Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSSTRATEGI 2012-14"

Transkript

1 Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSSTRATEGI Godkendt i Byrådet den 16. april 2012

2 2 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Opbygning... 5 Sundhed med alle borgere... 6 Data... 6 Lovgrundlag... 7 Erfaringer... 8 Målsætninger... 9 Indsatser Alle borgere...10 Borgere i udvalgte bydele...12 Sundhed med børn og unge Data...14 Lovgrundlag...15 Erfaringer...16 Målsætninger...17 Indsatser Alle børn og unge...18 Børn 0-9 år...21 Børn og unge år Sundhed med voksne borgere...24 Data Lovgrundlag Erfaringer Målsætninger...27 Indsatser Voksne på arbejdspladser Voksne på sygedagpengeområdet...29 Voksne på voksenområdet Voksne med kroniske sygdomme...31 Voksne på plejeområdet...33 Links til referencer...35

3 4 5 Indledning Opbygning Denne sundhedsstrategi er anden del af den samlede sundhedspolitik for Fredericia Kommune. Den første del består af selve sundhedspolitikken, der dels indeholder en beskrivelse af den vision og de grundlæggende værdier og principper, der skal gennemsyre sundhedsarbejdet, og dels en beskrivelse af de overordnede indsatsområder og mål, der skal være trædesten frem imod realiseringen af visionen. Denne sundhedsstrategi skal fungere som konkret værktøj til implementering af Fredericia Kommunes sundhedspolitik. Den indeholder beskrivelser af for det første de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne, der allerede eksisterer, og for det andet de rammer, der understøtter tilbuddene. For det tredje beskrives en række udviklingsprojekter, som igangsættes over de kommende år. Med sundhedspolitikken og denne sundhedsstrategi i hånden bliver det således muligt at tydeliggøre retning og ambitionsniveau for de kommende års folkesundhedsarbejde, at synliggøre kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne og at igangsætte en række udviklingstiltag med afsæt i udvalgte sundhedsområder. Sundhedspolitikken og den sundhedspolitiske strategi udgør derved grundlaget for en langsigtet og ambitiøs sundhedspolitik for Fredericia Kommune. På de følgende sider findes beskrivelser af indsatser, der målretter sig til: ALLE BORGERE Alle borgere i hele kommunen Borgere i udvalgte bydele BØRN OG UNGE Alle børn og unge Børn 0-9 år og deres forældre Børn og unge år VOKSNE Voksne på arbejdspladser Voksne på sygedagpengeområdet Voksne brugere i socialpsykiatri og på misbrugsområdet Voksne med kroniske sygdomme Voksne på plejeområdet Hvert af disse afsnit indeholder følgende: Data fra sundhedsprofiler Lovgrundlaget for en indsats, bl.a. fra Sundhedsstyrelsens Sundhed på tværs Erfaringer med indsatser på området Tilbud til borgerne Rammer, der understøtter tilbuddene Udviklingsopgaver Målepunkter Tilbud og rammer eksisterer fra dag 1, dvs , mens udviklingsprojekterne igangsættes (og afsluttes) løbende i hele perioden frem til udgangen af Foto: Ole Olsen Foto: Ole Olsen

4 6 7 Sundhed med alle borgere DATA Data fra Fredericia i sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 viser, at 83 % af de voksne borgere oplever at have et fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred. I Fredericias børneprofil 2009 for børn i klasse er der spurgt lidt anderledes, men her er der 80 % som oplever, at deres sundhed er meget god eller god. I Fredericias ungeprofil 2009 er denne andel falder til 67 % blandt de ældre elever fra 7. klasse og til og med ungdomsuddannelserne. 35 % af Fredericias voksne har været meget generet af smerter og ubehag indenfor en 14-dags periode. 33 % har langvarig sygdom eller kronisk sygdom. Splittes disse tal yderligere op (se figuren nedenfor), viser det sig, at 20 % har et godt helbred samtidig med, at de angiver, at de har en kronisk sygdom. Det kan tolkes således, at man godt kan opleve sig som sund, samtidig med at man egentlig er syg eller have det dårligt uden at være syg. Således oplever 3 %, at de har det mindre godt eller dårligt uden at have kronisk sygdom. Blandt de voksne er der en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og det enkelte helbredsmål, fx andelen af rygere eller svært overvægtige, hvor højere uddannelsesniveau generelt betyder bedre sundhed målt i forhold til helbredsmålet. Blandt børn og unge ses der en tilsvarende sammenhæng i forhold til helbredsfaktorer og oplevelsen af familiens økonomiske råderum. Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning er således en væsentlig determinant for sundheden, hos den enkelte og i familien, hvilket understøttes af rapporten fra Anvendt Kommunalt Forskning Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune fra Rapporten viser, at der er flest ledige, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister blandt borgere, som højest har en folkeskoleuddannelse. Fredericia har ifølge rapporten forholdsvis mange borgere på overførselsindkomster, og flere i denne gruppe køber oftere receptpligtig medicin og har flere lægebesøg end beskæftigede. Fredericia Kommune har desuden flere nedslidende brancher end landsgennemsnittet, hvilket kan have stor betydning for medarbejdernes sundhedstilstand. LOVGRUNDLAG Sundhedslovens 119 tildeler kommunen myndighedsansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Det hedder i loven, at kommunen skal etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne, og for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til at skabe rammer for en sund levevis. Foruden ovenstående ligger der i anden sektorlovgivning bestemmelser, der vedrører sundhed. I forhold til alle borgere skal først og fremmest nævnes følgende: Planlovens 33a Redegørelse for strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling: Miljøområdet har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand, fx planlægning af anvendelsen af kommunale arealer til leg og bevægelse. Planlovens kapitel 4 og kapitel 5: Gennem kommune- og lokalplanlægningen kan der fastlægges bestemmelser om etablering af cykel- og gangstier samt om etablering af parker og lignende tæt på boligområder. Dette kan lette adgangen til oplevelser i naturen eller fysisk aktivitet. Har ikke kronisk sygdom Har det godt, vældigt godt eller fremragende 63 % 3% 20% 14% Har det mindre godt eller dårligt Har kronisk sygdom Naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og Miljøbeskyttelsesloven: Ved forbedring af borgernes adgang til og muligheder for at færdes i naturen, er der større sandsynlighed for, at de bliver fysisk aktive ved friluftsliv, leg og bevægelse. Ved at beskytte borgerne mod forurening og støj tages der både hensyn til sundheden og miljøet. Folkeoplysningsloven 6, 16 og 18-19: Sundhedsperspektivet ligger implicit i loven, idet kommunen skal sikre rammer for at yde tilskud til aktiviteter, herunder idræt, der fremmer folkeoplysning. Fotos: Ole Olsen Fotos: Ole Olsen

5 8 9 ERFARINGER MÅLSÆTNINGER Kun få sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i Fredericia Kommune har alle borgere som målgruppe. De fleste aktiviteter henvender sig til specifikke målgrupper. Dog har kommunen i en årrække tilbud om hjælp til at stoppe med at ryge via apotekerne. Desuden har kommunen sammen med Sund By Netværket og Kræftens Bekæmpelse deltaget i udviklingen af et tilbud til de målgrupper, der er svære at nå med de almindelige gruppetilbud. Tilbuddet kaldes for Kom & Kvit. Imidlertid er der flere kommunale indsatser, der kommer alle borgere til gode, som har til formål at skabe sunde rammer. Miljøhensyn og bæredygtig byplanlægning har betydning for bl.a. forurenings- og støjniveau, men også for sundheden generelt. Eksempelvis tjener tiltag indenfor fysisk planlægning, fx cykelstier, ikke kun trafiksikkerhedsmæssige formål, men har også store sundhedsmæssige sidegevinster. Med Kommuneplanen og planerne for Fredericia C er der basis for at tænke i bæredygtige, sunde rammer for Fredericias borgere. Med en hensigt om at undgå sundhedsmæssigt uheldige konsekvenser af beslutninger, afprøver Natur & Miljø, Plan & Byg, Vej & Park samt Sundhedssekretariatet et udviklet screeningsværktøj til sundhedskonsekvensvurdering af projekter og planer på teknisk område. Kultur- og fritidsområdet har fx via støtte til den foreningsbaserede idræt på lignende måde en lang række gunstige sundhedsmæssige konsekvenser. På fritidsområde har Elbohallen arbejdet med at finde frem til, hvordan et halcafeterie kan omdannes til en sundere sportscafé og hermed være medvirkende til at fremme sunde kostvaner og forebygge fedme. Projektet blev støttet økonomisk af Sundhedsudvalget, mens Sundhedssekretariatet har bistået Elbohallen med bl.a. at gennemføre en undersøgelse af kundernes ønsker og præferancer til køb i cafeteriet. Kultur- og fritidsområdet bidrager desuden til at udvikle den kulturelle kapital. Dvs. at biblioteker, museer, kulturelle tilbud mv. medvirker til udvikling af lokalsamfundets identitet, og kan dermed bidrage til at øge lokalsamfundets sociale og kulturelle sammenhængskraft. Sundhedsprojekterne i Korskærparken og i Sønderparken er tiltag, der er målrettet udvalgte bydele, men som retter sig mod alle borgere i disse bydele. Projekterne har et meget bredt fokus på sundhed og trivsel og er opstartet i henholdsvis 2008 og I dag samarbejder projekterne med Biblioteksprojektet, der er forankret i Kultur & Fritid og ungeprojekterne, der er forankret i Ungdomsskoleregi, Dagtilbud, Klubber og med Jobcentret samt med boligforeningernes Helhedsplaner. Det er vigtigt, at fremme alle borgeres sundhed og livskvalitet i et langt liv, og at fremme borgerens lige muligheder for sundhedsmæssig effekt af de kommunale indsatser, uanset forskelle i levevilkår og ressourcer. Det er vigtigt, at involvere borgerne i udviklingen af de kommunale løsninger og tilbud. Det kan være med til at sikre, at borgerne også vil anvende de kommunale tilbud og selv tage ansvar for egen sundhed. Derfor arbejder Fredericia Kommune for: Mål 1 At motivere borgerne til at være fysisk aktive og til at tage vare på egen sundhed. Mål 2 At tilbyde rygestop og til stadighed udvikle tilbud, der matcher de forskellige målgruppers behov. Mål 3 At sundhed tænkes ind i den overordnede kommunale planlægning. Mål 4 At fremme borgernes sundhed og livskvalitet i udvalgte bydele.

6 10 11 ALLE BORGERE TILBUD RAMMER BORGERRETTEDE RYGESTOPKURSER Sundhedssekretariatet arrangerer i samarbejde med apotekerne forskellige rygestopaktiviteter. Der er tilbud om (i gennemsnit fire årlige) gruppekurser, ligesom borgere direkte fra gaden kan få hjælp individuelt til at stoppe med at ryge. Desuden findes endelig et tilbud om afklaring af motivationen for at stoppe. FORENINGSIDRÆT Foreningerne tilbyder, støttet via Idrætssekretariatet, idræt og fysisk aktivitet til alle målgrupper. Tilbuddene er brede. GASVÆRKSGRUNDEN Gasværksgrunden og aktiviteterne dér, er Institutionsafdelingens tilbud til alle borgere år om deltagelse i uorganiserede fysiske aktiviteter. Dog er de typiske brugere af grunden børn og unge fra 0 til 18 år. GÅTURSFOLDERE Natur & Miljø, Kultur & Fritid og Sundhedssekretariatet har udviklet fem foldere omhandlende gåtursruter, der varer 30 minutter og giver mulighed for at opleve natur og/eller kultur undervejs. Disse foldere distribueres bl.a. via bibliotekerne og turistbureauet. SUNDHEDSGUIDES Sundhedssekretariatet har udviklet en række sundhedsguider om ændring af vaner, fx om rygning, kost, stress og fysisk aktivitet. Disse distribueres bredt og udleveres fx af forebyggerne i Den forebyggende afdeling. IDRÆTSLEDERAKADEMI Idrætssekretariatet tilbyder via Fredericia Idrætsleder Akademi generelle kurser og uddannelser til at arbejde med idræt, leg og sundhed til den foreningsbaserede idræt. Desuden er der indgået en aftale med Syddansk Idrætsleder Akademi, som giver kommunen mulighed for bl.a. netværksmøder og udvikling af instruktørkurser, der også matcher kommunale behov. CYKELBYPROJEKTET Som led i projekt Cykelby er der etableret flere cykelstier og cykelparkering på udvalgte områder i byen. Projektet skal således få flere borgere i Fredericia til at cykle ved hjælp af kampagner (fx CykelScore), cykeltællere ved portene, cykelstier, cykelparkering og service. Cykelprojektet er også koblet til tiltag omkring offentlig transport. Således er der en særlig indsats omkring banegården fx med tilbud om pendlercykler, bycykler og mere og bedre cykelparkering. Ѻ Målepunkt 1: Deltagerantal og -profil ved rygestopkurser samt effekten heraf registreres såvel som fremdriften i omlægningen af rygestoptilbud. Målemetode: Opgøre data fra apotekerne. Ѻ Målepunkt 2: Statistik og profiler på brugerne af foreningsidrætten. Målemetode: Opgørelse af medlemmer fordelt på alder. Ѻ Målepunkt 3. Vej & Park laver faste tællestationer for cyklister og følger borgerens transportvaner via borgerpanel og nationale data. Målemetode: Optællinger og undersøgelser. UDVIKLINGSOPGAVER VÆGTSTOPTILBUD Sundhedssekretariatet etablerer et vægtstoptilbud til voksne borgere. Tilbuddet er bredt, men kan fx henvende sig til sygedagpengemodtagere eller borgere, der er henvist fra de praktiserende læger. OMLÆGNING AF RYGESTOPTILBUD Mulighederne undersøges for at omlægge rygestoptilbuddene med henblik på at have et kontinuert tilbud, evt. efter Kom & Kvit-konceptet, som læger og forskellige kommunale fagafdelinger kan henvise borgere til. Led i denne omlægning er også at fokusere på fødekanaler til de kommunale tilbud og snitflader til tilbud i almen praksis og sygehusene. RYGEPOLITIK I HALLER M.V. Udvikling af retningslinjer, så der ikke ryges på hallernes matrikler. MODELLER FOR FORDELING AF HALRESSOURCER. Undersøgelse af den samlede økonomi omkring haller og idrætsfaciliteter med henblik på at opstille andre modeller for fordeling af halressourcer m.m., herunder en model, hvor hallerne gøres gratis for skoler, foreninger m.fl. SUNDERE MADTILBUD I HALLER Udvikling af sundere madtilbud i haller mv. Erfaringer med at tilbyde sund mad som led i at lave en sportscafé i Elbohallen kan anvendes i dette, ligesom erfaringer fra Vejen Idrætscenter, hvor man har fordoblet omsætningen ved en total omlægning til kun at tilbyde sund mad, kan inddrages. SUNDHEDSKONSEKVENSVURDERINGER PÅ TEKNISK OMRÅDE Planer og projekter på teknisk område screenes for sundhedsmæssige konsekvenser, når det vurderes, at der kan være en væsentlig sundhedsmæssig påvirkning. Afhængigt af screeningens resultat gennemføres sundhedskonsekvensvurderinger. SUNDHED I EKSISTERENDE KULTURTILBUD Undersøgelse af mulighederne for at indtænke sundhed i flere af de eksisterende kulturtilbud. LØBETURSFOLDERE Udvikling af foldere à la gåtursfolderne til løbere, såfremt disse ikke findes i forvejen. Ѻ Målepunkt 4. Fremdriften Ѻ Målepunkt 5. Fremdriften Ѻ Målepunkt 6. Fremdriften Ѻ Målepunkt 7. Fremdriften Ѻ Målepunkt 8. Fremdriften Ѻ Målepunkt 9. Fremdriften Ѻ Målepunkt 10. Fremdriften Ѻ Målepunkt 11. Fremdriften

7 12 13 BORGERE I UDVALGTE BYDELE TILBUD RAMMER UDVIKLINGSOPGAVER BYDELSSUNDHED - AKTIVITETER Sundhedssekretariatet planlægger og gennemfører, i samarbejde med borgere i Korskærparken og Sønderparken og øvrige tiltag i områderne, aktiviteter, der skal fremme sundheden og øge livskvaliteten. Beboerne inddrages som frivillige og deltager i planlægningen af aktiviteter så som sundhedstjek, forskellige rygestops- og motionsaktiviteter og aktiviteter af social og netværksopbyggende karakter, fx væresteder. Der er desuden aktiviteter gennem en motionsforening, der har et par hundrede medlemmer. BYDELSSUNDHED - SAMARBEJDE Der samarbejdes på tværs af de kommunale projekter i Korskærparken og Sønderparken og med boligforeningernes helhedsplaner, samt med kommunale fagafdelinger. BYDELSSUNDHED - FORSKNINGSSAMARBEJDE Gennem en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet følges bydelssundhedsprojekterne og deres resultater forskningsmæssigt. FLERSTRENGETHED I BYDELSSUNDHEDSPROJEKTERNE Der sigtes mod at gøre indsatserne i bydelssundhedsprojekterne mere flerstrengede i et samarbejde med andre fagprofessionelle. METODEFORFINELSE Borgerinddragelse som metode i bydelssundhedsprojekterne udvikles yderligere. Ѻ Målepunkt 12. Bydelssundhedsprojekterne evalueres kvantitativt (fx antal deltagere, målbare effekter) og kvalitativt (oplevede effekter). Der gives desuden jævnligt en status på bydelssundhedsprojekterne til Sundhedsudvalget, særligt med fokus på gennemførte aktiviteter og disses effekter. Ѻ Målepunkt 12. Som øverst. Ѻ Målepunkt 12. Som øverst. Ѻ Målepunkt 12. Som øverst. Ѻ Målepunkt 12. Som øverst. Fotos: Ole Olsen Fotos: Ole Olsen

8 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Sundhed med børn og unge DATA Data fra Børneprofilen 2009 viser bl.a., at 80 % af børn i klasse synes, at deres sundhed er god eller meget god. 75 % går til sport/idræt mindst en gang om ugen, lidt flere drenge end piger. Andelen af inaktive stiger med alderen. Dobbelt så mange børn, hvor der tales et andet sprog end dansk i hjemmet går ikke regelmæssigt til noget i fritiden. Der sker et markant fald i andelen, der kan lide at røre sig så meget, at de får varmen af det, fra 5. til 6. klasse især blandt pigerne. 11 % er overvægtige. De overvægtige børn oplever en række andre problemer: med forældrene, flere smerter/ ubehag, og dyrker mindre motion. Hvert fjerde barn har været på slankekur, især pigerne. Forældrene er vigtige rollemodeller og børnene spiser mest usundt derhjemme. Drenge spiser mere usundt end piger. Hvert femte barn spiser ikke morgenmad alle hverdage. Hvert fjerde barn spiser ikke frokost alle hverdage. Især børn med anden etnisk baggrund end dansk skipper måltiderne. Der er en klar sammenhæng mellem søvn og trivsel og hvordan man klarer sig i skolen. Desuden er der sammenhænge mellem ikke at være udhvilet og dyrke mindre sport, spise usundt, overvægt og hyppig hovedpine. Nogle børn har søvnproblemer men det er ligeledes tydeligt, at rigtig mange børn er online efter sengetid (mobilen er tændt, de svarer på sms og opkald, har fjernsynet og pc tændt) % har haft ondt i ryg, skuldre eller nakke og 58 % af pigerne og 47 % af drengene har haft hovedpine indenfor de seneste to uger. 13 % af børn i 4.-6.klasse har prøvet at ryge en hel cigaret. Børn der har prøvet at ryge vur-derer deres sundhed dårligere, har flere psykiske og fysiske ubehag eller smerter og dårligere forældrerelationer. Sandsynligheden for at ryge stiger, hvis en af forældrene eller en nærmeste ven ryger. 1/3 af børn i klasse har prøvet at drikke en hel genstand alkohol. Andelen stiger fra 23 % i 4. klasse til 45 % i 6. klasse. Det er især drengene der har en tidlig alkoholdebut. Langt de fleste børn i klasse trives (90 % har et meget godt eller godt liv lige nu). Andelen falder med alderen. 11 % har flere gange indenfor de seneste to uger været meget kede af det. Pigerne giver udtryk for at trives mindre end drengene. De er bl.a. oftere kede af det og har oftere hovedpine og tager oftere medicin. Børn med gode forældrerelationer trives bedre generelt, i skolen og i fritiden og har færre usunde vaner på en lang række områder (rygning, alkohol, kost, måltider, søvn, overvægt, smerter og medicinforbrug). Ofte er der sammenfald mellem mindre gode forældrerelationer og socioøkonomisk baggrund. 8 % er ensomme og 15 % er blevet mobbet. Børn der mobbes, oplever ofte en ophobning af problemer og er generelt mindre trygge. Børn, der ikke trives, oplever, at de ikke har mulighed for at tale med hverken forældre, venner, skolelærere eller andre voksne (fx klubmedarbejdere). Data fra Ungeprofilen 2009 viser bl.a., at 67 % af de unge oplever, at deres sundhedstilstand er meget god eller god, andelen falder med alderen. 13 % af de unge er inaktive i fritiden og hver fjerde går slet ikke til noget i fritiden. De som er aktive i skolen er også dem som benytter sig mest af fritidstilbuddene. I Fredericia ligger andelen af overvægtige drenge særlig højt. 17 % mod % i landsdækkende undersøgelser. Blandt pigerne er det omkring hver tiende, hvilket svarer til landsdækkende tal. Det er derhjemme, at flest unge i Fredericia spiser slik, chips og lignende (omkring hver ottende gør det hver dag) og drikker sodavand eller saftevand (hver fjerde gør det hver dag). Under halvdelen af de unge i Fredericia får sovet nok i hverdagene og føler sig ikke udhvilede, når de vågner. Dette kan skyldes problemer med at falde i søvn, men det er mere reglen end undtagelsen, at de unge har mobiltelefonen tændt - mange besvarer både sms er og opkald efter sengetid, ligesom fjernsyn eller computer ofte også er tændt. Ca. halvdelen af de unge oplever at have ondt i ryg, skuldre eller nakke, og 64 % af pigerne og 39 % af drengene har haft hovedpine indenfor de seneste to uger. De unges alkoholforbrug ser ikke ud til at være usædvanligt i Fredericia i forhold til andre danske unge, men danske unge har generelt et meget højt forbrug. 56 % af de 14 årige og 76 % af de 15 årige i Fredericia har flere gange prøvet at drikke en hel genstand. Andelen af rygere blandt Fredericias unge er relativ høj i forhold til danske unge i øvrigt. Samlet har næsten hver fjerde ung i Fredericia brugt illegale stoffer (herunder hash og anabolske steroider), og lidt mere end hver trettende har taget hårdere rusmidler end hash. Omkring en ud af halvtreds tager ryger mindst en gang om ugen. Der er sammenhæng mellem sundhed og den socioøkonomiske baggrund. De unge, der oplever at forældrene har økonomiske problemer dyrker mindre motion, ryger mere, drikker mere alkohol og går oftere i solarium. LOVGRUNDLAG Sundhedslovens kapitel 36: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge har sigte på både en generel indsats målrettet alle børn og unge i den hensigt at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse, og at målrette indsatser mod børn og unge med særlige behov. Endelig bistår Sundhedsplejen dagpleje, skoler og daginstitutioner for børn og unge med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Sundhedslovens kapitel 37: Kommunen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år. De unge oplever ikke nødvendigvis sig som usunde fordi de undgår motion, spiser og drikker usundt, ryger dagligt eller drikker meget alkohol. 84 % fortæller, at deres liv er meget godt eller godt. 8 % er ensomme, og 14 % har flere gange indenfor de to seneste uger været meget triste. De unge, hvis forældre bor sammen, har det generelt bedre end de unge, hvis forældre ikke bor sammen. Men der er vel at mærke en endnu større risiko for, at de unge mistrives, hvis de oplever økonomiske problemer i hjemmet. Pigerne giver typisk udtryk for at have det værre end drengene. Det gælder både, når man spørger til følelser som ensomhed, at være ked af det eller ulykkelig, men det gælder også, når man spørger til indadvendte reaktioner som fx cutting, selvmordsovervejelser og spiseproblemer. Unge der ikke trives, oplever, at de ikke har mulighed for at tale med hverken forældre, venner, skolelærere eller andre voksne (fx klubmedarbejdere). Folkeskolelovens 40 og 44, stk. 2: Kommunen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, fx frivillige madordninger. En sund og nærende kost forbedrer elevernes indlæringsevne og forbedrer deres trivsel, der også er forudsætninger for at kunne udvikle sig positivt. Skolebestyrelserne fastlægger principper for skolens virksomhed, herunder vedtagelse af en sundhedsfremmende mad- og måltidspolitik. Dagtilbudslovens 8-10, 12, 17 og 51: Børnemiljøvurderingen vil også kunne sætte fokus på sundhedsmæssige aspekter i form af dagtilbuddets fysiske og psykiske miljø. Pædagogiske læreplaner kan sætte fokus på fysisk og psykisk sundhed, som kan bidrage til stimulering af børnenes indlæring. Beslutter kommunen at indføre en madordning kan der stilles krav om, at kosten skal være nærende og sund og øge børnenes trivsel.

9 16 17 ERFARINGER Sundhedsplejen tilbyder hjemmebesøg til alle familier i det første leveår for at sikre, at barnet får en god start på livet og for at støtte forældrene i opgaven. Sundhedsplejerskernes indsats har stor betydning for barnets sundhed og trivsel ikke bare i det første leveår. Sundhedsplejerskerne taler med familierne om kost, og det er muligt for forældre at rekvirere kostvejledning, ligesom der er fokus på forældrenes rygning og alkoholvaner, hvor dette er relevant. Sundhedsplejen differentierer hjemmebesøgene således, at behovsfamilier kan tildeles ekstra hjemmebesøg. Fra 2011 gennemføres et projekt, Tryg start på livet, hvor en metode til at sikre tryghed og samspillet mellem barnet og forældrene afprøves. Projektet har særligt fokus på de socialt og psykisk mindre ressourcestærke familier. Sundhedsplejen har endelig uddannet to vægtstoprådgivere. Tre børnehaver er idrætscertificerede og med afsæt i erfaringer herfra tilbydes motorikkurser til pædagogisk personale. Daginstitutionerne bidrager til, at børnene udvikler sig til alsidige og sociale personligheder, som kan handle og tænke ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Det har en positiv effekt på sundheden, at der er kvalitet i daginstitutionerne og at de fysiske og psykiske vilkår, i børnemiljøet er i top. Der er særlig fokus på indsatsområdet leg, idræt og sundhed. I daginstitutionerne og dagplejen udmøntes dette i fokus på motorisk udvikling og bevægelse via projekt Krop på det pædagogiske arbejde. Hensigten er bl.a. at overføre erfaringer fra idrætsbørnehaverne i forhold til at sikre motorisk stærke og bevægelsesglade børn. Desuden er der i 2008 udarbejdet kostpolitikker i tæt samarbejde med forældrebestyrelserne. Folkeskolens betydning er helt central i og med at uddannelse er en selvstændig sundhedsdeterminant. Jo højere uddannelsesniveau desto bedre sundhed. Uddannelse har stor betydning for, hvilket job, den enkelte får senere i livet, og dermed den sociale og økonomiske position, hvilket ligeledes har en dokumenteret betydning for sundheden. I skolen gennemfører Sundhedsplejen indskolings- og udskolingsundersøgelser af børnene. Undersøgelsen foretages på henholdsvis 0. og klassetrin og har til formål at vurdere børnenes helbred, trivsel og sundhedsmæssige forhold med henblik på at vejlede i relevante emner i forbindelse med skolestart og afslutning. Sidstnævnte har til formål at give en samlet vurdering af unges helbred og sundhed inden de unge forlader skolen. Herunder drøftes risikoadfærd. Desuden foretages motorisk undersøgelse af alle børn i 0. klasse. For de børn, der har motoriske vanskeligheder, udvikles i samarbejde med pædagogerne i indskolingen individuelle aktivitetsplaner. I alle folkeskoler er der nedsat sundheds- og trivselsråd. De har bl.a. modtaget egne data fra børne- og ungeprofilerne, og har på forskellig vis udviklet en trivsels- og sundhedspolitik for skolen. Desuden er der i idrætstimerne især, men også i andre fag og i frikvartererne blevet sat ind med mere fysisk aktivitet, ligesom hjemkundskab giver mulighed for at sætte fokus på at lave sund mad. To skoler i Fredericia er idrætsskoler, og tilbyder seks idrætstimer om ugen mod to timer i de øvrige skoler. God trivsel gennem opvæksten er afgørende for et godt og sundt voksenliv. I Fredericia gennemføres et inklusionsprojekt, der sigter på at inddrage alle elever. Bakkeskolen har desuden gode erfaringer i indskolingen med at involvere klassernes forældre omkring alle elevers trivsel. Det sker gennem trivsels-/legegrupper, som forældrene er ansvarlige for. SFO erne, fritidsklubberne og Ungdomsskolen danner rammer om mange børn og unges fritid. Mulighederne for at integrere sundhedsorienterede aktiviteter er store og en række gode erfaringer er også allerede høstet. Fx har Klub7000 uddannet instruktører i rygestop for unge (X-hale) og faciliteret uorganiseret idræt på Gasværksgrunden. SFO erne har udviklet deres profiler i forhold til at prioritere fysiske aktivitet med børnene og de unge højt. På ungdomsuddannelserne er der foretaget en undersøgelse af kostudbuddet, samt afholdt en temadag hvor ud- dannelserne har haft mulighed for at blive inspireret til at tilbyde sundere mad samt opstille egne mål herfor. Familie- og Ungdomscenteret på Vejlevej tilbyder rådgivning mm. til familier og unge med trivselsproblemer, bl.a. har de et visiteret tilbud til unge, hvor der anvendes ung-til-ung rollemodeller, og der er fokus på fastholdelse i ungdomsuddannelse. MÅLSÆTNINGER Det er vigtigt, at børn og unge er sunde, trives og er glade. Sundheden grundlægges i barndommen og de ressourcer, der opbygges i den periode, er fundamentale for den enkeltes helbred og livskvalitet senere i livet. Det er desuden vigtigt, at være i dialog med og involvere børn, unge og deres forældre, ligesom det er vigtigt med opmærksomhed på de voksne som rollemodeller. Misbrugscenteret tilbyder anonym rådgivning til unge, der har problemer med at håndtere deres liv på grund af et tidligt misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Endelig skal nævnes Ungebyrådet, som arbejder for, at det bliver endnu bedre at være ung i Fredericia. Rådet samarbejder med byens voksen byråd, og det bliver taget med på råd ved sager, der handler om byens unge. Derfor arbejder Fredericia Kommune for: Mål 5 At fremme børns og unges fysiske aktivitet og fremme gode mad- og måltidsvaner samt forebygge at børn og unge er overvægtige. Mål 6 At forebygge børn og unges rygestart samt tilbyde rygestopkurser til unge. Mål 7 At udsætte børn og unges alkoholdebut og at begrænse forbruget af alkohol, samt forebygge brug af andre rusmidler. Mål 8 At fremme børn og unges trivsel.

10 18 19 ALLE BØRN OG UNGE TILBUD RAMMER BØRNETANDPLEJEN Tandplejen er for børn og unge fra 0-18 år. Målet er at fremme og fastholde sundhed, og det gøres ved, at barnet allerede omkring 20 måneders alderen indkaldes første gang. Tandplejen indgår i det sundhedspædagogiske arbejde på skolen og taler med elever om rygning og kost- og drikkevaner, hvor dette er særlig relevant. IND- OG UDSKOLINGSUNDERSØGELSER I skolen gennemfører Sundhedsplejen indskolingsundersøgelser og udskolingsundersøgelser af børnene. Undersøgelsen i indskolingen foretages på 0. klassetrin og har til formål at vurdere børnenes helbred, trivsel og sundhedsmæssige forhold med henblik på at drøfte relevante sundhedspædagogiske fokusområder med dagtilbud og indskoling. Undersøgelsen i udskolingen foretages på klassetrin og har til formål at give en samlet vurdering af unges helbred og sundhed inden de unge forlader skolen. Herunder drøftes risikoadfærd i forhold til bl.a. alkohol og prævention. SUNDHEDSVÆRKSTEDER Sundhedsplejerskerne tilbyder sundhedsværksteder i folkeskolen på en række forskellige årgange. Værkstederne skal udvikles og kobles med de øvrige sundhedspædagogiske tiltag for folkeskolens elever. SUNDHEDSPLEJENS KONSULENTBISTAND Sundhedsplejen yder konsulentbistand til dagpleje, daginstitutioner og skoler, dvs. generel rådgivning både på institutionsniveau, gruppeniveau og individniveau. Indsatsen drejer sig om hygiejne generelt, fysiske rammer, kostpolitik, sundhed og livsstil, medicin og forebyggelse af ulykker i daginstitutioner og skoler. SUNDHEDS- OG TRIVSELSRÅD På alle folkeskoler er der nedsat sundheds- og trivselsråd, der arbejder med opfølgning på implementeringen af skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Ѻ Målepunkt 13. Monitorering af overvægt og motorisk kunnen via Indskolingsundersøgelsen. Målemetode: Data fra Novax. Ѻ Målepunkt 14: Opfølgning på skolernes årsplaner for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse, som sundheds- og trivselsrådene skal evaluere, samt elevernes repræsentation i sundheds- og trivselsrådene. RAMMER UDVIKLINGSOPGAVER på elevernes vægt allerede efter få måneders intervention. Desuden skal årsplanerne have fokus på antimobbestrategier, herunder træning i sociale færdigheder og problemløsning og tidlig opsporing og håndtering af trivselsproblemer. Størst effekt opnås hvis hele skolen inddrages, og der opbygges et samarbejde mellem skole og forældre. Årsplanerne kan også rumme indsatser, der har fokus på at løfte lærere og pædagoger i forhold til sundhedspædagogiske metoder. TRAFIKSIKKERHED Børns aktive transport til og fra skole og fritidsaktiviteter understøttes af trafiksikkerhedspolitikker på alle folkeskolerne, cykelstier, skolepatruljer og færdselsundervisning. Der arbejdes for, at flere børn kan tilbydes en sikker skolevej til fods og på cykel. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OMKRING DEN ENKELTE SKOLE Der etableres et tværfagligt samarbejde omkring den enkelte skole, men på tværs af sundhedsplejen, daginstitution og skole (indskoling, SFO og sundhedsråd) samt klubtilbud, som skal sikre øget videndeling og bedre overgange, der bl.a. tager afsæt i det sundhedspædagogiske arbejde. Det skal ske med udgangspunkt i indskolingsundersøgelsen på den enkelte skole, og kan udmøntes i lokale planer for de 0-18 årige. FÆLLES FORSTÅELSESRAMME OM TRIVSEL Der udvikles en fælles forståelsesramme omkring trivsel på tværs af sundhedspleje, dagtilbud, skole og klub. SUNDHEDSSPOR Der etableres et projektet om en bevægelsesrute ved to skoler, der skal få børn til at bevæge sig mere til og fra skole og i fritiden. OPFØLGNING PÅ IDRÆTSSKOLERNE Der skal følges op på erfaringerne fra Skjoldborgvejens Skole og Bakkeskolen, som frem til og med skoleåret 2011/2012 er idrætsskoler, hvor der arbejdes med at børn kan være mere aktive i hverdagen og med udvikling af idrætstalenter. Skoleafdeling og Idrætssekretariatet skal vurdere, om og hvordan erfaringerne fra idrætsskolerne skal videreføres. evaluere, samt elevernes repræsentation i sundheds- og trivselsrådene. Ѻ Målepunkt 15. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 16. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 17. Der følges op på brugen af bevægelsesruten. Ѻ Målepunkt 18. Fremdriften i udviklingsprojektet ÅRSPLANER FOR TRIVSEL OG SUNDHED Skolerne implementerer årsplaner for trivsel, sundhed, og kriminalitetsforebyggelse. Årsplanerne skal bl.a. rumme indsatser, der fremmer elevernes muligheder for mere fysisk aktivitet i skoletiden. Der er dokumentation for, at sådanne tiltag i kombination med servering af sund mad har effekt Ѻ Målepunkt 14: Opfølgning på skolernes årsplaner for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse som sundheds- og trivselsrådene skal

11 20 21 BØRN 0-9 ÅR TILBUD RAMMER UDVIKLINGSOPGAVER SUNDHEDSPLEJENS HJEMMEBESØG Sundhedsplejen differentierer hjemmebesøgene i barnets første leveår, så der er mulighed for at familier med særlige behov tilbydes ekstra støtte og rådgivning i forhold til tidlig indsats. Marte Meo og projektet Tryg start i livet er en del af det differentierede tilbud. Desuden taler Sundhedsplejen med forældre om barnets kost og med forældrene om deres ryge- og alkoholvaner, hvor dette er relevant. DAGINSTITUTIONERNES KOSTPOLITIKKER Daginstitutionerne har udarbejdet kostpolitikker og fokus på kost og bevægelse er en del af de obligatoriske læreplaner. Dette fokus bliver endnu vigtigere fremover, hvor madordninger ikke længere er obligatoriske. TILBUD TIL OVERVÆGTIGE BØRN Udvikling af tilbud til børn, som er overvægtige eller i særlig risiko for at blive det. Tilbuddet kan bestå i vægtstopforløb, herunder tilbud om forløb hvor familien inddrages og undervises i sund kost, og børnene tilbydes særlige motionsforløb. Børnene rekrutteres via daginstitutioner eller i forbindelse med indskolingsundersøgelsen hos skolesundhedsplejersken. Indsatsen har i Tyskland vist gode resultater på børnenes vægt allerede efter et år. Der skal indarbejdes koordinering og samarbejde med andre aktører fx praktiserende læger, pædagoger og skolelærere. FÆLLES FORSTÅELSESRAMME OM OVERVÆGT Der udvikles en fælles forståelsesramme om overvægt blandt børn. Denne kan udmønte sig i, at forældre til overvægtige børn tilbydes et vægtstopforløb, der retter sig mod hele familien. Tilbuddet skal kobles til kompetenceudvikling af personalet. Ѻ Målepunkt 19. Følge op på daginstitutionernes læreplaner og deres fokus på kost og bevægelse Ѻ Målepunkt 20. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 21. Fremdriften i udviklingsprojektet Fotos: Ole Olsen MOTORIK OG KROP PÅ DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Personalet i daginstitutionerne har mulighed for særlige kompetenceudviklingskurser i motorik, som skal skærpe fokus på bevægelse og motorisk udvikling. Der er samtidig udviklet et værktøj som personalet kan bruge til motorikscreeninger. Der skal løbende ske opfølgning på kompetenceudviklingen i forhold til motorik. Der gøres status en gang om året vedr. projekt krop på det pædagogiske arbejde, fx gennem årlige motorikscreeninger. Institutionerne har opstillet årlige mål for indsatsområdet. Der tilkobles en konsulent med særlig viden indenfor pædagogisk idræt, som skal drive udviklingsarbejdet med at få mere bevægelse ind i hverdagen i såvel dagpleje som daginstitutioner. Ѻ Målepunkt 22. Fremdriften i udviklingsprojektet følges, bl.a. via resultater af motorikscreeninger. Fotos: Ole Olsen

12 22 23 BØRN OG UNGE ÅR TILBUD UDVIKLINGSOPGAVER FRITIDSPAS Kultur og Fritid, Familieafdelingen, Skoleafdelingen og Klub7000 tilbyder Fritidspasordningen, hvor udsatte børn og unge gives mulighed for at gå til fritidsaktivitet uden betaling. Desuden gives fritidsvejledning, ligesom der suppleres med en ung-til-ung-metode til at fastholde de unge i tilbuddet, samt at udbygge sociale netværk og udvikle den sociale sundhed. SUNDHED I KLUB7000 Via Sund i Klub7000 tilbydes forskellige sundhedstilbud. Fremover skal der bl.a. sættes fokus på overvægt og på trivsel ved at skabe netværk under målsætningen om, at alle har en ven. MODEL FOR SUNDHEDSUNDERVISNING Der udvikles model for sundhedsundervisning i skolerne om fx seksuel sundhed og rusmidler i et samarbejde mellem lærere og sundhedspleje. FORÆLDERMATERIALER - FOLKESKOLER Der udvikles materiale til forældrene evt. kontrakter, foldere, som kan være et inspirationsmateriale til at tale fx tobak og alkohol med egne børn og unge. UNGEAMBASSADØRER Uddannelse af ambassadører og rollemodeller på ung-til-ung-basis. Fokus kan både være på rygning, seksualitet, alkohol og fysisk aktivitet, samt på trivsel og mental sundhed. Det skal undersøges om ambassadørerne kan uddannes via aftalen med Syddansk Idrætsleder Akademi. Desuden kan uddannelsen af juniorledere på idrætsskoler med fordel bredes ud til klubområdet, som et led i at de unge bliver rollemodeller. Ѻ Målepunkt 23. Brugen af fritidspas monitoreres. Målemetode: Deltagerantal og skemaregistrering af forløb for den enkelte og samlet i forhold til overordnede målsætninger. Ѻ Målepunkt 24. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 25. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 26. Fremdriften i udviklingsprojektet UDVIKLINGSOPGAVER MODEL FOR SUNDHED PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Ungdomsuddannelserne udvikler i samarbejde med Sundhedssekretariatet en model for, hvordan Ungdomsuddannelserne kan støttes i at arbejde mere med elevernes sundhed og trivsel. Erfaringerne fra projektet om Kostudbuddet på Ungdomsuddannelserne kan indgå, ligesom erfaringerne med oprettelse af sundheds- og trivselsråd i folkeskolerne kan inkluderes. KOMPETENCEUDVIKLINGSTILBUD OM ELEVERNES SUNDHED OG TRIVSEL Ungdomsuddannelserne, UU og Sundhedssekretariatet udvikler et tilbud om kompetenceudvikling til UU-studievejlederne i temaer som sårbare unge, rusmidler og risikoadfærd, ADHD m.m. Psykiatrifondens Ungdomsprojekt har i Københavns og Frederiksberg kommuner opnået gode resultater i form af øget trivsel og mindre frafald, ved at supplere ovenstående med individuel rådgivning og klasseundervisning ved psykolog. I Fredericia kræver det, at Ungdomsuddannelserne selv finansierer psykolog-delen. FORÆLDREMATERIALE - UNGDOMSUDDANNELSER Sundhedssekretariatet videreudvikler i samarbejde med Ungdomsuddannelserne et materiale til forældre med børn på Ungdomsuddannelserne evt. kontrakter, foldere eller andet inspirationsmateriale til at tale om fx tobak og alkohol med egne børn. Ѻ Målepunkt 29. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 30. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 31. Fremdriften i udviklingsprojektet RØGFRI SKOLETID Udvikling af eksisterende rygepolitikker i folkeskolerne i retning af, at hverken eleverne eller lærerne må ryge på skolens område i skoletiden. Det skal desuden undersøges, om røgfri skoletid kan udbredes til klubberne i form af røgfri klubtid. Ѻ Målepunkt 27. Fremdriften i udviklingsprojektet ORGANISERING AF RYGESTOP Klub7000, Ungdomsskolen og Skoleafdelingen udvikler og afprøver en hensigtsmæssig organisering af rygestopkurser målrettet unge (X-hale). Ѻ Målepunkt 28. Fremdriften i udviklingsprojektet

13 24 25 Sundhed med voksne borgere DATA LOVGRUNDLAG Data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 viser bl.a., at 83 % af de voksne borgere oplever at have et fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred. 35 % har været meget generet af smerter og ubehag indenfor en 14-dags periode og 33 % har langvarig sygdom eller kronisk sygdom. Knap en femtedel har et usundt kostmønster (17 %), mens en tilsvarende andel af borgerne ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet. 18 % af borgerne har således stillesiddende fritidsaktiviteter. Imidlertid vil 65 % af alle voksne borgere gerne være mere fysisk aktive. 12 % af fredericianerne er svært overvægtige (BMI > 30). Tallet ligger lidt under regions-gennemsnittet. Der er dog et potentiale for en sundere adfærd, i og med at relativt mange ønsker at dyrke mere motion eller at spise sundere. 59 % af de, der er overvægtige (BMI > 25) og også har et usundt kostmønster, ønsker at spise sundere. Tilsvarende er der 68 %, der er overvægtige og har stillesiddende fritidsaktiviteter, som ønsker at motionere mere. 24 % af fredericianerne ryger dagligt, hvilket er lidt flere end i regionen som gennemsnit. Andre undersøgelser har vist, at der er flere storrygere i Fredericia, dvs. rygere, der dagligt ryger mere en 15 cigaretter. Sundhedsprofilen viser også, at 71 % af rygerne gerne vil stoppe med røgen. I forhold til alkohol, er der 10 % af fredericianerne, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser (14 og 21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd). 27 % drikker månedligt eller hyppigere mere end 5 genstande pr. gang. En fjerdedel (26 %) af de borgerne, der overskrider højrisikogrænserne ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Mental sundhed er et bredt emne, der både dækker over fravær af psykisk sygdom og også er udtryk for den enkeltes ressourcer og evner til at kunne udvikle sig mentalt og kunne håndtere udfordringer og stress i sit hverdags- og arbejdsliv. 11 % af kvinderne og 8 % af mænd i Fredericia oplever at have et dårligt mentalt helbred. Det gælder især de helt unge kvinder, kvinder i alderen år og mænd og kvinder over 75 år. Sundhedsprofilerne afslører desuden, at 6 % af fredericianerne ofte er uønsket alene, at 8 % sjældent eller aldrig har kontakt til venner, og at 13 % ofte er nervøse eller stressede. 78 % af de voksne borgere har været i kontakt med deres egen læge indenfor det seneste år. Det kan altså konstateres, at almen praksis spiller en stor rolle. Tal fra sundhedsprofilen viser, at denne rolle kunne blive større på forebyggelsesområdet, idet blot lidt mere end en tredjedel (37 %) af rygerne er blevet rådet til at stoppe med røgen, at 42 % af de svært overvægtige har fået råd om at tabe sig, mens 19 % og 16 % henholdsvis er blevet rådet til at dyrke motion og til at ændre kostvaner. Der er også forskelle mellem kønnene. Udover at kvinderne giver udtryk for dårligere trivsel, er de også dårligst stillede hvad angår sygdomsrelaterede områder (fx andele, der har smerter og ubehag), mens det på adfærdsområderne, fx daglig rygning eller stillesiddende aktivitet i fritiden, oftest er mændene, der er dårligst stillet. En 60-årig mand vil i gennemsnit opleve funktionsproblemer i de sidste 4,3 år af sit liv, mens det for en 60-årig kvinde er 7,4 år (Ekholm et. al, 2007). Sundhedslovens kapitel 38: Kommunen yder vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Sundhedslovens kapitel 39 og 39a: Der tilbydes genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Ligeledes tilbydes behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Servicelovens 79, 83, 85-86, 151: Der iværksættes forebyggelsestilbud i sammenhæng med den støtte og hjælp, samt genoptræning, der har til formål at forbedre den enkeltes sundhedstilstand, at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse og forbedre muligheden for at tage vare på sig selv. Vedr. tilbud om personlig hjælp og pleje kan der også være fokus på at sikre borgerens aktive deltagelse i sociale aktiviteter. Sygedagpengelovens 8 og kap. 7 og Loven om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 7 og 10: I forbindelse med kontaktforløbet, udarbejdelsen af en jobplan og det medfølgende opfølgningsarbejde kan der være fokus på en forbedret sundhedstilstand som en hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøloven sætter generelt rammerne for arbejdsmiljøindsatsen på arbejdspladser. Et væsentligt element i loven er kravet om at oprette en arbejdsmiljøorganisation, at uddanne medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen og at gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV). Overenskomster på arbejdsmarkedet udgør også et grundlag for sundhedsfremme på arbejdspladsen. På det offentlige område er der indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen, hvor der bl.a. jævnligt skal gennemføres målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, det øverste MED-udvalg skal aftale retningslinjer om sundhed og der skal følges op på medarbejderes længerevarende sygefravær. Fotos: Ole Olsen

14 26 27 ERFARINGER Når der ses bort fra arbejdsmiljøloven og overenskomstaftaler, findes der ikke et egentlig lovgrundlag ud over sundhedsloven for at arbejde direkte med de voksne borgeres sundhed og trivsel. Kommune myndighedsopgaver på voksenområdet findes alene vedr. borgernes sygdom, arbejdsløshed og i forbindelse med pleje og voksenområdet, dvs. handicap, psykiatri og misbrug. Ikke desto mindre er der god fornuft og evidens for, at det batter for en kommune at fremme sundheden og forebygge sygdomme hos den raske del af den voksne befolkning. Dette kan bidrage til at mindske presset på efterspørgslen på serviceydelser på arbejdsmarkedsområdet, i plejen og på voksenområdet. Der er desuden god dokumentation for, at det virker at målrette den kommunale sundhedsindsats til raske vokse mod arbejdspladserne både de kommunale og de private. Indtil videre er erfaringerne i Fredericia spredte og sparsomme på dette område. I forhold til kommunens egne arbejdspladser er der til gengæld gennem en årrække arbejdet systematisk med forebyggelse af sygefravær. Indsatsen var i starten et projekt, men er nu evalueret og overgået til drift. Siden starten af 2008 (et år efter at projektet gik i drift) har sygefraværet været jævnt faldende frem til i dag selvom faldet er forskelligt fra fagafdeling til fagafdeling. På arbejdsmarkedsområdet indgår det i kontrakterne med anden aktør, at aktiveringstilbuddene skal indeholde tiltag om kost og motion. Imidlertid samles der ikke op på effekten af tiltagene om kost og motion, der måles alene på slutmålet, dvs. om borgeren kommer i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Desuden er der i 2011 opstartet projekt Sund og Glad. GenoptræningsCentret er her anden aktør og målgruppen er borgere i Matchgruppe 2. Metoden er rehabilitering og fokus er på både at afklare borgeren i forhold til arbejdsmarkedet og at træne borgerne fysisk, ligesom der er tilknyttet en psykolog, der arbejder med den psykosociale del. Af de borgere, der allerede er afsluttet, er halvdelen blevet raskmeldt. Endelig er der i regi af Fredericia Former Fremtiden startet et projekt Længst muligt i eget arbejdsliv hvor målet er at fremtidssikre arbejdsmarkedsområdets indsatser. Projektet indeholder også en konkret afprøvning af en række tiltag, hvor rehabilitering og meget tidlig indsats er omdrejningspunkterne. Afprøvningen foregår på Plejens område. I Voksenservice har der gennem en årrække været fokus på kost, rygning og fysisk aktivitet. Socialpsykiatrien har arbejdet med forskellige tiltag, og den har sammen med Misbrugscentret været modelkommune i Sund By Netværkets projekt Røgfrihed for alle. I forhold til borgerne har der været tilbud om rygestop tilbud, der nu er forankret og i forhold til personalet har der været afholdt en temadag, hvor holdninger til sundhed har været i fokus. Misbrugscentret har med støtte fra Sundhedsstyrelsen netop afsluttet et sundhedsprojekt, der har kørt i nogle år. Fokus har været på at forbedre misbrugernes egenomsorgsevne, herunder ernæring, hygiejne og kontakt til sundhedsvæsnet via tilbud om vejledning ved fysioterapeut, fodterapeut, deltagelse i Idræt i dagtimerne og helbredsundersøgelse ved en lægekonsulent. Den del, der har fokus på rygestop, fortsættes i Misbrugscentret. I forhold til udviklingshæmmede arbejdes der med at sætte fokus på overvægt og diabetes hos udviklingshæmmede, via en indsats, der går på tværs af beskæftigelses-, bolig- og fritidstilbuddene til de udviklingshæmmede. Indsatsen har bl.a. bestået i, at personalet har deltaget i temadage, hvor den konkrete indsats i forhold til de udviklingshæmmede er blevet udviklet, ligesom der er sat fokus på personalets holdninger til og roller i forhold til at formidle sundhedsemnet til brugerne. I forhold til borgere med type 2 diabetes er der igangsat et projekt (Differentieret indsats for socialt udsatte borgere med type 2 diabetes), som retter sig mod udviklingshæmmede (se ovenfor) og via Sundhedsprojektet i Korskærparken til borgerne i bydelen, samt via patientrettede tilbud på GenoptræningsCentret målrettet socialt udsatte borgere med kort uddannelse og lav egenomsorgsevne. I sundhedsprojektet er ansat en sundhedskoordinator og der er tilbud om sundhedstjek og temadage. I Rehabiliteringsafdelingens regi findes Genoptrænings- Centret og Forebyggende team, der varetager bl.a. de årlige forebyggende hjemmebesøg til borgere 75 år+. Formålet er, at styrke borgernes ressourcer og handlekompetence med det mål, at borgerne bevarer deres sociale, mentale og fysiske funktionsniveau længst muligt. Der anvendes forskellige tests til at opspore kronisk sygdom og til faldforebyggelse. MÅLSÆTNINGER Det er vigtigt, at de voksne borgere udvikler og vedligeholder deres sundhed og trivsel hele livet, og tager ansvar for egen sundhed og trivsel og støtter andre i at fastholde deres sundhed og trivsel. Det er vigtigt, at samarbejde med de voksne borgere, at engagere dem og betragte dem som aktører i deres eget liv og i forhold til deres egen sundhed og livskvalitet. Foruden en lang række patientrettede forebyggende tilbud i GenoptræningsCentret samarbejder centret og Forebyggende team med FrivilligCentret i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg, de patientrettet tilbud og derudover i forbindelse med konkrete projekter som Livspiloter (der er et netværk af frivillige, der agerer i forhold til borgere, der har brug for hjælp og støtte til at tackle en ny livsstituation) og projekt Støttepiller, der har til formål at inddrage private og frivillige aktører til gavn for borgere med rehabiliteringsbehov. Derfor arbejder Fredericia Kommune for: Mål 9 At fremme voksne borgeres fysiske aktivitet og sunde mad- og måltidsvaner, forebygge overvægt, at voksne stopper med at ryge og begrænser alkoholforbruget samt at forebygge kroniske sygdomme. Mål 10 At fremme at voksne trives og samlet set at forbedre den mentale sundhed, herunder reducere stress. Mål 11 At opspore kronisk sygdom og at rehabilitere borgere med kroniske sygdomme og at lære borgere med kroniske sygdomme at leve med sygdommen(e). Mål 12 At forebygge akutte indlæggelser og tilbagefald ved kroniske sygdomme.

15 28 29 VOKSNE PÅ ARBEJDSPLADSER TILBUD RAMMER UDVIKLINGSOPGAVER ARBEJDSMILJØINDSATSEN Personale & Uddannelse understøtter via arbejdsmiljøkonsulenter, at det generelle sundheds- og sikkerhedsarbejde udvikles og at fysisk og psykisk nedslidning forebygges. Der er afhængigt af opdukkende problemstillinger også fokus på sundhedsfremmeemner som fx ergonomi, stress og mental sundhed. CYKELBYPROJEKTET Cykelbyprojektet under Vej og Park har et delprojekt, der retter sig mod at få medarbejdere på private og offentlige arbejdspladser til at cykle til og fra arbejde (bl.a. gennem CykelScore kampagnen). APV Den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV, er et redskab til, at de kommunale arbejdspladser (og andre) kortlægger arbejdsmiljøproblemstillinger og opstiller handlingsplaner, som også kan indeholde sundhedsfremmetiltag. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen giver på samme måde et grundlag for at prioritere personalerettede indsatser på det brede personalepolitiske område. SAMARBEJDE OM VIRKSOMHEDER Arbejdsmarkedsafdelingen, Personale & Uddannelse og Sundhedssekretariatet samarbejder om de indsatser, der dels retter sig mod private og andre offentlige arbejdspladser, dels mod kommunens egne arbejdspladser. SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Sundhedssekretariatet tilbyder rådgivning til virksomheder om, hvordan de formidler, gennemfører og evaluerer aktiviteter, der fremmer fysisk aktivitet, sund kost og trivsel, samt aktiviteter om rygestop og forebyggelse af alkoholproblemer. Rådgivningen kan også handle om, hvordan virksomheder udvikler en sundhedspolitik. Rådgivningen kan foregå i den enkelte virksomhed, fx som inspirationsmøder eller for grupper af virksomheder, fx via fyraftensmøder for ledere og centrale medarbejdere på tværs af virksomheder. GREEN NETWORK Fredericia Kommune er medlem af Green Network. Dette giver mulighed for at samarbejde om initiativer med afsæt i CSR (virksomhedernes sociale ansvar). Det konkrete indhold i samarbejdet skal udvikles. Ѻ Målepunkt 32. Sundhedssekretariatet afleverer løbende en status til Sundhedsudvalget vedr. arbejdspladsindsatsen. Ѻ Målepunkt 33. Fremdriften i udviklingsprojektet UDVIKLINGSOPGAVER TILBUD RAMMER RØGFRI ARBEJDSTID Eksisterende rygepolitikker, som er gældende for kommunale arbejdspladser, udvikles i retning af, at der ikke ryges i arbejdstiden. FOREBYGGELSESPAKKER Personale & Uddannelse og Sundhedssekretariatet udvikler pakker til kommunale arbejdspladser, som bl.a. indeholder en drejebog til både at sætte fokus på arbejdsmiljøet og på de ansattes sundhedsvaner. MOBILITY MANAGEMENT Natur & Miljø vil med mobility management projektet sætte fokus på at få ansatte på udvalgte offentlige og private arbejdspladser til at fravælge individuel bilkørsel og i stedet vælge cyklisme, kollektiv transport samt deleordninger. VOKSNE PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET KOST OG MOTION HOS ANDEN AKTØRER Anden aktører tilbyder kost- og motionsaktiviteter i aktiveringsprojekter. SUND OG GLAD Sund og glad tilbyder fysisk og psykisk træning med afsæt i borgerens ressourcer og erhvervsrettet hjælp og afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Rehabilitering er den gennemgående tanke i den tværfaglige indsats. FOREBYGGELSESKONSULENTERNE Kommunalt ansatte tilbydes samtaler og coaching omkring sygefravær via Sygefraværsindsatsen. Samtalerne er med egen leder, men kan også være en samtale med én af forebyggelseskonsulenterne i Personale & Uddannelse. FOREBYGGELSESKONSULENTERNE Sygefraværsindsatsen (Personale & Uddannelse) støtter både ledere og medarbejdere i at gennemføre sygefraværssamtaler. Ѻ Målepunkt 34. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 35. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 36. Fremdriften i udviklingsprojektet

16 30 31 UDVIKLINGSOPGAVER TILBUD RAMMER UDVIKLINGSOP KOMPETENCEUDVIKLING AF SAGSBEHANDLERE Sagsbehandlere rustes til at tage samtaler om rygning og/eller overvægt og efterfølgende give tilbud om ryge- og/eller vægtstop i relevante sager. Sundhedssekretariatet foranstalter tilbuddene, som sagsbehandlerne kan videreformidle til sygedagpengemodtagerne. EVALUERING AF EFFEKT AF KOST OG MOTION I AKTIVERINGSPROJEKTER Sundhedssekretariatet medvirker til at udvikle et værktøj til evaluering af effekten af kost og motion i aktiveringsprojekter. VOKSNE PÅ VOKSENOMRÅDET RYGESTOP I VOKSENSERVICE Misbrugscentret og Socialpsykiatrien tilbyder borgere hjælp til rygestop. MOTION I SOCIALPSYKIATRIEN Socialpsykiatrien tilbyder motion til brugerne via IFS (Idræt for Sindslidende), såvel som et motionsrum i Aktivitets- og samværstilbuddet Stoppestedet. TOSSET MED SUNDHED - TILBUD Tosset med sundhed er overgået fra projekt til drift som en måde at arbejde på. Det betyder, at der er forskellige tilbud til de udviklingshæmmede med fokus på især kost og motion, fx deltagelse i Hannerupløbet. Målet er at fastholde indsatsen og at bringe indsatsen ind i hverdagen. TOSSET MED SUNDHED - SUNDHEDSUDVALG I forbindelse med Tosset med sundhed er der etableret et sundhedsudvalg i Team Udviklingshæmmede, som følger og understøtter de tiltag, der er i forhold til brugerne. KOSTVANER I SOCIALPSYKIATRIEN OG MISBRUGSOMRÅDET Socialpsykiatrien og Misbrugscentret vil udvikle en indsats omkring brugeres kost og kostvaner. Ѻ Målepunkt 37. Der monitoreres på deltagelse og effekt vedr. vægtstop og rygestop. Ѻ Målepunkt 38. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 39. Udbud, deltagerantal og effekt af rygestopkurserne i Misbrugscentret og i Socialpsykiatrien Ѻ Målepunkt 40: Fremdriften i udviklingsprojektet VOKSNE MED KRONISKE SYGDOMME TILBUD PATIENTRETTET FOREBYGGELSE GenoptræningsCentret tilbyder patientrettet og vedligeholdende træning til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte/karsygdomme, type 2 diabetes, ryg, hofte, gigt og osteoporose. Også de frivillige foreninger, som Fredericia Kommune samarbejder med, har tilbud til voksne med kroniske sygdomme. VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING GenoptræningsCentret tilbyder vedligeholdende træning på styrke-balancehold til borgere, der bl.a. er opsporet med fysiske funktionsnedsættelser i det forebyggende hjemmebesøg og til borgere, der henvises fra hjælpemiddelafsnittet i projektet Tidlig rehabiliterende hjælpemiddelformidling. FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG Forebyggende team tilbyder hjemmebesøg, der inkluderer opsporing af kronisk sygdom (KOL, Hjertekarsygdom, diabetes, depression og demens), fysiske funktionsnedsættelser og at igangsætte handlinger og indsatser, der styrker borgernes egenomsorg. SENIORKURSER Forebyggende team afholder seniorkurser, hvor temaerne social, mental og fysisk sundhed herunder kronisk sygdom og opsporing af kroniske lidelser indgår. STANFORDKURSER Kurserne Lær at tackle kroniske smerter, Lær at leve med kronisk sygdom og Lær at leve med angst og depression er et tilbud til borgere med kroniske smerter og sygdomme, som gennemføres i det Forebyggende team. REHABILITERENDE HJÆLPEMIDDELFORMIDLING Hjælpemiddelafsnittet står for projekt Tidlig rehabiliterende hjælpemiddelformidling, hvor formålet er at undersøge om en tidlig rehabiliterende hjælpemiddelindsats kan forebygge yderligere funktionsnedsættelser blandt borgere, der ansøger om et udlånshjælpemiddel. Ѻ Målepunkt 41. Monitorering på en række fysiske parametre i forbindelse med de patientrettede tilbud på GenoptræningsCentret. Målemetode: Kvantitative dataudtræk fra Effektmålingsmodulet i CARE Statusbeskrivelser ud fra ICF Referencerammer. Ѻ Målepunkt 42. Antal deltagere og borgere, der er opsporet for kronisk sygdom i de forskellige projekter og tilbud. Målemetode: Kvantitative dataudtræk fra Effektmålingsmodulet i CARE Statusbeskrivelser. Ѻ Målepunkt 43. Tilfredshed i forbindelse med seniorkurser herunder antal deltagere. Målemetode: Ansat deltagere samt kvantitativ tilfredshedsundersøgelse Ѻ Målepunkt 44. Der måles på tilfredshed og evne til at forandre Målemetode: Kvantitativ evaluering. Ѻ Målepunkt 45. Kvantitativ evaluering af Tidlig rehabiliterende hjælpemiddelformidling. Målemetode: Effektmåling på hjælpemiddelområdet ud fra individuelle problemstillinger.

17 32 33 RAMMER UDVIKLINGSOPGAVER DIABETESKOORDINATOR En diabeteskoordinator har til opgave at skabe et sammenhængende forløb mellem de tre sektorer på diabetesområdet (almen praksis, sygehus og kommune) ved etablering af en kommunal diabeteskoordinatorfunktion, således at henvisninger fra lægepraksis uanset om borgeren er nydiagnosticeret eller har haft sygdommen i en årrække går til diabeteskoordinatoren, som indgår i GenoptræningsCentrets diabetesteam. Koordinatoren vil kunne vejlede borgeren til det bedste tilbud på det rette tidspunkt. DIFFERENTIERING AF PATIENTRETTEDE TILBUD Differentiering af de patientrettede tilbud på GenoptræningsCentret i forhold til borgernes behov. Dette kan kombineres med en udvikling af en indsats indenfor den patientrettede forebyggelse, der henvender sig til udsatte grupper og andre grupper, som i dag ikke er motiverede for at tage imod eksisterende tilbud. KVALITETSSIKRING AF PATIENTRETTEDE TILBUD Kvalitetssikre de patientrettede tilbud på GenoptræningsCentret. KRONIKERSTRATEGI Udvikling af en kronikerstrategi i samarbejde med Region Syddanmark, som aftalt i forbindelse med forhandlingerne af sundhedsaftalerne for CIVILSAMFUNDSSTRATEGI Udvikling af en civilsamfundsstrategi, hvor formålet er involvering af patientforeninger og frivillige i forbindelse med de patientrettede tilbud. Desuden kan der arbejdes med at uddanne brobyggere (kommunalt personale eller frivillige), der kan bygge bro mellem tilbud i Fredericia Kommune, fx på GenoptræningsCentret, og aktiviteter i frivilligt og/eller privat regi. VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologi i forbindelse med at forebygge genindlæggelser, fx at symptomer og andet kan monitoreres hjemmefra. Ѻ Målepunkt 46: Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 47: Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 48: Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 49: Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 50: Fremdriften i udviklingsprojektet VOKSNE PÅ PLEJEOMRÅDET TILBUD RAMMER AKTIVITETSTILBUD Gennem aktivitetstilbud og dagcentre understøttes de ældre borgeres sundhed og trivsel, herunder fremmes sociale relationer og trivsel, så de så vidt muligt kan klare sig selv. Desuden er der tilbud om fysisk aktivitet (hvor der også samarbejdes med foreninger og frivillige), ligesom det kommunale madtilbud lever op til de ernæringsanbefalinger, der findes for ældre borgere. ERNÆRINGSSCREENING Plejecentrene tilbyder beboerne ernæringsscreening, hvor borgerne vejes og BMI udregnes. Efter behov udarbejdes en ernæringsplejeplan og forløbet monitoreres. KOL-SYGEPLEJERSKE KOL-sygeplejersken vejleder borgere med KOL i bl.a. korrekt inhalationsteknik, om angst, samt kost og motion. DIABETES-SYGEPLEJERSKE Diabetessygeplejersken giver råd til borgere med diabetes og pårørende. DEMENSKONSULENTERNE Demenskonsulenterne tilbyder rådgivning og vejledning til borgere med demens. PALLIATIV SYGEPLEJERSKE Nøglesygeplejersken indenfor palliation besøger uhelbredeligt syge borgere, fortrinsvis cancerpatienter, og yder palliativ indsats med afsæt i borgerens behov. KOL-SYGEPLEJERSKE KOL-sygeplejersken fungerer som faglig ressourceperson for personalet i Plejen. DIABETES-SYGEPLEJERSKE Diabetes-sygeplejersken fungerer som faglig ressourceperson for personalet i Plejen. DEMENSKONSULENTERNE Demenskonsulenterne vejleder og sparrer med ansatte i Plejen. Ѻ Målepunkt 51. Indsatsen hos KOLsygeplejersken, Ѻ Målepunkt 52. Indsatsen hos diabetes-sygeplejersken Ѻ Målepunkt 53. Indsatsen hos demenskonsulenterne Ѻ Målepunkt 54. Indsatsen hos nøglesygeplejersken omkring palliation Ѻ Målepunkt 51. Indsatsen hos KOLsygeplejersken, Ѻ Målepunkt 52. Indsatsen hos diabetes-sygeplejersken Ѻ Målepunkt 53. Indsatsen hos demenskonsulenterne

18 34 35 RAMMER UDVIKLINGSOPGAVER PALLIATIV SYGEPLEJERSKE Nøglesygeplejersken indenfor palliation har en konsulentfunktion i forhold til kolleger indenfor alle faggrupper i plejen og visitatorer, og samarbejder med praktiserende læger og sygehus, herunder Palliativt Team i Vejle. HYGIEJNESYGEPLEJERSKER Hygiejnesygeplejerskerne rådgiver i hjemmeplejen og på plejecentrene om forebyggelse af infektioner og om at undgå spredning af resistente bakterier hos borgerne. OPFØLGENDE HJEMMEBESØG Plejen samarbejder med de praktiserende læger om opfølgende hjemmebesøg efter ældre borgeres udskrivelse efter sygehusindlæggelse i situationer, hvor der er behov for koordineret opfølgning mellem den praktiserende læge og hjemmeplejen. I forbindelse med opfølgningen foretages tillige en vurdering af patientens samlede medicinering. UDVIKLING AF DEN PALLIATIVE INDSATS Den eksisterende palliative indsats understøttes, ved at der udvikles kliniske retningslinjer for hjemmesygeplejen og plejecentrene omkring palliation og ved at udvikle en model for at gennemføre regelmæssige, systematiske screeninger for behov for palliative indsatser. Den palliative indsats kan også udvikles til at indrullere frivillige i indsatsen, ligesom pårørende og patientforeninger kan involveres. SYSTEMATISK TIDLIG OPSPORING AF NEDSAT FYSISK FUNKTIONSEVNE Sammen med almen praksis udvikles en systematisk identifikation og igangsættelse af relevant handling i forhold til nedsat fysisk funktionsniveau, ernæringstilstanden, herunder underernæring, og andre sygdomstegn (forstoppelse, væskemangel, begyndende akut sygdom, forværring af kronisk sygdom) hos ældre medicinske borgere. Det skal desuden undersøges, hvordan pårørende og patientforeningerne kan involveres. Ѻ Målepunkt 54. Indsatsen hos nøglesygeplejersken omkring palliation Ѻ Målepunkt 55. Fremdriften i udviklingsprojektet Ѻ Målepunkt 56. Fremdriften i udviklingsprojektet UDVIKLINGSOPGAVER KOMPETENCEUDVIKLING TIL TIDLIG OPSPORING Kompetenceudvikling af kommunalt personale til tidlig opsporing, herunder med viden om sundhedspædagogiske værktøjer i forhold til ældre medicinske patienter. Fotos: Ole Olsen Ѻ Målepunkt 59. Fremdriften i udviklingsprojektet SYSTEMATISK FALDFOREBYGGELSE Der udvikles en systematisk faldforebyggende indsats blandt ældre medicinske borgere i tillæg til faldforebyggelse, der foretages i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Ѻ Målepunkt 57. Fremdriften i udviklingsprojektet OBSERVATIONS- OG PLEJEPLADSER Det undersøges, hvordan der kan etableres (sub)akutte tilbud om observation og pleje, der ikke kræver sygehusindlæggelse, til ældre medicinske patienter, der fx har væskemangel, faldtendens og infektioner. Ѻ Målepunkt 58. Fremdriften i udviklingsprojektet

19 Foto: Ole Olsen Sundhedspolitikken og den sundhedspolitiske strategi udgør grundlaget for en langsigtet og ambitiøs sundhedspolitik for Fredericia Kommune. Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Fredericia Kommunes Sundhedssekretariat: ALLEGORIET.DK 2012

Sundhed med alle Fredericias sundhedsstrategi 2012-2014

Sundhed med alle Fredericias sundhedsstrategi 2012-2014 Sundhed med alle Fredericias sundhedsstrategi 2012-2014 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Indledning Denne sundhedsstrategi er anden del af den samlede sundhedspolitik for Fredericia Kommune.

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

74,4 % 54 % 60 % 65 % 65 % 65 % 58 % 60 % 70 % 70 % 70 %

74,4 % 54 % 60 % 65 % 65 % 65 % 58 % 60 % 70 % 70 % 70 % Opdateret: 29. januar 2015 Sundhedspolitikkens og -strategiens indsatser, målepunkter og resultatkrav Sundhedspolitikkens resultatkrav Sundhedspolitikkens resultatkrav og Kvalitetskontraktens målsætninger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune

Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Det Mobile Sundhedscenter 4. april 2011 AHJ Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter:

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: A. Mental sundhed 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stres, depression og andre psykiske problemer falder 2)

Læs mere

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere