Mødet afholdes i mødelokalet bag lærerværelset (glasburet). Mødet afsluttes med en let middag.

Transkript

1 Bestyrelsesmøde d. 9. juni 2016 kl Til: Anton Svendsen, Dorthe Pedersen, Søren Damtoft, Rasmus Hoffmann-Hansen, Henrik Laybourn, Jacob Carlsson, Diana Stråsø Kjær, Mikkel Schultz, Anna Kærne, Peter Schiødt og Mikkel Sørensen Mødet afholdes i mødelokalet bag lærerværelset (glasburet). Mødet afsluttes med en let middag. Dagsorden 1. Godkendelse af referat fra d (bilag) 2 2. Likviditetsudviklingen (bilag) 2 3. Vanskeligheder ved skolens elektroniske platform 2 4. Optag af elever fra Køge Private Realskole, Gymnasium (KPRG) 3 5. Udviklingsstrategi for pædagogisk udvikling og effektivisering (bilag) 4 6. Udviklingsplan (bilag) 4 7. Rektors resultatlønskontrakt Ansættelser og skoleårets afslutning 5 9. Aftaler om kommende møder Meddelelser Evt. 6 BILAG 7 Aktuel likviditet 7 Udviklingsstrategi Baggrund 8 Udkast til program for pædagogisk udvikling og effektivisering 8 Inspiration/ idekatalog til nye undervisnings- og retteformer 10 Rammer for udviklingsprojekter på KG 11 Udviklingsplan UDKAST Resultatkontrakt for rektor Peter Schiødt 15 Bestyrelsens årshjul 20 Venlig hilsen Anton Svendsen og Peter Schiødt 1

2 1. Godkendelse af referat fra d (bilag) Sagsfremstilling Bestyrelsen skal godkende og underskrive referatet fra sidste møde. Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender og underskriver referatet. Bestyrelsens beslutning [til referat] 2. Likviditetsudviklingen (bilag) Sagsfremstilling Bestyrelsen har ønsket at følge likviditetsudviklingen. Udviklingen er indtil videre som forventet. Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager likviditetsudviklingen til efterretning. Bestyrelsens beslutning [til referat] 3. Vanskeligheder ved skolens elektroniske platform Sagsfremstilling Vores elektroniske platform, Lectio, er ikke lovlig i henhold til databehandlingsloven. Danske Gymnasier, DG, har søgt en frist en frist af ministeriet og har fået en måned til d. 1.7 til at indgå en kontrakt om et lovligt system/ hhv. til at Lectio lovliggøres, men det kan DG ikke rigtig komme igennem med. Desværre findes der ikke mange alternativer, og størsteparten af Danmarks gymnasier anvender Lectio. D. 1.juli skal skolerne altså have indgået kontrakt med et lovligt system og til november skal alle være på et lovligt system. Det giver Lectio 1.mdr til at blive lovliggjort. Det er ikke lang tid til at få så mange institutioner sikkert over i et andet studieadministrativt system. Ledelsen deltager i et møde i GF d.6.6 om problemstillingen. Sideløbende sørger vi for at få sikkerhedskopieret alle data fra Lectio. Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Bestyrelsens beslutning 2

3 [til referat] 4. Optag af elever fra Køge Private Realskole, Gymnasium (KPRG) Sagsfremstilling Nedlæggelsen af KPRG pr indebærer, at 53 af i alt 70 elever fra den nuværende 9. klasse samt 1. og 2.g efter eget ønske skal optages på Køge Gymnasium. Overgangen er forhandlet direkte med ministeriet, som i denne sammenhæng har sat fordelingsudvalget ud af kraft gennem en særlig instruks. I den særlige situation har vi fået mulighed for enten at overskride klasseloftet pr. årgang eller at oprette ekstra klasser. Vi har holdt en vellykket informationsaften for de nye elever og deres forældre, og fordeler eleverne således i skoleåret : Oprettelse af en ekstra klasse i 1.g, så vi får i alt 13 1.g-klasser. Eleverne fra KPRG blandes med vores egne efter valg af studieretning. Optag over klasseloftet på de eksisterende klasser i 2.g. Eleverne fra KPRG fordeles efter studieretning. To klasser, 2a og 2d, får hver i alt 34 elever, hvorfor vi indfører forskellige former for deletimer, bl.a. ved fysikforsøg. Vi har holdt møde med lærerne og søger at imødekomme deres ønsker, så vidt det er muligt. Oprettelse af en ekstra naturvidenskabelig klasse i 3.g til KPRG-eleverne. Det har ikke været muligt at integrere dem i de nuværende studieretningsklasser, men vi undersøger mulighederne for samlæsning i fællesfag. Da vi i forvejen har optaget en ekstra klasse, får vi 3 klasser mere på skolen. Dette indebærer: Behov for flere klasselokaler. Vi undersøger pt. to muligheder: o Køb eller leje af bygningerne på Gymnasievej 8. Disse lokaler, som ejes af kommunen, ligger skråt over for lærerværelset, de har en god atmosfære, og der kan blive 4 klasselokaler, faglokaler og evt. lærerkontorer. Lokalerne skal i givet fald ombygges, men det ville være en god løsning, også på sigt. o Etablering af 4 klasselokaler som pavilloner oven på de eksisterende pavilloner. Behov for flere lærere. Vi har haft stillingsopslag ude og har modtaget 376 ansøgninger. Bestyrelsen har besluttet, at vi i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 skal se på langsigtede muligheder på baggrund af oversigter over den demografiske udvikling, gymnasiefrekvens osv. Rent bygningsmæssigt kan følgende allerede anføres: En fornyet gennemgang af bygningerne fra 1975 (50 er og 60 er-lokalerne) viser behov for omfattende renovering. I den forbindelse kunne man også overveje en pædagogisk fornyelse af lokalerne. VUC, som har annonceret udflytning til Campus Køge, kan tidligst flytte i 2019, altså 1-2 år senere end først annonceret. Vi kan derfor ikke løse aktuelle udfordringer ad den vej, og det kan tillige være vanskeligt at forudse, hvor vidt VUC til den tid fastholder deres beslutning. Et problem med pavillonerne har netop vist sig: Det kan blive vanskeligt at få en ny midlertidig byggetilladelse. 3

4 Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter situationen og tager den til efterretning Bestyrelsens beslutning [til referat] 5. Udviklingsstrategi for pædagogisk udvikling og effektivisering (bilag) Sagsfremstilling Besparelserne på de almene gymnasier fremtvinger et behov for udvikling af effektive undervisningsformer og rettestrategier, og samtidig efterlyser universiteterne større selvstændighed og studiekompetence hos de nye studerende. Udviklingsstrategien søger at forene disse behov ved som et overordnet princip at tænke frem mod gradvist mindre lærerdækning i løbet af de tre år i STX. Strategien er under udvikling i et samarbejde under Gymnasiefællesskabet, GF, med deltagelse af Køge, Greve, Virum og Rungsted gymnasier. I den videre udformning inddrages lærerne på Køge Gymnasium gennem PU/ PR og processen følges i MIO. Strategien vil kunne realiseres med større eller mindre volumen, enten i hele GF, eller blandt de fire gymnasier alene, eller om så skulle være af Køge Gymnasium alene. Strategien har været præsenteret for lærerne ved et informationsmøde, og vi har modtaget en række ansøgninger om udviklingsprojekter (Se også næste punkt om Udviklingsplan ). Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen vedtager udviklingsstrategien i sin nuværende form og følger op med henblik på samarbejdet med de øvrige gymnasier. Bestyrelsens beslutning [til referat] 6. Udviklingsplan (bilag) Sagsfremstilling Udviklingsplanen viser, som sidste år, skolens indsatsområder og udviklingsprojekter under en 3-årig horisont: : Hvad kom vi fra? : Hvordan følger vi op, og hvad er planen i øvrigt for det kommende skoleår? : Hvilke mulige perspektiver kan vi se for det følgende skoleår? Det bemærkes, at de mangeårige handlingsplaner for elevtrivsel nu foreslås afløst af en generel indsats for studiemiljøet med henblik på løfteevnen. 4

5 Elevtrivslen er i dag så god, at det ikke giver mening at udarbejde fælles handlingsplaner til opfølgning; elevønskerne i ETU 2014 og 15 går på forhold som internetforbindelse, bedre stole, og for 4 klasser: Bevægelse i undervisningen. Alt dette kan ledelsen følge op på i det omfang, det lader sig realisere. Elevtrivselsundersøgelserne, ETU, gennemføres fortsat og drøftes i bestyrelsen. Skulle der igen vise sig større eller mere generelle behov for opfølgning, kan bestyrelsen drøfte disse. Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen vedtager udviklingsplanen. Bestyrelsens beslutning [til referat] 7. Rektors resultatlønskontrakt (bilag) Sagsfremstilling Bestyrelsen skal vedtage rektors resultatlønskontrakt for det kommende skoleår. Vedlagte udkast til kontrakt er udformet efter udviklingsplanen (punkt 6 ovenfor) med tilføjelse af mål og vægtning og tilpasset Undervisningsministeriets retningslinjer for kontrakten, jf. Bemærk, at der under ekstrarammens første punkt lægges an til en diskussion om måltal i bestyrelsen. Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter resultatlønskontrakten og enten vedtager den nu eller aftaler at vedtage den på et møde i august. Bestyrelsens beslutning [til referat] 8. Ansættelser og skoleårets afslutning Sagsfremstilling Ledelsen orienterer om ophør og nye ansættelser ved skoleårets afslutning og om eksamensperioden og translokationen. Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 5

6 Bestyrelsens beslutning [til referat] 9. Aftaler om kommende møder Sagsfremstilling Der foreslås følgende mødedatoer for de næste 12 måneder (de anførte formøder afholdes af bestyrelsens formandskab sammen med rektor og vicerektor): August: Torsdag d (formøde 10.8 kl. 15) Oktober: Bestyrelsesseminar med deltagelse af MIO, torsdag d kl , indbefattet overværelse af musical (formøde kl. 8) December: Onsdag d (formøde torsdag d.1.12 kl. 8) Marts: Onsdag d afhænger af revisionen (formøde d.13.3 kl. 8) Juni: Torsdag d. 8.6 (formøde 31.5 kl. 8) Beslutningskompetence Bestyrelsen afgør sagen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen vedtager mødedatoer for de næste 12 måneder. Bestyrelsens beslutning [til referat] 10. Meddelelser [til referat] 11. Evt. [til referat] 6

7 BILAG Aktuel likviditet 2016 Kassekredit 2015 Primo Pr. dato Danske Bank Spar Nord I alt januar 10.1 kr kr kr kr februar 7.2 kr kr kr kr marts 6.3 kr kr kr kr april 4.4 kr kr kr kr maj 1.5 kr kr kr kr juni 3.6 kr kr kr kr juli 28.6 kr. - kr august 3.8 kr. - kr september 6.9 kr. - kr oktober 4.10 kr. - kr november 2.11 kr. - kr december 2.12 kr. - kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. - 7

8 Udviklingsstrategi Baggrund Regeringen og folketinget har udmeldt nogle omfattende besparelser i årene Tabellen viser det forventede omfang for Køge Gymnasium: Gymnasierne skal spare, og hver lærer må påregne at skulle undervise mere. I løbet af de fire store spareår fra kan der komme flere undervisningsopgaver, og kommer der nye politiske tiltag hen ad vejen, hvilket ikke kan udelukkes, skal der endnu mere til. Hvis vi lukker øjnene for den pædagogiske virkning af disse besparelser, og fortsætter med at forberede og gennemføre undervisningen og rette de skriftlige opgaver, som vi gør i dag, vil den enkelte lærer have stadig mindre tid til at forberede sin undervisning og rette sine opgaver. Risikoen er kvalitetsforringelser af uddannelsen og nedslidning af lærerne. Vi må derfor udvikle nye, effektive undervisningsformer, som stadig har fokus på elevernes læring. Det koster at udvikle, så der er også i 2016 afsat midler til udviklingsopgaver. Udkast til program for pædagogisk udvikling og effektivisering På baggrund af de politiske udmeldinger er vi fire rektorer i Gymnasiefællesskabet (GF), som har sat os for at udvikle rammer for nye, tidsbesparende undervisnings- og retteformer, som stadig giver faglig og pædagogisk mening, til at supplere og måske erstatte de gamle former. De fire gymnasier er Køge, Greve, Virum og Rungsted. Arbejdsgruppen omfatter i dag både rektorer og vicerektorer, og det er tanken, at lærerne skal inddrages fra efteråret Indtil videre er der kun tale om en rammesætning for udvikling, ikke en indholdstænkning om fagene og undervisningen det må være faglærerne, som forestår denne. Fremgangsmåden ved inddragelse af lærerne vil være forskellig på de fire gymnasier. I Køge vil det ske ved frivillige udviklingsprojekter med opfølgende kollegial vidensdeling. Hvis vi kan udvide deltagerkredsen med flere gymnasier fra GF, kan vi sammensætte et bredere program for vidensdeling og kompetenceudvikling. Endvidere undersøger vi, om det er muligt at etablere en forskningstilknytning til projektet. De forskellige muligheder og perspektiver gennemgås på de næste sider. Her er først en oversigt: 8

9 Gymnasier Køge Greve Virum Rungsted Ledelserne Rammer: Økonomi og organisering Lærerne Pilotprojekter Erfaringsopsamling og vidensdeling Flere gymnasier? Program for kompetenceudvikling Forskningstilknytning For at sikre tid til udvikling og faglig fundering af nye arbejdsformer, tænker vi i en flerårig horisont fra Pædagogisk sigte: Studieforberedelse Programmets pædagogiske sigte er en mere målrettet forberedelse til videregående uddannelse gennem gradvist stigende selvstændiggørelse af eleverne i de tre år på STX: Eleverne behøver ikke nødvendigvis sidde på samme måde i klasser og arbejde under fuld lærerdækning hele vejen fra begyndelsen af fra 1.g til slutningen af 3.g. Arbejdsformerne kan varieres undervejs i en udvikling mod selvstændighed og studieforberedelse. Øget selvstændiggørelse fra 1. til 3.g 1.g 2.g 3.g Klasseundervisning Selvstændige arbejdsformer 9

10 Økonomisk sigte: Besparelser Programmets økonomiske sigte er selvsagt en effektivisering og hermed besparelser på lærerudgifterne 1. En stigende selvstændiggørelse af eleverne vil indebære, at eleverne skal have relativt færre timer med fuld lærerdækning/ hhv. lærertimer med fuld forberedelse. Tidshorisont og omfang Med hensyn til programmets tidshorisont og mulige volumen, anskuer vi det som: - Et udviklingsforløb over tid, følgende de 4 spareår (jf. ovenfor) - En udvikling, som kan forløbe parallelt på de fire skoler, uden at betingelserne behøver at være ensartede (jf. ovenfor) - En udvikling, som kan understøttes af vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af de fire gymnasier. Fx kan KG udbyde et fælles kursus på et område, hvor vi er langt fremme, mens Virum kan udbyde et andet kursus, osv. Lærere fra de fire gymnasier kan deltage i kurserne sammen, tilsvarende det nuværende kompetenceudviklingsprogram i GF. Forskningstilknytning Hvis de øvrige skoler i GF vil deltage, kan programmets volumen øges, og der kan tilføjes forskningstilknytning med henblik på - At sikre kvaliteten af nye undervisningsformer med henblik på elevernes læring - At sikre overensstemmelse mellem nye arbejdsformer i gymnasiet og tilsvarende nye arbejdsformer i de første år på de videregående uddannelser UDKAST: En mulig realisering af program for pædagogisk udvikling og effektivisering Deltagere 4 gym GF? GF? GF? Udvikling Pilotprojekter Projekter Evaluering Opsamling Undervisning Forsøg Forsøg/ nye former Nye former Nye former Kompetenceudvikling Vidensdeling Vidensdeling Opdatering Efteruddannelse Forskningstilknytning Undersøges Følgeforskning Følgeforskning Rapport Inspiration/ idekatalog til nye undervisnings- og retteformer Idekataloget omfatter eksisterende tiltag fra de 4 skoler, men også aktuelle forsøg på videregående uddannelser, herunder KU, DTU og UCC. Kataloget er delt i 3 kategorier: Undervisning, skriftlighed og arbejdsformer med særligt læringsperspektiv, men materialet tænkes videreudviklet arbejdsformer kan kombineres, og fx skriftlige arbejdsformer kan blandes med anden undervisning. 1 Besparelser i samme omfang gennemføres på alle områder i skolens drift. 10

11 Undervisning Studiekompetence og IT-dannelse fra 1.g og frem (Køge) Forsøg med samlæsning i 1.g Forelæsninger, gradvist introduceret frem mod 3g, men i 1.g og måske senere fx med indbyggede interaktive elementer Stilladseret projektarbejde og casebaseret undervisning (2 lærere til 3-4 klasser) Udefra kommende lærerkræfter/foredrag, der konverteres til undervisningstid Studiegrupper i 3g/studiedage Virtuelle undervisningsformer 2-lærerordning til at dele et ekstra hold Flipped Classroom (spørg IT-vejlederne) Skriftlighed Gruppeafleveringer Feedback mellem elever på skriftlige opgaver Peer feedback, dvs. elev-til elev rettelser 2 Omlagt skriftlighed + Skriftlighed på skolen (lærerne må ikke rette opgaven hvordan underviser man så?) (Virum) Arbejdsformer med særligt læringsperspektiv Synlig læring Mental fitness Rammer for udviklingsprojekter på KG I lyset af besparelserne har ledelsen udmeldt indsatsområdet udvikling af nye undervisningsformer med henblik på elevernes læring. Sigtet er som i GF-programmet både pædagogisk udvikling med henblik på en gradvis studieforberedende selvstændiggørelse af eleverne, effektivisering med henblik på en gradvist mindre lærerdækning af undervisningen og bevarelse af arbejdsglæden gennem et fortsat afvekslende arbejdsliv. Tidshorisonten er fireårig, og ændringer kan blive nødvendige undervejs. Fremgangsmåde 1. Drøft mulighederne i faggrupperne og evt. på tværs 2. Find kolleger til samarbejde eller vidensdeling 3. Overvej, a. om du/ I uden videre kan gennemføre et mindre projekt. Drejer det sig fx om forsøg med periodisk samlæsning af to parallelhold, vil det formodentlig ikke kræve ekstra ressourcer. Det kræver selvfølgelig noget ekstra at forberede en undervisning for to hold, men til gengæld spares et undervisningsmodul. b. om du/ I vil søge et egentligt forsøgs- eller udviklingsarbejde, som indregnes i din portefølje 2 Interesserede lærere vil her i foråret blive indkaldt til et informationsmøde om brugen af et program for peer feedback, udviklet på DTU og siden introduceret på KU og på enkelte gymnasier. Programmet kan bruges umiddelbart, men der kræves nogle grundigere overvejelser over rette- og bedømmelseskriterier. Der kan altså være tale om en udviklingsopgave, som kræver tid i starten, men som har et effektiviseringspotentiale på sigt. En åben invitation til det første møde vil blive udsendt i Nyhedsbrevet. 11

12 4. Anfør dine ideer på dialogsedlen og send den til din nærleder med cc til MS som oplæg til forårets nærledersamtale Ansøgning Ønsker man at søge forsøgs- og udviklingsopgaver, kan det aftales med nærlederen. Kravene er: - At der er tale om undervisningsformer, som hidtil ikke har været gængse i gymnasieskolen, altså helt overordnet: Alternativer til 1 lærer i 1 lokale foran 1 klasse (her skal faktisk ikke så meget til) - At de nye undervisningsformer, som al undervisning, har et tydligt læringssigte. - At de nye undervisningsformer nu eller på sigt vil kunne indebære en effektivisering. I begyndelsen kan vi investere i udvikling, men hen ad vejen skal der spares. - At der er indtænkt en kollegial vidensdeling undervejs og ved forløbets afslutning. Der skal ikke nødvendigvis leveres en skriftlig rapport, men det skal synliggøres, at projektet kommer andre til gode. Det kan være en forløbsbeskrivelse i fx Fronter samt et oplæg i faggruppen eller på en pædagogisk dag. Udviklingsarbejderne kan være nye og/ eller der kan være tale om opfølgning på tidligere projekter under indsatsområderne innovation, IT-didaktik og internationale aktiviteter for så vidt de lever op til ovenstående kriterier: Nye undervisningsformer med et tydeligt læringssigte og et besparelsespotentiale, som også omfatter vidensdeling. 3 De deltagende læreres navne skal anføres, og arbejdets omfang skal vurderes. Projekter, som indbefatter kollegial supervision vil blive foretrukket. Skemalægning Pædagogiske forsøg kan kræve, at der sker opbrud i skemaet, men der arbejdes på at indlægge disse fra skoleårets start. Arbejdsbelastning Besparelserne indebærer, at alle lærere må påregne flere undervisningsopgaver. Større udviklingsopgaver, som i det første år indebærer en forøget arbejdsbyrde, vil dog blive medregnet i den samlede arbejdsbelastning. Metodefrihed under rammer for ajourføring Udviklingen af nye undervisningsformer med fokus på elevernes læring foregår på frivillig basis på Køge Gymnasium, ligesom en stor del af hver lærers professionelle dispositioner er frie. Lærere kan melde sig til nye projekter eller lade være. Man skal dog være forberedt på, at skolen hen ad vejen vil samle op på de indhøstede erfaringer og sikre sig, at alle lærere er a jour på et grundlæggende niveau, sådan at alle med tiden har alternativer til at stå som 1 lærer i 1 lokale foran 1 klasse. Venlig hilsen Peter 3 Med hensyn til fx internationale aktiviteter kan det måske være svært at se et besparelsespotentiale. Omvendt foreligger en mulighed for at tiltrække flere ansøgere, som vi har set ved oprettelsen af den internationale studieretning. Tal gerne med PBT før nærlederdialogen. 12

13 Udviklingsplan Udviklingsstrategi Synlig læring -> Udvikling af nye undervisningsformer med fokus på elevernes læring. Strategien tilknyttes GF-projektet Plan for pædagogisk udvikling og effektivisering. Der gennemføres forsøgs- og udviklingsarbejder med - Nye undervisningsformer - Nye skriftlighedsformer, rettestrategier og peer feedback - Bevægelse i undervisningen: Mental fitness - Synlig læring - Fælles forberedelse og/eller tematiske forløb Fortsat: Udvikling af nye undervisningsformer med fokus på elevernes læring. Det vides endnu ikke, om strategien kan realiseres i sit fulde omfang i GF-regi, men samarbejdet mellem Køge, Greve, Virum og Rungsted gymnasier er planlagt til at fortsætte. I givet fald kan intern kompetenceudvikling udvides til at omfatte flere gymnasier under GF. 2 Internationalisering Kollegial vidensdeling og supervision -> Ansøgning om udbud af en delvis international studieretning ( 47) 3 IT-didaktik Iværksættelse af ITstrategi og undervisning i digital dannelse i 1.g/ 1.hf samt evaluering heraf i forbindelse med DHO. Endvidere kollegiale kurser. Kompetenceudvikling i form af kollegial vidensdeling og supervision Start af delvis international studieretning i 1i med 25 elever. Kompetenceudvikling af deltagende lærere med henblik på undervisning på engelsk i historie, samfundsfag og engelsk. Undervisning i digital dannelse også i 2.g/ 2.hf. Undervisningen i 1.g/ 1.hf varetages nu af faglærere. Kompetenceudvikling i form af interne grundkurser for de sidste lærere, som mangler kompetence på et grundlæggende niveau. Desuden fortsatte kurser i forskellige programmer og platforme. Forventet optag af en ny international 1.g, evt. med flere fag. Flere lærere deltager, og der vil være en fortsat kompetenceudvikling mhp. undervisning på engelsk. Fortsat udvikling og kompetenceudvikling. 13

14 4 Innovation Innovationsvejledere og kurser i innovation. Undervisning i innovation i AT samt forsøgs- og udviklingsarbejder. 5 Evaluerings strategi Kvalitetssystemet opdateres og udvides jf Løfteevne GRUS med fokus på løfteevne og socioøkonomiske tal. Igangsættelse af målrettede faglige udviklingsprojekter i nogle fag. 7 Studiemiljø Handlingsplan for ETU 2014 og ny ETU Kompetenceudvikling og MUS Ny MUS som forsøg med deltagelse af Kompetencesekretariatet Kompetenceudvikling i form af interne grundkurser for de sidste lærere, som mangler kompetence på et grundlæggende niveau. Kompetenceudvikling af lærerne vedrørende evalueringsformer og efterbehandling af evalueringsresultater Handlingsplan for studiemiljøet: Inddragelse af alle lærere, elever og ledere i spørgsmålet: Hvordan kan den enkelte bidrage til, at eleverne løftes i forhold til deres socioøkonomiske baggrund? Processen tilrettelægges og følges i skolerådet med inddragelse af elevrådet og PU/ PR. (se også nedenfor) De faglige udviklingsprojekter fortsætter. Elevtrivslen vurderes at være god, og eleverne inddrages i stedet i en generel indsats for løfteevnen (se ovenfor). ETU 2016 gennemføres, men forventes kun at skulle behandles i skolerådet. Opfølgning i MIO af arbejdet med MUS og udarbejdelse af en strategi for lærernes kompetenceudvikling Innovation forventes at blive integreret i fagene med en ny lov for STX. Fortsat indsats for løfteevnen Fortsat indsats for løfteevnen. Elevtrivsel forventes at indgå i en ny lov for de gymnasiale uddannelser. 9 Arbejdsmiljø 10 Bygningsfornyelse Opfølgning på undersøgelsen af professionel kapital fra 2015 og ny undersøgelse i 2016 Kantineområdet renoveres Opfølgning på professionel kapital 2016 Taget på naturfløjen renoveres. Nye lokaler til flere klasser. Grundlaget for budget 2017 indbefatter en vurdering af lokaleog bygningsbehov fremover. Renovering af 75-fløjen og andre tiltag jf. vedligeholdelsesplanen 14

15 UDKAST Resultatkontrakt for rektor Peter Schiødt Resultatkontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Køge Gymnasium ved formand Anton Svendsen og rektor Peter Schiødt. Kontrakten er gældende i perioden fra 1. august 2016 til 31. juli Formål Resultatkontraktens formål er - at fungere som et styringsredskab for bestyrelsen - at understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigte målsætninger - at skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater Resultatløn Kontrakten er delt i en basisramme på kr. og en ekstraramme på kr. Det maximale beløb der kan udbetales er kr. Efter endt periode drøftes det forgangne års resultatopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med rektor. Bestyrelsen træffer derpå uden rektors tilstedeværelse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Resultatlønnen udbetales i september måned Fratræden og genforhandling Ved fratræden i kontraktperioden vurderer bestyrelsesformanden og næstformanden efter indstilling fra rektor, i hvilken udstrækning målene er opnået eller vil kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længere sygdom vurderer bestyrelsen ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad. Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten. Køge Gymnasium d Anton Svendsen Bestyrelsesformand Peter Schiødt Rektor 15

16 Rektors resultatkontrakt Basisramme Udviklingsstrategi Internationalisering IT-didaktik Innovation 1. Strategien for udvikling af nye undervisningsformer med fokus på elevernes læring viderebearbejdes i tilknytning til GF-projektet Plan for pædagogisk udvikling og effektivisering. PU/PR inddrages i den videre planlægning sammen med Greve, Virum og Rungsted gymnasier. 2. Der gennemføres forsøgs- og udviklingsarbejder med: - Nye undervisningsformer - Nye skriftlighedsformer, rettestrategier og peer feedback - Udvikling af fælles forberedelse og/eller fælles tematiske forløb 3. Der gennemføres forsøgs- og udviklingsarbejder med: - Bevægelse i undervisningen: Mental fitness - Synlig læring De 3 punkter vægtes ligeligt En ny 1g-klasse starter den delvis internationale studieretning med undervisning og prøver på engelsk i historie, samfundsfag og engelsk. En parallel studieretning på dansk sikrer, at evt. frafaldne elever fra den internationale studieretning kan fortsætte uden alvorlige afbræk i deres uddannelse. Der afsættes ressourcer til ekstra forberedelse og vidensdeling af deltagende lærere, samt opfølgende støttelærere, som kan træde til i tilfælde af sygdom. 1. Undervisning i digital dannelse foregår også i 2.g/ 2.hf. 2. Undervisningen i 1.g/ 1.hf varetages nu af faglærerne. 3. Der udbydes grundkurser for de lærere, som mangler kompetence på et grundlæggende niveau. Desuden udbydes kurser i arbejdsformer med forskellige programmer og platforme. De 3 punkter vægtes ligeligt Elever i 1. og 2.g får i deres studietid undervisning i innovative metoder i forbindelse med AT som forudsætning for at vælge den innovative eksamensopgave i AT. Der udbydes grundkurser for de lærere, som mangler kompetence på et grundlæggende niveau. 30% 10% 10% 10% 16

17 Evaluering Kompetenceudvikling og MUS Arbejdsmiljø Som opfølgning på evalueringsstrategien udarbejdes planer for lærernes kompetenceudvikling vedrørende evalueringsformer og behandling af evalueringsresultater, og der planlægges forløb med vidensdeling. 1. Der udarbejdes en strategi for lærernes kompetenceudvikling 2. Arbejdet med MUS i samarbejde med Kompetencesekretariatet følges op i MIO og i ledelsen, og strukturen for MUS revideres sammen med MUS-papiret. De 2 punkter vægtes ligeligt 1. Der sker en opfølgning i MIO af undersøgelsen af professionel kapital, Skolens stresspolitik fra 2011 fornyes og følges op i MIO. De 2 punkter vægtes ligeligt 10% 15% 15% Basisramme i alt 100% Ekstraramme Bedre løfteevne som indsats mod frafald Diskussion af måltal - se næste side - 17

18 Diskussion af måltal Bestyrelsen vedtog d , at de socioøkonomiske tal inddrages i resultatlønskontrakten for skoleåret Nedenfor anføres fire muligheder: Mulighed 1: De socioøkonomiske resultater for 2017 løftes, således at ingen prøve i eksamen 2017 har et signifikant negativt resultat. Dette indebærer, at denne del af resultatkontrakten først kan udbetales, når de socioøkonomiske resultater for 2017 er offentliggjorte (formodentlig i december 2017) Mulighed 2: Et løft skal angå de faktiske eksamensresultater i juni Mulighed 3: Målinger kan angå konkrete fag, dvs. at der skal ske et løft i disse fag, enten relateret til de socioøkonomiske resultater for 2017 eller til de faktiske eksamensresultater. Mulighed 4: Bestyrelsen kan udskyde inddragelsen af tal, idet: 1. De socioøkonomiske resultater er drøftet grundigt til alle GRUS og i MIO, og der er en klar forståelse af, at resultaterne skal forbedres. 2. For faggrupper med mindre gode resultater er der iværksat/ hhv. aftalt initiativer til forbedring. 3. Skolerådet har aftalt, at indsatsen for studiemiljøet i det kommende skoleår angår løfteevnen. Dvs. at også eleverne inddrages. Til overvejelse i øvrigt: Det kan diskuteres, bl.a. på baggrund af KL-undersøgelsen, om karaktergivningen på Køge Gymnasium generelt er for lav i henhold til landsgennemsnittet og karakterskalaens mål. Bedre resultater kunne opnås ved bortvisning af flere svage og uengagerede elever. Vi har ingen problemer med rekruttering, men flere bortvisninger ville udfordre vores værdi om rummelighed. 18

19 Lærernes tilstedeværelse 4 Synlige forandringer Lærerne underviser mere, hvorved antallet af nye, fastansatte lærere kan begrænses: Normperioden forkortes fra august til og med maj uden reduktion i den planlagte opgavemængde (antal blokke ). Dette udløser ikke merarbejde i større omfang end hidtil. Der er i færre ansættelser, end elevtallet normalt ville berettige til (ca. 11 årsværk) Taget på naturfløjen renoveres. 2. Der etableres en løsning med 4 nye klasselokaler til de ekstra klasser. 3. Grundlaget for budget 2017 indbefatter en analyse og vurdering af lokale- og bygningsbehov fremover. De 3 punkter vægtes ligeligt 33,3 % 33,3 % Ekstraramme i alt 100% 4 Jf. Uvm. d : Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter 5 I sommeren 2016 afgår 4 lærere med en ansættelse i et omfang af ca. 3,5 årsværk. Dertil kommer 3 ekstra klasser med et normalt ansættelsesbehov på 2,5 lærere pr. klasse, i alt 7,5 årsværk. Samlet normaltal : ca. 11 årsværk. 19

20 Bestyrelsens årshjul Emne Status Bemærkninger August Skoleårets start Orientering Rektors resultatlønskontrakt, foregående skoleår Eksamensforløbet i maj-juni Status for sidste års indsatsområder og udviklingsarbejder Kapacitet Skolestart næste år Vedtagelse af opfyldelsesgrad Orientering Orientering Vedtagelse Vedtagelse Oktober Seminar Seminar Økonomiske og pædagogiske perspektiver Med deltagelse af uddannelseslederne samt lærer- og elevrepræsentanter December Budget Vedtagelse Eksamensresultater, foregående skoleår: Benchmarking Orientering/ debat Rektors resultatlønskontrakt for indeværende skoleår Opfølgning midtvejs Marts Regnskab Søgetal Vedtagelse Orientering Med deltagelse af revisor Status for ligestilling i bestyrelsen Debat/ vedtagelse Indberettes til Kirkeog Ligestillingsminist. Juni Forlænget møde Skoleårets afslutning og ansættelser for det kommende skoleår Rektors resultatlønskontrakt, kommende skoleår Studiemiljø og Elevtrivsel Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel Orientering Vedtagelse Orientering/ debat Orientering/ debat Med forbehold for nye krav fra UVM Indsats- og udviklingsområder for det kommende skoleår Orientering/ debat 20