Tale til Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) årsmøde i Herning den 28. august (Det talte ord gælder)

Transkript

1 Tale til Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) årsmøde i Herning den 28. august 2014 Den 27. august 2014 (Det talte ord gælder) 1. Indledning Tak for ordet og tak for invitationen igen i år. Det er med stor glæde, at jeg er mødt frem her for at give mit indlæg og i øvrigt deltage i FKB s traditionsrige årsmøde. Årsmødet sætter en god ramme for at mødes med kendte ansigter og udvikle nye samarbejdsrelationer i redningsberedskabet og vi er en stor flok ikke blot fra det lokale, kommunale niveau, men også fra centrale private og statslige beredskabsaktører. Netop gode samarbejdsrelationer og et godt kendskab til alle aktører i beredskabet ser jeg som et centralt element i arbejdet med at skabe et robust og resilient Danmark. For det er en helt grundlæggende forudsætning for et godt samarbejde, at vi kender hinanden og ved, hvad vi hver især kan bidrage med både inden for redningsberedskabet og i det samlede beredskab. Jeg vil i min tale i dag komme ind på nogle af de nye tiltag, vi har iværksat i Beredskabsstyrelsen for at støtte beredskabsarbejdet i kommunerne. Det er alle tiltag, der skal bidrage til et smartere og mere effektivt samlet redningsberedskab. Jeg vil også komme med et perspektiv på de forandringer, der skal gennemføres i redningsberedskabet. Vi går uden tvivl en spændende tid i møde. Nu nævnte jeg indledningsvist, at FKB s årsmøde er traditionsrigt. Det er næsten også blevet en tradition, at årsmødet holdes før

2 indgåelsen af en ny politisk aftale for redningsberedskabet. Så hvis politikerne fortsætter kadencen med at indgå tekniske forlængelser eller nye aftaler hvert eller hvert andet år efter årsmødet, ja så kunne I måske overveje at flytte årsmødet til efter, aftalen er indgået 1. Det ville gøre mit taleskriveri noget nemmere! Som debatten i formiddags viste, befinder vi os i en helt central og samtidig udfordrende tid for det danske redningsberedskab. For med aftalen mellem KL og Finansministeriet om kommunernes økonomi for 2015 er der lagt et grundlag for omfattende, strukturelle ændringer. Her tænker jeg selvfølgelig særligt på beslutningen om, at det kommunale redningsberedskab skal samles i op mod 20 enheder. Aftalen har dermed givet os en vis afklaring vi ved, hvad der sigtes mod på kommunalt niveau - strukturelt og økonomisk, men der er forsat mange ubesvarede spørgsmål. Det er de spørgsmål, der nu i den kommende tid skal besvares. Svarene kan ikke umiddelbart findes i Strukturudvalgets rapport. Den omhandler jo ikke sammenlægningen i op til 20 kommunale enheder, men peger alene på mulighederne i at organisere det kommunale redningsberedskab i større enheder. I forlængelse heraf tegner udvalgets rapport nogle spændende udviklingsperspektiver for effektivisering af redningsberedskabet og den daglige opgavevaretagelse. Udmøntningen heraf i konkrete beslutninger bliver en del af den videre politiske proces. Her har fagforeninger og interesseorganisationer som eksempelvis HOD, 3f de deltidsansatte og FKB en legitim adgang til at påvirke processen og varetage deres medlemmers interesser. 1 Aftale om redningsberedskabet i blev indgået den 12. november 2012 Aftale om redningsberedskabet i 2012 blev indgået den 16. november 2011 Aftale om redningsberedskabet i 2011 blev indgået den 7. november /16

3 Omvendt vil det være upassende for mig som embedsmand at blande mig i den. Derfor vil mit indlæg helt sikkert være mere kedeligt og måske også mere fagligt, end det indlæg fra FKBs formand, der kommer senere på dagen. I min optik må vi, indtil der er indgået en ny politisk aftale, forholde os til det kendte. Og selvom der kører sammenlægningsdrøftelser i kommunerne på politisk niveau og på højt embedsmandsniveau, er det vigtigt for redningsberedskabet at fastholde fokus på opgaveløsningen. Borgerne skal fortsat have et forsvarligt beredskab også i en brydningstid, hvor mange lokale og personlige hensyn er i spil i redningsberedskabet. Noget af det, vi imidlertid med sikkerhed ved, er, at vi fortsat skal levere et forsvarligt redningsberedskab, men for færre midler. Det stiller bl.a. krav til vores kreativitet kreativitet i ordets bogstaveligste, positive forstand nemlig i form af at udtænke nye, smarte og effektive tiltag. Det skal med andre ord sikres, at det samlede redningsberedskab fortsat er effektivt og rustet til at håndtere de hændelser og opgaver, vi er sat i verden for at løse. I Beredskabsstyrelsen arbejder vi hele tiden på at fremtidssikre redningsberedskabet og samtidig sikre, at borgernes skattekroner anvendes så smart som muligt. Det er der en god grund til. For når der politisk er truffet beslutning om at reducere den økonomiske ramme, så er der kun to veje at gå. Enten at forsøge at optimere og effektivisere opgaveløsningen eller at reducere serviceniveauet gennem afvikling af kapaciteter. I virkelighedens verden er det nogle gange et både og. Men der skal ikke herske tvivl om, at alle i redningsberedskabet efter min opfattelse - har en forpligtelse til først og fremmest at gå efter de smarte løsninger. Det vil sige løsninger, der 3/16

4 kan bidrage til at fastholde det bedst mulige serviceniveau for den reducerede bevilling. Et effektivt og fokuseret samlet redningsberedskab er som I ved også et centralt tema i den gældende politiske aftale om redningsberedskabet i Aftalen indeholder herudover konkrete udviklingstiltag. 2. Forebyggelse National forebyggelsesstrategi Aftalen lagde blandt andet op til en styrkelse af forebyggelsesområdet, og der sker pt. rigtig meget på området, som får betydning for forebyggelsesarbejdet i kommunerne. Flagskibet bliver den nye forebyggelsesstrategi, som jeg nævnte i min tale sidste år. Nogen har måske i en stille stund undret sig over, hvad der er sket med strategien? Den er bestemt ikke glemt, men har indgået i Strukturudvalgets arbejde. Udvalget nedsatte i december en arbejdsgruppe, der er kommet med en række anbefalinger til styrkelse og målretning af forebyggelsesindsatsen. Det er anbefalinger, der indgår i Strukturudvalgets rapport. Rapporten foreslår, at der sættes fokus på nogle få, klare mål. Det drejer sig helt enkelt om at sikre, at vi får færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande og i det hele taget sikre, at der opstår færre brande. Sidst, men ikke mindst, handler målene også om at styrke borgere og virksomheders selvhjulpenhed og gensidige hjælpsomhed i forhold til ulykker og katastrofer. Forebyggelse skal med andre ord i højere grad indtænkes i forhold til at skabe et mere robust og resilient samfund på alle niveauer. 4/16

5 Her er der to områder, der har interesse for særligt jer i kommunerne. Forebyggelseskampagner Det ene emne drejer sig om at skabe en koordineret indsats i forhold til kampagneinitiativer. Ideen er, at forebyggelsesinitiativer i højere grad skal tilpasses udvalgte målgrupper, at der er et fælles fokus på, hvor vi skal sætte ind, og at vi alle anvender det samme kampagnemateriale. For det giver god mening, at borgeren bliver mødt af enslydende budskaber, uanset om de kommer fra det daglige netværk, fra arbejde, fra medierne eller fra os i redningsberedskabet. Vi arbejder derfor målrettet på at koordinere indsatsområderne, og vi inddrager de relevante myndigheder og aktører. Det gælder naturligvis kommunerne og Beredskabsforbundet som udover styrelsen er de centrale forebyggelsesaktører inden for redningsberedskabet. Andre relevante private og offentlige organisationer og myndigheder er og vil blive inddraget i det videre arbejde. I forhold til forebyggelsesinitiativer gælder det også om at gøre brug af de tilgængelige ressourcer. Her er Beredskabsforbundet med sine frivillige en vigtig ressource i forhold til at få udbredt forebyggelsesinitiativer på lokalt plan. De frivillige har rigtig gode forudsætninger for at yde et substantielt bidrag til den borgernære forebyggelsesindsats. Generelt kan det være svært i økonomisk trængte tider at sætte fokus på og afsætte ressourcer til forebyggelse. Det er dog helt afgørende for videreudviklingen af det robuste samfund, at vi gør det! Det skal den kommende forebyggelsesstrategi og de konkre- 5/16

6 te aktiviteter bidrage til. For det er sund fornuft at forebygge frem for at helbrede. Jeg håber derfor, I vil være med til at udbrede kampagnen Brandsikker Bolig i jeres kommuner. Pilotudgaven, som jeg nævnte sidste år, er blevet testet i en række kommuner og videreudviklet i lyset af de erfaringer, der er gjort. Der er fokus på tre forskellige grupper, som der er lagt tre forskellige strategier for at nå ud til. Den første gruppe defineres som De udsatte borgere. Her er ideen, at redningsberedskabet skal foretage brandforebyggende hjemmebesøg hos borgere, der er visiteret af hjemmeplejen. Derfor bliver samarbejdet med hjemmeplejen helt afgørende for succesen. Jeg er meget spændt på at følge samarbejdet, som har et stort potentiale. De to andre grupper omhandler naboer til en brand og de selvhjulpne borgere. For de grupper er der fastsat andre strategier, som I kan læse om i materialet, der snart bliver lanceret. I kan også besøge Beredskabsstyrelsens stand og få en snak om det kommende materiale. Brandsyn Et andet område, som arbejdsgruppen har anbefalinger til, drejer sig om at forenkle brandsynsreglerne, så ressourcerne anvendes bedst muligt. Rapporten peger på, at brandsyn bør målrettes de bygninger og brandfarlige oplag, hvor de ud fra lokale risikoovervejelser giver mest effekt. Det er med andre ord smartere at fokusere mest på de objekter, hvor der er størst risiko - Frem for at bruge tiden på 6/16

7 steder og områder, hvor der er en god sikkerhedskultur og i øvrigt mindre risici. Produktivitet og brandkrav Regler er måske ikke det mest farverige at beskæftige sig med. Og det kan da også være lidt udfordrende at kommunikere om, hvis man ønsker at fastholde tilhørerne. Men forebyggelse handler også om regler om brandsikker indretning og adfærd. I takt med udviklingen er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvordan de nuværende regler virker i praksis. Vi skal jo ikke have regler, som besværliggør livet, vi skal have regler, som sikrer livet. Regler bliver til tider set som barrierer for vækst, hvilket bl.a. har givet sig udslag i nogle initiativer på vores område, der er skrevet ind i aftalen om kommunernes økonomi i 2015 og i vækstpakken. Helt konkret fremgår det, at brandkravene til højlagre skal bringes i overensstemmelse med kravene i vores nabolande. Det gælder ikke mindst kravene til isoleringsmateriale. Arbejdet med at udmønte dette element i aftalen er endnu ikke sat i gang, men vi forventer, at det snart sker. Så vil I selvfølgelig blive inddraget i arbejdet, hvor vi regner med jeres og andre relevante aktørers faglige input. Det vil være fortrinligt, hvis vi kan nå frem til nogle løsninger, der både tilgodeser erhvervslivet, og som ikke samtidigt kompromitterer borgernes sikkerhed og samfundets robusthed. 7/16

8 3. Beredskabsplanlægning og dimensionering Beredskabslov Som I nok også ved, har vi også haft fokus på at sikre samfundets robusthed og resiliens i forbindelse med ændringerne af beredskabsloven. De trådte i kraft den 1. juni 2014 og betyder bl.a., at det nu ikke kun er kommuner og regioner, som skal indsende deres vedtagne beredskabsplaner til Beredskabsstyrelsen. Nu gælder det også for alle statslige myndigheder. Det, mener vi, kan bidrage til at skabe robusthed i forhold til krisestyring. Værktøjer Til beredskabsplanlægningen kan de statslige myndigheder ligesom kommunerne, virksomheder og andre organisationer - fortsat hente inspiration fra os. Vi arbejder løbende med at udvikle og tilpasse metoder og værktøjer til beredskabsplanlægning. For eksempel er det nye analyseværktøj Konsekvensanalyse tilgængeligt på vores hjemmeside til fri brug. Beredskabsplaner Og nu jeg er i det festlige hjørne med lovgivning og udarbejdelse af planer, vil jeg komme lidt ind på indsendelsen af kommunernes generelle beredskabsplaner for sidste valgperiode. Som I ved, skulle alle kommuner have indsendt deres vedtage beredskabsplaner inden udgangen af Det var glædeligt, at næsten alle kommuner levede op til planlægningsforpligtelsen 2 Jf. beredskabslovens 25 er det kommunalbestyrelsens ansvar, at der er udarbejdet en samlet plan for kommunens beredskab, som skal være vedtaget i kommunalbestyrelsen og indsendt til Beredskabsstyrelsen inden den kommunale valgperiodes udløb, dvs. for valgperioden , inden udgangen af /16

9 ved årsskiftet - og de sidste er også ved at være på plads, eftersom alle, på nær en kommune, nu har indsendt en vedtagen plan til Beredskabsstyrelsen. 3 Dimensioneringsplaner De generelle beredskabsplaner har ikke noget med blå blink at gøre, men knytter derimod an til kommunens samlede virksomhed og forpligtelse til at kunne planlægge for en tilbagevenden til normal drift så hurtigt som muligt efter en ulykke, eller en uforudseelig hændelse i øvrigt. Den gode generelle kommunale beredskabsplan er udarbejdet med helhedssyn og kendskab til den kommunale forvaltning og virkemåde. Udarbejdelsen af de generelle planer kræver dermed inddragelse af flere forvaltninger. Derimod er arbejdet med de kommunale dimensioneringsplaner af redningsberedskabet en mere entydig opgave for redningsberedskabet. Også disse planer skal revideres inden for hver kommunal valgperiode, og også inden for dette område er der kun ganske få hængepartier tilbage fra sidste periode. Men nu skal der inden for en overskuelig periode ses på planerne igen. Både fordi vi befinder os i en ny valgperiode, men også hvad der er mindst lige så vigtigt - fordi I står over for arbejdet med at etablere de nye tværkommunale samarbejder. Der venter derfor uden tvivl et stort arbejde i forhold til dimensioneringsplanerne. Det er nemlig en forudsætning, at der inden en sammenlægning skal udarbejdes en samlet plan for den risikobaserede dimensionering for den nye enhed. Processen er indtil videre uændret. Det 9/16

10 betyder, at Beredskabsstyrelsen skal udtale sig om den nye plan for samordnede beredskaber, inden den kan godkendes af de forskellige kommunalbestyrelser. Samordningerne vil herudover også kræve statsforvaltningens godkendelse. Jeg er helt opmærksom på, at de kommende sammenlægninger er en kompliceret proces på mange måder. Der er meget, som kommunerne i sagens natur selv må håndtere, men Beredskabsstyrelsen støtter meget gerne med rådgivning i forhold til fx fortolkning af beredskabslovgivningen og dimensioneringsprocessen. 4. Uddannelse Et af de elementer, der skal behandles i dimensioneringsplanen er uddannelse og træning af indsatsmandskabet. Det er vigtigt, at mandskabet til stadighed har de rette kompetencer og den fornødne rutine. De skal kunne varetage deres opgaver på en sikker, effektiv og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Uddannelsen af holdledere Som I ved, har vi har gennem de seneste år haft særlig fokus på at modernisere vores lederuddannelser. Vi ville sikre, at de er så tidssvarende og effektive som muligt samtidig med, at der er sikret et højt fagligt niveau. Når områder effektiviseres stiller det ofte større krav til den enkelte. Det er også tilfældet med holdlederuddannelse, som blev tilpasset på baggrund af den gældende politiske aftale. Ændringerne trådte i kraft 1. januar Uddannelsen er nu opdelt i en fælles del af én uges varighed og en beredskabsfaglig del af fire ugers varighed. Samtidig er kravet om, at deltagerne skal have en instruktøruddannelse forud for 10/16

11 holdlederuddannelsen, ophørt. Og det er her kommunerne kan hente besparelser. For nu er der kun en lønudgift for medarbejderen, der deltager i uddannelsen, i fem uger frem for i seks. Som et led i effektiviseringen er der ikke længere afsat tid til repetition af det stof, man forventer, at kursisten kan inden kursusstart. Beredskabsstyrelsen har i den forbindelse som hjælp til selvhjælp udviklet en test. I testen indgår der kildehenvisninger til litteratur, der kan være relevant at læse, hvis testen viser, at deltageren bør ajourføre sin viden inden uddannelsesstart. Uden plads til repetition, har lederen et større ansvar. Han bør sikre, at medarbejderens faglige niveau er tilstrækkeligt inden kursusstart. Den økonomiske gevinst kræver således mere af både leder og medarbejder. Men det er vel egentlig rimelige krav at stille. Efter min mening er ændringerne et godt eksempel på, hvordan man kan effektivisere og samtidig gøre tingene smartere. For resultatet af omlægningen er foruden væsentlige besparelser at uddannelsen fremstår mere tidssvarende, og der er sikret en god sammenhæng til de øvrige uddannelser. Overgangsordningen for indsatsledere uddannet før 2009 Vi er samtidig i fuld gang med at få de sidste igennem overgangsuddannelsen for de indsatsledere, der er uddannet før Det har dog vist sig, at de relativt mange kurser, der blev gennemført i 2013 og planlagt i 2014, ikke vil kunne dække behovet. Der kan derfor være behov for at udvide overgangsperioden og ændre bekendtgørelsen. Vi lægger op til, at styrelsen også i 2015 og måske lidt ind i 2016 kan tilbyde pladser på uddannelsen for 11/16

12 de indsatsledere, der endnu ikke har været gennem overgangsuddannelsen. For at få styr på tropperne vil Beredskabsstyrelsen lægge op til, at tilmeldinger til overgangsuddannelsen skal være modtaget i Beredskabsstyrelsen senest den 1. december Og tidsfristen skal tages alvorligt, da den er afgørende for, at vi kan give tilsagn om en plads på overgangsuddannelsen. Så noter jer 1. december. Vores erfaringer med overgangsuddannelsen er generelt meget positive. Overliggeren har fået et tiltrængt løft, så indsatslederen for eksempel er bedre rustet til at indgå i tværfagligt samarbejde på skadestedet. Sikkerhed Indsatsledelsen har en afgørende funktion i forhold til at skabe sikkerhed for mandskabet under indsatsen. Men vi kommer ikke uden om, at det at være brandmand altid vil være forbundet med en vis risiko. Af samme årsag bør vi netop i vores erhverv være ekstra opmærksomme på at eliminere de risici, vi kan. Det er derfor et fokusområde i Beredskabsstyrelsen og det er det også for alle jer andre. Det gælder for eksempel den vigtige indsats med at reducere kræftrisikoen røg i tøjet og det gælder sikker udrykningskørsel. En del handler om at skabe kloge rutiner i hverdagen, som tages med under indsatsen. Det handler også om at skabe en god, åben kultur, hvor vi lærer af hinandens erfaringer. Jeg er derfor glad for den gode dialog, vi har haft både internt i redningsberedskabet og på tværs af sektorer om sikkerhed blandt andet i regi af Beredskabskontaktudvalget. Beredskabs- 12/16

13 styrelsen vil fortsat sammen med jer - have fokus på området og arbejder kontinuerligt og målrettet med at indhente ny viden, der kan bidrage til at øge sikkerheden for personellet. 5. Materiel og indsatser Fælles indkøb En sikker indsats handler også om at have det materiel, der passer til opgaven. Og det kan vi jo ligeså godt indkøbe så smart og billigt som muligt. Derfor vil jeg gerne igen benytte lejligheden til at gøre opmærksom på de fælles rammeaftaler. De er alle indgået i et tæt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og repræsentanter fra de kommunale beredskaber. Listen over aftaler er allerede lang og rummer alt fra uniformer og containere til tanksprøjter og automobilsprøjter - og der er mulighed for en række tilvalg fx større tankkapacitet, mandskabskabine og meget mere. Så I har muligheden for at sammensætte køretøjer efter behov og økonomi. Jo mere vi samarbejder om indkøb, jo billigere bliver det for alle. Jeg ved godt, at mange har deres favoritmærker, og at mange også gerne vil have deres helt lokalt tilpassede køretøjer se blot på den mangfoldighed af indsatskøretøjer, der kører rundt. Men selvom det ikke er bindende at bruge aftalerne, kan vi ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke tillade os at lade være. ODIN og nyt indberetningssystem Vi kan heller ikke tillade os ikke at bruge ODIN. For hvis vi skal kunne vurdere og prioritere ressourceudnyttelsen så effektivt som muligt ja, så er det en forudsætning, at der findes et overblik 13/16

14 over det samlede redningsberedskabs kapaciteter og udrykningsaktiviteter. Det gælder både på lokalt og centralt niveau. Til at skabe overblikket bruger vi bl.a. de data, som er indberettet i ODIN igennem de seneste ti år. Det nuværende ODIN står af forskellige grunde overfor en modernisering, så det også i sig selv bliver et endnu mere effektivt værktøj. Vi er nu meget tæt på at have færdigudviklet det nye indberetningssystem. I løbet af efteråret vil I få mulighed for at afprøve det nye system, så vi kan foretage de sidste justeringer, inden systemet tages endeligt i brug fra årsskiftet. Vi har naturligvis taget højde for de ændringer, der kommer til at ske som følge af beslutningerne i kommuneaftalen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange, der har bidraget med konstruktive input undervejs i processen. Større indsatser I ODIN registreres hvert år omkring indsatser. Mange af disse er blinde alarmer, og Beredskabsstyrelsen har derfor i samarbejde med kommunerne haft fokus på at nedbringe antallet. De er forstyrrende og dyre - og de fjerner måske lidt fokus fra de reelle alarmer. I ODIN registreres der også hvert år større og mere ekstraordinære hændelser. Dem oplever vi ikke så ofte, men når de indtræffer, kræver det, at vi er skarpe hele vejen rundt. Det kan fx være hændelser, der er særligt komplekse eller langvarige. Det sidste fik vi flere eksempler på sidste år, og jeg vil ikke nævne dem alle. Vi har tidligere i dag hørt om Roskilde kommunes erfaringer med Bodil. 14/16

15 Og stormene Allan og Bodil fortjener en særlig omtale i denne forbindelse. De medførte travlhed i hele beredskabet, og der var lokalt mange gode eksempler på et fremragende samarbejde mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab. Beredskabsstyrelses kapaciteter særligt lænsepumpekapaciteterne - blev en efterspurgt vare over hele landet. Alene under Bodil brugte Beredskabsstyrelsen indsatstimer på blandt andet at flytte ca. 1 mia. liter vand. Vi leverede herudover sandsække. Og igen i år har vi mærket vejrets luner. Denne gang er det blot ikke for meget vand, snarere tværtimod. Særligt slemt har det været i Sverige, hvor vores svenske kolleger har knoklet med god støtte fra italienske og franske fly. Men også her i Danmark har både det kommunale redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen måttet kæmpe med en del brande i naturen. Styrelsen brugte cirka 3300 mandtimer på brande i naturen i juli måned og som et kuriosum kan jeg nævne, at beredskabscentret i Næstved anvendte 15 km A-slanger alene ved to af brandene i juli. 6. Afslutning Ja, vi er inde i en spændende udvikling i forhold til at skabe smarte og effektive tiltag i forbindelse med indsatser, forebyggelse og uddannelse af redningsberedskabet. Og ikke mindst en spændende udvikling i forhold til de strukturelle forhold. Jeg er af den overbevisning, at vi går en lærerig og interessant tid i møde med implementeringen af initiativerne fra aftalen om kommunernes økonomi for 2015 og den nye vækstpakke. 15/16

16 Midt i dette er det vigtigt at huske på, at forandringerne også er forbundet med usikkerhed for den enkelte. Denne usikkerhed for den enkelte er hård at gå med. At fjerne usikkerheden bør derfor være et incitament for at skabe en hurtig afklaring på strukturen for de kommende kommunale samarbejder. Debatten om fremtidens beredskab har bl.a. på de sociale medier til tider være lidt heftig. Det kan ses som negativt, men det kan også ses som et eksempel på, at vi befinder os i en usikker tid. Og det kan ses som et tegn på, at vi befinder os i et fag, der for mange er en passion og en livsstil. Et spørgsmål i den forbindelse er, om de strukturelle ændringer vil medføre, at redningsberedskabets traditioner forsvinder? Jeg tror, det kommer an på hvilke øjne, der ser: Vælger man at se traditioner som en fastholdelse af gamle dogmer ja, så tror jeg, de bliver svære at bevare. Vælger man derimod at se traditioner, som en del af en proces, der ikke bare gentages, men som omfortolkes og tilpasses til den tid, vi lever i så tror jeg, vi også fremover vil have et traditionsfyldt redningsberedskab. Som I ved, har jeg startet en ny tradition med at besøge alle kommunale redningsberedskaber. Det har også her i 2014 givet mig nogle rigtig gode input. Tusind tak for jeres imødekommenhed og veltilrettelagte møder både hos de kommunale beredskaber og på Falck-stationerne. Mit mål er jo at besøge alle de kommunale beredskaber. Det er en opgave, der er blevet noget nemmere, nu hvor I bliver til maks 20. Jeg er i hvert fald personligt meget spændt på - og ser frem til - vores videre samarbejde inden for de nye strukturer. Foreløbig ser jeg frem til endnu et godt årsmøde under den gamle struktur. Tak for ordet. Ha et rigtig godt årsmøde. 16/16