Aalborg Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2016

Transkript

1 Aalborg Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2016 Kommunale og et friplejehjem Indledning Aalborg Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus. I 2016 er det. Den gode indflytning, herunder indflytningssamtalen samt opfølgning på ydelsen jf. Kommunens kvalitetsstandard. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Det generelle indtryk om Beboerne Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Der er en stor variation og kompleksitet i beboernes behov. For at imødekomme dem, er der særlige enheder for beboere med demenslidelser, beboere med behov grundet alkoholmisbrug, psykisk sygdom og svært hørehæmmede. Herudover ændres et af plejecentrene til at kunne imødekomme beboere med erhvervet hjerneskade, og på enkelte andre plejecentre er der ændringer i beboergruppernes sammensætning. På flere plejecentre er der beboere under 65 år, som tilbydes eller vil blive tilbudt en social handleplan jf. SEL 141. Der er beboere og særligt enkelte under 65 år, som har komplekse behov og der bør fortsat være opmærksomhed på, at der ikke fragår de øvrige beboere ressourcer. For at imødekomme de varierende behov samarbejdes der med relevante faglige aktører og i enkelte tilfælde inddrages VISO for derigennem at kvalificere og udvikle praksis. 1

2 Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer er overordnet tilfredsstillende og velegnede. Der er indbydende og anvendelige fællesarealer med spiseborde og sofamiljøer til ophold. På flere plejecentre er der ligeledes lokaler, som anvendes til aktiviteter og træning. Vi ser indrettede haver udenom plejecentrene, som indbyder til gåture og ophold. Beboernes lejligheder er individuelt indrettede efter ønsker og behov. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer. Vi ser flere eksempler på, at der løbende er tiltag som ændring i udenomsarealerne eller maling af fællesarealer, således at rammerne optimeres. På enkelte plejecentre er der velfærdsteknologier, som medvirker til at øge beboernes tryghed og selvstændighed. Vi ser også eksempler på en bevidst indretning i forhold til beboere med demenslidelse, som giver dem dels mulighed for skærmning og dels mulighed for stimuli og afledning. På enkelte plejecentre er der i beboernes fællesarealer arbejdsstationer for medarbejderne. I den forbindelse har vi gjort opmærksom på adgangen til personfølsomme oplysninger, samt mængden af materiale i forbindelse med arbejdsstationerne. Herudover bør der være opmærksomhed på placering af triageringstavler på medarbejderkontorer og adgang til personalerum. Der er to plejecentre, som er lukket i 2016 blandt andet på grund af aldrende rammer, og to andre plejecentre er udvidet i antallet af lejligheder. Fremadrettet er der fra kommunens side en samlet plan for de næste år i forhold til hvilke bygninger, der fortsat kan anvendes, og hvor der skal bygges nyt. De omsorgsmæssige forhold Vi har på plejehjemmene oplevet en god atmosfære og en ordentlig omgangstone. Beboerne giver indtryk af at være veltilpasse og dem, vi har talt med, udtrykker tilfredshed med forholdene. De får den hjælp og støtte, de har behov for, hvilket svarer til vores vurdering. Beboerne omtaler medarbejderne som imødekommende og hjælpsomme, om end enkelte også bemærker, at medarbejderne indimellem har mange arbejdsopgaver og derfor har travlt. Det er vores indtryk, at beboerne ud fra deres dagsform og funktionsniveau inddrages og deltager aktivt i egen daglig livsførelse og i mindre praktiske opgaver i fællesskabet. Vi hører om flere meningsfulde initiativer, der understøtter dette. Eksempelvis er de på et plejehjem optaget af Eden filosofien, som angiver redskaber til at forebygge ensomhed og fremme livskvalitet. Det tværfaglige basisteam bestående af en ergo- og fysioterapeut benyttes af flere af plejehjemmene i forhold til hverdagsrehabilitering og dermed individuelle og fælles aktiviteter, som understøtter beboernes fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Vi taler med enkelte beboere, som skal flytte på grund af lukning af plejehjem. De oplever sig inddraget og støttet i forhold til valg af fremtidigt plejehjem og oplever, at forandringsprocessen foregår på en tryg og nænsom måde. På plejecentrene er der forskellige tilbud om aktiviteter, som varetages af dels aktivitetsmedarbejdere og dels frivillige. Der er aktiviteter som udendørs gåture, gudstjeneste, spil, bowling, sang og musik og mindre køreture med bus. Herudover er der på flere plejecentre mulighed for at gå i motionscenter og der afholdes årstidsbestemte arrangementer og fester. På et plejecenter er det arrangeret, at der er frivillige, som kommer fast hver weekend og tilbyder samvær med beboerne. Velfærdsmidlerne udmøntes på forskellig vis til at øge indsatsen omkring beboernes trivsel og livskvalitet. Eksempler herpå er indførelse af medspisning for et bestemt antal medarbejdere, måltidsværter og en øgning i medarbejderressourcer om eftermiddagen/aftenen. Der er positive tilbagemeldinger i forhold til disse tiltag både fra medarbejdere og beboere, da det samlet giver mere tid til samvær og nærvær. 2

3 Under tilsynene møder vi og taler med enkelte pårørende, som giver udtryk for tilfredshed med den indsats, der ydes overfor beboerne, herunder også dialogen med medarbejdere og ledelse. Der samarbejdes med en række faglige aktører, så som demenssygeplejerske/-koordinator, læge, Gerontopsykiatrien, Dansk Blinde Samfund, ergo- og fysioterapeuter, musikterapeut, diætist, afspændingspædagog, VISO og sygehuse. På enkelte plejehjem hører vi om, at en tilknyttet læge ugentlig kommer besøg. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejdergruppen består af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Fordelingen af opgaver mellem faggrupperne er tydelig, og på nogen ældrecentre er der en overvægt af den ene eller anden faggruppe alt efter beboernes og behovenes kompleksitet. Samarbejdet mellem medarbejderne fungerer, der er løbende forskelligartede møder, som er med til at sikre planlægning, fagligt fokus og udvikling. På enkelte plejehjem udtaler medarbejderne, at der er travlhed. Det er vores indtryk, at det er forhold, som lederen er bekendt med. Lederne vurderes af medarbejderne som tydelige og retningsgivende for indsatsen. I forbindelse med lukning af enkelte plejehjem har flere medarbejdere skiftet arbejdsplads og nye er tiltrådt. Ligeledes har der været en mindre naturlig udskiftning i ledere. På et enkelt plejehjem har man valgt at anvende Velfærdsmidlerne til at ansætte faste afløsere for at skabe kontinuitet i indsatsen omkring beboerne. På flere plejecentre er der tiltag, hvor medarbejderne registrerer deres arbejdsdag som værende enten rød, gul eller grøn, alt efter oplevet belastningsgrad i arbejdet. For at udvikle faglighed og tilgang til beboerne er medarbejderne løbende på kurser, så som demenskursus, sårkursus, faldforebyggelse, forflytning, vejlederuddannelse, tegnsprog, konflikthåndtering, hospicemetoder, palliation og psykiatri. Der er ligeledes tilbud om supervision for flere af medarbejderne, et tilbud som udvikler tilbuddene og kvalificerer samarbejdet med beboerne. På andre plejecentre efterspørger de supervision. Vi hører om flere tiltag på enkelte plejecentre, så som kvalitetssikringsprojekt og ønsker og drømme i forhold til udvikling af plejehjemmene, udviklingsprojekt med eksterne tovholdere, hvor udgangspunkt og formål er Vision 2020, projekt Bedre ældrepleje i forhold til at fremme rehabilitering. Som led i at udvikle tilgangen til beboere med demenslidelse anvendes på flere plejecentre redskabet Sensory Profile, der skal bidrage til at udvikle forståelsen af beboernes adfærd og behov og dermed udvikling af tilgangen. Som redskab, i forhold til at få overblik over afvigelser i beboernes habituelle tilstand anvendes fortsat triagering, som nu er et integreret redskab for medarbejderne. På flere plejehjem er de begyndt at anvende elektronisk triagering med succes. Det giver et fælles overblik og er tilgængeligt for alle på computere og tablets. Samlet set er de mange tiltag og projekter med til at kvalificere ydelsen i forhold til beboerne. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation, primært i form af døgnrytmeplaner, fokusområder og journalnotater. Der kan på flere plejecentre udvikles på at beskrive beboernes ressourcer, og hvordan de indvirker på beboernes funktionsniveau og deltagelse. Herudover er der på enkelte plejecentre behov for at følge op på opdatering af døgnrytmeplaner, så de er aktuelle og ligeledes en nærmere beskrivelse af formålet med tilsyn om natten. 3

4 Der arbejdes med plejeplaner i forhold til aktuelle emner. I enkelte tilfælde kan der fortsat udvikles på at anvende og afslutte plejeplanerne. Ligeledes kan der i flere tilfælde henvises fra døgnrytmeplanen til en konkret plejeplan, således at der skabes helhed og sammenhæng i dokumentationen. På to plejecentre påtaler medarbejderne den langsomme og mindre anvendelige internetforbindelse, hvilket er med til at forsinke og vanskeliggøre arbejdet med dokumentationen. Magtanvendelse Ifølge det oplyste forekommer magtanvendelse sjældent. I enkelte tilfælde ansøges om forhåndsgodkendelser. Samarbejdet med beboerne er som udgangspunkt anerkendende og derigennem forebyggende. Medarbejderne drøfter ved behov dilemmaer i forhold til indgriben i selvbestemmelsesretten/ magtanvendelse. Ligeledes anvendes pædagogiske metoder herunder afledning og sansestimulering, og flere medarbejdere har deltaget i kurser som pædagogiske omsorgsmetoder, konflikthåndtering og afværgemetoder. Derudover kan relevante samarbejdspartnere som demenskoordinator kontaktes. Der kan forekomme udadreagerende adfærd fra beboerne mod medarbejderne. På de fleste plejecentre registreres de, hvilket skaber grundlag for læring i samspillet med beboerne, og herudover for at sikre medarbejdernes trivsel i arbejdet. Vi hører om et eksempel på, at registreringerne anvendes af TR og AMR til læring og konflikthåndtering, og et andet sted er der udarbejdet en ny voldspolitik og retningslinjer for udadreagerende adfærd. Det er vores umiddelbare vurdering, at medarbejderne er bekendte med gældende regler og procedure for området. Om det særlige fokuspunkt Der er på plejecentrene opmærksomhed på den gode indflytning. Inden indflytning kan medarbejderne være på et hjemmebesøg hos beboeren for derigennem at danne sig et indtryk af beboerens livshistorie, ressourcer og funktionsniveau. Ligeledes er den kommende beboer og eventuelle pårørende på besøg på plejecentret inden beboeren flytter ind. Indenfor de første par uger på plejecentret afholdes der indflytningssamtale med beboeren, eventuelle pårørende, en medarbejderrepræsentant og ofte også en repræsentant fra ledelsen. Ved mødet udleveres diverse materiale, så som kommunens kvalitetsstandard, velkomstbrochure, tjeklister fra plejecentret og der udveksles informationer af relevant karakter for derigennem at afstemme forventninger til samarbejdet. På omkring halvdelen af plejecentrene planlægges der ikke opfølgning på indflytning og på den anden halvdel er praksis, at der følges op på indflytningen omkring 3-4 måneder efter indflytning. Medarbejdere og ledere giver udtryk for, at der er en løbende dialog med beboerne, hvorfor de ikke prioriterer en opfølgende samtale. Det er vores vurdering og anbefaling, jf. kommunens kvalitetsstandard, at beboere og eventuelt pårørende tilbydes opfølgningssamtale, hvor der er mulighed for at følge op på beboerens trivsel, justere omsorgsplanerne og dermed kvalitetssikre indsatsen. Vi hører hensigtsmæssige eksempler på, at der ved indflytningssamtalen aftales tidspunkt for den opfølgende samtale, hvilket er med til at sikre kontinuitet i samarbejdet. Herudover vil vi anbefale, at det dokumenteres, når der er afholdt indflytningssamtale og ligeledes opfølgningssamtale, således at samarbejdet med beboeren og de pårørende er gennemsigtigt for beboere, pårørende, medarbejdere og leder. 4

5 Anbefalinger Det anbefales, at der er opmærksomhed på personfølsomme oplysninger, herunder også triageringstavler og lignende. Ligeledes bør der være øget opmærksomhed på effekter på medarbejdernes arbejdspladser i beboernes fællesarealer. Vi anbefaler, at beboerne tilbydes en opfølgende samtale udover indflytningssamtalen, således, at der kan evalueres på den første tid og eventuelt justeres i omsorgsplanerne. Ligeledes anbefaler vi, at de dokumenteres, når der er afholdt både indflytningssamtale og opfølgende samtale med beboere og pårørende. Der bør fortsat være opmærksomhed på sammenhæng i dokumentationen, herunder beskrivelser af beboernes forudsætninger for at samarbejde, opdatering af døgnrytmeplaner og anvendelse af plejeplaner. Vi opfordrer til, at notere udadreagerende adfærd med henblik på at finde mønstre i adfærden og deraf udvikle tilgangen til beboerne Processen Vi har i 2016 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 42 i tidsrummet mellem kl og på alle ugens hverdage og på helligdage/weekender. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag samt andet relevant, generelt og konkret materiale, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget beboere, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Andre gange har vi efterfølgende, og efter aftale, kontaktet et antal pårørende telefonisk. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med beboerne. Vi har talt med beboere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor beboerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. 5

6 Samlet set har vi inddraget omkring et par hundrede beboere, herunder kontaktpersoner til andre end dem, vi har talt med og et antal medarbejdere og pårørende, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for et større antal borgere. Endelig har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 9. marts 2017 Kathinka Eriksen og Henning Jacobsen 6