af kørselsordningerne i samarbejde med kommunerne.

289 Side 123 Trafikplan Køretøjer Busser I dette afsnit beskrives FynBus forventninger til udviklingen i busflåden de kommende år. Traditionelt er en ny kontraktperiode det tidpunkt, hvor det er optimalt at forholde sig til ændringer i busparkens teknologi og miljøstandard. Udviklingen i Odense er dog et eksempel på, at det i en kontraktperiode er nødvendigt med fleksibilitet på materielsiden. Der er i 2013 indsat ledbusser på ruten til Syddansk Universitet for bedre at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen. Desuden er der indsat små busser på Cityruten for bedre at kunne betjene bymidten. Busser Som nævnt er udbud og ny kontrakt hensigtsmæssige tidspunkter til at tage stilling til krav til bussernes alder, indretning, kapacitet og miljøstandard. Tabel 1 viser, hvornår kontrakterne udløber hos de enkelte ejere og entreprenører. Erfaringerne fra de gennemførte processer omkring udbud, senest i Svendborg, er, at der er størst opmærksomhed omkring bustyper i de større udbud og ved kørsel, hvor der er mange kunder. Til transport af skolebørn vælges typisk ældre turistbusser. Det indebærer både billige priser og mange siddepladser, der ofte er den optimale løsning i morgenmyldretiden. Af hensyn til prisen vælges desuden, at busserne ikke behøver at fremstå som beskrevet i FynBus designmanual. Trafikstyrelsen har analyseret krav til brug af sikkerhedsseler i forbindelse med skolebuskørsel. Styrelsen anbefaler brug af seler, men overlader det til kommunernes stillingtagen i forbindelse med udbud, og det indgår derfor i ejernes og FynBus fælles overvejelser, når udbud forberedes.

290 Side 124

291 Side 125 Trafikplan Køretøjer Tabel 1: Busser og kontraktudløb EJER: ENtreprenør: kontraktudløb: Option forlæng.: - Nyborg - Nyborg Rejser - Juni Opbrugt - Middelfart - TIDEBUS - August Opbrugt - Faaborg-Midtfyn - TIDEBUS - August Opbrugt - Kerteminde - Bergholdt - August Opbrugt - Svendborg - ARRIVA - August x 1 år - Vester Skerninge - August Odense - TIDEBUS - Juni Opbrugt - Region Syddanmark - ARRIVA - August x 1 år - Region Syddanmark - TIDEBUS - August x 1 år - Assens - Nordfyn - Kæmpe - August x 1 år - Morud - August x 1 år - Ærø - Ærø Bus - August x 1 år - Region Syddanmark - Bergholdt - August x 1 år - Langeland FynBus forventer, at kravene til kapacitet vil ændres i forbindelse med de kommende udbud af bybuskørslen i Odense og den regionale kørsel. Alene den nuværende efterspørgsel har medført et dubleringsbehov, hvor der er indsat dubleringsbusser hhv. i den regionale trafik og bybustrafikken. Med den skitserede passagervækst vil det mange steder være optimalt med ekstra kapacitet, som for eksempel i en m ledbus. En 18 m ledbus, som vist i figur 1, har 54 siddepladser og 106 ståpladser. Til sammenligning har en 13,7 m bus 44 siddepladser og 53 ståpladser. Det vil sige, at ledbussens kapacitet er ca. 60 % større end den almindelige bybus. I samarbejde med Odense Kommune er FynBus ved at kortlægge ruter, hvor ledbusser uden problemer kan tages i anvendelse, da den længere bus stiller lidt større krav til stoppestedsarealer med mere. Som nævnt i afsnit 4 er de fremtidige køreplaner og ruter endnu ikke detailplanlagt i Odense, men et groft overslag ud fra den vurderede efterspørgsel er, at det måske vil være hensigtsmæssigt med 20 ledbusser mere på gaden. Ledbusser kan øge kapaciteten på en rute, men et alternativ kan være at vælge at indsætte flere almindelige busser for derved at tilbyde højere frekvens, som det kendes fra Københavns A-busnet. Bliver frekvensen høj nok, skal kunderne ikke forholde sig til en køreplan, men bare gå til stoppestedet og vente kort tid på næste bus. Udfordringen er dog, at behovet for kapacitet på en rute sjældent er jævnt fordelt. Fx når en skole eller ungdomsuddannelse ringer ud, har mange passagerer behov for bussen samtidig, og her har ledbusserne en fordel frem for højfrekvent busdrift med almindelige busser.

292 Side 126 Figur 1: Ledbus ved Syddansk Universitet I den regionale trafik fokuseres der kapacitetsmæssigt især på rute 150 mellem Kerteminde og Assens. Her kunne større busser også være en løsning. Busfabrikanterne anbefaler dog ikke ledbusser til landevejskørsel, da det er svært at skaffe mange siddepladser, der giver den optimale komfort for kunderne ved længere rejser. Omvendt kan højere busser ikke anvendes, da der er forholdsvis lave broer på ruten, så det skal analyseres nærmere, hvad den optimale løsning vil være. For at tilbyde nem tilgængelighed for alle kundegrupper, foreslår FynBus fortsat, at både det overordnede rutenet og bybusruterne betjenes med busser, der har lav indstigningshøjde. Det giver optimalt flow og bedre mulighed for, at de mindst mobile kundegrupper kan være selvhjulpne i busserne. Det kommende busmateriel til uddannelsesruterne bør ligesom skolebusser være med et stort antal siddepladser, i stil med de busser, der bruges i Assensforsøget. Behovet for kapacitet er naturligvis størst i dagtimerne. Om aftenen kritiseres det til gengæld ofte, at store busser kører næsten tomme rundt, og mange mener, at der må være penge at spare ved at bruge mindre busser. Argumentationen mod dette har hidtil været, at anskaffelse af dobbelt busmateriel og udgiften til tomkørsel ved at køre til garagen og bytte bus, slet ikke står mål med besparelsen ved at små busser bruger mindre brændstof. I forbindelse med større integration af flex- og rutetrafik kunne der måske være et perspektiv i at bruge en bustype i stil med dem, der kører på cityruten i Odense illustreret i figur 2. Bussen fremstår meget mindre i gaderummet, og ifølge leverandørens oplysninger kører den 3 gange så langt på 1 liter brændstof som en traditionel bybus.

293 Side 127 Trafikplan Køretøjer Figur 2: Citybus i Odense En særlig udfordring er desuden billetudstyr og andre ting, der følger med bussens udrustning til rutekørsel. På trods heraf kunne det, i forbindelse med udbud af bybus- og flextrafik i Odense, overvejes om relevante ruter skulle køres af små busser på ydertidspunkterne. Det vil komplicere udbuddet, men det kunne have miljømæssige og måske også økonomiske fordele. Miljøkrav til busser og chauffører FynBus har forskellige slags værktøjer til at ændre på busdriftens påvirkning af miljøet. Det foregår primært ved at inkludere miljøkrav til entreprenørerne i udbuddet af fast rutekørsel, men der er også andre måder at mindske CO2-udslip og forbedre nærmiljø på. Eksempelvis ved at anvende busser med alternative drivmidler, samt at tilpasse busstørrelsen til den enkelte rutes efterspørgsel. FynBus stiller præcise miljøkrav til entreprenørerne, som skal være opfyldt for at en entreprenør kan vinde et udbud af rutekørsel. Nedenstående krav stammer fra seneste udbud af kørsel i Svendborg Kommune. For de resterende kommuner vil de kommende udbud indeholde samme krav, men næste gang der skal forhandles kontrakter er tidligst i sommeren 2014 (Nyborg Kommune). For de fleste resterende kontrakter er der genforhandling tidligst 2015 eller Når disse kontrakter (med eventuelle forlængelser) er udløbet, vil den faste rutekørsel udbydes med samme miljøkrav som i Svendborg-udbuddet, hvor der bl.a. indgår følgende miljø-hensyn:

294 Side 128 Brændstof Trafikselskabet har til hensigt at fremme den mindst forurenende busdrift. Trafikselskabet kræver derfor enten brug af svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.) i hht. EUdirektiv 2008/50/EF artikel 22 (PM10) eller andet brændstof, der totalt set forurener mindre end dette. Trafikselskabet kan kræve dokumentation herfor. Luftforureningscertifikat Ved indsættelse af nye busser skal busselskabet indsende en kopi af busmotorens luftforureningscertifikater som dokumentation for, hvilken euronorm (f. eks. EURO IV, EURO V, EEV osv.) busserne lever op til. Af dette skal fremgå, hvilke værdier motoren er testet til for de regulerede emissionstyper (PM, NOX, HC og CO), eventuel inkl. partikelfilter og/ eller katalysator. Værdierne skal i øvrigt fremgå af busoplysningsskemaet, som skal indsendes hver gang en bus indsættes Dokumentation for brændstofforbrug Første skridt imod en mere miljøvenlig busdrift er at kunne dokumentere, hvor stort brændstofforbruget er for de enkelte entreprenører. Det gør det muligt at sammenligne økonomiske og miljømæssige gevinster/tab, hvis man fx skal udskifte de eksisterende busser med nye. Derfor stilles følgende krav til entreprenører i de kommende udbud: Ved indsættelse af busser skal entreprenøren indsende dokumentation for bussernes brændstofforbrug. For nye busser på 10 meter eller derovre, skal UITPs 1 SORT (Standardised On-Road Test Cycles) anvendes. Forbrugstallene fra SORT-cyklerne 1, 2 og 3 skal angives på busoplysningsskemaet. For øvrige nye busser kan anden officiel dokumentation accepteres. Dette gælder tillige for busser med alternativ drivteknologi (hybrid, hydrogen, ethanol m.v.), hvor i stedet dokumenterede erfaringsværdier kan anvendes indtil en passende certificeringsprocedure er tilgængelig. Ved indsættelse af brugte busser skal der så vidt muligt vedlægges samme dokumentation, og forbrugstallene fra SORT-cyklerne 1, 2 og 3 angives på busoplysningsskemaet. Såfremt disse SORT-forbrugstal ikke eksisterer, eller udelukkende er udført uden eventuel eftermonteret emissionsreducerende udstyr, skal de brugte bussers hidtidige gennemsnitlige brændstofforbrug oplyses på busoplysningsskemaet. Ligeledes skal det oplyses, hvad busselskabet forventer af bussernes brændstofforbrug ved den kørsel, som er omfattet af dette udbud. Uddannelse af chauffører Flere større entreprenører, fx TIDEBUS og ARRIVA, er begyndt at arbejde systematisk med chaufførernes kørsel. De har anskaffet systemer, der måler og overvåger den enkeltes kørselsmønster, og gennem synliggørelse og systematisk træning, er der opnået reduktioner i brændstofforbruget på 8-10 %. Det er oplagt at indarbejde krav i fremtidige udbud eller incitamentskontrakter, der sikrer, at der arbejdes systematisk med at køre energirigtigt, da det gavner både miljøet og giver kunderne den bedste kørselsoplevelse. Støj FynBus ønsker, at busserne støjforurener nærmiljøet så lidt som muligt. Støj generer de udsatte umiddelbart, men det er påvist, at vedvarende støjgener over et vist niveau kan give sundhedsmæssige problemer som stress, forhøjet blodtryk mm. Derfor inkluderes det i kontrakterne med entreprenørerne at støjniveauet højst må være følgende: Udvendigt støjniveau - 77 DB (A) for dieseldrevne busser. Målemetoden er den af myndighederne specificerede støjmålemetode 1. Indvendigt støjniveau: - 72 DB (A) overalt i en højde af 1,2 m over gulv ved 50 km/t. 1 International Association of Public Transport

295 Side 129 Trafikplan Køretøjer Figur 3: Gasbus

296 Side 130 Målingen foretages under kørsel med tom bus med en hastighed på 50 km/t. Støjmålingen foretages 1,2 m over gulv ved såvel for- som bagaksel. Gennemsnitsværdien heraf betragtes som værdien for det indvendige støjniveau. Alternative drivmidler Folketinget indgik i foråret 2012 en bred aftale om den danske energipolitik med udgangspunkt i at sikre en energiforsyning dækket af vedvarende energi fremfor fossile brændstoffer. Dels for at sikre energiforsyningen på den lange bane, og dels for at sikre en grøn og bæredygtig energiforsyning. Væsentlige elementer i aftalen er at sikre el og biomasse i transportsektoren. For tunge køretøjer som busser er der især fokus på at sikre infrastruktur for gas, herunder naturgas og biogas. Specifikt vedrørende el og biomasse i transportsektoren er nævnt: - At ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport støttes med i alt 70 mio. kr. - At der sikres iblanding af 10 pct. biobrænd stoffer i Specifikt vedrørende bedre rammevilkår for biogasudbygning er nævnt: - At andre muligheder for anvendelse af biogas i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i transportsektoren gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud. - At anlægsstøtten forøges fra 20 til 30 pct. Figur 4

297 Side 131 Trafikplan Køretøjer I januar 2013 indsatte FynBus en gasdrevet bus på strækningen Højby-Slukefter/Ubberud på rute Gas kan være et mere bæredygtigt drivmiddel end diesel, og oplevelsen for kunderne vil være nogenlunde den samme. I sidste ende er det op til Odense Kommune selv, om de vil skifte deres vognpark, eller dele af den, ud med gasbusser. Rapport om busser med alternative driv-midler I foråret 2013 udarbejdede FynBus en rapport, der sammenlignede de økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper ved busser med forskellige drivmidler. De traditionelle dieselbusser blev sammenlignet med 2 forskellige slags hybridbusser, altså busser der kombinerer el- og dieseldrift, samt busser der kører på gas (biogas eller naturgas). Det gav følgende konklusioner: CO2: I kontraktperioden vil indsættelse af naturgasbusser give uændret CO2 udslip, omvendt vil brug af biogas medføre ca. 50 % reduktion af CO2 udslippet, hvis der er tale om biogas produceret på f.eks. madaffald og husdyrgødning. Indsættelse af hybridbusser vil medføre en reduktion af CO2 udslippet med % NOx: Indsættelse af naturgas eller biogasbusser vil reducere NOx udslippet med ca. 10 %, mens effekten ved hybridbusser vil være en reduktion på ca. 5 %. Anvendes i stedet grøn biogas, der er helt CO2 neutralt, reduceres CO2 udslippet samlet set med mindst 50 %. I forhold til gasbusser opnås således først en markant miljøforbedring ved anvendelse af biogas. Et eventuelt skifte til naturgas kan derfor ses som vejen til, på sigt, at overgå til grøn biogas. Naturgas Fyn oplyser at de forventer at have opgraderet biogas klar ultimo Der er nogen usikkerhed omkring forskellen i udgifterne til anskaffelse og drift af busserne ved valg af forskellige teknologier, og der er også usikkerhed om hvorvidt det er muligt og optimalt at bruge grøn gas i transportsektoren. Desuden udvikles der på forskellige hybridkoncepter, for eksempel køres der et forsøg i Göteborg, hvor kombinationen af hybridteknologi og genopladning af batterier på endestationerne medfører, at bussen kan køre % af turen på strøm. I forbindelse med udbuddet i Odense er det derfor besluttet, at tilbudsgiverne som optioner, skal byde med alternative drivmidler og nye teknologier, for i praksis at få afprøvet den reelle prisforskel og miljøeffekt. Partikler: Indsættelse af naturgas eller biogasbusser vil reducere partikeludslippet med ca. 10 %, mens reduktionen ved hybridbusser vil være %. Støj: Naturgas eller biogas vurderes at reducere støjbelastningen med 7-8 %, mens hybridbusser vurderes at reducere støjbelastningen med 2-5 %. Konklusionen blev: Vurderet ud fra et miljømæssigt aspekt giver hybridbusser i næste kontraktperiode en generel reduktion på ca % på det samlede CO2-, NOx- og partikeludslippet samt en beskeden støjreduktion. Naturgasbusser reducerer NOx- og partikeludslippet samt støj med ca. 10 %, men giver ingen reel forbedring på CO2 belastningen.

298 Side 132 Første skridt imod en mere miljøvenlig busdrift er at kunne dokumentere, hvor stort brændstofforbruget er for de enkelte entreprenører.

299 Bilag: 9.4. Handicaprådets høringssvar Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15649/14

300 Handicaprådet: Formand Vivi Bjørnmose Under Bankerne Vissenbjerg Tlf Mobil Under Bankerne FynBus Tolderlundsvej Odense C Att. Direktør Carsten Hyldborg Jensen Handicaprådet har gennemgået det tilsendte materiale omkring forslag til Trafikplan Det er meget omfattende materiale og vi har valgt at koncentrer os om, det der kaldes Visiteret kommunal kørsel, idet vi tager som givet at der ikke sker serviceforringelser på den almindelige ruteplan baserede busdrift. Vi formoder også, at den vedtagne Togfond med ekstra spor over Vestfyn, gør bemærkningerne omkring lukning af flere mindre stationer uaktuelle. Visiteret kommunal kørsel dækker over speciel skolekørsel, kørsel til læge, sygehus, behandling samt Teletaxi. Vi skelner samtidig indenfor området mellem fast, planlagt rutebilkørsel og den kørsel som er mere præget af den enkelte behov og ønsker for at blive transporteret. Teletaxi er et typisk eksempel på den sidstnævnte form og her finder vi Trafikplanens forslag om opdeling i Telekørsel basis og Telekørsel Pendler fornuftig. Vi finder også forslaget om at arbejdstagere og skoleelever kan benytte Teletaxi i en pendler - ordning til skole, arbejdssted eller nærmeste rutebilholdeplads er fornuftig. Det er vigtigt at sådanne muligheder udnyttes optimalt til gavn for flest mulige borgere. Hvad angår administration af visiteret kommunal kørsel, vil Handicaprådet opfordrer til, at muligheden for at kommunen selv fremadrettet styrer denne kørsel i eget regi vil blive overvejet. Det er jo som navnet siger en ordning som er stærkt forankret i den enkelte kommune og der var måske en mulighed for at forenkle administrationen og udbyde på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til interesserede vognmænd. Med venlig hilsen På Handicaprådets vegne. Vivi Bjørnmose Formand

301 Side 2 af 2

302 Bilag: 9.5. Assens Kommunes høringssvar Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17558/14

303 FynBus Att: Carsten Hyldborg Tolderlundsvej Odense C Assens Kommunes høringssvar til trafikplan Assens Kommune modtog den 29. november 2013 FynBus forslag til Trafikplan i høring og er blevet bedt om at fremsende høringssvar inden den 3. marts Assens Byråd har den 26. februar 2014 behandlet forslaget og har nedenstående bemærkninger til Trafikplanen. Assens Kommune har orienteret Assens Ældreråd og Assens Handicapråd om høringen, deres høringssvar er vedlagt dette brev. Februar 2014 Assens Kommune Rådhus Allé Assens Kontaktperson: Mette Maria Sørensen Dir. tlf.: Rute 268 Assens Kommune har bemærket, at rute 268 er defineret forkert et par steder i trafikplanen. Udgifterne til rute 268 bliver i dag delt af Assens Kommune og Region Syddanmark, og ruten har hovedsageligt til opgave at betjene Nordfyns Gymnasium og Vestfyns Handelsgymnasium. På - s er rute 268 f.eks. angivet til hovedsageligt at betjene grundskoler. Assens Kommune mener, at strækningen mellem de to gymnasier på tværs af kommunegrænserne er regional og udelukkende bør finansieres af Region Syddanmark. I dag finansierer Assens Kommune størstedelen af udgiften til ruten, idet Regionen kun finansierer de ture som krydser kommunegrænsen til Nordfyns kommune, dvs. Glamsbjerg-Søndersø. Vi mener, at Assens Kommune kun bør finansiere strækningen mellem Glamsbjerg og Haarby. Transport til gymnasier På - s under Rammeforudsætninger står nævnt, at det i flere kommuner kan være hensigtsmæssigt at planlægge en samlet betjening af gymnasier og de nye heldagsskoler. Dette er Assens Kommune enig i, men savner en forsikring om, at det ikke vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne. Befordring til gymnasierne er nemlig fortsat en regional opgave, hvorfor udgiften stadig skal ligge hos Region Syddanmark.

304 Vej og Trafik Kommunens bekymring forstærkes, idet det kort efter - på s er nævnt, at Region Syddanmark vil intensivere indsatsen vedr. pendlerog uddannelseskørsel svarende til yderligere 2,0 mio. kr. Assens Kommune bakker op om at intensivere denne form for kørsel, men finder ikke, at de 2 mio. kr. skal findes inden for de eksisterende regionale tilskudsrammer, hvis det rammer balancen for den samlede finansiering. Vi savner altså en uddybning omkring dette. Togbetjening Assens Kommune er klar over, at Transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn endnu ikke er udarbejdet. FynBus kan derfor umuligt vide, hvad der præcis vil ske med den fremadrettede togdrift. Assens Kommune forventer dog at afsnittet Tog og færgebetjening erstattes med et nyt, idet Togfonden Dk med en ny jernbane på Vestfyn til 4,9 mia. kr. - for nylig blev vedtaget. Vi regner derfor ikke med, at de fire analysescenarier inkl. stationslukninger længere er en realitet, og kommenterer derfor ikke yderligere på disse. Assens Kommune vil naturligvis aldrig anbefale lukning af stationer, fordi togbetjening indgår som en vigtig del af infrastrukturen. Vi vil dertil gerne bemærke, at det ikke er korrekt, som det er angivet på - s. 30 -, at stationerne kun betjenes med teletaxa ud over togdrift. Lokalruterne 691, 692 og 693 samt den fælles regionale/kommunale rute 268 betjener i dag stationen i Skalbjerg, fra et stoppested på Overgade 300 meter herfra. Stationen i Bred betjenes ligeledes af rute 691 og 693. Assens Kommune vil gerne påpege, at vi forventer, såfremt der i fremtiden skulle ske reduceringer i afgange fra de vestfynske stationer, at det vil blive en regional opgave at fragte passagerer på tværs af Vestfyn. Telekørsel Assens Kommune finder det særdeles hensigtsmæssigt at ensarte telekørselsordningerne på Fyn. Ordningen vil således blive mere gennemskuelig både for brugerne samt Callcentret ved FynBus, hvilket til slut vil betyde bedre service for borgerne. Det er ligeledes en rigtig god idé, at teletaxamuligheden i 2014 vil blive oplyst på Rejseplanen, som en del af den samlede rejse. Assens Kommune er derimod ikke enig i de fremtidige zonetakster på 25, 40 og 50 kr. Vi synes heller ikke om, at det ikke bliver muligt for den enkelte kommune at vælge antallet af zonegrænser, som skal kunne krydses. I Assens Kommune anser vi telekørselsordningen som et alternativ til lokalruter. Vi mener derfor også, at priserne samt geografien skal være derefter. Side 2 af 3

305 Vej og Trafik Assens Kommune er uforstående overfor, hvorfor egenbetalingen bliver lavere, jo flere zoner borgeren vælger. Ved mulighed for at kunne krydse mere end én zonegrænse, vil det, som Assens Kommunes zonekort ser ud i dag, være muligt at køre enhver strækning på tværs af Assens Kommune for bare 50 kr. Det vil højst sandsynligt betyde, at flere borgere vil bestille en teletaxa i stedet for at tage en regionalrute. Dermed vil teletaxakonceptet ikke længere være et alternativ til en lokalrute, men i stedet til en regionalrute. Dette har aldrig har været meningen for Assens Kommune. Hvis de 3 zoner for 50 kr. forbliver en mulighed, vil Assens Kommune muligvis være nødt til at inddele kommunen i flere kørselszoner. Flere zoner vil for den enkelte borger betyde et væsentlig lavere serviceniveau end i dag, i form af højere priser og kortere strækninger. Assens Kommune vil være rigtig ked af denne udvikling, da konceptet netop er valgt som en erstatning for manglende kollektiv trafik i tyndt befolkede områder. Umiddelbart vil det nye koncept betyde længere enkeltture, som kan risikere at fordyre ordningen væsentlig for kommunen. I sidste ende kan det komme til at betyde fravalg af moduler og igen medføre et lavere serviceniveau. Assens Kommune opfordrer til tæt dialog om udvikling af telekørslen. Det nye koncept kan i sidste ende også komme til at betyde lukning af regionale ruter pga. manglende passagerer, der nu planlægger deres ture således, at de i stedet for en regional tur bestiller en teletaxa. Assens Kommune anbefaler derfor, at det bliver muligt for kommunerne at vælge eget antal af zonekrydsningsgrænser. Alternativt at forhøje prisen for den 3. zone, således at en teletaxatur ikke er mere attraktiv end en tur med en regionalrute i forhold til både pris, tid og komfort. I dag koster en tur med regionalruten fra Assens til Vissenbjerg eksempelvis 51 kr. Med det nye ensartede koncept, vil den i teletaxa koste 50 kr. Assens Kommune har længe kørt med priserne 1zone =20 kr. og 2 zoner =40 kr. 3 zoner er ikke en mulighed. På den måde undgår Assens Kommune at skulle ændre i zonernes størrelser og dermed forringe det nuværende tilbud væsentlig. Bemærkninger til figurer På figur 2 s. 41 mangler Salbrovad Skole. Venlig hilsen Søren Steen Andersen, Borgmester Henning Qvick, Kommunaldirektør Side 3 af 3

306 Bilag: 9.3. Ældrerådets høringssvar Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27325/14

307 FynBus Tolderlundvej 9, 5000 Odense C. Att.: Direktør Carsten Hyldborg Jensen Assens, den Vedr.: Trafikplan FynBus har i brev af til Assens Kommune, fremsendt Trafikplan til høring. Trafikplanen er videresendt til Ældrerådet og Handicaprådet per mail den Vi er blevet bedt om at fremsende vore eventuelle bemærkninger senest I den meget omfattende Trafikplan har vi valgt ikke at kommentere planerne for den almindelige ruteplan baserede busdrift. I det vi dog forudsætter at der ikke sker serviceforringelser på dette område, snarere tvært imod. Ligeledes har vi noteret os, at med vedtagelsen af Togfonden og planerne om et ekstra spor på Vestfyn, er Trafikplanens bemærkninger om lukning af de mindre stationer på Vestfyn, og overgang til busdrift, ikke længer aktuelle. Trafikplanen burde i stedet skildre muligheder for hvorledes lokale busser, evt. Teletaxi i fremtiden kan virke som tilbringere til de mindre stationer. I trafikplanen, har vi valgt at koncentrere os om det område som er omfattet af begrebet Visiteret kommunal kørsel. Det vil sige: Speciel skolekørsel, Kørsel til læge, sygehus og behandling, samt Teletaxi. Vi skelner altså mellem den faste, planlagte rutebilkørsel og den type kørsel der er præget af mere eller mindre tilfældige ønsker og behov om, at blive transporteret fra en adresse til en anden. Indenfor det sidste område finder vi Teletaxi, som det typiske eksempel på en sporadisk form for transport. På teletaxiområdet er Trafikplanens forslag om en opdeling i Telekørsel Basis og Telekørsel Pendler meget god. Det er et meget godt forslag, at både arbejdstagere og skoleelever kan benytte Teletaxi i en pendlerordning til skole, arbejdssted eller nærmeste rutebilholdeplads. Assens Ældreråd Kirsten Broberg formand, Ole Thøgersen, Richard Grøntvedt, Ragnhild Spillehus, Gudmund Henriksen, Aase Andersen, Hardy Padkær, Helge Jensen, Benny Dyrdorf.

308 - 2 - Den sporadiske, flexible kørsel bestilles hos et bestillingskontor ved FynBus. Og kørslen tildeles de enkelte taxier i et løbende tilbudssystem hvor vognmænd hele tiden kan byde ind. Vi stiller et stort spørgsmålstegn ved denne løbende udbudsform. Det er vor opfattelse at denne konkurrenceform, i mange tilfælde har gjort det unødigt vanskelig at drive en fornuftig vognmandsforretning. Vi ser da også at mange taxabevillinger er ubenyttede i mange kommuner på Fyn. Den nuværende tilbudsform som FynBus har valgt er heller ikke specielt billig. FynBus opkræver da også, på hver enkelt køretur, et ganske stort beløb for administration af sit kørekontor. Vi opfordrer til at man i stedet for den nuværende metode, udbyder al visiteret kommunal kørsel i fornuftige pakker, som vognmænd kan byde ind på. Der er som bekendt kommuner i Danmark som med stor succes har valgt at gå denne vej. Visiteret kommunal kørsel vedrører i høj grad som navnet tilsiger en stærk forankring i de enkelte kommuner. Det er et spørgsmål om ikke de enkelte kommuner var bedst tjent med, at denne kommunale kørsel som de i sidste instans alligevel selv skal betale var styret i et eget kørselskontor i kommunen. En sådan solid forankring vil også måske kunne være med til, at de vognmænd der vinder kontrakter og/eller deres chauffører vil bosætte sig i kommunen. Lokalkendskab er en vigtig faktor for at yde en effektiv og flexibel kørsel. Venlig hilsen ASSENS ÆLDRERÅD Richard Grøntvedt Ole Thøgersen Næstformand Assens Ældreråd Kirsten Broberg formand, Ole Thøgersen, Richard Grøntvedt, Ragnhild Spillehus, Gudmund Henriksen, Aase Andersen, Hardy Padkær, Helge Jensen, Benny Dyrdorf.

309 Assens Ældreråd Kirsten Broberg formand, Ole Thøgersen, Richard Grøntvedt, Ragnhild Spillehus, Gudmund Henriksen, Aase Andersen, Hardy Padkær, Helge Jensen, Benny Dyrdorf.

310 Bilag: Takstblad affald 2014 version 2.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17834/14

311 Takstblad 2014 Assens Affald og Genbrug A/S Private husstande Takster/gebyr 2013 incl. moms Takster/gebyr 1/1-31/ pr år. incl. moms Takster/gebyr 1/4-31/ pr. år. incl. moms Dagrenovation Renovation, grundtakst helårsbolig 400,00 400,00 0 Renovation, grundtakst sommerhuse 292,00 292,00 0 Renovation, pr. kg 2,00 1,80 0 Tømning 140 liter beholder 680,00 Tømning 190 liter beholder 860,00 Tømning 240 liter beholder 960,00 Tømning sommerhuse = 90 % af helårshuse Boligselskaber m.v. Tømning 400 liter beholder 1.360,00 Tømning 660 liter beholder 2.000,00 Tømning 770 liter beholder 2.200,00 Bågø Bågø - grundtakst helårshuse 1.960, , ,00 Bågø - grundtakst sommerhuse 1.184, , ,00 Genbrugsbeholder Afhentning af papir hver 4. uge 257,50 257,50 Bortfalder Afhentning af papir hvert kvartal foreninger/spejdere 100,00 100,00 Bortfalder 2-delt beholder 240 liter helårshuse 260,00 Boligselskaber - Sæt 370 liter liter 960,00 Boligselskaber liter med 2 rum 760,00 Sæt Igloer 2 stk ( korrigeres efter faktisk omkostning ) ,00 Sommerhuse pr. stk - Fælles system 200,00 Genbrugspladsen Genbrugsplads, grundtakst helårshuse 1.172, , ,00 Genbrugsplads, grundtakst sommerhuse 788,00 800,00 800,00 Administrationsbidrag planlægning & undersøgelser* Private husstande 50,00 52,50 52,50 Virksomheder Renovation, grundtakst erhverv 400,00 400,00 0 Renovation, pr. kg 2,00 1,80 0 Tømning 140 liter beholder 680,00 Tømning 190 liter beholder 860,00 Tømning 240 liter beholder 960,00 Tømning 400 liter beholder 1.360,00 Tømning 660 liter beholder 2.000,00 Tømning 770 liter beholder 2.200,00

312 Genbrugsbeholder ( tilmelding ) 2-delt beholder 240 liter 260, liter med 2 rum 760, liter 760,00 Genbrugspladsen ( tilmelding ) Genbrugsplads, grundtakst erhverv Administrationsgebyr 412,50 412,50 412,50 Grønt klippekort á 10 klip 62,50 62,50 62,50 Gult klippekort á 10 klip 750,00 750,00 750,00 Rødt klippekort á 10 klip 3.875, , ,00 Blåt klippekort á 10 klip 2.000, , ,00 Administrationsbidrag planlægning & undersøgelser* Erhverv 487,50 508,00 508,00 Ordning for klinisk risikoaffald 2014 Administrationsgebyr kr. pr. kg affald MOTAS 0,29 0,36 Ordning for tømning af olieudskillere m.v. Administrationsgebyr kr. pr. kg affald MOTAS 0,29 0,36 Tillægsydelser der afregnes sammen med øvrige Tømning uden for rute - Ekstratømning 188,00 190,00 400,00 Tømning af ekstra sæk 28,00 29,00 22,00 Ugetømning hele året 2.001, , ,00 Stade/stade 0 40 m. 220,00 225,00 200,00 Stade/stade m. 366,00 370,00 340,00 Stade/stade m. 444,00 450,00 400,00 Stade/stade m. 540,00 548,00 500,00 Stade/skel 180,00 182,50 100,00 Stade/stade sommerhuse 108,00 110,00 110,00 Stade/skel sommerhuse 86,00 87,50 87,50 Stade/stade - papirbeholder 86,00 87,50 bortfalder Stade/skel - papirbeholder 66,00 67,00 bortfalder Stade/stade - genbrugsbeholder Stade/skel - genbrugsbeholder 120,00 60,00 Tømning af 400 l. beholder 422,00 430,00 Tømning af 600 l./660 l. beholder 520,00 527,50 Tømning af 770 l./800 l. beholder 616,00 625,00 Tømning af l. papirbeholder 580,00 587,50 Ydelser der skal skrives regning på: Montering af lås 470,00 475,00 475,00 Ombytning af beholder fra en str. til en anden ( , 240) 364,00 370,00 370,00 Ombytning af container fra en str. til en anden (400, 600, 800) 364,00 370,00 370,00 Ombytning af 4 (eller flere) små beholdere til 1 container 364,00 370,00 370,00 Ombytning fra alm. beholder ( l) til container l) 400 i , , , l , , , l , , ,00

313 Ombytning af beholder som er stjålet, sprunget i luften, kørt ned eller lign. (forsikringssag for borger) 140 l. 582,00 590,00 590, l. 614,00 625,00 625, l. 624,00 635,00 635,00 Køb af ekstra beholder Faktiske udgifter Afhentning af storskrald 160,00 160,00 160,00 Takster er angivet som helårlige. Dette for at kunne sammenligne med tidligere helårlige takster. * Der skal placeres et minimum volumen i forhold til dagrenovation fraktionen på: 1 boligenhed 140 liter 4 boligenheder 400 liter 8 boligenheder 770 liter 12 boligenheder 2 x 660 liter 40 boligenheder 3000 liter 60 Boligenheder 4800 liter * Der skal placeres et minimum volumen pr. uge i forhold til pap, papir fraktionen på: 1 boligenhed 144 liter 4 boligenheder 480 liter 8 boligenheder 840 liter 12 boligenheder 1080 liter 40 boligenheder 3000 liter 60 Boligenheder 4320 liter Større enheder med igloer eller delvis nedgravede beholdere vurderes i forhold til faktiske udgifter

314 Bilag: Forslag til kommuneplantillæg nr. 5.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24329/14

315 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 for et boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg

316 Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Kommuneplantilæggets baggrund og redegørelse... 5 BESTEMMELSER FOR KOMMUNPLANTILLÆG NR. 5 Bestemmelser... 6 Vedtagelse... 7 Kortbilag Kp Retsvirkninger... 8 MILJØVURDERING Miljøvurdering... 8 Klagevejledning

317 Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG Forslag til kommuneplantillæg Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 er fremlagt fra den xx. februar 2014 til den xx. april De er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslagene i offentlighedsperioden. Disse skal senest den xx. april 2014 være fremsendt til: eller Assens Kommune Rådhus Allé Assens Har De spørgsmål til lokalplanforslaget eller til forslag til kommuneplantillægget, er De velkommen til at rette henvendelse til Planafdelingen, Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Assens Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer kan anvendes. Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommunplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Efter Lov om planlægning har byrådet ret/pligt til at tilvejebringe nye planer, eller til at ændre eller ophæve eksisterende planer. Disse ændringer foretages gennem udarbejdelse af et kommuneplantillæg. For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i planlægningen, skal et forslag til kommunplantillæg offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om lokalplanen. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til forslaget. 3

318 Oversigtskort KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG N Oversigtskort over det område, der inddrages i kommuneplanramme 2.2.B.10 4

319 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 TIL KOMMU- NEPLAN FOR ASSENS KOMMUNE BAGGRUND OG REDEGØRELSE Den tidligere staudeplanteskole på Grøftebjergvej i Vissenbjerg ønskes nedlagt og arealet udstykket til boligparceller. Arealet er på cirka m2, og ligger i den nordlige del af Vissenbjerg som et hak ind i et større boligområde. Arealet er omfattet af kommuneplanramme 2.2.E.8, der i Kommuneplan er udlagt til erhvervsområde som staudeplanteskole. For at ændre anvendelsen til boligområde skal kommuneplanrammen for området ændres. Nærværende kommuneplantillæg overfører derfor området omfattet af kommuneplanramme 2.2E.8 til kommuneplanramme 2.2.B.10. Herved kan der vedtages en lokalplan, der muliggør en udstykning af området til boligformål. Afgrænsningen af kommuneplanramme 2.2.B.10 ændres med dette kommuneplantillæg, og kommuneplanramme 2.2.E.8 for området bortfalder. KP-ramme 2.2E.8 KP-ramme 2.2B.10 Eksisterende planlægning, kommuneplanramme 2.2.E.8 og 2.2.B.10 5

320 Rammebestemmelser KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 TIL KOMMU- NEPLAN FOR ASSENS KOMMUNE I henhold til planloven (Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastlægges herved følgende afgrænsning af af det på kort Kp1 viste rammeområde 2.2.B.10. RAMMEBESTEMMELSER FOR OMRÅDE 2.2.B.10 Med vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 5 ændres afgrænsningen af kommuneplanramme 2.2.B.10 til afgrænsningen vist på kortbilag Kp1. Rammebestemmelserne for kommuneplanramme 2.2.B.10 er uændrede. Kommuneplanramme 2.2.E.8 udgår. Plannummer Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus 2.2.B.10 Duedal Boligområde Blandet boligområde Byzone og landzone Byzone Plandistrikt Delområde 2.2 Bebyggelsesprocent 30 % Max. antal etager Max. Bygningshøjde Anvendelse Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang 1½ etage 8,5 m Boligområde Områdernes anvendelse fastlægges primært til boligformål. Dog kan der i begrænset omfang indpasses bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Det sikres, at der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten for det pågældende areal under eet overstiger 30, samt at der i øvrigt ikke åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom overstiger 30. For eksisterende og fremtidige underområder med rækkehuse, kædehuse eller lignende tæt-lav bebyggelse kan dog åbnes mulighed for en bebyggelsesprocent for det pågældende underområde under eet på op til 40. 6

321 Vedtagelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG Særlige bestemmelser Inden nyudlagt del af B16 lokalplanlægges, skal der etableres niveaufri stiforbindelse mellem stierne i området og stisystemet i Vissenbjerg syd for landevej 501. Den niveaufri stiforbindelse etableres senest i VEDTAGELSE I henhold til Lov nr. 388 af 6 juni 1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, har Assens Byråd den vedtaget forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 for et boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg. Byrådet har også vedtaget at sende forslaget i offentlig høring i minimum 8 uger. Kortbilag Kp1 Ny afgrænsning af kommuneplanramme 2.2.B.10 7

322 Kommuneplantillæg nr. 4 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG Retsvirkninger til kommuneplantillægget Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget, skal kommunalbestyrelsen ifølge planlovens 12 virke for kommuneplantillæggets gennemførelse. Indenfor byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Indenfor byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt MILJØVURDERING Lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en screening af planers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, og som myndigheden, i dette tilfælde kommunen, vurderer at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Der er i henhold til lov om miljøvurdering foretaget en screening af Kommuneplantillæg nr. 4. Screeningen har vist, at planen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke udarbejde en miljøvurdering. Klagevejledning i forhold til beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering Du kan inden 4 uger klage over kommunens afgørelse til Natur og Miljøklagenævnet, som vil opkræve et gebyr på 500 kr. Klager indsendes til: Plan og Kultur Assens Kommune Rådhus Allé Assens eller pr. mail til Klagefristen er xx. marts Enhver med retlig interesse i sagen er berettiget til at klage. 8

323 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG MILJØVURDERING Indledning Loven om miljøvurdering af planer og programmer bevirker, at den myndighed, der udarbejder en plan, skal foretage en screening af planen og derudfra afgøre, hvorvidt planen skal miljøvurderes. Kommuneplantillæg nr. 2 er omfattet af lovgivningens 3, stk. 1, pkt. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheder vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Screening af Kommuneplantillæg nr. 5 skal bidrage til, at Assens Kommune efter at have foretaget en indledende høring hos berørte myndigheder afgør, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet - og som følge heraf skal miljøvurderes. Kommuneplantillæg nr. 5 medfører ikke større miljøpåvirkninger end den efterfølgende lokalplanlægning for området. Screeningen af den lokalplanlægning, der danner grundlag for at tage området i anvendelse til boligområde en er indsat nedenfor. Konklusion Screeningen viser, at Kommuneplantillæg nr. 5 antages ikke at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Titel: Kommuneplantillæg nr. 5 for et boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg Miljøparametre: Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Bemærkninger LANDSKAB OG GEOLOGI Landskabelig helhed x Det forventes at en del af beplantningen i området bevares, idet der er indlagt en byggelinje mod vest, hvilket medvirker til en god overgang mellem by og land. Beplantningen i anlægget er de fleste steder af en sådan kvalitet, at bygherre forventes at ville bevare en del af denne - dog under hensyn til byggemulighederne og udsigten på de enkelte grunde. Bylandskab x Udstykningen forventes at tilføre Vissenbjerg nogle nye grunde beliggende på et areal med høj landskabelig kvalitet. Arkitektonisk værdi x Terrænforholdene på grundene vil indbyde til at der tænkes i nye tilpassede boligtyper, hvilket indebærer at bebyggelsen på arealet forventeligt vil tilføre området en højere arkitektonisk værdi Beplantningsværdi x Det forhold, at der er tale om en tidligere planteskole, der udstykkes, vil naturligvis medføre at større dele af beplantningen fjernes for at skabe plads til nyt byggeri. Byggelinjen mod vest vil dog i et vist omfang sikre, at beplantningen fra den tidligere staudehave bevares og tilfører en høj beplantningsværdi til området. Forholdet mellem by og land x Overgangen mod det åbne land mod vest vil i et vist omfang blive bevaret pga. byggelinjen, hvilket medfører at overgangen mellem by og land forventeligt bliver mindre skarp eller bevares i den form den har i dag. Kystlandskab x Ikke relevant Terræn x Der kan ske terrænregulering indenfor området, men store dele af terrænet ønskes bevaret. Geologiske værdier x Forventes ikke at give væsentlig påvirkning 9

324 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG Titel: Kommuneplantillæg nr. 5 for et boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg Miljøparametre: Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Bemærkninger BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA Natura 2000 x Området er ikke omfattet af sådanne (Habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder) Habitatdirektivets bilagsarter x Området er ikke omfattet af sådanne 3-områder x Umiddelbart syd for lokalplanområdet findes to 3 beskyttet naturtyper: Mose og sø. Udmøntningen af lokalplanen forventes ikke at påvirke disse. Spredningskorridorer x LDa en del af beplantningen i området forventes bevaret forventes spredningskorridorer ikke at blive påvirket i væsentligt omfang. Fredning x Området er ikke omfattet af sådanne. Skovrejsning x Området er ikke omfattet af sådanne. Dyreliv x Områdets dyreliv forventes ikke påvirket væsentligt da størstedelen af arealet fortsat anvendes til have. Planteliv x Områdets planteliv forventes ikke påvirket væsentligt da størstedelen af arealet fortsat anvendes til have. JORDBUND OG VAND Kendskab til jordforurening x Intet kendskab. Forureningsrisiko x Forventes ikke at blive påvirket. Området er ikke registeret forurenet. Overfladevand (søer, åer, vådområder x Der findes en mindre have-sø i lokalplanområdet, søen ønskes så vidt mulig bevaret. mv.) Grundvand x Lokalplanområdet er beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsområde med særlige drikkevandsinteresser. Okkerforurening x Der er ikke registreret okkerforurening i området. Spildevandsforhold x Området spildevandskloakeres, mens tag- og overfladevand nedsives lokalt. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED Levevilkår x Området forventes at bidrage til kvaliteten af bosætningsmulighederne i området. Ressourcesvage grupper x Udmøntningen af lokalplanen medfører ikke væsentlige ændringer i forhold til ressourcesvage grupper. Sundhed x Udmøntningen af lokalplanen medfører ikke væsentlige ændringer i forhold til befolkningens sundhed. Friluftsliv / rekreative interesser Tilgængelighed / fremkommelighed Råderum x Ingen ændringer. x x Da planteskolen er nedlagt ændrer udmøntningen af lokalplanen ikke på de rekreative interesser i området. Ingen ændringer. 10

325 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG Titel: Kommuneplantillæg nr. 5 for et boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg Miljøparametre: Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Bemærkninger TRAFIK Trafikal belastning x Udstykning af 8 grunde indenfor området forventes ikke at medføre en væsentlig øget trafikal belastning af det offentlige vejnet. Området har tidligere været anvendt til planteskole med 5000 årlige besøgende. Trafikafvikling x Udstykning af 8 grunde indenfor området forventes ikke at medføre problemer med trafikal afvikling. Området har tidligere været anvendt til planteskole med 5000 årlige besøgende. Trafiksikkerhed x Den eksisterende overkørsel mod Grøftebjergvej benyttes. Overkørslen har tidligere været overkørsel til en planteskole med 5000 besøgende årligt, og forventes derfor ikke at medføre problemer i forhold til trafiksikkerhed Barriereeffekt x Ikke relevant. STØJ Virksomhedsstøj x Anvendelsen medfører ingen væsentlig støjbelastning. Trafikstøj x Området forventes ikke at blive støjbelastet af en eventuel omfartsvej nord om Duedalen. Andet VIBRATIONER Vibrationer fra trafik x Området forventes ikke at blive belastet af vibrationer fra trafik som følge af en eventuel omfartsvej nord om Duedalen Vibrationer fra jernbane x Ikke relevant. LUFTEMMISSION Lugt x Udmøntningen af lokalplanen medfører ingen væsentlige ændringer. Støv x Udmøntningen af lokalplanen medfører ingen væsentlige ændringer. Trafikal luftforurening x Udmøntningen af lokalplanen medfører ingen væsentlige ændringer. LYS Direkte lysgener for omgivelserne x Området forventes hverken at blive belastet af lysgener udefra eller at belaste omkringliggende områder med gener fra lys. Refleksioner x Der er i lokalplanen fastsat bestemmelser vedr. glanstal fra tage. Eventuel refleksion fra solceller og solpaneler forventes ikke at give problemer, idet det forudsættes at disse beklædes med refleksionsdæmpende film. Sky-glow x Ikke relevant. KLIMATISKE FAKTORER CO2-udledning x Lokalplanen tillader opsætning af solpaneler og solceller, hvilket medfører at CO2 udledningen som følge af udmøntningen af lokalplanen begrænses. RESSOURCER OG AFFALD Energiforbrug x Da der er tale om ny bebyggelse der skal opføres efter BR10 forventes ikke et væsentlig øget energiforbrug ved udmøntningen af lokalplanen 11

326 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG Titel: Kommuneplantillæg nr. 5 for et boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg Miljøparametre: Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Bemærkninger Vandforbrug x Omdannelse fra planteskole til boligområde vil medføre en neutral påvirkning af vandforbruget, idet planteskolen har brugt vand til vanding af planterne i denne. Råstoffer x Området er så begrænset at udmøntningen af lokalplanen ingen væsentlige ændringer vil medføre. Affald x Området er så begrænset at udmøntningen af lokalplanen ingen væsentlige ændringer vil medføre. KULTURARV Kulturhistoriske værdiekalplanen. x Der vil ikke gå kultuhistoriske værdier tabt ved udmøntning af lo- Arkæologiske værdier x Museumsloven bestemmelser vedr. forundersøgelser sikrer at arkæologiske værdier ikke går tabt. Kirker x Ikke relevant. Arkitektonisk arv x Ikke relevant. MATERIELLE GODER Stigning i forbrugsgoder x Ingen væsentlig ændring. Øget handel x Udmøntningen af lokalplanen vil medføre en begrænset øget handel i området. Øget købekraft x Udmøntningen af lokalplanen vil medføre en begrænset øget købekraft i området. Udbud af ressourcer/ x Udbuddet af byggegrunde vil forøges i området. goder SIKKERHED Kriminalitet x Anvendelsen vurderes ikke at medføre en øget kriminalitet. Brand x Anvendelsen vurderes ikke at medføre en øget risiko for brand. SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Sociale forhold x Ingen væsentlig ændring. Økonomiske forhold x Ingen væsentlig ændring. Erhvervsliv x Byggeriet forventes at give beskæftigelse i lokalområdet. MILJØVURDERING JA NEJ BEMÆRKNINGER Konklusion X 12

327 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GRØFTEBJERGVEJ I VISSENBJERG By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens 13

328 Bilag: Referat fremtidigt venskabssamarbejde Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19943/14

329 Referat Forum Ljusdals Kommun og Assens Kommune politikere og administrative medarbejdere Tid Onsdag 18. september 2013 kl ca Sted Deltagere Referent Kompas et Ulla-Britt Gidemalm, Willy Eriksson, Erik Nygren, Lotta Trosell Svender, Marie Abrahamsson, David Norman, Claes Rydberg, Truels Schultz, Thomas Barfoed, Peter Nielsen, Katrine West Katrine West Dagsorden for fremtidigt venskabssamarbejde 1. Velkomst v/ Truels Schultz Truels Schultz bød velkommen og gjorde opmærksom på nogle af de områder, Assens Kommune har fokus på, og som Ljusdal måske også kunne have glæde af at kigge nærmere på. Særligt fremhævede han de nyligt udarbejdede rapporter over idrætshaller og svømmehaller, samt Kulturregion Fyn-kulturaftalen mellem de ti fynske kommuner og Kulturministeriet. 2. Kort opsamling af og konklusion på de seneste dages program Claes Rydberg karakteriserede programmet som tæt og virkelig givende. Andre steder, som det kunne have interesse at inddrage i et fremtidigt venskabsbesøg, med henblik på samarbejde, er uddannelsescentret i Glamsbjerg. Områder, vi ikke har været meget inde på under dette besøg, men som kunne være interessante at tage op, er integration og arbejdsmarkedspolitik. Kompas et ersom socialøkonomisk virksomhed virkelig interessant som udgangspunkt for overvejelser på arbejdsmarkedsområdet. 3. Overordnet formål med venskabssamarbejdet Spørgsmålet blev drøftet under punkt 5.

330 4. Opridsning og drøftelse af mulige samarbejdsområder Drøftelsen fik karakter af en slags brainstorming med henblik på at opridse mulige samarbejdstemaer på forskellige områder. Listen kan bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af konkret samarbejdsaftale. kultur billedkunst: kunstnerudvekling, samarbejde via Assens Kunstråd sang, musik, talentudvikling: kor/kirkekor, udveksling musikskolesamarbejde, den 11. musikskole, Assens SangKraftcenter, Carl Nielsen Masterclass, Jacob Gade Kammerorkester i Ljusdal - Harmoniorkester i Assens idræt fodbold spejdere Samarbejdsrelationer med foreningslivet kan i Assens Kommune skabes via Folkeoplysningsudvalget (FOU). Ljusdal har ingen pendant til FOU. natur natur og motionsstier overnatning, shelters etablering af stier - erfaringsudveksling cykling afmærkede ruter havet som tema fiskeri saltvands-/ferskvandshvordan skabes oplevelser, friluftsliv? Arbejdet på dette område skal ligge i foreningerne, men kommunerne kan inspirere til samarbejde. foreninger træningslejre, ungdomslejre fritidsfiskeri, vinterfiskeri Side 2 af 5

331 Jf. de to ovenstående punkter biblioteker åbent bibliotek biblioteket som omdrejningspunkt for gensidig markedsføring Der er etableret kontakt mellem bibliotekscheferne Lotta Trosell Svender og John Erik Petersen. skoler og andre uddannelsessteder naturskole, jf. besøg på Baagø udveksling på ledelses-, lærer- og elevniveau kontakt mellem klasser - brevvenner - evt. besøg Der bør etableres kontakt mellem skoleledelsen i Ljusdal og skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth. integration samarbejde og gensidig inspiration på integrationsområdet uddannelse jobformidling Der bør etableres kontakt mellem VUC i Assens Kommune og Utvecklingscentrum Ljusdal. turisme og markedsføring hjemmesidelink biblioteker kan bruges til eksponering af materialer Det blev aftalt at sende markedsføringsmateriale fra Ljusdal til Assens og vice versa. erhvervsområdet service til erhvervsvirksomheder Der bør etableres kontakt mellem Udvikling Fyn og tilsvarende paraplyorganisation i Ljusdal. landdistriktsområdet udvikling af landdistrikter infrastruktur Side 3 af 5

332 Der bør etableres kontakt mellem de to kommuners landdistriktskoordinatorer aktivt medborgerskab borgeransvar frivillighed det offentliges opgavevaretagelse Assens Kommunes politik for aktivt medborgerskab kan eventuelt sendes til Ljusdal til inspiration klima- og miljøområdet affaldshåndtering biogas Nogle af opgaverne ligger i kommunale selskaber i Ljusdal. socialområdet integration beskæftigelse Der har ikke været så meget fokus på området i forbindelse med dette besøg; Claes taler med socialchefen i Ljusdal om eventuelt at gøre det til emne i forbindelse med genbesøg. EU-samarbejdsprojekter energirenovering af offentlige bygninger fond til styrkelse af venskabssamarbejder Europa 2020 Der var enighed over at tænke i fremtidige muligheder på området. generelt udveksling af medarbejdere på forskellige områder 5. Hvordan kommer vi videre? Tidshorisont for genbesøg i Ljusdal, etablering af egentlig samarbejdsaftale mv. Der skal formuleres nogle langsigtede mål, som kan danne grundlag for det videre samarbejde, samt konkrete Side 4 af 5

333 samarbejdsområder, der kan understøtte målene. Samarbejdsaftalen skal behandles politisk i de to kommuner, inden den underskrives. Assens Kommune udarbejder - med Katrine West som pennefører - et første udkast til en aftale, som Katrine og Claes derefter kan bruge som udgangspunkt for forslag til endelig aftale. 6. Konklusion og afrunding Der arbejdes hen imod en aftale, som kan underskrives i Ljusdal i foråret 2014 i forbindelse med venskabsbesøg fra Assens Kommune. 7. Eventuelt herunder kort gensidig orientering om nyt fra kommunerne Orienteringen fra kommunerne indgik i ovenstående drøftelser. Ellers ingen bemærkninger. Side 5 af 5

334 Bilag: Skitse ombygning arbejdspladser Gummerup Skole Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23504/14

335

336 Bilag: Budget ombygning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

337 Notat Til: Gummerup Skole og Esben Krægpøth Fra: Intern projektstyrer Etablering af lærerforberedelsesrum på 1. sal Hermed budget for etablering af forberedelsesrum m.m. Det overordnede byggeregnskab styres af den interne bygherrerådgiver. Budget: Gulvafretning og -belægninger m.m. kr Væg/loft isolering og konstruktionsændr. kr Indv. vægge og døre kr Ovenlysvinduer og nye vinduer kr Bad/toilet kr El og svagstrøm kr Varmeanlæg kr Ventilation kr Maler kr Håndværkerudgifter i alt kr Uforudsete udgifter 10% kr Sikringsanlæg bygherreleverance kr Totalrådgiver kr Intern projektstyring, byggetilladelse, forsikringer m.m. kr I alt kr ,- BEMÆRK: løst inventar er ikke indeholdt.

338 Bilag: Oversigt over meddelte tillægsbevillinger ultimo december 2013 til ØK Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11502/14

339 Oversigt over meddelte tillægsbevillinger 2013 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Opringdeligt Budget 2013 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Skatter Generelle tilskud m.v INDTÆGTER I ALT DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalg Miljø- og teknikudvalget Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og fritidsudvalget Social- og sundhedsudvalget Job- og arbejdsmarkedsudvalget Beredskabskommision I ALT Øvrige Renter m.v Pris - og lønskøn RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED ANLÆGSUDGIFTER (EXCL. JORDFORSYNING) I ALT JORDFORSYNING ANLÆG Køb af jord incl. byggemodning Salg af jord I ALT RESULTAT AF DET SKATTEFINANS. OMRÅDE TILGANG AF LIKVIDE AKTIVER Resultat i alt jf. resultatopgørelsen Optagne lån I ALT ANVENDELSE AF LIKVIDE AKTIVER Afdrag på lån (langfristet gæld) Øvrige finansforskydninger I ALT Bemærkninger til kolonnen vedr. tillægsbevillinger: Drift: På driften er der pr en negativ tillægsbevilling til budget 2013 på samlet kr. Beløbet kan specificeres som følger: 1) Udmøntning af indkøbsbesparelser i 2013 på kr. vedr. udbudsplanen 2012 er fordelt som følger: Økonomiudvalget: Miljø- og teknikudvalget: Børne- og undervisningsudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: I alt: 0 2) Udmøntning af indkøbsbesparelser vedr. renovation for 2013 på kr. er fordelt som følger: Økonomiudvalget: Miljø- og teknikudvalget: Børne- og undervisningsudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget: Job- og arbejdsmarkedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: I alt: 0 3) Udmøntning af innovationspuljen 2013 på kr. er fordelt som følger: Økonomiudvalget: -289 Miljø- og teknikudvalget: 32

340 Børne- og undervisningsudvalget: 85 Job- og arbejdsmarkedsudvalget 65 Social- og Sundhedsudvalget: 107 I alt: 0 4) Udmøntning af energibesparelser 2013 er fordelt som følger: Økonomiudvalget: Miljø- og teknikudvalget: Børne- og undervisningsudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: I alt: 0 5) Byrådet godkendte på deres møde den en negativ tillægsbevilling på driften på kr. vedr. opførelsen af en ny daginstitution i Haarby. Beløbet er overført til anlægsbudgettet. 6) Byrådet godkendte på deres møde den overførsler fra 2012 til 2013 på samlet kr. Af disse driftsmidler overføres kr. til anlæg. Overførslerne modsvares tildels af den afsatte pulje på kr. på budget 2013, således at overførslerne giver en samlet tillægsbevilling på driften på kr. Overførslerne kan specificeres som følger: Økonomiudvalget: Miljø- og teknikudvalget: Børne- og undervisningsudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget: Job- og arbejdsmarkedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Beredsskab: I alt: ) Byrådet godkendte på deres møde den budgetopfølgning I forbindelse med budgetopfølgningen blev der givet en negativ tillægsbevilling på kr. vedrørende KTO, der blev modsvaret en en tillægsbevilling på kr. vedr. generelle tilskud. Tillægsbevillingen fordeler sig som følger: Økonomiudvalget: Miljø- og teknikudvalget: -177 Børne- og undervisningsudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget: -175 Job- og arbejdsmarkedsudvalget: -126 Social- og Sundhedsudvalget: Beredsskab: -10 Generelle tilskud I alt: ) I forbindelse med 1. budgetopfølning 2013 gav Byrådet ligeledes på deres møde den en tillægsbevilling på kr. vedrørende CUA. Tillægsbevillingen finansieres fra den afsatte pulje på kr. under Økonomiudvalget til imødegåelse af et eventuelt underskud på CUA. Der blev ligeledes givet en tillægsbevilling på kr. til Økonomiudvalget vedrørende driften af hjemmeplejens andel af Tommerup Rådhus. Tillægsbevillingen modsvares af en tilsvarende negativ tillægsbevilling på ældrepolitik under Social- og Sundhedsudvalget. 9) På Byrådsmødet den 26. juni 2013 blev det besluttet, at de mistede skatteindtægter som følge af lærelockouten i forhold til lærere bosidende i Assens Kommune på i alt kr. skulle tækkes ud af Børne- og undervisningsudvalgets budget og lægges i kassen. Der er således givet en negativ tillægsbevilling på på driften. 10) Byrådet godkendte på deres møde den budgetopfølgning I forbindelse med budgetopfølgningen blev der givet en negativ tillægsbevilling på kr. Tillægsbevillingen fordeler sig som følger: Økonomiudvalget: Job- og arbejdsmarkedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: I alt:

341 11) Byrådet godkendte på deres møde den budgetopfølgning I forbindelse med budgetopfølgningen blev der givet en negativ tillægsbevilling på kr. Tillægsbevillingen fordeler sig som følger: Økonomiudvalget: Miljø- og teknikudvalget: Børne- og undervisningsudvalget: Job- og arbejdsmarkedsudvalget: 427 Social- og Sundhedsudvalget: Skatter og generelle tilskud I alt: Anlæg: Anlægsbudgettet for 2013 er pr korrigeret med samlet kr., heraf kr. vedr. jordforsyning. Beløbet kan specificeres som følger: 1) Byrådet godkendte på deres møde den 26. september 2012 en tillægsbevilling på kr. til køb af Indre Ringvej 15, Årup i forbindelse med entreprenørgården Årup. Beløbet er overført fra budget 2013 til budget ) Byrådet godkendte på deres møde den yderligere anlægsinvesteringer på kr. ved fremrykning fra budget 2014 til ) Byrådet godkendte på deres møde den en tillægsbevilling på kr. fra den ekstraordinære anlægspulje i forbindelse medprioritering af vuggestuegrupper i Assens Kommune 4) Byrådet godkendte på deres møde den en bevilling på kr. vedr. restbeløb fra 2011 og 2012 fra renoveringspuljen vedr. klubhuse og samlingssteder 5) Byrådet godkendte på deres møde den en fremrykning af kr. fra budget 2014 til budget budget 2013 vedr. etabelering af ny entreprenørgård i Årup. 5) Byrådet godkendte på deres møde den en bevilling på kr. vedr. fortsat områdefornyelse. 6) Byrådet godkendte på deres møde den en tillægsbevilling på kr. vedr. opførelse af nyt dagtilbud i Haarby. 7) Byrådet godkendte på deres møde den en fremrykning af kr. fra budget 2014 til 8) Byrådet godkendte på deres møde den overførsler fra 2012 til 2013 på kr på anlægsbudgettet, heraf kr. vedr. jordforsyning. 9) Byrådet godkendte ligeledes på deres møde den overførte midler fra drift til anlæg på kr. i forbindelse med overførselssagen på driften. 10) Byrådet godkendte på deres møde den tillægsbevillinger på hhv kr. vedr. Pilebakken og kr. vedr. udskiftning af elevator på Lindebjerg. 11) Byrådet besluttede på deres møde den at give en bevilling på kr. i forbindelse med renovering af skorstenen ved den tidligere sukkerfabrik. 12) Byrådet besluttede på deres møde den at give en tillægsbevilling på kr. vedr. byggemodning af Højsletten i Tommerup og Eventyrbakken i Årup. Hele tillægsbevillingen vedr. jordforsyning 13) Byrådet besluttede på deres møde den at give en tillægsbevilling på kr. vedr. køb af ejendom i forbindelse med Højsletten i Tommerup 14) Byrådet besluttede på deres møde den at give en tillægsbevilling på kr. vedr. genhusning af Assens Ungdomsskole 15) I forbindelse med 2. budgetopfølgning 2013 godkendte Byrådet på deres møde den en tillægsbevilling på kr. 16) I forbindelse med 3. budgetopfølgning 2013 godkendte Byrådet på deres møde den 27. november 2013

342 en negativ tillægsbevilling på kr., heraf kr. vedrørende jordforsyning. I forbindelse med 3. budgetopfølgning 2013 godkendte Byrådet ligeledes på mødet den 27. november 2013 en tillægsbevilling på kr. vedr. lån, som ikke optages i Marianne Nielsen d

343 Bilag: Ledelsesinformation ØK januar 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11947/14

344 LEDELSESINFORMATION Januar 2014

345 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Befolkningsudviklingen Januar 2009 Januar 2010 Januar 2012 Januar 2014 Faktisk tal * Prognose *cpr. aktive borgere Udviklingen på aldersgrupper 2/1-14 1/ årige årige årige årige årige Samlet aktuelt bosiddende i kommunen Beskæftigelse i Assens Kommune Note: Grafen viser antallet af fuldtidsbeskæftigede med henholdsvis bopæl i Assens Kommune og arbejdsplads i Assens Kommune. Populært sagt viser den blå kurve, hvordan det går kommunens borgere og den røde kurve viser, hvordan det går kommunens virksomheder. (Tal fra Jobindsats). Side 2 af 7

346 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Ledighedsprocent i Assens Note: Tal fra Jobindsats.dk. Tal fra budget er lavet som en skønnet beregning baseret på det budgetterede antal ledige. Radikal innovation Forstærket uddannelsesindsats vedr. unge i offentlig forsørgelse Note: Grafen viser udviklingen blandt ledige under 30 år. I 2013 investeres 1,5 mio. kr i en indsats for unge under 30 år. Målet er en besparelse på 1 mio. kr. i 2013 svarende til et fald på 25 fuldtidspersoner. Dette er illustreret ved den grønne stiplede linie. (tal fra jobindsats). Side 3 af 7

347 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Udvikling i budgetterne Note: Figuren viser henholdsvis regnskab, budget og korrigeret budget omregnet til 2012-priser. Det vil sige, tallene er umiddelbart sammenlignelige Forbrugsprocent Side 4 af 7

348 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter Note: Den store forskel i forbrug 2012 og korrigeret budget 2013 skyldes at udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet er gået fra at være en serviceudgift til at være en overførselsudgift. Der er tale om foreløbige tal: bl.a. mangler endelig restafregning statsrefusion, mellemkom. betaling, afstem. fagsysytem m.v. p.g.a af forsinkelser i udgifter fra A-kasserne vedr. dagpenge til forsikrede ledige er disse i første omgang udeladt. Udgiften til førtidspensioner tilkendt efter er efter overgang til Udbetaling Danmark, blevet skubbet en måned svarende til en mindre udgift i marts på godt 9 mio. kr. Side 5 af 7

349 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Seneste fraværsrapport Side 6 af 7

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 15. september 2014 - kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat. Miljø- og Teknikudvalget. Tid Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 14:00. Sted Mødelokale 3. Afbud. Fraværende

Referat. Miljø- og Teknikudvalget. Tid Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 14:00. Sted Mødelokale 3. Afbud. Fraværende Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 14:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. 13/31446 Fælles vision for den kollektive

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes:

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: Notat 1. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 20. januar 2014 kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/31499 Årshjul og budgetproces 2014 vedr. budget

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Forside 88 Dagsorden Møde tirsdag den 21. april 2015, kl. 14.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Poul Hansen (supp. for Justus Hansen (D) Allan Pertti

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen Knst. kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen (formand) Børne- og Ungedirektør

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00 Tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat Egebjerg Kommune Kulturudvalget Referat Dato: Starttidspunkt for møde: Kl. 14.00 Sluttidspunkt for møde: Kl. 17.00 Tirsdag den 14-august-2001 Mødested: Udvalgsværelse 2 Udsendelsesdato: Afbud fra: Fraværende:

Læs mere

Referat. Tid Onsdag den 11. marts 2015, kl. 19-21. Aarup Fritidscenter

Referat. Tid Onsdag den 11. marts 2015, kl. 19-21. Aarup Fritidscenter Referat AcadreUserId Forum Dialogmøde Tid Onsdag den 11. marts 2015, kl. 19-21 Sted Deltager Referent Fritidscenter Repræsentanter fra hallerne i Assens, Brylle, Ebberup, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup,

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 13-10-2010, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. februar 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. februar 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-02-2009. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-02-2009. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 15:00 Fraværende: Søren Munk REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Sortebakkehallen - Licitationsresultat 120 Underskriftsside

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 8. august 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Karen Heebøll Michael Holst Vibeke

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT. Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05

Økonomiudvalget REFERAT. Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 Afbud: Lone Ravn Fraværende: Holger Lauritzen ankom kl. 16.52 efter behandlingen

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Torben Andersen, Kerteminde Næstformand Lasse Krull, Region Syddanmark

Læs mere

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 08. september Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:00 Henrik Aarup-Kristensen Hanne Sander Jensen Susanne Aabenhus Kristina Randrup Lene Svenningsen Else Marie

Læs mere

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet.

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Pkt. 353 Køb af aktiver Sagsnr. 99676 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Beslutningskompetence

Læs mere

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 FynBus Repræsentantskab Referat Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 Deltagere:, bestyrelsesformand Torben Andersen, Kerteminde Lars Kristian Pedersen, Assens Kasper Westh, Odense Fraværende Niels Bebe,

Læs mere

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Referat fra mødet den kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Medlemmer: Arne Hyldahl, Bjarne Holm, Jens Vestergaard, Søren Bo Pedersen, Tina Marie Thomsen, Viggo Iversen Afbud: Ole Christensen Mødet hævet kl.: 9:00

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 22. november 2005 kl. 18:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 22. november 2005 kl. 18:00. Referat for Side 1 af 10 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 22. november 2005, kl. 18:00 Åben sag: 350. Efterretning Åben sag: 351. Mødekalender 2006 Åben sag: 352.

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget

Innovations- og Medborgerskabsudvalget Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 3. februar 2014 kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/27117 Proces for kortlægning

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Dagsorden for Havnebestyrelsen

Dagsorden for Havnebestyrelsen Dagsorden for Havnebestyrelsen Mødedato 16. januar 2015 Tid Kl. 16.00 Sted Næstved Havn, Vestre Kaj 16 Medlemmer Bjarne Eggert Rasmussen Hanne Sørensen (A) Henrik Bonné Otto Vølund Poulsen (V) Per Sørensen

Læs mere

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00.

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00. Mødedo: 4. september 2013 Mødelokale: Tønder Rådhus, lokale 121 Starttidspunkt for møde: 15:00 Fraværende: 4. september 2013 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Anden placering

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Åbne dagsordenspunkter 128 Andenbehandling af Budget 2015 3 129 Ansøgning om for fritagelse for

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 19:00-20:10 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Indholdsfortegnelse 257. Orientering 3 258. Budget 2009 5 259. Fælles retningslinier for udlejning af

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015 Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Frigivelse af anlægsmidler til

Læs mere

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat Brønderslev Kommune Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: 29. marts 2007 Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 15.00-17.40 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/22 Strategi

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler

Retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler Retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler 1. Hvem kan låne kommunens lokaler? Foreninger i Sønderborg Kommune samt enhver af kommunens borgere, der ønsker at tage initiativ til et arrangement med

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Dagsorden

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Dagsorden Egebjerg Kommune Kulturudvalget Dagsorden Dato: Starttidspunkt for møde: Kl. 14.00 Sluttidspunkt for møde: Kl. 17.00 Tirsdag den 14-august-2001 Mødested: Udvalgsværelse 2 Udsendelsesdato: Afbud fra: Fraværende:

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 13-10-2010. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 13-10-2010. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 09:00 Fraværende: Ingen. REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. 2. behandling af budget 2011-14 746 2. Stillingtagen til medvirken

Læs mere

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Indholdsfortegnelse 363. Orientering 3 364. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 - Teknisk Udvalg 4 365.

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 19. juni 20 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 11- Til orientering/efterretning 12- Regnskab for 1. kvartal 20 - Reno Djurs likviditet 20-2016 14- Anlægsbudget for deponeringsanlæggets

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere