Vurdering af muligheder og behov for udsætning af bæver (Castor fiber ) i Omme Å, Borris Skydeterræn 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af muligheder og behov for udsætning af bæver (Castor fiber ) i Omme Å, Borris Skydeterræn 2014"

Transkript

1 Vurdering af muligheder og behov for udsætning af bæver (Castor fiber ) i Omme Å, Borris Skydeterræn 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. september 2014 Jørn Pagh Bertelsen Institut for Bioscience Rekvirent: FOD - Faunaforst, Orbicon & Dansk Jagtakademi Antal sider: 16 Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen Kvalitetssikring, centret: Lars M. Svendsen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Baggrund og metode 3 2 Evaluering af nuværende naturforhold i Omme Ådalen Kan bæveraktivitet skabe lysåbne forhold og dynamik i Omme Ådalen? 6 3 Bestandsstørrelse og -tilvækst Vurdering af status for den eksisterende bestand i Jylland Vurdering af mulighederne for etablering af en bæredygtig bæverbestand i Omme Å 7 4 Vurdering af bæverpopulationens spredning i Jylland Har bævere fra den vestjyske bestand indfundet sig i Omme Ådalen? Vil bævere indfinde sig i Omme Å Borris Skydeterræn ved naturlig spredning indenfor en kortere årrække? 11 5 Evaluering af muligheder for udsætning af bæver i Omme Å, Borris Skydeterræn 12 6 Konklusion 13 7 Referencer 15 Bilag

3 1 Baggrund og metode Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har i forbindelse med udarbejdelsen af drifts- og plejeplanen vedrørende Borris Skydeterræn haft overvejelser om at sætte fokus på og prioritere bæveren som en nøgleart, der kunne være et positivt element i naturforvaltningen i Omme Ådalen Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (2012). Ådalen er negativt påvirket af tiltagende tilgroning med træagtig vegetation. I denne forbindelse har konsortiet Faunaforst, Orbicon og Dansk Jagtakademi på vegne (FOD) af FBE anmodet Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet om at udarbejde et notat med det formål at evaluere muligheder og behov for udsætning af bæver i Omme Å på Borris Skydeterræn. Den indirekte naturforvaltning gennem sikring af lysåbne naturtyper og høj biodiversitet i de vandløbsnære arealer i Omme-Ådalen har en høj prioritet i plejeplanerne for Borris Skydeterræn. Gennemførelse af et eventuelt udsætningsprojekt har til hensigt at fremme processen for etablering og opbygning af en stærk bæverbestand i Borris Skydeterræn. FOD/FBE ønsker følgende spørgsmål besvaret i redegørelsen. Ud fra registreringer og kortlægning af spredningen af bæver fra Klosterheden-bestanden er der da tegn på, at dyr fra denne bestand har indfundet sig eller vil indfinde sig i Omme Å-systemet på Borris Skydeterræn? I givet fald, hvor lang tid er det forventeligt, at der vil gå, før der er en bestand på 3 til 4 territoriehævdende familiegrupper, som har etableret faste bosteder i Omme Ådalen? Dette notat er baseret på data og erfaringer fra overvågningsprogrammet vedrørende bæver i Danmark i perioden fra 1999 til 2014 (Elmeros m.fl. 2004; Berthelsen 2012; Vissing m.fl. 2012), og en gennemgang af relevant litteratur (Halley & Rosell 2003; Rosell, Bozsér, Collen & Parker 2005), som omhandler bæverforvaltning og studier af bæverens habitatpræferencer, adfærd og spredning. Den europæiske bæver (Castor fiber) blev reintroduceret i den danske natur i 1999, hvor der blev udsat i alt 18 bævere på Klosterheden Skovdistrikt (KLS) i Vestjylland, og en forvaltningsplan blev udarbejdet (Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998; Berthelsen 2000). Den europæiske bæver har i historisk tid været udbredt over hele det europæiske kontinent, men blev udryddet i store dele af Vesteuropa og overlevede kun i isolerede bestande. Der findes i dag to adskilte bæverbestande i Danmark, en vestjysk bestand, som stammer fra udsætninger i 1999 og en nordsjællandsk bestand, som stammer fra udsætninger i Begge bestande er etableret med rene afstamninger af Castor fiber fra tyske bæverpopulationer fra floden Elben nær Halle i det tidligere Østtyskland. 3

4 Faktaboks Bæveren er den største gnaver i Europa og tilpasset et liv i vand. En voksen bæver vejer 30 til 35 kg og bliver op til 135 cm lang hvoraf halen udgør cm, hunnen er lidt større end hannen, men det er vanskeligt at skelne kønnet på ydre karakterer. Bævere lever normalt 7-8 år, dødeligheden er som for andre vildtarter størst i det første halve leveår, og når de som 2 årige forlader forældrenes territorium. En bæver kan svømme omkring 3 km/t, men kan præstere helt op på 10 km/t. Den kan være neddykket ca. 15 minutter, det normale er 2-3 minutter. Bæveren bevæger sig langsomt på land og fødesøgningen foregår primært i kort afstand meter fra vandkanten. Bæveren har under danske forhold ingen naturlige fjender, men de små bæverunger kan være eksponerede i sensommeren for ræv, hunde og ulv. Ynglebiologi. Bæverne lever parvis, drægtighedsperioden er ca. 15 uger og der fødes et kuld på 1-3 unger om året. Familiegruppen består normalt af 4-5 bævere (en han, en hun og unger). Ungerne bliver hos forældredyrene i to vintre, når ungdyrene forlader forældreterritoriet, sker det ofte til det vandløbssystem, hvor de er født. Bestandstilvækst. Bestandstilvæksten hos bævere er lav sammenlignet med andre gnavere, og vækstraten kan være varierende. Bestande af reintroducerede bævere i nye områder kan have høje tilvækstrater på over 30 %, mens etablerede bestande med mættede territorier kun har en tilvækst på 5-10 % årligt. Bævere er territoriehævdende og især ungdyr, som søger efter nye bosteder i foråret, er meget udsatte for angreb fra voksne individer i etablerede territorier. Når ungdyrene udvandrer fra forældreterritoriet søger de efter ledige territorier og partnere. Undersøgelser har vist, at bævere kan rejse gennem lange strækninger i vandløbssystemer med egnet habitat, før de bosætter sig og bliver stedfaste. Bævere, der havde adgang til ledige territorier og en mage, etablerede selvstændige territorier i nærheden af hinanden. Fødevalg. Bæveren lever udelukkende af planteføde hele året. Om efteråret er bæverne aktive med fældninger af især buske og mindre træer af birk, el og bævreasp. Under danske forhold samles der kun i mindre grad forråd i fødedepoter til vinteren, hvor føden primært består af bark og kviste fra løvtræer. I foråret og sommertiden æder bæveren et varieret udbud af tilgængelige urter, vandplanter og rødder samt græsser. De meste af føden søges indenfor en afstand af meter fra bredden, i sjældnere tilfælde sker fødesøgning i større afstande ind i ådale og vandløbsslugter efter pilebuske og birketræer. Levesteder. De mest basale krav til levestedet er adgang til vand året rundt under danske forhold kan bæveren leve i åer og mindre vandløb søer, moser og tørvegrave. Fødemængden har stor betydning for hvor store territorier en familie grupper har behov for, og hvor længe bæverne bliver i området. Et godt levested under danske forhold kan fx være åer og bække med vandløbsstrækninger hvor der findes god dybde, lav strømhastighed og tilgængelig føde. Føden består af en artsrig vegetation af urter, græsser og tynde vedplanter, dels i selve vandløbet og langs bredden af vandløbet. 4

5 2 Evaluering af nuværende naturforhold i Omme Ådalen Omme Ådalen i Borris Skydeterræn blev allerede i 1999 vurderet som et egnet udsætningsområde for bæver i 1999 i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens planer om genudsætning af bæver i Danmark (Miljø- og Energiministeriet, Skov-og Naturstyrelsen 1999). Det blev dengang vurderet, at området havde et stort potentiale som bæverhabitat over hele å-strækningen gennem skydeterrænet, og der kunne leve op til 14 bæverfamilier. På baggrund af erfaringerne fra KLS vurderes Omme Å fortsat at høre til blandt de mest egnede levesteder i Danmark, hvor der kan leve og evt. genudsættes bævere. Ådalen har gennem hele sin udstrækning en bredde på meter med store sammenhængende forekomster af tilgængeligt pilekrat, undervands- og lavbundsvegetation (Figur 1. og Figur 2.). Langs åen findes der talrige sidegrøfter og bække som baner adgangsveje til sumpbevoksninger i ådalen. Den store og vandrige å indeholder på hele strækningen igennem skydeterrænet velegnet habitat for bæver. Figur 1. Omme Å løber som en stærkt slynget å i en bred ådal. Figur 2. Pilekrat forekommer udbredt i store dele af ådalen. 5

6 2.1 Kan bæveraktivitet skabe lysåbne forhold og dynamik i Omme Ådalen? En af målsætningerne i udsætningsplanen for KLS var at genskabe lysåbne forhold i tilgroede vandløbsslugter med fokus på bæverens evne til at ændre vegetationsforholdene og skabe lysåbne områder med øget botanisk dynamik. De nuværende erfaringer fra KLS efter udsætningen af bæver viser, at der er en betydelig variation i den tidsmæssige respons for ændringer af naturforholdene (Berthelsen 2012; Elmeros m.fl. 2004). Det skyldes i høj grad de forskellige naturgivne forhold på lokaliteterne. Ved visse bosteder ses kun få ændringer af naturforholdene, ved andre bosteder ses spektakulære ændringer med hele områder totalt forandret til vådområder og søer. Den fysiske påvirkning ved fældning af træer og buske og nedgnavning af kratvegetation sker temporært og oftest i småområder langs vandløb eller søbredder. Den væsentligste påvirkning af naturforholdene sker indirekte ved ændringer af de lokale hydrologiske forhold, så områder sættes helt eller delvist under vand. Her sker der i løbet af få år henfald af den træagtige vegetation og vegetationen præges gradvis af vådbundsarter af græsser og urter. Omme Å og ådalen kan ikke umiddelbart sammenlignes med de mindre vandløb i Flynder Å-systemet, men det vurderes, at forekomsten af mange tilløb af grøfter, bække og kanaler vil blive påvirket af kommende bæveraktivitet ved opstemninger og fældninger i lighed med KLS. Som eksempel ses i tabel 1 fem udvalgte vandløb på KLS, hvor naturforholdene er forandret af bæveraktivitet i løbet af et årti af enkelte stedfaste bæverfamilier. Med ådalens meget lange udstrækning på ca. 21 km gennem skydeterrænet, vil det dog kræve adskillige bæverfamilier at påvirke hovedløbet af Omme Å nævneværdigt og skabe lysåbne partier i pilekrat bevoksningen. Tabel 1. Fem udvalgte vandløb på KLS, hvor naturforholdene er forandret af bæveraktivitet i løbet af et årti af enkelte stedfaste bæverfamilier. Vandløb Vandløbsslugter med bæverfamilier Areal i hektar Vegetationsændringer i vandløbsslugter forårsaget Natur tilstandsvurdering efter påvirkning af bæveraktivitet af bæveraktivitet Risbæk 1,9 km med varierende bredde fra 30 til 70 meter. 10,4 90 % Kratbevoksning langs bækken er delvis forsvundet efter oversvømmelse og fældning, der er skabt 4 bæverdamme. Ellebæk 0,9 km vandløbsslugt; 35 til 45 meter bred. 3,6 80 % Kratbevoksning langs bækken er delvis forsvundet efter oversvømmelse og fældning. Hestbæk 1,3 km vandløbsslugt; meter bred. 5,6 90 % Kratbevoksning langs bækken er delvis forsvundet efter oversvømmelse og fældning. Musbæk 1,1 km vandløbsslugt; meter bred. 4,7 75 % Kratbevoksning langs bækken er delvis forsvundet efter kraftig fældning og oversvømmelse. Flynder Å 0,9 km ådal, 90 meter bred. 8,5 65 % Store popler er fældet, dele af kratvegetation langs Flynder å er fældet, åen temporært opstemt i sommerhalvåret, engen er delvis forsumpet. 6

7 3 Bestandsstørrelse og -tilvækst Bæverbestanden i Vestjylland er systematisk blevet optalt årligt i hele perioden siden udsætningen, hvilket hidtil har givet et unikt grundlag for at kunne vurdere tilvækst og spredningsmønstre for bæverne (Berthelsen 2012). I takt med bestandens fortsatte tilvækst og spredning vil det formentligt i løbet af nogle få år heller ikke længere være muligt at opnå kendskab til alle bosteder. 3.1 Vurdering af status for den eksisterende bestand i Jylland Tællinger i Vestjylland er blevet udført i marts - april 2014 ved hjælp af et stort antal frivillige observatører (60 70 personer), som i løbet af to døgn observerer ved stedfaste bæverbosteder. Ved den seneste tælling i april 2014 blev bestanden opgjort til ca. 200 individer. Betragter man de bosteder, hvor der er registreret yngleaktivitet, findes det sydligste ved Husby Sø, dvs. 46 km i luftlinje til vestbroen over Omme Å i skydeterrænet. 3.2 Vurdering af mulighederne for etablering af en bæredygtig bæverbestand i Omme Å På baggrund af international litteratur om bæverens krav til levesteder (Halley & Rosell 2003; Rosell, Bozsér, Collen & Parker 2005), samt danske erfaringer fra KLS, vurderes det, at der er særligt gode muligheder for at etablere en levedygtig bestand af bævere i Omme Ådalen på Borris Skydeterræn. Hele ådalen gennem skydeterrænet udgør en velegnet habitat for bæver og i forbindelse med udsætningsplan for Ringkøbing Amt fra 1999 blev det vurderet, at der kunne leve 14 familiegrupper (Miljø- og Energiministeriet, Skov-og Naturstyrelsen 1999). Erfaringer fra DCE s overvågningsprogram for bæver i Vestjylland har vist, at bæverne tilsyneladende trives og har stor tilpasningsevne til de vestjyske vandløb og søer, hvilket understøttes af, at der er registreret kontinuerlig bestandstilvækst og konstant spredning. 7

8 4 Vurdering af bæverpopulationens spredning i Jylland Spredningsmønstret og -hastigheden i den nuværende jyske bæverbestand er veldokumenteret siden genudsætningen i 1999 (Berthelsen 2012). I 1999 blev der udsat 18 bævere på 6 udsætningslokaliteter i Flynder Å systemet på KLS. Udsætningsstederne lå med en indbyrdes radiusafstand af ca. 3,5 km. Bestanden har været i konstant udvikling og senest i april 2014 blev der optalt ca. 200 individer fordelt på i alt 12 stedfaste bosteder på KLS s arealer og 26 bosteder i oplandet. Bæverne har spredt sig over vandskel til en række nye vandløbssystemer og findes i Storåen, Fårevejle Å, Damhus Å, Ramme Å, Lilleå, Savstrup Å, Tvis Å, Idom Å, Hellegård Å, Holme Å, Skjern Å, Vidkær Å, samt Husby Sø, Vedsø, Hastrup Sø og Bording Mose. En lang række faktorer har indflydelse på bæverens spredning til nye vandløbssystemer og levesteder. Fortsat trivsel og kontinuerlig bestandstilvækst i den nuværende jyske bestand er en af de basale og vigtigste forudsætninger. En anden væsentlig forudsætning er forekomsten og fordeling af egnet habitat med tilgængeligt føde og et forgrenet vandløbssystem uden barrierer i landskabet. Disse betingelser vurderes at være opfyldt i mange af de jyske ådale og vandløbsslugter, hvor der i de fleste regioner er udbredt forekomst af åbne vandløbssystemer og vandløbsnære lavbundsarealer med kratbevoksninger af blødtræarter som pil, birk, asp, el m.fl. De foreløbige erfaringer vedrørende bæverens spredning i Flynder Å systemet viser, at unge udvandrende bævere koloniserer nabohabitater i forhold til forældredyrenes territorium i takt med familieforøgelse. I vandløbssystemer med rig adgang til gunstige habitatforhold indebærer det en relativ langsom opfyldning af ledige territorier. Efter 14 år har bæverne kun spredt sig i relativt begrænset afstand fra kerneudsætningsområdet til nye bosteder med yngleaktivitet (Tabel 2 og Figur 3). De 6 oprindelige udsætningssteder ligger i et kerneområde af KLS, med indbyrdes afstand på 3,5 km. I Tabel 1 ses spredningsafstande for 21 registrerede reproducerende bæverfamilier. I gennemsnit er bosteder med yngleaktivitet spredt i en meget begrænset afstand ca. 5,3 km målt i luftlinje fra kerneområdet for udsætning. I de mindre vandløb på KLS, fx Risbæk, Ellebæk, Hestbæk og Stensbæk ses tydeligt, hvordan territorier gradvis er fyldt op, formentligt således at ungdyr fra familiegruppen har bosat sig i naboterritoriet til forældreterritoriet. Müller Schwarze & Sun (2003) angiver gennemsnitlige spredningsafstande for nordamerikanske bævere på 5,9 km for hanner og 10,6 km for hunner. 8

9 Tabel 2. Bæverterritorier i Vestjylland hvor der var yngleaktivitet i ns=nedstrøms, os=opstrøms. Lokalitet for bæverbosteder Antal bævere skønnet År for registrering af ny lokalitet Spredningsradius fra udsætnings områder (km) Nørresø og Husby Sø Byn Søndersund, øst for Nees Tangsø og Indfjorden, søbredsområder Flynder Å, ns Bækmarksbro Drideå, Flynder Å os Bækmarksbro Fåremølle Å, Sinkbæk ved Fåre Tilløb Drideå, ns Østkærvej Drideå ved Nørre Holmgaard Høkær søer og kanaler Rørkær-søerne Fruerbæk, hele vandløbsslugten Musbæk, hele vandløbsslugten Stensbæk ns Stensbæk Sø Ellebækslugten og Ellebæksøerne Hestbæk, hele vandløbsslugten Depotsøen, tilløb ns mod Risbæk Mølle Sø ns Flynder Å, Skovriderengen Øvre Sø, Døjbæk Sø, Rishøje Sø Engene nord for Møllesøen Flynder Å, os Møllesøen Risbæk, engen ns Hovedvej lokaliteter med ynglende bævere adult/juvenile = 149 Gennemsnit 5,3 km Figur 3. Oversigt og afstande fra KLS til bæverbosteder med yngleaktivitet. Den lange, grønne streg angiver en potentiel spredningsafstand fra KLS til Omme Å. 9

10 Ser man på de bæverlokaliteter, som ligger langt udenfor vandløbssystemer med etablerede sammenhængende bæverterritorier, så er der ikke registreret unger eller yngleadfærd, og det formodes at være enlige bævere som primært har søgt ud for at finde mage og sekundært for at finde egnet habitat. Disse frontløbere er registreret i Skjern Å, Holme Å, Vrøgum, Vidkær Å ved Halkær Bredning (Tabel 3 og Figur 4.). Fund af en død bæverunge ved Skjern Å kan dog ikke udelukke, at der har været yngleadfærd her. Den gennemsnitlige spredningsafstand for 17 frontløbere er 52 km. Det er uvist, hvor længe bæverne har været undervejs. Alle de udsøgende bævere formodes at være enlige individer, og der er ikke registreret yngleaktivitet ved de fjerntliggende bosteder. Den reelle afstand, som bæverne har tilbagelagt ad vandvejene, er langt større en fugleflugtsafstanden. Tabel 3. Enlige bæveres langdistancespredning fra udsætningsområderne i Vestjylland Udsætningssted 1999 Forekomst af bæver aktivitet i Årstal for Sprednings Bemærkninger jyske vandløbssystemer første registrering afstande i luftlinje (km) Klosterheden Plantage (KLS) Omme Å Borris Skydeterræn 0 67 Flynder Å, vandløb og søer Damhus Å Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Ramme Å Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Lilleå Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Storå Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Savstrup Å Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Tvis Å Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Idom Å Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Hellegård Å, Rovt Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Skjern Å, engene vest Død bæverunge Flynder Å, vandløb og søer Holme Å, Okslund Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Bording Mose Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Vidkær Å, Halkær Bredning Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Vedsø, Viborg syd Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Vrøgum, Søvig Sund Død bæver Flynder Å, vandløb og søer Skjern Å, Sønder Felding øst Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Holme Å, Linding Å, Karlsgårde Enlig bæver Flynder Å, vandløb og søer Skjern Å, Hastrup- Rørbæk Sø Enlig bæver I alt 17 lokaliteter Gns. 52 km 10

11 Figur 4. Oversigt over afstande fra KLS og lokaliteter med enlige bævere. Den grønne streg angiver en potentiel spredningsafstand fra KLS til Omme Å. 4.1 Har bævere fra den vestjyske bestand indfundet sig i Omme Ådalen? Hovedparten af den vestjyske bæverbestand har spredt sig relativt langsomt fra det oprindelige kerneområde for udsætning. Et mindre antal enlige bævere har spredt sig til fjerntliggende områder med spredningsafstande op til 100 km i luftlinje. Der er endnu ikke registreret spor efter bæver i Omme Å, og det er ikke muligt at beregne det præcist ud fra modeller, men alene give en velkvalificeret vurdering af, hvornår bæveren indvandrer og evt. yngler i Omme Å. 4.2 Vil bævere indfinde sig i Omme Å Borris Skydeterræn ved naturlig spredning indenfor en kortere årrække? Vurderet ud fra foreløbige erfaringer fra bæver populationen i KLS, så vil der indenfor de nærmeste år sandsynligvis kunne indfinde sig enkelte bævere (hanner) i Omme Å, men der vil gå en længere årrække, før et ønsket antal på 3-4 bæverfamilier vil være etableret i Omme Å. Hertil kommer at bæverne sandsynligvis også vil søge til andre områder af Omme Å, end den del der ligger i skydeterrænet, og det vil derfor være tilfældigt, hvor bæverne i første omgang vil etablere sig langs Omme Å. Afstanden fra KLS til Omme Å er 67 km målt i luftlinje, så bæveren vil med al sandsynlighed indfinde sig i Omme Å inden for de nærmeste år, idet der er registreret bæver både i Varde Å og Skjern Å. Det foreløbige spredningsmønster, som viser nogle få enlige hanbævere, der spreder sig ud over store afstande, giver formentlig ikke grundlag for bestandsetablering på kort sigt, med mindre der indfanges og suppleres med udsætning af hundyr, hvilket der ikke for indeværende er planer om. 11

12 5 Evaluering af muligheder for udsætning af bæver i Omme Å, Borris Skydeterræn I dette notat vurderes mulighederne for naturlig indvandring af bæver i Omme Å på strækningen, hvor åen løber gennem Borris Skydeterræn som ejes af staten (Forsvaret). Vurderingen er at bævere vil indfinde sig, men at tilstedeværelsen af ynglende bævere vil ske over en længere tidshorisont. Ud fra en biologisk betragtning har Omme Å gennem hele sit udstrækning gennem Borristerrænet optimale habitatforhold med et slynget løb gennem en bred ådal, hvor der forekommer adskillige søer som afsnørede åslyngninger og en del kunstigt anlagte søer. I Bilag 1 illustreres forskellige habitater, som bæverne tidligere har valgt at etablere sig i, og i Figur 5 og Figur 6 ses eksempler på forekomsten af pile- og birkekrat langs Omme Å. Under fremtidige plejeaktiviteter for Borris Skydeterræn (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 2012) er der for Omme Ådalen opstillet en målsætning om udsætning af bæver senest i Mulighederne for udsætning af bæver er til stede, hvis man vælger at fremme og prioritere tidshorisonten for bestandsetablering af 3-4 territoriehævdende familiegrupper ud fra et naturplejemæssigt perspektiv. Figur 5. Omme Ådalen i juni Figur 6. Bevoksning langs åen af pil og birk. 12

13 6 Konklusion Etablering af en bæverbestand i Omme Å kan ske ved naturlig indvandring fra den nuværende jyske bæverpopulation i Flynder Å-systemet. På baggrund af vores kendskab til antallet og placeringen af nuværende stedfaste bæverbosteder i Vestjylland kan der opstilles et scenarie for, hvordan spredningsmulighederne vil tegne sig for de kommende år. Der er endnu ikke registreret spor efter bæver i Omme Å. Det vurderes, at der vil gå mindst 10 år, før 3 4 bæverfamilier har etableret sig i Omme Å, og sandsynligvis vil bosætning også finde sted i områder udenfor skydeterrænet. Med henblik på at fremme tilstedeværelsen af bæver i Omme Å, kunne der være en potentiel mulighed for samarbejde med Naturstyrelsen Vestjylland om indfangning og flytning af enkelte problemvoldende bævere fra den eksisterende bestand i Flynder Å-systemet, som forvolder vedvarende gener især i forhold til drænsystemer i lavtliggende landbrugsområder, hvor der ydes arealstøtte fra EU. Det vil formentligt blive et begrænset antal bævere, men kunne være tilstrækkeligt til at starte koloniseringen af bæver i Omme Å. I flere europæiske lande, fx Tyskland og Kroatien, hvor man har reintroduceret bæver, er der foregået supplerende udsætninger for at fremme spredningshastigheden i bæverpopulationen. I forhold til Omme Å vurderes det, at en supplerende udsætning af 3 til 4 familiegrupper i det militære område kunne være en både effektiv og tidsmæssigt overskueligt måde at introducere bævere til området. I relation til naturforvaltningen og bæveraktivitetens forventede påvirkning af de udbredte forekomster af sammenhængende pilekrat vil 3-4 etablerede stedfaste bæverfamilier kunne påvirke mindre lokale områder af ådalen, dels ved nedgnavning og dels ved opstemninger af sidevandløbene til Omme Å. Nedgnavninger og fladefældninger ses ofte lokalt på mindre felter under 0,5 ha, hvorimod vandstuvning som følge af opstemninger kan påvirke store områder på adskillige hektar. Som samlet vurdering vil aktivitet fra 3-4 bæverfamilier kun påvirke naturforholdene lokalt og i nogen grad begrænse tilgroningen i mindre delområder i ådalen, men set i forhold til det store samlede arealvolumen i hele ådalen på en strækning af 21 km vil påvirkningen kun have begrænset indvirkning på tilgroningen. I takt med at bæverbestanden vokser og antallet af familiegrupper evt. øges til de 14, som det vurderes i (Miljø- og Energiministeriet, Skov-og Naturstyrelsen 1999), vil påvirkningen naturligvis blive mere synlig med tiden, men det vurderes først at ske i løbet af en længere årrække. De danske erfaringer vedrørende bæverbestandens spredning tyder ikke på, at der findes væsentlige barrierer, som begrænser eller hindrer spredningen. Bæveren kan færdes i ganske små grøfter og kanaler og kan tilbagelægge kortere afstande på land. I forbindelse med vejunderføringer af vandløb og store vejdæmninger foretrækker bæveren undertiden at passere vejen, hvilket eksponerer den for vejtrafikken, og det vurderes at være den væsentligste dødsårsag i forbindelse med bestandsspredningen. Fiskeredskaber og ruser i vandløbene udgør også en potentiel trussel, ligeledes større dybe samlebrønde fra hoveddrænledninger. 13

14 I lavt liggende landbrugsområder kan bæverens opstemninger medføre begrænset afstrømning fra arealerne, og det volder problemer for såvel afgrøder, færdsel med landbrugsmaskiner og mistet arealstøtte. I hvilken grad det påvirker spredningen, at der fjernes uønskede bæverdæmninger er uvist. Bævere som lever i tilknytning til større vandløb og søer med rigeligt føde, efterlader sig få synlige spor i sommerhalvåret, hvor vandløbsvegetationen udgør den væsentligste føderessource. Om vinteren fældes der mindre træer og buske langs vandløb, det samme gælder for bævere, der lever i tilknytning til større søer. Længerevarende påvirkninger af vegetationsforholdene og efterfølgende forandringer af naturtyper skyldes hovedsageligt ændringer af de hydrologiske afstrømningsforhold, hvor urter, buske og træer sættes under vand, og i mindre grad omfanget af fysisk nedgræsning af træagtige kratbevoksninger. 14

15 7 Referencer Berthelsen, J.P. (2000): Overvågning af bæver Castor fiber efter reintroduktion på Klosterheden Statsskovdistrikt Faglig rapport fra DMU nr s. Berthelsen, J.P. (2012): Overvågning af bæver i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi af 3. juli sider. Elmeros, M., Berthelsen, J.P. & Madsen, A.B. (2004): Overvågning af bæver Castor fiber i Flynder Å, Faglig rapport fra DMU, nr s. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (2012): Borris Skydeterræn, Drifts- og plejeplan sider. Halley, D.J. & Rosell, F. (2003): Population and distribution of European beavers (Castor fiber). LUTRA 46(2): Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (1998): Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) i Danmark. 24 s. Miljø- og Energiministeriet, Skov-og Naturstyrelsen (1999): Udsætningsplan for Bæver i Ringkøbing amt. Stencileret rapport. 22 s. + bilag Müller-Schwarze, D. & Sun, L. (2003): The Beaver: Natural History of a Wetlands Engineer. - Cornell University Press, New York, USA. 190 s. ISBN X Rosell, F., Bozsér, O., Collen, P. & Parker, H. (2005): Ecological impact of beavers Castor fiber and Castor canadensis and their ability to modify ecosystems. - Mammal Review 35: Vissing M.S., Rasmussen N.K., Fehrman S. & Sunde P. (2012). Bæverens Castor fiber) bestandsudvikling og spredning de første 11 år efter genudsætningen på Klosterheden. Flora & Fauna 118 (1):

16 Bilag 1 Habitattyper for bæver Bæveren har præference for forskel- Gunstige levesteder for bæver har adgang til vandløb, planteføde & yngleplads Illustration af habitat lige typer af vandløb og søer Mindre vestjyske vandløb, Små bække, grøfter, drænkanaler i Mindre vandløb opstemmes af bæver for at skabe adgang til føde og bygningsmateriale til bredde < 1 m fx Risbæk, ådale, enge, moser og i delvis natur- og dæmninger og bæverbo. Bævere har høj præference for småvandløb omgivet af løvkratbevoks- Hestbæk Ellebæk dyrkede områder ning, hvor de bygger dæmninger og boet. Vandkvalitet, fx okker, synes ikke at påvirke bæverens Stensbæk valg af bosted. Forstyrrelser fra trafik, publikum og maskiner har ikke stor betydning. Mellemstore vestjyske Bække og mindre åer i vandløbsslug- Mellemstore vandløb opstemmes af bæver for at skabe adgangs- og transportveje til føde og vandløb ter, enge, moser, lavbundsområder i bygningsmateriale. Bæveraktivitet ses ofte, hvor der er rig opvækst af løvkrat langs vandløbe- bredde 1 2 m. agerlandet ne. Bævere har høj præference for mellemstore vandløb, hvor de i lighed med mindre vandløb eks. Flynder Å - Drideå ofte vælger at placere deres bosteder. Vedr. vandkvalitet og forstyrrelse gælder det samme som for mindre vandløb. Større vandrige åer Store vandrige åer i ådale og smelte- Bæveren opstemmer ikke større vandløb, men udnytter fødepotentilaet i den lettilgængelige bredde 2-12 m vandsslugter løber i både kulturpåvirket artsrige vandløbsvegetation og urtevegetation langs bredder (april-oktober) og adgang til træag- eks. Storåen- Skjern Å, landskab og i naturområder. tig krat i vinterhalvåret (november-marts). De større åer er primært spredningsveje ved fourage- Omme Å, Varde Å, Holme ring, og der ses langt færre spor efter bæver i store vandløb. Bæveren foretrækker mindre side- Å vandløb, grøfter og bække, som de kan opstemme og herefter kontrollere hydrologien. Mindre vandhuller Småvandhuller langs vandløb i delvis Små vandhuller i naturområder med tilknytning til vandløb kan være velegnede levesteder for < 1000 m 2 natur- og dyrkede områder fx mergel- bæver, hvis der findes lettilgængeligt føde; pil, poppel, asp, birk, el. Plantninger med løvtræar- Mosevandhuller grave, kunstige andesøer, fiskesøer er ter i haver, levende hegn, vildtremiser etc. er også eftertragtet føde for bæver. Kunstige søer udbredte i Vestjylland Mellemstore søer Naturlige- og kunstige mellemstore Mellemstore søer kan være velegnede levesteder for bæver, hvis der findes forgrenede vand- < 5000 m 2 søer og tørvegrave mv. i delvis natur- løb og tilgængeligt føde som pilekrat, asp, birk, el. Erfaringer fra KLS viser, at bævere kan eks. Neder Sø - Rishøje Sø og dyrkede områder er udbredte i have stedfaste bosteder i søer med meget begrænset fødeudbud og fouragering foregår i Vestjylland betydelig afstand 1-2 km fra bostedet. Større søer > 5000 m 2 Naturlige og kunstige søer er udbredte i Større søer kan være velegnede levesteder for flere bæverfamilier, afhængigt af mængde og Ellebæk søerne, Rørkær Vestjylland. Flere udsætningssteder på tilgængeligt føderessourcer. Bævere som lever i større søer efterlader ikke samme grad af søer, Depotsøen, Vedsø, KLS var søer på 0,5-1,0 ha og har vist sig synlige spor af gnav og fældning som i mindre søer og vandløb. Hastrup Sø som velegnede levesteder for bæver. Bæverbosteder findes i alle kategorier af habitattyper, som det fremgår af skemaet. De fleste bosteder findes i småvandløb, som ligger i lavbunds- og naturområder. 16

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014

Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014 Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. februar 2015 Jørn Pagh Berthelsen 1 & Max Nitschke 2 1 Institut for Bioscience 2

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark 2004

Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark 2004 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark 2004 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 227 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af bæver

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Castor fiber på Klosterheden. - Populationens udvikling siden reintroduktionen og udvalgte habitatparametres indvirkning på ynglesuccessen

Castor fiber på Klosterheden. - Populationens udvikling siden reintroduktionen og udvalgte habitatparametres indvirkning på ynglesuccessen Castor fiber på Klosterheden - Populationens udvikling siden reintroduktionen og udvalgte habitatparametres indvirkning på ynglesuccessen Camilla Egholm Sørensen - Studie nr. 37509 Speciale i miljøbiologi

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8. 26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:

Læs mere

Høringssvar vedr. Kulsbjerg og Vordingborg Øvelsespladser, Drifts- og plejeplan 2015 2029.

Høringssvar vedr. Kulsbjerg og Vordingborg Øvelsespladser, Drifts- og plejeplan 2015 2029. Bestyrelsen for DN-Vordingborg Martin Vestergaard Svinøvej 23 4750 Lundby e-mail: martin@naturatlas.dk Til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring E-mail fes@mil.dk 30. marts

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 23. januar 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H31 Kås Hoved INDHOLD 1 Beskrivelse af

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere