BRANDVÆSEN. Politiske forventninger til fremtidens beredskab. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 7 September 2014.

Transkript

1 NR. 7 September 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Politiske forventninger til fremtidens beredskab Side 8-9

2 BRANDVÆSEN NR. 7 September ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: Mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: Mobil: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli. OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober 2014 er 28. september Indhold Leder: Beredskabet i en brydningstid...side 3 FKBs årsmøde 2014: Stærkt årsmøde....side 4 Hvordan spares 6,3 mio. kr.?... side 4 Så meget skal der spares....side 4 FKB-hjælp til sammenlægning...side 5 FKB i forandring....side 6 Digital minister...side 7 Politisk debat: aftalebrud, robusthed, besparelser....side 8 Dimensioneringsplaner skal være færdige inden sammenlægninger....side 10 National forebyggelse med få, klare mål...side 11 Roskilde trykkede på den store knap....side 12 Læring fra Bodil...side 13 Love Parade havde en indbygget katastrofe...side 15 FKBs hæderslegat på kr. for at redde mand fra bilbrand... side 16 Brandpunkter: Forrygende interesse for brandpunkter...side 18 Aftale om indsatsdragter....side 18 Plastopbygning sparer vægt...side 19 Droner er nyt værktøj...side 20 Redningstønde til kortoplag...side 20 Temperaturmåling kan justeres...side 21 Ned ad trappe uden bump....side 22 Dronepilotuddannelse på vej...side 22 Trykflaske holder ubegrænset...side 23 Flere typer video på samme skærm...side frivillige...side 24 Kryptering af udkald...side 25 Skadeservicefirma på rette kurs....side 26 Så slipper man for at bære...side 26 FKBs generalforsamling: Fornyelse og bred forankring....side 27 Sidste regnskab....side 28 FKB bliver i Jylland...side 28 FKB havde ikke været det samme uden Sven...side 29 Sprinkleranlæg: Sprinkleranlæg kan give rabat i byggeriet i USA Af Anders Brosbøl....side 30 Studietur til Boston...side 32 Primo Danmark: Studietur: Den tyske model...side 33 Konference: Beredskabets rammer skal fyldes ud...side 33 Hvem sælger...side 34

3 September 2014 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Beredskabet i en brydningstid Vi må forholde os til den politiske virkelighed. Derfor vil FKB understøtte processen Tak for et godt årsmøde. Igen havde vi nogle gode dage i godt selskab. Spændende og informative dage, der også var udtryk for den udfordrende tid, beredskabet står overfor. DET VIL GØRE ONDT Der er ingen tvivl om, at den struktur og hverdag vi kender i beredskabet i dag, står over for at blive forandret. Det offentlige skal være mere og mere effektivt. Det er helt naturligt, og det er også et krav til beredskabet i kommunerne såvel som i staten. I alt skal vi spare rundt regnet 300 mio. kr., svarende til ca. 16 % af det samlede budget. Det bliver ikke let. Det kommer til at gøre ondt, og det er også det, der nu kommer til udtryk i dele af beredskabets fagforeninger. I alt skal vi spare rundt regnet 300 mio. kr., svarende til ca. 16 % af det samlede budget. Det bliver ikke let. Det kommer til at gøre ondt, og det er også det, der nu kommer til udtryk i dele af beredskabets fagforeninger DET JÆVNER SIG Kan det så lade sig gøre at spare så meget? I FKB har vi indtil nu fokuseret på den kommunale del af beredskabet. Det er blevet besluttet, at vi skal være 20 enheder for at sikre en størrelse, der har forudsætninger for at kunne udmønte de store besparelser. På årsmødet viste formanden en case fra sin egen virkelighed, hvor fem kommuner har set på mulighederne i praksis. Forudsætningerne rundt i landet er helt sikkert forskellige. Det er indlysende, at hvis man ser isoleret på denne sag, så er DUT princippet ikke hensigtsmæssigt, men samlet set for kommunerne jævner det sig ud. Det gælder derfor om lokalt at tage fat på uhensigtsmæssighederne. FIND DET POSITIVE Lige nu er fokus naturligvis rettet mod besværlighederne i at udmønte rationalet samt processen med at finde sammen. Men processen kan måske hjælpes på vej ved også at have fokus på det positive i at skabe mere bæredygtige enheder: Bedre faglige miljøer, mere robuste enheder, bedre ledelsesmiljø osv. Alt sammen forhold, der gerne skulle være med til at skabe et godt beredskab for borgerne og virksomheder. Et forhold, vi i denne proces skal være særligt opmærksomme på, er, hvordan vi bevarer tilknytningen til vores kommuner, herunder i særlig grad tilknytningen til de centrale forvaltninger i forbindelse med beredskabsplanlægning og tilknytningen til byggesagsafdelingen. LAD OS SE FREM Det er helt oplagt, at det ikke er let at være chef i denne brydningstid. Her er der behov for at være visionær og have mod til at sætte sig selv og sin egen organisation i spil. Som nævnt på årsmødet, så vil FKB understøtte denne del af processen med en række seminarer. At beredskabet er i en brydningstid, betyder også, at vi ikke er enige i alle beslutninger. I FKB har vi valgt at fokusere på den fremadrettede proces. Vi har også så megen politisk realisme, at vi har erkendt, at dette ikke er en beslutning, der bliver ændret. Heller ikke efter et folketingsvalg. Så vi vil ikke medvirke til en skræmmekampagne, hvor man tager borgerne som gidsler. I FKB har vi valgt at fokusere på den fremadrettede proces. Vi har også så megen politisk realisme, at vi har erkendt, at dette ikke er en beslutning, der bliver ændret STATENS ROLLE SKAL DEFINERES I de kommende numre af BRANDVÆSEN vil vi belyse nogle af de udfordringer og muligheder, vi ser for et kommende overbygningsberedskab. Helt sikkert er det, at vi i højere grad må se på sammenhængen i dimensioneringerne for det kommunale og det statslige beredskab for derved at bevare styrken i det danske redningsberedskab. Begge skal gennem store besparelser og effektiviseringer, og bagefter skal begge fortsat være robuste og resiliente for at kunne håndtere fremtidige hændelser. 3

4 FKB ÅRSMØDE 2014 Stærkt årsmøde FKBs årsmøde i Herning signalerede et stærkt og engageret kommunalt beredskab, der uanset ændringer i struktur og økonomi er dedikeret til at forebygge, begrænse og afhjælpe. Bekymringer for den fremtidige robusthed begrænsede ikke lysten hos beredskabets deltagere, der mødte talstærkt op. I tilgift fik de mangen en faglig snak også med beredskabets trofaste leverandører, der som sædvanlig havde gjort et stort nummer ud af Brandpunkterne. Fra mange sider var der stor ros til såvel de to årsmødearrangører, Sven Urban Hansen og Tommy Rise, som til Brand og Redning Herning, der sammen med messecenteret havde stået for den praktiske del. På de følgende sider spejler vi de mange aktiviteter fra årsmødet. God læselyst. FORMANDENS 30 MINUTTER HVORDAN SPARES 6,3 MIO. KR.? Der er et politisk krav om besparelser, som vi må imødekomme, sagde Niels Mørup, der i Nordsjælland er i gang med de første forhandlinger - Lige nu er der to veje, vi kan gå: Vi kan sætte os og surmule i et hjørne, modarbejde processen og lave skræmmekampagner, eller vi kan tage udfordringen op med at omstrukturere og effektivisere. - Gør vi det rigtigt, kan vi til stadighed håndtere fremtidens udfordringer, både ekstraordinære og dagligdags. Niels Mørup var i Formandens 30 minutter på årsmødet ikke i tvivl om, at nu gælder det om at se fremad. Andre har besluttet, at redningsberedskabet skal lægges sammen til færre enheder, og at der skal spares og effektiviseres. Det er de politiske krav, som de kommunale og statslige redningsberedskaber må imødekomme. Og processen er allerede godt i gang. I hvert fald i forhold til de sammenlægninger, som der forhandles om i kommunerne. Disse frivillige sammenlægninger er nu nede på 24 enheder, så mon ikke også man kan nå et resultat på de 20 enheder, som er aftalt mellem KL og Finansministeriet, forudså Niels Mørup. FÆRRE MEDARBEJDERE Som eksempel fortalte Niels Mørup om sit hjemlige samarbejde fra Nordsjælland, hvor fem kommuner, Allerød, Så meget skal der spares Strukturreform, vækstpakke m.m. stiller store krav til besparelser i redningsberedskabet. Det samlede regnestykke for de kommende år ser således ud: Den økonomiske aftale mellem regeringen og KL: Nedregulering af det kommunale bloktilskud med 50 mio. kr. i 2015 og en yderligere nedregulering på 25 mio. kr. i 2016 (i alt 75 mio. kr.). Plus at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Vækstpakken (regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti): Enighed om samtidig at reducere den statslige ramme med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017 og frem. 4

5 FKB ÅRSMØDE 2014 Der blev lyttet alvorligt til formandens syn på den omstillingsproces, som alle brandvæsner skal igennem. Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør, der i forvejen samarbejder om Nordforbrænding, er langt fremme i forhandlinger om et fælles redningsberedskab efter 60 i den kommunale styrelseslov. På bestilling fra kommunaldirektørerne er beredskabschefer og viceberedskabschefer i fuld gang med at analysere alle områder for at finde mulige besparelser, og det kan lade sig gøre, mente Niels Mørup. Målet for de fem kommuner er samlede besparelser i 2016 på 6,3 mio. kr. ud af et budget på små 39 mio. kr. Halvdelen forventes at kunne hentes ved at skære på antallet af chefer, ledere og medarbejdere. SYNERGI OG ENSRETNING Den anden halvdel skal så hentes ved en mere rationel udnyttelse af ressourcer, sammenlægning af vagtcentraler, ensartede honorarer, vagtbetalinger og udkaldsbetalinger for brandmandskabet, øget stordrift på bl.a. materiel, uddannelse, øvelser og vedligeholdelse af køretøjer samt indkøb m.v. Det gælder om at se det hele i en større sammenhæng og finde synergier på tværs af kommunegrænserne og uden at lukke nogen af de i dag ni brandstationer. Niels Mørup ville ikke afvise, at der kan skæres i antallet af køretøjer, og hvis man skal ned på to indsatsledere på vagt, skal der sikres ledelseskapacitet til specielle eller ekstraordinære hændelser som eksempelvis Bodil. For de frivillige er det tanken, at de skal samles på færre lokationer, lige som det giver mening at samle hele administrationen centralt i de fem kommuner. FKB-hjælp til sammenlægning Vent med konsulenter. FKB på banen med seminarer om processen Når alle kommuner skal gennem samme proces med besparelser og sammenlægninger, er der ingen grund til, at kommunerne hver især starter fra bunden, ansætter konsulenter og gør det samme arbejde. - FKB vil understøtte processen og rent konkret tage initiativ til seminarer for både selve sammenlægningsprocessen og for den nye, risikobaserede dimensionering, som vi alle skal til at gennemføre. - Så vent med at hyre konsulenter, sagde Niels Mørup i Formandens 30 minutter. VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi Tlf: fas@fernonorden.com 5

6 FKB ÅRSMØDE 2014 STØRRE ENHEDER GIVER ROBUSTHED Niels Mørup var ikke bekymret for det fremtidige Nordsjællands Brandvæsen. Han var overbevist om, at de fem kommuner også efter sammenlægningen vil have et godt, resilient og robust brandvæsen. Samlet set forventer Niels Mørup større FKB i forandring tilfredshed hos borgerne, virksomheder og institutioner samtidig med, at medarbejderne vil opleve en større tilfredshed gennem større faglighed, mere specialisering, og mulighed for at spare med hinanden. Han mente, at det bliver mere attraktivt at arbejde for beredskabet, og som noget FKB vil som forening skulle tilpasse sig den kommende struktur for redningsberedskabet. Ikke mindst skal der ses nærmere på opbygningen af kredsstrukturen i forhold til de nuværende syv kredse. Derudover vil også inddeling i fagområder og foreningens strategi- og handleplan skulle justeres i forhold til fremtidens FKB sammen med en justering af sekretariatet og kommunikation. Denne tilpasning vil blive behandlet i arbejdsgrupper med deltagelse fra både kredse og bestyrelse. nyt forudså han mulighed for retrætestillinger. HUSK SAMARBEJDSPARTNERNE Han mente også, at brandvæsnet vil få stærkere samarbejdsrelationer til andre myndigheder: - Det er vigtigt at huske, at vi fortsat har en forankring i de enkelte kommuner. Erfaring fra den anden side af Øresund har vist, at nogle brandvæsner var så koncentrerede om opbygning af egen, ny organisation, at de glemte kommunerne. Efterfølgende var det en hård omgang at genopbygge netværket til kommunerne. HENSIGTSMÆSSIG ARBEJDSDELING Niels Mørup var ikke bekymret for løsningen af beredskabsmæssige opgaver, heller ikke selv om der ændres i mulighederne for at tilkalde hjælp fra Beredskabsstyrelsen. Fra 2011 til 2013 har Fredensborg og Helsingør kommuner således tre gange trukket på mandskab fra Beredskabsstyrelsen. De tre indsatser var en gårdbrand, ild i et værksted og senest stormen Bodil, hvor styrelsens folk pumpede vand i 12 timer. Disse indsatser kunne være eksempler på opgaver, der i fremtiden mere hensigtsmæssigt kunne løses af de nye, større kommunale enheder, mente Niels Mørup. Derudover er FKB sammen med KL klar til at gå i dialog med staten omkring en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling, hvor Niels Mørup talte for en inddragelse af scenarieanalyser ud fra det samlede risikobillede, erfaringerne fra og med kommunernes systematiske, risikobaserede dimensionering og faktorer som ankomsttid, samt en øget anvendelse af frivillige med inddragelse af internationale erfaringer. 6

7 FKB ÅRSMØDE Jeg ser frem til en dialog med jer, sagde Nikolai Wammen i sin videohilsen. Han håbede desuden at få mulighed for at deltage i FKBs årsmøde i Digital minister Nikolai Wammen ser frem til input fra FKB i de kommende forhandlinger Presserende møder i Folketinget forhindrede forsvarsminister Nikolai Wammen i at deltage fysisk i FKBs årsmøde. I stedet sendte han en digital videohilsen, hvor han henviste til de tre meget vigtige dokumenter, der indgår i de kommende måneders politiske arbejde for redningsberedskabet: Rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg, som giver en række anbefalinger. Aftalen om kommunernes økonomi i 2015, der blev indgået mellem regeringen og KL. Vækstaftalen, der blev indgået mellem regeringen og en række politiske partier. Forsvarsministeren, der også er beredskabets minister kommenterede fremtiden således: - Vi ved, der kommer til at ske forandringer på beredskabs-området, og der skal også spares nogle penge. Her er det vigtigt for jer, for regeringen og for Folketinget, at vi finder en vej, hvor vi både kan få et billigere beredskab og også sikre et stærkt beredskab. - Dét vil være min ledetråd i arbejdet, der nu ligger foran, og jeg er ikke i tvivl om, at I vil spille ind med jeres viden og visioner, som vi får brug for i den politiske debat. BESPARELSER FRA Helt konkret vil vi se politiske drøftelser omkring beredskabet, hvor politiske partier i første omgang får lejlighed til at tage stilling til en besparelse på 25 mio. kr. for Næste år tager vi så fat på den store del af beredskabsforhandlingerne, der også vil indeholde kommunernes indspil til en fremtidig beredskabs-struktur, sagde Nikolai Wammen. 7

8 FKB ÅRSMØDE 2014 AFTALEBRUD, ROBUSTHED, BESPARELSER, FINANSMINI- STER, TRYGHED Politisk debat om basisberedskab, responstid og meget andet I den politiske debat på FKBs årsmøde kom der skarpe hug til hele forløbet omkring Redningsberedskabets Strukturudvalg og den pludselige aftale mellem KL og Finansministeriet, der overhalede strukturudvalgets arbejde indenom. Der var også kritik af, at sparemål kommer før mål for beredskabets robusthed, for er det forsvarligt at spare 175 mio. kr. på beredskabet? Ja, mente Annette Lind: - Det er afgørende, at beredskabets opgaver kan blive løst forsvarligt, og når finansministeren har indgået forlig med KL, så er det forsvarligt. Nej, mente Tom Behnke: - En del besparelser kan vi være med til, men skal vi følge Strukturudvalgets kommissorium om, at beredskabet fremover skal være mindst lige så robust som nu, tror jeg ikke, vi kan spare 175 mio. kr., uden at vi får en dårligere service. Nej, mente også Hans Christian Thoning, der ikke fandt det vigtigt, om der bliver sparet 50 eller 100 mio. kr. Beredskabet må ikke udsultes, men man bør nok prøve at samtænke noget mere med Forsvaret, sagde han og henviste til, at Hjemmeværnet kan stille med en masse mennesker. Alle inviteret FKB havde inviteret beredskabsordførere fra alle Folketingets partier til på årsmødet at deltage i en debat om redningsberedskabets fremtid. Tre ordførere takkede ja til invitationen: Annette Lind, Socialdemokratiet Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti Hans Christian Thoning, Venstre Debatten, der blev overværet af næsten 300 tilhørere, blev lige som sidste år ledet af Hans Engell, politisk kommentator og tidligere minister. Hans Christian Thoning understregede vigtigheden af at fastholde den sønderjyske struktur for redningsberedskabet. Tom Behnke var ligeledes inde på at finde smarte løsninger som fx samkørsel mellem beredskab og forsvar, når materiel skal fragtes rundt i landet. Det må de ikke i dag. DET GÆLDER TRYGHED Det betyder meget for den enkelte borger, at der er et trygt beredskab, understregede Annette Lind og blev bakket op af Hans Christian Thoning, der tilføjede, at alle skal have den optimale service. Lige præcis det mente Tom Behnke ikke, at Strukturrapporten lagde op til med et forslag om, at der i stedet for maksimal responstid skal være krav til gennemsnitlig responstid: - Det ville betyde, at i tyndt befolkede områder kunne beredskabet komme efter en hel time. Jeg vil kæmpe for, at det ikke skal ske. - Hvor mange opsiger brandforsikring, bare fordi krisen kradser? spurgte Tom Behnke derefter og satte de bebudede besparelser ind i en større sammenhæng: - Samfundsøkonomisk koster en enkelt stor hændelse lige så meget som alle de aftalte besparelser. Det er fuldstændig vanvittigt at spare så meget. - Finansministeren forstår ikke sammenhængen, men hvad ville en måneds mere oprydning efter stormene Allan og Bodil ikke have kostet samfundsøkonomisk? BILLIGE VÆRNEPLIGTIGE Hans Engell nævnte, at Beredskabsstyrelsen på Bornholm omsætter 35 mio. kr. om året og bruger 39 årsværk på at uddanne 68 værnepligtige. Selv om centeret også laver andet, lyder det dyrt. - Det er fantastisk godt. Vi er nødt til at have redningsspecialister, når de sjældent Niveaudeling Basisberedskabet er således en betegnelse for de opgaver, der i dag løses af det kommunale redningsberedskab, ligesom overbygningsberedskabet er et udtryk for de opgaver, der i dag løses af det statslige redningsberedskab. (Strukturrapporten, side 30) 8

9 FKB ÅRSMØDE 2014 Politisk følgegruppe Udvalget foretager en løbende orientering og inddragelse af en politisk følgegruppe sammensat af repræsentanter fra forligspartierne. (Aftale om redningsberedskabet i ) forekommende hændelser sker. Deltidsbrandmændene har arbejde ved siden af og har meldt fra til længerevarende indsatser, og her er de værnepligtige superbillige, kommenterede Tom Behnke MERE FOREBYGGELSE Uanset, hvad der skal spares på redningsberedskabet, er der politisk vilje til at ofre flere ressourcer på forebyggelse. Det kan ligefrem give besparelser andre steder, mente Hans Christian Thoning. Under alle omstændigheder ville han gerne bruge alle besparelser på beredskabsområdet på øget forebyggelse. Tom Behnke var enig, mens Annette Lind ud over at ville styrke den borgerrettede forebyggelse sendte emnet videre til politisk drøftelse på et senere tidspunkt. MANGLER INFO Netop politiske drøftelser har der ikke været mange af. Heller ikke orienteringer. Både Tom Behnke og Hans Christian Thoning var stærkt utilfredse med den meget lukkede proces i Strukturudvalget, hvor ikke engang den politiske følgegruppe er blevet inddraget, sådan som der står i udvalgets kommissorium. Det er aftalebrud, og processen er helt uacceptabel, sagde Tom Behnke, mens Hans Christian Thoning efterlyste den videre køreplan for, hvordan der skal spares. Annette Lind var dybt uenig: - Når finansministeren laver aftaler med KL, er aftalerne er en del af den politiske proces. - Vi er en økonomisk ansvarlig regering og bliver nødt til at se, hvor vi får den mest Gennemsnitlig responstid en eventuel forlængelse af responstiden i et givent område er ikke nødvendigvis problematisk, hvis den nye responstid holder sig inden for de angivne maksimale responstider. Det kan endvidere overvejes om responstiderne i lighed med i det præhospitale beredskab skal beregnes som gennemsnit over en periode. (Strukturrapporten, side 35) Tom Behnke kritiserede skarpt en anbefaling i Strukturrapporten om, at det kommunale og det statslige redningsberedskab fremover skal hedde henholdsvis basisberedskab og overbygningsberedskab. Det gør det endnu vanskeligere at forstå, hvilke opgaver kommuner og staten løser. Det havde været bedre at beholde udtrykket Civilforsvar, mente han. effektive beredskabs-fordeling for pengene. Det har vi indgået en aftale om. - Nu skal vi så se på konkrete besparelser. Dem skal vi forhandle om, for de er slet ikke udmøntet endnu. Annette Lind (i midten i panelet) nærmest lovede den fyldte sal, at der kommer en teknisk forlængelse af det nuværende, et-årige beredskabsforlig. Derefter forudså hun et bredt forlig om beredskabet. 9

10 FKB ÅRSMØDE 2014 Dimensioneringsplaner skal være færdige inden sammenlægninger Skarp frist for at melde til overgangsuddannelse. Nu gælder det smarte løsninger Sammenlægninger af de 86 kommunale redningsberedskaber til 20 større enheder inden udgangen af 2015 vil give en masse planlægningsmæssige udfordringer, der ikke kan løses bagefter. Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen understregede således på FKBs årsmøde, at der skal udarbejdes en samlet plan for den risikobaserede dimensionering for den nye enhed inden sammenlægningen, og at styrelsen skal udtale sig om planer for de nye, samordnede beredskaber, inden de kan godkendes af de forskellige kommunalbestyrelser. Hidtil har kommunerne haft en kommunal valgperiode på fire år til at revidere dimen- sioneringsplanerne, men nu skal de være færdige og behandlet i Beredskabsstyrelsen på, hvad der reelt bliver et år. Henning Thiesen var her opmærksom på, at sammenlægningerne er en kompliceret proces, som Beredskabsstyrelsen gerne rådgiver om i forhold til fx fortolkning af beredskabsloven og dimensioneringsprocessen. De nye, samordnede redningsberedskaber skal desuden godkendes i statsforvaltningen. VÆRKTØJ PÅ NETTET Fremover er det ikke kun kommuner og regioner, som skal indsende deres vedtagne beredskabsplaner til Beredskabsstyrelsen. Med den nye Beredskabslov, der trådte i kraft den 1. juni i år, gælder det også for alle statslige myndigheder. Det skal være med til at skabe robusthed i forhold til krisestyring og dermed sikre samfundet mere robusthed og resiliens, sagde Henning Thiesen. Både statslige og kommunale myndigheder, virksomheder og andre organisationer kan hente inspiration og værktøjer til beredskabsplanlægning hos Beredskabsstyrelsen, der bl.a. har et nyt analyseværktøj Konsekvensanalyse, der frit kan hentes via styrelsens hjemmeside. STYR PÅ PLANERNE I den netop afsluttede valgperiode er det i øvrigt gået godt med udarbejdelse Tidsfristen den 1. december skal tages alvorligt. Den er afgørende for, at vi kan give tilsagn om en plads på overgangsuddannelsen, understregede Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen. 10

11 FKB ÅRSMØDE 2014 af både redningsberedskabernes planer og de generelle beredskabsplaner for kommunernes samlede virksomhed og for redning. Kun en enkelt kommune mangler således at indsende en godkendt, generel plan til Beredskabsstyrelsen. GÅ EFTER SMARTE LØSNINGER Når politikerne har besluttet, at der skal spares på beredskabet, er der kun to veje at gå: Enten at blive mere effektiv eller sænke serviceniveauet. I virkelighedens verden er det nogle gange et både/ og, selv om vi først og fremmest har en forpligtelse til at gå efter de smarte løsninger, der kan fastholde det bedst mulige serviceniveau, sagde Henning Thiesen og fortsatte: - Det skal med andre ord sikres, at det samlede redningsberedskab fortsat er effek- tivt og rustet til at håndtere de hændelser og opgaver, vi er sat i verden for at løse. Ud over, at Henning Thiesen henviste til, at Strukturudvalgets rapport giver nogle spændende perspektiver for effektivisering af redningsberedskabet og dets måde at arbejde på, benyttede han lejligheden til at reklamere for fællesindkøb via de nye rammeaftaler, der er indgået i et tæt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og FKB: - Jo mere vi samarbejder om indkøb, jo billigere bliver det for alle, og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan vi ikke tillade os at lade være. Desuden nævnte han, at samtidig med, at den reviderede holdlederuddannelse gerne skulle være mere effektiv, er den en uge kortere end tidligere og dermed billigere for de kommunale redningsberedskaber. SIDSTE FRIST FOR OVERGANGSUDDANNELSE Ikke alle indsatsledere, der er uddannet før 2009, når at komme på overgangsuddannelse inden udgangen af Kapaciteten på skolen i Tinglev har ikke været stor nok, så Beredskabsstyrelsen forbereder en udsættelse af fristen med et år og måske endda helt ind i Men det bliver formentlig et krav, at styrelsen skal have modtaget tilmelding til uddannelsen senest den 1. december i år, understregede Henning Thiesen. Han glædede sig samtidig over, at overgangsuddannelsen har givet indsatsledernes kompetencer et tiltrængt løft, så de eksempelvis er bedre rustet til det tværfaglige samarbejde med politi og sundhedspersonale på skadesteder. National forebyggelse med få, klare mål Forventning om nye regler for brandsyn og højlagre og fælles kampagner for brandsikre boliger Forebyggelse kommer i fokus i de kommende år. Den nationale forebyggelsesstrategi, som Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen nævnte ved FKBs årsmøde sidste år, er siden behandlet i Strukturudvalget, der i sin rapport anbefaler fokus på nogle få, klare mål: Færre tilskadekomne og omkomne ved brande, færre brande samt større selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed ved ulykker og katastrofer. Rent praktisk bliver der en koordineret indsats med fælles kampagner, fortalte Henning Thiesen i år. Det giver god mening, at borgeren bliver mødt af enslydende budskaber uanset, hvor de kommer fra. Kampagnerne vil blive tilpasset udvalgte målgrupper, og den første under navnet Brandsikker Bolig er testet i en række kommuner. Den har fokus på tre grupper: De udsatte borgere, naboer til en brand og de selvhjulpne borgere. I kampagnerne gælder det om at bruge de tilgængelige ressourcer, og ud over samarbejde med fx den kommunale hjemmepleje er Beredskabsforbundets frivillige en vigtig ressource i forhold til at udbrede forebyggelse på lokalt plan, nævnte Henning Thiesen. FORENKLING AF BRANDSYN Ud fra, at Strukturrapporten anbefaler at forenkle brandsynsreglerne, så ressourcerne anvendes bedst muligt, bebudede han ændringer: - Rapporten peger på, at brandsyn bør målrettes de bygninger og brandfarlige oplag, hvor de ud fra lokale risikoovervejelser giver mest effekt. Det er med andre ord smartere at fokusere mest på de objekter, hvor der er størst risiko, frem for at bruge tiden på steder og områder, hvor der er en god sikkerhedskultur og i øvrigt mindre risici. OG AF BRANDKRAV - En anden forenkling vedrører brandkrav til højlagre. De nuværende regler bliver til tider set som barrierer for vækst, og det er derfor skrevet ind i aftalen om kommunernes økonomi i 2015 og i vækstpakken, at de danske brandkrav skal bringes i overensstemmelse med kravene i vores nabolande. Det gælder ikke mindst kravene til isoleringsmateriale, fortalte Henning Thiesen. Han håbede, at man kan finde løsninger, der både tilgodeser erhvervslivet, og som ikke samtidigt kompromitterer borgernes sikkerhed og samfundets robusthed. 11

12 FKB ÅRSMØDE 2014 Roskilde trykkede på den store knap DMI-varsel gav brandvæsnet tid til at forberede modtagelse af Bodil. Læring fra århundredets storm, som snart kan vende tilbage Allerede to dage, inden decemberstormen Bodil ramte Danmark, havde Carsten Iversen, beredskabschef i Roskilde, trykket på den store knap. Beredskabet var derfor parat, krisestaben var parat og forvaltningen var parat, da højvandet ramte Roskilde. I hvert fald parat til det forudsigelige. Netop forberedelser og parathed gjorde Carsten Iversen meget ud af, da han på FKBs årsmøde berettede om, hvorfor Roskilde ikke blev endnu hårdere ramt af det værste højvande i 100 år med over to meter over daglig vande: - Ved varsel fra DMI har vi for vane at trykke på den store knap. I bedste fald lader vi det blive en øvelse, og i værste fald har vi sikret os. Allerede onsdag varslede DMI, at en kraftig vind fra nordvest op til weekenden kunne presse masser af vand ind i fjorden, så vi var tidligt ude og fik også orienteret direktion og borgmester om brug af krisestaben. Indendørs pakkede konservatorer de gamle vikingeskibe ind i plastik Foto: Vikingeskibsmuseet. BRUG KOTERNE - Teknisk Forvaltning opdaterede os løbende om vandstanden på et kort. Kortmateriale med koter er guld værd i en sådan situation. Simulering af oversvømmelsen havde en fantastisk værdi, for vi vidste helt ned til det enkelte hus, hvem der ville blive ramt, fortalte Carsten Iversen og kom samtidig med denne læring: - Vi har mulighed for at sende sms er til befolkningen. Vi har nogle IT-freeks, der syntes, det var sjovt at sortere telefonnumre efter koter, så kun borgere i truede områder blev advaret. og udendørs slog bølgerne hårdt mod museumsbygningen. Foto: Vikingeskibsmuseet. 12

13 FKB ÅRSMØDE 2014 Det var rigtig smart bortset fra, at nærmeste naboer i højere koter ikke anede noget. Dem burde vi også have informeret. TØM KLOAKKERNE - Det er ikke nok, at vi laver beredskabsplaner. Vi er dem i kommunen, der tænker tværfagligt, og vi skal tage teten, organisere møder og sørge for, at der tages beslutninger. - Således fik vi inden oversvømmelserne tømt kloakkerne med slamsugere. Havde vi ikke gjort det, havde vi haft 40 mio. liter forurenet vand. Nu kunne der ikke måles bakterier i det vand, vi pumpede væk. VIKINGESKIBE KAN IKKE TÅLE VAND Roskilde Brandvæsen havde et særligt fokus på vikingeskibsmuseet, hvor alle medarbejdere torsdag eftermiddag mødte ind for at flytte alle løse genstande fra gulvet. Senere mødte Beredskabsstyrelsen for sammen med brandvæsnet at stive de store vinduer af med plader og lægge sandsække rundt om udstillingshallen. Forstærkningerne holdt, og pumperne, der var sat op inde i museet, nåede ikke at komme i brug, men det var tæt på, fortalte Carsten Iversen, for da stormfloden nåede 180 cm over daglig vande, begyndte ruderne at sprænge bag afskærmningerne ved de kraftige bølgeslag. Uden et varsel i god tid og uden forberedelse, havde det set sort ud for vikingeskibene: Alle porer i det gamle træværk er fyldt ud med glycol, der opløses i vand. HUSK OMSORG - Det gælder om at være til stede både før, under og efter, og noget af det, Læring fra Bodil Carsten Iversen sluttede sit indlæg med en række læringspunkter fra indsatsen mod Bodil. De vigtigste punkter er: Før stormen Tænk stort og begynd tidligt Advisering af nøgle personer Oprettelse af KSN, KST og kommunal krisestab Borgerne er en stor ressource (beskyttelse af egen bolig) Evakuering af ældre og handicappede til sikre lokationer Fremskaffelse af simuleringer for oversvømmelse. SMS besked til alle, der bliver ramt af vand Det er ikke nok, at vi laver beredskabsplaner. Vi er dem i kommunen, der tænker tværfagligt, og vi skal tage teten, organisere møder og sørge for, at der tages beslutninger Tak for besøget i MCH til Beredskabschefernes årsmøde En lille opfrisker.. Under stormen Videokonference er en fordel for hurtig vidensdeling Informationer på SMS til borgere Ingen indsats mulig under stormen / oversvømmelsen Borgere som ikke er evakueret skal kontrolleres i eget hjem Nær kontakt med medierne for den gode historie Personale skal tvinges til at sove / hvile Integrity Valor Efter stormen Følg eventuelle Facebook-grupper og kommenter Fortsæt den gode historie Autotec ApS Tangmosevej Køge Tlf: Web: 13

14 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN September 2014 Carsten Iversen berettede om, hvordan han, inden stormen ramte, havde gennemgået beredskabsplanerne med borgmester og direktion. vi har høstet allermest for, er vores omsorg for borgerne husstande i Jyllinge Nordmark blev oversvømmet med op til 60 cm vand. Det er et sommerhusområde med helårsstatus, og uanset social stand havde alle behov for omsorg. - Vi åbnede Jyllingehallen og troede, vi skulle have 200 overnattende. Der kom 30. Resten klarede sig med eget netværk. Til gengæld blev genhusning et nyt problem efter en uge, for så kunne mange ikke længere bo hos familie og venner men skulle have nyt sted at bo. - Forinden havde vi lukket en transformatorstation, som vi vidste, ville blive oversvømmet, ned. Da vandet så var væk, blev koordinering af el-forsyningen rigtig vigtig. Folk oplevede det som grimt at komme ind i et mørkt hus. Nu var der et stort behov for lys, så husene kunne leve op igen. Det gælder om at være til stede både før, under og efter, og noget af det, vi har høstet allermest for, er vores omsorg for borgerne BORGERNE SOM RESSOURCE Blandt læringspunkterne fra stormfloden er også emnet psykiske problemer, som beredskabet ikke havde en plan for. Det har man nu, hvor frivillige organisationer er parate med støtte til folk, der er psykisk nede. Til gengæld har Roskilde Brandvæsen fået ros for sin praktiske håndtering at situationen, herunder borgermøder, fortalte Carsten Iversen: - Her tog vi forsikringsselskaberne med. Selskaberne håndterede skaderne forskelligt, og der stod 250 mennesker i kø for at høre om netop deres muligheder for hjælp. - Desuden brugte vi sms og Facebook til at informere borgerne allerede mens stormen racede. - Og så er borgerne en enorm ressource. Da vi sagde, at folk selv kunne hente sandsække, mødte hundredvis af mennesker og hjalp til med at fylde sække til egen beskyttelse. Vi fyldte sandsække bl.a. med brug af en fyldemaskine, der fungerede super godt. - Vi var til stede, vi fik et godt renommé, og den slags kommer vi til at se mere af det i fremtiden. 100-års regnen vil komme hvert 5. år, forudså Carsten Iversen. 14

15 September 2014 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2014 Love Parade havde en indbygget katastrofe Seks mennesker pr. m 2 er en absolut kritisk tæthed kontrolcenter, men myndighederne havde ikke mange muligheder for at dirigere mængden. Der var ingen højtalere og ingen muligheder for at kommunikere med folk. Nu kunne det kun gå galt, også på steder, hvor der ikke udbrød panik. Faktisk blev mindst to mennesker kvæstet med brækkede ribben over en km fra festivalområdet, mens andre kom til skade op til fire km væk. Musikfestivalen Love Parade 2010 i Duisburg blev en katastrofe: 21 mennesker omkom og 510 blev kvæstet. Set i bakspejlet kunne det kun gå galt med et for lille areal til for mange mennesker, samt alt for dårlige adgangsforhold. Hvad der skete, havde dr. Dirk Oberhagemann, der er sikkerhedsekspert i den tyske forening for brandsikring, VFDB, en god forklaring på ved FKBs årsmøde. Han ved en masse om persontæthed i store forsamlinger og om, hvordan et enkelt skub kan forplante sig helt ukontrollabelt, hvis folk står tæt som sild i en tønde. Den ene fejl i Duisburg var valg af et festivalområde på m 2 til en festival, hvor myndighederne havde godkendt deltagere. Det i sig selv giver flere end to mennesker pr. m 2, hvilket ellers er grænsen i Tyskland. Det reelle tal var måske nærmere besøgende. Antallet er dog usikkert. KUN ÉN INDGANG Arealet var et tidligere godsbaneterræn, lukket inde mellem jernbanen og en motorvej. Eneste adgangsvej var en tunnel tværs under terrænet. Deltagerne kunne komme ind fra begge sider af tunnelen og skulle herfra gå op ad en omkring 20 meter bred rampe til festpladsen. To tredjedele af deltagerne ankom med særtog i en stadig strøm. På et tidspunkt helt op til 350 mennesker i minuttet, plus 150, der var kommet til byen på anden vis eller som boede i Duisburg, fortalte Dirk Oberhagemann. Det var dobbelt så mange, som der kunne komme gennem tunnelen og op ad rampen, der nu virkede som en flaskehals, og alt gik i stå. KAOS Menneskemængden bølgede fra begge sider ned mod tunnelen, mens der stort set ingen bevægelse var ved opgangen til rampen. Sikkerhedsfolkene anede ikke, hvad de skulle gøre. Folk blev utålmodige og pressede på. Hele ankomstområdet var ude af kontrol. Et par timer efter åbningen ventede gæster på at ind på området. Mange havde rejst km for at komme hertil og var dybt utålmodige, men glade. UDE AF KONTROL Dirk Oberhagemann filmede det hele fra et vindue på 10. etage i et nærliggende højhus. Videoen bliver transmitteret til et MENNESKER SOM MOLEKYLER Dirk Oberhagemann var ikke overrasket. Love Parade i Duisburg burde aldrig have været godkendt, mente han, men det er ikke hans job at placere ansvaret. I stedet forklarede han de fysiske faktorer bag katastrofen: Faktisk kan en stor, tætpakket menneskemængde reagere som molekyler. Omkring to mennesker pr. m 2 er en fornuftig sikkerhedsgrænse. Den er ufarlig, og folk kan bevæge sig med en rimelig hastighed. I en menneskemængde med en tæthed på fem pr. m 2 kan folk stadig bevæge sig lidt, om end begrænset. Den absolut kritiske grænse nås ved seks mennesker pr. m 2. Her står man så tæt, at mængden ikke længere kan opfange en trykbølge. Tværtimod vil et tryk forplante sig og tage til i styrke, fordi folk ikke længere kan flytte fødderne og derved holde igen. Det var præcis sådanne ufrivillige trykbølger fra hundredvis af mennesker, der endte med klemme mange gæster i Duisburg så hårdt, at de brækkede ribben, og nogen endda blev kvalt, fortalte Dirk Oberhagemann. Hvis en enkelt person i en tæt forsamling snubler, kan der resultere i en kædereaktion, der i sidste ende kan kvæle et andet menneske, forklarede Dirk Oberhagemann, der også har regnet på, hvor hurtigt redningshold kan komme gennem en tæt menneskemængde. Link: Dr. Dirk Oberhagemann har udgivet en rapport om statisk og dynamisk persontæthed ved større arrangementer. Kan hentes i tysk og engelsk udgave på > Vidensdeling > Rapporter. 15

16 FKBs HÆDERSLEGAT Du skal have al mulig ros for din indsats. Du gjorde, i ordets bogstaveligste forstand, en forskel, sagde FKBs formand, Niels Mørup, da han overrakte hæderslegatet til Morten Kjærholt, der til hverdag studerer erhvervsøkonomi. FKBs hæderslegat på kr. for at redde mand fra bilbrand Sekunder senere var bilen omspændt af flammer Havde det ikke været for en hurtig indgriben fra 30-årige Morten Kjærholt fra Vejle, havde en 48-årig mand ikke overlevet en bilbrand den 1. oktober sidste år. Derfor var det fuldt berettiget og under stående klapsalver, at Morten Kjærholt blev hyldet på festaftenen, hvor han for sin dåd modtog FKBs hæderslegat på kr. Den pågældende dag var den 48-årige Lars Bech Nygaard blevet påkørt i sin lille, 3-hjulede kabinescooter, der var væltet om på siden. Næsten omgående brød den i brand, og den kvindelige bilist, der var årsag til ulykken vinkede ivrigt efter hjælp. FLAMMERNE KRAVLEDE OP AD BILEN Netop da var 30-årige Morten Kjærholt den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. Han stoppede og løb hen til den brændende minibil, hvor Lars Bech Nygaard lå på siden og oven på selespændet, heldigvis ved bevidsthed og uden kvæstelser. Morten Kjærholt kunne ikke nå ned og løsne selen. Det lykkedes så for Lars Bech Nygaard, men han var ikke selv i stand selv at komme ud. Samtidig var kabinen fyldt med røg, og flammerne fra den brændende benzin nærmest kravlede op ad bilens underside, der nu lå lodret. Situationen blev ikke bedre af, at Lars Bech Nygaard kort forinden havde fyldt benzintanken op og desuden havde en fyldt benzindunk med, så der var rigelig næring til ilden. 16

17 FKBs HÆDERSLEGAT Netop reddet ud af flammerne og på vej væk holdt Lars Bech Nygaard hovedet koldt nok til at bede Morten Kjærholt fotografere den brændende minibil med sin telefon. Dette billede er taget mindre end to minutter efter, at Lars Bech Nygaard var reddet ud. RYGGEN STOD I FLAMMER Endelig lykkedes det Morten Kjærholt at få trukket Lars Bech Nygaard delvis ud gennem den knuste siderude. Hoved og overkrop kom ud, og på det tidspunkt stod hele hans ryg i flammer, så Morten Kjærholt måtte stoppe og trække sin trøje af for at bruge den til at slukke ilden på Lars Bech Nygaards ryg. Ikke nok med det, for dernæst sad Lars Bech Nygaards bukser fast, vistnok i sædet, så Morten Kjærholt måtte have hænderne ned, få fat i bukserne og rykke alt, hvad han kunne, indtil bukserne kom fri. LYNHURTIG REDNING Det hele tog blot et par minutter, mener Morten Kjærholt, og det var i sidste øjeblik, for sekunder senere var hele bilen omspændt af flammer. Det tidsmæssige aspekt understreges af, at der kun gik fem minutter, fra der kl blev slået alarm, og til Morten Kjærholt efter vel udført dåd på vej væk kunne vende sig om og med sin telefon fotografere den brændende bil kl På samme tidspunkt ankom indsatsleder Erik Skallerup fra Vejle Brandvæsen og to minutter senere nåede sprøjten frem til et ildhav, der ikke levnede håb om overlevelse for en fastklemt. Alvoren var understreget af, at brandfolkene allerede under fremkørslen på flere kilometers afstand kunne se en meget markant røgsøjle stige op fra ulykkesstedet. FLØJET TIL RIGSHOSPITALET Heldigvis var Lars Bech Nygaard reddet Senere på dagen tog Morten Kjærholt dette billede af den udbrændte kabinescooter/minibil. ud, så brandvæsnet kunne nøjes med slukning, mens Lars Bech Nygaard blev kørt til sygehuset for senere at blive fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling. Her fik han bl.a. transplanteret hud til et tallerkenstort brandsår på ryggen. Redningsmanden Morten Kjærholt blev selv forbrændt på den ene hånd og op ad armene. 17

18 BRANDPUNKTER BRANDVÆSEN September 2014 FORRYGENDE INTERESSE FOR BRANDPUNKTER Der vil altid være behov for uformelle møder med forretningsforbindelser Nogle udstillere på årsmødets Brandpunkter har været med altid, mens andre i år var med for første gang. Fælles hos alle udstillere var en uændret iver for at møde beredskabets fagfolk på en afslappet måde. Ingen andre steder mødes beredskabets forretningsforbindelser med sådanne muligheder for at mikse det faglige og det praktiske med det uformelle og hyggelige. Det er hér, man genopfrisker gamle bekendtskaber og skaber nye. Der er også hér, man lærer om alt det nye værktøj, der vil lette fremtidens indsatser. På de følgende sider bringer vi et lille udpluk af nyheder fra Brandpunkterne. Aftale om indsatsdragter Brugerne kan glæde sig til en mere behagelig dragt Rammeaftalen for indsatsdragter blev vundet af Mammut Work Wear, der naturligvis på sit Brandpunkt viste vinderdragten, der har ekstra forstærkning ved ærme- og benskafter, hvor der er ekstra slid. Også andre steder er dragten forstærket. Fx har refleksstriberne fået en ekstra syning, fortalte Kent Madsen, der dog især hæfter sig ved komforten. Det nye stof gør dragten langt mere behagelig at have på. Rammeftalen gælder indsatsdragter til Beredskabsstyrelsen og kommuner, der frem til maj 2016 kan bruge den ved indkøb uden forinden at sende ordren i udbud. Kent Madsen forventer et stigende salg af indsatsdragter til brand, efter at Mammut/ Albatros vandt retten til at levere til Beredskabsstyrelsen de næste to år. 18

19 September 2014 BRANDVÆSEN BRANDPUNKTER Plastopbygning sparer vægt Lavere egenvægt giver større lasteevne Et poly-plastmateriale har givet en stor vægtbesparelse ved opbygning af en ny redningsvogn til brandstationen i Ikast. Resultatet er en brutto lasteevne på 2,1 tons på en Mercedes Sprinter 4x4, der har en totalvægt på fem tons. Opbygning af hylder, skillerum m.v. er foretaget hos BS Support, der efterhånden har en del års erfaring med at skære og svejse i plastmaterialer til opbygning af mange slags køretøjer til beredskabet. Fleksibiliteten er mindst lige så stor ved brug af polyplast, som når hvis Brian Sørensen havde benyttet aluminium og andre materialer. Beredskabsstyrelsen og Ziegler Brandweertechniek b.v. har indgået en ny rammeaftale på autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne. FORDELE VED RAMMEAFTALEN: Moderne køretøjer til den rigtige pris. Dansk repræsentant. Indkøb uden udbud. Landsdækkende serviceorganisation. Lange garantiperioder. Inklusiv 5 års serviceaftale..dk For yderligere information kontakt: Salgs og servicepartner GKV Brandmateriel ApS Telefon:

20 BRANDPUNKTER BRANDVÆSEN September 2014 Droner er nyt værktøj Husk et stabilt ophæng til kameraet Til professionelt brug er det vigtigt med et godt gyro-ophæng af kameraet, så billedet forbliver stabilt, selv om dronen ændrer vinkel og kurs. Den Phantomdrone, som DanDrone har udvalgt til brug i beredskabet, har netop nogle gode gyro-stabilisatorer, fortalte Hans- Jørgen Krickhahn. Kameraet ændrer derfor kun optagevinkel, når det bliver bedt om det fra operatøren. Den udvalgte drone har en rækkevidde på 1,7 km og kan i 100 meters højde flyve ved vindhastigheder op til 15 m/s. Det svarer til begyndende kuling. Et batteri giver 20 minutters flyvetid med live video direkte til operatøren, indsatslederen eller vagtcentralen. DanDrone har bl.a. leveret en drone til Københavns Brandvæsen, der bruger den dagligt til alt fra brande og færdselsulykker til eftersøgninger. Kamera-ophænget er vigtigt for et stabilt video-billede, understreger Hans-Jørgen Krickhahn. Billederne fra dronen har en opløsning på 12 mega pixels. Redningstønde til kornoplag Effektiv beskyttelse mod skred i løst oplag Personredning fra kornsiloer, oplag af træpiller og lignende er altid en udfordring, men der er løsninger. GKV viste således på sit Brandpunkt et redningssæt i form af en redningstønde, der kan samles på stedet over eller om den person, der skal reddes. Tønden beskytter mod skred i det løse materiale, mens personen graves fri. Redningstønden består af seks kraftige aluminiumsskinner, der kan samles enten som en ring eller som en væg, og har man flere sæt, kan de enten sættes oven på hinanden eller gøre ringen/væggen større. Redningsfolkene står under førsteindsatsen enten nede i tønden eller på trin, der hører med. Redningstønden samles på stedet og beskytter både redningsfolk og den, der skal reddes, mod skred i det løse materiale. 20

21 September 2014 BRANDVÆSEN Temperaturmålingen kan justeres Drägers kamera har en indbygget pegefunktion Sæt dit hånd på væggen et øjeblik og film derefter væggen med Drägers termiske kamera. Håndaftrykket træder tydeligt frem på skærmen, og vil man vide, hvor på væggen det nu var, at man satte hånden, kan kameraet pege med en lille, rød prik, fortalte dr. Bernd Spellenberg på Drägers Brandpunkt. Ud over, at kameraet er meget fintfølende, kan man indstille den temperaturskala, man vil måle, alt afhængig af behovet. Derved kan kameraet benyttes ved såvel personeftersøgningen i brændende rum som til udefra at vise væskeniveauet i en tank. Tilmed kan kameraet næsten se om hjørner. I hvert fald kan man række hånden med kameraet længere frem, end man selv kan komme, og fastfryse et termisk billede, som man kan se bagefter. Den seneste model 8000, der kompletterer Drägers serie af termiske kameraer, er lige så let at betjene med en hånd som de andre. Der er hurtigt skift mellem visninger, og så vejer det kun 1,4 kg. Håndaftrykket på væggen kan ikke ses med det blotte øje, men det termiske kamera opfanger en minimal varmeforskel og kan tilmed pege og derved præcis vise, hvor på væggen, aftrykket er sat. Seminar on Fire Protection with Water Mist 20th November 2014 Lund, Sweden Lund University Sponsored by: Honorary Sponsor: For further information visit: 21

22 BRANDPUNKTER BRANDVÆSEN September 2014 Ned ad trappe uden bump Løsning, når der ikke er elevator Ferno Norden viste på sit Brandpunkt, hvordan en person forholdsvis let kan trækkes ned ad en trappe, uden at personen føler et bump for hvert trin: Man fastgør et par Step by Step bæreseler til en Safe Transfer ambulancemadras, og når først personen er spændt fast, går det glidende let, fortæller salgschef Kent Juul Østberg. En fodpose forhindrer, at personen glider ned og af madrassen, og er der behov for at bære personen, er der håndtagene i siden af madrassen godkendt til 250 kg. Kent Juul Østberg (øverst) demonstrerer, hvordan Jennie Mortensen let trækkes ned ad en trappe i Messecenter Herning. Dronepilotuddannelse på vej Professionel rådgivning om store og små fly I princippet er der vel ingen forskel i at rådgive om luftfart i almindelighed og om droner. I hvert fald har Integra gennem 25 år været professionel rådgiver for bl.a. FN og IATA og har helt naturligt taget droner med i forhold til forsikring, indkøb, flyveregler m.v. Integra flyver også med droner men sælger dem ikke. Heller ikke Danmarks eneste fastvinge-drone, Cumulus One, som Integra havde med som blikfang på sit Brandpunkt. Denne drone er særdeles velegnet til overvågning af store områder. Hvordan man flyver med droner hører derimod med i tilbuddene fra Integra, fortalte Jørgen Lund og henviste til, at firmaet som medlem af UAS (Unmanned Aircraft Systems) er med i arbejdet for en egentlig dronepilot-uddannelse, der formentlig vil blive tilbudt i løbet af efteråret. Ud over praktiske færdigheder vil eleverne også få gode råd om, hvad de skal gøre, når forbindelsen til dronen forsvinder, for det gør den en gang imellem. Direktør Gilles Fartek fra Integra rådgiver om både store passagerfly og om små, ubemandede droner som denne Cumulus One, der kan flyve op til 40 km/timen. 22